OPDELING AF PESTICIDER I FORHOLD TIL DERES SORPTIONS- OG NEDBRYDNINGSEGENSKABER. Jens Aamand Jim Jul Rasmussen Ole Stig Jacobsen
|
|
- Pia Brøgger
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PDELIG AF PESTICIDER I FRHLD TIL DERES SRPTIS- G EDBRYDIGSEGESKABER Jens Aamand Jim Jul Rasmussen le Stig Jacobsen Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer, KUPA 24
2 Indhold Indhold 2 Sammenfatning 3 Baggrund Formål...6 Sammenhæng mellem DT og mineralisering...6 Metodebeskrivelse 7 Radioaktivt mærkede pesticider...8 Sorption...9 Mineralisering...9 Resultater 1 Phenoxysyreherbicider...1 Triazinherbicider...1 Phenylureaherbicider...17 Sulfonylureaherbicider...21 Triazinoner...21 Andre...2 Datafortolkning...2 Sorption...2 Mineralisering...27 Diskussion...32 Konklusion...33 Litteratur...33 G E U S 2
3 Sammenfatning Denne rapport markerer afslutningen på et delprojekt indenfor KUPA-projektet (koncept for udpegning af særligt pesticidfølsomme arealer), hvor det har været undersøgt, om det er muligt at gruppere pesticider på baggrund af deres sorptions- og nedbrydningsegenskaber i jord. Pesticider udgør en meget stor og heterogen gruppe af kemiske stoffer, der både adskiller sig med hensyn til deres fysisk kemiske egenskaber og deres bionedbrydelighed. Da det ikke er praktisk muligt at få et fuldstændigt overblik over alle pesticiders sorptions- og nedbrydningsforhold, er der behov for, at kunne generalisere viden om pesticiders sorption og nedbrydning i ét miljø også til andre miljøer. I denne sammenhæng er det ønskeligt, at kunne inddele pesticiderne i grupper med fælles bindings- og nedbrydningsmønstre, således at der udfra viden om et modelsstofs sorptions- og nedbrydningsforhold også fås en viden om beslægtede stoffers egenskaber. En sådan viden er nødvendig i forhold til at udpege særligt pesticidfølsomme områder, for at kunne afgøre, om sådanne områder generelt set er sårbare, eller måske kun er sårbare overfor specifikke pesticider eller pesticidgrupper. Formålet med dette delprojekt har været, at undersøge om det er muligt at inddele pesticider i en eller få grupper med samme sorptions- og nedbrydningsegenskaber. På baggrund af forsøg med forskellige sandjorde i Danmark er det blevet undersøgt, om sorption og nedbrydning kan relateres til jordenes iboende egenskaber. Følgende pesticiders sorption og mineralisering er blevet undersøgt i tre overjorde og tre underjorde: 2,4-D, MCPA, mechlorprop, atrazin, simazin, terbuthylazin, isoproturon, linuron, diuron, diazinon, metamitron, metribuzin, metsulfuron-methyl, tribenuron-methyl, thifensulfuron-methyl, chlorsulfuron, bentazon, dichlobenil, glyphosat og mancozeb. Desuden er følgende pesticidnedbrydningsprodukter blevet undersøgt: 2,6 dichlorbenzamid (BAM, nedbrydningsprodukt fra dichlobenil), triazinamin og methyltriazinamin (nedbrydningsprodukter fra metsulfuron-methyl, tribenuron-methyl, thifensulfuron-methyl, og chlorsulfuron), 3-(4-isopropylphenyl)-1-methylurea (MD-IPU, nedbrydningsprodukt fra isoproturon) og 4- isopropyl-aniline (4-IA, nedbrydningsprodukt fra isoproturon). Med det formål at undersøge om der i jorden er nogle fælles egenskaber, der bestemmer sorptionens størrelse for en gruppe af pesticider, er der foretaget en række korrelationsanalyser, hvor det er blevet undersøgt, om der er korrelationer mellem de enkelte pesticiders sorption til forskellige jorde og disse jordes iboende egenskaber (ph, mængden af organisk stof samt indholdet af ler, silt og sand). For at undersøge om de samme jordparametre styrer sorptionen af en større gruppe af pesticider, er der foretaget en clusteranalyse, på basis af de iboende egenskaber i jorden, der er styrende for sorptionen. Resultaterne af clusteranalysen viser, at det er muligt at gruppere pesticiderne i forhold til, hvilke jordparametre der styrer sorptionen. For langt størsteparten af stofferne gælder det, at sorptionen vil være størst på jorde med et højt indhold af organisk kulstof og et lavt ph. G E U S 3
4 Glyphosat fulgte som det eneste pesticid ikke denne tendens, idet stoffet sorberede mindre til jorde med et højt indhold af organisk kulstof. Det har ikke været muligt at finde særlige iboende egenskaber i jordene, der styrer mineraliseringen af pesticider generelt, sådan som det var tilfældet med sorptionen. I stedet er pesticiderne blevet opdelt i grupper med henholdsvis stor og lille mineralisering. De undersøgte phenoxysyreherbicider mineraliseredes generelt set hurtigt i alle undersøgte jorde, mens der stort set ikke blev observeret mineralisering af hverken de undersøgte triaziner, sulfonylureaherbicider, benzonitriler samt diazinon, metribuzin og bentazon. Da de fleste pesticiders sorption afhænger af jordenes indhold af organisk kulstof og ph, vil disse jordparametre kunne anvendes i forbindelse med en udpegning af områder, hvor sorptionen vil være lille. Sådanne områder vil alt andet lige være mere følsomme overfor pesticidudvaskning. Da der ikke tilsvarende er fundet iboende egenskaber i jorden, der bestemmer mineraliseringens størrelse, vil det ikke være muligt at indrage pesticidernes mineralisering ved en generel udpegning af pesticidfølsomme områder. Mineraliseringen vil dog kunne indrages efterfølgende, når særligt følsomme områder er identificeret, således at brugen af de mest persistente pesticider her undgås. G E U S 4
5 Baggrund I Danmark er der godkendt ca. 2 forskellige pesticider, hvoraf ca. 8 forskellige aktivstoffer anvendes på landbrugsjorde. Disse pesticider repræsenterer vidt forskellige kemiske forbindelser, der både adskiller sig med hensyn til deres fysisk kemiske egenskaber samt deres binding og bionedbrydelighed i jorden. Det er ikke praktisk muligt, at få et fuldstændigt overblik over så mange stoffers sorptions og nedbrydningsforhold i alle danske jordtyper, der hver især er karakteriseret ved forskellig geologi, geokemi og mikrobiologi. Der er derfor behov for om muligt, at kunne generalisere viden om pesticiders sorption og nedbrydning i ét miljø også til andre miljøer. I de fleste tilfælde foreligger der ikke konkrete data om de enkelte pesticiders sorptions- og nedbrydningsforhold i en given jord, og det er derfor ønskelig, at kunne vurdere disse forhold alene udfra jordenes fysisk/kemiske og mikrobiologiske egenskaber. Desuden er der et behov for, at kunne inddele pesticiderne i grupper med fælles sorptions- og nedbrydningsmønstre, således at der alene udfra viden om et modelstofs sorptions- og nedbrydningsforhold også opnås en viden om beslægtede stoffers egenskaber. En sådan viden er nødvendig i forhold til at udpege særligt pesticidfølsomme områder, for at afgøre om sådanne områder generelt set er sårbare, eller måske kun er sårbare overfor specifikke pesticider eller pesticidgrupper. Mikroorganismer i jorden vil kunne mineralisere nogle pesticider fuldstændigt til kuldioxid og uorganiske næringssalte, hvorved stofferne forsvinder fra miljøet. Andre pesticider derimod vil kun omdannes delvist, hvorved der kan dannes mellemprodukter, såkaldte metabolitter. Fuldstændig mineralisering sker typisk ved metabolske processer, hvor mikroorganismerne udnytter pesticiderne som kulstofkilde (Alexander 1981). Som følge heraf vil der ske en opformering af specifikke nedbryderorganismer i jorden, og dermed fås et accelereret nedbrydningsforløb. Dette har betydning ved gentagen behandling af jorden med pesticider, da der herved opnås et øget nedbrydningspotentiale, efterhånden som populationen af bakterier øges. En delvis nedbrydning af pesticiderne er ofte et resultat af såkaldte cometabolske processer, hvor stofferne kun omsættes samtidig med nedbrydningen af en primær kulstofkilde. Årsagen til en sådan nedbrydning er, at de enzymer der katalyserer omsætningen af forskellige let omsættelige kulstofkilder, er så bredspektrede i deres substratvalg, at de også kan katalysere omsætningen af andre stoffer end den primære kulstofkilde, f.eks. pesticider (Dalton & Stirling 1982). Forskellige pesticiders sorption til jord vil variere betydeligt afhængigt af de enkelte stoffers fysisk/kemiske egenskaber, som f.eks. stoffernes polaritet og ioniske forhold. For det enkelte pesticid afhænger sorptionens størrelse af jordens/sedimenternes fysisk/kemiske karakteristika (Schwarzenbach et al., 1993). For mange pesticider vil jordens indhold af organisk stof og ler, samt jordens ph værre bestemmende for sorptionen. Dette gælder blandt andet for triazinerne og phenoxysyrerne, hvor sorptionen vil værre større i jorde med et højt indhold af organisk stof (Socias-Viciana et al., 1999). Andre stoffer kan dog fremvise en anden afhængighed. Således forventes glyphosat overvejende at være sorberet til mineraloverflader, der kan være blokeret af organisk stof således at sorptionen mindskes (Sprankle et al., 197). G E U S
