Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen.

Transkript

1 Maj 2008

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Rettens bemærkninger og forklaringer Aktivitet og sagsmængde Produktivitet Sagsbehandlingstider Udvalgte HR-data og årsværksforbrug... 15

3 3 1. Indledning Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Styrelsen har siden 2001 udarbejdet et årligt embedsregnskab for den enkelte ret, der viser udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet. Domstolsreformen har givet anledning til at foretage en justering af indholdet af embedsregnskabet, idet der nu også fokuseres på antallet af verserende sager den aktuelle sagsmængde og udvalgte HR-data. Det skyldes, at disse forhold også er vigtige i forhold til at vurdere udviklingen ved retten over det seneste år. Formålet med embedsregnskabet er at tilvejebringe overordnet ledelsesinformation til ledelsen ved de enkelte retter, ligesom det også skal tjene til at understøtte dialogen mellem retten og styrelsen om rettens målopfyldelse i forhold til sagsbehandlingstider, ressourceudnyttelse og øvrige forhold. Embedsregnskabet skal bl.a. ses i sammenhæng med strategien i målsætning for Danmarks Domstole fra 2001 om at sikre et velfungerende retssystem med en effektiv ressourceudnyttelse. Embedsregnskabet indeholder en række talmæssige opgørelser over rettens sagsudvikling, produktivitet, sagsbehandlingstider og årsværksforbrug mv. Disse tal er opgjort og beregnet på baggrund af ensartede principper for alle landets byretter. Tallene vil imidlertid isoleret set kunne give et ufuldstændigt billede af rettens resultater. Det er derfor vigtigt, at de ses i sammenhæng med de nuancerende og uddybende bemærkninger til udvikling og målopfyldelse, som ledelsen ved den enkelte ret har bidraget med i afsnit 2. Samtidig er det væsentligt at påpege, at 2007 som følge af domstolsreformen har været et meget atypisk år ved byretterne. Et mål med reformen er at sikre mere homogene og ensartede byretter. I 2007 har de enkelte byretter som følge af bl.a. bygningsmæssige forhold, personale- og rekrutteringsmæssige forhold, it-mæssige forhold samt øvrige forhold haft meget forskellige vilkår for sagsbehandlingen. Det er meget vigtigt at holde sig for øje, når man læser den enkelte rets embedsregnskab. Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

4 4 2. Rettens bemærkninger og forklaringer Retterne i Esbjerg, Varde, Ribe, Holsted og 43 % af Rødding blev lagt sammen til den 1. januar Samtidig trådte en del af indholdsreformen i kraft, hvorefter retssager som udgangspunkt skal anlægges ved byretten som 1. instans. Der var i begyndelsen af året en del arbejde med sammenlægning af sager fra de tidligere retter og flytning af medarbejdere og edb-vanskeligheder. Retten blev samlet i et nyt domhus den 1. juni Det er ud fra de forhold jf. indledningen, at embedsregnskabet for rettens 1. år efter domstolsreformen skal vurderes. Rettens handlingsplan for 2007 indeholdt blandt andet bestemmelser om, at sagsbehandlingstiderne i 2007 skulle svare til sagsbehandlingstiderne i Retten har følgende kommentarer til udviklingen og målopfyldelsen i 2007: Straffesager: Rettens % af verserende straffesager, domsmandssager, sager uden domsmænd og tilståelsessager, i forhold til modtagne sager er henholdsvis 6,2, 17 og 16,7 procentpoint bedre end de tilsvarende gennemsnit for alle byretter, men dårligere end 5. bedste ret. Rettens produktivitet for jurister er 8,1 % højere og for kontorpersonale 16,7 % højere end gennemsnittet for alle byretter og svarer for kontorpersonalets vedkommende til 5. bedste ret. Rettens målopfyldelse i forhold til afgørelsestider i 2007 svarer næsten til rettens målsætning for almindelige straffesagers vedkommende. Derimod er der en difference på voldssager inden for 37 dage på 4 procentpoint. Rettens målopfyldelse inden for 2 måneder er 3,7 procentpoint højere end rettens målsætning for 2007 og 0,7 procentpoint højere end 5. bedste ret.

