Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov
|
|
|
- Signe Larsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov
2 Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen aftager jo mere næringsrige søerne er. DMU, 1999 Jens Peter Müller, DTU Aqua, Technical University of Denmark
3 Aborrer som rovfisk Man siger bl.a., at det skyldes, at aborrer bliver hæmmet i deres jagt af turbiditet/uklart vand fordi Aborren er afhængig af synet til at jage. Aborrer vil først opdage byttet på ganske kort afstand i en uklar sø Aborren har en aktiv jagt adfærd. Ved en kort detektionsafstand til byttet, kan byttet derfor måske nå at undslippe, Aborrer jager i grupper, som forøger predations succes raten (Turesson & Brønmark 2004) gruppedannelse kan være hæmmet i uklart vand. 3 DTU Aqua, Technical University of Denmark
4 Denne historie handler om: Passer det, at aborrer ikke kan jage i uklart vand? Mesocosm eksperiment Har rovaborrer forskellig adfærd i klare og uklare søer? Radio telemetri undersøgelse Hvad betyder en alternativ strategi? 4 DTU Aqua, Technical University of Denmark
5 Kan aborrer jage i uklart vand? Mesocosm eksperiment Signifikant effekt af bytte tæthed per capita prædations rate Aborre prædation lav byttetæthed høj byttetæthed klart vand moderat turbiditet høj turbiditet Turbiditets niveau Ingen signifikant effekt af turbiditet Tilsyneladende effekt af turbiditet ved lav bytte tæthed. Ja, aborrer kan jage I uklart vand I det mindste ved høje byttetætheder 5 DTU Aqua, Technical University of Denmark
6 Har aborren forskellig adfærd I en uklar og en klarvandet sø? Benytter aborren en anden strategi? Aktivitets mønstre Habitatvalg Døgnmæssige variationer/migrationer Radio telemetri undersøgelser i DTU Aqua, Technical University of Denmark
7 De udvalgte søer Klarvandet og uklar, men ellers så ens som muligt - størrelse, morfometri, fiskesammensætning, vegetation Engelsholm Sø klarvandet Secchi dybde: m (dog mere uklar sidst på sommeren) Størrelse: 43 ha Max dybde: 6.1m Vegetations: meget lidt Fisk: aborrer, gedder, skaller (hork, ål ) Gødstrup Sø - uklar Secchi dybde: m Størrelse: 46 ha Max dybde: 4.0m Vegetation: meget lidt Fisk; aborrer, gedder, skaller, brasen,(få sandart, ål) 7 DTU Aqua, Technical University of Denmark
8 Undersøgelsens setup Vi mærkede 20 aborrer i hver sø i maj Størrelse: cm TL. Radio sendere: ATS, model F1585, 2.8 g i luft Døgn pejlerunder kun sommer præsenteres her Hver pejlerunde; Fiskene blev positioneret 8(7) gange i døgnet; før og efter middag, solnedgang, midnat og solopgang. Minimum aktivitets niveau på 2,5 time Horisontal fordeling 8 DTU Aqua, Technical University of Denmark
9 Aktivitets mønster sommer Klarvandet sø Signifikant døgn variation mest aktivitet ved solopgang og solnedgang. Min. aktivitet (mh-1) gn snit + SD middag aften midnat morgen maj juni juni middag aften midnat morgen 200 Uklar sø Ingen døgn variation - Også aktivitet om natten Min. activitet (mh-1) gn snit + SD DTU Aqua, Technical University of Denmark 0 maj juni juni
10 Horisontal fordeling i søen Den klarvandede sø eksempel juni 06 Alle dagslys - pejlinger Alle mørke pejlinger 10 DTU Aqua, Technical University of Denmark
11 Horisontal fordeling Den uklare sø eksempel juni 06 Alle dagslys pejlinger Alle mørke pejlinger 11 DTU Aqua, Technical University of Denmark
12 Klarvandet sø; Horisontal fordeling Døgnmæssig horisontal migration Mere pelagisk om dagen afstand til bredden (m) + SD Middag Midnat maj juni juni Uklar sø; 200 Middag Midnat Modsat mønster Mere pelagisk om natten Afstand til bredden (m) + SD maj juni juni 12 DTU Aqua, Technical University of Denmark
13 Rovaborrens adfærd Klarvandet sø strategi Uklar sø strategi Døgnvariation i aktivitet Høj aktivitet Morgen og aften Ingen døgnvariation Horisontal fordeling Mere pelagiske om dagen, Tættere på bredden om natten Omvendt, Mere pelagiske nat end dag. Jagt strategi Koncentreret jagt Udføre aktiv jagt over længere afstande? Jævn cruising = støder tilfældigt ind i bytte Pga. lav sigt? 13 DTU Aqua, Technical University of Denmark
14 Hvad betyder den alternative aborre strategi? Hvorfor er aborrer aktive hele døgnet rundt I den uklare sø fordi de er nødt til at bruge al deres tid på fødesøgning? Er jagt begrænset i den uklare sø? Nej flere fisk i føden Dårligere kondition i den uklare sø? Nej nærmere bedre kondition Indikerer; Der er nok føde i den uklare sø (mesocosm eksperiment) Fødesøgningen er ikke mindre effektiv i den uklare sø freq of occ % freq of occ % Klarvandet sø - aborre føde Juni Sept fisk i alt insekt tomme Uklar sø- aborre føde Juni Sept. fisk i alt insekt tomme 14 DTU Aqua, Technical University of Denmark
15 Hvad bestemmer jagt strategi? Vandets sigtbarhed Klarvandet sø Uklar sø Rovaborrens respons Aktive jagt i grupper Mere tilfældige møder med byttefisk kræver mere jævn og kontinuert jagt/cruising Byttefisk laver ikke anti predator adfærd I uklart vand (Abrahams & Kattenfeld, 1998 etc.) Byttefisk* Klarvandet sø Uklar sø Horisontal fordeling/aktivitet Anti prædator adfærd Horisontal migration/døgnvariation Ja. Refugie i litoralzonen om dagen Stimedannelse Mere spredt over hele søen Aktive om natten også (skaller) Ikke stimedannelse eller refugie adfærd. *Data: Andersen DTU Aqua, Technical University of Denmark
16 Konklusion Vi så; aborrer er i stand til at jage i uklart vand, hvis der er bytte nok. Vi så; Tydelige forskelle i adfærd mellem klar og uklar sø Strategi i den klarvandede sø; Koncentreret aktiv jagtadfærd især ved solopgang og solnedgang. Måske som respons på byttefisk migrationer Passive og mere litorale om natten Bekræfter andre undersøgelser (Ring Sø) Aborrer viste en alternativ strategi i den uklare sø De var i stand til at spise fisk Kontinuert aktivitet/fødesøgning, også aktive om natten. Måske drager de fordel af at byttefiskene er spredt over hele søen, også om natten. 16 DTU Aqua, Technical University of Denmark
17 Rovaborrer kan klare sig i uklare søer! Men generelt; ikke så mange store aborrer i de uklare søer. Hvorfor ikke? Forklaringen er altså ikke nødvendigvis, fordi de hæmmes i deres jagt. Aborren begrænses i andre livsstadier i de uklare søer: Juvenil flaskehals aborrerne har svært ved at nå den piscivore størrelse Stigende konkurrence med skaller om færre fødeemner (makroinvertebrater) Større prædation fra gedder Manglende vegetation i uklare søer. 17 DTU Aqua, Technical University of Denmark
18 Tak til DTU-Aqua s pejle stab; Morten, Hans Jørn, Jes og Jørgen Tak til Niels Jepsen for operation Tak til Fiskeplejen for finansiel støtte 18 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt
Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Hvorfor er brakvandet så vigtigt?
Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation
Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013
Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.
FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006
NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:
Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015
Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard
Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse
Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -
Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,
Produktion i plantelaguner
SustainAqua temadag 18 Maj 2009 Produktion i plantelaguner Helge Paulsen og Ivar Lund DTU Aqua 1 DTU Aqua, Technical University of Denmark Kan plantelaguner udnyttes til biologisk produktion uden øget
Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Mads Christoffersen DTU Aqua Dansk Havforskermøde 28.-30. januar 2015 Foto: Henrik Carl Baggrund
Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014
Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb
Fiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012
11-15 Juni 2012 Fiskerikontrollør grunduddannelsen Ferskvandsfisk og fiskeri 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Indhold Hvad er et økosystem? Hvordan ser en typisk dansk sø ud? Hvilke dyre og plantegrupper
NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U
Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø
Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5
Rev.1 November 2009. Betjenings vejledning for RD 7000 DL
Rev.1 November 2009 Betjenings vejledning for RD 7000 DL Beskrivelse af RD 7000 Modtager Modtager RD 7000 15 12 10 11 12 18 19 20 21 22 RD 7000 funktioner 1 Tryk knapper. 2 LCD-display 3 Batteriklap 4
Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015
Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede
Kim BI øvelse 1. Materialer: 8 kegler og min. 2 bolde pr. bane. Deltagere: 10-16 pr. bane. Banen: 30 X 30
Kim BI øvelse 1 Deltagere: 10-16 pr. bane der laver en 1. berøring og spiller videre til næste spiller, der nu lægger bolden af for den spiller der lige har afleveret bolden, som nu spiller den ud til
Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj
Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj September 5 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 5. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning og resumé Miljøkontoret i Ishøj Kommune har
Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt
Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år
Af Søren Berg, Christian Skov & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen
Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet
Måltidspolitik på dagtilbudsområdet Maj 2015 Indledning Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner med mulighed for opkrævning af en forældrebetaling.
Institut for Akvatiske Ressourcer
Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for
Indhold. Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august Baggrund 2. 2 Metode 2
20. september 2018 Notat Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august 2018 Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1229564266 Version 1 Revision Udarbejdet af CAB Kontrolleret
Ajax 1. Deltagere: Alle. Banen: 20 X 40. Materialer: 4 kegler og en bold til hver
Ajax 1 Banen: 20 X 40 Øvelsen opstilles som pasnings Y, dog behøver der kun at være en kegle helt ude. Der spilles frem til midten, som ligger bolden af for første spiller, der nu spiller den helt ud.
Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker
Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige
Kantine take away Sund mad med hjem fra arbejdet
Kantine take away Sund mad med hjem fra arbejdet Personalegode og sundhedsfremme i ét Forord I en hverdag, hvor der skal være plads til både familie, fritid og arbejde, er en hjælpende hånd fra arbejdspladsen
Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00
KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen
1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11
Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R
FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER
FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.
Det er jeg også, siger Bill. Jeg er så sul-ten, at jeg kunne æde en ko, siger han.
Bill og Bob er to pen-ta-ce-ra-tops. Bill og Bob er på vej ind i en skov. De vil søge føde i den skov. Jeg er sul-ten, siger Bob. Det er jeg også, siger Bill. Jeg er så sul-ten, at jeg kunne æde en ko,
Øvelser i Begynderklassen.
Øvelser i Begynderklassen. 1 Her starter banen! Tidtagningen begynder, når dommeren kommanderer "Fremad". 2 Banen er slut - Tidtagningen stoppes 3* Højre sving. 90 skarp drejning til højre. Som ved normal
PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE
FARVEOPGAVER OG EKSPERIMENTER PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE Rød, gul og blå er de såkaldte primærfarver. En primærfarve er en farve, der ikke kan blandes af andre farver. Grøn, violet og orange kaldes
Rena regnes som en af de mest attraktive ørredog. kunstig indsø, som foruden ørred, stalling og helt også rummer en bestand af bl.a. gedde og aborre.
Rena regnes som en af de mest attraktive ørredog stallingelve i Norge. Landskabet medfører, at elvens løb er varieret således, at længere langsomtflydende partier snart afløses af hurtigstrømmende strækninger.
Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.
Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts
Strandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen,
KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS BØRN MED HØRETAB. BØRN MED HØRETAB Pia Thomsen, Associated Professor Ph D Associated Professor, Ph.D. Department of Language and Communication,
Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop
Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning
Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø
Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),
Træningsmanual. Pasningsøvelser: Kim-A pasningsøvelse. Øvelsebeskrivelse:
Træningsmanual Pasningsøvelser: Kim-A pasningsøvelse Se billedet Nr. 2 sætter i gang, spiller nr. 3 på fjerneste fod, som vender og spiller op på nr. 4 der lægger den af, imens kommer nr. 5 ned i banen
Kognitive metoder. depressive patienter. - til indlagte. Snedronningen H.C. Andersen Josefine Ottesen
Kognitive metoder - til indlagte depressive patienter. Snedronningen H.C. Andersen Josefine Ottesen Den kognitive depressionsmodel Opvækst vilkår Dannelse af dysfunktionelle skemata & basale antagelser
Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Kolding Triathlon Klub
Kolding Triathlon Klub Sæsonen 2015/16 Program Præsentation Trænings filosofi. Grundstenene. Aerob træning. Borgskala / pulszoner. Periodisering. Sæsonplanlægning. Uge skema. Svømning Cykling. Løb. Spørgsmål.
Vindmøllers indflydelse for sejlads, vind og kite surfing
Vindmøllers indflydelse for sejlads, vind og kite surfing Torben J. Larsen Den Gule hal Køge havn 29/8- Baggrund Vindmøllers skyggevirkning er velkendt men kompleks. Største betydning indtil nu er betydning
Brakvandssøer: struktur og funktion
Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk
Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav
Miljø og Teknik September 2012/TBC Acadra sag: 12/8204 Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Staten har med Vandplan 2010-2015,
Birkens børnehave. Afrapportering af de grønne spirer 2012.
Birkens børnehave Afrapportering af de grønne spirer 2012. Vores handleplan indeholder 4 temaer. 1) troldetema, 2) dyresamfund, 3) selvforsyning og 4) vind- og vejr, hvoraf troldetemaet er afrapporteret.
Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.
Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende
60.000 kr. 17 og 18 september. Billetsalg: Deltagerbeviset gælder som et gavekort på 150,- kr til Grejbiksen. Præmier for over
17 og 18 september Konkurrencestart fredag kl. 16 00 Indvejning på Langå Stadion slutter lørdag kl. 16 0 0 Præmieoverrækkelse fra kl. 16 1 5 Grill-menu i teltet ved indvejning fredag kl. 20-23 Billetsalg:
Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013
Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013 Undersøgelser i 2013 Utterslev Mose Øst Søen i Ryvangen Fæstningskanal Utterslev Mose Vest Kirkemosen Emdrup Sø Kildevældssøen
Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller
Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller fod Når du har fået fjernet gips eller bandage efter dit knoglebrud, skal du i gang med at træne din fod og dit ben. Formålet med træningen er at: forebygge
Kløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse
Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights
Markedsanalyse 4. oktober 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg Highlights Flertallet spiser pålæg
Snittegning og foto Side 2 af 7
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm
Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord
Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Distrikt 03, vandsystem 01-26 Plan nr. 35-2014 Af Jørgen Skole Mikkelsen og Morten Carøe Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,
Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.
Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået
Midtjyske Distrikt Distriktsturnering 2011
Midtjyske Distrikt Distriktsturnering 2011 Til ledere for junior, spejder og senior Ved årets distriktsturnering den -. april 2011 håber vi på en lige så stor tilslutning som sidste år. Dette lederbrev
Agria Hundeforsikring. Gælder fra 01.01.2016
Agria Hundeforsikring Gælder fra 01.01.2016 Agria skaber tryghed for dyr og mennesker Agria Dyreforsikring er et unikt forsikringsselskab, der har specialiseret sig i dyr. Siden 1890 har vi skabt tryghed
CONTENT MARKETING. video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside WEMAKEGRAPHICS
7VIGTIGE TRICKS TIL DIN CONTENT MARKETING video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside HVAD ER CONTENT MARKETING Content Marketing er markedsføring,
mosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter.
sjældne og fredede snylteplante stor gyvelkvæler, helt uden klorofyl og fotosyntese, ses nu og da. Især på arealerne nord for Tueholm Sø ses en smuk og afvekslende flora. En rig natur... Området omkring
HVORNÅR ER DET? Parvis, mindre grupper eller almene tidsudtryk. - 6 skilte Øget ordforråd og træning af - Tjekliste og eksempel på udtale.
HVORNÅR ER DET? LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE - Kort med ord for Et øget kendskab til og brug af tidsperioder, ugedage, ord fra vores kalender og måneders navne og Parvis, mindre grupper
Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel
Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes
Fiskebestanden i Gurre Sø
Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...
Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.
Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12
Patientinformation SMERTEDAGBOG. Velkommen til Middelfart Sygehus. Smertecenter Lillebælt. Middelfart Sygehus. - en del af Sygehus Lillebælt
Patientinformation SMERTEDAGBOG Velkommen til Middelfart Sygehus Smertecenter Lillebælt Middelfart Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt Indledning Denne smertedagbog er beregnet til at hjælpe dig og dine
BOOTCAMP KLAR TIL STRANDEN PÅ 30 DAGE
KLAR TIL STRANDEN PÅ 30 DAGE Er du klar til at hoppe i bikinien om en måned? Hvis ikke, så spring om bord på I FORMs supereffektive Sommer-Bootcamp. Med en fokuseret indsats kan du efter 30 dage erobre