12 Miljøgodkendelse. Holmegård. Ansøgning om 12 miljøgodkendelse for Holmegård v. Dan Larsen, Kulagervej 39, 4653 Karise.

Transkript

1 12 Miljøgodkendelse Holmegård Ansøgning om 12 miljøgodkendelse for Holmegård v. Dan Larsen, Kulagervej 39, 4653 Karise.

2 Indhold Resumé og samlet vurdering... 1 Ikke teknisk resumé... 1 Indledning og Baggrund... 3 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger m.v Placering i landskabet Landskabet og planforhold Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold og staldindretning Ventilation Fodring Energi- og vandforbrug Affald Driftsforstyrrelser eller uheld Gødningsproduktion og - håndtering Gødningstyper og mængder Flydende husdyrgødning Forurening og gener fra husdyrbruget Generelt ammoniakkrav Ammoniak og natur Lugt Fluer og skadedyr Transport Støv Støj Lys Påvirkning af arealerne Bedst tilgængelige teknik (BAT) Vejledende BAT-niveau Ammoniakreducerende teknikker Management og egenkontrol Husdyrbrugets ophør... 30

3 1 Resumé og samlet vurdering Ikke teknisk resumé Dan Larsen, Kulagervej 39, 4653 Karise, CVR nr , ønsker at søge om miljøgodkendelse til etablering af en svineproduktion på adressen Pebringevej 1, 4653 Karise. Der er tale om et barmarksprojekt, hvor der søges om etablering af både stalde, foder- og gødningsopbevaringsanlæg. Kontaktperson for bedriften er Teis Lymark, Årgårdsvej 2, 4653 Karise, telefon eller Der søges om en produktion på årssøer samt 500 smågrise (7,3 9 kg) fordelt i to trin, således der i trin 1 søges om etablering af 500 søer og 250 stk. smågrise fra 7,3 9,0 kg, og efterfølgende i trin 2 søges om etablering af yderligere 500 søer og 250 stk. smågrise fra 7,3 9,0 kg, svarende til i alt 232 dyreenheder skema nr I forbindelse med etableringen af anlægget vil der blive oprettet et nyt CHR. Anlægget Begge stalde indrettes med delvist fast gulv. Staldene vil få et areal på i alt ca m 2 med en kiphøjde på ca. 7,5 m og en taghældning på 15 grader. Foderladen får samme kiphøjde, dog med lidt højere sider. Ved placering af staldanlægget er der taget højde for de terrænmæssige forhold. Desuden er der taget størst muligt hensyn til de landskabelige forhold tillige med tilpasset beplantning, udformning samt farve- og materialevalg. Søerne skal være løsgående i både fare- og drægtighedsstaldene. I forbindelse med trin 1 etableres der en foderlade som tilbygning til stald 1. Foruden foderladen etableres en fortank på ca. 290 m 3 med en diameter på ca. 10 m. Hvis afsætning af husdyrgødning ikke sker til Solrød Biogasanlæg, ønskes tillige etableret to gyllebeholdere på hver m 3. I trin 1 opføres den ene beholder og i forbindelse med trin 2 opføres beholder 2 den sydligste. I foderladen vil der blive opført mølleri og 2 stk. udendørs siloer. Størrelsen på siloerne vil svare til ca. 12,4 m i højden og en diameter på ca. 15 m. I forbindelse med etablering af staldanlægget ønskes der etableret en ny til- og frakørselsvej ca. 30 m nord for den eksisterende indkørsel. De eksisterende driftsbygninger vil på sigt blive revet ned og genanvendt som vejmateriale. Husdyrgødning Det er hensigten, at al gylle afsættes til Solrød Biogasanlæg og ikke tages retur. Som alternativ søges der om to gyllebeholdere på hver m 3. Disse vil udelukkende blive opført, hvis ikke aftalen med Solrød Biogas realiseres. Gylllebeholderne vil blive overdækket med fast overdækning. Ammoniak og lugt Ansøger har valgt at anvende gyllekøling med en effekt på 30 % i alle stalde, overdækning af gyllebeholderne og foderoptimering til reduktion af ammoniakafdampningen. Derudover er der valgt delvist spaltegulv med lav ammoniakafdampning. Derved er lovgivningens generelle ammoniakreduktionskrav og de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier overholdt. Husdyrgodkendelseslovens krav vedrørende lugt ved nærmeste nabobeboelse, samlet bebyggelse og byzone er overholdt uden særlige tiltag.

4 2 Arealer Husdyrgødningen fra denne produktion forventes afsat til Solrød Biogasanlæg, der er derfor ikke redegjort for udspredningsarealer i nærværende ansøgning. Ejendommens arealer er desuden miljøgodkendt i forbindelse med svineproduktionen på Ågårdsvej 2. Støj, støv og transport Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige støjgener i forbindelse med den ønskede produktion. I sæsonen er der drift af korntørreri i forbindelse med udendørs kornsiloer. Af andre støjkilder er der primært tale om ventilationsanlægget på stalden samt transporter, idet øvrig foderhåndtering sker indendørs. Moderne ventilationsanlæg er meget støjsvage, og der forventes ikke væsentlig gener for de omkringboende. Transport til og fra anlægget vil ske via nyetableret markvej fra/til Pebringevej. Herfra vil al transport ske via Pebringevej til enten Dalbyvej mod syd eller via Kulagervej mod nord. Der vil ikke umiddelbart ske transport igennem tæt bebyggelse. Der vil til anlægget samlet set komme ca. 360 transporter pr. år, hvilket ikke vurderes at være uforholdsmæssigt mange, set i forhold til produktionens størrelse. Transporter foregår primært indenfor normal arbejdstid, dog kan afhentning af grise til slagteri ske i fra , og i høstperioden vil transporter med korn kunne forekomme hele døgnet. I forbindelse med indblæsning af korn i siloer vil der i en kort periode omkring høst være støv herfra. Resten af tiden foregår korn/foder håndteringen indendørs og i lukkede rørsystemer. Det vurderes derfor, at der ikke vil opstå støvgener for de omkringboende. Opsummering Alt i alt vurderes det, at det ansøgte projekt ikke giver anledning til væsentlige gener for de omkringboende og ej heller for den omkringliggende natur. Alle lovgivningens miljøkrav vedrørende ammoniak og lugt samt anvendelse af Bedst Tilgængelige Teknologi (BAT) er overholdt i projektet via de forskellige miljømæssige tiltag.

