HVORI BESTÅR KONFLIKTEN?
|
|
- Astrid Kjær
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 ÆLER I DANMARK ET GENOPTÅET PROBLEM VED KÆRKOMMENT GENYN? Jonas Teilmann (AU), Anders Galatius (AU) og Morten Tange Olsen (KU) HVORI BETÅR KONFLIKTEN? Flere garn-, ruse-, bundgarns- og krogfiskere klager over sæler der ødelægger deres fangst Nogle fiskere mener at sælerne spreder fiskene så de ikke koncentrerer sig på fiskepladserne tigende parasitbelastning i torsk i Østersøen Glæde over genindvandring af gråsæler efter succesfuld forvaltning tigende sælturisme 1
2 4.500 ælpopulationer omkring Danmark To arter! Gråsæler Nordsøen Ca pættet sæl Gråsæler Østersøen Ca PROBLEMET OMFANG =pættet sæl G=Gråsæl /G /G DTU Aqua-rapport nr Kortlægning af sælskader i dansk fiskeri. Finn Larsen, Carsten Krog, Maks Klaustrup og Kurt Buchmann /G /G G (Figur modificeret til dette foredrag) /G kadernes kvantitative og økonomiske omfang er ikke systematisk kortlagt 1) meget stor variation i fiskernes egne estimater af skader på redskaber og fangst 2) store geografiske forskelle 3) Ingen detaljer omkring parasitternes geografiske betydning for fiskenes kondition og det økonomiske tab 2
3 LØNING PARAITTER Naturlig del af havmiljøet hvor der er torsk, krebsdyr og gråsæler (andre havpattedyr) kræver at en af de tre værter forsvinder LØNING BETAL FOR ÆLKADER Kompensere fiskerne for de skader sælerne forvolder I verige har man valgt denne løsning uden at det ser ud til at gøre fiskerne tilfredse. Giver det mening? 3
4 LØNING KRÆM ÆLERNE VÆK kræmme sælerne væk fra redskaber med lyde eller strøm Muligt med lyd, men dyrt ( kr) og med mange bivirkninger LØNING - TOP GARNFIKERIET Kunne erstattes med andre sælsikre redskaber i de områder hvor skaderne er for store (f.eks. trawl, bure, sikrede ruser og bundgarn) Garn står uden at skade bunden Billigt og CO2 venligt sammenlignet med trawl Men garn bifanger både marsvin, sæler og fugle 4
5 LØNING KYDE PROBLEMÆLER Har til en vis grad vist sig at virke i verige og Finland nye problemsæler (gråsæler) efter dage/uger Finsk undersøgelse viser at det mest er unge gråsæl-hanner i dårligere stand der bifanges i ruser, større hanner i laksefælderne og store hanner der skydes omkring redskaberne hovedsagelig hannerne er et problem! Bifangne sæler er døde ( gråsæler i verige, Estland og Finland) og på den måde mindskes problemet til dels af sig selv? Etisk acceptabelt? De kloge sæler bifanges ikke og ses sjældent ved garn i åbent vand, hvilket gør dem svære at skyde LØNING MINDKE POPULATIONERNE Er gjort før med succes under kydepræmieordningen ( dusører over 37 år). Indtil erne var der stadig fuldtids sæljægere der hver skød sæler/år i Danmark En sæl svarede tidligere til værdien af 14 dages lønarbejde, i dag er en sæl værdiløs pga. forurening i kødet og handelsforbud i EU med sælskind (undtagen for oprindelige folkeslag) I verige og Finland gives kvoter på næsten 2000 gråsæler, men kun ca. 400 nedlægges da det er svært at skyde en sæl og motivationen er lille. Mest effektivt at fjerne ungerne på liggepladserne Jagt vil gøre sælerne mere sky og derved mindske den rekreative værdi og muligvis gå på kompromis med den ugunstige status gråsæler har i DK i dag 5
6 HAR VI EN TABIL ITUATION? tagnation i tre ud af fire spættet sæl populationer - tyder på at arten er ved at nå et stabilt niveau - tilbagevendende epidemier hos spættet sæl må forventes Antallet af besøgende gråsæler fra Øst og Vest vil formentlig stige ligesom den lille ynglebestand (ca. 5 unger/år) vil vokse hvis den får ro til det Forvaltning af gråsæler kræver internationalt samarbejde HVILKE FORHOLD ER VIGTIGE AT BELYE TIL EN MÅLRETTET INDAT? ælsikre redskaber skal videreudvikles Præcist overblik over geografi og økonomi for sælskader så indsatsen kan målrettes Er det spættet sæl eller gråsæl der går i fiskeredskaberne, hvad spiser de og hvor opholder sælerne sig i forhold til fiskeriet? Hvad er det tålelige kompromis? - skal økonomien bestemme? - skal man jage sæler og hvor mange sæler vil vi have? - er vi indstillet på sky sæler pga. jagt? - kan vi acceptere at garnfiskeriet forsvinder? 6