6 Formål Formålet med dette delprojekt har været at undersøge, om det er muligt at indele pesticider i en eller få grupper med samme sorptions- og nedbrydningsegenskaber. Der har været lagt vægt på at belyse, om der er en sammenhæng mellem pesticidernes kemiske struktur og deres sorption og nedbrydning. Formålet har desuden været at undersøge, om det er muligt, at generalisere viden om pesticiders sorption og nedbrydning i et miljø også til andre miljøer. I denne sammenhæng er det blevet undersøgt, om der er fælles jordegenskaber, der er bestemmende for pesticidgruppers sorption og nedbrydning. På baggrund af forsøg med forskellige sandjorde i Danmark er det blevet undersøgt, om bestemte pesticidgrupper generelt set altid nedbrydes hurtigere end andre, og om denne nedbrydning kan relateres til jordenes iboende egenskaber. I undersøgelsen har der været inddraget både herbicider og fungicider. Det er blevet vurderet om de jordparametre, der er fundet at være styrende for sorptionen af henholdsvis MCPA, metribuzin, methyl-triazinamin og glyphosat (modelstoffer der er undersøgt på en lang række jorde i KUPA projektet), også er styrende for sorptionen af andre pesticider/pesticidnedbrydningsprodukter. Sammenhæng mellem DT og mineralisering Det har ikke været muligt, at bestemme den primære nedbrydning (DT værdien) for de stoffer der har indgået i dette delprojekt. I stedet er mineraliseringen af stofferne blevet karakteriseret. DT-værdien angiver halveringstiden for pesticidet i jord, uden at der tages hensyn til, om der eventuelt dannes pesticidnedbrydningsprodukter. DT-værdien siger ikke noget om, hvorvidt den observerede stoffjernelse skyldes mikrobiologiske eller abiotiske processer. I modsætning hertil angiver mineraliseringen omdannelsen af pesticidet til kuldioxid og andre uorganiske bestanddele, hvilket er en mikrobiologisk proces. Mange pesticider omdannes til andre nedbrydningsprodukter, uden at der sker en egentlig mineralisering af stoffet. Et eksempel på dette er pesticidet dichlobenil, der i jord hurtigt omdannes til 2,6-dichlorbenzamid (BAM), et stof der regnes for meget persistent. Dichlobenilfjernelsesraten vil være høj (lille DT-værdi), selvom stoffet i mange jorde slet ikke mineraliseres. Mineraliseringsraten kan ikke være hurtigere end stoffjernelsen, og denne rate giver derfor, det mest konservative billede af hastigheden hvormed pesticiderne fjernes fra miljøet. Mineraliseringen bestemmes almindeligvis ved brug af radioaktivt mærkede pesticider ( 14 C- mærket), og ved vurderingen af resultatet er det vigtigt at tage højde for, hvor på molekylet mærkningen sider. Sulfonylureaherbiciderne kan f.eks. være mærket enten på molekylets phenyldel eller triazindel, hvilket har betydning for mineraliseringshastigheden. Triazinstrukturen betragtes generelt set som tungt nedbrydelig, og er sulfonylureaherbiciderne mærket her, vil mineraliseringen almindeligvis forløbe langsommere, end hvis mærkningen var på phenyldelen. G E U S 6
7 Metodebeskrivelse Der er udført sorptions- og nedbrydningsforsøg med følgende jorde: Simmelkær overjord, Simmelkær underjord (Sorption:C-horisont; Mineralisering: B-horisont), Ulsted overjord, Ulsted underjord (C horisont), Sjørup overjord og Sjørup underjord (C horisont). En kemisk og mikrobiologisk karakterisering af de anvendte jorde findes i tabel 1. Jordenes kornstørrelsesfordeling er angivet i tabel 2. Tabel 1: Mikrobiologisk og geokemisk jordkarakteristik Horisont Antal Bakterier* 1 TC ph* 2 _ Fe* 3 Al* 3 Fe* 4 Al* 4 Celler/g sediment % g/kg g/kg g/kg g/kg Simmelkær A 1, ,22,24 2,7,87 1,8,8 B 8,7 1 3,27 6,8 1,2,91,9 1,1 C,2 1 2,7,44 1,,3,39,46 Ulsted A 3, 1 7 1,42 6,76 2,7 1,3,22 1,6 C 2,2 1 6, 6,46 1,,34,97,41 Sjørup A 1, ,4 6,28 2,7 1, 1,7 1,2 C 4,3 1 6,49 7,16 1,1,17,39,2 * 1 Talt som CFU (Colony Forming Units) på R2A-agarplader * 2 Målt i,1 M CaCl 2 med et jord-væskeforhold på 1:2, *3 Dithionitekstraherbart jern og aluminium *4 xalatekstraherbart jern og aluminium Tabel 2: Kornstørrelsesfordeling Ler % Silt Medium og fint % Silt Groft % Sand Fint % Sand Medium % Sand Groft % Simmelkær A 3, 2,4 1, 2, 1,4 78,4 B 2,,9 1, 1,6 6, 87,1 C 1,,9 1, 2,2 16, 78,8 Ulsted A 3,4 13,1 16,2 49, 1,4 1, C,7 7,2 12,9, 16,9 1,3 Sjørup A 1,4 9,9 9,8 2,4 3,9 8,8 C 3,7 4,7,8 27,6 39,1 1,3 G E U S 7
8 Tabel 3: De anvendte pesticider og pesticidnedbrydningsprodukters mærkning og radiokemiske renhed. Renhed (%) Mærkning TLC 1 Producent 2 Phenoxysyrer 2,4-D 94,4 99,6 Ring-U-14C MCPA 9,6 >9 Ring-U-14C MCPP 99,4 >9 Ring-U-14C Triaziner Atrazin 88,7 1 Ring-U-14C Simazin 97,1 98 Ring-U-14C Terbuthylazin 9,2 94,7 Ring-U-14C Triazinoner Diazinon 92, >9 Pirimidinyl-6-14C Metamitron 8,2 99,17 Ring-U-14C Metribuzin 87, 96,9 Ring-6-C14 Phenylureaherbicider Isoproturon <92,2 3 >98 Ring-U-14C Linuron 98 >9 Ring-U-14C Diuron 98 >9 Ring-U-14C MD-IPU 89,9 >99 Ring-U-14C 4-IA 96,8 1 Ring-U-14C Sulfonylureaherbicider Metsulfuron-methyl 97,8 99 Phenyl-U-14C Tribenuron-methyl 88,4 98,9 Phenyl-U-14C Thifensulfuron-methyl 94,6 98 Thiophen-2-14C Chlorsulfuron-phenyl 93, 99 Phenyl-U-14C Chlorsulfuron-triazin 89,6 98 Triazine-2-14C Triazinamin 9, C Methyltriazinamin 97,? Ring-U-14C Andre Bentazon 97,1 >98 C-14C Dichlobenil 99,3 Ring-U-14C Glyphosat 99 1 P-methylen-14C Mancozeb 1 Radiokemisk renhed bestemt ved tyndtlagschromatografi (TLC). 2 Radiokemisk renhed ifølge producenten. 3 Analysen er forbundet med stor usikkerhed. Radioaktivt mærkede pesticider I forbindelse med sorptions og nedbrydningsforsøgene er der anvendt følgende radioaktivt mærkede ( 14 C) pesticider/nedbrydningsprodukter: 2,4-D, MCPA, mechlorprop, atrazin, simazin, terbuthylazin, isoproturon, linuron, diuron, diazinon, metamitron, metribuzin, G E U S 8
9 metsulfuron-methyl, tribenuron-methyl, thifensulfuron-methyl, chlorsulfuron, bentazon, dichlobenil, glyphosat og mancozeb, 2,6- dichlorbenzamid (BAM, nedbrydningsprodukt fra dichlobenil), triazinamin og methyltriazinamin (nedbrydningsprodukter fra metsulfuronmethyl, tribenuron-methyl, thifensulfuron-methyl, og chlorsulfuron), 3-(4-isopropylphenyl)-1- methylurea (MD-IPU, nedbrydningsprodukt fra isoproturon) og 4-isopropyl-aniline (4-IA, nedbrydningsprodukt fra isoproturon).. Stoffernes specifikke aktivitet og renhed fremgår af tabel 3. Stoffernes kemiske struktur, kemisk navne og vigtige fysisk kemiske karakteristika fremgår af tabel 4-9. Sorption Pesticidernes sorptionen blev bestemt i en opslemning af jord i CaCl 2 tilsat 14 C mærket pesticid. Prøverne rystedes i 4 døgn, hvorefter radioaktiviteten i jordvæsken blev bestemt (Brinch et al., 22). Mineralisering Mineraliseringen af pesticiderne blev bestemt i flasker med jord tilsat 14 C-mærket pesticid som beskrevet i (Brinch et al., 22). Den samlede koncentration af pesticid i flaskerne var i alle forsøg 1 mg/kg tør jord. Tabel 4: Undersøgte phenoxysyrer og deres fysisk-kemiske karakteristika. STRUKTUR AV K oc V p Pka Pa 2,4-D Cl Cl H (2,4dichlorophenoxy) acetic acid 6 1 x 1-2,73 MCPA Cl H (4-chloro-2-methylphenoxy)acetic acid 1 2,3 x 1-3,7 Mechlorprop Cl H (RS)-2-(4-chloro-2- methylphenoxy)- propanoic acid ,1 x 1-4 3,78 G E U S 9
10 Tabel. Undersøgte triaziner og deres fysisk-kemiske karakteristika. STRUKTUR AV K oc V p Pka Pa Cl H H Atrazin 6-chloro--ethyl-- isopropyl-1,3,- triazine-2,4-diamine ,9 x 1-2 1,7 Simazin Cl H 6-chloro-,- diethyl-1,3,- triazine-2,4-diamine ,9 x 1-6 1,7 H Terbuthylazin Cl H H -tert-butyl-6- chloro--ethyl- 1,3,-triazine-2,4- diamine , x 1-4 2, G E U S 1
11 Tabel 6. Undersøgte triazinoner og deres fysisk-kemiske karakteristika. STRUKTUR AV K oc V p Pka Pa P S Diazinon,-diethyl -(2- isopropyl-6- methylpyrimidin-4- yl) phosphorothioate Metamitron 1,2 x H 2 4-amino-4,- dihydro-3-methyl-6- phenyl-1,2,4- triazin--one 1,2 x Metribuzin S 4-amino-6-tert- butyl-4,-dihydro- 3methylthio-1,2,4- triazin--one,6-31,7,8 x 1-3,7 H 2 G E U S 11
12 Tabel 7. Fysisk kemiske karakteristikaa for de undersøgte phenylureaherbicider og phenylureanedbrydningsprodukter. STRUKTUR AV K oc V p Pka Pa Isoproturon H 3-(4- isopropylphenyl)- 1,1-dimethylurea 12 3,3 x Linuron Cl Cl H 3-(3,4- dichlorophenyl)-1- methoxy-1- methylurea 4-9,1 x Diuron Cl H 3-(3,4- dichlorophenyl)- 1,1-dimethylurea 4 1,1 x 1-6 Cl H H MD-IPU 3-(4- isopropylphenyl)-1- methylurea 4-IA H 2 4-isopropyl-aniline G E U S 12
13 Tabel 8. Fysisk kemiske karakteristika for de undersøgte sulfonylureaherbicider og sulfonylureanedbrydningsprodukter. STRUKTUR AV K oc V p Pka Pa S S H H H Metsulfuronmethyl 3 Methyl 2-[(4-met- hoxy-6methyl- 1,3,-triazin-2- yl)carbamoylsulfam oyl]-benzoate Tribenuron-methyl 3-(3,4- dichlorophenyl)-1- methoxy-1- methylurea 4,6 1,1 x 1-1 3, ,2 x 1-8 S Cl H 2 S S H H H H Chlorsulforon H Thifensulfuronmethyl Methyl 3-[(4- methoxy-6-methyl- 1,3,-triazin-2- yl)carbamoylsulfam oyl]-thiophene-2- carboxylate Chlorsulfuron 1-(2- chlorophenylsulfo- nyl)-3-(4-methoxy- 6-methyl-1,3,- triazin-2-yl)urea Triazinamin 4-hydroxy-6- methyl-2-amino- 1,3,-triazin 13 1,7 x x 1-9 3,6 Methyl-triazinamin H 3-(4- isopropylphenyl)-1- methylurea G E U S 13