5 3 Indledning og Baggrund Dan Larsen, Kulagevej 39, 4653 Karise, søger miljøgodkendelse til en svineproduktion på Holmegård, Pebringevej 1, 4653 Karise, matrikel nr. 1a, Pebringe By, Karise. Ansøger driver i dag en smågrise- og slagtesvineproduktion på Ågårdsvej 2. Med realisering af miljøansøgningen vil ansøger være selvforsynende med smågrise til den eksisterende stald på Ågårdsvej 2. Der er tale om et barmarksprojekt, hvor der søges om etablering af både stalde, foder- og gødningsopbevaringsanlæg. Anlægget opføres i tilknytning til eksisterende bygninger. Inden indsendelse af nærværende ansøgning har ansøger haft besigtiget lokaliteten med Faxe Kommune. Faxe Kommune har anerkendt den ønskede placering og konkret vurderet, at beliggenheden fremstår som et visuelt samlet hele og dermed vurderes at være i tilknytning til det eksisterende byggeri. Der søges om en produktion på årssøer fordelt på to trin, således der i trin 1 søges om etablering af 500 søer og 250 stk. smågrise fra 7,3 9,0 kg, og efterfølgende i trin 2 søges om etablering af yderligere 500 søer og 250 stk. smågrise fra 7,3 9,0 kg, svarende til i alt 232 dyreenheder. Ansøgningen har i husdyrgodkendelse.dk skemanr Der gøres indledningsvis opmærksom på, at der i skema nr formentligt er en fejl i Husdyrgodkendelse.dk. Fejlen fremgår af pkt Påvirkning af natur, hvor den samlede emission fra stald og lager afviger fra det Faktiske ammoniaktab fra stald og lager (kgn pr. år) Videncentret for Landbrug og Patriotisk Selskab er i dialog med Miljøstyrelsen om dette og forventer en løsning umiddelbart efter sommerferien. Hvorvidt fejlen har betydning for de egentlige depositionsberegninger for den omgivende natur, er ikke muligt konkret at vurdere. Men da depositionen ikke vurderes at være problematisk i forhold til de enkelte naturområders sårbarhed, har ansøger valgt at indsende ansøgningen. Ansøger ønsker at gøre brug af 33, stk. 2 i husdyrloven, således nærværende godkendelsen giver mulighed for at etablere husdyrproduktionen i to trin inden for 5 år fra godkendelsestidspunktet. Det er ansøgers ønske, at projektet kan påbegyndes tidligt i foråret 2015 og forventes afsluttet i efteråret 2015, hvorefter driften igangsættes. Biaktiviteter Der findes ingen biaktiviteter på den pågældende ejendom. Alternativer 0-alternativet belyser konsekvensen af, at der ikke etableres en svineproduktion på ejendommen Holmegård. De væsentligste konsekvenser af, at der ikke etableres en soproduktion på ejendommen vil bl.a. være de fysiske, primært fordi der ikke sker en ændring af landskabet i form af opførelse af staldanlæg med tilhørende gyllebeholdere, tanke og siloer. Dertil kommer manglende investeringer og manglende arbejdsopgaver/arbejdspladser som anlægsfasen og driften vil afstedkomme. Endelig vil 0-alternativet ikke føre til en øget produktion af husdyrgødning, øget antal transporter med dyr, foder og gylle/afgasset biomasse. Konsekvensen for den eksisterende produktion på Ågårdsvej kunne blive en lukning af produktionen, idet køb af smågrise bliver for omkostningstungt, og det kan være svært at finde leverandører med den ønskede sundhedsstatus. Der har desuden været alternative overvejelser om, hvorvidt sostalden kunne ligge i forbindelse med det eksisterende anlæg på Ågårdsvej, men dette er fravalgt pga. smittefare mellem afdelingerne med grise og pga. manglende muligheder for at overholde lugtgenegrænser.

6 4 Alternativt har Store Lindevej 2 været undersøgt som en anden mulig placering, men er fravalgt, da der ville blive tale om en fritliggende placering, idet bygningerne er solgt fra, og der ikke i forvejen er den infrastruktur i form af el, m.v., som kræves ved opførelse af et projekt af denne størrelse. Kulturarv Patriotisk Selskab har på vegne af ansøger, i forbindelse med udarbejdelse af nærværende ansøgning om miljøgodkendelse, rettet henvendelse til Museum Sydøstdanmark og bedt om en udtalelse vedrørende Museumslovens 23. Udtalelsen fra museet fremsendes, så snart den foreligger. Arealer Der er i nærværende ansøgning ikke redegjort for arealer, da husdyrgødning forventes afsat til Solrød Biogasanlæg. Lugt I henhold til lugtgenekriterierne overholder den ansøgte produktion de gældende krav i forhold til enkelt bolig, samlet bebyggelse og byzone, uden brug af lugtreducerende teknologi. Ammoniak og BAT Det generelle ammoniakreduktionskrav og BAT-emissionsgrænseværdien er overholdt i ansøgningen. Kravene overholdes ved hjælp af staldsystemet delvist fast gulv, gyllekøling, foderoptimering og overdækning af gyllebeholderne såfremt disse opføres. Resultat af beregninger af ammoniaktab på produktionsniveau ved hjælp af husdyrgodkendelse.dk er ca kg N pr. år. Den vejledende emissionsgrænseværdi for ammoniak er udregnet til kg N pr. år. Derved holder produktionen kravet til BAT for ammoniak. Der er i nærværende ansøgning ikke redegjort for BAT ift. fosfor, da al gylle forventes afsat til Solrød Biogasanlæg. Begrebet BAT handler om løbende at have fokus på ressourceforbrug og optimering inden for rammerne af proportionalitetsprincippet. Fosfor ab dyr er isoleret set ikke et forureningsparametre fra selve anlægsdelen. Den miljømæssige påvirkning sker først i forbindelse med udbringning af husdyrgødningen. Da ansøger ikke påtænker at modtage den afgassede biomasse retur, er der i nærværende ansøgning ikke redegjort for BAT ift. fosfor. Fosfor er en begrænset ressource, som efter afgasning genanvendes som gødningsressource på egnede landbrugsarealer. Indholdet af fosfor i den afgassede biomasse fra Solrød Biogasanlæg er relativt lav, hvorfor fosfor ikke vurderes at ville give anledning til udvaskning. Nitratudvaskning og overfladevand Der er i nærværende ansøgning ingen arealer, hvorfor der ikke er redegjort for udvaskning fra markdriften. Grundvand Den ansøgte produktion er beliggende i OSD og NFI område. Der er ikke udarbejdet en konkret indsatsplan.

7 5 Figur 1 viser områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) Figur 2 Viser nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder.

