Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS)

Transkript

1 Bilag 1 Fra Regional Erhvervsudviklingsstrategi (REUS) og Regional Udviklingsplan (RUP) til Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) Med strukturreformen fik Regionsrådet til opgave at gå i spidsen for udarbejdelse af den regionale udviklingsplan med vision, strategier og konkrete, fokuserede satsninger og initiativer til regionens ønskede udvikling. Samtidig blev Vækstforum etableret og det fik til opgave bl.a. at udarbejde en regional erhvervsstrategi. De to dokumenter fungerer i et tæt samspil og er gældende godt et år endnu indtil den regional vækst- og udviklingsstrategi er vedtaget i sommeren A Hvordan er det nuværende system med RUP og REUS A1 Den regionale udviklingsplan (RUP) Det er Regionsrådets opgave at gå i spidsen for at få udarbejdet den regionale udviklingsplan med vision, strategier og konkrete, fokuserede satsninger og initiativer til regionens ønskede udvikling. Planen er udviklet i tæt dialog med aktører og interessenter, så visionerne gennem et bredt ejerskab kan blive til virkelighed. Den regionale udviklingsplan skal på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter, udkantsområder samt for natur og miljø, herunder rekreative formål, erhverv, inkl. turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur. Planen skal også redegøre for forhold vedrørende infrastruktur, samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om planspørgsmål, samt de handlinger Regionsrådet vil foretage som opfølgning på udviklingsplanen. På erhvervsområdet baseres RUP på regionens erhvervsudviklingsstrategi, som udarbejdes i Vækstforum i henhold til Lov om erhvervsfremme og tager afsæt i de centrale vækstvilkår og i styrker og svagheder i regionens erhvervsstruktur. Side 1 af 10

2 Den regionale udviklingsplans formål er at være et redskab, der kan medvirke til at skabe gode rammevilkår for borgere og erhvervsliv og fremme regionens vækst og bæredygtige udvikling. Udviklingsplanen skal udtrykke visionen for den samlede fremtidige udvikling af regionen. De enkelte indsatsområder erhverv, beskæftigelse, bosætning, offentlig service, uddannelse, kultur, infrastruktur, natur og miljø understøtter og supplerer hinanden og er rammebetingelser for hinanden. De skal derfor tænkes sammen til en helhedsorienteret vision og indsats. RUP skal være et fælles nordjysk grundlag for udvikling og vækst, baseret på fakta og indgående analyser af regionen. Og selvom RUP som en del af planloven - indgår som et element i den samlede planlægning på landsplan og er underlagt en række nationale love og bestemmelser, er ambitionen, at udviklingsplanen i højere grad skal tydeliggøre muligheder end at fastlægge begrænsninger. RUP indeholder ikke elementer omkring arealanvendelse. Den regionale udviklingsplan 2012 for Nordjylland bygger på dels 3 bærende principper, dels 5 centrale indsatsområder, som er afgørende for planens succes. Det er: Bærende principper er Samarbejde Sammenhængskraft Koordinering Centrale indsatsområder er Det innovative Nordjylland Det kompetente Nordjylland Det forbundne Nordjylland Det attraktive Nordjylland Det grønne Nordjylland De fem indsatsområder adresserer både regionens generelle udfordringer og muligheder i relation til de tre megatrends og de mere specifikke, som kan iagttages omkring regionens udgangs- punkt for hvert indsatsområde. A2 Erhvervsudviklingsstrategien Ved gennemførelsen af kommunalreformen og med Lov om Erhvervsfremme besluttedes at erhvervsudvikling skulle foregå i nye former. Der oprettedes i hver region regionale vækstfora, som fik tre overordnede opgaver: Udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi. Overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Udvikle og afgive indstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter. Omdrejningspunktet for det regionale Vækstforum er således udarbejdelsen af en regional erhvervsudviklingsstrategi og en tilhørende handlingsplan (separat dokument), som danner udgangspunkt for efterfølgende formulering og stillingtagen til konkrete initiativer, som skal

