Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden. Opdatering
|
|
- Maria Dalgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder: Upernavik Disko Bugt Uummannaq Sisimiut Maniitsoq Kangaamiut Nuuk Paamiut Narsaq Kap Farvel. Fiskeriet efter krabber har siden 3 primært været koncentreret i forvaltningsområderne Sisimiut, Disko Bugt og Nuuk Paamiut. Landingerne toppede i 1 med ca. 15. tons. I startede nedgangen i krabbebestanden, og fangsterne har siden ligget på et niveau mellem. og 3. tons om året (Figur 1 og Figur ). Der er udført biologiske undersøgelser i Disko Bugt og ved Sisimiut indenskærs siden 1997 og i det udenskærs område ved Sisimiut siden På udenskærs strækningen Nuuk Paamiut udførtes der biologiske undersøgelser fra 3 til og i 1. 1 Total landing og kvote (' tons) Total kvote Total landinger Total fangst Indsats (') Disko-Uumma Sisimiut Maniitsoq-Kan Nuuk-Paamiut Narsaq-Kap fa Indsats Figur 1. Totale fangster i krabbefiskeriet fra 199 til 15 er baseret på landings og logbogsdata. *Data fra 15 er foreløbige. Figur. Fangst og indsats fordelt på forvaltningsområder i krabbefiskeriet fra 15 baseret på landingsog logbogsdata. *Data fra 15 er foreløbige. Side 1
2 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Sammendrag af rådgivningen Grønlands Naturinstituttet (GN) udarbejder en årig rådgivning for krabberessourcen. Den aktuelle rådgivning gælder for 15 samt 1. Dette sammendrag er en opdatering af resultater fra de biologiske undersøgelser i 15 samt data fra logbøger og et resume af den tekniske rapport Assessment and advice for snowcrab in West Greenland 15 and 1 ( sider). Tabel 1. Fangstniveauer af krabber i 15 og 1 for de enkelte forvaltningsområder Upernavik Disko Bugt Sisimiut Maniitsoq Nuuk Paamiut Rådgivning 15/1 Rådgivning 15 Kvote i 15 Fangst i 1 Inden og udenskærs Ingen Ingen Ingen Ingen rådgivning rådgivning rådgivning rådgivning 1 3 Ingen rådgivning Ingen rådgivning Lukket for fiskeri Ingen rådgivning Ingen rådgivning 3 Lukket for fiskeri Ingen rådgivning Ingen rådgivning Narsaq Kap Farvel Ingen rådgivning Ingen rådgivning Ingen Ingen rådgivning 31 Rådgivning /fangster i alt * området i forvaltningsområdet Sisimiut har været lukket for fiskeri i 11 1 samt i 15 Generelle anbefalinger GN giver en separat rådgivning for de inden og udenskærs forvaltningsområder Disko Bugt Uummannaq, Sisimiut og Nuuk Paamiut. Delingen mellem indenskærs og udenskærsområderne følger basislinjen. Mærkningsforsøg viser, at krabberne er vandre ikke over store afstande, og GN anbefaler derfor, at kvotetildelingen ændres til en udenskærs og indenskærs kvote inden for de enkelte forvaltningsområder. Der foreligger ingen forvaltningsmål for krabberessourcen, men siden har GN s rådgivning haft til formål at standse de nedadgående tendenser i krabbebestandens størrelse. Hvis bestanden skal vokse, skal fangstniveauerne inden for de enkelte forvaltningsområder reduceres mere end de anbefalede fangstmængder. Bestanden viser tegn på en 7 til 9 årig cyklus mellem år med god rekruttering til bestanden og år med lav rekruttering. GN anbefaler, at fangstniveauet justeres i forhold til variationerne. Fangstniveauet bør reduceres i perioder med lav rekruttering og forøges, når bestanden viser tegn på bedring. GN anbefaler, at der indføres en generel fiskesæson fra ultimo marts til medio juli for samtlige forvaltningsområder. En fiskesæson vil sikre rekrutteringen til bestanden og samtidig reducere udsmid og dødelighed. Det vil give en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcen (kilde: FRCC, Strategic conservation framework for Atlantic Snow Crab). Side
3 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 GN anbefaler endvidere, at der udarbejdes forvaltningsplaner for samtlige forvaltningsområder, hvori der blandt andet tages stilling til, hvilken udnyttelsesstrategi der ønskes for områderne, samt om der ønskes vækst i bestanden og på sigt et bedre fiskeri. Rådgivning og status for Disko Bugt Rådgivning: GN rådgiver, at fangstniveauet i 15 og 1 ikke overstiger tons, hvilket er en reduktion på tons i forhold til 13 og 1. Tilgængelige data fra 15 fra såvel de biologiske undersøgelser samt det kommercielle fiskeri giver ikke anledning til at ændre rådgivningen for 1. Status: De biologiske undersøgelser viser, at bestanden er for nedadgående i de nordlige områder, og at rekrutteringen er på et lavt niveau. Fiskeriets fangstrater () har været faldende siden 13, formentlig som en effekt af stigende kommercielle fangster siden 11. Rådgivning: Det er ikke muligt at rådgive et fangstniveau, fordi fangstoplysningerne er få, og der mangler biologiske undersøgelser. Status: Fangsterne har siden 1 ligget under 3 tons om året, og fangstraterne har været faldende. Der er ingen biologiske undersøgelser i området, og rekrutteringen til bestanden er derfor ukendt. Rådgivning og status for Sisimiut Rådgivning: GN rådgiver, at fangstniveauet i 15 og 1 ikke bør overstige 3 tons, hvilket er uændret i forhold til 13/1. Tilgængelige data fra 15 fra såvel de biologiske undersøgelser samt det kommercielle fiskeri giver ikke anledning til at ændre rådgivningen for 1. Status: Indeks fra fiskeriet og de biologiske undersøgelser indikerer, at bestandsstørrelsen har været faldende siden 9 og frem til 1. Denne udvikling er sat i bero i 15 i det traditionelle område, og indeks viser tegn på, at bestanden er i fremgang. I Ndr. Strømfjord er fangster faldende, og data fra de biologiske undersøgelser viser fremgang i bestanden. I det traditionelle område er der observeret en mindre fremgang i rekrutteringen, mens der i Ndr. Strømfjord er set en markant forøgelse. Fiskeriet er primært baseret på nye rekrutter til fiskeriet, hvilket gør fiskeriet sårbart og afhængigt af rekrutteringen til bestanden. Samlet set vurderes nedgangen i bestanden i hele indenskærsområdet ved Sisimiut at være sat i bero. Ved at fastholde et fangstniveau på 3 tons i 1 forventes det, at bestanden har mulighed for at blive større og dermed sikre en mere stabil udnyttelse i fremtiden. Rådgivning: Bestanden har frem til 1 været på et lavt niveau. Der er observeret en fremgang i biomassen i 15, men det anbefales, at området holdes lukket, indtil bestanden viser tegn på markante forbedringer. Status: Data fra både de biologiske undersøgelser og fra fiskeriet indikerede et markant fald i biomassen fra til 1, og rekrutteringen har siden 13 ligget på et historisk lavt niveau. Side 3
4 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Andelen af krabber med SC1 og SC er høj, hvilket viser en nedgang i bestanden af ældre krabber (den akkumulerede bestand). Rådgivning og status for Nuuk Paamiut Rådgivning: Med udgangspunkt i data fra fiskeriet anbefaler GN et fangstniveau på tons for 15 og 1, hvilket er uændret i forhold til 13/1. Rådgivning: GN rådgiver, at fangsterne ikke overstiger 1. tons i 15 og 1. Dette er samme rådgivning som for 13/1. Status: Data fra fiskeriet indikerer, at bestanden er på et stabilt niveau (stabile fangstrater). Grundet manglende biologiske undersøgelser i området er der ingen fiskeriuafhængige data, som kan bekræfte bestandens tilstand, og rekrutteringen til bestanden er ukendt. Forvaltningsområder uden biologisk rådgivning Der kan ikke rådgives om forvaltningsområderne Upernavik, Maniitsoq Kangaamiut og Narsaq Kap Farvel, fordi der er usikkerhed omkring status for bestandene. Gennem de senere år har fangsterne ligget på lave og varierende niveauer. Der har ikke været gennemført biologiske undersøgelser i områderne. Side
5 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Fiskeri og biologiske undersøgelser Disko Bugt Rådgivningen er baseret på data fra biologiske undersøgelser og fra fiskeriet. Tabel. Fangst, fangstrater og indsats i Disko Bugt indenskærs og udenskærs fra 15 Forvaltningsområde Total fangst Kvote licenser aktive fartøjer indsats (') fangst indsats (') * Foreløbige data for 15 3,5, , 3, , Uummannaq Diskobugt 3,319, ,739 7, ,31, , , , * Fiskeri: Fangsterne er faldet markant fra. tons i 1 til under tons i 11, og indsatsen er faldet tilsvarende. I perioden fra 1 til 13 har fangster og indsats været stigende til mere end 5 tons, mens fangstraten () har været for nedadgående siden 13 (Figur 3 og Figur ; Bilag 1). Foreløbige data fra 15 indikerer forsat lav fangstrate samt faldende fangster. Biologiske undersøgelser viser, at bestanden i den nordlige del af Disko Bugt har været for nedadgående siden 11. Den ligger under middel for den samlede tidsserie og er på samme lave niveau som i. I det sydlige område har biomassen været faldende siden, med udtagelse at en mindre forøgelse i 1 samt i 15. (Figur 5 og ). let af rekrutter (de yngste krabber, der kommer til at indgå i fiskeriet i de følgende år) har siden 1 vist en faldende tendens i det sydlige område og har siden 11 ligget på et lavt niveau; i 1 steg antallet af rekrutter i det sydlige område, men antallet af rekrutter er faldet til et historisk lavt niveau i 15. I den nordlige del af undersøgelsesområdet er der observeret et markant fald i antallet af rekrutter siden 1. Niveauet i 15 ligger langt under middel for tidsserien (Figur 7 og ). Krabber, der kommer ind i fiskeriet for første gang, har en ny og hård skal og et lavt kødindhold (skjoldkondition SC1 og SC). I det nordlige område har denne gruppe siden 13 udgjort en mindre andel af fangsten (ca %; Figur 9) i forhold til de foregående år, og ældre krabber med højt kødindhold (SC3 og SC) udgjorde en større del af de samlede fangster (Figur 9). I det sydlige område er fangsten af krabber med ny, hård skal faldet i forhold til 1 (fra ca. 7 % i 1 til 55 % i 15, Fig. 9). Side 5
6 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Fiskeri: Fangsterne udenskærs faldt fra over 1 tons pr. år fra 9 til mindre end tons pr. år i perioden 1 til 11. Foreløbige data for 1 viser et fangstniveau på 1 tons frem til og med ultimo september, samt faldende fangstrater. Biologiske undersøgelser: Der er ingen biologiske undersøgelser i området. 1 1 Disko Bay - Uummannaq - indenskærs 1 1 Disko Bay- Uummannaq Total fangst 1 Total fangst Figur 3. Disko Bugt : Fangstrater() (s plede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse) : total fangst. Figur. Disko Bugt : Fangstrater () (s plede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse) : total fangst. Disko Bugt Syd Disko Bugt Nord Standardiseret indeks (Kg per tejne) Standardiseret indeks (Kg per tejne) Figur 5. Disko Bugt, sydlige område: Biomasseindeks fra de biologiske undersøgelser ( ). :, s plede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse Figur. Disko Bugt, nordlige område: Biomasseindeks fra de biologiske undersøgelser ( ). :, s plede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse. 3.5 Disko Bugt-Syd 3.5 Disko Bugt - Nord Standardiseret antal (NPUE) Standardiseret antal (NPUE) Figur 7. Disko Bugt, sydlige område: let af pubertetshanner (antal/tejne) mellem 1 mm CW (ADO 1). Figur. Disko Bugt, nordlige område: let af pubertetshanner (antal/tejne) mellem 1 mm CW (ADO 1). Side
7 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 1 Disko Bugt, Syd 1 Disko Bugt, Nord Procent (%) procent (%) SC1 SC SC3 SC SC Figur 9. Skjoldkondition hos voksne hanner > 1 CW i den sydlige og nordlige del i Disko Bugt fra 199 til 1.(SC1: Bløde, ny skal, lavt kødindhold; SC: Ny hård skal, lavt kødindhold; SC3: Hård skal, højt kødindhold; SC: Gammel hård skal, højt kødindhold; SC5: Gammel hård skal, kirkegårdskrabber ). Side 7
8 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Sisimiut Rådgivningen er baseret på data fra biologiske undersøgelser og fra fiskeriet. Tabel 3. Fangst, fangstrater og indsats i Sisimiut indenskærs og udenskærs fra 15 Forvaltningsområde Total fangst Kvote licenser aktive fartøjer indsats (') fangst indsats ('), , , , Sisimiut, , , ,3 3 1, , * * Foreløbige data for 15 Fiskeri: Fangsten steg markant fra 1 til 13, og der blev samtidig observeret et fald i fangstraten. Faldende fangster i 1 har resulteret i stigende fangstrater. Foreløbige data indikerer yderligere fald i både fangster og indsats i 15 (Tabel 3 samt Figur 1). De relativt høje fangstrater fra og fremefter skyldes primært, at fiskeriet hvert år har koncentreret indsatsen i mindre og mindre områder i det traditionelle fiskeriområde (Bilag ). Logbogsdata indikerer, at indsatsen i 1 og 15 hovedsagelig har været koncentreret i området omkring basis linjen i Holsteinsborg Dyb. Biologiske undersøgelser indikerer, at indenskærsbestanden ved Sisimiut er faldet med % fra til 11 (Figur 11). I 1 blev der observeret en mindre fremgang, men året efter (13) sås et mindre fald i bestanden, og niveauet forblev uændret i 1. I 15 er der observeret en forøgelse i bestanden. I Ndr. Strømfjord har der været fremgang i bestanden siden 13 (Figur 1). I 15 ligger bestandsniveauet i begge områder omkring middel for hele tidsserien. let af rekrutter (de yngste krabber, der kommer til at indgå i fiskeriet i de følgende år) steg fra 5 til til det højeste niveau i tidsserien (Figur 13). I de efterfølgende år og frem til 11 faldt antallet af rekrutter, men der observeredes igen fremgang i 1. Siden 13 har antallet af rekrutter været faldende og var i 1 på det laveste niveau for hele tidsserien (Figur 13). Denne udvikling er i 15 sat i bero: I det traditionelle indenskærs område er der observeret en mindre fremgang i antallet af rekrutter, og i Ndr. Strømfjord er antallet øget markant og ligger nu over gennemsnittet for hele tidsserien (Figur 1). De rekrutter, der kommer ind i fiskeriet for første gang, har ny og hård skal og et lavt kødindhold (SC1 og SC). De har siden 3 udgjort 55 7 % i det traditionelle fiskeriområde og er i Ndr. Strømfjord øget markant til et sammenligneligt niveau i 15. Det tyder på, at fiskeriet i Sisimiut området overvejende er baseret på unge rekrutter, og at ældre krabber med højt kødindhold (SC3 og SC) kun udgør en mindre del af den samlede, fiskbare bestand (Figur 15). Side
9 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 1 Sisimiut Standardiseret indeks Total fangst Figur 1. Sisimiut: Udviklingen i fangster og fangstrate 15. :, s plede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse, : total fangst. Sisimiut indenskærs Sisimiut indenskærs, Ndr Strøemfjord Standardiseret indeks (kg per tejne) Standardiseret indeks (kg per tejne) Figur 11. Sisimiut: biomasseindeks fra de biologiske undersøgelser ( ) :, s plede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse. Figur 1. i Ndr. Strømfjord: biomasseindeks fra de biologiske undersøgelser ( ). :, s plede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse. 7 Sisimiut indenskærs Sisimiut indenskærs, Ndr. Stroemfjord Standardiseret antal (NPUE) 5 3 Standardiseret antal (NPUE) Figur 13. Sisimiut: antal rekrutter ( 1 mm CW (ADO 1)) fra 15. Figur 1. i Ndr. Strømfjord: antal rekrutter ( 1 mm CW (ADO 1)) fra 7 til 15. Side 9
10 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 1 Sisimiut indenskærs Sisimiut indenskærs, Ndr. Strømfjord 1 Prorcent (%) Procent (%) SC1 SC SC3 SC SC5 Figur 15. Skjoldkondition af voksne hanner (procent) større end mindstemålet 1 mm CW i indenskærsområdet ved Sisimiut og i Ndr. Strømfjord fra 199 til 15. SC1: Blød ny skal, lavt kødindhold; SC: Ny hård skal, lavt kødindhold; SC3: Hård skal, højt kødindhold; SC: Gammel hård skal, højt kødindhold; SC5: Gammel hård skal, kirkegårdskrabber. Fiskeri: Fangst og indsats har været faldende siden (Tabel 3 og Figur 1). Området var lukket for fiskeri i 5 og, og efter en genåbning i 7 lå fangsterne på mellem og 35 tons frem til 1. Området har igen været lukket for fiskeri i 11 og 1 og igen i 15. I perioden 11 og 1 fangedes omkring 7 tons årligt, men fangsten faldt til 53 tons i 13. Data indikerer en markant forøgelse af fangsterne i 1 og en yderligere forventet forøgelse i fangsterne igen i 15 (Tabel 3, Figur 1 og Bilag ). Fangstraten lå relativt højt frem til som følge af det meget begrænsede fiskeri i området. Fra til 1 faldt fangstraterne markant med 53 % (Figur 1). Data fra logbøger indikerer, at fangstraten, har været har været stigende siden 1 (Figur 1). Fangstraten er steget som følge af det begrænsede fiskeri der har været i området i samme periode. Tilsvarende udvikling i fangstraten blev observeret, da området var lukket for fiskeri i årene 5 7. Efter genåbning for fiskeri i området faldt fangstraten markant fra 9 til 11. Biologiske undersøgelser indikerer et markant fald i bestanden fra til, hvor niveauet var historisk lavt (Figur 17). Bestanden viste dog tegn på forbedring frem til. Siden 9 har der været indikationer på, at bestanden igen var faldende, og i 11 var bestanden reduceret med % i forhold til. I 1 viste bestanden tegn på en mindre fremgang (dog koncentreret til et mindre område), men fremgangen efterfulgtes af endnu et fald, og bestanden har ligget på et lavt niveau i 13 og 1. Data fra 15 viser en markant forøgelse af biomassen, hvilket kan indikere, at den nedadgående udvikling i bestanden er sat i bero. Fra 5 til var antallet af rekrutter stabilt (Figur 1) og lå på et relativt højt niveau. Siden 9 har antallet af rekrutter ligget på et lavt niveau, som er reduceret frem til 1. Niveauet er uændret i 15 og ligger på et historisk lavt niveau. De rekrutter, der kommer ind i fiskeriet for første gang, har ny, hård skal og lavt kødindhold (SC1 og SC). Denne gruppe var stigende (9 %) frem til, hvor der i samme periode var et højt fiskeritryk. I den periode, hvor området var lukket for fiskeri, faldt andelen af bløde krabber med ny skal til 3 % i, men er siden øget til 75 %. Det tyder på, at fiskeriet i områ Side 1
11 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 det overvejende er baseret på unge rekrutter, og at ældre krabber med højt kødindhold (SC3 og SC) kun udgør en mindre del af den samlede, fiskbare bestand (Figur 19). Standardiseret indeks Sisimiut - udenskærs 3 1 Total fangst Standardiseret indeks (kg per tejne) Sisimiut udenskærs Figur 1. Sisimiut: fangst og fangstrater, 15. :, s plede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse, : total fangst. Figur 17. Sisimiut: Biomasseindeks :, s plede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse. Sisimiut udenskærs Sisimiut udenskærs 1 Standardiseret antal (NPUE) Procent(%) SC1 SC SC3 SC SC5 Figur 1. Sisimiut: antal rekrutter fra til 15. Figur 19. Skjoldkondition hos voksne hanner (procent) større end mindstemålet på 1 mm CW i udenskærsområdet ved Sisimiut fra 199 til 15. SC1: Blød ny skal, lavt kødindhold; SC: Ny hård skal, lavt kødindhold; SC3: Hård skal, højt kødindhold; SC: Gammel hård skal, højt kødindhold; SC5: Gammel hård skal, kirkegårdskrabber. Side 11
12 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Nuuk Paamiut Rådgivningen er baseret på data fra fiskeriet. Der har ikke været foretaget biologiske undersøgelser siden 1. Tabel. Fangst, fangstrater og indsats i Nuuk Paamiut indenskærs og udenskærs fra 15. Forvaltningsområde Total fangst Kvote licenser aktive fartøjer indsats (') fangst indsats (') 3,79, , ,77, Nuuk Paamiut,531 1, , , , , , , ,173 1, , , , , * 1, *Foreløbige data for 15 Fiskeri: Fangsten har været faldende fra godt.1 tons i 1 til 111 tons i 7. I 1 steg fangsterne til 39 tons, men har siden været faldende (Tabel, Figur og Bilag 3). Fangstraten har siden 1 ligget stabilt på omkring 7 til kg/tejne (Figur ). Standardiseret indeks Nuuk - Paamiut 3 1 Total fangst Standardiseret indeks Nuuk - Paamiut 3 1 Total fangst Figur. Nuuk Paamiut: fangst og fangstrater. : fangstrater (), stiplede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse, : total fangst. Figur 1. Nuuk Paamiut: Fangst og fangstrater : fangstrater (), s plede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse, : total fangst. Side 1
13 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Fiskeri: Fangster har været stigende siden 11, og fangstraten har ligget stabilt på ca. 9 kg/tejne (Tabel, Figur 1 og Bilag 3). Maniitsoq Kangaamiut Tabel 5. Fangst, fangstrater og indsats i Maniitsoq Kangaamiut indenskærs og udenskærs fra 15. Forvaltningsområde Total fangst Kvote licenser aktive fartøjer indsats (') fangst indsats (') , Maniitsoq Kangaamiut 1, (inshore) (inshore) * *Foreløbige data fra 15. Fiskeri: Siden 3 har fangsterne ligget på et lavt niveau (Tabel 5), og fangstraterne har varieret. Der har samtidig været et markant fald i indsats og fangstniveau frem til. Herefter øgedes fangstmængden frem til 1, men den er siden faldet til et niveau mindre end 1 tons. I takt med faldende fangstmængder og indsats har fangstraten været stigende. Fiskeri: Fangsterne har siden 1 ligget på under 1 tons pr. år, og indsatsen har været begrænset. Frem til 1 lå fangstraterne stabilt på omkring 5 kg/tejne, men er har været stigende siden 13 (Tabel 5). Side 13
14 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Narsaq Qaqortoq (Kap Farvel) Tabel. Fangst, fangstrater og indsats i Narsaq Kap Farvel indenskærs og udenskærs fra 15. Forvaltningsområde Total fangst Kvote licenser aktive fartøjer indsats (') fangst indsats (') 1 Narsaq Qaqortoq ? * *Foreløbige data for 15 Fiskeri: I 9 åbnedes en fiskefabrik i Narsaq. Fangstraten lå i 9 på ca. 9 kg/tejne, og den samlede fangst var 17 tons (Tabel ). Herefter steg fangst og indsats frem til 11, men såvel fangster som indsats har været faldende siden 1 til et lavt niveau i 1. I 15 har der ikke været fiskeri efter krabber i forvaltningsområdet (Tabel ). Fiskeriet var i 9 og 1 spredt i hele forvaltningsområdet, men det har i 11 og 1 primært været koncentreret i en mindre del af forvaltningsområdet i fjordene omkring Nanortalik by (Bilag ). I 13 og 1 har fiskeriet været på et lavt niveau og udbredelsen begrænset til et mindre område. Rekrutteringen til bestanden er ukendt, idet der ikke foretages biologiske undersøgelser i området. Side 1
15 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/ Bilag 1. Geografisk udbredelse af fiskeriindsatsen i forvaltningsområdet Disko Bugt Uummannaq 3 til 15. Data fra 15 er foreløbige. Side 15
16 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/ Bilag. Geografisk udbredelse af fiskeriindsatsen i forvaltningsområdet Sisimiut 3 til 15. Data fra 15 er foreløbige. Side 1 1
17 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/ Bilag 3. Geografisk udbredelse af fiskeriindsatsen i forvaltningsområdet Nuuk Paamiut 3 til 1. Side 17
18 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 15 Bilag 3. Geografisk udbredelse af fiskeriindsatsen i forvaltningsområdet Nuuk Paamiut 15. Data fra 15 er foreløbige. Side 1
19 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/ Bilag. Geografisk udbredelse af krabbefiskeriet i forvaltningsområdet Narsaq Qaqortoq (Kap Farvel) 9 1. Der har ikke været fisket efter krabber i området i 15. Side 19
Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:
Læs mereBestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for
Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for 13-1 Forvaltningsmæssigt er vestkysten inddelt i områder: Upernavik, Disko Bugt - Uummannaq, Sisimiut, Maniitsoq - Kangaamiut, Nuuk - Paamiut
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mere1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereTabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereKrabberådgivning for 2013 og 2014 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 213 og 21 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Indikatorer for bestandsstatus Måling af krabber Undersøgelsesskibet Sanna 1 Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til
Læs mereKrabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 211 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Bestands status indikatorer Måling af krabber Undersøgelsesskibet Adolf Jensen Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til 3 år)
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereICES rådgivning for fiskebestande i 2015.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereSammendrag
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereGRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereRådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768
Art Rådgivning 2014 Hellefisk Kystnært 1 Upernavik 2 joller = 55,4631 % fartøj = 44,5369 % Uummannaq 3 joller = 66,9650 % fartøj = 33,0350 % 6.300 6.300 9.015 5.000 4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379 5.611
Læs mereGrønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr.
Forside 1 Titel: Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998 Serie: Teknisk rapport nr. 17, oktober 1998 Udgiver: Forsidefoto: Pinngortitaleriffik,
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299)36 12 FAX (+299)361212 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2018 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri
Læs mereHelle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut. Kunster Aka Høgh
Helle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut Kunster Aka Høgh Rådgivning for fiskebestande 211 ICES NAFO Torsk Hellefisk Østgrønland, Island, Færøerne Rødfisk Lodde Norsk farvand Fiskeriaftale
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereICES rådgivning for af 36
ICES rådgivning for 2015 1af 36 Torsk Forvaltningsplanen skelner mellem Øst og Vestgrønland. Rådgivning opdelt i inden og udenskærs bestand. 500 400 West Greenland offshore East Greenland offshore tch
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mere2. Hvis ja til spm 1: Hvad er tallene for de enkelte forvaltningsområder, og for de enkelte kvoterede fangstdyr i de nævnte år?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og landbrug NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:2 KRIMINALSTATISTIK Kriminalretlige afgørelser i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kriminalstatistikkens indhold
Læs mereEksport i mill total
Sælskind % Andre fisk 3% Kammusling 1% Andet 2% Miner 1% Torsk 7% Rejer 54% Krabber 2% Hellefisk 21% Eksport i 29-1.923 mill total (28: 2.48 mill. total) Rådgivning for fiskebestande 212 ICES NAFO Torsk
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2016 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereKapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik
Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil
Læs mereIndhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.
Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000
Læs mereRådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013
Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april
Læs merePå dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende
På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende De nuværende forvaltningsområder er indrette således, at de fylder alt
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år
Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50
Læs mereOvernatningsstatistikken 2007
Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereForsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018
Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018 AnnDorte Burmeister og Camilla Wentzel Teknisk rapport nr. 107, 2019 Titel: Forfatter(e): Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber
Læs mereBoligstatistik 2010:2. Boligstatistik
Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...
Læs mereHotelovernatningsstatistikken 1999
Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data
Læs mereOvernatningsstatistikken 2003
Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af
Læs mereLedigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010
Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var
Læs mereTurisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002
Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole
Læs mereNOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen
Læs mereKonjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning
Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,
Læs merePandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep
Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence
Læs mereGrønlands befolkning 1. januar 2006
Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...
Læs mereIndhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014
Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt
Læs mereOvernatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December
Turisme 2005:1 Overnatningsstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 1,0 pct. i 2004 Flere overnattende gæster i 2004 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mereFiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold
Fiskeri og fangst Indhandling og slagtning af pattedyr 2014 Indhold Metode... 2 Indhandlinger mv.... 2 Tabel 1. Indhandling af sælskind, 2011-2014...3 Tabel 2. Indhandling af sælskind fordelt på by og
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereAllakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en
Læs mereBestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt. 1998
Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt. 1998 Teknisk rapport nr. 14, marts Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1 Titel: Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes
Læs mereNarhvalsfangst per bestand kvoteår 2016
Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Qaanaaq fangst Kvote Etah 0 5 Qaanaaq 63 98 Melville Bugt Bestand fangst Kvote#* Savissivik 11 18 Upernavik 79 52 Resterende kvote 90 70 #49 til erhversfangere,
Læs mereBestandsstatus af krabber (Chionoecetes opilio) ved Vestgrønland og biologisk rådgivning for 1999
Bestandsstatus af krabber (Chionoecetes opilio) ved Vestgrønland og biologisk rådgivning for 1999 AnnDorte Burmeister Teknisk rapport nr. 19, december 1998 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store
Læs mereNye tal i statistikbanken
Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned
Læs mereOvernatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereKonkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015
Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra
Læs mereFiskeri og miljø i Limfjorden
Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet
Læs mereNye tal i Statistikbanken
Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.
Læs mereGenetik hos fisk i Grønland
Genetik hos fisk i Grønland Resultater af videnskabelige undersøgelser Diskussion af betydningen for forvaltningen Jakob Hemmer-Hansen DTU Aqua Sektion for Marine Levende Ressourcer 6/25/2017 1. 2. 3.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forord... 4 Husstande og boligoverskud... 5 Bygningskategorier... 6 Oversigt og økonomi... 7
Indholdsfortegnelse Forord... 4 Husstande og boligoverskud... 5 Bygningskategorier... 6 Oversigt og økonomi... 7 Forord Selvstyrets boligafdelinger har i mange år været belastet af dårlig økonomi og nedslidte
Læs mereInformations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark
Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt
Læs mereHusk, at nedlagte dyr skal rapporteres med fangstskemaet i PINIARNEQ og særmeldingsskema på bagsiden af licensen skal returneres til kommunen.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner. Bilag 2: Fangsttal for rensdyr og
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereHS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår
Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for
Læs mereKapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst
Kapitel 6 Personorienteret statistik baseret på skattepligtig Tabel 6.1 a Gennemsnitlige skattepligtige er for skatteansættelser fordelt på kommuner, 1992-2002 Kr. Hele landet... 135.803 135.233 136.322
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6
Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereBeskæftigelsen i Grønland 2003
Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................
Læs mereAnalyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009
Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen
Læs mereReferat af Levende Resurceudvalgets møde 04/2015, den 22. oktober 2015
Dagsorden åbent møde: Pkt. 01 Godkendelse af dagsorden Generelle sager Pkt. 02 Forslag til dagsorden Bedre udnyttelse samt billigere produkter ved Qimatulivik Pkt. 03 Regionale fordeling af hvalroskvoten
Læs mereModtagere af sociale ydelser 2013
Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.
Læs mereBetydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Læs mereUdgifter til sociale ydelser 1996-2003 til de 15-24-årige fordelt efter kommune, alder og ydelse Killde: Grønlands Statistik, Statistikbanken
Udgifter til sociale ydelser 1996-2003 til de 15-24-årige fordelt efter kommune, alder og ydelse Killde: Grønlands Statistik, Statistikbanken Kommune Alder 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Grønland 15-19
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereTilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen
Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detail J. nr.: 2010-20-64-00219 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at Salmonella forekomsten i hele svinekødstykker steg
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler
Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der
Læs merePrioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi
Angiv: År 1 Komm. andel År 10 Komm. andel hvis denne ikke foreligger Igangsætning Ibrugtagning stedkode Modtagefaciliteter for farligt affald i bygder/byer 1 Containerløsing, oliefyr 17, N 0 0 N 0 Selvstyret
Læs mereBEFOLKNING. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Befolkningsprognoser 1998.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 BEFOLKNING Befolkningsprognoser 1998. Revideret udgave I denne publikation offentliggøres en række hovedresultater
Læs mereRegistrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar
Energi 3. maj 2016 Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler stiger fortsat Den 1. januar 2016 var der 4.186 registrerede personbiler i Grønland. Det svarer til en stigning på 3,9 pct.svarende
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereMidtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
Læs mereOvernatningsstatistik 6. februar 2017
Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatninger i 2016 Overnattende gæster i 2016 Der har i 2016 været det højeste antal overnatninger siden registreringen begyndte i år 1994. Der blev foretaget i
Læs mereAMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008
AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt
Læs mereIndkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007
Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003
Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser
Læs mereGRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.
GRØNLANDSSKAT I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTEDIREKTORATET Maj 2006 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 8. februar 27 Sagsnr.: 1874/266163 Folketingets
Læs mere