Indlæg v. Dan B. Hasløv, Arkitekt MAA, Hasløv & Kjærsgaard
|
|
|
- Andreas Astrup
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indlæg v. Dan B. Hasløv, Arkitekt MAA, Hasløv & Kjærsgaard Nordisk landskabsseminar, Langland oktober 2015 Om fremtidens landskab i Danmark, mellem kultur-, natur- og klimaforandringer Om forandring og borgerinddragelse
2 1. Natur- og klimaforandringer af landskabet Varmere, vildere, vådere! Forandringskræfterne, klima og pleje Kysterne som den mest forandringsprægede naturdel i Danmark De komplekse parametre havspejl, storme, nedbør, temperatur, årstidsvariationer, biologiske reaktioner Tror vi på klimaforandringerne?
3 1. Natur- og klimaforandringer af landskabet Varmere, vildere, vådere! Forandringskræfterne, klima og pleje Kysterne som den mest forandringsprægede naturdel i Danmark De komplekse parametre havspejl, storme, nedbør, temperatur, årstidsvariationer, biologiske reaktioner Tror vi på klimaforandringerne?
4 1. Natur- og klimaforandringer af landskabet Varmere, vildere, vådere! Forandringskræfterne, klima og pleje Kysterne som den mest forandringsprægede naturdel i Danmark De komplekse parametre havspejl, storme, nedbør, temperatur, årstidsvariationer, biologiske reaktioner Tror vi på klimaforandringerne?
5 1. Natur- og klimaforandringer af landskabet Varmere, vildere, vådere! Forandringskræfterne, klima og pleje Kysterne som den mest forandringsprægede naturdel i Danmark De komplekse parametre havspejl, storme, nedbør, temperatur, årstidsvariationer, biologiske reaktioner Tror vi på klimaforandringerne?
6 2.1 Det dyrkede landskab Nye afgrøder Nye driftsformer Ny arrondering Nye produktionsanlæg
7 2.1 Det dyrkede landskab Nye afgrøder Nye driftsformer Ny arrondering Nye produktionsanlæg
8 2.1 Det dyrkede landskab Nye afgrøder Nye driftsformer Ny arrondering Nye produktionsanlæg
9 2.2 Byspredning og fraflytning Det urbane pres, mobilitet og nye virksomheder og boliger
10 2.2 Byspredning og fraflytning Det urbane pres, mobilitet og nye virksomheder og boliger
11 2.2 Byspredning og fraflytning Det urbane pres, mobilitet og nye virksomheder og boliger
12 2.3 Transportlandskabet Perception som oplevelsesramme Dyrkning af synlighed med landskabet som baggrund
13 2.3 Transportlandskabet Perception som oplevelsesramme Dyrkning af synlighed med landskabet som baggrund
14 2.3 Transportlandskabet Perception som oplevelsesramme Dyrkning af synlighed med landskabet som baggrund
15 2.4 Friluftslivets landskab Sansning i landskabet, naturindlevelse og oplevelse Idræt og friluftsliv med landskabet som gymnastikredskab Landskabet som drama Miljøbelastende friluftsaktiviteter med afstandskrav
16 2.4 Friluftslivets landskab Sansning i landskabet, naturindlevelse og oplevelse Idræt og friluftsliv med landskabet som gymnastikredskab Landskabet som drama Miljøbelastende friluftsaktiviteter med afstandskrav
17 2.4 Friluftslivets landskab Sansning i landskabet, naturindlevelse og oplevelse Idræt og friluftsliv med landskabet som gymnastikredskab Landskabet som drama Miljøbelastende friluftsaktiviteter med afstandskrav
18 2.4 Friluftslivets landskab Sansning i landskabet, naturindlevelse og oplevelse Idræt og friluftsliv med landskabet som gymnastikredskab Landskabet som drama Miljøbelastende friluftsaktiviteter med afstandskrav
19 2.4 Friluftslivets landskab Sansning i landskabet, naturindlevelse og oplevelse Idræt og friluftsliv med landskabet som gymnastikredskab Landskabet som drama Miljøbelastende friluftsaktiviteter med afstandskrav
