Afrapportering af arbejdsmiljødata Årsrapport 2014

Transkript

1 Afrapportering af arbejdsmiljødata Årsrapport Koncern HR

2 Indhold 1. Indledning Ambitionsniveau grøn smiley Arbejdsmiljøcertificering Reaktioner fra Arbejdstilsynet i Reaktioner fra certificerede organer Sygefravær Kort- og langtidsfravær Udviklingen i de største faggrupper Ansatte uden sygefravær Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser Udviklingen i antallet af arbejdsulykker Arbejdsulykker og forsikringsomkostninger Erhvervssygdomme MTU 2014: Trivsel, social kapital og krænkende adfærd

3 1. Indledning I Region Syddanmark ønsker vi et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere får de bedste muligheder for at være fysisk og psykisk velfungerende. Derved bliver det attraktivt at være ansat på den enkelte arbejdsplads, og samtidig fremmes kvaliteten og effektiviteten i arbejdet. Som et led i dette arbejde har direktionen og Hovedudvalget i 2012 udpeget tre centrale fokusområder for arbejdsmiljøindsatsen i Region Syddanmark og fastsat ambitionsniveauet for indsatsen. Fokusområderne for arbejdsmiljøindsatsen i er: - Social kapital. - Sygefravær og trivsel, herunder monitorering af trivsel og arbejdsmiljødata. - Arbejdsmiljø i nye rammer. Som led i det strategiske arbejde med direktionens og Hovedudvalgets fokusområder har direktionen den 13. november 2013 vedtaget en fokuseret indsats. Som en del af den fokuserede indsats er det besluttet, at Koncern HR hvert halve år skal afrapportere relevante arbejdsmiljødata for Region Syddanmark. Afrapporteringen skal dels anvendes til at målrette den forebyggende indsats på arbejdsmiljøområdet, dels identificere effekten af forebyggende indsatser med henblik på videreformidling af erfaringer på tværs af enhederne. Nærværende arbejdsmiljøafrapporteringen indeholder fire kategorier af arbejdsmiljødata. Indledningsvis præsenteres status på ambitionen om, at alle enheder skal have en grøn arbejdsmiljøsmiley, samt en oversigt over reaktioner fra Arbejdstilsynet og certificerede organer (afsnit 2). I afsnit 3 følger den tidligere selvstændige årsrapport vedrørende sygefraværet, mens afsnit 4 indeholder en analyse af arbejdsulykkerne i 2014 og de selvforsikringsudgifter, der forventeligt er forbundet hermed. Afslutningsvis præsenteres udvalgte resultater fra MTU 2014 i afsnit 5. Årsrapportens fokus er primært at fremlægge data på arbejdsmiljøområdet, som kan kvalificere det videre arbejdsmiljøarbejde. Rapporten vil derfor kun i mindre omfang analysere og forklare årsagssammenhænge. Nedenstående tabel 1 giver et samlet overblik over 4 af hovedindikatorerne for arbejdsmiljøet. 3

4 Tabel 1: Oversigt over 4 af hovedindikatorerne for arbejdsmiljøet opdelt på enheder Antal gule og røde smileys af alle p- enheder 2014 Sygefravær 2014 og status Ulykkesfrekvens 2014 (med fravær) Odense Universitetshospital 1 af 15 4,0 % 6,8 4,1 Sygehus Lillebælt 1 1 af 8 4,0 % 8,0 4,1 Sygehus Sønderjylland 0 af 13 4,0 % 6,7 3,9 Sydvestjysk Sygehus 1 af 4 3,9 % 7,5 4,0 Psykiatrien 0 af 27 4,7 % 18,8 3,9 Sociale centre 3 af 56 6,3 % 24,6 4,0 Regionshuset 2,3 0 af 15 2,6 % 7,7 4,1 Region Syddanmark total 6 af 145 4,2 % 9,6 4,0 Note: Øvrig sundhed er ikke indeholdt i tabellen, der hvor den i de efterfølgende tabeller har en særskilt linje. Alle data indgår dog i Region Syddanmark total. 1 SLB omfatter også Friklinikken i forhold til arbejdsulykkesfrekvensen. 2 Regionshuset omfatter også Medicoteknik og Syddanske Vaskerier i forhold til arbejdsulykkesfrekvensen. 3 Regionshuset omfatter også Medicoteknik, Syddanske Vaskerier og Friklinikken i forhold til MTU resultaterne. MTU: Trivsel Ambitionsniveau grøn smiley Det er direktionens og Hovedudvalgets ambition, at alle enheder i Region Syddanmark skal have en grøn smiley. En grøn smiley betyder, at arbejdspladsen ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet og er et signal til omverdenen om, at arbejdspladsen har styr på sit arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet anvender fire smileyer på arbejdsmiljøområdet: Grøn smiley, som viser, at virksomheden ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet. Gul smiley, som viser, at virksomheden har fået et strakspåbud, et påbud med frist eller en afgørelse uden påbud. Rød smiley, som viser, at virksomheden har fået et forbud eller et rådgivningspåbud. Kronesmileyen, som gives til de virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Kronesmileyen skal opfattes som et tegn på, at virksomheden har gjort en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard. Arbejdstilsynets smileyer uddeles til de enkelte produktionsenheder (p-enhed 1 ), som er registeret under Region Syddanmarks cvr. nummer. Ifølge CVR-registeret var der pr. 12. januar p- enheder i Region Syddanmark. Af tabel 2 fremgår det, at 41 p-enheder havde en kronesmiley. 29 p- enheder havde en grøn smiley, mens 6 p-enheder havde en gul smiley. Ingen p-enheder havde en rød smiley. Endeligt viser figuren, at der pr. 12. januar 2015 var 69 p-enheder, der ikke havde en smiley. Årsagen hertil er, at p-enheden ikke har haft besøg af Arbejdstilsynet. 1 En p-enhed repræsenterer det sted, hvor der drives virksomhed fra. En virksomhed med et CVR-nummer kan således have mere end en p-enhed, hvis der drives virksomhed fra flere adresser. 4

