Codans guide til forebyggelse af skader

Transkript

1 Codans guide til forebyggelse af skader

2 80 AF ALLE SKADER SKYLDES 20 TYPISKE SKADEÅRSAGER Eller med andre ord: Kender I de mest almindelige risici i virksomheden, kan de mest almindelige skader også undgås.

3 % Hvad er Codans guide til skadeforebyggelse? Forebyggelse Der vil altid ske skader i en virksomhed, men det er både sikkert og vist, at mange skader kan forebygges og ofte ved hjælp af ganske almindelig sund fornuft og en række helt konkrete, praktiske tiltag. Vi har samlet en række råd om forebyggelse i denne guide. Hvorfor forebygge når man er forsikret? Hvorfor gøre så meget for at undgå skader når man har en forsikring? I langt de fleste tilfælde vil forsikringen ganske rigtigt dække det økonomiske tab ved en skade, men den dækker ikke de mange ulemper, selv en lille skade kan medføre. Og forsikringen dækker i hvert fald ikke alle de ulemper, en større skade kan medføre i form af tab af markedsandel og goodwill, tab af know- how eller tab af jeres image som en stabil leverandør. Derfor er forebyggelse altid bedre end helbredelse. Færre ulykker, uheld og skader giver lavere omkostninger og bedre lønsomhed Som forsikringsselskab er det naturligvis i vores interesse, at sikkerhedsniveauet i en virksomhed er så højt som muligt. Men det er ikke bare i vores interesse: Med et højt sikkerhedsniveau undgår virksomheden de mange mere indirekte omkostninger, en skade kan medføre lige fra sygeperioder, stilstandstid, tab af ordrer, admi nistrative omkostninger til omlægning og planlægning, hvis produktionen ikke kan køre, som den plejer etc. Brug denne guide fra Codan som din tjekliste eller til at udbygge din viden om, hvordan virksomheden kan undgå de mest gængse skader i en fremstillingsvirksomhed. Codan står naturligvis gerne til rådighed for yderligere rådgivning om forebyggelse af skader i netop jeres virksomhed. 3

4 Mere end erstatning, når skaden sker også rådgivning på alle niveauer

5 Vores viden er også jeres brug den! Forebyggelse Codan har en ledende position på erhvervsmarkedet i Danmark. Det betyder, at vi har oparbejdet en stor mængde viden og erfaring om skader i stort set enhver tænkelig branche. De mange skader, vi har mødt og analyseret, gør, at vi kan identificere langt de fleste risici, der er i en virksomhed, og rådgive om, hvordan disse risici minimeres og skader forebygges. Som kunde hos Codan får I og jeres virksomhed helt naturligt adgang til denne erfaring og viden. Det er derfor, vi siger: Codan så er du bedre sikret. Vi har samlet en del af vores viden og erfaring i denne guide til forebyggelse af skader. Vi håber, I vil bruge den, og se resultaterne i form af færre skader. Risiko Vi er eksperter i at synliggøre og vurdere risici i mange forskellige typer virksomheder. Det er ud fra vores vurdering af risikoen, at vi anbefaler en forsikringsløsning, der passer til netop jeres virksomhed. Forebyggelse Forebyggelse er altid bedre end udbedring. Derfor rådgiver vi jer om, hvordan I kan mini mere risikoen og måske helt undgå skader. Begge dele med udgangspunkt i de specifikke risici, der er i jeres virksomhed, ud fra vores viden om virksomhedens tidligere skader og Codans samlede viden om skader i netop jeres type virksomhed. Skade Når skaden sker, gælder det om at få den udbedret, så driften af virksomheden kan fortsætte med færrest mulige gener. I Codan er behandling af skader derfor mere end beregning af erstatning. Det er også hjælp og rådgivning om, hvordan I kommer videre, efter at skaden er sket. Og ikke mindst hurtig hjælp døgnet rundt. Løsning Codan giver altid en klar anbefaling til en forsikringsløsning. Den rigtige løsning er sammensat, så I har præcis den dækning, der svarer til virksomhedens behov og jeres ønsker. Den rigtige løsning er også adgang til professionel rådgivning, når der sker ændringer i virksomheden eller i omverdenen, der har indflydelse på forsikringerne. 5

6 Produktionen Her er grundlaget for virksomheden. Har I også lagt et grundlag for vedligehold og rengøring af maskinerne? Er el-installationerne sikre og vedligeholdt? Har I en plan for oplæring af nye medarbejdere og en plan for, hvad der skal ske, hvis en nøglemedarbejder bliver syg i længere tid? Lageret Er jeres lager sikret bedst muligt mod vand- og brandskader? Er opbevaringen af f.eks. brandfarlige væsker og vigtige råvarer til produktionen sikker? Er lageret sikret mod svind og tyveri?

7 Her er en fremstillingsvirksomhed Forebyggelse og nogle af de typiske risici, der kan forebygges Den typiske fremstillingsvirksomhed kan helt overordnet inddeles i disse fire områder med hver deres risici, der kan og bør forebygges. På de næste sider tager vi fat i de mest almindelige og generelle risici på hvert område og forsyner jer med en tjekliste for forebyggelse for hvert område. Kontor & administration Har I en IT-politik, der fortæller, hvad der skal ske, hvis vigtige data forsvinder pga. tyveri af hardware eller virus- og hackerangreb? Er I sikret mod indbrud? Og igen har I en plan for, hvad der skal ske, hvis en nøgle medarbejder bliver syg i længere tid? Uden om virksomheden Er området overvåget eller godt oplyst om natten? Er transformerstationer eller parkering af privatbiler placeret hensigtsmæssigt i forhold til trafik med afog pålæsning? Er der regelmæssigt eftersyn af f.eks. olietanke og rørføringer ind til virksomheden? 7

8

9 Produktionen Tjekliste Denne tjekliste er et overordnet udgangspunkt for forebyggelse af de mest almindelige skader, der kan opstå i produktionsdelen af en virksomhed. Der er naturligvis mange individuelle hensyn og risici, som denne tjekliste ikke kan indeholde. Her kan I bruge jeres Codan-assurandør som sparringspartner. Tjekliste for forebyggelse af skader i produktionen Ja Der arbejdes på sagen Nej Findes der regler og rutiner for systematisk vedligehold og eftersyn af produktionsmaskiner? Findes der regler og rutiner for systematisk vedligehold og eftersyn af hjælpe- og transportmidler som f.eks. trucks? Gennemføres der et årligt el-installations-eftersyn med rapport over fejl og mangler? Gennemføres der et årligt termograferings-check af alle el-tavler m.m.? Har I indført egenkontrol i virksomheden for kontrol af alle installationer og maskinfunktioner? Har I en årlig, systematisk kontrol af alle typer slukningsudstyr og alarmeringsanlæg, og følger det de gældende regler i henhold til Brand Tekniske Vejledninger? Bruger I den officielle aftaleblanket vedrørende Varmt Arbejde, som både virksomhed og udførende håndværker skal under skrive, inden arbejdet påbegyndes? Har I et systematiseret fyraftenseftersyn (lukke, slukke, tilslutte alarmer)? Findes der faste rutiner for rengøring og oprydning, specielt i produktionsområdet? Er produktionen sikret f.eks. med dobbelte produktionslinjer, aftaler med konkurrenter, alternative leverandører, aftagere og lagerbeholdning? Findes nødvendig ledig kapacitet eller reservedele til nøglemaskiner? Findes der opdateret dokumentation på installeret produktionsmaskinel? Findes der en aftale om tilkaldevagt for eksterne reparatører? Er virksomheden indrettet korrekt, jævnfør med ATEX-direktivets zoneopdeling mod eksplosionsfare? Findes der en risikoprofil, der oplyser, hvilke skader virk somheden kan tåle/ikke kan tåle, samt en beredskabsplan ved skader?

