BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas
|
|
|
- Katrine Østergaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas
2 BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig af, om det blæser, og solen skinner. Kraftvarmeværkerne er en forudsætning for, at vi har el i stikkontakterne. Samtidig udfylder kraftvarmeværkerne en vigtig rolle som leverandør af fjernvarme til de fleste danskere den rolle kan vind- og solenergi ikke umiddelbart tage. Ved at skifte kullene ud med bæredygtige træpiller og træflis, bidrager vores kraftvarmeværker markant til Danmarks grønne omstilling og den samlede CO2-reduktion. Og det sker på en samfundsøkonomisk set billig og effektiv måde, hvor vi udnytter de effektive værker, vi allerede har frem for at bygge helt ny kapacitet. BIOMASSE ER ET NØDVENDIGT SUPPLEMENT TIL SOL OG VIND STRØMMEN FRA KRAFTVARMEVÆRKERNE SKAL VÆRE GRØN Kul og naturgas erstattes af biomasse: træpiller, flis og halm Hvis træpiller og træflis skal have den ønskede CO2-reducerende effekt, skal det komme fra bæredygtig skovdrift. For os er det ikke til diskussion, at den biomasse, vi anvender i dag og i fremtiden, skal være bæredygtig. Vi ønsker med denne pjece at give et faktuelt grundlag for, hvorfor det er fordelagtigt at omstille kraftvarmeværkerne til bæredygtig biomasse, hvor den kommer fra, og hvad vi som branche gør for at sikre bæredygtigheden af biomassen. God læselyst DANSK ENERGI ROSENØRNS ALLÉ FREDERIKSBERG [email protected] DANSK FJERNVARME MERKURVEJ KOLDING [email protected] 99,996% AF TIDEN HAR VI STRØM I KONTAKTEN KRAFTVARMEVÆRKERNE KAN LEVERE DEN STRØM, SOM SOL OG VIND IKKE KAN I FREMTIDEN får vi mere strøm fra sol og vind SOL OG VIND er afhængig af vejrforhold KRAFTVARMEVÆRKERNE sørger for strøm i kontakten og varme i radiatoren, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser KILDE: ELSELSKABERNES FEJL- OG AFBRUDSSTATISTIK.
3 4 BIOMASSE TL ENERGI BIOMASSE TIL ENERGI 5 BIOMASSE GØR FJERNVARMEN GRØN KM fjernvarmerør sikrer varme til,6 mio. husstande Det er 63% af alle danske husstande FJERNVARMEN I DAG OG I 2035 Fordeling af grønne og fossile brændsler FORANDRINGEN SKER PÅ VÆRKERNE 48% FOSSILE BRÆNDSLER % GRØNNE BRÆNDSLER 3,4 mio. DANSKERE HAR FJERNVARME 2 BLEV EL OG VARME produceret hver for sig, ville Danmarks energiforbrug vokse med % 3 FJERNVARMEN ER ENERGIEFFEKTIV, og kan gemme energi, til der er brug for den 52% AF FJERNVARMEN ER I DAG GRØN Med biomasse kan vi øge andelen markant % GRØNNE BRÆNDSLER I DANSKERNES EL- OG VARMEFORBRUG Kraftvarmeværkerne skifter kul og naturgas ud med biomasse, og forbrugerne får grøn varme og komfort uden at skulle røre en finger. KILDE: DANSK FJERNVARME. 2 KILDE: ENERGISTYRELSEN ENERGISTATISTIK KILDE: INTERVIEW MED KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTER I FJERNVARME TILLÆG TIL BØRSEN 23. JANUAR 203. KILDE: ENERGISTYRELSEN ENERGISTATISTIK 202 OG ENERGIPOLITISKE MÅLSÆTNINGER.
