96-ORDNINGEN ÆNDRET

Transkript

1 FORORD På baggrund af erfaringerne med de studieordningsbestemmelser, der har været gældende for studierne i statskundskab og samfundsfag siden Undervisnings- og Forskningsministeriet den 10. juli 1991 udstedte bekendtgørelse nr. 542 om uddannelsen i Statskundskab og Samfundsfag ved Københavns og Aarhus Universiteter, udarbejdede Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag i 1996 en ny studieordning - 96-ORDNINGEN. Ændringerne drejede sig først og fremmest om fagene på bacheloruddannelsen, hvor formålet var at indbygge en større faglig bredde og større valgfrihed i bacheloruddannelsen samtidig med at sikre større mulighed for fordybelse og selvstændighed i studiet. Studienævnet har under henvisning til de indhøstede erfaringer og den netop afsluttede turnusevaluering af statskundskabsuddannelserne besluttet at justere i fagene på kandidatuddannelsen. Samtidig er der inden for de allerede afstukne rammer foretaget mindre redaktionelle ændringer i fagbeskrivelserne på bacheloruddannelsen. Undervisningsministeriet har den 23. august 1999 udstedt bekendtgørelse nr. 681 om uddannelserne i statskundskab og samfundsfag med ikrafttræden 1. september I bekendtgørelsen er der væsentlige ændringer for så vidt angår samfundsfagsstudiet. Ændringer i studieordningsbestemmelserne, der er resultatet af den nye bekendtgørelse, er indføjet i denne pjece. Nærværende bestemmelser 96-ORDNINGEN ÆNDRET er gældende for studerende, der enten har påbegyndt eller påbegynder uddannelserne 1. september 1996 eller senere. Ændringerne i undervisnings- og eksamensformer på kandidatuddannelsen gælder samtlige igangværende studieordninger. Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag efterår 1999

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERSIGT OVER STUDIERNE Studieordningens område Uddannelserne Studiernes formål Studiernes sammensætning Normeret studietid Årsværksbrøker Studieplan Afslutning af 1. årsprøve Afslutning af B.A.-uddannelsen Adgangskrav til kandidatuddannelserne Kandidatuddannelsen i statskundskab Hovedfagsuddannelsen i samfundsfag DE ENKELTE FAG STUDIEAKTIVITETER UDEN FOR INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Fag bestået ved andre institutter på eller uden for Aarhus Universitet. Meritoverførsler Retningslinier for praktikophold Grænser for samlet merit på kandidatuddannelsen ECTS-systemet UNDERVISNINGENS PRAKTISKE TILRETTELÆGGELSE Undervisningsplan Undervisningsformer Undervisningstilmelding Valgfri fag på 5. semester og politologisk opgaveseminar Seminarundervisning Specialeskrivning EKSAMEN Eksamenstilmelding Eksamens varighed og hjemmeopgavers omfang Anonymitet ved eksamen Eksamens afvikling Ændring af eksamenstilmelding Sygeeksamen Klage og anke over et eksamensresultat Eksamenssproget Generelle bestemmelser vedrørende eksamen Karaktergivningssystemet Eksamensbeviser 53

4 6. DISPENSATIONER, GODKENDELSER M.V Dispensationer fra studieordningen Dispensationer fra bekendtgørelsen Udformning af ansøgninger IKRAFTTRÆDEN OG OVERGANGSBESTEMMELSER ANDET AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 56 BEMÆRK VENLIGST: STUDIEORDNINGENS REGELBESTEMMELSER findes i 2007-studieordningen, som skal søges under

5 1. OVERSIGT OVER STUDIERNE Studieordningens område Denne studieordning indeholder de bestemmelser, der er fastsat af Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag ved Aarhus Universitet til udfyldning af Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 681 af 23. august 1999 om uddannelser i statskundskab og samfundsfag suppleret med bestemmelserne, der fremgår af Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 615 af 18. august 1998 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), hvori bl.a. bestemmelserne om 1. årsprøve er reguleret. Bekendtgørelsen af 23. august 1999, der er gældende for statskundskabs- og samfundsfagsuddannelser ved Købehavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet - Odense Universitet er optrykt som bilag 1. Eksamensbekendtgørelsen er optrykt som bilag 2. Bestemmelserne om faglig supplering er reguleret af Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 244 af 22. april 1998 om faglig supplering med henblik på opnåelse af undervisningskompetence i gymnasieskolen og hf (Suppleringsbekendtgørelsen), optrykt som bilag 3. Studieordningen er gældende for studerende, der har påbegyndt eller påbegynder uddannelserne den 1. september 1996 eller senere. Se dog overgangsbestemmelserne vedr. hovedfagsuddannelsen i samfundsfag Uddannelserne Inden for rammerne af Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 23. august 1999 fastsætter Studienævnet de nærmere regler om uddannelserne i en studieordning. Institut for Statskundskab udbyder følgende uddannelser: a. Bacheloruddannelsen i statskundskab b. Kandidatuddannelsen i statskundskab c. Hovedfagsuddannelsen i samfundsfag d. Sidefagsuddannelsen i samfundsfag e. Faglig supplering f. Individuelt tilrettelagt suppleringsuddannelse g. Ph.d.-uddannelsen Kandidatuddannelsen i statskundskab og hovedfagsuddannelsen i samfundsfag udgør et fælles optagelsesområde ved Aarhus Universitet. Valget mellem de to uddannelser kan derfor træffes undervejs i studiet. Ved optagelsen registreres alle studerende automatisk som bachelorstuderende i statskundskab. Meddelelse om studieskift skal gives til Studiekontoret ved Aarhus Universitet efter bestået bacheloruddannelse. B.A.-uddannelsen er treårig og bestået uddannelse giver ret til titlen B.A. i statskundskab. Sidefag i samfundsfag er en toårig (dog kun 1 ½ år for studerende med historie som hovedfag) uddannelse, der sammen med et hovedfag i et andet fag giver en cand.mag. uddannelse. Sidefaget giver undervisningskompetence i sammenhæng med et hovedfag.

6 6 Faglig supplering er normeret til ½ år og udbydes i såvel forårs- som efterårssemestre for kandidater med sidefagsuddannelse i samfundsfag, der er optaget på pædagogikum. Den individuelt tilrettelagte suppleringsuddannelse er en etårig uddannelse, der kan kombineres med f.eks. en humanistisk uddannelse i et andet fag. Suppleringsuddannelsen giver ikke undervisningskompetence i gymnasiet. Suppleringsuddannelsen sammensættes efter individuel aftale med den studerende. Ph.d.-studiet i statskundskab er en treårig forskeruddannelse på internationalt niveau, der både sigter mod en fortsat videnskabelig karriere og mod job uden for den egentlige forskningsverden. Ph.d.-graden tildeles den studerende som anerkendelse af - gennem en tilfredsstillende gennemførelse af forskeruddannelsen og et tilfredsstillende forsvar af en ph.d.-afhandling - at have præsteret et selvstændigt videnskabeligt projekt ved anvendelse af videnskabelige metoder. Ud over selve afhandlingen omfatter studiet vejledning, deltagelse i forskerkurser og andre uddannelsesaktiviteter, afholdelse af undervisning og et udenlandsophold. Som en forsøgsordning er der fra efteråret 1999 mulighed for, at specialeskrivning- og vejledning tilrettelægges med henblik på videreførelse som et ph.d.-projekt efter kandidateksamen. Regelgrundlaget for ph.d.-studiet er Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 989 af 11. december 1992 om ph.d.-graden samt Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 573 af 2. juli 1993 om studiestrukturen for uddannelser ved universiteter m.fl. Ph.d.-uddannelsen kan gennemføres ved hjælp af et ph.d.- eller kandidatstipendium, som instituttet opslår til besættelse 3 gange om året, eller ved eksterne midler. Det samfundsvidenskabelige fakultets studieordning for ph.d.-studier samt Institut for Statskundskabs udfyldende bestemmelser kan rekvireres på Det samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat Studiernes formål Formålet med uddannelserne i statskundskab og samfundsfag er på et videnskabeligt grundlag at uddanne kandidater med systematisk og omfattende indsigt i politologiske og samfundsvidenskabelige teorier, begreber, metoder og forskningsresultater for derved at kvalificere dem til at bestride akademiske arbejdsfunktioner inden for et bredt spektrum af private og offentlige organisationer. Formålet med bacheloruddannelsen i statskundskab er på et videnskabeligt grundlag at give de studerende en grundig indsigt i alle statskundskabens centrale discipliner, at give de studerende færdigheder i selvstændig analyse og kritisk stillingtagen til politologiske problemer under anvendelse af fagets teorier, begreber, metoder og forskningsresultater,

7 7 at give de studerende indsigt i de praktiske politiske og administrative vilkår for løsningen af samfundsmæssige problemer. Formålet med kandidatuddannelsen i statskundskab er at videreudvikle de på bacheloruddannelsen erhvervede færdigheder gennem en faglig fordybelse i og selvstændige analyser af politisk-administrative og teoretiske problemstillinger inden for politologien, at udbygge bachelorudddannelsens generalistkompetence og kombinere den med en fleksibel og valgfri specialisering, at give mulighed for at supplere den teoretiske viden med praktisk politiskadministrativ erfaring og for en international orientering. Formålet med hoved- og sidefagsuddannelsen i samfundsfag er at give de studerende en bred og grundig indsigt i politologiske og samfundsvidenskabelige teorier, begreber, metoder og forskningsresultater samt opøve deres evner til selvstændig og kritisk analyse af væsentlige samfundsproblemer, at give de studerende den nødvendige faglige kompetence til på et højt niveau at forestå undervisning og anden videreformidling inden for det samfundsfaglige område.

8 Studiernes sammensætning Sammensætningen af BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB er således: Bacheloruddannelsen i statskundskab (3 år) Semester Fag Eksamen 1. Politologisk introduktionskursus Metode Politisk teori- og idéhistorie Politologisk introduktionskursus 2. Den politiske videnskabs klassikere Metode Økonomi 3. Komparativ politik Økonomi Sociologi 4. Fremmede landes politiske systemer og udenrigspolitik Komparativ politik International politik Idéhistorie og den politiske videnskabs klassikere Metode Økonomi Sociologi Komparativ politik International politik 5. Offentlig forvaltning Valgfrit økonomi-fag Valgfrit politologisk fag 6. Politologisk opgaveseminar Offentligretligt fag eller valgfrit fag Offentlig forvaltning Økonomi-fag Politologisk fag Seminar Offentligretligt fag eller valgfrit fag *) *) Hvis studerende, der ønsker at bestå kandidatuddannelsen i statskundskab, ikke gennemfører et offentligretligt fag, f.eks. forvaltningsret, i 6. semester, skal det gennemføres på kandidatuddannelsen. Et offentligretligt fag er ikke obligatorisk for studerende, der ønsker at afslutte studierne med hovedfag i samfundsfag. Det anbefales disse studerende at bestå 6. semesters valgfri fag med et seminar på kandidatuddannelsesniveau udbudt af Institut for Statskundskab.

9 9 Sammensætningen af KANDIDATUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB OG HOVEDFAGSUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG er således: Kandidatuddannelsen i statskundskab (2 år) Semester Fag Eksamen seminarer eller 8 seminarer og offentligretligt fag Speciale Seminarer og evt. offentligretligt fag Speciale Hovedfagsuddannelse i samfundsfag (½ år) 7. Speciale Speciale Optagelse på kandidat- og hovedfagsuddannelsen forudsætter bestået bacheloruddannelse.

10 10 Den 2-årige SIDEFAGSUDDANNELSE I SAMFUNDSFAG er identisk med de to første år af bacheloruddannelsen og ser således ud: Sidefagsuddannelse i samfundsfag (2 år) Semester Fag Eksamen 1. Politologisk introduktionskursus Metode Politisk teori- og idéhistorie Politologisk introduktionskursus 2. Den politiske videnskabs klassikere Metode Økonomi 3. Komparativ politik Økonomi Sociologi 4. Fremmede landes politiske systemer og udenrigspolitik Komparativ politik International politik Idéhistorie og den politiske videnskabs klassikere Metode Økonomi Sociologi Komparativ politik International politik Den 1½-årige SIDEFAGSUDDANNELSE I SAMFUNDSFAG (for studerende med historie som hovedfag) ser således ud: Sidefagsuddannelse i samfundsfag (1 ½ år) Semester Fag Eksamen 1. Politologisk introduktionskursus Metode, 1. semester Politisk teori- og idéhistorie Politologisk introduktionskursus Metode 2. Den politiske videnskabs klassikere International politik Økonomi 3. Komparativ politik Økonomi Sociologi Idéhistorie og den politiske videnskabs klassikere International politik, ekskl. pensum fra fremmede landes politiske systemer og udenrigspolitik Komparativ politik Økonomi Sociologi Bestemmelserne vedrørende beståelse af 1. årsprøve gælder ikke sidefagsstuderende.