10

11 Produktionen PRODUKTIONEN Rutiner og regler er basis for al god forebyggelse Man kan med fordel starte med at spørge sig selv, om produktionen er indrettet optimalt i forhold til forskellige risici. En optimal indretning kan for eksempel sikre maskiner og personale mod påkørsel. Eller sikre, at transport og adgang til lager og af- og pålæsninger kan foregå uden uheld. Risikoen for, at maskiner og andet produktionsudstyr bliver årsag til skader, hænger typisk sammen med virk som hedens vedligeholdelsespolitik. Det samme kan siges for skader, der sker på grund af fejl i elinstal lationerne. Forebyggelse af skader i produktionen handler i høj grad om at have klare rutiner og forskrifter omkring vedligeholdelse og oprydning. Det er også klart, at både arbejdsskader og skader på maskinerne kan forebygges ved uddannelse og oplæring af medarbejderne. Det er igen med til at sikre, at det, I fremstiller, lever op til de krav, der er sat til produktet så eventuelle sager om produktansvar kan forebygges. Når det gælder produktionen, handler vores råd om forebyggelse om: Produktionsudstyr El-installationer Brandsikring Indbrud og hærværk Produktansvar Arbejdsskader 11

12 Produktionsudstyr Hovsa-løsninger eller langsigtet plan? For nogle virksomheder er vedligehold lig med udskiftning, når noget bryder ned. De fleste er dog klar over, at forebyggende vedligehold er bedre. Det vil sige regelmæssigt og rutinemæssigt vedligehold, der fore bygger skader og sikrer en stabil produktion. F.eks.: Driftstimekontrol Kontrol af styrings- og reguleringsudstyr (pressostater og termostater) Vibrationsmålinger Rigtig belysning Systematisk udskiftning af særlige sliddele Systematisk rengøring af maskiner og transportudstyr El-installationer El er skyld i de fleste brande Fejl i el-installationer udgør den allerstørste trussel for fremstillingsvirksomheder % af alle tab ved brande skyldes kortslutninger eller andre el-fejl. Klare retningslinjer for vedligehold er derfor udgangspunktet for risikostyring. Derfor anbefaler vi som minimum at indføre følgende: Årligt installationseftersyn, der sikrer, at bestemmelserne i Stærkstrømsregulativet er opfyldt. Årlig termografering af hoved- og styretavler og transformer-tilslutningsklemmer. Termografering afslører løse forbindelser, som udgør brandfare. Der bør være en meters frit område omkring el-tavler. El-tavler bør overholde tætningskrav, og lågerne skal være lukkede. Det er også vigtigt med egenkontrol. Virksomheden bør udpege en eller flere medarbejdere, der er ansvarlige for det løbende eftersyn og vedligehold af alle el-installationer f.eks. om kabler og ledninger er i god stand og er fastmonterede etc.

13 Brandsikring Produktionen Brandskader kan både forhindres og begrænses Som sagt opstår en stor del af brande i fremstillingsvirksomheder pga. fejl i de elektriske systemer. Ud over at følge rådene for forebyg gelse omkring el-installationer bør man også begrænse brandfare- og skader med andre midler. I kan beskytte den samlede produktionen ved at indrette brandfarlige processer og oplag i egne brandsektioner. Og ved at instal lere punktslukningsanlæg. I kan sørge for, at røg fra branden kan ventileres bort, så brandvæsenets indsats fremmes. I kan installere automatiske sprinkleranlæg og brandvarslingsanlæg, hvor produktionskrav nødvendiggør store rum. I kan installere automatiske dørlukningsanlæg, som aktiveres af røgdetektorer. Branddøre og brandvægge kan begrænse en skades størrelse og afgrænse den til ét område af virksomheden. Men forudsætningen er selvfølgelig, at f.eks. automatiske dørlukningsanlæg, slukningsanlæg og alarmer fungerer. Derfor anbefaler vi altid, at branddøre sikres, så der ikke opstår skader på grund af f.eks. påkørsel af døren så den ikke fungerer efter hensigten, hvis skaden virkelig sker. En brandmur er også først effektiv, hvis du har sikret, at alle huller er muret til, og at huller omkring kabelbakker og rørinstallationer er tætnet med et ubrandbart materiale. Varmt arbejde udgør også en stor risiko for brand Hvert år ser vi store skader opstået pga. såkaldt varmt arbejde, dvs. tagdækning, svejsearbejde, arbejde med vinkelslibere etc. Skader, der opstår, fordi håndværkere og virksomhed ikke er tilstrækkeligt omhyggelige eller opmærksomme på risikoen. Der er en række regler og forskrifter på området også defineret i jeres forsikringsbetingelser som er med til at forebygge, at disse skader opstår. Over ordnet er virksomhedens opgave i forbindelse med varmt arbejde: at udpege en brandvagt, der holder opsyn med arbejdsstedet under arbejdet og minimum 1 time efter, at det er afsluttet at frakoble automatiske brand-, alarm- eller slukningsanlæg inden arbejdets start og tilkoble dem igen bagefter at fjerne og flytte al brandbart materiale fra arbejdsstedet og om muligt afdække det at tætne og beskytte huller og revner f.eks. ved rørgennemføringer. at sikre, at brandvagt og håndværkere kender gældende sikkerhedskrav Brandteknisk Vejledning nr. 10, 10A og 10B fra DBI at informere håndværkere om eventuelle særlige brandfarlige forhold. 13

14 Indbrud og hærværk Pas på de skuffede indbrudstyve Det er sjældent, at indbrudstyve går efter produktionsudstyr men tænk over, om vigtige maskiner eller anlæg er anbragt tæt på de områder, der tiltrækker tyvene f.eks. kantine og kontorer. Det er typisk en skuffet gerningsmand, der begår hærværk. Det er vigtigt, at originalmodeller, tegninger eller andet, der er af betydning for produktionen, ikke er frit tilgængelige både i relation til hærværk, og i forhold til eventuel industrispionage. Tyverisikring af virksomheden vil vi også komme mere ind på i de følgende afsnit i denne guide. Produktansvar Hvad er produktansvar? En produktansvarssag opstår, når I som producent får et erstatningskrav fra en kunde, der mener, at jeres produkt har haft en defekt, der har været skyld i en skade på ting eller personer. Hvad enten det er på grund af en konstruktions-, fabrikationseller instruktionsfejl. Hvordan kan man forebygge produktansvarsskader? Hvis vi her ser på den produktionsmæssige del af sagen, så handler det om f.eks.: Sporing Modtagekontrol Test af produkter Prøvekørsler Stikprøvekontroller Kvalitetskontrol af eventuelle råvarer/komponenter, der indgår i produktionen Derudover skal alle produkter leve op til Lov om produktsikkerhed. Læs eventuelt mere på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

15 Arbejdsskader Produktionen Orden er forebyggelse helt enkelt De fleste arbejdsskader skyldes helt udramatiske fald- og snubleeller nedfaldsuheld, der oftest ikke medfører livsfarlige kvæstelser. Men en knæ- eller rygskade kan holde en medarbejder væk fra arbejdet i lang tid. Ærgerligt, når den type ulykker kunne være undgået. Gode oprydnings- og rengøringsrutiner kan forebygge langt de fleste af den type uheld. Her er nogle basale råd om et sikkert arbejdsmiljø: Sørg for et godt arbejdslys. Hold orden på gulvene undgå, at der f.eks. ligger værktøj, løse kabler, materialer og affald. Sørg for, at transportveje er klart afmærkede. Undgå ujævne eller hullede gulve og afmærk niveauforskelle. Sørg altid for, at produktionsudstyret er afskærmet forsvarligt. Hold øje med, om støjniveauet er så højt, at det hindrer kommunikation og stresser medarbejderne. Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside hvor du finder masser af gode råd om forebyggelse af arbejdsskader. Uddannelse forebygger også arbejdsskader Jo mere kompetente medarbejdere, des mindre risiko for arbejdsskader. Derfor er det vigtigt, at medarbejderen: er oplært i brug af maskinen/anlægget kender de risici, der er i jobbet har de rigtige redskaber, hjælpemidler og metoder til at udføre sit job har tid og kræfter til at udføre jobbet forsvarligt er motiveret fra ledelsen til at udføre jobbet på en sikker måde. Anden sikring af medarbejderne Få syge medarbejdere hurtigt tilbage Flere og flere virksomheder vælger at investere i sundhedsforsikringer til medarbejderne. En sundhedsforsikring omfatter typisk to niveauer: Fokus på sundheden i virksomheden, så sygdomme forebygges. Hjælp til at få medarbejderne hurtigt tilbage på arbejdet ved sygdom eller tilskadekomst. Det betyder, at I f.eks. kan forebygge stress eller hindre, at andre følelsesmæssige belastninger udvikler sig, ved at sørge for, at medarbejderne får hurtig hjælp og rådgivning i situationer, der er svære at tackle. Og at medarbejderne kan komme uden om lange ventelister og få hurtig behandling eller hurtig økonomisk hjælp, hvilket betyder færre dage med fravær. 15

16

17 Lageret Tjekliste I kan bruge denne tjekliste som et overordnet udgangspunkt for forebyggelse af de mest almindelige skader, der kan opstå i og omkring virksomhedens lager. Der er naturligvis mange individuelle hensyn og risici, som denne tjekliste ikke kan indeholde. Her kan I bruge jeres Codan-assurandør som sparrings partner. Tjekliste for forebyggelse af skader på lageret Ja Der arbejdes på sagen Nej Findes der en fast rutine for fyraftenseftersyn (lukke, slukke, tilslutte alarmer)? Er der overblik over nøgler eller adgangskort (hvem har adgang til hvilke områder )? Findes der et systematisk opsyn med lagerbeholdningerne? Findes der en politik for medarbejderkriminalitet og dens konsekvenser og opfølgning? Er der etableret rygeforbud på og omkring lageret? Er opbevaringen af brandfarlige væsker i overensstemmelse med gældende vejledninger og lovgivning? Er der løbende kontrol med fremmede chauffører, der skal have adgang til lageret? Er der udført brugsanvisninger for alle kemikalier jvf. AT-vejledning C.0.12? Er alle produkter eller råvarer placeret, så de ikke står direkte på gulvet? Er der systematisk kontrol og vedligehold af vandinstallationer som f.eks. vandrør under tryk? Findes der en alarm ved rørbrud? Er der etableret faste rutiner for rengøring og oprydning? Er køreveje for trucks opmærket eller indrammet med kørebøjler mod påkørsel? Er der regler og vejledninger, som alle truck-chauffører bliver uddannet i og skal følge? Er der en systematisk vedligeholdelse af belysningsanlægget? Er alle el-installationer fastgjorte og beskyttet mod påkørsel?

18

19 Lageret LAGERET Lageret er andet og mere end egne varer Når vi taler lager, omfatter det også lagring af eventuelle råvarer og komponenter, der indgår i produktionen her under også brandfarlige væsker og kemikalier. Det er derfor vigtigt, at man som virksomhed har et klart billede af, hvordan de forskellige ting lagres optimalt både i forhold til transport til og fra produktionen, levering af råvarer og afhentning af færdige produkter og lige så vigtigt lagerets placering i relation til risikoen for f.eks. brand- og vandskader eller indbrud. Under lås og slå eller fri adgang? Hvis virksomheden producerer såkaldt tyvetækkelige varer eller bruger råvarer, der er attraktive og nemme at omsætte, skal sikkerheden være i top. I bør have en sikker hedspolitik, der definerer, hvem der skal have adgang til hvilke områder af lageret. Når det gælder lagerområderne, handler vores råd om forebyggelse om: Tyverisikring Brandsikring Opbevaring af væsker og kemikalier Kørsel med truck Vandskade 19

20 Indbrud Sikringskravene i policen er også forebyggelse I jeres forsikringspolice vil Codan altid have formuleret, hvilke sikrings krav I som virksomhed skal leve op til i relation til sikring af virksomheden både indvendigt og udvendigt. Kravene er forskellige, alt efter hvor stor risikoen for indbrud i netop jeres virksomhed er, og udregnes efter en beregningsmodel, som er fælles for alle forsikrings selskaber. Opfyldes kravene, er I samtidig nået langt i forhold til at beskytte jeres virksomhed mod indbrud. Sikring mod indbrud kan både være mekanisk og elektronisk Her er nogle eksempler på mekanisk sikring: Vinduer, døre og porte Gitre Nøglebokse Beslag og speciallåse Jern- og finerplader Og eksempler på elektronisk sikring: Godkendte AIA-anlæg, Automatiske Indbruds-Alarmeringsanlæg Adgangskort og elektroniske dørlåse Få inspiration og information på Læs mere og få flere gode råd om indbrudssikring på Forsikring & Pensions specielle hjemmeside Her finder I også Forsikring & Pensions registrering af godkendte produkter til både mekanisk indbrudssikring og elektronisk overvågning. Forsikring & Pension registrerer også de installatører, der gennem uddannelse har kvalificeret sig til at installere mekaniske og elektroniske produkter til indbrudssikring og overvågning. Tyveri og svind Det kan ske i selv den bedste virksomhed Desværre foregår tyveri i egne rækker i selv de bedste virk somheder. Igen hænger det ofte sammen med, hvor tyvetækkelige varer eller råvarer der er på jeres lager. Det er vores erfaring, at denne type kriminalitet forebygges bedst fra virksomhedens ledelse. Først og fremmest ved at man erkender, at problemet kan opstå. Og dernæst ved at man åbent og ærligt melder ud til medarbejderne, hvad virksom hedens syn på sagen er og hvad konsekvenserne er, hvis reglerne omgås. Samtidig er det selvfølgelig vigtig at have styr på lagerbeholdningen og på adgangsvejene til lageret. Med elektroniske adgangskort til de forskellige områder af lageret kan I altid gå tilbage og se, hvem der har været et sted, vedkommende måske ikke burde have været.

21 Brandsikring Lageret Bygninger og forebyggelse Det lyder måske logisk, at bygninger skal være modstandsdygtige over for beskadigelse og sikre virksomhedens værdier mod brand, men lige præcis lagerbygninger er ikke altid opført med dette for øje. Hvis I ser på jeres lagerbygninger, er der så taget højde for: hvilken intensitet en brand kan forventes at få, og hvor hurtigt I tror, den udvikler sig? om bygningen har modstandsevne til at beskytte virksomhedens værdier mod en sådan brand? at konstruktioner og indvendige overflader er i en god kvalitet, så de ikke kollapser og bidrager til branden? Se også andre generelle råd om brandsikring på side 13. Rygning på lageret? De fleste virksomheder har efterhånden indført en rygepolitik. Som minimum bør man i hvert fald have klare regler for, hvor der må ryges og følge op med skiltning. Og altid begrænse rygningen på steder, hvor der kun sjældent kommer personale, og steder, hvor folk udefra har adgang. Brandfarlige væsker Styr på væskerne Når det gælder opbevaring af brandfarlige væsker, er der en række konkrete tiltag, der kan mindske risikoen for og endda helt forebygge brand. Det eller de rum, hvor der opbevares brandfarlige væsker, skal nemlig indrettes sådan, at der er mindst mulig risiko for brand: Væskerne skal opbevares i en selvstændig brandsektion. Ventilationen skal være god, f.eks. 2 stk. 400 cm 2 riste i ydervægge ved gulv og loft. Alle el-installationer skal være udført efter stærkstrømsreglementets krav til eksplosionsfarlige områder. Gulvet bør være forsænket, så væsker ikke kan løbe ud under døren, og rummet skal være uden afløb. Temperaturen i rummet skal tilpasses væskens viskositet. Adgangsdøre skal være klart mærket med forbudsskilte (ingen rygning og ingen åben ild). Tromlerne må ikke kunne vælte, og taphanerne må ikke kunne stå åbne. Der skal være spildbakker under hanerne. Alle tromler skal forbindes med en kobberskinne for at forhindre udladninger af statisk elektricitet. At døren skal kunne låses, siger næsten sig selv, ligesom at der ikke må opbevares andre brandfarlige materialer i rummet. 21

22 Kemikalier og kemikaliekort Kemikalier er per definition en risiko Hvis virksomheden brænder, kan virksomhedens lager af kemikalier nemt forurene både bygninger og omgivelser blandt andet via slukningsvandet. Derfor: Opbevar altid kemikalier i et separat kemikalierum. Sørg for, at det lokale brandvæsen kender lagerets placering, dets størrelse og indhold. Sørg for, at der er det rette slukningsudstyr ved lageret. Kend dine kemikalier Arbejdstilsynets AT-vejledning C.0.12 fra maj 2003 udstikker en række bestemmelser for arbejdet med kemikalier, der skal sikre medarbejderne mod unødige påvirkninger. Her står bl.a., at der skal udarbejdes en brugsanvisning for hvert kemikalie, der bruges i virksomheden. De ansatte skal kende brugsanvisningen og uddannes i arbejdet: Anvendelsesområder og -begrænsninger Sundhedsfarlige egenskaber Forholdsregler ved omgang med stoffet el. materialet Forholdsregler ved brand eller spild Regler vedr. opbevaring og affald NY ILLU KOMMER Kørsel med truck Undgå påkørsler Hvis lageret er af en vis størrelse, foregår af- og pålæsning typisk med trucks og det medfører en række risici for uheld. F.eks. påkørsel af reoler, vægge og i værste fald kollegaer. Føreren af en truck bør derfor altid have truckførercertifikat. Og der bør udarbejdes interne færdselsregler for både kørende og gående trafik i og omkring lageret. Samtidig er det en fordel at sikre lagerreolerne mod væltning og sætte autoværn på endefladerne. De fleste trucks, der bruges på lagre, er el-drevne og kræver derfor en ladestation. Indretningen af denne ladestation skal ske efter DBI-vejledning nr. 21, der bl.a. siger: at området skal markeres med gul afmærkning på gulv, og der skal være kulsyreslukker på stedet at området skal holdes frit at ladeensretteren skal anbringes på ubrandbart underlag og beskyttes mod påkørsel at indkapslede batterier må kun oplades, når frontpladen er åben, af hensyn til risikoen for eksplosion.

23 Vandskader Lageret Er lageret både produkter og råvarer beskyttet mod pludselige vandskader? Vandskader kan opstå på mange forskellige måder og er en risiko faktor, der ofte overses i virksomheder. Vandskader kan opstå ved utætheder i rørsystemer pga. rust og slid. Det kan også være vold somme regnskyl, der forårsager oversvømmelser, eller kloakker, der flyder over. Eller frostskader på rør i uopvarmede rum. Visse vandskader er ikke dækket af forsikringen, men en del af dem kan fore bygges. Hensigtsmæssig placering? Den bedste forebyggelse er naturligvis at anbringe materialer, der ikke kan tåle vand, hensigtsmæssigt! Og desuden kan man udforme vand- og væskeførende anlæg med egnede rørsystemer, synlige rørsam linger og lettilgængelige afspærringsventiler. Undgå at anbringe varer direkte på gulvet. Undgå at anbringe varer direkte under VVS-installationer som varme- eller køleanlæg eller ventiler. Sørg for at frostsikre og isolere vand- og afløbsrør i kolde rum. Højtvandslukke eller grundvandspumpe med alarmoverførsel kan løse problemer med oversvømmelse af kloak eller grundvand ved regnskyl. Alarm og vedligehold Større tab eller endda driftstop pga. vandskader kan også forebygges ved at indbygge en automatisk alarm og stop for væskeudstrømning, hvis der sker rørbrud f.eks. på brugsvand, fjernvarme, kølevandsanlæg, ventilationsanlæg el.lign. Som ved al anden forebyggelse er vedligehold, kontrol og eftersyn også en vigtig faktor. VVS- og afløbsrør bør jævnligt kontrolleres, eventuelt ved brug af tv-inspektion. Men også helt almindeligt opsyn med afløb og kontrol af rør, samlinger, ventiler og haner forebygger skader. Her opdager I, hvis der er tegn på utætheder eller tæring, og I kan straks udbedre skaden. 23

24

25 Kontor & administration Tjekliste Brug denne liste som en overordnet guideline for, hvordan I forebygger de typiske skader i kontorog administra tionsdelen af virksomheden. Tjekliste for forebyggelse af skader i kontor & administration Ja Der arbejdes på sagen Nej Udfører I rutinemæssigt tjek af brandalarmer, tyverialarmer og slukningsudstyr? Har I et systematiseret fyraftenseftersyn (lukke, slukke, tilslutte alarmer)? Er der udfærdiget en overordnet IT-politik for brug af alle typer IT-udstyr og kender alle medarbejdere denne politik? Opfylder I de generelle IT-sikkerhedsråd fra Forsikring & Pension? Har I etableret det nødvendige IT-beredskab, og er alle relevante medarbejdere instrueret i det? Har I en systematisk backup-rutine med restore-check, der sikrer jer mod tab af data? Er uddannelsen af nye medarbejdere i forhold til brug af IT generel og systematisk? Har I gennemført alle nødvendige tiltag mod medarbejder kriminalitet og virus- og hackerangreb? Har I faste rutiner for rengøring og oprydning på kontorerne og opsyn med hensigtsmæssig indretning? Har I en formuleret sundhedspolitik, der f.eks. omfatter håndtering af stress- og misbrugsproblemer, holdning til udbuddet af mad i kantinen, motionstilbud el.lign.? Findes der en plan for at få syge medarbejdere hurtigt tilbage på jobbet? Findes der en plan for generel oplæring eller uddannelse af nye medarbejdere?

26

27 KONTOR & ADMINISTRATION Kontor & administration IT den største risiko Selv om I er en fremstillingsvirksomhed, er det, der foregår på kontorerne og i administrationen, en vigtig del af virksomhedens daglige drift. Men i dag, hvor alle virksom heder i stigende grad bliver afhængige af IT-løsninger, er man også mere sårbar over for ITskader. Skadestatistikken på IT-området er ikke beroligende. Antallet af tyverier af hardware stiger stadig, og vi ser også flere skader som følge af fejl i programmer og datatransmissioner m.m. Det kan i værste fald medføre driftstop og -tab samt omkostninger og brug af ressourcer til re eta blering af tabte data etc. Ud over tid og ressourcer er det også penge ud af budgettet, hvis man ikke har forudset disse risici og gjort, hvad man kunne for at sikre sig mod dem. IT-politik tak Vi anbefaler altid vores kunder at have udarbejdet en overordnet IT-politik. En IT-politik er en række praktiske regler og foranstaltninger omkring daglig brug af IT i virksomheden. Og den bør som grundlag også indeholde en risikovurdering af, hvor vigtige jeres data og udstyr er for den daglige drift. Når det gælder kontor & administration, handler vores råd om forebyggelse om: Brandsikring Indbrudssikring IT-sikkerhed Tab af data Arbejdsskade Sundhedsforsikringer 27

28 Brandsikring Hvem slukker kaffemaskinen? Når det gælder brandsikring af virksomhedens kontor og administrationsområde, gælder en række af de samme forhold som for al brandsikring: Røgalarmer og andet alarmudstyr skal virke og regelmæssigt efterses og afprøves. Brandslukningsudstyret skal være vedligeholdt og efter set efter reglerne. Branddøre og brandsektionering er en god idé f.eks. placering af virksomhedens servere i særligt sikrede rum. Regler og rutiner for brug af f.eks. kaffemaskiner og andre elektriske hjælpemidler skal overholdes hvem har ansvaret for at slukke ved arbejds tidens ophør? Der er mange eksempler på, hvordan noget så banalt som en tændt kaffemaskine har forårsaget en brand. Indbrudssikring Indbrudstyve går efter IT-udstyret Ved indbrud går tyvene målrettet efter IT-udstyr. Hele 38% af forsik ringsselskabernes udgifter til erstatninger ved indbrudstyveri går til erstatning af hardware, der allerede er i brug i virksomheden. Altså ikke fabriksnyt hardware, der stjæles fra elektronikforretninger el. lign., men tyveri fra ganske almindelige virksomheder. Tyveri af software udgør yderligere 2% af udgifterne. I jeres forsikringspolice er det defineret, hvilke sikringskrav jeres kontor og administrationsområde skal leve op til. De krav vil være forskellige, alt efter hvor stor risikoen for indbrud i netop jeres virksomhed er, og udregnes efter en beregningsmodel fælles for alle forsikringsselskaber. Men der er selvfølgelig også en række åbenlyse råd og rutiner, der kan mindske risikoen: Luk vinduer og døre og tilslut alarmer efter arbejdstid. Lad ikke bærbare computere, mobiltelefoner, cd er og lign. ligge synligt fremme. Fastmontér tv, dvd-afspillere, projektorer og lign. til vægge eller lofter. Lås værdier inde i et godkendt sikringsskab eller anden godkendt værdiopbevaringsenhed. Bonusinfo: Ser vi på de 100 seneste anmeldte indbrudstyverier, er tyvene i 53% af tilfældene kommet ind gennem et opbrudt vindue og i 35% af tilfældene gennem en dør. Men Andet tegner sig for de sidste 12% (f.eks. tagluger, porte m.m.).

29 IT-sikkerhed Codans generelle IT-sikkerhedsråd Disse sikkerhedsforskrifter er en god guideline for en grundlæggende IT-sikkerhed i enhver virksomhed: Kontor & administration Virksomheden skal efterleve de sikkerhedsregler, der er aftalt med f.eks. bank ift. elektroniske kontooverførsler. Der skal altid være en firewall, hvis virksomheden er opkoblet til eksterne netværk. Og der skal være installeret et godkendt og opdateret antivirusprogram. Serveren skal være placeret i aflåst, brandsikret rum, hvor kun relevante medarbejdere har adgang. Der skal være brugeridentifikation og personlige password for alle medarbejdere med adgang til virksomhedens computersystem. Der skal tages sikkerhedskopi (backup) af data og systemer så ofte som muligt og minimum hver 5. dag. Opbevaring af backupdata skal være sikker, og backuppen skal være funktionel. Har I en IT-beredskabsplan? I bør have en plan, der definerer, hvordan man ved en skade hurtigst muligt får reetableret driften af systemerne. Det giver en større tryghed i den daglige drift og ruster virksomheden til at begrænse eller helt afværge tab ved skader. En beredskabsplan bør omfatte: Hvad kan der ske? Risici omkring IT-anlægget Risikovurdering sandsynlighed, omfang og tab ved skader Følgevirkninger ved et IT-svigt Hvis skaden sker IT-organisation hvem gør hvad? Genopretningsprocedurer Alarmeringsprocedurer til forsikringsselskab og eksterne IT-leverandører Hvad sætter vi ind? Ressourcer hvilke skal afsættes? Alternative driftsfunktioner 29

30 Tab af data Er I sikret mod hukommelsestab? Hvis det værste sker, og virksomheden brænder eller får en massiv vandskade, kan det gå ud over hele virksomhedens hukommelse tab af data i form af arkiver, forretningsbøger, dokumenter, databaser m.m. Tab af data kan også opstå via virus- eller hackerangreb. Ud over de fysiske skader kan tab af data føre til produktionsstop, forsinkelser i leverancer eller forringet service. Dette kan selvfølgelig begrænses eller forhindres ved en række praktiske foranstaltninger ud over dem, vi allerede har nævnt under tyveri- og brandsikring: Gem altid vigtige dokumenter på virksomhedens netværk og ikke på harddisken. Husk sikkerhedskopiering og backup-rutiner. Opdatér virusprogrammer. Sørg for automatisk nedlukning af server ved uønsket indtrængen. Husk løbende systemafprøvning. Bonusinfo: På Forsikring & Pensions hjemmeside, kan du downloade en pjece, hvor du kan læse meget mere om sikring af virksomhedens IT-anlæg. Skulle skaden ske I den normale forsikringssum for løsøre indgår tab af elektronisk lagrede data, papirsager m.m. Det er imidlertid ikke altid, at denne sum dækker de ofte store omkostninger til at genskabe og rekonstruere data. Derfor er det vigtigt, at forsikringssummen for genfremstilling af elektronisk lagrede data og papirsager er sat korrekt, så virksom heden ikke er underforsikret. Man kan i øvrigt også sikre sig mod virus- og hackerangreb via Codans Kriminalitetsforsikring, der også dækker medarbejderkriminalitet. Medarbejderkriminalitet Sådan er vi ikke her! En sælger, der snyder med provisionen En bogholder, der begår underslæb Fortrolige dokumenter sendt til konkurrenter Det foregår desværre dagligt, og det kan også foregå i jeres virksomhed. Hvis I erkender, at risikoen er til stede, kan I også gøre det nødvendige for at forebygge, at det sker. Det vil være meget individuelt, hvilke tiltag der skal gøres, men uanset hvor ubehagelig en klang det måtte have, så handler det bl.a. om: at definere, hvem der har adgang til hvad at have faste rutiner omkring alle vigtige transaktioner at kontrollere regnskaber og bilag.

31 Arbejdsskader Farerne lurer også på kontorgangene! En ansat sætter sig forkert på en kontorstol, falder ned og slår sig bevidstløs. Hun har i dag en piskesmældskade på grund af slaget mod haleben og rygsøjle og kan ikke arbejde. Arbejdsskader kan ske overalt, og det er, som eksemplet viser, svært at gardere sig mod alt. Men lidt kan man dog gøre for at forhindre de mest almindelige fald- og snubleskader, som set over en periode på 5 år udgør knap 25% af alle arbejdsskader. Kontor & administration Hold orden og vedligehold bygningerne. Undgå f.eks. løse tæpper, ledninger på tværs af gangarealer, tunge mapper yderst på den øverste hylde, løse trappetrin m.m. Helt banalt men helt basalt. Husk også, at der på Arbejdstilsynets hjemmeside er masser af råd om forebyggelse af de mest almindelige arbejdsskader. Medarbejderne Sygefravær kan forebygges Langtidssygemeldinger er altid en belastning for virksomheden og ikke mindst den enkelte medarbejder og hans eller hendes familie. Meget sygefravær kan forebygges og andet kan forkortes væsentligt. Derfor har flere og flere virksomheder en sundhedspolitik. En sådan politik kan f.eks. handle om områder som: Alkohol- og andet misbrug Mange virksomheder har en alkohol- og misbrugspolitik, der gør, at det er helt legalt at tage fat om enhver mistanke om misbrug og eventuelt henvise til en professionel behandler. Og på den måde forhindre en menneskelig tragedie, samtidig med at man beholder en måske ellers god medarbejder. Stress Stress kan også forebygges, hvis man har en kultur, hvor man er opmærksom på problemet, kender symptomerne og kan sætte ind med en eventuel behandling, inden man står med en langtidssygemelding. Sundhedspolitik Kost og motion er af afgørende betydning for helbredet. Derfor vælger mange virksomheder at have en holdning til f.eks. den mad, man udbyder i kantinen, og at tilbyde medarbejderne mulighed for motion i form af motionsrum eller andre fælles idrætsaktiviteter. 31

32

33 Uden om virksomheden Tjekliste Her er nogle af de ting, der er værd at overveje i forbindelse med at forebygge de skader, der kan opstå på arealet uden om virksomheden. Tjekliste for forebyggelse af skader uden om virksomheden Ja Der arbejdes på sagen Nej Er der god pladsbelysning både aften og nat? Er køreveje/adgangsveje hensigtsmæssigt indrettet og afmærket? Er parkeringspladserne hensigtsmæssigt placeret? Har I regelmæssig kontrol af fritstående olietanke (tæring og læk)? Er fritstående og nedgravede olietanke klart afmærkede, og er der påfyldningskontrol? Er der regelmæssig kontrol eller elektronisk overvågning af tanke på mere end 6000 liter? Er udendørs installationer beskyttet mod påkørsel og hærværk, og er de udført i korrekt materiale? Kan nabovirksomhedens produktion udgøre en risiko for jeres virksomhed, og har I i så tilfælde gennemført nødvendige beskyttelsestiltag mod følgeskader fra naboen? Findes der systematisk vedligehold af mekaniske udendørsanlæg, specielt ventilationsanlæg og opsamlingsanlæg? Er der indført nødvendige regler og rutiner for affaldshåndtering? Er beskyttelsen mod uønsket indtrængen i orden efter jeres egen mening? Findes der en fast rutine for snerydning på pladsen?

34

35 UDEN OM VIRKSOMHEDEN Uden om virksomheden Ideel indretning udenfor? Alle virksomheder indretter sig forskelligt, og alt efter virk somhedens beliggenhed vil udenomsarealerne være meget forskellige. Men har I indrettet jeres virksomhed, så adgangsforholdene er gode? Er det nemt at komme til at læsse af og på for leverandører og fragtmænd? Er affaldspladser og containere placeret optimalt i forhold til produktionen? Jo mere der er tænkt over tingene des mindre er risikoen for skader. Tænk på miljøet Den største forureningsrisiko på de fleste virksomheder er olieudslip på grund af defekte tanke eller rør. Men også forkert opbevaring af affald kan forårsage miljøskader. Når det gælder miljøskader, bør man især være opmærk som på den særlige lovgivning på området, der gør det yderst relevant at sikre sig mod miljøskader. Lov om erstatning af miljøskader samt Bilag til lov fastlægger, at erhvervsansvarsforsikringen kun dækker miljøskader, der indtræffer uventet, utilsigtet og ved pludseligt uheld. Hvis virksomheden er nævnt i Bilag til lov om erstatning af miljøskader, så dækker forsikringen udelukkende, hvis I specifikt er dækket mod miljøskader. Er I omfattet af lovbilaget, kan I gøres ansvarlige på et objektivt grundlag. Lov om forurenet jord indeholder desuden bestemmelse om, at offentlige myndigheder altid kan pålægge virksom heden at rydde op ved forurenet jord. Når det gælder sikring af udenomsarealerne, handler vores råd om forebyggelse om: Sikring af området Adgangsveje Olietanke Rørføring Filter Affald 35

36 Sikring af området Hegn eller helt åbent? I hvor høj grad arealet uden om virksomheden skal sikres, afhænger helt af den enkelte virksomhed, dens produktion og placering. Og om man f.eks. har biler, arbejdsmaskiner eller råvarelagre på udenom s arealerne. Sikringsniveauet vil dels være specificeret i forsikringspolicen og dels være noget, den enkelte virksomhed må diskutere med sine rådgivere f.eks. forsikringsselskab eller andre sikrings- og vagtselskaber. Hovedsagen er, at man vurderer risikoen og derefter garderer sig f.eks. via: Hegn og aflåst port Alarm på hegn eller overvågning af det indhegnede område Fast hundevagt Patruljering af vagtselskab Belysning af arealerne Adgangsveje Trafikuheld på virksomheden? Der sker rigtig mange skader ved påkørsler i de fleste virksomheder. F.eks. påkørsler af parkerede biler, fordi parkeringspladserne er for få eller forkert placerede i forhold til trafik ind til og ud fra virksomheden. Det er også værd at se på, om f.eks. transformerstationer, stabler af paller eller affaldspladser er placeret, så der ikke er risiko for påkørsler. Ved påkørsel af en transformerstation kan virksomheden i værste fald blive lagt ned i flere dage.

37 Olietanke Tænk på tanken Der sker mange skader på grund af ældre tanke. Typisk kan en gen nemtæring ikke ses udefra, og der kan derfor ske et stort udslip uden varsel når tanken fyldes op. Udslip, der medfører meget kostbare oprensninger. Det er derfor værd at overveje at udskifte tanke af ukendt alder eller af ukendt tilstand, inden skaden sker ikke mindst fordi skader på olietanke typisk ikke er dækket af jeres forsikring. Uden om virksomheden Vær opmærksom på, at der findes et nyt regelsæt om olietanke fra 2005 I reglerne skelnes imellem fritstående og nedgravede tanke: Fritstående olietanke uden særlig beskyttelse skal sløjfes efter 30 år. Plasttanke efter 20 år. Kommunen skal altid underrettes ved sløjfning. Godkendte tanke under 6000 liter med udvendig glasfiberbelægning, men uden anden beskyttelse, skal udskiftes 40 år efter fabrikations året. Tanke uden godkendt belægning er ulovlige efter 1/ ! Tjek på tanken Udendørs, fritstående tanke skal jævnligt undersøges for tæring eller utætheder. Tanken skal stå sikkert og stabilt, og fundamentet skal regelmæssigt efterses for at hindre tanken i at sætte sig med fare for brud på rørledningerne. Overjordiske tanke skal have en tydelig overfyldningsalarm. Nedgravede tanke skal tydeligt markeres til hjælp for påfyldning. Forsyn gerne tanken med et automatisk påfyldningsstop. Tanke over 6000 liter skal inspiceres og tæthedsprøves med jævne intervaller eller være forsynet med elektronisk overvågning med læ kagealarm. Undgå tyveri fra tanken Efterhånden som oliepriserne er steget, har tyveri af olie fra virksom heders olietanke også været stigende. Denne risiko kan afhjælpes ved montering af tyverisikring af tankens påfyldningsstuds, pumpe og udluftning. 37

38 Rørføring Råd om rør Rørledninger bør som udgangspunkt helst ligge over jorden især ledninger under tryk. Her er vores overordnede anbefaling: Nedgravede ledninger i stål skal sikres mod korrosion. Kobberrør skal så vidt muligt lægges i hele længder med plastkappe. Kappen giver dels beskyttelse, og dels vil et eventuelt udslip ledes via plastkappen ind i bygningen, så fejlen bliver opdaget. Kompressionsfittings i messing skal altid undgås, fordi de er sårbare over for spændingskorrosion. Generelt bør rørføringen også skiftes eller justeres, hvis tanken udskiftes. Kontrol med returrør Returrør fra tank til fyret er ophavssted til mange, omfattende skader. En læk giver ikke driftsproblemer, og udslippet er ofte så lille, at det ikke opdages selv ved omhyggelig kontrol. Udslippet kan derfor stå på i årevis. På de fleste installationer kan returledningen og denne type skader undgås, hvis der installeres en udluftningspotte ved fyret. Anlæg på mere end 6000 liter? Væskeførende rør af stål tilknyttet anlæg på mere end 6000 liter skal udskiftes inden udgangen af 2010 medmindre rørene er galvaniserede eller omfattet af en effektiv katodisk beskyttelse. Hos Codan har vi dog set flere eksempler på galvaniserede rør nedlagt i 1980 erne, der er gennemtæret. Vi ser især en gennemtæring af rør, der er lagt ned tæt på indkørselsveje og parkeringsområder, hvor der har været saltet hver vinter. Med andre ord: Husk at kontrollere og overvej en udskiftning af ældre rør, selv om de er galvaniserede.

39 Filter Fejl på filtre? En brist i filterdugen eller i en filterpose eller et fejlmonteret filter burde være nemt at opdage; det vil uvægerligt medføre en betydelig ændring i trykfaldet over filteret. Det forudsætter selvfølgelig, at der er installeret et manometer til at måle trykfaldet og at det aflæses minimum en gang om dagen. Hvis ikke, kan fejl på filteret give skader på de biler, der parkerer ved virksomheden. Ofte er udslippet så lille, at skaden først opdages, når forureningen har brændt sig fast i bilens lak. Uden om virksomheden I særligt uheldige tilfælde opstår skader, hvis de fleksible svejserøgsudsug ved en fejl bruges til opsugning af spåner disse udsug er nemlig ofte monteret uden filter eller blot med en grovudskiller. Affald Af med affaldet i en fart Virksomheden bør have klare instrukser og rutiner for, hvordan alle typer affald håndteres fra produktionen, lageret, køkkenet og kon torerne og ud til affaldscontainerne. Mellemstationer i hvert område bør så vidt muligt undgås, så alt affald så hurtigt som muligt kommer ud og kan afhentes. Affald fra produktionen bør fjernes hver dag! Pas på påsatte brande Både af hensyn til risikoen for påsatte brande, miljø, genbrug og af hentning bør affaldet sorteres i flere kategorier. Containere skal pla ceres, så affaldet er nemt at afhente, og så der ikke er risiko for påkørsel fra den anden trafik, der måtte være på området. Og containerne mærkes, så der ikke er risiko for forveksling. For at minimere risikoen for påsatte brande i affaldet er det også vigtigt at indhegne området og/eller opbevare affaldet i aflåste containere. Specielt for olie- og kemikalieaffald Denne type affald udgør i sig selv både en brandmæssig og miljømæssig risiko. Indret derfor en eller flere særlige affaldspladser, så jord eller kloak ikke bliver forurenet ved et eventuelt uheld: Placer affaldslageret fjernt fra de eksisterende bygninger, så brand faren bliver mindst mulig. Indret pladsen med fast bund og overløbskant eller afløb til en samletank eller pumpesump. Opsamlingskapaciteten bør være minimum 1 kubikmeter pr. 10 m 2 lager. Hold affaldslageret på et så lavt niveau som muligt. 39

40 KENDER I PERSONERNE BAG JERES FORSIKRINGER? Mød eksperterne Personerne, I møder her på siden, udgør kun en brøkdel af vores samlede kompetence. Codans organisation er sammensat, så vi kan rådgive alle vores erhvervskunder uanset branche eller størrelse på en måde, der passer til den enkelte kundes behov.

41 Assurandøren er din primære rådgiver Pelle Bo Jensen har arbejdet med forsikring i 9 år og er en af Codans mere end 130 assurandører. Mit job er i høj grad at rådgive kunderne, siger Pelle. Jeg rådgiver blandt andet om, hvordan man finder og vurderer risici, og hvordan kunden selv kan forebygge skader. Assu randøren varetager dine interesser i Codan og er kontakten til Codans tekniske og økonomiske juridiske eksperter, når der er behov for det. Forebyggelse Salgsassistenten er der altid Os kan man altid få fat i, og vi kan straks hjælpe kunden, fortæller Susanne Andersen, der er salgsassistent i Codan. Susanne har altid arbejdet i Codan, så for hende er det ingen sag at være backup for assurandørerne. Hun kender ofte kunden og har adgang til alle informationer. Susanne og hendes kolleger kan derfor hurtigt hjælpe kunderne både med svar om dækning, med tilpasninger og ændringer af policer og med svar på, hvad kunden gør i tilfælde af en skade. Ingeniøren ser alt det, I måske ikke selv ser Tom Kristiansen er el-ingeniør af uddannelse og har i 3 år arbejdet i Codan. Jeg rykker ud til virksomheder over hele landet og foretager risikovurderinger og -analyser, fortæller Tom. Og samtidig rådgiver jeg om, hvordan disse risici kan minimeres. Codan har pt. 14 ingeniører ansat med specialer i f.eks. bygninger, kemi, maskiner, IT eller produktionsanlæg og el-instal lationer som Tom. Når ingeniøren gennemgår en virksomhed, afdækker han risici, stiller krav om sikring og kommer med forslag til, hvordan skader kan forebygges. Skade for over 1 mio. kroner? Så kommer Codans Storskadeteam til hjælp Kirsten Hesselkilde er en af de erfarne skadebehandlere, der ofte har ledet et storskadeteam. Er der tale om en rigtig stor skade, sammensætter vi straks et helt team, hvor der alt efter behov indgår eksperter fra både Codan og kundens netværk. Det kan f.eks. være en ingeniør, en taksator og en jurist fra Codan, kundens advokat eller revisor og eksterne eksperter som bygningskonsulenter eller renovationsselskaber, fortæller Kirsten Hesselkilde. Denne måde at arbejde på er unik for Codan. For kunderne betyder det, at der bliver taget hånd om alle aspekter af sagen i en svær tid. Kunden får én kontaktperson, der i en periode frigøres fra andet arbejde og kan være der 100% for kunden. Praktisk rådgivning fra sikringskonsulenten Som tidligere kriminalassistent ved sikringskonsulent Jørgen Anthoni næsten alt om kriminalitet. Jørgens arbejde er bl.a. at besøge kunder og rådgive om sikring. F.eks. om hvordan virksomheden lever op til sikringsniveauerne i policen. Eller hvordan en virksomhed, der har haft en række af indbrud, sætter en stopper for det. Mine råd går fra det helt praktiske som f.eks. skiltning, oprydning og opbevaring af nøgler og til råd om forebyggelse på et mere overordnet plan. F.eks. hvordan man sikrer sig mod tab af data eller industrispionage, fortæller Jørgen Anthoni. Ofte får kunden en række helt praktiske råd, som de undrer sig over, at de ikke selv har tænkt på. Taksatoren møder du forhåbentlig ikke så ofte Hvad kan reddes eller ikke reddes? Hvordan kommer virksomheden hurtigst muligt videre? Så kort kan man beskrive vores job, fortæller Gitte Kristensen, der er cheftaksator og leder for Codans 14 løsøretaksatorer. Mange tror, at en taksator bare kommer og sætter pris på de ødelagte værdier, siger Gitte. Men hendes job er også at hjælpe og rådgive om, hvordan virksomheden bedst muligt opretholder driften. Og så er det desværre sandt, at man bliver klog af skade. Ofte finder vi og virksomheden jo ud af, hvordan skaden kunne være undgået eller begrænset. 41

42 TAG SIKKERHEDEN ALVORLIGT DET ER DET BEDSTE RÅD OM FOREBYGGELSE! En formuleret sikkerhedspolitik? Sikkerheden i en virksomhed og dermed antallet af skader hænger tæt sammen med virksomhedens sikkerhedspolitik. Jo mere alvorligt man tager sikkerheden på arbejds pladsen, des mindre bliver risikoen for skader. Her er et eksempel på, hvordan en virksomhed kan formulere sit syn på sikkerhed og dermed forebyggelse af skader: Vores sikkerhedssystemer og den måde, vi arbejder med sikkerhed på, skal generelt ligge på niveau med den branche, vi befinder os i. Vi arbejder systematisk med sikkerheden. Det ligger os på sinde at efterleve ethvert lovkrav. Vi har en proaktiv sikkerhedsorganisation, som er vores sikkerhedsfundament. Sikkerhedsleder, sikkerhedsrepræsentanter og andre med arbejde inden for sikkerhed skal have veldefinerede rammer at arbejde under herunder også økonomiske rammer. Alle forbedringer og tiltag skal dokumenteres ud fra en konkret risikoanalyse. Vi forpligter os til at vedligeholde virksomhedens sikkerhedsudstyr. Vi skal opretholde et rimeligt niveau for sikkerhedsuddannelse blandt medarbejdere. Det er et vigtigt element i forhold til forebyggelse og indsats over for uheld. Nyttige links til mere viden om forebyggelse Arbejdstilsynets hjemmeside Forsikring & Pensions hjemmeside