4 6 BIOMASSE TL ENERGI BIOMASSE TIL ENERGI 7 BIOMASSE ER KLIMAVENLIG HVAD ER BIOMASSE? Cyklus for afbrænding og genplantning af træ CO2 TRÆPILLER Som ved andre brændsler er der en CO2-udledning fra produktion og transport af træpiller og flis. Ved at erstatte kul og naturgas med bæredygtige træpiller og træflis, opnår man en CO2-reduktion på ca. 90%. Og det er inklusiv udledning ved produktion og transport. Ved skibstransport er CO2-udledningen mindst. BIOMASSE omfatter alle former for organisk materiale, som dannes ved planters fotosyntese. Betegnelsen biomasse dækker således over produkter fra skovbrug, energiafgrøder og restprodukter fra landbruget samt bionedbrydeligt affald. Biomasse til energi omfatter primært træpiller, træflis og halm. TRÆPILLER er lavet af sammenpressede træspåner og savsmuld. Alle træarter kan laves til piller, men det er typisk nåletræer, der bruges. TRÆFLIS er sønderdelt træ med en længde på 5-50 mm. Desuden indgår længere kviste (stikkere) og en finere fraktion (smuld). HVORDAN FREMSTILLES PILLERNE? Træpiller er et standardiseret, homogent biologisk brændsel, der fremstilles ved at sammenpresse tørre spåner og smuld af rent træ. Der benyttes ingen lim eller andre kemiske tilsætningsstoffer i produktionsprocessen. Alene det høje tryk sikrer pillernes styrke og holdbarhed. Og derfor er de gode at transportere over længere afstande. SKOV ER OGSÅ EN INDUSTRI At drive en skov er ikke meget anderledes end landbrug afgrøden er blot større og har en længere levetid. Men i skov anvendes stort set ingen hjælpestoffer som gødning og planteværn. Skovens træprodukter er en kombination af gavntræ og træ til energi. Den største værdi fås, når træet bruges til tømmer og møbler. Det træ, der sælges til energi i Danmark, er oftest de dårlige kvaliteter træ fra skovene de skæve stammer og udtyndingstræer som fældes for, at andre træer kan få lys og plads til at vokse op og danne gode stammer. Derudover kommer træ til energi fra sankebrænde og resttræ fra bl.a. træindustri. Endelig så er der også skovområder, der ikke kun har produktion af træ som mål, men hvor natur, friluftsliv eller sikring af grundvand er de primære produkter. Ved genplantning optager skoven den CO2, der udledes ved afbrænding af træpiller og flis Danmark har mange egnede havne blandt andet placeret ved de største kraftvarmeværker. Derfor kan importeret biomasse enkelt transporteres til Danmark. KILDE: EU-KOMMISSIONEN, 200: ACCOMPANYING DOCUMENT TO THE REPORT FROM THE COMMISSION TO THE COUNCIL AND THE EUROPEAN PARLIAMENT ON SUSTAINABILITY REQUIREMENTS FOR THE USE OF SOLID AND GASEOUS BIOMASS SOURCES IN ELECTRICITY, HEATING AND COOLING. KILDE: JOHANNSEN, V. K. (203): INTERVIEW, KØBENHAVNS UNIVERSITET.
5 8 BIOMASSE TL ENERGI BIOMASSE TIL ENERGI 9 TRÆPILLER OG FLIS KOMMER FRA SKOVE I VÆKST I 2020 forventes det træ, der skal bruges til at dække Europas forbrug af træpiller at udgøre under 4% af den samlede globale andel af træ, der høstes til industriel produktion. < 4% TRÆ TIL TRÆPILLER FORBRUG OG PRODUKTION AF TRÆPILLER Millioner ton træpiller til at dække europæisk forbrug og forventet forbrug sammenholdt med træpillernes produktionssted 2 NORDAMERIKA EUROPA FORBRUG 4 PRODUKTION FORBRUG AF TRÆPILLER I EUROPA 5 20 FORVENTET PRODUKTION FORVENTET FORBRUG AF TRÆPILLER I EUROPA SKOVTILVÆKST I DANSKE, EUROPÆISKE OG NORDAMERIKANSKE SKOVE FRA 990 TIL 200 Vedmassen i skovene vokser også med stigende efterspørgsel efter træ 2 DANMARK +76% % EUROPA (EKSKLUSIV RUSLAND) 2 NORDAMERIKA 2 +% BÆREDYGTIG SKOVDRIFT Salg af træpiller og flis til anvendelse i Danmark sker på kommercielle vilkår og kommer fra skove, der drives som en forretning. Øget efterspørgsel skaber øget udbud og sikrer genplantning, da skovejernes forretning afhænger af at have nok træ til rådighed. Træ til at dække Europas samlede forbrug af træpiller udgør i dag 2% af det træ, der globalt høstes til industrielt forbrug. I 2020 forventes det at udgøre mindre end 4%, hvis mængden af høstet træ er stabil. 96% INDUSTRIELT TRÆ, DER GÅR TIL BYGGERI, BOLIGER, MØBLER MV. EUROPA OG NORDAMERIKA bliver fremtidens primære leverandører af træpiller og flis. Her er skovene i vækst, og der er national lovgivning, der sikrer ansvarlig skovdrift. NORDAMERIKA OG SKANDINAVIEN har oplevet et markant fald i efterspørgslen efter træ til papir. Det træ kan nu anvendes til energi. ALENE I NORDAMERIKA er tilvæksten i skovene 400 mio. m 3 pr. år. Den mængde svarer til 50 mio. ton træpiller pr. år, hvilket er 0 gange Europas samlede årlige forbrug i dag. 3 KILDE: FAO GLOBAL FOREST RESOURCES ASSESMENT (200). 2 KILDE: PÖYRY, 203 THE DYNAMICS OF GLOBAL PELLET MARKETS KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET SKOV OG LANDSKAB (203). KILDE: FAO GLOBAL FOREST RESOURCES ASSESMENT (200). 3 KILDE: PÖYRY, 203 THE DYNAMICS OF GLOBAL PELLET MARKETS 203.
6 0 BIOMASSE TL ENERGI BIOMASSE TIL ENERGI TRÆPILLER OG FLIS PRODUCERES PRIMÆRT AF RESTPRODUKTER OG UDTYNDINGSTRÆ ENERGIBRANCHEN SIKRER BÆREDYGTIG DANSK OG IMPORTERET BIOMASSE Træpiller vil i fremtiden udgøre den største del af biomassen i kraftvarmeværker. Træflis vil primært blive anvendt i små- og mellemstore fjernvarmeværker, og vil overvejende komme fra Danmark og nærområder. Skovindustrien leverer hovedsageligt tømmer til boliger og møbler. Prisen på tømmer er væsentlig højere end prisen på træ til energi. Træ, der ikke anvendes til tømmer, møbler eller papir kan bruges til energiproduktion. VIDSTE DU AT Plantager, der udgør 7% af verdens skovareal, producerer op imod 2/3 af det industrielt anvendte træ, blandt andet til energiformål. 2 Indkøbspris for nåletræ i 200-priser (pr. ton) * EKSEMPEL: TRÆ FRA DET SYDØSTLIGE USA Niveau 4 BIOMASSE TIL ENERGI 50 KR Niveau 3 TRÆ TIL PAPIR 60 KR Niveau 2 LAVKVALITETS TØMMER 00 KR Niveau TØMMER 50 KR PRINCIPPER FOR ANSVARLIG SKOVDRIFT OG INDKØB Den danske energibranche ønsker kun at anvende bæredygtig biomasse og baserer derfor sit indkøb og brug af træpiller og flis på følgende principper: Opnå en markant CO2-reduktion i forhold til brugen af kul og gas på kraftvarmeværker. Det indbefatter bl.a. at måle CO2-aftryk i hele værdikæden fra skov til afbrænding. Sikkerhed for at skovenes produktivitet bevares ved genplantning. Drift af skove skal sikre minimal belastning af økosystemet og sikre sundhed og vitalitet i skovene. Drift af skove skal sikre bevarelse af biodiversitet. Virksomheder og leverandører skal overholde lokal og national lovgivning. VIDSTE DU AT En række europæiske energi selskaber herunder DONG Energy, Vattenfall og E.ON har etableret Sustainable Biomass Partnership (SBP), og har bl.a. igangsat et arbejde med at udforme en certificering for produktion og indkøb af træpiller. Certificeringsordningen forventes at træde i kraft i 204. DANMARK har i mere end 20 år anvendt biomasse til el- og varmeproduktion på en bæredygtig måde. Det skal vi også i frem tiden, hvor træpiller og flis kommer til at udgøre en større del af denne produktion. KILDE: TIMBERMARTSOUTH 203 OG DONG ENERGY ERFARINGSTAL. 2 KILDE: EVANS, J (ED.): PLANTED FORESTS. USES, IMPACTS AND SUSTINABILITY. FAO/CABI. * NOTE: ALLE PRISER ER STUMPAGE DET VIL SIGE RET TIL AT HØSTE. FOR PRODUCENTER KOMMER DER HØST OG TRANSPORT OVENI, FØR RÅVAREN ER KLAR TIL FORARBEJDNING.
7 2 BIOMASSE TL ENERGI BIOMASSE TIL ENERGI 3 DANMARKS MÅL FOR REDUKTION AF C02 BILLIG GRØN ENERGI BIOMASSE ER EN BILLIG OG EFFEKTIV MÅDE AT REDU- CERE DANMARKS CO2-UDLEDNING ENERGIAFTALEN, DER BLEV IND GÅET I 202, SKAL SIKRE, AT DANMARK REDUCERER SIN CO2-UDLEDNING MED 34% I 2020 I FORHOLD TIL 990 PRISEN PÅ ELPRODUKTION PRODUKTIONSOMKOSTNINGER FOR EN KWH EL VED FORSKELLIGE TEKNOLOGIER ØRE/KWH 80 DANMARKS CO2-UDLEDNING MIO. TON ,3 34% 50 0 LANDVINDMØLLER TRÆPILLER (KRAFTVARME) HAVVINDMØLLER SOLCELLER (STORE ANLÆG) GRØNNE TEKNOLOGIER ,7 0 BIOMASSE PÅ KRAFTVARME- VÆRKERNE ER ET AF DE STØRSTE TILTAG TIL AT NÅ CO2-MÅLET FREM MOD 2020 skal Danmark reducere sin CO2-udledning med 0,5 mio. ton CO2* for at nå målet om 34% reduktion i KRAFTVARMEVÆRKER kan enkelt og omkostningseffektivt ombygges til at anvende biomasse, da man anvender eksisterende værker og infrastruktur. ANDRE GRØNNE LØSNINGER kræver investeringer i helt nye anlæg. KILDE: ENERGISTYRELSENS ENERGISTATISTIK OG ENERGIAFTALEN 202. * NOTE: DE 0.5 MIO. TON CO2 ER DIFFERENCEN MELLEM DANMARKS CO2-UDLEDNING I 20 OG 34% REDUKTIONSMÅLET I KILDE: ENERGISTYRELSENS ENERGITEKNOLOGI-KATALOG OG ENERGISTYRELSENS FREMSKRIVNING AF BRÆNDSELSPRISER.
8 4 BIOMASSE TL ENERGI BIOMASSE TIL ENERGI SKABER VÆKST, ARBEJDSPLADSER OG INNOVATION DANMARK har erfaring med og stærke kompetencer inden for biomasse til energi på en bæredygtig måde: Landbruget og skovindustrien optimerer udbyttet og leverer biomassen. HALM, TRÆ OG AFFALD fødes ind i kraftvarmeværker, bio raffinaderier og biogasanlæg, og kommer ud som el, varme, 2G-bioethanol, biobrændstoffer til skib og fly, samt avancerede biomaterialer, der kan erstatte olie og kemikalier i produkter som plastikflasker og tekstiler. LÆS MERE OM BIOMASSE TIL ENERGI I Energiselskaberne anvender biomassen på kraftvarmeværkerne til el og varme og udvikler avancerede biotekno logier. Træ Halm Bioraffinaderi Danske varmeværker har anvendt halm, træflis og træpiller til effektiv varmeproduktion siden 980 erne. Danske universiteter bidrager med førende forskning inden for området. Affald Kraftvarmeværk BIO Biogasanlæg Verdensførende danske biotekvirksomheder leverer procesteknologi, rådgivning og enzymer. El / varme BIO 2G-biobrændstoffer Transport Biomaterialer Tekstiler / Plastik DESIGN: ESSENSEN.COM TRYK: LITOTRYK.DK
9 SPØRGSMÅL OM BIOMASSE TIL ENERGI Hvorfor bruge biomasse og ikke bare sol og vind? Sol og vind er godt, men vi skal også have grøn strøm i kontakten, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Det sikrer kraftvarmeværkerne med biomasse samtidig med, at de producerer grøn fjernvarme til 3,4 mio. danskere. Er der en CO2-besparelse ved at skifte kul og naturgas ud med biomasse? Ja, der er en markant CO2-besparelse. Når træer genplantes, optager skovene igen den CO2, der udledes ved afbrænding af træpiller og flis. Træpiller og flis produceres primært af resttræ eller affaldstræ fra bæredygtig drevet skov, og optagelsestiden kan tage mindre end et år. CO2 fra fossile brændsler er derimod en ekstra tilførsel til atmosfæren, som bidrager til at skabe klimaforandringer. Er der skov nok, når mange kraftvarmeværker begynder at bruge biomasse? Ja, biomassen er til rådighed, så længe man anvender træpiller og flis fra skove, der er ansvarligt drevet, og hvor der genplantes. Europas forbrug af træpiller og flis produceres i Europa og i Nordamerika. Her er skovene i vækst, og i 2020 forventes det, at Europas samlede forbrug af træpiller vil udgøre mindre end 4% af den samlede mængde træ, der globalt høstes til industrielt brug. Hvordan kan man sikre, at biomasse er bæredygtig? Energiselskaberne skal stille krav til ansvarlig skovdrift for at sikre, at skovene genplantes, og at naturen og nærmiljøet ikke belastes. I områder som Europa og Nordamerika, hvor produktionen af træpiller og flis finder sted, er der både lovgivning og tradition for ansvarlig skovdyrkning, der sikrer det. Hvor kommer biomasse som træpiller og flis til danske kraftværker fra? I dag kommer størstedelen af forbruget af træpiller i Europa fra Europa. I fremtiden vil en stigende andel blive importeret fra Nordamerika. Træflis vil primært blive anvendt i små- og mellemstore fjernvarmeværker og vil overvejende komme fra Danmark og nærområder. Giver det mening at fragte træpiller hele vejen fra USA? Ja, der er store mængder biomasse til rådighed i USA, som dyrkes bæredygtigt, og CO2-udledningen fra produktion, transport og afbrænding af træpiller fra USA er markant lavere end CO2-udledningen ved at producere, transportere og afbrænde kul på kraftværker. Træpiller transporteres fra USA på skib, hvilket er den transportform, der udleder mindst CO2, og Danmark har mange egnede havne blandt andet placeret ved de største kraftvarmeværker.
Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas
Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig
DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse
DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch
BÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017
BÆREDYGTIG BIOMASSE DET LANGE PERSPEKTIV, MARKED, TEKNOLOGI OG FREMTID DONG Energy 4. oktober 2017 DONG Energy går forrest i energiomstillingen Global markedsleder indenfor havvind Biomasse Nul Kul fra
GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY
GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014
Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg
FJERNVARME. Hvad er det?
1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME
Nyt stort fjernvarmesystem i Køge
Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner
Energiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis) 1
Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis) 1 En af de store udfordringer for den danske energiforsyning i dag er at reducere den permanente udledning af CO 2 til atmosfæren,
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører
(DPSB) Træpiller og træflis. Version 1.0. december 2014
D O N G E ne r g y P r og r a m m e f o r S u s ta i n a b l e B i o m a ss S o u r c i ng (DPSB) Træpiller og træflis Version 1.0. december 2014 Indhold Sammenfatning...3 NYT OG GRØNNERE LIV TIL DONG
Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed
Juni 2010 Biomasse på kraftvarmeværkerne Biomasse og affald (PJ) 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Mere biomasse til kraftvarme I flere af de store danske byer vil kraftvarmeværkerne i de kommende
Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Fremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
National strategi for biogas
National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre
Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Biobrændstoffers miljøpåvirkning
Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning
Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Markedet for flis. Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi.
Markedet for flis Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi. HedeDanmark vurdering af forventet flisforbrug. woodchip consumption in Denmark 99 98 97 96 95 94 93 92 91
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen
Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk
ILLUSTRERET VIDENSKAB
ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme
-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS
LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS Et spil, hvor klassen diskuterer energi, klima og politik og vælger, hvordan Aarhus når målet om at være CO2-neutral i 2030. KLIMASPIL 1 FORORD Med Klimaspil Aarhus kommer
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål
Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme [email protected] 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Københavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
FutureGas. - Gassens rolle i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse
FutureGas - Gassens rolle i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse Gassens rolle i det fremtidige energisystem Finansieret af Innovationsfonden 33 mio. DKK i alt,
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale
Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"
Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til
Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet
26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm
Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt
Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er nøglen til en bæredygtig fremtid:
Danmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
træpillemarkedet Status og udviklingsperspektiver for i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut
Status og udviklingsperspektiver for træpillemarkedet i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut Morten Tony Hansen Ea Energianalyse Indhold Træpilleundersøgelsen
Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Dansk Træpillekonference 2015
Dansk Træpillekonference 2015 Energiaftale af 2012 50% vind i elsystemet 40% CO 2 -reduktion 40% reduktion i drivhusgasser i 2020 Vind Biomasse og nedlukning Biomasse til el og varme produktion 2012 2020
Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030
Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod
Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune
Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