5 5 Rettens målopfyldelse er i 2008 søgt optimeret ved tilrettelæggelse af en mere hensigtsmæssig berammelse af straffesager. Civile sager: Rettens % af verserende almindelige sager og ægteskabssager i forhold til antal modtagne sager er højere end gennemsnittet for alle byretter med henholdsvis 4,8 og 5,8 procentpoint. Rettens % af verserende almindelige boligretssager i forhold til modtagne sager er derimod 19,2 procentpoint bedre end gennemsnittet for alle byretter. Rettens produktivitet for jurister svarer til 5. bedste ret og er over gennemsnittet for alle byretter, men er 6,1 % lavere end gennemsnittet for alle byretter for kontorpersonalets vedkommende. Rettens målopfyldelse i forhold til afgørelsestider i 2007 er 10 procentpoint under rettens målsætning for 2007 og 5,5 procentpoint lavere end gennemsnittet for alle byretter. Det er rettens vurdering, at årsagen til den markante afvigelse skal ses dels i sammenhæng med, at retten havde en del uberammede straffesager i forbindelse med sammenlægningen af retterne, som blev prioriteret afviklet i forhold til civile sager, hvilket rettens målopfyldelse for straffesager afspejler. Retten havde derudover i 2007 fokus på sager anlagt før den 1. januar 2007, hvoraf en del er blevet afsluttet. Endelig er der faktorer, som retten ikke fuldt ud er herre over, nemlig den tid, der anvendes til syns- og skønserklæringer eller sagkyndige erklæringer fra henholdsvis Arbejdsskadestyrelsen, Det Veterinære Sundhedsråd med flere. Retten har iværksat tiltag i 2008 med henblik på at tilstræbe en målopfyldelse i 2008 svarende til rettens målsætning for Fogedsager: Rettens % af verserende almindelige og særlige fogedsager i forhold til antal modtagne sager er 6,4 procentpoint lavere end gennemsnittet for alle byretter og svarer til 5. bedste ret.

6 6 Rettens % af verserende betalingspåkrav i forhold til antal modtagne sager er 4,6 procentpoint lavere end gennemsnittet for alle byretter, men 10,3 procentpoint højere end 5. bedste ret. Rettens produktivitet for jurister og kontorpersonale er markant lavere henholdsvis 22,8 % og 20,6 % - end gennemsnittet for alle byretter. Rettens målopfyldelse i forhold til afgørelsestider i 2007 er 1,7 procentpoint under rettens målsætning for 2007 men 1,3 procentpoint højere end gennemsnittet for alle byretter og 2,2 procentpoint lavere end 5. bedste ret. Set i forhold til at fogedretten i Esbjerg ønsker at være blandt landets bedste fogedretter med hensyn til gennemløbstid og produktivitet, er resultaterne i embedsregnskabet for 2007 ikke tilfredsstillende. Ud over de forhold der var generelle for hele embedet i 2007 gjorde en række særlige forhold sig gældende for fogedafdelingen i 2007, idet arbejdet bar præg af oplæring af nye medarbejdere. Der medfulgte ikke fogeder fra alle de tidligere embeder, ligesom erfarne fogeder gik på efterløn eller fik andre opgaver internt i organisationen. Arbejdet med arkivet fra de gamle retter var yderligere en opgave, som tog tid fra sagsbehandlingen. Endvidere var der vakance i funktionschefstillingen i forbindelse med barselsorlov. Fogedafdelingen har iværksat en række tiltag for at forbedre resultaterne i I december måned blev der afholdt bedste praksis projekt i fogedafdelingen. Dette gav blandt andet anledning til, at fogedafdelingen indførte et nyt berammelsessystem. I 2008 er der særlig fokus på fogedafdelingens arbejdsgange, der stedse vil blive søgt effektiviseret. Fogedafdelingen har i 2008 fortsat oplæringen af nye medarbejdere.

