Overordnede bemærkninger

Transkript

1 Energistyrelsen Amaliegade København K Den 20. marts 2015 Center for Byggeri Svar sendt pr. mail senest den 20. marts 2015 til: [email protected] samt [email protected]. HØRINGSVAR VEDRØRENDE UDKAST TIL FORSLAG TIL ÆNDRING BYGNINGSREGLEMENTET BR15. Dansk Fjernvarme har den 6. februar 2015 modtaget ovennævnte høring, og har følgende bemærkninger hertil. Overordnede bemærkninger Den danske fjernvarmesektor arbejder under varmeforsyningslovens bestemmelser, som har til formål at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning, heri indregnet prisen på CO2 og skadesemissioner. Vi arbejder på at: Optimere og udbygge fjernvarmeforsyningen hvor det er samfundsøkonomisk rigtigt. Reducere energiforbruget til opvarmning ved energibesparelser. Omstille til ikke fossile brændsler, udnytte grøn strøm og skabe et fleksibelt elforbrug. Udnytte virkemidler som byggemodningsbidrag og tilslutningspligt til opnåelse af brugerøkonomisk og samfundsøkonomisk optimale projekter. Disse aktiviteter er helt i tråd med selskabernes formål, da 99% af alle selskaber ejes af kommunerne og forbrugerne og dermed har en naturlig målsætning om helhedsløsninger, der mindsker de samlede omkostninger til opvarmning. Dansk Fjernvarme notere med glæde, at der i forslaget stilles de nye krav til at Bygningsopvarmning skal baseres på vedvarende energi (VE) samt at fjernvarme påfylder dette krav. Vi arbejder som brancheorganisation fortsat på, at fjernvarmen som forsyningsform, udnyttes bedst muligt og fortsat giver over 60% af de danske boliger og virksomheder billigst mulig varme samtidig med at vi opnår god samfundsøkonomi og medvirker til at opfylder Danmarks målsætninger om en grøn omstilling.

2 Vi oplever at Bygningsreglementet på flere punkter modarbejder denne indsats. Bygningsreglementet: Fokuserer på matrikelløsninger uden hensyn til, at fælles løsninger som regel giver bedre bruger og samfundsøkonomi. Giver via afgiftsregler incitament til at vælge samfundsøkonomisk urentable varmeforsyningsløsninger. Forsat sidestiller lokal produceret energi med energibesparelser. Stiller krav om energibesparelser uden hensyn til energiforsyning, bruger og samfundsøkonomi. Opstiller centralt fastsatte energiramme faktorer, der er uden hensyntagen til samfundsøkonomi, lokale forhold, akkumuleringsevne og energiens kvalitet. Diskriminerer den af kommunen godkendte fjernvarmeforsyning i forhold til ufleksible matrikelløsninger Kan gøre bygninger til lavenergihuse, hvorved kunden tilskyndes til at fravælge fjernvarme samtidig med, at der så pr automatik dispenseres fra kollektiv forsyning til skade for optimale fælles forsyningsprojekters brugerøkonomi og samfundsøkonomi. Konkrete bemærkninger: 1. Ulighed mellem fjernvarme og individuel forsyning med varmepumper Det fremgår af EU direktiverne, at bygningerne skal have et godt indeklima, og være næsten CO2 neutrale og på en omkostningseffektiv måde tage hensyn til lokale forhold og udnytte VE og kraftvarme via fjernkøling og fjernvarme. Det fremgår ikke klart for os, hvordan disse kriterier understøttes i bygningsreglementet. Dansk Fjernvarme mener, at man bør benyttet BR s energiramme som et styringsinstrument, som ikke kun belønner individuelle forsyningsformer, som varmepumpe i kombination med f.eks. solceller, men også giver bygningsejeren incitament til at vælge den opvarmningsform, som er planlagt af kommunen ud fra Varmeforsyningslovens krav om samfundsøkonomi. Problematikken består i at energifaktorerne begunstiger varmepumper, uanset at disse ikke kan afbrydes i længere tid og dermed integrere VE. Samtidig forværres dette ved at bygningsejeren uden individuel produktion tvinges til at investere ekstra i bygningens isolering og, at bygningsejeren til gengæld for individuel forsyning, kan få dispensation fra tilslutningspligt til kollektiv opvarmning. 2