8 6 Figur 3 Viser indsatsområder Naturstyrelsen (NST) har i forbindelse med kortlægningen af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) udlagt et område i den pågældende mark, hvor staldanlæg m.m. ønskes placeret. Af notatet Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande fra NST oktober 2012, fremgår det, at Vandplanernes retningslinjer 40 & 41 danner grundlaget for anvendelsen af arealer og planlægning indenfor OSD og indvindingsoplande. Som udgangspunkt vurderes det ikke at forudsætte særlige planbehov, da anlægget ikke vurderes at udgøre en potentiel grundvandstruende virksomhed jf. bilag 1 til ovenstående notat. Kommunen anmodes om at sikre, at området er udpeget på et solidt fagligt grundlag for så vidt angår konkret viden om vandskel og strømningsretning. Faxe Kommune har oplyst at der ikke er udarbejdet en konkret indsatsplan for det udpegede indsatsområde. Da der ikke i nærværende ansøgning er medtaget arealer, vurderes husdyrbruget ikke at være i konflikt med NFI- eller ODS udpegninger. Fosfor Der er i nærværende ansøgning ingen arealer, hvorfor der ikke er redegjort for udvaskning fra markdriften. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Dette kapitel indeholder en beskrivelse af projektet set i forhold til naboer, natur, landskab, beskyttelseslinjer, vandforsyning, offentlig vej m.m. Ydermere beskrives husdyrbrugets beliggenhed i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger og placering i landskabet med hensyn til landskabelige værdier. 2.1 Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger m.v. Husdyrbruget er placeret i landzone, med ca. 234 meter fra lugtcentrum til nærmeste beboelse, beliggende på Kulagervej 15, der ligger nord/nordøst for det planlagte husdyrbrug. Afstanden fra lugtcentrum til nærmeste bolig i samlet bebyggelse er ca. 417 m nord/nordvest for placeringen, mens afstanden fra lugtcentrum til byzone (Karise) er ca meter sydøst for ejendommen. Generelle afstandskrav

9 7 Krav Afstand Beskrivelse Byzone 300 m >300 m Karise Samlet bebyggelse 300 m >300 m Kulagervej 10 Nabo beboelse 50 m >50 m Kulagervej 15 Kirke - Fredninger - Ca m Ca m Karise Kirke Fredning i nordvest side af Olstrup Skov Beskyttede naturtyper jf m >300 m Overdrev syd for Lille Tårnby 3-områder - Ca. 436 m Vandhul sydvest Ammoniak følsom skov - Ca. 130 m Totterup skov Natura Ikke almene vandforsyningsanlæg Ca m 25 m >25 m Almene vandforsyningsanlæg 50 m >50 m Vandløb herunder dræn 15 m >15 m Søer 15 m >15 m Tryggevælde ådal I forbindelse med etableringen af anlægget vil dræn blive omlagt i det omfang det bliver nødvendigt Offentlig vej 15 m >15 m Pebringevej Privat vej 15 m <15 m Levnedsmiddelvirksomhed 25 m >25 m Ny vej føres direkte fra Pebringevej til foderlade og frem til eventuelle gyllebeholdere Beboelse på samme ejendom 15 m >15 m Stuehus bibeholdes Naboskel 30 m <15 m Der søges om dispensation fra naboskel, da afstanden fra beholder er < 30 m Kirkebyggelinje 300 m >300 m Karise Kirke Sø- og åbeskyttelseslinje 150 m >300 m Skovbyggelinje 300 m <150 m Strandbeskyttelseslinje 300 m >300 m Fortidsminder Ca m Landbrugsbyggeri er ikke underlagt skovbyggelinjen V. Karise Kirke Nærværende ansøgning indbefatter en dispensationsansøgning fra afstandskrav til skel. Afstandskravet på 30 m kan ikke overholdes med den ønskede placering af gyllebeholderne og forudsætter derfor en dispensation for overholdes af afstandskravet. Det anføres, at gyllebeholderne udelukkende forventes opført, hvis og såfremt gyllen mod forventning ikke afsættes til Solrød Biogasanlæg. Umiddelbart er det vanskeligt at placere beholderne andetsteds på grund af terrænstigningen mod nord og potentielle udvidelsesmuligheder af staldene mod syd.

10 8 Jf. nedenstående kortudsnit vurderes det ansøgte husdyrbrug ikke at være i konflikt med hverken den lokale natur eller den internationale natur. Staldanlægget skal opføres inden for skovbyggelinjen. Landbrugsbyggeri i tilknytning til eksisterende byggeri er undtaget fra afstandskravet til skov jf. Naturbeskyttelsesloven, hvorfor det ikke forventes at give anledning til udfordringer, at staldanlægget opføres indenfor skovbyggelinjen. Figur 4 Viser 3 natur og nærmeste beskyttede vandløb som er Storkebæk Figur 5 Viser nærmeste beskyttelseslinjer og beskyttede sten- og jorddiger

11 9 Figur 6 Viser nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde Tryggevælde ådal Figur 7 Blåskravering angiver nærmeste fredning

12 10 Figur 8 Viser Fortidsminder Figur 9 Viser Fosforklasser og nitratklasse 1 (lys blå markering) Figur 10 Viser Potentiel ammoniakfølsom skov

13 11 Figur 11 Viser nærmeste Lokal- og Kommuneplanlagte område Figur 12 Angiver nærmeste Boringer Placering i landskabet De omkringliggende byer i forhold til staldanlægget er: Karise, Karise Olstrup, Pebringe, Store Linde, Kæderup og Tågerup. Se bilag 1 og 2 oversigtskort og plantegning. Anlægget ønskes placeret i tilknytning til ejendom Holmegård, Pebringevej 1, 4653 Karise. Som tidligere beskrevet har det været undersøgt, om det var muligt at placere det nye soanlæg i tilknytning til eksisterende produktion på Ågårdsvej 2, men dette vurderes uhensigtsmæssigt i forhold til lugtgeneafstande. Derudover har det været på tale at placere anlægget på den jord, som oprindeligt tilhørte Store Lindevej 2, men denne placering er fravalgt, da der ville blive tale om en fritliggende produktion, og da infrastrukturen omkring elforsyning ikke umiddelbart er tilstede.

14 12 Ågårdsvej 2 Ansøger anden ejendom Figur 13: Alternativ placering af staldanlæg ved eksisterende smågrise og slagtesvineproduktion Store Lindevej 2 Figur 14: Alternativ placering ved Store Lindevej 2 I forbindelse med udvælgelse af byggefelten har ansøger vurderet, at nærværende placering er bedst egnet i forhold til hensynet til naboer, landskabet og naturen. Landskabet og planforhold Landskabet i Faxe Kommune er et morænelandskab, som har været dyrket og bebygget, siden man begyndte at fælde skov for år siden. Det er formet af den seneste istid for år siden, overvejende let eller stærkt kuperet, men også med store, flade sletteområder Af beskrivelsen af karakterområde 6 fremgår det: Områdets karakter er bestemt af det flade terræn i en højde af ca. 20 meter over havet, der i randen mod nord og øst falder svagt mod Tryggevælde og Stevns Ådale, og i syd stiger let mod Faxe, men ellers fremtræder som en ganske plan flade, der opdeles af småskove og plantninger, særligt i den centrale og vestlige del. Den primære anvendelse er intensiv landbrugsdrift. De karaktergivende landskabselementer består i øvrigt af mange små landsbyer, med Alslev som den største og eneste med en kirke samt husmandssteder og fritliggende ejendomme, helt overvejende som bebyggelse i en ikkedominerende skala, åbne marker og overdrev. De mange, mindre skovområder, de fleste med diger omkring, indgår i samspil med markfelterne og en vejstruktur, der i de centrale dele af området fortsat er præget af historiske ejendoms- og

