Dette rejser en problematik, da byggesagsafdelingerne ikke nødvendigvis besidder kompetencer i forhold til for de opgaver, der flyttes over til dem.

Transkript

1 Fællesforvaltning Byrådssekretariat Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 13. oktober 2016 Notat Mulighed for delegering af opgaver fra Byggeloven til SVJB Med virkning fra 1. juli 2016 er en række myndighedsopgaver flyttet fra beredskabsloven til byggeloven. Dette betyder, at opgavevaretagelsen flytter fra SVJB til de deltagendes kommuners byggesagsafdelinger. Dette rejser en problematik, da byggesagsafdelingerne ikke nødvendigvis besidder kompetencer i forhold til for de opgaver, der flyttes over til dem. På den baggrund er det blevet nævnt som en mulighed, at disse opgaver delegeres til SVJB. Der er tale om myndighedsopgaver, der er flyttet til byggeloven. I den kommenterede lov om kommunernes styrelse er det nævnt, at delegation af myndighedsopgaver kræver speciel lovhjemmel. Byggeloven indeholder ikke en sådan hjemmel til at delegere myndighedsopgaver fra byggeloven til et 60 selskab. At der kræves en speciel hjemmel til at delegere myndighedsopgaver fra kommunerne til 60 selskaber ses af de seneste ændringer af hhv. beskyttelsesrumsloven og fyrværkeriloven, hvor det nu eksplicit er nævnt, at disse opgaver kan delegeres til den fælles beredskabskommission. Ligesom delegationsadgangen til den fælles beredskabskommission i forhold til beredskabsloven fremgår eksplicit af lovens 10 stk. 2. Telefon

2 SKEMA 1: Brandsynsterminer Nuværende kategori Objektnavn 1. Hoteller m.v. med flere end 10 sovepladser Terminer iht. bekendtgørelse nr om brandsyn af 29. juni 2016 Typer af brandsynsobjekter (termin anført i år) 1 Brandsynstermi nen kan ikke fraviges. 2 Kommunalbestyrels en fastsætter en individuel termin på baggrund af en risikovurdering, og inden for det max antal år, der er angivet. 3 Kommunalbestyrels en fastsætter en individuel termin på baggrund af en risikovurdering. Terminen kan evt. fastsættes til 0. Terminer som de er i dag, iht. tidligere bekendtgørelse om brandsyn Fremtidig forslag til terminer i SVJB 1.a. Hoteller (2) 1.b. Moteller (2) 1.c. Pensionater (2) 1.d. Kroer (2) 1.e. Kostskoler Ingen ændringer 1.f. Kollegier Ingen ændringer 1.g. Klublejligheder Ingen ændringer 1.h. Spejderhytter X i. Feriehjem X j. Lign. virksomheder X Feriehuse med flere end 10 sovepladser, der anvendes til udlejning, såfremt der er givet driftsmæssige pålæg, herunder en beslutning om, at feriehuset skal brandsynes med et nærmere fastlagt interval 3. Plejeinstitutioner med flere end 10 sovepladser 4. Forsamlingslokaler til flere end 150 personer X a. Plejeboliger Ingen ændringer 3.b. Plejehjem Ingen ændringer 3.c. Sygehuse/kan være opdelt pr. sengeafsnit Ingen ændringer 3.d. Ældreboliger Ingen ændringer 3.e. Lign. institutioner med soverumsafsnit Ingen ændringer 4.a. Diskoteker Ingen ændringer 4.b. Teater c. Biografer d. Restauranter e. Selskabslokaler f. Mødelokaler g. Virksomhedskantiner X 1 0 Beskrivelse/begrundelse SVJB s forslag til kriterier for en fremtidig risikovurdering af brandsyn og terminer. Der foretages brandsyn hvert år på bygninger med hotellignende karakter såfremt de falder under én eller flere af følgende kriterier: - Bygningen er højere end 1. sals højde - Bygningen har efter SVJB s vurdering utilstrækkelige flugtveje - Bygningen kan rumme mere end 50 overnattende - Bygningen ikke har ABA-anlæg/AVS-anlæg - Bygningen er fredet Alle øvrige foretages brandsyn hvert 2. år. Der foretages fremadrettet ikke regelmæssige brandsyn på disse objekter med undtagelse af ansøgninger om særlige tilladelses krævende arrangementer og lign. Her følges BEK nr hvad angår terminer. Dog vil særlige tilladelser ud over normalen udløse et brandsyn. F. eks. scenefyrværkeri, ny pladsfordelingsplan, anden midlertidig anvendelse end det godkendte og lign. Kun brandsyn ved særlige tilladelses krævende arrangementer som messer, koncerter og lign.

3 4.h. Koncertsale i. Udstillingslokaler j. Idrætshaller k. Kirkerum, hvor der alene foretages kirkelige handlinger X l. Lokaler, der anvendes til lign. formål X Forsamlingslokaler til flere end 50 højst 150 personer, såfremt der er givet driftsmæssige pålæg, herunder en beslutning om, at forsamlingslokalet skal brandsynes med et nærmere fastlagt interval 5.a. Diskoteker X b. Teater X c. Biografer X d. Restauranter X e. Selskabslokaler X f. Mødelokaler X g. Virksomhedskantiner X h. Koncertsale X i. Udstillingslokaler X j. Idrætshaller X k. Kirkerum, hvor der alene foretages kirkelige handlinger 6. Undervisningsafsnit til flere end 150 personer X l. Lokaler, der anvendes til lign. formål X Daginstitutioner til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovende 8. Butikker (2) 7.a. Vuggestuer b. Børnehaver c. Fritidshjem d. Dagcentre e. Skolefritidsordninger f. Lokaler, der anvendes til lign. formål a. Butikker til flere end 150 højst 500 personer b. Butikker til flere end 500 personer (2) 9. Større arrangementer, som kommunalbestyrelsen har givet tilladelse til i henhold til 35, stk. 3, i beredskabsloven. X Hvert arrangement Ved enhver givet tilladelse Her følges BEK nr hvad angår terminer. Dog vil særlige tilladelser ud over normalen udløse et brandsyn. F. eks. scenefyrværkeri, ny pladsfordelingsplan, messer og anden midlertidig anvendelse end det godkendte og lign. Kun brandsyn ved særlige tilladelses krævende arrangementer som messer, koncerter og lign. Der foretages på disse objekter med diskoteks lignende forhold og ved driftsmæssige pålæg brandsyn én gang hvert år. Der foretages kun brandsyn på disse objekter såfremt SVJB har meddelt driftsmæssige pålæg. Der foretages brandsyn hvert år på undervisningsafsnit såfremt de falder under én eller flere af følgende kriterier: - Bygningen er højere end 1. sals højde - Bygningen har efter SVJB s vurdering utilstrækkelige flugtveje - Bygningen er fredet Alle øvrige foretages brandsyn hvert 2. år. Der foretages brandsyn på disse objekter hvert år med følgende begrundelse: - Objekterne er underlagt brandkrav i anvendelseskategori 6. - Der er tale om ikke selvhjulpne personer - Objekterne kan sidestilles med plejekrævende institution Der foretages brandsyn hvert år på butikker som falder under følgende kriterier: - Bygningen rummer flere butikker i én (Butikscentre) - Butikkernes personbelastning er på daglig basis over 500 personer. F. eks. Esbjerg Storcenter, Bilka Esbjerg, Broen eller lign. Der foretages brandsyn af alle tilladelses krævende arrangementer 10. Telte og lign., der anvendes af flere end 150 personer, campingområder på mere end 1000 m 2 til flere end 150 overnattende X Alle tilladelser Ved enhver givet tilladelse Der foretages brandsyn af alle tilladelses krævende arrangementer

4 personer og festival- og salgsområder på mere end 1000 m 2, der ikke er omfattet af campingreglementet. 11. Campingpladser i henhold til campingreglementet 12. Fredede bygninger, bortset fra statuer, mindestøtter, springvand, hegnsmure og lignende, som ikke i øvrigt er omfattet af andre brandsynskategorier. 13. Flydende konstruktioner, der ligger fast forankret ved kaj, som ikke har en fartstilladelse, og som efter deres anvendelse omfattes af beredskabslovgivningen. 14. Øvrige bygninger m.v., hvor kommunalbestyrelsen har stillet vilkår for indretning og benyttelse i henhold til 35, stk. 1 og 3, i beredskabsloven. 15. Brandfarlige virksomheder, der er godkendt efter beredskabslovgivningen, jf. dog punkt 15.1 og Der foretages ikke brandsyn på: - Produktionsafsnit med brandfarlige væsker af klasse III, som ikke opvarmes til en temperatur, der er højere end væskens flammepunkt minus 10 C. - Lagerafsnit med brandfarlige væsker af klasse III i emballager. - Lagerafsnit med brandfarlige væsker i jorddækkede tanke, som ikke er en del af et depot-, salgs- eller forbrugstankanlæg Produktions- og lagerafsnit m.v. med brandfarlige væsker 15.1.a. Lagerafsnit med over 800 og indtil oplagsenheder af klasse I og II i emballager b. Lagerafsnit med over 800 og indtil oplagsenheder i indendørs tanke 15.1.c. Lagerafsnit med over 800 og indtil oplagsenheder i overjordiske tanke 15.1.d. Forbrugstankanlæg med jorddækkede tanke med væsker af klasse I-1 på virksomheder, der ikke er brandfarlige e. Forbrugstankanlæg med jorddækkede tanke med væsker af klasse I-2 eller II f. Salgstankanlæg med jorddækkede tanke på ejendomme, hvor der ikke foregår øvrige aktiviteter, der har indflydelse på sikkerheden på anlægget g. Depottankanlæg med jorddækkede tanke Fremstilling af gasser og lagerafsnit m.v. med gasser 15.2.a. Indendørs lagerafsnit på virksomheder, som i øvrigt ikke er brandfarlige b. Lagerafsnit med beholdere i det fri på virksomheder, som i øvrigt ikke er brandfarlige c. Lagerafsnit med overjordiske tanke i det fri på virksomheder, som i øvrigt ikke er brandfarlige d. Indendørs lagerafsnit med andre gasser end brandfarlige gasser med en lagerkapacitet på indtil gasoplagsenheder ved brandfarlige virksomheder. X 0 1 (0) X Ingen ændringer Ingen ændringer * * * * * * * Der foretages brandsyn én gang om året på campingpladser med forlystelseslignende aktiviteter til mere end 500 personer og på campingpladser med bygningsmæssige krævede brandtekniske installationer. Alle øvrige campingpladser synes ikke fremadrettet. Syn på fredede bygninger bortfalder med mindre, bygningen falder ind under anden kategori. X 10 0 Der foretages fremadrettet ikke syn på disse objekter * * * *

5 15.2.e Lagerafsnit med beholdere i det fri med andre gasser end brandfarlige gasser med en lagerkapacitet på indtil gasoplagsenheder ved brandfarlige virksomheder f Lagerafsnit med overjordiske tanke i det fri med andre gasser end brandfarlige gasser med en lagerkapacitet på indtil gasoplagsenheder ved brandfarlige virksomheder g Salgs- eller forbrugstankanlæg med F- gas på virksomheder, som i øvrigt ikke er brandfarlige * * * 15.2.h. Lagerafsnit i jorddækkede tanke X 10 0 Der foretages fremadrettet ikke syn på disse objekter. 16. Brandfarlige virksomheder, hvor kommunalbestyrelsen har stillet vilkår for indretning og benyttelse af virksomheden i henhold til 34, stk. 2, i beredskabsloven Ingen ændringer 17. Særlige lagerbygninger Ingen ændringer * Terminerne i kategori 15 ændrer sig ikke betydeligt i forhold til tidligere bekendtgørelse om brandsyn. Foreslåede brandsyn fastholdes som beskrevet i bekendtgørelse nr om brandsyn af 29. juni Undervisningsafsnit under 150 personer og daginstitutioner under 50 personer og mindre end 10 sovende: Det anbefales at disse objekter synes af kommunens risikokoordinator én gang om året. Kommunale bygninger: Der vil fremadrettet ikke blive foretaget brandsyn af kommunale bygninger/bygningsafsnit som ikke falder ind under en af ovenstående kategorier, som f. eks. administrationsbygninger og lign. For disse bygninger/bygningsafsnit anbefales at der foretages syn én gang om året af kommunens risikokoordinator. Særlige bygninger/forhold: Ved særlige bygninger med særlige indsatstaktiske forhold skal der foretages brandsyn én gang om året. F. eks. ved risikovirksomheder, lufthavne, Vadehavscentret og lign.

6 Forslag til brandsynsstruktur pr : Inden vil brandsyn som udgår i henhold til SKEMA 4 blive nedlagt i FRIDA hvorfor der allerede i 2017 vil være en nedgang i antallet af brandsyn til afvikling. Ca. 740 brandsyn i henhold til SKEMA 3. Antallet af brandsyn i SKEMA 2 og 3 er fundet via tidligere års brandsyn og ved hjælp af en skrivebordsvurdering af alle brandsynsobjekter. Denne analyse danner grundlag for beregning/vurdering af fremtidige antal brandsyn. Ved alle brandsyn efter skal der foretages en endelig risikovurdering af objektet for at kunne placere brandsynet i den korrekte kategori med det korrekte termin i henhold til SKEMA 1. Risikovurderingen foretages ud fra de kriterier der er opsat i SKEMA 1. Pr vil antallet af brandsyn til afvikling igen falde, og denne gang vil antallet ligge på ca brandsyn, vurderet ud fra en gennemsnitsudregning og i henhold til SKEMA 3. Bekendtgørelsesændringen og den foreliggende risikovurdering af alle brandsyn, vil resultere i at brandsynsværktøjet FRIDA vil blive gennemgået og fuldt ud opdateret hvad angår brandsynskategorier og terminer. Inden der påbegyndes afvikling af brandsyn i 2017, vil der blive udarbejdet en skrivelse som vedhæftes brandsynsrapporten og afleveres til den driftsansvarlige ved brandsynet. Skrivelsen vil indeholde en beskrivelse af den nye bekendtgørelse om brandsyn og hvilke konsekvenser denne måttet have. Det vil af skrivelsen fremgå at der fremadrettet kan være ændringer i terminerne for hvornår SVJB foretager brandsyn. Der bliver internt i forebyggelsesafdelingen i SVJB blive udarbejdet procedurer og retningslinjer for hvordan vi foretager risikovurderingen af objektet i forbindelse med at brandsynet afvikles. Alle medarbejder sættes ind i opgaven, således alle løser opgaven ens. Der vil i forbindelse med risikovurderingen af brandsyn være et stigende antal kommunale bygninger/institutioner som ikke længere vil få foretaget brandsyn. Der er i forbindelse med dette arbejde ikke taget stilling til hvordan og evt. hvornår der fremadrettet skal laves et form for syn af disse bygninger. Idet der er mange brandsyn som får lange terminer vil det også resultere i at der vil blive flere kontrolbrandsyn ved udstedte påbud.

7 Sydvestjysk Brandvæsen Fælles kommunalt beredskab for Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner Forslag til reviderede vedtægter for fælles kommunalt 60 selskab for Esbjerg, Varde og Fanø Kommune Forslag af 19. oktober 2016

8 Aftale om etablering af et fælles kommunalt redningsberedskab. Byrådene i Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner har med virkning fra 1. januar 2015 indgået aftale om etablering af et fælles kommunalt redningsberedskab Sydvestjysk Brandvæsen, som varetages af en fælles Beredskabskommission. Etableringen finder sted i henhold til lov om kommunernes styrelse 60 samt beredskabsloven 10. Den fælles Beredskabskommission varetager Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Fanø Kommunes forpligtelser i henhold til beredskabsloven, lov nr. 660 af 10. juni 2009 samt senere ændringer. Oprettelsen af et fælles beredskab har til formål at styrke det samlede beredskab i Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner ved blandt andet at forbedre mulighederne for at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft herunder særligt deltidsbrandfolk i dagtimerne, og som kan medvirke til at sikre, at det fælles kommunale redningsberedskab kan leve op til den risikobaserede dimensionerings krav til udrykningens sammensætning, samt afgangstid og ankomsttid. Samarbejdet skal således bidrage til, at opgaveløsningen i såvel det fælles kommunale redningsberedskab som på de øvrige kommunale serviceområde sker så effektivt som muligt til støtte og gavn for borgerne i de tre kommuner. Det fælles kommunale redningsberedskab skal udvikle det fælles kommunale redningsberedskab, således at der etableres aktiviteter, som er økonomisk bæredygtige for Esbjerg, Varde og Fanø kommuner samt det fælles kommunale redningsberedskab. 1

9 Kapitel 1: Fælleskabets formål. 1 Formål. Samarbejdet omfatter dels udførelse af de tre byråds samlede opgavevaretagelse i henhold til beredskabsloven og dels de opgaver herudover, som de 3 beredskaber har udført op til sammenlægningen. For en nærmere beskrivelse af opgaverne ud over dem, der fremgår af beredskabsloven henvises til bilag 1. Stk. 2 Det fælles kommunale redningsberedskab varetager anlægsopgaver, der tjener beredskabsmæssige formål, herunder anlægsplaner, bygge- og anlægsarbejder, anskaffelse af materiel, udrustning, inventar m.m. Stk. 3 Fællesskabet varetager endvidere kommunernes opgaver efter fyrværkeriloven, lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om beskyttelsesrum, samt opgaver i bekendtgørelser udstedt i medfør af disse love, herunder de myndighedsopgaver, der fremgår af disse love og bekendtgørelser og som kan delegeres til fællesskabet. Stk. 4 I fald fremtidige ændringer af Lov om offentlige veje, Lov om private fællesveje, Lov om miljøbeskyttelse, Lov om erstatning for miljøskader og Lov om forurenet jord muliggør, at myndighedsudøvelse i henhold til disse love kan delegeres til fællesskabet, sker kompetenceoverdragelsen i givet fald automatisk på tidspunktet for ændringens ikrafttrædelse. I tilfælde af kompetenceoverdragelse vedr. disse love finder sted, vedlægges der et bilag til vedtægterne, der angiver de overdragne opgaver og datoen for kompetenceoverdragelsen. Stk. 5 I fald der via ny lovgivning flyttes opgaver fra fællesskabets nuværende opgaveporteføjle i henhold til beredskabsloven til de kommunale forvaltninger, der ikke efterfølgende kan delegeres tilbage til fællesskabet, skal fællesskabet efter anmodning bistå de kommunale forvaltninger i sagsforberedelsen af disse opgaver. Hvis der flyttes opgaver via lovgivningen fra fællesskabets nuværende opgaveporteføjle i henhold til beredskabsloven til de kommunale forvaltninger, der kan delegeres tilbage til fællesskabet, sker dette automatisk. I så fald vedlægges der et bilag til vedtægterne, der angiver de overdragne opgaver og datoen for kompetenceoverdragelsen. Kapitel 2: Ikrafttræden og beliggenhed selskabet oprettes med virkning fra den 1. januar

10 Stk. 2. Fællesskabets administration er beliggende Vibevej 18, 6705 Esbjerg Ø. Stk. 3 Det fælles kommunale redningsberedskab kan i overensstemmelse med gældende regler indgå samarbejdsaftaler med andre kommunale fællesskaber, andre kommuner eller private samt oprette eller deltage i selskaber til varetagelse af opgaver, der i henhold til vedtægterne er overført til det fælles kommunale redningsberedskab. Det fælles kommunale redningsberedskabs indgåelse af sådan samarbejdsaftale eller deltagelse i selskab som omtalt i denne bestemmelse kræver efter kommunestyrelseslovens 60 godkendelse af deltagerkommunernes byråd og af tilsynsmyndigheden. Kapitel 3: Finansiering af beredskabet. 3. De 3 kommuner bidrager til fællesskabets budget med de aftalte årlige budgetbeløb. Budgetbeløbene for 2015 udgør som udgangspunkt den økonomiske fordelingsnøgle mellem de 3 kommuner. Jf. bilag 2. Stk.2 Kommunernes betaling forfalder den 1. januar i regnskabsåret. Stk. 3 Ændringer i budgetbeløbene og/eller ændringer i fordelingsnøglen skal godkendes af de 3 byråd. Stk. 4 Alle opgaver i henhold til 2, stk. 3 varetages af det fælles kommunale redningsberedskab samt den part, der indgår i aftalen, og ydelserne betales af det fælles beredskabsbudget. Stk. 5 Indbyrdes hæfter de deltagende kommuner i forhold til den økonomiske fordelingsnøgle (jf. 3 stk. 1) på det tidspunkt, hvor kravet opstod. I henhold til tredjemand hæfter de deltagende kommuner direkte, ubegrænset og solidarisk. 3

11 Kapitel 4: Den fælles Beredskabskommission. 4 Medlemmer af den fælles Beredskabskommission. I overensstemmelse med beredskabslovens 10 stk. 2, nedsættes en fælles Beredskabskommission, der i samarbejde med beredskabschefen varetager de opgaver, som er nævnt i 1. Den fælles Beredskabskommission består af følgende 7 medlemmer: Borgmesteren i Esbjerg Kommune Borgmesteren i Varde Kommune Borgmesteren på Fanø Kommune Politidirektøren eller dennes repræsentant fra Syd og Sønderjyllands Politi kreds. 1 medlemmer valgt af og blandt medlemmerne af Esbjerg Byråd 1 medlemmer valgt af og blandt medlemmerne af Varde Byråd 1 medlemmer valgt af og bland medlemmerne af Fanø Byråd. Derudover har en repræsentant for de frivillige i hver kommune en plads i Beredskabskommissionen som observatører. Endvidere deltager formanden for Koordinationsudvalget og beredskabschefen i kommissionens møder. Formanden for Koordinationsudvalget og beredskabschefen har ikke stemmeret på møderne. Beredskabschefen varetager sekretariatsfunktionen for Beredskabskommissionen. Stk. 2 Valg af medlemmer til Beredskabskommissionen følger den kommunale valgperiode. Stk. 3 Beredskabskommissionen vælger selv sin formand og næstformand blandt de 3 borgmestre for byrådets valgperiode Stk. 4 Politidirektøren eller dennes repræsentant har ikke stemmeret i kommunale bevillingsspørgsmål. 5 Beredskabskommissionens møder. Beredskabskommissionen udøver sin virksomhed i møder. Den er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Alle beslutninger træffes ved stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer. Stk. 2 Beredskabskommissionen fastsætter selv sin forretningsorden. 4

12 Stk. 3 Formanden for Beredskabskommissionen forbereder, indkalder og leder kommissionens møder. Stk. 4 Ekstraordinært møde afholdes, - når Beredskabskommissionens formand, næstformand eller politidirektøren finder det fornødent, eller - når mindst 2 medlemmer af kommissionen forlanger det og fremsætter begrundelse herfor. Stk. 5 Beredskabskommissionens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol. Protokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sin afvigende mening tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der af Beredskabskommissionen skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet i protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt. Kapitel 5: Opgaver for Beredskabskommissionen. 6 Opgaver i det fælles beredskab. Beredskabskommissionen varetager med udgangspunkt i vedtægtens 1 alle opgaverne, som de er beskrevet i lovgivningen med tilhørende retsforskrifter samt opgaverne beskrevet i 2 stk. 3. Stk. 2 De deltagende kommuners kommunalbestyrelse skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal vedtages af de deltagende kommuners kommunalbestyrelse i et møde. Beredskabsplanen udarbejdes på initiativ af beredskabschefen og koordineres med kommunerne via Koordinationsudvalget. Stk. 3 Plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet udarbejdes på initiativ af beredskabschefen og godkendes af Beredskabskommissionen. Beredskabskommissionen skal forelægge den vedtagne plan for risikobaseret dimensionering for de 3 kommunalbestyrelser til orientering. Stk. 4 Beredskabskommissionen ansætter beredskabschefen efter indstilling fra Koordinationsudvalget. Stk. 5 5

13 Beredskabskommissionen drager omsorg for, at personellet i det fælles kommunale redningsberedskab uddannes i overensstemmelse med de gældende uddannelsesregler. Stk 6 Beredskabskommissionen kan meddele prokura til formanden for beredskabskommissionen og beredskabschefen i fællesskab. I tilfælde af formandens forfald træder næstformanden i hans sted. I tilfælde af beredskabschefens forfald træder hans stedfortræder til. Kapitel 6: Koordinationsudvalget for fællesskabet. 7 Koordinationsudvalget. Der nedsættes et Koordinationsudvalg for fællesskabet. Koordinationsudvalget består af en ledelsesrepræsentant fra hver af de deltagende kommuner. Hver kommune udpeger selv sin ledelsesrepræsentant. Stk. 2 Ledelsesrepræsentanten fra den kommune, hvor formanden for Beredskabskommissionen kommer fra, er formand for Koordinationsudvalget. Stk.3 Koordinationsudvalget har til opgave at sikre koordinering i forhold til samarbejdet mellem beredskabet og de deltagende kommuner herunder budgetlægning og regnskabsaflæggelse. Kapitel 7: Opgaveløsning, administration mv. 8 Beredskabschefens reference, ansvar og kompetence. Beredskabschefen refererer i sin varetagelse af sine opgaver med ansvar over for Beredskabskommissionen og refererer til formanden for Beredskabskommissionen og koordinerer det daglige arbejde via formanden for Koordinationsudvalget. Stk. 2 I tilfælde af, at beredskabschefen har forfald, træder hans stedfortræder i hans sted. Stk. 3 Beredskabschefen har ansvaret for den daglige ledelse, opgavevaretagelse, administration og sagsbehandling. Stk.4 6

14 Beredskabschefen drager omsorg for udarbejdelse af Beredskabskommissionens bidrag til årsbudgettet i overensstemmelse med de deltagende kommuners rammer herfor. Stk. 5 Beredskabschefen har ansvaret for løn- og personaleadministrationen. Stk. 6 Beredskabschefen har ansvaret for, at der udarbejdes en organisationsplan for hele det fælles redningsberedskab. Stk. 7 Beredskabschefen foretager ansættelser i det fælles kommunale redningsberedskab herunder en stedfortræder for beredskabschefen. Personalet ansættes i henhold til gældende overenskomst. Stk. 8 Beredskabschefen har ansvaret for det fælles kommunale redningsberedskabs personalepolitik. Stk. 9 Beredskabschefen har ansvaret for vedligeholdelse af det fælles kommunale redningsberedskabets materiel. 9 Vedligeholdelse af ejendomme. Den udvendige og indvendige vedligehold, for de kommunalt ejede bygninger beredskabet anvender i de 3 kommuner, påhviler den kommune, hvor bygningen er placeret. Stk. 2 Vedligeholdelsesforpligtigelse på Vibevej 18, 6705 Esbjerg Ø fremgår af lejeaftalen. I henhold hertil påhviler det indvendige vedligehold fællesskabet. 7

15 Stk. 1 er flyttet til næste. Stk 2 og 3 fremgår af 3Kapitel 8: Budget. 10 Budgetkompetencen og godkendelsesproceduren. Alle udgifter til løsning af det fælles kommunale redningsberedskabs opgaver (daglig drift) - herunder husleje og andet forbrug til ejendomme og til nyanskaffelser afholdes inden for det fælles kommunale redningsberedskabs budget. Stk. 2 Beredskabskommissionen udarbejder hvert år forslag til budget og flerårige budgetoverslag for det fælles kommunale redningsberedskab. Stk. 3 De tre kommuner skal efter anmodning fra den fælles Beredskabskommission, fremkomme med oplysninger til årsbudget og flerårige budgetter for det fælles kommunale redningsberedskab. Stk. 4 Beredskabskommissionen sender senest medio juni budgettet og de flerårige budgetoverslag for det fælles kommunale redningsberedskab til de tre byråd med henblik på endelig vedtagelse. Stk. 5 Beredskabskommissionen udarbejder eventuelle forslag til yderligere bevillinger, der er nødvendige for opfyldelse af det fælles kommunale redningsberedskabs forpligtelser. Forslag til yderligere bevillinger sendes til de 3 kommunalbestyrelser med henblik på endelig vedtagelse. Stk. 5 Optagelse af lån og garantistillelse skal godkendes af de tre deltagende kommuners kommunalbestyrelser, og skal i øvrigt ske i overensstemmelse med de regler, Social- og Indenrigsministeriet har fastsat herom. Stk. 6 Fællesskabet kan indgå aftaler om leasing af materiel. Beredskabskommissionen tegner fællesskabet ved indgåelse af leasingaftaler jf. dog 6 stk. 6. Indgåelse af leasingaftalerskal ske i overensstemmelse med de regler, som Social- og Indenrigsministeriet har fastsat herom. 8

16 Kapitel 9: Regnskab og Revision. 11 Regnskabs- og revisionsregler. Der udarbejdes hvert år et årsregnskab for det fælles kommunale redningsberedskabs drifts- og anlægsudgifter, der forelægges Koordinationsudvalget inden fremsendelse til Beredskabskommissionen. Regnskabet forelægges Beredskabskommissionen, der foretager indstilling til de tre byråd med henblik på endelig godkendelse i byrådene. Stk. 2 Regnskabet revideres af en af de deltagende kommunernes revision i overensstemmelse med reglerne for kommunale fællesskaber og lov om kommunernes styrelse. Stk. 3 Revisionens bemærkninger til regnskabet for det fælles kommunale redningsberedskab forelægges Beredskabskommissionen til udtalelse. Herefter sendes regnskabet og revisionsbemærkningerne samt Beredskabskommissionens indstilling til det enkelte byråd til godkendelse. Efterfølgende skal regnskab sammen med revisionsberetning og udskrift af beslutningsprotokol vedrørende Beredskabskommissionens og de deltagende kommuners byråds behandling af regnskabet sendes til tilsynsmyndigheden, jf. kommunestyrelseslovens 57. Stk. 4 Regnskabsåret følger kommunernes regnskabsår. Kapitel 10: Procedure ved ændring af vedtægterne eller opsigelse/ophævelse af samarbejdet. 12 Ændringer. Ændringer af vedtægterne skal godkendes af det enkelte byråd. Stk. 2 Vedtægterne fremsendes til Beredskabsstyrelsen til orientering og til den kommunale tilsynsmyndighed til godkendelse i henhold til lov om kommunernes styrelse Opsigelse/ophævelse. Samarbejdet kan af parterne opsiges med 1 års varsel til den 1. januar. Stk. 2 9

17 Ophævelse kan ske når tilsynsmyndigheden efter anmodning fra en af de deltagende kommuner tillader det i henhold til 60 i den kommunale styrelseslov. 14 Ophør/udtræden af fællesskabet. Ved samarbejdets ophør eller en af parternes udtræden tildeles hver kommune det materiel, der er placeret i den pågældende kommune i henhold til den risikobaserede dimensionering. Stk. 2 Her ud over foretages en samlet opgørelse over aktiver og passiver. Disse fordeles mellem kommunerne ud fra den økonomiske fordelingsnøgle mellem kommunerne, der anvendes i beredskabet jf. bilag 2. Dog skal gæld/forpligtigelser, der præcist kan henføres til anskaffelse af materiel f.eks. leasing af brandbiler - overtages af den kommune, der overtager materiellet. Stk. 3 Hvis der ikke i forbindelse med samarbejdets ophævelse eller en af parternes udtræden kan opnås enighed om opgørelse af det økonomiske mellemværende, foretages denne i overensstemmelse med reglerne i 60 i lov om kommunernes styrelse. 15 Opgaverne i forbindelse med ophør af samarbejdet. Fra samarbejdets ophør overgår opgaverne til de enkelte kommuner i overensstemmelse med den relevante lovgivning og øvrige regler. 10

18 11

19 Beredskabskommissionen Sydvestjysk Brandvæsen Forretningsorden Forslag oktober 2016 Godkendt af Beredskabskommissionen for Sydvestjysk Brandvæsen den xx/xx/xxx 0/7

20 Indhold 1. Konstituering af Beredskabskommission samt tiltrædelse af forretningsorden Beredskabskommissionsmøders indkaldelse, antal og mødested Mødeledelse Afstemningsregel Protokol Beredskabskommissionen og dens formand Beredskabskommissionens tilsynspligt Budgetter Årsregnskab revision Forsikringsforhold Oplysningsret Habilitet Tavshedspligt mv Beredskabskommissionens medlemmers honorering Ophør Revision af forretningsorden...6 1/7

21 1. Konstituering af Beredskabskommission samt tiltrædelse af forretningsorden Umiddelbart efter afholdelse af kommunalvalget samt interessentkommunernes udpegning af de enkelte beredskabskommissionsmedlemmer jf. vedtægterne, træder Beredskabskommissionen sammen for at konstituere sig og vælge formand og næstformand. Indkaldelse til dette konstituerende beredskabskommissionsmøde foretages af borgmesteren i den kommune, der senest har haft formandskabet for Beredskabskommissionen Formanden vælges blandt de 3 deltagende kommuners borgmestre. Formandsperioden starter således den 1. januar i det første år efter valg til kommunalbestyrelserne og afslutter den 31. december i valgperiodens sidste år Næstformanden vælges blandt de resterende borgmestre fra de deltagende kommuner. Næstformanden vælges for samme periode som formanden I tilfælde af stemmelighed foretages valget ved lodtrækning Næstformanden varetager i formandens forfald dennes opgaver Alle kommissionsmedlemmer, nutidige såvel som fremtidige, skal underskrive den gældende forretningsorden og skal endvidere have udleveret et eksemplar heraf samt af vedtægterne for fællesskabet. Fællesskabets revision modtager en kopi af den underskrevne forretningsorden. 2. Beredskabskommissionsmøders indkaldelse, antal og mødested Beredskabskommissionen indkaldes af formanden Sammen med indkaldelsen skal følge dagsorden for mødet herunder indkomne forslag samt bilag. De ordinære beredskabskommissionsmøder skal søges planlagt for et år ad gangen. Beredskabskommissionsmøder indkaldes normalt med et varsel på mindst fire dage, medmindre presserende årsager gør, at dette varsel ikke kan overholdes. Kopi af indkaldelsen med bilag sendes desuden til Koordinationsudvalget Beredskabskommissionsmøder forberedes af formanden for Beredskabskommissionen i samarbejde med beredskabschefen og formanden for Koordinationsudvalget. Beredskabskommissionens møder er lukkede. Beredskabskommissionen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for åbne døre Såfremt et beredskabskommissionsmedlem ønsker et punkt sat på dagsordenen for et ordinært møde, skal skriftlig anmodning herom fremsendes senest otte dage forud for mødets afholdelse. Et sådant forslag skal sættes på dagsordenen for det førstkommende ordinære beredskabskommissionsmøde Ekstraordinære møder afholdes, når Formanden for Beredskabskommissionen, næstformanden eller politidirektøren finder det nødvendigt, eller når mindst 2 af medlemmerne forlanger det. Formanden fastsætter tid og sted for de ekstraordinære møders afholdelse. 2/7

22 2.6. Deltagelse i et beredskabskommissionsmøde kræver personlig fremtræden. Ved forfald skal medlemmet orientere formanden På et ordinært beredskabskommissionsmøder inden 1. maj hvert år, skal følgende punkter sættes på dagsordenen: Behandling og godkendelse af det foregående års regnskab Behandling og godkendelse af det udarbejdede budgetforslag for det næste regnskabsår samt overslagsårene, herunder forslag til eventuelle nye opgavetyper Beredskabskommissionsmøderne afholdes almindeligvist på beredskabets hovedadresse. Formanden kan dog beslutte, at møderne afholdes andre steder Beredskabschefen er Beredskabskommissionens sekretær. Formanden for Beredskabskommissionen kan beslutte, at repræsentanter fra de deltagende kommuners forvaltning kan deltage i beredskabskommissionsmødet, ligesom Beredskabskommissionen kan indkalde andre til at deltage i behandlingen af konkrete dagsordenspunkter. 3. Mødeledelse 3.1. Beredskabskommissionsmøderne ledes af formanden og i formandens forfald af næstformanden. Formanden afgør alle spørgsmål om forhandlingernes ledelse Ethvert beredskabskommissionsmedlem er forpligtet til foreløbigt at rette sig efter formandens afgørelse med hensyn til forståelse af forretningsordenens bestemmelser, men kan kræve problemstillingen drøftet af Beredskabskommissionen på dennes næste møde Sagerne behandles som udgangspunkt i den rækkefølge, som er angivet på den udsendte dagsorden. Formanden kan dog beslutte at afvige rækkefølgen Ethvert kommissionsmedlem kan ved mødets begyndelse begære ordet til dagsordenen. 3.5.Såfremt en sag ikke er optaget på dagsorden, kan den ikke undergives behandling, medmindre samtlige beredskabskommissionsmedlemmer er enige heri. Undtagelse kan dog gøres, såfremt der er tale om en problemstilling af ganske ringe eller underordnet betydning, eller en problemstilling, der ikke tåler udsættelse. 3.6.Beredskabskommissionens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol. Protokollen underskrives af samtlige medlemmer, der har deltaget i mødet. Medlemmer kan ikke under henvisning til deres stemmeafgivelse eller af andre grunde vægre sig ved at underskrive beslutningsprotokollen. Men et medlem, der har en divergerende opfattelse i forhold til den trufne beslutning, har ret til kort at få sit standpunkt ført til protokollen inden underskrivelse. Et sådant medlem kan anmodes om at foretage en skriftlig formulering af sin afvigende tilkendegivelse jf. afsnit Afstemningsregel 4.1. Har behørig indkaldelse fundet sted, er Beredskabskommissionen beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige stemmeberettigede beredskabskommissionsmedlemmer er til stede. 3/7

23 4.2. Hvert beredskabskommissionsmedlem har én stemme. Beredskabskommissionens anliggende afgøres ved simpelt flertal, såfremt ikke andet er foreskrevet i lovgivningen eller i fællesskabets vedtægter. 5. Protokol 5.1. Formanden drager omsorg for, at der føres en protokol over beredskabskommissionens forhandlinger og beslutninger Protokollen føres digitalt, og underskriftsbladet scannes ind efter beredskabskommissionens møde Af protokollen skal foruden sted og tidspunkt for mødet blandt andet fremgå: Hvilke personer der har deltaget i mødet Dagsordenen med eventuelle tilføjelser samt beslutninger for hvert enkelt punkt i henhold hertil. 6. Beredskabskommissionen og dens formand 6.1. Formanden repræsentere Beredskabskommissionen såvel udadtil som indadtil, herunder i forhold til pressen Formanden er pligtig at drage omsorg for, at Beredskabskommissionens medlemmer holdes løbende orienteret om forhold af væsentlig betydning for beredskabet i perioden mellem beredskabskommissionsmøderne Beredskabskommissionen fastlægger i samarbejde med fællesskabets fællesskabets overordnede retningslinjer Beredskabskommissionen fastsætter retningslinjerne for omfanget og hyppigheden af samt formen for regnskabsmæssig og anden rapportering Beredskabskommissionen skal desuden påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en efter fællesskabets forhold tilfredsstillende måde. 7. Beredskabskommissionens tilsynspligt 7.1. Beredskabskommissionen skal sørge for en forsvarlig organisation af fællesskabets virksomhed og påse, at fællesskabet ledes på tilfredsstillende måde og i overensstemmelse med lovgivning samt fællesskabets vedtægter og målsætninger. 8. Budgetter 8.1. Beredskabskommissionen skal påse: At der udarbejdes budgetter At der foretages budgetopfølgninger 4/7

24 9. Årsregnskab revision 9.1. Beredskabskommissionen pålægger fællesskabet at udarbejde et årsregnskab. Regnskabet skal udfærdiges i overensstemmelse med god offentlig regnskabsskik og vedtægterne. Beredskabskommissionen kan træffe afgørelse om, at Årsregnskabslovens regler skal følges, tilpasset eventuelt særlige for kommunale fællesskaber gældende retsforskrifter Beredskabskommissionen antager en revisor til at revidere fællesskabets regnskaber i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik. De enkelte årsregnskaber skal udarbejdes efter ensartede principper med hensyn til form, indhold og metode (kontinuitetsprincippet) Fastlagte regnskabsprincipper kan således ikke ændres, uden at dette på forhånd har været forelagt for Beredskabskommissionen i et særligt punkt på dagsorden med forslagsstillerens redegørelse for årsagen til de ønskede ændringer. På et sådant beredskabskommissionsmøde skal fællesskabets revisor være til stede. Der skal sørges for at etablere regnskabs systemer, der sikrer overholdelse af de af Beredskabskommissionen fastlagte regnskabsprincipper Årsregnskabet gennemgås på beredskabskommissionsmødet senest i april med henblik på godkendelse Revisionsprotokollen skal forelægges i Beredskabskommissionen og enhver protokoltilførsel skal underskrivelse af samtlige beredskabskommissionsmedlemmer. 10.Forsikringsforhold På det årlige regnskabsmøde skal fællesskabet fremlægge en redegørelse for, hvorledes forsikringsdækningen er tilvejebragt. Såfremt der måtte indtræde forhold, der gør det nødvendigt at ændre forsikringsdækningen skal fællesskabet af egen drift fremsætte forslag til ændring heraf Beredskabschefen har pligt til at sørge for forsikringsdækning. 11.Oplysningsret Beredskabskommissionen skal have oplysninger stillet til rådighed til brug for opfyldelse af Beredskabskommissionens opgaver. Det enkelte beredskabskommissionsmedlem er berettiget til at give fuld orientering om alle forhold til sin interessentkommune jf. dog afsnit Habilitet Det enkelte beredskabskommissionsmedlem skal selvstændigt være opmærksom på, at det ikke deltager i behandlingen af spørgsmål, som vil kunne medføre en krænkelse af de habilitetsregler, der gælder for sådanne beredskabskommissionsmedlemmer i et kommunalt fællesskab som dette. 13.Tavshedspligt mv Det enkelte beredskabskommissionsmedlem er omfattet af tilsvarende regler om tavshedspligt og fortrolighed, som gælder for et medlem af et kommunalt udvalg. Dog er der som anført i afsnit 11, en ret til for beredskabskommissionsmedlemmet at give fuld orientering til sin hjemkommune om, hvad der passerer på kommissionsmøderne. 5/7

25 14.Beredskabskommissionens medlemmers honorering Til beredskabskommissionsmedlemmer ydes der diæter efter reglerne i lov om kommunernes styrelse Alle kommissionsmedlemmer modtager desuden kørselsgodtgørelse efter gældende takster. 15.Ophør Ved ophør af hvervet som beredskabskommissionsmedlem gælder tilsvarende regler som ved ophør af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem med hensyn til medlemmets pligter og rettigheder. 16.Revision af forretningsorden Nærværende forretningsorden kan tages op til revision, når det skønnes fornødent af Beredskabskommissionen Vedtagelse af ændringer kræver dog en tiltrædelse af et flertal blandt Beredskabskommissionens medlemmer. Oktober /7

26 Torvegade Esbjerg Dato 19. oktober 2016 Sagsbehandler Jes Seerup Møller Telefon direkte Arbejdsgrundlag For Koordinationsudvalget for Sydvestjysk Brandvæsen Overordnede forhold. Beredskabskommissionen udgør den politiske ledelse af Sydvestjysk Brandvæsen. Beredskabschefen og i dennes forfald hans stedfortræder har det daglige ansvar for driften af Sydvestjysk Brandvæsen. Udpegning af Koordinationsudvalget. I henhold til vedtægterne for Sydvestjysk Brandvæsen skal hver af de deltagende kommuner udpege en ledelsesrepræsentant til en plads i Koordinationsudvalget. Den ledelsesrepræsentant, der kommer fra samme kommune som formanden for Beredskabskommissionen, er formand for Koordinationsudvalget. Koordinationsudvalgets overordnede rolle Koordinationsudvalget skal fungere som bindeled mellem Sydvestjysk Brandvæsen og de deltagende kommuners administration og politiske system. De enkelte ledelsesrepræsentanter skal være deres hjemkommunes talerør i forhold til beredskabet, ligesom de skal være beredskabets talerør i hjemkommunen. Koordinationsudvalget skal koordinere i forhold til budgetlægning, regnskabsaflæggelse m.v., da det fortsat er de deltagende kommuners byråd, der fastsætter beredskabets budget. Den enkelte ledelsesrepræsentant skal være sparringspartnere/rådgivere overfor de af hjemkommunen udpegede kommissionsmedlemmer. Koordinationsudvalget skal ligeledes være sparringspartnere/rådgivere overfor ledelsen af beredskabet. Formanden for Koordinationsudvalget forestår den daglige sparring mellem Koordinationsudvalget og ledelsen. Telefon Telefax f-f@esbjergkommune.dk

27 f_16 Koordinationsudvalget kompetencer Koordinationsudvalget skal godkende forslag til regnskab og budget inden det sendes videre til Beredskabskommissionens behandling. Koordinationsudvalget skal godkende alle større ændringer af økonomiske, organisatoriske og opgavemæssig art inden de videresendes til Beredskabskommissionens behandling. Koordinationsudvalget kan i samarbejde med ledelsen iværksætte undersøgelser, analyser o. lign. af beredskabets virksomhed. Koordinationsudvalget kan inddrage sekretariatsbistand til udvalgets arbejde fra kommunerne. Møder Koordinationsudvalget holder som minimum møde forud for hvert kommissionsmøde, så Koordinationsudvalget kan deltage i planlægningen/forberedelsen af kommissionsmøderne. Ledelsen for beredskabet skal være repræsenteret på Koordinationsudvalgsmøder. Beredskabschefen forestår indkaldelse til Koordinationsudvalgsmøder. Godkendelse Arbejdsgrundlaget skal godkendes af Beredskabskommissionen

28 Økonomi pr Sydvestjysk Brandvæsen Sydvestjysk Brandvæsen følger udviklingen i økonomien løbende med månedlig budgetopfølgning samt aktiv stillingtagen hertil. På nuværende tidspunkt er der forbrugt 93% af udgiftsbudgettet for 2016, mens 99 % af indtægtsbudgettet er realiseret. Det svarer til, at der er kr tilbage af årets driftsbudget på udgiftssiden, mens der skal realiseres indtægter for kr i resten af 2016, for at nå målet på indtægtssiden. Status på de væsentligste indtægtskonti ses herunder: Indtægtsart Budget 2016 Regnskab 2016 % Samarit/brandvagter % Salg af kurser % Fakt. Miljøindsatser % Salg af hjertestartere mv % Slukkerservice % ABA-gebyrer % Som det fremgår, er ABA-gebyret en væsentlig indtægt i SVJB s driftsbudget. Det skal endvidere bemærkes, at udgifterne i forbindelse med varetagelse af slukkerservice for Esbjerg Kommune i 2016 væsentligt overstiger SVJB s indtægter herved. Udviklingen vil i 2017 blive fulgt nøje. Bemærkninger til driftsudgifter og investeringer i 2016 Der er jf. kommissionens beslutning af foretaget / planlagt følgende investeringer i 2016: - Investeringer i klimamateriel kr Opbygning / renoveringsudgifter på køretøjer kr Uddannelse af mandskab kr Øvrige større udgifter (herunder uniformering & udskiftning af indsatsdragter/brandhjelme) kr Den største del af SVJB s årlige udgiftsbudget ca. 54% - går til betaling af kontrakter med Falck. 29% af udgiftsbudgettet er afsat til lønninger. På nuværende tidspunkt er der samlet forbrugt 82% af det samlede lønbudget på ca. 13 mio. kr. Samlet set forventes lønbudgettet at holde men grundet de variable lønninger er der afvigelser mellem de enkelte lønkonti. Eksempelvis er der forbrugt 61% af lønbudgettet til brandkorps Esbjerg, mens der er forbrugt 109% af lønbudgettet for brandkorps Ribe, grundet et højere forbrug af indsatstimer i forhold til regnskabsåret I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2015, blev uforbrugte midler på kr overført til en mellemregningskonto til dækning af de ovennævnte investeringer i Grundet særlige omstændigheder er nogle relativt løntunge medarbejdere fratrådt tidligere i 2016 end det oprindeligt budgetterede, ligesom en påtænkt ansættelse som følge af omstruktureringen af organisationen blev bremset, idet der fra og med 2017 ikke anses at være økonomisk basis for en sådan ansættelse derfor forventes det på nuværende

29 tidspunkt at der ultimo 2016 vil være brugt ca. kr. 1,2 mio. af de ovennævnte midler fra For resten af 2016 imødeses følgende større driftsudgifter: - Lønninger for de resterende to måneder i alt ca. kr Udgifter til rengøring på station Esbjerg og station Ribe ca. kr Udgift til barselsudligningsfond skønnet kr Udskiftning af ISL-vogn (Syd) kr Etablering af nødstrøm til det kommunale stabsrum på Station Esbjerg udgift ukendt

30 Vibevej 18, 6705 Esbjerg Ø Dato 11. november 2016 Oversigt Nytårsparader 2016 Onsdag 28. december kl : Station Esbjerg Torsdag 29. december kl : Station Bramming Torsdag 29. december kl : Station Nordby Fredag 30. december kl : Station Agerbæk Fredag 30. december kl : Station Ølgod Fredag 30. december kl : Station Nr. Nebel Fredag 30. december kl : Station Varde Lørdag 31. december klokken 10.00: Station Oksbøl Fredag 6. januar klokken 17.00: Station Ribe Telefon