Krav om nedsivning af tag- og overfladevand...8 Tagvand Overfladevand Dispensation...8

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Resumé Baggrund for tillægget...5 Lovgrundlag Miljøvurdering af tillæg til spildevandsplanen Forhold til anden planlægning Krav om nedsivning af tag- og overfladevand...8 Tagvand Overfladevand Dispensation Ophævelse af tilslutningspligt for tag- og overfladevand Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag Investeringsplan for spildevandsforsyningen Plantillæggets godkendelse og ikrafttræden Tillæggets godkendelse Ikrafttræden mv Referenceliste Bilag...9

3 1 Indledning Klimaændringerne har medført øget og mere intensiv nedbør, og som følge deraf er presset på kloakkerne blevet større. Kommunen modtager derfor også flere og flere henvendelser fra borgere om oversvømmelser efter store regnskyl, senest efter de kraftige regnskyl i august Kommunens strategi for afledning af regnvand skal indgå i den kommende spildevandsplan, som vil blive udarbejdet på baggrund af de statslige vandplaner. Vandplanerne skulle have været vedtaget ved udgangen af 2009, men er forsinket mindst 1 år. Som en start på indsatsen mod de øgede nedbørsmængder har kommunen derfor valgt at udarbejde dette tillæg til den nuværende spildevandsplan. Formålet med tillægget er at fremme nedsivningen af tagvand og overfladevand. Kommunens overordnede handlingsplan for tilpasning til klimaændringerne er beskrevet i kommunens Klima- og energipolitik For at få fastlagt en strategi for klimatilpasning, som kan indgå i den nye spildevandsplan, har kommunen bl.a. iværksat følgende aktiviteter: Kortlægning af områder med risiko for oversvømmelse i forbindelse med kraftige regnskyl og havvandsstigninger. Kortlægning af mulighederne for at reducere risikoen for oversvømmelser ved lokal afledning af regnvand, f.eks. nedsivning eller forsinkelse af regnvandet inden afledning til kloak. Detaljeret analyse af Bistrup-oplandet Kommunen har valgt at fokusere på oplandet til Bistrup renseanlæg både i forhold til følgerne af klimaændringerne og kravene i de statslige vandplaner. Projekt Bistrup En væsentlig grund til at Bistrup er valgt, er at der netop i dette opland har været stor fokus på overløb fra bassinerne i oplandet, idet overløbene sker til meget følsomme vand- og naturområder (Furesøen, Dumpedal og Vaserne). Desuden har der også i dette opland været problemer med oversvømmelser i forbindelse med de seneste kraftige regnskyl. Indenfor kloakoplandet har kommunen valgt 2 områder, hvor der skal udarbejdes forslag til løsninger ved lokal afledning af regnvand. De to områder er området omkring Søndervangen og området omkring søen ved Bistrup Kirke. Her skal der ses på mulighederne for at reducere mængden af regnvand til kloak ved f.eks. at nedsive regnvandet fra større flader. Erfaringerne fra disse områder skal indarbejdes i den nye spildevandsplan. For området omkring Søndervangen foreligger der allerede et forslag til reduktion af regnvandsmængderne til kloak. Kommunen har desuden i 2009 gennemført en omfattende analyse af mulighederne for at mindske aflastningerne fra bassinerne ved Bistrup renseanlæg og det tilhørende opland. 2/15

4 Analysen har omfattet følgende elementer: 1. Afløbssystemet Det er undersøgt, om aflastningerne kan reduceres ved en forbedret styring og udnyttelse af oplandets bassinvolumener. Desuden er de enkelte bassiner gennemgået med henblik på at afdække behov for en teknisk opgradering af bassinerne. Det er endvidere undersøgt, om der med fordel kan etableres yderligere bassinkapacitet nedstrøms i systemet, langs den afskærende ledning i Turistvej eller inde på selve renseanlægget. 2. Renseanlægget Det er undersøgt, om anlæggets hydrauliske kapacitet under regn kan forøges ved mindre tiltag. Det er endvidere undersøgt, om man med fordel kan ombytte vandstrømmene under regn, således at man aflaster renset spildevand til den følsomme recipient Bistruprenden/Furesøen og i stedet pumper det overskydende opspædede (urensede) spildevand til den mere robuste recipient Øresund, der normalt modtager det rensede spildevand gennem Furesø- og Øresundsledningen. 3. Furesø- og Øresundsledningen Det er undersøgt, om kapaciteten af ledningssystemet, der fører det rensede spildevand fra Bistrup til Øresund, kan forøges bl.a. ved opgradering af pumperne i systemet. 4. Planlagte tiltag På baggrund af analysen og vurderingen af den miljømæssige effekt har kommunen besluttet følgende tiltag: a. Der foretages en nærmere analyse af effekterne af en forbedret bassinstyring og/eller etablering af et nyt sparebassin på ca. 600 m3 inde på Bistrup renseanlæg. b. Bassinerne "Abildgårdsparken" og "Dumpedal" moderniseres med automatiske finriste og overløbsmåling. c. På Bistrup renseanlæg ombyttes vandstrømmene under regn, således at renset spildevand aflastes til Bistruprenden, mens overskydende opspædet spildevand pumpes til Øresund. d. Af hensyn til slut-recipienten, Furesøen, installeres forbedret styring af kemikaliedoseringen til fosfor-fjernelse. e. Furesøledningens kapacitet forøges ved udskiftning af renseanlæggets udløbspumper til frekvensstyrede pumper. Desuden ændres pumpestyringen på Vejlesø trykforøgerstation. f. Der foretages en dykkerinspektion af Furesøledningen til konstatering af eventuelle renoveringsbehov på denne. Rudersdal Forsyning har planlagt at gennemføre disse tiltag i løbet af /15

5 Nedsivning af regnvand Mange borgere vil også gerne selv gøre en indsats for at mindske risikoen for oversvømmelser. Forvaltningen modtager f.eks. jævnligt henvendelser fra borgere, der ønsker at nedsive regnvand på egen grund. Imidlertid har der manglet retningslinjer for dette, og der har ikke været mulighed for tilbagebetaling af en del af tilslutningsbidraget. Med det foreliggende tillæg er der åbnet en mulighed for dette i oplandet til Bistrup Renseanlæg. 4/15

6 1.1 Resumé Dette tillæg til spildevandsplanen for er udarbejdet som tillæg til den gældende Spildevandsplan , vedtaget den 28. maj 2008, jf. ref. /1/. Tillægget er udarbejdet for at fremme nedsivningen af tagvand og andet overfladevand. Tillægget omfatter følgende hovedpunkter: 1. Krav om nedsivning af tagvand og andet overfladevand ved nybyggeri og tilbygning i eksisterende fælleskloakerede områder. 2. De fælleskloakerede områder i Bistrup-oplandet udpeges som områder, hvor grundejerne kan udtræde af spildevandsforsyningen for så vidt angår tagvand og andet overfladevand. Hvis en ejendom udtræder for både tag- og andet overfladevands vedkommende kan spildevandsforsyningen tilbagebetale op til 40 % af tilslutningsbidraget. Erfaringerne fra Bistrup-oplandet skal bruges til at vurdere, om grundejere i alle øvrige fælleskloakerede oplande skal have mulighed for at udtræde af forsyningen for så vidt angår tagvand og andet overfladevand med tilbagebetaling af op til 40 % af tilslutningsbidraget. Udvidelse af ordningen vurderes i forbindelse med udarbejdelse af ny spildevandsplan. Med dette tillæg forlænges planperioden for spildevandsplanen samtidig med 1 år, og der er udarbejdet et budget for investeringer på spildevandsområdet i i samarbejde med Rudersdal Forsyning A/S. 1.2 Baggrund for tillægget I Hovedopland Nord (tidligere Birkerød kommune) har det, siden vedtagelsen af et tillæg til spildevandsplanen i 1988, jf. ref. /2/, været et krav, at tagvand skal nedsives ved nybyggeri eller tilbygning i fælleskloakerede områder, med mindre der efter kommunens opfattelse ikke kan tilvejebringes tilfredsstillende nedsivningsforhold. Det har ikke været et krav, at andet overfladevand skulle nedsives. I praksis er andet overfladevand derfor ofte blevet tilledt kloak, f.eks. ved større byggerier med P-pladser. Kravet blev indført for at begrænse aflastningerne fra overløbsbygværker under regn og den vandmængde der skal behandles i renseanlæggene. I Birkerød Kommunes spildevandsplan fra 1996 jf. ref. /3/, blev kravet desuden begrundet med, at tagvandet vil øge grundvandsdannelsen og at udgifterne til kloakrenovering reduceres, idet mulighederne for foring af eksisterende ledninger forbedres ved reduceret kapacitetsbehov. Hvis det forudsættes, at hver grundejer der vælger at nedsive regnvand på egen grund har et befæstet areal på 200 m 2, og det forudsættes at der skal etableres bassin svarende til 50 m 3 pr. ha som er det forventede krav i vandplanerne, så vil hver grundejer spare spildevandsforsyningen for en anlægsudgift til 1 m 3 bassin. Anlægsudgiften for lukkede bassiner varierer mellem og kr. pr. m 3 afhængig af størrelsen og omfanget af maskin- og 5/15

7 el-installationer. Denne udgift er af samme størrelsesorden som den del af tilslutningsbidraget, der kan tilbagebetales til grundejeren. Anlægsudgiften til simple åbne bassiner er meget lavere, men åbne bassiner er svære at indplacere i tæt bebyggede områder. 1.3 Lovgrundlag Tillægget til spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til: 1. Miljøbeskyttelseslovens 32 (lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010). 2. Spildevandsbekendtgørelsens 5, 6, 7 og 11 (bekendtgørelse nr af 11. december 2007). 3. Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. 4a (Lovbekendtgørelse nr. 633 af 07. juni 2010). 1.4 Miljøvurdering af tillæg til spildevandsplanen Tillægget til spildevandsplanen er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). har foretaget en screening af tillægget ud fra de kriterier der er fastlagt i loven. Resultatet fremgår af bilag 1. Screeningen viser, at der vil være en række gavnlige miljømæssige virkninger af realiseringen af tillægget, og ingen væsentlige negative virkninger. Hovedformålet med tillægget - at begrænse mængden af regnvand i kloakkerne - vil overordnet set medføre færre overløb og færre opstuvninger i kloaksystemet. Desuden vil energiforbruget til pumpning og rensning af spildevand formindskes. vurderer på den baggrund, at der ikke er behov for en decideret miljøvurdering af tillægget. 1.5 Forhold til anden planlægning Ifølge miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen skal der redegøres for forholdet til anden planlægning. Forhold til regionplan Tillægget vurderes ikke at være i strid med Regionplan 2005 for hovedstadsområdet eller det efterfølgende landsplandirektiv Fingerplan 2007 for hovedstadsområdets planlægning eller Regional udviklingsplan for hovedstadsregionen fra juni I spildevandsredegørelsen i Regionplan 2005 fastslås således, at de generelle vandressourceproblemer i Hovedstadsregionen nødvendiggør en fortsat øget indsats for, at så stor en del af regnafstrømningen som muligt afledes lokalt. 6/15

8 Enten ved lokal nedsivning, hvis muligt og under hensyntagen til beskyttelse af grundvandet, eller alternativt ved afledning til nærliggende vandløb. Forhold til kommuneplan Tillægget vurderes ikke at være i strid med Kommuneplan 2009 for Rudersdal Kommune, jf. ref. /8/. I kommuneplanens tema om vandløb, søer og kyst er bl.a. nævnt muligheden for at udbrede nedsivning af tagvand for at imødegå de øgede regnvandsmængder på grund af klimaforandringerne. Forhold til vand og naturplaner Tillægget vurderes ikke at være i strid med de kommende statslige vand- og naturplaner, som udarbejdes af de statslige miljøcentre, idet de forventes at ville indeholde krav om reduktion af regnbetingede udledninger til vandløb og søer. Desuden vil øget nedsivning bidrage til en forøgelse af grundvandsressourcerne. Vand- og naturplanerne skulle ifølge den oprindelige tidsplan have været vedtaget ved udgangen af Men på nuværende tidspunkt () er planerne er forsinket mindst 1 år, idet de først nu er udsendt i offentlig høring i 6 måneder inden de kan vedtages endeligt. Herefter skal kommunerne udarbejde handleplaner, som sikrer implementeringen af de statslige planer. Forhold til vandforsyningsplan Tillægget vurderes ikke at være i strid med gældende vandforsyningsplaner jf. ref. /5/ og /6/, og indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, jf. ref. /7/ under forudsætning af at gældende afstandskrav til vandindvindingsanlæg overholdes. Desuden forudsættes, at kommunen enten dispenserer fra kravet om nedsivning eller stiller krav om rensning af overfladevandet inden nedsivning, hvis der er specielle miljøforhold på en ejendom. 7/15

