Energiplanlægning i Fredensborg og Hørsholm kommuner

Transkript

1 Energiplanlægning i Fredensborg og Hørsholm kommuner

2 Nordforbrænding Interessentskab: Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal kommuner Formål: Affaldsbehandling Fjernvarmeforsyning Relaterede aktiviteter

3 Aftaler om køb/salg af energi Varmedistribution Arbejdsområder Genbrugspladser Losseplads Affaldsplanlægning Farligt Affald F J E R N V A R M E F O R S Y N I N G A F F A L D S B E H A N D L I N G NORDFORBRÆNDING Forbrændingsanlæg Nordforbrænding Fjernvarme Nivå Fjernvarme Varmeproduktion (ikke affaldsbaseret)

4 Hvorfor fælles energiplanlægning?

5 Fjernvarmegrundlag

6

7 INDHOLD Lovgivning og rammer for Energiplanlægningen Kommunernes klimaarbejde Kortlægning af energibehov Nuværende forsyning Teknologier og interessenter Teknologivalg i den fremtidige forsyning Cases Anbefalinger til kommunerne

8 Elforsyning Transport Gas forsyning ENERGIPLANER KLIMAPLANER Industri Varmeforsyning Afværgeforanstaltninger Bygninger Landbrug

9 Varmeforsyningsloven Bygningsreglementet Fossile brændsler og biomasse Produktion af varme og køling Distribution fjernvarme fjernkøling blokvarme Varmeanlæg Brugsvand Køling Klimaskærm Nybyggeri Renovering Komfort varme varmt vand køling

10 Teknologier og interessenter

11 Case 1: konvertering af områder med individuel forsyning

12 Case 2: Fredensborg By

13 Case 3: Forsyning til nybyggeri For at fjernvarme skal være samfundsøkonomisk og konkurrencedygtig med andre varmeforsyningsformer - hvor jordvarme evt. med solpaneler må anses for det vigtigste konkurrencealternativ skal anlægsomkostningerne til fjernvarmesystemet ikke overstige ca kr. pr. MWh leveret varme. Det betyder, at kun tæt/lav byggeri vil kunne komme i betragtning til fjernvarme. Kvantitetsmæssigt ser der ud til at være et potentiale for fjernvarme på i omegnen MWh/år netto til tæt/lav byggeri, idet der stilles krav til tæt/lav byggeri om kun at overholde den normale energiramme i BR10. Potentialet vil dog afhænge stærk af disponeringen af området, idet alle bygninger i det ultimative tilfælde vil kunne samles i tætte fjernvarmeegnede bolig-øer. Under alle omstændigheder vurderes tæt/lav at blive den dominerende bygningsform i området. Bygningernes varmeanlæg baseres på lavtemperatur, og der bør i tæt/lav byggeri tillige tilstræbes få centrale forsyningspunkter for at undgå for mange relativt omkostningstunge, individuelle stikledninger.

14 Beregningerne underbygger at det vil være fornuftigt, at foretage en detaljeret kortlægning af områderne i landzonen med henblik på kollektiv forsyning. For de områder hvor vi har gennemført beregninger, er der en fordel i forhold til kundernes nuværende omkostninger til varme. Specielt ser økonomien for Auderød fornuftig ud. Case 4: Forsyning af landområderne Generelt viser beregningerne, at det med de gældende forudsætninger er svært at skabe økonomi i en løsning med kollektive varmepumper set i relation til solvarme og biomassekedler. Der er forudsat en elpris svarende til den nuværende købspris fra DONG, dog eksklusive afgifter. Ideelt set, bør varmepumpen løbende optimere produktionen sammen med biomassekedlen, således at den alene er i drift, når elpriserne er lave, hvilket dog kræver en timebaseret elafregningsmåler. I forhold til elprisen eksklusive afgifter, ligger prisen for biomasse 4-5 gange lavere. Endvidere skal der i dag betales afgifter for forbruget af el. Afgiftsstrukturen er i dag ikke hensigtsmæssig, idet afgifter er pålagt den producerede varme (og ikke det anvendte elforbrug), hvilket ikke giver incitament til at investere i mere effektive varmepumper. Både eksisterende elopvarmede boliger såvel som boliger med oliebaseret varmeforsyning, vil opnå varmepriser lavere end deres referencepris, såfremt der etableres kollektive løsninger baseret på biomasse eller solvarme. Ved varmepumpeløsningen overstiger elkundernes samlede omkostninger deres nuværende referencepris. For Auderød ligger den beregnede varmepris ved varmepumpeløsningen dog på niveau med referenceprisen. Pt. er der ikke er afgifter ved produktion baseret på biomasse. Dette ser dog ud til at ændre sig, såfremt Regeringens forslag til klimaplan bliver udmøntet i et energiforlig og hvor dette punkt er fastholdt. Dermed vil fordelen formentlig blive udhulet ved produktion på biomasse, og alene kollektive forsyningsanlæg baseret på solvarme vil være fordelagtige. Med den nuværende afgiftsstruktur er alternativerne baseret på sol og biomasse stort set ligeværdige. Såfremt biomasse pålægges afgifter og solvarme stadig friholdes, må vi forvente, at kollektive solvarmeanlæg vinder mere frem også i landdistrikterne. Dog vil alternativet hertil stadigt være individuelle solvarmeanlæg der dog er noget dyrere i anskaffelse, men hvor der ikke skal investeres i kollektive fordelingsanlæg. Det er en del af Regeringen energistrategi 2050 og endvidere en del af Klimakommissionens rapport, at varmepumper skal vinde indpas i fjernvarmesystemerne, således at overskydende elproduktion kan afsættes i fjernvarmesystemerne. Med den nuværende afgiftsstruktur, vil der næppe ske en større udbygning med store varmepumper, hvilket reducerer fordelene ved en større udbygning af vindenergien. Vi må således forvente, at afgifterne på sigt bliver ændret til fordel for varmepumperne. I Regeringens energistrategi 2050, er der afsat midler til storskala demonstration og markedsmodning af bl.a. store varmepumper.

15 Anbefalinger Fredensborg Kommune Fredensborg By Lavtemperatur Sol og biomasse Forbindelser mod øst og vest Humlebæk Udbygningsplan Humlebæk fremmes Forbered forbindelse med Fredensborg by Yderligere analyse individuelt forsynede område Landzonen - Olie Klimaskærm Varmepumper og sol Energiklynger Nye områder Klimaskærm optimal forsyning El Reducer forbrug Vindmøller

16 Anbefalinger Hørsholm Kommune Individuelle områder Yderligere analyse individuelt forsynede område Landzonen - Olie Klimaskærm Varmepumper og sol Energiklynger Nye områder Klimaskærm optimal forsyning El Reducer forbrug Vindmøller

17 Anbefalinger Fælles Temperaturforhold i fjernvarmesystemerne Lavtemperatursystemer Nordsjællandsk Fjernvarmesystem Forbindelse(r) mellem øst og vest Forsyningen Solvarme Geotermi Vindmøller Lagring af varme Sæsonlagring a.h.t. sol, geotermi og andre Varmelastfordeling Én lastfordeler = optimal produktionsfordeling

18 Det videre forløb

19 Tak for opmærksomheden

20 Beliggenhed