14 Tabel 9. Fysisk kemiske karakteristika for andre undersøgte pesticider STRUKTUR AV K oc V p Pka Pa Cl H C S Cl Bentazon 3-isopropyl-1H- 2,1,3- benzothiadiazin- 4(3H)-one 2,2- dioxide Dichlobenil 2,6- dichlorobenzonitril - 1,7 x 1-4 3,3-8,8 x 1-2 H H H P H Glyphosat -(phosphonomethyl)-glycine Ubetydlig 2, 2,27,7 1,86 Mancozeb S S S X S X= Mn, Zn Manganese ethylenebis(dithiocarbamate ) (polymeric) complex with zinc salt (2% manganese, 2,% zinc) >2 Ubetydlig G E U S 14
15 Resultater Phenoxysyreherbicider I de tre overjorde observeredes en hurtig mineralisering af alle de undersøgte phenoxysyrer (figur 1). edbrydningen forløb hurtigst i Ulstedjorden, hvor henholdsvis 46, 44 og 38% af MCPA, 2,4-D og MCPP var mineraliseret indenfor 17. I underjordene sås en lagfase på 16-2 forud for mineraliseringen af stofferne (figur 1). I både overjorde og underjorde var 2,-4-D det stof, der blev mineraliseret i størst udstrækning. Den generelt set hurtige nedbrydning af phenoxysyreherbiciderne indikerer, at mikroorganismerne udnytter disse pesticider som kulstofkilder, og at den nedbrydende biomasse dermed øges. Phenoxysyrerne fremviste generelt set en lille sorption til de undersøgte overjorde (K d,- 6,4). For alle stoffer var sorptionen til Simmelkærjorden > Ulstedjorden > Sjørupjorden (tabel 1). Sorptionen til de tre underjorde var for alle stofferne tæt på eller under detektionsgrænsen (tabel 11). Alle de undersøgte phenoxysyrer tilhører derfor gruppen af stoffer med relativt lille sorption og hurtig nedbrydning. Triazinherbicider I modsætning til phenoxysyreherbiciderne sås stort set ingen mineralisering af de undersøgte triazinherbicider (figur 2). For alle triazinerne var mineraliseringen mindre end 2%, hvilket er mindre end mængden af radiokemiske urenheder i de anvendte stoffer. Det kan derfor konkluderes, at de undersøgte triazinherbicider enten ikke mineraliseres eller i bedste fald mineraliseres meget langsomt. gså for triazinherbiciderne var sorptionen til Simmelkærjorden > Ulstedjorden > Sjørupjorden (tabel 1). Atrazin og simazins sorption var i samme størrelsesorden som phenoxysyrerherbiciderne med K d værdier på 2,1-4,7, mens terbuthylazin sorberede noget mere med K d værdier på Sorptionen til underjordene var for alle triazinerne under detektionsgrænsen (tabel 11). De undersøgte triazinherbicider tilhører således gruppen af stoffer med lille nedbrydning, og lille-moderat sorption. G E U S 1
16 Simmelkær overjord Simmelkær underjord 1 1 % 14 C2 af initial 14 C % 14C2 af initial 14C Ulsted overjord Ulsted underjord 1 1 % 14 C2 af initial 14 C % 14C2 af initial 14C Sjørup overjord Sjørup underjord 1 1 % 14 C2 af initial 14 C % 14C2 af initial 14C Figur 1. Mineralisering af phenoxysyreherbicider i over og underjord fra Simmelkær, Ulsted og Sjørup. MCPA ( ) MCPP ( ) og 2,4-D (n). G E U S 16
17 Tabel 1. Undersøgte pesticiders sorption (K d ) i tre overjorde. Sorption - K d ( l kg -1 ) Ulsted Sjørup Simmelkær 2,4-D 1.4 ±, ±,2 6.6 ±,86 MCPA 1.46 ±,8 1.1 ±, ±,4 Mechlorprop.9 ±,8.4 ±,1 3.1 ±,4 Isoproturon. ±, ±,1.4 ±,11 Linuron 19.9 ±, ±, ±,12 Diuron ±, ±, ±,33 MD-IPU 4.89 ±, ±, ±,42 4-IA 84.3 ± 26, ± 6, 28.9 ±,99 Atrazin 2.74 ±, ±, 3.63 ±,1 Simazin 2.64 ±, ±, ±,39 Terbythylazin 9.99 ±, ±, ±,27 Diazinon ±, ±, ±,23 Metamitron 2.7 ±, ±,9.2 ±,1 Metribuzin <1,36 <1,36 <1,36 Metsulfuron-methyl <,2 <,2 2.3 ±,1 Tribenuron-methyl <1,19 <1,19 <1,19 Thifensulfuron-methyl <,2 <,2 2.3 ±,4 Chlorsulfuron <1,6 <1, ±, Triazinamin. ±,8 <, ± 1,8 Methyl-triazinamin 2.28 ±,7 2.4 ±, ± 2,68 Bentazon <,27 <,27.39 ±,12 Dichlobenil 12.7 ±, ±, ±,1 2,6-Dichlorbenzamid BAM).48 ±,2.46 ±,.8 ±,1 Glyphosat > ± 6,48 >2 Phenylureaherbicider De undersøgte phenylureaherbicider omfatter isoproturon, linuron og diuron samt to nedbrydningsprodukter fra isoproturon, 3-(4-isopropylphenyl)-1-methylurea (MD-isoproturon) og 4-isopropyl-aniline (4-IA). Phenylureaherbiciderne havde generelt set meget forskellige mineraliseringsforløb. Der observeredes ingen mineralisering af diuron hverken i overjordene eller underjordene (figur 3). Linuron blev mineraliseret men kun i overjorden fra Simmelkær, hvor 12% var mineraliseret i løbet af 82. I alle andre jorde var mineraliseringen mindre end mængden af radiokemiske urenheder i det anvendte produkt (2%). Isoproturon blev mineraliseret i alle jorde, hurtigst i Ulsted overjorden hvor 26% var mineraliseret i løbet af 87. Til samme tidspunkt var mineraliseringen i Simmelkær og Sjørup overjordene henholdsvis 12 og 16%. Isoproturon blev også mineraliseret i underjorden fra Ulsted, hvor 13% var mineraliseret indenfor 6. Der er imidlertid stor usikkerhed ved den radiokemiske renhed af isoproturon (se tabel 3), og resultaterne skal derfor tages med forbehold. MD-isoproturon, der er første nedbrydningsprodukt fra isoproturon (Sørensen et al., 24), G E U S 17
18 blev også mineraliseret men kun i overjordene (6-41% indenfor 64 ). 4-IA, der også er et nedbrydningsprodukt, blev nedbrudt i alle jorde hurtigst i overjordene, hvor 8-11% var mineraliseret indenfor en periode på 64. Af de tre undersøgte phenylureaherbicide var linuron det stof der sorberede mest (K d : 1-22), efterfulgt af diuron (K d 12-16) og isoproturon (K d : 4-6). For alle tre stoffer observeredes en stigende sorption i følgende rækkefølge: Simmelkær > Ulsted > Sjørup (tabel 1). MD- IPU sorberede som isoproturon (K d 4-6), mens 4-IA fremviste en væsentlig større sorption (K d : 28-89). Sorptionen til underjordene var væsentligt mindre, og var for de fleste phenylureaherbicider under detektionsgrænsen (tabel 11). Tabel 11. Undersøgte pesticiders sorption (K d ) i tre underjorde. Sorption - K d ( l kg -1 ) Ulsted Sjørup Simmelkær 2,4-D <,4 <,4 <,4 MCPA <,42 <,42 <,42 Mechlorprop <, <,,14 Isoproturon <,77 <,77 <,77 Linuron <, Diuron <,19.29 <,19 MD-IPU <1,2 <1,2 <1,2 4-IA, Atrazin <1,16 <1,16 <1,16 Simazin <,27 <,27 <,27 Terbythylazin <,46 <,46 <,46 Diazinon <,74 <,74 <,74 Metamitron <2,24 <2,24 <2,24 Metribuzin <1,36 <1,36 <1,36 Metsulfuron-methyl <,2 <,2 <,2 Tribenuron-methyl <1,19 <1,19 <1,19 Thifensulfuron-methyl <,2 <,2 <,2 Chlorsulfuron <1,6 <1,6 <1,6 Triazinamin <,46 <,46 <,46 Methyl-triazinamin ±.91 Bentazon <,27 <,27 <,27 Dichlobenil.1.39 <,6 2,6-Dichlorbenzamid BAM) <,6 <,6 <,6 Glyphosat >2 >2 >2 G E U S 18
19 2, Simmelkær overjord 2, Simmelkær underjord % 14 C2 af initial 14 C 2, 1, 1,, % 14 C2 af initial 14 C 2, 1, 1,,,, 2, Ulsted overjord 2, Ulsted underjord % 14 C2 af initial 14 C 2, 1, 1,, % 14 C2 af initial 14 C 2, 1, 1,,,, 2, Sjørup overjord 2, Sjørup underjord % 14 C2 af initial 14 C 2, 1, 1,, % 14 C2 af initial 14 C 2, 1, 1,,,, Figur 2. Mineralisering af triazinherbicider i over og underjord fra Simmelkær, Ulsted og Sjørup. Atrazin ( ) simazin ( ) og terbuthylazin (n). G E U S 19
20 Simmelkær overjord Simmelkær underjord 2 % 14 C2 af initial 14 C % 14 C2 af initial 14 C 1 1 Ulsted overjord Ulsted underjord 2 % 14 C2 af initial 14 C % 14 C2 af initial 14 C 1 1 Sjørup overjord Sjørup underjord 2 % 14 C2 af initial 14 C % 14 C2 af initial 14 C 1 1 Figur 3. Mineralisering af phenylureaherbicider samt udvalgte nedbrydningsprodukter i over og underjord fra Simmelkær, Ulsted og Sjørup. Diuron ( ), linuron ( ), isoproturon (n), MD-isoproturon (о) og 4-IA ( ). G E U S 2
21 Sulfonylureaherbicider De undersøgte sulfonylureaherbicider inkluderer metsulfuron-methyl, tribenuron-methyl, thifensulfuron-methyl, chlorsulfuron-phenyl, chlorsulfuron-triazin samt nedbrydningsprodukterne triazinamin og methyl-triazinamin. Med en enkelt undtagelse fremviste alle undersøgte stoffer et linært nedbrydningsforløb (figur 4). Generelt set blev den største mineralisering observeret i Simmelkær og Ulsted jordene, hvor henholdsvis 2-13% og 3-12% var mineraliseret i løbet af 3 måneder. Mineraliseringen i Sjørupjorden var noget lavere (3-7%). I modsætning til det linære nedbrydningsforløb fremviste tribenuron-methyl et accelereret nedbrydningsforløb, dog kun i overjordene fra Ulsted og Sjørup samt i underjorden fra Ulsted. Det skal bemærkes, at flere af de undersøgte sulfonylureaherbicider er mærket på stoffets phenyldel (metsulfuron-methyl, tribenuron-methyl, chlorsulfuron-phenyl). Phenyldelen betragtes almindeligvis som lettere nedbrydelig end triazindelen og det kan derfor ikke udelukkes at der samtidig med at phenyldelen mineraliseres dannes triazinholdige nedbrydningsprodukter. I denne sammenhæng er det overraskende, at chlorsulfuron-triazin i flere jorde mineraliseres hurtigere end chlorsulfuron-phenyl (figur 4). De undersøgte sulfonylureaherbicider sorberede generelt set kun lidt til de undersøgte overjorde (tabel 1). Størst var sorptionen til Simmelkærjorden, hvor der for de fire undersøgte sulfonylureaherbicider blev målt K d -værdier i størrelsesordnen 1,3-3,1. I Ulsted og Sjørup jordene var sorptionen under detektionsgrænsen. edbrydningsprodukterne triazinamin og methyltriazinamin sorberede også mest til Simmelkærjorden med K d værdier på henholdsvis og 146. For alle stoffer på nær methyltriazinamin var sorptionen under detektionsgrænsen i de undersøgte underjorde (tabel 11). Metsulfuron-methyl, thifensulfuron-methyl samt chlorsulfuron-phenyl tilhører således gruppen af stoffer med lille mineralisering og sorption, mens tribenuron-methyl tilhører gruppen med hurtig mineralisering og lille sorption. Ved stoffernes nedbrydning kan der imidlertid dannes mere sorberende produkter (methyltriazinamin). Triazinoner Af de undersøgte triazinoner var det kun metamitron, der blev mineraliseret. Der observeredes ingen mineralisering af hverken diazinon eller metribuzin i de undersøgte jorde (figur ). I overjorderne var mellem 11 og 18% af den tilsatte metamitron mineraliseret indenfor 3 måneder. Tilsvarende i underjordene var mineraliseringen 7-18%. I overjordene blev den største sorption observeret for diazinon (K d : 8-12) efterfulgt af metamitron (K d : 3-6) og metribuzin (K d < 1,4) (tabel 1). Ingen af stofferne sorberede nævneværdigt til de tre underjorde (tabel 11). G E U S 21
22 Simmelkær overjord Simmelkær underjord 6 % 14 C2 af initial 14 C % 14 C2 af initial 14 C Ulsted overjord Ulsted underjord 6 % 14 C2 af initial 14 C % 14 C2 af initial 14 C Sjørup overjord Sjørup underjord 6 % 14 C2 af initial 14 C % 14 C2 af initial 14 C Figur 4. Mineralisering af sulfonylureaherbicider samt udvalgte nedbrydningsprodukter i over og underjord fra Simmelkær, Ulsted og Sjørup. Metsulfuron-methyl ( ), tribenuron-methyl ( ), thifensulfuron-methyl (n), chlorsulfuron-phenyl (о), chlorsulfurontriazin ( ), triazinamin ( ) og methyl-triazinamin (x). G E U S 22
23 Simmelkær overjord Simmelkær underjord 2 2 % 14 C2 af initial 14 C 1 1 % 14 C2 af initial 14 C 1 1 Ulsted overjord Ulsted underjord 2 2 % 14 C2 af initial 14 C 1 1 % 14 C2 af initial 14 C 1 1 Sjørup overjord Sjørup underjord 2 2 % 14 C2 af initial 14 C 1 1 % 14 C2 af initial 14 C 1 1 Figur. Mineralisering af triazinoner i over og underjord fra Simmelkær, Ulsted og Sjørup. Diazinon ( ) metamitron ( ) og metribuzin (n). G E U S 23
24 Simmelkær overjord Simmelkær overjord 3 6 % 14 C2 af initial 14 C % 14 C2 af initial 14 C Ulsted overjord 6 Ulsted overjord % 14 C2 af initial 14 C % 14 C2 af initial 14 C Sjørup overjord 6 Sjørup overjord % 14 C2 af initial 14 C % 14 C2 af initial 14 C Figur 6. Mineralisering af bentazon ( ), glyphosat ( ), mancozeb (n) og BAM ( ) i over og underjord fra Simmelkær, Ulsted og Sjørup. G E U S 24
25 Andre Udover ovennævnte stoffer blev mineralisering og sorption af glyphosat, mancozeb, bentazon, dichlobenil og 2,6 dichlorbenzamid undersøgt. I alle overjorde observeredes en hurtig mineralisering af mancozeb (23-34%), mens mineraliseringen i underjordene var noget mindre (2-6%) (figur 6). Da mancozeb hydrolyserer i vandige opløsninger, er stoffets sorption ikke bestemt. Mineraliseringen af glyphosat varierede i overjorden mellem 9-18 %, mens der i underjorden kun mineraliseredes,-2,4% (figur 6). Glyphosat adskilte sig fra de øvrige stoffer ved stoffets generelt meget høje sorption (K d > 2), og ved at den største sorption observeredes i underjordene (tabel 11). Bentazon mineraliseredes kun i mindre udstrækning og kun i overjordene (figur 6). Bentazons sorption var lille i både underjorde og overjorde (tabel 1 og 11). Dichlobenil blev ikke mineraliseret, men i underjordene blev der observeret en hurtig afdampning af stoffet (data ikke vist). Der observeredes en hvis sorption af dichlobenil til overjordene (K d : 1-13), ellers var sorptionen begrænset (tabel 11). BAM, der er et nedbrydningsprodukt fra dichlobenil, blev ikke mineraliseret, og sorptionen af stoffet var ubetydelig. Datafortolkning De udførte forsøg har vist, at der er meget stor forskel på de enkelte pesticiders sorption til de forskellige jorde. Størst var sorptionen af glyphosat med K d værdier over detektionsgrænsen på 2, mens andre pesticider stort set ikke sorberede til de undersøgte jorde. Tilsvarende observeredes store forskelle mellem de enkelte pesticiders nedbrydning. Phenoxysyrerne mineraliseredes generelt set hurtigt, mens andre pesticider mineraliseredes meget langsomt eller slet ikke (f.eks. triazinerne). verordnet set kan det derfor konkluderes, at pesticider tilhører en meget heterogen gruppe af stoffer med vidt forskellige sorptions- og nedbrydningsegenskaber. Spørgsmålet er imidlertid, om der i jorden er nogle fælles iboende egenskaber, der styrer sorptionen og nedbrydningen af pesticiderne. Sorption Med det formål at undersøge om der i jorden er nogle fælles egenskaber, der bestemmer sorptionens størrelse for en gruppe af pesticider, er der foretaget en række korrelationsanalyser. Det er blevet undersøgt, om der er korrelationer mellem de enkelte pesticiders sorption til forskellige jorde og disse jordes iboende egenskaber (ph, mængden af organisk stof samt indholdet af ler, silt og sand). Da de enkelte parametre kan have modsatrettede effekter på sorptionen, er korrelationsanalyserne foretaget ved brug af multivariat statistik. Herved fås en række værdier (regressionsvektorer), der angiver hver enkelt parameters betydning for sorptionen (figur 7). For at undersøge om de samme jordparametre styrer sorptionen af større grupper af pesticider, er der foretaget en clusteranalyse, der inddrager regressionsvektorerne for de enkelte pesticider. G E U S 2
26 ph(vand) c-tot Sand Silt Le r Figur 7. Eksempel på regressionsvektorer afbildet så de viser den relative betydning af jordens iboende egenskaber for sorptionen af et givent pesticid, i dette tilfælde atrazin. Positive og negative vektorer angiver om egenskaben korrelere henholdsvis positivt og negativt med korrelationen. Figur 8 viser resultatet af clusteranalysen. For hovedgruppen af stoffer gælder det, at sorptionen er positivt korreleret til jordens indhold af organisk kulstof, og samtidig har en negativ eller lille afhængighed af ph. Den samme afhængighed af organisk kulstof og ph findes for stofferne i gruppe A, men parametrene har generelt set mindre betydning for sorptionen. Glyphosat faldt udenfor ovennævnte grupper, hovedsageligt fordi sorptionen ikke korrelererede positivt med indholdet af organisk kulstof. Resultaterne af clusteranalysen viser, at det er muligt at gruppere pesticiderne, i forhold til hvilke jordparametre der styrer sorptionen. For langt størsteparten af stofferne gælder det, at sorptionen vil være størst på organiske jorde med et lavt ph. Det skal dog bemærkes, at analysen kun inkludere tre overjorde og tre underjorde, og korrelationerne er derfor forbundet med nogen usikkerhed. G E U S 26
27 Dendrogram of Data with Preprocessing: Mean Center 2 bentazon metamitron BAM diuron dichlobenil 2 diazinon metribuzin isoproturon Hovedgruppe linuron MD-IPU 1 tribenuron simazin terbuthylazin atrazin 4-IA 1 thifensulfuron-methyl Chlorsulfuron-*phenyl mechlorprop Chlorsulfuron-*triazin 2,4-D MCPA Gruppe A triazinamin metsulfuron-methyl MTA glyphosat Udenfor Distance to K-Means earest Group Figur 8. Cluster-analyse der viser de enkelte pesticiders gruppering, i forhold til de iboende egenskaber i jorden der er bestemmende for sorptionen (se figur 7). pdeling er foretaget på baggrund af korrelationsanalyser, der viser hvordan det enkelte pesticids sorption korrelere med følgende jordparametre (regressionsvektorer): C-total, ph, ler, silt og sand. lysegrå boks angiver stoffer med positiv afhængighed af C-total. mørkegrå boks angiver stoffer med negativ eller ringe afhængighed af ph. Mineralisering Det har ikke været muligt at finde særlige iboende egenskaber i jorden, der styrer mineraliseringen af pesticider generelt, sådan som det var tilfældet med sorptionen. I stedet er det blevet forsøgt, at opdele de undersøgte pesticider i grupper med enten hurtig eller langsom/ingen nedbrydning. Ved godkendelsen af pesticider anses et middel at kunne medføre en uacceptabel risiko for persistens i miljøet, hvis mineraliseringen i jord udgør mindre end % indenfor en periode på 1. Det samme gælder hvis den primære nedbrydning (pesticidfjernelse) har en halveringstid (DT), der er længere end 9 (Miljø og Energiministeriet 1998). I dette projekt vurderes pesticider tilsvarende at mineraliseres langsomt, hvis mineraliseringen er mindre end %, dog indenfor en forsøgsperiode på kun 6. I alle overjorde var mineraliseringen af de tre phenoxysyrer (2,4-D, MCPA og mechlorprop), mancozeb, isoproturon og 4-IA større end % (Tabel 12). Mineraliseringen af metamitron oversteg også %, men da det stof der blev anvendt i undersøgelsen, havde en for dårlig radiokemiske renhed (tabel 3), kan det ikke med sikkerhed afgøres, om metamitron blev G E U S 27
28 mineraliseret. Mineraliseringen af glyphosat, MD-isoproturon og tribenuron-methyl varierede, og kun i nogle jorde oversteg mineraliseringen %. En overraskende stor gruppe stoffer mineraliseredes kun langsomt eller slet ikke (tabel 12). I underjordene var det kun phenoxysyrerne, der med sikkerhed blev mineraliseret mere end % (tabel 13). I tabel 14 er de undersøgte pesticider grupperet i forhold til deres mineralisering. Ved grupperingen er der taget hensyn til stoffernes radiokemiske renhed. Har der f.eks. ved undersøgelsen været anvendt et pesticid med en renhed på 98%, skal mineraliseringen overstige 7%, for at den kan betegnes som hurtig (% + 2% urenheder). G E U S 28
29 Tabel 12. Mineralisering (%) i overjorde a Dybde 1 Dybde 1 Dybde 1 Simmelkær Ulsted Sjørup Dag 61 dag 6 Dag 61 2,4-D MCPA Mechlorprop mancozeb b,d Chlorsulfuron triazin 11.3 <3.7 <3.4 4-IA Isoproturon Metamitron <8.2 <11.2 <1.9 Thifensulfuron-methyl <4.7 Tribenuron-methyl < Linuron 6. <1.3 <1.1 MD-isoproturon < Metsulfuron-methyl Glyphosate Triazinamin <3.4 <2.9 <2.8 Bentazon < Chlorsulfuron-phenyl <2. <2.9 <2.4 Atrazin <1.1 <1.6 <1.4 Metribuzin <.6 <1.2 <.7 Diazinon <.4 <2. <1.4 Diuron <.2 <.7 <. Simazin <.2 <1. <.8 BAM ringmærket c <.2 <.6 <.4 methyl-triazinamin c <.2 <. <. Terbutylazin <. <. <. a < foran værdien angiver at den målte mineralisering ikke overstiger stoffets radiokemiske renhed målt ved tyndtlagschroatografi (TLC; se tabel 3). b mineralisering efter 64d c mineralisering efter 71 d renheden er ikke opgivet G E U S 29
30 Tabel 13. Mineralisering (%) i underjorde a Dybde 2 Dybde 3 Dybde 3 Simmelkær Ulsted Sjørup Dag 6 dag 6 Dag 61 2,4-D Mechlorprop MCPA Metamitron <6.7 <13.8 <1.8 4-IA Isoproturon < <6.1 Chlorsulfuron-triazin <2.1 <1.1 <2.8 mancozeb b Tribenuron-methyl <1. <1.8 <2. Triazinamin <.9 <.6 <1.1 Thifensulfuron-methyl <.8 <1. <1.7 Chlorsulfuron-phenyl <.8 <1.3 <2.1 MD-isoproturon <.7 <1.1 <1.1 Diazinon <.6 <1. <1.1 Atrazin <.6 <.7 <1.2 Bentazon <.6 <1.2 <1.3 Glyphosat < Metsulfuron-methyl <.2 <.7 <.9 Simazin <.2 <. <.6 Metribuzin <.2 <.6 <.7 Diuron <.1 <.7 <.7 Linuron <.1 <1.1 <1.4 BAM ringmærket b <.1 <.2 <.3 methyl-triazinamin <. <. <. Terbutylazin <. <.4 <.4 a < foran værdien angiver at den målte mineralisering ikke overstiger stoffets radiokemiske renhed målt ved tyndtlagschroatografi (TLC; se tabel 3). b mineralisering efter 64d c mineralisering efter 71 d renheden er ikke opgivet G E U S 3
31 Tabel 14. pdeling af de undersøgte pesticider på baggrund af mineraliseringshastigheder 1 Laboratorieforsøg verjord Underjord Phenoxysyrer 2,4-D H H Mechlorprop H H 2 MCPA H H Triaziner og triazinoner Atrazin L L Simazin L L Terbuthylazin L L Metamitron (H) 4 (H) 4 Metribuzin L L Phenylureaherbicider Isoproturon H 2 L 3 Linuron L L Diuron L L MD-IPU () H 2 L 4-IA () H L Sulfonylureaherbicider Metsulfuron-methyl L 3 L Tribenuron-methyl H 2 L Thifensulfuron-methyl L L Chlorsulfuron L 3 L Triazinamin () L L Methyltriazinamin () L L Benzonitriler Dichlobenil L L BAM () L L Ethylenbisdithiocarbamater Mancozeb H L Phosphonsyrer Glyphosat H 2 L rganiske phosphorsyreestre Diazinon L L Andre Bentazon L L 1 H: Hurtig mineralisering; L: Langsom mineralisering; U: Utilstrækkelige data; : nedbrydningsprodukt. Mineraliseringen angives som hurtig hvis mere end % af stoffet er mineraliseret indenfor 6. Grupperingen er foretaget under hensyntagen til stoffets radiokemiske renhed (se tekst). 2 I en af de tre undersøgte jorde blev der ikke observeret mineralisering over % 3 I en af de tre undersøgte jorde blev der observeret mineralisering over % 4 Målingen er forbundet med stor usikkerhed på grund af stoffets ringe radiokemiske renhed. G E U S 31
32 Diskussion Undersøgelsen har vist, at der i jorden findes iboende egenskaber, der styrer sorptionen af en stor gruppe af pesticider. For denne meget store gruppe gælder det, at ph og jordens indhold af organisk kulstof er bestemmende for sorptionens størrelse. Dette er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, der har vist, at mange hydrofobe og polære organiske forbindelser sorberer til organisk stof (Schwarzenbach et al., 1993; Stangroom et al., 2). Resultaterne viser, at det er muligt at gruppere pesticiderne i forhold til de jordparametre, der bestemmer sorptions størrelse. Generelt set vil risikoen for udvaskning af pesticider til grundvandet være størst, på jorde hvor sorptionen er lille d.v.s. jorde med et højt ph og et lavt indhold af organisk kulstof. Det skal dog bemærkes, at analysen kun inkludere tre overjorde og tre underjorde, og korrelationerne er derfor forbundet med en relativt stor usikkerhed. Generelt set har overjorde et højt indhold af organisk kulstof, mens indholdet er lavt i underjorde. Da der kun har været en lille sorption til de undersøgte underjorde, vil analysen alt andet lige vise en korrelation til mængden af organisk kulstof. Det forhold at sorptionen korrelerer positivt med jordens indhold af organisk kulstof og negativt med ph, understøttes imidlertid af flere andre undersøgelser (Spark & Swift, 22; Bresnahan et al., 2). Samme korrelationer er også set for to af de fire modelstoffer, der har været gennemgående i KUPA-projektet (MCPA og metribuzin), og som har været undersøgt på et meget stort antal jorde (ygaard et al., 24). Dette indikerer, at disse to stoffer repræsenterer en større gruppe af pesticider. Metyltriazinamin er et nedbrydningsprodukt, der også har været anvendt som modelstof. I modsætning til de her præsenterede resultater, sås der med det større datamateriale fra KUPA-projektet ingen sammenhæng mellem methyltriazinamins sorption og organisk kulstof (ygaard et al., 24). Glyphosat er en undtagelse fra det generelle billede, idet stoffets sorption ikke korrelere positivt med jordens indhold af organisk kulstof. Sorptionen af glyphosat er tidligere vist at korrelere med jordens indhold af Fe- og Al-oxider og hydroxider på samme måde som fosfat (Piccollo et al., 1994). Samme forfattere fandt også, at der kan forekomme en betydelig desorption af glyphosat, hvilket øger risikoen for udvaskning af stoffet. Sorptionen er dog så stor, at stoffet ikke forventes, at udgøre et problem på sandjorde. Glyphosat har også været et modelstof i KUPA-projektet, og sorptionen har derfor været undersøgt på et meget stort antal jorde. Tilsvarende observeredes der med dette større datamateriale ingen positiv korrelation til mængden af organisk kulstof i jorden (ygaard et al., 24). Det har ikke været muligt, at finde iboende egenskaber i jorden, der er bestemmende for mineraliseringens størrelse, sådan som det var tilfældet med sorptionen. Det er således ikke muligt alene ud fra jordens iboende egenskaber, at zonere i forhold til mineralisering. De enkelte pesticiders mineralisering har varieret, fra stoffer der stort set ikke mineraliseres, til stoffer hvor mineraliseringen foregår meget hurtigt, og på denne baggrund er stofferne blevet opdelt i grupper med henholdsvis hurtig og langsom mineralisering. Der blev generelt set observeret en hurtig mineralisering af alle undersøgte phenoxysyrer og måske også metamitron. I modsætning hertil sås ingen eller i bedste fald kun en langsom mineralisering af de undersøgte triaziner, sulfonylureaherbicider, benzonitriler samt diazinon, metribuzin og bentazon. Selvom mineralisering ikke kan indrages direkte i en zonering, vil det G E U S 32
33 efter en kortlægning være muligt at ændre arealanvendelsen på særligt pesticidfølsomme områder, således at brugen af de mest persistente pesticider her begrænses eller helt undgås. Konklusion De to modelpesticider, MCPA og metribuzin, der har været undersøgt på et stort antal jorde indenfor KUPA-hovedprojektet, repræsenterer en større gruppe af stoffer, hvis sorption er negativt korreleret med jordens ph og positivt korreleret med indholdet af organisk kulstof. På denne baggrund vil det være muligt at zonere i forhold til sorption. Risikoen for udvaskning af de fleste pesticider til grundvandet vil være mindst, hvor sorptionen er størst d.v.s. jorde med et højt indhold af organisk stof og et lavt ph. Det har ikke været muligt, at finde iboende egenskaber i jorden, der er bestemmende for mineraliseringens størrelse. Det er derfor ikke muligt at zonere i forhold til mineralisering. De undersøgte pesticider har dog kunnet opdeles i grupper med henholdsvis lille og stor mineralisering. De undersøgte phenoxysyreherbicider mineraliseredes generelt set hurtigt i alle jorde, mens der stort set ikke blev observeret mineralisering af hverken de undersøgte triaziner, sulfonylyreaherbicider benzonitriler samt diazinon, metribuzin og bentazon. Selvom mineralisering ikke kan indrages direkte i en kortlægning af særligt pesticidfølsomme områder, vil det efterfølgende være muligt, at ændre arealanvendelsen på sådanne områder, på en måde så brugen af de mest persistente pesticider undgås. Litteratur Alexander, M Biodegradation of chemicals of environmental concern. Science 211, Bresnahan, G. A., Koskinen, W.C., Dexter A. G., & Lueschen W. E. (2) Influence of soil ph sorption on imazethapyr carry-over. J. Agric. Chem 48: Brinch, U.C., Jacobsen, C.S. & Juhler, R. K. 22. Stofspecifikke metoder i Undersøgelsesog analysemetoder anvendt i forbindelse med undersøgelser af sandlokaliteter: Hvilke metoder er anvendt, og hvilke overvejelser er gjort? KUPA, rapport 2 redigeret af Christiansen H.B. Danmark og Grønlandsgeologiske Undersøgelse/ Danmarks JordbrugsForskning. Dalton, H. & Stirling, D.I Co-metabolism. Phil. Trans. R. Soc. Lond. B. 297, Miljø- og Energiministeriet (1998) Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. Bekendtgørelse nr. 241 af 27. april ygaard E. 24 Særligt pesticidfølsomme sandområder: Forudsætninger og metoder for zonering. Koncept for udpegning af pesticidfølsomme arealer, KUPA. Danmark og Grønlandsgeologiske Undersøgelse/ Danmarks JordbrugsForskning. G E U S 33
