Udvaskning af pesticider fra danske golfbaner
|
|
- Stig Bundgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DGA-ugen 14. november 2018 Udvaskning af pesticider fra danske golfbaner Resultater fra PESTGOLF Annette E. Rosenbom, Nora Badawi, Sachin Karan og Anne Mette D. Jensen
2 Formål PESTGOLF At estimere skæbne og transport til en meters dybde af et fungicid udbragt på to forskellige typer greens (USGA og Push-up) og et herbicid udbragt på fairways. Både greens og fairways ligger på moræneler, hvor nedbøren kan strømme via motorveje til grundvandet. Pesticidernes skæbne i ren form og i et kommercielt formuleret produkt analyseres. For fungicidet anvendt på greens undersøges indflydelsen af et afspændingsmiddel. Manglende viden Betydningen af pleje af græsdække beliggende på både kunstigt opbyggede og intakte jordbundsprofiler på udvaskningen af pesticider. Bør græsarealer såsom golfgreens, golffairways og boldbaner inddrages i den regulative ramme i forhold til godkendelse af pesticider? Detaljeret viden om forskellige græsegenskaber i forbindelse med tilbageholdelse og omsætning af pesticider er dags dato meget begrænset. Det samme gælder information om hjælpestoffers, afspændingsmidlers og næringsstoffers indflydelse på disse egenskaber.
3 Hypoteser Kunstigt opbyggede eller naturligt forekomne jordprofiler med et tæt græsdække (græsplæne) vil i forhold til landbrugsjord have: et større kilde til: greens, hvad fungicider, afspændingsmidler og vanding angår. fairway, hvad herbicid- og næringsstoftilførsel angår. et i forhold til pesticider tilbageholdende græslag, som på: greens vil afhænge af den dominerende græstype (hvene, rødsvingel eller enårig rapgræs). Græssets evne til at tilbageholde pesticider vil afhænge af græssets rodnet og filtlag, hvis størrelse og sammensætning varierer. fairway vil afhænge af næringsstoftilførslen samt ormeaktivitet. en pesticid-udvaskning til grundvandet: som er mere markant på Push-up greens og fairways grundet det naturligt forekomne jordprofil med mange ormehuller (intet pløjelag) og næringsstoftilførslen. som er mindre markant på USGA greens grundet det kunstigt opbyggede jordprofil (tæt filtlag og rodnet) samt anvendelsen af afspændingsmiddel (ændre vandafvisende overflader til vandelskende overflader). Pesticidernes skæbne i jordprofilerne vil afhænge af, om de indgår: som rent aktivstof, i et kommercielt formuleret produkt, i et kommercielt formuleret produkt under indflydelse af et afspændingsmiddel.
4 PESTGOLF Arbejdsmetode PLAP-monitoring question! 10. oktober 2014 Matematisk modellering: Realistiske rammer! Fluktuerende grundvandsspejl vs. konstant Grundvandsspejl anvendt i godkendelsesordningen 21. maj 2015
5 Prøvetagning 9 th European Modelling Workshop 5
6 Lagbeskrivelse Jordbundsanalyser (næringsstoffer, sorption/binding K d, nedbrydning DT50) for de øverste 12 cm jord profil af greens og fairways VAP Bestemmelse af hydrauliske parametre til anvendelse i den matematisk model e.g. Rosenbom et al., Kendte hydrauliske parametre for moræneler 6
7 TBZ - Greens Større binding ved lavere ph og højere organisk indhold Undgå pleje af arealer, der øger ph og mindsker det organiske indhold!
8 Parameter estimater for greens Dybde K s α θ r θ s n Kd TBZ Kd Orius Kd Revolution DT 50 TBZ DT 50 U46M cm m/d 1/m m 3 /kg m 3 /kg m 3 /kg Dage Dage PUC PUC Lav binding især ved høj ph og lavt indhold af organisk materiale Ingen nedbrydning PUC USGA USGA USGA
9 mbgs Udvaskning af TBZ fra Greens µg L -1 d -1 µg L -1 d Dynamic Fluktuerende 6 grundvandsspejl Fastholdt Prescreibed 6 grundvandsspejl LocationPUC1 TBZ Dynamic PUC1 OriusPrescreibed PUC1 Difference2 Revolution PUC2 TBZ PUC2 Orius PUC2 Revolution PUSH UP PUC3 GREEN TBZ 1 PUC Orius 1.63 PUC3 Revolution 15% USGA1 TBZ USGA1 Orius USGA1 Revolution PUSH UP USGA2 GREEN TBZ 2 USGA2 1.42Orius 1.64 USGA2 Revolution 15% USGA3 TBZ USGA3 Orius USGA3 Revolution PUSH UP GREEN % USGA GREEN % USGA GREEN % USGA GREEN % mm d -1 9
10 Hvilke parametre er betydende for udvaskningen af TBZ? Analysen er baseret på stof- og strømningstransport parametre fra fem dybder Den mest følsomme parameter er nedbrydningen beskrevet ved DT50 De hydrauliske parametre er mere styrende for udvaskningen ved et fluktuerende grundvandsspejl, hvilket altid er tilstede i morænelersjorde
11 MCPA - Fairways
12 Målte ph-værdier, sorptionskoefficienter (Kd) og DT50 værdier for analytisk MCPA og U46M i jord fra de tre fairways Fairway nr. Depth (cm) ph Kd [ml g -1 ]* Analyt. MCPA Kd [ml g -1 ]* U46M DT 50 [dage] Analyt. MCPA Bane (± 0.05) 1.01 (± 0.08) 5,8 5,7 Generelt det samme billede vi ser i landbrugsjord Hurtig nedbrydning og lav sorption af MCPA! DT 50 [dage] U46M (± 0.07) 1.10 (± 0.22) 3,2 2, (± 0.06) 1.09 (± 0.43) 4,5 3, (± 0.02) 1.16 (± 0.13) 6,2 5,4 Bane (± 0.17) 1.45 (± 0.19) 5,5 1, (± 0.11) 1.24 (± 0.07) 6,0 2, (± 0.25) 0.79 (± 0.06) 4,0 4, (± 0.19) 0.61 (± 0.06) 4,1 6,4 Bane (± 0.11) 1.16 (± 0.01) 13,2 4, (± 0.03) 0.58 (± 0.32) 20,8 4, (± 0.03) 0.56 (± 0.12) 14,6 5, (± 0.05) 0.70 (± 0.04) 14,3 5,7 *Tal i parentes er standardafvigelser, n=3. Lav sorption generelt Fjernelsen er større for U46M end MCPA Stor usikkerhed på MCPA resultatet!!!!
