Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Transkript

1 Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

2 it warns that unless new policies are enacted to protect threatened lands, secure socially acceptable land use, and steer bioenergy development in a sustainable direction overall, the environmental and social damage could in some cases outweigh the benefits. 8. maj 2007

3 Marin biomasse Kan det være løsningen

4 Kriterier for udvælgelse af marine arter til energiformål Det skal være etisk forsvarligt Arten skal helst være et non-food produkt Arten skal have en høj vækstrate Arten skal have et højt indhold af energirige stoffer Arten skal være let at dyrke og behandle

5 Søsalat Naturlig forekommende Algen fordobler sin biomasse i løbet af 3-4 dage Væksten foregår over hele bladpladen Op til 60% af tørvægten er kulhydrater, heraf en stor del glucose

6 På baggrund af det høje indhold af kulhydrater er søsalat speciel velegnet som primær biomassekilde i forbindelse med produktionen af bioethanol Sammenlignet med produktionen på landjorden er det så muligt at producere en tilstrækkelig mængde biomasse ved dyrkning af søsalat

7 landbaseret biomasseproduktion korn og halm høstudbytte, tons ha korn og halm

8 marine biomasseproduktion søsalat høstudbytte, tons ha korn og halm

9 marine biomasseproduktion søsalat høstudbytte, tons ha korn og halm søsalat

10 marine biomasseproduktion søsalat høstudbytte, tons ha korn og halm søsalat

11 marine biomasseproduktion søsalat Hvad skal der til 500 høstudbytte, tons ha forår sommer efterår gns.

12 FYSISKE BEGRÆNSNINGER VÆKST AF SØSALAT NÆRINGSSTOF BEHOV CO 2 BEHOV KVÆLSTOF OG FOSFOR

13 FYSISKE BEGRÆNSNINGER FYSISKE BEGRÆNSNINGER VÆKST AF SØSALAT VÆKST AF SØSALAT NÆRINGSSTOF BEHOV KVÆLSTOF OG FOSFOR CO 2 BEHOV NÆRINGSSTOF BEHOV CO 2 BEHOV KVÆLSTOF OG FOSFOR

14 FYSISKE BEGRÆNSNINGER VÆKST AF SØSALAT DEMONSTRATIONSANLÆG NÆRINGSSTOF BEHOV KVÆLSTOF OG FOSFOR CO 2 BEHOV

15 FYSISKE BEGRÆNSNINGER VÆKST AF SØSALAT DEMONSTRATIONSANLÆG ETHANOLPRODUKTION NÆRINGSSTOF BEHOV KVÆLSTOF OG FOSFOR CO 2 BEHOV

16 FYSISKE BEGRÆNSNINGER VÆKST AF SØSALAT ETHANOLPRODUKTION NÆRINGSSTOF BEHOV KVÆLSTOF OG FOSFOR CO 2 BEHOV

17 FYSISKE VÆKST AF SØSALAT BEGRÆNSNINGER SØSALAT VED DANSKE KYSTER ETHANOLPRODUKTION NÆRINGSSTOF BEHOV KVÆLSTOF OG FOSFOR CO 2 BEHOV

18 FYSISKE BEGRÆNSNINGER VÆKST AF SØSALAT NÆRINGSSTOF BEHOV KVÆLSTOF OG FOSFOR CO2 BEHOV ETHANOLPRODUKTION HØST ETHANOLPRODUKTION

19 FYSISKE BEGRÆNSNINGER VÆKST AF SØSALAT NÆRINGSSTOF BEHOV KVÆLSTOF OG FOSFOR CO2 BEHOV HØST BIOGAS ETHANOLPRODUKTION HØST AFFALD

20 FYSISKE BEGRÆNSNINGER VÆKST AF SØSALAT NÆRINGSSTOF BEHOV KVÆLSTOF OG FOSFOR CO2 BEHOV HØST BIOGAS ETHANOLPRODUKTION AFFALD

21 Potentiale Landbaseret anlæg tons pr. hektar Naturlige forekomster i Danmark tons

22 Udviklingsbehov Undersøgelse af søsalats vækst som funktion af lys, temperatur, næringsstoffer og CO 2 Optimering af algernes kulhydratindhold Optimering af fermentering af alger til ethanol Udnyttelse af CO 2 og varme fra kraftvarmeværker Udnyttelse af husdyrgødning som nærigsstofkilde Udnyttelse af restprodukter i f.eks. biogasanlæg Udnyttelse af restprodukter som jordforbedringsmiddel eller/og som kyllingefoder Optimering af høstmetode Optimering af dyrkningsanlæg

23 Reducer stanken kom en alge i tanken Konklusion Stort potentiale i marinealger (20-50 x landbaseret udbytte pr. ha) Et alternativ til traditionelle energiafgrøder Landbaseret dyrkningsanlæg kan være med til at reducere CO 2 tilførslen til atmosfæren fra kraftværker ( tons CO 2 pr tons produceret alger, tørvægt ) Landbaseret dyrkningsanlæg kan være med til at løse et afsætningsproblem for husdyrgødning ( 50 tons N pr tons alger ~7 mil. liter gylle) Opsamling af naturlige algeforekomster kan være med til at fjerne næringsstoffer fra havmiljøet og være med til at fjerne lugtgener fra strandområder