H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

Transkript

1 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945

2 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner tilbage til en Guvernør over ST. Thomas, Gabriel Milan, som fødtes under Christian IV. Frederik Carlsen mistede sin Moder da han var 7 Aar, og sin Fader, da han var 23.

3 I Aars Alderen kom han i Tjeneste has Skibsprovianteringshandleren Marstrand, der var Konsul og boede i Helsingør. - Som andre Gilleleje- Drenge havde han Lyst til Søen. Og i Forretningen mødte han Søens raske Folk. naar de kom for at proviantere, mens Fartøjet laa paa Rheden. Det endte med, at han fik Hyre med en Messinafarer. Men Forholdene om Bord var omtrent som paa et Slaveskib. - Et Par Vintre sejlede han med Kulbaade paa England; de fragtede Korn dertil og havde Kullast hjem. - Endelig var han saa heldig at komme ud med den norske Bark Nordlyset, der laa paa Relsingørs Rhed. Her mødte han i Kaptajn Abrahamsen en Mand, der blev hans Ven. Og Frederik Carlsen kom til at sejle med Nordlyset i ca. 8 Aar. - Barken sejlede paa Botniske Bugt, England og Canada. Tømmer fra Botten til England og Kul derfra til Byerne ved Botniske Bugt. Hver vinter laa Skibet i Oslo. Men derfor blev Frederik ikke arbejdsløs. Som andre Gilleleje-Drenge havde han hjemmefra været vant til at tage Haand i Hanke med lidt Landvæsen. I de Tider drev Gillelejerne selv deres smule Landbrug. Og Frederik tilbragte vintrene hos Skibets Rheder, der hed Bagge og ejede en lille Ø med det mærkelige Navn Ildjernet i Kristianiafjord. Bagge havde Landbrug, og Frederik hjalp til. Bagge fik interesse for den unge Mand, og han og Kaptainen fik ham overtalt til at uddanne sig en Vinter paa Navigationsskolen i Kristiania, og de fik en Ven, Navigationslæreren Mathias Johansen, der selv var Styrmand, til at læse med ham. Frederik dumpede dog til Eksamen, da han havde haft for kort Tid at læse i, men tog næste Aar Styrmandseksamen med godt Resultat. Han var nu ca. 23 Aar gammel. Og nu blev den forhenværende Matros 2. Styrmand paa Nordlyset, ad Aare 1. Styrmand under sin Ven Abrahamsens Kommando. Jeg sagde før, at Nordlyset ogsaa sejlede paa Atlanten. Den Tur fandt altid Sted i Marts, naar Vinteren var omme. Skibet gennemgik dog først en interimistisk Forandring. idet det med hastigt indrettede Kahytter og Saloner blev anvendt som Emigrantskib for Nordmænd, der skulde til Montreal og Quebec i Canada. En Atlanterhavsfærd tog for Nordlyset fra 3-11 Uger og har næppe paa den Aarstid været en behagelig Tur for Passagererne. Det var mest unge Folk, der emigrerede, og der hændte flere Gange Barnefødsler om Bord, der ikke skulde gøre Overfarten lysteligere. Naar

4 Passagererne var gaaet fra Borde, blev Skibet atter indrettet til Fragtskib og alle Kulisser stuvet bort. Hjemlasten bestod af Pitchpine (amerikansk Fyr, der f. Eks. anvendtes til Dæksplanker), som lossedes i fransk eiler engelsk Havn, hvorfra lastedes Kul til Byerne ved Botniske Bugt. Ca. 8 Aar gik paa den Maade. og Frederik havde kun i Ny og Næ set sit Hjemland. Bagge døde, og Abrahamsen vilde nu ikke længere føre Nordlyset. Carlsen fik Tilbud om at blive hans Afløser, men sagde nej, da hans Kæreste ikke vilde flytte til Norge. For Frederik Carlsen havde sin hjertenskær, der ventede på ham i Gilleleje; det var Ane Oline Andersdatter.

5 De blev gift i Men endnu et Aar sejlede Frederik. Han kunne ikke løsrive sig fra sinsig fra sin gamle Kaptajn, Abrahamsen, der nu var blevet fører af Barken Ottoline, som oprindelig havde været Hollrender og var en udrangeret Ostindiefarer. I henimod 2 Aar sejlede Carlsen som 1. Styrmand paa Nordsøen og Nordatlanten. Men han tog saa for stedse Afsked som Styrmand og med Norge. Hjemmet kaldte. Han blev Stenfisker, idet han fik Stenfiskerfartøjet Haabet (Montør Karl Petersen modellerer f. T. dette Fartøj, som ikke mere findes, til Museet). Men han sejlede ogsaa med Korn og anden Fragt, og i Høsttiden deltog han i Sildefisket med sin Sildebaad. Carlsen døde i en ret ung Alder, kun 58 Aar, af Blodforgiftning. Men hans norske Venner havde ikke glemt ham. Da han laa paa det sidste, fik han Brev fra sin gamle Lærer, Johansen, i Kristiania, der kun var faa Aar ældre end ham, og som ikke havde kunnet glemme den flinke og raske danske Jyde, saadan kaldte Nordmændene altid de danske Sømænd, selv om de var fra en af øerne. - Men i Gilleleje hed Carlsen altid Frederik Nordmand, fordi han havde sejlet med norske Skibe, og hans Børn kaldtes ogsaa med dette Navn. Nu er det glemt. Paa Væggen i Sønnen, Skipper Chr. Otto Carlsens Stue i Gilleleje hænger et lille Maleri, der forestiller Barken Nordlyset, krydsende i Kanalen mellem Dover og Calais. Det er et Familieklenodium, malet af en Sømand, der selv sejlede med Barkskibet. Og i Bordskuffen gemmes et Par Breve med Frederik Carlsens nydelige og tydelige Haandskrift; de er fra ca og sendt fra en svensk Havn til hans ældre Broder, Gillelejes kendte Baadebygger Ferdinand Carlsen. AVISUDKLIP Helsingør Dagblad Død af Blodforgiftning. En af Gillelejes mest ansete Mænd, forhen Formand i Havnebestyrelsen, Fisker Frederik Carlsen, er ifl."hels. Dgbl." i Lørdags afgået ved Døden som Følge af Blodforgiftning. For ca. 3 Uger siden fik Carlsen ved Bjergningen af en strandet Kvase en ubetydelig Rift paa sin ene Haands Tommelfinger. Han agtede ikke derpaa, da han ingen Smerter følte i det ubetydelige Saar, og gjorde en Rejse paa sit Fartøj til København. Da han kom hjem herfra, var der imidlertid gaaet Betændelse i Saaret, og han maatte have Lægehjælp. Carlsen blev beordret til Sengs, og hans Tilstand forværredes stadig, indtil han i Lørdags udaandede under store Lidelser. Den Afdøde efterlader sig Enke og 5 voxne Børn.