13 DT50 betydning for MCPA udvaskning µg/l F3 MCPA F3 U46M Eksempel på betydningen af DT50 Fjernelse
14 MCPA-udvaskning ved anvendelse af MCPA og U46M Maksimale koncentrationer i 12 cm dybde - tydelig effekt af DT50 - F3 MCPA adskiller sig markant fra andre fairways Maksimale koncentrationer i 30 cm dybde - tydelig effekt af DT50 Maksimale koncentrationer i 100 cm dybde - tydelig effekt af DT50 Daglige koncentrationsfluxe i 100 cm dybde - ved F3 MCPA simuleres daglige koncentrationsfluxe op til 0,2 µg/l
15 MCPA-udvaskning ved anvendelse af MCPA med/uden ormehul BP indikerer modelopsætning med ormehul Tydelig effekt af ormehul, hvor der sker udvaskning i de forskellige dybder
16 Simuleret udvaskning fra golf-arealer Alle greens udvaskningsscenarier medfører koncentrationer større end 0,1 µg L -1 ved både antagelsen om: fuld dosis (vist) 10 % af fuld dosis siver ned i jorden. Uagtet om det er i rent stof eller i produkt med/uden afspændingsmiddel Anvendelsen af fluktuerende grundvandsspejl, fuld dosis og et jordprofil som i godkendelsesordningen sker der også udvaskning af TBZ Kun to fairway-scenarier medfører koncentrationer større end 0,1 µg L -1 ved antagelsen om, at fuld dosis siver ned i jorden, og at grundvandsspejlet fluktuerer. Der er dog stor usikkerhed på nedbrydningen af MCPA her. Scenarierne er: med MCPA i ren stof med/uden ormehul Beregnede årsmiddel koncentrationsfluxe jf. godkendelsesordningen Greens µg/l Fairways µg/l PUC 1 TBZ 11,1 F1 MCPA 0,0 PUC 1 ORI 10,7 F1 U46M 0,0 PUC 1 REV 11,5 F1 BP MCPA 0,0 PUC 2 TBZ 11,8 F1 BP U46M 0,0 PUC 2 ORI 11,7 F2 MCPA 0,0 PUC 2 REV 11,3 F2 U46M 0,0 PUC 3 TBZ 10,7 F2 BP MCPA 0,0 PUC 3 ORI 10,7 F2 BP U46M 0,0 PUC 3 REV 10,7 F3 MCPA 0,1 USGAC 1 TBZ 12,5 F3 U46M 0,0 USGAC 1 ORI 12,5 F3 BP MCPA 0,4 USGAC 1 REV 12,5 F3 BP U46M 0,0 USGAC 2 TBZ 13,0 - - USGAC 2 ORI 13,0 - - USGAC 2 REV 12,9 - - USGAC 3 TBZ 11,9 - - USGAC 3 ORI 12,0 - - USGAC 3 REV 11,9 - - HAM freund TBZ 10,6 - -
17 Udvaskning fra golf-arealer TBZ udvasker igennem greens, fordi: nedbrydningen af TBZ (DT50=1000 dage) er ubetydelig der er anvendt mere realistiske betingelser i forhold til klima og grundvandsspejl. Disse er baseret på målte data MCPA udvasker minimalt igennem fairways, fordi: At MCPA nedbrydes mærkbart -> DT50 værdier generelt omkring 5 dage Ved udvaskning på F3 er DT50 ca. en faktor tre højere for rent MCPA -> mindre nedbrydning end de resterende fairways I overensstemmelse med at DT50 er den mest følsomme parameter i forhold til pesticidudvaskningen Større usikkerhed på DT50 analysen i 12 cm ved F3
18 Konklusioner af simuleringsresultater Ved at anvende realistiske hydrologiske rammer for modellen sker der betydelig udvaskning af pesticider, hvor nedbrydningen er minimal Om end udvaskningen er mindre ved at anvende jordparametre fra godkendelsesordningen, sker der med realistiske hydrologiske rammer stadig væsentlig udvaskning Der er væsentlig større udvaskning ved tilstedeværelsen af ormehuller Udbringningstidspunktet har en betydning for TBZ udvaskningen på greens Særligt i den øverste del af jordsøjlen for greens
19 Hypoteser Kunstigt opbyggede eller naturligt forekomne jordprofiler med et tæt græsdække (græsplæne) vil i forhold til landbrugsjord have: et større kildeled på: Ej muligt at vurdere golfgreens, hvad fungicider, afspændingsmidler og vanding angår. golffairway, hvad herbicid- og næringsstoftilførsel angår. et i forhold til pesticider retarderende græslag, som på: golfgreens vil afhænge af den dominerende græstype (hvene, rødsvingel eller Ingen enårig rapgræs). effekt Græssets af græstype evne til at retardere pesticider vil afhænge af græssets rodnet og filtlag, hvis størrelse og sammensætning varierer. Ingen effekt af næringsstoftilførelse kun ormehuller golffairway vil afhænge af næringsstoftilførslen samt ormeaktivitet. en pesticid-udvaskning til grundvandet: som er mere markant på Push-up greens og fairways grundet det naturligt forekomne jordprofil med mange ormehuller (intet pløjelag) og næringsstoftilførslen. Stor nedbrydning svarende til landbrugsjord som er mindre markant på USGA greens grundet det kunstigt opbyggede jordprofil samt anvendelsen af afspændingsmiddel. Lav nedbrydning ej svarende til landbrugsjord Pesticidernes skæbne i jordprofilerne vil afhænge af, om de indgår: som rent aktivstof, Minimal indflydelse i et kommercielt formuleret produkt, i et kommercielt formuleret produkt under indflydelse af et afspændingsmiddel.
20 Manglende viden Betydningen af pleje af græsdække beliggende på både kunstigt Den regulative opbyggede ramme og for godkendelse intakte jordbundsprofiler af pesticider bør på udvaskningen inkludere greens af grundet pesticider. den Bør kunstige græsarealer opbygning af såsom de golfgreens, øverste golffairways cirka 30 cm, og som boldbaner ikke har egenskaber inddrages i den regulative ramme sammenlignelige i forhold tilmed godkendelse landbrugsjords af pesticider? Detaljeret viden om forskellige græs egenskaber i forbindelse Kun undersøgt med for TBZ tilbageholdelse på greens og og MCPA omsætning på fairways. af pesticider er dags Flere stoffer dato meget bør undersøges! begrænset. Det samme gælder information Er der bakterier, om hjælpestoffers, som kan nedbryde afspændingsmidlers dem, og næringsstoffers indflydelse og til hvilken pådybde? disse egenskaber. Tak for jeres opmærksomhed! Tusinde tak til de golfbaner, som deltog i projektet og gjorde vores arbejde muligt!
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mereHvad viser moniteringsresultater fra VArslingssystemet for udvaskning af Pesticider til grundvandet (VAP)
Hvad viser moniteringsresultater fra VArslingssystemet for udvaskning af Pesticider til grundvandet (VAP) Annette E. Rosenbom Sachin Karan og Nora Badawi De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
Læs mereGeologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018
Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?
Læs mereNy simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord
Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord En nyudviklet simuleringsmodel (Daisy2D) øger forståelsen for, hvordan kemiske bekæmpelsesmidler som glyfosat kan ende i vores vandløb og
Læs mereVedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder.
Aarhus Ådal Golf Club Brydehøjvej 35 8462 Harlev Att.: Steen Brunse Kværndrup, den 14. marts 2011 Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mere3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data
3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data For at finde de jordegenskaber som rummer de nødvendige oplysninger til udpegning af særligt pesticidfølsomme områder og som kan fremskaffes med den mindste ressource
Læs mereIndsamling og brug af data på golfbanen
Indsamling og brug af data på golfbanen 12-12-2018 1 Thomas Pihl Furesø Golf Club 27 huller + Par 3 1700 medlemmer Medlemsklub. 12-12-2018 2 Hvilken retning er nordøst? 12-12-2018 3 Hvorfor? Objektive
Læs mereSTÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs
STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereVeje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand
Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand ATV Vintermøde 6. MARTS 2019 Erfaringer fra klagenævnsafgørelse Hvad er vigtigt at inddrage? Grundvandsdannelse Grundvandskemi (fund af pesticider
Læs mereDIFLUFENICAN OG GODKENDELSESORDNINGEN
DIFLUFENICAN OG GODKENDELSESORDNINGEN NY TEKNOLOGI - 1926 Ingeniør Andersen mfl. (DSB s centralværksted) fremviser stolt udstyr til sprøjtning af banelegemer PESTICIDER I SMÅ PRIVATE VANDFORSYNINGER (N=628)
Læs mereAtt.: Hardy Mathiesen Kværndrup, den 25. marts 2017
Breinholtgaard Golfcenter Kokspangvej 17-19 6710 Esbjerg Att.: Hardy Mathiesen Kværndrup, den 25. marts 2017 Vedr.: Besøgsrapport marts 2017 I forlængelse af mit besøg den 14. marts vil jeg her opsummere
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereVanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vanding Ingen liv uden vand Foto: Agnar Kvalbein Sammenfatning Plantens vandforbrug reguleres af det vand som fordamper gennem porerne på bladets overside. Reduceret
Læs mereBaggrund og rationale
28-01-2016 DYBE BIOPORERS FOREKOMST OG BETYDNING FOR PESTICIDUDVASKNING I MORÆNELER PESTPORE 2011-2015 Peter R. Jørgensen (PJ-Bluetech ApS) Søren Hansen, Carsten T. Pedersen, Per Abrahamsen og Marie Habekost
Læs mereAnvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereSkanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.
Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor
Læs mereRISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE
RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech ApS Niels Henrik Spliid, AaU, Inst. for Agroøkologi ATV møde, Schæffergården, 18. Januar 2012 MST PESTICIDFORSKNINGSPROJEKT
Læs mereEftersåning af fairways. Af seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Københavns Universitet og produktchef Henrik Romme, DLF
Eftersåning af fairways Af seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Københavns Universitet og produktchef Henrik Romme, DLF Popular Scientific Articles - STERF, February 2017 Så ser vi det igen anledning
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereErfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Læs mereUdtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet
Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR
Læs mereBestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Læs mereFjernelse af pesticidet MCPP (mecoprop) ved traditionel vandbehandling
Fjernelse af pesticidet MCPP (mecoprop) ved traditionel vandbehandling Erik Arvin, Hans-Jørgen Albrechtsen, Charlotte B. Corfitzen & Camilla Ferguson Dansk Vand Konference 2010, DANVA 12-13 oktober 2010
Læs mereVurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?
Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen Minakshi Dhanda, Region Hovedstaden Sine Thorling Sørensen, Region
Læs mereJordens egne nanopartikler og fosformobilitet
Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet Hans Christian Bruun Hansen Institut for Grundvidenskab og Miljø Dias 1 P ophobning i landbrugsjorde Fosfor-overskudet øges gennem 20. århundrede (toppen omkring
Læs mereZink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019
Zink og miljø Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019 Bregnet udskilt Zn/gris samt udbragt Zn/ha via husdyrgødning Udskilt zink, g pr. gris Zink udbragt pr. ha, g 2019 2022 2019 2022+ Smågrise
Læs mereINTERNT GEUS-NOTAT Side 1
INTERNT GEUS-NOTAT Side 1 Bilag 16. Referee bemærkninger GEUS: Jens Christian Refsgaard Rapporten er tilrettet efter modtagelsen af bemærkningerne. Danmarks og Grønlands Øster Voldgade 10 Telefon 38 14
Læs mereKONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand
KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand Forsker Heidi Christiansen Barlebo Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE Rent drikkevand - kvalitet
Læs mereStøjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg
NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereVand på golfbaner - Vandkvalitet
Vand på golfbaner - Vandkvalitet Simon Toft Ingvertsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Indhold Forureningsprofilen af regnvand fra tage og veje Lidt om krav til jordkvalitet og vandingsvand
Læs mereHjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder
Læs mereDANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2006 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB
DANSK GOLF UNION Golfens Grønne Regnskab 26 DGU s Natur- og miljøpolitik baggrund basisoplysninger Ressourceforbrug Indhold DGU s Natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger 4 Indberetningskort
Læs mereInnovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe
Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Post Doc. Klaus Mosthaf DTU Miljø Lektor Mette Broholm DTU Miljø MSc Mie B. Sørensen DTU Miljø Civilingenør Henriette Kerrn-Jespersen Region H Professor
Læs mereMakroporeforbindelser og pesticidudvaskning
Makroporeforbindelser og pesticidudvaskning Petersen, C.T., Nielsen, M.H., Hansen, S., Abrahamsen, P. og Koch C.B. En ny sporingsteknik afslører store porer, kaldet makroporer, som forbinder jordoverfladen
Læs mereDA N S K GOL F U N ION. Golf og miljø U DFOR DR I NGE R
DA N S K GOL F U N ION Golf og miljø U DFOR DR I NGE R M I L JØ I N DS AT S PE S T ICI DF R I PL E J E H O V E D S P O N S O R Golfens sande værdier Golf er en sport for livet Golf belønner målrettet træning
Læs mereTransportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Læs mereBilag 6: Bootstrapping
Bilag 6: Bootstrapping Bilaget indeholder en gennemgang af bootstrapping og anvendelsen af bootstrapping til at bestemme den konkurrencepressede front. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING...