3 Forholdet til varmeplanlægningen Fjernvarme er kun en mulig varmeforsyning, når den er udpeget som den bedste opvarmningsform i kommunernes varmeplanlægning ud fra samfundsøkonomiske kriterier. Virkningen af BR kan således ikke ses isoleret, men må revurderes i sammenhæng med tilslutningsbekendtgørelsen og planloven, i stedet for at den direkte modarbejder en god og sammenhængende kollektiv varmeforsyning. BR s energifaktorer bør således være et virkemiddel, der tilskynder til valg af den rigtige opvarmningsform og straffer det forkerte valg. BR15 er forbedret i forhold til BR10, idet der nu kan indregnes en andel VE med et tillæg på op til 25 KWh/m2, men det er fortsat sådan, at en varmepumpe med COP = 3,5 får en lavere faktor på 2,5/3,5= 0,71 end fjernvarmens 0,80. Der er tilmed intet krav til afbrydeligheden af det El-forbrug, der medgår til varmepumpen til individuelle huse. Det betyder, at der ikke er krav til, at elforbruget til varmepumpen skal fremme integrering af vindenergi i vores energisystem. Det kunne fremme integreringen af VE El, hvis der var krav om vandbårne integrerede systemer, og hvis der kun blev tildelt en faktor på 1,8 på El i Bygningsklasse 2020, hvis varmepumpen kunne afbrydes nogle timer den dimensioneringsgivende dag, eller alternativt er koblet til et varmelager eller andre produktionsenheder. Faktoren ville ikke være så afgørende, hvis følgende ligeværdige dispensationsregler blev indført: Tilslutningspligten genindføres for ny bebyggelse som en hovedregel, når der er planlagt fjernvarme uanset energirammen. Der kan kun dispenseres, hvis det kan vises i et nyt projektforslag, at fjernvarme er samfundsøkonomisk urentabel eller at fjernvarmen ikke er konkurrencedygtig i forhold til en varmepumpe med lagermulighed. Pligten til at overholde BR s energiramme og øvrige energikrav opretholdes som hovedregel, men der skal tilsvarende kunne gives dispensation, hvis det i byggesagsbehandlingen kan påvises, at en specifik bestemmelse er samfunds- eller brugerøkonomisk urentabel (se et godt eksempel nedenfor). 2. Vejrkompensering Bygningsreglementet henviser direkte til DS469 vedr. teknik og styring af fjernvarmeinstallationer. Som noget nyt skal brugerinstallationer forsynes med anlæg til temperaturregulering af husets varmesystem, ofte omtalt som vejrkompensering. Kravet omfatter anlæg i nye huse samt eksisterende installationer, når disse ombygges. Kravet er forankret i bygningsreglementets kapitel og skal som sådan gennemføres uanset rentabilitet. Det er vigtigt, at bygningsreglementet ikke påtvinger byggeriet unødige og samfundsøkonomisk urentable omkostninger og, at der tages individuelle og lokale hensyn, jf. EU direktivet, vækst plan mv. 3

4 Bygninger er meget forskellige og de meget generelle og centralt fastsatte krav, som kan være egnede for nogle bygninger, kan synes meget urimelige for andre. Som udgangspunkt bør interne tab søges reduceret ved forbedret rørisolering inden der beregnes og eventuelt installeres vejrkompenseringsanlæg. I samme kategori indgår også at anlæggene indreguleres optimalt, hvilket blandt andet reducerer det interne varmeforbrug såvel som elforbrug, hvor et sådant indgår i varmeinstallationen.dette opnås ved mindre flow og reducerede temperaturer i returledningen, først og fremmest. Ofte anvendes varmeinstallationerne i f.eks. gulvvarme og på badeværelse også i sommerperioden og etablering af en styring som umuliggør dette, vil enten gå ud over komforten eller ganske simpel blive slået fra af varmeforbrugeren, hvorved varmebesparelsen udebliver. En væsentlig del af fjernvarmeinstallationerne i Danmark er opbygget som såkaldte direkte anlæg uden opblanding. Det vil sige at der kun er et varme-flow i bygningens installationer, når der er et varmebehov i bygningen. Der er altså minimalt varmetab uden for opvarmningssæsonen. Det vurderes at denne type installationer vil have meget lille eller ingen varmetabsbesparelse ved vejrkompensering. Denne type anlæg skal endvidere ombygges væsentligt, med etablering af shunt og cirkulationspumpe med øget varmetab og elforbrug, og vil derfor være særligt urentable at etablere vejrkompensering på. Selv for små anlæg, der forsynes med fjernvarme eller blokvarmeanlæg er investeringen i vejrkompensering typisk kr., hvilket fordyrer installationen, og er urentabel for de små anlæg. Eksempel: Monteres vejrkompensering i et nyt hus sammen med en ny gennemstrømningsvandvarmer eller varmtvandsbeholder, så er meromkostningen ca kr. inkl. el-arbejde inkl. moms. Skal der monteres vejrkompensering på en eksisterende installation bliver udgiften ca kr. da der typisk skal laves en del rørarbejde samt etableres cirkulationspumpe og trækkes el. Med varmebesparelser i størrelsesordenen 350 kr./år bliver den simple tilbagebetalingstid ofte mere end 20 år! I tillæg til selve investeringen i klimakompensatoren skal lægges dels at klimakompensatoren bruger 3VA eller ca. 25 kwh/år, samt en pumpe, der ideelt kan nøjes med 5 6 w i 50% af årets timer, hvilket også medfører et årligt elforbrug på 25 kwh. Den samlede virkning er. Besparelse af varme, 350,- - Merforbrug el, 50 kwh á 1,60= 80,- kr./år. - Samlet besparelse ved klimastyring af direkte anlæg er slåedes = 270,-, der skal sammenholdes med en investering på de nævnte ,-, afhængig af om der er tale om nybyg eller ændringer af eksisterende anlæg. Tilbagebetalingstiden bliver således et sted mellem 24 og 37 år. 4

