1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

Transkript

1 April 2009

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Rettens bemærkninger og forklaringer Aktivitet og sagsmængde Produktivitet Sagsbehandlingstider Udvalgte HR-data og årsværksforbrug... 19

3 3 1. Indledning Dette embedsregnskab for 2008 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Det viser bl.a. udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet. Der er imidlertid en række faktorer, der direkte eller indirekte har betydning for disse to elementer og kan være med til at indikere, hvordan udviklingen vil blive i det kommende år. Som følge heraf fokuseres der i embedsregnskabet også på antallet af verserende sager den aktuelle sagsmængde og udvalgte HR-data. Hovedformålet med embedsregnskabet er at tilvejebringe overordnet ledelsesinformation til ledelsen ved de enkelte retter. Det bruges også til at understøtte dialogen mellem retten og styrelsen om rettens resultater, udfordringer og muligheder. Et formål er imidlertid også, at embedsregnskaberne kan være med til at give offentligheden et indtryk af aktivitet mv. ved de enkelte byretter som supplement til årsrapport og beretning, hvor der fokuseres mere overordnet på domstolsområdet. Embedsregnskabet skal også ses i sammenhæng med strategien i målsætning for Danmarks Domstole fra 2001 om at sikre et velfungerende retssystem med en effektiv ressourceanvendelse. Embedsregnskabet indeholder en række talmæssige opgørelser over rettens sagsudvikling, produktivitet, sagsbehandlingstider og årsværksforbrug mv. Disse tal er opgjort og beregnet på baggrund af ensartede principper for alle landets byretter 1. Tallene vil imidlertid isoleret set kunne give et ufuldstændigt billede af rettens resultater. Det er derfor vigtigt, at de ses i sammenhæng med de nuancerende og uddybende bemærkninger til udvikling og målopfyldelse, som ledelsen ved den enkelte ret har bidraget med i afsnit 2. I en række af tabellerne er der en sammenligning i forhold til gennemsnittet for byretterne i 2008 samt i forhold til den 5. bedste byret i Her er det væsentligt at bemærke, at det vil være ganske ambitiøst, hvis der arbejdes med en forventning om, at alle byretter kan bringe sig på niveau med den 5. bedste byret (i 2008) inden for de næste par år, idet byretterne også i denne 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

4 4 periode vil have forskellige betingelser, herunder bl.a. bygnings-, kompetence- og rekrutteringsmæssigt. Samtidig er det væsentligt at påpege, at også 2008 som følge af domstolsreformen har været et atypisk år ved byretterne. Der har således været en betydelig stigning i antallet af fogedsager og insolvensskiftesager som følge af de ændrede økonomiske konjunkturer. Endvidere kæmper en stor del af byretterne fortsat med de sagspukler, der blev opbygget under implementeringen af reformen. Hertil kommer, at de enkelte byretter som følge af bl.a. bygningsmæssige forhold, personale- og rekrutteringsmæssige forhold, it-mæssige forhold samt øvrige forhold havde meget forskellige vilkår for sagsbehandlingen i Så til trods for, at det nu godt to år efter domstolsreformens ikrafttræden er muligt at foretage sammenligninger af to forskellige år efter reformen, er det vigtigt at holde sig for øje, at man skal være varsom i forbindelse med disse sammenligninger både mellem de enkelte byretter og i forhold til den enkelte ret i henholdsvis 2007 og 2008.

5 5 2. Rettens bemærkninger og forklaringer blev først i januar 2009 samlet i den tidligere Gardehusarkaserne i Næstved. I hele 2008 har retten haft kontorer på tre adresser i Næstved og to adresser i Slagelse. Der har i løbet af året været afholdt retsmøder i Næstved, Slagelse, Sorø og Faxe. De geografiske udfordringer har medført, at der i løbet af 2008, har været anvendt meget tid på kørsel mellem kontorer og retssale, ligesom det administrativt og ledelsesmæssigt har bevirket, at resurserne ikke har kunnet anvendes optimalt, og at arbejdsgange ikke endeligt, har kunnet fastlægges. Disse forhold har utvivlsomt forsinket den endelige implementering af domstolsreformen ved retten i Næstved. I andet halvår 2008 fik retten, med kort varsel, aflyst to planlagte flytninger til de nye lokaler. Det var ikke muligt, som følge af tidsfrister og forkyndelsesmæssige problemer, med så korte varsel, at gennemføre ret mange sager i de to perioder, hvor der som følge af de planlagte flytninger ikke var berammet ret mange sager. Dette har generelt medført en forlængelse af rettens berammelses- og gennemløbstider. lægger vægt på, at der er god overensstemmelse mellem produktivitet og kvalitet i rettens arbejde. Det er vanskeligere at måle kvalitet, og derfor bliver der generelt fokuseret mere på produktivitet. Retten har i 2008 fortsat et i 2007 påbegyndt kvalitetsarbejde. Der har været afsat kvalitetsudviklingsdage, hvor kvalitetsforbedringer har været drøftet og er blevet planlagt. Dette arbejde har været nødvendigt for at sikre en høj kvalitet i rettens afgørelser og sikre den fortsatte tillid til domstolene. Rettens medarbejdere har i 2008 ydet en betydelig indsats med lange travle arbejdsdage og overarbejde i weekends for at nedbringe bunken af gamle sager. Denne indsats har gjort, at retten i Næstved ved udgangen af 2008, i væsentlig grad, havde nedbragt de bunker, der i løbet af 2007 opstod som følge af domstolsreformen. Der er god grund til at rose alle medarbejdere for denne ekstraordinære indsats.

6 6 Som følge af finanskrisen, og de deraf følgende økonomiske problemer for mange mennesker, har retten i Næstved i 2008 modtaget væsentligt flere fogedsager, begæringer om tvangsauktioner og insolvensskifter end i Selv om retten samtidigt har modtaget et færre antal tinglysningsdokumenter end i 2007, har retten ikke haft tilstrækkelige resurser til at behandle alle de yderligere sager. Derfor havde retten ved udgangen af 2008 en større bunke af verserende sager end forventet og det er ikke tilfredsstillende i forhold til parterne i sagerne og rettens medarbejdere Embedets samlede produktivitet. har i 2008 samlet haft en produktivitet, som ligger over gennemsnittet af byretter. Produktiviteten er i forhold til 2007 blevet forøget betydeligt. Resultatet må, henset til de betingelser som retten har haft i 2008, anses for et meget tilfredsstilende resultat. Hvis der blev korrigeret for aflyste flytninger og tidsspilde, som følge af geografiske forhold, ville den samlede produktivitet være noget mere over gennemsnittet Personalegruppernes produktivitet. Juristernes produktivitetsindeks er på 106,9, der ligger over gennemsnittet for byretterne og tæt på resultatet for den 5. bedste byret. Rettens dommere deltager, som en del af deres arbejde, i behandlingen af sager i Børne- og Ungeudvalg i de fire kommuner, som udgør retskredsen. Kontorfunktionærernes produktivitetsindeks er på 96,9 hvilket er under gennemsnittet for alle byretter, men en pæn forøgelse i forhold til 2007, hvor indekset var 85,5. I 2008 har retten fortsat ikke måttet fastansætte kontormedarbejdere i stillinger svarende til mere end 8 årsværk, hvilket har medført, at det har været vanskeligere at besætte ledige stillinger, som ind i mellem har været vikariater af kortere varighed. Der har i løbet af 2008 været en betydelig løbende udskiftning i de nævnte vikariater og der har været mange kontormedarbejdere under oplæring. I mange tilfælde er vikarerne rejst på tidspunkter, hvor der var anvendt mange resurser på oplæring. Dette har, sammenholdt med de geografiske udfordringer, været en stor opgave for det faste personale og har påvirket den samlede produktivitet negativt.

7 Produktiviteten på straffe- og civile sager. s samlede produktivitetsindeks på straffesagsområdet var i 2008 på 97,9, hvilket er lidt under gennemsnittet, men en stor forbedring i forhold til En væsentlig årsag til at indekset fortsat er lavere end gennemsnittet er de geografiske forhold, hvor der i forbindelse med retsmøder i straffesager er anvendt meget tid på transport. Endvidere har retsafdelingen fysisk været delt mellem Næstved og Slagelse, hvilket har betydet, at resurserne ikke har kunnet anvendes optimalt. Det samlede produktivitetsindeks på civilsagsområdet var i 2008 på 116,8. Dette er væsentligt over gennemsnittet og formentlig et af de bedste resultater for byretterne. Behandlingen af civile sager har næsten udelukkende været centreret i Næstved og det har således alene været dommernes anvendelse af transporttid til retsmøder, som har været mindre effektivt. Verserende straffe- og civile sager Som det fremgår af tabel 2 er antallet af verserende straffesager i forhold til antallet af modtagne sager over normalbunken. Antallet af verserende sager, i forhold til modtagne sager, er imidlertid i alle tilfælde noget bedre end gennemsnittet for byretterne. Det fremgår at antallet af verserende domsmandssager er større end ved udgangen af Dette har bl.a. sammenhæng med de to aflyste flytninger, hvor det var vanskeligt med det korte varsel at få berammet domsmandssager. Retten fik endvidere med en måneds varsel en dommervakance på tre måneder, hvilket skete næsten samtidigt med, at en dommer var sygemeldt i en længere periode. Dette bevirkede, at der blev aflyst et ikke ubetydeligt antal sager, herunder domsmandssager. Antallet af verserende civile sager, i forhold til modtagne sager, ligger i alle tilfælde under gennemsnittet for byretterne og blandt de 5 bedste byretter. Antallet af verserende familiesager er stigende. Der er fokus på problemet og der arbejdes på at antallet af verserende sager nedbringes. Det stigende antal har sammenhæng med, at antallet af modtagne familiesager er forøget betydeligt i 2008.