11 11 FAGLIG SUPPLERING FORÅRSSEMESTRE Faglig supplering forårssemestre (½ år) for kandidater med 2-årig sidefagsuddannelse Fag Politologisk opgaveseminar Seminar fra kandidatuddannelsen Eksamen Opgaveseminar Seminar Faglig supplering forårssemestre (½ år) for kandidater med 1½-årig sidefagsuddannelse Fag Komparativ politik, 4. semester, inkl. fremmede lande Seminar fra kandidatuddannelsen Eksamen Komparativ politik Seminar FAGLIG SUPPLERING EFTERÅRSSEMESTRE Faglig supplering efterårssemestre (½ år) for kandidater med 2-årig sidefagsuddannelse Fag Offentlig forvaltning Seminar fra kandidatuddannelsen Eksamen Offentlig forvaltning Seminar Faglig supplering efterårssemestre (½ år) for kandidater med 1 ½-årig sidefagsuddannelse Fag Offentlig forvaltning Seminar fra kandidatuddannelsen Eksamen Offentlig forvaltning Seminar

12 Normeret studietid 1. årsprøve, der er en forudsætning for videre studier ½ år Bacheloruddannelsen (B.A.) 3 år Hovedfagsuddannelsen i samfundsfag, inkl. B.A.-udd. 3 ½ år Kandidatuddannelsen i statskundskab 2 år Sidefag i samfundsfag 2 år (1 ½ år) Faglig supplering ½ år Ph.d.-studiet 3 år Årsværksbrøker Nedenfor er omfanget af de enkelte fag på uddannelserne angivet som andele i årsværk. En fuldtidsstuderende skal på ét år præstere studieaktiviteter svarende til ét årsværk. Fag fra B.A.-uddannelsen i statskundskab: Almen og sammenlignende statskundskab: 1. semester: politologisk introduktionskursus, 1. årsprøve 12/60 årsværk 1. semester: politisk teori- og idéhistorie 7/60 årsværk 2. semester: den politiske videnskabs klassikere 9/60 årsværk 3. semester: politologiske approaches og videnskabsteori 10/60 årsværk 4. semester: politologiske teorier 18/60 årsværk Metode: 1. semester 11/60 årsværk 2. semester 12/60 årsværk Økonomi: 2. semester 9/60 årsværk 3. semester 10/60 årsværk Sociologi International politik Offentlig forvaltning Valgfrit økonomi-fag Valgfrit politologisk fag 10/60 årsværk 12/60 årsværk 18/60 årsværk 6/60 årsværk 6/60 årsværk 6. semester: opgaveskrivningsseminar 20/60 årsværk Offentligretligt fag eller valgfrit fag 10/60 årsværk

13 13 Fag fra kandidatuddannelsen i statskundskab: semester: Seminarer svarende til 1 ½ årsværk samt speciale. Seminarer: Et almindeligt seminar er normeret til 10/60 årsværk, politologisk dobbeltseminar til 20/60 årsværk. I alt Speciale 90/60 årsværk 30/60 årsværk Ovennævnte årsværksbrøker er i instituttets ECTS-pjece (se nærmere afsnit 3.4. ECTSsystemet), omregnet til ECTS credits.

14 Studieplan B.A.-uddannelsens seks semestre har følgende fag- og timesammensætning: semester 2. semester 3. semester 15 timer 12 timer 11 timer Politologisk introduktionskursus 8 timer Metode 4 timer Politisk teori og idéhistorie 3 timer Eksamen i Politologisk introduktionskursus, 1. årsprøve Den politiske videnskabs klassikere 2 timer Metode 5 timer Økonomi 5 timer Eksamen i metode Eksamen i idéhistorie og den politiske videnskabs klassikere Komparativ politik: Politologiske approaches og videnskabsteori 2 timer Sociologi 3 timer Økonomi 6 timer Eksamen i sociologi Eksamen i økonomi 4. semester 5. semester 6. semester 8 timer 7 timer *) se nedenfor Komparativ politik: politologiske teorier 3 timer Fremmede landes politiske systemer 2 timer (v. instruktorer) International politik 3 timer Eksamen i komparativ politik Eksamen i international politik Offentlig forvaltning 3 timer Valgfrit Økonomi-fag 2 timer Valgfrit Politologisk fag 2 timer Eksamen i offentlig forvaltning Eksamen i Ø-fag Eksamen i P-fag Politologisk opgaveseminar 2 timer Offentligretligt fag eller valgfrit fag**) Eksamen i opgaveseminar og offentligretligt eller valgfrit fag *) Det samlede timetal på 6. semester er afhængigt af, om den studerende vælger at følge et offentligretligt fag eller et valgfrit fag. Det politologiske opgaveseminar på 6. semester vælges inden for et af følgende fem områder ved Institut for Statskundskab: komparativ politik, international politik, politiske sagområder, offentlig forvaltning eller sociologi. Opgaveseminaret svarer til 20/60 årsværk. **) Hvis studerende, der ønsker at bestå kandidateksamen i statskundskab, ikke gennemfører det offentligretlige fag, f.eks. forvaltningsret, i 6. semester, skal det følges på kandidatuddannelsen.

15 1. 5. Afslutning af 1. årsprøve årsprøve i statskundskab og samfundsfag består af eksamen i politologisk introduktionskursus. Faget afsluttes med udarbejdelse af en hjemmeopgave, der afleveres efter 1. semester i januar måned og bedømmes til resultatet "bestået/ikke bestået" med ekstern censur. Evt. reeksamination finder sted i maj og august måned. Inden udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen, indstille sig til 1. årsprøve, jf. eksamensbekendtgørelsens årsprøve skal ifølge 16 være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen Afslutning af B.A.-uddannelsen B.A.-uddannelsen skal være bestået, før man kan følge undervisning på kandidatuddannelsen. B.A.-uddannelsen bestås med et gennemsnit på 6,0 (uforhøjet) og minimum karakteren 03 i hver enkelt eksamen. Aarhus Universitets studiekontor skal i den eksamenstermin, hvor bacheloruddannelsen forventes afsluttet, have meddelelse om, hvorvidt den studerende ønsker 1) at søge optagelse på kandidatuddannelsen i statskundskab/hovedfagsuddannelsen i samfundsfag eller 2) ønsker at forblive på bacheloruddannelsen med henblik på forbedring af eksaminer bestået med mindre end 6. - Fristerne fremgår af opslag på instituttet. Ved sommereksamen normalt i juni måned, ved vintereksamen i december. Hvis man ønsker at forbedre eksaminer på bacheloruddannelsen, som er bestået med mindre end 6, og samtidig påbegynde fag på kandidatuddannelsen kræves dispensation fra studienævnet. Sådanne dispensationer er tidsbegrænsede og gives kun for det semester, der følger umiddelbart efter semestret, hvor det var muligt at afslutte bacheloruddannelsen. Hvis den studerende søger optagelse på kandidatuddannelsen og opfylder betingelserne, udsender Studiekontoret nyt årskort samt eksamensbevis for bacheloruddannelsen, når de sidste eksamensresultater foreligger. Herefter kan fag på bacheloruddannelsen ikke tages om Adgangskrav til kandidatuddannelserne Under henvisning til bekendtgørelse nr. 573 af 2. juli 1993 om studiestruktur har Studienævnet besluttet at fastsætte følgende bestemmelser for optagelse på en kandidatuddannelse: Bacheloruddannelsen i statskundskab bestået ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet eller Syddansk Universitet - Odense Universitet i henhold til bekendtgørelse nr. 681 af 23. august 1999 om uddannelser i statskundskab og samfundsfag giver adgang til kandidatuddannelsen i statskundskab eller hovedfag i samfundsfag.

16 16 Endvidere har studerende, der har bestået B.A.-eksamen i Political Science ved Islands universitet, direkte adgang til kandidatuddannelsen i statskundskab. Alle andre ansøgninger om optagelse på kandidatuddannelsen på grundlag af eksaminer bestået ved andre uddannelsesinstitutioner forelægges Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag til en konkret vurdering Kandidatuddannelsen i statskundskab Kandidatuddannelsen i statskundskab (i alt 2 årsværk) består ud over specialet af 5 fag, hvor der gives karakter efter 13-skalaen og 4 fag med bedømmelse bestået/ikke bestået. Studerende, der har bestået det offentligretlige fag på bacheloruddannelsens 6. semester, skal være opmærksomme på eksamensbekendtgørelsens 9, stk. 2. Kandidatuddannelsens 2 årsværk fordeler sig således: A: Politologiske fag: 40/60 årsværk = 4 seminarer, hvoraf de 30/60 (3 seminarer) er underlagt et krav om fagspredning. B: Politologiske fag: 20/60 årsværk = 2 seminarer eller 1 seminar og forvaltningsret. C: Valgfri fag: 30/60 årsværk = 3 seminarer inden for samfundsvidenskabelige områder. D: Speciale: 30/60 årsværk. A-fag, som er underlagt et krav om fagspredning, bedømmes med en karakter efter 13 skalaen. Tages de to øvrige politologiske fag (B-fag) som seminarer, bedømmes der til resultatet bestået/ikke bestået. Der gives karakter efter 13-skalaen i forvaltningsret. Valgfri fag inden for samfundsvidenskabelige områder kaldes C-fag og bedømmes til resultatet bestået/ikke bestået. Studieadministrationen vil tage kontakt til studerende, der ikke opfylder eksamensbekendtgørelsens 9, stk. 2, umiddelbart efter optagelsen på kandidatuddannelsen. A-fag: Politologiske fag underlagt et krav om fagspredning For at bestå kandidateksamen i statskundskab skal den studerende have en fagspredning i de politologiske A-fag, således at seminarer svarende til 30/60 årsværk skal vælges inden for forskellige områder blandt følgende fem fagområder: Komparativ politik, offentlig forvaltning, politiske sagområder, international politik og sociologi. Fagene afsluttes med karakterbedømt eksamen med ekstern censur. Prøveformen er afhængig af det valgte seminar. Se også nedenfor om dobbeltseminar og projektseminar. B-fag: Politologiske fag i øvrigt Ud over de fire A-fag, hvori der gives karakter efter 13-skalaen, skal der vælges to andre politologiske fag. Disse fag vælges frit inden for de under A-fagene nævnte fem fagområder. Fagenes afslutningsform er afhængig af det valgte seminar. Der gives

17 17 resultatet bestået/ikke bestået. Ved hjemmeopgave og skriftlig eksamen medvirker ikke censor. Ved mundtlig eksamen medvirker intern censor. Såfremt den statskundskabsstuderende ikke har valgt et offentligretligt fag på B.A. uddannelsens 6. semester, skal dette fag bestås på kandidatuddannelsen. Der gives karakter efter 13-skalaen. Faget Forvaltningsret kan umiddelbart træde i stedet for et af de to B-fag. Vælger den studerende et andet offentligretligt fag, vil det bero på en konkret vurdering, om faget erstatter et B-fag med politologisk indhold eller et C-fag inden for samfundsvidenskabelige områder. Se også nedenfor om dobbeltseminar og projektseminar. C-fag: Valgfri fag Ud over de politologiske fag skal den studerende bestå 30/60 årsværk inden for samfundsvidenskabelige områder. Hvis et fag vælges uden for Institut for Statskundskab, skal det godkendes af Studienævnet. Prøveformen for valgfri fag ved Institut for Statskundskab er afhængig af det valgte seminar. Bedømmelsen er bestået/ikke bestået. Ved hjemmeopgave og skriftlig eksamen medvirker ikke censor. Ved mundtlig eksamen medvirker intern censor. Se også nedenfor om dobbeltseminar og projektseminar. D: Speciale Den studerende skal skrive speciale inden for det samfundsvidenskabelige område. Specialet skal have politologisk sigte. Specialet er normeret til 30/60 årsværk. Der gives karakter efter 13-skalaen under medvirken af ekstern censor. Karakteren tæller dobbelt. Dobbeltseminar Det er muligt at tilmelde sig dobbeltseminarer (dog højst ét i hvert semester). Dobbeltseminaret, der svarer til 20/60 årsværk, dvs. to almindelige seminarer, afsluttes med en mundtlig eksamination i en hjemmeopgave. Seminaret ækvivalerer et A- samt 1 B- eller C-fag. Der medvirker ekstern censor. Faget bedømmes med en karakter efter 13-skalaen, som indgår under A-fagene. For B- eller C-fag noteres resultatet som bestået. Se fagbeskrivelsen på side 35. Projektseminar I stedet for de almindelige seminarer på kandidatuddannelserne kan de studerende vælge et Projektseminar, der kan ækvivalere A-, B- eller C-fag. Et projektseminar består af en gruppe på mindst 3 studerende, der gennemfører et intensivt og selvstændigt arbejde inden for et selvvalgt emne under vejledning af en fastansat lærer ved Institut for Statskundskab. Emne, sværhedsgrad og bedømmelse adskiller sig ikke fra almindelige seminarer på overbygningsuddannelsen. Se fagbeskrivelsen på side 36. Vedrørende godkendelse af fag uden for Institut for Statskundskab henvises til afsnit 3.

18 Hovedfagsuddannelsen i samfundsfag Uddannelsen i samfundsfag består af udarbejdelse af et speciale efter bestået bacheloruddannelse. Den studerende skal skrive speciale inden for det samfundsvidenskabelige område. Specialet skal have politologisk sigte. Specialet er normeret til 30/60 årsværk. Der gives karakter efter 13-skalaen under medvirken af ekstern censor. 2. DE ENKELTE FAG De følgende sider beskriver studiernes fag i skemaform. Antal semestertimer er antal undervisningstimer pr. uge i ét semester.

19 19 STUDIEORDNINGSBESTEMMELSER 96-ORDNINGENS B.A.-UDDANNELSE ÆNDRET I 1999 Fag: Politologisk introduktionskursus Mål og indhold Sigtet er at give de studerende en indsigt i generelle politologiske problemstillinger og et overblik over det danske politiske systems udvikling, organisation og virkemåde samt Danmarks placering i den internationale politik. Faget indeholder desuden opgavevejledning og en afsluttende skriftlig opgave, hvor den studerende skal demonstrere evner til at kombinere den opnåede viden med praktiske forskningserfaringer. Antal semestertimer Faget er placeret på 1. semester med i alt otte semestertimer samt opgavevejledning. Undervisningsform Pensumramme Eksamen Særlige bemærkninger Faget gennemføres i efterårssemestre med to ugentlige timer på helårgangsforelæsning, der navnlig koncentrerer sig om politologiske teorier, to ugentlige timer på halvårgangsforelæsninger samt fire ugentlige øvelsestimer på enkelthold. Hertil kommer introduktion til opgaveskrivning og opgavevejledning. Halvårgangsforelæsninger og instruktortimer gennemføres kun i en del af semestret. Et af studienævnet vedtaget pensum på sider, der indgår i eksamen i komparativ politik efter 4. semester. Faget Politologisk introduktionskursus afsluttes med udarbejdelse af en hjemmeopgave, der afleveres i januar måned og bedømmes til resultatet "bestået/ikke bestået" med ekstern censur. Opgaven skal demonstrere viden inden for de politologiske fag og evne til metodeanvendelse. Opgaver kan afleveres individuelt eller kollektivt. Opgaven må højest have et omfang på 15 sider svarende til maksimalt ord pr. studerende, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse og litteraturliste. Opgavebesvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist. Ved aflevering af kollektive opgaver skal det fremgå, hvem der har skrevet hvilke afsnit. Eksamen indgår i 1. årsprøve. Se afsnit 1.5. Afslutning af 1. årsprøve. Evt. reeksamination finder sted i maj og august måned. De gennemgåede emner i politologisk introduktionskursus danner grundlag for opgaverne. Emnerne udleveres før 1. december og er bredt formulerede inden for områder, der er berørt i pensum. De studerende har desuden mulighed for at formulere egne emner. Efter eksamensresultaternes offentliggørelse har de studerende mulighed for gruppevis at få en mundtlig kommentar til opgavebesvarelsen af eksaminator. Politologisk introduktionskursus er normeret til 12/60 årsværk.

20 20 STUDIEORDNINGSBESTEMMELSER 96-ORDNINGENS B.A.-UDDANNELSE ÆNDRET I 1999 Fag: Metode Mål og indhold Antal semestertimer Undervisningsform Pensumramme Eksamen Særlige bemærkninger Fagets sigte er at give de studerende viden om og færdigheder i anvendelsen af såvel kvalitative som kvantitative metoder med henblik på analyse af samfundsvidenskabelige specielt politologiske - problemstillinger. Det er væsentligt, at de studerende indføres til en bred vifte af samfundsvidenskabelige metoder, og at disse metoder behandles som komplementære og ligeværdige. Også de videnskabsteoretiske aspekter af de forskellige metoder skal inddrages i undervisningen. Fagets hovedelementer er følgende: 1. videnskabsteori 2. komparativ metode og casestudier 3. kvalitative interviews og kvalitative analyseteknikker 4. tekstanalyse 5. kvantitativ analyse ved hjælp af deskriptive statistiske metoder 6. kvantitativ analyse ved hjælp af metoder, der bygger på et sandsynlighedsteoretisk grundlag 7. indføring i edb som hjælpemiddel 8. planlægning og gennemførelse af indsamling af materiale ved anvendelse af forskellige metoder. Faget er placeret på 1. og 2. semester. I 1. semester undervises i fire semestertimer. I 2. semester undervises i fem semestertimer. 1. semester: Undervisningen gennemføres i et omfang svarende til to ugentlige timer ved helårgangsforelæsninger og to øvelsestimer på enkelthold. 2. semester: Undervisningen gennemføres i et omfang svarende til tre ugentlige timer ved halvårgangsforelæsninger og to øvelsestimer på enkelthold. Efter eksamensopgavens udskrivning undervises der ikke, men terminalvagten vil have træffetid. Et af studienævnet vedtaget pensum på ca sider (+ edb-manualer/notater). Eksamensopgaven er en 3-ugerseksamen, der udskrives i maj måned. Besvarelsen karakterbedømmes efter 13-skalaen under medvirken af ekstern censor. Opgavebesvarelsen må højest være på 20 sider svarende til maksimalt ord, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse og litteraturliste, plus 10 sider (4.000 ord) ekstra pr. studerende, hvis flere studerende afleverer opgave sammen. Højest tre studerende må skrive opgave sammen. Opgavebesvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist. Ved aflevering af kollektive opgaver skal det fremgå, hvem der har skrevet hvilke afsnit. Evt. reeksamination finder sted i de ordinære eksamensterminer.

21 21 STUDIEORDNINGSBESTEMMELSER 96-ORDNINGENS B.A.-UDDANNELSE ÆNDRET I 1999 Fag: Politisk teori- og idéhistorie Mål og indhold Fagets formål er at give de studerende indsigt i politiske teoriers og idéers udvikling. Der anlægges en hovedsagelig kronologisk gennemgang, hvor de enkelte hovedskikkelser præsenteres, og hvor deres betydning for eftertidens politiske tænkning fremhæves. Antal semestertimer Faget er placeret på 1. semester med tre semestertimer. Undervisningsform Undervisningen afvikles i efterårssemestre. Den gennemføres i et omfang svarende til to ugentlige forelæsningstimer og en ugentlig time på enkelthold. Pensumramme Et af studienævnet vedtaget pensum på i alt ca. 900 sider. Eksamen Eksamen i politisk teori- og idéhistorie aflægges efter 2. semester sammen med faget den politiske videnskabs klassikere med en ugeeksamen i form af en hjemmeopgave. Se følgende side. Særlige bemærkninger

22 22 STUDIEORDNINGSBESTEMMELSER 96-ORDNINGENS B.A.-UDDANNELSE - ÆNDRET I 1999 Fag: Den politiske videnskabs klassikere Mål og indhold Fagets formål er at give de studerende mulighed for at opnå fortrolighed med tekster og værker af central betydning for udviklingen af den politiske videnskab og for analysen og forståelsen af politikkens rolle og vilkår i det moderne samfund. Faget skal både give forståelse for klassikernes videnskabsteoretiske og metodiske aspekt. Antal semestertimer Undervisningsform Faget er placeret på 2. semester med to semestertimer. Undervisningen afvikles i forårssemestre. Den gennemføres i et omfang svarende til en ugentlig helårgangsforelæsning og en ugentlig time på enkelthold. Pensumramme Faget omfatter otte af Studienævnet udvalgte klassikere, af hvilke tre er obligatoriske. Pensum udgøres af ca. 800 sider omhandlende de tre obligatoriske klassikere, hvortil kommer ét værk udvalgt blandt de øvrige fem klassikere. Eksamen Særlige bemærkninger Politisk teori- og idéhistorie og den politiske videnskabs klassikere afsluttes efter 2. semester med en fælles ugeeksamen i form af en hjemmeopgave. Opgaveformuleringen, der indeholder bundne og valgfri spørgsmål, afhentes på Institut for Statskundskab. Besvarelsen skal være afleveret samme sted senest syv døgn senere. Opgavebesvarelsen må højest være på 10 sider svarende til maksimalt ord), inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse og litteraturliste. Opgavebesvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist. Besvarelsen skal være individuel. Eksamen bedømmes uden medvirken af censor til resultatet bestået/ikke bestået. Evt. reeksamination finder sted i de ordinære eksamensterminer. Politisk teori- og idéhistorie og den politiske videnskabs klassikere er normeret til i alt 16/60 årsværk.

23 23 STUDIEORDNINGSBESTEMMELSER 96-ORDNINGENS B.A.-UDDANNELSE - ÆNDRET I 1999 Fag: Økonomi Mål og indhold Antal semestertimer Undervisningsform Pensumramme Eksamen Særlige bemærkninger Formålet med faget er at give de studerende en grundlæggende viden om centrale dele af økonomisk teori og udvalgte dele af økonomisk samfundsbeskrivelse med henblik på: - anvendelse af økonomiske begreber, modeller og teoridannelser på politologiske problemstillinger - at kunne forstå og analysere aspekter i positiv og normativ økonomi på mikro- og makroniveau, herunder særlig problemstillinger i økonomisk politik. Fagets emneområder er følgende: a. Mikroøkonomi: Teorien om husholdningers og virksomheders adfærd og om prisdannelsen på varemarkeder og faktormarkeder under forskellige markedsformer. Generel ligevægts-teori, velfærdsteori samt de centrale dele af teorien om markedssvigt. Der lægges særlig vægt på de dele af mikroøkonomien, der udgør det nødvendige grundlag for makroøkonomien. b. Makroøkonomi: Nationalregnskabsbegreberne. Teorier om bestemmelse af produktion, indkomst og beskæftigelse i et åbent samfund med en offentlig sektor, en centralbank og en privat banksektor. Teorier om aggregeret efterspørgsel og udbud med et variabelt prisniveau. Finans- og pengepolitikkens virkninger på kort og langt sigt. Teorier om inflation, økonomisk vækst og det offentliges budgetunderskud. Valutakursregimer og internationale kapitalbevægelser. c. Økonomisk paradigme-diskussion samt andre tilgange til økonomiske problemstillinger: I forbindelse med ovennævnte (a og b) inddrages - i relevante sammenhænge - problematiserende fremstillinger omkring økonomiens grundantagelser og rolle. Faget er placeret på 2. og 3. semester. I 2. semester med fem semestertimer og i 3. semester med seks semestertimer. I 2. semester gennemføres undervisningen svarende til tre ugentlige forelæsningstimer for hele årgangen og to ugentlige øvelsestimer på enkelthold. I 3. semester svarende til tre ugentlige forelæsningstimer og tre timer på enkelthold. Som supplement kan afholdes to-tre forelæsninger, som relaterer økonomisk teori til politologiske problemstillinger. Et af studienævnet vedtaget pensum på sider, hvoraf mere end halvdelen i makroøkonomi. Stof fra de politologiske forelæsninger indgår ikke i eksamensgrundlaget. Faget afsluttes med en skriftlig eksamen, der varer seks timer. Eksamen afholdes uden hjælpemidler (kun retskrivningsordbøger må medbringes). Eksamen bedømmes under medvirken af ekstern censor og med karakter efter 13-skalaen. Der afholdes eksamen tre gange årligt: I januar, i april og i august måned. Evt. sygeeksamen i faget afvikles ved næste ordinære eksamen.

24 24 STUDIEORDNINGSBESTEMMELSER 96-ORDNINGENS B.A.-UDDANNELSE - ÆNDRET I 1999 Fag: Sociologi Mål og indhold Sociologi behandler social struktur, dynamik og forandring. Formålet med faget er at indføre de studerende i de centrale sociologiske begreber og teorier samt at give de studerende færdigheder i at anvende disse begreber og teorier med henblik på forklaring af konkrete sociale forhold og ændringer. Antal semestertimer Faget er placeret på 3. semester med i alt tre semestertimer. Undervisningsform Undervisningen afvikles i efterårssemestre. Den gennemføres svarende til to ugentlige helårgangsforelæsninger og en ugentlig holdtime på enkelthold. Pensumramme Et af studienævnet vedtaget pensum på ca. 800 sider. Eksamen Faget afsluttes med en ugeeksamen i form af en hjemmeopgave, bedømt efter 13-skalaen under medvirken af ekstern censor. Opgaveformuleringen afhentes på Institut for Statskundskab, og opgavebesvarelsen skal være afleveret samme sted senest syv døgn senere. Opgavebesvarelsen må højest være på 10 sider svarende til maksimalt ord, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse og litteraturliste. Opgavebesvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist. Opgavebesvarelsen skal være individuel. Evt. reeksamination finder sted i de ordinære eksamensterminer. Særlige bemærkninger

25 25 STUDIEORDNINGSBESTEMMELSER 96-ORDNINGENS B.A.-UDDANNELSE - ÆNDRET I 1999 Fag: Almen og sammenlignende statskundskab (komparativ politik) Politologiske approaches og videnskabsteori Mål og indhold Fagets formål er at give de studerende indsigt i politologiske problemer og teorier samt videnskabsteori. Endvidere skal faget opøve de studerendes evner til at forbinde teori og empiri samt udvikle evnen til selvstændig stillingtagen til forskellige politologiske problemer og teorier. Fagets elementer er følgende: a. Politologiske approaches og videnskabsteori. b. Politologiske teorier. Antal semestertimer Faget er placeret på 3. og 4. semester; i 3. semester med to semestertimer, i 4. semester med tre timer, i alt fem semestertimer. Undervisningsform 3. semester: Undervisningen i politologiske approaches og videnskabsteori gennemføres i et omfang svarende til to ugentlige undervisningstimer på dobbelthold. 4. semester: Undervisningen i politologiske teorier gennemføres i et omfang svarende til to ugentlige helårgangsforelæsninger og en ugentlig undervisningstime på enkelthold. Pensumramme Et af studienævnet vedtaget pensum på i alt ca sider. Hertil kommer siders pensum i politologisk introduktionskursus samt pensum fra faget fremmede landes politiske systemer og udenrigspolitik, jf. fagbeskrivelsen på næste side. Eksamen Faget afsluttes efter 4. semester med en skriftlig eksamen, der varer seks timer. Alle hjælpemidler må medbringes. Eksamen bedømmes under medvirken af ekstern censor og med karakter efter 13-skalaen. Der afholdes reeksamination i august måned for studerende, der ved den ordinære eksamen har opnået resultatet 03 eller 05. Særlige bemærkninger 1. semesterfaget "Politologisk introduktionskursus" indgår i grundlaget for eksamen i komparativ politik efter 4. semester. 3. semesterfaget "Politologiske approaches og videnskabsteori" er normeret til 10/60 årsværk.

26 26 STUDIEORDNINGSBESTEMMELSER 96-ORDNINGENS B.A.-UDDANNELSE ÆNDRET I 1999 Fag: Fremmede landes politiske systemer og udenrigspolitik (Komparativ politik og International politik) Mål og indhold Fagets formål er at udvikle de studerendes evne til komparativ analyse og til at analysere demokratiserings- og udviklingsproblemer samt de politiske institutioners betydning i den sammenhæng. Den komparative analyse ser bl.a. på samspillet mellem interne og eksterne faktorer. Fagets elementer er følgende: - teorier om globalisering, demokratisering og udvikling, - national politisk kultur og politiske institutioner, og hvordan disse påvirker internationale forhold (inside-out), - internationale forhold, og hvordan disse påvirker national politisk kultur og politiske institutioner (outside-in). Følgende politiske systemer indgår normalt i forløbet: USA, England, Tyskland (EU), Rusland, Kina og Indien. Antal semestertimer Faget er placeret på 4. semester med et omfang svarende til to semestertimer samt 5-6 forelæsninger på to timer. Undervisningsform Forelæsningerne koncentrerer sig om de teoretiske spørgsmål globalisering og demokratisering eksemplificeret i forhold til de politiske systemer, der indgår i forløbet. Holdundervisningen fokuserer på analyse og komparation af forskellige landes politiske systemer og gennemføres i et omfang svarende til to ugentlige øvelsestimer på enkelthold. Pensumramme Et af Studienævnet vedtaget pensum på ca. 800 sider samt aktuelle avisartikler, der knyttes til holdundervisningen. Det forudsættes, at de studerende selv skaffer sig grundlæggende viden om politiske systemer i de lande, der indgår i forløbet. Eksamen Der afholdes ikke særskilt eksamen i faget. Pensum indgår i eksamensgrundlaget for eksaminerne i komparativ politik, 4. semester, med 2/3, og i international politik, 4. semester, med 1/3. Særlige bemærkninger Fagets årsværksbrøk er fastsat til 9/60, som indgår i årsværksbrøkerne for komparativ politik og international politik med henholdsvis 6/60 og 3/60.

27 27 STUDIEORDNINGSBESTEMMELSER 96-ORDNINGENS B.A.-UDDANNELSE - ÆNDRET I 1999 Fag: International politik Mål og indhold Disciplinen international politik behandler det internationale systems struktur og udvikling, herunder både systemets virkemåde (dets processer) og dets forskellige aktører. Et væsentligt formål er at introducere til fagets vigtigste teoretiske skoler. I den sammenhæng lægges der vægt på at forbinde teoretiske overvejelser med viden om de aktuelle udviklingstendenser i det internationale system. Fokus er på staterne og andre væsentlige aktører, på konflikt- og samarbejdsrelationer samt på systemets vigtigste politiske, økonomiske og øvrige skillelinjer. Antal semestertimer Undervisningsform Pensumramme Faget er placeret på 4. semester med i alt tre semestertimer. Undervisningen afvikles i forårssemestre i et omfang svarende til halvanden ugentlig forelæsningstime for hele årgangen og halvanden ugentlig time på dobbelthold. Et af studienævnet vedtaget pensum på ca sider samt pensum fra faget fremmede landes politiske systemer og udenrigspolitik, jf. fagbeskrivelsen på forudgående side. Eksamen Faget afsluttes med en ugeeksamen i form af en hjemmeopgave, bedømt efter 13-skalaen under medvirken af ekstern censor. Opgaveformuleringen afhentes på Institut for Statskundskab. Besvarelsen skal være afleveret samme sted senest syv døgn senere. Besvarelsen må højest være på 10 sider, svarende til maksimalt ord, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse og litteraturliste. Opgavebesvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist. Opgavebesvarelsen skal være individuel. Der afholdes reeksamination i august måned for studerende, der ved den ordinære eksamen har opnået resultatet 03 eller 05. Særlige bemærkninger 1/3 af pensum fra undervisningen i fremmede landes politiske og systemer og udenrigspolitik indgår i eksamensgrundlaget.

28 28 STUDIEORDNINGSBESTEMMELSER 96-ORDNINGENS B.A.-UDDANNELSE - ÆNDRET I 1999 Fag: Offentlig forvaltning Mål og indhold Der sigtes mod en indføring i forvaltningsmæssige problemstillinger gennem undervisning i følgende emner: a. Forvaltningens rolle i det politiske system. b. Forvaltningens organisatoriske opbygning og politiske ledelse. c. Teorier om forvaltningens struktur og samspil med omgivelserne. d. Embedsmandskorpset og dets adfærd. e. Beslutningsprocesser i forvaltningen. Antal semestertimer Undervisningsform Faget er placeret på 5. semester med tre semestertimer. Undervisningen afvikles i efterårssemestre. Den gennemføres i et omfang svarende til to ugentlige forelæsninger for alle tilmeldte og en ugentlig holdtime med ca. 25 deltagere. Pensumramme Eksamen Et af studienævnet vedtaget pensum på ca sider. Faget afsluttes med en ugeeksamen i form af en hjemmeopgave, bedømt efter 13-skalaen under medvirken af ekstern censor. Opgaveformuleringen afhentes på Institut for Statskundskab, og opgavebesvarelsen skal være afleveret samme sted senest syv døgn senere. Besvarelsen må højest være på 10 sider svarende til maksimalt ord, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse og litteraturliste. Opgavebesvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist. Opgavebesvarelsen skal være individuel. Der afholdes reeksamination i februar/marts måned for studerende, der ved den ordinære eksamen har opnået resultatet 03 eller 05. Særlige bemærkninger Der er tilmelding til holdundervisningen.

29 29 STUDIEORDNINGSBESTEMMELSER 96-ORDNINGENS B.A.-UDDANNELSE - ÆNDRET I 1999 Fag: Valgfrit økonomi-fag Mål og indhold Det valgfri økonomi-fag (Ø-faget) sigter mod en dybere behandling af udvalgte økonomiske problemstillinger med politologisk relevans. Faget vil dels være en videreførelse af den økonomiske grundgennemgang fra 2. og 3. semester og dels være orienteret mod anvendelse af økonomisk teori på konkrete problemstillinger. De konkrete emner, der behandles i undervisningen, vil variere fra år til år, men kan eksempelvis berøre følgende områder: - den offentlige sektors økonomi - international økonomi - arbejdsmarkeds- og socialpolitik - miljøøkonomi - udviklingsøkonomi - transitionsøkonomi - regionale handelsbloksdannelser Antal semestertimer Undervisningsform Pensumramme Eksamen Særlige bemærkninger Faget er placeret på 5. semester med to semestertimer. Undervisningen, der afvikles i efterårssemestre på hold med maksimalt 30 deltagere, er en blanding af lærergennemgang, diskussion og studenteroplæg. Undervisningen gennemføres i et omfang svarende til to ugentlige timer. Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved fagets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet opfyldes. Det kan bl.a. forudsættes, at de studerende holder oplæg. Der er fastsat en pensumramme på ca. 700 sider. Faget afsluttes med aflevering af en hjemmeopgave, der kan have baggrund i et oplæg, som er givet i undervisningen. Opgaven må højest have et omfang på 10 sider svarende til maksimalt ord, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse og litteraturliste. Opgavebesvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist. Besvarelsen, der skal være individuel afleveres i december måned og bedømmes til resultatet bestået/ikke bestået uden medvirken af censor. Evt. reeksamination finder sted i de ordinære eksamensterminer. Eksamen i faget skal være bestået senest i det fjerde semester, efter undervisningen har fundet sted. Semestrets udbud fremgår af instituttets undervisningsplan. Undervisningsudbuddet koordineres mellem Økonomisk Institut og Institut for Statskundskab. Der udbydes samme antal hold i Ø- og P-fag. - Der er tilmelding til holdundervisningen.

30 30

31 31 STUDIEORDNINGSBESTEMMELSER 96-ORDNINGENS B.A.-UDDANNELSE - ÆNDRET I 1999 Fag: Valgfrit politologisk fag Mål og indhold Det valgfri politologiske fag (P-faget) sigter mod en dybere behandling af udvalgte emner inden for de enkelte fagområder. Udbuddet vil dække over områderne komparativ politik, international politik, offentlig forvaltning, politiske sagområder og sociologi. De konkrete emner vil variere fra år til år inden for flere af de nævnte områder. Antal semestertimer Undervisningsform Faget er placeret på 5. semester med to semestertimer. Undervisningen, der afvikles i efterårssemestre på hold med maksimalt 30 deltagere, er en blanding af lærergennemgang, diskussion og studenteroplæg. Undervisningen gennemføres i et omfang svarende til 2 ugentlige timer. Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved fagets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet opfyldes. Det kan bl.a. forudsættes, at de studerende holder oplæg. Pensumramme Der er fastsat en pensumramme på ca. 700 sider. Eksamen Faget afsluttes med aflevering af en hjemmeopgave, der kan have baggrund i et oplæg, som er givet i undervisningen. Opgaven må højest have et omfang på 10 sider svarende til maksimalt ord, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse og litteraturliste. Opgavebesvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist. Besvarelsen, der afleveres i december, skal være individuel og bedømmes til resultatet bestået/ikke bestået uden medvirken af censor. Evt. reeksamination finder sted i de ordinære eksamensterminer. Eksamen i faget skal være bestået senest i det fjerde semester, efter undervisningen har fundet sted. Særlige bemærkninger Semestrets udbud fremgår af instituttets undervisningsplan. Der udbydes samme antal hold i Ø- og P-fag. - Der er tilmelding til holdundervisningen.

32 32 STUDIEORDNINGSBESTEMMELSER 96-ORDNINGENS B.A.-UDDANNELSE - ÆNDRET I 1999 Fag: Politologisk opgaveseminar, 6. semester Mål og indhold Antal semestertimer Undervisningsform Pensumramme Eksamen Særlige bemærkninger Opgaveseminaret sigter mod en videregående og uddybende behandling af et politologisk relevant emne. Seminaret har endvidere til formål at opøve evnen til selvstændig analyse og skriftlig fremstilling af en afgrænset problemstilling inden for seminarets emne. Den skriftlige opgave skal dokumentere evnen til at placere og afgrænse en problemstilling inden for seminarets emne og til at anvende metoder, teorier, approaches og data, som er relevante for studiet af det pågældende emne, samt til analytisk fremstilling. Opgaveseminaret sigter på såvel en gennemgang og diskussion af litteratur og emner inden for hele seminarets emne, som på udarbejdelse af hjemmeopgave inden for en mere afgrænset problemstilling, herunder de metodiske og tekniske problemer i forbindelse hermed. Emnemæssigt svarer seminaret til andre seminarer på studiets kandidatuddannelse. - Der udbydes opgaveseminarer inden for følgende fagområder: Komparativ politik, international politik, sociologi, offentlig forvaltning og politiske sagområder. Faget er placeret på 6. semester med to semestertimer. Undervisningen, der afvikles i forårssemestre på hold med deltagere, er en blanding af lærergennemgang, diskussion, studenteroplæg og opgaveskrivning. Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved seminarets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet opfyldes på seminaret. Det kan bl.a. forudsættes, at de studerende holder oplæg og/eller opponerer på en opgave. Pensum aftales med underviser og fastlægges i forhold til afhandlingens problemstilling. Det antages dog at have et omfang på sider. Faget afsluttes med aflevering af en hjemmeopgave, som bedømmes efter 13-skalaen under medvirken af ekstern censor. Opgavebesvarelsen må højest have et omfang på maksimalt 30 sider svarende til maksimalt ord, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse og litteraturliste. Besvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist. Opgavebesvarelsen skal være individuel. Jf. eksamensbekendtgørelsens 2, stk. 2, og 24 stk. 1 nr. 8, er det besluttet, at den sproglige klarhed og sikkerhed i grelle/meget strålende tilfælde kan tillægges en direkte selvstændig betydning for bedømmelsen. Evt. reeksamination finder sted i de ordinære eksamensterminer. Eksamen i faget skal være bestået senest i det fjerde semester, efter undervisningen har fundet sted. Seminarets studiebelastning er 20/60 årsværk.

33 33 STUDIEORDNINGSBESTEMMELSER 96-ORDNINGENS B.A.-UDDANNELSE - ÆNDRET I 1999 Fag: 6. semesters valgfrie fag Mål og indhold Den studerende skal gennemføre et valgfrit fag på bacheloruddannelsens 6. semester. Studerende, der ønsker at bestå kandidatuddannelsen i statskundskab. kan vælge det valgfri fag blandt instituttets kandidatuddannelsesfag eller ved øvrige institutter på Aarhus Universitet eller andre læreanstalter. Bortset fra det offentligretlige fag, forvaltningsret, skal fag valgt uden for Institut for Statskundskab godkendes af studienævnet. Antal semestertimer Undervisningsform Faget er placeret på 6. semester med to semestertimer. Fag uden for Institut for Statskundskab: De for de pågældende fag gældende bestemmelser. Der undervises normalt på hold med 20 eller 30 deltagere svarende til to timer ugentligt. Undervisningsformen vil variere, men vil sædvanligvis være en blanding af lærergennemgang, studenteroplæg, diskussion og gennemgang af opgaver. Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved seminarets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet opfyldes på seminaret. Det kan bl.a. forudsættes, at de studerende holder oplæg og/eller opponerer på en opgave. Pensumramme Eksamen Særlige bemærkninger Der er fastsat en pensumramme på ca sider. Afslutningsformen er afhængig af det valgte seminar, jf. undervisningsplanen. Der gives resultatet bestået/ikke bestået. Ved hjemmeopgave og skriftlig eksamen medvirker ikke censor. Ved mundtlig eksamen medvirker intern censor. Se afsnit 5.2. om eksamens varighed og hjemmeopgavers omfang. Ved fag bestået uden for instituttet overføres resultatet, uanset evt. karaktergivning efter 13-skalaen med resultatet 6 eller derover, som bestået. Evt. reeksamination finder sted i de ordinære eksamensterminer. Eksamen i seminarer ved Institut for Statskundskab skal være bestået senest i det fjerde semester, efter undervisningen har fundet sted. Husk godkendelse, hvis faget vælges uden for Institut for Statskundskabs udbud. Det er en forudsætning for godkendelse, at faget er samfundsfagligt relevant. Det anbefales studerende, der ønsker at bestå hovedfagseksamen i samfundsfag, at følge et seminar fra instituttets udbud på kandidatuddannelsen.

34 STUDIEORDNINGSBESTEMMELSER 96-ORDNINGEN - ÆNDRET I 1999 Fag: Forvaltningsret (offentligretligt fag) 34 Mål og indhold Formålet med undervisningen i forvaltningsret er at bibringe de studerende et indgående kendskab til dansk forvaltningsret. Forvaltningsretten omfatter det sæt af retlige regler, som er gældende for de offentlige myndigheder i deres indbyrdes forhold og især i deres forhold til borgerne. Gennemgangen omfatter bl.a. følgende hovedpunkter: a. Regler om forberedelse af afgørelser (sagsbehandling). b. Indholdsmæssige krav til forvaltningens afgørelser (bl.a. legalitetsprincippet og regler om forvaltningens skønsudøvelse). c. Kontrol med forvaltningsafgørelser, herunder administrativ rekurs, ombudsmandskontrol og tilbagekaldelse. d. Dele af kommunalretten (kommunalfuldmagten m.v.). Antal semestertimer Undervisningsform Seks semestertimer. Undervisningen gennemføres svarende til 2 x 3 ugentlige undervisningstimer på øvelseshold med ca. 35 deltagere. Pensumramme Et af studienævnet vedtaget pensum på ca. 900 sider. Eksamen Faget afsluttes med mundtlig eksamen. Bedømmelsen sker efter 13 skalaen under medvirken af ekstern censor. Eksamen har en varighed på ca. 20 minutter. Der gives en tilsvarende forberedelsestid uden hjælpemidler. Evt. reeksamination finder sted i de ordinære eksamensterminer. Særlige bemærkninger Studerende, der ønsker at bestå hovedfagseksamen i samfundsfag, skal ikke følge faget. Et offentligretligt fag er derimod obligatorisk for studerende, der ønsker at bestå kandidatuddannelsen i statskundskab. Kravet kan opfyldes ved gennemførelse af andre offentligretlige fag, der udbydes af andre institutter. Den studerende kan vælge at gennemføre forvaltningsret som valgfrit fag på 6. semester. Bemærk dog afsnit Gennemføres det offentligretlige fag ikke på bacheloruddannelsen, skal det bestås på kandidatuddannelsen. Vælger den studerende at udsætte gennemførelsen af et offentligretligt fag, følges 6. semesters valgfri fag i stedet. Se beskrivelsen på foregående side.

35 STUDIEORDNINGSBESTEMMELSER 96-ORDNINGENS KANDIDATUDDANNELSE - ÆNDRET I 1999 Fag: Politologisk fag (A- og B-fag) 35 Mål og indhold De politologiske fag (seminarer) på kandidatuddannelsen sigter mod en dybere behandling af udvalgte emner inden for de enkelte fagområder. Seminarerne inden for områderne komparativ politik, international politik, offentlig forvaltning, politiske sagområder og sociologi er beskrevet på side 40. Antal semestertimer Undervisningsform To semestertimer. Der undervises normalt på hold med 20 eller 30 deltagere i et omfang svarende til to timer ugentligt. Undervisningsformen vil variere, men vil sædvanligvis være en blanding af lærergennemgang, studenteroplæg, diskussion og gennemgang af opgaver. Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved seminarets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet opfyldes på seminaret. Det kan bl.a. forudsættes, at de studerende holder oplæg og/eller opponerer på en opgave. Pensumramme Eksamen Der er fastsat en pensumramme på ca sider. For hjemmeopgaver aftales pensum med underviseren og fastlægges i forhold til opgavens problemstilling inden for pensumrammen på ca sider. Afslutningsformen er afhængig af det valgte seminar, jf. undervisningsplanen. Hvis seminaret tages som et A-fag gives der karakter efter 13-skalaen med ekstern censur. Hvis seminaret tages som et B-fag er afslutningsmulighederne de samme - igen afhængig af det pågældende seminar - men der gives kun resultatet bestået/ikke bestået. Der medvirker ikke censor ved skriftlig eksamen eller ved hjemmeopgave. Ved mundtlig eksamen medvirker intern censor. Se afsnit 5.2. om eksamens varighed og hjemmeopgavers omfang. Eksamen i seminarer ved Institut for Statskundskab skal være bestået senest i det fjerde semester, efter undervisningen har fundet sted. Særlige bemærkninger De konkrete emner varierer fra semester til semester. Semestrets udbud fremgår af instituttets undervisningsplan. A-fag er underlagt krav om fagspredning.

36 STUDIEORDNINGSBESTEMMELSER 96-ORDNINGENS KANDIDATUDDANNELSE ÆNDRET I Fag: Politologisk dobbeltseminar (A + B/C-fag) Mål og indhold Dobbeltseminarets sigte er at give de studerende særlig gode muligheder for teoretisk, metodisk og empirisk fordybelse i udvalgte problemstillinger inden for et bredt defineret politologisk relevant emne. Seminaret kan således udgøre et godt udgangspunkt for den senere specialeskrivning og giver gode muligheder for en tættere tilknytning til forskningen på instituttet. Seminaret kan udbydes inden for følgende fagområder: komparativ politik, international politik, offentlig forvaltning, politiske sagområder, sociologi. Antal semestertimer Fire semestertimer. Undervisningsform Pensumramme Der undervises på hold med 20 deltagere i et omfang svarende til fire ugentlige timer. Undervisningsformen vil variere, men vil sædvanligvis være en blanding af lærergennemgang, studenteroplæg, diskussion og gennemgang af opgaver. Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side, jf. reglerne om aktivitetskrav på seminarer. Pensum aftales med faglæreren og fastlægges i forhold til opgavens problemstilling. Det antages dog at have et omfang på ca sider. Eksamen Seminaret afsluttes med aflevering af en hjemmeopgave på højest 35 sider svarende til maksimalt ord, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse og litteraturliste, samt en mundtlig eksamination på baggrund af opgavebesvarelsen. Der gives én karakter for den samlede præstation. Bestået eksamen godskrives som et A-fag med karakter efter 13-skala samt et B-fag eller et C-fag med resultatet bestået, i alt 20/60 årsværk. Bedømmelsen sker under medvirken af ekstern censor. Hjemmeopgaven kan være en fælles opgave for maximalt tre studerende. Sidetallet forhøjes i givet fald med 15 sider for hver yderligere studerende. Besvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist. Mundtlig eksamen er individuel. Studerende, der har skrevet opgave sammen, eksamineres hver for sig. Evt. reeksamination finder sted i de ordinære eksamensterminer. Eksamen i seminarer ved Institut for Statskundskab skal være bestået senest i det fjerde semester, efter undervisningen har fundet sted. Særlige bemærkninger De studerende kan kun følge et dobbeltseminar i hvert semester. De konkrete emner varierer fra semester til semester. Semestrets udbud fremgår af instituttets undervisningsplan.

37 37

38 STUDIEORDNINGSBESTEMMELSER 96-ORDNINGENS KANDIDATUDDANNELSE ÆNDRET I 1999 Fag: Projektseminar (A-, B- eller C-fag) 38 Mål og indhold Projektseminarets sigte er at give en gruppe på mindst 3 studerende mulighed for at gennemføre et intensivt og selvstændigt arbejde inden for et selvvalgt politologisk emne under vejledning af en fastansat lærer. Hvad angår emne, sværhedsgrad og bedømmelser adskiller seminaret sig ikke fra almindelige seminarer på kandidatuddannelsen. Antal semestertimer Undervisningsform - Der er ikke særskilt undervisning. Evt. vejledningstimer aftales med den pågældende vejleder. - Det forudsættes, at alle gruppens medlemmer deltager aktivt i projektets forløb. Den tilknyttede vejleder vurderer forløbet og meddeler studienævnet, hvis aktivitetskravet ikke er opfyldt. Pensumramme Eksamen - Seminaret kan afsluttes med enten skriftlig eksamen under tilsyn, mundtlig eksamen eller hjemmeopgave, men skal være ens for samtlige deltagere i gruppen. Der gives karakter efter 13-skalaen, hvis den studerende vælger, at faget skal erstatte et A-fag. Ved B- og C-fag gives resultatet bestået/ikke bestået. Seminaret afsluttes senest 6 måneder efter påbegyndelsestidspunktet. Studerende, der ikke består, kan genindstille sig til eksamen i de normale eksamensterminer efter de almindelig gældende regler. Mindst 3 studerende skal gennemføre seminaret. Evt. reeksamination finder sted i de ordinære eksamensterminer. Særlige bemærkninger En studerende kan i sit studieforløb højst gennemføre to projektseminarer i ikke for tæt beslægtede emner. Seminarets vægt er 10/60 årsværk. Projektet forhåndsgodkendes af Studienævnet og skal være godkendt før påbegyndelsen. Yderligere oplysninger fås på Studienævnssekretariatet.

39 39

40 STUDIEORDNINGSBESTEMMELSER 96-ORDNINGENS KANDIDATUDDANNELSE ÆNDRET I 1999 Fag: Valgfri fag (C-fag) inden for samfundsvidenskabelige områder 40 Mål og indhold De valgfri C-fag sigter mod en dybere behandling af udvalgte samfundsvidenskabelige emner. Alle overbygningsfag ved Institut for Statskundskab kan anvendes som valgfri fag. Om mulighederne for at anvende fag læst ved andre institutter på højere læreanstalter, se studieordningen afsnit 3. Antal semestertimer Seminarer ved Institut for Statskundskab: to semestertimer Fag uden for Institut for Statskundskab: De for det pågældende fag gældende bestemmelser. Undervisningsform Ved Institut for Statskundskab undervises på hold med 20 eller 30 deltagere i et omfang svarende til 2 ugentlige timer. Undervisningsformen vil variere, men vil sædvanligvis være en blanding af lærergennemgang, studenteroplæg, diskussion og gennemgang af opgaver. Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved seminarets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet opfyldes på seminaret. Det kan bl.a. forudsættes, at de studerende holder oplæg og/eller opponerer på en opgave. Pensumramme Der er fastsat en pensumramme på ca sider. Eksamen Afslutningsformen er afhængig af det valgte seminar, jf. undervisningsplanen. Der gives resultatet bestået/ikke bestået. Der medvirker ikke censor ved skriftlig eksamen eller ved hjemmeopgave. Ved mundtlig eksamen medvirker intern censor. Se afsnit 5.2. om eksamens varighed og hjemmeopgavers omfang. Ved fag uden for instituttet overføres resultatet, uanset evt. karaktergivning efter 13-skalaen med resultatet 6 eller derover, som bestået. Eksamen i seminarer ved Institut for Statskundskab skal være bestået senest i det fjerde semester, efter undervisningen har fundet sted. Særlige bemærkninger Husk godkendelse, hvis faget vælges uden for Institut for Statskundskabs udbud. Se i øvrigt afsnit 3.2. Retningslinier for praktikophold.

41 STUDIEORDNINGSBESTEMMELSER 96-ORDNINGENS KANDIDATUDDANNELSE KANDIDATUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB OG HOVEDFAGSUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG ÆNDRET I 1999 Fag: Speciale 41 Mål og indhold Antal semestertimer Undervisningsform Pensumramme Eksamen Specialeopgaven består i en skriftlig behandling af en ikke for snævert afgrænset problemstilling inden for statskundskabs /samfundsfagsuddannelsens områder. Specialet skal have politologisk sigte. Specialeopgavens omfang må ikke overskride 135 sider svarende til maksimalt ord, inkl. litteraturhenvisninger og bilag og noter. Der er ikke fastsat et minimumsomfang. Udarbejdelsen af specialeopgaven skal kunne gennemføres inden for et halvt års fuldtidsstudium. Specialeskrivningen foregår i tilknytning til en fastansat lærer ved Institut for Statskundskab (specialevejlederen). Der træffes på den studerendes foranledning aftale med en vejleder, hvorefter vejledningen foregår efter individuel aftale med denne. - Tilmelding til specialeskrivning er obligatorisk og finder sted på Studienævnssekretariatet. Aflevering af specialeopgaven kan ske på et hvilket som helst tidspunkt på kandidatuddannelsen. Specialet bedømmes under medvirken af ekstern censor med en karakter efter 13-skalaen. For at specialet er bestået, skal resultatet være mindst 6. Jf. eksamensbekendtgørelsens 2, stk. 2, og 24 stk. 1 nr. 8, er det besluttet, at den sproglige klarhed og sikkerhed i grelle/meget strålende tilfælde kan tillægges en direkte selvstændig betydning for bedømmelsen. Karakteren tæller dobbelt. Endvidere er det, jf. eksamensbekendtgørelsens 4 og 24, stk. 1, besluttet, at specialet skal indeholde et mindre resumé (maksimalt 1 A 4-side) på engelsk. Resumé på andet hovedsprog kan tillades efter aftale med vejlederen. Resuméet indgår i helhedsvurderingen af det skriftlige arbejde. Specialets titel oversat til engelsk skal fremgå af resuméet. Særlige bemærkninger Overstiger specialets sideantal 135 sider svarende til maksimalt ord, inkl. indholdsfortegnelse, litteraturhenvisninger, bilag og noter, skal censorformandskabets samtykke indhentes. Evt. ansøgning fremsendes til Studielederen. Dispensation kan kun forventes imødekommet, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder.

42 42 Særlige Det er muligt for flere studerende at aflevere speciale sammen. Det bemærkninger skal da afleveres i en form, der sikrer, at der kan ske individuel vedr. speciale bedømmelse. Hvis to studerende skriver speciale sammen, forøges (fortsat) specialets omfang med ca. 50 %. Udarbejdelse af specialer på fremmede sprog forudsætter - bortset fra engelsk dispensation fra Studienævnet. Når et speciale er indleveret til bedømmelse, kan det ikke trækkes tilbage, med mindre der foreligger særlige forhold. Ansøgning om tilbagetrækning fra bedømmelse indgives til Studielederen.

43 43 FAGBESKRIVELSER FOR A-, B-, OG C-FAG PÅ KANDIDATUDDANNELSEN SAMT VALGFRIT FAG PÅ 6. SEMESTER Komparativ politik Et seminar i Almen og sammenlignende statskundskab sigter mod en videregående behandling og uddybning af udvalgte dele af faget. Undervisningen i disse emner ligger i forlængelse af den grundlæggende introduktion til faget, som finder sted på bacheloruddannelsen. Eksempler på emneområder er: Demokratisk teori; politiske ideer og ideologi; politisk kultur; politologisk metode og teori; udvalgte fremmede politiske systemer; partier, bevægelser; vælgeradfærd; partisystemer; politiske institutioner; politisk repræsentation og styring; velfærdsstat og offentlig sektor; nationalisme og etnicitet. International politik Et seminar i international politik tilsigter for det første en videreudvikling og nuancering af disciplinens teorier, centrale teorier og metoder, som de er gennemgået på bacheloruddannelsen. For det andet foretages en afprøvning af forskellige teoriers anvendelighed og relevans ved undersøgelse af konkrete problemstillinger. De fleste af seminarerne har et empirisk sigte, men tilknytningen til teori og teoriudvikling har en afgørende vægt i undervisningen. Eksempler på teorier og emneområder: magtteori og international politik; hegemoniteori; internationale og nationale sikkerhedsproblemer, herunder freds- og konfliktteori; globalisering: international politisk økonomi; udviklingsproblemer i den tredje verden; internationale organisationer og regimer; integrationsprocesser i Europa; udenrigspolitik og -teori; beslutningsprocesteori. Offentlig forvaltning Et seminar i offentlig forvaltning sigter mod en videregående behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende forvaltningens organisation, adfærd og placering i samfundet. Fagene kan være mere teoretiske og kan omfatte en mere dybtgående gennemgang af både tidligere præsenterede teorier og nye teorier. De kan også i højere grad orientere sig mod en empirisk fordybelse i udvalgte emneområder. De mere empirisk orienterede gennemgange, der ofte vil blive udbudt som opgaveseminarer, vil dels blive baseret på foreliggende materiale dels på indsamlinger af data i marken. Eksempler på emneområder er: organisationsteori; bureaukratiteori; implementering og evaluering; policyanalyse; reguleringspolitik; politisk og administrativ ledelse; decentralisering; de offentlige udgifter; miljøpolitik; plan- og budgetlægning; institutionsledelse; forvaltningsøkonomi; samspillet mellem staten og kommunerne.

44 44 FAGBESKRIVELSER FOR A-, B-, OG C-FAG PÅ KANDIDATUDDANNELSEN SAMT VALGFRIT FAG PÅ 6. SEMESTER Politiske sagområder Et seminar i politiske sagområder sigter mod en empirisk og teoretisk behandling af politikkens indhold (policy output) og konsekvenser (outcomes) i forhold til udvalgte samfundsmæssige problemstillinger, gerne på tværs af forskellige politiske systemer (og/eller i forskellige kronologiske perioder). Fagets genstand er således samspillet mellem på den ene side policy determinanter såsom bredere samfundsmæssige fænomener (økonomiske, sociale, teknologiske og andre faktorer), politiske processer og institutioner, og forskellige aktørers interesser og strategivalg og på den anden side output fra det politiske system. Eksempler på emneområder er: arbejdsmarkedspolitik; social- og velfærdsstatspolitik; uddannelsespolitik; miljøpolitik; økonomisk politik; industripolitik; familie- og ligestillingspolitik; indvandrerpolitik. Sociologi Et seminar i sociologi ligger i forlængelse af sociologiundervisningen på bacheloruddannelsen. Undervisningen sigter mod en videregående behandling og uddybning af sociologiske problemstillinger. Fagene kan både dreje sig om teoretiske og empiriske problemstillinger. Eksempler på emner er: klassiske og nyere sociologiske teorier; massekommunikation; værdiændringer; normer og livsformer; sociale bevægelser og politisk adfærd.

45 45 3. STUDIEAKTIVITETER UDEN FOR INSTITUT FOR STATS KUNDSKAB Fag bestået ved andre institutter på eller uden for Aarhus Universitet. Meritoverførsler Bekendtgørelsen vedrørende uddannelser i Statskundskab og Samfundsfag er fælles for studierne ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet - Odense Universitet. Beståede studieelementer ved Københavns universitet eller Syddansk Universitet overføres til studiet ved Aarhus Universitet. Da studiesammensætningerne ikke er identiske, skal studerende, der ønsker at blive overført fra Københavns Universitet eller Syddansk Universitet til Aarhus Universitet, rette henvendelse til Studienævnet med henblik på indplacering. Studienævnet kan i øvrigt godkende, at gennemførte/beståede uddannelseselementer fra anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer i studieordningen. Der er mulighed for godkendelse af A-, B- og C-fag bestået uden for Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Studienævnet skal i hvert enkelt tilfælde foretage en godkendelse og vægtning af faget. Godkendelse beror på en konkret vurdering af det ansøgte fags faglige indhold, niveau og omfang, og at der ikke er tale om fag, der overlapper obligatoriske eller allerede beståede fag på studiet. Niveauet forudsættes normalt at være på kandidatuddannelsesniveau. Omfanget kan evt. dokumenteres med ECTS-points. 10 ECTS svarer til ét seminar. Der er ikke mulighed for at få overført karakterer til B- og C-fag. Samfundsvidenskabelige fag læst ved andre institutter vil efter en konkret vurdering kunne godkendes som C-fag. Ved godkendelse som A- eller B-fag stilles der krav til fagets politologiske indhold og sigte. A-fag skal være afsluttet med en karakter efter 13-skalaen på den pågældende institution. Er det ikke tilfældet, for eksempel fordi faget er gennemført ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, kan den studerende enten få faget overført uden karakter eller få genbedømt opgaven efter 13-skalaen. Hvis den studerende ønsker genbedømmelse, skal følgende betingelser være opfyldt: 1. Faget skal være fulgt og bestået ved en anden højere læreanstalt. 2. Der skal foreligge en opgave, som gør genbedømmelse mulig. 3. Genbedømmelse kan kun finde sted, hvis mindst fire B- og C-fag er bestået. En studerende kan højst få genbedømt ét A-fag. Opmærksomheden henledes på, at opgaven bedømmes uden hensyn til det undervisningsforløb, hvori den er skrevet. Studienævnet afgør, hvorvidt den indleverede opgave er egnet til genbedømmelse. På grundlag af fag bestået ved andre uddannelser kan der i særlige tilfælde gives merit for fag på B.A.-uddannelsen. Det vil nomalt være en forudsætning, at der er tale om en høj grad af overensstemmelse mellem de overførte studieelementer og fagets indhold, niveau og afslutningsform, og at der kan overføres en karakter.

46 46 Ansøgning om godkendelse af fag, der er gennemført ved andre institutter, sendes til Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag vedlagt kursusbeskrivelse, pensumlister, undervisningsplaner samt evt. skriftlige arbejder. Der henvises til afsnit 6.3. Udformning af ansøgninger. Det anbefales at undersøge mulighederne for at få godkendt fag bestået ved andre institutter inden undervisningens påbegyndelse. Herved undgås gennemførelse af fag, som Studienævnet ved ansøgning om godkendelse ikke finder relevant for studiet. Forespørgsler rettes til Studievejledningen eller Studienævnssekretariatet Retningslinier for praktikophold Det er muligt for statskundskabsstuderende at erstatte fag fra den valgfrie blok (C-fag) med praktikophold. Sådanne praktikophold godkendes individuelt af studienævnet. Godkendelse skal være opnået hos Studienævnet forud for praktikopholdets begyndelse. Derudover kræves der ved godkendelse: - at der er en vejleder fra praktikstedet og en fra Institut for Statskundskab, - at der er tale om en formaliseret ansættelse, - at ansættelsen er af længere varighed/større omfang, - at praktikarbejdet har en faglig relevans og et vist fagligt niveau, - at der er tale om et undervisningsforløb og - at den studerende udarbejder en afsluttende rapport efter gældende retningslinier. Dokumentation for praktikarbejdets udførelse med ansættelsesstedets attestation samt den af instituttets vejleder attesterede rapport sendes til Studienævnet for endelig godkendelse af praktikopholdet som C-fag. Praktikophold kan maksimalt træde i stedet for to C-fag. På Studievejledningen kan afhentes en særskilt pjece vedrørende Praktik- og volontørophold Grænser for samlet merit på kandidatuddannelsen En studerende kan højst få godkendt praktikophold samt fag fra danske eller udenlandske uddannelsesinstitutioner svarende til ét årsværk, heraf maksimalt 2 A-fag. Undtagelsen herfra er eksaminer bestået ved Institutterne for Statskundskab i København og Odense ECTS-systemet Instituttet er tilsluttet European Community Course Credit Transfer System (ECTS). Systemet er et credit system baseret på undervisning og eksamen ved en række europæiske uddannelsesinstitutioner, hvormed der er indgået aftaler. Systemet er beskrevet i en særskilt pjece ECTS Information Package - Political Science - The University of Aarhus, som kan fås på Studievejledningen. Der kan også henvises til instituttets hjemmeside: Pjecen indeholder bl.a. en omregning af årsværksbrøker til ECTS Credits. Et årsværk svarer til 60 ECTS-credit. Et seminar til 10.

47 4. UNDERVISNINGENS PRAKTISKE TILRETTELÆGGELSE Undervisningsplan 47 Studienævnet udgiver forud for hvert semester en undervisningsplan, der oplyser om tid og sted for al undervisning udbudt i det pågældende semester. Planen kan købes i instituttets ekspedition efter nærmere opslag på instituttet i juni og december måned Undervisningsformer Som det fremgår af fagbeskrivelser og undervisningsplan udbydes undervisningen dels som forelæsninger og dels som holdundervisning. De nyoptagne studerende fordeles pr. 1. september på hold. Et undervisningshold vil, afhængig af optagelsestallet, blive på ca. 25 deltagere. Et dobbelthold udgøres af to undervisningshold. Forelæsningerne er oftest for hele årgangen. I enkelte tilfælde for halvdelen af årgangen. Den foretagne holdfordeling er gældende for bacheloruddannelsens første fire semestre. De studerende skal af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse følge det samme hold i alle fire semestre og i alle fag. Holdstørrelserne ved undervisningen i offentlig forvaltning på 5. semester vil være på ca. 25 deltagere på hold, der oprettes efter undervisningstilmelding. Det valgfri økonomi-fag og det valgfri politologiske fag på 5. semester forventes oprettet med maksimalt 30 deltagere. Der er undervisningstilmelding. 6. semesters politologiske opgaveseminar har en holdstørrelse på deltagere. Hold i det offentligretlige fag forvaltningsret forventes oprettet med ca. 35 deltagere. Seminarundervisningshold oprettes som udgangspunkt med 20 eller 30 deltagere Undervisningstilmelding Fra og med 5. semester forudsætter undervisningsdeltagelse en forudgående tilmelding. Forud for 5. semester er der tilmelding til undervisningen i offentlig forvaltning, det valgfri økonomi-fag og det valgfri politologiske fag. Forud for 6. semester er der tilmelding til politologisk opgaveseminar og valgfrit fag, hvis det er forvaltningsret eller et fag valgt fra instituttets seminarudbud. På kandidatuddannelsen er der forud for hvert semester tilmelding til fag fra instituttets seminarudbud. Tilmelding til undervisning sker på skemaer, der fås på Studienævnssekretariatet. Frister for afhentning og aflevering bekendtgøres ved opslag.

48 4. 4. Valgfri fag på 5. semester og politologisk opgaveseminar 48 Studienævnet udgiver forud for hvert semester (december/juni) en oversigt over instituttets fagudbud. For efterårssemestre indeholder undervisningsplanen oversigt over udbuddet af valgfri økonomiske fag og politologiske fag. For forårssemestret er der oversigt over udbuddet af politologiske opgaveseminarer. Tilmelding skal ske på et særligt skema. Fristerne for tilmelding bekendtgøres ved opslag og fremgår af undervisningsplanen, der udkommer i december henholdsvis juni måned. Retningslinier for fordelingen af pladser udarbejdes af Studienævnet og fremgår af planen. Fordelingen foretages ved ansøgningsfristens udløb af Studienævnssekretariatet, der opslår holdlister i sidste halvdel af januar/august måned. Undervisningen i Ø- og P-fag samt politologisk opgaveseminar forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved seminarets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet sikres. Underviseren er berettiget til at indstille til Studienævnet, at en studerende ikke kan deltage i eksamen, hvis de opstillede aktivitetskrav ikke er opfyldt Seminarundervisning Ovennævnte undervisningsplan indeholder endvidere oversigt over instituttets fagudbud for 6. semesters valgfrie fag og fagene på kandidatuddannelsen for det kommende semester. Ud over en indholdsbeskrivelse og evt. litteraturliste fremgår det for hvert fag - hvilke(t) fagområde seminaret giver eksamen i - om faget kan anvendes som A-, B- eller C-fag - eksaminationsform(er). Tilmelding til instituttets seminarundervisning skal ske på et særligt skema. Fristerne for tilmelding bekendtgøres ved opslag og fremgår af undervisningsplanen, der udkommer i december henholdsvis juni måned. Retningslinier for fordelingen af pladser udarbejdes af Studienævnet og fremgår af planen. Fordelingen foretages ved ansøgningsfristens udløb af studienævnssekretariatet, der opslår holdlister i sidste halvdel af januar/august måned. Der vil herefter være en anden runde, hvor studerende, der ikke har fået deres ønsker opfyldt, kan tilmelde sig eventuelle ledige pladser eller blive optaget på venteliste. Umiddelbart før semesterstart opslås en ny udgave af holdlisterne med de deraf fremkomne ændringer. Der kan ikke søges optagelse på seminarundervisning udover normeringen, dvs. svarende til 90/60 årsværk, inkl. evt. praktikophold og meritoverførsler. Afmelding: Hvis de studerende er blevet optaget på undervisning, som de alligevel ikke ønsker at følge, opfordres de til af hensyn til medstuderende, der evt. er optaget på venteliste, at framelde sig på Studienævnssekretariatet hurtigst muligt. Derudover

49 49 gælder den regel, at hvis man ikke møder til undervisningen første eller anden gang eller på anden måde inden for denne periode kontakter læreren, bliver man automatisk slettet på holdlisten ved Studienævnssekretariatets foranstaltning. Aktivitetskrav: Som det fremgår af de foranstående fagbeskrivelser forudsætter undervisning i seminarer aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved seminarets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet sikres. De studerende forventes bl.a. at holde oplæg og/eller opponere på en opgave. Underviseren er berettiget til at indstille til Studienævnet, at en studerende ikke kan deltage i eksamen, hvis de opstillede aktivitetskrav ikke er opfyldt Specialeskrivning Tilmelding til specialeskrivning er obligatorisk og foregår på Studienævnssekretariatet. På et tilmeldingsskema angives specialetitel og -vejleder for det pågældende speciale. Skemaet attesteres af specialevejlederen og den studerende selv. Tilmeldingen indebærer ikke indskrænkning i muligheden for at skifte emne, problemstilling eller metode. Den udelukker heller ikke skift af specialevejleder, men i givet fald skal der afleveres nyt tilmeldingsskema. Der ligger ikke ved tilmelding til specialeskrivning nogen fastsættelse af afleveringsfrist. Form, indhold og omfang af vejledningen aftales mellem den studerende og vejlederen. Instituttet råder over et antal studiepladser, der kan stilles til rådighed for specialestuderende for en seks måneders periode. Ansøgning, der afleveres til Studienævnssekretariatet, indgives på et særskilt skema. Fristen bekendtgøres ved opslag og i undervisningsplanen. Det er en forudsætning for tildeling af specialeplads, at der er sket tilmelding til specialeskrivning. Først i hvert semester afholder studievejledningen et specialearrangement, der består af tre moduler. I første modul vil en studievejleder informere om specialeskrivningens formelle ramme: Tilmelding, tildeling af specialerum, aflevering m.m. En nyuddannet kandidat vil berette om sine erfaringer med specialeskrivningsforløbet. I andet modul er det hensigten at tilbyde et mini-skrivekursus afholdt ved en ekstern forelæser. I tredje modul vil en af instituttets undervisere give et bud på, hvorledes specialet gribes an. Vedkommende vil bl.a. fortælle om processens faldgruber og forholdet mellem specialeskriver og vejleder. Datoer og yderligere oplysning om arrangementet vil i god tid før arrangementets afholdelse være at finde på instituttets opslagstavler.

50 50 5. EKSAMEN Eksamenstilmelding For samtlige fag kræves eksamenstilmelding. Tilmelding finder sted ved henvendelse til Studienævnssekretariatet inden for følgende frister: Sommereksamen: marts Vintereksamen: oktober. De studerende afleverer et udfyldt tilmeldingsskema til Studienævnssekretariatet, der videresender skemaet til universitetets eksamenskontor. Ca. tre uger efter tilmeldingsfristens udløb offentliggøres en oversigt over tilmeldte studerende i den pågældende eksamenstermin på instituttet. Det er vigtigt, at de studerende kontrollerer, at oplysningerne på denne oversigt er rigtige. En studerende, der møder til eksamen uden at være tilmeldt, vil ikke få tilladelse til at komme ind i eksamenslokalet. Hjemmeopgaver, der afleveres uden at tilmelding har fundet sted, vil ikke blive bedømt i den pågældende eksamenstermin. Tilmelding efter fristens udløb kræver dispensation fra studienævnet. Tilmelding til eksaminer, der afholdes uden for de ordinære eksamensterminer, sker ved henvendelse til Studienævnssekretariatet efter nærmere opslag Eksamens varighed og hjemmeopgavers omfang Skriftlige eksaminer: Alle skriftlige eksaminer har en varighed på 6 timer. Mundtlig eksamen i forvaltningsret: Eksaminationen varer ca. 20 minutter. Der gives tilsvarende tid til forberedelse. Mundtlige eksaminer i seminarer: Eksaminationen varer ca. 30 minutter. Der gives tilsvarende tid til forberedelse. Mundtlig eksamen med synopsis: Eksaminationen varer ca. 30 minutter fordelt ligeligt mellem eksamination i synopsis og i det generelle pensum. Der er ingen forberedelsestid. Mundtlig eksamen i dobbeltseminarer: Eksaminationen, der har baggrund i opgavebesvarelsen, varer ca. 30 minutter. Der er ingen forberedelsestid. Hjemmeopgaver: For alle hjemmeopgaver gælder, at sidetallet og antal ord er fastsat inkl. evt. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse og litteraturliste. En normalside defineres som én A4-side á anslag. Opgavebesvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist. I valgfrit økonomi-fag og valgfrit politologisk fag er omfanget fastsat til højest 10 sider svarende til maksimalt ord. Besvarelserne skal være individuelle. I Politologisk opgaveseminar er omfanget fastsat til højest 30 sider svarende til maksimalt ord. - Besvarelsen skal være individuel.

51 51 For politologisk dobbeltseminar er omfanget fastsat til højest 35 sider svarende til maksimalt ord. Det er muligt for maksimalt tre studerende at aflevere opgave sammen. Opgaven skal da afleveres i en form, der sikrer individuel bedømmelse. Sidetallet forøges med 15 sider (6.000 ord) pr. ekstra deltager. Hjemmeopgaven danner baggrund for den mundtlige eksamination, der er individuel. Opgavebesvarelsen afleveres i begyndelsen af juni henholdsvis januar måned. For seminar med 7-dages hjemmeopgave som afslutningsform er omfanget fastsat til højest 10 sider svarende til maksimalt ord. Opgaveteksten udleveres i maj henholdsvis december. Besvarelsen skal være individuel. For seminarer i øvrigt er omfanget fastsat til højest 20 sider svarende til maksimalt ord. Det er muligt for en gruppe at aflevere opgave sammen. Opgaven skal da afleveres i en form, der sikrer individuel bedømmelse. Sidetallet forøges med 10 sider (4.000 ord) pr. ekstra deltager Anonymitet ved eksamen Følgende prøver afholdes efter anonymitetsprincippet, dvs. at opgaverne bedømmes under et eksamensnummer: Politisk teori- og idéhistorie og den politiske videnskabs klassikere Metode Økonomi Almen og sammenlignende statskundskab Sociologi International politik Offentlig forvaltning Eksamensnumrene, hvis kode ikke kendes af faglærer og censor, får de studerende tilsendt fra universitetets eksamenskontor efter tilmeldingsfristens udløb. Brevet skal medbringes ved afhentning af opgavetekst og ved skriftlig eksamen Eksamens afvikling Studienævnet udarbejder ved afslutningen af hvert semester en eksamensplan, der indeholder: - dato, tid og sted for afholdelse af skriftlige prøver, - foreløbige oplysninger om mundtlige eksaminer, - udleveringsdato for stillede hjemmeopgaver, - tidsfrister for afmeldinger, - seneste afleveringsdato for hjemmeopgaver, - oplysning om tilladte hjælpemidler ved eksamen samt - dato for opslag af bedømmelse. Eksamensplanen kan afhentes på instituttet i begyndelsen af maj/december.

52 52 Det understreges, at eventuel afmelding fra eksamen skal ske senest ugedagen før den første eksamensdag i faget. Senere afmelding eller udeblivelse fra eksamen tæller som et eksamensforsøg. Der kan i øvrigt henvises til den pjece, der udgives af Aarhus Universitets registratur, med generelle regler vedrørende eksaminer ved Aarhus Universitet Ændring af eksamenstilmelding Det er muligt efterfølgende at ændre anvendelse og eksamensform inden for det konkrete seminars rammer, der er oplyst i undervisningsplanen. Henvendelse herom skal ske til Studienævnssekretariatet. Sidste frist for rettelser er ved sommereksaminer fastsat til 1. juni, ved vintereksamen 2. januar. Efter de nævnte datoer er ændring ikke mulig. En studerende, der f.eks. møder til skriftlig eksamen uden at have ændret den oprindelige tilmelding fra hjemmeopgave, vil ikke få tilladelse til at komme ind i eksamenslokalet. For 7-dages hjemmeopgaver i seminarer gælder særlige regler, da eksamen afvikles i maj henholdsvis december måned. Sidste frist for rettelser er ved sommereksamen fastsat til 1. maj, ved vintereksamen 1. december Sygeeksamen Ved sygdom under eller i forbindelse med en eksamen kan den studerende opnå tilladelse til sygeeksamen. Ansøgning om sygeeksamen indsendes til Studienævnet umiddelbart efter eksamens afholdelse. Ansøgningen skal altid være vedlagt en lægeerklæring dateret senest den dag, eksamen finder sted. Er sygdommen opstået forud for eksamen, skal lægeerklæringen tydeligt præcisere, at lægen har fundet, at den studerende ikke har kunnet deltage i eksamen. Er der tale om akut sygdom under en skriftlig eksamen, og den studerende må opgive at gennemføre eksamen, skal eksamensvagten underrettes om sygdommen, inden den studerende forlader lokalet. Den studerende skal samme dag henvende sig til sin læge for at få udstedt en lægeerklæring, der vedlægges ansøgning om tilladelse til sygeeksamen Klage og anke over et eksamensresultat Regelgrundlaget for klager og anker over interne og eksterne prøver og eksaminer er fastsat i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 615 af 18. august 1998 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, kapitel 5, jf. bilag 2 i nærværende pjece. Klager: Fristen for at klage over eksamen er senest 2 uger efter, at resultatet af prøven/eksamen er bekendtgjort. Fristen regnes imidlertid ikke tidligere end fra den dag, som på forhånd er fastsat som dato for opslag af eksamensresultatet. Klagen skal være skriftlig og begrundet og sendes til: Studielederen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 8000 Århus C.

53 53 Anker: Hvis man ikke mener, at afgørelsen på klagen er tilfredsstillende, kan klagen indbringes for et ankenævn. Fristen for at anke afgørelsen på klagen er senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med klagesagens afgørelse. Anken, som skal være skriftlig og begrundet, stiles ligesom klagen til studielederen. På Studienævnssekretariatet og Studievejledningen kan der afhentes en pjece "Klager og anker over eksamen", der mere udførligt beskriver indholdet af ovennævnte bekendtgørelses kapitel Eksamenssproget Eksamenssproget er dansk, jf. eksamensbekendtgørelsens 5. I stk. 2 er det dog fastlagt, at prøven skal aflægges på engelsk, hvis undervisningen er meddelt på dette sprog. Institutionen kan dispensere herfra. I seminarer, hvor undervisningen er foregået på engelsk, vil danske studerende efter aftale med underviseren have mulighed for at besvare eksamensopgaven eller aflevere hjemmeopgave på dansk. I 5, stk. 3 og stk. 4 om andre fremmedsprog end engelsk og om studerende, der ikke behersker dansk, har ministeriet indsat detaljerede regler om adgang til at aflægge prøven på et fremmedsprog. Specialer kan udarbejdes på dansk eller engelsk. - Som nævnt foran i fagbeskrivelsen skal specialer, der er skrevet på dansk, imidlertid altid indeholde et engelsk resumé, hvoraf den engelske titel fremgår. Aflevering af specialer på andre sprog end dansk og engelsk forudsætter dispensation fra studienævnet. Der henvises i øvrigt til eksamensbekendtgørelsens 2, stk. 2 og 24, stk. 1 nr. 8 vedr. Stave- og formuleringsevnen, hvor Dekanen for Det samfundsvidenskabelige Fakultet har fastsat følgende bestemmelser: Ved skriftlige arbejder afspejler den faglige bedømmelse typisk den sproglige klarhed og sikkerhed, hvormed den faglige substans fremstilles. Ved bachelorafhandling og speciale kan den sproglige klarhed og sikkerhed i grelle/meget strålende tilfælde tillægges en direkte selvstændig betydning for bedømmelsen Generelle bestemmelser vedrørende eksamen En studerende kan højst indstille sig til en prøve tre gange. Er den studerende rejiceret tre gange til en prøve, kan studienævnet i særlige tilfælde efter ansøgning meddele tilladelse til indstilling for 4. gang. Herudover gælder, at en studerende, der i tre forsøg har opnået en karakter under 6, kan søge tilladelse til at indstille sig for 4. gang. En studerende er rejiceret, når et af følgende forhold foreligger: a. udeblivelse fra eksamen uden forudgående rettidig afmelding b. forladt eksamen eller afleveret blank c. resultatet "ikke bestået" eller karakteren "00".

54 54 Jf. eksamensbekendtgørelsens 10, stk. 1, kan ingen, der har opnået karakteren "6" eller derover, indstille sig igen til eksamen i samme fag. Eventuel genindstilling til fag, som ikke er bestået, eller hvor karakteren er under 6, finder (bortset fra visse fag på bacheloruddannelsen - se nedenfor) sted i de ordinære eksamensterminer, idet der dog under henvisning til 11, stk. 2, i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (optrykt som bilag 2) er åbnet mulighed for, at "en studerende, der kun mangler at bestå en enkelt af de prøver, der ifølge studieordningen er placeret i den afsluttende eksamenstermin, skal have mulighed for genindstilling i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf". Bestemmelsen får indflydelse på 6. semesters fagene på B.A.-uddannelsen og på kandidatuddannelsen, hvis den afsluttes med et seminar. Det er imidlertid en forudsætning, at den studerende har deltaget i den ordinære eksamen uden at bestå. Der er reeksaminationsmulighed i følgende fag: - komparativ politik, 4. semester, i august måned, - international politik, 4. semester, i august måned, - offentlig forvaltning, 5. semester, i februar/marts måned. En forudsætning for at deltage i reeksamination er, at den studerende har deltaget i den ordinære eksamen umiddelbart efter undervisningens afslutning, og har opnået resultatet 03 eller 05. De specielle regler om reeksamination vedrørende 1. årsprøve er beskrevet i afsnit 1.5. Afslutning af 1. årsprøve. For så vidt angår eksamensformen hjemmeopgave, skal besvarelsen, hvis flere studerende har udarbejdet opgave sammen, være afleveret i en form, der sikrer, at der kan ske individuel bedømmelse. Det skal fremgå af indholdsfortegnelsen, hvilke afsnit der kan henføres til hver enkelt studerende. Eksamen i Ø- og P-fag og seminarer ved Institut for Statskundskab skal være bestået senest i det fjerde semester, efter undervisningen har fundet sted Karaktergivningssystemet Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 om karakterskala og anden bedømmelse er optrykt som bilag 4. Karakter efter 13-skalaen og ekstern censur anvendes ved følgende fag: B.A.-uddannelsen: - Metode - Økonomi - Sociologi - Komparativ politik - International politik - Offentlig forvaltning

55 55 - Politologisk opgaveseminar - Offentligretligt fag: Forvaltningsret (hvis valgt som valgfrit fag) Kandidatuddannelsen i statskundskab: - 4 politologiske seminarer (A-fag), herunder politologisk dobbeltseminar - Offentligretligt fag: Forvaltningsret (B-fag) (hvis faget ikke er gennemført på bacheloruddannelsen) - Speciale Hovedfag i samfundsfag: - Speciale Sidefagsuddannelserne: - Metode (efter 1. semester for historiestuderende) - Metode (efter 2. semester for andre sidefagsstuderende) - Økonomi - Sociologi - Komparativ politik (efter enten 3. eller 4. semester) - International politik Faglig supplering: - Komparativ politik 4. semester, inkl. fremmede lande - Offentlig forvaltning - Politologisk opgaveseminar Resultatet bestået/ikke bestået uden medvirken af censor gives i følgende fag: B.A.-uddannelsen: - Politisk teori- og idéhistorie og den politiske videnskabs klassikere - Valgfrit økonomi-fag - Valgfrit politologisk fag - Valgfrit fag på 6. semester (bortset fra offentlig ret: Forvaltningsret) Kandidatuddannelsen: - de 2 politologiske seminarer uden for fagspredningskravet (B-fag) (se dog ovenfor under forvaltningsret og afsnit 1.8.) - de 3 valgfri samfundsvidenskabelige fag (C-fag) Sidefagsuddannelserne i samfundsfag: - Politisk teori- og idéhistorie og den politiske videnskabs klassikere Faglig supplering: - Seminar fra instituttets seminarudbud Resultatet bestået/ikke bestået med medvirken af ekstern censor gives i følgende fag: B.A.-uddannelsen og sidefagsuddannelserne: - Politologisk introduktionskursus

56 56 Resultatet bestået/ikke bestået med medvirken af intern censor gives i følgende fag: B.A.-uddannelsen: - Mundtlig eksamen i seminar som 6. semesters valgfri fag Kandidatuddannelsen: - Mundtlig eksamen i seminarer med anvendelsen B- og C-fag Ved 3. gangs indstilling til en eksamen med intern bedømmelse kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor. For at bestå en individuelt tilrettelagt suppleringsuddannelse kræves, at gennemsnittet af karaktererne heri er mindst 6,0 (uforhøjet). Karakteren "00" eller bedømmelsen "ikke bestået" kan ikke indgå. For at bestå sidefagsuddannelsen i samfundsfag kræves, at gennemsnittet af karaktererne heri er mindst 6,0 (uforhøjet). Karakteren "00" eller bedømmelsen "ikke bestået" kan ikke indgå. For at bestå B.A.-uddannelsen kræves, at gennemsnittet af karaktererne heri er mindst 6,0 (uforhøjet). Karakteren "00" eller bedømmelsen "ikke bestået" kan ikke indgå. For at bestå kandidatuddannelsen kræves, at gennemsnittet af karaktererne heri er på mindst 6,0 (uforhøjet). Karakteren "00" eller bedømmelsen "ikke bestået" kan ikke indgå. Derudover skal karakteren for specialet være mindst "6". Specialekarakteren tæller dobbelt Eksamensbeviser Deleksaminer: Eksamensresultaterne fremsendes ved eksamens afslutning til eksamenskontoret ved Aarhus Universitet. Ved henvendelse til Aarhus Universitets Studiekontor kan fås en udskrift, hvoraf eksamensresultaterne fremgår. Bevis for afsluttet B.A.-uddannelse: Bachelorbevis udstedes af universitetets eksamenskontor. Bevis for afsluttet kandidateksamen: Ved indstilling til sidste eksamen, oftest aflevering af speciale, udfyldes et tilmeldingsskema til afsluttende eksamen. Skemaet fås på Studienævnssekretariatet, der attesterer og videresender til eksamenskontoret. Kandidatbeviser udskrives af universitetets eksamenskontor. Beviset for bestået kandidateksamen omfatter: - resultaterne for samtlige prøver, - seminartitlerne på A-, B- og C-fag, - titlen på specialeopgaven,

57 57 - evt. praktikophold. - meritoverførsler Det er en forudsætning for udstedelse af kandidatbevis, at eventuelle fag bestået ved andre faggrupper eller andre uddannelsesinstitutioner er godkendt af Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag. Når kandidatbeviset er færdigt, sender Studiekontoret beviset til den adresse, der er anført på tilmeldingsskemaet til afsluttende eksamen. 6. DISPENSATIONER, GODKENDELSER M.V Dispensationer fra studieordningen Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag kan dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, men ikke fra bestemmelser, der er givet i bekendtgørelsen. Herfra kan kun Undervisningsministeriet dispensere. Blandt de bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag, er følgende: - Særlige krav til undervisnings- og arbejdsformer. - Eksaminationsformen for de enkelte fag/seminarer. - Tilmeldings- og afmeldingsfrister til eksamen. - Regler for godkendelse af fag taget uden for Institut for Statskundskab. - Regler for meritoverførsel. - Regler for godkendelse af praktikophold. - Regler for speciale. Studienævnet kan endvidere tillade en studerende at indstille sig til en eksamen i et fjerde forsøg, jf. eksamensbekendtgørelsens 18, stk. 1. Undervisningsministeriets strukturbekendtgørelse giver Studienævnet mulighed for at tillade en studerende at indstille sig til eksamen på kandidatuddannelserne, inden B.A. uddannelsen er bestået, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold Dispensationer fra bekendtgørelsen Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen om uddannelser i statskundskab og samfundsfag, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Blandt de bestemmelser i studieordningen, hvor dispensation alene kan gives af Undervisningsministeriet er følgende: - Tilladelse til at indstille sig til en eksamen for femte gang. - Tilladelse til på ny at indstille sig til eksamen i et fag, hvor der tidligere er opnået karakteren 6 eller derover. Ansøgninger fremsendes gennem Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag.

58 Udformning af ansøgninger Ansøgninger om dispensation eller meritoverførsel stiles til Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Århus C. Ansøgninger skal indeholde følgende oplysninger: - Klar identifikation (navn, adresse og årskortnummer). - Dokumentation (eksamensbeviser, fagbeskrivelse, pensum, lægeattest m.v.). - Klar angivelse af, hvad der ønskes godkendt, eller hvilken/hvilke bestemmelser, der ønskes dispensation fra. - Ved dispensationsansøgninger skal der angives særlige begrundelser. 7. IKRAFTTRÆDEN OG OVERGANGSBESTEMMELSER Nærværende studieordning, der er udarbejdet under henvisning til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 681 af 23. august 1999 om uddannelser i statskundskab og samfundsfag samt Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 615 af 18. august 1998 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen) træder i kraft den 1. september 1999 og er gældende for studerende, der er optaget på bacheloruddannelsen i statskundskab den 1. september 1996 og senere, bortset fra at bestemmelserne om den et-årige hovedfagsuddannelse i samfundsfag fortsat gælder for studerende, der er optaget på bacheloruddannelsen i statskundskab senest 1. september Bestemmelsen for disse studerende fastsættes således: Studerende, der er optaget under bekendtgørelse nr. 542 af 10. juli 1991 om uddannelse i statskundskab og samfundsfag ved Københavns og Aarhus universiteter, kan indskrives til den 1-årige samfundsfagsuddannelse frem til år 2001 under forudsætning af bestået bacheloruddannelse. Uddannelsen skal være afsluttet senest 1. september /92-ordningens bestemmelser (senest justeret i 1995) er fortsat gældende for studerende, der er indskrevet før 1996 og ikke er overført til studieordningen fra Dog er den justerede 96-ordnings bestemmelser om omfangskrav på hjemmeopgaver, begrænsningerne i at tage fag udover normeringen, bestemmel-serne vedrørende speciale og nye undervisnings- og eksamensformer på kandida-tuddannelsen også gældende for studerende, der følger 90-/92-ordningen, jf. nærværende justerede 96-ordning. Studerende, der indskrevet på 90-/92-ordningen, kan hvis det ønskes - efter ansøgning blive overført til den justerede 96-ordning.

59 59 Der afholdes eksaminer på 90-/92-ordningen (senest justeret i 1995) for sidste gang ved sommereksamen Den 13. december 1996 godkendte Dekanen for Det samfundsvidenskabelige Fakultet overgangsbestemmelser fra ordningerne til 96-ordningens bacheloruddannelse. Disse bestemmelser ophæves pr. 1. september Herefter vil evt. meritoverførsel til 96-ordningen ske efter en konkret vurdering. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 542 af 10. juli 1991 er ophævet. Alle studerende på 90-/92-ordningerne og 96-ordningerne henføres fra 1. september 1999 til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 681 af 23. august 1999 om uddannelser i statskundskab og samfundsfag. Se dog ovenfor angående den 1-årige hovedfagsuddannelse i samfundsfag. Studerende, der har påbegyndt studiet 1. september 1989 og før i henhold til bekendtgørelse nr. 204 af 7. april 1986 om uddannelserne i samfundsfag og statskundskab på Aarhus Universitet, skal senest afslutte uddannelsen efter 85-ordningens bestemmelser ved sommereksamen Evt. overflytning fra 85-ordningen til den justerede 96-ordning vil skulle ske efter konkret ansøgning. Studerende med bestået humanistisk grunduddannelse, der har påbegyndt sidefagsuddannelsen i samfundsfag før 1. september 1995, skal være opmærksom på, at Det humanistiske fakultet har fastsat år 2001 som sidste frist for at bestå cand.mag. eksamen i henhold til humanistbekendtgørelsen af 15. maj Væsentlige ændringer af studieordningen kan kun træde i kraft ved et semesters begyndelse. Ændringer oplyses på opslagstavler og i instituttets meddelelsesblade. Der vil efter behov blive udarbejdet revideret studieordningspjece. 8. ANDET Rektor har i henhold til lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993 (Universitetsloven) fastsat regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Aarhus Universitet. Reglerne er optrykt som bilag AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Spørgsmål i forbindelse med studieordningsbestemmelserne kan rettes til Studienævnssekretariatet og Studievejledningen. Såvel Studievejledningen som Studienævnssekretariatet har åbent alle hverdage. Studievejledningens åbningstider fremgår af opslag på instituttet. Studienævnssekretariatet har åbent fra kl Telefonnumre: Studievejledningen: (mellem kl. 13 og 14). [email protected]

60 Studienævnssekretariatet: , lokal 1264, 1265 eller

61 61 BILAG 1: Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 681 af 23. august 1999 om uddannelser i statskundskab og samfundsfag.

62 62

63 63

64 64

65 65 BILAG 2: Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 615 af 18. august 1998 ("eksamensbekendtgørelsen").

66 66

67 67

68 68

69 69

70 70

71 71

72 72

73 73

74 74

75 75

76 76 BILAG 3: Bekendtgørelse nr. 244 af 22. april 1998 om faglig supplering med henblik på opnåelse af undervisningskompetence i Gymnasieksolen og HF ( suppleringsbekendtgørelsen )..

77 77

78 78 BILAG 4: Bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 om karakterskala og anden bedømmelse.

79 79

80 80

81 81

82 82

83 83

84 84 BILAG 5: Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Aarhus Universitet gældende fra 1. oktober 1999.

85 85

86 86

87 87