15 13 udstykningsforhold. Området gennemskæres centralt af vejen mellem Dalby og Karise, der klart afviger fra dette mønster. Også Østbanen gennemskærer området. De østligste delområder, henholdsvis nord og syd for Karise, har let afvigende træk: Der er ingen skove eller husmandsudstykninger, og bebyggelsens tæthed, skala og de tilhørende marker er typisk lidt større end i det øvrige område. Området nord for Karise præges af byens randzone, den gennemskærende østbane og en del større vindmøller. Mål og strategier Landskabskarakteren i området generelt, og de særlige visuelle oplevelsesmuligheder i det åbne flade terræn med skovmosaikkerne skal beskyttes, og karakteren af M1 s oplevelsesrige delområde bevares og styrkes. Karaktergivende træk fra delområde M1 kan med fordel overføres til delområderne M2 og M3. De kulturhistoriske spor i form af landsbyer, husmandssteder og fritliggende ejendomme i ikkedominerende bebyggelsesskala, græsningsfolde og områder med hobbylandbrug i vekselvirkning med småskovene, bør så vidt muligt opretholdes, og karakteren forstærkes, hvor dette kan ske, fx som led i skovrejsning. Områderne syd og nord for Alslev og arealerne ved overgangene til ådalene bør dog friholdes for skov og tæt sammenhængende, højtvoksende levende markhegn af hensyn til indblikket til kirken og udsigtsforhold i øvrigt Planforhold Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2013 har været i høring fra 21. januar til 1. april På ansøgningstidspunktet er den endelige plan endnu ikke vedtaget. Det åbne land Kommuneplanen er med til at sikre en lang række natur- og miljøinteresser i det åbne land, der hele tiden udfordres af byudvikling, landbrug, turisme og andre aktiviteter, som skal indpasses på den mest hensigtsmæssige og bæredygtige måde. Heldigvis er det sådan, at disse umiddelbart modsatrettede interesser ofte kan varetages samtidig gennem dialog og planlægning En af de primære opgaver for planlægningen i det åbne land er at varetage de generelle jordbrugs-, landskabs- og naturinteresser. For hvert af disse emner skal kommunen også udpege og sikre særligt værdifulde områder. Det vil sige områder, hvor hhv. landbrug, landskab eller natur prioriteres særligt højt. I de tidligere regionplaner og i Kommuneplan 2009 var der en tendens til at adskille disse tre emner i hver deres delområder. Det giver delvist mening, når det handler om de særlige områder, men når det gælder de generelle interesser, er de hinandens forudsætninger og ikke mulige at adskille Holmegård er i udkast til Kommuneplan 2013 beliggende i Særligt værdifuldt landbrugsområde, uden for Naturnetværket og uden for Landskabsområder. Området er ikke udpeget til husdyrbrug >500 DE, dette betyder dog ikke, at der ikke kan placeres en husdyrproduktion, så længe husdyrloven overholdes. Ligeledes er området ikke udpeget som potentiel ny natur eller som en del af det økologiske netværk. I udkast til Kommuneplan 2013 er staldanlægget med tilhørende foder- og opbevaringsanlæg ligeledes beliggende uden for herregårds-, landbys- og øvrigt kulturmiljø samt større sammenhængende landskaber. Anlægget placeres heller ikke i bevaringsværdige landskaber eller regionale geologiske interesseområder.

16 14 Retningslinjer - erhvervsbyggeri i det åbne land 1. Nye bygninger til erhverv skal som udgangspunkt placeres i byzonen, men kan i begrænset omfang etableres i kommunens afgrænsede landsbyer, såfremt det ikke indebærer skæmmende oplag eller er til gene for naboerne eller omgivelserne i øvrigt 2. Etablering af erhvervsvirksomheder i landzonen kan ske i overflødiggjorte driftsbygninger samt gamle eksisterende erhvervsbygninger, herunder gamle mejerier og lign. Etablering kan kun ske, hvis ikke væsentlige interesser tilsidesættes 3. Udvidelse af eksisterende erhverv i landzonen kan i begrænset omfang tillades, hvis erhvervet ikke opnår karakter af industri, herunder erhverv med store udendørs oplag; ikke er til gene for de omkringboende; kan indpasses i de lokale omgivelser og ikke tilsidesætter væsentlige interesser 4. Der skal ved etablering og udvidelse af erhverv tages højde for trafikbelastning på det lokale vejnet samt parkering på egen grund Retningslinjer - Kirkeomgivelser 1. Kirkerne skal fortsat sikres en dominerende betydning i forhold til deres omgivelser. Ved væsentlige om- eller tilbygninger af eksisterende bygninger, tekniske anlæg og lignende, skal det sikres, at kirkens betydning for landskabet eller bymiljøet fastholdes 2. De udpegede kirkeomgivelser er områder af særlig betydning for oplevelsen af kirken i lokalområdet, og har derfor en særlig beskyttelse. Kirkeomgivelser er udpeget og angivet på kort Registreringen bruges med henblik på at undgå uheldigt placeret byggeri, tekniske anlæg, skovtilplantning eller andre forhold omkring kirkerne. Yderligere er hele området inden for en afstand af 300 meter fra en kirke omfattet af kirkebyggelinje 3. I forbindelse med landskabelige ændringer, herunder skovrejsning, nedrivninger, væsentlige ombygninger, opførelse af nybyggeri eller tekniske anlæg m.m. inden for kirkeomgivelserne skal det vurderes om nødvendigt i samarbejde med de statsanerkendte museer og de kirkelige myndigheder om kirkens samspil med landskabet eller bymiljøet visuelt sløres eller forringes, og om oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier vil blive påvirket i en grad, der er i strid med de hensyn, kommunen skal varetage Nærværende projekt vurderes ikke at være i konflikt med retningslinjerne for kommende Kommuneplan Anlægget placeres jf. medsendte staldtegninger og situationsplan. Staldanlægget placeres ved eksisterende bygninger. Ved en eventuel etablering af gylletanke vil disse blive etableret i tilknytning til anlægget dog med en afstand, som tillader funktionalitet i form af arbejdsplads til foder- og grisebiler, traktorer, tankbiler m.v. Rundt om hele anlægget vil der blive etableret en kørefast vej. Husdyrhold, staldanlæg og drift Dette kapitel redegør for husdyrbrugets sammensætning, staldindretning, fodring, vand- og energiforbrug samt håndtering af spildevand, regnvand, driftsforstyrrelser og uheld. Husdyrhold og staldindretning Der ansøges om en produktion på årssøer og 500 smågrise i vægtintervallet 7,3 9 kg, svarende til 232 dyreenheder.