ER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde
TEMADAG OM LEVESTEDER 25. JANUAR 2017 ER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde SÆLER OG DERES LEVEVIS Spættet
Læs mereReferat af møde i Dialogforum den 2. december 2010 kl i Fiskeridirektoratet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet J.nr. 2010-01366 Referat af møde i Dialogforum den 2. december 2010 kl. 10.00 i Fiskeridirektoratet. Deltagelse: FVM, departementet: Fiskeridirektoratet:
Læs mereDialogmøde om sæler i åer. Holstebro d. 26. februar 2018
Dialogmøde om sæler i åer Holstebro d. 26. februar 2018 Dagsorden dialogmøde om sæler 1. Velkomst v. Miljøstyrelsen og Holstebro Kommune 2. Baggrund for ministerhenvendelsen v. Torben Mølgaard, Holstebro
Læs mereBidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri
Bidrag til spørgsmål 361-365 til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. maj 2014 Jonas Teilmann & Anders Galatius Institut for
Læs mereBiodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014
Notat Biodiversitet og arter J.nr. NST-303-00130 Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Forslag om midlertidig ordning til regulering af gråsæl Forvaltningsplanen for spættet sæl og gråsæl i Danmark fra 2005
Læs mereKursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet
Kursus i økosystembaseret forvaltning December 2012 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer
Læs mereUdfordringer og indsatser på havet
Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev
Læs mereSkarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereMarts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer
Kursus i økosystembaseret forvaltning Marts 2013 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tk Tekniske ik Universitet it t OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs merehavpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr
o te t havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr Almindelig delfin Finhval Grindehval Gråsæl Hvidnæse Marsvin Spækhugger Spættet sæl Vågehval Øresvin Copyright, udgivet af StoneCom ApS Forfatter:
Læs mereFAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik
FAZER FOOD SERVICES Fiskepolitik Stærk holdning til brug af fisk og skaldyr I Fazer Food Services har vi en holdning til de madvarer, vi serverer for vore gæster. Vi erkender, at vi som markedsledende
Læs mereFAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik. Fazer Food Services A/S Skibhusvej 52 A, Odense C Tlf.:
FAZER FOOD SERVICES Fiskepolitik Fazer Food Services A/S Skibhusvej 52 A, 1. 5000 Odense C Tlf.: 6311 3310 www.fazer.dk Stærk holdning til brug af fisk og skaldyr I Fazer Food Services har vi en holdning
Læs mereDet rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker
Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige
Læs mereET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 376 Offentligt ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Det danske kystfiskeri er i dag
Læs mereAnsøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er
Læs mereLimfjordens havørreder - Status og fremtid
Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og
Læs mereFiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere:
Fiskerilære 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfattere: Fiskeriteknolog og faglærer Jens Peter Andersen. Født 1955. Fiskeskipper i 17 år. Uddannet som
Læs mereParasitter og sygdomme i fisk
Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.
Læs mereHvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA
Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning
Læs mereRedskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.
Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp
Læs mereSeden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle
Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Men fuglene herunder udpegningsarterne - har dårlige forhold(knopsvane, sangsvane og blishøne) Og fjordens mennesker kan ikke se fuglene
Læs mereVejledning til landings-pligten for Østersøen
Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mereKort FI-009. Skanled Fiskeri 2005 Fangstfordeling i kg efter redskab OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskerifangst 2005 (kg) fordelt på redskab 10,000,000
Fiskerifangst 2005 (kg) fordelt på redskab 10,000,000 5,000,000 Trawl Garn Andet redskab 1,000,000 i Danmark og garn og andet fangstredskab (for arter med fangst > 1000 kg). Ved sum/ Fiskeri 2005 Fangstfordeling
Læs mere- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl
- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?
Læs mereFORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
Læs mereKYSTFISK I. Kortlægning af de kystnære fiskebestandes udvikling på basis af fiskernes egne observationer i perioden fra 1980 erne til 2013
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 13, 2016 KYSTFISK I. Kortlægning af de kystnære fiskebestandes udvikling på basis af fiskernes egne observationer i perioden fra 1980 erne til 2013 Støttrup, Josianne;
Læs mereRelativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Mads Christoffersen DTU Aqua Dansk Havforskermøde 28.-30. januar 2015 Foto: Henrik Carl Baggrund
Læs mereDispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat
Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018 Jonas Teilmann Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal
Læs mereTabte redskaber og affald på færøsk sokkel. Karina Nattestad Nolsøe
Tabte redskaber og affald på færøsk sokkel Karina Nattestad Nolsøe Tabte redskaber og affald på færøsk sokkel Tabte redskaber og affald. En interview undersøgelse. (2002). Hjalti í Jákupsstovu, Kristian
Læs mereBestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua
Undervisning Fiskeribetjente, 5/6-212, Hirtshals Bestandsvurdering d Oskar Hvordan bliver en torskekvote til? Marie Storr-Paulsen DTU Aqua Moniteringssektion ICES ICES er det internationale ti havforskningsråd
Læs mere2. Tilskudsordninger, der er i gang
2. Tilskudsordninger, der er i gang 10 Fælles indsatser indenfor fiskeriet 11 Fælles indsatser indenfor fiskeriet Formålet med at yde tilskud til projekter indenfor fælles indsatser fiskeri er, at bidrage
Læs mereHavpattedyr og deres interaktion med fiskeri
For at kunne vurdere havpattedyrs rolle i økosystemet i Østersøen, og hvordan de påvirker og bliver påvirket af fiskeri, er det vigtigt at have kendskab til, hvad de spiser, og hvilken sammensætningen
Læs mereFremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv
Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0381/307. Ændringsforslag. Sylvie Goddyn, France Jamet for ENF-Gruppen
10.1.2018 A8-0381/307 307 Betragtning 11 (11) Det bør forbydes at anvende visse skadevoldende redskaber og metoder, der indebærer brug af sprængstoffer, giftige eller bedøvende stoffer, elektrisk strøm,
Læs mereKortlægning af sælskader i dansk fiskeri. DTU Aqua-rapport nr. 299-2015 Af Finn Larsen, Carsten Krog, Maks Klaustrup og Kurt Buchmann
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 Kortlægning af sælskader i dansk fiskeri Larsen, Finn; Krog, Carsten; Klaustrup, Mads; Buchmann, Kurt Publication date: 2015 Document Version Publisher final
Læs mereSkoletjenesten på Fjord&Bælt
Skoletjenestens målsætning Formålet med undervisningen på Fjord&Bælt er at lade eleverne erfare, hvord interessant det kan være at lære om biologi, miljø, kulturhistorie og fiskeri når de selv deltager
Læs mereCase 1 Atlantisk sild
Case 1 Atlantisk sild Der fandtes ingen metode til at skelne Nordsø og Nordøstatlantisk sild (Norske vårgydere og Islandske sommergydere) Sporingsværktøjer som kan henføre enkelte fisk til oprindelsesbestand
Læs mereF. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber
F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) har sammen med Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, udarbejdet denne logbog.
Læs mereAnsøgningen skal indsendes til det lokale Fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er et krav, at ansøger
Læs mereVejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter
Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte
Læs mereVejledning til landingspligten for fiskeri efter små pelagiske arter og industriarter i Nordsøen
Vejledning til landingspligten for fiskeri efter små pelagiske arter og industriarter i Nordsøen Version 3.0 af XX. 2019 Indledning: Siden den 1. januar 2015 har alle fangster af industriarter og pelagiske
Læs mereFiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet RESUMÉ. Februar 2008 J.nr.: Ref.: ESJE
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Februar 2008 J.nr.: Ref.: ESJE RESUMÉ Vedr.: Orienteringsmøde og drøftelse af mulighederne for gennemførelse
Læs mereSIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.
Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de
Læs mereVedr. Bestanden af torsk i den vestlige Østersø og de berørte kystfiskerier.
FORENINGEN FOR SKÅNS OMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør +45 3051 0503 info@skaansomtkystfiskeri.dk www.skaansomtkystfiskeri.dk 5. sep 16 Til Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen cc.
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx, af xx. xxx 2013 om kystnært fiskeri efter hellefisk
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx, af xx. xxx 2013 om kystnært fiskeri efter hellefisk I medfør af 10, 10a, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 33, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, og 34, stk. 3, i Landstingslov
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereVejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat
Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 1.0 af 18. december 2015 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset
Læs merePå vej mod naturskånsomt fiskeri
På vej mod naturskånsomt fiskeri På vej mod naturskånsomt fiskeri Hvorfor naturskånsomt fiskeri? Amindelige fiskeredskaber i Europa Den marine biodiversitet er hastigt faldende, og fiskeriet er en vigtig
Læs mereNy Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua
Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af
Læs mereKort FI-001. Skanled Fiskeri 2007 Fangst i kg OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskefangst i 2007 (kg) 10,000,000. Sweden. Målestok: 1: 1.750.000.
Fiskefangst i 2007 (kg) Sild (HER) Tobis (SAN) Brisling (SPR) Reje (PRA) Sej (POK) Jomfruhummer (NEP) Andet i Danmark og Fiskeri 2007 Fangst i kg Kort FI-001 Fil : FI_001til015_fiskeri_2005-2007.WOR Fiskefangst
Læs mereVejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter
Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster i fiskeri efter industriarter og
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereIndhold. Titel: Spæklagets tykkelse hos danske marsvin og sæler Dokumenttype: Teknisk anvisning. TA nr.: M31
Titel: Spæklagets tykkelse hos danske marsvin og sæler Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Line A. Kyhn Anders Galatius TA henvisninger TA nr.: M31 Version: 1 Gyldig fra: 15.08.2018 Sider: 9 Sidst
Læs mereFORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør
FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør +45 2122 7243 info@skaansomtkystfiskeri.dk www.skaansomtkystfiskeri.dk 19. feb 17 Høringssvar vedr. udkast til ændring af bekendtgørelse
Læs mereVi fiskede fra Vorupør...
Landingspladsen i Nørre Vorupør fotograferet i 1907. Dengang såvel som i dag foregår fiskeriet fra Vorupør ved at bådene sættes direkte ud fra kysten. Der har aldrig været en havn i Vorupør. Man kan se
Læs mereNaturstyrelsen Haraldsgade København Ø. 29. april 2014
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. 29. april 2014 Vedr.: Danmarks Jægerforbunds bemærkninger til Natura 2000 basisanalyser Ref.: Mail fra Naturstyrelsen dateret 20. december 2013 vedr. offentliggørelse
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Fiskeriudvalget 2009 26.7.2005 PE 360.334v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 19-35 Udkast til betænkning (PE 357.759v01-00) Zdzisław Kazimierz Chmielewski Bevarelse af fiskeressourcerne
Læs mereMARINT AFFALD PLASTIK FACTS KÆRE SEJLER! PLASTIK. - Hver 3. sild i Storebælt har plastik i maven. - 39% af torsk i Nordsøen har plastik i maven
MARINT AFFALD KÆRE SEJLER! Marint affald er et voksende problem i verdenshavene også herhjemme i Danmark. Derfor er det på høje tid at vi hver især gør en indsats for at mindske problemet. Danske Tursejlere
Læs mereJammerland Bugt kystnær Havmøllepark
Jammerland Bugt kystnær Havmøllepark VVM - VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET Borgermøde 16. januar 2019 Kristian Nehring Madsen Orbicon 1 Redegørelse og baggrundsrapporter VVM-redegørelse Geofysik Hydrografi
Læs mereBynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker
Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign - At skabe plads til både natur og mennesker Program Tab af biodiversitet er bynatur svaret? Bynatur Biodiversitet i teorien Byrumsdesign i teorien Trekanten Bynatur
Læs mereOmfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Læs mereGenetik hos fisk i Grønland
Genetik hos fisk i Grønland Resultater af videnskabelige undersøgelser Diskussion af betydningen for forvaltningen Jakob Hemmer-Hansen DTU Aqua Sektion for Marine Levende Ressourcer 6/25/2017 1. 2. 3.
Læs mereMiljøundersøgelser ved andre havmølleparker
Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Jesper Kyed Larsen Miljøkoordinator, Wind - Engineering 25 oktober 2007 Seminarium om Lillgrunds Kontrollprogram Indhold Miljøovervågningsprogrammet Horns Rev
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.
Læs mereSorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet
Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til
Læs mereNatura 2000 basisanalyse Femern Bælt Natura 2000-område nr. 251, Habitatområde H260
Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Femern Bælt Natura 2000-område nr. 251, Habitatområde H260 Kolofon Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Femern Bælt Natura 2000-område nr. 251 Habitatområde H260 Emneord:
Læs mereVejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat
Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset
Læs mereTurbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov
Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen
Læs mereInformation om særlige regler gældende for fiskeri i Mariager Fjord. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Folderen er blevet til i samarbejde med Mariager Fjords Fritidsfiskerforening og s afdeling i Nykøbing Mors juni 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereInstitut for Akvatiske Ressourcer
Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for
Læs mereLimfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning. Jon C. Svendsen DTU Aqua
Limfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning Jon C. Svendsen DTU Aqua Email: jos@aqua.dtu.dk Twitter: @JonCSvendsen 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010
Læs mere14173/15 ADD 1 1 DPG
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. december 2015 (OR. en) 14173/15 ADD 1 PV/CONS 64 UDKAST TIL PROTOKOL Vedr.: 3427. samling i Rådet for Den Europæiske Union (ALMINDELIGE ANLIGGENDER), den
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereMiljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri
NOTAT Til Martin Andersen, NaturErhvervstyrelsen Vedr. Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri Fra Henrik Gislason 14. marts 2013 Journal nr. 12/09478 Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Sagsnr./ 2011-03048 Dato: 21. oktober 2011 Referat af 4. møde i Dialogforum afholdt den 10. oktober 2011 kl. 10 i NaturErhvervstyrelsen,
Læs mereLangø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen
Udvikling af et naturskånsomt fiskeri på Lolland-Falster Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Gennem de sidste 3 år har Fiskerikajen og garnfiskerne på Langø haft et
Læs mereKort FI-001. Skanled Fiskeri 2007 Fangst i kg OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskefangst i 2007 (kg) 10,000,000. Sweden. Målestok: 1: 1.750.000.
Fiskefangst i 2007 (kg) Sild (HER) Tobis (SAN) Brisling (SPR) Reje (PRA) Sej (POK) Jomfruhummer (NEP) Andet i Danmark og Fiskeri 2007 Fangst i kg Kort FI-001 FI_001til015_fiskeri_2005-2007.WOR Fiskefangst
Læs mereHøring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.
NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. fiskeri@naturerhverv.dk Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. Danmarks
Læs mere1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.
Læs merePressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse
Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Læs mereEffekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande
Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande Dialogforum for Natura 2 og Havstrategi Landbrugs- og Fiskeristyrelsen 19. april 217 Jacob Nabe-Nielsen (AU) Floris
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0001 (NLE) 5018/17 PECHE 1 FORSLAG fra: modtaget: 10. januar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereFinn Danielsen, dr. scient. Citizen Science: Fra Observationer til Naturforvaltning
Finn Danielsen, dr. scient Citizen Science: Fra Observationer til Naturforvaltning Citizen Science De forskellige typer Artsgrupper Beslutninger Eksempler MK Poulsen Konsensus blandt praktikere, fulgt
Læs mereHeltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt
Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereIndhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.
Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000
Læs mereBifangst af hvaler i det danske pelagiske trawlfiskeri
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 18, 2017 Bifangst af hvaler i det danske pelagiske trawlfiskeri 2006-2008 Kindt-Larsen, Lotte; Larsen, Finn; Dalskov, Jørgen Publication date: 2008 Document Version
Læs mereTyklæbet multe. i Danmark. (Chelon labrosus) Biologi og fangster
Tyklæbet multe (Chelon labrosus) i Danmark. Biologi og fangster Notat 2. maj 28 DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri Stig Pedersen / Gorm Rasmussen 1 Indledning. Den tyklæbede multe (Chelon labrosus)er
Læs mereOrdinære møde nr. 03/2018 i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Bygdeforhold den 11. september 2018
Dagsorden for det åbne møde: Punkt 01 Punkt 02 Punkt 03 Punkt 04 Punkt 05 Punkt 06 Godkendelse af dagsorden Generelle sager Forslag til vedtægt om sænkegarnsfiskeri i Qeqqata Kommunia. Høring vedrørende
Læs mereEndelave Havbrug. 26. januar 2014 1
Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter
Læs mereDet er imidlertid vigtigt at understrege at Rådet fortsat er ansvarlig for indstillinger om ændringer af jagttider til den ansvarlige minister.
Den 22. september 2016 Vildtforvaltningsrådets principper for fastsættelse af jagttider Rev. Baggrunden for dette notat er bekendtgørelsen om jagttider der revideres hvert 4. år. Ændringer af jagttider
Læs mereHvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand?
Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand? Genetiske forskelle mellem bestande ikke katagoriske Bygger på frekvensforskelle Fisk af ukendt oprindelse GGTAACATCACGAAAGTC Hvor stammer den sandsynligvis
Læs mereGUIDE TIL ANSØGNING OM FORSØGSFISKERIER DEPARTEMENT FOR FISKERI, FANGST OG LANDBRUG
GUIDE TIL ANSØGNING OM FORSØGSFISKERIER 2019 DEPARTEMENT FOR FISKERI, FANGST OG LANDBRUG Forsøgsfiskerier 2019 Naalakkersuisut har i lighed med tidligere år besluttet, at der for 2019 oprettes en række
Læs mereHenrik Lykke Sørensen meddelte, at Danmarks Naturfredningsforening havde meldt afbud til mødet.
Notat Arbejdsgruppen vedrørende skarvforvaltning Blåvandshuk J.nr. NST-360-00014 Ref. HLS Den 7. juni 2013 Notat fra møde den 18. april 2013 i Skarvarbejdsgruppen Til stede: Allan Buch, Danmarks Fiskeriforening
Læs mereSystematisk piratfiskeri i Kattegat
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 333 Offentligt Systematisk piratfiskeri i Kattegat Greenpeace afslører omfattende piratfiskeri i beskyttet område. Siden marts har
Læs mere