7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10

Transkript

1 7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 Herre, giv mig mod til at slippe det, som plager mig ved mig selv. Giv mig tillid til og tro på, at din tro og din kærlighed også kan virke i mig. AMEN Zakæus havde vænnet sig til det. Og når han hørte det, vendte han sig bare i sengen, indtil det var forbi. De store børn løb rundt om hans indhegnede gård for at finde et sted, hvor de kunne kaste en sten eller nogle tykke grene ind over hegnet. Somme tider lagde de sten og sand i den lille kanal, som førte vand ind i gården. Andre gange ramte de en krukke inde i et rum, hvor han havde glemt sætte skodder for for natten. Det var sket, at en krukke med olivenolie var smadret, så hans tjenestefolk havde et farligt besvær med at gøre rent efter alt det fedtede olie. Man Zakæus havde vænnet sig til det. Han havde vænnet sig til at sove godt alligevel. Der var jo ikke noget at gøre ved det! Men om dagen tog han en slags stenansigt på, når han var sammen med andre. Også når hans toldere kom for at afregne med overtolderen. Ikke noget med at vise svaghed eller nervøsitet! Måske var der et par stykker af de menige toldere, som en gang imellem så et lille glimt af manden med stenansigtet, når de afregnede med store beløb. Så kunne den tolder ane en underlig vemodig mildhed ved Zakæus 1

2 det så ud som om, han fandt en vis glæde i at give en sådan tolder lidt ekstra for hans indsats ved toldboden, når der var rigeligt at give af. Men så en aften havde en af disse toldere fortalt, at den blinde Bartimæus havde råbt efter ham der profeten fra Nazaret, som var på vej til Jeriko. Tolderen fortalte, at folk var blevet både flove og vrede på Bartimæus, da han råbte: Herre, forbarm dig over mig! Men, fortalte tolderen med åbent ansigt, Jesus havde spurgt, hvad Bartimæus ville. Jo, han ville gerne kunne se. Så havde Jesus bare sagt: Bliv seende, din tro har frelst dig! Og så kunne Bartimæus se! sagde tolderen. Zakæus gav tolderen lidt mere end normalt i kommission den aften. Den nat kunne Zakæus ikke sove! Det var ikke af frygt for drengene de kom for resten slet ikke denne nat. Nej, Zakæus kunne ikke sove, fordi han blev ved med at tænke på, at profeten selvfølgelig ville komme gennem Jeriko. Jeg vil se ham! tænkte Zakæus og vendte sig i sengen igen og igen. Jeg vil se ham! Jeg klatrer op i et træ ved vejen. Sådan et træ med mange grene og et helt tæt løvhang. Så kan jeg se profeten, uden at folk får øje på mig! Langt hen på morgenen faldt Zakæus i søvn. Han var badet i sved, da han vågnede. Næste aften kunne han heller ikke sove. Jesus havde ikke bare set ham i træet. Jesus havde ikke bare indbudt sig selv som gæst. 2

3 Jesus havde ikke bare fået ham til at love at ville give halvdelen af, hvad han ejede til de fattige, og til at betale det tilbage, som han havde snydt sig til. Nej, Jesus havde gjort noget ved Zakæus. Zakæus følte det som om hans stenansigt var blødgjort. Zakæus syntes, at han var lettet. Jesus havde sagt: I dag er frelsen kommer til dette hus, for også han er en Abrahams Søn Jeg var fortabt, men kaldes frelst! Jeg blev regnet for udstødt af mit eget folk. Han kalder mig Abrahams søn! Jeg hører til igen. Jesus frelste mig. Jeg er igen en fri mand! Nu lå han i sin seng og var glad. Han kunne ikke sove. Ikke fordi han selv havde gjort noget, men fordi Jesus havde gjort noget ved ham. Jesus havde så at sige født ham på ny. Zakæus blev plantet om som en plante, der har stået i skyggen og fået for lidt lys. Nu kunne han blomstre og være fri. Hans havde ikke selv kunnet gøre noget som helst for at skaffe sig af med den angst, som havde gjort det nødvendigt at tage et stenansigt på. Men Jesus havde friet ham fra angsten for hans eget bedrageri. Zakæus blev verdensberømt. Ikke for hans svindel og småsnuskede metoder. 3

4 Zakæus blev verdensberømt for det, som Jesus gjorde ved ham. Zakæus skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus! Han skyndte sig ned og tog imod ham med glæde. Jesus havde genfødt glæden i Zakæus. Han blev en af Guds igenfødte nylevende sjæle. Der gik nok nogle nætter endnu med kun lidt søvn. Men efter nogen tid vågnede han med glæde hver morgen. Jesus havde mødt Zakæus med kærlighed og glæde. Vi gemmer os tit på grund af flovhed eller mangel på frimodighed. Vi gemmer os ikke bare for andre, vi gemmer os også for os selv. Vi lukker ude fra kærligheden. Men! Kærlighed kommer af kærlighed. Glæden genfødes ved at blive gjort glad. Kærlighed kan ikke tvinges frem Kærlighed kommer af at blive elsket. Så er vi da også skyldige at elske hinanden. Johannes skriver i sit brev: Frygt findes ikke i kærligheden, med den fuldkomne kærlighed driver frygten ud. Vi elsker, fordi han elskede os først. Når Gud viser os tillid, så forventer han tro og kærlighed af os. Det er ikke jer der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå hen og bære frugt. I Jesu navn. 4

5 AMEN 5