Albuen ved Nakskov Fjord
|
|
|
- Malene Svendsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Albuen ved Nakskov Fjord Natura 2000-projekt om rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning Rapport udarbejdet af Lolland Kommune, juli 2015 Projektet er udført med tilskud fra Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
2 Baggrund for projektet Albuen ved Nakskov Fjord er den 6 kilometer lange odde som afgrænser fjorden mod vest. I Natura 2000-område nr. 179 Nakskov Fjord og Indrefjord, udgør Albuen som ét sammenhængende område på 124 ha alene 2/3 af det samlede Natura 2000-områdes lysåbne landnaturtyper. Tilgroning af lyskrævende naturtyper med høje urter eller vedplanter som følge af manglende drift, er i Natura 2000-planen identificeret som en af de mest afgørende trusler for sikring af gunstig bevaringsstatus for områdets naturtyper og arter. Dermed vil en forbedret drift og naturpleje, som projektet har til formål, bidrage afgørende til realisering af Natura 2000-planen for Nakskov Fjord. I 2014 overtog en ny forpagter driften af både den statsejede del og størstedelen af de private arealer på albuen. Ved den lejlighed besluttede Lolland Kommune sammen med Naturstyrelsens lokale enhed og det fælles ejerlaug, at søge Natura 2000-projektmidler til nye hegn ud fra en strategi om at lade så mange arealer som muligt indgå i en samlet drift, som omfatter afgræsning med både får, som hidtil, men fremover også med kreaturer. Formålet er at få en mere optimal naturpleje af især de vådere naturtyper, herunder strandengene, som for størstedelen ikke har god tilstand ifølge Natura 2000-planens basisanalyser. Der er en række beboelsesejendomme som der skal tages hensyn til ved praktisering af driften på naturarealerne. De har hidtil været meget generet af undslupne dyr på grund af dårlige eller ufuldstændige hegn. Der er valgt en fremtidig strategi som i stedet for at hegne dyr inde i folde, går ud på at hegne bygninger og havegrunde fra og lade dyrene græsse resten. Den valgte hegnsløsning muliggør en mere effektiv naturpleje på prioriterede arealer som i de senere år har været med sparsom eller ingen drift. Beskrivelse af projektområdet Albuen har et areal på ca.124 ha, heraf inddeler de nye hegn Albuen i 2 folde på i alt ca. 99 ha, (kort 1). Ejeren af de yderste ca.15 ha på Albuen ønskede ikke lade sit areal indgå i græsningen og ejeren af arealet på ca. 9 ha omkring Nakkehusene indgår ikke i forpagterens drift, men hegnet giver ejeren mulighed for selv at pleje sit areal på østsiden af det nye hegn. Størstedelen af Albuen ejes af hhv. et fælles ejerlaug og af Naturstyrelsen, som har samme forpagter. Albuen udgør som tidligere nævnt arealmæssigt ca. 2/3 af det samlede areal med landnaturtyper indenfor Natura 2000-området Nakskov Fjord og Indrefjord. Det drejer sig om naturtyperne: Strandeng Forklit Grå klit og grønsværklit Surt overdrev 2/13
3 Naturtyperne er i basisanalyserne til Natura 2000-planen vurderet til at have stedvis god (II) og stedvis moderat (III) tilstandsklasse for struktur- arts- og naturtilstand. De fleste lysåbne naturtyper er afhængige af græsning eller høslæt. Ved manglende græsning vil naturarealet gro til i højere urter og vedplanter, og de lyskrævende arter, der er karakteristiske for naturtyperne vil blive udkonkurreret. Store dele af Albuens strandenge, overdrev og grønsværklit er truet af tilgroning, og er i 2011 registreret med middelhøj græs/urtevegetation (15-50 cm) og visse steder høj Græs/urtevegetation (over 50 cm.) Desuden er Albuen truet af tilgroning med den invasive Rynket Rose. Albuen grænser op til de marine naturtyper i Søndernoret, som udgøres af: Mudder- og sandflader der er blottet ved ebbe Kystlagune Albuen og de tilknyttede marine naturtyper er en vigtig del af EU-fuglebeskyttelsesområde F88. Naturplejen på Albuen er derfor vigtig i bestræbelserne på at opnå og sikre gunstig bevaringsstatus for udpegningsarterne Alm Ryle, Klyde, Fjordterne, Havterne, Dværgterne og Splitterne Kort 1. Oversigtskort med angivelse af nye hegnslinjer. Det skraverede område udgør 99 ha., som får mulighed for afgræsning indenfor hegnene. 3/13
4 Der er et antal bygninger og fritidsejendomme på albuen som skal holdes fri for græssende dyr, og ejere og beboere skal sikres deres retmæssige adgangsveje via låger i hegnene og færiste i vejen. Ligeledes er der mange besøgende og brugere af området som har haft ønsker til forskellige dele af projektet og naturplejen. Det har undervejs i forløbet været nødvendigt at foretage tilretninger og ændringer i projektet for at imødekomme ønsker fra ejere og brugere af området og for at finde placeringer og holdbare løsninger på praktiske problemer med at afslutte hegnslinjer ude i vandet. Det er så vidt muligt forsøgt at undgå at sætte hegn langs med kystlinjen. Hegnene afsluttes i stedet vinkelret ud i vandet, så dyrene med deres græsning kan sikre den fine overgang langs kysten mellem lavt græssede enge og fjorden. Denne overgang er essentiel for vadefugle og terner og i øvrigt vil hegn i strandkanten blive fyldt med opskyllet ålegræs og tang, og kollapse ved de hyppige overskylninger som er karakteristiske for strandenge. Det har været svært at placere effektive afslutninger af hegnene ude i vandet, idet der i Søndernoret til tide er så lavvandet at mudderbunden er blottet, så dyrene kan smutte ud af indhegningen ved at gå over fjorden. Det er også en udfordring at lave hegnsafslutninger der er stærke nok til at modstå storme, store mængder opskyl og evt. skrueis. Projektændringer under forløbet Oprindeligt var det planen, at etablere et hegn på tværs af Albuetangen helt inde i starten ved vejbommen. Efter stærke ønsker fra indehaveren af Albuens campingplads og naboer i nærmeste grundejerforening, om at friholde den inderste del af Albuen for nye hegn og dyr, besluttedes det at rykke tværhegnet ca. 500 meter længere ud ad Albuetangen. Strækningen rummer bl.a. badestranden og kitesurfernes foretrukne plads. Sent i forløbet ændrede lodsejer på den yderste del af Albuespidsen holdning, så et areal på ca. 15 ha, ikke skulle indgå i afgræsningen. De to ændringer medførte ændrede hegnslinjer og en arealkorrektion som er fremsendt og godkendt af tilskudsgiver. Udførte aktiviteter i projektområdet Der er i forbindelse med projektet etableret nye fåre- og kreaturhegn som forberedelse til afgræsning på Albuen. Hegnene gør det muligt at afgræsse ca. 99 hektar. Hegnslinjerne med placering af låger og færiste fremgår af kortene 2-5. Hegnstypen er Poda nethegn med 2 eltråde, som kan anvendes til både fåre- og kreaturgræsning. Ved det inderste tværhegn over starten af Albuetangen er der suppleret med et 2-trådet kreaturhegn langs strandkanten ud til enden af en pynt, for at hindre kreaturerne i at vade over det lave vand og slippe ud af folden. Der er placeret færiste i vejen/køresporet ved det inderste tværhegn og hvor vejen krydser tværhegnet ved 4/13
5 Nakkehusene. Der er desuden opsat det nødvendige antal låger til bil/traktor i hegn om ejendomme og grunde. Samlet er der etableret og opsat flg.: Ca m. fåre- og kreaturhegn, Poda-nethegn m. 2 eltråde Ca. 300 m. 2-trådet hegn 3 elforsyninger, 2 til netstrømforsyning, 1 til batterispændingsgiver inkl. stålskab 12 stållåger til traktor/bil, 10 låger á 4 m, samt 2 låger á 2,5 m. 2 færiste i vej. Et antal klaplåger til publikum har kommunen og Naturstyrelsen selv etableret uden for projektet, da der ikke gives tilskud hertil. En række nødvendige forstærkninger ud over hvad der var indeholdt i hegnstilbud og budget, har kommunen selv afholdt som tillægsydelser. Kort 2, inderste tværhegn. Nethegn suppleret med 2-trådet kreaturhegn til afslutning ud for pynt. 5/13
6 Kort 3, hegn om Vogterhuset Kort 4, hegn ved Nakkehuse 6/13
7 Kort 5, hegn ved lodshuset, fyret, sejlklubben og Albuehuset Projektets effekt og resultater: Projektet har resulteret i etablering af nye hegn som muliggør en mere effektiv afgræsning og naturpleje på Albuen, som arealmæssigt udgør hovedparten af habitatnaturtyperne på land i Natura 2000-område Nakskov Fjord. Afgræsningen skal sikre gunstig bevaringsstatus for habitatnaturtyper og udpegningsarter som er truet af tilgroning pga. manglende eller utilstrækkelig drift. Der har tidligere gennem historien været kreaturgræsning på Albuen, men i de seneste år har der kun gået får og græsningstrykket har været lavt. På de våde dele af arealerne fremtrådte strandengen flere steder som strandrørsump med Tagrør og Kogleaks. Det forventes at supplering med kreaturgræsning vil øge andelen af lavt græssede strandenge markant og medvirke til at begrænse udbredelsen af Rynket Rose, som spreder sig invasivt i området. De øvrige lysåbne naturtyper vil ligeledes kunne opnå bedre tilstandsklasse. Strandengenes loer og vandhuller vil også blive mere lysåbne til gavn for bl.a. vadefuglebestanden og den sjældne Strandtudse, som forekommer i en pæn bestand i området. Naturplejen vil være gunstig for områdets strandenge, grønsværklit og surt overdrev, og for de prioriterede fuglearter Alm Ryle, Klyde, Fjordterne, Havterne, Dværgterne og Splitterne. De nye hegn blev færdige til græsningssæsonen 2015 og der er kommet dyr på fra forsommeren. Effekten vil vise sig som en gradvis udvikling hen imod bedre tilstandsklasse for områdets 7/13
8 strandenge, overdrev og grønsværklit over de nærmeste sæsoner og forhåbentlig resultere i større ynglebestande af bl.a. vadefugle- og ternearterne. Området moniteres og overvåges af staten i forbindelse med Natura 2000-overvågningen. Betingelser for projektet Projektområdet er beliggende indenfor Natura 2000-område nr. 179 Nakskov Fjord og Indrefjord. Området er i sin helhed omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og beliggende indenfor strandbeskyttelseslinien. Lolland Kommune har ikke vurderet, at det aktuelle projekt krævede dispensationer i forhold til de udpegninger/restriktioner, der ligger på området, idet der overvejende er tale om vedligeholdende naturpleje til gavn for plante- og dyrelivet i området og almindelig hegning til afgræsning kræver ikke dispensation fra strandbeskyttelsen. Projektet er således i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 177 af 28. februar 2012 om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning. Ligeledes er projektet i overensstemmelse med det af NaturErhvervstyrelsen fremsendte tilsagn af 11. juni 2014 med ændringstilsagn af 4. december I henhold til tilsagnsvilkårene, ligger denne afrapportering om projektet også offentligt tilgængeligt på Lolland Kommunes hjemmeside Der vedlægges en række billeder fra området sidst i rapporten. 8/13
9 Foto 1. Strandeng tilgroet med Tagrør og Kogleaks med stort potentiale for forbedring Foto 2. Rynket Rose optræder invasivt på Albuen og udgør en trussel for grå klit og grønsværklit 9/13
10 Foto 3. Inderste tværhegn med færist i vej/kørespor. 10/13
11 Foto 4. Inderste tværhegn er forlænget med et 2-trådet kreaturhegn frem til pynt for at forhindre dyrene i at vade over Søndernoret ved lavvande. Foto 5. Afslutning af 2-trådet kreaturhegn i Søndernoret. 11/13
12 Foto 6. Tværhegn ved Nakkehuse Foto 7. Færist i vej/kørespor ved Nakkehuse. Hegn om huse og grunde til højre i billedet. 12/13
13 Foto 8. Hegn under opførelse ved lodshuset og fyret. Foto 9. Hegn mellem fyret og sejlklubbens hus, i baggrunden Albuehuset. 13/13
Overdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning.
Overdrev på Sølvbjerghøj Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Projektet er finansieret med tilskud fra EU, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Plejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
After-Life pleje plan for. Korevlen. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs
After-Life pleje plan for Korevlen Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Korevlen er projektområde nr. 11 i LIFE BaltCoast projektet og er en
Naturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hesselø med omliggende stenrev Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Titel: Hesselø med omliggende stenrev Udgiver: Halsnæs Kommune År: 2016 Forsidefoto: Habitatnaturtype
Naturplejeprojekt for Agersøs strandenge, vadefugle og padder.
Kvækkende strandtudse Udarbejdet af Amphi-Consult/Rana-Consult v. Peer Ravn December, 2012 Naturplejeprojektet har understøttet bestanden af Stor Kobbersneppe. Baggrund for Naturprojekt for Agersøs strandenge,
Rydning og hegning af Avernakke, Fejø
Rydning og hegning af Avernakke, Fejø Afsluttende rapport for projekt 32313-G-13-200M-0089 Gennemført i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Avernakke Lodsejerforening og Fejø Frilandskvæg Projektperioden
Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11
Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand
Saksfjed og Hyllekrog
After-Life pleje plan for Saksfjed og Hyllekrog Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Saksfjed og Hyllekrog er projektområde nr. 14 i LIFE BaltCoast
Tilskud til Naturpleje
Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning
Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Habitatområde H62 Fuglebeskyttelsesområde F43 Titel: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udgiver:
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret
NOTAT Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg J.nr. NST-422-573 Ref. Naturstyrelsen Aalborg Dato 13. feb. 2012 Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning
Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Nissum Fjord. Natura 2000-område nr. 65. Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38
Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Nissum Fjord Natura 2000-område nr. 65 Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan
Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune
Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De
Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017
Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: [email protected] DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering - Hydrologiprojekt ved Gl. Oremandsgaard
NOTAT Sagsnr.: 14/10818 Dok.nr.: 95799/17 Afdeling for Byg Land og Miljø Sagsbehandler Carsten Horup Bille 55 36 24 91 [email protected] NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering
Naturpleje i Natura 2000
www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade
After-Life pleje plan for. Halk Nor. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs
After-Life pleje plan for Halk Nor Periode: 2012-2020 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Halk Nor er projektområde nr. 3 i LIFE BaltCoast projektet og er en
Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-
Naturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2016 1 En målrettet indsats for den lysåbne natur i Natura 2000-områderne Denne pjece giver overblik over mulighederne for at søge tilskud til naturvenlig drift
Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013
Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Det store mål: En mere varieret og mangfoldig natur! Udfordringer: Vig3gste overordnede
Naturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Oustrup Hede og Røjen Bæk
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:
