12 Miljøgodkendelse. Eskildstrup. Ansøgning om 12 miljøgodkendelse for Bregentved Gods ved Frederik Greve Moltke.

Transkript

1 12 Miljøgodkendelse Eskildstrup Ansøgning om 12 miljøgodkendelse for Bregentved Gods ved Frederik Greve Moltke.

2 0 INDHOLD Resumé og samlet vurdering... 1 Ikke teknisk Resumé... 1 Indledning og Baggrund... 2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger m.v Placering i landskabet Landskabet og planforhold Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold og staldindretning Ventilation Fodring Energi- og vandforbrug Affald Driftsforstyrrelser eller uheld Gødningsproduktion og - håndtering Gødningstyper og mængder Flydende husdyrgødning Forurening og gener fra husdyrbruget Ammoniak og natur Lugt Fluer og skadedyr Transport Støv Støj Lys Påvirkning af arealerne Udbringsarealerne Påvirkning af den omkringliggende natur Fosfor Kvælstof til grundvand Bedste tilgængelige teknik (BAT) Vejledende BAT-niveau Ammoniakreducerende teknikker Management og egenkontrol Husdyrbrugets ophør... 33

3 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING IKKE TEKNISK RESUMÉ Bregentved Gods ved Frederik Greve Moltke CVR nr ønsker, at søge om miljøgodkendelse til en produktion på stk. slagtesvin, kg, svarende til 953,33 DE skema nr Ansøgningen omfatter etablering af en husdyrproduktion i et nyt staldanlæg på ejendommen Eskildstrup Hovedgård, Eskildstruvej 39, 4100 Ringsted som tilhører godset. I forbindelse med opførelsen af stalden og foderladen opføres 4 stk. gyllebeholdere, en procestank til forsuring, et forsuringsanlæg, en fortank samt 4 stk. siloer. Det er ansøgers ønske at projektet kan påbegyndes tidligt i foråret 2015 og forventes afsluttet i efteråret 2015, hvorefter driften igangsættes. Ammoniak og lugt Ansøger har valgt at anvende gylleforsuring og overdækning af gyllebeholdere til reduktion af ammoniakafdampningen. Derudover er der valgt delvist spaltegulv med lav ammoniakafdampning. Gylleforsuring reducerer ammoniakafdampningen fra det samlede staldanlæg med 70 %. Derved er lovgivningens generelle ammoniakreduktionskrav og de vejledende BATemissionsgrænseværdier overholdt. På grund af den store afstand er Husdyrgodkendelseslovens krav vedrørende lugt ved nærmeste nabobeboelse, samlet bebyggelse og byzone overholdt uden særlige tiltag. Arealer Der er i nærværende ansøgning ingen arealer, da al husdyrgødning afsættes til biogasanlæg og modtages tilbage i selvstændigt planteavlsbrug. Støj, støv og transport Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige støjgener i forbindelse med den ønskede produktion. I sæsonen er der drift af korntørreri i forbindelse med udendørs kornsiloer. Af andre støjkilder er det primært tale om ventilationsanlægget på stalden samt transporter, idet øvrig foderhåndtering sker indendørs. Moderne ventilationsanlæg er meget støjsvage, og der forventes ikke væsentlig gener for de omboende i lighed med i dag. Transport til og fra anlægget vil ske via eksisterende markvej fra Eskildstrupvej. Herfra vil al transport ske via Eskildstrupvej til enten Haslev Landevej eller via Ladefogedvej til Haslev Landevej. Herved undgås transport igennem tæt bebyggelse. Der vil til anlægget samlet set komme ca transportere pr. år, hvilket ikke vurderes at være uforholdsmæssigt mange, set i forhold til produktionen. Årsagen til at antallet af transportere er på dette niveau er at al husdyrgødning afsættes til biogasanlæg, hvorefter det køres retur til ejendommen til opbevaring. Transporter foregår primært indenfor normal arbejdstid, dog kan afhentning af slagtesvin til slagteri ske i fra , og i høstperioden vil transporter med korn kunne forekomme hele døgnet. I forbindelse med indblæsning af korn i siloer vil der i en kort periode omkring høst være støv herfra. Resten af tiden foregår korn/foder håndteringen indendørs/ i lukkede rørsystemer.

4 2 Opsummering Alt i alt vurderes det ansøgte projekt ikke at give anledning til væsentlige gener for de omboende og ej heller for den omkringliggende natur. Alle lovgivningens miljøkrav vedrørende ammoniak og lugt samt anvendelse af Bedst Tilgængelige Teknik er overholdt i projektet via de forskellige miljømæssige tiltag. INDLEDNING OG BAGGRUND Bregentved Gods ved Frederik Greve Moltke ønsker at søge om miljøgodkendelse til en produktion på stk. slagtesvin, kg, svarende til 953,33 DE skema nr Som dokumentation for undersøgte alternativer indsendes følgende skemaer. Beskrivelse Skemanr. Beliggenhed Teknologi Hovedskema På bar mark Gylleforsuring Fiktivt På bar mark Biologisk luftrenser uden lugtreducering Fiktivt Ved lade Biologisk luftrenser med 70 % ammoniak reduktion og 33 % effekt på lugt Fiktivt Ved hovedbygning Bioloigsk luftrenser med 70 % ammoniak reduktion og 56 % effekt på lugt Ansøgningen omfatter etablering af en husdyrproduktion i et nyt staldanlæg på ejendommen Eskildstrup Hovedgård, Eskildstruvej 39, 4100 Ringsted, som tilhører Godset. I forbindelse med opførelsen af staldanlægget opføres 4 stk. gyllebeholdere med en årlig opbevaringskapacitet på m 3, procestank til forsuring, forsuringsanlæg, fortank på 50 m 3 og et siloanlæg bestående af 4 stk. siloer i forbindelse med foderlade. Siloerne får en maksimal højde på ca. 12,4 m og en diameter på 15 m. Al gylle forsures og bringes efterfølgende til afgasning på et biogasanlæg. Det er hensigtigen, at der i opbevaringsanlægget udelukkende skal opbevares afgasset biomasse. Al opbevaring sker i gyllebeholdere med overdækning. Beholderne etableres i tilknytning til anlægget, dog med en afstand som tillader funktionalitet i form af arbejdsplads til foder- og grisebiler, traktorer, tankbiler m.v. Rundt om hele anlægget vil der blive etabeleret en befæstet plads bestående af stampet stabil grus. Den producerede husdyrgødning afhentes direkte i fortanken og transporteres i lastbiler á 38 t til biogasanlæg og retur til gyllebeholdere. Det er ansøgers ønske at etablere en produktion, som tager hensyn til klima og miljø. Ved forsuring af rågyllen nedsættes ammoniakfordampningen fra stalden med 70 % og skaber et langt bedre arbejdsmiljø. Staldene placeres således, at tagflader vender mod syd, og tagene konstrueres med en stor bæreevne, så det vil være muligt senere at montere solcelleanlæg. Energien fra solcellerne skal på sigt anvendes i forbindelse med drift af stalden, forsuringsanlægget, forderanlægget m.v. Ved overdækning af gyllebeholdere sker der en yderligere reduktion af fordampningen fra lageret med 50 %, dertil kommer at hele stalden etableres med et staldsystem med en lav fordampning. Al rågylle vil som beskrevet blive afgasset. Ved afgasning sker der under iltfrie forhold en bakteriel nedbrydning af organiske stoffer til metan (CH 4 ) og kuldioid (CO 2 ). Processen i et biogasanlæg er i store træk sammenlignelig med den proces, der sker naturligt i sumpe, moser, rismarker og i vommen på drøvtyggere som køer og får. CH 4 er en meget kraftig klimagas, faktisk 22 gange kraftigere end CO 2. Det er derfor vigtigt, at CH 4 bliver brændt af i biogasprocessen og omdannet til CO 2, således der sker mindre skade på klimaet. Årsagen til det er fornuftigt at udnytte CH 4 -

