Teknisk notat. : Camilla Bjerg Pedersen 1 OMRÅDEKLASSIFICERING

Transkript

1 Teknisk notat Granskoven Glostrup Danmark T F Områdeklassificering i Frederikssund Kommune. Kriterier for inddragelse og undtagelse fra områdeklassificeringen i Frederikssund Kommune. 19. november 2007 Projekt: Udarbejdet Kontrolleret Godkendt : Camilla Bjerg Pedersen : Jacob Steffensen : Jacob Steffensen 1 OMRÅDEKLASSIFICERING Områdeklassificering er beskrevet i 50 a i lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007 af lov om forurenet jord. Med lovændringen bliver byzone, jf. planlovens 34, klassificeret som område, der som udgangspunkt er lettere forurenet /1/. Gennem udarbejdelse af kommunale regulativer, jf. 50 a, stk. 2 og 3, kan de klassificerede områder henholdsvis reduceres inden for byzonen og udvides uden for byzonen. Kommunen kan således justere størrelsen af de områder, der er omfattet af regler for anmeldepligt for flytning af jord, så de svarer til de områder, hvor der efter den foreliggende viden er en lettere jordforurening. De klassificerede områder er administrative geografiske enheder. Inden for disse arealer er der anmeldepligt for flytning af jord jf. 50 i lov om forurenet jord. Områdeklassificeringen fordrer ikke et detaljeret kendskab til faktiske forureningsforhold og sigter ikke mod at udpege enkeltejendomme som forurenede. /2/ Hensigten med områdeklassificeringen er at udpege og klassificere de lettere forurenede områder herunder at undgå, at lettere forurenet jord utilsigtet bliver kørt bort til deponering eller genanvendelse på uforurenede arealer. Ligeledes betyder områdeklassificeringen, at kommunen får mulighed for at målrette generel rådgivning om at bo og opholde sig på lettere forurenet jord. Endelig gør områdeklassificeringen det enklere for grundejere, entreprenører og myndigheder at administrere flytning af overskudsjord fra byggearbejder i byområderne /2/.

2 Side 2 2 OMRÅDEKLASSIFICERINGSTEAM I FREDERIKSSUND KOMMUNE Grontmij Carlbro udfører efter aftale med Frederikssund Kommune, Sektionen for Natur og Miljø, rådgivningsassistance i forbindelse med udarbejdelse af regulativ vedr. nuanceret områdeklassificering i Frederikssund Kommune. I den forbindelse er der oprettet et områdeklassificeringsteam, som består af: - Camilla Blankholm Lophaven, Frederikssund Kommune - Kirsten Bech-Jacobsen, Frederikssund Kommune - Jurjen de Boer, Frederikssund Kommune - Jacob Steffensen, Grontmij Carlbro - Camilla Bjerg Pedersen, Grontmij Carlbro På møde d. 9. november 2007 opstillede teamet de kriterier, som kommunen vil benytte i forbindelse med inddragelse og undtagelse fra områdeklassificeringen. Opstilling af kriterier til brug ved inddragelse og undtagelse fra områdeklassificeringen tager udgangspunkt i Vejledning om områdeklassificering /2/. Kriterierne er opstillet i afsnit LETTERE FORURENET JORD I er der vedtaget flere ændringer i jordforureningsloven. En af ændringerne er bl.a., at kortlægningskriteriet for forurenet jord hæves, så lettere forurenet jord ikke længere skal kortlægges. I stedet skal der, som tidligere omtalt, ske en områdeklassificering af lettere forurenede større sammenhængende områder. Begrebet lettere forurenet jord defineres i Miljøministeriets bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord, nr af 14. december Af bekendtgørelsen fremgår det, hvilke stoffer og hvilke koncentrationsintervaller af disse stoffer, der afgør, hvorvidt jorden skal betegnes som lettere forurenet. De stoffer og koncentrationsniveauer, som kendetegner lettere forurenet jord, er typisk et resultat af såkaldt diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som typisk stammer fra flere forureningskilder. Lettere forurening kan dog også være et resultat af forurening fra punktkilder, hvor spild eller lækage har ført til forurening i lave koncentrationer. Endelig ses lettere forurenet jord i fyldjord, som er samlet fra forskellige områder, hvor der har været mindre forurenende aktiviteter. Grunde med kraftigere jordforurening skal stadig kortlægges. Grundene kan være blevet kraftigere forurenet, hvis der tidligere har ligget fx en losseplads, en benzintank eller et renseri på grunden. Der vil i så fald være tale om en punktkildeforurening. Det er Region Hovedstaden, der kortlægger forurenede grunde i Frederikssund Kommune.

3 Side 3 4 DEFINITION PÅ ET OMRÅDE I RELATION TIL OMRÅDEKLASSIFICE- RING Områdeklassificeringen opererer alene med større sammenhængende områder. Som udgangspunkt menes områder større end ca. 20 hektar /2/. Men såfremt det vurderes at være mere hensigtsmæssigt med et mindre område, har områdeklassificeringsteamet for Frederikssund Kommune aftalt, at der kan afviges fra de ca. 20 hektar. Et område skal være sammenhængende og bør så vidt muligt adskille sig fra omgivelserne i kraft af bebyggelsestype og alder, topografi m.v. I forbindelse med inddragelse af et område i områdeklassificeringen kan et sammenhængende område også tage udgangspunkt i en synlig tilknytning til en kilde som f.eks. en forurenende virksomhed eller en trafikeret vej /2/. Det er ikke intentionen, at eksempelvis enkeltstående opfyldninger af mindre mergelgrave eller mindre klynger af ejendomme uden for byzonen skal indgå i selve områdeklassificeringen /2/. Disse registreres på andens vis i forbindelse med konstatering af lettere forurening. 5 KRITERIER FOR UNDTAGELSE FRA OMRÅDEKLASSIFICERINGEN 5.1 Alder Udstykket og bebygget senere end ca Undersøgelser af diffus forurening har vist, at bydele etableret før ca kan forventes at være lettere forurenet. Ejendomme etableret efter ca.1940 er typisk ikke berørt af lettere forurenet jord /3/. Dette gælder selvsagt ikke, hvis der i områder etableret efter ca har været andre kilder til forurening, som f.eks. industri, stærkt befærdede veje eller at der er foretaget terrænregulering ved tilkørsel af lettere forurenet jord. 5.2 Forureningsoplysninger Der må ikke foreligge konkrete oplysninger, som peger på generel forekomst af lettere forurening i området. Enkeltstående punktkildeforureninger kan ikke bruges som udtryk for, at et område som sådan generelt er lettere forurenet. Enkelte prøver udtaget i forbindelse med punktkildeundersøgelser (kortlægningsundersøgelser m.m.) kan dog give indikationer om det generelle forureningsniveau i området. Dette gælder især rene prøver. 5.3 Anvendte brændsler Forekomsten af lettere forurening vil forventeligt være afhængig af brændselstyper og opvarmningsformer, der har været anvendt i det pågældende område. Fjernvarme og naturgas Det kan forventes, at kvarterer, som på udstykningstidspunktet har været forsynet med en central energiforsyning i form af fjernvarme eller naturgas, vil have en lav risiko.

4 Side Trafikanlæg Oliefyr I kvarterer, hvor opvarmningen typisk foretages ved afbrænding af fyringsolie i decentrale oliefyr, må det forventes, at der er en lav risiko for forurening af jorden som følge af diffus forureningsspredning via røgafkast. Dette forhold er typisk gældende for de store parcelhuskvarterer, der er udstykket i 60 erne og 70 erne, hvor opvarmningen er foretaget ved individuelle oliefyr. Brændeovne Afbrænding af træ i brændeovne og brændefyr til brug for opvarmning af boligen er blevet væsentligt mere udbredt siden midten af 1990 erne, hvilket har medført øget forurening med partikler /4/ og bidraget til den diffuse jordforurening /5/ Kul og koks Røgemissioner fra boligopvarmning med tørv, koks, kul og træ har ført til nedfald i nærmiljøet af sod og aske med indhold af tjærestoffer (PAHforbindelser) /2/. Kommunens energihistorie fastlægges, og såfremt det er muligt fastlægges evt. årstal. Ingen større trafikanlæg i området. Den lokale infrastruktur (liniekilder), såsom veje og jernbaner, kan have bidraget til den diffuse jordforurening, og belastningen vil ofte være afhængig af historiske detaljer, som f.eks. årstal for anlægsarbejde, trafiktal samt placering af hastighedsbegrænsende foranstaltninger (hastighedsgrænser, lysregulering og vejkryds) /6/. Som kriterium for en høj trafikbelastning kan eksempelvis anvendes støjbekendtsgørelsens bestemmelser om kortlægning af større veje udenfor byområder /7/. 5.5 Anvendelseshistorie Området bør have en ensartet anvendelseshistorie. Eksempelvis kan dette udgøres af en parcelhusbebyggelse med et veldefineret årstal for udstykning. 5.6 Intensitet i anvendelsen Bebyggelsesprocent mindre end ca. 20. Forekomsten af lettere forurenet jord vil afhænge af, med hvilken intensitet det pågældende område har været anvendt. I byområder med spredt bebyggelse vil risikoen for, at jorden er lettere forurenet være mindre end i områder med tæt bebyggelse /2/. Dette kriterium kan være vanskeligt at operere efter, og forventes ikke anvendt i Frederikssund Kommune.

5 Side 5 6 KRITERIER FOR INDDRAGELSE I OMRÅDEKLASSIFICERINGEN 6.1 Industri Der er eller har været større virksomheder, som erfaringsmæssigt forurener med støv eller røggas indeholdende lavmobile stoffer. Jordforurening fra industrien betragtes normalt som punktforurening. Punktkildernes bidrag til diffus jordforurening opstår typisk som følge af luftbåren forurening fra industriens emission til luften. Men også spild, henlæggelser og deponering må antages at bidrage til den diffuse jordforurening. Generelt kan det antages, at industrier etableret før vedtagelsen af Miljøbeskyttelsesloven i 1973 bidrager i højere grad end nyere industrier til den diffuse jordforurening i byområder /6/. 6.2 Opfyldningsområder Opfyldningsområder, som ikke indgår i regionens forureningskortlægning. Opfyldningsområder kan f.eks. omfatte opfyldte råstofgrave, markarealer samt vådområder indvundet ved opfyldning. Erfaringsmæssigt må det påregnes, at disse områder kan være opfyldt med lettere forurenet jord /2/. Opfyldningsområder som ikke indgår i Regionens forureningskortlægning inddrages i områdeklassificeringen, med mindre der foreligger oplysninger, som dokumenterer eller sandsynliggør, at der alene er anvendt rene materialer ved opfyldningen. 6.3 Forureningsoplysninger 6.4 Trafikanlæg Områder med lettere forurenet jord (lavmobile stoffer) skal være dokumenteret eller sandsynliggjort. Enkeltstående punktkildeforureninger kan ikke bruges som udtryk for, at et område som sådan generelt er lettere forurenet. Enkelte prøver udtaget i forbindelse med punktkildeundersøgelser (kortlægningsundersøgelser m.m.) kan dog give indikationer om det generelle forureningsniveau i området. Dette gælder især rene prøver. Større trafikanlæg i området. Den lokale infrastruktur (liniekilder), såsom veje og jernbaner, kan have bidraget til den diffuse jordforurening, og belastningen vil ofte være afhængig af historiske detaljer, som f.eks. årstal for anlægsarbejde, trafiktal samt placering af hastighedsbegrænsende foranstaltninger (hastighedsgrænser, lysregulering og vejkryds) /6/. For inddragelse af områder langs vejanlæg kan anvendes: Området ligger mindre end 5-10 meter fra selve vejbanen og er en større vej uden for byområdet /1/. Det skal dog bemærkes, at spredning af forurening fra trafikken er afhængig af mange faktorer (vind, terrænforhold osv.), og det er derfor ikke muligt at angive en entydig sammenhæng mellem trafikbelastning og jordforurening /1/.

6 Side 6 7 SAMLET OVERSIGT OVER KRITERIER FOR UNDTAGELSE OG IND- DRAGELSE I OMRÅDEKLASSIFICERINGEN I FREDERIKSSUND KOM- MUNE Tabel 7.1 Kriterier for undtagelse fra områdeklassificeringen i Frederikssund Kommune. Vejledende kriterium for undtagelse fra Viden om områdeklassificeringen Alder Udstykket og bebygget senere end ca Forureningsoplysninger Anvendte brændsler Trafikanlæg Anvendelseshistorie Ingen oplysninger om lettere forurening i området, eller alene forurening med veldefineret kilde og udbredelse. Forsynet med central energi- eller varmeforsyning i form af gas eller fjernvarme, eller opvarmning med fyringsolie via decentrale oliefyr. Ingen større trafikanlæg i området. Området bør have en ensartet anvendelseshistorie. Tabel 7.2 Kriterier for inddragelse i områdeklassificeringen i Frederikssund Kommune. Vejledende kriterium for inddragelse Viden om i områdeklassificeringen Industri Der er eller har været større virksomheder, som erfaringsmæssigt forurener med støv eller røggas indeholdende lavmobile stoffer. Opfyldningsområder Forureningsoplysninger Trafikanlæg Området indgår ikke i regionens forureningskortlægning. Lettere forurening med lavmobile stoffer er dokumenter eller sandsynliggjort. Større trafikanlæg i området. 8 REFERENCER /1/ Miljøministeriet: Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord. BEK nr af 14/12/2006. /2/ Miljøministeriet: Vejledning om områdeklassificering. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 3, /3/ Miljøstyrelsen: Diffus jordforurening og kulturlag. Delrapport 2. Miljø projekt nr. 912, /4/ Danmarks Miljøundersøgelser: Brugen af brændeovne. +Miljøsociologi/Livsstil+og+miljø+SYS/Brugen+af+brændeovne+SYS.htm 7. november /5/ Miljøstyrelsen: Kilder til jordforurening med tjære, herunder benz(a)pyren i Danmark. Miljøprojekt nr. 728, /6/ Miljøstyrelsen: Kortlægning af diffus jordforurening i byområder. Del

7 Side 7 rapport 1. Miljøprojekt nr. 663, /7/ Miljøstyrelsen: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner. BEK nr. 717 af 13. juni 2006.