20 2.5 Miljøbelastende anlæg med afstandskrav som ikke kan indpasses i de urbane områder Fyld Farligt affald, restprodukter Virksomheder som ingen vil have som nabo
21 2.5 Miljøbelastende anlæg med afstandskrav som ikke kan indpasses i de urbane områder Fyld Farligt affald, restprodukter Virksomheder som ingen vil have som nabo
22 2.5 Miljøbelastende anlæg med afstandskrav som ikke kan indpasses i de urbane områder Fyld Farligt affald, restprodukter Virksomheder som ingen vil have som nabo
23 2.6 Energianlæg med produktion og transmission i landskabet i en CO2 fri verdensom ikke kan indpasses i de urbane områder Vindmøller Solceller/-fangere Energiinfrastruktur Lagring af energi Kolonidannelser Genbrug af tiloversblevne anlæg
24 2.6 Energianlæg med produktion og transmission i landskabet i en CO2 fri verdensom ikke kan indpasses i de urbane områder Vindmøller Solceller/-fangere Energiinfrastruktur Lagring af energi Kolonidannelser Genbrug af tiloversblevne anlæg
25 2.6 Energianlæg med produktion og transmission i landskabet i en CO2 fri verdensom ikke kan indpasses i de urbane områder Vindmøller Solceller/-fangere Energiinfrastruktur Lagring af energi Kolonidannelser Genbrug af tiloversblevne anlæg
26 2.6 Energianlæg med produktion og transmission i landskabet i en CO2 fri verdensom ikke kan indpasses i de urbane områder Vindmøller Solceller/-fangere Energiinfrastruktur Lagring af energi Kolonidannelser Genbrug af tiloversblevne anlæg
27 Solfanger Værdikæder mellem energiformer Vindstrøm 2. Kulturlandskabets forandringer El-forbrug 2.6 Energianlæg med produktion Damlager og transmission i landskabet i en CO2 fri verdensom ikke kan indpasses i de urbane områder Vindmøller Solceller/-fangere Energiinfrastruktur Lagring af energi Kolonidannelser Genbrug af tiloversblevne anlæg Biogas Gylle Nordisk Landskabsseminar, Elbiler Langeland oktober 2015
28 2.6 Energianlæg med produktion og transmission i landskabet i en CO2 fri verdensom ikke kan indpasses i de urbane områder Vindmøller Solceller/-fangere Energiinfrastruktur Lagring af energi Kolonidannelser Genbrug af tiloversblevne anlæg
29 2.6 Energianlæg med produktion og transmission i landskabet i en CO2 fri verdensom ikke kan indpasses i de urbane områder Vindmøller Solceller/-fangere Energiinfrastruktur Lagring af energi Kolonidannelser Genbrug af tiloversblevne anlæg
30 2.7 Landskabsforandringer og dialog Konflikter og valg? Dialog og planlægning? Men hvordan og af hvem?
Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet
Arealanvendelse i Danmark Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og
Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune
NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde
DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER
DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER Danske erfaringer med vindmøller i vores syn på kulturmiljø og landskab - i et historisk og fremadrettet perspektiv VED DAN BORGEN HASLØV Danske erfaringer med vindmøller
Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen
Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge
Brancheforeningen for Biogas
Varme El Varme El Varme El Varme El Varme El Varme El Varme El Varme El Biogasvisionen Biogasvisionen Biogasvisionen Biogasvisionen Biogasvisionen Biogasvisionen Biogasvisionen Miljøvenlig fødevareproduktion
Landskab og energiplaner
Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset
Grøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm. Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne.
Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne. EU initiativer der understøtter en grøn omstilling : HORISONT 2020 forskning
Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning
BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark
Konstruktørdagen i Horsens
Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe
USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Disposition. Lidt om Hillerød Forsyning. Vores planer for fremtiden. Strategiske overvejelser. Spørgsmål
Disposition Lidt om Hillerød Forsyning Vores planer for fremtiden Strategiske overvejelser Spørgsmål 1 Lidt om Hillerød Forsyning Egenkapital på ca. 2 mia. Omsætning på ca. 600 mio. Investeringer i 2013
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected]
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected] Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning
Enhedens navn Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Det åbne land udfordringer i
Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen 1 Vindkraft 2 Vindkraft i et scenarie for 100 % vedvarende energi i Danmark 3 6 gange så meget el fra vindkraft Hvor meget på land? Energistyrelsen
Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.
Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig
2-delt borgermøde: Forslag om vindmøller ved Øster Børsting. Tirsdag den 21. august 2012 kl.19 Velkommen!
2-delt borgermøde: Forslag om vindmøller ved Øster Børsting Tirsdag den 21. august 2012 kl.19 Velkommen! Program Første del (fælles) Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.20 Kl. 19.45 Kl. 20.15 Velkommen v/ Jens
Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt
Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Gastekniske Dage 15. Maj 2012 Malene Hein Nybroe Energinet.dk 1 Vores systemer Vi har allerede en del fluktuerende produktion
Fremtidens natur med klimaændringer
Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer
Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?
Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange
Galgebakken Genbruger
Nyt om Galgebakken Genbruger Nyhedsbrev 1 Marts 2014 TEMA: Madaffald Galgebakkens Drift og Afdelingsbestyrelse Galgebakken Genbruger - Og sætter turbo på affaldssorteringen Alle beboere i Galgebakken går
Gentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Bæredygtighed i CAS. Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014
Bæredygtighed i CAS Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014 Ganske kort om min baggrund Akademiingeniør-Byg i 1991, Lyngby Underviste 1 år på Teknisk skole i Gladsaxe
Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø
Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen
Grønt Flag Tofthøjskolen Skolerapport 2016/2017. Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2016/2017
Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2016/2017 Handleplan I skoleåret 2016/2017 arbejder vi med en grøn læseplan. Vi vil arbejde med følgende temaer Affald 0.a, 0.b, 3.a, 3.b, 5.a, 5.b og 5.c 160 elever
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
ENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen
Tak fordi jeg måtte komme i dag og fortælle lidt om vore ideer og tanker om ENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen akademiingeniør Innovation er det internationale ord for at forny, nydannelse, forbedring, foryngelse
Hestegødning som energikilde
Hestegødning som energikilde Program for informationsmøde Velkomst v/ borgmester Thomas Lykke Pedersen og viceborgmester Ulla Hardy-Hansen Kort præsentation af Fredensborg Kommunes energiplan v/ Plan-
Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS
LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse
Idéoplæg. Vennerslund Energi- og Naturpark
Idéoplæg Vennerslund Energi- og Naturpark 1 Baggrund I planstrategi 2018 for Guldborgsund Kommune Det rige hverdagsliv fremhæves, at Guldborgsund i de kommende år vil arbejde for at skabe gode rammer for
Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj
INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj Flemming C. Østergaard Arkitekt MAA 15 år hos Årstiderne Arkitekter P/S Skitsering, projektering og projektleder HVEM ER HAN...?
Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?
Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet it warns that unless new policies are enacted to protect
Biogasanlæg - del af GreenLab Skive
WH-PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK-5660 Skanderborg Tel.: +45 8745 3900 CVR.: 2791 6929 www.wh-pa.dk Biogasanlæg - del af GreenLab Skive 6. marts 2017 Debatoplæg Side 1 af 7 Indhold 1 Indledning... 3 2
FRA SPILD TIL RESSOURCER
FRA SPILD TIL RESSOURCER Fra at tænke på affald som spild vil vi i højere grad tænke cirkulært i ressourcer. DIVERSITET Fra at omgåes de samme specialer vil professionalisering handle mere om at arbejde
Energiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
