Tjekliste for Forebyggelsespakke vedr. Tobak G: Grundniveau U: Udviklingsniveau

Transkript

1 Tjekliste for Forebyggelsespakke vedr. Tobak G: Grundniveau U: Udviklingsniveau Anbefaling U Røgfri matrikel Alle kommunens ejendomme gøres røgfri indendørs og udendørs. ØPU 1

2 Tjekliste for Forebyggelsespakke vedr. Alkohol G: Grundniveau U: Udviklingsniveau Anbefaling TIDLIG OPSPORING G Handlevejledninger Kommunen udarbejder handlevejledninger til frontpersonale med fokus på spørgeguides til en kort opsporende samtale om alkoholvaner og henvisning til rådgivning og behandling. Handlevejledningen til den pædagogiske sektor omfatter hensigtsmæssigt retningslinjer for samarbejde og underretning til socialforvaltningen samt retningslinjer for, hvordan institutionen kan støtte børn, der belastes af forældres alkoholproblemer. I.K. deltager i et vestegnsprojekt. Det anbefales, at der arbejdes videre med området frem mod SSU 2

3 Tjekliste for Forebyggelsespakke vedr. Fysisk aktivitet G: Grundniveau U: Udviklingsniveau Anbefalinger G Kommunal politik Kommunen indarbejder fysisk aktivitet i sundhedspolitikken med det formål at: Fysisk aktivitet integreres i kommunens øvrige politikker og planer på tværs af forvaltninger. Opstille specifikke mål for borgernes fysiske aktivitet både i den overordnede politik for fysisk aktivitet og i kommunens øvrige politikker og planer. Udarbejde strategier for implementering af fysisk aktivitet i offentlige institutioner som dagtilbud, folkeskoler, skolefritidsordninger, fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsuddannelser, døgninstitutioner, hjemmeplejen og plejehjem. Udarbejde strategier for implementering af fysisk aktivitet i offentlige institutioner som dagtilbud, folkeskoler, skolefritidsordninger, fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsuddannelser, døgninstitutioner, hjemmeplejen og plejehjem. Fremme aktiv transport. Det kan fx ske ved at vedtage lokalplaner og gennemføre anlægsprojekter med målet om at skabe et sammenhængende cykelsti- og fodgængernetværk. Det kan også indebære en omprioritering af driftsmidler til snerydning, saltning og udbedring af huller i belægningen, der sikrer bekvemme, trafiksikre transportløsninger for cyklister og fodgængere. Inspiration til handling: Guide til planlægning af kommunale forebyggelsesindsatser, samt Idékatalog for cykeltrafik 2012 og Motionsslangen Nykøbing Falster. Der henvises til den eksisterende sundhedspolitik. Det anbefales ikke, at der arbejdes videre med området. Alle G Fysisk aktivitet på tværs af forvaltningsområder Indsatsen til fremme af fysisk aktivitet koordineres på tværs af forvaltningsområderne, så fysisk aktivitet bliver en integreret del af indsatser på andre områder. Inspiration til handling: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kommunerne tager udgangspunkt i materialet Sundhed på tværs. Alle U Strategi for brug af fysiske omgivelser Ved etablering af eksempelvis rekreative arealer, legepladser og bymiljøer udarbejdes en strategi for, hvordan området skal bruges. TBU/ KMU Skoler, skolefritidsordninger, fritidsklubber og ungdomsklubber G Strategi for idrætsundervisning Skolen udformer en overordnet strategi for idrætsundervisningen, der bl.a. fokuserer på, at alle elever hyppigt er fysisk aktive med høj intensitet. BU 3

4 U Stillesiddende tid i skolefritidsordning og klubber Skolefritidsordninger, fritidsklubber og ungdomsklubber har ved udarbejdelsen af en fysisk aktivitetspolitik særlig fokus på omfanget af stillesiddende tid brugt på mobiltelefon, spilkonsoller og computer. Inspiration til handling: Politik for bevægelse i kommuner og skoler et inspirationsmateriale til teori og praksis. Og 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer. BU/ KIU INFORMATION OG UNDERVISNING U Oversigt over organiserede og uorganiserede aktiviteter Kommunen har en let tilgængelig oversigt over muligheder for organiseret og uorganiseret fysisk aktivitet, som kan benyttes af borgere, fagpersoner, institutioner og virksomheder. ØPU 4

5 Tjekliste for Forebyggelsespakke vedr. Mental Sundhed G: Grundniveau U: Udviklingsniveau Anbefalinger G Kommunal politik for mental sundhed som en del af sundhedspolitikken Kommunen udarbejder en tværgående politik for mental sundhed som en integreret del af sundhedspolitikken. Politikken kan indeholde vedtagne mål og planer for en indsats til fremme af mental sundhed for børn og unge, voksne/ældre samt sårbare og udsatte borgere. Politikken er flerstrenget og kan omfatte indsatserne i forebyggelsespakkens grundniveau. G Tværgående kommunal indsats Fremme af mental sundhed foregår som en tværgående indsats i kommunen med en fast forankring og tydelig ansvarsplacering. I.K. er dækket ind via sundhedspolitikken og børnepolitikken, dermed er der ikke behov for særskilt politik. Det anbefales ikke, at der arbejdes videre med området. SSU ØPU TILBUD U Integration af mental sundhed i kommunens øvrige sundhedsindsatser Ved iværksættelse af kommunale indsatser omkring sundhedsadfærd overvejes om indsatsen samtidig bidrager til at fremme mental sundhed fx ved at styrke sociale netværk, handlekompetencer samt tillid og fællesskab i lokalområder. Ligeledes anvendes indsatsers effekt på mental sundhed som kvalitets- og dokumentationsparameter. Specielt vil indsatser til fremme af fysisk aktivitet og alkoholforebyggelse ofte samtidig have positive effekter på den mentale sundhedstilstand. Inspiration til handling: Trivselsindekset WHO-5 afprøves i øjeblikket som et redskab til at måle trivsel i kommunale sundhedsindsatser. Trivselsindekset og guide til anvendelse vil kunne findes på i løbet af Trivselsindekset findes på: ØPU 5

6 TIDLIG OPSPORING U Adgang til socialrådgivere i dagtilbud og skoler Adgang til socialrådgivere i dagtilbud og på skoler kan fremme en tidlig indsats omkring børn og familier med behov for særlig støtte. Inspiration til handling: Socialstyrelsen har gennemført projektet Socialrådgivere i dagtilbud. Læs mere på Samme sted er der ligeledes information om tværfagligt samarbejde som en del af Barnets Reform. ØPU 6

7 Tjekliste for Forebyggelsespakke vedr. Seksuel Sundhed G: Grundniveau U: Udviklingsniveau Anbefaling G Kommunal politik for seksuel sundhed Kommunen indarbejder seksuel sundhed med konkrete mål for indsatserne som del af en kommunal sundhedspolitik. U Koordinerende funktion Koordination kan hensigtsmæssigt ske med henblik på at sikre overblik i forhold til indsatser, udfordringer, centrale kampagner, samt samarbejde med andre aktører. Samarbejde med sex & samfund. Proces i gang i BSC. Det anbefales, at der arbejdes videre med området. Jr. ovenstående kommentar. SSU SSU TIDLIG OPSPORING U Klamydiaopsporing Kommunen kan i samarbejde med regionen planlægge særlige indsatser med henblik på at opspore, teste og behandle personer, der er smittede med klamydia. I den forbindelse viser erfaringer, at hjemmeprøvetagning via internettet har økonomiske fordele og resulterer i, at man får fat i flere smittede. Indsatsen kan indgå i sundhedsaftalen mellem kommune og region. Inspiration til handling: Hjemmeprøvetagning via internettet er bl.a. afprøvet i Københavns Kommune i samarbejde med Sex & Samfund. BYR 7

8 Tjekliste for Forebyggelsespakke vedr. Hygiejne G: Grundniveau U: Udviklingsniveau Anbefaling G Hygiejnepolitik Kommunen udarbejder, vedtager og følger løbende op på en hygiejnepolitik, som en del af kommunens sundhedspolitik. Inspiration til handling: Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for sygehuse har en hygiejnestandard (afsnit ), der bl.a. beskriver, hvad en hygiejnepolitik kan indeholde. Se også DDKM for kommunernes standard (afsnit ) om infektionshygiejne En hygiejnepolitik anbefales som minimum at omfatte: Organiseringen af hygiejne i kommunen og samarbejdsrelationer. Overordnede mål og ansvarsfordeling. Prioriterede indsatsområder (målgrupper og arenaer, herunder særligt sårbare borgere). Henvisning til generelle infektionshygiejniske retningslinjer. Forebyggelse og håndtering af spredning af resistente eller særligt alvorlige og smitsomme mikroorganismer i samarbejde med den regionale IHE. Kompetenceudvikling. Formidling af politikken til kommunale institutioner og arbejdspladser. G Handleplaner for kommunale institutioner og arbejdspladser Med afsæt i hygiejnepolitikken udarbejdes handleplaner for kommunens arbejdspladser og institutioner, herunder skoler, i forhold til at sikre god hygiejne. I.K. følger retningslinjer iht. Sundhedsloven, dermed er der ikke udarbejdet hygiejnepolitik. Samarbejdet med hospitalerne og Regionen er organiseret. Det anbefales ikke, at der arbejdes videre med området. Jf. kommentar ovenfor. Alle Alle Arbejdspladser: U Fleksible arbejdspladser Kommunen kan med fordel have en arbejdspladspolitik, der muliggør, at forældrene kan tage sig af pasningen af deres syge børn med infektioner hjemme, fx ved at tilbyde mulighed for fleksible arbejdspladser og arbejdstider, hjemmearbejdspladser mv. ØPU 8

9 INFORMATION OG UNDERVISNING G Undervisning af børn og unge Børn i dagtilbud og skoler får undervisning i korrekt håndhygiejne og forebyggelse af infektioner. Indsatsen kan med fordel følges op af årlig selvkontrol. Inspiration til handling: Ideer til at arbejde med håndhygiejne i dagplejen, søg på hygiejne. e-bug, et undervisningsmateriale til skoler om mikroorganismer, hygiejne og brug af antibiotika til mellem og udskolingstrinet, Hvad er der på dine fingre? En undervisnings-dvd om håndhygiejne, søg på hygiejne. Miljø og sundhed for børn og unge. Inspirationskatalog til kommunerne 2007 fra Sundhedsstyrelsen, Faghæfte 21. Fælles mål. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, Opgradere personale, kommunelæge klæde personale på. Det anbefales, at der arbejdes videre med området. BU/ SSU 9

10 Tjekliste for Forebyggelsespakke vedr. Indeklima Anbefaling U Udbredelse og styrkelse af indeklimaindsatsen Kommunerne arbejder for en højere kvalitet på indeklimaområdet end den, bygningsreglementet stiller krav om, fx at benytte byggematerialer og inventar med den lavest mulige afgivelse af forureninger til indeklimaet 6. Derudover kan indeklimaet i flere lokaler end selve undervisningslokalerne undersøges, ligesom man kan forbedre udendørsarealer med henblik på at motivere eleverne til at gå ud i frikvarterer. Indsatsen kan udbredes systematisk til skolerne og uddannelsesinstitutionerne i kommunen. Inspiration til handling: Se de fem klasser i Dansk Standards frivillige klassificering 11. I forhold til udendørsarealer kan der hentes inspiration i forebyggelsespakken om fysisk aktivitet på TBU G Kommunal politik Der indarbejdes et indeklimafokus i kommunens sundhedspolitik og skolepolitik. Politikken kan hensigtsmæssigt omfatte mål for og beskrivelse af: Standard og kvalitet af indeklimaet i kommunens skoler med fokus på undervisningslokaler. Gennemførelse og opfølgning på undervisningsmiljøvurderingerne. Sikring af gode dagligdags rutiner i skolerne med præcisering af læreres og elevers ansvar. Klar ansvarsfordeling blandt skoleaktører, herunder for håndtering af akutte indeklimaproblemer. Formidling, opfølgning og regelmæssig revision af politikken. Hensyn til personer med særlige behov, fx personer med astma eller allergi. Inspiration til handling: Se boksen side 18 om praktiske tiltag til vedligeholdelse af et godtindeklima. Læs mere på og Dansk Center for Undervisningsmiljøs hjemmeside hvor der findes en klasserumsberegner, der kan benyttes til at beregne, hvorvidt lokalet passer til det antal personer, som det anvendes til. Derudover henvises til hvor ledere, lærere og elever kan hente hjælp og inspiration til at sikre et godt arbejds- og undervisningsmiljø i forbindelse med om- eller nybygning af skoler. På findes eksempler på skolepolitikker med udgangspunkt i astma-/allergiområdet. Indeklimafokus indarbejdes ikke i sundhedspolitikken, da det er vedtaget, at politikkerne skal være overskuelige. Samarbejde mellem DTU og kommunelægen vedr. indeklima. Det anbefalet, at der arbejdes videre med området. Alle 10

11 G Handleplaner på kommunale skoler Der udarbejdes handleplaner på kommunernes skoler for at udmønte den kommunale politik vedr. indeklima. Inspiration til handling: Læs mere på samt i anvisningen Energieffektive skoler. Ventilation, lys og akustik fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Derudover kan der hentes inspiration i Arbejdstilsynets Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger 7 og Skolelederforeningen og FOA s Bedre fysisk undervisningsmiljø en vejledning. G Overholdelse af enkle daglige rutiner Gode indeklimarutiner indføres og vedligeholdes på kommunens skoler. G Rådgivning og koordination Skolerne tilbydes rådgivning om indeklima. Det kan være gavnligt, at der sker en koordinering i fx skoleforvaltningen. Koordineringen kan sikre, at der skabes et overblik over organisation, kompetencer, udfordringer og indsatser på området. Indsamling af oplysninger, erfaringer fra kommunens skoler og formidling af gode eksempler kan indgå i dette arbejde, ligesom kommunerne på tværs kan drage nytte af hinandens viden og erfaringer. G Gennemgang af indeklima i skolen Den kommunale sundhedstjeneste tilbyder rådgivning om indeklima og gennemgår indeklimaet systematisk sammen med relevante parter, fx teknisk forvaltning. Således vil indsatser på skoler med det dårligste indeklima kunne prioriteres først. Inspiration til handling: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge samt Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge. BU TBU TBU TBU INFORMATION OG UNDERVISNING G Undervisning af elever Betydningen af godt indeklima indgår i skolernes sundhedsundervisning. Inspiration til handling: Faghæfte 21. Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, der findes på og Ren dag god dag G Inddragelse af brugere Elever, lærere, skolebestyrelse og andre brugere med tæt tilknytning til skolen sikres information om betydningen af et godt indeklima, ligesom der oplyses om skolens handleplan på området, samt hvordan disse personer selv kan medvirke til at forbedre indeklimaet. Skolen informerer forældre om indeklimainitiativer, fx på hjemmeside, ved forældremøder og i elevråd. Inspiration til handling: Ren dag god dag BU BU TIDLIG OPSPORING 11

12 G Håndtering af nye indeklimaproblemer Der foreligger retningslinjer for håndtering af indeklimaproblemer og mistanke herom på de enkelte skoler (i deres handleplaner). Det sikres ligeledes, at alle daglige brugere af skolerne ved, hvordan de kan give deres observationer videre, så indeklimaet kan blive undersøgt både akut og systematisk. Inspiration til handling: Der findes apparater til at måle CO2 i undervisningslokalet. G Skærpet opmærksomhed fra skolesundhedstjenesten og skoletandplejen Skolesundhedstjenesten og skoletandplejen er opmærksomme på mulige indeklimasymptomer og informerer skoleledelsen ved mistanke herom. Skolesundhedstjenesten (kommunallæge og sundhedsplejerske) oftest i samarbejde med teknisk forvaltning inddrages efter behov. Er der mistanke om alvorlige indeklimaproblemer, om miljøfremmede stoffer eller symptomer som følge heraf, skal lægefaglige kompetencer altid inddrages. G Samarbejde med almen praksis om indeklimasymptomer Som et led i samarbejdet med almen praksis, fx med praksiskonsulenter, sættes fokus på tidlig opsporing af symptomer på dårligt indeklima. Der orienteres gensidigt om konkrete indeklimaproblemer på skoler, og når der observeres flere personer fra samme skole med symptomer, der kan skyldes dårligt indeklima. Det anbefales, at der arbejdes videre med området jf. ovenfor. TBU SSU BYR 12

13 Tjekliste for Forebyggelsespakke vedr. Mad og Måltider Anbefaling U Etablering af skolefrugt/grøntordninger Skoler og kommuner kan etablere skolefrugt/grøntordninger, bl.a. kan der søges om EU tilskud, og det er af stor betydning, at elever og forældrebestyrelser inddrages aktivt i planlægning og drift af ordningen. Inspiration til handling: BU U Handleplan for mad og måltider i kommunale ejendomme, herunder idrætshaller Med udgangspunkt i kommunens mad og måltidspolitik udarbejdes lokale handleplaner, som kan have følgende fokusområder 44: Samarbejde med halforpagtere og kantinebestyrere om udbud af kantinedriften med henblik på at gøre den sunde mad til det nemme valg for brugerne. Samarbejde med idrætsforeninger og andre brugere om forpagtningsaftaler med henblik på at fremme sund mad i kommunale kantiner. Forpagtere kan tilbydes uddannelse og vejledning i, hvad sund mad er, og hvordan et sundt cafeteria kan udformes, og salget samtidig sikres. Certificering som nøglehulsmærket spisested kan overvejes 5. Inspiration til handling: Mad i idrætshaller DGI Nordsjælland: Sundere mad i idrætslivet SMIL KIU 13

14 Tjekliste for Forebyggelsespakke vedr. Solbeskyttelse Anbefaling G Solbeskyttelsespolitikker Kommunen indarbejder solbeskyttelse med egne mål for indsatsen i den kommunale sundhedspolitik. Kommunens daginstitutioner, dagplejere, skoler, SFO er, fritidshjem, ungdomsskoler m.m. formulerer og vedtager derudover en solpolitik, der beskriver, hvordan de vil beskytte børn og personale i solen, og hvordan de samarbejder med forældrene omkring solbeskyttelse. Kommunen følger op på institutionernes solbeskyttelse, fx ved at gøre solbeskyttelse til en fast del af tilsynet. Inspiration til handling: Udkast til solpolitik for daginstitutioner, skoler og SFO er findes på (søg på solpolitik ). For inspiration til solbeskyttelse i sundhedspolitikken søg på tjekliste solsikker kommune eller find inspiration i andre solsikre kommuners sundhedspolitik. ØPU G Solsikre legepladser Kommunen vejleder institutioner i solsikker indretning af legepladser og sikrer, at relevante medarbejdere har viden om, hvordan man solsikrer legepladser. Kommunens legepladsinspektion tjekker mulighed for skygge på legepladsen. Inspiration til handling: Find ideer til skygge på legepladsen i Solkampagnens manual Skru ned for solen en guide til en solsikker legeplads på (søg på guide til en solsikker legeplads ), og i publikationen Hygiejne i daginstitutioner. TBU G Solbeskyttelse i by og rum Kommunen sørger for skygge i kommunens parker, offentlige legepladser og andre offentlige arealer. Kommunen tager højde for solsikkerhed i forbindelse med byudvikling, så nyetablerede arealer har skyggemuligheder midt på dagen. Inspiration til handling: Frederikshavn Kommune har vedtaget en solpolitik, der beskriver, at kommunen skal sikre mulighed for skyggesteder i kommunens offentlige udendørsområder og institutioner. Se BYR INFORMATION OG UNDERVISNING G Information til borgere om solbeskyttelse Kommunen oplyser borgerne om risikoen ved for meget UV-stråling, specielt på steder hvor borgerne er særligt udsatte for sol, fx på stranden eller ved udendørsbade. Inspiration til handling: Pjecer og plakater kan bestilles på hvor man også kan finde forslag til tekster og information. Hent dagens UV-indeks på Det vurderes, at I.K.s borgere er dækket ind ved nationa- SSU 14

15 le kampagner. Det anbefales ikke, at der arbejdes videre med området. 15