9 2 Krav om nedsivning af tag- og overfladevand I eksisterende fælleskloakerede oplande stilles følgende krav til nedsivning: 2.1 Tagvand Ved nybyggeri og tilbygning i eksisterende fælleskloakerede oplande skal tagvand nedsives. Kravet gælder for byggeri, som kræver byggetilladelse fra kommunen eller skal anmeldes til kommunen i henhold til byggelovgivningen. Kommunen skal ansøges om en nedsivningstilladelse i hvert enkelt tilfælde. Ved udstedelse af byggetilladelse eller kvittering for anmeldelse af byggeri vil nedsivning af tagvand være fastlagt som et vilkår for byggeriet. 2.2 Overfladevand Ved etablering af befæstede arealer ved nybyggeri - eller udvidelse af befæstede arealer ved eksisterende byggeri skal overfladevandet nedsives. Kommunen skal ansøges om en nedsivningstilladelse i hvert enkelt tilfælde. Nedsivningstilladelsen kan indeholde betingelser om rensning af overfladevandet inden nedsivning. Nedsivning via græsrabatter eller fra områder belagt med græsarmeringssten eller tilsvarende kræver dog ikke en nedsivningstilladelse. 2.3 Dispensation Kommunen kan i særlige tilfælde som f.eks. specielle jordbunds-, grundvands- eller andre miljøforhold - give dispensation fra kravet om nedsivning. Nedsivning af tagvand prioriteres højere end nedsivning af andet overfladevand, hvis ikke hele mængden kan nedsives. For ejendomme hvor tagvand og overfladevand ikke kan nedsives, og derfor skal tilsluttes kloakken skal afledningen reguleres ved etablering af et bassin. Krav til bassinstørrelse fastsættes ud fra krav til maksimal befæstelsesgrad/afløbskoefficient i spildevandsplanen, jf. ref. /1/-/4/. Kommunen skal ansøges om en tilslutningstilladelse i hvert enkelt tilfælde. 8/15

10 3 Ophævelse af tilslutningspligt for tag- og overfladevand Indenfor et i spildevandsplanen godkendt kloakopland er grundejeren forpligtet til for egen regning at tilslutte ejendommens spildevand samt tag- og overfladevand, når der er ført stik frem til ejendommens skel. Grundejerne kan dog udtræde af spildevandsforsyningen for så vidt angår tagog overfladevand, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) At spildevandsplanen for det pågældende opland giver mulighed for at udtræde. 2) At der er enighed herom mellem grundejeren og spildevandsforsyningen. 3) At der ikke sker en væsentlig forringelse af spildevandsforsyningens samlede økonomi. 4) At spildevandsforsyningen efter en konkret vurdering i hver enkelt tilfælde skønner, at kloaksystemet fortsat kan fungere teknisk forsvarligt. 5) At kommunen har meddelt tilladelse til alternativ afledning, f.eks. nedsivning. Vedr. punkt 1: ophæver med nærværende tillæg til spildevandsplanen tilslutningspligten i de fælleskloakerede områder i Bistrup-oplandet for tagvand og andet overfladevand. Afgrænsningen af Bistrup-oplandet fremgår af bilag 2. Vedr. punkt 5: Tilladelse til nedsivning af tagvand og overfladevand kan normalt meddeles, hvis følgende forudsætninger er opfyldt: Afledning sker til nedsivningsanlæg, hvortil der ikke afledes andre former for spildevand. Nedsivningsanlægget dimensioneres, placeres og udføres således, at der ikke opstår overfladisk afstrømning eller gener i øvrigt. Afstand til vandindvindingsanlæg, hvortil der stilles krav til drikkevandskvalitet, er mindst 25 meter. Afstand til vandløb, søer eller havet er mindst 25 meter. Afstand til beboelse skal være mindst 2 m. Afstanden bør være mindst 5 m hvis der er kælder. Afstand til udhuse og skel bør være 2 m. Ansøgninger om nedsivningstilladelse behandles af kommunen. Nedsivningstilladelsen kan indeholde betingelser om rensning af overfladevandet inden nedsivning. 9/15

11 4 Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag Hvis en ejendom udtræder for tag- og overfladevand tilbagetaler spildevandsforsyningen op til 40 % af standardtilslutningsbidraget, svarende til kr ,50 inkl. moms i Kommunen og spildevandsforsyningen har aftalt følgende betingelser for tilbagebetaling af tilslutningsbidrag: 1. Ansøgning om udtræden og tilbagebetaling sendes til Ruderdal Forsyning A/S der behandler alle ansøgninger individuelt. 2. Alt tag- og overfladevand skal håndteres på egen grund. Der må ikke etableres overløb til kloak. 3. Der skal foreligge en nedsivningstilladelse fra kommunen. 4. Ansøgningen skal være vedlagt kloaktegning med angivelse af de nødvendige ændringer af ejendommens afløbssystem. 5. Afpropningen mod spildevandsforsyningens ledninger skal udføres af en autoriseret kloakmester. 6. Grundejeren underskriver en aftale mellem grundejeren og spildevandsforsyningen om delvis udtræden af spildevandsforsyningen. 7. Grundejeren har pligt til selv at indberette delvis udtræden af spildevandsforsyningen til BBR. 10/15

12 5 Investeringsplan for spildevandsforsyningen Skemaet herunder angiver spildevandsforsyningens investeringsplan for Beløb i 1000 kr Ledninger Renovering af ledninger Udløbsledninger Nyanlæg Linde Alle Pumpestationer og bassiner Renseanlæg Rundforbi Vedbæk, Bistrup, Sjælsø Øvrige Køretøjer Miljømålsloven 0 0 Sum Investeringsplanen for er udarbejdet af Rudersdal Forsyning A/S. 11/15

13 6 Plantillæggets godkendelse og ikrafttræden 6.1 Tillæggets godkendelse Forslag til Tillæg til Spildevandsplan godkendes af Kommunalbestyrelsen. Spildevandsplanforslaget offentliggøres herefter med oplysning om, at der inden for en frist på mindst 8 uger efter offentliggørelsen er adgang til at kommentere det fremlagte forslag over for Kommunalbestyrelsen. Forslaget sendes samtidig med offentliggørelsen til det relevante statslige miljøcenter under Miljøministeriet (Miljøcenter Roskilde). Kommunalbestyrelsen behandler indkomne bemærkninger og vedtager derefter tillægget endeligt og offentliggør dette. 6.2 Ikrafttræden mv. Tillægget træder i kraft med Kommunalbestyrelsen vedtagelse. For alle øvrige forhold skal Spildevandsplan fortsat fungere som det administrative grundlag for, indtil den statslige vandplan er vedtaget og frem til en ny samlet spildevandsplan for kan være klar forventeligt i løbet af Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 25. maj /15

14 7 Referenceliste /1/ Spildevandplan for. Vedtaget af Ruderdal Kommunalbestyrelse den 28. maj 2008 /2/ Tillæg til spildevandsplan Birkerød kommune. Vedtaget af Birkerød Byråd den 21. september /3/ Spildevandsplan Birkerød Kommune Vedtaget af Birkerød Byråd den 19. februar /4/ Spildevandsplan Hovedopland Syd. Vedtaget af Rudersdal Kommunalbestyrelse den 28. maj /5/ Vandforsyningsplan for Birkerød Kommune. Vedtaget af Birkerød Byråd den 23. oktober /6/ Vandforsyningsplan for Søllerød Kommune. Vedtaget af Søllerød Kommunalbestyrelse den 25. august /7/ Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i oplandet til Birkerød Vandforsyning. Oktober Udarbejdet i samarbejde mellem Frederiksborg Amt, Birkerød Kommune og Birkerød Vandforsyning. /8/ Kommuneplan 2009,. Vedtaget af Rudersdal Kommunalbestyrelse den 24. juni /15

15 8 Bilag Bilag 1 Bilag 2 Screening af tillæg til spildevandsplanen Opland til Bistrup renseanlæg 14/15