7 7 Skiftesager: Skifteafdelingens % af verserende insolvensskifter i forhold til antal modtagne sager er 1,6 procentpoint højere end gennemsnittet for alle byretter og 13,7 procentpoint højere end 5. bedste ret. Skifteafdelingens produktivitet for kontorpersonale svarer nogenlunde til gennemsnittet for alle byretter. Skifteafdelingens produktivitet for jurister er 74,6 % højere end gennemsnittet for alle byretter og 27,9 % højere end 5. bedste ret, og det medfører, at retten har det samlede højeste produktivitetstal på dette sagsområde ved retten. Der er ikke overordnet som på de andre sagsområder fastsat målsætning for skiftesager for Sammenlægningen af de tidligere skifteretter har været besværliggjort af, at der ikke har medfulgt skifteretspersonale fra alle tidligere skifteretter. Skifteafdelingen har i 2007 gennemført en løbende "best-practice"-proces efter Lean-modellen, hvor unødvendige sagsgange er skåret væk og eksisterende sagsgange effektiviseret. Det er skifteafdelingens hensigt at fortsætte denne proces i Skifteafdelingen har måttet anvende uforholdsmæssigt meget arbejdstid på arkivarbejde, herunder i særdeleshed til rensning af arkivet fra en tidligere skifteret. Skifteafdelingen har skriftlig behandling af dødsboer i ca. 85 % af alle dødsboer uden afholdelse af retsmøde. Afsluttende bemærkninger: 2007 har, som det fremgår ovenfor, især drejet sig om samling af retten og sagerne og afvikling af verserende sager.

8 8 Derudover har rettens tinglysningsafdeling i 2007 behandlet tinglysningsekspeditioner med en gennemsnitlig ekspeditionstid på 2,8 dage. Rettens åbningsbemanding pr. 1. januar 2007 var væsentlig over slutnormeringen fastsat af Domstolsstyrelsen, og retten forventer ikke i 2008 i forbindelse med tinglysningens overgang til Tinglysningsretten i Hobro ressourcemæssigt at komme ned på rettens forventede slutnormering. Uanset ændringer i personalebemandingen er det rettens opfattelse, at der i reformens 1. år med de særlige forhold, der er nævnt i indledningen, er lagt et godt fundament til videreudvikling af retten i overensstemmelse med rettens handlingsplan. Det er således også rettens opfattelse, at de tiltag, der er iværksat i de enkelte afdelinger for at forbedre sagsgennemløbstiderne, især hvor målsætningerne for 2007 ikke er opfyldt, allerede vil kunne ses på embedsregnskabet i 2008/2009. Juni 2008 Margit Ø. Laub

9 9 3. Aktivitet og sagsmængde Antallet af afsluttede sager ved retten i 2007 fremgår af tabel 1 nedenfor. For straffesager, civile sager, fogedsager og skiftesager er der foretaget en vægtning af sagerne, der tager højde for forskelle mellem retterne på fordelingen mellem mere eller mindre arbejdstunge sager indenfor den enkelte sagstype. Alle notarialforretninger har den samme vægt, hvorfor antallet af uvægtede og vægtede sager er identiske på dette område. Tabel 1. Antal afsluttede uvægtede og vægtede sager Sagsmængde 2007 Uvægtede - Vægtede sager - sager Jurister Kontor Samlet Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Notarialforretninger Samlet Alle notarialforretninger vægter ens både for jurister, kontorfunktionærer og samlet for retten. Nederst i tabellen er der angivet tal for den samlede sagsmængde ved retten. I første kolonne fremgår antal sager (uvægtet). Dernæst følger antal vægtede sager for henholdsvis jurister og kontorfunktionærer samt samlet for retten. Disse vægtede sagstal er dels vægtet inden for den enkelte sagstype og dels på tværs af sagstyper. Vægtningen på tværs af sagstyper betyder, at summen af de vægtede sager inden for de enkelte sagområder ikke svarer til det vægtede tal for den samlede sagsmængde. De anvendte vægte fremgår af bilaget til embedsregnskaberne. En vigtig faktor i forhold til udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet er antallet af verserende sager ved den enkelte ret. Hvis bunken af verserende sager er for stor i forhold til rettens ressourcer, vil det alt andet lige på sigt påvirke sagsbehandlingstiden i negativ retning. Omvendt vil sagsbehandlingstiden alt andet lige blive positivt påvirket, hvis bunken af verserende sager svarer til eller ligger under personaleressourcerne ved retten.

10 10 Tabel 2 viser antallet af verserende sager ved retten i forhold til centrale sagstyper inden for de enkelte sagsområder. Samtidig viser tabellen, hvor stor en procentdel antallet af verserende sager ved årets udgang udgør i forhold til antallet af modtagne sager i det seneste år. Målet er, at denne procent bliver så lav som muligt, men det afhænger af det enkelte sagsområde og sagstype, hvor lav procenten kan blive. Der skal således hele tiden være en vis mængde verserende sager, da det kun er et yderst begrænset antal sager, der (teoretisk) kan sluttes den samme dag, som retter modtager dem. Samtidig muliggør tabellen en sammenligning af retten i forhold til alle byretter og den 5. bedste byret. Tabel 2. Antal verserende sager pr. ultimo 2007 inden for centrale sagstyper, samt andel verserende sager i forhold til antal modtagne sager i Alle byretter "5. bedste" ret Verserende % ift. Verserende % ift. Verserende % ift. pr. 31/12 modtagne pr. 31/12 modtagne pr. 31/12 modtagne Straffesager: Domsmandssager ,2% ,4% 18,8% Sager uden domsmænd ,2% ,2% 16,0% Tilståelsessager 72 21,8% ,5% 19,0% Civile sager: Almindelige sager ,4% ,6% 37,8% Boligretssager 46 41,1% ,3% 42,0% Ægteskabssager 70 56,5% ,7% 44,0% Alm. og særlige fogedsager ,6% ,0% 13,6% Betalingspåkrav ,8% ,4% 18,5% Insolvensskifter ,7% ,1% 50,0%

11 11 4. Produktivitet Produktiviteten beregnes som antallet af afsluttede vægtede sager delt med årsværksforbruget på sagsområdet for henholdsvis jurister og kontorpersonale. At der foretages en vægtning af sagerne indebærer, at de sagstyper, der er mest arbejdskrævende, har en større vægt i opgørelsen end de sagstyper, der er mindre arbejdskrævende. De anvendte vægte fremgår af bilaget til dette embedsregnskab. Tallene kan være behæftet med en vis usikkerhed, idet den aktuelle tidsregistrering ved retterne i nogle tilfælde foregår meget skønsmæssigt. Det igangsatte pilotforsøg med et tidsregistreringsværktøj kan på sigt være med til at rette op denne usikkerhed. Tabel 3 og 4 viser rettens produktivitet på de enkelte sagsområder for henholdsvis jurister og kontorpersonale. Tabel 3. Produktivitet for jurister (afsluttede, vægtede sager pr. årsværk) Alle byretter Resultater i 2007 Produktivitet i 2007 Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Tabel 4. Produktivitet for kontorpersonale (afsluttede, vægtede sager pr. årsværk) Alle byretter Resultater i 2007 Produktivitet i 2007 Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager

12 12 Med det formål at opnå en enkel og overskuelig indikation af rettens produktivitet sammenlignet med de øvrige byretter har Domstolsstyrelsen beregnet indeks for retternes produktivitet. Produktivitetsindekset er beregnet som forholdet mellem rettens samlede sagsmængde 1 og rettens samlede personaleforbrug 2. Produktivitetsindekset er uafhængigt af retternes tidsregistrering, idet det er det samlede årsværksforbrug (inklusive ledelse, administration, hjælpefunktioner mv. og reformarbejde), der er anvendt i beregningen af produktiviteten. Ved implementeringen af domstolsreformen, herunder navnlig etableringen af 24 nye byretter, er der sket et databrud, der betyder, at styrelsens finder det rigtigst, at udgangsåret for vurdering af den fremtidige produktivitet er Indeksværdien 100 svarer derved til den gennemsnitlige produktivitet ved byretterne i I tabel 5 og figur 1 nedenfor angives produktivitetsindekset for kontorpersonalet og det juridiske personale samt for retten som helhed. Figur 1. Produktivitetsindeks for jurister, kontorfunktionærer og samlet (2007= indeks 100) 1 Vægtet således at f.eks. straffesager gennemsnitligt vægter meget tungere end notarialforretninger. 2 Vægtet således at f.eks. jurister vægter tungere end kontorpersonale og øvrigt personale.

13 13 Tabel 5. Indeks for rettens samlede produktivitet (gennemsnit 2007 = indeks 100) Alle byretter Resultater i 2007 Produktivitet i 2007 Gennemsnit 5. bedste ret Jurister 110,0 100,0 108,0 Kontor 96,0 100,0 104,0 Retten samlet 103,1 100,0 104,9 I tabel 6 er der beregnet produktivitetsindeks for de enkelte sagsområder. I beregningen er de årsværk, retten har anvendt til generel ledelse, administration, hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde, nøgletalsfordelt til sagsområderne. Denne metode gør det muligt at sammenligne retter med forskellig administrationsandel. Det vil sige, at det ikke er muligt at opnå højere produktivitet ved at registrere mere tid som ledelse og administration. Indeksværdien 100 svarer til gennemsnitsproduktiviteten for alle byretterne på sagsområdet i Det er vigtigt at holde sig for øje, at årsværksforbruget på tinglysningsområdet er trukket ud ved disse beregninger. 3 Tabel 6. Indeks for rettens samlede produktivitet på de enkelte sagsområder (gennemsnit 2007= indeks 100) Alle byretter Resultater i 2007 Produktivitet i 2007 Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager 110,4 100,0 108,0 Civile sager 102,7 100,0 107,1 Fogedsager 78,1 100,0 112,9 Skiftesager 124,2 100,0 118,0 3 Kun det direkte årsværksforbrug er trukket ud, men ikke en forholdsmæssig andel af rettens samlede ledelse og administration mv.

14 14 5. Sagsbehandlingstider For 2007 blev der som følge af domstolsreformen opstillet et mål om, at sagsbehandlingstiden i forhold til en række forskellige sagstyper skulle ligge på niveau med sagsbehandlingstiden for Set i lyset af det store arbejde med implementering af reformen var der tale om et ambitiøst mål. I tabellen nedenfor sammenholdes rettens afgørelsestider for afsluttede sager i 2007 med målsætningen for I venstre side af tabel 7 nedenfor ses målsætningen for 2007 sammenholdt med rettens resultat for året. Rettens resultater kan sammenlignes med det gennemsnitlige resultat for alle byretter og med resultatet for den 5. bedste byret dvs. den ret, der har det 5. bedste resultat. Disse oplysninger findes i højre side af tabellen. Tabel 7. Rettens målopfyldelse i forhold til afgørelsestider i 2007 Alle byretter Resultater i 2007 Målsætning for 2007 Resultat Gennemsnit 5. bedste i 2007 ret Alm. straffesager 61 % inden for 2 mdr. 60,0% 46,2% 56,8% Alm. straffesager 95 % inden for 6 mdr. 94,3% 90,6% 94,9% Voldssager 54 % inden for 37 dage 50,0% 49,7% 60,8% Voldssager 73 % inden for 2 mdr. 76,7% 67,6% 76,0% Voldtægtssager 47 % inden for 37 dage - 45,8% 75,0% Hovedforhandlede 60 % inden for 1 år 50,0% 55,5% 62,6% civile sager Fogedsager 97 % inden for 6 mdr. 95,3% 94,0% 97,5% Afgørelsestiden for straffesager, civile sager og fogedsager defineres som antallet af dage (kalenderdage) fra sagen modtages af retten til sagen afgøres. Den generelle tendens ved byretterne er, at sagsbehandlingstiderne er blevet længere i 2007, hvilket helt overvejende skyldes ophobning af sager som følge af reformproblemer umiddelbart efter domstolsreformens ikrafttræden. Det synes at kræve tilførsel af yderligere ressourcer, hvis bunkerne og dermed sagsbehandlingstiderne skal reduceres inden for et overskueligt tidsrum.

15 15 6. Udvalgte HR-data og årsværksforbrug Tabel 8 nedenfor viser rettens personaleomsætning, nettotilgangsprocent i forhold til nye medarbejdere samt det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder ekskl. ansatte i beskæftigelsesordning. Antallet af sygedage pr. medarbejder og personaleomsætningen har betydning for aktiviteten og dermed også for produktiviteten. Til sammenligning kan det oplyses, at det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder i staten var 9,1 dage i Tilsvarende var den gennemsnitlige statslige personaleomsætning på 15,5 %. Det hører dog med til billedet, at personaleomsætningen traditionelt har været lav ved domstolene, hvilket tidligere har betydet stabilitet og fastholdelse af et personale med stor erfaring. Ansatte i tinglysningen indgår i disse beregninger. Tabel 8. Udvalgte HR-data. Personaleomsætningsprocent, nettotilgangsprocent samt gnst. antal sygedage pr. medarbejder ekskl. ansatte i beskæftigelsesordning mv. Alle byretter Gennemsnit "5. bedste" ret Personaleomsætning (%) 7,1 16,1 9,5 Nettotilgang (%) 4,3-0,4 Gnst. sygedage pr. medarbejder 9,1 10,1 5,9 Ved "5. bedste" ret forstås den ret, hvor personaleomsætningen og det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder er det 5. laveste Der kan være en vis usikkerhed i forhold til beregning af det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder, idet Personalestyrelsens beregning for året bygger på en sammentælling af de enkelte kvartaler. Såfremt retten har foretaget efterfølgende eller ændrede registreringer for tidligere kvartaler, er det ikke sandsynligt, at disse indgår i datagrundlaget for Tabel 9 nedenfor viser rettens årsværksforbrug i 2007 fordelt på personalegrupper. I forbindelse med beregningen af rettens produktivitet kan der være foretaget korrektioner i rettens årsværksforbrug i Årsværksforbruget, der trækkes fra Statens Lønsystem (SLS), er ekskl. ansatte på lønnet barselsorlov. Der kompenseres herudover for uddannelsesfuldmægtige 4, 4 Der fratrækkes 1/3 af uddannelsesfuldmægtigenes årsværksforbrug.

16 16 langtidssygdom, indlån 5, udlån 6, en del af organisationsformændenes arbejde mv. samt de korrektioner og fejl, der eventuelt måtte være i kørslen fra SLS. Tabel 9. Årsværksopgørelse i 2007 (inkl. tinglysningsårsværk) for retten med korrektioner af årsværksforbrug Årsværksforbrug Uddannelses- Langtidssygdom Andre Korrigeret efter SLS fuldmægtige korrektioner årsværksforbrug Jurister 13,92-0,56 0,00-0,02 13,35 Kontorfunktionærer 43,55-2,50-0,34 40,26 Elever 2,00 0,00 0,00 2,00 Ansatte i beskæftigelsesordning mv. 5,20-0,11-1,00 4,09 Øvrigt personale 2,43 0,00 0,00 2,43 Samlet for retten 67,10-0,56-2,61-1,36 62,12 En del af rettens årsværksforbrug anvendes på generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Endvidere er der i 2007 anvendt betydelige ressourcer til at implementere domstolsreformen. Tabel 10 nedenfor angiver rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde. Tabel 10. Rettens årsværksforbrug til ledelse, administration, hjælpefunktioner og arbejde med domstolsreformen (LedAdm mv.). Tinglysningsårværk er trukket rent ud inden beregningen. Alle byretter LedAdm mv. - heraf reform - LedAdm mv. - heraf reform - Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 2,20 17,0% 0,01 0,1% 69,62 16,7% 15,02 3,6% Kontorfunktionærer 7,76 24,9% 0,04 0,1% 212,43 24,5% 23,04 2,7% Elever 0,68 35,1% 0,00-15,16 26,7% 0,79 1,4% Beskæftigelsesordning mv. 2,67 100,0% 0,00-24,77 59,5% 1,49 3,6% Øvrigt personale 2,43 100,0% 0,00-82,11 97,7% 6,01 7,2% Samlet for retten 15,74 30,8% 0,05 0,1% 404,08 27,5% 46,35 3,2% 5 Indlån er bistand fra andre retter. 6 Udlån er hjælp til andre retter.

17 17 Det er forventningen, at reformårsværkene inden for kort tid kan konverteres til direkte sagsbehandling, hvilket vil forøge aktiviteten og produktiviteten ved de enkelte retter. Tabellen giver mulighed for at sammenligne rettens årsværksforbrug vedrørende opgaver, der skal understøtte den direkte sagsbehandling, i forhold til gennemsnittet for byretterne. Det er svært at sige præcis, hvor stor procenten til generel ledelse og administration skal være. Procenten kan være for lille, således at der ikke er tilstrækkelig overordnet styring af retten, men den kan også være for stor, således at der anvendes årsværk, der ikke tilfører værdi i forhold til at understøtte den direkte sagsbehandling. Tabel 11 viser det direkte årsværksforbrug for de enkelte personalegrupper i forhold til bestemte sagsområder. Endvidere viser tabellen, hvor mange årsværk, der samlet er medgået til opgaveløsningen på de enkelte sagsområder i Tabel 11. Rettens årsværksforbrug på de enkelte sagsområder, samt procent i forhold til samlet årsværksforbrug. Straf Civil Foged Skifte Notarial Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 3,81 29,5% 3,75 29,0% 1,97 15,3% 1,16 9,0% 0,04 0,3% # Kontorfunktionærer 4,91 15,7% 5,15 16,5% 6,63 21,3% 5,91 19,0% 0,83 2,7% # Elever 0,29 15,0% 0,35 18,2% 0,57 29,4% 0,05 2,4% 0,00-0 Beskæftigelsesordning mv. 0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0 Øvrigt personale 0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0 Samlet for retten 9,01 19,6% 9,25 20,1% 9,17 19,9% 7,12 15,4% 0,88 2,0%