5 Tabel 2: Arbejdstilsynets smiley ordning Krone Grøn Gul Rød Ingen smiley P-enheder total Odense Universitetshospital Sygehus Lillebælt Sygehus Sønderjylland Sydvestjysk Sygehus Psykiatrien Sociale centre Regionshuset Øvrig sundhed Region Syddanmark total Note: Data er trukket via Arbejdstilsynets hjemmeside den 12. januar Medicoteknik, Syddanske Sygehusvaskerier, Friklinikken, WorkLiveStay og Hospice Sydfyn. 2.1 Arbejdsmiljøcertificering En af målsætningerne i Region Syddanmarks arbejdsmiljøpolitik er, at alle institutioner skal tage stilling til, om de vil arbejdsmiljøcertificeres. Sygehus Sønderjylland var i 2008 den første enhed i Region Syddanmark, der blev arbejdsmiljøcertificeret. Vejle Sygehus blev certificeret i 2009, mens Kolding Sygehus, Middelfart Sygehus og Psykiatrien blev det i Endeligt er Sygehusapoteket på OUH blevet arbejdsmiljøcertificeret i Tabel 3 viser hvilke enheder/afdelinger, der pt. er arbejdsmiljøcertificerede, hvornår de sidst er blevet certificerede, samt hvornår der skal foretages recertificering. Tabel 3: Oversigt over arbejdsmiljøcertificerede enheder/afdelinger Eksisterende certificering Recertificering Sygehus Sønderjylland Sygehus Lillebælt Psykiatrien Odense Universitetshospital (Sygehusapoteket) Med undtagelse af Fredericia Sygehus. 5

6 2.3 Reaktioner fra Arbejdstilsynet i 2014 Arbejdstilsynet fører løbende tilsyn med de arbejdspladser, der ikke er arbejdsmiljøcertificerede. Arbejdstilsynet kan dog godt besøge certificerede arbejdspladser i forbindelse med et detailtilsyn. Dette iværksættes typisk på baggrund af en direkte henvendelse fra en medarbejder på arbejdspladsen. Tabel 4 viser, at Region Syddanmark i alt har modtaget 30 reaktioner fra Arbejdstilsynet i 2014, hvilket er et fald på 25 pct. i forhold til 2013, hvor regionen modtog 40 reaktioner. Tabel 4 viser desuden, hvordan reaktionerne fordeler sig på de organisatoriske enheder samt hvilke type af reaktion, der er tale om. Tabel 4: Reaktioner fra Arbejdstilsynet fordelt på enheder (2014) Strakspåbud Påbud med frist Afgørelse uden påbud Vejledning I alt Region Syddanmark (Bygherre) Odense Universitetshospital Sygehus Lillebælt Sygehus Sønderjylland Sydvestjysk Sygehus Psykiatrien Sociale centre Regionshuset Øvrig sundhed Region Syddanmark total Medikoteknik, Sygehusvaskerierne, Friklinikken. Tabel 5 viser, hvordan de 30 reaktioner fra Arbejdstilsynet fordeler sig på forskellige kategorier. Af tabellen fremgår det, at 19 af reaktioner omhandler det psykiske arbejdsmiljø, hvilket svarer til 63 pct. af alle reaktionerne. Til sammenligning modtog Region Syddanmark i reaktioner fra Arbejdstilsynet omkring det psykiske arbejdsmiljø. Stigningen i antallet af henvendelser omkring det psykiske arbejdsmiljø må formodes at hænge sammen med, at Arbejdstilsynet i perioden på landsplan gennemfører en række tilsynsindsatser, som udelukkende har fokus på det psykiske arbejdsmiljø. I 2014 var indsatsen særligt rettet imod hospitaler (sygeplejersker og psykiatri) og døgninstitutioner. I 2015 vil indsatsen kun i mindre grad være rettet imod arbejdspladserne i Region Syddanmark. 6

7 Tabel 5: Reaktioner fra Arbejdstilsynet fordelt på typer (2014) Strakspåbud Påbud med frist Afgørelse uden påbud Vejledning I alt Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbesvær Indeklima Kemi, biologi og støv Ulykkesrisici Hudbelastninger Krav til egenindsats Bygherre mv Rådgivning Undersøgelser Region Syddanmark total Reaktioner fra certificerede organer På de enheder/afdelinger, der er arbejdsmiljøcertificeret, er det et certificeringsbureau, der som udgangspunkt fører tilsyn. Dette gøres løbende gennem ekstern audit. Certificeringsbureauerne anvender tre typer af reaktioner: 1. En afvigelse: som er en konstatering af manglende overholdelse af et krav i enhedens eget arbejdsmiljøledelsessystem, manglende overholdelse af et lovgivningskrav eller en mangelfuld efterlevelse af et af kravene i den standard, som enheden er certificeret efter. 2. En observation: som er et område, en proces, en aktivitet eller et dokument der i auditsituationen lever op til kravene, men kan give en afgivelse, hvis forholdet ikke bliver forbedret. 3. En forbedring: som er en proces, en aktivitet eller et dokument, der i auditsituationen lever op til kravene, men som kan forbedres til fordel for enheden. Af tabel 6 fremgår det, at der i 2014 var 73 reaktioner. Heraf var der 17 afvigelser, 9 observationer og 47 forbedringer. Tabellen viser desuden, hvordan reaktionerne fordeler sig på de certificerede enheder. Tabel 6: Reaktioner fra certificerede organer fordelt på enheder (2014) Afvigelser Observationer Forbedringer I alt Odense Universitetshospital (Sygehusapoteket) Sygehus Lillebælt Psykiatrien Total

8 Tabel 7 viser, hvordan de 73 reaktioner fordeler sig på forskellige kategorier. Af tabellen fremgår det, at 60 af reaktionerne, svarende til 83,3 pct. af reaktionerne, falder i kategorien Krav til egenindsats. Et eksempel på en egenindsats kunne være manglende dokumentation i forbindelse med en risikovurdering. Tabel 7: Reaktioner fra certificerede organer fordelt på type (2014) Afvigelser Observationer Forbedringer I alt Psykisk arbejdsmiljø Kemi, biologi og støv Krav til egenindsats Indeklima Total Sygefravær Som et led i arbejdet med indsatsområdet Sygefravær og Trivsel 2015, er der opstillet en politisk målsætning om at nedbringe fraværsprocenten fra 5,1 pct. i 2009 til 4,1 pct. inden udgangen af 2015, hvilket svarer til en reduktion på 20 pct. Tabel 8 indeholder de samlede sygefraværsprocenter i 2013 og 2014, de opstillede målsætning for Region Syddanmark, samt sygefraværsstatus på de enkelte enheder (i forhold til den opstillede målsætning). Tabellen giver desuden et overblik over, hvor mange fuldtidsstillinger reduktionen i sygefraværet svarer til. Af tabellen fremgår det, at den samlede fraværsprocent i 2014 var på 4,2 pct. Samlet set er Region Syddanmark altså 0,1 pct. point fra at nå målsætningen. Sammenlignes fraværsprocenten i 2014 med fraværsprocenten i 2013k, kan der konstateres en marginal fremgang på 0,06 pct. point fra 4,21 pct. i 2013 til 4,15 pct. i Afrundet til en decimal, er der dog ikke forskel på de to år. Siden 2009 kan der konstateres en samlet reduktion i sygefraværet på 18 pct., hvilket svarer til, at der har været 209 fuldtidsansatte mere på arbejde hver dag i 2014 i forhold til Tabellen viser desuden, at Odense Universitetshospital, Sydvestjysk Sygehus, Sociale centre og Regionshuset har nået deres måltal i Sygefraværet er beregnet som antal sygefraværstimer i forhold til antal normtimer. Sygefraværet er opgjort for overenskomstansatte, reglementsansatte og tjenestemænd, dvs. eksklusivt ansatte i fleksjob, servicejob, skånejob, løntilskud og elever. Sygefraværet dækker fraværet i forbindelse med sygedage, arbejd skader, delvis sygdom og 56 (aftale med kommunen om refusion fra første sygedag. Aftalen kan indgås, når en ansat lider af en langvarig eller kronisk sygdom, som giver en øget fraværsrisiko). Fravær i forbindelse med barsel og graviditetsgener indgår altså ikke i tallene. Alle oplysninger er hentet hos Silkeborg Data. 8

9 Tabel 8: Sygefravær, opdelt på organisatoriske enheder Enhed Måltal 2014 Sygefravær status Hvor mange flere årsværk på arbejde hver dag i 2014 ift.2009 Odense Universitetshospital 4,2 % 4,0 % 4,0 % 103 Sygehus Lillebælt 4,2 % 4,0 % 3,9 % 20 Sydvestjysk Sygehus 3,8 % 3,9 % 4,0 % 21 Sygehus Sønderjylland 4,0 % 4,0 % 3,9 % 14 Psykiatrien 4,4 % 4,7 % 4,3 % 21 Sociale centre 6,2 % 6,3 % 6,3 % 11 Regionshuset 2,6 % 2,6 % 2,6 % 1 Øvrig sundhed 5,1 % 5,2 % Region Syddanmark 4,2 % 4,2 % 4,1 % Under øvrig sundhed hører Medicoteknik, Syddanske Vaskerier og Friklinikken Region Syddanmark. 2 Sygefravær status lig det forventede sygefravær (årsniveau) i forhold til måltal. Farveindikator viser, hvor mange procent af måltallet det forventede sygefravær opfylder. Rød: Over 105 pct. af måltallet. Gul: Mellem 100 pct. og 105 pct. af måltallet. Grøn: Mindre eller lig 100 pct. af måltallet. Figur 1 viser udvikling i sygefraværsprocenten i perioden Af figuren fremgår det, at sygefraværet samlet set er reduceret på alle enheder siden Den samlede fraværsprocent i Region Syddanmark er reduceret fra 5,1 pct. i 2009 til 4,2 pct. i Figuren viser desuden, at sygefraværet i hele perioden har været lavest i Regionshuset og højest i de sociale centre. Figur 1: Udvikling i sygefravær på de største områder ( ) 7% 6% 5% 4% 3% 2% Psykiatrien Regionshuset Sociale centre Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Sygehus Sønderjylland Region Syddanmark Odense Universitetshospital 9

10 Danske Regioner har de seneste år udarbejdet benchmarkanalyser af sygefraværet i regionerne. Den seneste analyse er udarbejdet på baggrund af data for 2013, og der er desuden lavet en opgørelse over udviklingen Denne opgørelse ses i tabel 9 og viser, at Region Syddanmark er den region, der har haft den største reduktion i sygefraværet i perioden. Region Syddanmark har reduceret sygefraværet med 1,28 målt i dagsværk, hvor gennemsnittet for regionerne under ét er en reduktion på 0,81 dagsværk. Tabel 9: Danske Regioners benchmark af udviklingen i sygefraværet i regionerne Region Dagsværk 2011 Dagsværk 2012 Dagsværk 2013 Ændring ( ) Hovedstaden 11,63 11,04 10,89-0,74 Sjælland 12,82 12,29 11,98-0,84 Syddanmark 11,64 10,78 10,36-1,28 Midtjylland 11,32 10,75 10,58-0,74 Nordjylland 10,80 10,53 10,49-0,31 Regioner i alt 11,62 11,02 10,81-0,81 Note: Danske Regioners analyse tager udgangspunkt i KRLs definition af sygefravær, der er opgjort i dagsværk dvs. hvor mange dage en medarbejder i gennemsnit har været syg. Opgørelsen er sammenlignelig regionerne imellem. 3.1 Kort- og langtidsfravær Figur 2 og 3 viser udviklingen i henholdsvis det korte og lange fravær. Kortvarigt fravær er defineret som fravær under 29 dage, mens langtidsfravær er defineret som fravær over eller lig med 29 dage. Samlet set ligger enhederne ca. 1 pct. point lavere på det lange sygefravær i forhold til det korte. Dog er niveauet i kort- og langtidsfravær næsten identisk i de sociale centre og i Regionshuset. Af figur 2 fremgår det, at det korte fravær fra 2013 til 2014 er reduceret for alle enheder på nær Psykiatrien. I hele perioden ses den største reduktion på Odense Universitetshospital og Sydvestjysk Sygehus. Korttidsfraværet har i hele perioden været lavest i Regionshuset og højest på de sociale centre. Blandt de somatiske sygehuse har korttidssygefraværet i hele perioden været lavest på Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Lillebælt. Figur 3 viser, at det lange fravær fra 2013 til 2014 er reduceret på Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt. På de øvrige enheder er det lange sygefravær steget. Stigningen er størst på Sydvestjysk Sygehus og de sociale centre, hvor langtidssygefraværet er steget med 0,3 pct.point. Det lange sygefravær er ligeledes faldet i hele perioden på de fleste enheder. Eneste undtagelse er her Regionshuset, hvor det lange sygefravær er steget med 18 pct. fra 2009 til Langtidsfraværet har, med undtagelse af 2010 og 2011, været lavest i Regionshuset, mens det i hele perioden har været højest på de sociale centre. Blandt de somatiske sygehuse har Odense Universitetshospital med 1,3 pct. det laveste langtidsfravær i

11 Figur 2: Korttidssygefravær Figur 3: Langtidssygefravær % 4% 3% 3% 2% 2% 1% 1% 0% % Udviklingen i de største faggrupper Tabel 10 viser sygefraværet opdelt på de største faggrupper i Region Syddanmark. Tabellen giver på den måde et overblik over, hvor sygefraværet er lavest i 2014 og hvor stor en reduktion, der er opnået i forhold til 2009 på de enkelte faggrupper. Af tabellen fremgår det, at sygefraværet er reduceret på tværs af alle de udvalgte faggrupper. Faggruppen SOSU-personale, der omfatter fultidsstillinger, har med en reduktion på 18,9 pct. opnået det største procentvise fald i perioden Gruppen har dog fortsat et relativt højt sygefravær på 5,9 pct. I Faggruppen sygeplejersker/radiografer er med fultidsstillinger den største faggruppe i Region Syddanmark. Den samlede sygefraværsprocent i denne faggruppe var i 2014 på 4,3 pct. Sygefraværet for sygeplejersker/radiografer er reduceret med 16,2 pct. i perioden Endeligt viser tabellen, at sygefraværet i 2014 var lavest i faggruppen lægeligt personale. Gruppen er med fuldtidsansatte den tredje største faggruppe i Region Syddanmark. Fraværsprocenten var her på 2,5 pct., hvilket er en reduktion på 4,4 pct. I forhold til Udviklingen i faggrupperne svarer til de tendenser, der gør sig gældende på landsplan. 11

12 Tabel 10: Sygefravær fordelt på faggrupper Faggruppe Niveau 2014 Fuldtidsansatte Reduktion i pct.point Reduktion i % Sygeplejersker/radiografer 4,3 % ,8 16,2 % Administrativt personale 3,5 % ,5 12,2 % Lægepersonale 2,5 % ,1 4,4 % Øvr. Sundhedspersonale 1 4,0 % ,7 15,6 % Servicepersonale 5,1 % ,0 16,7 % SOSU-personale 5,9 % ,4 18,9 % Pædagogisk personale 6,6 % 942 1,0 13,6 % Region Syddanmark 4,2 % ,9 18,0 % 1 Sundhedspersonale omfatter bl.a. bioanalytikere, fysio- og ergoterapeuter, jordmødre og kliniske AC ere 2 I opgørelsen af fuldtidsansatte indgår der overenskomstansatte, reglementsansatte og tjenestemænd, dvs. eksklusivt ansatte i fleksjob, servicejob, skånejob, løntilskud og elever, jf. Region Syddanmarks definition af sygefraværet. 3.3 Ansatte uden sygefravær I dette afsnit rettes fokus på de medarbejdere, der ikke har sygefravær. Dette gøres, fordi medarbejdere uden sygefravær er et vigtigt element i at opnå den opstillede målsætning, samt i at fastholde et lavt sygefravær fremadrettet. Samtidig har Region Syddanmarks i 2015 øget foks på at styrke trivselsbenet i Sygefravær & Trivsel Det betyder bl.a. at fokus rettes mod, hvad der får medarbejderne til konsekvent at møde på arbejde, fremfor primært at have fokus på hvad der medfører sygefravær. Nedenstående tabel 11 viser andelen af ansatte i regionen, der ikke havde sygefravær i årene Tabellen omfatter kun personer, som var ansat hele det pågældende år. Af tabellen fremgår det, at der i 2014 var 17,3 pct. af de ansatte, der ikke havde sygedage i Sammenlignet med 2013 er det et fald på 2,2 pct. point. Tabellen viser desuden, at andelen af ansatte uden sygefravær har været faldende i hele perioden. Sammenholdes det med, at fraværsprocenten samlet set er reduceret i perioden , kan det konstateres, at Region Syddanmarks sygefravær i dag er fordelt på flere ansatte end tidligere, men de ansatte har til gengæld kortere gennemsnitlig varighed af sygefraværet. Tabel 11: Udvikling i andelen af ansatte uden sygefravær ( ) Uden sygefravær 1 24,7 % 24,5 % 20,5 % 19,5 % 17,3 % 1 Kun personer, der var ansat hele det pågældende år. 12

13 4. Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser Af arbejdsmiljøpolitikken fremgår det, at antallet af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser skal minimeres gennem en målrettet indsats, så nedslidning reduceres. 4.1 Udviklingen i antallet af arbejdsulykker Nedenstående figur 4 viser udviklingen i antallet af arbejdsulykker i perioden Af figuren fremgår det, at der i 2014 blev anmeldt arbejdsulykker. Heraf var de ulykker uden fravær, mens de resterende 454 ulykker var med fravær. Sammenlignet med 2013 kan der samlet konstateres en stigning på 500 ulykker, hvilket svarer til en stigning på 19,8 pct. Der blev i 2014 anmeldt 454 arbejdsulykker med fravær, hvilket svarer til en stigning på 12,4 pct. sammenlignet med Antallet af arbejdsulykker uden fravær er i samme periode steget med 450 ulykker, hvilket svarer til en stigning på 21,3 pct. Over hele perioden ( ) kan der konstateres en samlet stigning på arbejdsulykker. Antallet af arbejdsulykker med fravær er i perioden steget med 61 ulykker pr. år, mens antallet af arbejdsulykker uden fravær er steget med anmeldelser. En del af forklaringen på denne kraftige stigning i antallet af arbejdsulykker uden sygefravær er, at Region Syddanmark i 2012 ændrede anmeldelsespraksis. I perioden før 2012 var det således ikke et krav, at arbejdsulykker uden fravær blev anmeldt, mens det efter 2012 har været fast praksis, at anmelde alle arbejdsulykker uanset fravær. Pr. 1. januar 2015 er der igen indført ny praksis for registrering af arbejdsulykker i Region Syddanmark. Det betyder, at arbejdsulykker med og uden fravær skal anmeldes til Arbejdstilsynet og regionens forsikring indenfor 9 dage. Nærved-ulykker skal ikke anmeldes, men skal registreres og analyseres decentralt. Figur 4: Udviklingen i antal arbejdsulykker ( ) Med fravær Uden fravær Ulykker totalt 13

14 Figur 5 viser udviklingen i ulykkesfrekvensen i Region Syddanmark fordelt på enheder i perioden Ulykkesfrekvensen viser antallet af ulykker med fravær pr. 1 mio. arbejdstimer. Ulykkesfrekvensen er således uafhængig af antallet af ansatte, og giver på den måde et realistisk billede af udviklingen i arbejdsulykker med fravær. Af figuren fremgår det, at ulykkesfrekvensen for hele Region Syddanmark stort set er uændret i perioden Ulykkesfrekvensen var i 2014 samlet set på 9,6. Figuren viser desuden, at ulykkesfrekvensen i hele perioden har været højest i de sociale centre. Den største stigning i perioden 2013 til 2014 kan konstateres i Psykiatrien, hvor ulykkesfrekvensen er steget med 5,3 ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer. Figur 5: Udvikling i ulykkesfrekvensen i perioden (ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer) Odens Universitetshospital Psykiatrien Regionshuset Sygehus Sønderjylland Sygehus Lillebælt Sociale centre Sydvestjysk Sygehus Region Syddanmark 14

15 Nedenstående tabel 12 viser udviklingen i arbejdsulykker med fravær i perioden fordelt på enheder. Tabellen viser desuden den aktuelle ulykkesfrekvens i Region Syddanmark og på de enkelte enheder. Af tabellen fremgår det, at antallet af ulykker er reduceret i de sociale centre og på Sygehus Sønderjylland. Tabel 12: Arbejdsulykker med fravær fordelt på enhed ( ) Personaleforbrug (i fuldtidsstillinger) Udvikling ( ) Ulykkesfrekvens (2014) Odense Universitetshospital ,8 Sygehus Lillebælt ,0 Sygehus Sønderjylland ,7 Sydvestjysk Sygehus ,5 Psykiatrien ,8 Sociale centre ,6 Regionshuset inkl. satellitter ,7 RSD Total ,6 Note: Mindre afdelinger, der ikke kan placeres under en af enhederne, er udeladt. Det samme er tilfældet med ulykker, der ikke organisatorisk kan placeres. Alle ulykker er dog medregnet. 1 Regionshuset inkl. satellitter omfatter også Medicoteknik og Syddanske sygehusvaskerier. 2 SLB omfatter også Friklinikken. 4.2 Arbejdsulykker og forsikringsomkostninger Region Syddanmark er selvforsikret i forhold til arbejdsulykker. Det betyder, at Region Syddanmark selv udbetaler erstatninger i forbindelse med arbejdsulykker. Det betyder også, at den konstaterede stigning i antallet af arbejdsulykker alt andet lige vil påvirke Region Syddanmarks økonomi i negativ retning. Figur 6 viser udviklingen i selvforsikringsrelaterede udgifter (erstatninger og forventede erstatninger) i perioden Tabellen omfatter alle kendte udbetalinger, samt de midler, der er reserveret til endnu ikke afgjorte sager. Tabellen omfatter derimod ikke udgifter i forbindelse med sygefravær og indsatser, der er igangsat umiddelbart efter, at en ulykke er indtruffet (f.eks. vaccinationer i forbindelse med stikskader). Det er vigtigt at være opmærksom på, at sagsbehandlingstiden i forbindelse med en arbejdsulykke kan være langvarig, hvorfor de faktiske selvforsikringsudgifter ofte først kendes længe efter, ulykken er sket. Af samme grund kan der ikke konkluderes på baggrund af de sidste to års data. Af figuren fremgår det, at selvforsikringsudgifterne til arbejdsulykker var højest i 2010, hvor de samlede selvforsikringsudgifter udgjorde 30,2 mio. kr. Udgifterne var med 18,1 mio. kr. lavest i Udgifterne i årene 2013 og 2014 er fortsat så usikre, at der ikke kan konkluderes på baggrund at disse. Figuren indeholder derfor både de faktiske selvforsikringsudgifter, der på nuværende tidspunkt er kendt, samt en kurve, der viser de estimerede slutudgifter i 2013 og De estimerede udgifter er 15

16 beregnet ved at sammenholde de faktisk anmeldte ulykker med de historiske gennemsnitspriser for tilsvarende ulykker. Figur 6: Udviklingen i selvforsikringsudgifter Realiserede udgifter Estimerede udgifter Note: Figuren omfatter alle nuværende kendte udbetalinger samt de midler, der er reserveret til endnu ikke afgjorte sager. Sammenholdes selvforsikringsudgifterne med udviklingen i antallet af arbejdsulykker, synes der ikke at være en entydig sammenhæng mellem antallet af arbejdsulykker og selvforsikringsudgifterne. En af forklaringerne herpå er, at forskellige typer af arbejdsulykker ikke er lige dyre i selvforsikringsøjemed. Nedenstående tabel 13 viser de gennemsnitlige selvforsikringsudgifter pr. ulykke inden for ni forskellige årsagskategorier. Gennemsnitsudgiften er beregnet på baggrund af de historiske udgifter i årene Tabellen viser desuden, hvordan Region Syddanmarks arbejdsulykker har fordelt sig inden for årsagskategorierne i årene , samt de forventede selvforsikringsudgifter i 2014 beregnet på baggrund af de historiske gennemsnitsudgifter. Af tabellen fremgår det, at ulykker i kategorien Personforflytning og personhåndtering er dyrest. I gennemsnit koster en sådan ulykke kr. I 2014 er der anmeldt 331 ulykker med denne årsagskategori, hvilket er en stigning på 48 ulykker i forhold til På baggrund af det beregnede gennemsnit, må der i 2014 forventes selvforsikringsudgifter på 11,1 mio. kr. i denne årsagskategori. Den billigste ulykke i selvforsikringsøjemed er Uheld med udsættelse for smitterisiko, som i gennemsnit koster 36 kr. Her har der i 2014 været 477 ulykker, hvilket giver en forventet udgift på kr. 16

17 Tabellen viser desuden, at ca. halvdelen af de anmeldte skader i 2014 ligger i kategorien Fysisk vold og psykisk vold. De gennemsnitlige udgifter pr. ulykke ligger her historisk på kr. Hvis selvforsikringsudgifterne bliver tilsvarende i 2014, må der alene i denne årsagskategori forventes udgifter på 17,8 mio. kr. Endeligt viser tabellen, at der på baggrund af de beregnede gennemsnitsværdier må forventes selvforsikringsudgifter på 39,2 mio. kr. i Altså et godt stykke over de udgifter, der er anført i ovenstående figur 6. Tabel 13: Arbejdsulykker fordelt på årsagskategori ( ) Gns. udg. pr. ulykke Beregnede udg. I 2014 Afværge af fald (spontan indgriben) Andre Fysisk vold og psykisk vold Håndtering af værktøj/ting/maskiner og øvrig teknik Personforflytning og personhåndtering Uheld fysisk Uheld - kemisk Uheld med udsættelse for smitterisiko Ikke angivet Hovedtotal De gennemsnitlige selvforsikringsudgifter er beregnet på baggrund af historisk data fra årene

18 Nedenstående figur 7 viser udviklingen i antallet af arbejdsulykker fordelt på årsagskategorier i perioden Figuren er udelukkende medtaget for at vise udviklingen over tid. Af figuren fremgår det, at de største udsving er sket i kategorierne Fysisk vold og psykisk vold, Personforflytning og personhåndtering, Uheld med udsættelse for smitterisiko samt Uheld fysisk. Figur 7: Udviklingen i antal ulykker fordelt på årsagskategori Afværge af fald (spontan indgriben) Fysisk vold og psykisk vold Ikke Angivet Uheld - fysisk Uheld med udsættelse for smitterisiko Andre Håndtering af værktøj/ting/maskiner og øvrig teknik Personforflytning og personhåndtering Uheld - kemisk 18

19 4.2 Erhvervssygdomme En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, der er opstået efter længere tids påvirkning fra arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. For at en erhvervssygdom kan blive anerkendt, skal sygdommen være opført på Fortegnelsen over anerkendte erhvervssygdomme eller anerkendes af Arbejdsskadestyrelsen på baggrund af en konkret vurdering. Af tabel 14 fremgår det, at der i 2014 er anmeldt 266 erhvervssygdomme og anerkendt 20. Sagsgangen ved behandling af erhvervssygdomme kan dog være langvarig, og derfor kan der fra opgørelse til opgørelse forekomme korrektioner mellem årene. Psykiske sygdomme/gener er med 113 anmeldte tilfælde i 2014 svarende til 42 % - den hyppigst anmeldte erhvervssygdom. Sygdomme i muskler og skelet er den næst hyppigste sygdomsgruppe med 99 anmeldte tilfælde svarende til 37 %. 2/3 af anmeldelserne indenfor gruppen af sygdomme i muskler og skelet er lokaliseret til arme, skuldre og nakke. Tabel 14: Erhvervssygdomme ( ) Anmeldte Anerkendte Anmeldte Anerkendte Anmeldte Anerkendte Hudsygdomme Høresygdomme < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 Andet 24 < 5 35 < 5 8 < 5 Lungesygdomme < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 Kræftsygdomme < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 Skulder- og nakkesygdomme 24 < 5 41 < 5 35 < 5 Armsygdomme 32 < 5 35 < 5 32 < 5 Andre sygdomme i bevægeapparatet Rygsygdomme < 5 Psykisk sygdom/gener 127 < < < 5 Uoplyst < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 I alt MTU 2014: Trivsel, social kapital og krænkende adfærd Region Syddanmark har i perioden 17. september til 8. oktober gennemført sin årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU). I alt har ansatte haft mulighed for at deltage i målingen. Heraf har ansatte valgt at deltage, hvilket giver en svarprocent på 78 pct. Dette er et fald på 2 pct. point i forhold til målingen i Formålet med medarbejdertilfredshedsundersøgelsen er at kortlægge tilfredsheden blandt regionens medarbejdere, samt at sikre en konstruktiv dialog mellem ledere og medarbejdere om trivsel, social kapital og ledelse. Resultaterne skal bruges som et dialogværktøj til at udvikle attraktive arbejdspladser. Som noget nyt har det i 2014 været muligt at tilføje spørgsmål i de enkelte enheder og på de 19

20 enkelte afdelinger. Enkelte enheder/afdelinger har anvendt denne mulighed til at tilføje spørgsmål om det fysiske arbejdsmiljø. På den måde kommer MTU en til at udgøre en fuld APV. På alle andre enheder, udgør MTU en den psykiske del af APV en. Figur 8 viser resultaterne af målingens fem hovedområder. Af figuren fremgår det, at trivslen blandt de ansatte fortsat er høj. Sammenlignet med MTU 2013 kan man dog konstatere en lille tilbagegang fra 4,1 i 2013 til 4,0 i Trivslen er højest på OUH, Sygehus Lillebælt og i Regionshuset inkl. satellitter og særlige enheder (Medicoteknik, Syddanske Sygehusvaskerier, Friklinikken) (4,1) og lavest på Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien (3,9). Figuren viser ligeledes, at den sociale kapital på regionsniveau er faldet fra 3,9 i 2013 til 3,7 i Arbejdspladsens sociale kapital har stor betydning for kvaliteten i opgaveløsningen, afdelingens produktivitet samt for trivslen på arbejdspladsen. Af samme grund har social kapital siden 2012 været et centralt fokusområde i Region Syddanmarks arbejdsmiljøindsats. Sygehus Lillebælt og Regionshuset inkl. satellitter og særlige enheder har opnået den højeste score (3,8) mens Psykiatrien og Sygehus Sønderjylland, har opnået den laveste (3,6). Målingen viser desuden fremgang på hovedområderne Dine arbejdsopgaver, som er steget fra 3,6 i 2013 til 4,0 i 2014 samt på hovedområdet Den nærmeste leder, som er steget fra 3,8 i 2013 til 4,0 i Medarbejderne angiver således, at de oplever god ledelse i det daglige, samt at deres opgaver giver mening. Figur 8: Resultater på hovedområder ( ) Trivsel 4,0 4,1 Social kapital 3,7 3,9 Din nærmeste leder 3,8 4,0 Dine arbejdsopgaver 3,6 4,0 Din udvikling 3,6 3,9 3,0 3,2 3,4 3,6 3,8 4,0 4, Kilde: Rambøll MTU

21 MTU en indeholder desuden en række spørgsmål, der omhandler trusler om vold, fysisk vold og mobning. Samlet set viser resultaterne et fald i antallet af indberetninger om krænkende adfærd. Figur 9 viser, hvor mange pct. af medarbejderne, der har været udsat for krænkende adfærd i 2013 og I alt har 711 ansatte angivet, at de inden for de sidste 12 måneder har følt sig mobbet, hvilket svarer til 4 pct. af respondenterne. Sammenlignet med 2013 viser figuren et fald på 3 pct. point. I 98 pct. af tilfældene angiver respondenterne, at det er en leder, kollega eller medarbejder, der har mobbet. Af figuren fremgår det desuden, at 10 pct. af respondenterne, svarende til ansatte, inden for de sidste 12 måneder har været udsat for trusler om vold. Sammenlignet med sidste måling er der sket et fald på 3 pct. point. 99 pct. af truslerne kommer fra klienter, kunder, patienter eller pårørende. Endeligt viser figuren, at 6 pct., svarende til ansatte, inden for de sidste 12 måneder er blevet udsat for fysisk vold. Det svarer til et fald på 1 pct. point i forhold til 2013 målingen. I 99 pct. af tilfældene var det klienter, kunder, patienter eller pårørende, der udsatte den ansatte for fysisk vod. Figur 9: Krænkende adfærd ( ) Trusler om vold 10% 13% Fysisk viold 6% 7% Mobning 4% 7% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14%

22 Torben Rahn Nøkkentved Nielsen Damhaven Vejle Tlf