Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas"

Transkript

1 Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

2 Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig af, om det blæser, og solen skinner. Kraftvarmeværkerne er en forudsætning for, at vi har el i stikkontakterne. Samtidig udfylder kraftvarmeværkerne en vigtig rolle som leverandør af fjernvarme til de fleste danskere den rolle kan vind- og solenergi ikke umiddelbart tage. Ved at skifte kullene ud med bæredygtige træpiller og træflis, bidrager vores kraftvarmeværker markant til Danmarks grønne omstilling og den samlede CO2-reduktion. Og det sker på en samfundsøkonomisk set billig og effektiv måde, hvor vi udnytter de effektive værker, vi allerede har frem for at bygge helt ny kapacitet. Hvis træpiller og træflis skal have den ønskede CO2-reducerende effekt, skal det komme fra bæredygtig skovdrift. For os er det ikke til diskussion, at den biomasse, vi anvender i dag og i fremtiden, skal være bæredygtig. Vi ønsker med denne pjece at give et faktuelt grundlag for, hvorfor det er fordelagtigt at omstille kraftvarmeværkerne til bæredygtig biomasse, hvor den kommer fra, og hvad vi som branche gør for at sikre bæredygtigheden af biomassen. God læselyst DANSK ENERGI ROSENØRNS ALLÉ FREDERIKSBERG DE@DANSKENERGI.DK DANSK fjernvarme Merkurvej Kolding mail@danskfjernvarme.dk

3 BIOMASSE til ENERGI 3 biomasse er et nødvendigt supplement til sol og Vind strømmen fra kraftvarmeværkerne skal Være grøn Kul og naturgas erstattes af biomasse: træpiller, flis og halm 99,996% AF tiden har vi StRØM I KONtAKtEN kraftvarmeværkerne kan levere den strøm, som sol og Vind ikke kan I fremtiden får vi mere strøm fra sol og vind Sol og vind er afhængig af vejrforhold KRAfTvARMEvæRKERNE sørger for strøm i kontakten og varme i radiatoren, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser KILDE: ELSELSKABERNES FEjL- OG AFBRuDSStAtIStIK.

4 4 BIOMASSE tl ENERGI Biomasse gør fjernvarmen Grøn km fjernvarmerør sikrer varme til,6 mio. husstande Det er 63% af alle danske husstande 3,4 mio. DANSKERE har FjERNvARME 2 BlEv El og varme produceret hver for sig, ville Danmarks energiforbrug vokse med % 3 fjernvarmen ER ENERGIEffEKTIv, og kan gemme energi, til der er brug for den 52% AF FjERNvARMEN ER I DAG GRØN Med biomasse kan vi øge andelen markant 2 KILDE: DANSK FjERNvARME. 2 KILDE: ENERGIStyRELSEN ENERGIStAtIStIK KILDE: INtERvIEw MED KLIMA-, ENERGI- OG ByGNINGSMINIStER I FjERNvARME tillæg til BØRSEN 23. januar 203.

5 BIOMASSE til ENERGI 5 fjernvarmen i dag og i 2035 fordeling af grønne og fossile brændsler forandringen sker på Værkerne 48% FOSSILE BRæNDSLER % GRØNNE BRæNDSLER % GRØNNE BRæNDSLER I DANSKERNES EL- OG varmeforbrug Kraftvarmeværkerne skifter kul og naturgas ud med biomasse, og forbrugerne får grøn varme og komfort uden at skulle røre en finger. KILDE: ENERGIStyRELSEN ENERGIStAtIStIK 202 OG ENERGIpOLItISKE MåLSætNINGER.

6 6 BIOMASSE tl ENERGI biomasse er klimavenlig Cyklus for afbrænding og genplantning af træ co2 Som ved andre brændsler er der en Co2-udledning fra produktion og transport af træpiller og flis. ved at erstatte kul og naturgas med bæredygtige træpiller og træflis, opnår man en co2-reduktion på ca. 90%. Og det er inklusiv udledning ved produktion og transport. træpiller ved genplantning optager skoven den Co2, der udledes ved afbrænding af træpiller og flis ved skibstransport er Co2-udledningen mindst. Danmark har mange egnede havne blandt andet placeret ved de største kraftvarmeværker. Derfor kan importeret biomasse enkelt transporteres til Danmark. KILDE: Eu-KOMMISSIONEN, 200: AccOMpANyING DOcuMENt to the REpORt FROM the commission to the council AND the EuROpEAN parliament ON SuStAINABILIty REQuIREMENtS FOR the use OF SOLID AND GASEOuS BIOMASS SOuRcES IN ELEctRIcIty, heating AND cooling.