8 Afgørelsestider for straffesager og civile sager. har i 2008 afsluttet vægtede straffesager. I 2007 blev der afsluttet sager. Retten har i en del tilfælde ikke opfyldt målene for Set i forhold til gennemsnittet for byretter ligger resultatet i de fleste tilfælde over gennemsnittet for byretterne. For så vidt angår særlige voldssager har retten afsluttet 44,4 % af sagerne inden for den af Folketinget ønskede sagsbehandlingsfrist på 37 dage, hvilket ligger under landsgennemsnittet. Det har været rettens målsætning for 2008, at ingen fristoverskridelse måtte bero på rettens forhold. Der vil være forhold, som bevirker, at sagen ikke kan sluttes inden for fristen, f.eks. tilfælde, hvor den tiltalte ønsker en bestemt forsvarer beskikket, som ikke kan møde inden fristen. Der vil være tilfælde, hvor tiltalte eller vidner ikke møder den dag, hvor hovedforhandlingen finder sted og tilfælde, hvor der skal indhentes en personundersøgelse. Endelig vil det ikke altid lykkedes at finde den tiltalte med henblik på forkyndelse af anklageskriftet. I disse tilfælde er det ikke muligt at afslutte sagen inden for fristen, som følge af udefra kommende årsager. Det har alene i to tilfælde beroet på rettens forhold, at fristen ikke har kunnet overholdes. I det ene tilfælde var der ikke en ledig retssal inden fristens udløb og i det andet tilfælde var der ikke nogen ledig tid hos embedets jurister inden fristens udløb. har i 2008 afsluttet vægtede civile sager. I 2007 blev der afsluttet sager. Retten har fokus på, at målopfyldelsen, med hensyn til afgørelsestid, ikke er høj og generelt ligger under gennemsnittet for byretterne Fogedretten Fogedretten har i 2008 afsluttet vægtede sager. I 2007 blev der afsluttet sager. Antallet af verserende fogedsager udgør 26,3 % i forhold til antallet af modtagne sager. Det er over gennemsnittet for alle byretter, som er på 22,7 %. Antallet af verserende fogedsager og tvangsauktioner er i forhold til modtagne antal sager blevet forøget i Dette har sammenhæng med, at antallet af modtagne fogedsager i forhold til 2007 er forøget fra til sager. Fogedretten har i betydelig grad været påvirket af domstols-

9 9 reformen, hvor en del medarbejdere som følge heraf valgte at skifte job. Fogedretten har siden reformen mistet 6 erfarne kontorfogeder, hvilket udgør næsten halvdelen af bemandingen i afdelingen. Disse medarbejdere har kun i begrænset omfang kunnet erstattes af medarbejdere med fogedretserfaring. Derfor har afdelingen, i ikke uvæsentlig grad, været bemandet med skiftende vikarer, der har været under oplæring. Produktiviteten for juristerne er mellem de 5 bedste byretter i landet. Når dette sammenholdes med afdelingens geografiske udfordringer i 2008 må resultatet anses for meget tilfredsstillende. Produktiviteten for kontormedarbejderne er noget under gennemsnittet for alle byretter. Fogedretten har i det meste af 2008 været delt mellem kontorerne i Næstved og Slagelse. Der har som følge heraf været anvendt meget tid på transport af sager og medarbejderne har både i forbindelse med fogedmøder og interne møder anvendt meget tid på transport. Fogedretten har endvidere i særlig grad været ramt af, at meget erfarne kontorfogeder fik arbejde i andre retskredse og hos advokater. Det har betydet, at fogedretten har været den afdeling, som forholdsmæssigt har haft flest nye kontormedarbejdere og har løfte en meget stor oplæringsopgave. Dette må anses for hovedårsagen til produktionsresultatet for kontormedarbejderne. Fogedretten behandler omkring halvdelen af de modtagne notarialforretninger. De øvrige notarialforretninger behandles af Domstolsservice. Betalingspåkravene er behandlet af Domstolsservice og antallet af verserende sager, i forhold til antallet af modtagne sager, er under gennemsnittet for byretterne og tæt på normalbunken Skifteretten Skifteretten har afsluttet vægtede skiftesager. I 2007 blev der afsluttet sager. Antallet af verserende insolvensskifter udgør 48,2 % i forhold til antallet af modtagne sager. Dette resultat er blandt de 5 bedste byretter. Antallet af verserende dødsboer udgør 50,8 % og er lidt over gennemsnittet for alle byretter, som er på 47,1 %. Produktiviteten for juristerne er over gennemsnittet for alle byretter, mens produktiviteten for kontormedarbejderne er lidt under gennemsnittet for alle byretter.

10 10 Antallet af verserende insolvensskifter, i forhold til antal modtagne sager, ligger blandt de 5 bedste byretter. Antallet af verserende dødsboskifter er tæt på gennemsnittet for byretterne. Skifteretten i henhold til bitingstedsforpligtelsen i 2008 afholdt skiftemøder i Slagelse Tinglysningsafdelingen Tinglysningsafdelingen har i 2008 modtaget i alt dokumenter til tinglysning og er blandt de 5 største tinglysninger i landet Kompetenceudvikling lægger vægt på, at medarbejderne under ansættelsen bevarer og udvikler deres kompetencer. Det sker ved intern oplæring og deltagelse i ERFA-grupper samt de af Domstolsstyrelsen udbudte kurser. I 2008 har retten selv arrangeret enkelte kursusdage ligesom afdelingslederne har deltaget i længerevarende lederudviklingsforløb Sygefravær Sygefraværet ligger væsentligt over gennemsnittet af alle byretter. Flere af rettens medarbejdere har i 2008 været ramt af langtidssygdom og enkelte medarbejdere har været sygemeldt som følge af stress. Andre har haft stress relaterede symptomer. Embedets ledelse har fokus på dette problem og ser det som en konsekvens af, at resurserne ved embedet ikke er afstemt tilstrækkeligt med antallet af arbejdsopgaver og de betingelser der har været for domstolsreformen. Det må endvidere bemærkes, at personaleomsætningen i 2008 har været noget højere end landsgennemsnittet og at dette formentlig har forstærket problemet Administration Der er i 2008 anvendt mindre resurser på administration end i Der anvendes samlet i alle afdelinger 24,7 % på administration svarende til 16,90 årsværk. Dette er lidt over landsgennemsnittet på 24,0 %.

11 11 Det fremgår at 1,2 % svarende til 1,03 årsværk, har været anvendt reformrelateret. En meget stor del heraf udgør opgaver i forbindelse med renoveringen af Gardehusarkasernen, hvor retten har måttet afse juristresurser til byggemøder, drøftelser med bygherre og arkitekter samt løbende kontrol med projektet, der i perioder har været meget nødlidende. Dette har været en væsentlig større opgave end forventet Møder har i 2008 afholdt møder med Anklagemyndigheden, Foreningen af Beskikkede Advokater i Næstved, Advokatforeningen i Næstved, bobestyrerne, bedemændene, domsmændene og stævningsmændene.

12 12 3. Aktivitet og sagsmængde Antallet af afsluttede sager ved retten i 2007 og 2008 fremgår af tabel 1 nedenfor. For straffesager, civile sager, fogedsager og skiftesager er der foretaget en vægtning af sagerne, der tager højde for forskelle mellem retterne på fordelingen mellem mere eller mindre tunge sager indenfor den enkelte sagstype. Alle notarialforretninger har den samme vægt, hvorfor antallet af uvægtede og vægtede sager er identiske på dette område. Tabel 1. Antal modtagne og afsluttede uvægtede sager samt antal vægtede afsluttede sager i 2007 og Sagsmængde - UVÆGTEDE SAGER - - VÆGTEDE AFSLUTTEDE SAGER - Modtagne Afsluttede Jurister Kontor Samlet Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Notarialforretninger 1) Samlet ) Alle notarialforretninger vægter ens både for jurister, kontorfunktionærer og samlet for retten. Nederst i tabellen er der angivet tal for den samlede sagsmængde ved retten. I de to første kolonner fremgår antal sager (uvægtet). Dernæst følger antal vægtede sager for henholdsvis jurister og kontorfunktionærer samt samlet for retten. Disse vægtede sagstal er dels vægtet inden for den enkelte sagstype og dels på tværs af sagstyper. Vægtningen på tværs af sagstyper betyder, at summen af de vægtede sager inden for de enkelte sagområder ikke svarer til det vægtede tal for den samlede sagsmængde. De anvendte vægte fremgår af bilaget til embedsregnskaberne. En vigtig faktor i forhold til udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet er antallet af verserende sager ved den enkelte ret. Hvis antallet af modtagne sager er for stort i forhold til rettens kapacitet, vil det alt andet lige føre til (yderligere) ophobning af sager og påvirke sagsbehandlingstiden i negativ retning. Omvendt vil sagsbehandlingstiden alt andet lige blive positivt påvirket, hvis antallet af indkomne sager svarer til eller ligger under rettens kapacitet, idet antallet af verserende sager derved kan nedbringes.

13 13 Tabel 2 viser antallet af verserende sager ved retten i forhold til centrale sagstyper inden for de enkelte sagsområder i 2007 og Samtidig viser tabellen, hvor stor en procentdel antallet af verserende sager ved årets udgang i 2008 udgør i forhold til antallet af modtagne sager i Målet er, at denne procent bliver så lav som muligt, men det afhænger af det enkelte sagsområde og sagstype, hvor lav procenten kan blive. Der skal således hele tiden være en vis mængde verserende sager, da det kun er et yderst begrænset antal sager, der (teoretisk) kan sluttes den samme dag, som retter modtager dem. Samtidig muliggør tabellen en sammenligning af retten i forhold til alle byretter og den 5. bedste byret. Tabel 2. Antal verserende sager pr. ultimo 2007 og 2008 inden for centrale sagstyper, samt andel verserende sager ultimo 2008 i forhold til antal modtagne sager i Alle byretter "5. bedste" ret Verserende ultimo % ift. Verserende ultimo % ift. "normalbunke" % ift modtagne 4) modtagne 4) indikator 5) modtagne Straffesager: Nævningesager 1 50,0% 48 0,0% Domsmandssager ,1% ,1% 26,3% 26,3% Sager uden domsmænd ,2% ,5% 19,0% 18,5% Tilståelsessager ,9% ,1% 24,8% 27,1% Civile sager: Alm. m. forhandlingsmaksime 1) ,2% ,1% 42,9% 44,1% - almindelige sager boligretssager småsagsproces Sager om familieret 2 ) ,8% ,6% 37,7% 42,4% - ægteskabssager ,1% ,2% 34,6% 25,4% - forældreansvarssager 3 ) 71 57,7% ,8% 51,0% Alm. og særlige fogedsager ,5% ,7% 15,4% 16,4% Betalingspåkrav ,4% ,6% 21,8% 18,6% Tvangsauktioner ,9% ,8% 27,9% 21,0% Insolvensskifter ,2% ,5% 46,7% 48,8% Dødsboskifter ,8% ,1% 43,8% 39,7% 1) I antallet af modtagne sager for 2007 indgår der fejlagtigt 10 småsager. 2) Herved forstås ægteskabssager, forældreansvarssager, adoptions- og børnefjernelsessager, værgemålssager samt faderskabssager. 3) Det var først muligt at registrere forældreansvarssager i sagsbehandlingssystemet i slutningen af juni ) Procenten fastlægges ved at dividere antallet af verserende sager pr. ultimo 2008 med antallet af modtagne sager i ) Se teksten neden for. I tabellen er der anført en normalbunkeindikator. Denne procent udtrykker, hvordan forholdet generelt var for byretterne i 2006 mellem verserende sager ved udgangen af året og modtagne sager i året dvs. lige inden domstolsreformens ikrafttræden. Skal sagsbehandlingstiderne tilbage på niveauet i 2006, er dette forhold en umiddelbar indikator for, hvordan forholdet mellem verserende og modtagne sager så skal være.

14 14 4. Produktivitet Produktiviteten beregnes som antallet af afsluttede vægtede sager delt med årsværksforbruget på sagsområdet for henholdsvis jurister og kontorpersonale. At der foretages en vægtning af sagerne indebærer, at de sagstyper, der er mest arbejdskrævende, har en større vægt i opgørelsen end de sagstyper, der er mindre arbejdskrævende. De anvendte vægte fremgår af bilaget til dette embedsregnskab. Tallene kan være behæftet med en vis usikkerhed, idet den aktuelle tidsregistrering ved retterne i nogle tilfælde foregår meget skønsmæssigt. Det igangsatte pilotforsøg med et tidsregistreringsværktøj kan på sigt være med til at mindske denne usikkerhed. Tabel 3 og 4 viser rettens produktivitet på de enkelte sagsområder for henholdsvis jurister og kontorpersonale i 2007 og Tabel 3. Produktivitet for jurister (afsluttede vægtede sager pr. årsværk). Alle byretter Resultater i 2008 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Tabel 4. Produktivitet for kontorpersonale (afsluttede vægtede sager pr. årsværk). Alle byretter Resultater i 2008 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager

15 15 Med det formål at opnå en enkel og overskuelig indikation af rettens produktivitet sammenlignet med de øvrige byretter har Domstolsstyrelsen beregnet indeks for retternes samlede produktivitet. Produktivitetsindekset er beregnet som forholdet mellem rettens samlede sagsmængde 2 og rettens samlede personaleforbrug 3. Produktivitetsindekset er uafhængigt af retternes tidsregistrering, idet det er det samlede årsværksforbrug (inklusive ledelse, administration, hjælpefunktioner mv., reformarbejde og transport ), der er anvendt i beregningen af produktiviteten. Ved implementeringen af domstolsreformen og etableringen af 24 nye byretter er der sket et databrud. Da 2007 var et meget atypisk år ved byretterne, er det valgt at bruge 2008 som udgangspunkt (indeks 100) til at belyse den fremtidige udvikling i produktiviteten. Generelt vurderes produktiviteten ved byretterne i 2008 som værende ganske høj. I tabel 5 og figur 1 nedenfor angives produktivitetsindekset samlet for kontorpersonalet og det juridiske personale samt for retten som helhed. Figur 1. Produktivitetsindeks for jurister, kontorfunktionærer og samlet (2008= indeks 100). 2 Vægtet således at f.eks. straffesager gennemsnitligt vægter meget tungere end notarialforretninger. 3 Vægtet således at f.eks. jurister vægter tungere end kontorpersonale og øvrigt personale.

16 16 Tabel 5. Indeks for rettens samlede produktivitet (gennemsnit 2008 = indeks 100). Alle byretter Resultater i 2008 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste ret Jurister 90,6 106,9 100,0 107,9 Kontor 85,5 96,9 100,0 105,2 Retten samlet 87,1 101,6 100,0 106,0 I tabel 6 er der beregnet produktivitetsindeks for de enkelte sagsområder. I beregningen er de årsværk, retten har anvendt til generel ledelse, administration, hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde, nøgletalsfordelt til sagsområderne. Denne metode gør det muligt at sammenligne retter med forskellig administrationsandel. Det vil sige, at det ikke er muligt at opnå højere produktivitet ved at registrere mere tid som ledelse og administration mv. Indeksværdien 100 svarer til gennemsnitsproduktiviteten for ved byretterne i 2008 på de forskellige sagsområder. Årsværksforbruget på tinglysningsområdet er trukket ud ved disse beregninger. 4 Tabel 6. Indeks for rettens samlede produktivitet på de enkelte sagsområder (gennemsnit 2008 = indeks 100). Alle byretter Resultater i 2008 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager 81,3 97,9 100,0 105,5 Civile sager 108,6 116,8 100,0 115,4 Fogedsager 78,2 95,0 100,0 109,3 Skiftesager 79,6 96,8 100,0 112,4 4 Kun det direkte årsværksforbrug er trukket ud, men ikke en forholdsmæssig andel af rettens samlede ledelse og administration mv.

17 17 5. Sagsbehandlingstider I slutningen af 2008 blev der fastsat en række konkrete mål for domstolsreformen. Som et led heri blev der fastsat mål for sagsbehandlingstiden ved byretterne. Det kortsigtede mål er generelt at nedbringe sagsbehandlingstiden til 2006-niveau. På længere sigt er det målet at nedbringe den yderligere. Mulighederne for at realisere disse mål afhænger af domstolenes ressourcemæssige situation i de kommende år. I venstre side af tabel 7a og 7b ses den kortsigtede målsætning for sagsbehandlingstiden sammenholdt med rettens resultat for året. Dette resultat kan sammenlignes med det gennemsnitlige resultat for alle byretter og med resultatet for den 5. bedste byret. Disse oplysninger findes i højre side af tabellen. Tabel 7a. Rettens målopfyldelse i forhold til afgørelsestider i Straffesager Alle byretter Resultater i 2008 Målsætning for 2008 Resultat Gennemsnit 5. bedste i 2008 ret Nævningesager 60 % under 4 mdr ,0% 54,3% 100,0% 80 % under 6 mdr ,0% 83,0% 100,0% Domsmandssager 65 % under 3 mdr. 54,9% 57,4% 70,3% 90 % under 6 mdr. 76,5% 79,4% 90,9% Sager uden domsmænd 65 % under 2 mdr. 66,6% 49,6% 72,8% 95 % under 6 mdr. 93,8% 90,8% 96,1% Tilståelsessager 62 % under 2 mdr. 43,2% 37,7% 51,7% 90 % under 6 mdr. 74,3% 74,5% 91,9% Voldssager 54 % inden for 37 dg. 44,4% 50,7% 68,4% 73 % under 2 mdr. 66,7% 69,4% 84,1% Voldtægtssager 50 % inden for 37 dg. 66,7% 49,3% 100,0% 70 % under 2 mdr. 100,0% 69,3% 100,0% Note: Afgørelsestiden for straffesager, civile sager og fogedsager defineres som antallet af dage (kalenderdage) fra sagen modtages af retten til sagen afgøres.

18 18 Som følge af ophobningen af sager i 2007 under implementeringen af domstolsreformen samt en stor stigning i antallet af modtagne sager i 2008, er det en stor udfordring at realisere de kortsigtede mål. Enkelte af målene er ved udgangen af 2008 blevet justeret, herunder målet for hovedforhandlede familieretssager og sager under småsagsprocessen, da byretterne nu har erfaring med de nye sagstyper og derfor kan sætte mere realistiske mål og mere hensigtsmæssige måleparametre. Tabel 7b. Rettens målopfyldelse i forhold til afgørelsestider i Civile sager og fogedsager Alle byretter Resultater i 2008 Målsætning for 2008 Resultat Gennemsnit 5. bedste i 2008 ret Domsforhandlede civile sager "Tunge" alm. sager 45 % under 12 mdr. 42,9% 45,0% 60,0% 60 % under 18 mdr. 71,4% 77,8% 87,5% Øvrige alm. sager 60 % under 12 mdr. 40,4% 46,5% 55,9% 72 % under 15 mdr. 61,2% 62,3% 70,2% Boligretssager 66 % under 12 mdr. 46,7% 49,9% 62,5% 78 % under 15 mdr. 73,3% 67,1% 76,7% Famileretssager 56 % under 3 mdr. 19,8% 21,3% 29,4% 83 % under 6 mdr. 72,9% 63,9% 74,7% Småsagsproces 60 % under 4 mdr. 8,3% 12,3% 18,8% 75 % under 6 mdr. 50,0% 45,1% 57,1% Alm. fogedsager 72 % inden for 2 mdr. 46,3% 52,4% 69,0% 93 % under 4 mdr. 84,4% 84,9% 92,7% Særlige fogedsager 80 % inden for 2 mdr. 69,2% 70,7% 85,3% 96 % under 4 mdr. 95,1% 94,3% 98,2% Betalingspåkrav 55 % inden for 2 mdr. 24,5% 40,9% 72,1% 85 % under 4 mdr. 65,4% 71,6% 91,8% Note: Afgørelsestiden for straffesager, civile sager og fogedsager defineres som antallet af dage (kalenderdage) fra sagen modtages af retten til sagen afgøres. I tabel 8 ses den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i dage for en række sagstyper ved byretterne. Tabellen supplerer oplysningerne om målopfyldelsen ved den enkelte ret og giver samtidig en indikation af, hvilken sagsbehandlingstid, der kan forventes i de enkelte sagstyper.

19 19 Tabel 8. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage for udvalgte sagstyper i 2007 og Alle byretter Resultater i 2008 Dage Gennemløbstider Gennemsnit 5. bedste ret Nævningesager Domsmandssager Sager uden domsmænd Tilståelsessager Alm. hovedfhl. civile sager Hovedforhandlede boligretssager Alle småsager Alle ægteskabssager Alle forældreansvarssager Alm. fogedsager Særlige fogedsager Betalingspåkrav Tvangsauktioner Udvalgte HR-data og årsværksforbrug Tabel 9 neden for viser rettens personaleomsætning samt det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel) i 2007 og Antallet af sygedage pr. medarbejder og personaleomsætningen har betydning for aktiviteten og dermed også for produktiviteten. Til sammenligning kan det oplyses, at det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder i staten i 2007 og 2008 (ekskl. ansatte under socialt kapitel) var henholdsvis 8,4 dage og 7,9 dage. Tilsvarende var den gennemsnitlige statslige personaleomsætning på henholdsvis 15,5 % og 14,7 %. Det hører dog med til billedet, at personaleomsætningen traditionelt har været lav ved domstolene, hvilket tidligere har betydet stabilitet og fastholdelse af et personale med stor erfaring.

20 20 Tabel 9. Udvalgte HR-data. Personaleomsætningsprocent, nettotilgangsprocent samt gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel). Danmarks Domstole i Gennemsnit "5. bedste" byret Personaleomsætning (%) 14,7 20,4 17,4 12,7 Gnst. sygedage pr. medarbejder 8,1 14,9 10,3 6,2 Kilde: Isola3 (Personalestyrelsen) Note: Ved "5. bedste" ret forstås den ret, hvor personaleomsætningen og det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder er det 5. laveste. Danmarks Domstole er af tekniske grunde uden Tinglysningsretten. Tabel 10 neden for viser rettens årsværksforbrug i 2008 fordelt på personalegrupper. I forbindelse med beregningen af rettens produktivitet kan der være foretaget korrektioner i rettens årsværksforbrug. Der kompenseres for barselsorlov mv., dommerfuldmægtige under uddannelse 5, langtidssygdom, indlån 6, udlån 7, en del af organisationsformændenes arbejde, møder i Domstolenes Hovedsamarbejdsudvalg samt udvalg nedsat under dette og øvrige udvalg mv. Derudover korrigeres for eventuelle fejl, der måtte være i kørslen fra ØS LDV (ØkonomiStyrelsens LønDataVarehus). Tabel 10. Årsværksopgørelse i 2008 (inkl. tinglysningsårsværk) for retten med korrektioner af årsværksforbrug. Årsværksforbrug Uddannelses- Barsels- Langtids- Andre Korrigeret efter ØS LDV fuldmægtige orlov sygdom korrektioner årsværksforbrug Jurister 18,35-0,66 0,59-0,12-1,18 16,98 Kontorfunktionærer 53,50-0,02-2,02-0,03 51,43 Elever 3,23 0,00 0,00 0,00 3,22 Ansatte i beskæftigelsesordning mv. 2,89 0,00 0,00 0,00 2,89 Øvrigt personale 4,49 0,00-0,40 0,00 4,09 Samlet for retten 82,45-0,66 0,57-2,53-1,22 78,61 Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme. En del af rettens årsværksforbrug anvendes på generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Endvidere er der i 2007 og til dels i 2008 anvendt betydelige ressourcer til at implementere domstolsreformen. Tabel 11 nedenfor angiver rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration, hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde mv. 5 Der fratrækkes 1/3 af uddannelsesfuldmægtigenes årsværksforbrug. 6 Indlån er bistand fra andre retter. 7 Udlån er hjælp til andre retter.

21 21 Tabel 11. Rettens årsværksforbrug til ledelse, administration, hjælpefunktioner og arbejde med domstolsreformen (LedAdm mv.). Tinglysningsårværk er trukket rent ud inden beregningen. Alle byretter LedAdm mv. - heraf reform - LedAdm mv. Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 2,83 2,23 17,8% 15,86 13,1% 0,14 0,48 16,95 0,9% ###### 2,9% 67,68 48,8 16,4% 11,6% ####### ###### Kontorfunktionærer 7,44 8,60 19,6% 37,87 20,6% 0,72 0,05 41,77 1,9% ###### 0,1% 209,26 193,4 24,4% 21,8% ####### ###### Elever 1,42 0,84 41,9% 3,40 25,9% 0,01 0,00 0,00 0,2% 340,1% - 15,16 12,3 26,7% 14,8% 5679,3% ###### Beskæftigelsesordning mv. 1,40 1,34 70,9% 1,97 56,1% 0,00 0,00 0,00-0,0% - 23,77 26,2 58,5% 55,3% 4062,1% ###### Øvrigt personale 4,60 3,90 100,0% 95,4% 4,60 0,16 0,20 4,091 3,4% 460,4% 4,9% 81,11 89,4 97,7% 89,5% 8301,3% ###### Samlet for retten 17,70 16,90 27,8% 24,7% 1,03 0,73 1,7% 1,2% 396,98 370,2 27,4% 24,1% Tabellen giver mulighed for at sammenligne rettens årsværksforbrug vedrørende opgaver, der skal understøtte den direkte sagsbehandling, i forhold til gennemsnittet for byretterne. Det er svært at sige præcis, hvor stor procenten til generel ledelse og administration mv. skal være. Procenten kan være for lille, således at der ikke er tilstrækkelig overordnet styring af retten, men den kan også være for stor, således at der anvendes årsværk, der ikke tilfører værdi i forhold til at understøtte den direkte sagsbehandling. Tabel 12 viser det direkte årsværksforbrug for de enkelte personalegrupper i forhold til bestemte sagsområder. Endvidere viser tabellen, hvor mange årsværk, der samlet er medgået til opgaveløsningen på de enkelte sagsområder i Tabel 12. Rettens årsværksforbrug på de enkelte sagsområder, samt procent i forhold til samlet årsværksforbrug. Straf Civil Foged Skifte Notarial Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 5,16 30,4% 4,91 29,0% 1,98 11,7% 2,40 14,2% 0,00 - Kontorfunktionærer 5,94 14,2% 6,87 16,4% 11,70 28,0% 7,41 17,7% 1,09 2,6% Elever 0,18 5,4% 0,23 7,3% 1,23 38,1% 0,69 21,5% 0,06 1,8% Beskæftigelsesordning mv. 0,00-0,00-0,04 1,6% 1,01 42,2% 0,00 - Øvrigt personale 0,04 0,9% 0,04 0,9% 0,04 0,9% 0,04 0,9% 0,00 - Samlet for retten 11,31 17,1% 12,05 18,2% 14,99 21,9% 11,54 16,9% 1,15 2,6%