5 3 dannelsen er at udnytte den energikilde, der er i rågyllen, før den anvendes som gødning på marker og for at reducere CH 4 -tabet mest muligt. Anvendelsen af biogas og biomasse i energiforsyningen anses for at være CO 2 neutralt, da den CO 2, som frigives ved produktionen, kan føres tilbage til den CO 2, som de planter der udgør biomassen, har optaget under fotosyntese. Foruden de gavnelige klimeeffekter, bliver den afgassede biomasse mere plantetilgængelig. Det vil sige, at når den afgassede biomasse udbringes på velegnede udbringningsarealer, vil planterne lettere kunne optage næringsstofferne, og der vil efterfølgende være en mindre udvaskning af næringsstoffer til overfladevand og grundvand. Udnyttelse af husdyrgødning, energiafgrøder og organiske restprodukter i biogasanlæg er i tråd med Grøn Vækst-aftalen, som blev vedtaget af Folketinget i 2009, hvor et centralt element er en målsætning om, at 50 pct. af husdyrgødningen kan udnyttes til biogasproduktion i Foruden nærværende ansøgning ansøges der om tilsvarende tre anlæg i Faxe Kommune. Ansøger ønsker med projekterne at bidrage til, at flere smågrise opfedes og slagtes i Danmark, således der sikres arbejdspladser både i primær produktionen og i tilstødende erhverv samt ikke mindst på de danske slagterier. Det er beregnet, at hver produktionssite skaber ca arbejdspladser i hele kæden. I dag transporteres et meget stort antal smågrise ud af landet, hvilket har store økonomiske konsekvenser for Danmark. Ansøger ønsker derfor at placere en slagtesvineproduktion i Ringsted Kommune, for at sikre en forsat levering af slagtesvin til Danish Crown i Ringsted. Den korte afstand skal også ses som fordelagtigt, da transporten over store afstande minimeres. Anlægget placeres jf. medsendte staldtegninger og situationsplan. Placeringen sker på barmark og uden tilknytning til eksisterende bygninger. Placeringen er foretaget i samråd med Ringsted Kommune. Placering ved eksisterende bygninger er ikke mulig, da der er tale om lavbundsarealer og samtidig ligger eksisterende bebyggelse tæt på sårbar natur og naboer. Ud over en placering ved hovedbygningen har en placering, over for hovedbygningen ved en eksisterende ladebygning været analyseret. Denne placering er fravalgt, da den ligeledes er at betragte som et byggeri uden tilknytning til eksisterende pga. adskillelse af Eskildstrupvej samt at anlægget her vil syne meget dominerende og markant ved indsigt fra både Eskildstrupvej og Ladefogedvej. Ringsted Kommune vurderer, at en placering ved eksisterende lade vil betyde, at ejendommen kommer til at brede sig ud i to forskellige retninger med hvert sit udtryk, hvilket ikke er ønskeligt så relativt tæt på hinanden. Ladefogedvejen er omkranset af gamle allé træer, som understøtter oplevelsen af landskabet og indikerer, at man er på vej mod en større ejendom. Netop for at bevare dette landskabsrum og harmonien er placeringen ved eksisterende lade fravalgt. Det er aftalen, at der skal foretages visualiseringer af den valgte placering, hvorefter Ringsted Kommune i samråd med ansøger træffer endelig beslutning om den nøjagtige placering. Efter endelig visualisering og placering af anlægget, vil det være muligt mere uddybende at beskrive anlæggets indpasning i landskabet, beplantning m.v. Staldanlægget vil bestå af tre staldbygninger med i alt 14 sektioner af 555 stipladser svarende til m 2. Derudover vil anlægget rumme sygestier og stipladser i forbindelse med udlevering. Staldene vil blive opført i grå beton elementer og med fibercement tag i grå (B9). I forbindelse med staldanlægget vil der udelukkende blive placeret arbejdslys ved ind- og udlevering. Lyset vil blive etableret i en vinkel, som er orienteret mod jorden således, at lysskæret ikke vil kunne skabe gener for omboende. Foruden arbejdslys vil der blive opsat almindelige arbejdslys ved personaleindgangen. Anlægget betragtes som erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommen Eskildstrup og Bregentved Gods. Bregentved Gods råder over en række forskellige selskaber, ejendomme og aktiviteter. Til