7 biomasse til energi 7 hvad er biomasse? Biomasse omfatter alle former for organisk materiale, som dannes ved planters fotosyntese. Betegnelsen biomasse dækker således over produkter fra skovbrug, energiafgrøder og restprodukter fra landbruget samt bionedbrydeligt affald. Biomasse til energi omfatter primært træpiller, træflis og halm. Træpiller er lavet af sammenpressede træspåner og savsmuld. Alle træarter kan laves til piller, men det er typisk nåletræer, der bruges. Træflis er sønderdelt træ med en længde på 5-50 mm. Desuden indgår længere kviste (stikkere) og en finere fraktion (smuld). Hvordan fremstilles pillerne? Træpiller er et standardiseret, homogent biologisk brændsel, der fremstilles ved at sammenpresse tørre spåner og smuld af rent træ. Der benyttes ingen lim eller andre kemiske tilsætningsstoffer i produktionsprocessen. Alene det høje tryk sikrer pillernes styrke og holdbarhed. Og derfor er de gode at transportere over længere afstande. Skov er også en industri At drive en skov er ikke meget anderledes end landbrug afgrøden er blot større og har en længere levetid. Men i skov anvendes stort set ingen hjælpestoffer som gødning og planteværn. Skovens træprodukter er en kombination af gavntræ og træ til energi. Den største værdi fås, når træet bruges til tømmer og møbler. Det træ, der sælges til energi i Danmark, er oftest de dårlige kvaliteter træ fra skovene de skæve stammer og udtyndingstræer som fældes for, at andre træer kan få lys og plads til at vokse op og danne gode stammer. Derudover kommer træ til energi fra sankebrænde og resttræ fra bl.a. træindustri. Endelig så er der også skovområder, der ikke kun har produktion af træ som mål, men hvor natur, friluftsliv eller sikring af grundvand er de primære produkter. kilde: Johannsen, V. K. (203): Interview, Københavns Universitet.

8 8 biomasse tl energi Træpiller og flis kommer fra skove i vækst I 2020 forventes det træ, der skal bruges til at dække Europas forbrug af træpiller at udgøre under 4% af den samlede globale andel af træ, der høstes til industriel produktion. < 4% træ til træpiller Forbrug og produktion af træpiller Millioner ton træpiller til at dække europæisk forbrug og forventet forbrug sammenholdt med træpillernes produktionssted 2 Nordamerika Europa forbrug Produktion Forbrug af træpiller i Europa Forventet Produktion Forventet Forbrug af træpiller i Europa 96% Industrielt træ, der går til byggeri, boliger, møbler mv. Europa og Nordamerika bliver fremtidens primære leverandører af træpiller og flis. Her er skovene i vækst, og der er national lovgivning, der sikrer ansvarlig skovdrift. KILDE: FAO Global Forest Resources Assesment (200). 2 KILDE: Pöyry, 203 The Dynamics of Global Pellet Markets 203.

9 biomasse til energi 9 skovtilvækst i danske, europæiske og nordamerikanske skove fra 990 til 200 Vedmassen i skovene vokser også med stigende efterspørgsel efter træ 2 +28% +% bæredygtig skovdrift Salg af træpiller og flis til anvendelse i Danmark sker på kommercielle vilkår og kommer fra skove, der drives som en forretning. Øget efterspørgsel skaber øget udbud og sikrer genplantning, da skovejernes forretning afhænger af at have nok træ til rådighed. Danmark +76% Europa (eksklusiv Rusland) 2 Nordamerika 2 træ til at dække Europas samlede forbrug af træpiller udgør i dag 2% af det træ, der globalt høstes til industrielt forbrug. I 2020 forventes det at udgøre mindre end 4%, hvis mængden af høstet træ er stabil. Nordamerika og Skandinavien har oplevet et markant fald i efterspørgslen efter træ til papir. Det træ kan nu anvendes til energi. Alene i Nordamerika er tilvæksten i skovene 400 mio. m 3 pr. år. Den mængde svarer til 50 mio. ton træpiller pr. år, hvilket er 0 gange Europas samlede årlige forbrug i dag. 3 2 KILDE: Københavns Universitet Skov og Landskab (203). Kilde: FAO Global Forest Resources Assesment (200). 3 KILDE: Pöyry, 203 The Dynamics of Global Pellet Markets 203.

10 0 BIOMASSE tl ENERGI træpiller og flis produceres primært af restprodukter og udtyndingstræ træpiller vil i fremtiden udgøre den største del af biomassen i kraftvarmeværker. træflis vil primært blive anvendt i små- og mellemstore fjernvarmeværker, og vil overvejende komme fra danmark og nærområder. skovindustrien leverer hovedsageligt tømmer til boliger og møbler. prisen på tømmer er væsentlig højere end prisen på træ til energi. træ, der ikke anvendes til tømmer, møbler eller papir kan bruges til energiproduktion. Indkøbspris for nåletræ i 200-priser (pr. ton) * EKSEMpEL: træ FRA DEt SyDØStLIGE usa niveau 4 biomasse til energi 50 KR niveau 3 træ til papir 60 KR vidste Du at plantager, der udgør 7% af verdens skovareal, producerer op imod 2/3 af det industrielt anvendte træ, blandt andet til energiformål. 2 niveau 2 lavkvalitets tømmer 00 KR niveau tømmer 50 KR KILDE: timbermartsouth 203 OG DONG ENERGy ERFARINGStAL. 2 KILDE: EvANS, j (ED.): planted FOREStS. uses, IMpActS AND SuStINABILIty. FAO/cABI. * NOtE: ALLE priser ER StuMpAGE DEt vil SIGE REt til At høste. FOR producenter KOMMER DER høst OG transport OvENI, FØR RåvAREN ER KLAR til FORARBEjDNING.

11 biomasse til energi Energibranchen sikrer bæredygtig dansk og importeret biomasse Principper for ansvarlig skovdrift og indkøb Den danske energibranche ønsker kun at anvende bæredygtig biomasse og baserer derfor sit indkøb og brug af træpiller og flis på følgende principper: opnå en markant CO2-reduktion i forhold til brugen af kul og gas på kraftvarmeværker. Det indbefatter bl.a. at måle CO2-aftryk i hele værdikæden fra skov til afbrænding. sikkerhed for at skovenes produktivitet bevares ved genplantning. drift af skove skal sikre minimal belastning af økosystemet og sikre sundhed og vitalitet i skovene. Drift af skove skal sikre bevarelse af biodiversitet. Virksomheder og leverandører skal overholde lokal og national lovgivning. vidste du at En række europæiske energi selskaber herunder DONG Energy, Vattenfall og E.ON har etableret Sustainable Biomass Partnership (SBP), og har bl.a. igangsat et arbejde med at udforme en certificering for produktion og indkøb af træpiller. Certificeringsordningen forventes at træde i kraft i 204. Danmark har i mere end 20 år anvendt biomasse til el- og varmeproduktion på en bæredygtig måde. Det skal vi også i frem tiden, hvor træpiller og flis kommer til at udgøre en større del af denne produktion.

12 2 biomasse tl energi Danmarks mål for reduktion af c02 Biomasse er en billig og effektiv måde at reducere Danmarks CO2-udledning Energiaftalen, der blev ind gået i 202, skal sikre, at Danmark reducerer sin CO2-udledning med 34% i 2020 i forhold til 990 Danmarks co2-udledning mio. ton ,3 34% ,7 0 Biomasse på kraftvarmeværkerne er et af de største tiltag til at nå CO2-målet Frem mod 2020 skal Danmark reducere sin CO2-udledning med 0,5 mio. ton CO2* for at nå målet om 34% reduktion i Kilde: Energistyrelsens energistatistik og Energiaftalen 202. * NOTE: De 0.5 mio. ton CO2 er differencen mellem Danmarks CO2-udledning i 20 og 34% reduktionsmålet i 2020.

13 biomasse til energi 3 Billig grøn energi Prisen på elproduktion 250 Produktionsomkostninger for en kwh el ved forskellige teknologier øre/kwh grønne teknologier landvindmøller træpiller (kraftvarme) havvindmøller solceller (store anlæg) Kraftvarmeværker kan enkelt og omkostningseffektivt ombygges til at anvende biomasse, da man anvender eksisterende værker og infrastruktur. Andre grønne løsninger kræver investeringer i helt nye anlæg. Kilde: Energistyrelsens Energiteknologi-katalog og Energistyrelsens fremskrivning af brændselspriser.

14 4 BIOMASSE tl ENERGI Biomasse til energi skaber vækst, arbejdspladser og innovation DANMARK har erfaring med og stærke kompetencer inden for biomasse til energi på en bæredygtig måde: landbruget og skovindustrien optimerer udbyttet og leverer biomassen. HAlM, TRæ og AffAlD fødes ind i kraftvarmeværker, bio raffinaderier og biogasanlæg, og kommer ud som el, varme, 2G-bioethanol, biobrændstoffer til skib og fly, samt avancerede biomaterialer, der kan erstatte olie og kemikalier i produkter som plastikflasker og tekstiler. energiselskaberne anvender biomassen på kraftvarmeværkerne til el og varme og udvikler avancerede biotekno logier. Træ Halm Bioraffinaderi danske varmeværker har anvendt halm, træflis og træpiller til effektiv varmeproduktion siden 980 erne. danske universiteter bidrager med førende forskning inden for området. Affald Kraftvarmeværk bio Biogasanlæg Verdensførende danske biotekvirksomheder leverer procesteknologi, rådgivning og enzymer. BIo El / varme 2G-biobrændstoffer Transport Biomaterialer Tekstiler / plastik

15 læs mere om biomasse til energi I design: Essensen.com Tryk: litotryk.dk

16 spørgsmål om biomasse til energi Hvorfor bruge biomasse og ikke bare sol og vind? Sol og vind er godt, men vi skal også have grøn strøm i kontakten, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Det sikrer kraftvarmeværkerne med biomasse samtidig med, at de producerer grøn fjernvarme til 3,4 mio. danskere. Er der en CO2-besparelse ved at skifte kul og naturgas ud med biomasse? Ja, der er en markant CO2-besparelse. Når træer genplantes, optager skovene igen den CO2, der udledes ved afbrænding af træpiller og flis. Træpiller og flis produceres primært af resttræ eller affaldstræ fra bæredygtig drevet skov, og optagelsestiden kan tage mindre end et år. CO2 fra fossile brændsler er derimod en ekstra tilførsel til atmosfæren, som bidrager til at skabe klimaforandringer. Er der skov nok, når mange kraftvarmeværker begynder at bruge biomasse? Ja, biomassen er til rådighed, så længe man anvender træpiller og flis fra skove, der er ansvarligt drevet, og hvor der genplantes. Europas forbrug af træpiller og flis produceres i Europa og i Nordamerika. Her er skovene i vækst, og i 2020 forventes det, at Europas samlede forbrug af træpiller vil udgøre mindre end 4% af den samlede mængde træ, der globalt høstes til industrielt brug. Hvordan kan man sikre, at biomasse er bæredygtig? Energiselskaberne skal stille krav til ansvarlig skovdrift for at sikre, at skovene genplantes, og at naturen og nærmiljøet ikke belastes. I områder som Europa og Nordamerika, hvor produktionen af træpiller og flis finder sted, er der både lovgivning og tradition for ansvarlig skovdyrkning, der sikrer det. Hvor kommer biomasse som træpiller og flis til danske kraftværker fra? I dag kommer størstedelen af forbruget af træpiller i Europa fra Europa. I fremtiden vil en stigende andel blive importeret fra Nordamerika. Træflis vil primært blive anvendt i små- og mellemstore fjernvarmeværker og vil overvejende komme fra Danmark og nærområder. Giver det mening at fragte træpiller hele vejen fra USA? Ja, der er store mængder biomasse til rådighed i USA, som dyrkes bæredygtigt, og CO2-udledningen fra produktion, transport og afbrænding af træpiller fra USA er markant lavere end CO2-udledningen ved at producere, transportere og afbrænde kul på kraftværker. Træpiller transporteres fra USA på skib, hvilket er den transportform, der udleder mindst CO2, og Danmark har mange egnede havne blandt andet placeret ved de største kraftvarmeværker.

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger

Læs mere

BÆREDYGTIG BIOMASSE. Rygraden i Danmarks klimaindsats

BÆREDYGTIG BIOMASSE. Rygraden i Danmarks klimaindsats BÆREDYGTIG BIOMASSE Rygraden i Danmarks klimaindsats BÆREDYGTIG BIOMASSE 3 BÆREDYGTIG BIOMASSE SMIDER SORTE BRÆNDSLER PÅ PORTEN En stille grøn revolution er i gang og har været det længe. Fossile brændsler

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

BÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017

BÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017 BÆREDYGTIG BIOMASSE DET LANGE PERSPEKTIV, MARKED, TEKNOLOGI OG FREMTID DONG Energy 4. oktober 2017 DONG Energy går forrest i energiomstillingen Global markedsleder indenfor havvind Biomasse Nul Kul fra

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien

Læs mere

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering

Læs mere

i praksis Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Jens Schear Mikkelsen Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a.

i praksis Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Jens Schear Mikkelsen Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse i praksis Dipl. ingeniør Projektleder, indkøber og miljøkoordinator Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. 1. Baggrund for Brancheaftalen 2. Brancheaftalen Krav

Læs mere

FREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE. Energipolitisk Konference oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR

FREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE. Energipolitisk Konference oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR FREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE Energipolitisk Konference 2018 4. oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

BIOMASSE - HVOR MEGET OG HVAD ELLERS? Energipolitisk Åbningsdebat oktober 2018 Charlotte Søndergren Planlægningschef, HOFOR

BIOMASSE - HVOR MEGET OG HVAD ELLERS? Energipolitisk Åbningsdebat oktober 2018 Charlotte Søndergren Planlægningschef, HOFOR BIOMASSE - HVOR MEGET OG HVAD ELLERS? Energipolitisk Åbningsdebat 2018 3. oktober 2018 Charlotte Søndergren Planlægningschef, HOFOR HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Workshop Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse El- og fjernvarmesektoren skifter til vedvarende energi Andel af produktion af vedvarende energi i el- og fjernvarme ift. forbrug, 2000-2020 Andel

Læs mere

Skovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan

Skovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan Skovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan Skovkonference på Christiansborg 11. oktober 2018 Jakob Ellemann-Jensen: Vi skal passe på vores skove. De er gode for vores klode, og derfor skal vi

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden

Læs mere

Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis) 1

Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis) 1 Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis) 1 En af de store udfordringer for den danske energiforsyning i dag er at reducere den permanente udledning af CO 2 til atmosfæren,

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

(DPSB) Træpiller og træflis. Version 1.0. december 2014

(DPSB) Træpiller og træflis. Version 1.0. december 2014 D O N G E ne r g y P r og r a m m e f o r S u s ta i n a b l e B i o m a ss S o u r c i ng (DPSB) Træpiller og træflis Version 1.0. december 2014 Indhold Sammenfatning...3 NYT OG GRØNNERE LIV TIL DONG

Læs mere

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed Juni 2010 Biomasse på kraftvarmeværkerne Biomasse og affald (PJ) 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Mere biomasse til kraftvarme I flere af de store danske byer vil kraftvarmeværkerne i de kommende

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle 1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Stort potentiale i dansk produceret flis

Stort potentiale i dansk produceret flis Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 EPU alm. del

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Markedet for flis. Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi.

Markedet for flis. Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi. Markedet for flis Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi. HedeDanmark vurdering af forventet flisforbrug. woodchip consumption in Denmark 99 98 97 96 95 94 93 92 91

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Elforbrug og energirigtige skoler

Elforbrug og energirigtige skoler Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Geografi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin G1. Hvor produceres el Hvor produceres el i jeres lokalområde Vi får el fra mange forskellige teknologier

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

VE direktivet vs.2. Dialogmøde Brancheaftale Bæredygtig Biomasse

VE direktivet vs.2. Dialogmøde Brancheaftale Bæredygtig Biomasse VE direktivet vs.2 Dialogmøde Brancheaftale Bæredygtig Biomasse Forhandlingsforløb for VE direktivet (biomasse) RÅDET 30. nov. 2016 CION præsenterer forslag til revision af VEdirektivet 1. kvartal Tekniske

Læs mere

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

Biogassens rolle i det integrerede energisystem 9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR. 1. oktober 2019

FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR. 1. oktober 2019 FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR 1. oktober 2019 30 ansatte Primært økonomer Fokusområder Energi, klima og miljø Sundhed Transport Offentlige og private kunder 50% private 50%

Læs mere

Industrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid

Industrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid S k r i v t e k s t h e r Industrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid Henrik Thorlacius-Ussing Direktør for Roldskov Savværk og formand for Træ- og møbelindustrien Skovkonference,

Læs mere

Varmeplan Hovedstaden 3

Varmeplan Hovedstaden 3 Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS

LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS Et spil, hvor klassen diskuterer energi, klima og politik og vælger, hvordan Aarhus når målet om at være CO2-neutral i 2030. KLIMASPIL 1 FORORD Med Klimaspil Aarhus kommer

Læs mere

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0 Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

FREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,

FREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck, FREMTIDEN Energieffektivitet i industrien Niels Træholt Franck, ntf@energinet.dk Temadag om energieffiktivitet 6-4-217 1 HVORFOR SKAL VI GÆTTE PÅ FREMTIDEN? Energinet har ansvaret for, at der er el i stikkontakten

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

FutureGas. - Gassens rolle i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse

FutureGas. - Gassens rolle i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse FutureGas - Gassens rolle i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse Gassens rolle i det fremtidige energisystem Finansieret af Innovationsfonden 33 mio. DKK i alt,

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Baggrundsnotat: Hvad er grøn gas Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Hotel Scandic Sydhavnen Årets Gaskonference Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Henrik Høegh Klimagevinst Biogassens har roller udenfor energimiks! Reducerer metanudledningen fra

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen

Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen 1 Indhold 1. Overordnede rammer for energisystemet 2. Energiaftalen og lidt om Regeringens klimaog luftudspil 3. Energiregnskabet for Fanø

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Hvor kommer varmen fra

Hvor kommer varmen fra Hvor kommer varmen fra Grøn energi fra sol, overskudsvarme og varmepumper Når du får din varme fra Hedensted Fjernvarme, er du med til at skabe den grønne omstilling. Varmen kommer nemlig fra bæredygtige

Læs mere

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er nøglen til en bæredygtig fremtid:

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

træpillemarkedet Status og udviklingsperspektiver for i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut

træpillemarkedet Status og udviklingsperspektiver for i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut Status og udviklingsperspektiver for træpillemarkedet i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut Morten Tony Hansen Ea Energianalyse Indhold Træpilleundersøgelsen

Læs mere

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Dansk Træpillekonference 2015

Dansk Træpillekonference 2015 Dansk Træpillekonference 2015 Energiaftale af 2012 50% vind i elsystemet 40% CO 2 -reduktion 40% reduktion i drivhusgasser i 2020 Vind Biomasse og nedlukning Biomasse til el og varme produktion 2012 2020

Læs mere

Konsekvenser af frit brændselsvalg

Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Gradvis implementering af bæredygtighed i leverandørkæden igennem en branchetilgang. Michael K Jakobsen, NEPCon

Gradvis implementering af bæredygtighed i leverandørkæden igennem en branchetilgang. Michael K Jakobsen, NEPCon Gradvis implementering af bæredygtighed i leverandørkæden igennem en branchetilgang Michael K Jakobsen, NEPCon About Us International non-profit organisation We have been working on sustainable land use

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere