12 Miljøgodkendelse. Skovlund. Ansøgning om 12 miljøgodkendelse for Skovlund, Per Nordtorp, Odensevej 58, 5772 Kværndrup

Transkript

1 12 Miljøgodkendelse Skovlund Ansøgning om 12 miljøgodkendelse for Skovlund, Per Nordtorp, Odensevej 58, 5772 Kværndrup

2 Indholdsfortegnelse Resumé og samlet vurdering... 1 Ikke teknisk resumé... 1 Indledning og baggrund... 1 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger m.v Placering i landskabet... 5 Landskabet og planforhold... 6 Husdyrhold, staldanlæg og drift... 6 Husdyrhold og staldindretning... 6 Ventilation... 8 Fodring... 9 Energi- og vandforbrug... 9 Affald Driftsforstyrrelser eller uheld Gødningsproduktion og - håndtering Gødningstyper og mængder Forurening og gener fra husdyrbruget Generelt ammoniakkrav Vejledende BAT-niveau Ammoniakreducerende teknikker Ammoniak og natur Lugt Fluer og skadedyr Transport Støv Støj Lys Påvirkning af arealerne Bedst tilgængelige teknik (BAT) Management og egenkontrol Husdyrbrugets ophør... 22

3 Side 1 Resumé og samlet vurdering Ikke teknisk resumé Per Nordtorp, Gultvedholm 1, 5772 Kværndrup (CVR nr ) ønsker at søge om miljøgodkendelse til ejendommen Skovlund, Odensevej 58, 5772 Kværndrup. Der ønskes en produktion på stk. smågrise, 7-32 kg og stk. slagtesvin, kg, svarende til 433,95 DE. Eksisterende tilladte produktion på ejendommen er stk. smågrise, 7,32-35,50 kg og stk. slagtesvin, 35, kg, svarende til 110,51 DE. Denne produktion er godkendt før 2007 via lokaliseringsgodkendelse. I forbindelse med udvidelsen af slagtesvinene etableres et nyt staldanlæg, 3 fodersiloer og ny gyllebeholder med en opbevaringskapacitet på m 3. Den nye gyllebeholder teltoverdækkes. Smågriseproduktionen ændres i eksisterende staldanlæg. Ammoniak og lugt Til overholdelse af det generelle ammoniakreduktionskrav og det vejledende BAT krav i forhold til kvælstof har ansøger valgt at anvende gyllekøling med en ammoniakreducerende effekt på 30 % i den nye stald. Til overholdelse af lugtgenegrænsen til nabobeboelse, samlet bebyggelse og byzone, anvendes hyppig gylleudslusning med en lugtreducerende effekt på henholdsvis 14 % og 20 %, samt miljøkryds i afkast på den nye stald og den eksisterende smågrisestald. Derved vil krav i henhold til lovgivningen være overholdt. Arealer Der er i nærværende ansøgning ingen arealer, da den producerede husdyrgødning afsættes til biogasanlæg eller afsættes til selvstændigt planteavlsbrug. Støj, støv og transport I forbindelse med udvidelsen vil de omkringliggende naboer generelt ikke blive generet af øget støj og støj fra ejendommen. Indledning og baggrund Som dokumentation for ansøgningen indsendes følgende skemaer. Beskrivelse Skemanr. Beliggenhed Teknologi Udvidelse af slagtesvin Ved eksisterende staldanlæg 30 % reduktion af ammoniak i form af gyllekøling % lugtreduktion ved hyppig gylleudslusning og vindkryds i afkast Biaktiviteter Der findes ingen biaktiviteter på den pågældende ejendom.

4 Side 2 Alternativer 0-alternativet belyser konsekvensen af, at der ikke etableres en slagtesvineproduktion på ejendommen Skovlund, og den nuværende landbrugsdrift fortsættes. De væsentligste konsekvenser af, at der ikke etableres en slagtesvinproduktion på ejendommen vil bl.a. få en samfundsmæssig negativ betydning, i form af at de arbejdspladser, projektet forventes at generere, ikke bliver realiseret. Dertil kommer manglende investeringer og manglende arbejdsopgaver/arbejdspladser, som anlægsfasen vil afstedkomme. Endelig vil 0-alternativet ikke føre til en øget produktion af husdyrgødning, øget antal transportere med dyr, foder og gylle/afgasset biomasse. Som alternativ til en placering i tilknytning til det eksisterende byggeri, har der været foretaget en indledende screening af muligheder for at placere svineproduktionen på anden ejendom ejet af ansøger. Denne placering er fravalgt, da det vil være svært, selv med hardcore lugtteknologi, at overholde lugtgenekravet til samlet bebyggelse og byzone. Kulturarv Området hvor husdyrbruget er placeret i er udpeget i kommuneplanen til særlig værdifuldt landbrugsområde. Arealer Der er i nærværende ansøgning ingen arealer, da den producerede husdyrgødning afsættes til biogasanlæg og modtages tilbage i selvstændigt planteavlsbrug. Lugt Den ansøgte produktion overholder ved hjælp af lugtreducerende teknologi, hyppig gylleudslusning med en effekt på % (i ny stald og eks. slagtesvinestald), og miljøkryds i afkast de gældende krav I henhold til lugtgenekriterierne i forhold til enkelt bolig, samlet bebyggelse og byzone/sommerhusområde. Ammoniak og BAT Det generelle ammoniakreduktionskrav og BAT-emissionsgrænseværdien er overholdt i ansøgningen. Kravene overholdes ved hjælp af staldsystemet delvist spaltegulv, overdækning af den ene gyllebeholder og gyllekøling med en ammoniakreducerende effekt på 30 %. Resultat af beregninger af ammoniaktab på produktionsniveau ved hjælp af husdyrgodkendelse.dk er ca ,26 kg N/år (v/ gyllekøling) Den vejledende emissionsgrænseværdi for ammoniak er via husdyrgodkendelse.dk udregnet til 4.671,17 kg N/år. Derved holder produktionen kravet til BAT for ammoniak Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Dette kapitel indeholder en beskrivelse af projektet set i forhold til naboer, natur, landskab, beskyttelseslinjer, vandforsyning, offentlig vej m.m. Ydermere beskrives husdyrbrugets beliggenhed i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger og placering i landskabet med hensyn til landskabelige værdier.

5 Side Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger m.v. Generelle afstandskrav Krav Afstand Beskrivelse Byzone 300 m >300 m Trunderup By, Kværndrup Samlet bebyggelse 300 m >600 m Gultved Nabo beboelse 50 m Ca. 170 m Gultvedholm 2, 5772 Kværndrup Kirke 2,5 km Kværndrup Kirke Zonestatus Landzone Fredninger 2,5 km Vest for placering. Arealfredning Beskyttede naturtyper jf m >300 m 3-områder 120 m Nordvest for ejendommen. 3 beskyttet mose Ammoniakfølsom skov >200 m Øst for ejendommen. Natura 2000 Ikke almene vandforsyningsanlæg 3,8 km Almene vandforsyningsanlæg 50 m >50 m Vandløb herunder dræn 15 m >15 m Søer 15 m >15 m Nord for ejendommen. Habitatområde, Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å 25 m >25 m Boring på ejendom sløjfet Offentlig vej 15 m >15 m Odensevej Privat vej 15 m >15 m Levnedsmiddelvirksomhed 25 m >25 m Beboelse på samme ejendom 15 m >50 m Naboskel 30 m >30 m Kirkebyggelinje 300 m >300 m Sø- og åbeskyttelseslinje 150 m >150 m Skovbyggelinje 300 m 0 m Strandbeskyttelseslinje 300 m >300 m Fortidsminder >70 m En del af den eksisterende stald er placeret indenfor skovbeskyttelseslinjen. Driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugserhverv er ikke omfattet. Nordvest for ejendommen. Et beskyttet sten- og jorddige. Etableringen af nyt staldanlæg vil ikke få indvirkning på det beskyttede dige.

6 Side 4 Figur 1: Område med drikkevandsinteresser Figur 2: Skovbeskyttelseslinje

7 Side 5 Figur 3: Beskyttede sten- og jorddiger Figur 4: Kirkebeskyttelseslinjer Placering i landskabet Ansøger ejer i dag ejendommen Skovlund, hvorfra der opdrættes smågrise. For at effektivisere, og nedsætte kørslen med smågrise til ansøgers øvrige ejendomme i området, ønsker ansøger at opføre en ny slagtesvinestald. Den nye stald placeres vest for og i tilknytning til den eksisterende smågrisestald.

8 Side 6 Placeringen af de nye stald vil ikke skabe de store ændringer i landskabet og vil for naboerne i området være skjult af eksisterende beplantning. Nærmeste nabo, som er beliggende øst for ejendommen vil ikke synsmæssigt blive påvirket af den nye stald. De omkringliggende byer i forhold til staldanlægget er: Volstrup vest for ejendommen, ca. 1,2 km Gultved nordøst for ejendommen, ca. 630 meter Trunderup sydøst for ejendommen, ca. 1,5 km Kværndrup syd for ejendommen, ca. 1,4 km Ringe nord for ejendommen, ca. 3,8 km Etableringen af den nye stald til ikke få indflydelse med nærliggende beskyttede jord- og stendiger. Placeringen er indenfor Skovbeskyttelseslinjen, men driftsbygninger der er erhvervsmæssige nødvendige er undtaget fra kravet. Landskabet og planforhold Karakteristika af landskabet, herunder naturgrundlag. Planforhold Forhold og retningslinjer i henhold til kommuneplanen og andre planer, der kan have indvirkning på staldanlægget. Området, hvor ejendommen ligger, er i Kommuneplan for Faaborg-Midtfyns Kommune udpeget som Jordbrugsområder, særlig værdifuldt landbrugsområde. Det er beskrevet i kommuneplanen at anlæg der ønskes placeret i det åbne land, fortrinsvis skal søges placeret i jordbrugsområderne. Området er karakteriseret ved flader med intensivt landbrug. Udvidelsen og etableringen af den nye stald strider derfor ikke imod kommuneplanens mål og retningslinjer. I forbindelse med anlæggelse af staldanlægget forventes der ikke at ske terrænændringer, som vil forringe oplevelsen eller forståelse af kulturmiljøet. Husdyrhold, staldanlæg og drift Dette kapitel redegør for husdyrbrugets sammensætning, staldindretning, fodring, vand- og energiforbrug samt håndtering af spildevand, regnvand, driftsforstyrrelser og uheld. Husdyrhold og staldindretning Der ansøges om en produktion på smågrise, 7-32 kg og slagtesvin, kg i, svarende til 433,95 dyreenheder. Stald nr. og afsnit SvSm01 Stald 1 eks. SvSl04 Stald 2 eks. Dyretype Staldsystem Vægt Smågrise Slagtesvin Toklimastald, delvis spaltegulv, % fast gulv Drænet gulv + spalter Antal dyr Antal stiplader Antal DE 7-32 kg , kg ,42

9 Side 7 SvSl02 Ny stald Slagtesvin Delvis spaltegulv, % fast gulv kg ,99 Staldindretning og drift Den eksisterende smågrisestald er indrettet med 16 sektioner med 154 stiplader. Det samlede antal stipladser er stipladser. Gulvtypen i den eksisterende smågrisestald er delvis spaltegulv, % fast gulv. Den eksisterende smågrisestald har et samlet areal på ca m2 (18,76 x 68 m). Der er 16 afkast på stalden. Eksisterende slagtesvinestald er indrettet med 250 stiplader i en stor sektion, med drænet gulv og spalter. Der er 4 afkast på stalden. Stalden er ca. 5 meter høj og måler 11,7 x 51 meter. Den nye stald indrettes med 5 sektioner med stipladser. Gulvtypen i den nye stald bliver med delvis spaltegulv, % fast gulv. Stalden indrettes således, at der reelt er tale om 5 stalde der er forbundet af en lang gang, hvor det er muligt at have et ugehold af gangen. Stalden bliver indrettet som nedenstående. Stalden bliver ca. 110 meter lang og 30 meter bred. Stalden bliver ca. 9 meter høj. Der etableres 3 afkast i hver sektion.

10 Side 8 Rengøring og desinficering Der sørges for løbende rengøring i staldene, som sikrer en god hygiejne. Mellem hvert hold grise vaskes ventilatorer og øvrigt staldinventar. Ved vask anvendes iblødsætning, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Der anvendes udelukkende godkendte rengørings- og desinficeringsmidler. I alle stalde, hvor det er påkrævet, er der installeret overbrusningsanlæg af hensyn til dyrevelfærd og for at regulere dyrenes gødningsadfærd. Det har en positiv effekt på begrænsningen af ammoniakafdampning og lugtgener. Ventilation Oplysning om ventilationsanlæg, herunder type, kapacitet, antal afkast, afkastenes placering og afkasthøjde: Stald nr. Type (over-, under-, ligetryk, diffust) Kapacitet m 3 /h Antal afkast Placering afkast (KIP/tagflade etc.) Afkasthøjde, m SvSl05 Ligetryks Tagflade 4,5

11 Side 9 Stald 2 eks. SvSm01 Stald 1 eks. SvSl02 Ny stald ventilation Diffus ventilation med gulvudsug Undertryksventilationer Tagflade 3,5 meter Tagflade 9,5 meter På den nye stald i produktionsstipladserne vil der i alt skulle placeres 15 ventilationsafkast. Afkastene placeres ca. 9,5 m over tagflade. Der er indsat miljøkryds i afkastene på den nye stald og smågrisestalden. Ventilationen på den eksisterende smågrisestald vil på sigt blive udskiftet med en mere energibesparende ec ventilator. Fodring For at leve op til kravet om BAT, vil der blive anvendt foder med et lavt fosforindhold. Ved at bruge foder med høj fordøjelighed af fosfor og altid anvende blandinger, der er tilpasset grisenes aktuelle behov, sænkes gødningens indhold af fosfor. Der vil blive anvendt vårfoder på ejendommen. Fodret blandes på anden ejendom, og vil ved udvidelsen blive opbevaret på ejendommen i 3 fodersiloer. Energi- og vandforbrug I dette afsnit beskrives bedriftens energi og vandforbrug, herunder de energisparende foranstaltninger. Energiforbrug på anlæg Forventet forbrug Det samlede ansøgte dyrehold forventes at have et elforbrug på ca kwh pr. år. Elektricitet anvendes til ventilation, gyllekøling, belysning, m.v. Ansøger forventer, at elforbruget bliver lavere end normtal, da der ikke anvendes elvarme i staldene. I henhold til VSP anvendes der i gennemsnit 17 kwh pr. producerede slagtesvin. Derved vil der årligt være et energiforbrug fra den nye stald på ca kwh. Der anvendes på nuværende tidspunkt ca kwh i eksisterende stalde. Energibesparende foranstaltninger Lyset i staldene er tændt efter behov og styres af tidsur. Der er lys i staldene i ca. 8 timer i døgnet i vinterhalvåret og ca. 6 timer i døgnet i sommerhalvåret. Tidsrummet kan dog variere. Mht. lys i staldene er det et todelt system, dvs. i dagtimerne reguleres lysstyrken efter dyrenes behov, og når der er medarbejdere i stalden, kan der tændes ekstra lys. Om natten er lyset slukket. Al ventilation er styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i staldene og elforbruget. Der vil være fokus på overalt i anlægget at anvende lavenergi motorer, således der opnås størst mulig energibesparelse.

12 Side 10 Ventilatorerne i staldafsnittene vaskes og efterses sammen med det øvrige staldinventar efter hvert hold grise. Herved fjernes snavs m.v., der kan yde modstand og forøge strømforbruget. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræog svineproduktion, anvendes der således BAT (eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring, der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation). Vand Vandforsyningen til staldanlægget er kommunalt vandværk. Det forventes, at produktionen vil bruge ca m 3 vand årligt. Forbruget er inkl. vand til vask af stalde m.v. Der vil løbende blive holdt øje med vandforbruget og arbejdet med metoder til besparelse på området. Vandbesparende foranstaltninger Vandbesparelse opnås ved, at drikkenipler sidder over krybber, således evt. spild opsamles. Ved vask af stalde anvendes iblødsætningsanlæg, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) anvendes der således BAT (brug af højtryksrenser, drikkenipler over trug). Der vil fremadrettet være stort fokus på ressourceforbruget, og vandforbruget vil løbende blive fulgt (ca. en gang om måneden). Staldene vil ligeledes blive kontrolleret dagligt, og der vil blive udført småreparationer med det samme eller tilkaldes service, hvis der er behov for det. Varme På nuværende tidspunkt anvendes der halmfyr til varme på ejendommen. Såfremt der etableres gyllekøling vil overskudsvarmen blive anvendt i smågrisestalden. Derudover tørres stierne i forbindelse med vask med gulvvarme og varmekalifere. Spildevand Der findes i dag på ejendommen septiktank til håndtering af sanitært spildevand. Denne tank tømmes efter fast efter tømningsordning med godkendt firma. Vaskevand fra staldende vil blive ledt til gyllebeholderne. Spildevand Ledes til Mængde (m 3 ) ansøgt drift Vaskevand Gyllebeholder 250 m 3 Sanitært spildevand Septiktank (kommunal ordning) 50 m 3 Der vil ikke skulle etableres en vaskeplads på ejendommen. Al markdrift sker fra anden ejendom, hvorfor der ikke sker håndtering af kemikalier og handelsgødning i forbindelse husdyrproduktionen.

