Baggrundsnotat for områdeklassificering i Vordingborg Kommune

Transkript

1 Baggrundsnotat for områdeklassificering i Vordingborg Kommune

2 Baggrundsnotet for områdeklassificering i Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Jeanet Severin, Torsten Tejlgaard Jensen, Benja Johansen samt Skude & Jacobsen A/S. Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Tlf

3 Baggrundsnotat for områdeklassificering i Vordingborg Kommune 1 Forord Baggrund Fremgangsmåde Bebyggelsens alder Trafikanlæg Fyldområder Lokalplanstatus Virksomheder Branchens forureningspotentiale som følge af energiforbrug Branchens forureningspotentiale som følge af aktiviteten Vurdering af spredningsradius Kortlagte ejendomme Jordflytninger Fortolkninger / principielle beslutninger Områdestørrelse Veje Jernbaner Nedlagte veje Landsbyer Opvarmningskilder Hørings- & beslutningsproces Resultater Rådgivning af beboere i områdeklassificerede områder Erklæring om forureningstilstand Fremtidens områdeklassificering Bilag

4 1 Forord Områdeklassificeringen definerer hvilke arealer i kommunen, der som udgangspunkt kan være lettere forurenede. Hovedreglen er, at hele byzonen er områdeklassificeret. Kommunen har mulighed for at udtage områder af byzonen på baggrund af konkret viden. Ligeledes kan områder i landzonen inddrages hvis konkret viden giver begrundelse herfor. Områdeklassificering sker med hjemmel i bekendtgørelse af jordforureningsloven, bek. nr af 4. december 2009, 50a. Områdeklassificeringen betyder, at: Jordflytning fra klassificerede områder skal anmeldes til kommunen Kommunen skal rådgive borgerne i de klassificerede områder om at bo på lettere forurenet jord. Vordingborg Kommune har gennemført en revision af områdeklassificering for alle arealer i kommunen. Som udgangspunkt er alle byzoner samt andre byområder i kommunen blevet vurderet. En del af byzoneområderne er blevet undtaget fra områdeklassificering, da der ikke er baggrund for at antage, at disse arealer er lettere forurenet. Endvidere er visse områder udenfor byzonerne blevet inddraget i klassificeringen, da der her har været grund til at formode, at områderne kan være lettere forurenet. Der er foretaget screening i BBR- registret for byggeår 1940 eller tidligere for ejendomme. Bebyggelsens alder, herunder evt. tidligere bebyggelser på ejendommene er tillige vurderet ud fra historiske kort. Der er fundet 535 fyldområder i byzonen eller i nær tilknytning til denne, svarende til 300 ha i Vordingborg Kommune. Der er foretaget vurdering af 708 igangværende eller tidligere tilsynspligtige virksomheder samt af 206 lokaliteter, som er V1 eller V2 kortlagt efter jordforureningsloven. På 285 af virksomhederne findes der oplysninger om kortlægninger på vidensniveau 1 og 2 efter jordforureningsloven. Desuden er kommunens foreliggende oplysninger om tidligere jordflytninger blevet gennemgået. Oplysninger fra 37 jordflytningssager indgår i vurderingerne. På baggrund af ovenstående, er det vurderet, at: 37 byzoneområder, svarende til ca ha skal forblive områdeklassificerede, 44 byzoneområder, svarende til ca ha skal undtages fra områdeklassificeringen. 24 landzoneområder, svarende til ca. 237 ha skal inddrages i områdeklassificeringen. 4

5 I nedenstående tabel 1 fremgår det hvilke byer der er vurderet og hvorvidt der er bibeholdt, udtaget eller inddraget områder. Tabel 1: Vurderede byområder. Byer vurderet Skønnet bystørrelse (ha) Byzone Del af eller hele byzonen er bibeholdt områdeklassificeret Del af byzone udtaget Inddraget fra landzone Hele eller dele er områdeklassificeret Vordingborg 647 Stege 286 Præstø 258 Ørslev 207 Nyråd 186 Masnedø 133 Neder Vindinge 129 Stensved 109 Køng 107 Mern 92 Lendemarke 88 St. Damme/Askeby 75 Bogø By 62 Kalvehave 62 Lundby 59 Bårse 52 Gl. Kalvehave 52 Borre 44 Klintholm Havn 37 Damsholte 28 Viemose 29 ( ) ( ) Allerslev 33 Gl. Lundby 24 Skibinge 19 Ammendrup 10 Nyord 10 Hårbølle Havn 6 Bøgsvig Strand 74 Langebæk 25 Hårbølle By 17 Sandvig 16 Udby, Møn 16 Klarskov 15 Magleby 15 Hjertebjerg 13 Udby, Sjælland 12 Lundegårde 12 Stavreby 12 Vollerup 12 Balle 11 Jungshoved By 6 5

6 2 Baggrund I det seneste år er man blevet klar over, at jorden inde i byerne generelt er diffust forurenet som følge af påvirkning fra diffuse kilder, altså mange forskellige kilder i omgivelserne, f.eks. trafik, industrier m.v. Den diffuse forurening har været årsag til lettere forurening af overfladejorden. Lettere forurenet jord Begrebet lettere forurenet jord defineres i Miljøministeriets bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord som jord, der er forurenet med lavmobile stoffer (tungmetaller, tjæreforbindelser (PAH) og tungere oliekomponenter) i en koncentration mellem jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet. Lettere forurenet jord er typisk forårsaget af længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som ofte stammer fra flere forureningskilder. De lettere forurenede områder er typisk ældre byområder samt områder, der er påvirket af mange års høj trafikbelastning og industriel aktivitet. Bilag 3 er et uddrag af Miljøstyrelsens Vejledning om Områdeklassificering, hvor der redegøres for kilderne for diffus forurening. Siden 2000 har Miljøstyrelsen haft forskellige udredningsarbejder i gang for at finde en metode til, hvordan man enkelt kunne kortlægge denne diffuse jordforurening. Den manglende kortlægning af den diffuse forurening har betydet, at der er sket mange ukontrollerede jordflytninger, og samtidig ved mange indbyggere i byerne ikke, at de bor på en lettere forurenet grund, sådan at de kunne tage forholdsregler imod sundhedsrisikoen ved dette. I erkendelse af, at det ville blive en alt for omfattende opgave at skulle undersøge samtlige grunde i alle byer, hvorefter der anslået skulle kortlægges ejendomme i Danmark, blev 50a om områdeklassificering indføjet i jordforureningsloven ved lovændring nr. 507 af 7. juni Bilag 2 er et uddrag af jordforureningsloven, og indeholder de paragraffer, som er relevante i forbindelse med områdeklassificering. Områdeklassificeringen medfører udpegning af hele bydele eller kvarterer, som forventes at være lettere forurenede. Områdeklassificeringen fordrer ikke et detaljeret kendskab til faktiske forureningsforhold og sigter ikke mod at udpege enkeltejendomme som forurenede. Områdeklassificeringen indgår sammen med regionernes fortsatte kortlægning i en samlet regulering af jordforureningsområdet. Områdeklassificeringen definerer hvilke arealer i kommunen, der som udgangspunkt kan være lettere forurenede. Hovedreglen er, at hele byzonen er områdeklassificeret. Ifølge jordforureningslovens 50a stk. 2 skal kommunerne undtage områder fra klassificeringen, hvis kommunen har en viden om, at pågældende områder ikke kan antages at være lettere forurenede. Tilsvarende skal kommunerne inddrage områder udenfor byzonerne, hvis 6

7 kommunen har en viden om, at områderne må antages at være lettere forurenede. Dette er hjemlet i jordforureningslovens 50a stk.3 (bilag 3). Hensigten med at udpege og klassificere de lettere forurenede områder er at undgå, at lettere forurenet jord utilsigtet bliver kørt bort til deponering eller genanvendelse på uforurenede arealer. Styring af jord fra områdeklassificerede områder er hjemlet i jordforureningslovens 50a og i jordflytningsbekendtgørelsen. at myndighederne får mulighed for at målrette generel rådgivning om at bo og opholde sig på lettere forurenet jord. Kommunernes rådgivningspligt er hjemlet i jordforureningslovens 72a. at gøre det enklere for grundejere, entreprenører og myndigheder at administrere flytning af overskudsjord fra byggearbejder i byområderne. 3 Fremgangsmåde Områdeklassificering i Vordingborg Kommune er gennemført efter principperne i Miljøstyrelsens vejledning om områdeklassificering fra juli For samtlige byzoneområder i kommunen er det vurderet, hvilke områder indenfor byzonen, der kan undtages fra områdeklassificeringen. Ligeledes er det for hele kommunen vurderet, om der skulle være begrundelse for at inddrage områder udenfor byzoner i områdeklassificeringen. Vejledning i områdeklassificering indeholder retningslinjer, hvoraf nogle har forskellige fortolkningsmuligheder indbygget. En del af problemstillingerne har tidligere været drøftet med Miljøstyrelsen. Resultatet af fortolkninger vedrørende nogle helt generelle problemstillinger er anført i oversigtsform i afsnit 4. Disse er anvendt som en generel betragtning før specifik vurdering af områderne. Følgende parametre har indgået i den specifikke vurdering af det enkelte område: 3.1 Bebyggelsens alder 3.2 Trafikanlæg 3.3 Tilstedeværelse af fyldområder 3.4 Lokalplanstatus 3.5 Tilstedeværelse af erhvervsvirksomheder 3.6 Tilstedeværelse af kortlagte ejendomme 3.7 Jordflytninger fra området 7

8 Processen: Arbejdet er foregået i 3 trin: 1. Alle områder indenfor eksisterende byzoner samt byområder over 20 ha, der ikke ligger inden for eksisterende byzone er i første omgang vurderet i forhold til parameter 3.1 og 3.3. Herved er opstået de umiddelbart klassificerbare områder. 2. Derefter er områderne vurderet jf. parametrene Efter vurderingen er grænserne for de enkelte områder indenfor byzonerne blevet rettet til, og der er lavet et udkast til klassificering. 3. Områderne er derefter gennemgået på et temamøde med deltagelse af kommunens sagsbehandlere med lokalkendskab. På mødet blev områderne vurderet i forhold til parameter 3.2. Temamødet har resulteret i ændringer i områderne på baggrund af lokale forhold. For ethvert område er der udarbejdet et notat, som indeholder en argumentation for, hvorfor området skal eller ikke skal områdeklassificeres. Argumentationen er bygget op via en systematisk gennemgang af ovennævnte parametre. Navngivning: De vurderede områder er navngivet med en klassificeringsbetegnelse, O, U eller I, efterfulgt af en nummerering. Efter dette er angivet et postnummer og et stednavn, således at hvert enkelt område er entydigt, hvor f.eks. O1_4720_Bårse betyder Områdeklassificeret område 1 i Bårse i postnummer U1_4720_Bårse betyder Undtaget område 1 i Bårse i postnummer I1_4720_Bårse betyder Inddraget område 1 i Bårse i postnummer Dokumentationsarkene for alle de vurderede områder udgør bilagssamlingen til det regulativ om områdeklassificeringen, som kommunen sender i offentlig høring i løbet af I Bilag 1 findes en oversigt over alle områderne. I det følgende beskrives for ovennævnte parametre, hvordan dataindsamling - og håndtering er foregået, ligesom der redegøres for hver parameters rolle i forbindelse med områdeklassificeringen. 8

9 3.1 Bebyggelsens alder Mange undersøgelser viser, at blyindholdet i jorden i byområder er væsentligt højere end baggrundsniveauet i uforurenede landområder. Medianværdierne er højest i de ældste boligområder, mens medianværdierne kun sjældent overskrider jordkvalitetskriteriet i boligområder, som er opført senere end ca I yngre boligområder vil blyindholdet typisk være størst i de øverste jordlag, mens blyindholdet i ældre boligområder ofte vil være fordelt i hele fyldlagets dybde. I ældre byområder træffes foruden bly, også forhøjet indhold af tungmetallerne cadmium, kobber og zink, tungere oliekomponenter samt tjæreforbindelserne benz(a)pyren og total-pah. Forureningskilderne her vurderes at være opvarmningsformen med kul, koks og tørv som energikilde, trafikbelastningen, vejmaterialet og tilstedeværelse af fyldjord (bilag 3). Vejledningen konkluderer, at der er stor sandsynlighed for, at jorden er diffust forurenet i et niveau, som svarer til lettere forurenet jord i ældre boligområder, som er relativt tæt bebygget med bygninger fra før Ved områdeklassificeringen i Vordingborg Kommune er identifikation af den ældre bymæssige bebyggelse foretaget ved udtræk af BBR-oplysninger om ejendommenes byggeår, idet der er foretaget en søgning på bygninger med opførelsesår tidligere end Søgningen i BBR har resulteret i en sværm af punkter, som typisk er relativt velafgrænset i byernes kerne og gradvist udtyndes i byernes randområder. Der har på basis af BBR-søgningen kunnet udpeges hele og sammenhængende områder af den nuværende byzone, hvor bebyggelsen med sikkerhed kan tidsfæstes som værende ældre end Disse områder er som udgangspunkt indeholdt i områdeklassificeringen uden anden argumentation. Resultatet af søgningen er dog behæftet med usikkerhed. Bygningernes opførelsesår kan ikke uden videre tages som udtryk for det tidspunkt, hvor ejendommen blev inddraget i den bymæssige bebyggelse, og de først opførte bygninger kan være nedrevet og udtaget af registret, sådan at det ser ud, som om byggeriet er af nyere dato. BBR oplysningerne kan også være behæftet med fejl og unøjagtigheder i sine registreringer, bl.a. fordi data i BBR-registret i en vis udstrækning bygger på oplysninger fra ejeren. BBR analysen gav imidlertid et hurtigt, velafgrænset mønster af den gamle bykerne, som det var nemt at arbejde videre med. Efter BBR analysen er de fremkomne ældre byområder blevet sammenholdt med historiske kort, målebordsblade og samt gamle 4 cm kort m.m. 3.2 Trafikanlæg Undersøgelser viser, at veje kan bidrage til diffus belastning af omgivelserne (som såkaldte liniekilder). Forureningen stammer fra trafikken (udstødning og dækslid) eller fra vejmaterialet (tjære). Forurening ses typisk i de nærmeste meter fra kanten af en vej. Man kunne så forestille sig, at der skulle foretages områdeklassificering af alle arealer ved siden af alle ældre veje i hele Danmark. Miljøstyrelsen har imidlertid den holdning, at diffus forurening fra veje ikke skal områdeklassificeres i landzonerne. Kun hvis vejen ligger i byzonen, kan vejens 9

10 tilstedeværelse anvendes som yderligere et argument for at bibeholde et område inde i områdeklassificering. Hvad angår jernbaner, foreligger der ingen undersøgelser af, om den diffuse forurening langs jernbaner eller jernbanestationer, har givet anledning til forekomst af lettere forurenet jord, og det er vurderet, at der derfor ikke vil være belæg for at områdeklassificere langs jernbanelinjer, såfremt disse er den eneste kilde. Kun hvis jernbaneområdet ligger i byzonen, kan tilstedeværelse anvendes som yderligere et argument for at bibeholde et område inde i områdeklassificering. 3.3 Fyldområder Overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder er tidligere blevet anvendt til opfyldning af råstofgrave, vandhuller, moser, lavninger, havneområder m.m. Overskudsjorden anvendes fortsat til opfyldning i forbindelse med terrænregulering, udbygning af havnearealer og lignende. Den tilførte jord kan meget ofte være forurenet med tungmetaller og tjæreforbindelser, men kan også indeholde andre forurenende stoffer som f.eks. højtkogende kulbrinter. Herudover vil overskudsjord fra byggearbejder ofte indeholde bygningsaffald, opbrudte asfaltbelægninger, slagger mv. Fyldjord betragtes derfor som diffust forurenet jord, medmindre det kan godtgøres, at opfyldningen er lavet af rene materialer, f.eks. jord, grus eller sand fra råstofgrave. De opfyldte områder er identificeret ved sammenligning af højdekurver fra de gamle målebordsblade med de landsdækkende højdekurver fra Kort- og Matrikelstyrelsen (Top10.dk). Opfyldningerne betragtes som muligt lettere forurenet. Der er ikke taget stilling til, om opfyldet kan være uforurenet; ej heller om der ligger lettere forurenet jord i overfladen eller der muligvis er tilført ren muld over et fyldlag. Alle opfyldte huller er identificeret, uden nogen bagatelgrænse for størrelsen, idet det er vurderet, at forekomsten af et lille fyldområde kan være lige så væsentlig som et stort. Usikkerheden i bestemmelsen af fyldområderne gør at data skal behandles med forsigtighed. 3.4 Lokalplanstatus En lokalplan angiver et areals planlagte anvendelse, f.eks. industri, boligformål eller andet. Der skal laves ny lokalplan ved enhver inddragelse af et område i byzone. For hvert af de vurderede områder er det derfor angivet, hvilke lokalplaner, der har været gældende for området. For lokalplaner, der udlægger et område til industri, blandet bolig/erhverv eller offentligt formål, er året for lokalplanlægningen og lokalplanområdets overordnede anvendelse undersøgt. 10

11 Generelt har en ældre lokalplan til industri talt for en områdeklassificering, uanset, at det er anført, at industritypen ikke må være generende for omgivelserne. Modsat har nyere lokalplaner, hvor landbrugsjord nyligt er inddraget til erhvervs- eller boligområder talt for en udtagelse fra områdeklassificeringen. Boliganvendelse, liberale erhverv og butiksformål, hvor hovedparten af bebyggelsen stammer fra efter 1940, har talt imod en områdeklassificering. Den samlede anvendelse af området iht. lokalplanerne har indgået i vurderingen af området. 3.5 Virksomheder Et areal kan være forurenet på grund af industriel aktivitet. Derfor indgår de virksomheder, der ligger eller har ligget i et område i vurderingen af, om det pågældende område kan undtages fra områdeklassificering. Oplysninger om virksomheder, igangværende og nyligt igangværende, er hentet i kommunens virksomhedsregister. Der er behandlet 708 virksomheder i Vordingborg Kommune. Ca 70 af disse var det ikke muligt at lokalisere ud fra oplysningerne fra virksomhedsregistret og de er derfor ikke medtaget i vurderingerne. I virksomhedsregistret tilknyttes den enkelte virksomhed en kode efter følgende retningslinjer: For de største virksomheder svarer koden til virksomhedens listepunkt i henhold til bilag 1 og 2 i Miljøministeriets bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder. For en del virksomheder svarer koden til bilag 1 i Miljøministeriets bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse. For de øvrige brancher angives en kode fra Vordingborg Kommunes virksomhedsregister. For hver af de koder (brancher), der anvendes er der på brancheniveau gennemført en vurdering af den diffuse forurening som hidrører fra: Branchens forureningspotentiale som følge af decentralt brug af brændsel Branchens forureningspotentiale som følge af aktiviteten. Begge dele kan resultere i en diffus forurening i en afstand fra den pågældende virksomhed. Der er kendskab til en række virksomheder der ikke længere er aktive som virksomheder, og dermed ikke fremgår af kommunens virksomhedsregister. På baggrund af informationerne om de tidligere virksomheder er det vurderet, hvilken kode det ville svare til i kommunens virksomhedsregister. Ejendommen er derefter tildelt radius på samme måde som de igangværende virksomheder. 11

12 3.5.1 Branchens forureningspotentiale som følge af energiforbrug Energistyrelsen har i 2008 fået udarbejdet en rapport om forskellige branchers energiforbrug. Rapporten Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug, november 2008, er udarbejdet af Dansk Energi Analyse A/S og Vieand og Maagøe A/S. I rapporten er 67 brancher gennemgået, og der er for hver af disse brancher udarbejdet et notat, der beskriver branchen og indeholder en oversigt over branchens slutanvendelse af energi. For hver branche er opstillet, hvor stort branchens forbrug af energi til henholdsvis tung proces, let proces og rumopvarmning er, samt om der er tale om brændsel, el eller fjernvarme. De brancher, der findes i Vordingborg Kommunes virksomhedsregister, er gennemgået i Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug Branchen er på den baggrund vurderet som havene et forureningspotentiale som følge af brug af brændsel. Der er vurderet ud fra principperne, der er angivet i tabel 2. For de brancher, der ikke er dækket af kortlægning af erhvervslivets energiforbrug 2008 er vurderingen foretaget af Skude & Jacobsen på baggrund af erfaringer. Resultatet af vurderingen af forureningspotentialet som følge af branchens energiforbrug fremgår af, for de brancher, der findes i Vordingborg Kommune. Tabel 2: Principper for vurdering af forureningspotentialet som følge af en branches energiforbrug. Branchens slutanvendelse af energi i.flg. kortlægning af erhvervslivets energiforbrug 2008 Forureningspotentiale som følge af energiforbrug Tung proces, brug af brændsel Tung proces, ingen brug af brændsel Let proces, brug af brændsel Let proces, ingen brug af brændsel Rumopvarmning, brug af brændsel Rumopvarmning, ingen brug af brændsel Ja Nej Ja Nej Nej Nej Branchens forureningspotentiale som følge af aktiviteten I bilag C i Miljøstyrelsens orientering til kommunerne om ny jordflytningsbekendtgørelse af 8. oktober 2007, opremses de virksomheder, som kan give anledning til forurening af jord og/eller grundvand. Amternes Videncenter for jordforurening (AVJ) har desuden i perioden , udgivet en række branchebeskrivelser og faktablade, som beskriver en række branchers aktiviteter samt potentiale mht. jordforurening. 12

13 Bilag 5 indeholder en generel vurdering af hver af de brancher, der har et forureningspotentiale med hensyn til diffus forurening udover egen matrikel med tungmetaller og/eller tjæreforbindelser (PAH). For at en virksomhed antages at forurene udover egen matrikelgrænse er det et kriterium, at der er mulighed for emission af røg og/eller støv fra virksomheden. Emission af røg sker via skorstenene eller direkte ved udendørs afbrænding af emner. Røgen kan være urenset eller renset, f.eks. ved at der er anbragt et filter på afkastet. Røgens nedslagsområde afhænger af højden på afkastet. De fleste unedbrydelige eller svært nedbrydelige stoffer som tungmetaller og PAH transporteres bundet til små partikler. Jordforurening sker enten ved afsætning direkte på jordoverfladen eller ved udvaskning med nedbør. Jordforurening på grund af støvnedfald kan ske udover egen matrikelgrænse fra støvende, forureningsbelastende råvarer, færdigvarer eller affald, som oplagres og/eller håndteres udendørs. Ifølge loven er der en række virksomheder, som ikke vurderes at have et væsentligt forureningspotentiale, og derfor ikke skal miljøgodkendes, men stadig er reguleret i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Disse virksomheder er medtaget i vurderingen. Nogle af de mest komplicerede og særligt forurenende virksomheder er underlagt statens miljøtilsyn. Disse virksomheder indgår også i vurderingen Vurdering af spredningsradius Da det vurderes, at det ligger udenfor hensigten med områdeklassificeringen at foretage detaljerede beregninger for den enkelte virksomheds afkast, er der anvendt nogle meget grove skøn over nedfaldsområdet for diffus forurening til omgivelserne, se tabel 3: Tabel 3 Listepunkt Hovedprincipper for vurdering af radius af forureningspotentialet Radius (m) som følge af forureningspotentiale fra: Energiforbrug Aktivitet Resulterende radius (m) (store virksomheder) (mellemstore virksomheder) 0 99 (mindre virksomheder) For enkelte listepunkter, er der med udgangspunkt i Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning fastsat skærpede radier for en branche. Vurderingen er foretaget i samarbejde med kommunen. I tabel 4 fremgår de listepunkter, hvor der er anvendt en skærpet radius. 13

14 Tabel 4 Listepunkt Enkelte listepunkter hvor radius af forureningspotentialet afviger fra hovedprincippet i tabel 3. Radius (m) som følge af forureningspotentiale fra: Energiforbrug Aktivitet Resulterende radius (m) A A B G Ved undersøgelse af, om et område kan undtages fra områdeklassificering, vurderes antal og omfang af de skønnede nedfaldsområder fra virksomhederne i området, idet et område godt kan undtages, selvom der ligger enkelte virksomheder, som vurderes at have kunnet forurene de nærmeste omgivelser med diffus forurening. Det må bemærkes, at vurderingerne har baggrund i nogle skøn, både hvad angår virksomhedernes forureningspotentiale og den mulige spredningsradius for emission fra virksomhederne. 3.6 Kortlagte ejendomme En del ejendomme i Vordingborg Kommune er kortlagte efter jordforureningsloven. Hvis en ejendom er kortlagt på Vidensniveau 1 betyder det, at der er viden om, at der har foregået aktiviteter der kan have medført en forurening af jord på ejendommen. Hvis ejendommen er kortlagt på Vidensniveau 2 betyder det, at der er fundet en forurening af jord på ejendommen. Tilstedeværelse af kortlagte ejendomme i et område indgår derfor i vurderingen af, om området skal inddrages i eller kan undtages fra områdeklassificering. Der er en del af de kortlagte ejendomme, der ikke længere er aktive som virksomheder, og dermed ikke fremgår af kommunens virksomhedsregister. Region Sjælland har for hver kortlægning angivet en industrikode og en aktivitetstype. På baggrund af informationerne om de tidligere virksomheder er det vurderet, hvilken kode det ville svare til i kommunens virksomhedsregister. Ejendommen er derefter tildelt en radius som de igangværende virksomheder. Ved undersøgelse af, om et område kan undtages fra områdeklassificering, vurderes antal og omfang af de skønnede nedfaldsområder fra de kortlagte lokaliteter, idet et område godt kan undtages, selvom der ligger enkelte kortlagte lokaliteter, som vurderes at have kunnet forurene de nærmeste omgivelser med diffus forurening. Det må bemærkes, at vurderingerne har baggrund i skøn, både hvad angår virksomhedernes forureningspotentiale og den mulige spredningsradius for emission fra virksomhederne. 14

15 3.7 Jordflytninger Siden år 2000 har alle, der flytter jord fra en kortlagt ejendom skulle anmelde jordflytningen til kommunen. Siden 1. januar 2008 har alle der flytter jord fra en ejendom inden for byzone eller fra vejmatrikler skullet anmelde flytningen til kommunen inden den foretages. Foreliggende anmeldelser af jordflytninger, der er foretaget i perioden , er gennemgået med henblik på, om der skulle være specielle områder, hvor det tyder på, at jorden i området generelt er diffust forurenet. De jordflytninger, hvor ovenstående er gældende, er taget med i vurderingen. Hvis den geografiske tæthed af diffust forurenet jord er høj i et område, som ellers var tænkt undtaget, har dette givet anledning til, at området er medtaget som områdeklassificeret område. Et område vil dog kunne undtages, selvom der indenfor området har været enkelte jordflytninger fra området af jord, der tyder på at være diffust forurenet. 4 Fortolkninger / principielle beslutninger 4.1 Områdestørrelse Områdeklassificeringen er ikke en detaljeret udpegning på ejendomsniveau men en administrativ udpegning på kvarter niveau, hvor større og sammenhængende områder undtages fra eller inddrages i områdeklassificeringen. Med større, sammenhængende områder menes eksempelvis kvarterer i en by, der f.eks. er afgrænset af et vejnet eller andre fysiske forhold. Et område skal ikke nødvendigvis følge matrikelskel i sin afgrænsning. Vejledningen angiver, at områdernes størrelse skal være på 20 ha eller ca. svarende til 200 husstande. Dette er tidligere drøftet med Miljøstyrelsen, og konklusionen er, at områder, som klassificeres eller undtages af klassificeringen sagtens kan være mindre. I nogle tilfælde er flere mindre delområder med samme anvendelseshistorik samlet som ét område. 4.2 Veje Undersøgelser viser, at veje kan bidrage til diffus belastning af omgivelserne (som såkaldte linjekilder). Forureningen stammer fra trafikken (udstødning og dækslid) eller fra vejmaterialet (tjære). Forurening ses typisk i de nærmeste meter fra kanten af en vej. Man kunne så forestille sig, at der skulle foretages områdeklassificering af alle arealer ved siden af alle ældre veje i hele Danmark. Miljøstyrelsen har imidlertid den holdning, at diffus forurening fra veje ikke skal områdeklassificeres i landzonerne. Kun hvis vejen ligger i byzonen, kan vejens tilstedeværelse anvendes som yderligere et argument for at bibeholde et område inde i områdeklassificering. 15

16 4.3 Jernbaner Hvad angår jernbaner, foreligger der ingen undersøgelser af, om den diffuse forurening langs jernbaner eller jernbanestationer, har givet anledning til forekomst af lettere forurenet jord, og det er vurderet, at der derfor ikke vil være belæg for at områdeklassificere langs jernbanelinjer, såfremt disse er den eneste kilde. Kun hvis jernbaneområdet ligger i byzonen, kan tilstedeværelse anvendes som yderligere et argument for at bibeholde et område inde i områdeklassificering. 4.4 Nedlagte veje Det antages generelt, at der, hvor man i et undtaget område har fjernet en vej, har man fjernet hele vejkassen, således, at der alene er efterladt evt. forurenet rabatjord, som kun udgør en sporadisk del af et område. Der har ikke været aktuelle eksempler i Vordingborg Kommune. 4.5 Landsbyer I de mindre byer/landsbyer er alle byzoneområder og byområder større end 20 ha vurderet. Mange mindre byer har ikke status som byzone, og det har derfor været opgaven at vurdere, hvorvidt der var områder, der skulle inddrages i områdeklassificeringen. Miljøstyrelsens holdning er, at der i landsbyer ikke vil være belæg for at inddrage i områdeklassificering alene på grund af bebyggelsens alder og karakter. Derimod kunne der områdeklassificeres på grund af lokalplanbestemte industriområder og ved tilstedeværelse af industrivirksomheder. Vordingborg Kommune vurderer dog, at en ældre landsby, hvor der er en gennemgående gammel vej og flere nuværende eller tidligere potentielt forurenende virksomheder (smedjer, mejerier m.v.), godt kan være lettere forurenet, og at området derfor med disse begrundelser kan områdeklassificeres. 4.6 Opvarmningskilder I vejledning om områdeklassificering er der let divergerende meninger om potentialet for diffus forurening fra opvarmning med fyringsolie. Vi har ligesom Miljøstyrelsen vurderet, at opvarmning af et boligområde med fyringsolie ikke er grundlag nok for, at et område er blevet områdeklassificeret. I de seneste år har mange boligejere anvendt brændeovn som hel eller delvis varmeforsyning. Dette har muligvis været en kilde til diffus forurening. Vi er dog af den opfattelse, at anvendelse af brændeovn trods alt kun har været populært i et begrænset antal år, og at de seneste års oplysningskampagner sammen med de nyeste tekniske krav til brændeovne har betydet en kraftig reduktion af forureningspotentialet. 5 Hørings- & beslutningsproces Jordregulativ, herunder områdeklassificering i Vordingborg Kommune, sendes i høring i løbet af Herefter vil der være en offentlig høringsperiode på 4 uger, hvorefter indkomne 16

17 kommentarer og relevante rettelser indarbejdes. Det endelige jordregulativ forventes efter Kommunalbestyrelsens godkendelse at foreligge i løbet af foråret Resultater Der er fundet: 38 byzoneområder, der vurderes fortsat at skulle være områdeklassificeret, 49 byzoneområder, der vurderes at skulle undtages fra områdeklassificering og 24 landzoneområder, der vurderes at skulle inddrages i områdeklassificeringen. En oversigt over områderne findes i bilag 1. De enkelte områder er beskrevet i hver sit dokumentationsark, der findes via 7 Rådgivning af beboere i områdeklassificerede områder Kommunen skal jf. jordforureningslovens 72a stk.1 give en generel rådgivning om den lettere forurenings sundhedsmæssige betydning, og hvad den enkelte kan gøre for at nedsætte risikoen. Rådgivningen målrettes i forhold til beboere i de lettere forurenede områder og på lettere forurenede enkeltejendomme uden for områderne og findes via 8 Erklæring om forureningstilstand Områdeklassificeringen er lavet for hele bydele eller kvarterer og ikke på ejendomsniveau. Der kan således godt befinde sig uforurenede grunde indenfor et områdeklassificeret område. Hvis man som grundejer gerne vil vide noget om forureningsforholdene på netop ens egen grund, kan man selv få lavet en forureningsundersøgelse af jorden. Resultaterne indsendes til kommunen. Kommunen skal da afgive en erklæring om arealets forureningstilstand efter sagen har været i høring i Regionsrådet. Erklæringen gives i det omfang, den fremsendte dokumentation giver mulighed herfor. Reglen er hjemlet i jordforureningslovens 72c stk.1. Såfremt grunden er uforurenet, vil ejendommen fortsat befinde sig i et områdeklassificeret område, men kommunen har oplysningerne liggende, så det kan dokumenteres, at grunden er ren. Dette kan være relevant f.eks. i køb/salgssituationer. 9 Fremtidens områdeklassificering Områdeklassificering er en dynamisk proces, hvor ny viden opstår hele tiden, og der må forventes revision af områdeklassificeringen med jævne mellemrum. 17

18 F.eks. kan nye industriområder eller nye boligområder senere blive omfattet af områdeklassificering, hvis det efter undersøgelser viser sig, at jorden i området generelt er lettere forurenet. Da alle byzoneområder ifølge loven som udgangspunkt er omfattet af områdeklassificering, vil det være nødvendigt at tage stilling til områdeklassificeringen ved planlægning af nye byzoner. Praksis på området eller ny viden kan ligeledes resultere i revurderinger af hvilke kilder til diffus forurening, der skal inddrages, eller revurderinger af disse kilders indflydelse, f.eks. emissionsradius fra virksomheder, hvor der her er anvendt skøn. En anden revision kan komme på tale, hvis fremtidige undersøgelser viser, at der er lettere forurenet i et væsentligt areal omkring ældre jernbanelinjer. 10 Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7. Oversigt over områderne i Vordingborg Kommune. Uddrag af jordforureningsloven. Uddrag af MST Vejledning nr. 3, 2007, om Områdeklassificering (vedr. kilder til diffus forurening) Bekendtgørelse nr. 554 af 19. maj 2010 om definition af lettere forurenet jord Vurdering af forskellige listepunkters forureningspotentiale som følge af energiforbrug og som følge af aktiviteter. Sammenhæng mellem Region Sjællands Industrikode for kortlagte ejendomme og listenummeret i GeoEnviron Virksomheder i Vordingborg Kommune med vurdering af forureningspotentiale sorteret efter postnummer og branche 18