Læs mereFaktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner
Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet
Læs mereModellering af strømning og varmeoptag
Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Læs mereVURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET
Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail
Læs mereVæsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken
Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2011 Behandlingshyppigheden Behandlingshyppigheden angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit
Læs mereSLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD
SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD BEREGNINGS EKSEMPLER Magdalena Utko 1 Eksempler Gravning, pludseligt kortvarigt udslip Nedbrydning, konstant udslip 2 Udgravning 3 Udgravning - barrierediagram -Arbejds
Læs mereGrønt regnskab Sydsjæl and: 2012
Grønt regnskab Sydsjælland: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug
Læs mereViden vækst balance. Rent grundvand med godt landmandskab. Hvornår er der behov for særlige indsatser?
Viden vækst balance Rent grundvand med godt landmandskab Hvornår er der behov for særlige indsatser? Grundvandsbeskyttelse der virker Vores landbrugsarealer producerer både rigeligt og rent grundvand Godt
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereKUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING
KUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING Udvikling af et forvaltningsegnet værktøj til udpegning af pesticidsårbare sandarealer på baggrund af KUPAsand (Værkstedsområde Grindsted) Bo
Læs mereJordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Jordens frugtbarhed v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed! Den smalle definition: Jordens evne til varigt at understøtte en bæredygtig landbrugsproduktion Er der grund
Læs mereBilag Sprøjtning golfbane
Bilag Sprøjtning golfbane Aftale mellem Dansk Golf Union, miljøministeren og Kommunernes Landsforening om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler i golfklubber. 21. juni 2005 Formål og område 1.
Læs mereSPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING
SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING Hydrogeolog, ph..d. Peter R. Jørgensen Hydrogeolog, cand.scient. Mads R. Mølgaard GEO ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006 RESUME Strømning
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereRegler om sprøjtemidler
Regler om sprøjtemidler Definition: Sprøjtemidler er beregnet til at beskytte afgrøder mod ukrudt, insekter, svampe mm. Pesticidforordningen (nr. 1107/2009) regulerer godkendelsen Rammedirektiv for bæredygtig
Læs mereGrønt regnskab Smørum Golfcenter: 2012
Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014
Læs merenyt billede: x 190,5 mm ndsættelse, på billedet det bagerst. t gamle foto Pesticidindsatsen Kontorchef Lea Frimann Hansen
nyt billede: x 190,5 mm ndsættelse, på billedet det bagerst. t gamle foto Pesticidindsatsen Kontorchef Lea Frimann Hansen Historik godkendelsesordning 1979 Bekæmpelsesmidler skal godkendes før salg. Klager
Læs mereSandsynlighedsfordelinger for kontinuerte data på interval/ratioskala
3 5% 5% 5% 0 3 4 5 6 7 8 9 0 Statistik for biologer 005-6, modul 5: Normalfordelingen opstår når mange forskellige faktorer uafhængigt af hinanden bidrager med additiv variation til. F.eks. Højde af rekrutter
Læs mereScenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Q +30% Udløb Vårby Å. Manningtal 5/10. Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Manningtal 5/10
BILAG 6 Projekt Tude Ådal Projektnummer 3691000016 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Slagelse Kommune Følsomhedsberegninger Thomas Hilkjær Michael Juul Lønborg og Anne Steensen Blicher
Læs mereModellering af stoftransport med GMS MT3DMS
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse
Læs mereNye pesticidfund Miljøstyrelsens vinkel