13 Side 11 Affald I dette kapitel beskrives affaldsarter, mængder, modtagere, hyppighed for bortskaffelse m.m. Døde dyr Afhentning sker efter behov, jf. de gældende regler på området. Normalt afhentes døde dyr 2-3 gange om ugen. De døde dyr opbevares under kadaver eller i container efter de gældende regler. De døde dyr afhentes af DAKA Fast affald og kemikalier Alle kemikalier opbevares i aflåst rum uden afløb. Affaldstype Opbevaringssted Mgd./år EAK-kode ISAGkode Spraydåser Container Ca Kanyler i særlig beholder Plastbeholder (kanyleboks) Ca. 2-3 bokse Tom emballage (papir/pap) Container Ca. 300 kg Tom emballage (plast) Container Ca. 300 kg Lysstofrør og elsparepære Tomme medicinflasker Lille container Medicinskab i forbindelse med mandskabsfaciliteter Ca stk Ca Containere tømmes efter fast aftaleordning med godkendt firma. Brændbart affald opbevares i sække og afleveres til kommunal modtagerstation. Sprayflasker, tomme medicinflasker og kanyler i kanylebokse afleveres ligeledes på kommunal modtagerplads. Driftsforstyrrelser eller uheld I dette afsnit beskrives mulige uheld og risici, beskrivelse af risikominimering samt hvilke gener, eventuelle uheld kan medføre. Mulige uheld Mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift: brand - uheld i forbindelse med afhentning af gylle uheld i forbindelse med aflevering af husdyrgødning - påkørsel af gyllebeholder eller olietank eller andet uheld, der giver anledning til udslip af gylle eller olie. - uheld i forbindelse med pumpning Beskrivelse af risikominimering Der vil blive udført 10 års beholderkontrol. Der er teltoverdækning på de to store gyllebeholdere og der vil ved pumpning af gyllen være opsyn. Der udarbejdes desuden en beredskabsplan for ejendommen.

14 Side 12 Gødningsproduktion og - håndtering Gødningstyper og mængder Der vil årligt produceres ca tons gylle inkl. vand. Figur 5: Gødningsmængder Der vil blive 3 stk. opbevaringslagre på ejendommen på henholdsvis 615 m 3, 3.600m 3 og m 3. Dertil kommer gyllekanalerne på ca. 300 m 3, og opførelsen af en ny gyllebeholder på m 3, hvilket giver en samlet opbevaringskapacitet på >9 måneder. Se oversigtskort over placering af gyllebeholdere. Der er endvidere fast overdækning på to af de tre gyllebeholdere, hvilket reducerer ammoniakfordampningen og den samlede lugtpåvirkning fra ejendommen. Lager Kapacitet (m 3 ) Overdækning Gyllebeholder I Overdækket

15 Side 13 Gyllebeholder II 615 Naturligt flydelag Ny gyllebeholder Overdækket Gyllekanaler 300 Samlet kapacitet Risici og mulige uheld i forbindelse med opbevaringslagerne Alle gyllebeholdere vil blive tilmeldt den lovpligtige 10-årige beholderkontrol-ordning. I tilfælde af, at en af gyllebeholderne springer læk, vil ansøger udføre tiltag til minimering af skadernes omfang, afhængig af skadens art og omfang. Herefter vil kommunens miljøvagt blive kontaktet, og dennes retningslinjer vil blive fulgt for yderligere reducering af miljøpåvirkninger. BAT på opbevaringslagre Husdyrgødningen opbevares i traditionelle gyllebeholdere af beton. beholderne er stabile og kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt beholderenes bund og vægge er tætte der er ingen spjæld, men alt overpumpes via neddykket rør gyllen omrøres kun umiddelbart før tømning/udbringning beholderne vil blive tilmeldt GBK og vil skulle kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen To af beholderne ( m 3 ) er overdækket med fast overdækning i form af teltdug, som medfører en reduktion i ammoniakfordampningen fra anlægget på 301 kg N pr. år. Samlet set vurderes det, at der anvendes BAT med hensyn til gødningsopbevaring jf. referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF). Forurening og gener fra husdyrbruget I dette kapitel vil forurening og gener fra staldanlægget blive beskrevet. Generelt ammoniakkrav Beskyttelsesniveauet for ammoniak omfatter 1) et krav om begrænsning af ammoniakfordampningen, som gælder for alle husdyrbrug, der skal godkendes efter 11 eller 12, uanset deres lokalisering (det generelle ammoniakreduktionskrav) 2) et krav om maksimal total- eller merdeposition af ammoniak på de beskyttede naturområder, der fremgår af husdyrgodkendelseslovens 7. Til overholdelse af både det generelle ammoniakreduktionskrav og emissionsgrænseværdien er der valgt reference staldsystem, delvis spaltegulv, % fast gulv, gyllekøling og overdækning af gyllebeholdere. I nedenstående ses det resultaterne for det generelle ammoniakreduktionskrav og ammoniak ab lager og stald, med gyllekøling med en effekt på 30 % til reduktion af ammoniak fra stalden.

16 Side 14 Figur 6: Beregninger af ammoniak Med de valgte teknikker overholdes det generelle ammoniakreduktionskrav med stor margin. Vejledende BAT-niveau I maj 2011 er der fra Miljøstyrelsen udsendt nye Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af BAT for slagtesvin på gyllesystemer. BAT-emissionsgrænseværdien for den ansøgte produktion er nedenfor beregnet i overensstemmelse hermed. Normtal for 2013 er anvendt i beregningen. Den vejledende emissionsgrænseværdi for ammoniak for produktionen

17 Side 15 Den samlede ammoniakemission fra anlægget er i husdyrgodkendelse.dk beregnet til 4.011,26 kgn pr år På baggrund heraf kan det konkluderes, at den ansøgte produktion overholder BATemissionsgrænsen for ammoniak. Ammoniakreducerende teknikker Som det ses af ovenstående beregning, så overholdes den vejledende emissionsgrænseværdi for ammoniak for den ønskede produktion. Opfyldelse af emissionsgrænsen for ammoniak sker ved hjælp af implementering af: - Gyllekøling med effekt på 30 % - Hyppig gylleudslusning, delvis spaltegulv med effekt på 14 % - Hyppig gylleudslusning, drænet gulv og spalter med effekt på 20 % - Overdækning af de to gyllebeholdere De anvendte teknologier reducerer ammoniakfordampningen med ca. 660 kg N pr. år, hvorefter både det generelle ammoniakreduktionskrav og emissionsgrænseværdien overholdes. BAT fosfor Det vejledende BAT-krav for besætningen er beregnet til ,47 kgp. Af husdyrdyrgodkendelse.dk fremgår det, at kravet ikke kan overholdes uden tiltag og derfor foretages der foderoptimering for slagtesvinene. Normen for gram P pr. FE er 4,8. Der er i indeværende ansøgning anvendt 4,68 gram P pr. FE. Derved overholdes kravet om BAT fosfor

18 Side 16 Ammoniak og natur I forbindelse med ansøgningen er det et krav, at der beregnes merdeposition og totaldeposition af ammoniak til natur. Natura 2000-område Nærmeste Natura-2000 område, kategori 1 natur, er placeret ca. 3,8 km nord fra staldanlægget. Området er et habitatområde (Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å). Beregningen viser, at mer- og totaldepositionen er 0,0 kg N. Natur omfattet af 7 Nærmeste beskyttet kategori 2 natur er et overdrev/hede, der ligger ca. 4,7 km nord for ejendommen. Beregningen viser, at mer- og totaldepositionen er 0,0 kg N. Kategori 3 natur Beregninger til kategori 3 natur ses af nedenstående skema. Natur, hvor der er regnet ammoniakdeposition til:

19 Side 17 Til vandhuller i marken, hvor anlægget ønskes opført, er der regnet ammoniakdeposition, men da vandhullerne ikke er A-målsatte og ikke vurderes at være særligt ammoniakfølsomme, er det vurderingen, at kravene i husdyrgodkendelsesbkg. bilag 3 ikke skal skærpes til nedre grænseværdi. Lugt Afstandskrav til de forskellige beboelsestyper er beregnet ved hjælp lugtberegning FMK + ny vejledning og husdyrgodkendelse.dk, jf. nedenstående tabel. Af tabellen ses også de målte afstande fra centrum af staldanlægget til nærmeste enkelt bolig, samlet bebyggelse og byzone. I lugtberegningerne medtages hyppighed af rengøring samt udpumpning af husdyrgødning. Ifølge VSP notat har gylleudslusning på delvis spaltegulv gulv en reduktion af ammoniak på 14 %. Dertil kommer at hyppig gylleudslusning på drænet gulv er optaget på teknologilisten med en effekt på 20 %. Det har dog en gavnlig effekt på lugtafgivelsen, når der renholdes hyppigt. Husdyrgødningen er dermed ikke længe nok i stalden, til at der bliver dannet svovlbrinte, hvilket betyder en mindre lugtafgivelse fra staldene. Lugtgeneafstandene er beregnet for fuld besætning. Lugtens udbredelse i nærområde, afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr og geografisk placering. Disse faktorer indgår i lugtberegningen. I beregningen af geneafstanden indgår øvrige husdyrbrug indenfor 300 m af byzone og samlet bebyggelse samt 100 m fra enkelt bolig uden landbrugspligt.

20 Side 18 Figur 7: Lugtberegning, skema Som det fremgår af beregningen overholdes lugtgenekravet til nærmeste nabo ikke. Derfor er der foretaget lugtberegningen via OML-Multi, hvor beregningen viser at lugt er overholdt. Til reduktion af lugt isættes der vindkryds i afkastene på den nye stald og den eksisterende smågrisestald. Fluer og skadedyr Generelt vil ansøger være opmærksom på bekæmpelse af skadedyr. Der sørges for at opretholde god hygiejne i staldbygninger m.v. på ejendommen for at minimere fluegenerne. Driftsbygningerne holdes løbende rene og pæne. Der vil blive anvendt rovfluer i staldene til bekæmpelse af almindelige fluer i det omfang, der opstår fluer. Skadedyr bekæmpes generelt i henhold til gældende retningslinjer på området (Institut for Agroøkologi, Århus Universitet). Transport Art Antal transporter/år Tidspunkt Smågrise, levering Slagtesvin, afhentning Døde dyr 2-3 gange ugentligt Diverse (fragtmand, brændstof m.v.) 1 gang ugentligt 07-16

21 Side 19 Råvarer til foder (foder blandes på anden ejendom) 145 Primært 07-17, men levering af korn kan forekomme hele døgnet i høst Afhentning af husdyrgødning (gyllevogn, 22 tons) Halm 12 Hele døgnet Antal transporter i alt pr. år. 455 Transporter foregår generelt via landevejene omkring ejendommen, via Odensevej og Gultvedgyden. Der er også transport af motorvejen. Figur 8: Transportveje

22 Side 20 Støv Det ansøgte staldanlæg forventes kun i meget begrænset omfang at give anledning til støvgener. På grund af den store afstand til omboende forventes ingen naboer at blive berørt af støvgener. Al foderblanding sker på anden ejendom, hvilket minimerer gener. Derudover anvendes der højtrykskøling i staldende, og derved bindes støvet fra ejendommen. Støj Beskrivelse af støjkilder, driftsperioder og tiltag. Type Foderanlæg Fodersiloer Driftsperiode Fordelt over alle dage i hele døgnet Kornsiloer fyldes årligt Tiltag til begrænsning af støj Placering i lukket rum - støjdæmpende Placering Foderlade Aflæsning af smågrise 20 læs pr. år Indleveringsrum/ramper Pålæsning af slagtesvin 55 læs pr. år Udleveringsrum/ramper Fodring af svinene Pumpning af gylle Fodring sker jævnt fordelt over døgnet Min. 1 gang ugentligt Ventilationsanlæg Dagligt Tagflader Ejendommens støjkilder kommer hovedsageligt fra den daglige brug af ventilationsanlægget, transporter til/fra ejendommen og ved foderanlægget. Ventilationssystemet er frekvensstyret, hvilket reducerer støjgener, da de kun kører efter behov. Transporter til og fra ejendommen foregår hovedsageligt i dagtimerne, hvilket minimerer generne mht. naboer. Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er/forventes at blive et problem for de omkringboende. Der er ikke foretaget støjberegninger eller lignende, idet de nærmeste naboer ligger relativt langt fra bedriften, hvorfor det vurderes, at der ikke vil opstå væsentlige gener. Lys I forbindelse med staldanlægget vil der udelukkende blive placeret arbejdslys ved ind- og udlevering. Lyset vil blive etableret i en vinkel, som er orienteret mod jorden, således lysskæret ikke vil kunne skabe gener for omboende. Foruden arbejdslys vil der blive opsat almindelige arbejdslys ved personaleindgangen. Påvirkning af arealerne Den producerede mængde husdyrgødning afsættes enten til biogasanlæg eller til anden virksomhed. Derfor behandles påvirkningen af arealerne ikke i denne ansøgning. Såfremt at den producerede mængde husdyrgødning ikke afsættes til biogasanlæg vil de arealer som husdyrgødningen afsættes til, blive godkendt i henhold til 16.

23 Side 21 Bedst tilgængelige teknik (BAT) I dette kapitel redegøres der for de vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak. Samtidig beskrives ammoniakreducerende tiltag, der evt. anvendes for at opholde de gældende krav. Slutteligt beskrives management og egenkontrol for produktionen. Hensigten i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v., bygger på forureningsbegrænsningsprincippet, der er beskrevet i lovens 1. Lovens strategi prioriterer forebyggelse højest. Forurening skal først og fremmest forebygges ved anvendelse af renere teknologi, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg. Den forurening, der ikke kan forebygges, skal begrænses mest muligt ved anvendelse af bedst mulige renseteknologi. Ved fremtidige ændringer i produktionsprocesser eller råvarer, hjælpestoffer og produkter, skal der tages højde for mulig forureningsbegrænsning på basis af principper om bedst tilgængelig teknik. Ved godkendelse af husdyrbrug efter loven skal husdyrbruget og godkendelsesmyndigheden i forbindelse med godkendelsen foretage en vurdering af virksomhedens teknologi i forhold til det, som beskrives som Bedst Tilgængelige Teknik. Vurdering af BAT i forhold til 12 miljøgodkendelser skal ske på følgende områder: 1. Management 2. Fodringsstrategier 3. Staldsystemer 4. Forbrug af vand og energi 5. Opbevaring af husdyrgødning Management og egenkontrol Beskrivelse af hvilke ledelses- og kontrolrutiner der anvendes for at styre husdyrbrugets miljøforhold, herunder rutiner vedrørende de anvendte teknologier. Miljø- og ressourcestyring bygger på en helhedsvurdering ud fra et princip om at stræbe mod renere teknologi i landbrugsproduktionen. BAT inden for management/godt landmandskab er i BREF (referencedokument for bedst tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion) defineret på en række områder. På bedriften er der taget følgende forholdsregler: - Det årlige vand- og energiforbrug vil blive opgjort - Der vil blive udarbejdet en beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld, brand m.v. er beskrevet - Der vil blive foretaget daglige tjek og løbende service på anlæggene efter behov - Ansatte vil løbende deltage i relevante uddannelses og træningsprogrammer/erfagrupper På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor management. Godt landmandskab er en vigtig del af BAT. Selvom det er svært at kvantificere miljøfordele med hensyn til emissionsreduktioner eller reduktioner i brug af energi og vand, er det tydeligt, at ansvarsbevidst driftsledelse vil bidrage til en forbedret miljøpræstation for en bedrift med intensivt fjerkræproduktion og svineproduktion. Ovenstående betragtes som værende BAT ifølge EU s BREF note: Bedst tilgængelige staldteknologi I BREF står der, at følgende staldsystemer er BAT:

24 Side 22 et fuldspaltet gulv med et vakuumsystem til hyppig fjernelse af gylle et delvist spaltet gulv med reducerede gødningskanaler med hældende vægge og et vakuumsystem et delvist spaltet gulv med et centralkonvekst fast gulv eller et hældende fast gulv foran stien, en gødningsrende med hældende sidevægge og en hældende gødningsbeholder Når staldene en gang skal renoveres, vil der blive taget højde for hvilke muligheder, der er for at leve op til det, der til pågældende tidspunkt er BAT for staldsystemer. I husdyrgodkendelse.dk er referencesystemet til slagtesvin delvist fast gulv med % fast gulv, hvilket ud fra ovenstående betragtes som værende BAT. Det vurderes samlet set, at der anvendes BAT i forhold til staldteknologi. Bedst tilgængelige foderteknologi At der anvendes de bedste foderblandinger til effektivisering af fodringen og minimering af udskillelsen af næringsstoffer anses som BAT. Der er stillet vilkår om, at der på bedriften så vidt muligt skal ske en løbende forbedring af fodereffektiviteten, så N og P bedst muligt tilbageholdes samt ved fokus på bedst mulig foderblandinger til bedriftens dyrehold. Det vurderes, at ejendommen lever op til BAT for foderteknologi. Egenkontrol Det forventes, at der vil blive ført forskellige skriftlige opgørelser over egenkontrol, når dyreholdet etableres. Fx E-kontrol, svineflytningsregistreringer og journal over medicinbehandling. E-kontrol (produktionseffektivitetskontrol) Kontrol med leverede grise/slagterirapport Registrering af vandforbrug Registrering af energiforbrug Foderplaner Gødningsplaner Registrering af driftsforstyrrelser og uheld Herudover vil der iværksættes en række andre faste procedurer, som dog ikke registreres skriftligt: Vask af staldsektioner inklusiv ventilatorer efter bestemte rutiner Tjek af opbevaringskapacitet I løbet af dagen vil anlæggene blive holdt under opsyn, og det vil blive tjekket, om anlæggene kører, som de skal. Husdyrbrugets ophør Ved husdyrbrugets ophør fjernes tilbageværende husdyrgødning, ejendommen ryddes for affald, døde dyr, spildevand, foder m.v. Ved ophør af produktionen vil ansøger sørge for, at der foretages en generel oprydning på produktionsbygninger m.v., så disse fremtræder pæne og i hygiejnisk god stand. Fodersiloer og lignende opbevaringsenheder tilknyttet produktionen vil blive tømt for indhold.