Ind- og udvandringer

Transkript

1 Ind- og udvandringer

2 2

3 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning af grænsebevægelser og ægteskabsmønstre blandt pendlere og personer, der flytter til og fra Danmark fra Norden og EU-landene, i forbindelse med regeringens og Dansk Folkepartis aftale Nye tider. Nye krav i Finansloven Ministeriet har udvalgt omdrejningspunkterne til analysen. Danmarks Statistik har herefter behandlet data, og udarbejdet den deskriptive analyse efter Danmarks Statistiks egne retningslinier, og står dermed inde for tilrettelæggelsen og resultaterne af analysen. Analysen er opdelt i følgende kapitler: 1. Sammenfatningen samler op på de vigtigste resultater fra analysen Generelle tal vedrørende indvandringer, der belyser udviklingen i den samlede indvandring med udgangspunkt i de almindelige demografiske data som køn, alder, oprindelse, statsborgerskab og hvilke lande folk vandrer fra. Der er særlig fokus på vandringer fra Sverige, Norge, Polen, Tyskland og Storbritannien Generelle tal vedrørende udvandringer, der belyser udviklingen i den samlede udvandring , med udgangspunkt i de almindelige demografiske data som køn, alder, oprindelse, statsborgerskab og hvilke lande folk vandrer til. Ligesom i kapitel 2.1. er der særlig fokus på vandringer til de Sverige, Norge, Polen, Tyskland og Storbritannien, som ligger omkring Danmark Indvandringer, beskæftigelse og genudvandring. Formålet med kapitlet er at belyse i hvor høj grad de indvandrede er i beskæftigelse efter indvandringen, samt i hvilket omfang de genudvandrer og hvor lang tid de opholder sig i Danmark før genudvandring Indvandring med ægtefælle. Dette kapitel omhandler den delmængde af de indvandrede, som indvandrede sammen med en ægtefælle eller til en ægtefælle, der allerede havde bopæl i Danmark ved indvandringen. Indvandrede med ægtefælle bliver belyst i forhold til deres beskæftigelse efter indvandringen og i hvor høj grad de genudvandrer. Også ægtefællernes beskæftigelsesgrad bliver belyst Udvandring, uddannelse og beskæftigelse. Formålet med dette kapitel er at belyse de udvandredes beskæftigelses og uddannelsesniveau før udvandringen samt i hvilken grad de genindvandrer Genindvandring med ægtefælle. I dette kapitel er der fokus på de personer, der udvandrede i uden ægtefælle i Danmark, og genindvandrede inden 2011 med en ægtefælle. Genindvandrernes køn, alder, oprindelse, statsborgerskab samt socioøkonomisk status og uddannelsesniveau før udvandringen bliver belyst. De medindvandrede ægtefællers oprindelse og statsborgerskab bliver ligeledes belyst. Der er særlig fokus på genindvandringer fra Sverige. 5. Øresundspendling er en analyse af omfanget og udviklingen i antallet af personer, der bor i henholdsvis Skåne og Østdanmark og arbejder i henholdsvis Østdanmark og Sverige de såkaldte grænsependlere. Datamaterialet til dette kapitel er meget sparsomt, og øresundspendlingen er dermed ikke belyst tilbundsgående. 6. Definitioner og afgrænsninger er en beskrivelse af de forskellige begreber, der bliver brugt i analysen, samt afgrænsninger af de populationer som indgår i analysen. Analysen er udarbejdet af Anita Lange, Dorthe Larsen, Thomas Michael Nielsen og Annemette Lindhardt Olsen i kontoret for Befolkning i Danmarks Statistik. 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Forord Sammenfatning Udvikling i ind- og udvandringer 2.1. Generelle tal vedrørende indvandringer Generelle tal vedrørende udvandringer Indvandringer 3.1. Indvandring, beskæftigelse og genudvandring Indvandring med ægtefælle Udvandringer 4.1. Udvandring, uddannelse og beskæftigelse Genindvandring med ægtefælle Øresundspendling Definitioner og afgrænsninger

6 6

7 1. Sammenfatning Ind- og udvandringen til og fra Danmark har ændret sig meget i årene fra 2000 til Både lovmæssige stramninger på udlændingeområder, EU's udvidelse og konjunkturelle forhold har været med til at drive udviklingen. Samlet set er indvandringen i 2010 omkring 33 pct. højere end i Hovedårsagen til at indvandringen er højere i slutningen af perioden end i starten er, at antallet af vestlige indvandrere er steget kraftigt efter EU's udvidelse mod øst i Udvidelsen har også medført, at Polen i dag er det land, hvorfra der kommer flest indvandrere til Danmark. Selv om den samlede ikke-vestlige indvandring i 2010 ligger på samme niveau som ved periodens start, er der tale om en anden type indvandrere i dag, og de kommer også fra andre lande. De ikke-vestlige indvandrere, der nu kommer til Danmark, kommer især for at arbejde eller studere. Ved periodens start var familiesammenførte og flygtninge dominerende blandt de ikke-vestlige indvandrere, der indvandrede. Den samlede udvandring er også steget fra 2000 til Det afspejler også ændringerne i indvandringsmønsteret i retning af flere med arbejde eller studie som opholdsgrundlag. Indvandrere af den type er ofte kun i Danmark på ophold af få års varighed eller mindre, hvorefter de udvandrer igen. Ukraine, Kina og Indien er tre af de lande, hvorfra der nu kommer flest ikke-vestlige statsborgere, og de er også højt placeret blandt de lande, som der udvandrer flest ikke-vestlige statsborgere til. Blandt de vestlige indvandrere, der kom til Danmark i 2000 var næsten fire ud af fem genudvandret ved starten af 2011, mens det kun gjaldt lidt over hver fjerde af de ikke-vestlige indvandrere. Forskellen mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere, hvad angår andelen, der genudvandrer, er blevet gradvist mindre fra 2002 og frem, men niveauet er for alle årgange af indvandrede stadig højst for de vestlige. Det ændrede indvandringsmønster blandt ikke-vestlige indvandrere i retning af højere andele med studie og arbejde som opholdsgrundlag har naturligt medført, at de, som kom til Danmark i slutningen af perioden oftere var beskæftigede umiddelbart efter indvandringen sammenlignet med dem, som kom til Danmark i starten af perioden. Fx var kun 20 pct. af de årige mandlige ikke-vestlige indvandrere, der kom til Danmark i 2000, i beskæftigelse i november samme år. Den tilsvarende andel var 49 pct. blandt dem, der kom til Danmark i Da langt de fleste indvandrere ikke har afsluttet uddannelser i Danmark, kan uddannelsesniveau blandt indvandrere ikke belyses ordentligt. I praksis er det kun udvandrede med dansk oprindelse, som man kender uddannelsesniveauet for. Blandt personer med dansk oprindelse, der udvandrede i 2010 havde 31 pct. af mændene og 32 pct. af kvinderne afsluttet en mellemlang eller lang videregående uddannelse. De tilsvarende andele i 2000 var 26 pct. for mændene og 21 pct. for kvinderne. Sverige er på mange måder et interessant land, når det gælder udviklingen i ind- og udvandring i perioden Den faste forbindelse mellem de to lande i form af Øresundsbroen har givet spillet en stor rolle for den kraftigt stigende udvandring fra Danmark til Sverige fra 2000 til 2006, hvor den årlige udvandring til Sverige var oppe på næsten danske statsborgere. Siden er antallet faldet en del og udgjorde i 2010 lidt over I 2008 var der lidt over personer, som boede i Skåne og havde et job i Danmark. Det er mere end seks gange så mange som i I 2008 var det fortsat under personer, som boede i Østdanmark og arbejdede i Skåne, så det er altså langt mere udbredt at pendle fra Sverige til Danmark end den anden vej. Genindvandringen til Danmark fra Sverige af danske statsborgere er også steget kraftigt over perioden, så for mange har der været tale om relativt korte ophold i Sverige. Indvandringen har dog ligget lavere end den tilsvarende udvandring, så der har været tale om en nettoudvandring til Sverige. I 2010 ser det ud til, at udvandring og indvandring til og fra Sverige ligger på nogenlunde samme niveau. 7

8 Blandt de danske statsborgere, der i 2010 udvandrede til Sverige, havde 35 pct. ikkevestlig oprindelse. Den tilsvarende andel var kun 5 pct. i Det er nærliggende at koble denne udvikling sammen med ændringer i den danske udlændingelov, som har gjort det vanskeligere at opnå familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle. Også blandt de indvandrede danske statsborgere fra Sverige er der sket en kraftig stigning i andelen med ikke-vestlig oprindelse. De udgjorde 29 pct. blandt de indvandrede i 2010 mod kun 3 pct. i Der er også relativt mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab, der genindvandrer fra Storbritannien. Deres andel var 16 pct. af den samlede indvandring af danske statsborgere fra Storbritannien i I løbet af hele perioden var der i alt personer, der indvandrede til Danmark gift og med ægtefællen i Danmark omkring indvandringstidspunktet. Heraf var 45 pct. ikke-vestlige indvandrere, 30 pct. havde dansk oprindelse og 25 pct. var vestlige indvandrere. Blandt de personer med dansk oprindelse, der indvandrede med en ægtefælle, havde ægtefællen også dansk oprindelse i fire ud af fem tilfælde. Blandt kvinder, der indvandrede med ægtefælle, var Thailand det største indvandringsland med en andel på 6 pct. For mændene var USA det vigtigste indvandringsland med en andel på 8 pct. I kapitlet om genindvandringer med ægtefælle fokuseres der på personer, der i perioden udvandrede fra Danmark ugifte eller uden deres ægtefælle i Danmark og som efterfølgende genindvandrede til Danmark gift og med ægtefællen i Danmark omkring genindvandringstidspunktet. Det kan også omfatte personer, hvor ægtefællen hele tiden har været i Danmark, men hvor ægteskabet først er blevet indgået i hovedpersonens udvandringsperiode. De genindvandrede med ægtefælle er en lille delmængde af de personer, der indvandrede med ægtefælle i perioden var der for hele perioden personer, der genindvandrede til Danmark med en ægtefælle. Heraf havde 62 pct. dansk oprindelse. I mere end to ud tre tilfælde havde personer med dansk oprindelse, der genindvandrede med ægtefælle, en ægtefælle, som også selv havde dansk oprindelse. Der var i alt 446 ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab og 345 ikkevestlige efterkommere med dansk statsborgerskab, der genindvandrede med ægtefælle i perioden For de to grupper var der tale om en genindvandring fra Sverige til Danmark for 68 pct. af indvandrerne og for 86 pct. af efterkommerne. Det er meget høje andele sammenlignet med personer med dansk oprindelse, hvor 674 af i alt personer indvandrede fra Sverige. Det svarer til en andel på 17 pct. Blandt de ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab, der genindvandrede med ægtefælle, havde en tredjedel tyrkisk oprindelse, mens personer med pakistansk og libanesisk oprindelse hver udgjorde omkring en tiendedel. Blandt de ikke-vestlige efterkommere med dansk statsborgerskab var tyrkisk og pakistansk oprindelse dominerende med andele på 46 pct. og 33 pct. Af de 443 kvindelige ikke-vestlige indvandrere med statsborgerskab i et land uden for EU, der genindvandrede med ægtefælle, havde to ud af tre en ægtefælle med dansk oprindelse. fra Filippinerne var her den klart største gruppe. For de 200 kvindelige ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab var det til sammenligning kun hver ottende, som havde en ægtefælle med dansk oprindelse. I hele perioden var der i alt genindvandringer med ægtefælle, hvor ægtefællen var en ikke-vestlig indvandrer, som ikke selv var med i populationen af personer, der udvandrede og siden genindvandrede med ægtefælle. Det kan være et bud på antallet af ikke-vestlige indvandrere, som i løbet af er kommet til Danmark i forbindelse med ægteskab med en person, der er udvandret fra Danmark og siden genindvandret. 8

9 2.1. Generelle tal vedrørende indvandringer Sammenfatning Indvandringen til Danmark er steget kraftigt i perioden fra 2000 til Stigningen skyldes større indvandring af indvandrere fra vestlige lande, hvor indvandrere fra Polen er særligt dominerende. Siden 2005 har Polen været det land, hvorfra indvandringen til Danmark har været størst. Indvandring af indvandrere fra ikke-vestlige lande faldt kraftigt fra 2001 til 2004, men er siden steget igen og ligger i 2010 på det højeste niveau i perioden. Der er dog tale om en anden type indvandrere i 2010 end i 2001 både med hensyn til oprindelsesland og opholdsgrundlag. Ikkevestlige indvandrere kommer i dag især for at arbejde, mens mange ikke-vestlige indvandrere i årene kom til Danmark som flygtninge eller familiesammenførte. Blandt de indvandrede ikke-vestlige statsborgere i 2010 kom 35 pct. fra de fire lande Kina, Indien, Ukraine og Filippinerne. Deres tilsvarende andel var kun 9 pct. i 2000, hvor Tyrkiet og Irak var de to største indvandringslande for ikke-vestlige statsborgere. Indvandring fra Sverige er steget kraftigt fra 2000 til 2010, og stigningen gælder især indvandring af danske statsborgere. I 2010 var der danske statsborgere, der indvandrede fra Sverige mod 928 i I 2010 havde 29 pct. af de indvandrede danske statsborgere fra Sverige ikke-vestlig oprindelse mod kun 3 pct. i Indvandring af svenske statsborgere fra Sverige til Danmark er ikke steget i samme grad. Her er der dog også sket en stigning i andelen med ikke-vestlig oprindelse. I 2010 var det næsten hver femte af de svenske statsborgere, der indvandrede fra Sverige til Danmark, som var ikke-vestlig indvandrer. Når det gælder indvandring fra Sverige til Danmark, er det indvandringen af ikke-vestlige statsborgere, som er steget mest. I 2010 indvandrede 655 ikke-vestlige statsborgere fra Sverige til Danmark mod kun 34 i Blandt de indvandrede i 2010 var 250 pakistanske statsborgere svarende til en andel på 38 pct. Indvandringen til Danmark har ændret sig meget i løbet af tidsrummet Først og fremmest er den årlige indvandring steget med omkring 33 pct. fra i 2000 til i Samtidig er andelen af indvandrede, som er af dansk oprindelse eller efterkommere, faldet fra 39 pct. i 2000 til 26 pct. i Indvandrere udgjorde altså 74 pct. af den samlede indvandring i Fra 2001 til 2004 faldt indvandringen af ikke-vestlige indvandrere fra til Fra 2007 begyndte antallet at stige igen, og i 2010 indvandrede ikkevestlige indvandrere. De fleste indvandrere, der kommer til Danmark i dag, har vestlig oprindelse. Af de indvandrere, der kom til Danmark i 2010, var der således 61 pct., som havde vestlig oprindelse. Den tilsvarende andel var blot 47 pct. i Selv om de ikke-vestlige indvandreres andel af den samlede indvandring er faldet, var antallet af ikke-vestlige indvandrere, der kom til Danmark i 2010 alligevel det højeste i hele perioden I 2010 er det imidlertid nogle helt andre oprindelseslande, som de ikke-vestlige indvandrere kommer fra, og deres opholdsgrundlag er i dag typisk relateret til arbejde eller uddannelse, hvor de ikke-vestlige indvandrere tidligere oftest kom til Danmark som flygtninge eller i forbindelse med familiesammenføringer. Tal fra Udlændingeservice om givne opholdstilladelser i de enkelte år viser et stort fald i opholdstilladelser vedr. flygtninge og familiesammenføring og store stigninger i opholdstilladelser til arbejde i perioden fra 2000 til I 2010 kom 35 pct. af alle indvandrede ikke-vestlige statsborgere fra enten Kina, Indien, Ukraine eller Filippinerne. Den tilsvarende andel i 2000 var blot 9 pct. I 2000 var Tyrkiet og Irak de to største indvandringslande for ikke-vestlige statsborgere, der indvandrede til Danmark. 9

10 Figur Indvandrede fra de fem største indvandringslande Danske statsborgere Antal personer Sverige Storbritannien USA Tyskland Norge Der er sket en stor stigning i indvandring af danske statsborgere fra Sverige i løbet af perioden I 2010 var der danske statsborgere, der indvandrede fra Sverige mod kun 928 i I denne forbindelse spiller Øresundsbroen givetvis en stor rolle. Forskellige konjunkturelle forhold og forskelle i boligprisudvikling kan også tænkes at have stor betydning for vandringer mellem Danmark og Sverige. Storbritannien, USA, Tyskland og Norge er de fire øvrige lande, hvorfra der samlet indvandrede flest danske statsborgere i perioden Blandt de indvandrede danske statsborgere fra Sverige i 2010 var der 29 pct. som var indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. For Storbritannien var den tilsvarende andel 15 pct., mens det blandt indvandrede danske statsborgere fra Tyskland og Norge kun var 6 og 4 pct. som havde ikke-vestlig oprindelse. I år 2000 var det kun 3 pct. af de indvandrede danske statsborgere fra Sverige, som havde ikkevestlig oprindelse. Figur Indvandrede fra de fem største indvandringslande Statsborgere fra EU-lande Antal personer Polen Sverige Tyskland Litauen Storbritannien Efter Polens optagelse i EU blev det hurtigt det dominerende indvandringsland, når det gælder indvandring til Danmark af statsborgere fra EU-lande. Især udviklingen fra 2004 til 2008 var voldsom. I 2008 kom der således EU-statsborgere til Danmark fra Polen. Det er indlysende, at stort set alle sammen også var polske statsborgere. Siden 2008 er der sket et kraftigt fald, og de EU-statsborgere, der indvandrede til Danmark fra Polen i 2010, ligger på samme niveau som i Tyskland, Sverige, Litauen og Storbritannien er de fire øvrige lande, hvorfra der samlet indvandrede flest EU-statsborgere i perioden

11 De indvandrere EU-statsborgere fra Polen er næsten udelukkende af polsk oprindelse i gennem hele perioden. Blandt de indvandrede EU-statsborgere fra Sverige i 2010 var der derimod 19 pct., som havde ikke-vestlig oprindelse. Her er der i stort set alle tilfælde tale om ikke-vestlige indvandrere med svensk statsborgerskab. Også blandt de indvandrede EU-statsborgere fra Storbritannien var andelen med ikke-vestlig oprindelse forholdsvis høj med 11 pct. i De tilsvarende andele blandt de indvandrede EU-statsborgere fra Norge og Tyskland var kun 4 pct. i Figur Indvandrede fra de fem største indvandringslande Statsborgere fra øvrige vestlige lande Antal personer USA Norge Island Canada Australien Man bemærker især udviklingen i indvandringen fra USA, når man ser på indvandring af vestlige statsborgere uden for EU. Her er der med en indvandring på personer i 2010 tale om mere end en fordobling siden Norge og Island er de to andre betydelige lande med årlige indvandringer mellem og i hele perioden. Figur Indvandrede fra de fem største indvandringslande Statsborgere fra ikke-vestlige lande Antal personer Ukraine Kina Indien Tyrkiet Filippinerne Figuren med de fem lande, hvorfra der er kommet flest ikke-vestlige statsborgere i perioden , er mere kaotisk end de forrige. Fra var det indvandringer fra Tyrkiet, der lå højest, mens det fra var fra Kina. Fra 2006 til 2009 kom der flest indvandringer fra Ukraine, og i 2010 var Filippinerne det land, hvorfra der kom flest ikke-vestlige statsborgere til Danmark fra med Indien på andenpladsen. Norge, Polen, Storbritannien, Sverige og Tyskland er lande, som ligger tæt på Danmark, og hvorfra det rent fysisk er relativt enkelt at komme til Danmark. Det er især 11

12 landenes egne statsborgere eller personer med dansk oprindelse, som har boet i de pågældende lande i en årrække, der indvandrer til Danmark fra disse lande. I nogle tilfælde vil der dog også være tale om ikke-vestlige statsborgere. Tabellerne til viser omfanget af denne type indvandring for hvert af de fem lande. Fra Norge indvandrer der kun meget få ikke-vestlige statsborgere. I 2010 var antallet i alt blot 197 personer. Det er dog her bemærkelsesværdigt, at 147 af dem var filippinske statsborgere. Det svarer til tre ud af fire. Indvandring af filippinske statsborgere fra Norge var i årene stort set nul. Herefter er der sket en kraftig stigning. Dog er antallet faldet fra 2009 til Af de i alt filippinske statsborgere, som i 2010 indvandrede til Danmark, kom 8 pct. fra Norge. Der var kun 14 ikke-vestlige statsborgere, der indvandrede til Danmark fra Polen i 2010, og antallet ligger på samme lave niveau i hele perioden Storbritannien er i denne sammenhæng lidt mere interessant, idet der var 143 ikke-vestlige statsborgere, som i 2010 indvandrede fra Storbritannien. Her er der tale om mere end en fordobling siden Blandt de 143 indvandrede i 2010 var 29 indiske statsborgere, mens 23 havde statsborgerskab i Pakistan. Sverige er klart det mest interessante land blandt de fem lande. Herfra kom der i 2010 i alt 655 ikke-vestlige statsborgere. Der er tale om en meget kraftig stigning på få år, idet niveauet kun var 34 i Pakistanske statsborgere er den klart største gruppe med 250 indvandringer i Her er der tale om næsten en femdobling siden 2008, hvor 56 pakistanske statsborgere indvandrede fra Sverige til Danmark. De 250 pakistanske statsborgere, der indvandrede fra Sverige, svarer til 31 pct. af alle indvandringer af pakistanske statsborgere til Danmark i Fra Tyskland indvandrede der blot 157 ikke-vestlige statsborgere i Der er dog tale om det højeste antal siden 2002, hvor antallet var

13 Tabel Indvandrede fordelt efter herkomst Indvandrere Efterkommere Personer med dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere Personer med dansk oprindelse antal personer ,3 1,6 37,1 100, ,7 2,2 35,1 100, ,0 2,1 36,9 100, ,0 2,3 38,6 100, ,9 2,7 37,5 100, ,2 2,6 35,3 100, ,9 2,5 31,6 100, ,1 2,3 26,6 100, ,1 2,4 23,5 100, ,1 3,0 24,9 100, ,5 3,0 23,4 100,0 Anm.: Tallene er ekskl. vandringer fra Grønland og Færøerne. Tabel Indvandrede fordelt efter køn og herkomst pct. Personer med dansk oprindelse Personer med dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere Personer med dansk oprindelse antal personer ,8 1,7 36,5 100,0 60,8 1,6 37,6 100,0 61,3 1,6 37,1 100, ,1 2,2 34,7 100,0 62,3 2,1 35,5 100,0 62,7 2,2 35,1 100, ,7 2,1 37,2 100,0 61,3 2,0 36,7 100,0 61,0 2,1 36,9 100, ,0 2,5 38,5 100,0 59,1 2,2 38,7 100,0 59,0 2,3 38,6 100, ,1 2,8 38,0 100,0 60,6 2,5 36,9 100,0 59,9 2,7 37,5 100, ,0 2,5 35,5 100,0 62,3 2,6 35,1 100,0 62,2 2,6 35,3 100, ,6 2,4 31,0 100,0 65,2 2,5 32,4 100,0 65,9 2,5 31,6 100, ,9 2,3 25,9 100,0 70,2 2,4 27,4 100,0 71,1 2,3 26,6 100, ,3 2,4 23,3 100,0 73,9 2,4 23,7 100,0 74,1 2,4 23,5 100, ,7 3,1 26,2 100,0 73,5 2,8 23,7 100,0 72,1 3,0 24,9 100, ,5 3,0 24,5 100,0 74,6 3,0 22,4 100,0 73,5 3,0 23,4 100,0 Anm.: Tallene er ekskl. vandringer fra Grønland og Færøerne. pct. 13

14 Tabel Indvandrede fordelt efter statsborgerskab og indvandringsland Statsborgerskab / Indvandringsland Danske statsborgere Storbritannien Sverige USA Tyskland Norge Spanien Frankrig Australien Belgien Schweiz Statsborgere i EU-lande Polen Tyskland Sverige Litauen Storbritannien Frankrig Spanien Rumænien Italien Letland Statsborgere i øvrige vestlige lande USA Norge Island Canada Australien Schweiz New Zealand Sverige Storbritannien Tyskland Statsborgere i ikke-vestlige lande Kina Ukraine Indien Filippinerne Tyrkiet Thailand Irak Pakistan Rusland Afghanistan Anm.: Tallene er ekskl. vandringer fra Grønland og Færøerne. Anm.: De ti lande, hvor flest i perioden er indvandret fra, er valgt. 14

15 Tabel Indvandring fra Norge af ikke-vestlige statsborgere Statsborgerskab Filippinerne Andre statsborgere Tabel Indvandring af filippinske statsborgere Indvandringsland Filippinerne Norge Singapore Kina Nederlandene Andre lande Tabel Indvandring fra Polen af ikke-vestlige statsborgere Statsborgerskab Afghanistan Ukraine Andre statsborgere Tabel Indvandring fra Storbritannien af ikke-vestlige statsborgere Statsborgerskab Indien Pakistan Andre lande Tabel Indvandring fra Sverige af ikke-vestlige statsborgere Statsborgerskab Pakistan Tyrkiet Indien Kina Andre lande Tabel Indvandring af pakistanske statsborgere Indvandringsland Pakistan Sverige Storbritannien Andre lande Tabel Indvandring fra Tyskland af ikke-vestlige statsborgere Statsborgerskab Afghanistan Somalia Irak Bosnien-Hercegovina Tyrkiet Andre lande

16 Tabel Indvandrede fordelt efter herkomst og alder år år år år år år 60 år år år år år år år 60 år + antal personer pct. af indbyggere ,0 1,1 2,8 1,1 0,5 0,2 0,1 0, ,0 1,2 3,1 1,1 0,5 0,2 0,1 1, ,9 1,0 3,1 1,0 0,4 0,2 0,1 0, ,8 0,9 3,1 0,9 0,4 0,2 0,1 0, ,8 0,8 3,3 1,0 0,4 0,2 0,1 0, ,8 0,8 3,7 1,0 0,4 0,2 0,1 0, ,8 0,8 4,0 1,2 0,5 0,2 0,1 1, ,0 0,9 4,8 1,5 0,6 0,3 0,1 1, ,1 1,0 5,4 1,7 0,7 0,3 0,1 1, ,0 1,0 5,0 1,5 0,6 0,3 0,1 1, ,0 1,0 5,1 1,5 0,6 0,3 0,1 1,2 Personer med dansk oprindelse ,5 0,3 1,1 0,5 0,2 0,1 0,0 0, ,5 0,3 1,1 0,5 0,2 0,1 0,0 0, ,5 0,3 1,1 0,5 0,2 0,1 0,0 0, ,5 0,3 1,1 0,5 0,2 0,1 0,1 0, ,5 0,3 1,1 0,5 0,2 0,1 0,1 0, ,5 0,3 1,1 0,5 0,2 0,1 0,1 0, ,5 0,3 1,0 0,5 0,2 0,1 0,1 0, ,5 0,3 1,0 0,5 0,2 0,1 0,1 0, ,5 0,3 1,0 0,5 0,2 0,1 0,1 0, ,5 0,3 0,9 0,5 0,2 0,1 0,1 0, ,5 0,3 0,9 0,5 0,2 0,1 0,1 0,3 Indvandrere fra vestlige lande ,0 32,2 42,2 10,6 4,2 2,1 0,7 12, ,2 31,5 42,9 10,1 4,5 2,0 0,9 12, ,9 31,0 43,4 9,6 3,9 2,1 0,8 12, ,6 27,5 42,7 9,4 4,1 1,8 0,8 12, ,1 30,1 44,9 11,2 4,6 1,9 0,8 13, ,2 33,5 47,8 12,6 5,2 2,3 0,8 15, ,1 37,6 49,8 16,2 7,8 3,2 0,9 17, ,8 43,7 50,5 19,7 10,5 4,3 1,0 20, ,0 57,4 53,6 22,0 13,0 5,3 1,1 23, ,0 51,0 44,8 13,7 7,8 3,9 1,0 18, ,3 47,3 44,4 12,8 6,8 3,3 0,8 17,8 Indvandrere fra ikke-vestlige lande ,4 11,2 12,8 6,1 3,9 2,3 3,0 8, ,3 12,6 13,5 6,4 4,3 2,6 3,0 8, ,1 10,4 12,4 4,7 2,7 1,7 2,1 7, ,2 8,3 10,9 3,7 2,2 1,3 1,4 5, ,1 7,0 10,7 3,4 1,8 1,2 0,8 5, ,5 5,6 12,9 3,4 1,6 0,9 0,6 5, ,7 5,6 13,7 3,8 1,7 1,0 0,6 5, ,2 6,8 18,4 5,0 2,1 1,1 0,5 6, ,5 7,9 20,1 5,3 1,9 1,1 0,7 7, ,6 7,7 17,9 5,5 2,0 1,1 0,6 7, ,1 8,6 17,6 6,2 2,2 1,0 0,6 7,2 Efterkommere fra vestlige lande ,9 1,2 2,6 0,8 0,7 2,4 3,2 1, ,5 1,6 5,4 1,8 0,9 3,0 2,9 2, ,5 1,1 4,3 1,6 0,7 2,3 4,0 1, ,9 1,1 5,4 2,0 0,9 2,3 2,2 1, ,3 1,7 8,1 2,3 0,8 1,3 3,0 2, ,6 1,3 4,8 1,3 0,8 0,9 2,3 1, ,1 0,8 4,4 1,8 0,4 0,8 1,4 1, ,3 1,0 4,3 3,6 2,3 1,0 1,8 2, ,0 1,5 5,5 3,0 1,4 2,0 1,1 2, ,5 1,7 6,8 2,9 2,7 1,2 2,1 2, ,5 1,7 9,0 3,7 1,8 0,7 1,4 2,7 Efterkommere fra ikke-vestlige lande ,8 0,8 1,2 0,4 0,5.. 0, ,1 0,8 1,6 4,1 2,9 16,0 21,1 1, ,8 0,8 1,4 1,9 4,4. 9,5 0, ,8 0,8 1,6 1,3 2,9 2,0 29,6 0, ,9 0,6 1,9 1,4 2,9.. 0, ,9 0,7 1,9 2,3 0,4.. 1, ,1 0,7 1,9 1,6 0,8 1,5. 1, ,1 0,6 2,2 1,3... 1, ,1 0,9 2,5 1,6 2,9 1,0. 1, ,2 0,9 2,9 2,0 5,1 0,8. 1, ,1 0,8 2,8 2,3 4,3 0,7 1,8 1,3 Anm.: Tallene er ekskl. vandringer fra Grønland og Færøerne. 16

17 Tabel Indvandrede fordelt efter oprindelsesland, statsborgerskab og indvandringsland Personer med dansk oprindelse Personer med dansk oprindelse Indvandringsland Danske statsborgere Statsborgere i EU-lande Statsborgere i øvrige vestlige lande Statsborgere i ikke-vestlige lande 2000, i alt Storbritannien USA Tyskland Norge Sverige Frankrig Spanien Australien Belgien Nederlandene , i alt Storbritannien USA Norge Tyskland Sverige Spanien Frankrig Australien Belgien Schweiz , i alt Storbritannien USA Norge Tyskland Sverige Spanien Frankrig Australien Belgien Nederlandene , i alt Storbritannien USA Tyskland Norge Sverige Spanien Frankrig Australien Belgien Schweiz , i alt Storbritannien USA Sverige Tyskland Norge Spanien Frankrig Australien Schweiz Belgien , i alt Storbritannien USA Sverige Tyskland Norge Spanien Frankrig Australien Kina Schweiz

18 Tabel (fortsat) Indvandrede fordelt efter oprindelsesland, statsborgerskab og indvandringsland Personer med dansk oprindelse Personer med dansk oprindelse Indvandringsland Danske statsborgere Statsborgere i EU-lande Statsborgere i øvrige vestlige lande Statsborgere i ikke-vestlige lande 2006, i alt Storbritannien Sverige USA Tyskland Norge Spanien Frankrig Australien Kina Schweiz , i alt Sverige Storbritannien USA Tyskland Norge Spanien Australien Frankrig Kina Schweiz , i alt Sverige Storbritannien USA Tyskland Norge Spanien Australien Frankrig Kina Thailand , i alt Sverige Storbritannien USA Tyskland Norge Spanien Australien Kina Frankrig Schweiz , i alt Sverige Storbritannien USA Tyskland Norge Spanien Australien Kina Frankrig Schweiz Anm.: Tallene er ekskl. vandringer fra Grønland og Færøerne. Anm.: De ti lande, hvor flest hvert år er indvandret fra, er valgt. 18

19 Tabel Indvandrede fordelt efter oprindelsesland, statsborgerskab og indvandringsland Indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande Indvandrere med oprindelse i vestlige lande med oprindelse i ikke-vestlige lande Indvandringsland Danske statsborgere Statsborgere i EU-lande Statsborgere i øvrige vestlige lande Statsborgere i ikkevestlige lande Danske statsborgere Statsborgere i EU-lande Statsborgere i øvrige vestlige lande Statsborgere i ikkevestlige lande 2000, i alt Tyskland Norge USA Irak Sverige Tyrkiet Storbritannien Island Pakistan Litauen , i alt Tyskland Norge USA Irak Sverige Storbritannien Tyrkiet Island Pakistan Afghanistan , i alt Tyskland Norge USA Island Kina Tyrkiet Sverige Storbritannien Irak Pakistan , i alt Norge Kina Tyskland USA Island Sverige Storbritannien Polen Frankrig Spanien , i alt Tyskland Norge USA Island Kina Sverige Polen Storbritannien Litauen Frankrig , i alt Tyskland Polen USA Norge Sverige Island Kina Ukraine Storbritannien Litauen

20 Tabel (fortsat) Indvandrede fordelt efter oprindelsesland, statsborgerskab og indvandringsland Indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande Indvandrere med oprindelse i vestlige lande med oprindelse i ikke-vestlige lande Indvandringsland Danske statsborgere Statsborgere i EU-lande Statsborgere i øvrige vestlige lande Statsborgere i ikkevestlige lande Danske statsborgere Statsborgere i EU-lande Statsborgere i øvrige vestlige lande Statsborgere i ikkevestlige lande 2006, i alt Polen Tyskland USA Norge Sverige Ukraine Island Litauen Storbritannien Frankrig , i alt Polen Tyskland Sverige Ukraine USA Norge Island Indien Storbritannien Filippinerne , i alt Polen Tyskland Sverige USA Ukraine Norge Rumænien Indien Filippinerne Kina , i alt Polen Tyskland Sverige USA Norge Rumænien Ukraine Litauen Filippinerne Island , i alt Polen Tyskland USA Sverige Rumænien Norge Litauen Filippinerne Indien Storbritannien Anm.: Tallene er ekskl. vandringer fra Grønland og Færøerne. Anm.: De ti lande, hvor flest hvert år er indvandret fra, er valgt. 20

21 Tabel Indvandrede fordelt efter oprindelsesland, statsborgerskab og indvandringsland Efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande Efterkommere med oprindelse i vestlige lande med oprindelse i ikke-vestlige lande Indvandringsland Danske statsborgere Statsborgere i EU-lande Statsborgere i øvrige vestlige lande Statsborgere i ikkevestlige lande Danske statsborgere Statsborgere i EU-lande Statsborgere i øvrige vestlige lande Statsborgere i ikkevestlige lande 2000, i alt Pakistan Libanon Tyrkiet Storbritannien Sverige USA Tyskland Norge Frankrig Jugoslavien , i alt Libanon Pakistan Tyrkiet Storbritannien Tyskland Sverige USA Norge Jugoslavien Island , i alt Pakistan Tyrkiet Storbritannien Sverige Tyskland USA Libanon Norge Island Jugoslavien , i alt Libanon Sverige Pakistan Storbritannien Tyrkiet Tyskland Norge Island USA Bosnien-Hercegovina , i alt Sverige Pakistan Storbritannien Tyskland Tyrkiet Libanon Island Norge USA Irak , i alt Sverige Storbritannien Pakistan Libanon Tyrkiet Tyskland Irak Island USA Norge

22 Tabel (fortsat) Indvandrede fordelt efter oprindelsesland, statsborgerskab og indvandringsland Efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande Efterkommere med oprindelse i vestlige lande med oprindelse i ikke-vestlige lande Indvandringsland Danske statsborgere Statsborgere i EU-lande Statsborgere i øvrige vestlige lande Statsborgere i ikkevestlige lande Danske statsborgere Statsborgere i EU-lande Statsborgere i øvrige vestlige lande Statsborgere i ikkevestlige lande 2006, i alt Sverige Libanon Storbritannien Pakistan Tyrkiet Irak Tyskland Norge Island Syrien , i alt Sverige Storbritannien Polen Pakistan Tyrkiet Tyskland Libanon Irak Syrien USA , i alt Sverige Storbritannien Libanon Polen Pakistan Tyrkiet Tyskland Island Syrien USA , i alt Sverige Storbritannien Libanon Tyrkiet Tyskland Polen Pakistan Norge Island USA , i alt Sverige Storbritannien Libanon USA Tyskland Pakistan Tyrkiet Polen Syrien Island Anm.: Tallene er ekskl. vandringer fra Grønland og Færøerne. Anm.: De ti lande, hvor flest hvert år er indvandret fra, er valgt. 22

23 2.2. Generelle tal vedrørende udvandringer Sammenfatning Udvandringen fra Danmark er også steget i perioden fra 2000 til 2010 men ikke i samme grad som indvandringen. Stigningen i udvandringen afspejler hovedsageligt, at der i løbet af perioden er kommet flere indvandrere til Danmark, hvis opholdsgrundlag har været arbejde eller studier. De bliver typisk i Danmark i relativt kort tid, hvorefter de genudvandrer. Det er sket et bemærkelsesværdigt fald i udvandringen af danske statsborgere fra i 2000 til i Udviklingen kan hænge sammen med ændringer i befolkningens alderssammensætning med færre personer i de mest udvandringsaktive aldersgrupper. Blandt indvandrere, der udvandrede i 2010, udgjorde ikke-vestlige indvandrere 34 pct. Det kan lyde som en lav andel, men der er faktisk tale om en stor stigning siden 2000, hvor deres andel kun var 28 pct. Udviklingen skyldes, at der kommer flere ikke-vestlige indvandrere til Danmark på korte ophold i forbindelse med arbejde eller studie, og de er mere tilbøjelige til at genudvandre end ikke-vestlige indvandrere var tidligere. Udvandringen af danske statsborgere fra Danmark til Sverige steg kraftigt fra 2000 til 2006, hvor det toppede med personer. Fra 2007 har der været tale om et brat fald til personer i Til gengæld er andelen med ikke-vestlig oprindelse blandt de udvandrede danske statsborgere til Sverige steget gennem hele perioden fra kun 5 pct. i 2000 til 35 pct. i De lande, hvorfra der kommer mange indvandrere, er også de lande, som mange udvandrer til. Det betyder, at indvandrere, der genudvandrer, ofte vender tilbage til det samme land, som de indvandrede fra. Ligesom tilfældet er med indvandringen, har udvandringen fra Danmark også ændret sig i perioden Generelt har der været tale om et stigende niveau, hvilket naturligt hænger sammen med den stigende indvandring, idet mange af de indvandrere, som er kommet hertil de seneste ti år, har haft relativt korte ophold i Danmark. Udvandringen er dog ikke steget i samme omfang som indvandringen. Mens der i 2000 udvandrede personer, var antallet i Trods den generelle stigning har der været et fald i udvandringer af personer med dansk oprindelse fra i 2000 til i Det er et fald på lidt over 30 pct., som det umiddelbart er svært at give en forklaring på. Det kan blandt andet hænge sammen med befolkningens alderssammensætning, hvor der pga. lave fødselstal i 1980 erne nu er forholdsvis få personer i de mest udvandreraktive aldersgrupper. Omkring udvandringer skal man være opmærksom på, at en del personer forlader landet uden at give myndighederne besked. I de tilfælde kan der somme tider gå flere år, før en udvandring bliver registreret. I tallene for udvandring, der er nævnt i dette kapitel, er der foretaget en kørsel, hvor de mest opdaterede oplysninger er udnyttet. Derfor er det især udvandringer for de seneste år og især 2010 som er noget undervurderede pga. problemet med sene registreringer. Det er på den baggrund, at faldet fra 2009 til 2010 fra til skal ses. Problemet med at personer forlader Danmark uden at give myndighederne besked er særlig stort for indvandrere, der ofte udvandrer fra Danmark efter studie- eller arbejdsophold uden planer om at vende tilbage. Blandt indvandrere, der udvandrer, udgjorde gruppen med vestlig oprindelse 66 pct. i Det er faktisk et fald sammenlignet med år 2000, hvor deres andel var 72 pct. Det er først i de seneste år, at der i stort omfang er kommet ikke-vestlige indvandrere til Danmark med studie eller arbejde som opholdsgrundlag. Denne type indvandrere bliver oftest i Danmark i en begrænset periode, hvorefter de udvandrer igen, og det er derfor, at de ikke-vestliges andel af indvandrernes udvandringer er højere i dag. 23

24 Figur Udvandrede til de fem største udvandringslande Danske statsborgere Antal personer Sverige USA Storbritannien Tyskland Norge Sverige, Storbritannien, USA, Tyskland og Norge har i perioden været de fem lande, hvortil flest danske statsborgere er udvandret. Sammenligner man figuren med den tilsvarende figur for indvandringslande i kapitlet om indvandring, bemærker man, at der er tale om de samme fem lande. Der er tilsyneladende sket et brat fald i udvandring af danske statsborgere til Sverige fra 2007 til 2010 fra til Sverige er dog fortsat klart det land, hvortil flest danske statsborgere udvandrer. Udvandringer til Sverige og de andre nordiske lande er pga. et særligt nordisk samarbejde ikke præget af problemer med sene registreringer af udvandringer. Det kraftige fald i udvandringer til Sverige i de seneste er således reelt. En stor del af de danske statsborgere, der i dag udvandrer fra Danmark til Sverige, er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere. Blandt de udvandrede i 2010 drejede det sig om 35 pct., mens andelen kun var 5 pct. i Figur Udvandrede til de fem største udvandringslande Statsborgere fra EU-lande Antal personer Polen Tyskland Litauen Sverige 500 Storbritannien De fem lande, som EU-statsborgere i størst omfang udvandrer til fra Danmark, er Polen, Tyskland, Sverige, Litauen og Storbritannien. Her er der også tale om de samme fem lande, som flest EU-statsborgere indvandrer fra. Det høje niveau for udvandringer til Polen indikerer, at mange af indvandrerne fra Polen, vandrer tilbage til Polen igen. Mens de årlige indvandringer fra Polen kom helt op på næsten i 2008, er højeste udvandring til Polen i perioden dog kun omkring for året

25 Figur Udvandrede til de fem største udvandringslande Statsborgere fra øvrige vestlige lande Antal personer USA Norge Island 500 Australien 0 Canada Der er også et stort sammenfald mellem figuren for de fem største udvandringslande for statsborgere fra øvrige vestlige lande og den tilsvarende figur for største indvandringslande. Her er der også tale om de fem samme lande. Samtidig ser de to figurer meget ens ud. Ligesom for indvandringer fra USA, har der også for udvandringerne været tale om en fordobling fra 2000 til 2010, hvor udvandringslandet er USA. Figur Udvandrede til de fem største udvandringslande Statsborgere fra ikke-vestlige lande Antal personer Ukraine Indien Kina Tyrkiet Figuren for de fem største udvandringslande for ikke-vestlige statsborgeres udvandringer fra Danmark viser en tydeligt stigende trend for udvandringer til Ukraine, Indien og Kina. Faldet fra 2009 til 2010 skyldes formentlig sene registreringer af udvandringer, og afspejler således næppe et reelt fald. Ukraine har siden 2006 været det land, hvor flest ikke-vestlige statsborgere er udvandret til. Her er der stort set udelukkende tale om ukrainske statsborgere, som tager tilbage til Ukraine. Ligesom i kapitlet om indvandringer er der her lavet tabeller til 2.2.9, der viser udvandringer af ikke-vestlige statsborgere til Norge, Polen, Storbritannien, Sverige og Tyskland. For Norges vedkommende bemærkes de filippinske statsborgeres meget store andel af alle ikke-vestlige statsborgeres udvandringer fra Danmark til Norge. I 2010 drejede det sig om 392 ud af 446 svarende til 88 pct. Selv om den tilsvarende vandring af filippinske statsborgere fra Norge til Danmark også er bemærkelsesværdig, er der tale om et niveau, som er mere end dobbelt så højt, når det gælder bevægelsen fra Danmark til Norge. Japan 25

26 Hverken Polen, Storbritannien, Sverige eller Tyskland er særlig interessante, hvad angår udvandring af ikke-vestlige statsborgere fra Danmark til det pågældende land. Sverige ligger højest i 2010 med 207 udvandringer, og kinesiske statsborgere har her været den største enkelte gruppe siden Deres andel i 2010 var dog kun 13 pct. Der var relativt mange somaliske statsborgere, der udvandrede fra Danmark til Storbritannien i årene Af de 380 udvandringer fra Danmark til Storbritannien i løbet af var 104 somaliske statsborgere svarende til en andel på 27 pct. Vestlige indvandrere udvandrer langt hyppigere end ikke-vestlige indvandrere. Det illustrerer tabel , hvor udvandrede er opgjort i pct. af befolkningen i Danmark. Fx fremgår det, at vestlige indvandreres udvandring fra Danmark i 2009 havde et omfang, der svarede til 12 pct. af hele befolkningen af vestlige indvandrere i Danmark. Det tilsvarende tal for ikke-vestlige indvandrere var blot 3,9 pct. Her er der dog tale om en kraftig stigning siden 2000, hvor tallet kun var 2,3 pct. Tabellen viser også, at der er nogle aldersgrupper, hvor udvandringen er særlig stor. Det gælder især de årige, hvor udvandringen for de vestlige indvandreres vedkommende i nogle år svarede til omkring en tredjedel af deres befolkning i Danmark. 26

27 Tabel Udvandrede fordelt efter herkomst Indvandrere Efterkommere Personer med dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere Personer med dansk oprindelse antal personer ,8 3,3 54,8 100, ,2 4,0 52,8 100, ,1 4,7 50,2 100, ,7 5,4 46,8 100, ,1 6,2 45,8 100, ,0 6,3 44,7 100, ,8 6,3 42,9 100, ,0 5,7 41,2 100, ,9 5,3 35,8 100, ,3 5,3 31,4 100, ,5 5,2 33,4 100,0 Anm.: Tallene er ekskl. vandringer til Grønland og Færøerne. Tabel Udvandrede fordelt efter køn og herkomst pct. Personer med dansk oprindelse Personer med dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere Personer med dansk oprindelse antal personer ,4 3,3 54,3 100,0 41,2 3,4 55,4 100,0 41,8 3,3 54,8 100, ,9 3,9 53,1 100,0 43,5 4,0 52,5 100,0 43,2 4,0 52,8 100, ,3 4,8 50,0 100,0 44,9 4,7 50,4 100,0 45,1 4,7 50,2 100, ,3 5,4 47,3 100,0 48,2 5,5 46,3 100,0 47,7 5,4 46,8 100, ,2 6,1 46,6 100,0 49,0 6,2 44,8 100,0 48,1 6,2 45,8 100, ,7 6,1 45,2 100,0 49,4 6,4 44,1 100,0 49,0 6,3 44,7 100, ,0 6,2 43,8 100,0 51,7 6,5 41,8 100,0 50,8 6,3 42,9 100, ,5 5,5 42,1 100,0 53,7 6,0 40,3 100,0 53,0 5,7 41,2 100, ,7 5,1 36,3 100,0 59,2 5,5 35,3 100,0 58,9 5,3 35,8 100, ,6 5,0 31,5 100,0 63,0 5,6 31,3 100,0 63,3 5,3 31,4 100, ,5 4,9 34,5 100,0 62,5 5,4 32,1 100,0 61,5 5,2 33,4 100,0 Anm.: Tallene er ekskl. vandringer til Grønland og Færøerne. pct. 27

28 Tabel Udvandrede fordelt efter statsborgerskab og udvandringsland Statsborgerskab / Udvandringsland Danske statsborgere Sverige Storbritannien USA Tyskland Norge Spanien Frankrig Australien Schweiz Kina Statsborgere i EU-lande Tyskland Polen Sverige Storbritannien Litauen Frankrig Spanien Italien Finland Nederlandene Statsborgere i øvrige vestlige lande USA Norge Island Australien Canada Sverige Schweiz Storbritannien New Zealand Tyskland Statsborgere i ikke-vestlige lande Ukraine Kina Indien Tyrkiet Japan Rusland Sverige Filippinerne Norge Brasilien Anm.: Tallene er ekskl. vandringer til Grønland og Færøerne. Anm.: De ti lande, hvor flest i perioden er udvandret til, er valgt. 28

29 Tabel Udvandring til Norge af ikke-vestlige statsborgere Statsborgerskab Filippinerne Andre statsborgere Tabel Udvandring af filippinske statsborgere Udvandringsland Norge Filippinerne Andre lande Tabel Udvandring til Polen af ikke-vestlige statsborgere Statsborgerskab Rusland Ukraine Andre statsborgere Tabel Udvandring til Storbritannien af ikke-vestlige statsborgere Statsborgerskab Pakistan Somalia Sri Lanka Indien Kina Andre lande Tabel Udvandring til Sverige af ikke-vestlige statsborgere Statsborgerskab Kina Irak Tyrkiet Pakistan Filippinerne Andre lande Tabel Udvandring til Tyskland af ikke-vestlige statsborgere Statsborgerskab Japan Kina Tyrkiet Rusland Irak Andre lande

30 Tabel Udvandrede fordelt efter herkomst og alder år år år år år år 60 år år år år år år år 60 år + antal personer pct. af indbyggere ,6 0,7 2,3 0,9 0,4 0,2 0,1 0, ,6 0,7 2,5 0,9 0,4 0,2 0,1 0, ,6 0,6 2,5 0,9 0,4 0,2 0,1 0, ,6 0,6 2,7 0,9 0,4 0,2 0,1 0, ,7 0,6 2,8 0,9 0,4 0,2 0,1 0, ,7 0,6 2,9 1,0 0,4 0,2 0,1 0, ,7 0,6 3,1 1,0 0,4 0,2 0,1 0, ,7 0,6 3,2 1,1 0,5 0,2 0,1 0, ,7 0,6 3,5 1,1 0,5 0,2 0,1 0, ,6 0,5 3,6 1,1 0,5 0,2 0,1 0, ,6 0,5 3,4 1,0 0,4 0,2 0,1 0,8 Personer med dansk oprindelse ,4 0,4 1,4 0,5 0,2 0,1 0,0 0, ,4 0,4 1,4 0,6 0,2 0,1 0,0 0, ,3 0,3 1,3 0,5 0,2 0,1 0,1 0, ,3 0,3 1,3 0,5 0,2 0,1 0,1 0, ,4 0,3 1,3 0,5 0,2 0,1 0,1 0, ,4 0,3 1,3 0,5 0,2 0,1 0,1 0, ,4 0,3 1,2 0,6 0,2 0,1 0,1 0, ,4 0,3 1,2 0,6 0,2 0,1 0,1 0, ,4 0,3 1,1 0,5 0,2 0,1 0,1 0, ,3 0,2 1,0 0,4 0,2 0,1 0,0 0, ,3 0,2 1,0 0,4 0,2 0,1 0,0 0,3 Indvandrere fra vestlige lande ,0 20,3 32,5 9,5 4,0 2,2 0,8 9, ,1 20,2 34,4 9,8 4,3 2,4 0,9 10, ,3 19,5 32,8 8,9 4,1 2,1 0,8 10, ,1 17,3 35,4 8,8 3,7 2,0 0,9 10, ,6 18,3 33,8 9,1 4,2 1,9 0,8 10, ,5 18,8 34,3 9,4 4,2 1,9 0,9 10, ,6 18,2 33,3 9,5 4,6 2,1 0,9 11, ,4 17,0 29,9 10,2 5,6 2,7 0,9 11, ,7 19,3 32,1 11,0 5,9 3,0 1,0 12, ,9 17,0 30,5 10,5 6,4 3,3 0,8 12, ,1 14,4 26,1 8,4 4,6 2,7 0,9 10,3 Indvandrere fra ikke-vestlige lande ,8 2,4 3,5 2,2 1,6 1,2 1,5 2, ,9 2,5 3,9 2,3 1,6 1,1 1,4 2, ,2 2,9 4,4 2,5 1,6 1,0 1,3 2, ,0 3,2 5,4 2,6 1,7 0,9 1,3 2, ,7 2,9 6,1 2,9 1,7 1,0 1,4 3, ,0 3,0 7,0 2,8 1,6 0,8 1,2 3, ,0 2,7 8,0 3,0 1,6 0,8 1,0 3, ,2 2,6 8,8 2,7 1,5 0,9 1,0 3, ,1 2,5 10,0 3,1 1,3 0,8 0,8 3, ,6 2,8 10,3 3,3 1,3 0,8 0,9 3, ,2 2,5 9,8 3,1 1,2 0,8 1,3 3,7 Efterkommere fra vestlige lande ,8 1,4 3,9 1,2 0,5 1,7 2,0 3, ,1 2,1 4,2 1,6 0,9 2,5 1,8 3, ,2 1,5 4,6 1,4 0,5 2,0 0,9 3, ,0 1,4 3,5 1,6 0,7 1,5 1,4 2, ,3 1,6 5,2 1,7 0,6 0,8 1,9 3, ,2 1,8 5,5 1,8 0,6 1,0 1,6 3, ,7 2,0 5,8 1,8 0,6 0,7 1,6 3, ,0 1,1 3,5 2,0 0,6 0,4 1,1 3, ,2 1,8 2,9 2,0 1,1 0,8 0,8 3, ,2 1,3 4,7 2,0 1,6 1,7 1,0 3, ,2 1,3 5,7 2,4 0,8 0,7 1,1 3,6 Efterkommere fra ikke-vestlige lande ,2 0,8 1,6 0,7... 1, ,5 0,8 1,9 1,4 1,0.. 1, ,8 0,9 2,1 1,9 0,4.. 1, ,0 1,0 3,5 1,5 0,8.. 1, ,2 1,4 3,5 2,4... 2, ,2 1,4 3,5 2,7 0,8 1,0. 2, ,4 1,4 3,6 2,1 0,4.. 2, ,0 1,4 3,1 2,1 1,5 1,7. 1, ,8 1,2 2,7 1,9 1,2.. 1, ,7 1,1 2,8 1,6 0,5.. 1, ,4 0,9 2,4 1,6 1,4 1,5. 1,4 Anm.: Tallene er ekskl. vandringer til Grønland og Færøerne. 30

31 Tabel Udvandrede fordelt efter oprindelsesland, statsborgerskab og udvandringsland Personer med dansk oprindelse Personer med dansk oprindelse Udvandringsland Danske statsborgere Statsborgere i EU-lande Statsborgere i øvrige vestlige lande Statsborgere i ikke-vestlige lande 2000, i alt Storbritannien USA Norge Sverige Tyskland Spanien Frankrig Australien Italien Nederlandene , i alt Storbritannien USA Sverige Norge Tyskland Spanien Frankrig Australien Schweiz Nederlandene , i alt Storbritannien Sverige Norge USA Tyskland Spanien Frankrig Australien Schweiz Belgien , i alt Sverige Storbritannien USA Norge Tyskland Spanien Frankrig Australien Schweiz Italien , i alt Sverige Storbritannien USA Norge Tyskland Spanien Frankrig Australien Schweiz Italien , i alt Sverige Storbritannien USA Norge Tyskland Spanien Australien Frankrig Kina Schweiz

32 Tabel (fortsat) Udvandrede fordelt efter oprindelsesland, statsborgerskab og udvandringsland Personer med dansk oprindelse Personer med dansk oprindelse Udvandringsland Danske statsborgere Statsborgere i EU-lande Statsborgere i øvrige vestlige lande Statsborgere i ikke-vestlige lande 2006, i alt Sverige Storbritannien USA Norge Tyskland Spanien Australien Frankrig Kina Schweiz , i alt Sverige Storbritannien USA Tyskland Norge Spanien Australien Frankrig Kina Schweiz , i alt Sverige USA Storbritannien Tyskland Norge Spanien Australien Frankrig Kina Schweiz , i alt Sverige Storbritannien USA Tyskland Norge Spanien Australien Kina Frankrig Schweiz , i alt Sverige USA Storbritannien Tyskland Norge Australien Spanien Kina Schweiz Frankrig Anm.: Tallene er ekskl. vandringer til Grønland og Færøerne. Anm.: De ti lande, hvor flest hvert år er udvandret til, er valgt. 32

33 Tabel Udvandrede fordelt efter oprindelsesland, statsborgerskab og udvandringsland Indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande Indvandrere med oprindelse i vestlige lande med oprindelse i ikke-vestlige lande Udvandringsland Danske statsborgere Statsborgere i EU-lande Statsborgere i øvrige vestlige lande Statsborgere i ikkevestlige lande Danske statsborgere Statsborgere i EU-lande Statsborgere i øvrige vestlige lande Statsborgere i ikkevestlige lande 2000, i alt USA Sverige Tyskland Norge Storbritannien Island Frankrig Spanien Italien Litauen , i alt USA Sverige Norge Tyskland Storbritannien Island Frankrig Litauen Spanien Polen , i alt Sverige Norge Storbritannien Tyskland USA Island Litauen Spanien Frankrig Polen , i alt Sverige USA Norge Storbritannien Tyskland Island Spanien Litauen Polen Frankrig , i alt Sverige Norge USA Storbritannien Island Tyskland Spanien Litauen Kina Frankrig , i alt Sverige USA Norge Tyskland Storbritannien Island Kina Polen Litauen Frankrig

34 Tabel (fortsat) Udvandrede fordelt efter oprindelsesland, statsborgerskab og udvandringsland Indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande Indvandrere med oprindelse i vestlige lande med oprindelse i ikke-vestlige lande Udvandringsland Danske statsborgere Statsborgere i EU-lande Statsborgere i øvrige vestlige lande Statsborgere i ikkevestlige lande Danske statsborgere Statsborgere i EU-lande Statsborgere i øvrige vestlige lande Statsborgere i ikkevestlige lande 2006, i alt Sverige USA Norge Tyskland Island Polen Storbritannien Litauen Ukraine Kina , i alt Sverige Polen Tyskland Norge USA Island Storbritannien Ukraine Litauen Kina , i alt Polen Sverige USA Tyskland Norge Island Ukraine Storbritannien Indien Spanien , i alt Polen Sverige Tyskland USA Norge Ukraine Island Indien Storbritannien Kina , i alt USA Sverige Tyskland Norge Polen Ukraine Island Storbritannien Indien Kina Anm.: Tallene er ekskl. vandringer til Grønland og Færøerne. Anm.: De ti lande, hvor flest hvert år er udvandret til, er valgt. 34

35 Tabel Udvandrede fordelt efter oprindelsesland, statsborgerskab og udvandringsland Efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande Efterkommere med oprindelse i vestlige lande med oprindelse i ikke-vestlige lande Udvandringsland Danske statsborgere Statsborgere i EU-lande Statsborgere i øvrige vestlige lande Statsborgere i ikkevestlige lande Danske statsborgere Statsborgere i EU-lande Statsborgere i øvrige vestlige lande Statsborgere i ikkevestlige lande 2000, i alt Storbritannien Pakistan Island Sverige Libanon Tyskland Tyrkiet USA Norge Frankrig , i alt Storbritannien Sverige Libanon Island Tyskland USA Pakistan Norge Somalia Tyrkiet , i alt Storbritannien Sverige Somalia Tyskland Pakistan Libanon Island USA Norge Tyrkiet , i alt Storbritannien Sverige Pakistan Somalia Tyskland Island Libanon USA Norge Tyrkiet , i alt Storbritannien Sverige Island Libanon Pakistan Tyskland Tyrkiet Norge USA Irak , i alt Storbritannien Sverige Libanon Pakistan Island Tyskland Tyrkiet Somalia Norge USA

36 Tabel (fortsat) Udvandrede fordelt efter oprindelsesland, statsborgerskab og udvandringsland Efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande Efterkommere med oprindelse i vestlige lande med oprindelse i ikke-vestlige lande Udvandringsland Danske statsborgere Statsborgere i EU-lande Statsborgere i øvrige vestlige lande Statsborgere i ikkevestlige lande Danske statsborgere Statsborgere i EU-lande Statsborgere i øvrige vestlige lande Statsborgere i ikkevestlige lande 2006, i alt Sverige Storbritannien Libanon Island Norge Tyskland Pakistan Tyrkiet USA Irak , i alt Sverige Storbritannien Island Libanon Norge Tyrkiet Egypten Pakistan Syrien Tyskland , i alt Sverige Storbritannien Libanon Island Norge Tyskland Egypten Tyrkiet USA Irak , i alt Sverige Storbritannien Libanon Tyskland Island Norge Tyrkiet Polen Irak Egypten , i alt Sverige Storbritannien Libanon Tyskland Island Norge USA Irak Polen Tyrkiet Anm.: Tallene er ekskl. vandringer til Grønland og Færøerne. Anm.: De ti lande, hvor flest hvert år er udvandret til, er valgt. 36

37 3.1. Indvandring, beskæftigelse og genudvandring Sammenfatning Der har gennem hele perioden været meget få vestlige indvandrede, som har modtaget offentlige ydelser i det år, de indvandrede. Blandt indvandrede i 2008 var der fortsat henholdsvis 10 og 14 pct. af de mandlige og kvindelige ikke-vestlige indvandrere, der fik offentlige ydelser, men der er tale om meget store fald siden 2000, hvor de tilsvarende andele var 45 og 39 pct. I samme periode er der også sket en stor stigning i andelen i beskæftigelse blandt årige indvandrede. Stigningen har især været stor blandt mandlige ikke-vestlige indvandrere, hvor 49 pct. af de indvandrede i 2008 var i beskæftigelse mod 20 pct. af de indvandrede i De årige vestlige indvandrere er i mindre grad beskæftigede end de årige. Det hænger sammen med, at der er mange studerende i denne aldersgruppe. Blandt de indvandrede i 2008 var det således kun 51 pct. af de mandlige årige vestlige indvandrere og 38 pct. af de kvindelige, der var i beskæftigelse. Andelene var 75 pct. og 51 pct. blandt de årige. Langt de fleste vestlige indvandrere genudvandrer igen. Blandt de indvandrede i 2000 var 79 pct. af mændene og 77 pct. af kvinderne genudvandret ved starten af De tilsvarende andele var kun 29 og 26 pct. blandt de ikke-vestlige indvandrere, der indvandrede i Over perioden er der stigende andele blandt årets indvandrede ikke-vestlige indvandrere, som er kommet til Danmark i forbindelse med studier eller arbejde. Da den type indvandrede oftere er i Danmark på relativt korte ophold sammenlignet med flygtninge og familiesammenførte, er andelen af genudvandrede ikke-vestlige indvandrere også steget. Andelen, der genudvandrer, er særlig høj blandt de årige. Blandt de indvandrede i 2008 var lidt over halvdelen af de vestlige indvandrere genudvandret ved begyndelsen af For de ikke-vestlige indvandrere var der tale om lidt under halvdelen. Blandt de indvandrede i 2008 udgjorde de årige 58 pct. af de vestlige indvandrere og 61 pct. af de ikke-vestlige indvandrere, så der er tale om en aldersgruppe, der vejer tungt i den samlede indvandring. Socioøkonomisk status Den socioøkonomiske status er opgjort sidste uge af november samme år som indvandringsåret. Der vil være nogle af årets indvandrede, som endnu ikke var indvandret på det tidspunkt, men det vurderes, at denne socioøkonomiske status er mest relevant at anvende for gruppen som helhed. På tidspunktet for denne undersøgelse vedrørte de senest tilgængelige oplysninger november Det er derfor kun for indvandringsår til og med 2008, at socioøkonomisk status indgår. I tabellerne til er de fem herkomstgruppers indvandrede i årene opdelt på socioøkonomisk status. Kun personer, der var fyldt 18, er medtaget i disse tabeller. Indvandringen af mandlige vestlige indvandrere i alderen 18 år og derover er steget fra i 2000 til i Blandt de indvandrede i 2008, som var i befolkningen 1. januar 2009, var 60 pct. i beskæftigelse. Den tilsvarende andel var kun 43 pct. for de indvandrede i Det har gennem hele perioden hørt til undtagelserne, at vestlige indvandrere har modtaget offentlige ydelser i samme år som deres indvandring. I 2008 var det kun 1 pct. af mændene og 2 pct. af kvinderne, som var arbejdsløse, på kontanthjælp eller modtog andre offentlige ydelser i november For de ikke-vestlige indvandrere er andelen, der modtager offentlige ydelser betydeligt højere. I 2008 var det tilfældet for 10 pct. af mændene og 14 pct. af kvinderne. Der er dog tale om et meget kraftigt fald sammenlignet med de tidligste år i perioden. I 2000 var de tilsvarende andele således 45 pct. blandt mændene og 39 pct. blandt kvinderne. Årsagen til det store fald skal ses i lyset af, at de ikke-vestlige indvandrere, der i dag kommer til Danmark, oftest kommer hertil i forbindelse med arbejde eller uddannelse. Tidligere var familiesammenføring mere dominerende. Personer, som 37

38 ikke var i statusbefolkningen det vil sige i befolkningen 1. januar året efter indvandring indgår ikke i de beregnede andele. Indvandrede er en gruppe, som er klart yngre end befolkningen som helhed. Man kan derfor ikke umiddelbart sammenligne deres fordeling på socioøkonomisk status med tilsvarende tal for den del af befolkningen, som ikke er indvandrede. Figur og viser beskæftigelsesfrekvenser for de årige indvandrede i årene fra 2000 til Kun personer, der var i befolkningen 1. januar året efter indvandringsåret indgår i beregningsgrundlaget. Figur Andel i beskæftigelse blandt årets indvandrede årige mænd Pct. Dansk oprindelse Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i indvandringsåret. For personer med dansk oprindelse er andelen i beskæftigelse blandt de indvandrede i 2008 stort set den samme som for de indvandrede i Derimod har der været tale om meget kraftige stigninger for både vestlige og ikke-vestlige indvandrere, og stigningerne har været størst blandt mændene. Andelen i beskæftigelse var 71 pct. for mandlige vestlige indvandrere, som kom til Danmark i 2008, og 49 pct. for de ikkevestlige indvandrere. I 2000 var de tilsvarende tal 50 pct. for de vestlige indvandrere og kun 20 pct. for de ikke-vestlige indvandrere. Figur Andel i beskæftigelse blandt årets indvandrede årige kvinder 70 Pct Dansk oprindelse Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i indvandringsåret. Selv om der er tale om næsten en fordobling i andelen i beskæftigelse for de indvandrede kvindelige ikke-vestlige indvandrere i perioden 2000 til 2008, er niveauet med 21 pct. blandt de indvandrede i 2008 fortsat meget lavt. De kvindelige vestlige indvandrere ligger med en andel i beskæftigelse på 52 pct. betydeligt højere. Også her er 38

39 der tale om en stor stigning, idet kun 35 pct. af årets indvandrede kvindelige vestlige indvandrere i 2000 var i beskæftigelse. Både blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere er der altså meget store kønsforskelle i beskæftigelse. Forskellene afspejler, at personer, der tager til Danmark for at arbejde, ofte er beskæftigede inden for fag, som er meget mandsdominerede. Det gælder fx både håndværksmæssige fag og job inden for IT. I tabellerne til er der fokuseret på indvandring i 2008 for personer med dansk oprindelse, vestlige indvandrere og ikke-vestlige indvandrere. I tabellerne er de indvandrede i 2008 opdelt på seks aldersgrupper for at illustrere forskelle i beskæftigelsesomfang mellem aldersgrupperne. I de beregnede andele i beskæftigelse indgår kun personer, som var i befolkningen på statustidspunktet det vil sige 1. januar året efter indvandringsåret. Beskæftigelsen for personer under 18 år og for personer, som er fyldt 60 år, er generelt lav for alle grupper. Det er der ikke noget overraskende i. Mandlige vestlige indvandrere har beskæftigelsesfrekvenser, der ligger på niveau med mænd med dansk oprindelse blandt både årige, årige og årige. Blandt de årige var det derimod kun 51 pct. af de mandlige vestlige indvandrere, som var beskæftigede. Det er klart lavere end de 65 pct. for mænd med dansk oprindelse og også lavere end beskæftigelsesfrekvensen for mandlige ikke-vestlige indvandrere i samme aldersgruppe. Det er nærliggende at antage, at den lave beskæftigelse for de årige vestlige indvandrere hænger sammen med, at der er mange personer i denne aldersgruppe, som kommer til Danmark i forbindelse med studier. Det er i mindre grad tilfældet blandt de ikke-vestlige indvandrere i samme aldersgruppe. For kvindernes vedkommende ligger de vestlige indvandrere ikke langt efter kvinder med dansk oprindelse i aldersgrupperne årige og årige. De kvindelige ikke-vestlige indvandrere, der kom til Danmark i 2008, havde derimod en meget lav beskæftigelse i alle aldersgrupper. Andelen er højst for årige med 24 pct. Også for de kvindelige vestlige indvandrere er beskæftigelsen lav for de årige. Med 38 pct. er der tale om en andel, som er 27 procentpoint lavere end for kvinder med dansk oprindelse. Igen virker det oplagt, at den lave beskæftigelse skyldes, at vestlige indvandrere i denne aldersgruppe, i stort omfang kommer til Danmark for at studere. I øvrigt er det også værd at bemærke, at der er mange årige vestlige indvandrere i gruppen ikke i befolkningen på statustidspunktet. Det hænger fint sammen med, at mange vestlige indvandrere kommer til Danmark på korte ophold blandt andet i forbindelse med studier. De mandlige og vestlige indvandrere i alderen 18 til 29-årige, som er placeret i denne kategori, er personer, som indvandrede i 2008 og som allerede var udvandret igen inden 1. januar 2009, og de indgår ikke i nævneren ved udregningen af andele i beskæftigelse. Mens det var ca. hver femte af de årige vestlige indvandrere, der ikke var i befolkningen 1. januar 2009, var der tale om ca. hver tiende blandt de årige ikke-vestlige indvandrere og kun hver tyvende af de årige med dansk oprindelse, der indvandrede i Selv om de mandlige ikke-vestlige indvandrere i langt højere grad er i beskæftigelse end de kvindelige ikke-vestlige indvandrere i alle aldersgrupper, ligger de klart under mandlige vestlige indvandrere i alle andre aldersgrupper end de årige. Forskellen er mellem 25 og 30 procentpoint for de årige, årige og årige. 39

40 Genudvandring I gennem hele perioden fra 2000 til 2010 har det kendetegnet de årligt indvandrede vestlige indvandrere, at de i højere grad end øvrige grupper er genudvandret. Blandt de vestlige indvandrere, der kom til Danmark i 2000, var der ved begyndelsen af 2011 hele 79 pct. af mændene og 77 pct. af kvinderne, som var genudvandrede. De tilsvarende andele for de ikke-vestlige indvandrere, der indvandrede i 2000, var 29 pct. for mændene og 26 pct. for kvinderne. Figur Andel genudvandrede blandt årets indvandrede Pct Efterkommere, vestlige lande Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse Anm.: For at blive registreret som genindvandret skal personen være indvandret til Danmark igen efter udvandringen, og genindvandringen skal være sket inden udgangen af januar 2011, hvor kørslen er foretaget. For de ikke-vestlige indvandrere har kurven med andelen af genudvandrede dog et specielt forløb, idet der sker en stigning fra 2001 til Blandt de mandlige ikkevestlige indvandrere, der indvandrede i 2005, var der således 49 pct., der var genudvandrede. Det er en andel, som er 20 procentpoint højere end for de indvandrede i 2000, og det til trods for, at de indvandrede i 2000 har haft fem år mere til at genudvandre i. Den særlige udvikling for de ikke-vestlige indvandreres genudvandring skyldes, at der skete en stor opbremsning i familiesammenføringer for ikke-vestlige indvandrere fra Siden da har de ikke-vestlige indvandrere, som er kommet til Danmark, i højere grad været personer, hvis opholdsgrundlag har været arbejde eller uddannelse. Den type personer har typisk relativt korte ophold, og derfor er der sket en stigning i andelen, der genudvandrer. Figur Andel genudvandrede blandt årets indvandrede Pct Efterkommere, vestlige lande Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse Anm.: For at blive registreret som genindvandret skal personen være indvandret til Danmark igen efter udvandringen, og genindvandringen skal være sket inden udgangen af januar 2011, hvor kørslen er foretaget. 40

41 Kurvernes ujævne forløb for efterkommerne skyldes hovedsagelig, at der er tale om meget små grupper sammenlignet med personer med dansk oprindelse og indvandrere. Der kan dog anes en tendens til, at de vestlige efterkommere genudvandrer i lidt højere grad end ikke-vestlige efterkommere. Der var i alt mandlige vestlige indvandrere, der kom til Danmark i Heraf var genudvandret i begyndelsen af 2011 svarende til en andel på 47 pct. De tilsvarende andele var 46 pct. blandt de kvindelige vestlige indvandrere, 42 pct. blandt de mandlige ikke-vestlige indvandrere og 36 pct. blandt de kvindelige ikkevestlige indvandrere. For personer med dansk oprindelse, der indvandrede i 2008, var det kun 15 pct. af mændene og 14 pct. af kvinderne, der var genudvandret. Blandt de seks aldersgrupper er det kun mændene mellem 50 og 59 år, som har en andel genudvandrede på over 20 pct. Figur Andel indvandrede i 2008, som var genudvandret ved begyndelsen af Personer med dansk oprindelse 25 Pct Under 18 år år år år 60 år og derover Anm.: For at blive registreret som genindvandret skal personen være indvandret til Danmark igen efter udvandringen, og genindvandringen skal være sket inden udgangen af januar 2011, hvor kørslen er foretaget. For de vestlige indvandrere, der indvandrede i 2008, er andelen af genudvandrede særligt højt blandt de årige med 55 pct. blandt kvinderne og 53 pct. blandt mændene. De årige er samtidig den klart største enkelte aldersgruppe og udgjorde 58 pct. af alle de indvandrede vestlige indvandrere i For aldersgrupperne årige, årige og årige er andelen af genudvandrede omkring 40 pct. for mændene og noget lavere for kvinderne. Kønsforskellen er størst blandt årige og årige, hvor kun 30 pct. af kvinderne var genudvandrede. Figur Andel indvandrede i 2008, som var genudvandret ved begyndelsen af Indvandrere fra vestlige lande 60 Pct Under 18 år år år år 60 år og derover Anm.: For at blive registreret som genindvandret skal personen være indvandret til Danmark igen efter udvandringen, og genindvandringen skal være sket inden udgangen af januar 2011, hvor kørslen er foretaget. 41

42 Figur Andel indvandrede i 2008, som var genudvandret ved begyndelsen af Indvandrere fra ikke-vestlige lande 60 Pct Under 18 år år år år 60 år og derover Anm.: For at blive registreret som genindvandret skal personen være indvandret til Danmark igen efter udvandringen, og genindvandringen skal være sket inden udgangen af januar 2011, hvor kørslen er foretaget. De meget høje andele genudvandrede blandt årige genfinder man hos de ikkevestlige indvandrere, der kom til Danmark i Også blandt de ikke-vestlige indvandrere er de årige den klart største enkelte aldersgruppe med en andel på 61 pct. af de indvandrede ikke-vestlige indvandrere i For de ikke-vestlige indvandrere i aldersgrupperne årige, årige og årige har kvinderne tydeligt lavere andele genudvandrede. Det kunne afspejle, at mandlige og kvindelige ikke-vestlige indvandrere i disse grupper kommer til Danmark af forskellige årsager. Familiesammenføring spiller formentlig en større rolle for de kvindelige ikke-vestlige indvandrere, der kommer til Danmark, end for mændene. var der dog kun ikke-vestlige indvandrere over 40 år, som kom til Danmark i 2008, så i det store billede fylder disse aldersgrupper ikke meget. 42

43 Tabel Indvandrede på 18 år og derover fordelt efter socioøkonomisk status Personer med dansk oprindelse Indvandringsår , i alt Beskæftigede Arbejdsløse Kontanthjælp Øvrige ydelser Øvrige uden for arbejdsstyrken Ikke i befolkningen på statustidspunktet , i alt Beskæftigede Arbejdsløse Kontanthjælp Øvrige ydelser Øvrige uden for arbejdsstyrken Ikke i befolkningen på statustidspunktet Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i indvandringsåret. Tabel Indvandrede på 18 år og derover fordelt efter socioøkonomisk status Indvandrere fra vestlige lande Indvandringsår , i alt Beskæftigede Arbejdsløse Kontanthjælp Øvrige ydelser Øvrige uden for arbejdsstyrken Ikke i befolkningen på statustidspunktet , i alt Beskæftigede Arbejdsløse Kontanthjælp Øvrige ydelser Øvrige uden for arbejdsstyrken Ikke i befolkningen på statustidspunktet Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i indvandringsåret. Tabel Indvandrede på 18 år og derover fordelt efter socioøkonomisk status Indvandrere fra ikke-vestlige lande Indvandringsår , i alt Beskæftigede Arbejdsløse Kontanthjælp Øvrige ydelser Øvrige uden for arbejdsstyrken Ikke i befolkningen på statustidspunktet , i alt Beskæftigede Arbejdsløse Kontanthjælp Øvrige ydelser Øvrige uden for arbejdsstyrken Ikke i befolkningen på statustidspunktet Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i indvandringsåret. 43

44 Tabel Indvandrede på 18 år og derover fordelt efter socioøkonomisk status Efterkommere fra vestlige lande Indvandringsår , i alt Beskæftigede Arbejdsløse Kontanthjælp Øvrige ydelser Øvrige uden for arbejdsstyrken Ikke i befolkningen på statustidspunktet , i alt Beskæftigede Arbejdsløse Kontanthjælp Øvrige ydelser Øvrige uden for arbejdsstyrken Ikke i befolkningen på statustidspunktet Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i indvandringsåret. Tabel Indvandrede på 18 år og derover fordelt efter socioøkonomisk status Efterkommere fra ikke-vestlige lande Indvandringsår , i alt Beskæftigede Arbejdsløse Kontanthjælp Øvrige ydelser Øvrige uden for arbejdsstyrken Ikke i befolkningen på statustidspunktet , i alt Beskæftigede Arbejdsløse Kontanthjælp Øvrige ydelser Øvrige uden for arbejdsstyrken Ikke i befolkningen på statustidspunktet Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i indvandringsåret. 44

45 Tabel Indvandrede fordelt efter alder og socioøkonomisk status Personer med dansk oprindelse Under 18 år år år år år 60 år og derover, i alt Beskæftigede Ikke beskæftigede Ikke i befolkningen på statustidspunktet , i alt Beskæftigede Ikke beskæftigede Ikke i befolkningen på statustidspunktet Andel beskæftigede mænd Andel beskæftigede kvinder Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i indvandringsåret. pct. Tabel Indvandrede fordelt efter alder og socioøkonomisk status Indvandrere fra vestlige lande Under 18 år år år år år 60 år og derover, i alt Beskæftigede Ikke beskæftigede Ikke i befolkningen på statustidspunktet , i alt Beskæftigede Ikke beskæftigede Ikke i befolkningen på statustidspunktet Andel beskæftigede mænd Andel beskæftigede kvinder Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i indvandringsåret. pct. Tabel Indvandrede fordelt efter alder og socioøkonomisk status Indvandrere fra ikke-vestlige lande Under 18 år år år år år 60 år og derover, i alt Beskæftigede Ikke beskæftigede Ikke i befolkningen på statustidspunktet , i alt Beskæftigede Ikke beskæftigede Ikke i befolkningen på statustidspunktet Andel beskæftigede mænd Andel beskæftigede kvinder Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i indvandringsåret. pct. 45

46 Tabel Indvandrede fordelt efter alder og genudvandring Under 18 år år år år år 60 år og derover Personer med dansk oprindelse Indvandrede mænd i alt Heraf genudvandret Indvandrede kvinder i alt Heraf genudvandret Indvandrere fra vestlige lande Indvandrede mænd i alt Heraf genudvandret Indvandrede kvinder i alt Heraf genudvandret Indvandrere fra ikke-vestlige lande Indvandrede mænd i alt Heraf genudvandret Indvandrede kvinder i alt Heraf genudvandret Efterkommere fra vestlige lande Indvandrede mænd i alt Heraf genudvandret Indvandrede kvinder i alt Heraf genudvandret Efterkommere fra ikke-vestlige lande Indvandrede mænd i alt Heraf genudvandret Indvandrede kvinder i alt Heraf genudvandret Anm.: For at blive registreret som genindvandret skal personen være indvandret til Danmark igen efter udvandringen, og genindvandringen skal være sket inden udgangen af januar 2011, hvor kørslen er foretaget. 46

47 3.2. Indvandring med ægtefælle Vi interesserer os i dette kapitel for personer, som er indvandret til Danmark på et tidspunkt i tidsrummet , sammen med en ægtefælle. For at blive registreret som indvandret med en ægtefælle skal ægtefællen enten have bopæl i Danmark på indvandringstidspunktet eller indvandre senest tre måneder efter den indvandrede person. Indvandringer med ægtefælle omhandler samtlige indvandringer med ægtefælle som en delmængde af indvandrede i alt. Populationen skal ikke forveksles med delmængden genindvandrede med ægtefælle i kapitel 4.2, som mere specifikt fokuserer på de personer der udvandrer uden ægtefælle og genindvandrer med en ægtefælle. Sammenfatning Der var gennem hele perioden mænd og kvinder, der indvandrede med en ægtefælle. De ikke-vestlige indvandrere udgør 45 pct. af de indvandrede med ægtefælle og to tredjedele af dem er kvinder. Der er ligeledes en overvægt af kvinder blandt de vestlige indvandrere. Den næststørste gruppe der er indvandret med ægtefælle, er personer med dansk oprindelse med en overvægt af mænd. USA er det land, hvorfra der samlet set kom flest indvandringer med ægtefælle i perioden Thailand er det land flest kvinder med ægtefælle indvandrer fra, og seks ud af ti kvinder, der indvandrer fra Thailand, indvandrer med ægtefælle. Der er sket en firdobling i indvandringen af danske statsborgere fra Sverige i perioden med en særlig kraftig stigning i Når vi ser på EU-statsborgere, der indvandrer med ægtefælle, er Polen og Tyskland de to lande, der er flest indvandringer fra, særligt i Blandt ikke-vestlige statsborgere har der været et tydeligt fald i indvandringen fra Tyrkiet, mens indvandringer fra Thailand og Indien er steget, og i 2010 er det de to lande med flest indvandringer fra. I fire ud af fem tilfælde har indvandrede med dansk oprindelse en ægtefælle der også er af dansk oprindelse. To ud af tre vestlige indvandrere er gift med en anden vestlig indvandrer, når de har et EU-statsborgerskab. Uanset statsborgerskab er størstedelen af ikke-vestlige indvandreres ægtefæller selv ikke-vestlige indvandrere. Personer der indvandrer med ægtefælle, indvandrer i nogle tilfælde til personer, der har bopæl i Danmark ved indvandringen, og i andre tilfælde indvandrer de sammen med ægtefællen. Det er tydeligt, at indvandrere der indvandrer til en ægtefælle, der har bopæl i Danmark ved indvandringen, er de der i mindst grad genudvandrer. Beskæftigelsesfrekvenserne er steget for indvandrere fra både vestlige og ikke-vestlige lande fra Mandlige indvandrere der er indvandret sammen med ægtefællen, har den højeste beskæftigelsesfrekvens i 2008 på 72 pct. Kvindelige ikke-vestlige indvandrere, med en ægtefælle der havde bopæl i Danmark ved indvandringen, havde den laveste beskæftigelsesfrekvens på 20 pct. Indvandringsår Personer, der indvandrede i perioden med ægtefælle, er i tabel opdelt på herkomst (dansk oprindelse, indvandrere, efterkommere) oprindelse (vestlige lande, ikke-vestlige lande), køn (mænd, kvinder), statsborgerskabsland (Danmark, EU-lande, Øvrige) samt indvandringsåret. I var der mænd og kvinder, der indvandrede med ægtefælle, personer i alt. Heraf udgør indvandrere fra ikke-vestlige lande 45 pct. Personer med dansk oprindelse er den næststørste gruppe med 30 pct. Herefter kommer vestlige indvandrere med 25 pct. Både vestlige og ikke-vestlige efterkommere udgør en meget lille andel af indvandrere med ægtefælle med under 1 pct. To tredjedele af de ikke-vestlige indvandrere var kvinder. Både blandt mænd og kvinder med ikke-vestlig baggrund, havde kun en mindre del dansk statsborgerskab. De vestlige indvandrere har også en overvægt af kvinder, men i mindre grad end de ikke-vestlige indvandrere. Kun 2 pct. har dansk statsborgerskab. Mere end to tredjedele har EU-statsborgerskab, mens 30 pct. har statsborgerskab i et land uden for EU. 47

48 I gruppen af personer med dansk oprindelse var 58 pct. mænd. Med enkelte undtagelser havde alle personer med dansk oprindelse også dansk statsborgerskab. Antallet af efterkommere der indvandrer er beskedent. Mere end to tredjedele af de ikke-vestlige efterkommere har dansk statsborgerskab, mens det kun gælder for knap en femtedel af de vestlige efterkommere. Udviklingen i antallet af indvandrede med ægtefæller i perioden er forskellig efter herkomst og oprindelse. Antallet af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse faldt kraftigst i perioden , men steg igen i 2007 op til niveauet i Andelen med dansk statsborgerskab og EU-statsborgerskab er steget fra henholdsvis 2 pct. og 1,5 pct. til henholdsvis 6 og 3 pct. i perioden Samlet set har der været en stigning i antallet af indvandrere fra vestlige lande, men det dækker over en stigning i antallet af EU-borgere og et fald i antallet af personer med statsborgerskab i et land uden for EU. I gruppen af personer med dansk oprindelse har der været et fald på 16 pct. Bopælsland før indvandring I tabel er totalen fra tabel opdelt på, hvilken landegruppe personen havde ophold i umiddelbart før indvandring til Danmark. For personer med dansk oprindelse, der indvandrede med en ægtefælle, havde knap halvdelen bopæl i et EU-land før indvandringen. Blandt vestlige indvandrere, der indvandrer med en ægtefælle, er indvandringslandet i næsten alle tilfælde et andet EU-land. Blandt de ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab er næsten halvdelen (1.082 ud af 2.485) indvandret fra et andet EU-land og knap en tredjedel er indvandret fra Asien. Når statsborgerskabet er fra et andet EU-land, er 84 pct. (985 ud af 1.171) også indvandret fra et EU-land. Halvdelen ( ud af ) af de ikkevestlige indvandrere med et statsborgerskab i et land uden for Europa er indvandret fra Asien, mens en fjerdedel er indvandret fra et europæisk land uden for EU. Tabel viser de ti lande med det største antal indvandringer med ægtefælle i perioden Thailand er det land, hvorfra flest kvinder der indvandrer med ægtefælle kommer (3.812). Seks ud af ti kvinder der indvandrer fra Thailand indvandrer med en ægtefælle. USA er det land, der samlet set står for flest indvandringer med ægtefælle (7.599). For mændenes vedkommende indvandrer en femtedel sammen med ægtefælle og for kvinderne er andelen en anelse lavere. Figur viser fra hvilke lande der er flest ægtefælleindvandringer i hele perioden efter statsborgerskabsgruppe. Der er sket en firdobling i indvandringen fra Sverige af danske statsborgere med ægtefæller i den seneste tiårsperiode (fra 142 til 560). Indvandringen er steget i hele perioden, men særligt fra 2006 til 2009 var der en kraftig stigning, hvorefter den faldt igen i I hele perioden set under ét, har der været flest indvandringer af danske statsborgere med ægtefælle fra USA. 48

49 Figur 3.2.1a. Indvandrede med ægtefæller fra de fem største indvandringslande Danske statsborgere 700 Antal personer Sverige USA Storbritannien Tyskland Norge Polen og Tyskland er de to lande, der står for flest indvandringer af EU-statsborgere med ægtefælle. Fra 2006 til 2008 var der en markant stigning i indvandringer fra begge lande med efterfølgende fald frem til Der har også været en stigning i indvandringer fra Rumænien fra 2006, og i 2010 var der lidt flere indvandringer fra Rumænien end fra Tyskland. Udviklingen i antal indvandringer med ægtefælle fra de største indvandringslande følger stort set den generelle indvandring. Blandt indvandrede statsborgere fra EU-lande med ægtefælle er Rumænien dog kommet med blandt de fem største indvandringslande i stedet for Litauen. Figur 3.2.1b. Indvandrede med ægtefæller fra de fem største indvandringslande Statsborgere fra EU-lande Antal personer Polen 600 Tyskland Storbritannien Rumænien Sverige USA er det land hvorfra, der er flest indvandringer af indvandrede med statsborgerskab i øvrige vestlige lande. Udviklingen i indvandring med ægtefæller følger i grove træk udviklingen i indvandringen generelt, men både blandt indvandringer fra USA og Norge er der et fald i indvandringer med ægtefælle i 2009 uden at den tilsvarende tendens kan ses i antallet af indvandringer generelt fra disse lande. 49

50 Figur 3.2.1c. Indvandrede med ægtefæller fra de fem største indvandringslande Statsborgere fra øvrige vestlige lande 350 Antal personer USA 200 Island Australien Statsborgere fra ikke-vestlige lande, som indvandrede med en ægtefælle, kommer fortrinsvist fra Thailand og Tyrkiet når man ser på hele perioden Der var et tydeligt fald i indvandringer fra alle lande fra 2001 til 2003, hvilket afspejler stramningen i lovgivningen. Særlig voldsomt er faldet for indvandrede fra Tyrkiet, som faldt til næsten en fjerdedel. Efterfølgende er indvandringer især fra Thailand og Indien steget, og i 2010 er det de to lande med flest indvandringer fra. Norge Canada Figur 3.2.1d. Indvandrede med ægtefæller fra de fem største indvandringslande Statsborgere fra ikke-vestlige lande 800 Antal personer Indien Thailand 300 Tyrkiet 200 Pakistan 100 Irak Ægtefællens herkomst og oprindelse Af tabel fremgår det, hvilken herkomst og oprindelse den indvandredes ægtefælle har. I fire ud af fem ( ud af ) tilfælde har indvandrede med dansk oprindelse en ægtefælle der også er af dansk oprindelse og hver tiende ægtefælle er en indvandrer fra et vestligt land. Mere end 60 pct. ( ud af ) af vestlige indvandrere er gift med en anden vestlig indvandrer, og ca. 30 pct. er gift med en person af dansk oprindelse. Knap 5 pct. af ægtefællerne er fra et ikke-vestligt land. Uanset statsborgerskab er størstedelen ( ud af ) af de ikke-vestlige indvandreres ægtefæller også ikke-vestlige indvandrere. Af de 743 ikke-vestlige efterkommere har mere end to tredjedele en ægtefælle, som er ikke-vestlig indvandrer. 50

51 Ægtefællens vandringstidspunkt I tabel er der opdelt på tidspunkt for ægtefællens indvandring. Her er der fire muligheder. Ægtefællen kan enten: 1) være indvandret samme dag som den indvandrede 2) være indvandret inden for 3 måneder efter den indvandrede 3) være indvandret inden for 3 måneder før den indvandrede 4) have haft bopæl i Danmark i mindst 3 måneder på tidspunktet før indvandringen De situationer, hvor ægtefællen har haft bopæl i Danmark i mindst tre måneder på indvandringstidspunktet, omfatter mange forskellige tilfælde. Der kan være tale om en ægtefælle, som også kommer fra udlandet og blot er kommet til Danmark lidt mere end tre måneder tidligere. Der kan naturligvis også være tale om ægtefæller der altid har haft bopæl i Danmark. Blandt personer med dansk oprindelse var der 31 pct. (5.832 ud af ) af mændene og 8 pct. (1.025 ud af ) af kvinderne, som havde en ægtefælle, der havde boet i Danmark i mindst 3 måneder før indvandringen. I de øvrige tilfælde er der tale om ægtefæller, som er indvandret på et tidspunkt, der ligger mellem 3 måneder før og efter indvandringen. Næsten halvdelen (4.865 ud af ) af de vestlige kvinder havde en ægtefælle der boede i Danmark før indvandringen, når de havde et EU-statsborgerskab, mens det kun gjaldt for mindre en fjerdedel af mændene (1.720 ud af 7.524). Der er ikke den samme kønsforskel blandt de vestlige indvandrere, som er statsborgere i et land uden for EU, hvor 27 pct. af mændene og 30 pct. af kvinderne havde en ægtefælle med bopæl i Danmark ved indvandringen. Både de mandlige og kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande med statsborgerskab i et land uden for EU har høje andele på henholdsvis 61 pct. (8.362 ud af ) og 79 pct. ( ud af ) med ægtefæller der bor i Danmark ved indvandringen. Blandt de ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab gælder det for flere mænd end kvinder. Næsten samtlige ikke-vestlige kvindelige efterkommere med statsborgerskab i et land uden for EU har en ægtefælle med bopæl i Danmark ved indvandringen, mens det gælder for to tredjedele af mændene. Der er også store kønsforskelle blandt de ikkevestlige indvandrere med dansk statsborgerskab, hvor det gælder 30 pct. af mændene og 64 pct. af kvinderne. Genudvandring Tabel viser indvandrede med ægtefæller efter opholdstid i Danmark før en eventuel genudvandring. Det ses fx, at kun 12 pct. af de indvandrede kvinder med dansk oprindelse og dansk statsborgerskab er genudvandret ved begyndelsen af 2011, mens det gælder for 16 pct. af mændene. Indvandrere fra vestlige lande er den gruppe der oftest genudvandrer. Blandt dem med statsborgerskab i et land uden for EU er det halvdelen der er genudvandret, mens det kun gjaldt for knap en tredjedel af dem med EU-statsborgerskab. Kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande genudvandrer ikke lige så ofte som mændene. Blandt dem med statsborgerskab i et land uden for EU var 16 pct. af kvinderne og 21 pct. af mændene genudvandret. Der var ligeledes en overvægt blandt mændene med dansk eller EU-statsborgerskab, der var genudvandret. De ikke-vestlige efterkommere er i mindre grad genudvandret end personer med dansk oprindelse, både blandt danske og øvrige statsborgere. Hovedparten af de ikkevestlige efterkommere er dog indvandret efter 2005 og har ikke haft lige så lang tid til at genudvandre som de indvandrede med dansk oprindelse. 51

52 Figur viser udviklingen over tid i andelen af genudvandrede indvandrere for personer med EU-statsborgerskab og med statsborgerskab i andre lande, efter om deres ægtefælle boede i Danmark ved indvandringen eller medindvandrede indenfor 3 måneder før og efter. Det forventede udviklingsforløb i figuren vil være, at en større andel af de, der er indvandret i starten af perioden er genudvandret, da de har haft længere tid til at genudvandre, men typen af indvandring spiller naturligvis også en stor rolle. Figur 3.2.2a. Andel genudvandrede indvandrere efter statsborgerskab, ægtefælles bopæl i Danmark og indvandringsår Pct EU-statsborgerskab, ægtefælle medindvandret EU-statsborgerskab, ægtefælle bopæl i Danmark Statsborgerskab i andre lande, ægtefælle bopæl i Danmark Statsborgerskab i andre lande, ægtefælle medindvandret Anm.: For at blive registreret som genindvandret skal personen være indvandret til Danmark igen efter udvandringen, og genindvandringen skal være sket inden udgangen af januar 2011, hvor kørslen er foretaget. Det er tydeligt, at både kvinder og mænd med statsborgerskab i lande uden for EU er den gruppe, der genudvandrer mindst, når deres ægtefælle havde bopæl i Danmark ved indvandringen. 22 pct. af mændene og 17 pct. af kvinderne, der indvandrede i 2000 var genudvandret i starten af Figur 3.2.2b. Andel genudvandrede indvandrere efter statsborgerskab, ægtefælles bopæl i Danmark og indvandringsår Pct EU-statsborgerskab, ægtefælle medindvandret EU-statsborgerskab, ægtefælle bopæl i Danmark Statsborgerskab i andre lande, ægtefælle bopæl i Danmark Statsborgerskab i andre lande, ægtefælle medindvandret Anm.: For at blive registreret som genindvandret skal personen være indvandret til Danmark igen efter udvandringen, og genindvandringen skal være sket inden udgangen af januar 2011, hvor kørslen er foretaget. Blandt de indvandrede med statsborgerskab uden for EU, der indvandrede sammen med en ægtefælle i 2000, var næsten halvdelen genudvandret. Denne gruppe adskiller sig fra de øvrige grupper ved at andelen af genudvandrede er højere for dem, der indvandrede i 2002 til 2007, end for dem der indvandrede i , til trods for at de har haft kortere tid til at genudvandre i. Indvandrere med EU-statsborgerskab, der indvandrede sammen med en ægtefælle, er de der genudvandrede i højeste grad, når vi ser på dem der indvandrede i

53 64 pct. af de mænd og 69 pct. af de kvinder der indvandrede i 2000 var genudvandret i begyndelsen af Udviklingen i genudvandringen for denne gruppe har et naturligt faldende forløb, og blandt de indvandrede fra er der flere med et statsborgerskab i et land uden for EU, som er indvandret sammen med en ægtefælle, der er genudvandret end blandt de med EU-statsborgerskab. Andelen af genudvandrede i hele perioden er nogenlunde lige stor for begge grupper, jf. tabel Socioøkonomisk status Tabel viser, at mere end ni ud af ti indvandrede med ægtefæller stadig har bopæl i Danmark i slutningen af indvandringsåret. En del af de personer, der indvandrer, genudvandrer samme år og vil derfor ikke være at finde i befolkningen i slutningen af året. Det er kun personer, der er i befolkningen i slutningen af året, der vil kunne få tilknyttet oplysning om socioøkonomisk status i det år de indvandrer, og kun personer der er indvandret , da 2008 er de seneste oplysninger som foreligger. Figur 3.2.3a. Indvandrede med ægtefælle efter beskæftigelsesfrekvens, herkomst og ægtefællens indvandringstidspunkt Pct Dansk oprindelse, ægtefælle i Danmark Dansk oprindelse, ægtefælle medindvandret Vestlige indv., ægtefælle i Danmark Ikke-vestlige indv., ægtefælle i Danmark Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i indvandringsåret. Vestlige indv., ægtefælle medindvandret Ikke-vestlige indv., ægtefælle medindvandret Figur 3.2.3b. Indvandrede med ægtefælle efter beskæftigelsesfrekvens, herkomst og ægtefællens indvandringstidspunkt Pct Dansk oprindelse, ægtefælle i Danmark Dansk oprindelse, ægtefælle medindvandret Vestlige indv., ægtefælle i Danmark Ikke-vestlige indv., ægtefælle i Danmark Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i indvandringsåret. Vestlige indv., ægtefælle medindvandret Ikke-vestlige indv., ægtefælle medindvandret Figur og tabel viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvenser for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande efter om ægtefællen medindvandrede eller allerede havde bopæl i Danmark på indvandrings- 53

54 tidspunktet. Antallet af efterkommere, der indvandrer med ægtefælle er for lavt til at kunne danne meningsfulde beskæftigelsesfrekvenser med dansk oprindelse med en medindvandret ægtefælle, har igennem hele perioden haft en beskæftigelsesfrekvens der svinger mellem 71 og 78 pct. For kvinderne ligger niveauet en del lavere og svinger mellem 49 og 60 pct. Beskæftigelsesfrekvensen er en anelse lavere for mænd med dansk oprindelse, når de er indvandret til en ægtefælle med bopæl i Danmark på mellem 65 og 75 pct. nes beskæftigelsesfrekvens ligger til gengæld i nogle af årene lidt højere, når deres ægtefælle har bopæl i Danmark ved indvandringen, og svinger mellem 48 og 68 pct. Blandt både indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande har der været en betydelig stigning i beskæftigelsesfrekvenserne fra 2000 til 2008, når vi ser bort fra mandlige indvandrere fra vestlige lande, som er indvandret til en ægtefælle med bopæl i Danmark. Mandlige indvandrere fra vestlige lande, som er indvandret sammen med en ægtefælle, har den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt indvandrerne i 2008 på 72 pct. Beskæftigelsesfrekvensen er pct. blandt de øvrige mandlige indvandrere. Ikke-vestlige kvindelige indvandrere er den gruppe med de laveste beskæftigelsesfrekvenser i perioden. De der er indvandret med en ægtefælle er i alle år, med undtagelse af 2008, i mindre grad beskæftigede end de, der er indvandret til en ægtefælle med bopæl i Danmark. I 2008 var beskæftigelsesfrekvensen på henholdsvis 24 og 20 pct. For de kvindelige vestlige indvandrere er der ikke nogen entydig forskel i beskæftigelsesfrekvenserne i forhold til ægtefællens indvandringstidspunkt, og i 2008 er beskæftigelsesfrekvenserne for dem der indvandrer med ægtefælle på 41 pct. og 34 pct. for dem, der indvandrer til en ægtefælle med bopæl i Danmark. Tabel fordeler indvandrede med ægtefælle efter socioøkonomisk status. Størstedelen af de personer med dansk oprindelse, som ikke er i beskæftigelse, er i gruppen af øvrige uden for arbejdsstyrken, som er personer der ikke modtager nogen form for offentlig ydelse. Det gælder for 14 pct. (2.080 ud af ) af mændene og 28 pct. (3.015 ud af ) af kvinderne. Blandt de personer med dansk oprindelse, som modtager andre ydelser end kontanthjælp, drejer det sig primært om en form for alderspension. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de indvandrede med dansk oprindelse, i højere grad fordeler sig på de ældre aldersgrupper end de øvrige indvandrede. Næsten alle vestlige indvandrere, som ikke er beskæftigede ( ud af ), er placeret i gruppen af øvrige uden for arbejdsstyrken. Fire ud af ti mænd og to ud af tre kvinder med vestlig oprindelse har dermed hverken erhvervsindkomst eller modtager nogen form for offentlige ydelser. Det skal bemærkes at studerende er placeret i gruppen af øvrige uden for arbejdsstyrken, men det er en meget lille gruppe, og der er meget få indvandrere der har ret til at modtage SU, når de lige er indvandret til Danmark. Blandt de ikke-vestlige indvandrere med ægtefælle er det 28 pct. af både mænd og kvinder ( ud af ), der modtager anden offentlig ydelse end kontanthjælp, mens der er henholdsvis 2 og 1 pct. der modtager kontanthjælp. Over halvdelen af kvinderne har hverken erhvervsindtægt eller modtager nogen form for offentlig ydelse, mens det gælder for en tredjedel af mændene. Ægtefællens beskæftigelse Figur viser beskæftigelsesfrekvensen for de ægtefæller, der var i Danmark i slutningen af indvandringsåret. Den viser fx at de mandlige ægtefæller med dansk oprindelse havde en meget høj beskæftigelsesfrekvens i hele perioden på mellem 79 og 83 pct. De kvindelige ægtefæller med dansk oprindelse havde en beskæftigelsesfrekvens der svingede mellem 59 og 68 pct. 54

55 Figur 3.2.4a. Ægtefælles beskæftigelsesfrekvens efter herkomst Pct. Dansk oprindelse Efterkommere, ikke-vestlige lande Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i indvandringsåret. De kvindelige ægtefæller, som er ikke-vestlige efterkommere overrasker ved at de gennem hele perioden har en beskæftigelsesfrekvens, der er højere end for dem med dansk oprindelse. I 2006 er beskæftigelsesfrekvensen er den på 89 pct. og ligger 25 procentpoint højere end blandt kvinder med dansk oprindelse. Figur 3.2.4b. Ægtefælles beskæftigelsesfrekvens efter herkomst Pct Efterkommere, ikke-vestlige lande Dansk oprindelse Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i indvandringsåret. De mandlige ægtefæller, som er ikke-vestlige efterkommere, har større udsving i beskæftigelsesfrekvensen med 63 pct. som det laveste i 2004 og 91 pct. som det højeste i Den samlede beskæftigelsesfrekvens for hele perioden er 78 pct. og ligger dermed kun 2 procentpoint lavere end for dem med dansk oprindelse. Antallet af ægtefæller der er ikke-vestlige efterkommere, er lavest i og er derefter steget igen. I hele perioden er der tale om 867 mænd og kvinder, jf. tabel Både mandlige og kvindelige ægtefæller med indvandrerbaggrund har beskæftigelsesfrekvenser, der er en del lavere end de ikke-vestlige efterkommere og personer med dansk oprindelse. De vestlige mænds beskæftigelsesfrekvenser er steget fra 47 til 78 pct., mens de er steget fra 37 til 66 pct. blandt de ikke-vestlige mænd. De kvindelige ægtefæller med indvandrerbaggrund har de laveste beskæftigelsesfrekvenser, men der er også for disse grupper sket en stigning. Beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 30 pct. i 2000 til 44 pct. i 2008 for de vestlige kvinder, mens de er steget fra 25 til 35 pct. for de ikke-vestlige kvinder. 55

56 Tabel Indvandrede med ægtefælle i Danmark fordelt efter herkomst, oprindelsesland og statsborgerskabsland Indvandringsår Personer med dansk oprindelse Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande

57 Tabel Indvandrede med ægtefælle i Danmark fordelt efter herkomst, oprindelsesland, statsborgerskabsland og indvandringsland Indvandringsland EU-lande Øvrige Europa Afrika Nordamerika Syd- og Mellemamerika Asien Oceanien og uoplyst Personer med dansk oprindelse Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande

58 Tabel Indvandrede med ægtefælle i Danmark fordelt efter herkomst, oprindelsesland, statsborgerskabsland og indvandringsland Indvandringsland Norge Polen Storbritannien Sverige Tyskland Øvrige lande Personer med dansk oprindelse Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande

59 Tabel De 10 største indvandringslande for indvandringer med ægtefælle fordelt efter indvandringsland og køn Indvandring med ægtefælle Øvrige indvandringer Indvandring med ægtefælle Indvandring med ægtefælle Øvrige indvandringer Indvandring med ægtefælle antal pct. antal pct. USA Thailand Tyskland USA Sverige Tyskland Storbritannien Sverige Tyrkiet Polen Norge Storbritannien Polen Norge Spanien Tyrkiet Frankrig Indien Indien Kina Anm.: Øvrige indvandringer behandles ikke i kapitlet. 59

60 Tabel Indvandrede med ægtefælle i Danmark fordelt efter herkomst, oprindelsesland, statsborgerskabsland og ægtefællens oprindelse Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Ægtefællens oprindelse Indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikkevestlige lande Personer med dansk oprindelse Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande

61 Tabel Indvandrede med ægtefælle i Danmark fordelt efter herkomst, oprindelsesland, ægtefællens herkomst og statsborgerskabsland Ægtefællens statsborgerskab Personer med dansk oprindelse Indvandrere med dansk statsborgerskab Indvandrere med statsborgerskab i EU-land Indvandrere med statsborgerskab i andre lande Efterkommere Personer med dansk oprindelse Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande

62 Tabel Indvandrede med ægtefælle i Danmark fordelt efter herkomst, oprindelsesland, statsborgerskab og tidspunkt for ægtefælles indvandring til Danmark Tidspunkt for ægtefællens indvandring til Danmark Indvandret samme dag Indvandret inden for 3 måneder efter Indvandret inden for 3 måneder før Bopæl i Danmark ved indvandring Personer med dansk oprindelse Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande

63 Tabel Indvandrede med ægtefælle i Danmark fordelt efter herkomst, oprindelsesland og genudvandring Opholdstid i Danmark mellem indvandring og udvandring 0-5 måneder 6-11 måneder 1 år 2-3 år 4-5 år 6 år og derover Ikke genudvandret Personer med dansk oprindelse Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Anm.: For at blive registreret som genindvandret skal personen være indvandret til Danmark igen efter udvandringen, og genindvandringen skal være sket inden udgangen af januar 2011, hvor kørslen er foretaget. 63

64 Tabel Indvandrede indvandrere fordelt efter statsborgerskab og ægtefællens bopæl i Danmark samt antal genudvandrede Ægtefælle medindvandret Ægtefælle bopæl i Danmark Ægtefælle medindvandret Ægtefælle bopæl i Danmark EU-statsborgerskab Statsborgerskab i andre lande Genudvandret EU-statsborgerskab Statsborgerskab i andre lande Genudvandret EU-statsborgerskab Statsborgerskab i andre lande Anm.: For at blive registreret som genindvandret skal personen være indvandret til Danmark igen efter udvandringen, og genindvandringen skal være sket inden udgangen af januar 2011, hvor kørslen er foretaget. pct. Tabel Indvandrede med ægtefæller, som var i befolkningen i slutningen af indvandringsåret antal personer Antal som var i befolkningen i slutningen af indvandringsåret Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Andel som var i befolkningen i slutningen af indvandringsåret af alle indvandrede med ægtefælle Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande pct. 64

65 Tabel Indvandrede med ægtefælle fordelt efter beskæftigelsesfrekvens og ægtefælles indvandringstidspunkt Ægtefælle medindvandret Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Ægtefælle bopæl i Danmark Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i indvandringsåret. Tabel Indvandrede med ægtefælle fordelt efter socioøkonomisk status Arbejdsløse Beskæftigede Kontanthjælp Øvrige ydelser Øvrige uden for arbejdsstyrken antal personer Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i indvandringsåret. pct. 65

66 Tabel Ægtefæller, som var i befolkningen i slutningen af indvandringsåret Antal som var i befolkningen i slutningen af indvandringsåret Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Andel som var i befolkningen i slutningen af indvandringsåret af alle indvandrede med ægtefælle Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande pct. Tabel Ægtefælles beskæftigelsesfrekvens fordelt efter køn og herkomst Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i indvandringsåret. 66

67 4.1. Udvandring, uddannelse og beskæftigelse Sammenfatning Udvandredes uddannelsesniveau kan reelt kun belyses for personer med dansk oprindelse, da indvandreres uddannelser i de fleste tilfælde er uoplyst. For udvandrede med dansk oprindelse er der sket en stigning i de udvandredes uddannelsesniveau. I 2010 havde 31 pct. af mændene og 32 pct. af kvinderne afsluttet en mellemlang eller lang videregående uddannelse. De tilsvarende andele for udvandrede i 2000 var 26 pct. og 21 pct. De fleste udvandrede med dansk oprindelse vender senere tilbage til Danmark. Blandt de udvandrede i 2000 med dansk oprindelse er fire ud af fem genindvandret. Der er en svag tendens til, at udvandrede med mellemlange eller lange videregående uddannelse, genindvandrer i lidt mindre grad end øvrige, men forskellen er ikke stor. Desuden genindvandrer kvinder i lidt højere grad end mænd. Udvandrede vestlige indvandrere er mindst tilbøjelige til at genindvandre. Kun 17 pct. af de vestlige indvandrere, der udvandrede i 2000, var således genindvandret ved begyndelsen af Den tilsvarende andel er 29 pct. blandt ikke-vestlige indvandrere, 51 pct. blandt vestlige efterkommere og 74 pct. blandt ikke-vestlige efterkommere. På grund af mange indvandreres korte opholdstid i Danmark er det svært at opgøre beskæftigelsen for udvandrede. Blandt udvandrede i 2009, der var fyldt 18 år, var der fx 31 pct. af de vestlige indvandrere og 18 pct. af de ikke-vestlige, som der ikke er nogen beskæftigelsesoplysninger om. Blandt de udvandrede mænd i alderen 25 til 59 år har forskellen i beskæftigelse været lille mellem de vestlige og ikke-vestlige indvandrere siden For kvinderne er forskellene fortsat store. Mens halvdelen af de kvindelige vestlige indvandrere, der udvandrede i 2009, var i beskæftigelse, gjaldt det kun 29 pct. af de kvindelige ikke-vestlige indvandrere. I perioden var det kun 3 pct. af alle udvandrede med dansk oprindelse, der udvandrede til Afrika. Til gengæld har de udvandrede til Afrika et højere uddannelsesniveau, idet 44 pct. havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Den tilsvarende andel blandt alle udvandrede i perioden var 26 pct. Der er generelt lidt færre højtuddannede, som genindvandrer. Blandt alle med dansk oprindelse, der udvandrede til et EU-land i perioden , var der 53 pct. med lange videregående uddannelser, der ved starten af 2011 var genindvandret til Danmark. Den tilsvarende andel blandt personer, der kun havde afsluttet en gymnasial uddannelse, var 73 pct. Højeste fuldførte uddannelse De fleste indvandrere er kommet til Danmark som voksne og har aldrig afsluttet en uddannelse i Danmark. Derfor står mange indvandrere med uoplyst uddannelse, da de statistiske oplysninger om befolkningens uddannelser baserer sig på indberetninger fra danske uddannelsesinstitutioner. Uddannelser, der er afsluttet i udlandet, har vi som hovedregel ikke kendskab til. En opgørelse over udvandredes uddannelsesniveau er derfor hovedsageligt interessant, når det gælder personer med dansk oprindelse. Indvandrernes oplysninger er som nævnt mangelfulde, og for både vestlige og ikkevestlige indvandrere er det omkring ni ud af ti udvandrede, der enten har uoplyst uddannelse eller placeres i kategorien ikke i befolkningen på statustidspunktet. Statustidspunktet er 1. januar i året for udvandringen. I praksis er der her tale om personer, som er ind- og udvandret inden for det samme år. Havde de været til stede 1. januar i året, ville de efter al sandsynlighed have stået med uoplyst uddannelse. Selv om efterkommere er født i Danmark er det begrænset, hvad der kan udledes af en opgørelse over de udvandrede efterkommeres uddannelsesniveau. Det skyldes for det første, at der er tale om meget små grupper. For det andet er efterkommerne især de ikke-vestlige skævt sammensat aldersmæssigt, således, at de yngste aldersgrupper vejer tungest. Det påvirker gruppens uddannelsesniveau i nedadgående retning. 67

68 Tabellerne til viser udvandredes sammensætning på uddannelsesniveau i alle udvandringsår fra for alle fem herkomstgrupper og begge køn. Kun personer, der er fyldt 18 år, er taget med. Derfor er tallene anderledes end i det generelle kapitel om udvandringer. Af tabellerne fremgår det også, om de udvandrede fra det pågældende år senere er genindvandret. Fx fremgår det af tabel 4.1.1, at blandt de mænd med dansk oprindelse, der udvandrede i 2000 og havde en lang videregående uddannelse, er der 849, som siden er genindvandret. Faldet i antallet af udvandringer for personer med dansk oprindelse, som også er beskrevet i begyndelsen af kapitel 2.2, er også tydeligt, når man kun betragter personer, der er fyldt 18 år. I år 2000 var der fx mænd og kvinder, som udvandrede. I 2010 er de tilsvarende tal kun og Til gengæld er der sket en svag stigning i de udvandredes uddannelsesniveau. Det fremgår af figur 4.1.1, der viser andelen af udvandrede med dansk oprindelse, som har afsluttet enten en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Figur Andel udvandrede med mellemlang eller lang videregående uddannelse Personer med dansk oprindelse på 18 år og derover 35 Pct Det er især blandt kvinderne, at der er sket en stor stigning. I 2000 var det kun 21 pct. af de udvandrede kvinder med dansk oprindelse, som havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens andelen blandt de udvandrede i 2010 var 32 pct. For mændene går den tilsvarende udvikling fra 26 pct. i 2000 til 31 pct. i Figur Andel genindvandrede af årets udvandrede blandt personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse Personer med dansk oprindelse på 18 år og derover Pct. - med MVU/LVU øvrige øvrige - med MVU/LVU Anm.: For at blive registreret som genindvandret skal personen være indvandret til Danmark igen efter udvandringen, og genindvandringen skal være sket inden udgangen af januar 2011, hvor kørslen er foretaget. De fleste personer med dansk oprindelse, der udvandrer, vender senere tilbage til Danmark. Det gælder både dem, der har lange uddannelser og øvrige. Figur

69 viser andelen, som er genindvandret blandt årets udvandrede for personer med mellemlange eller lange videregående uddannelser og for øvrige. Kurvens faldende tendens er helt naturlig, da udvandrede i periodens sidste år kun har haft kort tid til at vende tilbage til Danmark efter deres udvandring, mens de udvandrede i fx 2000 har haft ti år. Figuren siger derfor ikke noget om udviklingen over tid, men beskriver kun hvor stor en del af årets udvandrede, der ved begyndelsen af 2011 var genindvandret til Danmark. Selv om andelen af genindvandrede er høj for personer med mellemlange eller lange videregående uddannelser, er der en tendens til, at den ligger lidt lavere sammenlignet med de øvrige. Forskellen er dog ikke særlig stor. Blandt udvandrede i 2000, er der fx 77 pct. af kvinderne med mellemlange eller lange videregående uddannelser, som er genindvandret. Den tilsvarende andel for øvrige kvinder er 83 pct. I øvrigt bemærkes det, at det helt generelt gælder, at udvandrede kvinder er lidt mere tilbøjelige til at genindvandre end mænd blandt personer med dansk oprindelse. Figur Andel genindvandrede blandt årets udvandrede Pct. 90 Personer med dansk oprindelse Efterkommere, vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Indvandrere, vestlige lande Anm.: For at blive registreret som genindvandret skal personen være indvandret til Danmark igen efter udvandringen, og genindvandringen skal være sket inden udgangen af januar 2011, hvor kørslen er foretaget. Indvandrere, der udvandrer fra Danmark, kommer i de fleste tilfælde ikke tilbage til Danmark igen. Det gælder særlig de vestlige indvandrere, hvis tilknytning til Danmark ofte er kortvarig i forbindelse med arbejde eller uddannelsesophold. Blandt de vestlige indvandrere, der udvandrede i 2000, var det således kun 17 pct. (1.725 ud af ), som var genindvandret. Den tilsvarende andel er 29 pct. (1.091 ud af 3.760) blandt de ikke-vestlige indvandrere og hele 80 pct. ( ud af ) blandt personer med dansk oprindelse. Ikke-vestlige efterkommere, som udvandrer, er derimod næsten lige så tilbøjelige til at genindvandre som personer med dansk oprindelse, idet 74 pct. (104 ud af 141) af de ikke-vestlige efterkommere, der udvandrede i 2000, er genindvandret. Andelen er med 51 pct. (78 ud af 152) lidt lavere blandt de vestlige efterkommere. Det er naturligt, at efterkommere i højere grad genindvandrer end indvandrere, da de er født i Danmark og derfor må formodes at have en stærkere tilknytning til Danmark end indvandrere. Beskæftigelse Tabellerne til viser for hver af de fem herkomstgrupper de udvandredes fordeling på socioøkonomisk status. Kun personer, der var fyldt 18 år, er medtaget i tabellerne. Oplysningerne om socioøkonomisk status vedrører november året før udvandring. Personer, som ikke var i befolkningen ved begyndelsen af udvandringsåret, kan ikke tildeles en socioøkonomisk status og placeres derfor i kategorien ikke i befolkningen på statustidspunktet. Af de fem grupper af socioøkonomisk status, som der her er opdelt på, dominerer beskæftigede blandt personer med dansk oprindelse. Af udvandrede i 2009, der var 69

70 fyldt 18 år, udgjorde de beskæftigede omkring to tredjedele (7.659 ud af ) blandt personer med dansk oprindelse. Andelene er betydeligt mindre blandt indvandrere. Det skyldes dels, at indvandrere generelt har lavere beskæftigelse, men det hænger også sammen med, at mange indvandrere især vestlige indvandrer og udvandrer samme år, som de kommer til Danmark. Det er årsagen til, at der er så mange indvandrere, der findes i kategorien ikke i befolkningen på statustidspunktet. Der er også mange af de udvandrede indvandrere, som findes i kategorien øvrige uden for arbejdsstyrken. Her er der tale om personer, som hverken var beskæftiget eller modtog nogen offentlige overførsler på tidspunktet for opgørelsen. Blandt de vestlige indvandrere, der udvandrede i 2009, var 32 pct. (3.037 ud af 9.593) af mændene og 40 pct. (3.146 ud af 7.954) af kvinderne i denne kategori. For de ikke-vestlige indvandrere, der udvandrede i 2009, var kønsforskellen endnu større, idet 26 pct. (1.215 ud af 4.726) af mændene og 48 pct. (2.064 ud af 4.282) af kvinderne var i kategorien øvrige uden for arbejdsstyrken. Udvandrede er en gruppe, som er klart yngre end befolkningen som helhed. Man kan derfor ikke umiddelbart sammenligne deres fordeling på socioøkonomisk status med tilsvarende tal for den del af befolkningen, som ikke er udvandrede. De to figurer på næste side viser beskæftigelsesfrekvenser for årige udvandrede i perioden for de tre grupper personer med dansk oprindelse, vestlige indvandrere og ikke-vestlige indvandrere. Kun personer, der var til stede 1. januar i udvandringsåret, er med i de tal, der ligger til grund for udregningerne. Af udviklingen over tid bemærker man især, at der blandt mændene er sket en klar indsnævring af forskellen mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Ved periodens start havde de mandlige vestlige indvandrere en beskæftigelsesfrekvens på 52 pct. mens tallet kun var 41 pct. blandt de ikke-vestlige indvandrere. Ved periodens slutning er forskellen kun fire procentpoint. Andelen i beskæftigelse blandt årets udvandrede i 2009 var således 68 pct. for de mandlige vestlige indvandrere og 64 pct. for de mandlige vestlige indvandrere. Figur Beskæftigelsesfrekvenser for udvandrede årige mænd Beskæftigelsesfrekvens Dansk oprindelse Indvandrere, vestlige Indvandrere, ikke-vestlige Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i november måned året før udvandring. En tilsvarende udvikling har ikke fundet sted blandt kvinderne, hvor de vestlige indvandrere ved periodens start havde en beskæftigelsesfrekvens, der med 42 pct. lå 18 procentpoint over de ikke-vestlige indvandreres. Blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere, der udvandrede i 2009, var beskæftigelsesfrekvenserne henholdsvis 50 pct. og 29 pct., så forskellen mellem de to grupper ligger stort set på samme niveau ved periodens start og slutning. 70

71 Figur Beskæftigelsesfrekvenser for udvandrede årige kvinder 90 Beskæftigelsesfrekvens Dansk oprindelse Indvandrere, ikke-vestlige Indvandrere, vestlige Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i november måned året før udvandring. Udvandringsland og uddannelsesniveau Det er kun personer med dansk oprindelse, der er medtaget i denne del om uddannelsesniveau og udvandringsland. I tabel er alle udvandrede for hele perioden lagt sammen, og de er blevet fordelt efter den verdensdel, som de udvandrede til. Kun personer på 18 år og derover er medtaget. Tabellen viser også en procentfordeling af uddannelsesniveau for de personer, der udvandrede til den pågældende verdensdel. De udvandrede til Afrika i perioden udgør kun 3 pct. af alle udvandringer, men udvandrede til Afrika har til gengæld et højere uddannelsesniveau, idet i alt 44 pct. havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse. For alle udvandrede med dansk oprindelse var andelen kun 26 pct. Udvandrede til Asien, Syd-og Mellemamerika, Nordamerika havde også et højere uddannelsesniveau. Der var således 39 pct. af udvandrerne til Asien, som havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens andelen var 36 pct. blandt udvandrede til Nordamerika og Syd- og Mellemamerika. For personer med dansk oprindelse, der udvandrer til et afrikansk land, vil der i de fleste tilfælde være tale om en arbejdsrelateret udvandring, hvor det konkrete job i Afrika er kendt på forhånd. Der er ikke studierelaterede udvandringer på samme måde, som det er tilfældet for udvandringer til europæiske lande og USA, og derfor vil de udvandredes uddannelsesniveau være relativt højt. Det samme gælder for udvandringer til Asien og Syd- og Mellemamerika. Der er også en større andel af de udvandrede til Afrika, som er genindvandret. For hele gruppen drejer det sig om 77 pct. og andelen er høj for alle uddannelsesniveauer. Det er hovedsageligt blandt udvandrede til europæiske lande, Nordamerika og Oceanien (der omfatter Australien) at man kan observere forskelle mellem uddannelsesniveauer, når det gælder andelen af udvandrede, som er genindvandrede. For udvandrede til lande i disse verdensdele er andelen, der genindvandrer, højest for personer, der kun har afsluttet grundskole eller en gymnasial uddannelse og lavest for personer med lange videregående uddannelser. Blandt udvandrede til EU-lande med lange videregående uddannelser er der fx 53 pct., som er genindvandrede, mens andelen er 73 pct. blandt personer, der kun havde en gymnasial uddannelse. 71

72 Tabel Udvandrede fordelt efter højeste fuldførte uddannelse Personer med dansk oprindelse på 18 år og derover Udvandringsår Udvandrede i alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Genindvandrede i alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Udvandrede i alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Genindvandrede i alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Anm.: For at blive registreret som genindvandret skal personen være indvandret til Danmark igen efter udvandringen, og genindvandringen skal være sket inden udgangen af januar 2011, hvor kørslen er foretaget. 72

73 Tabel Udvandrede fordelt efter højeste fuldførte uddannelse Indvandrere fra vestlige lande på 18 år og derover Udvandringsår Udvandrede i alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Genindvandrede i alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Udvandrede i alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Genindvandrede i alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Anm.: For at blive registreret som genindvandret skal personen være indvandret til Danmark igen efter udvandringen, og genindvandringen skal være sket inden udgangen af januar 2011, hvor kørslen er foretaget. 73

74 Tabel Udvandrede fordelt efter højeste fuldførte uddannelse Indvandrere fra ikke-vestlige lande på 18 år og derover Udvandringsår Udvandrede i alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Genindvandrede i alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Udvandrede i alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Genindvandrede i alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Anm.: For at blive registreret som genindvandret skal personen være indvandret til Danmark igen efter udvandringen, og genindvandringen skal være sket inden udgangen af januar 2011, hvor kørslen er foretaget. 74

75 Tabel Udvandrede fordelt efter højeste fuldførte uddannelse Efterkommere fra vestlige lande på 18 år og derover Udvandringsår Udvandrede i alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Genindvandrede i alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Udvandrede i alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Genindvandrede i alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Anm.: For at blive registreret som genindvandret skal personen være indvandret til Danmark igen efter udvandringen, og genindvandringen skal være sket inden udgangen af januar 2011, hvor kørslen er foretaget. 75

76 Tabel Udvandrede fordelt efter højeste fuldførte uddannelse Efterkommere fra ikke-vestlige lande på 18 år og derover Udvandringsår Udvandrede i alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Genindvandrede i alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Udvandrede i alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Genindvandrede i alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Anm.: For at blive registreret som genindvandret skal personen være indvandret til Danmark igen efter udvandringen, og genindvandringen skal være sket inden udgangen af januar 2011, hvor kørslen er foretaget. 76

77 Tabel Udvandrede fordelt efter socioøkonomisk status Personer med dansk oprindelse på 18 år og derover Udvandringsår , i alt Beskæftigede Arbejdsløse Kontanthjælp Øvrige ydelser Øvrige uden for arbejdsstyrken Ikke i befolkningen på statustidspunktet , i alt Beskæftigede Arbejdsløse Kontanthjælp Øvrige ydelser Øvrige uden for arbejdsstyrken Ikke i befolkningen på statustidspunktet Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i november måned året før udvandring. Tabel Udvandrede fordelt efter socioøkonomisk status Indvandrere fra vestlige lande på 18 år og derover Udvandringsår , i alt Beskæftigede Arbejdsløse Kontanthjælp Øvrige ydelser Øvrige uden for arbejdsstyrken Ikke i befolkningen på statustidspunktet , i alt Beskæftigede Arbejdsløse Kontanthjælp Øvrige ydelser Øvrige uden for arbejdsstyrken Ikke i befolkningen på statustidspunktet Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i november måned året før udvandring. Tabel Udvandrede fordelt efter socioøkonomisk status Indvandrere fra ikke-vestlige lande på 18 år og derover Udvandringsår , i alt Beskæftigede Arbejdsløse Kontanthjælp Øvrige ydelser Øvrige uden for arbejdsstyrken Ikke i befolkningen på statustidspunktet , i alt Beskæftigede Arbejdsløse Kontanthjælp Øvrige ydelser Øvrige uden for arbejdsstyrken Ikke i befolkningen på statustidspunktet Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i november måned året før udvandring. 77

78 Tabel Udvandrede fordelt efter socioøkonomisk status Efterkommere fra vestlige lande på 18 år og derover Udvandringsår , i alt Beskæftigede Arbejdsløse Kontanthjælp Øvrige ydelser Øvrige uden for arbejdsstyrken Ikke i befolkningen på statustidspunktet , i alt Beskæftigede Arbejdsløse Kontanthjælp Øvrige ydelser Øvrige uden for arbejdsstyrken Ikke i befolkningen på statustidspunktet Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i november måned året før udvandring. Tabel Udvandrede fordelt efter socioøkonomisk status Efterkommere fra ikke-vestlige lande på 18 år og derover Udvandringsår , i alt Beskæftigede Arbejdsløse Kontanthjælp Øvrige ydelser Øvrige uden for arbejdsstyrken Ikke i befolkningen på statustidspunktet , i alt Beskæftigede Arbejdsløse Kontanthjælp Øvrige ydelser Øvrige uden for arbejdsstyrken Ikke i befolkningen på statustidspunktet Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i november måned året før udvandring. 78

79 Tabel Alle udvandringer fordelt efter højeste fuldførte uddannelse Personer med dansk oprindelse på 18 år og derover Udvandringsland Øvrige Europa Asien EUlande Afrika Nordamerika Mellem- Syd- og amerika Oceanien Uoplyst Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet pct. Tabel Andel genindvandrede blandt udvandrede fordelt efter højeste fuldførte uddannelse Personer med dansk oprindelse på 18 år og derover Udvandringsland Øvrige Europa Asien EUlande Afrika Nordamerika Mellem- Syd- og amerika Oceanien Uoplyst Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst - ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Anm.: For at blive registreret som genindvandret skal personen være indvandret til Danmark igen efter udvandringen, og genindvandringen skal være sket inden udgangen af januar 2011, hvor kørslen er foretaget. pct. 79

80 80

81 4.2. Genindvandring med ægtefælle Vi interesserer os i dette kapitel for personer, som opfylder følgende krav: - De er udvandret fra Danmark på et tidspunkt i tidsrummet De var enten ugift eller havde ikke deres ægtefælle i Danmark, da de udvandrede - De er efter deres udvandring genindvandret til Danmark og er omkring genindvandringstidspunktet gift med en ægtefælle, som også er i Danmark For at blive registreret som genindvandret med en ægtefælle, skal ægtefællen enten have bopæl i Danmark på indvandringstidspunktet eller indvandre senest tre måneder efter den genindvandrede person Sammenfatning var der personer, som havde den egenskab, at de i løbet af udvandrede ugift eller uden ægtefælle i Danmark og som siden er kommet tilbage gift og med ægtefællen i Danmark. Blandt dem havde 62 pct. dansk oprindelse. De ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab udgjorde henholdsvis 446 og 345 personer af de Sammenlignet med de øvrige grupper skiller de sig ud på en række områder. For 68 pct. af indvandrerne og 86 pct. af efterkommerne skete genindvandringen således fra Sverige. Den tilsvarende andel var blot 17 pct. blandt personer med dansk oprindelse. De ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab skiller sig også ud ved at de i næsten ni ud af ti tilfælde kommer tilbage til Danmark med en ægtefælle, som er ikke-vestlig indvandrer med statsborgerskab i et land uden for EU. Både for personer med dansk oprindelse og for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab er det relativt sjældent, at genindvandrede med ægtefælle kun har været væk fra Danmark i under et år. Andelen er 15 pct. blandt personer med dansk oprindelse, 21 pct. blandt ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab og 15 pct. blandt ikkevestlige efterkommere med dansk statsborgerskab. De ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab er også kendetegnet ved, at deres ægtefælles indvandring ofte finder sted på næsten samme tidspunkt som deres egen genindvandring. For de to grupper er det under hver tiende, som ved genindvandringen havde en ægtefælle, der allerede havde været mindst tre måneder i Danmark. I resten af tilfældene er ægtefællen indvandret inden for en periode, der strækker sig fra tre måneder før til tre måneder efter den genindvandredes persons indvandringsdato. Blandt de ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab, som genindvandrer med ægtefælle, udgør personer med tyrkisk oprindelse omkring en tredjedel, mens personer med pakistansk og libanesisk oprindelse hver udgør omkring en tiendedel. Blandt de ikke-vestlige efterkommere med dansk statsborgerskab er tyrkisk og pakistansk oprindelse dominerende med andele på henholdsvis 46 og 33 pct. Indvandrere og efterkommere, der genindvandrer med ægtefælle, var generelt yngre end personer med dansk oprindelse, da de udvandrede. Blandt personer med dansk oprindelse var kun 12 pct. under 25 år, mens andelen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab var henholdsvis 39 og 70 pct. Den høje andel unge blandt efterkommerne skal også ses i lyset af, at de ikke-vestlige efterkommere generelt er meget unge. Kun 11 pct. af alle ikke-vestlige efterkommere i Danmark 1. januar 2011 var fyldt 25 år. Indvandreres uddannelsesniveau kan ikke belyses ordentligt, da de sjældent har afsluttet uddannelser i Danmark. Blandt de ikke-vestlige efterkommere med dansk statsborgerskab, der genindvandrede med ægtefælle, havde de fleste derimod afsluttet en dansk uddannelse. Det er dog kun for 23 pct., at der var tale om en uddannelse ud over det gymnasiale niveau. Den tilsvarende andel var 68 pct. for personer med dansk oprindelse. Her spiller det dog en stor rolle, at de ikke-vestlige efterkommere er meget unge, og det er derfor ikke overraskende, at de har et lavere uddannelsesniveau. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab, der genindvandrede med ægtefælle, havde på udvandringstidspunktet en relativt høj beskæftigelse. I begge tilfælde er andelen tæt på niveauet for personer med dansk oprindelse, hvor 82 pct. af mændene og 71 pct. af kvinderne var i beskæftigelse. De ikke-vestlige efterkommere ligger kun 4 procentpoint under dette niveau blandt mændene og 2 procentpoint blandt kvinderne, mens afstanden op til personer med dansk oprindelse var 6 procentpoint for både mandlige og kvindelige ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab. 81

82 For ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab ser 2009 ud til at have været et særligt år, hvad angår genindvandringer med ægtefælle. For de ikke-vestlige indvandrere steg antallet således fra 77 i 2008 til 157 i 2009, hvorefter det faldt til 71 i De tilsvarende tal for de ikke-vestlige efterkommere med dansk statsborgerskab er 62 i 2008, 126 i 2009 og 67 i Da undersøgelsen kun vedrører udvandringer og genindvandringer i perioden er det ikke muligt at fastslå, om der er en stigende tendens over perioden. At der er flere genindvandrede med ægtefælle i de seneste år afspejler også i høj grad, at de genindvandrede i de seneste år har kunnet udvandre i flere år og har haft længere tid til at genindvandre. En genindvandret med ægtefælle i 2002 skulle fx være udvandret fra og genindvandret i En genindvandret med ægtefælle i 2010 har kunnet udvandre hele perioden fra 2000 til 2010 og genindvandre i Det er klart, at der i det sidste tilfælde vil være tale om en større befolkning. Det høje antal i 2009 skyldes formentlig Metock-dommen i juli 2008, idet udvandrede blev opmærksomme på, at de via deres danske statsborgerskab og lovlige ophold med ægtefælle i et andet EU-land, havde ret til at vende tilbage til Danmark og tage deres ægtefælle med. Med den måde undersøgelsen er tilrettelagt på, ville det være nærliggende at forvente en stigende tendens over hele perioden. Toppen i 2009 for de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab må derfor skyldes særlige forhold. I hele perioden var der i alt tilfælde, hvor ægtefællen var en ikke-vestlig indvandrer, som ikke selv var med i populationen af personer, der udvandrede og siden genindvandrede med ægtefælle. Det kan være et forsigtigt bud på antallet af ikke-vestlige indvandrere, som i løbet af perioden er kommet til Danmark i forbindelse med ægteskab med en person, der er udvandret fra Danmark og siden genindvandret. Gruppen kan opdeles på tilfælde, hvor den genindvandrede var en person med dansk statsborgerskab, 75 tilfælde, hvor den genindvandrede var en person med statsborgerskab i et EU-land og 240 tilfælde, hvor den genindvandrede var en person med statsborgerskab i et land uden for EU. Blandt de ikke-vestlige indvandrere, som altså er kommet til Danmark og er gift med en dansk statsborger, har den danske statsborger også dansk oprindelse i 456 tilfælde, mens der i henholdsvis 372 og 296 tilfælde er tale om en dansk statsborger, som er enten ikke-vestlige indvandrer eller efterkommere. De resterende fordeler sig på 6 vestlige indvandrere og 3 vestlige efterkommere. Udvandringsår Personer, der udvandrede i perioden ugift eller uden ægtefælle i Danmark og siden genindvandrede med ægtefælle, er i tabel opdelt på herkomst (dansk oprindelse, indvandrere, efterkommere), oprindelse (vestlige lande, ikke-vestlige lande), køn (mænd, kvinder), statsborgerskabsland (Danmark, EU-lande, Øvrige) samt udvandringsår. Fx fremgår det af tabellen, at der var 301 mænd med dansk oprindelse og dansk statsborgerskab, som udvandrede i 2000 ugift eller uden ægtefælle i Danmark og som efterfølgende er genindvandret til Danmark med ægtefælle. Genindvandringen kan have fundet sted i alle årene fra Jo længere tid siden det er, at udvandringen fandt sted, desto flere år har personen haft til at genindvandre. På den baggrund er det naturligvis ikke overraskende, at der er en faldende tendens over tid, når man betragter personer med dansk oprindelse. Der er fx kun 48 mænd med dansk oprindelse og dansk statsborgerskab, der udvandrede ugift eller uden ægtefælle i Danmark i 2008, som efterfølgende (i tidsrummet ) er genindvandret med en ægtefælle. I tabellen er der også vist en total, der angiver alle, som er udvandret ugift eller uden ægtefælle i Danmark på et tidspunkt fra , og som efter udvandringen er genindvandret med en ægtefælle inden udgangen af Selv om det teoretisk er muligt at tælle samme person to eller flere gange, når man lægger alle årene sammen, kan der ses bort fra denne mulighed. Ved tjek af data er det bekræftet, at det stort set er et ikke-eksisterende fænomen, at samme person vandrer ud ugift eller uden ægtefælle og sidenhen genindvandrer med en ægtefælle mere end én gang. 82

83 var der personer, som udvandrede ugift eller uden ægtefælle i tidsrummet , der (indtil nu) er genindvandret med en ægtefælle. Heraf udgør personer med dansk oprindelse 62,3 pct. Ikke-vestlige indvandrere er den næststørste gruppe med 17,3 pct. Herefter kommer vestlige indvandrere med 14,4 pct. og ikke-vestlige efterkommere med 5,6 pct. For de vestlige efterkommere, der også er en lille gruppe samlet set, forekommer fænomenet næsten ikke, og de udgør blot 0,3 pct. af de samlede genindvandringer med ægtefælle. I det følgende vil vestlige efterkommere være med i tabellerne, men de vil ikke blive nævnt i teksten, da det er en uinteressant gruppe i denne sammenhæng. Den store gruppe af personer med dansk oprindelse er nogenlunde ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. Dog med lidt flere kvinder end mænd (2.110 mod 1.929). Ikke overraskende har næsten alle personer med dansk oprindelse også dansk statsborgerskab. De vestlige indvandrere har også stort set lige mange mænd og kvinder. Blandt dem er der dog næsten ingen, som har dansk statsborgerskab. Det mest almindelige er et statsborgerskab i et andet EU-land. Denne gruppe udgør 71,2 pct. af de 939 vestlige indvandrere. De ikke-vestlige indvandrere har næsten alle enten dansk statsborgerskab eller statsborgerskab i et land uden for EU. Der er dog også en forskel mellem kønnene, idet der blandt mændene er lidt over halvdelen, som har dansk statsborgerskab, mens det blandt kvinderne kun gælder for lidt under en tredjedel. Samtidig er kvinderne samlet set også tydeligt i overtal (660 mod 468). De ikke-vestlige efterkommere har næsten alle dansk statsborgerskab, og kvinderne er ligesom blandt de ikke-vestlige indvandrere i overtal (190 mod 171). Bopælsland før genindvandring I tabel er totalen fra tabel opdelt på, hvilken landegruppe personen havde ophold i umiddelbart før genindvandring til Danmark. For personer med dansk oprindelse er det i lidt over halvdelen af tilfældene fra et EUland, at genindvandringen med ægtefælle fandt sted. Vestlige indvandrere, der genindvandrer med ægtefælle, er i næsten alle tilfælde genindvandret fra et andet EU-land, når indvandreren har enten dansk statsborgerskab eller statsborgerskab i et andet EU-land. Ca. en fjerdedel af de vestlige indvandrere, der genindvandrer med ægtefælle, har statsborgerskab i et land uden for EU. Blandt dem er det også kun i relativt få tilfælde, at genindvandringen har fundet sted fra et EU-land (32 ud af 231). Blandt ikke-vestlige indvandrere, der er genindvandret med ægtefælle, er genindvandringslandet i langt de fleste tilfælde et andet EU-land, når indvandreren har dansk statsborgerskab. Blandt mændene drejer det sig om 207 ud af 246, mens det blandt kvinderne er 163 ud af 200, som genindvandrede fra et EU-land. Billedet er anderledes, når indvandreren har statsborgerskab i et land uden for EU. Her er det blot 36 ud af 203 mænd, der genindvandrede fra et andet EU-land. De tilsvarende tal for kvinderne er 64 ud af 443. Når indvandreren har statsborgerskab i et land uden for EU er det oftest fra lande i Europa uden for EU eller lande i Asien, at genindvandringen finder sted fra. De ikke-vestlige efterkommere, der genindvandrer med ægtefælle, er kendetegnet ved, at de stort set alle har dansk statsborgerskab, og at næsten alle genindvandringer kommer fra et andet EU-land. Blandt de 345 ikke-vestlige efterkommere med dansk statsborgerskab, der genindvandrede med ægtefælle, indvandrede 333 fra et andet EU-land. 83

84 I tabel er det også genindvandringsland, som ses på, men her viser tabellen fem udvalgte lande Norge, Polen, Storbritannien, Sverige og Tyskland samt øvrige lande. Blandt personer med dansk oprindelse kommer over halvdelen af genindvandringerne med ægtefælle fra gruppen af øvrige lande (2.247 ud af 4.039). Sverige er det enkelte land, hvorfra flest personer med dansk oprindelse genindvandrer med ægtefælle. Af de kom 674 af genindvandringerne således fra Sverige svarende til 17 pct. Vestlige indvandrere, der genindvandrer med ægtefælle, kommer fra mange forskellige lande, og de fem udvalgte lande er ikke specielt dominerende. Genindvandringer fra gruppen af øvrige lande udgør ca. to tredjedele af genindvandringerne med ægtefælle. Sverige spiller tydeligvis en særlig rolle, når det gælder ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab, der genindvandrer med ægtefælle. var der 446 ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab, der genindvandrede med ægtefælle. Heraf udgjorde indvandringer fra Sverige 303 eller 68 pct. Når den ikke-vestlige indvandrere ikke har dansk statsborgerskab, spiller Sverige ikke en tilsvarende rolle. Blandt de 646 ikke-vestlige indvandrere med statsborgerskab i et land uden for EU, kom kun 8 pct. af genindvandringerne fra Sverige, mens 80 pct. kom fra et andet land end de fem udvalgte. Figur Personer med dansk statsborgerskab, der udvandrede i perioden ugift eller uden ægtefælle i Danmark, og som siden er kommet tilbage til Danmark gift og med ægtefælle i Danmark Pct. Genindvandret fra Sverige Genindvandret fra andre lande M K M K M K M K Dansk Indvandrere, Indvandrere, Efterkommere, oprindelse vestlige lande ikke-vestlige lande ikke-vestlige lande Blandt de ikke-vestlige efterkommere med dansk statsborgerskab spiller Sverige en altdominerende rolle som indvandringsland. For begge køn samlet er der således hele 87 pct. (299 ud af 345) af de genindvandrede med ægtefælle, som er genindvandret fra Sverige. Andelen er lidt højere for mænd end kvinder med 91 pct. mod 83 pct. Den tilsvarende kønsforskel gør sig også gældende blandt de ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab, hvor 71 pct. af mændene indvandrede fra Sverige mod 64 pct. af kvinderne. Ægtefællens herkomst og oprindelse Af tabel fremgår det, hvilken herkomst og oprindelse den medbragte ægtefælle har. Fx kan det ses, at der blandt de mænd med dansk oprindelse og dansk statsborgerskab, der genindvandrede med en ægtefælle, var af de ægtefæller, som også var af dansk oprindelse, mens 372 og 348 var henholdsvis vestlige og ikkevestlige indvandrere. Vestlige indvandrere, der genindvandrer med ægtefælle er en ret sammensat gruppe, når det gælder ægtefællens herkomst, men i næsten alle tilfælde er ægtefællen enten 84

85 vestlig indvandrer eller af dansk oprindelse. Der er en tydelig kønsforskel blandt de vestlige indvandrere, som har statsborgerskab i et andet EU-land. Her er der blandt de 315 mænd kun 76 tilfælde, hvor ægtefællen har dansk oprindelse. Det svarer til 24 pct. Blandt kvinderne er de tilsvarende tal 168 ud af 354 svarende til en andel på 47 pct. Kvindelige vestlige indvandrere, der genindvandrer med en ægtefælle, er altså mere tilbøjelige end mændene til at finde en ægtefælle med dansk oprindelse. Statsborgerskabet har stor betydning for ægtefællens herkomst blandt ikke-vestlige indvandrere. Blandt ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab, der genindvandrer med en ægtefælle, er ægtefællen i 85 pct. af tilfældene også ikke-vestlig indvandrer, og der er ikke nogen kønsforskel på det område. Billedet er meget anderledes, når den ikke-vestlige indvandrer, der genindvandrer med ægtefælle, ikke har dansk statsborgerskab. Og her er der store kønsforskelle. Blandt de 443 kvindelige ikke-vestlige indvandrere med statsborgerskab i et land uden for EU er der således hele 294 svarende til 66 pct., som er genindvandret med en ægtefælle med dansk oprindelse. Den tilsvarende andel er kun 22 pct. blandt mændene, hvor ægtefællen i 65 pct. af tilfældene er ikke-vestlig indvandrer. De ikke-vestlige efterkommere, der genindvandrer med en ægtefælle, er en meget ensartet gruppe også når det gælder ægtefællens herkomst. Af de 345 ikke-vestlige efterkommere med dansk statsborgerskab, der genindvandrede med en ægtefælle, var ægtefællen ikke-vestlig indvandrer i 299 af tilfældene svarende til 87 pct. Den næststørste ægtefællegruppe er her ikke-vestlige efterkommere, hvis andel var 8 pct. I de tilfælde er det klart, at der vil være tale om en genindvandring for begge parter i ægteskabet, idet de begge er efterkommere og således født i Danmark. I tabel er der i stedet opdelt på ægtefællens statsborgerskab for indvandrernes vedkommende. For ægtefæller, der har dansk oprindelse eller er efterkommere, er alle statsborgerskabsgrupper lagt sammen. I de to tilfælde er stort set alle danske statsborgere. I tabel er det først og fremmest de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som er interessante. Hovedformålet med tabellen er at vise i hvor stort omfang ægtefæller til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har statsborgerskab i et andet EU-land. Man kunne for eksempel forestille sig, at en ikke-vestlig indvandrer med pakistansk oprindelse gifter sig med en indvandrer, som også har pakistansk oprindelse, men som har britisk statsborgerskab og således er statsborgerskab i et EU-land. Tabellen viser, at det er et meget sjældent forekommende fænomen, at ægtefæller til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har statsborgerskab i et andet EU-land. Det gælder især, når den genindvandrede har dansk statsborgerskab. Der var i alt 391 ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab, der genindvandrede med en ægtefælle, som var indvandrer. Heraf var det blot i 11 tilfælde svarende til 3 pct., at ægtefællen havde statsborgerskab i et andet EU-land. Andelen er noget højere, når den genindvandrede selv havde statsborgerskab i et land uden for EU. Her var der 45 ud af de 287 tilfælde, hvor ægtefællen var indvandrer, at ægtefællen havde statsborgerskab i et andet EU-land. Det svarer til 16 pct. På det område er der en vis kønsforskel, idet andelen var 9 pct. blandt mændene (13 ud af 145) og 23 pct. blandt kvinderne (32 ud af 142). For de ikke-vestlige efterkommere med dansk statsborgerskab, der genindvandrer med en ægtefælle, som er indvandrer, hører det også til undtagelserne, at ægtefællerne har statsborgerskab i et andet EU-land. Det gælder således kun 8 ud af 307 svarende til 3 pct. I de resterende tilfælde har ægtefællen statsborgerskab i et land uden for EU. Opholdstid i udlandet før genindvandring Tabel viser, hvordan de genindvandrede med ægtefælle fordeler sig på opholdstid i udlandet mellem udvandring og genindvandring. Der er opdelt på seks kategorier, men i denne tekst er fokus rettet mod de to første kategorier set samlet. De angi- 85

86 ver de tilfælde, hvor der var gået under 1 år mellem udvandring og den efterfølgende genindvandring med ægtefælle. Fx ses det, at 625 personer ud af det samlede antal personer med dansk oprindelse og dansk statsborgerskab, der genindvandrede med ægtefælle, var borte fra Danmark i under 1 år. Det svarer til 15 pct. Blandt de vestlige indvandrere med statsborgerskab i et andet EU-land, der genindvandrede med ægtefælle, var 29 pct. væk under 1 år. Andelen er lidt højere blandt mænd end kvinder (33 pct. mod 26 pct.). For vestlige indvandrere, der ikke havde statsborgerskab, i et andet EU-land, var den tilsvarende andel kun 19 pct. Der var 21 pct. af de ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab, som var ude af Danmark under 1 år, før de genindvandrede med ægtefælle. Den tilsvarende andel er højere blandt ikke-vestlige indvandrere med statsborgerskab i et land uden for EU. Her var henholdsvis 38 pct. af mændene og 33 pct. af kvinderne væk under 1 år, før de genindvandrede med ægtefælle til Danmark. Hos de ikke-vestlige efterkommere er det kun gruppen med dansk statsborgerskab, som er værd at interessere sig for. Her var henholdsvis 11 pct. af mændene og 18 pct. af kvinderne ude af Danmark under 1 år, før de genindvandrede med ægtefælle. Ægtefællens vandringstidspunkt I tabel er der opdelt på tidspunkt for ægtefællens indvandring. Her er der fire muligheder. Ægtefællen kan enten: 1) være indvandret samme dag som den genindvandrede 2) være indvandret inden for 3 måneder efter den genindvandrede 3) være indvandret inden for 3 måneder før den genindvandrede 4) have haft bopæl i Danmark i mindst 3 måneder på tidspunkt for genindvandring De situationer, hvor ægtefællen har haft bopæl i Danmark i mindst tre måneder på indvandringstidspunktet, omfatter mange forskellige tilfælde. Der kan være tale om en ægtefælle, som også kommer fra udlandet og blot er kommet til Danmark lidt mere end tre måneder tidligere. Ægtefæller, som aldrig har været udvandret fra Danmark, kan dog også findes i denne gruppe. Blandt personer med dansk oprindelse og dansk statsborgerskab var der 22 pct. af mændene (432 ud af 1.929) og 6 pct. af kvinderne (119 ud af 2.110), som havde en ægtefælle, der havde boet i Danmark i mindst tre måneder, da genindvandringen fandt sted. I de øvrige tilfælde vil der være tale om ægtefæller, som er indvandret på et tidspunkt, der ligger mellem 3 måneder før og efter genindvandringen. Både vestlige og ikke-vestlige indvandrere med statsborgerskab i et land uden for EU har forholdsvis høje andele med ægtefælle i Danmark ved genindvandring. For de vestlige indvandrere med statsborgerskab i et land uden for EU gælder det i alt 91 ud af 231 svarende til 39 pct. For de ikke-vestlige indvandrere med statsborgerskab i et land uden for EU er andelene endnu højere, og med henholdsvis 42 pct. blandt mændene (85 ud af 203) og 77 pct. blandt kvinderne (342 ud af 443) er der også tale om store kønsforskelle. Sidstnævnte gruppe er kendetegnet ved, at de i to ud af tre tilfælde har en ægtefælle, som er af dansk oprindelse. De ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab har derimod kun meget sjældent haft ægtefællen boende i Danmark i mindst tre måneder ved genindvandringen. Det drejer sig blandt de mandlige ikke-vestlige indvandrere kun om 28 ud af 246 eller 11 pct., og for kvinderne er andelen endnu lavere med 6 pct. (11 ud af 200). De tilsvarende andele blandt de ikke-vestlige efterkommere med dansk statsborgerskab er 12 pct. (19 ud af 161) for mændene og 3 pct. for kvinderne (5 ud af 184). Det er også de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab, som har de højeste andele, hvor ægtefællen er indvandret på præcis samme dag. Det drejer sig for de ikke-vestlige indvandrere om 60 pct. (268 ud af 446), mens andelen blandt de ikke-vestlige efterkommere er 70 pct. 242 ud af 345). 86

87 Oprindelsesland I dette afsnit er fokus rettet mod de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, og tabel viser således kun denne gruppe opdelt på syv udvalgte oprindelseslande, som er Tyrkiet, Pakistan, Jugoslavien, Libanon, Iran, Marokko, Irak. Det er de syv største oprindelseslande blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab, som genindvandrede med ægtefælle i perioden Ikke-vestlige indvandrere, der genindvandrer med ægtefælle, har stort set alle dansk statsborgerskab eller statsborgerskab i et land uden for EU. De to grupper er dog meget forskellige, når det gælder oprindelsesland. Blandt indvandrerne med dansk statsborgerskab har 73 pct. således oprindelse i et af de otte udvalgte lande, mens det kun gælder 11 pct. blandt indvandrerne med statsborgerskab i et land uden for EU. Filippinerne, Rusland, Ukraine, Kina, Brasilien, Indien og Thailand hører til i gruppen øvrige lande, og de tegner sig tilsammen for en andel på 61 pct. blandt de dominerede oprindelseslande for indvandrere med statsborgerskab i et land uden for EU. I gruppen af indvandrere med dansk statsborgerskab er personer med oprindelse i Tyrkiet den største gruppe. De omfatter omkring en tredjedel blandt både mænd og kvinder (samlet 145 ud af 446). Indvandrere med oprindelse i Libanon og Pakistan følger efter og udgør hver omkring 10 pct. (44 og 42). De ikke-vestlige efterkommere, der genindvandrer med ægtefælle, har stort set alle dansk statsborgerskab, og her er der en tydelig dominans af personer med oprindelse i Tyrkiet og Pakistan. Blandt mændene drejer der sig om 39 pct. fra Tyrkiet (62 ud af 161) og 37 pct. fra Pakistan (60 ud af 161). Tyrkiet er endnu mere dominerende som oprindelsesland blandt kvinderne med 53 pct. (97 ud af 184). Også her er efterkommere med Pakistan som oprindelsesland næststørste gruppe med 29 pct. (54 ud af 184). Efterkommere med oprindelse i Tyrkiet, Pakistan, Jugoslavien og Marokko udgør størstedelen af de voksne ikke-vestlige efterkommere, og det er på den baggrund ikke overraskende, at der stort set ikke har været ikke-vestlige efterkommere fra andre oprindelseslande, som er genindvandret med ægtefælle i tidsrummet Alder Opdelingen på alder i tabel viser, at der er store forskelle på gruppernes sammensætning. Personer med dansk oprindelse, der genindvandrer med en ægtefælle, er generelt ældre end de øvrige grupper. I den store gruppe med personer med dansk oprindelse og dansk statsborgerskab var det således kun 12 pct., som var under 25 år, da de udvandrede. Blandt de vestlige indvandrere med statsborgerskab i et andet EU-land var den tilsvarende andel 33. For de vestlige indvandrere med statsborgerskab i et land uden for EU var andelen 27 pct. For de ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab, der genindvandrede med ægtefælle, var der hele 39 pct., som var under 25 år på tidspunktet for udvandringen, mens andelen var 37 pct. for de ikke-vestlige indvandrere med statsborgerskab i et land uden for EU. Blandt personer, der genindvandrer med ægtefælle, er det imidlertid de ikke-vestlige efterkommere, som har den klart yngste aldersfordeling. Blandt de 345 ikke-vestlige efterkommere med dansk statsborgerskab, der genindvandrede med ægtefælle, var der således 243, som på udvandringstidspunktet var under 25 år. Det svarer til 70 pct. For indvandrere og efterkommere er der generelt en stor kønsforskel i aldersfordelingen. Andelen af genindvandrede med ægtefælle, som var under 25 år ved udvandring var fx 80 pct. blandt de kvindelige ikke-vestlige efterkommere med dansk statsborgerskab og 59 pct. blandt de mandlige. For de ikke-vestlige indvandrere med dansk 87

88 statsborgerskab var de tilsvarende andele 47 pct. blandt kvinderne og 34 pct. blandt mændene. Ikke-vestlige efterkommere i den danske befolkning er en meget ung gruppe, og det er på den baggrund ikke overraskende, at de ikke-vestlige efterkommere, der genindvandrer med en ægtefælle, også er unge. Blandt alle ikke-vestlige efterkommere 1. januar 2011 var der kun 11 pct., som var fyldt 25 år. Uddannelsesniveau I tabel er de genindvandrede med ægtefælle fordelt efter højeste fuldførte uddannelse, som de havde i oktober året før deres udvandring. Hvis personen ikke var til stede ved starten af det år, som vedkommende udvandrede, placeres han eller hun i kategorien ikke i befolkningen på statustidspunktet ved opgørelsen af højeste fuldførte uddannelse. Blandt de vestlige indvandrere, der genindvandrede med ægtefælle, er der 95 pct. med statsborgerskab i et andet EU-land, som har enten uoplyst uddannelse eller som ikke var i befolkningen på statustidspunktet. Andelen er med 85 pct. lidt lavere blandt de vestlige indvandrere med statsborgerskab i et land uden for EU. Den store gruppe af ikke-vestlige indvandrere med statsborgerskab i et land uden for EU, der genindvandrede med en ægtefælle, kan heller ikke belyses uddannelsesmæssigt. Blandt dem var der 96 pct., som havde uoplyst uddannelse eller som ikke var i befolkningen på statustidspunktet. Billedet er lidt anderledes, når man ser på de ikkevestlige indvandrere med dansk statsborgerskab, idet 70 pct. af dem havde afsluttet en dansk uddannelse. Heraf havde tre ud af fire afsluttet en grundskole eller gymnasial uddannelse som deres højeste fuldførte. De fleste indvandrere har ikke afsluttet nogen uddannelse i Danmark, og det gælder naturligvis også de indvandrere, der genindvandrer med ægtefælle. Der er dog en klar forskel mellem indvandrere med dansk statsborgerskab og øvrige. Indvandrere med dansk statsborgerskab har typisk været i Danmark længere tid, og det er derfor, at der også er en større andel blandt dem, der har afsluttet en dansk uddannelse. De ikke-vestlige efterkommere er født i Danmark og er derfor også i de fleste tilfælde vokset op med det danske uddannelsessystem. Der er kun 6 pct. af de ikke-vestlige efterkommere med dansk statsborgerskab, som har uoplyst uddannelse eller som ikke var i befolkningen på statustidspunktet. Det er faktisk en lidt lavere andel end de 9 pct. for personer med dansk oprindelse, der genindvandrede med ægtefælle. Blandt de ikke-vestlige efterkommere med dansk statsborgerskab, som har afsluttet en dansk uddannelse, er der dog kun 23 pct. (74 ud af 326), som har en uddannelse ud over gymnasieniveau. Den tilsvarende andel er 68 pct. (2.521 ud af 3.684) blandt personer med dansk oprindelse. Som det er vist i foregående afsnit er de ikke-vestlige efterkommere en meget ung gruppe, og det er ikke mindst på den baggrund, at deres relativt lave uddannelsesniveau skal ses. Socioøkonomisk status I tabel er de genindvandrede med ægtefælle opdelt på den socioøkonomiske status, som de havde i november året før deres udvandring. Var personen ikke folkeregistreret i Danmark 1. januar i udvandringsåret placeres han eller hun i kategorien ikke i statusbefolkningen. De senest tilgængelige oplysninger om socioøkonomisk status er opgjort 1. januar Derfor er den betragtede periode her kun , og tallene er lidt mindre end i de øvrige tabeller. Blandt personer med dansk oprindelse, der var i statusbefolkningen ved udvandringsårets start, var der 7 pct. (279 ud af 3.730), som modtog en offentlig ydelse. Det vil sige de var enten i kategorien arbejdsløs, kontanthjælp eller øvrige ydelser. Andelen ligger på samme lave niveau blandt de ikke-vestlige efterkommere med dansk statsborgerskab og blandt både vestlige og ikke-vestlige indvandrere, som havde statsborgerskab i et land uden for EU. Niveauet er noget højere blandt de ikke-vestlige ind- 88

89 vandrere med dansk statsborgerskab, hvor 64 ud af 430 personer modtog en offentlig ydelse ved deres udvandring. Det svarer til 15 pct. Figur Andel i beskæftigelse ved udvandring blandt personer, der udvandrede i perioden ugift eller uden ægtefælle i Danmark, og som siden er kommet tilbage til Danmark gift og med ægtefælle i Danmark Ikke-vestlige efterkommere med dansk statsborgerskab Pct. Ikke-vestlige indvandrere med statsborgerskab i øvrige lande Ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab Vestlige indvandrere med statsborgerskab i øvrige lande Vestlige indvandrere med EU-statsborgerskab Dansk oprindelse, dansk statsborgerskab Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i november måned i året før udvandringen. Figur viser andelen af de genindvandrede med ægtefælle, der var beskæftigede i begyndelsen af udvandringsåret. Vestlige indvandrere med statsborgerskab i lande uden for EU er samlet set den gruppe, som har den laveste beskæftigelse, idet kun 43 pct. af mændene og 38 pct. af kvinderne var i beskæftigelse. Med 41 pct. er beskæftigelsen også lav blandt kvindelige vestlige indvandrere med statsborgerskab i et andet EU-land, men den laveste andel i beskæftigelse findes blandt ikke-vestlige indvandrere med statsborgerskab i et land uden for EU. Blandt dem var kun 31 pct. beskæftigede. For grupperne med lav beskæftigelse er der høje andele i kategorien øvrige uden for arbejdsmarkedet. Her er der tale om personer, der hverken var beskæftigede eller modtog nogen offentlige ydelser. Person under uddannelse er også placeret i øvrige uden for arbejdsmarkedet, når de ikke har beskæftigelse. Andelen i beskæftigelse er relativt høj blandt både ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab. I begge tilfælde er andelen tæt på niveauet for personer med dansk oprindelse, hvor 82 pct. af mændene og 71 pct. af kvinderne var i beskæftigelse. De ikke-vestlige efterkommere med dansk statsborgerskab ligger kun henholdsvis 4 og 2 procentpoint under dette niveau. For de ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab er afstanden op til personer med dansk oprindelse omkring 6 procentpoint for begge køn. Udvikling over tid Tabel viser, hvilke år genindvandringerne har fundet sted. Her skal man være opmærksom på, at det kun er udvandringer fra år 2000 og frem, som er medtaget. En person, der fx er udvandret ugift i 1999 og genindvandret med en ægtefælle i 2003, vil derfor ikke være med i opgørelsen. Den stigende tendens for personer med dansk oprindelse er på den baggrund ikke overraskende, da netop gruppen af personer med dansk oprindelse må antages at have et naturligt forløb, som er mindre påvirket af lovgivningsmæssige ændringer og ændringer i befolkningens sammensætning. For personer med dansk oprindelse er 2010 året med flest genindvandringer med ægtefælle, og disse genindvandringer kan omfatte udvandringer for hele perioden Til sammenligning kan genindvandringer med ægtefælle i 2003 kun omfatte udvandringer Tidsserien har også et naturligt forløb, når det gælder vestlige indvandrere med statsborgerskab i et andet EU-land. Her topper antallet af genindvandringer med ægtefælle også i 2010 med 104. Antallet er derimod højere i 2009 end 2010 blandt de vestlige indvandrere, som har statsborgerskab i et land uden for EU (39 mod 33). 89

90 Toppen i 2009 går igen blandt de ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab, og her er forskellen meget stor sammenlignet med både 2008 og Der var således 88 mandlige ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab, som genindvandrede med ægtefælle i Det tilsvarende tal er 37 i 2008 og 41 i For kvinderne var der 63, der genindvandrede med ægtefælle i 2009 mod 40 i 2008 og kun 31 i Der er altså sket mere end en halvering i omfanget fra 2009 til Det antyder, at der må have været særlige forhold, der påvirker 2009-tallene. Metocksagen blev afgjort 25. juli 2008, og det er nærliggende at antage, at det er følgevirkninger af den, der forårsager det høje niveau i 2009, idet udvandrede blev opmærksom på, at de via deres danske statsborgerskab og lovlige ophold med ægtefælle i et andet EU-land, havde ret til at vende tilbage til Danmark og tage deres ægtefælle med. For ikke-vestlige indvandrere uden dansk statsborgerskab skiller 2009 sig ikke ud på tilsvarende måde. Det er fortsat højere end 2010 blandt mændene, men ikke blandt kvinderne, hvor 130 genindvandrede med ægtefælle i 2010 mod 120 i De ikke-vestlige efterkommere med dansk statsborgerskab viser til gengæld helt samme mønster som de ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab. Her topper genindvandringerne med ægtefælle også i 2009 med henholdsvis 55 blandt mændene og 71 blandt kvinderne. I 2010 var de tilsvarende tal blot 34 blandt mændene og 33 blandt kvinderne. Figur Personer med dansk statsborgerskab, der udvandrede i perioden ugift eller uden ægtefælle i Danmark, og som siden er kommet tilbage til Danmark gift og med ægtefælle i Danmark fordelt efter genindvandringsår 600 Antal genindvandringer Dansk oprindelse Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlige lande Anm.: For at blive registreret som genindvandret skal personen være indvandret til Danmark igen efter udvandringen, og genindvandringen skal være sket inden udgangen af januar 2011, hvor kørslen er foretaget. Ægtefæller, som også er genindvandrede I de foregående afsnit har der været fokuseret på de personer, som har den egenskab, at de udvandrede på et tidspunkt i løbet af ugift eller uden ægtefælle i Danmark, og at de efterfølgende er kommet tilbage gift og med en ægtefælle, som også bor i Danmark. I den gruppe er der imidlertid en del, som danner par sammen, og hvor den genindvandrede hovedperson således også er ægtefælle til en anden person. Man kan fx forestille sig to personer, som ikke er gifte og udvandrer sammen til udlandet i forbindelse med et job. Efterfølgende gifter de sig og vender tilbage til Danmark. Her vil begge personer tælles med som personer, der udvandrede ugift og siden genindvandrede med ægtefælle. Tabel er opbygget på samme måde som tabel 4.2.4, der viste ægtefællens herkomst. Tabel er en delmængde af tabel og viser kun de tilfælde, hvor ægtefællen også indgik i populationen af udvandrede, der genindvandrede med en ægtefælle. Blandt personer med dansk oprindelse drejer det sig i alt om tilfælde ud af de Det svarer til, at 39 pct. af alle med dansk oprindelse, som udvandrede og genindvandrede med en ægtefælle, har en ægtefælle, der også har den egen- 90

91 skab, at han eller hun er udvandret og genindvandret med en ægtefælle. I disse tilfælde er ægtefællen altså ikke en ny person, der medbringes til Danmark efter et ophold i udlandet. Det er vanskeligt ud fra tabel alene at danne sig et overblik over, hvor stort et omfang denne type genindvandringer med ægtefælle har, da det skal sammenholdes med de tilsvarende tal i tabel Derfor er figur udarbejdet for de seks vigtigste befolkningsgrupper, som også er opdelt på køn. Figur viser simpelt andelen af befolkningens genindvandringer med ægtefælle, hvor også ægtefællen er en udvandrer, som er genindvandret med ægtefælle. Tilsammen udgør de seks valgte grupper 98 pct. af alle personer, som er udvandret og genindvandret med ægtefælle, så i praksis er der ikke noget interessant, der vælges fra, ved at man blot interesserer sig for dem alene. Figur Andel genindvandringer med ægtefælle, hvor ægtefællen også er udvandret og genindvandret med ægtefælle Ikke-vestlige efterkommere med dansk statsborgerskab Pct. Ikke-vestlige indvandrere med statsborgerskab i øvrige lande Ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab Vestlige indvandrere med statsborgerskab i øvrige lande Vestlige indvandrere med EU-statsborgerskab Dansk oprindelse, dansk statsborgerskab Anm.: For at blive registreret som genindvandret skal personen være indvandret til Danmark igen efter udvandringen, og genindvandringen skal være sket inden udgangen af januar 2011, hvor kørslen er foretaget. Det bemærkes med det samme, at der er meget store forskelle mellem ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på den ene side og vestlige indvandrere samt personer med dansk oprindelse på den anden side. Der er således meget få tilfælde, hvor en ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer har en ægtefælle, som også tidligere er udvandret fra Danmark. For de ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab er andelen kun 7 pct. for kvinderne og 5 pct. for mændene. Niveauerne er omtrent de samme, når det gælder ikke-vestlige efterkommere med dansk statsborgerskab og ikke-vestlige indvandrere med statsborgerskab i et land uden for EU. Det kan umiddelbart virke overraskende, at der er så få kvindelige ikke-vestlige indvandrere med statsborgerskab i et land uden for EU, der har en ægtefælle, som også er udvandret og genindvandret. I netop den gruppe er det vist i tabel 4.2.4, at to ud af tre af ægtefællerne er mænd med dansk oprindelse, så man kunne forvente, at de også ville være udvandrere fra Danmark. Her skal man være opmærksom på, at det naturligvis fortsat er muligt at gifte sig med en udenlandsk statsborger uden at udvandre fra Danmark. Det er givetvis det, der er tale om for en stor del af ægtefællerne til de kvindelige ikke-vestlige indvandrere med statsborgerskab i et land uden for EU. Ophold i udlandet under 6 måneder skal ikke registreres som en udvandring. For de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som er danske statsborgere, taler alt derimod for, at der i mere end ni ud af ti tilfælde er tale om ægtefæller, som ikke har haft noget med Danmark at gøre før ægteskabet med den danske statsborger. De vestlige indvandrere, der udvandrer og genindvandrer med en ægtefælle, har i langt højere grad en ægtefælle, der også selv er udvandret ugift eller uden ægtefælle i Danmark og siden genindvandret med ægtefælle. For de vestlige indvandrere, som har statsborgerskab i et andet EU-land er andelene 21 pct. blandt kvinderne og 27 pct. blandt mændene. Niveauerne er endnu højere blandt de vestlige indvandrere 91

92 med statsborgerskab i et land uden for EU med 39 pct. blandt kvinderne og 28 pct. blandt mændene. Ved at trække kolonnerne for ikke-vestlige indvandrere fra tabel fra den tilsvarende kolonne i tabel kan man få et bud på, hvor mange ikke-vestlige indvandrere, der er kommet til Danmark i forbindelse med et ægteskab indgået i udlandet. Der vil selvfølgelig være tale om et bud, der er behæftet med en del usikkerhed, da den ikke-vestlige indvandrer kan have haft andre muligheder for at komme til Danmark fx i forbindelse med arbejde eller uddannelse. Totalt får man, at der var tilfælde, hvor ægtefællen var en ikke-vestlig indvandrer, som ikke selv var med i populationen af personer, der udvandrede og siden genindvandrede med ægtefælle. Det kan være et forsigtigt bud på antallet af ikkevestlige indvandrere, som i løbet af perioden er kommet til Danmark i forbindelse med ægteskab med en person, der er udvandret fra Danmark og siden genindvandret. Gruppen kan opdeles på tilfælde, hvor den genindvandrede var en person med dansk statsborgerskab, 75 tilfælde, hvor den genindvandrede var en person med statsborgerskab i et EU-land og 240 tilfælde, hvor den genindvandrede var en person med statsborgerskab i et land uden for EU. Her virker det desuden sandsynligt, at det især er gruppen med de danske statsborgere, som bosætter sig permanent i Danmark. Blandt de ikke-vestlige indvandrere, som altså er kommet til Danmark og er gift med en dansk statsborger, har den danske statsborger også dansk oprindelse i 456 tilfælde, mens der i henholdsvis 372 og 296 tilfælde er tale om en dansk statsborger, som er enten ikke-vestlige indvandrer eller efterkommere. De resterende fordeler sig på 6 vestlige indvandrere og 3 vestlige efterkommere. 92

93 Tabel Personer, der udvandrede i perioden ugift eller uden ægtefælle i Danmark, og som siden er kommet tilbage til Danmark gift og med ægtefælle i Danmark Udvandringsår Personer med dansk oprindelse Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande

94 Tabel Personer, der udvandrede i perioden ugift eller uden ægtefælle i Danmark, og som siden er kommet tilbage til Danmark gift og med ægtefælle i Danmark Indvandringsland EU-lande Øvrige Europa Afrika Nordamerika Syd- og Mellemamerika Asien Oceanien og uoplyst Personer med dansk oprindelse Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande

95 Tabel Personer, der udvandrede i perioden ugift eller uden ægtefælle i Danmark, og som siden er kommet tilbage til Danmark gift og med ægtefælle i Danmark Indvandringsland Norge Polen Storbritannien Sverige Tyskland Øvrige lande Personer med dansk oprindelse Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande

96 Tabel Personer, der udvandrede i perioden ugift eller uden ægtefælle i Danmark, og som siden er kommet tilbage til Danmark gift og med ægtefælle i Danmark Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Ægtefællens oprindelse Indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikkevestlige lande Personer med dansk oprindelse Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande

97 Tabel Personer, der udvandrede i perioden ugift eller uden ægtefælle i Danmark, og som siden er kommet tilbage til Danmark gift og med ægtefælle i Danmark Ægtefællens statsborgerskab Personer med dansk oprindelse Indvandrere med dansk statsborgerskab Indvandrere med statsborgerskab i EU-land Indvandrere med statsborgerskab i andre lande Efterkommere Personer med dansk oprindelse Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande

98 Tabel Personer, der udvandrede i perioden ugift eller uden ægtefælle i Danmark, og som siden er kommet tilbage til Danmark gift og med ægtefælle i Danmark Opholdstid i udlandet mellem udvandring og indvandring 0-5 måneder 6-11 måneder 1 år 2-3 år 4-5 år 6 år og derover Personer med dansk oprindelse Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande

99 Tabel Personer, der udvandrede i perioden ugift eller uden ægtefælle i Danmark, og som siden er kommet tilbage til Danmark gift og med ægtefælle i Danmark Tidspunkt for ægtefællens indvandring til Danmark Indvandret samme dag Indvandret inden for 3 måneder efter Indvandret inden for 3 måneder før Bopæl i Danmark ved genindvandring Personer med dansk oprindelse Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande

100 Tabel Personer, der udvandrede i perioden ugift eller uden ægtefælle i Danmark, og som siden er kommet tilbage til Danmark gift og med ægtefælle i Danmark Irak Iran Jugoslavien Ikke-vestlige lande Libanon Marokko Pakistan Tyrkiet Øvrige lande Indvandrere Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Anm.: De syv udvalgte lande er de syv største oprindelsesland blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab, som genindvandrede med ægtefælle i perioden

101 Tabel Personer, der udvandrede i perioden ugift eller uden ægtefælle i Danmark, og som siden er kommet tilbage til Danmark gift og med ægtefælle i Danmark Alder ved udvandring Under år 24 år år år år år 60 år og 18 år dero. Uoplyst alder Personer med dansk oprindelse Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande

102 Tabel Personer, der udvandrede i perioden ugift eller uden ægtefælle i Danmark, og som siden er kommet tilbage til Danmark gift og med ægtefælle i Danmark Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst ingen uddannelse Ikke i befolkningen på statustidspunktet Personer med dansk oprindelse Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande

103 Tabel Personer, der udvandrede i perioden ugift eller uden ægtefælle i Danmark, og som siden er kommet tilbage til Danmark gift og med ægtefælle i Danmark Socioøkonomisk status Beskæftigede Arbejdsløse Kontanthjælp Øvrige ydelser Øvrige uden for arbejdsstyrken Børn eller unge under 16 år Ikke i befolkningen på statustidspunktet Personer med dansk oprindelse Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Anm.: Der er tale om socioøkonomisk status i november måned i året før udvandringen. 103

104 Tabel Personer, der udvandrede i perioden ugift eller uden ægtefælle i Danmark, og som siden er kommet tilbage til Danmark gift og med ægtefælle i Danmark Genindvandringsår Personer med dansk oprindelse Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande

105 Tabel Genindvandringer med ægtefælle, hvor ægtefællen også er udvandret og genindvandret med ægtefælle Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Ægtefællens oprindelse Indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikkevestlige lande Personer med dansk oprindelse Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Statsborgere i Danmark Statsborgere i EU-land Statsborgere i andre lande Anm.: For at blive registreret som genindvandret skal personen være indvandret til Danmark igen efter udvandringen, og genindvandringen skal være sket inden udgangen af januar 2011, hvor kørslen er foretaget. 105

106 106

107 5. Øresundspendling I dette kapitel fokuserer vi på såkaldte grænsependlere i Øresundsregionen, det vil sige personer der bor i henholdsvis Østdanmark og Skåne og arbejder i henholdsvis Skåne og Østdanmark. Det nærmeste vi kan komme på at analysere pendlernes oprindelse i Øresundsdatabasen, er efter fødeland. Det er således ikke muligt at adskille personer med dansk oprindelse og efterkommere, som alle er født i Danmark. Vi ser endvidere på udviklingen i antallet af dansk- og svenskfødte i henholdsvis Sverige og Danmark, for at forsøge at vurdere, hvor vidt stigningen i pendlerne hovedsageligt skyldes, om folk har skiftet bopæl eller arbejdssted. Data om Øresundspendlere stammer fra Øresundsdatabasen, som er et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån (SCB) i Sverige, med henblik på at belyse udviklingen i Øresundsregionen. Der er anvendt udtræk fra PEN30 og PEN31A og PEN31B. Data om danskfødte personer bosat i Sverige er fra SCB, tabel BE0101B3, mens data om svenskfødte personer i Danmark er udtrukket fra Personstatistikdatabasen i Danmarks Statistik. Grænsependlere efter bopælsland Figur 5.1. Pendlere efter bopælsland og køn Antal personer , bosat i Skåne, bosat i Skåne Kilde: Øresundsdatabasen, bosat i Østdanmark, bosat i Østdanmark Fra 2000 til 2008 har der været en kraftig stigning i antallet af personer, der har bopæl i Skåne og arbejder i Østdanmark. Blandt mænd har der været en femdobling fra i 2000 til i 2008, mens antallet af kvinder er syvdoblet fra til Fra 2005 til 2007 var der en markant stigning i antallet af grænsependlere med bopæl i Skåne. I 2008 var der 464 mænd og 244 kvinder med bopæl i Østdanmark og arbejde i Skåne, hvilket er henholdsvis tre og to gange så mange som i Grænsependlere med bopæl i Østdanmark er dog en relativt lille gruppe i forhold til grænsependlere med bopæl i Skåne. Grænsependlere efter bopælsland og fødested De dansk- og svenskfødte udgør majoriteten af grænsependlerne, men deres andel er faldet fra 90 til 77 pct. i perioden. I 2007 var antallet af dansk- og svenskfødte grænsependlere det samme. Antallet af svenskfødte steg frem til 2008, mens antallet af danskfødte stagnerede. I 2008 boede der danskfødte personer i Skåne, som arbejdede i Danmark. Efterkommerne indgår i gruppen af henholdsvis danskfødte og svenskfødte, og det er som tidligere beskrevet, ikke muligt at belyse efterkommerne selvstændigt. 107

108 Den relativ største stigning blandt grænsependlere med bopæl i Skåne er sket blandt personer med fødested i lande uden for EU, og de er steget fra at udgøre 6 pct. af grænsependlerne i 2000 til 19 pct. i Figur 5.2. Grænsependlere, der bor i Skåne fordelt efter fødeland Antal personer Danmark Sverige Øvrige EU-lande Kilde: Øresundsdatabasen Øvrige Europa Uden for Europa 9 ud af 10 grænsependlere med bopæl i Østdanmark er dansk- og svenskfødte. Omkring årtusindskiftet var størstedelen svenskfødte, men fra 2001 er antallet af danskfødte oversteget de svenskfødte. I 2008 er der tre gange så mange danskfødte som svenskfødte blandt grænsependlerne. Figur 5.3. Grænsependlere, der bor i Østdanmark fordelt efter fødeland Antal personer Danmark 250 Sverige Uden for Europa Øvrige Europa 50 Øvrige EU-lande Kilde: Øresundsdatabasen Dansk- og svenskfødte personer Det er ikke muligt udfra de eksisterende opgørelser over grænsependlere, at sige noget om, hvor vidt stigningen i pendlerne hovedsageligt skyldes om folk har skiftet bopæl eller arbejdssted. Vi har dog mulighed for at se på udviklingen i antallet af danskfødte og svenskfødte i henholdsvis Sverige og Danmark, jf. figur 5.4. Fra 2000 til 2008 har der været en stigning på danskfødte med bopæl i Sverige. Stigningen gælder alle aldersgrupper, undtaget de årige. I samme periode har der været en stigning på i antallet af danskfødte grænsependlere med bopæl i Skåne. Det er derfor rimeligt at antage, at størstedelen af tilgangen af danskfødte pendlere med bopæl i Skåne, er personer der er flyttet fra Danmark til Sverige, men har beholdt deres arbejde i Danmark. 108

109 Antallet af svenskfødte personer i Østdanmark er kun steget med 799 personer i perioden, svarende til en stigning på 8 pct. For mændenes vedkommende er stigningen kun blandt børn og unge under 20 år, samt personer på 50 år og derover. For kvindernes vedkommende er den største stigning blandt børn under 15 år. Stigningen i svenskfødte mænd og kvinder i Østdanmark er dermed ikke sket i de aldre, der typisk vandrer efter arbejde. Tallene er så små, at det ikke er muligt at konkludere noget udfra dem, men udfra aldersfordelingen er det ikke sandsynligt, at stigningen i svenskfødte i Østdanmark skyldes pendlere, der har beholdt deres arbejde i Skåne. Figur 5.4. Danskfødte og svenskfødte personer med bopæl i henholdsvis Sverige og Østdanmark Antal personer Danskfødte mænd bosat i Sverige Danskfødte kvinder bosat i Sverige Svenskfødte kvinder bosat i Østdanmark Svenskfødte mænd bosat i Østdanmark Kilde: Statistiska Centralbyrån 109

110 Tabel 5.1. Pendlere, der bor i henholdsvis Skåne og Østdanmark og arbejder i det andet land Bopæl i Skåne Bopæl i Østdanmark Kilde: Øresundsdatabasen Tabel 5.2. Grænsependlere fordelt efter bopæl og fødeland Fødeland Bopæl i Skåne Danmark Sverige Øvrige EU-lande Øvrige Europa Uden for Europa Uoplyst Bopæl i Østdanmark Danmark Sverige Øvrige EU-lande Øvrige Europa Uden for Europa Uoplyst Kilde: Øresundsdatabasen Tabel 5.3. Danskfødte personer med bopæl i Sverige år år år år år år år og derover år år år år år år år og derover Kilde: Statistiska Centralbyrån 110

111 Tabel 5.4. Svenskfødte personer med bopæl i Østdanmark år år år år år år år og derover år år år år år år år og derover Kilde: Danmarks Statistik 111

112 112

113 6. Definitioner og afgrænsninger Ind- og udvandringer Analysen omhandler ind- og udvandringer til og fra Danmark i perioden Data er udtrukket fra Danmarks Statistiks Personstatistikdatabase (PSD), som er baseret på daglige opdateringer fra CPR-registret. Alle vandringer er medtaget, også for personer der har vandret mere end én gang i vandringsåret. Det skal bemærkes, at vandringer til og fra Færøerne og Grønland ikke er taget med i udtræk til denne analyse. Da det stort set kun er danske statsborgere, der flytter mellem Danmark og henholdsvis Færøerne og Grønland, har vi vurderet, at disse bevægelser ikke har været relevante for denne analyse. I tabel 6.1 er der taget forbehold for denne forskel mellem Statistikbanken og PSD-udtrækket. Tabel 6.1. Forskel på Statistikbanktabeller og PSD Indvandringer Udvandringer Udtræk fra statistikbanken Udtræk fra PSD Forskel Udtræk fra statistikbanken Udtræk fra PSD Forskel Oplysninger om vandringer er behæftet med kvalitetsproblemer på den måde at der især i forbindelse med udvandringer forekommer store forsinkelser i indberetningerne. For at få så gode data som muligt, har vi valgt at trække data så sent som muligt. Opgørelser over ind- og udvandringer er udtrukket i slutningen af januar 2011, mens opgørelserne vedrørende 2010 først er udtrukket dagen efter at opgørelserne til statistikbanken er blevet udtrukket i starten af februar. Tabellen viser forskellen mellem vandringsopgørelser fra henholdsvis statistikbanken og denne analyse. Der er særligt to grunde til forskellen mellem de to opgørelsestyper: 1. Før 2007 er der færre vandringer i PSD i forhold til i statistikbanken, og det skyldes hovedsageligt forskel i opgørelsesmetoderne. Før 2007 blev opgørelser over ind- og udvandringer dannet udfra alle indberetninger i kalenderåret. Det vil fx sige, at en person der udvandrede i 2003, men først blev registreret som udvandret i CPR i 2005, indgår i statistikbankopgørelsen for udvandrede Udtrækket fra PSD omfatter kun vandringer, der er foregået i vandringsåret, og personen der udvandrede i 2003, vil være med i opgørelsen af udvandrede i 2003, selvom vandringen først er registreret i CPR i Der er således tale om to vidt forskellige opgørelsesmetoder, og der kan ikke yderligere gøres rede for forskellene; 2. Fra 2007 og frem er der flere vandringer i PSD-udtrækket i forhold til statististikbanken. Forskellen skyldes udelukkende udtrækstidspunktet. Fra 2007 er det kun vandringer vedrørende det aktuelle år, der medtages i statistikbankopgørelserne. Forsinkede indberetninger og annulleringer bliver dermed ikke talt med i vandringsopgørelserne i Statistikbanken, heller ikke på et senere tidspunkt. Det er en kendsgerning, at en større del af især udvandringerne bliver sent indberettet, og en opgørelse over udvandringer to år efter udvandringsåret omfatter derfor op til 13 pct. flere udvandringer end statistikbanktabellen, der er opgjort en måned efter udvandringsårets afslutning. Forskellen er større, jo længere tid der er gået siden udvandringsåret, jf. tabel 6.1. Forskellen mellem opgørelserne for vandringer i 2010 skyldes, at PSD-tallene ikke er udtrukket samme dag som statistikbanktabellerne, og den illustrerer problematikken med de forsinkede indberetninger af udvandringer ganske tydeligt. 113

114 Genvandringer Personer der udvandrede i , og efterfølgende indvandrede inden udgangen af 2010, defineres som genindvandrede. Personer der indvandrede i og efterfølgende udvandrede inden udgangen af 2010, defineres som genudvandrede. Det er kun første ind- eller udvandring efter henholdsvis ud- eller indvandringen, der registreres. Eventuelle senere vandringer opgøres separat. Der vil være gengangere blandt fx indvandringer og genindvandringer, men genindvandringer omhandler kun udvandrede i perioden , mens indvandringer omhandler alle der indvandrede, uanset evt. udvandringstidspunkt. Personoplysninger for ind- og udvandrede Herkomst og oprindelsesland Herkomst og oprindelsesland bliver dannet på baggrund af oplysninger i CPR om fødested samt forældrenes fødested og statsborgerskab. Det er altid de seneste oplysninger, der anvendes til at danne herkomst og oprindelsesland, så en korrektion af forældrenes CPR-oplysninger, vil kunne ændre på en persons herkomst eller oprindelsesland i forhold til tidligere opgørelser. Herkomst Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Personer med dansk oprindelse er personer - uanset fødested - der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Oprindelsesland Oprindelsesland er dannet ud fra følgende regler: Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet. Når kun én forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet. Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland. Vestlige og ikke-vestlige lande Vestlige lande: Alle EU-lande plus Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande. I tidsserier anvendes samme opdeling på vestlige og ikke-vestlige lande for alle år i tidsserien. Fx vil Bulgarien og Rumænien betragtes som vestlige lande både før og efter 1. januar 2007, hvor de blev medlem af EU. Statsborgerskab Statsborgerskab Det er det statsborgerskab, der er gældende på hovedpersonens vandringsdag, der er anvendt, også for de medindvandrede ægtefæller. Personer med dobbelt statsborgerskab, er kun registreret med et statsborgerskab. Hvis det ene er dansk, vil det være det danske statsborgerskab, der er oplyst i CPR-registret. 114

115 I de fleste af opgørelserne over statsborgerskab, er der grupperet efter dansk statsborgerskab, EU-statsborgerskab eller statsborgerskab i øvrige lande. I enkelte tilfælde er der fokuseret på enkeltlande, hvis de adskiller sig fra vandringsmønstre blandt øvrige statsborgerskabsgrupper. Medvandrende ægtefæller Oplysninger om medvandrede ægtefæller er dannet på baggrund af hovedpersonens civilstand på ind- og udvandringstidspunkt. Hvis personen var gift, har vi undersøgt, hvor vidt ægtefællen boede i Danmark ved ind- eller udvandringen, og om han eller hun eventuelt medvandrede inden for en periode på tre måneder efter hovedpersonens vandring. For genindvandringer med ægtefælle, er der kun medtaget vandringer, hvor ægtefællen ikke havde bopæl i Danmark på udvandringstidspunktet. Socioøkonomisk status og uddannelse Socioøkonomisk status er i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) opgjort i den sidste uge af november i et givent år og koblet på befolkningen 1. januar året efter. Det er altså kun personer der også er registreret med bopæl i Danmark 1. januar, som har oplysning om socioøkonomisk status. En person der fx udvandrer i september 2005, men først var indvandret i februar samme år, vil ikke få tilknyttet der fx indvandrede i februar for at udvandre igen i juli, vil ikke kunne få tilknyttet oplysning om socioøkonomisk status fra november før udvandringsåret. Højst fuldførte uddannelse er registreret i uddannelsesregistret pr. 1. oktober i et givent år, og koblet på befolkningen 1. januar året efter. Det er således kun personer, der havde bopæl i Danmark 1. januar i udvandringsåret, der har en oplysning om højest fuldførte uddannelse i analysen. Det er kun uddannelser, der er afsluttet i Danmark, der er med i opgørelserne i denne analyse. Det betyder, at der er meget få indvandrere, der kan knyttes uddannelsesoplysninger til, da de ofte vil have afsluttet deres uddannelse, før de indvandrede til Danmark.. For de udvandrede har vi anvendt socioøkonomisk status og højst fuldførte uddannelse henholdsvis november og oktober året før vandringsåret. Socioøkonomisk status kan kun kobles til udvandrede til og med 2009, mens højst fuldførte uddannelse er koblet på for alle årene. For de indvandrede og deres medindvandrede ægtefæller har vi anvendt socioøkonomisk status november i indvandringsåret. Det har været overvejet at bruge opgørelsen fra november året efter indvandringen, for at sikre at personer der indvandrede i december, også fik tilknyttet socioøkonomisk status. Men da der var lige mange med uoplyst socioøkonomisk status på begge opgørelsestidspunkter, vurderede vi, at oplysningen fra slutningen af indvandringsåret, er mere sigende for de indvandredes socioøkonomiske status i forbindelse med indvandringen, end opgørelsen fra året efter. Det er særligt indvandrere, som enten ikke er i statusbefolkningen i slutningen af indvandringsåret, og dermed ikke kan få tilknyttet oplysning om socioøkonomisk status, eller ikke er hverken tilknyttet arbejdsmarkedet eller får nogen form for offentlige ydelser og dermed er placeret i Øvrige uden for arbejdsmarkedet. Personer der er indskrevet på et studie, indgår i denne analyse også i gruppen Øvrige uden for arbejdsmarkedet, hvis de ikke er i beskæftigelse eller modtager en offentlig ydelse. Det skal bemærkes at studiesøgende er en meget lille gruppe, og af lovmæssige grunde, er det meget få personer, der lige er indvandret, der kan modtage SU. De betragtes derfor også som en del af gruppen, der ikke modtager offentlige ydelser. For de indvandrede er det kun muligt at knytte data om socioøkonomisk status til og med indvandringsåret Personer som ikke var i Danmark på statustidspunktet er medtaget i tabellerne. Ved beregning af beskæftigelsesfrekvenser er de udeladt af populationen. I analysen af udvandrede efter højst fuldført uddannelse bliver der kun taget udgangspunkt i per- 115

116 soner, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. I beskrivelsen af uddannelsesniveauet for de genindvandrede med ægtefæller er personer der ikke var i Danmark på statustidspunktet med i beregningen, men det bliver samtidig beskrevet, hvor mange det er, som enten har en uoplyst uddannelse eller ikke var i befolkningen på statustidspunktet. Grænsependlere i Øresundsregionen Grænsependlere skal i denne analyse forstås, som personer, der arbejder i Skåne og bor i Østdanmark og vice versa. Østdanmark er her defineret som Danmark øst for Storebælt. Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån i Sverige har et samarbejde omkring statistik om Øresundsregionens udvikling, Ørestat. Udfra Ørestats Øresundsdatabase er det muligt at få oplysninger om antallet af pendlere, der bor i henholdsvis Østdanmark og Skåne, og arbejder i henholdsvis Skåne og Østdanmark. Da der ikke er lignende samarbejdsprojekt med Tyskland eller andre lande omkring Danmark, er det i praksis kun muligt at belyse grænsependlere i Øresundsregionen. Der findes kun data om pendlere til og med Det er kun muligt at opdele pendlerne på fødeland og ikke på herkomst. Efterkommere indgår dermed i gruppen af henholdsvis danskfødte og svenskfødte pendlere. 116