6 4 selve ejendommen Eskildstrup, hvorpå slagtesvineproduktionen ønskes opført, hører der ca. 278 ha. Totalt råder Bregenved Gods over ca ha udspredningsareal og ca ha skov, plus diverse naturarealer og arealer drevet med MVJ aftaler (Miljø Venligt Jordbrug). Med de ønskede produktioner er der taget højde for, at al afgasset biomasse kan afsættes til arealer tilhørende godset. Ved de ønskede produktioner sikres der en forsvarlig sammenhæng mellem antallet af producerede DE og det samlede udspredningsareal. Anlæggets og produktionens størrelse følger strukturudviklingen i landbruget og adskiller sig ikke væsentligt fra andre landbrugsbyggerier. Det bebyggede areal til kvægstalde er ofte langt større og dermed mere markant end nærværende projekt. Store produktionsenheder er en forudsætning for økonomien i produktionen og for at skabe økonomisk råderum til investering i miljøteknologi. Størrelsen pånærværende projektion er søgt optimeret efter fremtidige produktionsstørrelser og af hensyn til, at det må forventes at den fremtidige størrelse so-besætning som i dag er 750 årssøer, vil øges til ca årssøer. Med søer som i gennemsnit får 30 smågrise pr. årsso, vil der skabes sammenhængen mellem leverandør og modtager. Et anlæg til ca. 953 DE eller producerede svin på ca m 2, anses ikke for have karakter af industri lignende byggeri, da der er tale om et anlæg af almindelig nutidig størrelse i antal m 2, som i dets udformning, farve- og materialevalg er tilpasset omgivelserne samt retningslinjerne for landbrugsbyggeri i kommuneplanen. Desuden er den landskabelige placering sket ud fra størst muligt hensyn til landskabet, i en lavning i terrræn og med tilpasset beplantning, udformning samt farve- og materialevalg. Transport til og fra anlægget vil ske via eksisterende markvej fra Eskildstrupvej. Herfra vil al transport ske via Eskildstrupvej til enten Haslev Landevej eller via Ladefogedvej til Haslev Landevej. Herved undgås transport igennem tæt bebyggelse. BIAKTIVITETER Der findes ingen biaktiviteter på den pågældende ejendom. ALTERNATIVER 0-alternativet belyser konsekvensen af, at der ikke etableres en slagtesvineproduktion på ejendommen Eskildstrup, og den nuværende landbrugsdrift fortsættes. De væsentligste konsekvener af, at der ikke etableres en slagtevineproduktion på ejendommen vil være bl.a. være de fysiske, primært fordi der ikke sker en ændring af landskabet i form af opførelse af staldanlæg med tilhørende gyllebeholdere, tanke og siloer. Dernæst vil 0-alternativet få en samfundsmæssig negativ betydning, i form af at de arbejdspladser, projektet forventes at generere, ikke bliver raliseret. Dertil kommer manglende investeringer og manglende arbejdsopgaver/arbejdspladser som anlægsfasen vil afstedkomme. Endelig vil 0-alternativet ikke føre til en øget produktion af husdyrgødning, øget antal transpotere med dyr, foder og gylle/afgasset biomasse. Der er i forbindelse med indsendelse af nærværende ansøgning indsendt to fiktive ansøgninger, hvor placeringen af staldanlægget er lagt på andre lokationer end den ansøgte. Fiktivt skema nr viser placeringen ved hovedbygningen, og fiktiv skema nr viser placering ved ladebygning. Den alternative placeringer ved hovedbygningen er fravalgt på baggrund af, at arealet/området omkring hovedbygningen er lavbundsjord, som ligger tæt på sårbar natur og naboer. Selv med den mest effektive rense teknologi kan kravet om max 1 kg N pr. ha pr. år ikke kunne overholdes til nærmeste potentielt ammoniakfølsomme skov. Den alternative placering ved eksisterende ladebynging overfor hovedbygningen ved Eskildstrupvej er fravalgt, da der her ligeledes er tale om en fritliggende placering, hvor de landskabelige konskekvenser er væsentlige og uhensigtsmæssige. Selv med den mest effektive rense teknologi kan kravet om max 1 kg N pr. ha pr. år ikke kunne overholdes til nærmeste potentielt ammoniakfølsomme.

7 5 Ved de to alternative placeringer er der brug for lugtreduktion i forhold til nærmeste nabo svarende til henholdsvis 33 og 56 % effektivitet. For at kunne reducere lugten så markant, vil det formentligt betyde en tæt på 100 % luftrensningsløsning. I den forbindelse ville der skulle foretages en nærmere konsekvensvurdering af proportionalitetsprincippet, for at vurdere om så markant en luftrensning ville være proportional i forhold til investeringen. Som et fjerde alternativ har en placering tættere på Haslevvej været drøftet med Ringsted Kommune, denne er dog fravalgt pga. smitterisiko fra andre dyretransporter og på grund af landskabet. KULTURARV Bregentved Gods har i forbindelse med udarbejdelse af nærværende ansøgning om miljøgodkendelse rettet henvendelse til Museum Vestsjælland. Museet har udtalt, at der i den konkrete mark ikke er fundet spor af arkæologisk interesse. Formentligt fordi marken/området aldrig har været undersøgt. For at sikre at anlægsarbejdet ikke standses unødigt, vil godset anmode om en konkret udtalelse efter Museumslovens 25, så snart den endelige placering er fastlagt i samråd med Ringsted Kommune. Museets udtalelse fremgår af bilag 5. AREALER Bregentved Gods driver i selvstændigt selskab Bregentved I/S - alle udbringningsarealer tilhørende godset. Det er planen, at Bregentved I/S skal modtage afgasset biomasse retur fra biogasanlægget. I forbindelse med udbringning af afgasset biomasse vil godset i videst muligt omfang etablere pumpeledninger og anvende selvkørende udlæggere. Se kort figur 11. Der er i nærværende ansøgning ikke redegjort for arealer, da al husdyrgødning afsættes til biogas og modtages retur i andet selskab end ansøgers. Levering af afgasset biomasse til Bregetved I/S betrages som et forhold mellem biogasanlægget og anden selvstændig juridisk enhed, hvorfor der ikke i forbindelse med nærværende sag er lovhjemmel til at stille krav om en 16-godkendelse. Der henvises til Helpdesksvar: LUGT I henhold til lugtgenekriterierne i forhold til enkelt bolig, samlet bebyggelse og byzone, så overholder den ansøgte produktion de gældende krav uden brug af lugtreducerende teknologi. AMMONIAK OG BAT Det generelle ammoniakreduktionskrav og BAT-emissionsgrænseværdien er overholdt i ansøgningen. Kravene overholdes ved hjælp af staldsystemet delvist fastgulv, overdækning af gyllebeholdere og gylleforsuring med 70 % effekt. Resultat af beregninger af ammoniaktab på produktionsniveau ved hjælp af husdyrgodkendelse.dk er ca kg N/år.

8 6 Den vejledende emissiongrænseværdi for ammoniak er udregnet til kg N/år. Derved holder produktionen kravet til BAT for ammoniak. NITRATUDVASKNING OG OVERFLADEVAND Der er i nærværende ansøgning ingen arealer, hvorfor der ikke er redegjort for udvaskning fra markdriften. GRUNDVAND FIGUR 1 VISER OMRÅDER MED SÆRLIG DRIKKEVANDSINTERESSER (OSD) FIGUR 2 VISER NITRATFØLSOMMEINDVINDINGSOMRÅDER (NFI) OG INDSATSOMRÅDER. Naturstyrelsen (NST) har i forbindelse med kortlægningen af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) udlagt et område i den pågældende mark, hvor staldanlæg m.m. ønskes placeret. Af notatet Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden æn-

9 7 dret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og invindingsoplande fra NST oktober 2012, fremgår det, at Vandplanernes retningslinjer 40 & 41 danner grundlaget for anvendelsen af arealer og planlægning indenfor OSD og indvindingsoplande. Ansøger har forsøgt at tilstræbe at placere anlægget uden for NFI området. Når den endelige placering er afgjort, i samråd med Ringsted Kommune, efter gennemgang af visualseringer, vil det endeligt fremgå, om hele eller dele af anlægget kommer til at ligge indenfor det udpegede område. Som udgangspunkt vurderes det ikke at forudsætte særlige planbehov, da anlægget ikke vurderes at udgøre en potentiel grundvandstruende virksomhed. Kommunen anmodes om at sikre, at området er udpeget på et solidt fagligt grundlag for så vidt angår konkret viden om vandskel og strømningsretning. FOSFOR Der er i nærværende ansøgning ingen arealer, hvorfor der ikke er redegjort for udvaskning fra markdriften. HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FOR- HOLD Dette kaptiel indeholder en beskrivelse af projektet set i forhold til naboer, natur, landskab, beskyttelseslinjer, vandforsyning, offentlig vej m.m. Ydermere beskrives husdyrbrugets beliggenhed i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger og placering i landskabet med hensyn til landskabelige værdier. 2.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINJER, FREDNINGER M.V. Husdyrbruget er placeret i landzone, med ca. 586 meter fra lugtcentrum til nærmeste beboelse (Eskildstrupvej 17, 4100 Ringsted), der ligger nordøst for det planlagte husdyrbrug. Afstanden fra lugtcentrum til nærmeste bolig i samlet bebyggelse er ca m, mens afstenden fra lugtcentrum til byzone er ca meter (Sneslev)

10 8 Generelle afstandskrav Krav Afstand Beskrivelse Byzone 300 m >300 m Snerslev Samlet bebyggelse 300 m >300 m Nabo beboelse 50 m >50 m Eskildstrupvej 17, 4100 Ringsted Kirke Zone status Fredninger Ca m Beskyttede naturtyper jf m >300 m 3-områder Ca. 542 m Ammoniak følsom skov Natura 2000 Ca. 400 m Ca m Ikke almene vandforsyningsanlæg 25 m >25 m Almene vandforsyningsanlæg 50 m >50 m Vandløb herunder dræn 15 m? Søer 15 m Ca. 71 m Offentlig vej 15 m >600 m Privat vej 15 m >15 m Levnedsmiddelvirksomhed 25 m >25 m Beboelse på samme ejendom 15 m >15 m Naboskel 30 m >30 m Kirkebyggelinie 300 m Ca. 770 m Sø- og åbeskyttelseslinie 150 m Ca. 372 m Skovbyggelinie 300 m Ca. 103 m Strandbeskyttelseslinie 300 m >300 m Fortidsminder Sneslev Landzoner uden for lokalplanlagte områder Placeres uden for fredet område Nærmeste vandhul ligger umiddelbart syd for anlægget. Vandhullet er af ringe naturtilstand og vurderes ikke at være beskyttelsesværdigt. Af den årsag angives nærmeste 3-område som engen nordvest for anlægget ved Fiskemarkshus Skoven nord for anlægget ved Fiskemarkshus Placeres uden for Natura 2000 område I forbindelse med anlægsarbejdet vil dræn blive omlagt og gældende afstandskrav vil blive overholdt. Til vandhuller i marken hvor anlægget ønskes opført er der regnet ammoniakdeposition, men da vandhullerne ikke er A-målsatter og ikke vurderes at være særligt ammoniakfølsomme, er det vurderingen at kravene i husdyrgodkendelsesbkg. bilag 3 ikke skal skærpes til nedre grænseværdi. Der findes ingen synlige fortidsminderinden for byggefeltet

11 9 FIGUR 3 NATUR OG BESKYTTELSESLINIER FIGUR 4 VISER FORTIDSMINDER

12 10 FIGUR 5 VISER FOSFORKLASSE II SOM ER LAVBUNDSAREALER FIGUR 6 VISER POTENTIEL AMMONIAKFØLSOM SKOV

13 11 FIGUR 7 VISER NÆRMESTE LOKALPLANLAGTE OMRÅDE FIGUR 8 ANGIVER NÆRMESTE BORINGER PLACERING I LANDSKABET Se bilag 2 og 3 plantegning og oversigtskort. Anlægget ønskes placeret i det åbne land på et areal tilhørende ejendommen Eskildsturp. Placeringen sker ved den eksisterende vindmølle, som ligledes ejes af Bregetnved Gods. I forbindelse med udvælgelse af byggefelten har Ringsted Kommune været forespurgt og har vurderet, at nærværende placering er bedst egnet i forhold til hensynet til naboer, landskabet og naturen. Det er i udgangspunktet ikke muligt at placere staldanlægget ved hovedparten af det eksisternde anlæg, da selve hovedbygningen med tilhørende driftsbygninger er beliggende tæt på beskyttet

14 12 sårbar natur og på lavbundsjord. Ved placering af staldanlægget ved selve hovedbygningen vil nærmeste nabo, Farendløse Enghave 37, 4100 Ringsted ca. ligge 200 m fra staldanlægget. FIGUR 9: ALTERNATIV PLACERING AF STALDANLÆG VED HOVEDBYGNINGEN En placering her vil i forhold til lugtgenekriteriet kunne overholdes ved hjælp af biologisk luftrenser med en effekt på 56 %, men det vurderes ikke som hensigtmæssigt dels grundet den før omtalte beskyttede natur, og dels er området ved hovedbygningen tillige et lavbundareal, hvilket umuliggør en placering her. Placeringen fremgår af figur 9. Som alternativ til nærværende placering og placering ved hovedparten af det eksisterende anlæg, har en placering ved eksisterende ladebygning, beliggende på Eskildstrupvej lige oven for hovedbygningen, været undersøgt, jf. figur 10.

15 13 FIGUR 10: ALTERNATIV PLACERING AFSTALDANLÆG VED LADEN Anlægget ville ved denne placering ligge umiddelbart i tilknytning til den eksisterende lade, men uden tilknytning til hovedparten af det eksisterende bygningssæt. Placeringen ville ske på den modsatte side af Eskildstrupvej og herved være adskilt fra hovedparten af anlægget og udgøre en fritliggende placering. Adskillelse af en vej, på trods af tilknytning til eksisternde lade, vil ikke få anlægget til at fremstå som et visuelt samlet anlæg. Denne placering er, med anvendelse af lugtreducerende teknologi svarende til 33 %, mulig i forhold til overholdelse af lugt til nærmeste nabo. Ved de to alternative placeringer er der brug for lugtreduktion i forhold til nærmeste nabo svarende til henholdsvis 33 og 56 % effektivitet. For at kunne reducere lugten så markant, vil det formentligt betyde en tæt på 100 % luftrensningsløsning. I den forbindelse ville der skulle foretages en nærmere konsekvensvurdering af proportionalitetsprincippet, for at vurdere om så markant en luftrensning ville være proportional i forhold til investeringen. Af hensyn til kirkeindsigten til Sneslev Kirke er en placering tæt på Eskildstrupvej ikke at foretrække, da indsigten ville forsvinde eller påvirkes væsentligt. De omkringliggende byer i forhold til staldanlægget er: Kagstrup - ca. 2 km nordøst for staldanlægget. Er ved udkast til Kommuneplanen udlagt til blandet bolig og erhverv i landbrugsområde. Ørslev - ca. 4 km nordnordøst for staldanlægget. Farendløse ca. 2 km nord for staldanlægget. Aversi ca. 3 km syd for staldanlægget. Sneslev - ca m vest for staldnlægget.

16 14 LANDSKABET OG PLANFORHOLD Landskabet, hvor staldanlægget ønskes beliggende, er karakteriseret ved transparant til åbent, et intensivt dyrket østdansk morænelandskab med bløde bakker, flere små landsbyer og spredt bebyggelse i landskabet. Den primære arealanvendelse er landbrugsdrift med spredt bebyggelse. Kulturhistorien i landskabet kan spores tilbage til udskiftningen, hvor sturkturen omkring mange landsbyer opstod, hvorved mange af de små jordlodder er udstykket i anden halvdel af 1800-tallet. Naturgrundlaget udgøres i overvejende grad af morænelandskab fra sidste istid med forekomst af døsislandskab. Jordbunden i området, hvor staldanlægget ønskes placeret, består af moræneler med punktvise aflejringer af ferskvandsler, ferskvandstørv samt ferskvandssand. Terrænet er overordnet fladt til svagt blødt. Området, hvor staldanlægget ønskes placeret, er i 10 Ringsted moræneflader med landsbyer og jordbrug, som er en del af landskabsanalysen for Ringsted Kommune, udpeget som et område der kan udvikles. PLANFORHOLD Anlægget placeres i et område, som i Kommuneplanen er udlagt som jordbrugsområde. Retningslinjerne for jordbrugsområder er beskrevet som: Jordbrugsområderne er som hovedregel forbeholdt jordbrugserhvervet Anlæg og bebyggelse, der nødvendigvis må placeres i det åbne land, og som ikke tjener det lokale jordbrugserhverv, skal fortrinsvis lokaliseres i jordbrugsområde Anlæg og bebyggelse skal, i den udstrækning det er muligt, indpasses, så de ikke virker dominerende i forhold til omgivelserne De naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier skal respekteres I afgrænsede landzonelandsbyer kan der under respekt for kulturmiljøer, kirkeomgivelser, øvrige bevaringsinteresser m.v. planlægges for begrænset byggeri til helårsboliger, der understøtter livet i landsbyen og sigter på en afrunding og udfyldning af landsbyen. Der skal tages hensyn til eksisterende erhvervsvirksomheder, herunder jordbrugserhvervets mulighed for fortsat drift. Endvidere skal der tages hensyn til de særlig værdifulde landbrugsområder og til det omgivende landskab Af hensyn til bevarelsen af det stedlige by- og bygningsmiljø, skal det vurderes, om der skal stilles særlige vilkår til udformningen af byggeriet, og om ubebyggede grunde bør bevares på grund af deres historiske fortælleværdi Hvis der er udlagt en reservation af et areal, må der ikke ske en ændring af arealanvendelsen, der kan være i konflikt med formålet af arealreservationen. Det er kommunes overordnede vision, at natur- og kulturmæssige samt landskabelige og geologiske bevaringsværdier skal beskyttes, og at det skal være muligt at benytte landområdet til jordbrug, byggeri, anlæg m.m. samt til rekreative formål

17 15 Jordbrugsområderne er primært områder, der er udpeget som særlig værdifulde landbrugsområder ifølge Jordbrugsanalyse Disse områder er primært forbeholdt jordbrugserhvervet, og antallet af restriktioner over for jordbrugserhvervet er derfor begrænset så meget som muligt. Området er desuden udpeget som værende kulturmiljøområde. Ringsted Kommune har vurderet, at området omkring Eskildstrup ikke er specielt sårbart, og at der samtidig er mulighed for placering af vindmøller. Byrådets mål er at medtænke den kulturhistoriske arv i den fysiske planlægning. Anlægget placeres i et område, som i Kommuneplanen er udlagt som kulturmiljøområde. Kommuneplanens retningslinjer for kulturmiljøer er beskrevet som følger: Kulturmiljøer er væsentlige kulturmiljøer, som enten er kulturhistoriske helheder, enkeltelementer eller strukturer Byudvikling, placering af trafik- og tekniske anlæg, terrænændring o.lign., samt skovrejsning må ikke ske på arealer udpeget som kulturmiljøer, medmindre det kan ske uden at forringe oplevelsen og forståelsen af kulturmiljøet, og der skal vises særlige hensyn over for bevaringsværdier og sammenhænge. Dele af området er udpeget som kirkeomgivelser omkring Sneslev Kirke, som ligger vest for ejendommen i landsbyen Sneslev. Når man kører fra Eskildstrup Hovedgård med vest af Eskildstrupvej er der et flot kig til Sneslev Kirke, som opleves i sammenhæng med herregårdens bygninger og allé. Af hensyn til kirkeindsigten er en placering tæt på Eskildstrupvej ikke foretrække, da indsigten ville forsvinde eller påvirkes væsentligt. Etablering af et husdyrbrug vurderes ikke at falde ind under katagorierne byudvikling, trafik- og tekniske anlæg eller skovrejsning, som ikke kan tillades inden for kulturmiljøudpegningerne. I forbindelse med anlæggelse af staldanlægget forventes der ikke at ske terrænændringer, som vil forringe oplevelsen eller forståelse af kulturmiljøet. Terrænændringer vil udelukkende ske for at indpasse anlægget bedst mulilgt i landskabet og i samråd med Ringsted Kommune. Kommunen har ved indledende møde desuden vurderet, at det bærende element i kulturmiljøet omkring Eskildstrup Hovedgård er alleen, som findes på en del af Ladefogedvej, som går fra Haslevvej op til Eskildstrup Hovedgård. Netop for at bevare oplevelsen og miljøet omkring alleen er en placering ved hovedbygningen og ved den eksisterende ladebygning ikke vurderet egnet. Ringsted Kommunes Kommuneplan 2013 er sendt i fornyet høring og forventes vedtaget inden udgangen af Af Landskabskarakteranalysen som danner baggrund for Kommuneplanen fremgår det at området, hvor staldanlægget ønskes placeret, er udpeget som et omårde, der kan udvikles. HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT Dette kaptiel redegøre for husdyrbrugets sammensætning, staldindretning, fodring, vand- og energiforbrug samt håndtering af spildevand, regnvand, driftsforstyrrelser og uheld. HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING Der ansøges om en slagtesvinbesætning på i vægtintervallet kg, svarende til 953,33 DE.

18 16 Stald nr. og afsnit ST / Stald 1 Dyretype Staldsystem Vægt Slagtesvin Delvis spaltegulv, 25-49% fast gulv Antal dyr Antal stiplader Antal DE kg ,33 STALDINDRETNING OG DRIFT Slagtesvinene vil i de staldanlægget gå på delvis spaltegulv, med % fast gulv. Stalden deles op i 14 sektioner med i alt 555 stiplader i hver sektion, hvilket svarer til et samlet antal stipladser på Staldene vil blive ca m 2, 7,5 m høj og med en taghældning på ca. 15 grader. Ud over produktionsstipladser vil anlægget rumme sygestier og stipladser i forbindelse med udlevering. Staldene vil blive opført i grå beton elementer og med fibercement tag i grå (B9). Foderladen vil blive ca. 12 m høj med en taghældning på ca. 30 grader. I forbindelse med foderlade påtænkes det at etablere en mindre bygning til døde dyr, der er pt. overvejelser omkring, at flytte denne til modsatte side ved sektionen i midten af anlægget. Indlevering af smågrise vil ligeledes ske i tilknytning til foderlade, mens udlevering vil finde sted på modsatte side i forbindelse med sektionen i midten af anlægget. Når den endelige placering er fundet ud fra visualiseringer og i samråd med Ringsted Kommune, vil der blive taget endelig stilling til beplantning. Det er ansøgers ønske, at projektet kan påbegyndes tidligt i foråret 2015 og forventes afsluttet i efteråret 2015, hvorefter driften igangsættes. Rengøring og desinficering Der sørges for løbende rengøring i staldene, som sikrer en god hygiejne. Mellem hvert hold grise vaskes ventilatorer og øvrigt staldinventar. Ved vask anvendes iblødsætning, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Der anvendes udelukkende godkendte rengørings- og desinficeringsmidler. I alle stalde, hvor det er påkrævet, er der installeret overbrusningsanlæg af hensyn til dyrevelfærd og for at regulere dyrenes gødningsadfærd. Det har en positiv effekt på begrænsningen af ammoniakafdampning og lugtgener. VENTILATION Oplysning om ventilationsanlæg, herunder type, kapacitet, antal afkast, afkastenes placering og afkasthøjde:

19 17 Stald nr. Type (over-, under-, ligetryk, diffust) Kapacitet m 3 /h Antal pr. sektion Placering afkast (KIP/tagfl ade etc.) Afkasthøjde, m Lufthastighed i afkast ST / Slagtesvin Combidiffus m³ 4 tagflade 1 m 14 m/s På den nye stald i produktionsstipladserne vil der i alt skulle placeres 56 ventilationsafkast. Afkastene placeres ca. 1 m over tagflade. FODRING For at leve op til kravet om BAT, vil der blive anvendt foder med et lavt fosforindhold. Ved at bruge foder med høj fordøjelighed af fosfor og altid anvende blandinger, der er tilpasset grisenes aktuelle behov, sænkes gødningens indhold af fosfor. ENERGI- OG VANDFORBRUG I dette afsnit beskrives bedriftens energi og vandforbrug, herunder de energisparende foranstaltninger. ENERGIFORBRUG PÅ ANLÆG Forventet forbrug: Det samlede ansøgte dyrehold forventes at have et elforbrug på ca kwh pr. år. Elektricitet anvendes til ventilation, forsuring, kompresser, belysning, korntørreri m.v. Ansøger forventer, at elforbruget bliver lavere end normtal, da der ikke anvendes elvarme i staldene. Energibesparende foranstaltninger Lyset i staldene er tændt efter behov og styres af tidsur. Der er lys i staldene i ca. 10 timer i døgnet i vinterhalvåret og ca. 6 timer i døgnet i sommerhalvåret. Tidsrummet kan dog variere. Mht. lys i staldene er det et todelt system, dvs. i dagtimerne reguleres lysstyrken efter dyrenes behov, og når der er medarbejdere i stalden, kan der tændes ekstra lys. Om natten er lyset slukket. Der vil som beskrevet ovenfor blive opsat combidiffust ventilationsanlæg med frekvensstyring efter multistep-princippet, hvor elbesparelsen kan være helt op til 70 % ift. standardaggregater. Anlæggene vil være undertryksanlæg, der er strømbesparende ift. ligetryksventilation. Al ventilation er styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i staldene og elforbruget. Der vil være fokus på overalt i anlægget at anvende lavenergi motorer, således der opnås størst mulig energibesparelse. Ventilatorerne i staldafsnittene vaskes og efterses sammen med det øvrige staldinventar efter hvert hold grise. Herved fjernes snavs m.v,. der kan yde modstand og forøge strømforbruget. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræog svineproduktion, anvendes der således BAT (eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring, der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation).

20 18 VAND Vandforsyningen til staldanlægget er kommunalt vandværk. Det forventes, at produktionen vil bruge ca m 3 vand årligt. Forbruget er inkl. vand til vask af stalde m.v. Vandbesparende foranstaltninger Vandbesparelse opnås ved drikkenipler sidder over krybber, således evt. spild opsamles. Ved vask af stalde anvendes iblødsætningsanlæg, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) anvendes der således BAT (brug af højtryksrenser, drikkenipler over trug). Idet der er tale om en nyetablering, er der ingen konkrete erfaringstal fra produktionen. Der vil fremadrettet være stort fokus på ressourceforbruget, og vandforbruget vil løbende blive fulgt (ca. en gang om måneden). Staldene vil ligeledes blive kontrolleret dagligt, og der vil blive udført småreparationer med det samme eller tilkaldes service, hvis der er behov for det. VARME Staldende forventes ikke at skulle opvarmes. Der vil blive etableret varme i forbindelse med mandskabsrummet. Varmen forventes at komme fra en varmepumpe. Etableres der på et senere tidspunkt solceller, vil varmepumpen kunne tilkobles solcellerne. Derudover vil stierne i forbindelse med vask skulle tørres via varmekanon. SPILDEVAND Der vil i forbindelse med etaberlingen af anlægget blive etableret enten en opsamlingstank eller et mini rensningsanlæg til håndtering af spildevand fra mandskabsfaciliteter. Bliver der etableret en nedgravet tank, vil denne blive tømt efter fast tømningsordning med godkendt firma, som formentligt vil blive Ringsted Slamsugning. Bliver der etableret et mini rensningsanlæg, vil dette blive drøftet med Ringsted Kommunes spildevandsafdeling forud for realisering. Spildevand Ledes til Mængde (m 3 ) ansøgt drift Vaskevand Gyllebeholder 750 Sanitært spildevand Septiktank (kommunal ordning) 100 Der vil ikke skulle etableres en vaskeplads på ejendommen. Al markdrift sker fra anden ejendom, hvorfor der ikke sker håndtering af kemikalier og handelsgødning i forbindelse husdyrproduktionen. På nuværende tidspunkt kan det ikke siges, hvorledes drænene på ejendommen kommer til at ligge, da de først skal lægges om i forbindelse med byggeriet. Det er ansøges ønske, at tagvand kan ledes til rørlagt vandløb og videre til Lilleå/Vendebæk.

