EN Udarbejdet af CEN, efterfølgende adopteret af ISO. Da ISO har højere status refereres der undertiden til den som ISO 16911

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "EN Udarbejdet af CEN, efterfølgende adopteret af ISO. Da ISO har højere status refereres der undertiden til den som ISO 16911"

Birgit Ravn
7 år siden
Visninger:

1 EN Udarbejdet af CEN, efterfølgende adopteret af ISO. Da ISO har højere status refereres der undertiden til den som ISO minutter.

2 EN har 2 dele: EN er om den manuelle måling, SRM EN er om installation og kalibrering af anlægsmåleren, AMS.

3 EN er om den manuelle måling, SRM. Nyt i del 1 er bl.a. (set fra mit synspunkt) at: 1. tracer metoder er godkendt, både time based og dilution. 2. kalkulatoriske metoder er godkendt. 1. Kalkulemetode baseret på brændstof er taget med i detaljer. 2. Ventilatormetoden er accepteret i del 2, men ikke detaljeret i del 1 (kom for sent ind i WG23). 3. Det betyder at man kan få sin røggasblæser kalibreret, og derved fungere som back up for flowmåleren.

4 Mandatet til WG23 var at opnå målepræcision som kunne opfylde det dengang gyldige EU Decision af juli 2007, nu ændret til EU Regulation 601/2012. WG23 besluttede at den tilfældige fejl var af ringe betydning, da det var det årlige udslip, bestemt af mange tusinde 1 times eller ½ times målinger (senere indført i standarden for drivhusgasser (CO 2 ) EN19694) WG23 identificerede ændringer i flow profil som den væsentligste faktor til systematiske fejl. Dette førte til krav om: 1. EN test af flowmåleren 2. pre investigation, hvorefter både QAL2 og AST bliver forenklet (reduceret) og calibration range forøget.

5 Nyt i EN er derfor: 1. Fokus på systematiske fejl set fra års indberetning af drivhusgasser. 2. Preinvestigation skal hjælpe til at vælge placering af AMS og teknologi af AMS. 3. Gennemføres preinvestigation er der markante lettelser i QAL2 og AST proceduren. 4. QAL1: EN certifikatet skal indeholde hjælp til måleinstituttet til at vurdere indflydelsen af eksterne forhold på målepræcisionen. 5. I QAL2 rapporten skal måleinstituttet vurdere indflydelsen af systematiske fejl, og om ønsket nøjagtighed med sandsynlighed kan opnås.

6 EN test

7 EN test

8 EN test

9 Preinvestigation Målemetode i.h.t. EN og EN15259

10 Preinvestigation

11 3 nye begreber for at beskrive en flow profil:

12 3 nye begreber for at beskrive en flow profil:

13 3 nye begreber: 1. Crestfactor 2. Skewness 3. Reproducibility Average 18,63 m/s Skewness 12,9% s D 0,08331 R f 0,144 14,4% Total flow left 19,75 m/s Crestfactor 117,4% Total flow right 17,19 m/s

14 Preinvestigation Preinvestigation medfører 2 ting: 1. Den hjælper til at vælge teknologi og målerplacering 2. Den muliggør en reduceret QAL2/AST

15 Preinvestigation

16 QAL2 / AST

17 Vejen til QAL2 metode

18 Preinvestigation Et institut påpegede, at så skulle det være i differenstryk, hvis Anubar typerne anvendes, og det kan man godt, hvis man vil det. Det betyder bl.a. at såkaldte flowcomputere og lignende apparater, der beregner og undertiden normerer volumenflow, skal afskaffes.

20 Problem ved stratificering HUSK: Man skal altid traversere ved flowmålinger, og helst med et kontrolmålepunkt (referencepitot måling). Ved inhomogen flow eller koncentrationer skal der traverseres også ved SRMmålinger af gasarter. Det skal fremgå af skorstens cetifikatet i.h.t. EN

21 Problem ved stratificering Eksempel på traversering med kontrolpunkt hentet fra EN

23 Baggrund for denne metode Ventilators driftspunkt Når gassens data samt sugetrækblæserens omdrejningstal er kendt, så er en ventilatorkurve entydigt bestemt. Med kendskab til omdrejningstal og trykstigning over blæseren og/eller effektforbruget kw, kan gasmængden også bestemmes. Fordelen er derfor en dobbeltbestemmelse med enkle midler, en løbende kalibreret QAL3.

24 betyder blot, at instituttet skal optage data fra blæseren (omdrejningstal, tryk [hpa] og effekt [kw]) imens de kalibrerer. Senere opstilles der så en matematisk model for beregningen, som kan lægges ind i SRO systemet. n = omdrejningstallet p = differenstryk Denne ligning er altså kalibreret, d.v.s. ikke baseret på katalog information.

25 Baggrund for denne metode Man kan således for kalibreret sin blæser ved: 1. Omdrejningstal og Differensetryk [hpa] volumenflow [m³/s] eller: 2. Omdrejningstal og Optaget effekt [kw] volumenflow [m³/s] Min anbefaling er at gøre begge dele, for hvis der sker noget med blæseren, vil de to metoder fejl etsimere flowet forskelligt. Herved opnås derfor gratis en overvågning af blæserens sundhed.

26 Report Læg mærke til at det er instituttets opgave at kontrollere / eftermåle skorstens arealet

27 Report

28 Report

29 Report

30 Report

31 Report

32 Report Eksempel på en rigtig god fuldt udviklet turbulent profil:

33 Report Eksempel på en god kalibrering trods skæv profil:

34 Report Eksempel på en dårlig kalibrering: Problemet med den er, at flowet ændrer sig under traversering. Under de forhold er det jo tilfældigt, om det gennemsnit, men måler, er det rigtige billede af flowprofilen, eller det mere er bestemt af flowændringer end flowprofil.

35 Eksempel på en dårlig kalibrering

36 Et af metoderne til at undgå disse problemer, er som allerede anført at anvende et kontrolpitot rør, som anført i EN

37 Eksempel på en AST, hvor 2 af målingerne i det ene plan gik galt. De 2 bør tages ud som outliers.

38 Report

39 Der er endnu et væsentligt problem, som ikke er berørt i EN16911, eller kun perifert (fordi vi ikke viste, hvad vi skulle gøre ved det ): Swirl d.v.s. det fænomen at røggassen bevæger sig i en spiralform i kanalen, og dets alvorlige indvirkning på både kalibrering med pitotrør og anvendelse af anubar/metabar typerne i drift.

40 Spherical (3D) probe for at måle swirl med:

41 Kalibrering med pitotrør: Data fremlagt af E On i CEN TC264 WG23: Velocity (m/s) Velocity Profile - Full Load- Mean Run 1 Ellips oidal L type elip. Spherical Sfærisk S type Radial position, r/r (-) Forventet rigtig profil

43 Spørgsmål? Tak for opmærksomheden

Relaterede dokumenter

Flowkalibrering baseret på EN 16911

Flowkalibrering baseret på EN 16911 30 minutter Flowkalibrering baseret på EN 16911 Det, der er det gennemgående træk i denne standard, er omhyggeligheden, hvormed ændringer i flow profil er behandlet,