34 Piccolo, A., Celano, G., Arienzo M. & Mirabella, A Adsorption and desorption of glyphosate in some European soils J. Environ. Sci. Health Part B Pesticides food contaminants and agricultural wastes. 29: Schwarzenbach, R.P., Gschwend, P.P. & Imboden, P.M Environmental organic chemistry. John Wiley & Sons, Inc. ew York. Socias-Viciana, M.H., Fernandez-Perez, M., Villafranca-Sanchez, R., Gonzalez-Pradas. E. & Flores-Cespedes, F Sorption and leaching of atrazine and MCPA in natural and peat-amended calcareous soils from Spain. J. Agri. Food Chem. 47: Spark, K. M. & Swift, R. S. 22. Effect of soil composition and dissolved organic matter on pesticide sorption. Sci. Tot. Environ. 298: Sprankle, P., Meggitt, W.F., & Penner, D Adsorption, mobility, and microbial degradation of glyphosate in the soil. Weed Sci. 23: Stangroom, S.J., Lester, J.., & Collins, C.D., 2 Abiotic behaviour of organic micropollutants in soils and the aquatic environment. A review: I. Partitioning. Environ. Technol.21: G E U S 34
Figur 3. Jordartskort med angivelse af feltlokaliteter som er undersøgt i forbindelse med etableringen af projektets datagrundlag.
2. Dataindsamling Figur 3. Jordartskort med angivelse af feltlokaliteter som er undersøgt i forbindelse med etableringen af projektets datagrundlag. Dataindsamlingen og feltundersøgelserne er foretaget
Læs mereDIFLUFENICAN OG GODKENDELSESORDNINGEN
DIFLUFENICAN OG GODKENDELSESORDNINGEN NY TEKNOLOGI - 1926 Ingeniør Andersen mfl. (DSB s centralværksted) fremviser stolt udstyr til sprøjtning af banelegemer PESTICIDER I SMÅ PRIVATE VANDFORSYNINGER (N=628)
Læs mereOversigt over sandpræsentationer ( )
Oversigt over sandpræsentationer (15-06-04) Integrerede resultater og Forudsætninger Kortlægning i praksis Mogens H. Greve Simulering af udvaskning Peter van der Keur Repræsentativitet af datagrundlag
Læs mereSkanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.
Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor
Læs mereBilag 8. Omregning af K d til K f GEUS: Jim Rasmussen
Bilag 8. Omregning af K d til K f GEUS: Jim Rasmussen Bindingen bestemt som fordelingskoefficienten K d. I forbindelse med simulering af udvaskning med MACRO modellen anvendes Freundlich funktionen til
Læs mereHvad viser moniteringsresultater fra VArslingssystemet for udvaskning af Pesticider til grundvandet (VAP)
Hvad viser moniteringsresultater fra VArslingssystemet for udvaskning af Pesticider til grundvandet (VAP) Annette E. Rosenbom Sachin Karan og Nora Badawi De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
Læs merePesticidoverblik. Region Sjælland. Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer. 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg
husk at stille spørgsmål afbryd gerne undervejs 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg Pesticidoverblik Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer Region Sjælland Walter Brüsch,
Læs mereBilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen
Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i
Læs mereAnvendelsen af BAMnedbrydende. til oprensning af BAM/dichlobenilforurenet. Delrapport for fase 1. Miljøprojekt nr. 1424, 2012
Anvendelsen af BAMnedbrydende bakterier til oprensning af BAM/dichlobenilforurenet jord Delrapport for fase 1 Miljøprojekt nr. 1424, 2012 Titel: Anvendelsen af BAM-nedbrydende bakterier til oprensning
Læs merePesticider og nedbrydningsprodukter
Pesticider og nedbrydningsprodukter Dette afsnit er generelt udarbejdet på grundlag af analysedata fra perioden 1993 til 2000. Ved beregning af gennemsnit og ved kortfremstillinger er kun data fra perioden
Læs merePesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen
Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Pesticid-fund i grundvandsovervågningen GRUMO
Læs mereDokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning
Dokumentation for følsomhed for pesticider Landskonsulent Poul Henning Petersen Har kommunen tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for, at de pågældende områder er følsomme for pesticider? Ingen videnskabelig
Læs mereData, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen
Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Effektivt Landbrug, 1. dec., 215 skræmt
Læs mereKE og vandværkerne. Vandværker Grænse for grundvandsopland Trykledning Kildepladser Højdebeholdere
KE og vandværkerne Vandværker Grænse for grundvandsopland Trykledning Kildepladser Højdebeholdere 7 vandværker 49 kildepladser i drift Ca. 500 indvindingsboringer i drift Ca. 270 boringer indgår i boringskontrollen
Læs mereKontrolprogram Ryegaard Vandværk
Kontrolprogram Ryegaard Vandværk 208-2022 Ryegaard Vandværk Jupiter nr. 04220 Produceret m³ 207: 5.063 Produceret m³ pr. dag: 4 Prøvested Analysepakke 208 209 2020 202 2022 Taphane hos forbruger Gruppe
Læs mereBilag 14. Verifikation GEUS: Ole Stig Jacobsen, Per Rosenberg
Bilag 14. Verifikation GEUS: Ole Stig Jacobsen, Per Rosenberg Med henblik på at afprøve gyldigheden af den karakterisering af sandjordes følsomhed overfor udvaskning af pesticid, som projektresultaterne
Læs mereRapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve.
Biskop Svanesvej 16 3460 Birkerød Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve
Læs mereKontrolprogram Ellekærgård Vandværk
Kontrolprogram 208-2022 Jupiter nr. 04684 Produceret m³ 207: 4.336 Produceret m³ pr. dag: 39 Prøvested Analysepakke 208 208 209 209 Taphane hos forbruger Gruppe A maj-juni Sept-nov maj-juni Sept-nov Taphane
Læs mereOvervågning og VAP Resultater og udfordringer
Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling Geolog, seniorrådgiver Walter Brüsch GEUS Ny sprøjtemiddel strategi renere grundvand? ATV møde 23. maj 2013 Overvågning
Læs mereUdvaskning af pesticider fra danske golfbaner
DGA-ugen 14. november 2018 Udvaskning af pesticider fra danske golfbaner Resultater fra PESTGOLF Annette E. Rosenbom, Nora Badawi, Sachin Karan og Anne Mette D. Jensen Formål PESTGOLF At estimere skæbne
Læs mereDet ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder
Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Walter Brüsch og Lærke Thorling, GEUS DANSK VAND KONFERENCE 2013 19. November 2013 Aarhus Overvågning
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg I bekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg foretages følgende
Læs mere(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
3200 Helsinge Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve DIREKTE UNDERSØGELSE
Læs merePrøvested : DGU C. Prøvedato : kl. 12:15. Prøvetager :
Dianasvej 9 Hønsinge Lyng 4560 Vig Analyserapport nr. 14785 Blad 1 af 3 Kopi til: Odsherred Kommune GEUS (Jupiter) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. DIREKTE UNDERSØGELSE
Læs mereKONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand
KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand Forsker Heidi Christiansen Barlebo Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE Rent drikkevand - kvalitet
Læs mere(05) BORINGSKONTROL. Smidstrup Vandværk Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje DIREKTE UNDERSØGELSE
Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje Analyserapport nr. 20180406/004 Blad 1 af 4 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende
Læs mere3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data
3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data For at finde de jordegenskaber som rummer de nødvendige oplysninger til udpegning af særligt pesticidfølsomme områder og som kan fremskaffes med den mindste ressource
Læs mereANALYSERAPPORT
[@ANALYNR_START=6846] [@BARCODE= R] LUFA - ITL Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel SOMMERSTED VEST VANDVÆRK C/O jens Peter Jensen KÆRVEJ 8 66 SOMMERSTED DÄNEMARK ANALYSERAPPORT 4974-6846 Ordre Analyse nr. Prøvens
Læs mereAnalyserapport. Prøvemærke: kote 40 Lab prøvenr: Min. Max.
ph 7.8 ph 7 8. 2 DS/EN ISO 1023 Inddampningsrest 360 mg/l 100 10 DS 204 12 Konduktivitet (Ledningsevne) 4 ms/m 0.1 DS/EN 27888 10 Farvetal, Pt 2.7 mg Pt/l 1 DS/EN ISO 7887, metode C 10 Turbiditet 0.10
Læs merenyt billede: x 190,5 mm ndsættelse, på billedet det bagerst. t gamle foto Pesticidindsatsen Kontorchef Lea Frimann Hansen
nyt billede: x 190,5 mm ndsættelse, på billedet det bagerst. t gamle foto Pesticidindsatsen Kontorchef Lea Frimann Hansen Historik godkendelsesordning 1979 Bekæmpelsesmidler skal godkendes før salg. Klager
Læs mereAnalyserapport. Prøvemærke: Hane lavtryk kote 44 Lab prøvenr.:
Ladelundvej 8 AR-1-CA-00366821-01 0.11.201 Prøveudtagning: 0.11.201 kl. 09:40 Analyseperiode: 0.11.201-19.11.201 ph 7.6 ph 7 8. DS 287 Inddampningsrest 390 mg/l 100 10 DS 204 12 Konduktivitet (Ledningsevne)
Læs mereAndelsvandværket Helle Vest
Andelsvandværket Helle Vest Vedr. fund coliforme bakterier Dette dokument indeholder 2 resultater fra 2 analyser foretaget omkring tidspunktet for forurening med coliforme bakterier på vandværket. Bemærk
Læs mereANALYSERAPPORT
Dr.-Hell-Str. 6, 4 Kiel, Germany [@ANALYNR_START=8844] [@BARCODE= R] AGROLAB Umwelt Kiel Dr.-Hell-Str. 6, 4 Kiel Give Vandværk A.M.B.A. Rønnevej 8 33 Give DÄNEMARK DOC--3558-DA-P ANALYSERAPPORT 65-8844
Læs mereKUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING
KUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING Udvikling af et forvaltningsegnet værktøj til udpegning af pesticidsårbare sandarealer på baggrund af KUPAsand (Værkstedsområde Grindsted) Bo
Læs mereANALYSERAPPORT
Dr.-Hell-Str. 6, 4 Kiel, Germany [@ANALYNR_START=88448] [@BARCODE= R] AGROLAB Umwelt Kiel Dr.-Hell-Str. 6, 4 Kiel Give Vandværk A.M.B.A. 33 Give DÄNEMARK DOC--349943-DA-P ANALYSERAPPORT 65-88448 Ordre
Læs mere(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
Uggeløse Bygade 21 3540 Lynge Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve DIREKTE
Læs mereBioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder
Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region
Læs mereANALYSERAPPORT
Dr.-Hell-Str. 6, 40 Kiel, Germany [@ANALYNR_START=604] [@BARCODE= R] AGROLAB Umwelt Kiel Dr.-Hell-Str. 6, 40 Kiel Give Vandværk A.M.B.A. Rønnevej 8 33 Give DÄNEMARK DOC--0956886-DA-P Parametrene beskrevet
Læs mereANALYSERAPPORT. TRE-FOR Vand A/S Registernr.: Att.: CVR Modt. dato:
6000 Kolding Sidenr.: 1 af 5 Udvidet kontrol, type U Organiske mikroforuren. type O Coliforme bakterier 37 C
Læs mere(05) BORINGSKONTROL. Vig Lyng Vandværk Ærtemosevej Vig DIREKTE UNDERSØGELSE *
Ærtemosevej 2 4560 Vig Analyserapport nr. 20150506/016 Blad 1 af 3 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for
Læs mereAnalyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr:
AR-18-CA-00704770-01 EUDKVE-00704770 Prøvested: Verup Vandværk - DGU 204.293 - / 4303000401 DGU-nr: 204.293 Råvand - Kontrol org. mikroforureninger Prøveudtagning: kl. 09:30 Analyseperiode: - 25.08.2018
Læs mereAnalyserapport. Prøvemærke: DGU Lab prøvenr: Min. Max. Inddampningsrest 280 mg/l 10 DS
880 Tjele Prøvested: boring DGU 57.656 - V20000200 / 478900260 DGU-nr: 57.656 Råvand - Boringskontrol Prøveudtagning: kl. 09:20 Analyseperiode: - 06.04.2017 AR-17-CA-0052798-01 EUDKVE-0052798 Prøvemærke:
Læs mereBilag 7: Sammenhænge mellem simple jordegenskaber GEUS: Jim Rasmussen
Bilag 7: Sammenhænge mellem simple jordegenskaber GEUS: Jim Rasmussen Hensigten med dette bilag er at illustrere de vigtigste almindeligt kendte sammenhænge mellem simple jorddata, som kan eftervises med
Læs mereDVV TEMALØRDAG PESTICIDER HVAD BETYDER DE FOR OS?
DVV TEMALØRDAG PESTICIDER HVAD BETYDER DE FOR OS? Marlene Ullum Disposition Pesticid, fortid og nutid Pesticidstrategien 2017-21 Godkendelsesordningen Varslingssystemet (VAP) Pesticidforbruget i Danmark
Læs mereHvis der er spørgsmål eller anden information I ønsker, bedes I kontaktere vores kundeservice.
Ordrenr. Side 939542 1 Til kunden, vedlagt analyserapporten. Hvis der er spørgsmål eller anden information I ønsker, bedes I kontaktere vores kundeservice. Denne rapport med ordrenr 939542 indeholder analysen/-erne:
Læs mereTOLKNINGSMETODER I FORBINDELSE MED MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING (MNA) TIL HÅNDTERING AF EN STOR FORURENINGSFANE
TOLKNINGSMETODER I FORBINDELSE MED MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING (MNA) TIL HÅNDTERING AF EN STOR FORURENINGSFANE Trine Skov Jepsen, Niels Døssing Overheu, Nina Tuxen, Lars Larsen - Orbicon Hasse Milter
Læs mereGeologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018
Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?
Læs mereAnalyserapport. Prøvemærke: DGU Lab prøvenr: Min. Max. Inddampningsrest 280 mg/l 10 DS
Prøvested: Hasnæs Vandværk Boring 4 - V20002000 / 4701002004 DGU-nr: 91.42-1 Prøveudtagning: kl. 10:45 Analyseperiode: - 21.01.2015 AR-15-CA-00266290-01 EUDKVE-00266290 Prøvemærke: DGU 91.42 80220938 Inddampningsrest
Læs mereRISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE
RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech ApS Niels Henrik Spliid, AaU, Inst. for Agroøkologi ATV møde, Schæffergården, 18. Januar 2012 MST PESTICIDFORSKNINGSPROJEKT
Læs mereANALYSERAPPORT
Dr.-Hell-Str. 6, 410 Kiel, Germany [@ANALYNR_START=496] [@BARCODE= R] LUFA - ITL Dr.-Hell-Str. 6, 410 Kiel Give Vandværk A.M.B.A. Rønnevej 18 33 Give DÄNEMARK DOC-1-859999-DA-P1 ANALYSERAPPORT 1518-496
Læs mere(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL
(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje Analyserapport nr. 20140521/018 21. maj 2014 Blad 1 af 1 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har
Læs mereOPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/
OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI: Offentlig privat innovations partnerskab Parterne: Region Sjælland Videncenter for Jordforurening
Læs mereYderligere Informationer til Ordernr
Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany [@ANALYNR_START=] AGROLAB Umwelt Kiel Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel VANDCENTER SYD AS VANDVÆRKSVEJ 7 ODENSE C DÄNEMARK Dato 7.9.6 46 Yderligere Informationer til Ordernr. 78834
Læs merePCB'er udgør de en grundvandsrisiko? Niels Peter Arildskov, COWI. 2,4,5,3',5'-pentachlorbiphenyl
PCB'er udgør de en grundvandsrisiko? Cl Cl Cl Cl Cl 2,4,5,3',5'-pentachlorbiphenyl Niels Peter Arildskov, COWI 1 Generelle fysisk/kemiske egenskaber PCB'er er toksiske jo flere chlorgrupper, jo højere
Læs mereYderligere Informationer til Ordernr
Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany [@ANALYNR_START=] AGROLAB Umwelt Kiel Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel VANDCENTER SYD AS VANDVÆRKSVEJ 7 5 ODENSE C DÄNEMARK Dato 4.8.7 46 Yderligere Informationer til Ordernr.
Læs mereANALYSERAPPORT 1207675-252324
Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany Fax: +49(43)8-498 [@ANALYNR_START=34] Ordre Analyse nr. Prøvens ankomst Prøvetagning Prøvetager Kunde-prøvebetegnelse Formål Omfang Udtagningssted. Anlægs-ID Fysisk-kemisk
Læs mere1.Hvorfor 2.Hvordan 3.Hvad 4.Hvornår 5.Hvilke
Møde i ATV Jord og Grundvand - 31. Maj 2016, Odense Pesticider i grundvandet og godkendelsesordningen Hvordan harmonerer fund i grundvandet med den gældende lovgivning? Eksempler på at VAP har medført
Læs mereMøllehøj vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram
Møllehøj vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2018-2022 Virksomhedsoplysninger Møllehøj Vandværk A.m.b.a. Egernvænget 7 4070 Kr. Hyllinge Telefon: 25686596 Hjemmeside: www.moellehoejvandvaerk.dk E-mail: formand.vand@gmail.com
Læs mereVestermarkens Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram
Vestermarkens Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2018-2022 Indhold VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER... 3 GENERELLE MÅL... 3 KONTROLPROGRAM... 4 Analysepakker... 4 Indberetningsforpligtigelse... 4 Analysekalender...
Læs mereRapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve.
Kildevænget 10 Snoldelev 4621 Gadstrup Blad 1 af 6 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede
Læs mereNotat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol.
Forsyning Ballerup Tlf. 4483 6000 mail@forsyningballerup.dk www.forsyningballerup.dk Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup har bemærkninger
Læs mereKundenr.: Rosenlunden 3 Ordrenr.: Søndersø Prøvenr.: ANALYSERAPPORT. - Boringskontrol + Org.
Sidenr.: 1 af 5 Calcium (Ca) 130 mg/l ISO17294m-ICPMS 30 Magnesium (Mg) 12 mg/l ISO17294m-ICPMS 30 Kalium (K) 5.7 mg/l ISO17294m-ICPMS 30 Natrium (Na) 16 mg/l ISO17294m-ICPMS 30 Jern (Fe) 0.096 mg/l ISO17294m-ICPMS
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg
(Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2014 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4601-00413 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ændring
Læs mere(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
Vandværksvej 4 3450 Allerød Analyserapport nr. 20160205/012 16. februar 2016 Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet
Læs mereBilag 10. Korrelationsmetoder og resultater GEUS: Jim Rasmussen, Per Rosenberg
Bilag 1. Korrelationsmetoder og resultater GEUS: Jim Rasmussen, Per Rosenberg I dette bilag beskrives først de to metoder anvendt ved korrelationsanalyserne, efterfølgende gennemgås fremgangsmåde ved datafortolkningen
Læs mereBilag 3B. Variabilitet baseret på humus indholdet og det samlede ler-silt indhold
Bilag 3B. Variabilitet baseret på humus indholdet og det samlede ler-silt indhold GEUS: Per Rosenberg Gennem projektets undersøgelser er det vist, at de jordegenskaber, der bærer det klareste udsagn om
Læs mereRapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve.
v/ Helge Christensen Slåenvej 11 4735 Mern Blad 1 af 6 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede
Læs mereSærligt pesticidfølsomme sandområder: Forudsætninger og metoder for zonering
Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer, KUPA Særligt pesticidfølsomme sandområder: Forudsætninger og metoder for zonering Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøministeriet Danmarks
Læs mereDOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER. ATV møde 28. januar 2015
DOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER Nina Tuxen, Orbicon Trine Skov Jepsen, Orbicon Poul L. Bjerg, DTU Miljø ATV møde 28. januar 2015 Indhold Pesticider og lossepladser
Læs mere( ) UDVIDET KONTROL + SPORSTOFKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
(03+08+09) UDVIDET KONTROL + SPORSTOFKONTROL + ORGANISK Vandværksvej 4 3450 Allerød Analyserapport nr. 20170202/005 22. april 2017 Blad 1 af 4 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag,
Læs merePesticider og nedbrydningsprodukter
Pesticider og nedbrydningsprodukter Pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen Der er i grundvandsovervågningen i perioden 1990-2001 gennemført 7851 analyser af grundvandsprøver udtaget
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014
Læs mereNotat. Notat: Vandanalyser oversigt over prøvepakker
Notat Dato: 10.10.2013 Sagsnr.: 1851-199908 Dok. nr.: 2013-324665 Direkte telefon: 9931 9467 Initialer: MSH Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Notat: Vandanalyser
Læs mereVurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mere(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
v/ Bendt Rasmussen Sandersvej 2 3460 Birkerød Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede
Læs mereUdviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden
Miljøstyrelsen, Miljøprojekt Nr. 1244 2008 Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden 1986-2006 Kim Gustavson, DHI Peter Borgen Sørensen, DMU, Århus Universitet Martine Reinhold Kildeby,
Læs mereANALYSERAPPORT 21262/10 Udskrevet: Version: 1 Udtaget: Modtaget: Påbegyndt: Udtaget af: LAB/JBE
Åbjerg Vandværk v. Vestervej 22 3600 Frederikssund Formand Michael Tofte ANALYSERAPPORT 21262/10 Version: 1 Udtaget: 18-05-2010 1450 Modtaget: 18-05-2010 Påbegyndt: 18-05-2010 Udtaget af: LAB/JBE Råvand
Læs mereBioremediering af pesticidforurenet drikkevand i sandfiltre på vandværker
Bioremediering af pesticidforurenet drikkevand i sandfiltre på vandværker Jens Aamand 1 Lea Ellegaard-Jensen 3 Christoffer B. Harder 2 Flemming Ekelund 2 Christian N. Albers 1 1 Geological Survey of Denmark
Læs mereRegler om sprøjtemidler
Regler om sprøjtemidler Definition: Sprøjtemidler er beregnet til at beskytte afgrøder mod ukrudt, insekter, svampe mm. Pesticidforordningen (nr. 1107/2009) regulerer godkendelsen Rammedirektiv for bæredygtig
Læs mereAnalyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr:
Ladelundvej 8 AR-18-CA-0071040-01 EUDKVE-0071040 8088378 Uorganiske forbindelser Ammonium (NH4) 0.18 mg/l 0.00 SM 17. udg. 400-NH3 (H) 1 Nitrit 0.0013 mg/l 0.001 SM 17. udg. 400-NO2 (B) 1 Nitrat < 0.3
Læs mereANALYSERAPPORT
[@ANALYNR_START=23558] [@BARCODE= R] AGROLAB Umwelt Kiel Dr.-Hell-Str. 6, 247 Kiel GRAM VANDVÆRK V. LARS M. DAMKJÆR SØNDERBYVEJ 24 65 GRAM DÄNEMARK DOC-27-86365-DA-P ANALYSERAPPORT 82426-23558 Ordre 82426
Læs merePesticidpakkerne i EU-udbud af regionernes analyser pr. august 2011
1 Pesticidpakkerne i EU-udbud af regionernes analyser pr. august 2011 I forbindelse med regionernes analyseudbud er der gennemført et større udredningsarbejde på pesticidsiden. Formål Formålet har været
Læs mereJordens egne nanopartikler og fosformobilitet
Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet Hans Christian Bruun Hansen Institut for Grundvidenskab og Miljø Dias 1 P ophobning i landbrugsjorde Fosfor-overskudet øges gennem 20. århundrede (toppen omkring
Læs mereAnalyserapport. Prøvemærke: Prøvehane DGU Lab prøvenr:
Ladelundvej 8 Prøvested: Ganløse Nordre Vandværk - B2 DGU 200.199-8374 - V20001600 / 423001601 DGU-nr: 200.199 Prøveudtagning: kl. 10:3 Prøvemærke: Prøvehane DGU 200.199 8070318 Uorganiske forbindelser
Læs mereAnalyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Inddampningsrest 330 mg/l 10 DS
Fynsvej 400 Bogense Prøvested: Tyrekrogværket - DGU 127.0044 - / 442300020 Prøveudtagning: 23.0.2016 kl. 09:00 Analyseperiode: 23.0.2016-13.06.2016 Ladelundvej 8 AR-16-CA-0042140-01 EUDKVE-0042140 23.0.2016
Læs mere(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
Uggeløse Bygade 21 3540 Lynge Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve DIREKTE
Læs mereAnalyserapport. Lab prøvenr: Farvetal, Pt 6.9 mg Pt/l 15 1 DS/EN ISO 7887, metode C 15 Turbiditet 0.09 FTU DS/EN ISO :
Prøveudtagning: kl. 11:10 Analyseperiode: - 23.04.2018 Farvetal, Pt 6.9 mg Pt/l 1 1 DS/EN ISO 7887, metode C 1 Turbiditet 0.09 FTU 1 0.0 DS/EN ISO 7027-1: 2016 1 Mikrobiologi Coliforme bakterier 37 C
Læs mereFund af pesticider på kortlagte lokaliteter Hvilke stoffer finder vi på hvilke brancher?
Fund af pesticider på kortlagte lokaliteter 2007-2015. - Hvilke stoffer finder vi på hvilke brancher? Vingsted den 7. marts 2017 Abelone Christensen, Region Midt, Miljø GV ERFA 03112016www.regionmidtjylland.d
Læs mere(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
v/ Jan Enevoldsen Maglebjergvej 12, Ørslev 4760 Vordingborg Blad 1 af 4 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende
Læs mereRapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve.
v/ Jens Peter Brenøe Hulegårdsvej 3, Allerslev 4320 Lejre Blad 1 af 6 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mere15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler
15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler Ved sammenligning med målinger foretaget for 15 år siden viser den nye undersøgelse, at ukrudtsmidlet MCPA optræder med uændret høj
Læs mereAnalyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Metaller Jern (Fe) < 0.01 mg/l 0.2 0.01 SM 3120 ICP/OES 30
Telefon: 7022 4266 Martofte Vandværk Søvej 17 5390 Martofte Att.: Jørgen Braad Jørgensen Analyserapport Prøvested: Martofte Vandværk. Ledningsnet - V02200058 / 4439001099 Udtagningsadresse: Snavevej 150,
Læs mereIndsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen
Læs mereRIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER
Prøvested: Borgmester Andersens Vej 26-28, Sønderborg Erhvervsskole, Prøve ID: Hane i køkken Udtaget: 26.03.2019 kl. 8.50 Prøvetype: Drikkevand - Bek. 1068: 2018, Gruppe A Kunde:,, Prøvenr.: 30342/19 FELTMÅLINGER:
Læs mere(05+09) BORINGSKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
Vandværksvej 4 3450 Allerød Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve DIREKTE
Læs merePesticider i grundvandsfødt åvand Vingsted, 6. marts 2019
Pesticider i grundvandsfødt åvand Vingsted, 6. marts 2019 Anne Esbjørn, VandCenter Syd Fra ide til handling Udvalgte steder Vandløb der løber gennem eller tæt ved indvindingsoplande - Borreby Møllebæk
Læs mereAnalyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr:
Farvetal, Pt.0 mg Pt/l 1 1 DS/EN ISO 7887:2012, metode C 1 Turbiditet 0.10 FTU 1 0.0 DS/EN ISO 7027-1: 2016 1 Mikrobiologi Coliforme bakterier 37 C < 1 MPN/100 ml i.m. 1 Colilert Quanti Tray 0.2 σ) Escherichia
Læs mere