3 realisere strategien. Således medfinansierer det nordjyske Regionsråd efter indstilling fra Vækstforum aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling inden for områderne: Innovation, videndeling og videnopbygning. Anvendelse af ny teknologi. Etablering og udvikling af nye virksomheder. Udvikling af menneskelige ressourcer og regionale kompetencer. Vækst og udvikling i turismeerhvervet. Udviklingsaktiviteter i yderområderne. Det nordjyske Vækstforums arbejde med en erhvervsudviklingsstrategi bygger dels på en videreførelse af det midlertidige Vækstforums formulerede strategi, dels på en nyudvikling af denne i tæt samarbejde med både statslige og regionale/lokale aktører. Målet er at formulere en langsigtet erhvervs-udviklingsstrategi, der kan fungere som ramme og dynamo for udviklingen i Nordjylland baseret på fælles ønsker og mål for regionen. Erhvervsudviklingsstrategien er på en og samme tid et selvstændigt dokument som dækker en række sektorer og institutioner og samtidig en del af den Regionale Udviklingsplan. Vækstforum vedtog i 2010 en revideret version for perioden af den regionale erhvervsudviklingsstrategi (REUS). Vækstforum har satset på tre indsatsområder, hvor Nordjylland har særlige styrkepositioner: Stærke erhvervssamarbejder, Regionale frontteknologier og virksomhedsrettet kompetenceudvikling: B Hvilke resultater er opnået? Nordjyllands økonomi klarer sig i dansk sammenhæng godt som det ses af nedenstående udvalgte indikatorer beskæftigelse, ungdomsuddannelse og virksomheders overlevelsesrate, innovation og ledighed. Side 3 af 10

4 2007 = indeks 100 B1 Overordnet udvikling i Nordjylland Beskæftigelsen i Nordjylland har stabiliseret sig på landsgennemsnittet. Den nordjyske beskæftigelse fik et voldsomt knæk under finanskrisen som de fleste andre regioner. Men modsat Sjælland og Syddanmark, hvor antallet af beskæftigede stadig er nedadgående, har beskæftigelsen i Nordjylland stabiliseret sig og har siden 2010 ligget ca. 6 pct. under niveauet i Beskæftigelse Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Nordjylland er i top med unge der gennemfører en ungdomsuddannelse. Nordjylland har siden 2007 ligget i top, hvad angår andelen af unge, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse kun overgået af Midtjylland. De nordjyske unge er med over 93 procent således meget tæt på at opfylde Regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. På trods af en fortsat stigning i andelen, der forventes at opnå en gymnasial uddannelse, er den samlede andel, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse faldet. Det skyldes, at andelen der forventes at opnå en erhvervsuddannelse, fortsat falder. 96% 94% 92% 90% % 88% 86% 84% 82% Gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Flere nye virksomheder i Nordjylland overlever, sammenlignet med resten af Danmark. Alle fem regioner har på baggrund af den økonomiske krise oplevet en nedgang i overlevelsesraten. Efter en stigning i 2010 er overlevelsesraten dog igen faldet i 2011 formentlig et udtryk for, at finanskrisen endnu ikke helt at have sluppet taget i de danske virksomheder. Til

5 trods for det er overlevelsesraten stadig størst i Nordjylland, hvor næsten 79 procent overlever det første år. 84 Overlevelsesrate % Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Ledigheden er nu kommet ned på landsgennemsnittet Mens beskæftigelsen siden 2010 har ligget på et nogenlunde stabilt niveau, er ledig-heden faldet ret markant. Ledighedsfaldet skyldes altså ikke flere beskæftigede, men snarere et fald i arbejdsstyrken. Men det ændrer ikke ved, at den nordjyske ledighed nu er på niveau med landsgennemsnittet efter mange år på et markant højere niveau % Ledige i pct. af arbejdsstyrken Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Innovation i Nordjylland har de senere år været i top I både 2010 og 2011 er Nordjylland den region med den højeste andel af innovative virksomheder. I målingen for 2011 ligger andelen af nordjyske innovative virksomheder på 47 pct. Selv om der er tale om et fald i forhold til 2010 ligger Nordjylland stadig et par procent point over Hovedstaden og ca. 5 procentpoint højere end de øvrige tre danske regioner på denne indikator. Som det også fremgår, har der for Nordjyllands vedkommende været betydelig fremgang hen over årene 2007 til 2011 fra at have den laveste andel innovative virksomheder i starten af perioden til at have den højeste andel i slutningen af perioden. Foreløbige tal for 2012 tyder dog på, at andelen er faldet for Nordjyllands vedkommende. Side 5 af 10

6 55 Andel innovative virksomheder % Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland B2 Vækst og jobskabelse EU strukturfonde har siden 2007 været en væsentlig andel af Vækstforums investeringer i det nordjyske erhvervsliv. Sammen med Region Nordjyllands regionale udviklingsmidler har strukturfondene gjort det muligt for Vækstforum at investere i alt knap 1,28 mia. kr. i målrettede initiativer i Nordjylland. Det er en omfangsrig og mærkbar indsats på følgende tre niveauer, som giver effekter for erhvervsudvikling og beskæftigelse på den korte og lange bane: Skaber partnerskab, f regionale samarbejdsaftaler og den årlige aftale med regeringen Sætter dagsorden, f gennem analyser og konferencer Skaber vækst og jobs, primært via støtte til udviklingsprojekter Eksterne evalueringer viser at der i perioden er skabt udvikling og vækst for hvad der svarer til nye arbejdspladser baseret nedenstående model der tager afsæt i udviklingen i 2985 virksomheder jobs Den registerbaserede model skønner at der er skabt jobs i nordjyske virksomheder i perioden jobs Et skøn for yderligere omkring virksomheder, som af forskellige grunde ikke indgår i den registerbaserede model giver samlet skabte nye jobs jobs Et udvidet skøn over 1) de forventede effekter på sigt, 2) effekten af restmidler og 3) effekten af ikke direkte virksomhedsrettede projekter bringer tallet op på omkring nye jobs for hele perioden

7 Medarbejdere i hele Nordjylland har været på kurser og efteruddannelse til gavn for både dem selv og deres arbejdsgivere. Således har 62 pct. af de beskæftigede og 53 pct. af de ledige opnået et højt kompetenceudbytte som følge af deres deltagelse i et socialfondsprojekt. 40 pct. (af de 53 %) af de ledige, der fik nye kompetencer, kunne anvende dem til at komme i beskæftigelse eller tættere på job som en direkte følge af deres projektdeltagelse. Antallet af deltagere i de enkelte forløb fremgår af nedenstående figur: Virksomheder som har opnået ny viden og kompetence via deltagelse i Vækstforumstøttede innovations- og udviklingsprojekter (EFRU) Personer som har gjort brug af den virksomhedsrettede rådgivning omkring udviklingsprojekter, særligt iværksætteri (EFRU) Personer som har opnået ny viden og kompetence via deltagelse i Vækstforumstøttede uddannelsesog kompetenceudviklingsprojekter (ESF) En væsentlig del ca. 30 % - af den samlede bevilling er givet til 10 store erhvervssatsninger. En af disse er projektet Flere Virksomheder i Vækst om rådgivning af virksomheder til yderligere vækst. Her viser effektmålinger, at projektet med en støtte på kr. pr. virksomhed har skabt 27 helt nye jobs i 35 undersøgte virksomheder eller 280 nye jobs for hele projektet. Klyngeudvikling er en anden meget omfattende satsning i den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Et godt eksempel på denne satsning er HUB NORTH, som er et netværk for nordjyske virksomheder, der enten direkte eller indirekte har relationer til vindmølleindustrien. Formålet med netværket er at synliggøre, forene, udvikle og styrke den nordjyske vindmølleindustri og netværket omfatter 150 virksomheder eller 80 % af alle virksomheder inden for området. Som eksempler på andre markante opfølgningstiltag, siden vedtagelsen af planen, kan bl.a. følgende nævnes: Tag fat. (En kampagne som motiver til mere innovation i Nordjyske Nordjysk Erhvervsliv og en konkurrence om at blive den mest innovative virksomhed i Nordjylland) Erhvervsuddannelser i Vækst. (Uddannelsesinitiativ med fokus på at øge rekruttering og fastholdelse samt øge antallet af praktikpladser i Nordjylland) Side 7 af 10

8 Isbryderordning for højtuddannede. (Initiativ for unge, ledige, højtuddannede til 12 måneders løntilskud eller støtte til start af egen virksomhed) B3 Trafik, infrastruktur og uddannelse Den regionale udviklingsplan har bl.a. været afsæt for det arbejde i trafikselskab, kommuner og region, som har skaffet flere passagerer i den nordjyske kollektive trafik. Som eksempler på andre markante opfølgningstiltag der er igangsat kan bl.a. nævnes Samtænkning på jernbane. (Aftale med Trafikministeriet om at Nordjyllands Trafikselskab driver store dele af den lokale togtrafik i Nordjylland). Også på uddannelsesområdet har udviklingsplanen været med til at rykke Nordjylland frem forrest i feltet, når det gælder ungdomsuddannelser. I 2007 havde 87% af en nordjysk ungdomsårgang mindst en ungdomsuddannelse mod 93% i Det bringer Nordjylland helt i front sammenlignet med de øvrige regioner, ligesom en stor praktikpladsindsats i samarbejde med de nordjyske erhvervsskoler har skaffet nye praktikpladser. Den regionale udviklingsplan har vist sin styrke ved at være en strategisk, politisk ramme for, at de mange aktører i regionen går sammen om en fælles vision med fælles mål og handlinger. Planen er netværksskabende og betyder, at regionale beslutninger i forhold til infrastruktur, erhverv, arbejdsmarked, udbud af uddannelser, klima m.v. ses i en sammenhæng. Den fælles nordjyske enighed i den regionale udviklingsplan bruges over for det nationale niveau, i forhold til især trafik og infrastruktur. Bl.a. prioriterede region og kommuner i enighed etableringen af en statsligt finansieret 3. Limfjordsforbindelse i en linjeføring over Egholm Disse resultater har været med til at bære Nordjylland relativt godt gennem en omfattende global krise, og samtidig forberedt regionen godt til den fremtidige vækst, som allerede er godt på vej. C Hvordan bliver det fremover? Den nye lov om erhvervsfremme og regional udvikling, der trådte i kraft 1. februar 2014, giver regionerne til opgave at udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi, beskrive udfordringer, sætte mål og opstille regionale løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Den nye strategi samler den regionale erhvervsudviklingsstrategi og den regionale udviklingsplan i én fælles slagkraftig og synlig strategi. Der er f.eks. lagt op til at styrke sammenhængen mellem erhvervsudvikling, beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen, infrastruktur, klima og miljø samt byer og yderområder. Vækst- og udviklingsstrategien giver endvidere mulighed for at styrke partnerskabet mellem region og kommuner, erhvervsliv, uddannelses- og vidensinstitutioner samt øvrige regionale aktører. Vækst- og udviklingsstrategien udarbejdes i et samarbejde mellem regionsråd og regionale vækstfora. Det forudsætter fortsat dialog og tæt samarbejde med kommunerne, erhvervslivet og organisationer. En samlet strategi kan herved skabe et større ejerskab til den samlede indsats for regional udvikling, herunder omstilling til væksterhverv og udvikling af attraktive regionale levevilkår.

9 Den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal: Redegøre for den fremtidige udvikling for regionen Adresserere de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudvikling, turisme, uddannelse, beskæftigelse, udvikling i byerne landdistrikterne og yderområderne, natur og miljø, rekreative formål, kultur og samarbejde med tilgrænsende lande Kan endvidere adressere grøn omstilling, større byers betydning for væksten, klimatilpasning, kollektiv trafik mv. Redegør for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien Sammenhæng til kommunernes planlægning. De første regionale vækst- og udviklingsstrategier skal udarbejdes af de nytiltrådte regionsråd, der indleder deres valgperiode i Der forestår derfor en intensiv proces frem til sommeren 2015 hvor REVUS vedtager i Regionsrådet. D Organisering - skitse Kontaktudvalget Regionsrådet Vækstforum Administrativ styregruppe Eksisterende fora Ad hoc grupper Side 9 af 10

10 E REVUS skitse til tidsplan (Layout revideres) Tids- og aktivitetsplan, ny Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 Politisk behandling Udvalget for Vækst, innovation og kompetence behandler tids- og aktivitetsplan Regionsråd behandler tids- og aktivitetsplan Seminar i Vækstforum om de vækst- og erhvervsrettede dele af REVUS 14-maj Kontaktudvalget behandler tids- og aktivitetsplan 26-mar Fællesmøde mellem Vækstforum og Regionsråd om REVUS 24-sep Vækstforum afleverer indspil til Regionsråd om de vækst- og erhvervsrettede dele Regionsråd iværksætter eksterne drøftelser og konsultationer om hele REVUS Udvalget behandler udkast til ny REVUS Kontaktudvalget behandler udkast til ny REVUS Kontaktudvalget behandler udkast til beskrivelse af "arbejdsfælleskab" 11-jun Regionsråd iværksætter offentlig høring af udkast til REVUS Kontaktudvalget behandler endeligt udkast til ny REVUS Udvalget indstilller endelig udkast til ny REVUS til RR Regionsråd vedtager ny REVUS Vækstforum vedtager en ny handlingsplan baseret på REVUS Administrativ behandling Administrativ styregruppe nedsættes Adminstrativ styregruppe, møder Aktiviteter og analyser Indledende dialog med interessenter (nov 2013 til marts 2014) afsluttes Notat, dialogrunde, udarbejdet Et antal private virksomheder interviewet om egne udfordringer Analyse af Nordjyllands udgangspunkt afsluttet Analyse af nordjyske udfordringer og muligheder afsluttet Administrationen iværksætter eksterne drøftelser om hele REVUS Borgertopmøde eller lignende om REVUS Indspil til Kontaktudvalget om nyt "arbejdsfællesskab" afleveret