17 15 Stald nr. og afsnit Dyretype Staldsystem Vægt Antal dyr Antal stiplader Antal DE 1 Årssøer Smågrise Delvis fast gulv, % Toklima, delvis fast gulv (35 gr./årsso) 7, Årssøer Smågrise Delvis fast gulv, % Toklima, delvis fast gulv (35 gr./årsso) 7, Staldindretning og drift Søerne vil i drægtighedsperioden gå på delvis fast gulv, og i farestalden vil de ligeledes gå på delvis fast gulv. I begge afdelinger vil søerne være løsgående. Managementmæssigt vil der køres holddrift. Det giver et stort antal smågrise pr. fravænningshold. Da det ikke kan undgås, at der skal laves ammesøer, vil der gå en mindre mængde fravænnede grise på ejendommen, indtil disse kan transporteres videre sammen med de øvrige fravænnede grise. Begge stalde vil blive indrettet med en løbe/drægtighedsstald, en farestald og nogle poltestipladser samt et mindre antal stipladser til helt små fravænningsgrise. Staldanlægget vil maksimalt blive ca m 2, med en kiphøjde på 7,5 m høj og med en taghældning på ca. 15 grader. Der vil blive opført to staldbygninger, en på trin 1 og en på trin 2. Ud over produktionsstipladser vil anlægget rumme sygestier og stipladser til ammegrise og stipladser i forbindelse med udlevering af smågrise og søer. Derudover vil anlægget rumme mulighed for foderfremstilling og opbevaring af foder. Al ind- og udlevering vil ske indendørs via fodertilbygningen. Staldene vil blive opført i søsten i lys grå og med gråt eternittag. I forbindelse med staldanlægget vil der ikke blive placeret arbejdslys ved ind- og udlevering. Dog vil der ved indgangen til mandskabsfaciliteterne blive opsat lys, som vil blive etableret i en vinkel, som er orienteret mod jorden således, at lysskæret ikke vil kunne skabe gener for omboende. Det vil blive etableret mandskabsfaciliteter i foderladen, som vil rumme både toilet og bad. I samråd med Faxe Kommune vil der skulle laves en beplantningsplan. Ansøgers ønske er, at der langs den nye til- og frakørselsvej plantes álle-træer. På nordsiden af anlægget stiger terrænet mod Kulager, her vil det evt. være hensigtsmæssigt at plante nogle grupper af egnstypiske arter. Terrænet vil i sig selv virker skærmende for omboende på nordsiden. Det er ikke intentionen at plante store lige rækker af hegn rundt om hele anlægget, men i stedet plante mindre hegn eller grupper, således landskabets karakter bevares og understøttes. Nærmere detaljer udarbejdes i samråd med Faxe Kommune. Det er ansøgers ønske, at projektet kan påbegyndes tidligt i foråret 2015 og forventes afsluttet i efteråret 2015, hvorefter driften igangsættes. Rengøring og desinficering Der sørges for løbende rengøring i staldene, som sikrer en god hygiejne. Mellem hvert hold vaskes ventilatorer og øvrigt staldinventar. Ved vask anvendes iblødsætning, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Der anvendes udelukkende godkendte rengørings- og desinficeringsmidler. I alle stalde, hvor det er påkrævet, er der installeret overbrusningsanlæg af hensyn til dyrevelfærd og for at regulere dyrenes gødningsadfærd. Det har en positiv effekt på begrænsningen af ammoniakafdampning og lugtgener.

18 16 Ventilation Oplysning om ventilationsanlæg, herunder type, kapacitet, antal afkast, afkastenes placering og afkasthøjde: Stald nr. Type (over-, under-, ligetryk, diffust) Kapacitet m 3 /h Antal pr. sektion Placering afkast (KIP/tagflade etc.) Afkasthøjde over tagflade Lufthastighed i afkast 1. Farestald 1. Løbe- /drægtighedsstald Combid diffust Tagflade Ca cm 10,9 m/sek. 1. smågrise Combid diffust Tagflade Ca cm 10,9 m/sek. 2. Farestald 2. Løbe- /drægtighedsstald Combid diffust Tagflade Ca cm 10,9 m/sek. 2. smågrise Combid diffust Tagflade Ca cm 10,9 m/sek. Fodring For at leve op til kravet om BAT, vil der blive anvendt foder med et lavt fosforindhold. Ved at bruge foder med høj fordøjelighed af fosfor og altid anvende blandinger, der er tilpasset grisenes aktuelle behov, sænkes gødningens indhold af fosfor. Til overholdelse af det generelle ammoniakreduktionskrav er der bl.a. indarbejdet en foderoptimering for mængden af råprotein pr. fe. Foderoptimeringen betyder, at der til drægtige søer optimeres til maksimalt 132,4 g råprotein pr. fe. og 133 g råprotein pr. fe. til diegivende søer. Energi- og vandforbrug I dette afsnit beskrives bedriftens energi og vandforbrug, herunder de energisparende foranstaltninger. Energiforbrug på anlæg Forventet forbrug

19 17 Det samlede ansøgte dyrehold forventes at have et elforbrug på ca kwh pr. år. Elektricitet anvendes til ventilation, gyllekøling, kompresser, belysning, korntørreri m.v. Derudover forventes der et energiforbrug på ca kwh pr. år til opvarmning. Energibesparende foranstaltninger Lyset i staldene skal være tændt efter behov og styres af tidsur. Der vil blive opsat LED-lys eller tilsvarende i staldene, som forventes at være tændt i ca. 12 timer i døgnet i vinterhalvåret og ca. 8 timer i døgnet i sommerhalvåret. Tidsrummet kan dog variere. Om natten er lyset slukket. Der vil blive opsat et diffust ventilationsanlæg i farestaldene med frekvensstyring efter multistepprincippet, hvor elbesparelsen kan være helt op til 70 % ift. standardaggregater. For løbe- /drægtighedsstaldene vil der benyttes undertryksventilation via vægventiler, ligeledes med mulitstep-funktion. Anlæggene vil være undertryksanlæg, der er strømbesparende ift. ligetryksventilation. Al ventilation er styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i staldene og elforbruget. Der vil være fokus på overalt i anlægget at anvende lavenergi motorer, således der opnås størst mulig energibesparelse. Ventilatorerne i staldafsnittene vaskes og efterses sammen med det øvrige staldinventar. Herved fjernes snavs m.v.,. der kan yde modstand og forøge strømforbruget. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræog svineproduktion, anvendes der således BAT (eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring, der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation). Vand Vandforsyningen til staldanlægget vil enten blive via kommunalt vandværk eller egen boring. Inden den endelig beslutning træffes, skal der foretages yderligere undersøgelser. Det forventes, at produktionen vil bruge ca m 3 vand årligt. Forbruget er inkl. vand til vask af stalde m.v. Vandbesparende foranstaltninger Vandbesparelse opnås ved drikkenipler, der er placeret over krybber, således evt. spild opsamles. Ved vask af stalde anvendes iblødsætningsanlæg, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) anvendes der således BAT (brug af højtryksrenser, drikkenipler over trug). Idet der er tale om en nyetablering, er der ingen konkrete erfaringstal fra produktionen. Der vil fremadrettet være stort fokus på ressourceforbruget, og vandforbruget vil løbende blive fulgt. Staldene vil ligeledes blive kontrolleret dagligt, og der vil blive udført småreparationer med det samme eller tilkaldes service, hvis der er behov for det. Varme Staldene forventes at skulle opvarmes med overskudsvarme fra gyllekøling som suppleres med varme fra oliefyr eller træpiller efter behov. Der vil ligeledes blive etableret varme i forbindelse med mandskabsrummet. Hvad enten der opstilles en fyringsolietank eller et træpillefyr, vil dette ske efter gældende lovgivning. I forbindelse med vask af stier vil disse efterfølgende skulle tørres via varmekanon i vinterhalvåret.

20 18 Spildevand Der vil i forbindelse med etableringen blive etableret en nedgravet tank. Denne vil blive tømt efter fast tømningsordning med godkendt firma. Spildevand Ledes til Mængde (m 3 ) ansøgt drift Vaskevand Fortank/gyllebeholder 500 Sanitært spildevand Septiktank (kommunal ordning) 100 Der vil ikke skulle etableres en vaskeplads på ejendommen. Al markdrift sker fra anden ejendom, hvorfor der ikke sker håndtering af kemikalier og handelsgødning i forbindelse husdyrproduktionen. På nuværende tidspunkt kan det ikke siges, hvorledes drænene på ejendommen kommer til at blive omplaceret i forbindelse med byggeriet. Det er ansøges ønske, at tagvand kan ledes til dræn og videre til vandløb. Det vurderes ikke at medføre nogen risiko for vandmiljøet, da opholdstiden i drænene vil sikre, at der ikke sker store pludselige udvaskninger af næringsstoffer. Affald Der vil blive opstillet en container til brandbart bladet affald på 6 m 3. Tømning af containere vil ske 4 gange om året efter aftale med autoriseret firma. Kanyler og medicin opbevares i godkendte plastbeholdere indtil bortskaffelse. Medicinrester undgås eller bortskaffes efter dyrlægens anvisninger for de enkelte midler. Døde dyr Afhentning sker en gang om ugen. Døde dyr vil blive opbevaret i container eller under kadaverkappe ved staldanlægget og herfra blive flyttet til kølebrønd placeret på afhentningsplads for enden af ny til-/frakørselsvej ved Pebringevej. Her vil de døde dyr blive afhentet af godkendt firma. Fast affald Affaldstype Opbevaringssted Transportør Mgd./år Spraydåser Kanyler i særlig beholder Tom emballage (papir/pap) Container Plastbeholder (kanyleboks) Container Firma der indgås aftale med Firma der indgås aftale med M Larsen Tom emballage (plast) Container M Larsen EAKkode ISAGkode Ca Max 2 bokse Ca. 24 m 3 /år Ca. 24 m 3 /år

21 19 LED Tomme medicinflasker Lille container Medicinskab i forbindelse med mandskabsfaciliteter Firma der indgås aftale med Firma der indgås aftale med Max 5* Ca *LED-lys til svinestalde er relativ ny teknologi. Det forventes, at teknologien har lang levetid, som er væsentligt længere end lysstofrør. Containeren tømmes efter fast aftaleordning med godkendt firma ca. 4 gange om året. Der forefindes ikke kemikalier til markdrift, da al markdrift sker fra anden ejendom. Hvis der opstilles en tank til fyringsolie, vil denne være af type godkendt mærke, blive placeret på fast gulv uden afløb i foderladen, og hvis det kræves, stilles den i opsamlingsbakke. Driftsforstyrrelser eller uheld I dette afsnit beskrives mulige uheld og risici, beskrivelse af risikominimering samt hvilke gener, eventuelle uheld kan medføre. Mulige uheld Mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift: Brand Uheld i forbindelse med afhentning af gylle Lækage af eventuel gyllebeholder eller påkørsel af tanken Påkørsel af olietank/træpillefyr Beskrivelse af risikominimering Hvis der etableres en gylletank, vil den blive tilmeldt 10 års beholderkontrol. Der vil ved tømning af forbeholderen blive anvendt lastvogn med fastmonteret pumpe. Der vil ikke blive fastmonterede pumper på gyllebeholderne, hvorved risiko for spild/overløb i forbindelse med håndtering af gylle ved udbringning minimeres. Der udarbejdes desuden en beredskabsplan for ejendommen. Da der er tale om en nyetablering, er der flere forhold omkring en konkret beredskabsplan, som er usikre. Faxe Kommune anmodes derfor om, at der fastsættes vilkår om, at der inden for 1 år efter etableringen fremsendes en beredskabsplan. Gødningsproduktion og - håndtering Gødningstyper og mængder Der vil årligt produceres ca tons gylle inkl. vand. Al husdyrgødning afsættes til biogasanlæg. Husdyrgødningen bliver afhentet direkte i fortank af Solrød Biogasanlæg. Såfremt aftalen med Solrød Biogasanlæg ikke kan realiseres, vil der blive opført 2 stk. opbevaringslagre på ejendommen på hver m 3. Beholderne vil blive ca. 4 m høje og ca. 33,6 m i diameter. Dertil kommer gyllekanalerne med en opbevaringskapacitet på ca. 300 m 3 og en fortank

22 20 på 290 m 3, hvilket giver en samlet opbevaringskapacitet på 16 måneder. Se oversigtskort over eventuel placering af gyllebeholdere. Der vil blive etableret fast overdækning på gyllebeholderen, hvilket reducerer ammoniakfordampningen og den samlede lugtpåvirkning fra ejendommen. Flydende husdyrgødning Lager Kapacitet (m 3 ) Overdækning Fortank 290 Gyllebeholdere Fast overdækning Kanaler under gulv 300 Samlet kapacitet Risici og mulige uheld i forbindelse med opbevaringslagerne Gyllebeholderne vil blive tilmeldt den lovpligtige 10-årige beholderkontrol-ordning. I tilfælde af, at gyllebeholderne springer læk, vil ansøger udføre tiltag til minimering af skadernes omfang, afhængig af skadens art og omfang. Herefter vil kommunens miljøvagt blive kontaktet, og dennes retningslinjer vil blive fulgt for yderligere reducering af miljøpåvirkninger. BAT på opbevaringslagre Husdyrgødningen opbevares i traditionel fortank, alternativt også gyllebeholder, begge af beton. beholderne er stabile og kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt beholderenes bund og vægge er tætte der er ingen spjæld, men alt overpumpes via neddykket rør gyllen omrøres kun umiddelbart før tømning/udbringning beholderne vil blive tilmeldt GBK og vil skulle kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen Gyllebeholderen overdækkes med fast overdækning i form af teltdug, som medfører en reduktion i ammoniakfordampningen fra anlægget på 170 kg N pr. år. Samlet set vurderes det, at der anven-

23 21 des BAT med hensyn til gødningsopbevaring jf. referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF). Forurening og gener fra husdyrbruget I dette kapitel vil forurening og gener fra staldanlægget blive beskrevet. Generelt ammoniakkrav Beskyttelsesniveauet for ammoniak omfatter: 1) et krav om begrænsning af ammoniakfordampningen, som gælder for alle husdyrbrug, der skal godkendes efter 11 eller 12, uanset deres lokalisering (det generelle ammoniakreduktionskrav) 2) et krav om maksimal total- eller merdeposition af ammoniak på de beskyttede naturområder, der fremgår af husdyrgodkendelseslovens 7 Til overholdelse af både det generelle ammoniakreduktionskrav og emissionsgrænseværdien er der valgt reference for staldsystem, gyllekøling, foderoptimering og overdækning af eventuelle gyllebeholdere.

24 22 Ammoniakberegning fra husdyrgodkendelse.dk Med de valgte teknikker overholdes det generelle ammoniakreduktionskrav. Ammoniak og natur I forbindelse med ansøgningen er det et krav, at der beregnes merdeposition og totaldepostion af ammoniak til natur. Indsat totaldeposition fra husdyrgodkendelse.dk

25 23 Der gøres indledningsvis opmærksom på, at der i skema nr formentligt er en fejl i Husdyrgodkendelse.dk. Fejlen fremgår af pkt Påvirkning af natur, hvor den samlede emission fra stald og lager afviger fra det Faktiske ammoniaktab fra stald og lager (kgn pr. år) Videncentret for Landbrug og Patriotisk Selskab er i dialog med Miljøstyrelsen om dette og forventer en løsning umiddelbart efter sommerferien. Hvorvidt fejlen har betydning for de egentlige depositionsberegninger for den omgivende natur, er ikke muligt konkret at vurdere. Men da depositionen ikke vurderes at være problematisk i forhold til de enkelte naturområders sårbarhed, har ansøger valgt at indsende ansøgningen. Natura 2000-område Nærmeste Natura-2000 område Tryggevælde ådal, som er betegnet som kategori 1. Der er ikke foretaget konkret ammoniakdepositionsberegning hertil i husdyrgodkendelse.dk, da nærmeste om Natura 2000-område er beliggende >1 km væk. Natur omfattet af 7 Nærmeste beskyttet 7 naturområde svarende til kategori 2 natur er bortscreenet. Der er ikke foretaget ammoniakdepositionsberegning hertil i husdyrgodkendelse.dk, da nærmeste 7-område er beliggende >1 km væk. Kategori 3 natur Beregninger til kategori 3 natur ses af nedenstående skema. Natur, hvor der er regnet ammoniakdeposition til Nr. Kode i husdyrgodkendelse Beskrivelse Merdeposition Totaldeposition Totterup Skov 2,1 kg N/ha/år 2,1 kg N/ha/år Eng sydøst 0,1 kg N/ha/år 0,1 kg N/ha/år vandhul - syd 0,1 kg N/ha/år 0,1 kg N/ha/år

26 24 Figur 15 Naturpunkter hvortil der er regnet ammoniakdeposition Totterup Skov er besigtiget maj 2014, da skoven vurderes at være en ammoniakfølsom skov jf. bilag 3 til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Af besigtigelsesnotatet fremgår det, at det er skovens øvre tålegrænse på 20 kg N pr. ha pr. år, som er grænsen for, hvornår skoven ændrer karakter eller naturindhold. Baggrundsbelastningen i Faxe Kommune er 13,2 kg N pr. ha pr. år. Af beregninger i Husdyrgodkendelse fremgår det, at der sker en merpåvirkning/totalpåvirkning af skoven på 2,1 kg N pr. ha pr. år. Samlet set påvirkes skoven med 15,3 kg N pr. ha pr. år. Foruden beregning til skoven er der regnet ammoniakdeposition til de to nærmeste 3-områder, nemlig et 3 vandhul syd for anlægget og en 3 beskyttet eng ved Pebringe. Vandhuller og enge er ikke omfattet af kategori 3 natur i husdyrgodkendelsesbkg. bilag 3, hvor kravet til ammoniakdeposition maksimalt kan skærpes til 1 kg N pr. ha pr. år. For 3 områder må tilstanden ikke ændres, hvilket vurderes overholdt med en deposition på 0,1 kg N pr. ha pr. år. Depositionen ligger langt under det skrappeste krav for kat. 3 natur i husdyrgodkendelsesbkg. Umiddelbart vurderes anlægget at være placeres uden for 300 m til levesteder, yngle- og rasteområder for Bilag IV-arter, hvorfor det ikke vurderes, at anlægget kan have en negativ påvirkning i forhold til disse. I Totterup skov er der ikke fundet arter omfattet af habitatdirektivet Bilag IV. Lugt Afstandskrav til de forskellige beboelsestyper er beregnet ved hjælp lugtberegning FMK + ny vejledning og husdyrgodkendelse.dk, jf. nedenstående tabel. Af tabellen ses også de målte afstande fra centrum af staldanlægget til nærmeste enkelt bolig, samlet bebyggelse og byzone. I lugtberegningerne medtages hyppighed af rengøring samt udpumpning af husdyrgødning ikke. Det har dog en gavnlig effekt på lugtafgivelsen, når der renholdes hyppigt. Husdyrgødningen er dermed ikke længe nok i stalden, til at der bliver dannet svovlbrinte, hvilket betyder en mindre lugtafgivelse fra staldene.

27 25 Geneafstand minimumskrav Afstand til område Byzone/sommerhusområde 364 m m Samlet bebyggelse 204 m 417 m Enkelt bolig 115 m 234 m Lugtgeneafstandene er beregnet for fuld besætning. Lugtens udbredelse i nærområde afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr og geografisk placering. Disse faktorer indgår i lugtberegningen. I beregningen af geneafstanden indgår øvrige husdyrbrug inden for 300 m af byzone og samlet bebyggelse samt 100 m fra enkelt bolig uden landbrugspligt. Indsat lugtberegning fra husdyrgodkendelse.dk Det fremgår af beregningen på husdyrgodkendelse.dk, at den ønskede produktion overholder lugtgenekravet. Fluer og skadedyr Generelt vil ansøger være opmærksom på bekæmpelse af skadedyr. Der sørges for at opretholde god hygiejne i staldbygninger m.v. på ejendommen for at minimere fluegenerne. Driftsbygningerne holdes løbende rene og pæne. Der vil blive anvendt rovfluer i staldene til bekæmpelse af almindelige fluer i det omfang, der opstår fluegener. Skadedyr bekæmpes generelt i henhold til gældende retningslinjer på området (Institut for Agroøkologi, Århus Universitet). Specifikt mod rottebekæmpelse på ejendommen vil der blive indgået en aftale om forebyggende bekæmpelse med godkendt firma, som vil stå for at opsætte rottekasser.

28 26 Transport Art Antal transporter/år Tidspunkt Afhentning af smågrise Levering af polte Døde dyr Diverse (fragtmand, brændstof m.v.) Råvarer til foder Trin 1: Levering fra Ågårdsvej Trin 2: Eget korn fra mark 40 3 uger i høst Afhentning af gylle Afhentning af søer til slagt Antal transporter i alt pr. år. Maks. 333 Transport til og fra anlægget vil ske via nyetableret markvej til Pebringevej. Herfra vil al transport ske via enten Kulagervej eller Dalbyvej. Figur 16 Viser transportrute

29 27 Støv Det ansøgte staldanlæg forventes kun i meget begrænset omfang at give anledning til støvgener. I forbindelse med påfyldning af korn i siloer kan der dog kortvarigt opstå støvgener. På grund af den store afstand til omboende forventes ingen naboer at blive berørt af støvgener. Al foderblanding sker i lukket foderlade, hvilket minimerer gener. Støj Beskrivelse af støjkilder, driftsperioder og tiltag. Type Kompressor til fodringsanlæg Kompressorer Foderanlæg Blæser til korntørring Kornkøling m. blæs Afhentning af smågrise Driftsperiode Dagligt Dagligt Fordelt over alle dage i hele døgnet Aug-okt Aug - marts 26 læs pr. år Tiltag til begrænsning af støj Kan ikke høres uden for bygningen Kan ikke høres uden for bygningen Placering i lukket rum - støjdæmpende Blæser placeres bag siloer mod staldvæg Blæser placeres bag siloer mod staldvæg Begrænset, da det sker indendørs i indlevering Placering Foderlade/staldbygning Foderlade/staldbygning Foderlade På silo u. afskærmning Indleveringsrum/ramper Afhentning af søer 52 læs pr. år Udleveringsrum/ramper Fodring af svinene Udslusning af gylle Fodring sker jævnt fordelt over døgnet Ca. hver 2. uge Ventilationsanlæg Dagligt Tagflader Ejendommens støjkilder kommer hovedsageligt fra den daglige brug af ventilationsanlægget, transporter til/fra ejendommen og ved foderblanding. Foderblanderen benyttes dagligt i tidsrummet 04 20, og for at begrænse støjen foregår det i et lukket rum. Kompressor og pumper benyttes ligeledes i lukkede rum. Ventilationssystemet er frekvensstyret, hvilket reducerer støjgener, da de kun kører efter behov. Transporter til og fra ejendommen foregår hovedsageligt i dagtimerne, hvilket minimerer generne mht. naboer. Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke forventes at blive et problem for de omkringboende. Der er ikke foretaget støjberegninger eller lignende, idet de nærmeste naboer ligger relativt langt fra bedriften, hvorfor det vurderes, at der ikke vil opstå væsentlige gener. Lys Staldene vil blive opført i søsten i lys grå og med gråt eternittag. I forbindelse med staldanlægget vil der ikke blive placeret arbejdslys ved ind- og udlevering. Dog vil der ved indgangen til mand-

30 28 skabsfaciliteterne blive opsat lys, som vil blive etableret i en vinkel, som er orienteret mod jorden således, at lysskæret ikke vil kunne skabe gener for omboende. Påvirkning af arealerne Denne ansøgning indeholder ikke arealer, da husdyrgødningen afsættes til Solrød Biogasanlæg og ikke tages retur. Bedst tilgængelige teknik (BAT) I dette kapitel redegøres der for de vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak. Samtidig beskrives ammoniakreducerende tiltag, der evt. anvendes for at opholde de gældende krav. Sluttelig beskrives management og egenkontrol for produktionen. Hensigten i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. bygger på forureningsbegrænsningsprincippet, der er beskrevet i lovens 1. Lovens strategi prioriterer forebyggelse højest. Forurening skal først og fremmest forebygges ved anvendelse af renere teknologi, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg. Den forurening, der ikke kan forebygges, skal begrænses mest muligt ved anvendelse af bedst mulige renseteknologi. Ved fremtidige ændringer i produktionsprocesser eller råvarer, hjælpestoffer og produkter, skal der tages højde for mulig forureningsbegrænsning på basis af principper om bedst tilgængelig teknik. Ved godkendelse af husdyrbrug efter loven skal husdyrbruget og godkendelsesmyndigheden i forbindelse med godkendelsen foretage en vurdering af virksomhedens teknologi i forhold til det, som beskrives som Bedst Tilgængelige Teknik (BAT). Vurdering af BAT i forhold til 12 miljøgodkendelser skal ske på følgende områder: 1. Management 2. Fodringsstrategier 3. Staldsystemer 4. Forbrug af vand og energi 5. Opbevaring af husdyrgødning 6. Udbringning af husdyrgødning Vejledende BAT-niveau I maj 2011 er der fra Miljøstyrelsen udsendt nye Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af BAT for slagtesvin på gyllesystemer. BAT-emissionsgrænseværdien for den ansøgte produktion er nedenfor beregnet i overensstemmelse hermed. Normtal for 2013 er anvendt i beregningen. Den vejledende emissionsgrænseværdi for ammoniak for produktionen Emissionsgrænseværdi for det nye IT-ansøgningssystem fra 2011 udsendt efter 10. april 2011: årssøer i nyt staldanlæg: Normtallet er 2,53 kg NH3-N pr. årsso Korrigeret for 35 grise pr. årsso og en afgangsvægt på 7,3 kg: 2,53 + (Fravænnede grise/årsso x (7,3-7,2) x 0,00148) = 2,5352 x årssøer = kg 500 smågrise, i nyt staldanlæg: 0,0366 kg NH3-N pr. produceret gris korrigeret for vægt: ((afgangsvægt indgangsvægt) x 13,77 + 0,1733 x (afgangsvægt-indgangsvægt))/510 = 1,0 kg BAT-emissionsgrænse for den samlede produktion: kg N pr. år.