5 - Tilbagebetalingstiden overskrider langt anlæggenes forventede levetid på år. Derved kan kravet være en barriere mod tilslutning til fjernvarme og dermed grøn omstilling. Etableres vejrkompensering, vil der således være øget El-forbrug samt udgifter til løbende service i vedligeholdelse som ofte vil æde hele besparelsen. Der er endvidere risiko for, at fremløbstemperaturen sættes så lavt i den individuelle bygning, at returtemperaturen øges til skade for det samlede fjernvarmesystem på grund af øget varmetab i ledningsnettet og dårligere drift på værket. Vejrkompensering kan være berettiget i tilfælde hvor fjernvarmen drives med høj fremløbstemperatur, fordi nogle kunder kræver det, men i mange fjernvarme- og blokvarmenet er fjernvarmetemperaturen størstedelen af året så lav, at der ikke er nogen besparelse ved at forsøge at sænke den yderligere i den enkelte bolig. Eksempler hvor vejrkompensering kan være berettiget - Indirekte anlæg, hvor sommerlukning ofte udelades, med en yderst ringe afkøling af fjernvarmevandet til følge. Dette vil klimastyringen modvirke. - 1-strengede anlæg, der opnår en forbedret afkøling ved klimastyring, men også en væsentlig nedsættelse af tab fra rør mv. i bygningen. På såvel indirekte som 1-strengede anlæg, er der ofte såvel pumpe som en reguleringsventil monteret, hvorved merinvesteringen bliver lidt mindre. Dispensation for vejrkompensering Det er Dansk Fjernvarmes holdning, at der bør være mulighed for dispensation for individuel fremløbstemperatur regulering for små anlæg, hvis anlægsinvesteringen er urentabel. Samtidig skal det pointeres at fremløbstemperaturen i fjernvarmenettet hos de fleste fjernvarmeforsyninger og blokvarmenet allerede reguleres i forhold til udetemperatur og vejrprognoser. Samfundsøkonomisk viser beregninger fra Dansk Fjernvarme, at vejrkompensering tillige vil give et samfundsøkonomisk underskud på kr. pr. installation, hvis installationen koster kr. og varme besparelsen er 1 MWh/år. Derfor bør det være muligt at kunne opnå dispensation fra krav, som er åbenbart urimelige og samfundsøkonomisk urentable. Det foreslås at: Kapitel 7.4,2 omformuleres, så der kun vil være krav om vejrkompensering, såfremt dette er økonomisk rentabelt. Der kan dispenseres fra kravet om individuel temperatur regulering for bygninger under 200 m2, hvis fjernvarmeværket har mulighed for at fastsætte temperaturen til varmeanlægget efter udetemperaturen og, hvis den samlede investering i individuel temperaturregulering overstiger kr. 5

6 En sådan mulighed for dispensation, hvis anlægget er for dyrt vil endvidere have den fordel, at det vil stimulere leverandører og installatører til at udvikle mere konkurrencedygtige løsninger. At direkte anlæg uden opblanding tillades i områder, hvor varmeværket regulerer fjernvarmetemperaturen centralt. Det bør være et krav til at vejrkompenseringsanlæg indrettes med en brugerflade, som almindelige forbrugere kan forstå og betjene. 3. Fælles VE-anlæg Under Fælles VE-anlæg i Bilag 6 er præciseret, at VE- anlægget skal opføres i bebyggelsen eller i nærheden, Dette er en god og væsentlig præcisering, som tillige indebærer, at VE anlægget kan være placeret f.eks. i kommunen jvf. spørgsmål og svar på hjemmesiden. Investering i lokale VE anlæg f.eks. solceller er ofte ikke det mest samfundsøkonomisk rentable og vi foreslår derfor, at det ved nybyggeri og renoveringer gøres muligt at investere i flere former for vedvarende energi, der kan overføres via el-nettet. I forbindelse med implementering af BR15 foreslås det at omdefinere Nærhed til Bebyggelsen til: I nærheden, i denne sammenhæng defineres som, at der investeres i El-producerende VE-anlæg, der leverer el til samme regionale elnet, som forsyner bygningen. Eksempelvis: Således at bygninger på Sjælland kan indregne el fra vindmølleandele i vores del af Østersøen. Den godkendende myndighed kan på denne måde lettere overvåge, at der reinvesteres i den vedvarende energi, når anlægget nedlægges. Forslaget er inspireret af regeringens Vækstplan for energi og indeklima (2013). Dette tiltag kan medvirke til innovation, samt til billiggørelse af byggeriet, i forbindelse med overholdelse af bygningsreglementets energikrav. En sådan bestemmelse vil bidrage til at sikre, at investeringerne faktisk går til merinvestering i vedvarende energi, at denne vedvarende energi er mere samfundsøkonomisk fordelagtig end anlæg på bygningen og, ikke mindst at denne investering bevares ved vedligeholdelse og reinvestering (hvilket er vanskeligt med den nuværende regel). 4. Sammenvejning af energiformer (energifaktorer) I BR15 anvendes en faktor 2,5 for el og 0,8 for fjernvarme. I BR20, anvendes en faktor for el på 1,8 og 0,6 for fjernvarme. For andre former for varme anvendes en faktor på 1,0 og den relevante nyttevirkning. Dansk Fjernvarme finder det uheldigt at forholdet mellem fjernvarme og El forringes i bygningsklasse Således har vi faktor i BR15: 2,5/0,8= 3,13 og en faktor i BR20 = 1,8/0,6= 3,00 6

7 El-og varmesystemet får i fremtiden meget større intern afhængighed, og der vil derfor være behov for at opbygge et system, som underbygger øget integration af energisystemerne, herunder at fjernvarmen samt bygninger med integrerede vandbårne systemer med varmepumper og lager som kan øge aftaget af fluktuerende VE-el og undlade forbrug af dyr/fossilt produceret el. Det forslås derfor, at der igangsættes en undersøgelse, der skal afdække muligheden af at anvende differentierede faktorer for el og varme i et system som reelt understøtter udnyttelse af lavværdig og fluktuerende vedvarende energi, herunder især vindenergien, som i højere grad bør nyttiggøres, når den produceres. Det foreslås, at der f.eks. indføres differentierede faktorer afhængig af muligheden for nyttiggørelse af VE El og akkumulering af varme: Tiltag kunne være: At faktoren på El i BR15 nedsættes fra 2,5 til f.eks. 2,1 for elforbrug, der kan afbrydes i mindst 6 timer den dimensioneringsgivende dag, idet der etableres akkumuleringskapacitet i bygningen og/eller i lagertank, og idet produktionsenhedens kapacitet øges tilsvarende med 25 %. At faktoren på fjernvarme i BR15 nedsættes fra 0,8 til 0,7 (2,1/3=0,7), hvis fjernvarmesystemet har akkumuleringskapacitet svarende til at en grundlastenhed, der dækker 60 % af maksimalkapaciteten og kan afbrydes 6 timer den dimensionerende dag. Dette tiltag kan medvirke til innovation, samt til at billiggøre byggeriet samtidig med, at bygningerne i højere grad bliver en del af det integrerede energisystem, der udnytter de mest fordelagtige former for vedvarende energi. Vi håber ovenstående høringssvar kan være til inspiration til fremtidens håndtering af bygningsreglementet i forhold til varmeplanlægning og klimamålsætninger i Danmark. Dansk Fjernvarme har således ikke yderligere bemærkninger til de foreslåede ændringer i BR15, men vi stiller os meget gerne til rådighed for yderligere drøftelser af de konkrete forslag, eller af Bygningsreglementet i almindelighed og særligt i relation til kollektiv varmeforsyning og varmeplanlægningen i Danmark. Rasmus Bundegaard Eriksen Teknisk konsulent Dansk Fjernvarme [email protected] Telefon Mobil