21 19 AFFALD I dette kapitel beskrives affaldsarter, mængder, modtagere, hyppighed for bortskaffelse m.m. DØDE DYR Afhentning sker en gang om ugen. Døde dyr vil blive opbevaret i kølerum med krogehejscontainer enten i tilknytning til foderlade eller til sektion midt i anlægget. Fra dette rum vil der ske en intern transport til plads ved Eskildstrupvej, hvor der ligeledes vil ske kortere opbevaring i kølecontainer/kølebrønd til afhentning af DAKA. FAST AFFALD OG KEMIKALER Alle kemikalier opbevares i aflåst rum uden afløb. Affaldstype Opbevaringssted Transportør Mgd./år Spraydåser Kanyler i særlig beholder Tom emballage (papir/pap) Tom emballage (plast) Lysstofrør og elsparepære Container Plastbeholder (kanyleboks) Container Container Lille container Firma der indgås aftale med Firma der indgås aftale med Firma der indgås aftale med Firma der indgås aftale med Firma der indgås aftale med EAKkode ISAGkode Ca Ca. 2-3 bokse Ca. 300 kg Ca. 300 kg Ca stk Tomme medicinflasker Medicinskab i forbindelse med mandskabsfaciliteter Firma der indgås aftale med Ca Containere tømmes efter fast aftale ordning med godkendt firma. DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD I dette afsnit beskrives mulige uheld og risici, beskrivelse af risikominimering samt hvilke gener, eventuelle uheld kan medføre. MULIGE UHELD Mulige driftsforstyrrelser eller uheld der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift:

22 20 - brand - uheld i forbindelse med afhentning af gyllle - uheld i forbindelse med aflevering af afgasset biomasse - påkørsel af gyllebeholder eller olietank eller anden uheld, der giver anledning til udslip af gylle eller olie. - uheld i forbindelse med pumpning af afgasset biomasse til de omkringliggende marker BESKRIVELSE AF RISIKOMINIMERING Der vil blive udført 10 års beholderkontrol. Der anvendes lastvogn med med fastmonteret pumpe. Der vil ikke blive fastmonterede pumper på gyllebeholderne, herved risikoen for spild/overløb i forbindelse med håndtering af gylle ved udbringning minimeres. Der udarbejdes desuden en beredskabsplan for ejendommen. Da der er tale om en nyetablering, er der flere forhold omkring en konkret beredskabsplan, som er usikre. Ringsted Kommune anmodes derfor om, at der fastsættes vilkår om, at der inden for 1 år efter etableringen fremsendes en beredskabsplan. Den afgassede biomasse pumpes via pumpeledninger. Pumpeledningerne vil ikke bliver lagt permanent ud, men vil være et mobilt anlæg, som kan flyttes rundt til udbringningsarealerne. Pumpen giver max 2 bar tryk, og i rørene vil der max være 10 bar rør. Al udbringning sker ved selvkørende udlægger under opsyn. Formentlig vil maskinstation forestå udbringningen. Se figur 11. Underførelser til pumpeledninger FIGUR 11 UNDERFØRING TIL PUMPELEDNINGER. Hvis der opstilles en tank til fyringsolie, vil denne være af type godkendt mærke, blive placeret på fast gulv uden afløb, og hvis det kræves stilles i opsamlingsbakke.

23 21 GØDNINGSPRODUKTION OG - HÅNDTERING GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER Der vil årligt produceres ca tons gylle inkl. vand. Al husdyrgødning afsættes til biogasanlæg. Husdyrgødningen bliver afhentet direkte i fortank og leveret tilbage til gyllebeholdere i lukkede tankbiler. Der vil blive 4 stk. opbevaringslagre på ejendommen på hver m 3. Der til kommer gyllekanalerne og en fortank på 50 m 3, hvilket giver en samlet opbevaringskapacitet på >9 måneder. Se oversigtskort over placering af gyllebeholdere. Der er endvidere fast overdækning på alle gyllebeholdere, hvilket reducerer ammoniakfordampningen og den samlede lugtpåvirkning fra ejendommen. FLYDENDE HUSDYRGØDNING Der vil årligt blive produceret ca m 3 husdyrgødning. FIGUR 12 BEREGNING AF GØDNINGSMÆNGDER OG OPBEVARINGSKAPACITET

24 22 Lager Kapacitet (m 3 ) Overdækning Gyllebeholder I m 3 Fast overdækning Gyllebeholder II m 3 Fast overdækning Gyllebeholder III m 3 Fast overdækning Gyllebeholder IV m 3 Fast overdækning Fortank 50 m 3 Samlet kapacitet m 3 FIGUR 13 KAPACITETSOVERSIGT RISICI OG MULIGE UHELD I FORBINDELSE MED OPBEVARINGSLAGERNE Der vurderes ikke at være risici i forbindelse med pumpeledninger, da rørene kan tåle op til 10 bars tryk. Alle gyllebeholdere vil blive tilmeldt den lovpligtige 10-årige beholderkontrol-ordning. I tilfælde af, at en af gyllebeholderne springer læk, vil ansøger udføre tiltag til minimering af skadernes omfang, afhængig af skadens art og omfang. Herefter vil kommunens miljøvagt blive kontaktet, og dennes retningslinjer vil blive fulgt for yderligere reducering af miljøpåvirkninger. BAT på opbevaringslagre Husdyrgødningen opbevares i traditionelle gyllebeholdere af beton. beholderne er stabile og kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt beholderenes bund og vægge er tætte der er ingen spjæld, men alt overpumpes via neddykket rør gyllen omrøres kun umiddelbart før tømning/udbringning beholderne vil blive tilmeldt GBK og vil skulle kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen Begge gyllebeholdere overdækkes med fast overdækning i form af teltdug, som medfører en reduktion i ammoniakfordampningen fra anlægget på 548 kg N pr. år. Samlet set vurderes det, at der anvendes BAT med hensyn til gødningsopbevaring jf. referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF). FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET I dette kapitel vil forurening og gener fra staldanlægget blive beskrevet. GENRELT AMMONIAKKRAV Beskyttelsesniveauet for ammoniak omfatter 1) et krav om begrænsning af ammoniakfordampningen, som gælder for alle husdyrbrug, der skal godkendes efter 11 eller 12, uanset deres lokalisering (det generelle ammoniakreduktionskrav), og 2) et krav om maksimal total- eller merdeposition af ammoniak på de beskyttede naturområder, der fremgår af husdyrgodkendelseslovens 7. Til overholdelse af både det generelle ammoniakreduktionskrav og emissionsgrænseværdien er der valgt reference staldsystem, forsuring og overdækning af gyllebeholdere.

25 23 Med de valgte teknikker overholdes det generelle ammoniakreduktionskrav med stor margin. Som alternativ til forsuring ønsker ansøger et vilkår om at forsuring kan erstattes med delvis luftrensning svarende til den effekt som der skal til for at overholde kommunes krav efter en nærmere vurdering af den omgivende natur. Som udgangspunkt er der indsendt et fiktivt skema med luftrensning svarende til 70 % - skema Det konkrete niveau skal beregnes senere i godkendelsesprocessen. AMMONIAK OG NATUR I forbindelse med ansøgningen er det et krav, at der beregnes merdeposition og totaldepostion af ammoniak til natur. Natura 2000-område Nærmeste Natura-2000 område Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen, katagori 1 natur, er placeret ca. 2 km syd fra staldanlægget. Området er et EF-habitatområde. Beregningen viser, at mer- og totaldepostionen er 0,0 kgn.

26 24 Natur omfattet af 7 Nærmeste beskyttet overdrev er placeret kategori 2 natur (beskyttet overdrev). Der er ikke foretaget ammoniakdepositionsberegning hertil i husdyrgodkendelse.dk, da nærmeste område er beliggende >2 km væk. Kategori 3 natur Beregninger til kategori 3 natur ses af nedenstående skema. Natur hvor der er regnet ammoniakdeposition til: Nr. Kode i husdyrgodkendelse Beskrivelse Merdeposition Totaldeposition 1 LA NH3 skov 0,4 kgn 0,4 kgn 2 LA Eng (nord) 0,2 kgn 0,2 kgn 3 LA Eng (nordvest) 0,2 kgn 0,2 kgn 4 LA Sø (nord langt væk) 0,1 kgn 0,1 kgn 5 LA Sø (nord) 1,7 kgn 1,7 kgn 6 LA Natura ,0 kgn 0,0 kgn 7 LA Sø (syd) 4,0 kgn 4,0 kgn 8 LA Sø (øst) 2,1 kgn 2,1 kgn FIGUR 14 NATURPUNKTER HVORTIL DER ER REGNET AMMONIAKDEPOSITION

27 25 FIGUR 15 NATURPUNKTER HVORTIL DER ER REGNET AMMONIAKDEPOSITION FIGUR 16 NATURPUNKTER HVORTIL DER ER REGNET AMMONIAKDEPOSITION Til vandhuller i marken hvor anlægget ønskes opført er der regnet ammoniakdeposition, men da vandhullerne ikke er A-målsatter og ikke vurderes at være særligt ammoniakfølsomme, er det vurderingen at kravene i husdyrgodkendelsesbkg. bilag 3 ikke skal skærpes til nedre grænseværdi.

28 26 LUGT Afstandkrav til de forskellige beboelsestyper er beregnet ved hjælp lugtberegning FMK + ny vejledning og husdyrgodkendelse.dk, jf. nedenstående tabel. Af tabellen ses også de målte afstande fra centrum af staldanlægget til nærmeste enkelt bolig, samlet bebgyggelse og byzone. I lugtberegningerne medtages hyppighed af rengøring samt udpumpning af husdyrgødning ikke. Det har dog en gavnlig effekt på lugtafgivelsen, når der renholdes hyppigt. Husdyrgødningen er dermed ikke længe nok i stalden, til at der bliver dannet svovlbrinte, hvilket betyder en mindre lugtafgivelse fra staldene. Geneafstand minimumskrav Afstand til område Byzone/sommerhusområde m m Samlet bebyggelse m m Enkelt bolig 573 m 586 m Lugtgeneafstandene er beregnet for fuld besætning. Lugtens udbredelse i nærområde, afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr og geografisk placering. Disse faktorer indgår i lugtberegningen. I beregningen af geneafstanden indgår øvrige husdyrbrug inden for 300 m af byzone og samlet bebyggelse samt 100 m fra enkelt bolig uden landbrugspligt. Der er ikke andre husdyrbrug inden for 300/100 m fra nævnte områder. Det fremgår af beregningen på husdyrgodkendelse.dk, at den ønskede produktion overholder lugtgenekravet. FLUER OG SKADEDYR Generelt vil ansøger være opmærksom på bekæmpelse af skadedyr. Der sørges for at opretholde god hygiejne i staldbygninger m.v. på ejendommen for at minimere fluegenerne. Driftsbygningerne holdes løbende rene og pæne. Der vil blive anvendt rovfluer i staldene til bekæmpelse af almindelige fluer i det omfang, der opstår fluer. Skadedyr bekæmpes generelt i henhold til gældende retningslinjer på området (Institut for Agroøkologi, Århus Universitet). Specifikt mod rottebekæmpelse på ejendommen vil der blive indgået en aftale om forebyggende bekæmpelse med firmaet Anticimex, som opsætter rottekasser.

29 27 TRANSPORT Art Antal transporter/år Tidspunkt Smågrise, levering Ca Slagtesvin, afhentning Ca. 156, svarende til 3 om ugen Døde dyr Ca Diverse (fragtmand, brændstof m.v.) Ca Råvarer til foder Ca. 250 Primært 07-17, men levering af korn kan forekomme hele døgnet i høst Afhentning af husdyrgødning (Lastbil)* Ca Levering af afgasset biomasse* Ca Halm Ca. 50 Hele døgnet Antal transporter i alt pr. år *Det er samme lastbil som både leverer afgasset biomasse og tager husdyrgødning med retur til biogasanlægget, hvor disse ikke regnes med i det totale regnestykke to ganeg. Transport til og fra anlægget vil ske via eksisterende markvej fra Eskildstrupvej. Herfra vil al transport ske via Eskildstrupvej til enten Haslev Landevej eller via Ladefogedvej til Haslev Landevej. Herved undgås transport igennem tæt bebyggelse. FIGUR 17 VISER TRANSPORTRUTE

30 28 STØV Det ansøgte staldanlæg forventes kun i meget begrænset omfang at give anledning til støvgener. På grund af den store afstand til omboende forventes ingen naboer at blive berørt af støvgener. Al foderblandning sker i lukket foderlade, hvilket minimerer gener. I forbindelse med påfyldning af korn i siloer kan der kortvarigt opstå støvgener. STØJ Beskrivelse af støjkilder, driftsperioder og tiltag. Type Kompressor til fodringsanlæg Kompressorer Foderanlæg Fodersiloer - traktordrevet snegl Driftsperiode Dagligt Dagligt Fordelt over alle dage i hele døgnet Kornsiloer fyldes 2 gange årligt Tiltag til begrænsning af støj Kan ikke høres uden for bygningen Kan ikke høres uden for bygningen Placering i lukket rumt - støjdæmpende Placering Foderlade/staldbygning Foderlade/staldbygning Foderlade Blæser til korntørring Aug-okt På silo u. afskærmning Kornkøling m. blæse Nov-marts Aflæsning af smågrise 52 læs pr. år Indleveringsrum/ramper Pålæsning af slagtesvin 156 læs pr. år Udleveringsrum/ramper Fodring af svinene Pumpning af rågylle fra fortank Fodring sker jævnt fordelt over døgnet Dagligt Ventilationsanlæg Dagligt Tagflader Ejendommens støjkilder kommer hovedsageligt fra den daglige brug af ventilationsanlægget, transporter til/fra ejendommen og ved foderblandning. Foderblanderen benyttes dagligt i tidsrummet og for at begrænse støjen, forgår det i et lukket rum. Kompressor og pumper benyttes ligeledes i lukkede rum. Ventilationssystemet er frekvensstyret, hvilket reducerer støjgener, da de kun kører efter behov. Transporter til og fra ejendommen foregår hovedsageligt i dagtimerne, hvilket minimerer generne mht. naboer. Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er/forventes at blive et problem for de omkringboende. Der er ikke foretaget støjberegninger eller lignende, idet de nærmeste naboer ligger relativt langt fra bedriften, hvorfor det vurderes, at der ikke vil opstå væsentlige gener.