Hestegødning som energikilde
|
|
|
- Gerda Dideriksen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hestegødning som energikilde
2 Program for informationsmøde Velkomst v/ borgmester Thomas Lykke Pedersen og viceborgmester Ulla Hardy-Hansen Kort præsentation af Fredensborg Kommunes energiplan v/ Plan- og klimachef Christian Peter Ibsen De lovgivningsmæssige rammer v/ affalds- og energiansvarlig Daniel Matalon Eksempler på, hvordan et energianlæg med hestegødning kan konstrueres, drives og placeres v/ akademiingeniør Nils Peter Astrupgaard Præsentation af en forretningsmæssig model ved at etablere et anlæg til forsyning af f.eks. en landsby v/ akademiingeniør Nils Peter Astrupgaard Opsamling v/ Plan- og klimachef Christian Peter Ibsen Pause undervejs
3 Klimaindsatsen i Fredensborg Kommune Plan- og Klimachef Christian Peter Ibsen
4 Klima- og Energistrategiens indhold Kommunens egen indsats kommunen som virksomhed Kommunale bygninger Fremtidens klimageneration (børne- og kulturområdet) Klimabevidste plejecentre og hjemmepleje Energirigtige indkøb
5 Klima- og Energistrategiens indhold Klimatilpasning: Håndtering af øgede vandmængder Kommunen som myndighed og inspirator for borgere og virksomheder Planlægning Energi- og varmeplanlægning Transport og mobilitet Samarbejde med borgere og virksomheder
6 Mål i Klima- og Energistrategien Kommunens egen indsats kommunen som virksomhed Kommunen går foran som godt eksempel og viser borgerne vejen Klimakommuneaftale: reducere CO2-udslip 2 pct. årligt frem til 2025 (basisår 2008) Kommunen som myndighed og inspirator for borgere og virksomheder CO2 udledning skal reduceres med 25 pct. i 2020 ifht.2010 Brug af fossile brændsler skal falde, andel af vedvarende energi skal stige = nå mål om uafhængighed af fossile brændsler i 2050 Kommunen stiller klimakrav til egen transport og indkøb Bygge CO2-neutralt og klimakompenserende Håndtere klimaforandringerne og udnytte vand som positiv ressource
7 Husdyrgødning som affald Definitionen på affald: Ethvert stof og enhver genstand som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med jf. affaldsbekendtgørelsen. Derfor har Miljøstyrelsen fastsat, at husdyrgødning til forbrænding defineres som affald. Husdyrgødning er omfattet af EU s animalske biproduktforordning. Derfor skal forbrændingsanlæg til husdyrgødning opfylde EU s affaldsforbrændingsdirektiv.
8 Krav til forbrændingsanlæg Anlægget skal miljøgodkendes jf. MBL efter reglerne i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen. Anlægget skal bl.a. løbende måle NOx, CO, totalstøv, TOC, HCl, HF og SO2, samt tungmetaller, dioxiner og furaner.
9 Er forbrænding af husdyrgødning omfattet af affaldsafgiften? Forbrænding af husdyrgødning er omfattet af affaldsafgiften (tidl. 330 kr./ton), hertil kommer behandlingsafgift kr. 240 kr./ton, altså 570 kr./ton eller 712,5 kr./ton inkl. moms. Afgiften kan fx minimeres til ca. 1/3 ved at tørre gødningen, så tørstofindholdet øges fra fx 30% til 90%. Fritaget for afgiften er fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning. Afgasningen skal ske i et biogasanlæg (indehold mere end 75 % husdyrgødning) jf. Slambekendtgørelsen.
10 Forsøg med forbrænding af hestemøg på NF Forbrænding af hestemøg på et forbrændingsanlæg er mulig. Erfaring: Stort udsving i halmmængde, vandindhold mv. Tørstofindholdet kan variere fra % => dvs. stort udsving i brændværdi (varierer fra 1,5 9 GJ/ton). I snit 4,5 GJ/ton. Forbrændingstekniske konsekvenser Grundet den lave brændværdi begrænset mængder kan tilføres anlægget (ca. 10% på vægtbasis). Ikke bidrage væsentlig til NOx forurening. Evt. lugtgener. Driftsøkonomiske konsekvenser Forbrænding af hestemøg vil evt. kunne afgiftfritages. Skat skal acceptere af det er tale biomasse. I så fald skal de variable omkostninger (el, vand kemikalier mv.), ca. 50 kr./ton, samt en andel af de faste omkostninger, anslået til ca. 200 kr./ton, dækkes. Altså ca. 250 kr./tons, ekskl. moms.
11 Lovkrav til etablering af anlæg I landzone kræves: Kommuneplantillæg (min. 6 mdr.) landzonetilladelse samt VVM vurdering Anlægget skal miljøgodkendes jf. MBL Krav til løbende målinger af emissioner Krav til opbevaring og håndtering af gødning og restprodukt
Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning. Torkild Birkmose
Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning Torkild Birkmose Regler for separering af gylle Gylleseparering og harmoni Antallet af dyreenheder før og efter separering er det samme! Man
FlyChar projekt: Anvendelse af insekt frass
FlyChar projekt: Anvendelse af insekt frass Dansk Insekt Netværksmøde 27/03-2019 Mathias Andersen Projektet finansieres af FlyChar Projektet Enorm kommer indenfor et år op på at producere 200-300 tons
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03
AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI
Organisering internt og tværkommunalt. Tina Krüger, teamleder Vand og Natur Fredensborg Kommune
Organisering internt og tværkommunalt Tina Krüger, teamleder Vand og Natur Fredensborg Kommune Den 14. august 2010 1979 2007 2008 2009 2010 2011 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Afbrænding af gødning
Teknologiudredning Version 1 Afbrænding af gødning Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Ammoniakfordampning Effekten er ikke dokumenteret. Afbrænding straks efter udmugning vil reducere ammoniaktabet fra
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Biogasanlæg - del af GreenLab Skive
WH-PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK-5660 Skanderborg Tel.: +45 8745 3900 CVR.: 2791 6929 www.wh-pa.dk Biogasanlæg - del af GreenLab Skive 6. marts 2017 Debatoplæg Side 1 af 7 Indhold 1 Indledning... 3 2
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
ÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget
ÅRSRAPPORT 2017 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget MILJØDATA Nøgletal for forbrændingsanlægget Input Metode 1) Enhed 2017 2016 2015 2014 2013 Affaldsmængder Dagrenovation M tons 92.976
Borgermøde om Viborg Bioenergi
Borgermøde om Viborg Bioenergi Onsdag den 28. februar 2018 Program 1. Velkommen v/ Stine Damborg Hust, formand, Klima- og Miljøudvalget 2. Regler, planer og proces v/ Anna Dorte Nørgaard, 3. Præsentation
Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.
Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.
FORURENET JORD I STØJVOLDE HVAD GÆLDER?
FORURENET JORD I STØJVOLDE HVAD GÆLDER? Hans Bengtsson STØJVOLDE - REGULERING 1) Planlovgivning 2) Miljøvurderingslov 3) Miljøbeskyttelseslov 4) Naturbeskyttelseslov 5) Ekspropriationslov 6) Tinglysningsforhold/servitutter
Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet
Arealanvendelse i Danmark Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes
Samfundsøkonomiske beregninger
GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive [email protected]
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive [email protected] Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune
SOLRØD Comwell KOMMUNE Køge Strand Borgmester / den 25. Niels november Hörup 2014 Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune 1 SOLRØD Comwell KOMMUNE
Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 Forbrænding
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 216 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen.
Fremtidens smarte fjernvarme
Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: [email protected]
mindre co 2 større livskvalitet
dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
ÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi
ÅRSRAPPORT 2018 Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi MILJØDATA Nøgletal for affaldsenergianlægget Input Metode 1) Enhed 2018 2017 2016 2015 2014 Affaldsmængder Dagrenovation M tons
Janderup Billum Lokal energi
Janderup Billum Lokal energi Dagsorden: 1. Velkomst 2. Hvordan er det gået indtil nu Janderup v. Kim Tobiasen Billum 3. Varde Kommunes Energistrategi v. Teknik- og Miljøchef Mette Christensen, Varde Kommune
EU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"
Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til
El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv
El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere
Indlæg fra Dansk Fjernvarme TEMADAG OM DEN NYESTE LOVGIVNING. John Tang, Kate Wieck-Hansen og Birgitte V Faaborg
Indlæg fra Dansk Fjernvarme TEMADAG OM DEN NYESTE LOVGIVNING John Tang, Kate Wieck-Hansen og Birgitte V Faaborg OVERSIGT Energibesparelser Nyt fra Louise Overvad Jensen SKAT Lovforslag i høring om betinget
Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer
Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?
Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der
Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer
Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen
Klima og energi i nyt perspektiv: Politik og strategi 2020
Klima og energi i nyt perspektiv: Politik og strategi 2020 Vedtaget af Byrådet den 26. september 2011 2 Indholdsfortegnelse: Klima og energi i Fredensborg Kommune Klima- og Energipolitik... 04 Klima- og
Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen
Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet
KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO
KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:
