HVORI BESTÅR KONFLIKTEN?
|
|
|
- Astrid Kjær
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 ÆLER I DANMARK ET GENOPTÅET PROBLEM VED KÆRKOMMENT GENYN? Jonas Teilmann (AU), Anders Galatius (AU) og Morten Tange Olsen (KU) HVORI BETÅR KONFLIKTEN? Flere garn-, ruse-, bundgarns- og krogfiskere klager over sæler der ødelægger deres fangst Nogle fiskere mener at sælerne spreder fiskene så de ikke koncentrerer sig på fiskepladserne tigende parasitbelastning i torsk i Østersøen Glæde over genindvandring af gråsæler efter succesfuld forvaltning tigende sælturisme 1
2 4.500 ælpopulationer omkring Danmark To arter! Gråsæler Nordsøen Ca pættet sæl Gråsæler Østersøen Ca PROBLEMET OMFANG =pættet sæl G=Gråsæl /G /G DTU Aqua-rapport nr Kortlægning af sælskader i dansk fiskeri. Finn Larsen, Carsten Krog, Maks Klaustrup og Kurt Buchmann /G /G G (Figur modificeret til dette foredrag) /G kadernes kvantitative og økonomiske omfang er ikke systematisk kortlagt 1) meget stor variation i fiskernes egne estimater af skader på redskaber og fangst 2) store geografiske forskelle 3) Ingen detaljer omkring parasitternes geografiske betydning for fiskenes kondition og det økonomiske tab 2
3 LØNING PARAITTER Naturlig del af havmiljøet hvor der er torsk, krebsdyr og gråsæler (andre havpattedyr) kræver at en af de tre værter forsvinder LØNING BETAL FOR ÆLKADER Kompensere fiskerne for de skader sælerne forvolder I verige har man valgt denne løsning uden at det ser ud til at gøre fiskerne tilfredse. Giver det mening? 3
4 LØNING KRÆM ÆLERNE VÆK kræmme sælerne væk fra redskaber med lyde eller strøm Muligt med lyd, men dyrt ( kr) og med mange bivirkninger LØNING - TOP GARNFIKERIET Kunne erstattes med andre sælsikre redskaber i de områder hvor skaderne er for store (f.eks. trawl, bure, sikrede ruser og bundgarn) Garn står uden at skade bunden Billigt og CO2 venligt sammenlignet med trawl Men garn bifanger både marsvin, sæler og fugle 4
5 LØNING KYDE PROBLEMÆLER Har til en vis grad vist sig at virke i verige og Finland nye problemsæler (gråsæler) efter dage/uger Finsk undersøgelse viser at det mest er unge gråsæl-hanner i dårligere stand der bifanges i ruser, større hanner i laksefælderne og store hanner der skydes omkring redskaberne hovedsagelig hannerne er et problem! Bifangne sæler er døde ( gråsæler i verige, Estland og Finland) og på den måde mindskes problemet til dels af sig selv? Etisk acceptabelt? De kloge sæler bifanges ikke og ses sjældent ved garn i åbent vand, hvilket gør dem svære at skyde LØNING MINDKE POPULATIONERNE Er gjort før med succes under kydepræmieordningen ( dusører over 37 år). Indtil erne var der stadig fuldtids sæljægere der hver skød sæler/år i Danmark En sæl svarede tidligere til værdien af 14 dages lønarbejde, i dag er en sæl værdiløs pga. forurening i kødet og handelsforbud i EU med sælskind (undtagen for oprindelige folkeslag) I verige og Finland gives kvoter på næsten 2000 gråsæler, men kun ca. 400 nedlægges da det er svært at skyde en sæl og motivationen er lille. Mest effektivt at fjerne ungerne på liggepladserne Jagt vil gøre sælerne mere sky og derved mindske den rekreative værdi og muligvis gå på kompromis med den ugunstige status gråsæler har i DK i dag 5
6 HAR VI EN TABIL ITUATION? tagnation i tre ud af fire spættet sæl populationer - tyder på at arten er ved at nå et stabilt niveau - tilbagevendende epidemier hos spættet sæl må forventes Antallet af besøgende gråsæler fra Øst og Vest vil formentlig stige ligesom den lille ynglebestand (ca. 5 unger/år) vil vokse hvis den får ro til det Forvaltning af gråsæler kræver internationalt samarbejde HVILKE FORHOLD ER VIGTIGE AT BELYE TIL EN MÅLRETTET INDAT? ælsikre redskaber skal videreudvikles Præcist overblik over geografi og økonomi for sælskader så indsatsen kan målrettes Er det spættet sæl eller gråsæl der går i fiskeredskaberne, hvad spiser de og hvor opholder sælerne sig i forhold til fiskeriet? Hvad er det tålelige kompromis? - skal økonomien bestemme? - skal man jage sæler og hvor mange sæler vil vi have? - er vi indstillet på sky sæler pga. jagt? - kan vi acceptere at garnfiskeriet forsvinder? 6
Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker
Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige
Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er
Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere:
Fiskerilære 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfattere: Fiskeriteknolog og faglærer Jens Peter Andersen. Født 1955. Fiskeskipper i 17 år. Uddannet som
Parasitter og sygdomme i fisk
Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.
Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.
Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp
Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle
Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Men fuglene herunder udpegningsarterne - har dårlige forhold(knopsvane, sangsvane og blishøne) Og fjordens mennesker kan ikke se fuglene
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Kort FI-009. Skanled Fiskeri 2005 Fangstfordeling i kg efter redskab OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskerifangst 2005 (kg) fordelt på redskab 10,000,000
Fiskerifangst 2005 (kg) fordelt på redskab 10,000,000 5,000,000 Trawl Garn Andet redskab 1,000,000 i Danmark og garn og andet fangstredskab (for arter med fangst > 1000 kg). Ved sum/ Fiskeri 2005 Fangstfordeling
- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl
- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
KYSTFISK I. Kortlægning af de kystnære fiskebestandes udvikling på basis af fiskernes egne observationer i perioden fra 1980 erne til 2013
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 13, 2016 KYSTFISK I. Kortlægning af de kystnære fiskebestandes udvikling på basis af fiskernes egne observationer i perioden fra 1980 erne til 2013 Støttrup, Josianne;
Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Mads Christoffersen DTU Aqua Dansk Havforskermøde 28.-30. januar 2015 Foto: Henrik Carl Baggrund
Tabte redskaber og affald på færøsk sokkel. Karina Nattestad Nolsøe
Tabte redskaber og affald på færøsk sokkel Karina Nattestad Nolsøe Tabte redskaber og affald på færøsk sokkel Tabte redskaber og affald. En interview undersøgelse. (2002). Hjalti í Jákupsstovu, Kristian
Bestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua
Undervisning Fiskeribetjente, 5/6-212, Hirtshals Bestandsvurdering d Oskar Hvordan bliver en torskekvote til? Marie Storr-Paulsen DTU Aqua Moniteringssektion ICES ICES er det internationale ti havforskningsråd
Kortlægning af sælskader i dansk fiskeri. DTU Aqua-rapport nr. 299-2015 Af Finn Larsen, Carsten Krog, Maks Klaustrup og Kurt Buchmann
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 Kortlægning af sælskader i dansk fiskeri Larsen, Finn; Krog, Carsten; Klaustrup, Mads; Buchmann, Kurt Publication date: 2015 Document Version Publisher final
Skoletjenesten på Fjord&Bælt
Skoletjenestens målsætning Formålet med undervisningen på Fjord&Bælt er at lade eleverne erfare, hvord interessant det kan være at lære om biologi, miljø, kulturhistorie og fiskeri når de selv deltager
F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber
F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) har sammen med Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, udarbejdet denne logbog.
Ansøgningen skal indsendes til det lokale Fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er et krav, at ansøger
Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter
Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte
SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.
Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de
Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat
Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 1.0 af 18. december 2015 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset
Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua
Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af
Vi fiskede fra Vorupør...
Landingspladsen i Nørre Vorupør fotograferet i 1907. Dengang såvel som i dag foregår fiskeriet fra Vorupør ved at bådene sættes direkte ud fra kysten. Der har aldrig været en havn i Vorupør. Man kan se
MARINT AFFALD PLASTIK FACTS KÆRE SEJLER! PLASTIK. - Hver 3. sild i Storebælt har plastik i maven. - 39% af torsk i Nordsøen har plastik i maven
MARINT AFFALD KÆRE SEJLER! Marint affald er et voksende problem i verdenshavene også herhjemme i Danmark. Derfor er det på høje tid at vi hver især gør en indsats for at mindske problemet. Danske Tursejlere
Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker
Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign - At skabe plads til både natur og mennesker Program Tab af biodiversitet er bynatur svaret? Bynatur Biodiversitet i teorien Byrumsdesign i teorien Trekanten Bynatur
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Genetik hos fisk i Grønland
Genetik hos fisk i Grønland Resultater af videnskabelige undersøgelser Diskussion af betydningen for forvaltningen Jakob Hemmer-Hansen DTU Aqua Sektion for Marine Levende Ressourcer 6/25/2017 1. 2. 3.
Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet
Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til
Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat
Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset
Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov
Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen
Institut for Akvatiske Ressourcer
Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for
Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri
NOTAT Til Martin Andersen, NaturErhvervstyrelsen Vedr. Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri Fra Henrik Gislason 14. marts 2013 Journal nr. 12/09478 Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Sagsnr./ 2011-03048 Dato: 21. oktober 2011 Referat af 4. møde i Dialogforum afholdt den 10. oktober 2011 kl. 10 i NaturErhvervstyrelsen,
Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen
Udvikling af et naturskånsomt fiskeri på Lolland-Falster Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Gennem de sidste 3 år har Fiskerikajen og garnfiskerne på Langø haft et
Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.
NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. [email protected] Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. Danmarks
1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.
Populations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Finn Danielsen, dr. scient. Citizen Science: Fra Observationer til Naturforvaltning
Finn Danielsen, dr. scient Citizen Science: Fra Observationer til Naturforvaltning Citizen Science De forskellige typer Artsgrupper Beslutninger Eksempler MK Poulsen Konsensus blandt praktikere, fulgt
Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt
Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Tyklæbet multe. i Danmark. (Chelon labrosus) Biologi og fangster
Tyklæbet multe (Chelon labrosus) i Danmark. Biologi og fangster Notat 2. maj 28 DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri Stig Pedersen / Gorm Rasmussen 1 Indledning. Den tyklæbede multe (Chelon labrosus)er
Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1
Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter
Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand?
Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand? Genetiske forskelle mellem bestande ikke katagoriske Bygger på frekvensforskelle Fisk af ukendt oprindelse GGTAACATCACGAAAGTC Hvor stammer den sandsynligvis