Nye pesticidfund Miljøstyrelsens vinkel ATV Jord og Grundvand 20. juni 2018 Gentofte Steen Marcher Pesticider og Biocider Disposition Baggrund Godkendelsesordningen for pesticider Skærpelse af krav til
Læs mereIndsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen
Læs mereSydsjællands Golfklub Mogenstrup
Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub Mogenstrup er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå
Læs mereGrønt regnskab Sindal Golf Klub: 2012
Grønt regnskab Sindal Golf Klub: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug
Læs mereRISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE
RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE Hydrogeolog, ph.d. Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech ApS Seniorforsker Niels Henrik Spliid, Aarhus Universitet, Inst. for Agroøkologi
Læs mereOm betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer
Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer Søren Hansen Per Abrahamsen Mikkel Mollerup Marie Habekost Carsten Petersen Grundvidenskab og Miljø Dias
Læs mereForsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk
Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk René Gislum, Aarhus Universitet Per Sørensen & Co., Mogenstrup Niels Chr. Nielsen, DLF-TRIFOLIUM Anne Mette Dahl Jensen, Skov og Landskab, KU præsen TATION
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 5. Sammenligning af to grupper * Sammenligning af middelværdier * Sammenligning af andele
Anvendt Statistik Lektion 5 Sammenligning af to grupper * Sammenligning af middelværdier * Sammenligning af andele Motiverende eksempel Antal minutter brugt på rengøring/madlavning: Rengøring/Madlavning
Læs mereVERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S
VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj
Læs mereFilt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Filt i græsplænen Foto: Agnar Kvalbein Få kontrol over filten Filt er en ophobning af fiberrigt materiale lige under græsplantens vækstpunkt. Filtlaget giver bløde
Læs mereRegnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?
DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen
Læs mereUdviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark
November 2017 Udviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark 2013-2016 Baggrund Golfbanerne i Danmark dækker samlet set et areal på næsten 13.000 hektar. Tidligere eksisterede der
Læs mereOversigt over sandpræsentationer ( )
Oversigt over sandpræsentationer (15-06-04) Integrerede resultater og Forudsætninger Kortlægning i praksis Mogens H. Greve Simulering af udvaskning Peter van der Keur Repræsentativitet af datagrundlag
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt NOTAT Pesticider og Biocider J.nr. MST-003-00028 Den 28. februar 2018 Screeningsresultater for udvalgte pesticider i grundvandsovervågningen:
Læs mereDykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?
Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Sine Thorling Sørensen, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Miljø Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Mads Troldborg, The James Hutton
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereFølsomhedsstudie ved modellering af varmetransport
ATV temadag jordvarme, vintermøde 9. marts 2015, Vingsted Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereSÆSON Selvom der netop er varslet et par dage med koldt vejr er det dog et faktum at det lunere vejr og en ny golfsæson er lige på trapperne.
SÆSON 2009 Så nærmer tiden sig Selvom der netop er varslet et par dage med koldt vejr er det dog et faktum at det lunere vejr og en ny golfsæson er lige på trapperne. Inden vi for alvor tager hul på en
Læs mereGeus udarbejder et forståelsesnotat
2. 1. REFERAT for WP3-møde i Partnerskab Odense Vest Mødetidspunkt: 7. maj 2018 Sted: Vandværksvej 7, Odense Deltagere: Peter S, Ida, Anders, Torben, Johan, Troels, Hans Peter, Jørgen og Anette Afbud:
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mere4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres.
