Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden. Opdatering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering"

Transkript

1 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder: Upernavik Disko Bugt Uummannaq Sisimiut Maniitsoq Kangaamiut Nuuk Paamiut Narsaq Kap Farvel. Fiskeriet efter krabber har siden 3 primært været koncentreret i forvaltningsområderne Sisimiut, Disko Bugt og Nuuk Paamiut. Landingerne toppede i 1 med ca. 15. tons. I startede nedgangen i krabbebestanden, og fangsterne har siden ligget på et niveau mellem. og 3. tons om året (Figur 1 og Figur ). Der er udført biologiske undersøgelser i Disko Bugt og ved Sisimiut indenskærs siden 1997 og i det udenskærs område ved Sisimiut siden På udenskærs strækningen Nuuk Paamiut udførtes der biologiske undersøgelser fra 3 til og i 1. 1 Total landing og kvote (' tons) Total kvote Total landinger Total fangst Indsats (') Disko-Uumma Sisimiut Maniitsoq-Kan Nuuk-Paamiut Narsaq-Kap fa Indsats Figur 1. Totale fangster i krabbefiskeriet fra 199 til 15 er baseret på landings og logbogsdata. *Data fra 15 er foreløbige. Figur. Fangst og indsats fordelt på forvaltningsområder i krabbefiskeriet fra 15 baseret på landingsog logbogsdata. *Data fra 15 er foreløbige. Side 1

2 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Sammendrag af rådgivningen Grønlands Naturinstituttet (GN) udarbejder en årig rådgivning for krabberessourcen. Den aktuelle rådgivning gælder for 15 samt 1. Dette sammendrag er en opdatering af resultater fra de biologiske undersøgelser i 15 samt data fra logbøger og et resume af den tekniske rapport Assessment and advice for snowcrab in West Greenland 15 and 1 ( sider). Tabel 1. Fangstniveauer af krabber i 15 og 1 for de enkelte forvaltningsområder Upernavik Disko Bugt Sisimiut Maniitsoq Nuuk Paamiut Rådgivning 15/1 Rådgivning 15 Kvote i 15 Fangst i 1 Inden og udenskærs Ingen Ingen Ingen Ingen rådgivning rådgivning rådgivning rådgivning 1 3 Ingen rådgivning Ingen rådgivning Lukket for fiskeri Ingen rådgivning Ingen rådgivning 3 Lukket for fiskeri Ingen rådgivning Ingen rådgivning Narsaq Kap Farvel Ingen rådgivning Ingen rådgivning Ingen Ingen rådgivning 31 Rådgivning /fangster i alt * området i forvaltningsområdet Sisimiut har været lukket for fiskeri i 11 1 samt i 15 Generelle anbefalinger GN giver en separat rådgivning for de inden og udenskærs forvaltningsområder Disko Bugt Uummannaq, Sisimiut og Nuuk Paamiut. Delingen mellem indenskærs og udenskærsområderne følger basislinjen. Mærkningsforsøg viser, at krabberne er vandre ikke over store afstande, og GN anbefaler derfor, at kvotetildelingen ændres til en udenskærs og indenskærs kvote inden for de enkelte forvaltningsområder. Der foreligger ingen forvaltningsmål for krabberessourcen, men siden har GN s rådgivning haft til formål at standse de nedadgående tendenser i krabbebestandens størrelse. Hvis bestanden skal vokse, skal fangstniveauerne inden for de enkelte forvaltningsområder reduceres mere end de anbefalede fangstmængder. Bestanden viser tegn på en 7 til 9 årig cyklus mellem år med god rekruttering til bestanden og år med lav rekruttering. GN anbefaler, at fangstniveauet justeres i forhold til variationerne. Fangstniveauet bør reduceres i perioder med lav rekruttering og forøges, når bestanden viser tegn på bedring. GN anbefaler, at der indføres en generel fiskesæson fra ultimo marts til medio juli for samtlige forvaltningsområder. En fiskesæson vil sikre rekrutteringen til bestanden og samtidig reducere udsmid og dødelighed. Det vil give en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcen (kilde: FRCC, Strategic conservation framework for Atlantic Snow Crab). Side

3 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 GN anbefaler endvidere, at der udarbejdes forvaltningsplaner for samtlige forvaltningsområder, hvori der blandt andet tages stilling til, hvilken udnyttelsesstrategi der ønskes for områderne, samt om der ønskes vækst i bestanden og på sigt et bedre fiskeri. Rådgivning og status for Disko Bugt Rådgivning: GN rådgiver, at fangstniveauet i 15 og 1 ikke overstiger tons, hvilket er en reduktion på tons i forhold til 13 og 1. Tilgængelige data fra 15 fra såvel de biologiske undersøgelser samt det kommercielle fiskeri giver ikke anledning til at ændre rådgivningen for 1. Status: De biologiske undersøgelser viser, at bestanden er for nedadgående i de nordlige områder, og at rekrutteringen er på et lavt niveau. Fiskeriets fangstrater () har været faldende siden 13, formentlig som en effekt af stigende kommercielle fangster siden 11. Rådgivning: Det er ikke muligt at rådgive et fangstniveau, fordi fangstoplysningerne er få, og der mangler biologiske undersøgelser. Status: Fangsterne har siden 1 ligget under 3 tons om året, og fangstraterne har været faldende. Der er ingen biologiske undersøgelser i området, og rekrutteringen til bestanden er derfor ukendt. Rådgivning og status for Sisimiut Rådgivning: GN rådgiver, at fangstniveauet i 15 og 1 ikke bør overstige 3 tons, hvilket er uændret i forhold til 13/1. Tilgængelige data fra 15 fra såvel de biologiske undersøgelser samt det kommercielle fiskeri giver ikke anledning til at ændre rådgivningen for 1. Status: Indeks fra fiskeriet og de biologiske undersøgelser indikerer, at bestandsstørrelsen har været faldende siden 9 og frem til 1. Denne udvikling er sat i bero i 15 i det traditionelle område, og indeks viser tegn på, at bestanden er i fremgang. I Ndr. Strømfjord er fangster faldende, og data fra de biologiske undersøgelser viser fremgang i bestanden. I det traditionelle område er der observeret en mindre fremgang i rekrutteringen, mens der i Ndr. Strømfjord er set en markant forøgelse. Fiskeriet er primært baseret på nye rekrutter til fiskeriet, hvilket gør fiskeriet sårbart og afhængigt af rekrutteringen til bestanden. Samlet set vurderes nedgangen i bestanden i hele indenskærsområdet ved Sisimiut at være sat i bero. Ved at fastholde et fangstniveau på 3 tons i 1 forventes det, at bestanden har mulighed for at blive større og dermed sikre en mere stabil udnyttelse i fremtiden. Rådgivning: Bestanden har frem til 1 været på et lavt niveau. Der er observeret en fremgang i biomassen i 15, men det anbefales, at området holdes lukket, indtil bestanden viser tegn på markante forbedringer. Status: Data fra både de biologiske undersøgelser og fra fiskeriet indikerede et markant fald i biomassen fra til 1, og rekrutteringen har siden 13 ligget på et historisk lavt niveau. Side 3

4 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Andelen af krabber med SC1 og SC er høj, hvilket viser en nedgang i bestanden af ældre krabber (den akkumulerede bestand). Rådgivning og status for Nuuk Paamiut Rådgivning: Med udgangspunkt i data fra fiskeriet anbefaler GN et fangstniveau på tons for 15 og 1, hvilket er uændret i forhold til 13/1. Rådgivning: GN rådgiver, at fangsterne ikke overstiger 1. tons i 15 og 1. Dette er samme rådgivning som for 13/1. Status: Data fra fiskeriet indikerer, at bestanden er på et stabilt niveau (stabile fangstrater). Grundet manglende biologiske undersøgelser i området er der ingen fiskeriuafhængige data, som kan bekræfte bestandens tilstand, og rekrutteringen til bestanden er ukendt. Forvaltningsområder uden biologisk rådgivning Der kan ikke rådgives om forvaltningsområderne Upernavik, Maniitsoq Kangaamiut og Narsaq Kap Farvel, fordi der er usikkerhed omkring status for bestandene. Gennem de senere år har fangsterne ligget på lave og varierende niveauer. Der har ikke været gennemført biologiske undersøgelser i områderne. Side