Referat Lærkeagerbanen udvalgsmøde onsdag den 13. februar 2013 kl. 19.00 Tilstede Jørgen Jensen (JJ), Søren Petersen (SP), Jens Peter Nielsen (JPN), Jørgen Grumstrup (JG) Ikke tilstede Claus Meulengracht
Læs mereTilladelse til midlertidigt oplag af forurenet jord og indbygning af forurenet jord langs kældervægge på Østre Stationsvej 39A og 39B, 5000 Odense C
By- og Kulturforvaltningen Odense Projektudviklingsselskab A/S Fynsvej 9 5500 Middelfart Erhverv og Bæredygtighed Landbrug og Natur Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk
Læs mereKan smitstoffer og steroid østrogener udvaskes fra marker gødet med gylle, og ændres risikoen ved separering af gyllen?
Mette Lægdsmand, AU Mostofa Amin, AU Jeanne Kjær, GEUS Tina B. Bech, GEUS Anita Forslund, KU Martin Hansen, KU Line Fredslund, GEUS Søren O. Petersen, AU Carsten Suhr Jacobsen, GEUS Kan smitstoffer og
Læs mereTUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION
TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION JULIE KATRINE JENSEN JKTJ@RAMBOLL.DK PROGRAM FOR I DAG Hvorfor skal vi vide noget om tungmetaller I miljøet? Faktorer af betydning for mobilitet -Jordbundsfaktorer
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 5. Sammenligning af to grupper * Sammenligning af middelværdier * Sammenligning af andele
Anvendt Statistik Lektion 5 Sammenligning af to grupper * Sammenligning af middelværdier * Sammenligning af andele Motiverende eksempel Antal minutter brugt på rengøring/madlavning: Rengøring/Madlavning
Læs mereKAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER?
KAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER? Ida Damgaard 1, Dorte Moon Pade 1, Aikaterini Tsitonaki 2, Henriette Kerrn-Jespersen 3, Poul L. Bjerg 1, og Mette M. Broholm
Læs mereMODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC
10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.
NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg
Læs mereKIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Læs mereFilterjord. - Funktion og drift. Temadag: KLAR TIL LAR KU: Skovskolen, 30. april 2015. Simon Toft Ingvertsen
Filterjord - Funktion og drift Temadag: KLAR TIL LAR KU: Skovskolen, 30. april 2015 Simon Toft Ingvertsen Hvad er filterjord? En homogen jordblanding som opfylder nogle specifikke krav til tekstur (sand,
Læs mereSydsjællands Golfklub Mogenstrup
Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub Mogenstrup er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå
Læs mereRoskilde Golf Klub. Grønt Regnskab 2003
Roskilde Golf Klub Grønt Regnskab 2003 Miljoe_03 Side 1 5/17/2012 Forord... 3 1. Indledende oplysninger... 3 1.1 Adresse... 3 1.2 Matrikel. Nr... 3 1.4 Beliggenhed... 4 1.5 Hovedvirk- somhed... 6 1.6 Bivirksomhed...
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014
Læs mereSydsjællands Golfklub Mogenstrup
Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå af en græsblanding,
Læs mereGrundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum
Grundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum Grundvandsgruppens udtalelser i forhold til Østhimmerlands Kunstgræsforenings ansøgning om etablering
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mere»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR
»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning ATV Vintermøde 2015 D. 11. marts 2015, Vingstedcentret »Baggrund for LAR-model Behov for at
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereHvordan fungerer godkendelsesordningen i DK og EU. Kontorchef Lea Frimann Hansen
Hvordan fungerer godkendelsesordningen i DK og EU Kontorchef Lea Frimann Hansen Regler om pesticider Pesticidforordningen (nr. 1107/2009) regulerer godkendelsen Rammedirektiv for bæredygtig anvendelse
Læs mere