5 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Fiskeri og biologiske undersøgelser Disko Bugt Rådgivningen er baseret på data fra biologiske undersøgelser og fra fiskeriet. Tabel. Fangst, fangstrater og indsats i Disko Bugt indenskærs og udenskærs fra 15 Forvaltningsområde Total fangst Kvote licenser aktive fartøjer indsats (') fangst indsats (') * Foreløbige data for 15 3,5, , 3, , Uummannaq Diskobugt 3,319, ,739 7, ,31, , , , * Fiskeri: Fangsterne er faldet markant fra. tons i 1 til under tons i 11, og indsatsen er faldet tilsvarende. I perioden fra 1 til 13 har fangster og indsats været stigende til mere end 5 tons, mens fangstraten () har været for nedadgående siden 13 (Figur 3 og Figur ; Bilag 1). Foreløbige data fra 15 indikerer forsat lav fangstrate samt faldende fangster. Biologiske undersøgelser viser, at bestanden i den nordlige del af Disko Bugt har været for nedadgående siden 11. Den ligger under middel for den samlede tidsserie og er på samme lave niveau som i. I det sydlige område har biomassen været faldende siden, med udtagelse at en mindre forøgelse i 1 samt i 15. (Figur 5 og ). let af rekrutter (de yngste krabber, der kommer til at indgå i fiskeriet i de følgende år) har siden 1 vist en faldende tendens i det sydlige område og har siden 11 ligget på et lavt niveau; i 1 steg antallet af rekrutter i det sydlige område, men antallet af rekrutter er faldet til et historisk lavt niveau i 15. I den nordlige del af undersøgelsesområdet er der observeret et markant fald i antallet af rekrutter siden 1. Niveauet i 15 ligger langt under middel for tidsserien (Figur 7 og ). Krabber, der kommer ind i fiskeriet for første gang, har en ny og hård skal og et lavt kødindhold (skjoldkondition SC1 og SC). I det nordlige område har denne gruppe siden 13 udgjort en mindre andel af fangsten (ca %; Figur 9) i forhold til de foregående år, og ældre krabber med højt kødindhold (SC3 og SC) udgjorde en større del af de samlede fangster (Figur 9). I det sydlige område er fangsten af krabber med ny, hård skal faldet i forhold til 1 (fra ca. 7 % i 1 til 55 % i 15, Fig. 9). Side 5

6 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Fiskeri: Fangsterne udenskærs faldt fra over 1 tons pr. år fra 9 til mindre end tons pr. år i perioden 1 til 11. Foreløbige data for 1 viser et fangstniveau på 1 tons frem til og med ultimo september, samt faldende fangstrater. Biologiske undersøgelser: Der er ingen biologiske undersøgelser i området. 1 1 Disko Bay - Uummannaq - indenskærs 1 1 Disko Bay- Uummannaq Total fangst 1 Total fangst Figur 3. Disko Bugt : Fangstrater() (s plede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse) : total fangst. Figur. Disko Bugt : Fangstrater () (s plede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse) : total fangst. Disko Bugt Syd Disko Bugt Nord Standardiseret indeks (Kg per tejne) Standardiseret indeks (Kg per tejne) Figur 5. Disko Bugt, sydlige område: Biomasseindeks fra de biologiske undersøgelser ( ). :, s plede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse Figur. Disko Bugt, nordlige område: Biomasseindeks fra de biologiske undersøgelser ( ). :, s plede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse. 3.5 Disko Bugt-Syd 3.5 Disko Bugt - Nord Standardiseret antal (NPUE) Standardiseret antal (NPUE) Figur 7. Disko Bugt, sydlige område: let af pubertetshanner (antal/tejne) mellem 1 mm CW (ADO 1). Figur. Disko Bugt, nordlige område: let af pubertetshanner (antal/tejne) mellem 1 mm CW (ADO 1). Side

7 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 1 Disko Bugt, Syd 1 Disko Bugt, Nord Procent (%) procent (%) SC1 SC SC3 SC SC Figur 9. Skjoldkondition hos voksne hanner > 1 CW i den sydlige og nordlige del i Disko Bugt fra 199 til 1.(SC1: Bløde, ny skal, lavt kødindhold; SC: Ny hård skal, lavt kødindhold; SC3: Hård skal, højt kødindhold; SC: Gammel hård skal, højt kødindhold; SC5: Gammel hård skal, kirkegårdskrabber ). Side 7

8 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Sisimiut Rådgivningen er baseret på data fra biologiske undersøgelser og fra fiskeriet. Tabel 3. Fangst, fangstrater og indsats i Sisimiut indenskærs og udenskærs fra 15 Forvaltningsområde Total fangst Kvote licenser aktive fartøjer indsats (') fangst indsats ('), , , , Sisimiut, , , ,3 3 1, , * * Foreløbige data for 15 Fiskeri: Fangsten steg markant fra 1 til 13, og der blev samtidig observeret et fald i fangstraten. Faldende fangster i 1 har resulteret i stigende fangstrater. Foreløbige data indikerer yderligere fald i både fangster og indsats i 15 (Tabel 3 samt Figur 1). De relativt høje fangstrater fra og fremefter skyldes primært, at fiskeriet hvert år har koncentreret indsatsen i mindre og mindre områder i det traditionelle fiskeriområde (Bilag ). Logbogsdata indikerer, at indsatsen i 1 og 15 hovedsagelig har været koncentreret i området omkring basis linjen i Holsteinsborg Dyb. Biologiske undersøgelser indikerer, at indenskærsbestanden ved Sisimiut er faldet med % fra til 11 (Figur 11). I 1 blev der observeret en mindre fremgang, men året efter (13) sås et mindre fald i bestanden, og niveauet forblev uændret i 1. I 15 er der observeret en forøgelse i bestanden. I Ndr. Strømfjord har der været fremgang i bestanden siden 13 (Figur 1). I 15 ligger bestandsniveauet i begge områder omkring middel for hele tidsserien. let af rekrutter (de yngste krabber, der kommer til at indgå i fiskeriet i de følgende år) steg fra 5 til til det højeste niveau i tidsserien (Figur 13). I de efterfølgende år og frem til 11 faldt antallet af rekrutter, men der observeredes igen fremgang i 1. Siden 13 har antallet af rekrutter været faldende og var i 1 på det laveste niveau for hele tidsserien (Figur 13). Denne udvikling er i 15 sat i bero: I det traditionelle indenskærs område er der observeret en mindre fremgang i antallet af rekrutter, og i Ndr. Strømfjord er antallet øget markant og ligger nu over gennemsnittet for hele tidsserien (Figur 1). De rekrutter, der kommer ind i fiskeriet for første gang, har ny og hård skal og et lavt kødindhold (SC1 og SC). De har siden 3 udgjort 55 7 % i det traditionelle fiskeriområde og er i Ndr. Strømfjord øget markant til et sammenligneligt niveau i 15. Det tyder på, at fiskeriet i Sisimiut området overvejende er baseret på unge rekrutter, og at ældre krabber med højt kødindhold (SC3 og SC) kun udgør en mindre del af den samlede, fiskbare bestand (Figur 15). Side

9 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 1 Sisimiut Standardiseret indeks Total fangst Figur 1. Sisimiut: Udviklingen i fangster og fangstrate 15. :, s plede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse, : total fangst. Sisimiut indenskærs Sisimiut indenskærs, Ndr Strøemfjord Standardiseret indeks (kg per tejne) Standardiseret indeks (kg per tejne) Figur 11. Sisimiut: biomasseindeks fra de biologiske undersøgelser ( ) :, s plede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse. Figur 1. i Ndr. Strømfjord: biomasseindeks fra de biologiske undersøgelser ( ). :, s plede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse. 7 Sisimiut indenskærs Sisimiut indenskærs, Ndr. Stroemfjord Standardiseret antal (NPUE) 5 3 Standardiseret antal (NPUE) Figur 13. Sisimiut: antal rekrutter ( 1 mm CW (ADO 1)) fra 15. Figur 1. i Ndr. Strømfjord: antal rekrutter ( 1 mm CW (ADO 1)) fra 7 til 15. Side 9

10 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 1 Sisimiut indenskærs Sisimiut indenskærs, Ndr. Strømfjord 1 Prorcent (%) Procent (%) SC1 SC SC3 SC SC5 Figur 15. Skjoldkondition af voksne hanner (procent) større end mindstemålet 1 mm CW i indenskærsområdet ved Sisimiut og i Ndr. Strømfjord fra 199 til 15. SC1: Blød ny skal, lavt kødindhold; SC: Ny hård skal, lavt kødindhold; SC3: Hård skal, højt kødindhold; SC: Gammel hård skal, højt kødindhold; SC5: Gammel hård skal, kirkegårdskrabber. Fiskeri: Fangst og indsats har været faldende siden (Tabel 3 og Figur 1). Området var lukket for fiskeri i 5 og, og efter en genåbning i 7 lå fangsterne på mellem og 35 tons frem til 1. Området har igen været lukket for fiskeri i 11 og 1 og igen i 15. I perioden 11 og 1 fangedes omkring 7 tons årligt, men fangsten faldt til 53 tons i 13. Data indikerer en markant forøgelse af fangsterne i 1 og en yderligere forventet forøgelse i fangsterne igen i 15 (Tabel 3, Figur 1 og Bilag ). Fangstraten lå relativt højt frem til som følge af det meget begrænsede fiskeri i området. Fra til 1 faldt fangstraterne markant med 53 % (Figur 1). Data fra logbøger indikerer, at fangstraten, har været har været stigende siden 1 (Figur 1). Fangstraten er steget som følge af det begrænsede fiskeri der har været i området i samme periode. Tilsvarende udvikling i fangstraten blev observeret, da området var lukket for fiskeri i årene 5 7. Efter genåbning for fiskeri i området faldt fangstraten markant fra 9 til 11. Biologiske undersøgelser indikerer et markant fald i bestanden fra til, hvor niveauet var historisk lavt (Figur 17). Bestanden viste dog tegn på forbedring frem til. Siden 9 har der været indikationer på, at bestanden igen var faldende, og i 11 var bestanden reduceret med % i forhold til. I 1 viste bestanden tegn på en mindre fremgang (dog koncentreret til et mindre område), men fremgangen efterfulgtes af endnu et fald, og bestanden har ligget på et lavt niveau i 13 og 1. Data fra 15 viser en markant forøgelse af biomassen, hvilket kan indikere, at den nedadgående udvikling i bestanden er sat i bero. Fra 5 til var antallet af rekrutter stabilt (Figur 1) og lå på et relativt højt niveau. Siden 9 har antallet af rekrutter ligget på et lavt niveau, som er reduceret frem til 1. Niveauet er uændret i 15 og ligger på et historisk lavt niveau. De rekrutter, der kommer ind i fiskeriet for første gang, har ny, hård skal og lavt kødindhold (SC1 og SC). Denne gruppe var stigende (9 %) frem til, hvor der i samme periode var et højt fiskeritryk. I den periode, hvor området var lukket for fiskeri, faldt andelen af bløde krabber med ny skal til 3 % i, men er siden øget til 75 %. Det tyder på, at fiskeriet i områ Side 1

11 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 det overvejende er baseret på unge rekrutter, og at ældre krabber med højt kødindhold (SC3 og SC) kun udgør en mindre del af den samlede, fiskbare bestand (Figur 19). Standardiseret indeks Sisimiut - udenskærs 3 1 Total fangst Standardiseret indeks (kg per tejne) Sisimiut udenskærs Figur 1. Sisimiut: fangst og fangstrater, 15. :, s plede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse, : total fangst. Figur 17. Sisimiut: Biomasseindeks :, s plede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse. Sisimiut udenskærs Sisimiut udenskærs 1 Standardiseret antal (NPUE) Procent(%) SC1 SC SC3 SC SC5 Figur 1. Sisimiut: antal rekrutter fra til 15. Figur 19. Skjoldkondition hos voksne hanner (procent) større end mindstemålet på 1 mm CW i udenskærsområdet ved Sisimiut fra 199 til 15. SC1: Blød ny skal, lavt kødindhold; SC: Ny hård skal, lavt kødindhold; SC3: Hård skal, højt kødindhold; SC: Gammel hård skal, højt kødindhold; SC5: Gammel hård skal, kirkegårdskrabber. Side 11

12 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Nuuk Paamiut Rådgivningen er baseret på data fra fiskeriet. Der har ikke været foretaget biologiske undersøgelser siden 1. Tabel. Fangst, fangstrater og indsats i Nuuk Paamiut indenskærs og udenskærs fra 15. Forvaltningsområde Total fangst Kvote licenser aktive fartøjer indsats (') fangst indsats (') 3,79, , ,77, Nuuk Paamiut,531 1, , , , , , , ,173 1, , , , , * 1, *Foreløbige data for 15 Fiskeri: Fangsten har været faldende fra godt.1 tons i 1 til 111 tons i 7. I 1 steg fangsterne til 39 tons, men har siden været faldende (Tabel, Figur og Bilag 3). Fangstraten har siden 1 ligget stabilt på omkring 7 til kg/tejne (Figur ). Standardiseret indeks Nuuk - Paamiut 3 1 Total fangst Standardiseret indeks Nuuk - Paamiut 3 1 Total fangst Figur. Nuuk Paamiut: fangst og fangstrater. : fangstrater (), stiplede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse, : total fangst. Figur 1. Nuuk Paamiut: Fangst og fangstrater : fangstrater (), s plede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse, : total fangst. Side 1

13 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Fiskeri: Fangster har været stigende siden 11, og fangstraten har ligget stabilt på ca. 9 kg/tejne (Tabel, Figur 1 og Bilag 3). Maniitsoq Kangaamiut Tabel 5. Fangst, fangstrater og indsats i Maniitsoq Kangaamiut indenskærs og udenskærs fra 15. Forvaltningsområde Total fangst Kvote licenser aktive fartøjer indsats (') fangst indsats (') , Maniitsoq Kangaamiut 1, (inshore) (inshore) * *Foreløbige data fra 15. Fiskeri: Siden 3 har fangsterne ligget på et lavt niveau (Tabel 5), og fangstraterne har varieret. Der har samtidig været et markant fald i indsats og fangstniveau frem til. Herefter øgedes fangstmængden frem til 1, men den er siden faldet til et niveau mindre end 1 tons. I takt med faldende fangstmængder og indsats har fangstraten været stigende. Fiskeri: Fangsterne har siden 1 ligget på under 1 tons pr. år, og indsatsen har været begrænset. Frem til 1 lå fangstraterne stabilt på omkring 5 kg/tejne, men er har været stigende siden 13 (Tabel 5). Side 13

14 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Narsaq Qaqortoq (Kap Farvel) Tabel. Fangst, fangstrater og indsats i Narsaq Kap Farvel indenskærs og udenskærs fra 15. Forvaltningsområde Total fangst Kvote licenser aktive fartøjer indsats (') fangst indsats (') 1 Narsaq Qaqortoq ? * *Foreløbige data for 15 Fiskeri: I 9 åbnedes en fiskefabrik i Narsaq. Fangstraten lå i 9 på ca. 9 kg/tejne, og den samlede fangst var 17 tons (Tabel ). Herefter steg fangst og indsats frem til 11, men såvel fangster som indsats har været faldende siden 1 til et lavt niveau i 1. I 15 har der ikke været fiskeri efter krabber i forvaltningsområdet (Tabel ). Fiskeriet var i 9 og 1 spredt i hele forvaltningsområdet, men det har i 11 og 1 primært været koncentreret i en mindre del af forvaltningsområdet i fjordene omkring Nanortalik by (Bilag ). I 13 og 1 har fiskeriet været på et lavt niveau og udbredelsen begrænset til et mindre område. Rekrutteringen til bestanden er ukendt, idet der ikke foretages biologiske undersøgelser i området. Side 1

15 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/ Bilag 1. Geografisk udbredelse af fiskeriindsatsen i forvaltningsområdet Disko Bugt Uummannaq 3 til 15. Data fra 15 er foreløbige. Side 15

16 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/ Bilag. Geografisk udbredelse af fiskeriindsatsen i forvaltningsområdet Sisimiut 3 til 15. Data fra 15 er foreløbige. Side 1 1

17 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/ Bilag 3. Geografisk udbredelse af fiskeriindsatsen i forvaltningsområdet Nuuk Paamiut 3 til 1. Side 17

18 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 15 Bilag 3. Geografisk udbredelse af fiskeriindsatsen i forvaltningsområdet Nuuk Paamiut 15. Data fra 15 er foreløbige. Side 1

19 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/ Bilag. Geografisk udbredelse af krabbefiskeriet i forvaltningsområdet Narsaq Qaqortoq (Kap Farvel) 9 1. Der har ikke været fisket efter krabber i området i 15. Side 19

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr.

Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr. Forside 1 Titel: Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998 Serie: Teknisk rapport nr. 17, oktober 1998 Udgiver: Forsidefoto: Pinngortitaleriffik,

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Genetik hos fisk i Grønland

Genetik hos fisk i Grønland Genetik hos fisk i Grønland Resultater af videnskabelige undersøgelser Diskussion af betydningen for forvaltningen Jakob Hemmer-Hansen DTU Aqua Sektion for Marine Levende Ressourcer 6/25/2017 1. 2. 3.

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009 Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax [email protected] CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. GRØNLANDSSKAT I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTEDIREKTORATET Maj 2006 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere