Kommunalbestyrelsen. Referat

Transkript

1 Kommunalbestyrelsen Referat Dato 09. oktober 2014 Mødetidspunkt 17:00 Sluttidspunkt 20:20 Sted Medlemmer Fraværende Byrådssalen, Vordingborg Rådhus Knud Larsen, Bo Manderup, Eva Sommer-Madsen, Kim Petersen, Michael Seiding Larsen, Brit Skovgaard, Laura Sø, Nina Møhler, Asger Diness Andersen, Jørn Elo Hansen, Kirsten Overgaard, Else-Marie Langballe Sørensen, Peter E. Jonassen, Helle Mandrup Tønnesen, Tage Vestergaard, Heino Hahn, Kim Errebo, John Pawlik, Per Stig Sørensen, Thomas Christfort, Poul A. Larsen, Mette Høgh Christiansen, Kurt Johansen, Thorbjørn Kolbo, Mikael Smed, Vibe Bøgvad, Michael Larsen, Birgitte Steen Jørgensen, Carsten Olsen Ingen Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af indkaldelse af stedfortræder Indkommet materiale Forslag om ændringer i skolernes Miniklub- og Juniorklubtilbud behandling af forslag til ændring af styrelsesvedtægt for Vordingborg Kommune Budget behandling Ansøgning om etablering af holdeplads ved Jungshovedvej/Neblevej Affaldsplan Ny fordeling af administrationsomkostninger til offentlige busruter Praksis for udstedelse af flexboligtilladelser Etablering af tværkommunalt turismeselskab Udpegning af ny personlig stedfortræder - Handicaprådet Bevillingsnævnets årsberetning for Spørgetid Salg af areal - LUKKET SAG...42 Bilagsoversigt...43 Underskriftsside...44

3 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Ledelsessekretriatet - Sagsbeh: Rita Stensbjerg Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til Kommunalbestyrelsens medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Borgmesteren indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Indstillingen tiltrådt. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Godkendelse af indkaldelse af stedfortræder Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Rita Stensbjerg Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse 15. Styrelsesvedtægt for Vordingborg Kommune 2. Sagsfremstilling Borgmesteren skal indkalde stedfortræderen til det førstkommende kommunalbestyrelsesmøde, når borgmesteren får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned pga. sin helbredsstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende. Kommunalbestyrelsen har i Styrelsesvedtægten for Vordingborg Kommune 2 truffet beslutning om, at borgmesteren ved et forfald af de grunde, der er nævnte ovenfor, indkalder stedfortræderen, selvom hindringen forventes at være kortere end 1 måned. Der er ved udsendelsen af dagsorden til Kommunalbestyrelsens møde ikke modtaget afbud. Indstilling Borgmesteren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Indstillingen tiltrådt. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Indkommet materiale Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Rita Stensbjerg Sagsfremstilling KKR Sjælland fremsender referat fra møde den 9. september Bilag: 1 Åben Referat af møde i KKR Sjælland den 9. september /14 Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Til efterretning. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Forslag om ændringer i skolernes Miniklub- og Juniorklubtilbud Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Skoler - Sagsbeh: Torben Jensen Lovgrundlag Folkeskoleloven. Resumé På grund af det faldende antal børn i kommunens skoleklubber, har administrationen udarbejdet oplæg til et nyt samlet pasningstilbud på kommunens skoler. Dermed lægges der op til en debat om, hvorvidt skoleklubberne skal fortsætte i den nuværende form, eller om de nuværende tilbud skal ændres mere grundlæggende med henblik på, at flere børn benytter skolernes klubtilbud. Børne-, Unge- og Familieudvalget behandlede sagen den 4. september 2014 og besluttede at udsende forslaget i høring. Sagsfremstilling Folkeskolereformen medfører, at eleverne har flere undervisningstimer og færre timer i skoleklubberne. I forbindelse med budget 2014 blev taksterne på SFO og klubber reduceret så de matchede den reducerede åbningstid. Trods disse ændringer i taksterne kan administrationen konstatere, at antallet af børn, der benytter skolernes skoleklubtilbud er faldet markant ved det nye skoleårs start. En opgørelse ved starten af dette skoleår af det antal børn, der benytter skoleklubberne viser, at der i alt er 282 børn færre i miniklubberne og 375 børn færre i juniorklubberne. På baggrund af udviklingen i løbet af august vurderer administrationen, at der kan ske en yderligere nedgang over de kommende måneder. I forhold til det antal børn, der var udgangspunktet for budgetlægningen i 2014, betyder den aktuelle nedgang i antal børn, at skolerne pt. er i gang med at tilpasse deres budgetter og reducere med 19 fuldtidsstillinger i skoleklubberne. Hvis antallet af børn i skoleklubber falder yderligere, vil der skulle gennemføres yderligere reduktioner. Med afsæt i ovenstående situation vurderer administrationen, at det er nødvendigt at se på andre veje for at sikre, at der laves et helt nyt skoleklub tilbud som i omfang, indhold og pris matcher den nye situation. En fortsættelse af den nuværende skoleklub vil med langt færre medarbejdere have vanskeligheder ved at leve op til den mål- og indholdsbeskrivelse, som blev besluttet i foråret Det vurderes, at en af årsagerne til at mange forældre fravælger skoleklubtilbud lige nu er kombination af den længere skoledag og den relativ høje takst på 1640 kr. pr. måned. Hvis flere børn skal have mulighed for at benytte skoleklubberne, kunne det ske ved at nedsætte forældrebetalingen. Derfor har administrationen beregnet driftsomkostninger ved en ændret skoleklub med en tilhørende ændret mål- og indholdsbeskrivelse som matcher situationen efter den nye folkeskolereform. Den nye skoleklub tager udgangspunkt i, at forældrebetalingen falder til 700 kr. for alle børn fra 0. til 6. klasse. Der lægges derfor op til et samlet klubtilbud fra 0. til 6. klassetrin. Den faldende forældrebetaling medfører, at antallet af ansatte falder, og at antallet af pædagogiske aktiviteter bliver færre end det kendes i dag. Det er administrationens vurdering, at skoledagen med den nye folkeskolereform er blevet mere varieret med flere nye aktiviteter i den nye understøttende undervisning, hvilket gør det muligt, at skoleklubbernes indhold kan indeholde færre aktiviteter. Åbningstiden er forudsat uændret. Som konsekvens af ændringerne i indholdet i skoleklubberne foreslår administrationen samtidig, at overflytningen af børnehavebørnene ændres således, at de først overføres den 1. august. Det sker fordi, det vurderes, at det ændrede indhold i skoleklubberne er mindre velegnet til de yngre børn. Personalemæssige konsekvenser 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Det nye skoleklubtilbud vil betyde, at antallet af fuldtidsstillinger reduceres med 14 fuldtidsstillinger på klubområdet 10 fuldtidsstillinger pga. det nye klubtilbud og 4 stillinger som følge af overflytningen af førskolebørn. Dette antal er udover de 19 fuldstillinger, som der pt. er ved at blive reduceret med. I skoleklubbernes budget er afsat ca. 3 mio. kr. til børnerelaterede udgifter. Det foreslås, at halvdelen af dette anvendes til ansættelse af personale. Det vil betyde, at der kun skal reduceres med 10 fuldtidsstillinger. Samtidig betyder det ændrede tidspunkt for start i skoleklubben pr. 1. august, at ca. 400 børn bliver 3 måneder længere i dagtilbuddene, og det vil formentligt betyde, at der bliver behov for hvad der svarer til 11 fuldtidsstillinger yderligere på dagtilbudsområdet. Samlet oversigt over antal fuldtidsstillinger i miniklubber og juniorklubber: Antal Antal børn pr. ansat fuldtidsstillinger Forudsætning for det nuværende budget Opgørelse primo august Forventet ved nyt samlet pasningstilbud Økonomiske konsekvenser Det nuværende budget for miniklubber og juniorklubber baserer sig på, at 89% af alle børn i klasse er indmeldt i miniklubberne, og at 45% af alle børn i klasse er indmeldt i juniorklubberne. Det antal børn, der er tilmeldt skoleklubberne ved starten af indeværende skoleår betyder, at kun 72% af børnene er tilmeldt miniklubberne og at kun 17% er tilmeldt juniorklubberne. Tallene bygger på det faktiske antal tilmeldte børn ved starten af dette skoleår. Den nuværende takst for en miniklubplads er 1640 kr. og 760 kr. for en juniorklubplads. Den nye takst for den nye samlede skoleklub foreslås sat til 700 kr. for alle. Det vurderes, at det nye skoleklubtilbud kan få en dækningsgrad på 83% for klassebørnene og 17% for klassebørnene. Det ændrede tidspunkt for start i skoleklubben fra 1. maj til 1. august medfører en merudgift på 4,5 mio. kr., da pasning i dagtilbud er dyrere pr. barn end pasning i skoleklubberne. Samtidig medfører det en merudgift på dagtilbudsområdet på 0,6 mio. kr. til søskenderabat og fripladser. Det betyder en samlet merudgift på dagtilbudsområdet på 5,1 mio. kr. Mindreudgiften for pasning af førskolebørnene i skoleklubber er beregnet til 1 mio. kr. Hertil kommer, at der ikke længere skal betales til SFO er på kommunens friskoler for pasning i maj, juni og juli. Det svarer til en mindreudgift på 0,2 mio. kr. Det betyder en samlet mindreudgift på skoleområdet på 1,2 mio. kr. Differencen på 3,9 mio. kr. kan dækkes indenfor budgetrammen på skoleområdet. Ved en ændret forældrebetaling på 700 kr. og en tilsvarende justering af de øvrige tildelingsparametre, så de svarer til det ændrede indhold i skoleklubtilbuddet, vil man på skoleområdets ramme opnå en besparelse, der kan dække den resterende merudgift på 3,9 mio. kr. på dagtilbudsområdet. Besparelsen findes primært på fripladser og søskenderabat, da det nu er et langt lavere beløb, der kan opnås rabat på. Besparelsen er udregnet med helårseffekt, hvorfor den kun vil kunne opnås, hvis man implementerer det nye skoleklubtilbud fra 1. januar Alle beregninger forudsætter således, at både etableringen af et nyt samlet skoleklubtilbud og ændringen af tidspunktet for overflytningen af førskolebørnene sker indenfor samme kalenderår, således at alle ændringerne får virkning for hele året. Dette er af hensyn til, at mer- og mindreudgifterne fordeles forskelligt over året. Økonomiske konsekvenser af det nye samlede pasningstilbud(1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Dagtilbud

8 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Anlæg Afledt drift Finansiering Drift Skoler Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Indstilling Administrationen indstillede at udvalget drøfter det opstillede forslag, at forslaget fremsendes til høring i skolebestyrelser, forældrebestyrelser på daginstitutionsområdet, Handicapråd samt medudvalg, at punktet inkl. indkomne høringssvar behandles igen på udvalgets møde den 7. oktober 2014 med henblik på indstilling til endelig beslutning på Kommunalbestyrelsens møde den 9. oktober Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Sagen blev drøftet med afsæt i det nye fremlagte bilag. Udvalget besluttede at udsende forslaget i høring. Et flertal i udvalget bestående af Kirsten Overgaard (V), Michael Seiding Larsen (V), Nina Møhler (V) og Laura Sø (V) tilkendegiver følgende: Såfremt forslaget vedtages bortfalder forslaget om modulordning i skolernes Miniklub. Man ser med stor tilfredshed, at forslaget indebærer, at der bliver ensartede åbningstider i skoleklubberne. Det betyder, at alle børn fra 0. til 6. klasse har mulighed for at benytte morgenåbningen fra kl til 8.00, samt at alle børn fra 0. til 6. klasse har mulighed for at benytte skoleklubberne på ikke-skoledage. Man lægger vægt på, at det kommunale tilskud til skoleklubberne forbliver uændret, og at det udelukkende er forældrebetalingen, der nedsættes. Man pointerer, at der stadig skal være fokus på en tryg overgang fra børnehave til skole. I forlængelse af dette anmoder Venstre administrationen om at udarbejde et forslag, som sikrer en systematisk og tryg overgang mellem børnehave og skole, og hvor forslaget sikrer, at personalet fra såvel daginstitution som skole medvirker. Man understreger endvidere vigtigheden af, at der også på de mindre skoleafdelinger er et passende antal personaler i skoleklubberne. Et mindretal af udvalget bestående af Mette Høgh Christiansen (A), Birgitte Steen Jørgensen (B) og Helle Mandrup Tønnesen (Ø) udtaler, at man er meget bekymrede for folkeskolen, og at denne nye discount løsning på klubdelen får direkte afsmittende effekt på den understøttende undervisning. Derudover udtaler Helle Mandrup Tønnesen (Ø), at der i det samlede budget skal findes de 5 mio. kr., der skal til for at stabilisere den nuværende normering og give den samlede folkeskole ro. Ekstrabevillingen kan gøres 2-årig, hvorefter den evalueres. Dette forslag indebærer, at forældrebetalingen nedsættes til 700 kr. samt et samlet SFO-klub tilbud med ens åbningstider. Fortsat sagsfremstilling til Børne- Unge- og Familieudvalgets møde den 7. oktober 2014 Der er fremsendt svar fra skoler, daginstitutioner, Områdeudvalget for Børn, Familie og Kultur, Handicaprådet og BUPL. Vedlagt dagsorden er dels en oversigt i skemaform samt kopier over alle de indkomne høringssvar. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Af høringssvarene fremgår bl.a. følgende: 1. En del høringssvar udtrykker forståelse for, at faldet i antal tilmeldte børn giver anledning til ændringer 2. Vedrørende forældrebetalingen - Mange høringssvar er positive overfor, at forældrebetalingen nedsættes 3. Udvidet åbningstid for børnene i de nuværende juniorklubber: - Mange høringssvar er positive overfor de muligheder den udvidede åbningstid giver for denne gruppe af børn. 4. Vedrørende 1. maj-ordningen - En del høringssvar ser positivt på, at børnene i forbindelse med skolestart forbliver i børnehaverne frem til den 1. august. - En del høringssvar peger på, at en ændring som foreslået, medfører et behov for, at der udarbejdes nye beskrivelser for overgangene fra børnehave til skole. - Nogle høringssvar peger på, ønsket om at bevare den nuværende ordning. 5. Vedrørende personalenormeringen - Mange udtrykker bekymring over, at 33 børn pr fuldtidsansat er et meget højt tal. 6. Understøttende undervisning - En del udtrykker bekymring for, at skolerne med færre pædagoger ansat, får ringere muligheder for udførelsen af understøttende undervisning Til brug for den videre sagsbehandling i Børne-, Unge og Familieudvalget har administrationen efterfølgende udarbejdet supplerende beregninger. Formålet er, at vise de personalemæssige konsekvenser, såfremt forældrebetalingen pr. måned hæves fra det oprindelige udgangspunkt på 700 kr. pr. måned til hhv. 800 kr. pr. måned og 900 kr. pr. måned. Samlet oversigt over antal fuldtidsstillinger i miniklubber og juniorklubber: Antal Antal børn pr. ansat fuldtidsstillinger Forudsætning for det nuværende budget Opgørelse primo august Forventet ved nyt samlet pasningstilbud *Forventet med ny forældrebetaling på 800 kr **Forventet ved ny forældrebetaling på 900 kr Dækningsgraden er fastholdt som ved en forældrebetaling på 700 kr. *Ved en stigning fra 700 kr. til 800 kr. vil den samlede forældrebetaling blive 1,8 mio. kr. højere. Når der reguleres for øgede udgifter til søskenderabat og friplads er provenuet 0,8 mio. kr. svarende til 2 stillinger. ** Ved en stigning fra 700 kr. til 900 kr. vil den samlede forældrebetaling blive 3,6 mio. kr. højere. Når der reguleres for øgede udgifter til søskenderabat og fripladser er provenuet 1,6 mio. kr. svarende til 4 stillinger Det skal bemærkes, at udgangspunktet for de supplerende beregninger er, at andelen af børn, der tilmeldes klubberne i de to eksempler med højere forældrebetaling er uændret. Hertil skal det imidlertid bemærkes, at en højere forældrebetaling muligvis kan medføre færre tilmeldte børn i skoleklubberne specielt for børnene i 4. 6 klassetrin, hvor der i de to nye beregninger er tale om en stigning i forældrebetalingen i forhold til i dag.. Såfremt færre børn end forudsat tilmeldes skoleklubberne, vil det beregnede antal fuldtidsstillinger reelt blive færre. Det bemærkes endvidere, at sagen behandles på ekstraordinært møde i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den 9. oktober 2014, kl og indstilling herfra vil foreligge til 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsens møde sammen med indstilling fra Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den 7. oktober Økonomi Såfremt færre børn end forudsat tilmeldes skoleklubberne, vil det beregnede antal fuldtidsstillinger reelt blive færre. Bilag: 1 Åben Forslag om ændringer i skolernes mini- og juniorklubber /14 2 Åben Samlet oversigt over udtalelser - vers 2 - Den /14 3 Åben Alle udtalelser version pdf /14 Indstilling Administrationen indstiller, at skoleklubberne fra 1. januar 2015: a) Fortsætter som hidtil eller b) Organiseres som til et samlet skoleklubtilbud med ændret indhold og til en forældrebetaling på 700 kr. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Et flertal bestående af Kirsten Overgaard (V), Nina Møhler (V), Michael Seiding Larsen (V) og Laura Sø (V) anbefaler indstillingspunkt b således: at at at at skoleklubberne på de fem distriktsskoler fra 1. januar 2015 organiseres som et samlet skoleklubtilbud med ændret indhold og til en forældrebetaling på 700 kr. man sikrer et tilstrækkeligt antal medarbejdere på de mindre skoleafdelinger som Fanefjord, Hjertebjerg, Mern og Bårse. der afsættes kr. fra 1. januar 2015 og frem til skoleårets afslutning. Beløbet på kr. betyder ekstra personaleressourcer til 10 timer pr. skoleuge. Flertallet ser gerne, at jobbene oprettes som studiejob for studerende på pædagog- og læreruddannelsen med henblik på at fastholde de studerende i vores kommune. administrationen udarbejder et forslag som sikrer en systematisk og tryg overgang mellem børnehave og skole, hvor forslaget sikrer, at personalet fra såvel daginstitution som skole medvirker Et mindretal bestående af Birgitte Steen Jørgensen (B), Mette Høgh Christiansen (A) og Helle Mandrup Tønnesen (Ø) kan ikke anbefale denne indstilling. Mindretallet synes, at det er en rigtig god ide at nedsætte prisen og udvide åbningstiden. Mindretallet synes ligeledes, at antallet af ansatte i skoleklubberne har en stor betydning for at børnene og deres familier vil bruge skoleklubtilbuddet. Endelig synes mindretallet, at skoleklubpædagogerne har en vigtig rolle i vores folkeskole, herunder specielt i den understøttende undervisning. Med start i skoleklub i maj får børnehaveklassebørnene den meget vigtige brobygning til skolen hver dag og dermed forhåbentlig større tryghed i forhold til deres skolestart. Et enigt udvalg anbefaler, at ændringer i Mini- og juniorklubtilbud evalueres ved afslutningen af skoleåret 2014/

11 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Udskrift fra Børne-, Unge-, og Familieudvalgets møde den 7. oktober 2014 var udsendt pr. mail den 8. oktober Et flertal bestående af Knud Larsen, Bo Manderup, Thomas Christfort, Heino Hahn og Per Stig Sørensen anbefaler flertalsindstillingen fra Børne-, Unge- og Familieudvalget. Et mindretal bestående af Birgitte Steen Jørgensen, Poul A. Larsen, Tage Vestergaard og Else-Marie Langballe Sørensen kan ikke anbefale denne indstilling. Mindretallet er i øvrigt enig i bemærkningerne fra mindretallet i Børne-, Unge- og Familieudvalget. Et enigt udvalg anbefaler, at ændringer i Mini- og juniorklubtilbud evalueres ved afslutningen af skoleåret 2014/15. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Udskrift fra mødet i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den 9. oktober 2014 var omdelt inden mødet. Borgmesteren fremsætter forslag således: flertalsindstillingen fra mødet i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling godkendes. Forslaget blev herefter sendt til afstemning. For stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Imod stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget herefter tiltrådt. En enig Kommunalbestyrelse godkender at ændringer i Mini- og Juniorklubtilbud evalueres ved afslutningen af skoleåret 2014/15. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen behandling af forslag til ændring af styrelsesvedtægt for Vordingborg Kommune Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Rita Stensbjerg Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse 2. Styrelsesvedtægt for Vordingborg Kommune 18. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsesmedlem Brit Skovgaard har meddelt, at hun udtræder af Venstre og indtræder i Socialdemokratiske gruppe. Såfremt der opnås enighed foreslås det, at styrelsesvedtægten for Vordingborg Kommune 18 ændres således at antallet af medlemmer i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget forhøjes med 2 medlemmer. Det betyder, at udvalget bliver på 7 medlemmer. Ændringer i styrelsesvedtægten skal behandles i 2 kommunalbestyrelsesmøder med mindst 6 dages mellemrum. 2. behandlingen finder sted på Kommunalbestyrelsens møde den 9. oktober Ændring i udvalgssammensætningen i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget får virkning fra den 9. oktober 2014, dog under forudsætning af, at Kommunalbestyrelsen godkender ændring af styrelsesvedtægten. Bilag: 1 Åben Forslag til ændring af Styrelsesvedtægt for Kommunalbestyrelsen /14 Indstilling Borrgmesteren indstiller, at at forslag til ændring af styrelsesvedtægt 18 ændres således, at Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget udvides fra 5 til 7 medlemmer, forslag til ny styrelsesvedtægt for Vordingborg Kommune oversendes til 2. behandling i Kommunalbestyrelsens møde den 9. oktober Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Kim Errebo Indstillingen tiltrådt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Kommunalbestyrelsen godkender, at 18 i Styrelsesvedtægten ændres således, at Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget udvides fra 5 til 7 medlemmer. Ændringen har virkning fra d.d. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Budget behandling Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Afdelingen for Økonomi og Personale - Sagsbeh: Vibeke Bille Dideriksen Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse Proces- og tidsplan for budget Sagsfremstilling Ved 2. behandlingen af budget godkendes drifts- og anlægsbudgettet, skatteprocenter samt takster. På Kommunalbestyrelsens budgetseminar den 4. september 2014, er der indgået aftale om budget mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative. Ved Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budget blev det besluttet at oversende budgettet til Kommunalbestyrelsens 2. behandling den 9. oktober Budgetmateriale har været udsendt til alle høringsberettigede parter i perioden september Alle modtagne høringssvar fremgår af vedlagte bilag. Budgetforslaget indeholder følgende hovedtal for 2015: Overskud på ordinær drift på 115,9 mio. kr. Nettoanlægsudgifter på det skattefinansierede område på 98,4 mio. kr. Overskud på det brugerfinansierede område på 0,2 mio. kr. En henlæggelse til kassebeholdningen på 5 mio. kr. Fristen for indsendelse af ændringsforslag er fastsag til den 29. september 2014 kl , hvorfor indkomne ændringsforslag vil foreligge til Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udviklingsmøde den 2. oktober Det bemærkes at der foreløbig er indkommet nedenstående ændringsforslag, som fremgår af vedlagte bilag. Eventuelle øvrige ændringsforslag vil blive udsendt mandag eftermiddag den 29. september 2014.: 1. Borgmesterens tekniske ændringsforslag, som samlet udgør en forringelse af likviditetspåvirkningen med kr. i årene Enhedslisten etablering af en borgerrådgiver, udgift ca. 1,6 mio. kr. i 2015, ca. 1 mio. kr. i årene Det samlede budgetsammendrag og investeringsoversigt fremgår af vedlagte bilag. Budgetbemærkningerne vedlægges ligeledes som bilag, og vil blive tilrettet med tekst og tal der svarer til det vedtagne budget efter 2. behandlingen. Taksterne fremgår af vedhæftede bilag, og indeholder det, der indgik i 1. behandlingen af budgettet. Derudover er der takstforslag på dagtilbudsområdet og på ældreområdet fra henholdsvis Børne-, Unge- og Familieudvalget og Socialudvalget, som behandles i fagudvalgene den 7. oktober Indstillinger fra møderne vil foreligge til Kommunalbestyrelsens møde den 9. oktober Budgetforslaget indebærer en uændret personskat på 25,2 % og en uændret kommunal grundskyldspromille på 32,32. For produktionsjord er grundskyldspromillen 7,20. Alle ejendomme som anvendes til almene formål f.eks. skoler, sociale institutioner, kultur- og fritidsarealer og bygninger, vand- og fjernvarmeværker fritages for grundskyld efter ansøgning til kommunalbestyrelsen ( 8 fritagelse). 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Ved 2. behandlingen af budgettet skal Kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, hvorvidt der skal vælges statsgaranteret udskrivningsgrundlag eller om der skal selvbudgetteres. I materialet er der regnet med valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag og det er dette, der anbefales fra administrationen. På baggrund af det modtagne budget fra provstiudvalget er der udarbejdet et samlet budget for den kirkelige ligning i 2015 i Vordingborg Kommune. Kirkeskatten er budgetteret på baggrund af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og en uændret beskatningsprocent på 1,02. Indstillingerne M, N, O, P, Q betyder at der udelukkende opkræves dækningsafgift for offentlige ejendomme (ikke kommunale) samt kommunale ældreboliger (svarende til grundskyldsniveauet). Bilag: 1 Åben Høringssvar budget /14 2 Åben Budgetsammendrag pr. 9. september /14 3 Åben Investeringsoversigten.pdf /14 4 Åben Budgetbemærkninger /14 5 Åben Takstoversigt 2015 rev pdf /14 6 Åben Takstblad 2015 Vordingborg lystbådehavne /14 7 Åben Tekniske ændringsforslag /14 8 Åben Ændringsforslag - Enhedslisten /14 9 Åben Ændringsforslag budget Mindretalsgruppen (A, F, Ø og B).xlsx /14 10 Åben Ændringsforslag budget Socialdemokraterne.docx /14 11 Åben Ændringsforslag budget Socialistisk Folkeparti.txt /14 12 Åben Ændringsforslag budget Det Radikale Venstre m. underskrift /14 13 Åben Budgetforslag og ændringsforslag.xlsx /14 14 Åben Underændringsforslag budget Enhedslisten /14 15 Åben Takster 2015 for Socialudvalgets område - Godkendt på Socialudvalgets /14 møde Åben Takster Dagtilbud - Godkendt på Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde /14 Indstilling Borgmesteren indstiller, at A. Høringssvar til budget tages til efterretning B. Borgmesterens tekniske ændringsforslag godkendes C. Ændringsforslag indkommet indenfor fristens udløb drøftes D. Driftsbudgettet godkendes E. Anlægsbudgettet godkendes F. Vedlagte forslag til takster godkendes G. Bevillingsniveauet fastholdes, hvilket vil sige, at driftsbevillinger meddeles som nettobevillinger på udvalgsniveau H. Der for kommunal indkomstskat anvendes statsgaranteret udskrivningsgrundlag og en udskrivningsprocent på 25,2 I. Der for kirkelig ligning anvendes statsgaranteret udskrivningsgrundlag og en udskrivningsprocent på 1,02 J. Der for kommunal grundskyld ekskl. produktionsjord godkendes en grundskyldspromille på 32,32 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen K. Der for kommunal grundskyld på produktionsjord godkendes en grundskyldspromille på 7,20 L. Der gives fritagelse fra kommunal grundskyld for ejendomme, der opfylder betingelserne i henhold til 8 i lov om beskatning af faste ejendomme M. Der opkræves ikke dækningsafgift af erhvervsejendomme N. Der opkræves ikke dækningsafgift af kommunale ejendomme, der er fritaget for grundskyld i henhold til 7 i lov om beskatning af faste ejendomme O. Der opkræves ikke dækningsafgift af kommunale ejendomme, dog opkræves der en delvis dækningsafgift svarende til grundskyldsniveauet for kommunale ældreboliger P. Promillen for dækningsafgift grundværdier fastsættes til 15,00 Q. Promillen for dækningsafgift forskelsværdier fastsættes til 8,75. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Følgende ændringsforslag modtaget og udsendt til medlemmerne den 29. september 2014 Samlet ændringsforslag fra mindretalsgruppen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Radikale Venstre) Separat ændringsforslag fra Socialdemokraterne Separat ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti Separat ændringsforslag fra Radikale Venstre. Oversigt som viser forskellen mellem flertalsgruppens og mindretalsgruppens forslag var ligeledes udsendt til medlemmerne pr. mail den 29. september Underændringsforslag til tidligere fremsendt ændringsforslag af 1. september 2014 fra Enhedslisten blev omdelt på mødet. Forslag til budget oversendes til Kommunalbestyrelsens 2. behandling den 9. oktober Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Forslag til takster på dagtilbudsområdet og ældreområdet var omdelt forud for mødet. Borgmesterens forslag til afstemningsprocedure af 7. oktober 2014 var udsendt den 8. oktober Forslag til afstemningsprocedure blev godkendt Mødet suspenderet kl Mødet genoptaget kl Afstemning: Indstillingspunkt A tiltrådt. Indstillingspunkt B tiltrådt. Indstillingspunkt C taget til efterretning. 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Indstillingspunkt D: Indstillingspunkt D 1: Forslag D 1.1 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag D 1.2 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag D 1.3 sendt til afstemning: For stemte: 29 Hverken for eller imod: 0 Forslaget tiltrådt. Forslag D 1.4 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag D 1.5 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Forslaget forkastet. Forslag D 1.6 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag D 1.7 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag D 1.8 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag D 1.9 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag D 1.10 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag D 1.11 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag D 1.12 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag D 1.13 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Indstillingspunkt D 2: Forslag D 2.1 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Indstillingspunkt D 3: Forslag D 3.1 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti 17

19 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Indstillingspunkt D 4: Forslaget sendt til afstemning: For stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Imod stemte: 0 Hverken for eller imod: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Forslaget herefter tiltrådt Indstillingspunkt E: Indstillingspunkt E1 taget til efterretning. Indstillingspunkt E 2: Forslagene E 2.1. til E.2.30 sendt til afstemning: For stemte: 29 Imod stemte: 0 Hverken for eller imod: 0 Forslagene tiltrådt Mødet suspenderet kl Mødet genoptaget kl Indstillingspunkt E 3: Forslag E 3.1 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti 18

20 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.2 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.3 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.4 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.5 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.6 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti 19

21 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.7 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.8 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.9 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.10 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.11 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: 20

22 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.12 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.13 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.14 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.15 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 21

23 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Forslaget forkastet. Forslag E 3.16 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.17 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.18 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.19 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.20 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti 22

24 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.21 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.22 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.23 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.24 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.25 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti 23

25 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.26 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.27 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.28 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.29 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Forslag E 3.30 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti 24

26 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Indstillingspunkt E 4: Forslag E 4.1 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 0 Forslaget forkastet. Indstillingspunkt E 5: Forslag E 5.1 sendt til afstemning: For stemte: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Imod stemte: 14 bestående af: Knud Larsen, Eva Sommer-Madsen, Kim Petersen, Michael Seiding Larsen, Bo Manderup, Laura Sø, Nina Møhler, Asger Diness Andersen og Jørn Elo Hansen, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Hverken for eller imod: 1 Kirsten Overgaard Forslaget faldet. Indstillingspunkt E 6: Forslag E 6.1 sendt til afstemning: For stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Imod stemte: 0 Hverken for eller imod: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Forslaget tiltrådt. Forslag E 6.2 sendt til afstemning: For stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Imod stemte: 0 25

27 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Hverken for eller imod: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Forslaget tiltrådt. Forslag E 6.3 sendt til afstemning: For stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Imod stemte: 0 Hverken for eller imod: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Forslaget tiltrådt. Forslag E 6.4 sendt til afstemning: For stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Imod stemte: 0 Hverken for eller imod: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Forslaget tiltrådt. Forslag E 6.5 sendt til afstemning: For stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Imod stemte: 0 Hverken for eller imod: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Forslaget tiltrådt. Forslag E 6.6 sendt til afstemning: For stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Imod stemte: 0 Hverken for eller imod: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Forslaget tiltrådt. Forslag E 6.7 sendt til afstemning: For stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Imod stemte: 0 26

28 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Hverken for eller imod: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Forslaget tiltrådt. Forslag E 6.8 til E 6.33 sendt til afstemning: For stemte: 15 bestående af: Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Imod stemte: 0 Hverken for eller imod: 14 bestående af: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Forslagene tiltrådt Indstillingspunkterne fra F til Q godkendt. 27

29 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Ansøgning om etablering af holdeplads ved Jungshovedvej/Neblevej Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Afdeling for Trafik og Park - Sagsbeh: Jón Petersen Lovgrundlag Lov om offentlige veje. Færdselsloven. Sagsfremstilling Jungshoved Lokalråd har sendt en ansøgning om etablering af en holdeplads med informationstavle på Jungshovedvej ved Neblevej. Formålet med pladsen er at orientere forbipasserende om de seværdigheder, aktiviteter og arrangementer som er på Jungshoved. Administrationen vurderer ikke, at der er noget til hinder for en realisering. Projektet forventes at medføre udgifter på ca kr. og afledt drift på ca kr./år. Lokalrådet var i starten af 2014 i dialog med administrationen om ønsket. I den forbindelse meddelte administrationen, at der ikke er noget til hinder for projektet, men at der er nogle rammer jf. vejreglerne som skal overholdes. Ligeledes blev lokalrådet gjort opmærksomt på, at de selv skulle stå for både projektet og finansieringen, herunder også den nødvendige arealerhvervelse. Det skyldes, at administrationen ikke vurderer, at der er en god trafikal eller vejteknisk begrundelse for at etablere pladsen. Dermed har administrationen heller ikke noget ønske overfor Teknik- og Mljøudvalget og Kommunalbestyrelsen om at etablere pladsen. Den foreliggende ansøgning er sendt efter dialogmødet 31.marts 2014, hvor pladsen også blev drøftet. Forudsætningerne for administrationens vurdering er taget i de eksisterende fysiske og matrikulære forhold og vejreglerne for sideanlæg ved veje i åbent land. Det eksisterende vejareal er ikke bredt nok til at rumme en holdeplads. Det betyder, at der skal erhverves areal fra marken syd for Jungshovedvej. Arealerhvervelsen kan ske ved en frivillig afståelse af arealet eller en ekspropriation. Uanset metoden, vil der være udgifter forbundet med opmåling, afsætning og den matrikulære berigtigelse. Administrationen vurderer, at det vil være nødvendigt at erhverve mindst 70 m². Umiddelbart forventes der udgifter på ca kr. i forbindelse med arealerhvervelsen. Pladsen vil blive udformet som anbefalet i vejreglen med m kiler til ind- og udkørsel og ca. 20x3 m til at selve holdepladsen. Opbygningen vil være som i almindelige vejkasser med bundsikring, stabilt grus, bundet bærelag og slidlag. Adskillelsen fra kørebanen vil være markeret med en bred ubrudt kantlinje. Dertil kommer der inventar med infotavlen og evt. skraldespand. Anlægsudgifterne forventes at ligge på ca kr. Administrationens vurdering af den afledte drift for pladsen er præget af, at infotavlerne erfaringsmæssigt bliver udsat for forholdsvis meget hærværk. I alt forventes en afledt drift på ca kr./år. Økonomiske konsekvenser(1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg 175 Afledt drift Finansiering Drift Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning

30 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Bilag: 1 Åben Kortbilag til sagsfremstilling 99133/14 2 Åben Ansøgning om etablering af holdeplads 99124/14 Indstilling Administrationen indstiller, at at at at lokalrådets ønske om etablering af holdepladsen ved kommunens foranstaltning drøftes, der ansøges om en anlægsbevilling på i alt kr. og frigivelse af rådighedsbeløb på ligeledes kr. i 2014, hvis lokalrådets ønske imødekommes, der afsættes midler til afledt drift på kr. pr. år, anlægsbevillingen foreslås finansieret af kassebeholdningen. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Indstillingen kan ikke anbefales. Udvalget henviser til ansøgning af midler via LUP-puljen. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen fra Teknik- og Miljøudvalget anbefales. Udvalget bemærker, at ansøgningen i sin nuværende form ikke opfylder kriterier for opnåelse af tilskud fra LUP-puljen. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Indstillingen tiltrådt. 29

31 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Affaldsplan Sagsnr.: 11/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Afdeling for Land og Miljø - Sagsbeh: Henrik Schou Sørensen Lovgrundlag Affaldsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr af 18. december 2012 om affald), der pålægger kommunerne at udarbejde en affaldsplan mindst hver 6. år og fastlægger de nærmere rammer for planens indhold samt offentlighedens inddragelse. Den aktuelle affaldsplan skal træde i kraft senest 1. oktober Den kommunale affaldsplan skal udarbejdes med udgangspunkt i den nationale affaldshåndteringsplan dvs. regeringens ressourcestrategi, der er offentliggjort oktober 2013 og miljøministerens ressourceplan, der er offentliggjort i maj Resumé Kommunalbestyrelsen skal vedtage en ny kommunal affaldsplan for perioden Vordingborg Kommunes Affaldsplan har været i offentlig høring og der er indgået 4 høringssvar til planudkastet. Sagsfremstilling På Kommunalbestyrelsesmødet den 30. april 2014 blev høringsudkast til Affaldsplan godkendt til offentlig høring. Efter afsluttet høring forelægges planen til endelig godkendelse af Kommunalbestyrelsen. Plan og bilag kan ses på affaldsportalen ( Affaldsplanen har været i offentlig høring fra den 1. maj 1. juli Der indkom 4 høringssvar og det vurderes, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer i Affaldsplanen. Høringssvarene vurderes ikke at have betydning for den endelige godkendelse af planen, men det vil være relevant at se på høringssvarene i forbindelse med realisering af Affaldsplanen. Kommentarer til de enkelte høringssvar kan ses i bilaget Høringssvar og administrative bemærkninger. Den 20. maj 2014 blev vejledningen til Regeringens Ressourcestrategi, Ressourceplanen, offentliggjort efter høring. Høringen gav anledning til nogle præciseringer i Ressourceplanen. Det vurderes, at der ikke er grund til at ændre i høringsudkastet til Affaldsplan som følge heraf. Affaldsplan for Vordingborg Kommune er udarbejdet i samarbejde med de øvrige interessentkommuner i det fælleskommunale affaldsselskab AffaldPlus og peger på en række nye fælles løsninger for at indfri såvel danske som EU-krav. Affaldsplanens gennemførelse vil sikre, at de stillede krav opfyldes, herunder det mest vidtrækkende mål om at 50% af bestemte dele af husholdningsaffaldet skal genanvendes i Sidstnævnte mål kan kun opfyldes ved indførelse af nye indsamlingsordninger ved husstandene. Det er således planen, at der i 2018 indføres nye indsamlingsordninger for organisk mad- og køkkenaffald og for emballageaffald (plast, metal og pap) fra alle enfamileboliger. Disse nye ordninger skal supplere de nuværende ordninger for dagrenovation og papir. Affaldsplanen bygger på kildesorteret indsamling, hvor borgerne selv sorterer i de enkelte affaldsfraktioner af restaffald, organisk mad- og køkkenaffald samt papiraffald. Emballageaffald foreslås indsamlet i en blandet fraktion til centralsortering, idet glasaffald dog fortsat foreslås indsamlet i kuber. Samlet set vurderes denne løsning at være den mest robuste og billigste måde at opfylde de nationale krav og kommunens egen vision og målsætninger på affaldsområdet. Det konkrete indsamlingssystem skal først besluttes senere i planprocessen, hvor kommunalbestyrelsen skal fastsætte de nye indsamlingsordninger i husholdningsaffaldsregulativet. Dette gælder også, hvorledes indsamlingen af de nye affaldsfraktioner skal foregå fra boliger med fællesrenovation og fra sommerhuse. Regulativet vil ligeledes komme i offentlig høring. 30

32 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Bilag: 1 Åben Høringssvar og administrative bemærkninger 98397/14 Indstilling Administrationen indstiller, at at høringssvarene tages til efterretning og ikke giver anledning til ændring af Affaldsplan og Affaldsplan vedtages uden ændringer i forhold til høringsudkastet. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen anbefales. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Indstillingen tiltrådt. 31

33 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Ny fordeling af administrationsomkostninger til offentlige busruter Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Afdeling for Trafik og Park - Sagsbeh: Bo Kuno Christensen Lovgrundlag Lov om trafikselskaber (ændret Lov om Trafikselskaber, vedtaget af Folketinget 11. juni 2014). Sagsfremstilling Folketinget har den 11. juni 2014 vedtaget ændringer af Lov om Trafikselskaber, som blandt andet medfører, at kommunerne skal afgive ansvaret for linjer med regional betydning til regionerne. Kommunerne skal til gengæld bidrage til finansieringen af trafikselskabets administrative udgifter, som hidtil har været finansieret af regionerne. Lovens nye finansieringsmodel medfører, at der sker en økonomisk omfordeling mellem kommuner inden for hver region, men ikke mellem kommuner og regioner. Movia har i samarbejde med region og kommuner fremlagt et forslag, som repræsentanter for Region Sjælland og Region Hovedstaden og Københavns Kommune, formandskaberne for KKR Sjælland og KKR Hovedstaden samt Movias formandskab er enige om, er egnet som grundlag for en høring i kommuner og regioner. Forslaget er behandlet af Movias bestyrelse den 26. juni 2014, som har besluttet at udsende det i høring frem til 15. september Resultatet af høringen drøftes i den politiske styregruppe, hvorefter endeligt forslag om hvilke linjer, der skal være regionale, behandles af Movias bestyrelse den 9. oktober Vordingborg Kommune betjenes med den nuværende finansieringsmodel af de regionale buslinjer; 102R (Præstø-Køge) 620R (Præstø Næstved) 660R (Vordingborg-Stege) (finansieres 60% region / 40% Vordingborg Kommune) Forslaget til ny linjefordeling betyder for Vordingborg, at følgende buslinjer yderligere overføres til 100% regional finansiering; 660R (Vordingborg-Stege) 750E (Stege-Nykøbing) 760E (Vordingborg-Maribo) Buslinje 661R (Vordingborg-Præstø) foreslås ikke overført til regionen, da den vurderes at have mere kommunal end regional betydning. Administrationen er enig i denne vurdering. Movia har beregnet, at effekten for Vordingborg Kommune med den nye linjefordeling er en årlig meromkostning på 0,6 mio. kr., hvilket er beregnet på baggrund af trafikbestillingen for Den nye finansieringsmodel skal gælde fra trafikbestillingen for De økonomiske effekter foreslås indfaset over 3 år, således at Vordingborg Kommune kan forvente en merudgift i 2016 på 0,2 mio. kr. / 2017 på 0,4 mio. kr. / 2018 på 0,6 mio. kr. Buslinje 750E har stor betydning for studerende fra Stege til CELF i Nykøbing. Buslinje 760E har stor betydning for studerende fra Nordfalster til Vordingborg Uddannelsescenter. Begge buslinjer bidrager således til, at unge kan tilbydes uddannelsesmuligheder i nærområdet af vores kommune. Selvfinansieringsgraden i budget 2014 for buslinje 750E og 760E er på hhv. 32% og 13%. Gennemsnitlig selvfinansieringsgrad for alle kommunale linjer i Vordingborg Kommune er 41% og for regionale linjer i Vordingborg Kommune er 46%. Administrationen har deltaget i en for-høring af forslaget. Der er her udtrykt bekymring for, om de mindre buslinjer, som i forslaget vil overgå til Regionen, vil blive opretholdt i årene fremover. Bekymringen kunne være, at fremtidige krav om effektiviseringer/besparelser i Regionen, ville udsætte de mindst belagte buslinjer for en større risiko for nedlæggelse, end hvis de var finansieret i en kommunal økonomi, hvor lokale hensyn ville være mere nærværende og måske veje tungere. 32

34 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Administrationen foreslår, derfor som Vordingborg Kommunes høringssvar, at eventuelle planer om nedlæggelse af de regionale buslinjer skal indgå i Trafikplanen for Movia, der som en del af det flerårige budgetoverslag også fastlægger om og hvornår, der i planens strategiske overslagsperiode konkret vil være anledning til at revidere linjefordeling og administrationsbidrag. Bilag: 1 Åben Høring om linjefordeling Sjælland 97683/14 2 Åben Kommunale buslinjer Vordingborg, Budget /14 Indstilling Administrationen indstiller, at Vordingborg Kommune afgiver følgende høringssvar til Movia: Med forslaget til ny fordeling af buslinjer, overtager regionen en del af de hidtidige kommunale buslinjer. Det foreslås, at eventuelle planer om nedlæggelse af disse buslinjer skal indgå i Trafikplanen for Movia, der som en del af det flerårige budgetoverslag også fastlægger om og hvornår, der i planens strategiske overslagsperiode konkret vil være anledning til at revidere linjefordeling og administrationsbidrag. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Indstillingen tiltrådt og sagen oversendes til orientering i Kommunalbestyrelsen. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Orienteringen taget til efterretning. 33

35 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Praksis for udstedelse af flexboligtilladelser Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Afdeling for Plan og Byg - Sagsbeh: Karsten Kolle Lovgrundlag Boligreguleringsloven. Sagsfremstilling Flexboligordningen giver kommunen mulighed for at give ejere tilladelse til at anvende helårsboliger til fritidsformål (dvs. intet krav om folkeregisteradresse). Boligen vil fortsat være registreret som helårsbolig, og ejeren kan flytte ind når som helst. Kommunalbestyrelsen har den 24. november 2011 fastsat retningslinjer for, hvor man ønsker at tillade flexboliger (dengang benævnt weekendattester). Det blev på daværende tidspunkt besluttet, at der ikke kunne gives tilladelse til flexboliger i følgende byer: Vordingborg, Præstø, Stege, Bårse, Kastrup- Ndr. Vindinge, Lundby, Mern, Nyråd, Stensved og Ørslev. Baggrunden for at undlade flexboliger er frygten for, at byerne bliver tømt for helårsbeboelse, og at der kommer et pres på boligpriserne, som bevirker, at de lokale bliver presset væk fra områderne. Der er dog ingen grund til at frygte, at byerne bliver tømt for helårsboliger, da flexboliger ofte etableres, hvor der er et stort turistpotentiale jf. Udredningsprojekt om second homes i danske yderområder udarbejdet af Københavns Universitet ( Det vurderes, at kun få områder i Vordingborg, Præstø og Stege har en så stor attraktionsværdi (historiske bykerner og havudsigt), at der kommer ansøgninger om flexboliger. Byer som Bårse, Kastrup-Ndr. Vindinge, Lundby, Mern, Nyråd, Stensved og Ørslev har ikke de store turistmæssige potentialer, hvorfor flexboliger må forventes at blive et særsyn. Fordelene ved at give flexboligtilladelser er, at den ledige boligmasse stilles til rådighed for en større kundegruppe, og en større del af boligmassen derved kan få en funktion. På den baggrund vurderes det, at der ikke er grundlag for fortsat at fastholde et forbud mod flexboliger i de nævnte byer. Nogle lokalplaner foreskriver helårsbeboelse (antallet er ukendt, da der ikke er foretaget gennemgang af de 293 gældende lokalplaner). I disse områder kan der ikke gives flexboligtilladelse, såfremt det er i uoverensstemmelse med planens principper. Administrationen vil i videst muligt omfang dispensere fra lokalplanerne. Bilag: 1 Åben Høringssvar fra lokalråd vedr. flexboliger /14 2 Åben Høringssvar fra Allerslev-Skibinge Lokalråd /14 3 Åben Høringssvar - Vordingborg Lokalråd /14 Indstilling Administrationen indstiller, at den administrative praksis for flexboligtilladelser ændres, så der kan meddeles tilladelse til flexboliger i hele Vordingborg Kommune. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Udvalget anbefaler indstillingen, dog kan Helle Mandrup Tønnesen og Peter E. Jonassen ikke anbefale at der kan gives flexbolig tilladelse for midtbyerne i Stege og Præstø. - Udvalget ønsker at ordningen evalueres ultimo

36 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen fra Teknik- og Miljøudvalget anbefales, dog kan Else-Marie Langballe Sørensen og Tage Vestergaard ikke anbefale, at der kan gives flexbolig tilladelse for midtbyerne i Stege og Præstø. Knud Larsen afventer sin endelige stillingtagen indtil Kommunalbestyrelses behandling. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Notat af 6. oktober 2014 med opsummering af høringssvar vedrørende ændret administrationspraksis for flexboliger indkommet inden for høringsfristen er udsendt pr. mail den 6. oktober Høringssvar fra Allerslev-Skibinge og Vordingborg Lokalråd, som er modtaget efter fristens udløb, omdelt inden mødet. Thomas Christfort fremsætter forslag således: Flertalsindstillingen fra mødet i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den 1. oktober 2014 med forslag om at den administrative praksis for flexboliger ændres, så der kan meddeles tilladelse til flexboliger i hele Vordingborg Kommune godkendes. Forslaget blev herefter sendt til afstemning. For stemte: 23 bestående af: Vibe Bøgvad, Thorbjørn Kolbo, Poul A. Larsen, Mette Høgh Christiansen, Michael Larsen, Brit Skovgaard, Kurt Johansen, Mikael Smed, Laura Sø, Bo Manderup, Nina Møhler, Eva Sommer- Madsen, Kim Petersen, Michael Seiding Larsen, Asger Diness Andersen, Jørn Elo Hansen og Kirsten Overgaard, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. Imod stemte: 4 bestående af: Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Hverken for eller imod: 2 Knud Larsen og Carsten Olsen. Flertalsindstillingen fra mødet i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den 1. oktober 2014 herefter tiltrådt. 35

37 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Etablering af tværkommunalt turismeselskab Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Strategi & Implementering - Sagsbeh: Sune Hjorth Bach Sagsfremstilling Turisterhvervet har stor betydning på Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster. De arbejdspladser, der skabes som følge af turismen, er servicearbejdspladser, som rummer vigtige beskæftigelsesmuligheder til den kortuddannede del af befolkningen, som der er relativt flere af i den sydlige del af Sjællandsregionen, end tættere på metropolområdet. Sidst i maj 2014 besluttede borgmestrene og formændene for turismeorganisationerne i Faxe, Næstved og Vordingborg Kommuner at gå sammen om at få udarbejdet et strategioplæg for en ny fælles turismeorganisation, indeholdende såvel forslag til selskabskonstruktion, som forslag til overordnet opgavestrategi. Samtidig blev det besluttet, at invitere Stevns med, som observatør og evt. deltager i samarbejdet. Oplæg til overordnet strategi Strategioplægget er udarbejdet på grundlag af samtaler, bestyrelsesmateriale og møder med 21 kommunale og private aktører i de fire ejerkommuner: Næstved, Vordingborg, Faxe og Stevns samt en strategi-workshop for 23 interessenter primo september Destinationsorganisationens navn foreslås at være: VisitSydsjælland-Møn. Destinationens markedsførings brand foreslås at være De Danske Sydhavskyster / Danmarks Sydhavskyster. Brandnavnet bygger på den sammenhængskraft, som binder destinationen sammen på tværs af kommunegrænser og som har stor tiltrækningskraft overfor danske og udenlandske turister. Alle 4 kommuner bindes sammen af kyststrækningen og langt de fleste attraktioner, seværdigheder og tematiske oplevelser, overnatnings- og spisesteder samt bymiljøer foregår fra 0 25 km fra kysten. Blandt interessenterne er der bred enighed om, at turismeindsatsen fra 2015 ikke længere skal være ledet og drevet af turistforeningerne men i stedet af én turismefaglig professionel og tværkommunal organisation med et meget kommercielt fokus. Feriehusudlejningen, som i flere kommuner er en del af turistforeningernes virke, vil ikke indgå i den nye turismeorganisations opgaveportefølje, ud fra et ønske om, en helt uafhængig, synlig og stærk DMO (Destination Management Organisation), som varetager alle kommercielle og offentlige aktørers interesser og fælles ambitioner om udvikling og vækst. Den overordnede ambition skal være, at vi markedsfører og udvikler en fælles destination. Der er meget mere, der samler os, end skiller os ad. Der er tale om en Vi gør det sammen ambition, som konkret kommer til udtryk i strategioplæggets nøgleord i forhold til den fremtidige DMO s vision, mission og værdigrundlag. Af øvrige emner, der berøres i strategioplægget kan nævnes: Markedsstrategi i forhold til interessenter, målgrupper, værtskab og netværk. Produktstrategi i forhold til udvikling af oplevelsesprofilen for destinationen, tematiserede oplevelseskoncepter fx indenfor aktiv ferie, købstæder, kyster m.v. Strategi for destinationens personlige og digitale værtskab og kvalitetsudvikling af produkter, oplevelser og events. Oplæg om organisation, ejerforhold og økonomi i VisitSydsjælland-Møn Nedenfor er oplistet en række konkrete anbefalinger til det videre arbejde med at stifte Visit Sydsjælland-Møn A/S. Alle anbefalinger er uddybet i bilag 2: Der stiftes et nyt 100 % kommunalt ejet turistselskab, som drives i overensstemmelse med lov om erhvervsfremme og kommunalfuldmagten. Det afklares i den efterfølgende proces om selskabet skal organiseres som et A/S, et I/S eller et P/S. 36

38 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Det nye turistselskab modtager, såfremt de nuværende organisationer laver overenskomst herom med den enkelte kommune, aktiver og passiver fra de nuværende organisationer, herunder inventar, it-udstyr m.v. De eksisterende organisationer kan lukkes, eller drives videre i privat regi. Såfremt de drives videre kan der være behov for etablering af snitflader/samarbejdsrelationer mellem det nye selskab og de videreførte selskaber for eksempel i forhold til videreførte EU-projekter. Det nye turistselskab tilbyder virksomhedsoverdragelse til alle fastansatte medarbejdere i de eksisterende organisationer. Der indskydes et minimums grundkapitalindskud fra hver deltagerkommune med udgangspunkt i aftalte poster i den nuværende turismeøkonomi i kommunerne (tilskud til forening/organisation/ødt/ Turismenetværk Sjælland og Møn og evt. husleje). Herudover kan den enkelte kommune vælge at indskyde ydereligere finansiering, som initialindskud ved stiftelsen af aktieselskabet. Der foreslås følgende fordelingsnøgle: Næstved og Vordingborg ejer hver 38 % af turistselskabet, Stevns og Faxe ejer hver 12 % af turistselskabet. Den enkelte deltagerkommune kan herudover selv tage stilling til, hvordan den øvrige turismeøkonomi (udviklingspulje, markedsføring, projekter mv.) fremadrettet skal fordeles mellem tilkøb af ydelser fra nyt selskab og lokale aktiviteter. Ejerandele og stemmeantal afstemmes forholdsmæssigt, af den enkelte kommunes initialindskud/driftsbidrag i år 1 ved stiftelsen af turismeselskabet. Efter en årrække kan det drøftes, om ejerandele og stemmefordeling skal ændres. Selskabet foreslås organiseret med et repræsentantskab eller et advisory board, en bestyrelse, en direktør og en kommunal følgegruppe. Repræsentantskabet / advisory boardet har 5 repræsentanter pr. kommune. Fire udpeget af byrådet og en udpeget af hver turistforening. Der bør være en markant repræsentation fra turisterhvervet. Bestyrelsen har to repræsentanter pr. kommune valgt fra repræsentantskabet / advisory board og op til 2 eksterne, fx Visit Denmark og/ eller det kommende Østersøselskab. Selskaberne udpeger selv repræsentant. Det foreslås, at de kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer er en politiker og en fra turisterhvervet. Den kommunale følgegruppe har en fra ledelsen pr. kommune. Der udpeges en interrim (midlertidig) bestyrelse med deltagelse af borgmesteren og en repræsentant fra turisterhvervet i hver af de fire deltagerkommuner. Interimbestyrelsen har til opgave at igangsætte rekrutteringsproces og ansættelse af selskabets direktør samt, at beslutte yderligere spørgsmål i etableringsprocessen frem mod dannelsen af det nye selskab. Rekrutteringsforløbet forestås ved ekstern konsulent med henblik på at direktøren kan tiltræde primo Sideløbende med dette forberedes den stiftende generalforsamling for det ny turistselskab. Der inddrages advokat og revisor til at bistå med den formelle dannelse af selskabet. Målet for opstart af nyt selskab er 1. april 2015, med gradvis (hurtigst mulig) overgang af aktiviteter og medarbejdere i det ny selskab, men med de gamle selskaber som de udførende og planlæggende aktører for turistsæsonen

39 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Bilag: 1 Åben Bilag 2, Notat om organisation, ejerforhold og økonomi i VisitSydsjælland- Møn.docx /14 Indstilling Administrationen indstiller, at at at at at at at at Vordingborg kommunes indtræden i VisitSydsjælland-Møn et fælles turismesamarbejde med Næstved, Faxe og Stevns kommuner principgodkendes der igangsættes en proces rettet mod afvikling af kommunes engagement i Vordingborg Destinationsselskab A/S oplæg til overordnet strategi for samarbejdet godkendes, som udgangspunkt for det videre arbejde, jf. bilag 1 oplæg om selskabsform, organisering og økonomi godkendes, som udgangspunkt for det videre arbejde, jf. bilag 2 Vordingborg Kommune principgodkender at eje 38 % af VisitSydsjælland-Møn Vordingborg Kommune indgår aftale med VisitSydsjælland-Møn om opgaver vedrørende turistservice, destinationsudvikling, destinationsmarkedsføring m.v. inden for en årlig tilskudsramme på kr. pr. år (som udgangspunkt svarende til budgetforudsætningen i budget 2015) der nedsættes en interrimbestyrelse for VisitSydsjælland-Møn med deltagelse af borgmesteren og der udpeges en repræsentant for turismeerhvervet i Vordingborg Kommune fase II omfattende ansættelse af direktør, afdækning af faktum og udarbejdelse af implementeringsplan for selskabets stiftelse igangsættes. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen anbefales og Niels Natorp foreslås udpeget som repræsentant fra turismeerhvervet i Vordingborg Kommune. Beslutning i Erhvervsudvalget den Anbefales. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Indstillingen tiltrådt. 38

40 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Udpegning af ny personlig stedfortræder - Handicaprådet Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Rita Stensbjerg Lovgrundlag Vedtægter for Handicaprådet. Sagsfremstilling I forbindelse med Brit Skovgaards udtræden af Venstres Gruppe, behandlede Kommunalbestyrelsen på sit møde den 18. september 2014 en række nyudpegninger til råd og nævn.. Jørn Elo Hansen blev udpeget som medlem til Handicaprådet. Det er efterfølgende konstateret, at Jørn Elo Hansen allerede er udpeget til Handicaprådet som personlig stedfortræder for Laura Sø. På baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning, skal der derfor udpeges en ny stedfortræder for Laura Sø. Indstilling Administrationen indstiller, at Venstre udpeger en ny personlig stedfortræder for Laura Sø. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Kim Errebo, Dansk Folkeparti, udpeges som personlig stedfortræder for Laura Sø. 39

41 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Bevillingsnævnets årsberetning for 2013 Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Marianne Skudnik Sagsfremstilling Bevillingsnævnet godkendte på sit møde den 15. september 2014 nævnets beretning for Bevillingsnævnet har i 2013 afholdt 4 ordinære møder. På de 4 møder blev der behandlet i alt 83 sager. Sagerne fordelte sig således: Alkoholbevilling Fornyelse af alkoholbevilling Bestyrergodkendelse Udvidet åbningstid Udendørsservering * 0* 0* 0* Diverse I alt *Alle udendørsserveringer overgik i 2010 til behandling i Afdeling for Trafik og Park. Indstilling Administrationen indstiller, at årsberetning for 2013 tages til efterretning. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Indstillingen tiltrådt. 40

42 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Spørgetid Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Rita Stensbjerg Lovgrundlag Spørgetidsregler for Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Spørgsmålene rettes til borgmesteren, der afgør, om spørgsmålet skal besvares under spørgetiden. og under hensyntagen til spørgernes eventuelle ønsker hvem af Kommunalbestyrelsens medlemmer, der skal svare. spørgsmål, der kan eller nødvendigvis må besvares af administrationen, kan af borgmesteren henvises hertil og skal da af spørgeren forlægges skriftligt. Spørgeren skal forinden spørgsmål stilles oplyse sit navn og sin adresse. Under spørgetiden besvares kun spørgsmål af almen kommunal interesse, og fx ikke spørgsmål om enkeltpersoner heller ikke om spørgeren selv. En spørger har i alt 2 3 minutter til at formulere sit spørgsmål og til at følge op en gang på det svar, spørgeren får. Den svarende har ligeledes 2 3 minutter til at svare og følge op en gang på spørgernes eventuelle opfølgende spørgsmål. Spørgsmål, der genfremsættes i samme eller lignende form tidligere end 6 måneder efter den seneste besvarelse, kan afvises af borgmesteren. Spørgetiden suspenderes 4 måneder før kommunalvalg. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den spørger: Jørn Rasmussen. 41

43 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Salg af areal - LUKKET SAG Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Vordingborg Havn - Sagsbeh: Jan-Jaap Cramer 42

44 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Bilagsoversigt 3. Indkommet materiale 1. Referat af møde i KKR Sjælland den 9. september 2014 (108966/14) 4. Forslag om ændringer i skolernes Miniklub- og Juniorklubtilbud 1. Forslag om ændringer i skolernes mini- og juniorklubber (115639/14) 2. Samlet oversigt over udtalelser - vers 2 - Den (115501/14) 3. Alle udtalelser version pdf (116918/14) behandling af forslag til ændring af styrelsesvedtægt for Vordingborg Kommune 1. Forslag til ændring af Styrelsesvedtægt for Kommunalbestyrelsen (106514/14) 6. Budget behandling 1. Høringssvar budget (105458/14) 2. Budgetsammendrag pr. 9. september 2014 (105425/14) 3. Investeringsoversigten.pdf (103365/14) 4. Budgetbemærkninger (103368/14) 5. Takstoversigt 2015 rev pdf (109401/14) 6. Takstblad 2015 Vordingborg lystbådehavne (103369/14) 7. Tekniske ændringsforslag (109298/14) 8. Ændringsforslag - Enhedslisten (109745/14) 9. Ændringsforslag budget Mindretalsgruppen (A, F, Ø og B).xlsx (115658/14) 10. Ændringsforslag budget Socialdemokraterne.docx (115259/14) 11. Ændringsforslag budget Socialistisk Folkeparti.txt (115260/14) 12. Ændringsforslag budget Det Radikale Venstre m. underskrift (115986/14) 13. Budgetforslag og ændringsforslag.xlsx (115263/14) 14. Underændringsforslag budget Enhedslisten (116317/14) 15. Takster 2015 for Socialudvalgets område - Godkendt på Socialudvalgets møde (119253/14) 16. Takster Dagtilbud - Godkendt på Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde (119453/14) 7. Ansøgning om etablering af holdeplads ved Jungshovedvej/Neblevej 1. Kortbilag til sagsfremstilling (99133/14) 2. Ansøgning om etablering af holdeplads (99124/14) 8. Affaldsplan Høringssvar og administrative bemærkninger (98397/14) 9. Ny fordeling af administrationsomkostninger til offentlige busruter 1. Høring om linjefordeling Sjælland (97683/14) 2. Kommunale buslinjer Vordingborg, Budget 2014 (97679/14) 10. Praksis for udstedelse af flexboligtilladelser 1. Høringssvar fra lokalråd vedr. flexboliger (116808/14) 2. Høringssvar fra Allerslev-Skibinge Lokalråd (118423/14) 3. Høringssvar - Vordingborg Lokalråd (118814/14) 11. Etablering af tværkommunalt turismeselskab 1. Bilag 2, Notat om organisation, ejerforhold og økonomi i VisitSydsjælland-Møn.docx (112737/14) 43

45 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Underskriftsside Knud Larsen Bo Manderup Eva Sommer-Madsen Kim Petersen Michael Seiding Larsen Brit Skovgaard Laura Sø Nina Møhler Asger Diness Andersen Jørn Elo Hansen Kirsten Overgaard Else-Marie Langballe Sørensen Peter E. Jonassen Helle Mandrup Tønnesen Tage Vestergaard Heino Hahn Kim Errebo John Pawlik Per Stig Sørensen Thomas Christfort Poul A. Larsen Mette Høgh Christiansen Kurt Johansen Thorbjørn Kolbo 44

46 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Mikael Smed Vibe Bøgvad Michael Larsen Birgitte Steen Jørgensen Carsten Olsen 45

47 Bilag: 3.1. Referat af møde i KKR Sjælland den 9. september 2014 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

48 REFERAT 2014 K K R S J Æ L L A N D Dato: :30 Sted: Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted, gruppemøder fra kl. 8.30

49 Deltagerfortegnelse Godkendelse af referat Godkendelse af referat Regionalpolitiske sager Beslutningssag: Energiklyngecenter Sjælland: Status og fremtid for det fælles center på klima- og energiområdet Beslutningssag: Beredskabsområder i KKR Sjælland Beslutningssag: Fokuseret Vækstdagsorden Status og trafikcharter Temadrøftelse: Medfinansiering på sundhedsområdet Temadrøftelse: Turismefremme og organisering i fremtiden Orientering: National Væksthusaftale Orientering: Regional vækst- og udviklingsstrategi Orientering: Socialtilsyn Øst Orientering: Takstanalyse - regnskab socialområdet Orientering: Beskæftigelsesreformen nye regionale arbejdsmarkedsråd Orientering: Status for tværkommunale initiativer på uddannelsesog beskæftigelsesområdet Udpegninger Ændringer i repræsentation KKR Siden sidst Meddelelser Punkter til næste møde Dagsordenspunkter til næste møde Eventuelt... 35

50 Deltagerfortegnelse Deltagere René Tuekær, Faxe Kommune Knud Erik Hansen, Faxe Kommune Pernille Beckmann, Greve Kommune John Brædder, Guldborgsund Kommune Lene Hatt, Guldborgsund Kommune Bo Abildgaard, Guldborgsund Kommune John Harpøth, Holbæk Kommune Hanne Brøndel, Kalundborg suppleant for Sine Agerholm, Holbæk Kommune Søren Kjærsgaard, Holbæk Kommune Martin Damm, Kalundborg Kommune Flemming Christensen, Køge Kommune Marie Stærke, Køge Kommune Mette Touborg, Lejre Kommune Holger Schou Rasmussen, Lolland Kommune Erik Kjelgaard, Lolland Kommune Carsten Rasmussen, Næstved Kommune Lars Hoppe Søe, Næstved Kommune Githa Nelander, Næstved Kommune Thomas Adelskov, Odsherred Kommune Henrik Hvidesten, Ringsted Kommune Poul Andersen, Roskilde Kommune suppleant for Joy Mogensen, Roskilde Kommune Jeppe Sørensen, Kalundborg Kommune suppleant for Jeppe Trolle, Roskilde Kommune Jeppe Jacobsen, Kalundborg Kommune suppleant for Karsten Lorentzen, Roskilde Kommune Stén Knuth, Slagelse Kommune Lis Tribler, Slagelse Kommune Kisser Franciska Lehnert, Ringsted kommune, suppleant for Villum Christensen, Slagelse Kommune Niels Hörup, Solrød Kommune Per Hauge, Solrød Kommune Gert Jørgensen, Sorø Kommune Mogens Haugaard Nielsen, Stevns Kommune Knud Larsen, Vordingborg Kommune Helle Mandrup Tønnesen, Vordingborg Kommune KL bestyrelses-/udvalgsmedlemmer Ole Glahn, Kalundborg Kommune Afbud Dorte Nybjerg, Faxe Kommune Jan Jakobsen, Ringsted Kommune

51 Joy Mogensen, Roskilde Kommune Jeppe Trolle, Roskilde Kommune Karsten Lorentzen, Roskilde Kommune Villum Christensen, Slagelse Kommune Fra sekretariatet Administrerende direktør Henrik Winther Nielsen, Solrød for K17 Kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen, Kalundborg Kommune for K17 Direktør Kenn Thomsen, Holbæk Kommune under punkt 2.8 Vicekontorchef Thomas Nymann Nielsen, KL Chefkonsulent Henrik Fabiansson Haue, KL (referent) Konsulent Anne Andersen (referent)

52 KKR Sjælland Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat MDR adr Baggrund./. Referat af mødet i KKR Sjælland den 11. juni 2014 blev udsendt til medlemmerne den 18. juni Referatet er vedlagt som særskilt bilag. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland godkender referat af møde i KKR Sjælland den 11. juni Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen. SIDE 2

53 KKR Sjælland Regionalpolitiske sager 2.1. Beslutningssag: Energiklyngecenter Sjælland: Status og fremtid for det fælles center på klima- og energiområdet MDR adr Baggrund Etableringen af energiklyngecenter Sjælland i sin nuværende form blev besluttet af KKR Sjælland i Centrets virke og finansiering er justeret med KKR-beslutninger i 2012 og Af hensyn til personale, igangværende aktiviteter og kommende projektansøgninger er der behov for stillingtagen til centrets fremtid efter sommeren Centret har opnået rigtig gode resultater og det indstilles på den baggrund, at centret fortsætter sit virke efter juni /. Centrets resultater og fremtidige fokusområder er nærmere beskrevet i: Bilagsnotat til sagsfremstillingen Energiens fremtid i Region Sjælland sammen skaber vi strategiske handlinger (Årsrapport for Energiklyngecenter Sjælland 2013) Energiens fremtid i Region Sjælland Opsamling fra Energipolitisk topmøde den 5. marts De to sidstnævnte kan findes på KKR Sjællands hjemmeside. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager redegørelsen for centrets aktiviteter og resultater til efterretning, anbefaler, at Energiklyngecentret fortsætter tidsubestemt, og at de enkelte kommuner fortsætter medlemskabet af centret efter juni 2015 og at forslaget om pristalsregulering af kontingentbetalingen tiltrædes. opfordrer til, at energiklyngecentret som anbefalet udarbejder en årlig resultataftale som forelægges i forbindelse med den årlige præsentation af fokusområder og planlagte aktiviteter. Sagsfremstilling Centrets resultater: Det er lykkedes at etablere et stærkt tværkommunalt samarbejde på et område, hvor kommunerne i de kommende år står over for store op- SIDE 3

54 KKR Sjælland gaver, og hvor kommunerne har vanskeligt ved at løfte opgaverne alene. God succesrate ved projektansøgninger. Centret har siden 2011 været involveret i syv større projektansøgninger til nationale og EU-fonde. Heraf er fem projekter blevet bevilget. Herudover gennemfører centret en række projekter for Region Sjælland. Samlet set har centret bidraget til at skaffe projektmidler på 26,2 mio. kr. til nytte for kommunerne i region Sjælland. Kommunernes årlige investering i centret er blevet gearet med en faktor 5. Centret har skabt et meget tæt samarbejde med regionens universiteter om støtte til konkrete projekter til glæde for de sjællandske kommuner. Bidraget med kortlægning og udvikling af konkrete eksempler, der kan bidrage til, at kommunerne kan nå klimamålsætningerne. Bidrager til at reducere forberedelses- og sagsbehandlingstid hos medarbejdere i de deltagende kommuner. Bidrager til jobskabelse ved at forberede konkrete projekter med betydelig fremtidig jobeffekt. Efter et kvalificeret skøn har Energiklyngecentret sammen med øvrige projektpartnere skabt grundlaget for mellem og nye arbejdspladser i region Sjællands kommuner. Forslag til fremtidig finansiering af centret efter juni 2015 Det kræver tid og ressourcer at opbygge og videreudvikle et fælles center på dette område. Derudover er det af afgørende betydning ved fundraising, at centret er solidt forankret i kommuner og region. Kommunernes kontingentbetaling og Region Sjællands projektmidler har hidtil været et vigtigt fundament for arbejdet og har givet ro og ressourcer til at udarbejde gode ansøgninger. Endelig har disse bidrag kunnet indgå som nødvendig egenfinansiering i de statslige og EU-fundede projekter. Energiklyngecenter Sjællands bestyrelse foreslår, at de kommunale bevillinger til Centret fortsætter efter juni Kontingentet foreslås fastholdt på det nuværende niveau, dog pristalsreguleret i forhold til Region Sjælland har tilkendegivet, at man fortsat planlægger at benytte centret som operatør på centrale aktiviteter under den regionale udviklings- og vækstindsats, når det gælder grøn vækst. Det foreslås samtidig, at KKR Sjælland en gang om året bliver præsenteret for fokusområder og planlagte aktiviteter i Energiklyngecenter Sjællands regi. Hvert andet år skal præsenteres en grundig redegørelse til KKR om centrets gennemførte aktiviteter og faktiske resultater, herun- SIDE 4

55 KKR Sjælland der hvad de deltagende kommuner og Region Sjælland konkret har fået ud af deltagelse. Kommunaldirektørforummet K17 har drøftet sagen, og anbefaler, at Energiklyngecentret fortsætter tidsubestemt, og at de enkelte kommuner fortsætter medlemskabet af centret efter juni Samtidig opfordrer K17 til, at Energiklyngecentret udarbejder en årlig resultataftale, som bl.a. bliver omdrejningspunkt for en årlig strategisk drøftelse med K17. Endelig foreslår K17, at forslaget om pristalsregulering af kontingent betalingen tiltrædes Centrets nuværende form Centret blev i 2012 forankret som en forening med 14 kommuner og Region Sjælland som medlemmer. Kommunerne giver et tilskud til centrets basisudgifter svarende til 1,75 kr. pr. indbygger pr. år frem til juni 2015, og Region Sjælland støtter med projektmidler for et tilsvarende beløb. Derudover skal centrets aktiviteter finansieres via fundraising og konsulentopgaver Via deltagelse i projektet STEPS er yderligere to kommuner med til at finansiere centret, så centret er forankret i 16 ud af 17 kommuner. Beslutning KKR Sjælland besluttede, at sagen tages op igen på KKR mødet i november 2014, blandt andet på baggrund af den planlagte konference om biomasse den 30. september 2014 og at bede Energiklyngecentret om en uddybende redegørelse for effekterne af energiklyngecentrets arbejde, herunder for nye arbejdspladser i region Sjælland Beslutningssag: Beredskabsområder i KKR Sjælland MDR adr Baggrund I forlængelse af økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og KL, hvor det indgår, at organiseringen på beredskabsområdet skal forenkles, bad KKR Sjælland på møde den 11. juni 2014 KKR s formandskab om at påtage sig opgaven med i samarbejde med de øvrige 15 borgmestre at medvirke til, at der findes løsninger, således at alle 17 kommuner kan indgå i et samarbejde. SIDE 5

56 KKR Sjælland Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland drøfter sagen og beslutter anbefaling til kommunerne om organisering efter én af modellerne, og at K17 anmodes om at iværksætte en kortlægning af kommunernes vagt- og alarmcentraler. Sagsfremstilling Det fremgår af aftalen med regeringen om kommunernes økonomi 2015, at de nuværende 87 kommunale enheder skal samles i op til 20 større og mere bæredygtige tværkommunale enheder senest den 1. januar Der er i den forbindelse jf. økonomiaftalen indlagt besparelser på 175 mio. kr. på beredskabet. Disse er fordelt på hhv. DUT og moderniseringspuljen. Den ene post er omfattet af det normale DUT princip, og det er 50 mio. kr. stigende til 75 mio. kr. for kommunerne under et. Den anden post er på 100 mio. kr., og denne post tilhører moderniseringspuljen. Det betyder, at pengene bliver i kommunerne, hvis kommunerne høster gevinsten. Samtidig er der i økonomiaftalen enighed om, at de nye større kommunale enheder betyder, at kommunerne mest hensigtsmæssigt kan varetage nogle af de mere specialiserede beredskabsfunktioner, der i dag varetages af staten. Der optages derfor drøftelser mellem KL og Forsvarsministeriet om, hvilke funktioner i staten, der kan flyttes til de kommunale beredskaber med tilhørende økonomisk kompensation. Herudover vil betydningen af den nylige afrapportering fra Redningsberedskabets Strukturudvalg i fht. lovgivning skulle afklares. Hen over sommer har man på administrativt niveau i kredsen af kommunaldirektører overvejet mulige modeller for en tværkommunal samling af de kommunale redningsberedskaber i de 17 kommuner i KKR Sjælland../.. Der fremlægges på den baggrund to modeller (vedlagt som bilag). Model A1 skaber tre større beredskabsområder i KKR-Sjælland og model B2 har fire beredskabsområder som tilgodeser flest kommunehensyn. SIDE 6

57 KKR Sjælland Model A1 Tre tværkommunale samarbejder bestående af følgende kommuner: Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø, Slagelse Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge, Stevns, Ringsted Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund, Lolland, Model B2 Fire tværkommunale samarbejder bestående af: Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø, Slagelse Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge, Stevns, Næstved, Faxe, Vordingborg, Ringsted, Guldborgsund, Lolland Afsættet for de to modeller har været, at de har en størrelse, der har en vis robusthed blandt andet i forhold til forberedelse af modtagelse af specialopgaver fra det nuværende statslige beredskab, at de tager afsæt i geografisk naturligt afgrænsede områder, at de i videst muligt omfang tager afsæt i eksisterende samarbejder og/eller aftaler om kommende samarbejder, og at det sikres, at ingen kommuner i KKR Sjælland lades tilbage. Model A1 tager særligt afsæt i hensynet til at skabe volumen i forhold til opgavens løsning i forhold til etablering af op til 20 enheder. Model B2 tager særligt afsæt i hensynet til de enkelte kommuners tilbagemeldinger om ønsker til samarbejdet blandt andet en tilbagemelding fra hhv. Guldborgsund og Lolland kommuner om, at man ønsker at forsætte alene i allerede etableret samarbejde. I begge modeller er Lejre Kommune af hensyn til at sikre homogenitet i de kommende beredskaber placeret i den østlige klynge. Der er dog opmærksomhed på, at Lejre i 2013/14 før økonomiaftalens indgåelse har deltaget i et arbejde i forhold til at afsøge samarbejdsmuligheder mod vest. Der har på administrativt niveau været taget kontakt til KKR Hovedstaden. Man har her tilrettelagt en noget anden proces. Det er på administrativt niveau i KKR Sjælland tilkendegivet, at man meget gerne vil afsøge muligheder for at de kommuner, der geografisk ligger tættest på kommuner i KKR-Sjælland indgår i samarbejdet. SIDE 7

58 KKR Sjælland Den videre proces: KKR Sjælland faciliterer en proces, så der skabes større beredskabsområder, så det sikres, at ingen kommuner lades tilbage. Når der er enighed om en afgrænsning af de tværkommunale samarbejder, og kommunerne har fundet sammen i klynger, overgår arbejdet til de nye klynger af kommuner. Det er for eksempel kommunerne i de nye etablerede klynger, der tager initiativ til og gennemfører en ny risikobaseret dimensionering for hver af de nye enheder, som anbefalet af KL. Udover den faglige afdækning skal der foretages overvejelser om organisering, f.eks. i forhold til spørgsmålet om fælles beredskabskommission og fælles beredskabschef. Region Sjælland har peget på, at der kan være et muligt potentiale i fælles alarmcentral. På den baggrund lægges op til, at der via K17 iværksættes en kortlægning af kommunernes vagt- og alarmcentraler og samarbejdet herom. Beslutning KKR Sjælland drøftede sagen og pegede på model B2 som udgangspunkt for det videre arbejde. Arbejdet påbegyndes inden for klyngerne, og samtidig holdes muligheden åben for de kommuner, der endnu ikke er politisk afklaret i forhold til hvilke klynger de vil indgå i. I den forbindelse blev det påpeget, at det er vigtigt, at klyngerne holder de relevante kommuner orienteret om arbejdet i klyngerne. I forhold til den østlige klynge blev der på mødet, af flere kommuner, givet udtryk for, at de sonderer muligheden for også at samarbejde med kommuner i hovedstadsområdet. Der var på mødet en fælles forståelse for, at der skal findes en samlet model, der sikrer, at alle kommuner indgår i en løsning og at ingen lades tilbage. På KKR Sjællands møde i november 2014, vil der blive givet en orientering om status for politisk stillingtagen og fremdriften i de enkelte kly n- ger. K17 blev anmodet om at iværksætte en kortlægning af kommunernes vagt- og alarmcentraler.. SIDE 8

59 KKR Sjælland Beslutningssag: Fokuseret Vækstdagsorden Status og trafikcharter MDR hfh Baggrund Der gives en status på arbejdet med Fokuseret Vækstdagsorden, herunder borgmestertopmødet den 14. august Samarbejdet om en Fokuseret Vækstdagsorden for Copenhagen forventes at komme ind i en ny fase med fokus på strategisk indsats og mere struktur omkring organisering og finansiering. Forslag til fælles trafikcharter fremlægges til beslutning. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland, tager status til efterretning drøfter og godkender forslag til fælles trafikcharter. Sagsfremstilling Status på arbejdet med Fokuseret Vækstdagsorden Copenhagen På mødet den 11. juni 2014 havde KKR Sjælland en temadrøftelse af erhverv, vækst og beskæftigelse, hvorunder der blev givet en status på arbejdet med Fokuseret Vækstdagsorden. Samarbejdet om Fokuseret Vækstdagsorden mellem kommuner og regioner i Østdanmark har hidtil fungeret som et overordnet politisk samarbejde, og der er enighed i formandskabet om, at der fremover skal mere fokus på det strategiske indhold og en fastere struktur omkring samarbejdet. På den danske side er kommuner og regioner enige om, at samarbejdet fortsætter og udbygges, samtidig med at døren står åben for de svenske parter i Skåne. Fra den svenske side er der sendt en positiv tilkendegivelse fra politiske ledere. Samtidig er det meddelt, at de svenske parter først tager konkret stilling til deltagelse i samarbejdet efter valget, som holdes i efteråret. Visionen for samarbejdet er: I 2020 har Fokuseret Vækstdagsorden skabt et internationalt knudepunkt for investeringer og viden, og øget den økonomiske vækst og beskæftigelse, så regionen er mindst på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. SIDE 9

60 KKR Sjælland Samlet står vi stærkere. Det er nødvendigt med et stærkt og sammentømret ejerskab, når der skal arbejdes for at udvikle en stærk og international metropol, der kan sikre vækst til alle dele af metropolen. Et fælles brand med udgangspunkt i Copenhagen er omdrejningspunkt for samarbejdet, og der arbejdes på at fastlægge, hvordan brandet skal benyttes. Derudover er der det første år igangsat en række projekter, som på relativt kort tid skal kunne vise samarbejdets værdi: Fælles investorportal Fælles besøgstjeneste professionel håndtering af udenlandske delegationer Kompetenceudvikling i turismeerhvervene Nordisk knudepunkt fælles charter på trafikområdet Fælles Fødevaresatsning International House Fælles opslag i kommuneplaner og regionale vækst- og udviklingsstrategier Borgmestertopmødet den 14. august 2014 viste, at der generelt var opbakning til dagsordenen og at der er behov for at brede dagsordenen yderligere ud i de enkelte byråd og kommuner. Det politiske formandskab vedtog den 14. august 2014, en fastere og mere målrettet organisering omkring samarbejdet. Formålet er større beslutningskraft og eksekvering, inddragelse af erhvervslivet og videninstitutioner og forpligtelse af regionale aktører til at arbejde for den fælles dagsorden. Der oprettes en bestyrelse med udgangspunkt i det nuværende formandskab, som udpeger strategiske ansvars- og indsatsområder. Beslutningen betyder, at parterne dedikerer yderligere ressourcer til sekretariatsbetjeningen. Endvidere blev det besluttet at arbejde videre med en finansieringsmodel, der tager udgangspunkt i at anvendelse af midler fortsat vil ligge hos den bevilgende part. Samtidig skal der i efteråret arbejdes videre med strategiske temaer for samarbejdet, eksempelvis yderligere indsats for tiltrækning af udenlandske investeringer, uddannelse og talentudvikling, innovation og forskning, udnyttelse af sammenhænge i erhvervslivet i regionen etc. Nordisk knudepunkt fælles charter på trafikområdet: Et af initiativerne under Fokuseret Vækstdagsorden er som nævnt et fælles trafikcharter. Initiativet skal understøtte, at regionen bliver internationale SIDE 10

61 KKR Sjælland virksomheders foretrukne sted at placere sig i Norden såvel styrke regionens egne virksomheders internationaliserings og vækstmuligheder. Endelig skal initiativet have en stadig mere finmasket og smidig transport af personer og gods for øje. Trafikcharteret skal kunne danne baggrund for øget koordinering og styrket dialog med andre interessenter og myndigheder../. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for de to regioner og KKR samt Københavns Kommune, som har lavet et første udkast til trafikcharteret. Trafikcharteret har efterfølgende været behandlet og bearbejdet i projektet, og drøftet i det politiske formandskab den 23. juni På grundlag af dette sendes vedlagte udkast til trafikcharter til drøftelse blandt kommuner og regioner. Der er tale om et tekstudkast, som efterfølgende skal layoutes. På baggrund af eventuelle tilbagemeldinger behandler formandskabet trafikcharteret igen i november Trafikcharteret erstatter ikke de nuværende fælles trafikudspil. Udgangspunktet har været, at trafikcharteret skal bygge videre på eksisterende fælles trafikudspil. Dette har kun til dels været muligt, da eksisterende trafikudspil ikke er ajourført med udviklingen de seneste år. Det seneste samlede trafikudspil Sjælland baner vejen frem fra 2011 og Sjælland baner vejen frem den kollektive trafik fra april 2012 samt Vision for banetrafikken i Region Sjælland fra marts 2013 har således udgjort udgangspunktet for de sjællandske repræsentanter i arbejdet med et fælles trafikcharter. Trafikudspillene kan findes på KKR Sjællands hjemmeside. Af»Sjælland baner vejen frem«er det besluttet især, at have fokus på: Etablering af den sammenhængende Sjællandske Tværforbindelse indeholdt i udkast til trafikcharter ikke prioriteret. Nedbringelse af rejsetiden mod København, byens omegn og Kastrup Lufthavn målsætning nævnt i trafikcharteret Udviklingen af Femern Bælt korridoren, herunder skal der findes en ny løsning for jernbanen over Storstrømmen indeholdt i udkast til trafikcharter prioriteret. Etablering af fast forbindelse over Kattegat - indeholdt i udkast til trafikcharter prioriteret. SIDE 11

62 KKR Sjælland Endvidere er det besluttet, at der skal arbejdes for at nævnte infrastrukturprojekter kobles hensigtsmæssigt til både vej og jernbane i de tre sjællandske trafik-korridorer og den Sjællandske Tværforbindelse: Etablering af en ringforbindelse udenom København mellem Helsingør og Køge - indeholdt i udkast til trafikcharter ikke prioriteret. Opkobling på det europæiske højhastighedsnet for jernbaner - indeholdt i udkast til trafikcharter prioriteret. Herudover er der fra et sjællandsk perspektiv medtaget: Kalundborg-Slagelse motor/motortrafikvej Ikke prioriteret Næstved-Rønnede motorvej Ikke prioriteret Slagelse-Næstved motor/motortrafikvej Ikke prioriteret Kalundborg-Holbæk Ikke prioriteret Forberede Parker og Rejs muligheder prioriteret./. Udbygget statusnotat er vedlagt. Der er ikke udført nye analyser. Trafikcharteret er opbygget ud fra følgende: International tilgængelighed i forhold til resten af verden. Regionalt samspil med naboregionerne Jylland/Fyn, Sydsverige og Nordtyskland. Intern mobilitet i Copenhagen. Dette giver et helhedsperspektiv på metropolregionen og dens infrastruktur. Trafikcharterets første del består af prioriterede initiativer, som suppleres af en række ikke prioriterede initiativer. Der er benyttes forskellige formuleringer omkring opbakningen til de forskellige initiativer, som a f- spejler og skal gøre det muligt for alle parter at tilslutte sig Trafikcharteret. Nedenstående som administrationerne fra KKR Sjælland og Region Sjælland har lagt vægt på i udarbejdelsen af charteret kan bruges som udgangspunkt for en vurdering og drøftelse af udkastet: Helheds- og vækstperspektivet. At trafikcharteret netop har fokus på metropolregionen og dens samlede muligheder, og ikke får et for snævert geografisk fokus. Grænseregionalt perspektiv. At trafikcharteret også har fokus på relationerne til vores regionale naboer, herunder også Vestdanmark. Større initiativer. Alt skal ikke med. SIDE 12

63 KKR Sjælland Konkrete initiativer. Trafikcharteret gøres så konkret som muligt, så der kan arbejdes videre derudfra. Eksisterende trafikudspil respekteres. K17 har drøftet sagen og anbefaler, at KKR har fokus på sammenhængen mellem de sjællandske trafikudspil og trafikchartret herunder prioriteringen af projekterne - med henblik på at varetage kommunernes fælles interesser bedst muligt. Sætningen Listen kan evt. prioriteres efter, hvordan de enkelte initiativer understøtter dels lufthavnens udviklings, dels togforbindelser med høj hastighed anbefales taget ud af trafikcha r- teret. Idet en sådan prioritering ikke afspejler trafikcharterets indhold og initiativer, som er bredere. Beslutning KKR Sjælland tog orienteringen om Copenhagen en fokuseret vækstdagsorden til efterretning. KKR Sjælland godkendte trafikcharteret med følgende ændring: at teksten tilrettes således, at ikke prioriterede udgår og erstattes af formuleringer så det tydeligt fremgår, at der er enighed om, at de nævnte projekter er vigtige for den interne mobilitet og dermed også at Listen kan evt. prioriteres efter, hvordan de enkelte initiativer understøtter dels lufthavnens udviklings, dels togforbindelser med høj hastighed udgår af teksten. KKR formandsskabet blev opfordret til, sammen med regionen, at tage en drøftelse med transportminister, Magnus Heunicke, og formand for Transportudvalget, Rasmus Horn Langhoff, om infrastrukturen på Sjælland Temadrøftelse: Medfinansiering på sundhedsområdet MDR hfh Baggrund Medfinansiering på sundhedsområdet har flere gange været drøftet i KKR Sjælland bl.a. i forhold til kommunernes manglende adgang til data på individniveau. Flere kommuner oplever fortsat udfordringer med den nuværende medfinansieringsmodel. På baggrund af en henvendelse fra Sorø Kommune rejses spørgsmålet. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland drøfter sagen. SIDE 13

64 KKR Sjælland Sagsfremstilling Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet blev indført i 2007, hvor den bestod af hhv. et grundbidrag pr. indbygger og et aktivitetsbestemt bidrag. Modellen for medfinansiering blev med virkning fra 2012 omlagt til alene at være aktivitetsbestemt, med henblik på at give kommunerne større incitament til at forebygge indlæggelser. Det samlede niveau for medfinansiering forblev uændret. Medfinansiering på sundhedsområdet har betydet, at kommunerne er blevet en central aktør på sundhedsområdet. Først og fremmest har ordningen betydet, at kommunerne er blevet en ligeværdig og legitim part i dialogen om tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenet. Styringsdialogen med regionerne skal samtidig give kommunerne mulighed for at målrette indsatser på de områder, hvor medfinansieringsudgifterne stiger, og hvor kommunerne samtidig har muligheder for at forebygge indlæggelser. Ordningen er også tiltænkt at give kommunerne et økonomisk incitament til at forebygge indlæggelser. Tanken er, at hver gang en indlæggelse bliver forebygget, sparer kommunen udgifter til medfinansiering. Flere kommuner i region Sjælland har imidlertid haft udgifter til den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i 2013, der var væsentlig større end budgetteret. Kommunerne oplever grundlæggende to udfordringer. Det er ikke muligt at føre den nødvendige kontrol i forhold til udgifterne, pga. manglende gennemsigtighed og kommunerne oplever ikke, at de øgede indsatser i forhold til borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse giver de forventede økonomiske gevinster. I forhold til at føre den nødvendige kontrol er det en særlig udfordring, at kommunerne ikke har adgang til data på individniveau. I forhold til hvorfor de øgede indsatser i forhold til borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse ikke giver de forventede økonomiske gevinster kan der være mange forklaringer. En forklaring kunne være, at de indlæggelser der forebygges, typisk erstattes af anden aktivitet i hospitalssektoren. En anden kunne være, at der tilsyneladende er en stigning i antallet af genindlæggelser udenfor den gruppe som er kendt af den enkelte kommune. En tredje kunne være, en ændret registreringspraksis på sygehusene. Flere kommuner har identificeret andre konkrete problemstillinger, der påvirker den enkelte kommunes udgifter, eksempelvis ser det ud som nærheden til et sygehus spiller ind. SIDE 14

65 KKR Sjælland /. Endvidere ser det ud som om udviklingen i Region Sjælland går i den forkerte retning når der sammenlignes med udviklingen på landsplan, som det bl.a. også fremgår af Sorø Kommunes henvendelse. På trods af positiv dialog med regionen og forsøg på at komme tættere på en forklaring, er det endnu ikke lykkedes at finde en model, der kan sikre større gennemsigtighed og mulighed for kontrol../.. KKR Sjælland rettede i 2013 henvendelse til KL s bestyrelse med ønske om, at medfinansieringen tages op på nationalt niveau. I den forbindelse blev det fra KL s bestyrelse bl.a. oplyst, at: KL er meget enig i, at kommunerne skal have adgang til sundhedsdata på individniveau. KL har derfor rejst kravet overfor regeringen og dermed igangsat processen, hvor kommunerne får adgang til persondata. [ ] Det er aftalt med regeringen, at regeringen, KL og Danske Regioner skal evaluere modellen for medfinansiering i løbet af KL vil gerne kvittere for jeres tilbud om at bidrage med gode eksempler, som kan anvendes i arbejdet. KL er meget optaget af at skabe de bedste rammer for kommunernes videre arbejde med at prioritere forebyggelse og udvidelse af det nære sundhedsvæsen. Det fremgår af økonomiaftalen, at der i 2014 skal igangsættes en evaluering af den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet (KMF). Evalueringsarbejdet forventes påbegyndt i september Den forestående evaluering giver mulighed for at adressere de nævnte udfordringer med henblik på en justering af medfinansieringsmodellen. I forhold til de konkrete problemstillinger de enkelte kommuner har identificeret, har de kommunale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget mulighed for at sikre, at dialogen med regionen fastholdes via møderne i Sundhedskoordinationsudvalget. Beslutning KKR Sjælland drøftede sagen. Det blev besluttet at følge evalueringen og at konkrete udfordringer kunne tages op løbende i Sundhedskoordinationsudvalget. I den forbindelse er det vigtigt at de enkelte kommuner kommer med konkret input SIDE 15

66 KKR Sjælland til de kommunale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget, så de kan drøfte sagen med regionen. Helle Mandrup Tønnesen, Enhedslisten bad om at få protokolleret, at Enhedslisten mener, at hele finansieringsmodellen bør ændres Temadrøftelse: Turismefremme og organisering i fremtiden MDR hfh Baggrund Som opfølgning på regeringens aftale om vækstplan for turisme, er der indgået aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner om tre regionale udviklingsselskaber for turisme. Dette får indflydelse på, hvordan den regionale turismefremmeindsats kan organiseres fremover. KKR Sjælland har modtaget en invitation til samarbejde om etablering af tværregionalt Østersøpartnerskab fra 16 kommuner i Syddanmark. Det skal drøftes hvordan kommunerne skal varetage sine interesser på området og hvordan den nye stuktur på området kan indgå heri. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland drøfter sagen. Sagsfremstilling På KKR Sjællands møde den 11. juni 2014 blev der givet en orientering om regeringens vækstplan for dansk turisme Regeringen har nu indgået aftale med folketingets partier (undtagen Liberal Alliance) om vækstplan for turisme. Efterfølgende har Erhvervsog Vækstministeriet og Danske Regioner indgået aftale om etablering af tre regionale udviklingsselskaber for turisme. De tre selskaber er: Dansk Kyst- og Naturturisme, MeetDenmark og Storbyturisme. Der er ligeledes udarbejdet Forslag til Lov om dansk turisme. Under Dansk Kyst- og Naturturisme oprettes to partnerskaber: Østersøpartnerskabet og Vestkystpartnerskabet. Østersøpartnerskabet, der etableres med et sekretariat der geografisk placeres i Region Sjælland, bliver det naturlige omdrejningspunkt for den fremtidige turismefremme indsats i Region Sjælland. SIDE 16

67 KKR Sjælland Etableringen af Østersøpartnerskabet styres overordnet af den interimbestyrelse for selskabet for Dansk Kyst- og Naturturisme, der er nedsat med deltagelse af en direktør fra hver region. Der lægges op til, at relevante offentligt og private aktører deltager i partnerskabet. I henhold til aftalen mellem Danske Regioner og Erhvervs- og Vækstministeriet skal Dansk Kyst- og Naturturisme oprettes ved en samling af de relevante aktiviteter i de regionale turismeudviklings-selskaber Visit- Nordjylland, Midtjysk Turisme og Østdansk Turisme. Ligeledes skal relevante turismefremme aktiviteter i Region Syd lægges ind under Dansk Kyst- og Naturturisme. Region Sjælland foreslår, at der arbejdes for, at de for regionen relevante aktiviteter videreføres i den nye struktur. Endvidere oplyser Region Sjælland, at de i den kommende tid sætter fokus på oprettelsen af et stærkt Østersøpartnerskab. Region Sjælland har oplyst, at de ønsker dialog med alle relevante parter både regioner, kommuner, destinationer og erhverv. Region Sjællands og KKR Sjællands formandskaber har indledt dialogen og aftalt, at man sammen vil orientere de øvrige parter om den videre proces../. KKR har modtaget vedhæftede invitation til samarbejde om etablering af tværregionalt Østersøpartnerskab fra 16 kommuner i Syddanmark. K17 har drøftet sagen og anbefaler, at KKR forholder sig positivt til invitationen til samarbejde om etablering af et Østersøpartnerskab samt drøfter perspektiverne ved et sådant samarbejde. Sagen er på dagsordenen til det kommende møde i Kommune Kontakt Udvalget (KKU). Beslutning KKR Sjælland drøftede sagen, der tages op igen på KKR mødet i november Orientering: National Væksthusaftale MDR hfh Baggrund KL og Erhvervs- og Vækstministeriet har i forbindelse med økonomiaftalen indgået en aftale, der sætter retningen for Væksthusene i Den fastlægger de nationale mål for de fem væksthuse, og indarbejdes nu i re- SIDE 17

68 KKR Sjælland gionale aftaler mellem KKR og Væksthusene, der forelægges til godkendelse på mødet i KKR Sjælland den 12. november Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Den nationale aftale viderefører i sin grundform de styrende principper fra sidste års aftale. Formålet er at sikre arbejdsro til at implementere strategien Væksthusene 2.0. Målet er, at Væksthusene skal vejlede virksomheder, heraf skal virksomheder gennemføre en vækstkortlægning. Der stilles også krav til, at Væksthusenes aktiviteter samlet set skal føre til øget omsætning i virksomhederne, flere beskæftigede og mere eksport. Væksthusene skal øge kontakten og appellen til vækstlaget i Danmark, styrke vækstmodellen og fastholde og styrke knudepunktsfunktionen i forhold til de private rådgivere samt de kommunale, regionale og nationale erhvervsfremmetilbud. Desuden forpligter Væksthusene sig til i fællesskab at udvikle og afprøve nye metoder for opfølgning over for virksomheder, der allerede har været kunder. Vækst er ofte en langsigtet proces og Væksthuset skal i højere grad være med hele vejen. KL og Erhvervs- og Vækstministeriet hæver desuden kravet til den samfundsøkonomiske effekt. For hver offentlig krone, der investeres, skaber Væksthusene pt. værdi for 2,6 kroner. I 2015 hæves kravet til 3,0 kroner. Den nationale aftale for væksthusene ligger til grund for den regionale aftale mellem KKR og Væksthuset, der vil blive forelagt til godkendelse på næste KKR-møde. I den regionale aftale kan også indgå yderligere krav, som KKR ønsker indarbejdet. Der lægges op til en mere inddragende proces med Væksthuset som drivkraft i forhold til udarbejdelsen af den kommende regionale væksthusaftale. Kommunerne modtager midler over bloktilskuddet til finansiering af Væksthusene. I 2014 beløber disse sig til i alt kr. fordelt pba. befolkningstallet. Aftalen kan læses her SIDE 18

69 KKR Sjælland Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen Orientering: Regional vækst- og udviklingsstrategi MDR hfh Baggrund Regionsrådet og Vækstforum skal sammen udarbejde en regional vækstog udviklingsstrategi (ReVUS). Der foreligger nu et udkast der efter behandling i Vækstforum og regionen sendes i høring. Herudover er der udarbejdet et debatoplæg, der skal danne baggrund for et afsnit om fremtidens Region Sjælland. KKR Sjælland drøftede temaer for ReVUS på juni mødet og der var opbakning til at fokusere på: Kompetencer Internationalisering Udnyttelse af potentialerne i de kommende anlægsinvesteringer Herudover blev det bemærket, at bredbånds- og mobildækning skulle fremhæves og at der skal være opmærksomhed på, at strategien ikke bliver til hinder for muligheden for at søge Strukturfondsmidler. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Regionsrådet og Vækstforum skal i år udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi for Region Sjælland, gældende for perioden Strategien skal indeholde en redegørelse for den fremtidige udvikling for regionen og omhandle de regionale vækst- og udviklingsvilkår. Den skal sætte retningen for de udviklings- og vækstrettede initiativer, som Regionsrådet og Vækstforum ønsker at fokusere på de næste fire år. Ifølge lovgrundlaget for strategien er det Regionsrådet, der med bidrag fra Vækstforum skal vedtage den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Vækstforum har til opgave at udarbejde bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele. Formålet med at samle den regionale udviklingsstrategi og erhvervsudviklingsstrategi er, at skabe en stærkere sammenhængende strategisk ind- SIDE 19

70 KKR Sjælland sats, mere målrettede og effektive indsatser for vækst og udvikling samt et tættere strategisk samspil mellem kommunalt, regionalt og nationalt niveau. De kommunale planer og erhvervs-udviklingsstrategier og den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal således fremover i endnu højere grad understøtte hinanden. Indhold Lovgivningsmæssigt indeholder den regionale vækst- og udviklingsstrategi områderne infrastruktur, erhvervsudviklingsindsatsen inklusive turisme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, udviklingen i byerne og yderområderne, natur og miljø, herunder rekreative formål, og kultur samt regionens samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om udviklingsmæssige emner. Hovedformålet med strategien er at bidrage til at skabe øget vækst og varig beskæftigelse i hele regionen. Strategien skal være et politisk prioriteringsredskab, der indikerer tilvalg og fravalg i den strategiske indsats og dermed danner et godt udgangspunkt for samarbejde med kommuner, virksomheder og andre regionale aktører../. Forslag til høringsudkast (vedlagt) er inddelt i fire overordnede temaer: Fokuseret erhvervsudvikling skaber virksomheder i vækst Innovation og store anlægsinvesteringer skaber vækst De rette kompetencer styrker væksten Region Sjælland er et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed Der er opstillet 10 kvantitative mål for strategien og seks principper for, hvordan arbejdet med strategien skal udmøntes. For alle temaers vedkomne vil det være relevant at bygge videre på det allerede eksisterende samarbejde mellem kommuner og region for at skabe mest mulig effekt af indsatserne../. I forbindelse med udarbejdelsen af REVUS er der lavet et oplæg til drøftelse om, hvordan fremtidens Region Sjælland kan se ud (vedlagt). På sigt vil elementer fra drøftelserne kunne indgå som en fælles vision om fremtidens Region Sjælland eventuelt illustreret med billeder og kort i den kommende vækst- og udviklingsstrategi. Oplægget handler om byudvikling, uddannelsesstruktur, vækstcentre omkring et muligt togstop for højhastighedstoget og fysisk infrastruktur. Formålet med det foreløbige oplæg er at starte en drøftelse af nogle svære, men også meget vigtige SIDE 20

71 KKR Sjælland drøftelser af, hvordan vi gerne vil have vores region på sigt skal udvikle sig. Proces Udarbejdelsesprocessen af strategien har foregået parallelt mellem Vækstforum og Regionsrådet i foråret Regionsrådet og Vækstforum har i maj drøftet et debatoplæg, som skulle danne udgangspunkt for en debat med de regionale aktører i maj og juni måned om prioritering af indsatser. Formålet med denne debatfase var at få kvalificerede input til strategiens indhold og at skabe medejerskab til vækst- og udviklingsstrategien hos borgere, virksomheder og regionale aktører. Det har været afgørende for Regionsrådet og Vækstforum, at de 17 kommuner har bidraget til denne fase med input og holdninger til den fremtidige vækst og udvikling i regionen. Dette er blandt andet sket gennem et fælleskommunalt høringssvar til debatoplægget og via de mange indlæg fra borgere fra alle kommuner i involveringskampagne, der foregik via de sociale medier på Forslaget til høringsudkast er udarbejdet på baggrund af de input til indsatser og prioriteringer, der er modtaget. Høringsudkast og oplæg behandles på Vækstforums møde den 3. september Erhvervskoordinationsgruppen (EKO) og K17 har leveret input til de kommunale medlemmer af Vækstforum. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi forventes sendt i offentlig høring i november 2014 og endelig politisk behandlet primo Beslutning Niels Hörup orienterede mødet i Vækstforum Sjælland og oplyste, at den del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der skal sendes til det Nationale Vækstråd sendes afsted. Afsnittet omkring Fremtidens region Sjælland er i proces og der laves et nyt oplæg til debat i dialog med Regionen. Sagen behandles i KKU. KKR Sjælland drøftede sagen og tog orienteringen til efterretning. SIDE 21

72 KKR Sjælland Orientering: Socialtilsyn Øst MDR adr Baggrund Socialtilsyn Øst har været i drift siden den 2. januar Der gives hermed en status og orientering for implementering af den nye tilsynsreform. Ligesom der orienteres om principper for takstfastsættelse i Socialtilsyn Øst. Opgaver og finansiering hviler på bestemmelser i lovgivning. Direktør Kenn Thomsen, Holbæk Kommune vil orientere på mødet. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling 1. Orientering om status for implementering af den nye tilsynsreform. Socialtilsyn Øst gik i drift den 2. januar 2014 og er kommet godt i gang. Efter opstartsforløb og introduktion fra Socialstyrelsen, blev de første tilsynsbesøg gennemført fra den 14. januar. Der er p.t.: Gennemført tilsynsbesøg vedrørende alle røde sager. Igangsat driftstilsyn, uanmeldte tilsyn og re-godkendelser. Udarbejdet produktionsplan, der skal sikre, at målsætningerne for 2014 og 2015 nås. Der har været og er fortsat udfordringer vedr.: It-mæssige udfordringer med både tilbudsportalen og tilsyn.dk, der er Socialtilsynenes eget it system. Konkret har dette betydet, at nogle tilbud har ventet for længe på at modtage deres tilsynsrapporter. Vanskelighederne har betydet, at der har været en pukkel af tilsynsrapporter, der ikke er blevet endeligt udarbejdet og sendt i høring. Alle skulle have fået besked om årsagen til ventetiden, der også i nogle tilfælde kan skyldes manglende eller ufuldstændige sagsoplysninger. Socialtilsyn Øst arbejder ihærdigt på at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Implementering af den nye kvalitetsmodel, som bl.a. medfører nye arbejdsgange og nye værktøjer som skal læres af alle. Vejledningen til lov om socialtilsyn mangler fortsat. Socialtilsyn Øst får et meget travlt efterår. For at leve op til målet om, at alle eksisterende tilbud og plejefamilier skal have et tilsynsbesøg om året, vil nogle tilbud og plejefamilier få tilsynsbesøg i forbindelse med det driftsorienteret tilsyn, hvor der kun fokuseres på to - tre af kvalitetsmo- SIDE 22

73 KKR Sjælland dellens syv temaer og andre vil få tilsynsbesøg i forbindelse med re-godkendelser, hvor samtlige syv temaer vil blive gennemgået. Sagsantal Socialtilsyn Øst fik fra kommunerne overdraget flere sager på tilbudsområdet end forventet men færre sager på plejefamilieområdet. Den samlede sagsmængde kan desuden variere en del, da nye kommer til, og andre overdrages socialtilsynene imellem, ligesom fordelingen mellem tilbud og afdelinger revurderes. Generelt kan det konkluderes at arbejdet med at sikre overblik over antallet af tilsynssteder og dermed den samlede opgaves omfang, har været og er mere omfattende end forventet. Der foretages løbende den nødvendige tilpasning af dimensioneringen. Der er endvidere overdraget 32 ansøgninger fra kommunerne vedrørende plejefamilier, hvor af syv var halvandet år gamle. Efterfølgende er der modtaget en større mængde ny-ansøgninger for at blive plejefamilie. Konkret har det betydet, at Socialtilsyn Øst har haft vanskeligt ved at nå at godkende nye familie i det omfang, der var ønskeligt. Af de plejefamilier, der er godkendt før den 1. januar 2014, var der 55 plejefamilier, der mangler grundkursus, hvilket de skal gennemføre de kommende år. Socialtilsynet arbejder ihærdigt med at sikre en hurtig godkendelsesproces ud fra de gældende rammer, der nu er via den nye lovgivning. Whistleblower ordning Der er modtaget 78 henvendelser i perioden 1. januar 18. august. Fem af henvendelserne har ikke hørt under Socialtilsyn Østs myndighedsområde. Ca. 2/3 af henvendelserne sker via telefon, da brugerne af funktionen mener, denne kilde sikrer deres anonymitet bedst. Hovedparten af henvendelserne indgår i sagsforberedelsen i forbindelse med de ordinære tilsyn, eller fører til et uanmeldt tilsyn. Informationsmøder Der er afholdt en del informationsmøder. Socialtilsyn Øst holder i den kommende tid yderligere en række forskellige informationsmøder, der er rettet mod sagsbehandlere, tilbud, plejefamilier med mere. Generelt har der ikke været den store interesse (tilmelding) for at deltage i møderne. Socialtilsyn Øst vil derfor revurdere fremtidige informationsindsatser. Socialtilsyn Øst har planlagt ny kommunerunde i efteråret Indholdet i disse møder vi være generelle forhold vedr. tilsynsopgaven, kommunale tilbuds organisering herunder antal afdelinger i de enkelte tilbud, gensidig drøftelse om de nuværende erfaringer med det nye tilsyn, og det fremadrettede samarbejde med mere. SIDE 23

74 KKR Sjælland Socialtilsyn øst har i august 2014 udsendt nyhedsbrev. Det kan findes på 2. Orientering om principper for takstfastsættelse i Socialtilsyn Øst. Ifølge bemærkningerne til lov om socialtilsyn skal finansiering af socialtilsynet hvert år drøftes i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen som led i rammeaftalerne på det sociale område, og det almene ældre boligområde, jf. servicelovens 6, idet fastsættelse af tilsyns- og godkendelsestaksterne samt den objektive finansiering dog ikke er en del af styringsaftalen. Finansieringen af driften af socialtilsynene hviler på lovens og bekendtgørelsens bestemmelser. For opgaven med det generelle tilsyn for plejefamilier sker finansieringen ved en objektiv takst i forhold til kommunernes antal af 0 17 årige, mens der er tale om en omkostningsbestemt takst på det øvrige område. Den objektive finansiering for 2014 blev fastlagt på baggrund af kommunernes indmelding om det forventede antal plejefamilier, hvor der skulle føres tilsyn. Det har imidlertid vist sig, at antallet af plejefamilier er mindre end det indmeldte antal, og det forventes derfor, at den objektive finansiering i 2015 bliver mindre som følge heraf. De fem socialtilsynskommuner har indgået et tæt samarbejde og arbejder på en lang række områder med udgangspunkt i fælles vedtaget principper. Der er således omkring takstprincipper bl.a. aftalt følgende: Socialtilsynene arbejder med en ensartet budgetmodel Der benyttes den overheadprocent, der pt. benyttes i de fem regioner på rammeaftaleområdet. Godkendelses- og tilsynstakster på døgntilbud differentieres på tilbudsstørrelser. Der opereres med tillægstakster for meromkostninger vedrørende tilbud med flere afdelinger og særlige takster for koncerner. Der beregnes en takst for godkendelse af væsentlige ændringer af den foreliggende godkendelse. Der beregnes en takst vedr. skærpet tilsyn. Den i 2013 udmeldte takst vedrørende skærpet tilsyn blevet nedreguleret i overensstemmelse med bekendtgørelse om socialtilsyn 19 i januar SIDE 24

75 KKR Sjælland Der er fortsat enighed om, at socialtilsynene skal styres så omkostningseffektivt, som overhovedet muligt. I forlængelse heraf er det aftalt, at dimensioneringen af socialtilsynene fortsat læner sig tæt op ad forudsætningerne for kommunernes tildeling af DUT-midlerne til dette område, da der endnu ikke er tilstrækkelig erfaring med de enkeltes opgavers faktiske omfang. Socialtilsyn Øst forventer, at kunne udmelde 2015 takster primo september Fastsættelsen af tillægstakster har afventet den endnu ikke udkomne vejledning til loven. Men det er mundtligt udmeldt fra Socialministeriet, at fastsættelsen skal ske ud fra en konkret vurdering af de enkelte tilsyn med eks. flere afdelinger. Tillægstaksterne skal være omkostningsbestemt. Socialtilsyn Øst vil derfor i de enkelte sager træffe afgørelser om en eventuel tillægstakst. Det forventes at der vil blive truffet afgørelse i de enkelte sager umiddelbart efter tilsynsbesøg i de enkelte tilbud. Konkret betyder det, at omfanget af tillægstakster ikke kan udmeldes som standardtakster. Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen. Direktør Kenn Thomsen, Holbæk Kommune orienterede ved de vedlagte power-points Orientering: Takstanalyse - regnskab socialområdet MDR adr Baggrund Der orienteres nedenfor om den årligt tilbagevendende takst- og udgiftsanalyse på det specialiserede socialområde på baggrund af regnskabstal. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling./. Analysen omfatter en omsætning på ca. 2,5 mia. kr. over taksterne og samlet ca. 6 mia. kr. for alle kommunerne i region Sjælland. Takstanalysen dækker knap pladser i region Sjælland. Taksterne indsamles manuelt fra kommunerne, mens de samlede regnskabstal trækkes direkte af KL via Danmarks Statistik. SIDE 25

76 KKR Sjælland KKR-Sjælland henstillede til kommunerne vedrørende 2013, at taksterne samlet set skulle følge den generelle P/L-udvikling på 0,7% fra 2012 til 2013 og at overførslerne af underskud fra regnskab 2013 til budgettaksterne for 2015 skulle begrænses. Kommunerne og Region Sjælland har under et overholdt begge henstillinger. Omsætningen viser et fald på 0,48% (11,9 mio.) og samlet overføres et overskud på 13.5 mio., som skal fratrækkes budgettaksterne for (der mangler dog indberetninger fra et mindre antal driftsherrer.) Overførslen mellem årene skal sættes i forhold til, at den årlige omsætning er på 2,5 mia. Når man sammenholder pladstallene fra budget 2013 med regnskabstallene 2013 ses et fald fra til 6.784, hvilket er et fald på 139 pladser. Set under et er der budgetlagt med 95,88 % i belægning i budget 2013 med afsæt i en belægning på 96,51% i regnskab Den realiserede belægningsprocent for 2013 er under et 94,34 %, men der ses stor variation i de enkelte kommuners realiserede belægningsprocent som varierer fra 87,5 til 103,7. Økonomien vedrørende botilbud udgør ca. 1,3 mia. kr. ud af ca. 2,5 mia. kr. på det takst-belagte område i region Sjælland. Der er et mindre fald på 41 pladser, hvilket må ses som en løbende tilpasning af udbud til efterspørgslen. Der ses en mindre stigning fra en budgetteret gennemsnitstakst på 1.773,- til en realiserede gennemsnitstakst på 1.804,- Den samlede årlige økonomi er i region Sjælland ca. 6 mia. og på landsplan ca. 40 mia. De samlede tal viser, at regnskab 2013 ligger over budget 2013 og budget 2014, både på landsplan og for kommunerne i region Sjælland. Gennemgangen af udviklingen på det takstbelagte område viser en stor styringsindsats på dette område, som udgør 2,5 mia. kr. af de ca. 6 mia. kr. for hele det specialiserede socialområde i region Sjælland. Da regnskab 2013 ligger 161 mio. kr. over budget 2014 bør yderligere styringstiltag overvejes. Disse iværksættes formentlig med bedst effekt, hvis de foldes ud til områder ud over det takstbelagte område, som udviser stabilitet og tilnærmelse mellem budget og regnskab over årene. SIDE 26

77 KKR Sjælland Det bør forudgående belyses hvilke udgiftskategorier, der er udenfor det takstbelagte område og herunder at koordinationsbehovet i rammeaftaleregi kan være mindre for disse udgiftskategorier end for de takstbelagte områder. Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen Orientering: Beskæftigelsesreformen nye regionale arbejdsmarkedsråd MDR adr Baggrund Det indgår i forliget om beskæftigelsesreformen, at der skal etableres nye regionale arbejdsmarkedsråd, der erstatter de nuværende lokale og regionale beskæftigelsesråd. Aftalen om beskæftigelsesreform er endnu ikke udmøntet i lovgivning. Det forventes at ske i løbet af efteråret Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling De nye regionale arbejdsmarkedsråd skal være rammerne for en konstruktiv dialog og inddragelse af arbejdsmarkedets parter i beskæftigelsesindsatsen. Rådene skal bidrage til at koordinere indsatsen på tværs af kommuner og a-kasser, til uddannelsesinstitutioner og Vækstfora, m.fl. KL har i den sammenhæng lagt til grund, at rådene er rådgivende for kommunerne. Den forudsætning er opretholdt i den politiske aftale. Rådene skal i modsætning til de nuværende regionale og lokale råd heller ikke følge op på resultater af indsatsen i kommunerne. KL har på den baggrund støttet, at rådet bl.a. får følgende opgaver: Understøtte aktørerne på arbejdsmarkedet i at koordinere en effektiv beskæftigelsesindsats, bl.a. gennem en langsigtet strategi for rådets arbejde. Give bemærkninger til de kommunale beskæftigelsesplaner. Koordinere beskæftigelsespolitik med uddannelses- og erhvervspolitik gennem input til arbejdet i Vækstforum og VEU-centrene. SIDE 27

78 KKR Sjælland Udarbejde positivlister til anvendelse af de regionale uddannelsesmidler. Som nævnt lægger aftalen op til, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages i, hvor mange råd der skal nedsættes, og hvordan den geografiske sammen-sætning skal være. Det forventes, at parterne i nær fremtid vil foreslå en inddeling i 7-8 arbejdsmarkedsråd. Det er set fra kommunalt perspektiv afgørende, at rådene ikke kommer til at gå på tværs af KKR-strukturen. Det gælder både, fordi KKR skal udpege de kommunale repræsentanter til rådene, og fordi KKR også bliver forpligtet til at drøfte mulige kommunale samarbejder, fx virksomhedssamarbejdet. Der bliver en koordineringsopgave mellem arbejdet i de nye arbejdsmarkedsråd og drøftelser om beskæftigelsesområdet i KKR, herunder vil der i alle KKR være behov for en tæt kobling mellem de kommunale repræsentanter i de nye regionale arbejdsmarkedsråd og KKR. De nye regionale råd skal træde i kraft den 1. juli Lovforslaget om den samlede beskæftigelsesreform, herunder omkring de nye regionale råd, forventes sendt i høring ultimo september. Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen Orientering: Status for tværkommunale initiativer på uddannelsesog beskæftigelsesområdet MDR adr Baggrund Der orienteres nedenfor om tværkommunale initiativer og samarbejder på uddannelses- og beskæftigelsesområdet i regi af KKR Sjælland og status for disse. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Ungeplan Region Hovedstaden og beskæftigelsesregionen har inviteret KKR Sjælland og KKR Hovedstaden til et fælles arbejde om udfordringerne på SIDE 28

79 KKR Sjælland ungeuddannelsesområdet. Det er hovedtanken, at parterne i fællesskab sætter den politiske dagsorden, og på grundlag af denne iværksætter forskellige initiativer målrettet konkrete udfordringer. De overordnede udfordringer er: For mange unge får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse For få unge vælger at påbegynde en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen For mange unge har vanskeligt ved at klare overgangene i uddannelses- og beskæftigelsessystemerne Der er for lidt samspil mellem systemerne omkring de unge Midler og initiativer er ikke tilstrækkeligt koordineret i systemerne For mange unge er på offentlig forsørgelse./. Der er udarbejdet et afsæt for et fælles arbejde. I papiret adresseres udfordringerne med unge årige, der ikke har en uddannelse eller er i arbejde. Der planlægges en fælles opstartskonference om arbejdet med ungeudfordringen den 5. november Quick-start Der arbejdes i samarbejde med Beskæftigelsesregionen, Region Sjælland m.fl. med at sikre maksimal erhvervs- og beskæftigelsesmæssig effekt af de kommende store bygge- og anlægsprojekter i projektet Quick-start. Quick-start er et paraply samarbejde, der skal sikre koordinering og igangsættelse af indsatser på tværs. Der er etableret 3 spor i arbejdet: Klar til nye muligheder der handler indsatsen for at sikre, at virksomhederne får de bedst mulige vækstmuligheder ud af de kommende store anlægsinvesteringer. Udvikles og beskrives af Væksthus Sjælland. Klar til fremtiden der handler om arbejdsmarkedsindsatsen dvs. jobcentrenes arbejde i relation til rekrutteringsudfordringer som følge af de kommende større anlægsarbejder. Udvikles og beskrives af beskæftigelsesregionen og jobcentre. Klar til ny viden håndværkerakademiet, hvor det centrale er at udvikle generelle og specielle uddannelsesforløb målrettet virksomhedernes behov. Udvikles og beskrives af erhvervsskoler. Med afsæt i igangværende indsatser afsøges behov for koordinering og yderligere konkrete indsatser. Den 5. september 2014 holdes møde i den SIDE 29

80 KKR Sjælland politiske styregruppe. På mødet i KKR Sjælland gives på den baggrund en orientering om status for arbejdet. Blandt de emner kommunerne indtil videre på administrativt niveau har haft fremhævet i relation til arbejdet med rekrutteringsudfordringen (Quick-start) og ungeudfordringer har været, at uddannelsestilbud til de svageste grupper af unge skal løftes lokalt. Og at eftersom de omtalte svage grupper ofte har en sparsom skoleuddannelse, skal der være opmærksom på den uddannelsesforberedende del, herunder almene uddannelse. Herudover er der peget på behov for fokus på voksenlærlinge og behovet for lære- og praktikpladser, og endelig at fokus i relation til quick-start kan vise sig at skulle rettes i forhold til at sikre den lokale arbejdskraft i det omfang, der rekrutteres herfra til de større projekter. Kompetenceparat 2020./.. Endelig har KKR Sjælland arbejdet med et fælles løft af uddannelsesområdet under overskriften Kompetenceparat Via arbejdet har de 17 kommuner i KKR Sjælland blandt andet synliggjort de rigtig mange initiativer og tiltag kommunerne har igangsat på uddannelsesområdet indenfor den meget brede vifte af tilbud og opgaver, som kommunerne har ansvaret for på uddannelsesområdet, f. eks. folkeskole, ungeindsats, vejledning, jobcentre o.a. Der er vedlagt en liste med 186 eksempler på initiativer for at løfte uddannelsesområdet, som kommunerne særligt har ønsket at fremhæve til erfaringsudveksling. Kommunernes arbejde i KP2020 har taget afsæt i, at kommunerne har driftsansvaret for store og brede områder på uddannelsesområdet, og at initiativforpligtelse ligger i den enkelte kommune i forhold til at sætte fokus og retning i samspil med de brede målsætninger i KP2020. På administrativt niveau lægges der op til, at man tværkommunalt også under paraplyen KP2020 sætter særligt fokus på arbejdet med ungeudfordringen og Quick-start dvs. at sikre maksimal beskæftigelses- og erhvervsmæssig effekt af de kommende større bygge og anlægsprojekter. Den nedsatte administrative gruppe afsøger efteråret 2014 via klyngemøder med kommunerne på administrativt niveau behov og synspunkter i fht. aktiviteter og tværkommunal organisering på de to nævnte områder. (Ungeudfordringen, Quickstart). KKR Sjælland vil på efterfølgende møde få en status herfra. Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen. SIDE 30

81 KKR Sjælland Udpegninger 3.1. Ændringer i repræsentation MDR adr Baggrund Nedenfor meddeles ændringer i KKR Sjælland, og i KKR s repræsentation. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager ændringerne til efterretning. Sagsfremstilling Ændringer i Socialdemokraternes repræsentation i KKR Sjælland Kommunalbestyrelsesmedlem Sine Agerholm (A), Holbæk Kommune har meddelt, at hun ønsker at udtræde af KKR Sjælland. Hanne Brøndel, Kalundborg er personlig stedfortræder for Sine Agerholm. Ændringer i Dansk Folkepartis repræsentation Dansk Folkeparti har meddelt, at kommunalbestyrelsesmedlem Anette Max, Guldborgsund Kommune er ny suppleant i KKR Sjælland for Per Hauge, Solrød Kommune. Dansk Folkeparti har endvidere meddelt, at kommunalbestyrelsesmedlem Steen Petersen, Faxe Kommune erstatter Erik Kjelgaard, Lolland Kommune som medlem af Skoletjenestens bestyrelse og Dansk Folkeparti har meddelt, at kommunalbestyrelsesmedlem Karsten Lorentzen, Roskilde Kommune erstatter Erik Kjelgaard, Lolland Kommune som suppleant i Øresundskomiteens udvalg for miljø og grøn vækst. Beslutning KKR Sjælland tog ændringerne til efterretning. Hanne Brøndel, (A) Kalundborg kommune er nyt medlem af KKR Sjælland. Socialdemokraterne har meddelt, at personlig stedfortræder for Hanne Brøndel, er Finn Martesen (A) Holbæk Kommune. SIDE 31

82 KKR Sjælland KKR SIDE 32

83 KKR Sjælland Siden sidst 5.1. Meddelelser MDR adr Baggrund KKR Sjællands formandskab vil på mødet orientere om status for diverse sager og møder. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Politisk temamøde om klimastrategi den 8. september Beslutning Der blev orienteret om velbesøgt politisk møde om klimastrategi den 8. september Der er et godt afsæt for det videre arbejde i fht. temaer som grøn vækst og klimatilpasning. KKR Sjælland tiltrådte indstillingen. SIDE 33

84 KKR Sjælland Punkter til næste møde 6.1. Dagsordenspunkter til næste møde MDR adr Baggrund Der orienteres om forventede dagsordenspunkter til næste møde i KKR Sjælland den 12. november 2014 på Sørup Herregaard, Sørupvej 26, 4100 Ringsted kl Der er gruppemøder fra Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling På mødet i november forventes følgende sager: Regional aftale med Væksthus Sjælland National koordinationsstruktur på det specialiserede socialområde Beskæftigelsesreform Evaluering af KKR s møde- og arbejdsform. Beredskab. Energiklyngecentret. Beslutning SIDE 34

85 KKR Sjælland Eventuelt SIDE 35

86 Bilag: 4.1. Forslag om ændringer i skolernes mini- og juniorklubber Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

87 NOTAT Sagsbehandler: / toje/cabu/sirk Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud. På grund af det faldende antal børn i kommunens skoleklubber, har administrationen udarbejdet oplæg til et nyt samlet pasningstilbud på kommunens skoler. Dermed lægges der op til en debat om, hvorvidt skoleklubberne skal fortsætte i den nuværende form, eller om de nuværende tilbud skal ændres mere grundlæggende med henblik på, at flere børn benytter skolernes klubtilbud. Folkeskolereformen medfører, at eleverne har flere undervisningstimer og færre timer i skoleklubberne. I forbindelse med budget 2014 blev taksterne på SFO og klubber reduceret så de matchede den reducerede åbningstid. Trods disse ændringer i taksterne kan administrationen konstatere, at antallet af børn, der benytter skolernes skoleklubtilbud er faldet markant ved det nye skoleårs start. Fald i børnetallet i Mini- og Juniorklub. En opgørelse ved starten af dette skoleår viser, at antallet af børn, der benytter skoleklubberne er faldet med i alt er 282 børn i miniklubberne og 375 børn i juniorklubberne. På baggrund af udviklingen i løbet af august vurderer administrationen, at der kan ske en yderligere nedgang over de kommende måneder. Miniklub kl. Forventet Budget- Forskel aug-14 okt-14 Nov-14 gennemsnit 2014/2015 forud- sætninger 2014/2015 Svend Gønge-skolen Præstø skole Kulsbjerg skole Møn skole Gåsetårnskolen I alt Juniorklub kl. Forventet Budget- Forskel aug-14 okt-14 Nov-14 gennemsnit 2014/2015 forud- sætninger 2014/2015 Svend Gønge-skolen Præstø skole Kulsbjerg skole Møn skole Gåsetårnskolen I alt

88 NOTAT Faldene i antallet af børn er beregnet som forskellen på det tal, der er forudsat ved budgetberegningen af indeværende års budget og det faktiske antal børn, der er tilmeldt primo august Ved budgetlægningen blev det forudsat, at der var en dækningsgrad på 89 % for miniklubberne og på 45 % for juniorklubberne. De faktiske dækningsgrader forventes med udgangspunkt i opgørelsen primo august at blive på hhv. 72 % for miniklubområdet og 17 % for juniorklubområdet. Demografi Administrationen vurderer, at faldet i antal børn kun i mindre grad skyldes det faldende børnetal. Nedenfor er kommunens befolkningsprognose med den forventede procentuelle udvikling i antal børn i alderen fra 6 til 13 år: Skoledistrikt 6-13 år Gåsetårnskolen 100% 99% 99% 100% Kulsbjerg skole 100% 97% 93% 89% Møn skole 100% 100% 96% 91% Præstø skole 100% 97% 94% 93% Svend Gønge-skolen 100% 101% 96% 96% I alt 100% 99% 96% 94% I forbindelse med budgetlægningen for budget 2015 er anvendt følgende procentvise fald i antal 6-13 årige fra Antal børn årige Fald fra ,87% Forslag om ny samlet skoleklub fra klasse. Med afsæt i ovenstående situation vurderer administrationen, at det er nødvendigt at se på andre veje for at sikre, at der laves et helt nyt skoleklubtilbud som i omfang, indhold og pris matcher den nye situation. En fortsættelse af den nuværende skoleklub vil med en del færre medarbejdere have vanskeligheder ved at leve op til den mål- og indholdsbeskrivelse, som blev besluttet i foråret Det vurderes, at en af årsagerne til at mange forældre fravælger skoleklubtilbud lige nu er kombination af den længere skoledag og den relativ høje takst på 1640 kr. pr. måned. Hvis dette er en vigtig årsag, kunne en nedsættelse af forældrebetalingen give øget opbakning til klubtilbuddene. Derfor har administrationen beregnet driftsomkostninger ved en ændret skoleklub med en tilhørende ændret mål- og indholdsbeskrivelse, som matcher situationen efter den nye folkeskolereform. Den nye skoleklub tager udgangspunkt i, at forældrebetalingen falder til 700 kr. for alle børn fra 0. til 6. klasse. Der lægges op til et samlet klubtilbud fra 0. til 6. klassetrin. Den faldende forældrebetaling medfører, at antallet af ansatte falder, og at antallet af pædagogiske aktiviteter bliver færre end det kendes i dag. Det er administrationens vurdering, at skoledagen med den nye folkeskolereform er blevet mere varieret med flere nye aktiviteter i den nye understøttende undervisning, hvilket gør det muligt, at skoleklubbernes indhold kan indeholde færre aktiviteter. Åbningstiden er i forslaget forudsat på det niveau som kendes fra miniklubberne i dag. 2

89 NOTAT Forslag om at børnehavebørn starter klubtilbud pr. 1. august Siden 2011 er børnehavebørn blevet overflyttet til SFO pr. 1. maj i stedet for 1. august. Baggrunden for beslutningen i 2011 var flerstrenget. De primære begrundelser var, at der i budgettilpasningen skulle gennemføres besparelser i forhold til den samlede budgetramme for børne- og familieområdet. Desuden var der nogle steder i kommunen manglende bygningsmæssig kapacitet i børnehaverne, og endelig var der et ønske om at forbedre overgangen fra børnehave til skole. Beslutningen medførte, at en omfordeling mellem dagtilbud og skole samt samlet besparelse på 2,4 mio. kr., som i 2011 blev tilført kommunekassen. Administrationen vurderer, at hvis de foreslåede ændringer af det samlede klub tilbud gennemføres, vil det være pædagogisk mest fornuftigt, at overflytningen af børnehavebørnene ændres således, at de først overføres den 1. august. Det sker fordi, det vurderes, at det ændrede indhold i skoleklubberne er mindre velegnet til de yngre børn. Det anbefales samtidig, at der laves mere systematiske projekter med fokus på overgangen fra børnehave til skole. Disse projekter vil med fordel kunne tage udgangspunkt i de nye fælles mål for børnehaveklassen jf. den nye folkeskolereform. Personalemæssige konsekvenser I forhold til det antal børn, der var udgangspunktet for budgetlægningen i 2014, betyder den aktuelle nedgang i antal børn, at skolerne pt. er i gang med at tilpasse deres budgetter og reducere med 19 fuldtidsstillinger i skoleklubberne. Hvis antallet af børn i skoleklubber falder yderligere, vil der skulle gennemføres yderligere reduktioner. De samlede personalemæssige konsekvenser kan vises således: STATUS Nyt tilbud Opgørelse primo august 2014 Førskolebørn forbliver i børnehave nyt tilbud med ændret dækningsgrader ½ delen af børnerelaterede til personale Samlet Personalereduktion nyt tilbud -19 pædagoger -4 pædagoger -10 pædagoger 4 pædagoger -10 pædagoger I skoleklubbernes budget er afsat ca. 3 mio. kr. til børnerelaterede udgifter. Det foreslås, at halvdelen af dette anvendes til ansættelse af personale. Forslaget om at børnehavebørnene bliver i dagtilbuddene frem til 1. august vil betyde, at ca. 400 børn bliver 3 måneder længere i dagtilbuddene. Det vil formentligt betyde, at der bliver behov for hvad der svarer til 11 fuldtidsstillinger yderligere på dagtilbudsområdet. Nogle daginstitutioner vil udmønte dette således, at de vil ansætte nye medarbejdere, mens andre vil øge antallet af timer til i forvejen ansatte deltidsbeskæftigede. 3

90 NOTAT Samlet oversigt over antal fuldtidsstillinger i miniklubber og juniorklubber: Antal Antal børn pr. ansat fuldtidsstillinger Forudsætning for det nuværende budget Opgørelse primo august Forventet ved nyt samlet pasningstilbud *Forventet med ny forældrebetaling på 800 kr. **Forventet ved ny forældrebetaling på 900 kr. Dækningsgraden er fastholdt som ved en forældrebetaling på 700 kr. Bemærkninger til ny forældrebetaling *Ved en stigning fra 700 kr. til 800 kr. vil den samlede forældrebetaling blive 1,8 mio kr. højere. Når der reguleres for øgede udgifter til søskenderabat og friplads er provenuet 0,8 mio. kr. svarende til 2 stillinger. ** Ved en stigning fra 700 kr. til 900 kr. vil den samlede forældrebetaling blive 3,6 mio. kr. højere. Når der reguleres for øgede udgifter til søskenderabat og fripladser er provenuet 1,6 mio. kr. svarende til 4 stillinger Økonomiske konsekvenser Det nuværende budget for miniklubber og juniorklubber baserer sig på, at 89% af alle børn i klasse er indmeldt i miniklubberne, og at 45% af alle børn i klasse er indmeldt i juniorklubberne. Det antal børn, der er tilmeldt skoleklubberne ved starten af indeværende skoleår betyder, at kun 72% af børnene er tilmeldt miniklubberne og at kun 17% er tilmeldt juniorklubberne. Tallene bygger på det faktiske antal tilmeldte børn ved starten af dette skoleår. Den nuværende takst for en miniklubplads er 1640 kr. og 760 kr. for en juniorklubplads. Med det nye forslag er taksten for den nye samlede skoleklub sat til 700 kr. for alle. Det vurderes, at det nye skoleklubtilbud kan få en dækningsgrad på 83% for klassebørnene og 17% for klassebørnene. Med i dækninggraden for 0.-3.klassesbørnene er indregnet, at børnene først starter i klub pr. 1. august. Det ændrede tidspunkt for start i skoleklubben fra 1. maj til 1. august medfører følgende merudgift: Merudgift til pasning i dagtilbud 4.5 mio. kr. Merudgift til søskendetilbud og fripladser 0,6 mio. kr. Samlet merudgift på dagtilbudsområdet 5.1 mio. kr. Det ændrede tidspunkt for start i skoleklubben fra 1. maj til 1. august medfører følgende mindreudgift: Mindreudgift til pasning i skoleklubber 1.0 mio. kr. Mindreudgift til til SFO er på kommunens friskoler for pasning i maj, juni og juli. 0.2 mio.kr. Samlet mindreudgift på skoleområdet 1.2 mio. kr. 4

91 NOTAT Forskellen på merudgift i dagtilbudsområdet og mindreudgift i skoleområdet er en netto merudgift på 3,9 mio. kr. Denne merudgift på 3,9 mio. kr. kan dækkes indenfor budgetrammen på skoleområdet, idet den centrale ramme til fripladser og søskenderabat på klubområdet kan reduceres på følgende måde. Den ændrede forældrebetaling vil betyde, at der skal bruges færre penge til fripladser og søskenderabat, idet det er et lavere beløb, der kan opnås rabat på. Besparelsen er udregnet med helårseffekt, hvorfor den kun vil kunne opnås, hvis man implementerer det nye skoleklubtilbud fra 1. januar Finansieringen af merudgifterne på dagtilbudsområdet forudsætter således, at både etableringen af et nyt samlet skoleklubtilbud og ændringen af tidspunktet for overflytningen af førskolebørnene sker indenfor samme kalenderår, således at alle ændringerne får virkning for hele året. Taksttabel ved nuværende og nyt klubtilbud Det opstillede forslag om et skoleklubtilbud med et ændret serviceniveau, nedsættelse af forældrebetalingen til 700 kr. for både mini- og juniorklub, tilbagerulning af ordningen omkring 1. maj børn, halvering af taksten til de børnerelaterede udgifter (anvendes til lønninger), ændrede dækningsgrader samt en ændret ledelsesstruktur vil betyde en ændret økonomi for skoleklubberne. I nedenstående taksttabel ses forskellen i budgettildelingen til skoleklubområdet imellem den nuværende tildeling og det nye forslag indeholdende de førnævnte ændrede forudsætninger. Nyt tilbud med Taksttabel ændret dækningsgrad og Vedtaget budget 2014/2015 ændr. af børnerel. Udg. SFO kr kr SFO kr kr Fast sfo ledelsestid kr /* kr SFO-Ledelse SFO-barn baseret kr SFO-1 Forældrebetaling mdr kr -700 kr SFO-2 Forældrebetaling mdr -760 kr -700 kr Dækningsgrad SFO 1 88,86 % 82,87 % Dækningsgrad SFO 2 45,22 % 17,00 % SFO-1 Børnerelaterede udgifter kr kr SFO-2 Børnerelaterede udgifter kr 515 kr Ændret ledelsesstruktur, 2 mio. kr. fra det tidl. ledelsestildeling overgår til projektledelse på undervisningsområdet. /* kr Samlede udgifter inkl. udgifter til friplads og søskenderabat kr kr Note: beløbet er beregnet i henhold til det forslag om ændret ledelse, der indgår i budgetbehandling for budget 2015 og overslagsår. Det faste beløb på kr. er til den klubfaglige koordinator som forudsættes ansat på hver skole. Den samlede udgift er opgjort inkl. udgifterne til friplads og søskenderabat. Da udgiften til fripladser ikke er lineært faldende med faldet i antal tilmeldte i klubtilbuddene, er andelen af familier der får friplads sat op i forhold til det nuværende tilbud. 5

92 NOTAT Dette skyldes, at familier der får helt eller delvis friplads ikke har incitament til at trække deres børn ud af klubtilbuddet pga. forholdet imellem pris og åbningstid. Andelen af familier der får søskenderabat er antaget at være ens i begge tilbud. Da forældrebetalingen nu nedsættes (primært for børn i klasse) vil udgifterne til fripladser og søskenderabat alt andet lige falde i det nye tilbud i forhold til det nuværende tilbud. Udgiften til fripladser vil dog ikke falde i samme grad som udgiften til søskenderabat. Det antages, at med en lavere forældrebetaling vil familierne anvende klubtilbuddet i samme omfang som tidligere budgetteret, dog med undtagelse af de estimerede 400 børn, som nu tidligere var sat til at starte i miniklubben 1. maj (tidlig skolestart/ 1. maj børn ). Derfor er dækningsgraden for børn fra klasse reguleret herfor og sat til 82,87%. Årsagen til, at dækningsgraden er sat ned til 17% for juniorklubben er, at nedsættelsen i forældrebetalingen er så marginal, at det ikke antages at medføre større tilmelding til juniorklubben, end der reelt er i dag. Konsekvenserne for familiernes samlede udgift til pasning af hhv. 1 barn i børnehave og 1 barn i miniklub samt 1 barn i børnehave og et barn i juniorklub, i de to tilbudstyper, er skitseret i nedenstående tabel: Nuværende tilbud Nyt tilbud Forældrebetaling Søskenderabat Samlet pris Forældrebetaling Søskenderabat Samlet pris 1 barn i børnehave kr kr. 1 barn i miniklub kr kr kr. 700 kr kr kr. 1 barn i børnehave kr kr. 1 barn i juniorklub 760 kr kr kr. 700 kr kr kr. Administrationen har fået stillet spørgsmålet om, hvad merudgiften er ved at fastholde det nuværende skoleklubtilbud med uændret serviceniveau herunder overflytning af førskolebørnene den 1. maj, men meden nedsættelse af forældrebetalingen til 700 kr. for både mini- og juniorklub. Beregningen viser, at det vil koste ca. 5 mio. kr., som enten skal findes indenfor udvalgets område eller fra kommunens samlede økonomi. Åbningstid i skoleklubberne Åbningstiden i det nye forslag er den samme for alle børn. Det betyder, at den åbningstid, der i dag gælder for miniklubberne også kommer til at gælde for eleverne i 4. til 6. klasse. Fra 4. til 6. klasse betyder det nye tilbud således, at eleverne kan være i skoleklubberne 2 time mere pr. dag, idet de får mulighed for at benytte morgenåbningen, ligesom de får mulighed for at benytte skoleklubberne på ikke-skoledage. Nuværende åbningstid i Klubberne: Miniklub Åbningstid Morgen 2 timer fra 6 til 8 Åbningstid eftermiddag 3 timer Fra Åbningstid fredag eftermiddag 2,5 timer fra Åbningstid ikke skoledage 11 timer fra 6 til 17. Åbningstid fredag ikke skoledage 10,5 timer fra

93 NOTAT Årlig åbningstid i timer timer Juniorklub Åbningstid eftermiddag skoleuger 2dage 3 timer fra Åbningstid eftermiddag skoleuger 2 dage 2 timer Fra åbningstid fredag eftermiddag skoleuger 1,5 timer fra Årlig åbningstid i timer 460 timer Ny åbningstid i klubben: Klub Åbningstid Morgen 2 timer fra 6-8 Åbningstid eftermiddag 3 timer Fra Åbningstid fredag eftermiddag 2,5 timer fra Åbningstid ikke skoledage 11 timer fra 6 til 17. Åbningstid fredag ikke skoledage 10,5 timer fra Årlig åbningstid i timer timer Muligheder for Modulordninger i skoleklubberne I forbindelse med budgetlægningen er der fremlagt et forslag om eventuelt at indføre modulordninger i skoleklubberne. Administrationen vurderer, at dette forslag vil være vanskeligt at gennemføre, hvis man beslutter den foreslåede nye skoleklub. Med den lavere forældrebetaling vil en modulordning helt kunne udhule økonomien for skoleklubtilbuddet. Ressourceberegning til skolerne til undervisning og skoleklub Med den nye skolereform er en meget stor del af kommunens pædagoger i løbet af skoledagen aktive i den understøttende undervisning. Udgiften til pædagogerne medvirken i den understøttende undervisning er ikke en del af hverken den nuværende udgift til miniklub og juniorklub eller til det nye forslag til skoleklub. Disse udgifter vil således også fremover være en del af skolens undervisningsudgifter. De nye Undervisningstakster gældende fra 1. august 2014 er sammensat således: Undervisning Heraf pædagogerne s deltagelse i undervisning Heraf inklusion og holddannels e Heraf specialundervisning Heraf understøttende undervisning Heraf udlægning fra central pulje klasse klasse klasse klasse

94 NOTAT Supplerende beregninger: Til brug for den videre sagsbehandling i Børne-, Unge og familieudvalget har administrationen efterfølgende udarbejdet nedenstående. Formålet er, at vise de personalemæssige konsekvenser, såfremt forældrebetalingen pr. måned hæves fra det oprindelige udgangspunkt på 700 kr. pr. måned til hhv. 800 kr. pr. måned og 900 kr. pr. måned. Samlet oversigt over antal fuldtidsstillinger i miniklubber og juniorklubber: Antal Antal børn pr. ansat fuldtidsstillinger Forudsætning for det nuværende budget Opgørelse primo august Forventet ved nyt samlet pasningstilbud *Forventet med ny forældrebetaling på 800 kr. **Forventet ved ny forældrebetaling på 900 kr. Dækningsgraden er fastholdt som ved en forældrebetaling på 700 kr. Bemærkninger til ny forældrebetaling *Ved en stigning fra 700 kr. til 800 kr. vil den samlede forældrebetaling blive 1,8 mio kr. højere. Når der reguleres for øgede udgifter til søskenderabat og friplads er provenuet 0,8 mio. kr. svarende til 2 stillinger. ** Ved en stigning fra 700 kr. til 900 kr. vil den samlede forældrebetaling blive 3,6 mio. kr. højere. Når der reguleres for øgede udgifter til søskenderabat og fripladser er provenuet 1,6 mio. kr. svarende til 4 stillinger Det skal bemærkes, at udgangspunktet for de supplerende beregninger er, at andelen af børn, der tilmeldes klubberne er konstant. Hertil skal det bemærkes, at en højere forældrebetaling vurderes kan medføre færre tilmeldte børn i skoleklubberne. Såfremt det bliver tilfældet, vil det beregnede antal fuldtidsstillinger reelt blive færre. 8

95 Bilag: 4.2. Samlet oversigt over udtalelser - vers 2 - Den Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

96 Samlet oversigt over høringssvar Indhold Hjertehaven... 2 Stege Børnehave...2 Lendemark Børnehave...3 Dronning Fanes Børnehus...3 Børnecentret Lærkereden...3 Børnehaven De fire Årstider...4 Skovhuset... 5 Børnehuset Nordlys...5 Børnehuset Kastanjen...6 Parkhaven... 6 Børnehuset Troldehaven...6 Børnehaven Æblehaven...7 Bårse Børnecenter...7 Nøddebo... 8 Børnehuset Mejemarken...8 Kulsbjergskole...9 Møn Skolen...10 Svend Gøngeskolen...11 Præstø Skolen...14 Gåsetårnskolen...16 Handicaprådet...18 BUPL Områdeudvalget for Børn, Familie og Kultur

97 Samlet oversigt over høringssvar Institutioner Udtalelse Hjertehaven Forældrebestyrelsen Vi hilser forslaget om, at børnehavebørnene starter d.1.8 meget velkommen. Denne ordning har vi haft tidligere og var rigtig glade for fordi: De sidste måneder i børnehaven har børnene arbejdet med en teaterforestilling, som de skulle slutte af med at vise til sommerfesten på Hjertebjergskolens store scene. Forpremiere blev altid vist for indskolingsklasserne en fin måde at præsentere den kommende Bh kl. på. I dette "afgangsprojekt" har vi set, hvordan mange af børnene har taget nogle store spring i deres personlighedsudvikling, der har betydet, at de har følt sig mere klar og parat. Hjertehaven har igennem de sidste 18 år haft et meget tæt samarbejde med børnehaveklasselærer og SFO. vedr. overgang. Der er blevet tænkt mange nye tanker og rigtige mange af dem er afprøvet og de bedste er implementeret igennem årene. Der kan bl.a. nævnes børnehaveklasselærerens ugentlige besøg op til sommerferien, mange besøg i BH kl. året igennem. Besøg på SFO en hel dag, hvor forældrene hentede dem der. Pædagogen fra Hjertehaven fulgte med de 2 første dage i Bh.kl. og SFO'en. SFO'ens start 1.8 hvor børnene lærer rammerne bedre at kende inden de starter i Bh.kl. midt i august har altid fungeret super godt. Vi er meget bekymret, hvis børnene allerede skulle starte 1.maj i denne miniklub, der er omtalt med den normering, der ligger iforslaget. Det mener vi absolut ikke de allerede er klar til der. Derfor vil vi gerne fastholde 1.8. som overgangsdato. Ideen med, at gøre SFO delen billigere, er en god ide og kunne betyde, at mange flere forældre vil benytte sig af tilbuddet. I forhold til den forebyggende indsats for børn og unge, ser vi det som en oplagt mulighed, der rækker bredere ud, end som den dyre ordning er nu, hvor mange børn er overladt til sig selv i flere timer inden forældrene kommer hjem. Stege Børnehave Forældrebestyrelsen Vi i Stege børnehaves bestyrelse ser positivt på ændringerne i mini og juniorklubtilbuddet. Set i lyset af, at der vil være mangel på pædagoger på skolen, er det meget positivt at børnene får lov at være i børnehaven tre måneder længere tid. At vi synes der kommer til at være en mangel, er konsekvensen af at 1 pædagog skal kunne håndtere op til 33 børn. Det vil komme til at betyde, som I skriver, at der vil være mindre aktivitet. Men hvordan kan man skære ned på aktiviteter, der i forvejen ikke finder sted????? Hvordan tror I, I kan tiltrække forældre til at vælge tilbuddet, selvom udgiften bliver reduceret, når der ikke vil komme til at ske andet end ingenting????? Min personlige holdning er, at man ikke må skære mere ned nu på skoleområdet. Der er ikke personale nok som jeg ser det. Især ikke til de elever der kræver ekstra ressourcer. Det bliver en dyr udgift på sigt, når ressourcerne ikke er tilstrækkelige 2

98 Samlet oversigt over høringssvar Lendemark Børnehave Forældrebestyrelsen og MEDudvalg ved skolestart. Det siger jeg ud fra den erfaring jeg har, som forældre til to skolebørn i Stege. Risikoen i forslaget kan blive, at selvom prisen bliver nedsat til 700kr kan forældrene vælge, at tage barnet ud for at spare de sidste penge. Pengene kan bruges til, at en af forældrene kan vælge at gå ned i arbejdstid. Vi er meget bekymret for tanken om en pædagog til 34 børn. Hvilet kan være medvirkende til at forældrene fravælger Miniklub og juniorklubtilbud. I for hold til inklusions tanken går vores bekymring på hvordan alle børn kan tilgodeses. Hvis dette forslag bliver vedtaget ser vi det positivt, at børnene har den leg/lærings mulighed i trygge rammer i børnehaven frem til skolestart 1. august frem for 1. maj. I børnehaven har pædagogerne 3 måneder længere til, at understøtte de projekter der er i forhold til Vordingborg Kommunes Fælles Pædagogisk Grundlag. Det kan være en udfordring med denne løsning, at der skal være en blid opstart for børnene i indskolingen/sfo og det harmonerer bestemt ikke med den ny skolereform hvor tiden er knap og forberedelsestiden er kort. Dronning Fanes Børnehus Forældrebestyrelsen og MEDudvalg Bestyrelsen og Med udvalget i Dronning Fanes Børnehus ser nødvendigheden af forslag til ændringer i skolernes klubber i henhold til det faldende børnetal. Bestyrelsen og Med udvalget er bekymret for, om det nye klubtilbud på en kvalitativ måde kan rumme alle børn på en inkluderende måde? et område som i forvejen har meget få resurser. Det vil blive meget svært med for den enkelte pædagog at udføre et pædagogisk kvalitets arbejde når man skal rumme 33 børn, det vil blive rent opbevaring. Med Udvalget udtrykker stærk bekymring for den udhuling af det fritidspædagogiske område som vi ser på klubområdet. Og ser med stor bekymring på alle børns muligheder for at blive inkluderet. Bestyrelsen og Med udvalget ser positivt på, at der tilføres økonomi til at løse opgaven med brobygning mellem børnehave og skole. Dronning Fanes Børnehus har tidligere haft gode erfaringer i samarbejdet med brobygning med Fanefjordsskolen. Bestyrelsen og Med udvalget ser frem til en mere systematisk brobygning mellem børnehaven og skolen. Børnecentret Lærkereden Forældrebestyrelsen I Lærkereden anser vi det de varslede ændringer som fornuftige, med afsæt i det dalende børnetal. Vi er især positive stemt, ved udsigten til at få lov at beholde vores kommende skolebørn til første august, og mener os i stand til at løfte den opgave det vil blive, at forberede børnene til skolestarten. 3

99 Samlet oversigt over høringssvar Børnehaven De fire Årstider Forældrebestyrelsen Forældrebestyrelsen i De fire Årstider har følgende kommentarer til notat og forslag: Vi ønsker også i dette forslag, at det udsendte materiale er bedre underbygget i forhold til budgetudregninger. Det er ønskværdigt, at vi får et revideret og samlet budget tilgængeligt, så vi forstår sammenhængen. Vi ser det som positivt at forældrebetalingen for miniklubberne kommer ned på 700 kroner. Den beskrevne normering i klubberne, hvor hver pædagog har 33 børn, er dog en helt uacceptabel normering. Vi finder det nødvendigt at pædagogerne kan sætte aldersopdelte tilbud og aktiviteter i værk om eftermiddagen. Dette også set i lyset af Vordingborg kommunes børn og ungepolitik, hvor det bl.a. fremgår at man ønsker, at alle børn og unge trives, alle børn og unge udvikler deres potentialer og alle børn og unge er med i fællesskaber. Samtidig er vi i den situation, at vi ønsker tilflyttere til kommunen, og her er en høj kvalitet i daginstitutioner, skole og klubtilbud noget vi bør kunne slå os op på, for at opnå denne tiltrækning. For at normeringen kan blive acceptabel mener vi at der bør findes midler til en højere tildeling fra kommunens side til klubbernes budgetter samtidig med at forældrebetalingen bliver på det forslåede beløb. At pædagogerne er med i skolerne ser vi som rigtig positivt. Det er dog vigtigt at pædagogernes rolle i skolen er, at de er med til at skabe det inkluderende miljø og med til at understøtte læringsmiljøet frem for at stå for undervisningen. Det er vigtigt at fastholde fuldtidsstillinger, altså sikre at pædagogerne efter skoletiden arbejder i klubberne og arbejder videre med børnenes sociale og personlige udvikling samt fællesskabsfølelsen i børnegrupperne. Igen henholder vi os til børn og ungepolitikken, hvor det er beskrevet, at vi skal støtte og inddrage børn og unge, så de tager aktivt del i de fællesskaber de indgår i. For at dette kan udføres i klubberne er en rimelig normering her nødvendig. Når børnene skal blive i børnehaverne indtil 1. august, er det vigtigt at der afsættes ressourcer til brobygningsarbejdet mellem børnehave og skole, således at der sikres en tryg overgang. MED udvalg Vi ser det som positivt at forældrebetalingen for miniklubberne kommer ned på 700 kroner. Den beskrevne normering i klubberne, hvor hver pædagog har 33 børn, er dog en helt uacceptabel normering. Vi finder det nødvendigt at pædagogerne kan sætte aldersopdelte tilbud og aktiviteter i værk om eftermiddagen. Dette også set i lyset af Vordingborg kommunes børn og ungepolitik, hvor det bl.a. fremgår at man ønsker, at alle børn og unge trives, alle børn og unge udvikler deres potentialer og alle børn og unge er med i fællesskaber. Samtidig er vi i den situation, at vi ønsker tilflyttere til kommunen, og her er en høj kvalitet i såvel daginstitutioner som skole og klubtilbud noget vi bør kunne slå os op på, for at opnå denne tiltrækning. For at normeringen kan blive acceptabel mener vi at der bør findes midler til en højere tildeling fra kommunens side til klubbernes budgetter samtidig med at forældrebetalingen bliver på det forslåede beløb. At pædagogerne er med i skolerne ser vi som rigtig positivt. Det er dog vigtigt at pædagogernes rolle i skolen er, at de er med til at skabe det inkluderende miljø og med til at understøtte læringsmiljøet frem for at stå for undervisningen. Det er vigtigt at fastholde fuldtidsstillinger, altså sikre at pædagogerne efter skoletiden arbejder i klubberne og arbejder videre med børnenes sociale og personlige udvikling samt 4

100 Samlet oversigt over høringssvar fællesskabsfølelsen i børnegrupperne. Igen henholder vi os til børn og ungepolitikken, hvor det er beskrevet, at vi skal støtte og inddrage børn og unge, så de tager aktivt del i de fællesskaber de indgår i. For at dette kan udføres i klubberne er en rimelig normering her nødvendig. Vi har oplevet det som positivt at de kommende skolebørn er startet i SFO pr 1.5. og at den videre brobygning til skolen har ligget i SFO regi. Det nye tiltag vil kræve ekstra brobygningsarbejde fra børnehavens side, og kræver derfor yderligere ressourcer. Skovhuset Forældrebestyrelsen Det bliver mere attraktivt at søge klubben med reduceret forældrebetaling, og det mindre pædagogiske tilbud i klub, end i SFO, matcher prisen. De 700 kr. virker som et acceptabelt niveau og en betalingsstørelse, der vil motivere forældre til at benytte klubtilbuddet. Vi er glade for at børnene kan blive i børnehaven frem til skolestart. Det vil også øge motivitionen til at børnene indmeldes i klubberne. Det er en god ide med et mere ens og struktureret samarbejde omkring overgangen til skole, f. eks. ved at man de sidste måneder besøger skolen én dag om ugen. Det bør ske gennem et udbygget samarbejde mellem klubpersonalet og børnehaven, for at sikre en god og blid overgang. Vi håber på en dialog om overgangen mellem børnehave og klub og også hvordan den systematiske overgang skal foregå, for at skabe sammenhæng mellem målene for børnehaverne og de nye fælles mål for børnehaveklasserne. Generelt er vi positive overfor tiltaget. Børnehuset Nordlys Forældrebestyrelsen og MEDudvalg Bestyrelse og lokalmedudvalg v. Børnehuset Nordlys har drøftet forslag om ændringer i skolernes mini og juniorklubtilbud på møder af 8. og 9. september Vi gjorde os følgende overvejelser over hvilke konsekvenserne sådanne ændringer kunne have: Der var klar enighed om at den nye skolereform må have betydning for hvordan et fremtidigt klubtilbud må se ud, herunder også en reduktion af forældrebetalingen. Det er positivt at tilbuddet kan benyttes af alle i den fulde åbningstid og at åbningstiden tilpasses den nye skolestruktur. Vi kan være bekymrede for hvad det vil have af betydning for de yngste årgange og de særligt sårbare børn, at kvaliteten forringes pga. en væsentlig nedgang i personalenormering samt heraf også en væsentlig forringelse af aktivitetsniveauet. Hvad vil det have af betydning for hele inklusionstanken i et samlet skoletilbud? Vil endnu flere vælge klubtilbuddet fra når tilbuddet bliver væsentlig forringet? Og vil det så få den konsekvens at mange børn vil være overladt til sig selv efter skole og selv må tage ansvar for og initiativ til at blive en del af et socialt fællesskab. Hvad kommer det til at betyde for de yngste og de særligt sårbare børn? Vi ved at et fagligt personale har en særlig betydning for at styrke børns relationskompetencer. Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab. Vi har oplevet i det foregående år at der har været afsat meget begrænsede ressourcer på Gåsetårnsskolens Iselinge afd. til at samarbejde omkring overgangen fra dagtilbud til skole/ SFO. Med en ordning hvor børnene først overflytter pr. 1. august og hvor personaleressourcerne forringes væsentlig i klubtilbuddet,kan vi være bekymrede for at en prioritering af personaleressourcer til anbefalingen af at skabe systematiske projekter med fokus på overgange kan have 5

101 Samlet oversigt over høringssvar ringe vilkår. Børnene vil få meget kort tid til at vænne sig til det at være en del af et skolemiljø med hvad det indebære af selv at tage ansvar for egne handlinger og læring. En indkøring på 14 dage hvor de skal rumme at være en del af et fritidstilbud med udvidede rammer og så hurtigt herefter at skulle magte at være en aktiv del af et undervisningsmiljø. Nogen børn vil magte det, men hvad med de sårbare og særligt udsatte børn,når vi også ønsker at skabe lige muligheder for alle børn? Kunne man forestille sig en struktur hvor børnene blev i dagtilbuddet det første år efter skolestart så de benyttede dagtilbuddet før og efter en skoledag i 0. klasse? Hvis ressourcerne er til det, vil Børnehuset Nordlys være interesseret i en sådan ordning. Eller der hvor man ikke har fysisk kapacitet til det i dagtilbuddet, at man benyttede lokaler på skolen fra 1. maj til at overflytte de kommende skolebørn med et antal pædagoger fra børnehaven og ad den vej kunne tilgodese en systematisk indkøring/ overgang? Børnehuset Kastanjen Forældrebestyrelsen Vi har fra bestyrelsen i Kastanjen ikke noget at indvende på forslaget. Fra vores perspektiv er der både fordele og ulemper. Det er ærgerligt at vores børn ikke får lov at være 1. maj børn længere da opholdet i SFO'erne inden skole start er en god indgang til skolen Hvor børnene får lov at falde til på SFO'en og får dannet sig en tryg base, inden selve skolen begynder. Set fra Kastanjens side, er der også både fordele og ulemper Hvis vi ikke finder på noget smart, udelukker den senere overgang til SFO og skole muligheden for at få nogle nye børn ind. Det er ærgerligt, både fra et venteliste synspunkt, hvor der dagligt er et ønske om at vi aftager flere børn, og fra et økonomisk perspektiv. Lykkedes det at finde på noget smart, hvor vi både kan have de gamle børn, og få plads til nye, giver det naturligvis nye muligheder. Parkhaven MED udvalg MED personalemødet i Børnecentret Parkhaven har den 9. september 2014 behandlet forslaget om ændringer i skolernes miniklub og juniortilbud, og udtaler følgende: Vi tilslutter os forslaget om ændringer på det samlede klubtilbud. Vi hæfter os især ved forslaget, om at ændringen medfører overflytning af børnehavebørn til klubtilbud 1. august, hvilket vi synes er pædagogisk bedst for børnene, da vi i dagtilbuddet hermed kan have større fokus på overgangen mellem dagtilbud og skole, og kan arbejde med projekter direkte rettet mod børns skoleparathed. Dog skal det bemærkes, at den bygningsmæssige kapacitet her i Parkhaven kan blive et problem, som skal løses. Børnehuset Troldehaven Forældrebestyrelsen Det bekymrer os som forældre, den normering der er lagt op til. 33 børn er for mange børn pr. Voksen. Børn har brug for tryghed, anerkendelse. Stor omvæltning fra 8 børn til 1 voksen ( troldehaven normering). Vi er 6

102 Samlet oversigt over høringssvar bekymret for kvaliteten i tilbuddet. Vi bliver præsenteret for en sundhedspolitik samtidig med en ny beslutning for mini og juniorklub. I sundhedspolitikken er sociale relationer og mental sundhed vigtig, men vi er bekymrede for om det nye SFO tilbud kan leve op til at tilbyde børnene de vilkår, som kommunen gerne vil lægge op til at tilbyde sundhedsmæssigt. Bekymring for børn med særlige behov. Der kan blive "tabt" dem som især har brug for lidt ekstra og som ikke har ressourcecyldte omgivelser til at gi det ekstra. Inklusionsbørn der har brug for de voksne skiftet er sværere at drible for børnene og det kan være svært for pædagogerne at prioritere. Vi ser følgende fordele: Morgen åbningstid Prisen kan gøre at vi måske alligevel bruger den, trods mange kun vil bruge den kort tid hver dag. At der er et sted at gå hen når de bliver lidt ældre. Børnehaven Æblehaven Forældrebestyrelsen Bestyrelsen vil som det første pege på, at det er et krav, at der arbejdes med brobygning mellem dagtilbud og skole. Det er ikke nok kun at anbefale det. Dernæst vil vi opfordre til, at der kikkes på, hvilke børn det er, der meldes ud af sfo om det er de børn, der har størst behov. Vi vil ikke ud i at Æblehaven kommer til at stå med pladsproblemer. Vi vil gerne pege på den model, der blev anvendt fra 2004 til 2010 i vores område: Vi overflyttede børnehavebørnene til sfo delen, men havde personale med fra børnehaven, med den normering, der var gældende i børnehaven. Det gjorde, at de kommende skolestartere kunne indtage skole og sfo,men med kendte voksne, de var trygge ved. Bårse Børnecenter Forældrebestyrelsen Enige i reduceret forældrebetaling Vi er enige i, at der må laves ændringer i forældrebetalingen til det nuværende SFO tilbud. Men vi ønsker at bevare tilbuddet med SFO/Mini juniorklub i alle afdelinger i distriktskolerne. Ændret skolestart Det skal være en forudsætning, at der er sat tid af fra skolernes side efter den nye skolereform til samarbejde omkring brobygning mellem skole og institution. Det er vigtigt, at der bliver arbejdet på, at børnene kender det nye miljø i skolen, det skal være genkendeligt, børnene skal kende strukturen samt føle tryghed ved at være ny i skolekulturen, inden de starter i skole. Hvis ovenstående sikres, ser Bårse Børnecenter positivt på at ændre skolestart til 1. august. Normering og kvalificeret aktivitetsniveau Det bekymrer os, at normeringen på SFO området ændres. Vil der være tilstrækkeligt pædagogisk personale, til at varetage de børn som har særlige behov samt nok nærvær og kvalificeret personale til alle børn. 7

103 Samlet oversigt over høringssvar Vi forventer samtidigt, at SFO/mini juniorklubben kan tilbyde et kvalificeret aktivitetsniveau. Vi er meget bekymret for om tilbuddet bliver for billigt, så tilbuddet bliver så ringe, at forældre stadig vil fravælge muligheden for at få deres barn passet i SFO/mini juniorklub. Forslag til tilretning af oplæg Vi ser mere positivt på, at prisen er lidt mere end 700 kr., hvis det betyder en bedre normering, hvor der er ressourcer til at tage hånd om alle børn samt et kvalificeret aktivitetsniveau. Nøddebo Forældrebestyrelsen I løbet af de seneste år, hvor børnene starter i SFO 1.5., har vi erfaring med, at de kommende skolebørn har fået en meget tryg og kvalitativ start på det nye skoleliv; de er gennem måneders brobygning med SFO blevet trygge ved de voksne, de kommende omgivelser, og nye kammerater fra andre institutioner. Rammer, rutiner og regler er blevet kendte, og vigtige relationer er blevet dannet. Med denne dybe introduktion til SFO, har børnene herved ballast til at kunne starte i skole 1.8 og herved ikke skulle bruge ressourcer på både at lære SFO og skole og andre kammerater at kende på én gang. Børnene er hermed i højere grad modtagelig for læring. I tilfælde af, at børnene skal i SFO/skole 1.8., er vores holdning, at det er vigtigt at have ressourcer i institutionerne til at kunne skabe de samme betingelser for introduktion til SFO/skole livet, som hvis de startede 1.5. Samtidig er det vigtigt at sikre et kontinuerligt samarbejde mellem de institutioner, der ligger omkring de kommunale skoler. For at sikre en så god overgang som muligt for barnet og familien, er det vigtigt, at der afsat ressourcer til at overlevere både mundtligt og skriftligt både fra institutionens side, samt i skoleregi. Vi har stor forståelse for, at der skal ageres, når børnetallet og ressourcerne ikke harmonerer. Vi kan dog være bekymrede for, at SFO normeringen forringes. MED udvalget Vi har forståelse for, at det fra politisk side er nødvendigt med en tilpasning i en sådan situation. Vi har dog følgende opmærksomheds punkter, vi håber, der vil være fokus på; - Det er vigtigt at bevare en tæt bro bygning, evt. at de kommende skolebørn har lokaler på SFO/skole fra 1. maj til 1.august, og personale fra inst. er med. - Det skaber tryghed for børnene at der er et tæt samarbejde med de omkringliggende inst., så børnene danner relationer til deres kommende kammerater i skolen. - For de børn, der er særlig sårbare, er det vigtigt der er pædagogisk personale ressourcer til at kunne hjælpe dem med at afklare eventuelle konflikter fra skoledagen. Børnehuset Mejemarken Forældrebestyrelsen Bestyrelsen i Børnehuset Mejemarken har læst notatet og sagsfremstillingen til Børne, Unge og Familieudvalget, vedrørende forslaget om ændringerne i klubtilbuddene, og kan umiddelbart godt 8

104 Samlet oversigt over høringssvar genkende den faldende tilslutning i forhold til antallet af børn i SFO Stenbukken på Gåsetårnskolen, Ørslev afdeling. Vi vil som udgangspunkt gerne prioritere et fagligt og indholdsmæssigt højt niveau i klubtilbuddene, og vil der for gerne stille spørgsmål ved: om det er undersøgt, om størrelsen af forældrebetaling er den primære årsag til, at så mange har udmeldt deres børn efter indførelsen af den nye skolereform? og, hvor lavt det pædagogiske og aktivitetsmæssige niveau kommer til at blive? I forhold til en tidligere overflytning fra dagtilbud til klub, er vi bekymrede for, om den tryghed og ro som har været kendetegnede for overgangen der har fundet sted 1. maj, vil blive afløst af en mere utryg start på skole og klublivet, med overflytning midt i sommerferien, hvor alle nye børn med stor sandsynlighed ikke vil komme til at starte samtidig. Hvis det besluttes at ændre overflytningen til 1. august, har vi følgende bemærkninger: Der skal være en struktureret og grundig brobygning mellem dagtilbud og klub, f.eks. med besøg i klubben flere gange om ugen fra 1. maj, hvor børnene kan vende sig til de nye omgivelser. Ved brobygningen skal der være en voksen fra dagtilbuddet som følger børnene, og opvejer den manglende personaledækning i klubben. Det skal undgås at der planlægges kurser og forberedelse for det faste klubpersonale fra 1. august til skolestart, så der er ro på, og fokus på at tage godt imod de nye børn. Der skal ikke være nødpasning med vikarer i uge 32 som det har været tilfældet de sidste par år. Det er meget uhensigtsmæssigt at de kommende 0. klasser starter deres skoleliv i en ferieperiode, hvor klubtilbuddet også anvendes af større børn der bruger klubtilbuddet som pasning i sommerferien. De nye vil således ikke have klubben for dem selv i formiddagstimerne og således have en ringe mulighed for at skabe et trygt og godt fundament for det fremtidige læringsmiljø. Vi er desuden bekymrede for om besparelsen på klubområdet, kommer til at have negativ betydning for den understøttende undervisning i skolen, hvor klubpersonalet jo spiller en meget større rolle end de har gjort tidligere. Kulsbjergskole Skolebestyrelsen Bestyrelsen mener, at der skal sigtes mod det bedst mulige tilbud for flest mulige børn. Dette er vi enige i vil ske med en reduktion af brugerbetalingen til kr. 700, pr. måned som foreslået. Bestyrelsen deler ikke opfattelsen af, at det er hensigtsmæssigt at rykke overflytningen af børnehavebørn tilbage til 1. august som det tidligere har været praktiseret. For at sikre en god skolestart, ser vi gerne, at perioden fra 1. maj til officiel skolestart anvendes, til at få skolebørn vænnet til miljøet på skolen. Det vil naturligvis give nogle planlægningsmæssige udfordringer på personalesiden, og her foreslår vi, at der ved en fortsat overflytning 1. maj, medfølger pædagogiske resurser (personale) fra de afgivende børnehaver. Denne resurse skal følge med i maj og juni måned, for at sikre, at der sker en glidende overgang. Da der netop sker en stor afgang fra børnehaven på én gang, hvorimod der sker en løbende tilgang fra dagplejen/vuggestuen, vil vi forvente, at børnehaven kan 9

105 Samlet oversigt over høringssvar undvære denne resurse i de to måneder. Det er afgørende for os at understrege, at budgetændringer bør meldes ud i god tid, og at eventuelle budgetreduktioner ikke bør implementeres i et allerede planlagt skoleår. Som et ekstra forslag, kunne vi pege på, at der søges et udvidet samarbejde med fritids og kulturlivet, så der kunne komme aktiviteter fra det omkringliggende samfund med ind i SFO tilbuddet, nu hvor det forventes reduceret, ved en mindre forældrebetaling. MED-udvalg Lokaludvalget mener, at uanset om der er mange eller få børn i SFO bør det være et godt tilbud for dem der anvender skoleklubben. Lokaludvalget er i tvivl om 700 kr. tilbuddet vil bevirke en øget tilgang af børn. Lokaludvalget anbefaler at klubben skal være en naturlig del af den understøttende undervisning fremover. Lokaludvalget deler ikke opfattelsen af, at det er hensigtsmæssigt at rykke overflytningen af børnehavebørn tilbage til 1. august som det tidligere har været praktiseret. Dog vil en økonomi på 700 kr. pr. barn ikke kunne opretholde et tilbud fra 1.maj. Møn Skolen Skolebestyrelsen og MEDudvalg Det er afgørende for os at understrege, at budgetændringer bør meldes ud i god tid, og at eventuelle budgetreduktioner ikke bør implementeres i et allerede planlagt skoleår. Det er oplagt, som det også fremgår af høringsmaterialet, at der med den udvidede skoledag kommer en nedgang i antallet af børn i SFO. På den baggrund må man nødvendigvis reducere i personalet for at kunne holde de økonomiske rammer. Skolebestyrelsen og Med udvalget er bekymret for det pædagogiske tilbud, som man fremover vil kunne tilbyde og stiller sig tvivlende overfor, om en reduceret betaling til et ringere tilbud vil medføre flere kunder i butikken. Under alle omstændigheder kræver det skitserede tilbud en erkendelse af og information om, at antallet af ansatte falder og at antallet af pædagogiske aktiviteter bliver færre end det kendes i dag. Pædagogerne oplever, at de kommer til at gå på kompromis med fagligheden. 33 børn pr medarbejder giver tilsyn, men ikke pædagogisk udfordrende tilbud. Vi vurderer, at man vil være nødt til at afskedige alle pædagoger og genansætte dem i nye stillinger med nye stillingsbeskrivelser alternativt skal der finansieres mere pædagog arbejdstid af skolebudgettet end der gøres i dag. Ikke fuldtidsstillinger vil gøre det rigtig svært at få kvalificerede pædagoger. Med færre pædagoger vil det til gengæld være svært at have tilstrækkelige hoveder til at dække den understøttende undervisning, da man jo kun kan være i en klasse ad gangen. De små afdelinger i yderområderne for os Hjertebjerg og Fanefjord vil blive rigtig hårdt ramt. Det er i forvejen vanskeligt at bemande klubben i åbningstiden med de nuværende ressourcer. Det vil være nødvendigt at have åbent i SFO med kun en person på arbejde. Politisk har man valgt at have små afdelinger det koster. Overgangen fra børnehave til skole pr 1. maj har været en succes, 10

106 Samlet oversigt over høringssvar Børnene har langsomt vænnet sig til skolen, de fysiske rammer, de friere forhold og de mange børn. Denne mulighed vil ikke være der fremover. Man skal overveje, om man ikke bør fortsætte denne ordning. Egentlig er der jo ikke rigtig nogen grund til at nedlægge en god model. Hvis den fortsætter vil pengene blive i skolen i stedet for at blive flyttet til børnehaverne. Penge, der kan bruges til en god overgang. Hvis den ikke fortsætter vil overgangsopgaven fortsat blive i et samarbejde mellem skole og børnehave, men nu uden ressourcer ( Venstre giver udtryk for at der stadig skal være fokus på overgangen) Alle beregninger bygger på, at besparelserne effektueres pr 1/ På den enkelte skole vil besparelserne betyde forøgede udgifter, hvis de gennemføres fra den 1/1, idet der på de fleste af de tilbageværende pædagoger er ganske lang opsigelsesvarsel ( op til 6 måneder) Lønudgiften i denne varsels tid ligger på den enkelte skole.( Vi er vidende om, at en del af de opsagte medarbejdere vil kunne genansættes på andre daginstitutioner, men sandsynligvis ikke alle) Bliver der genansættelsespligt? I forslaget hedder det : Differencen på 3,9 mill kan dækkes indenfor budgetrammen ved en tilsvarende justering af de øvrige tildelingsparametre Skolebestyrelsen og Med udvalget er ikke helt klar over hvilke tildelingsparametre, der bliver reduceret. Det ville være rigtig rart at vide. Skolebestyrelse og MED udvalg vurderer at beslutningen omkring klubtilbud er meget politisk. Det handler om kommunal service, og det handler om gode fritidstilbud til meget forskellige børn. Som kommune vil vi også fremover blive vurderet på skole og pasningstilbud. Vi vil gerne være en attraktiv tilflytter kommune. Svend Gøngeskolen Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen mener, at folkeskolen i Vordingborg skal have ro. Man bør frede skolerne i den kommende tid. Derfor bør man ikke spare på ledelse på skolerne. Det kan godt være, at ledelserne skal justeres i forhold til opgaverne, men der skal stadigvæk være den samme ledelseskraft tilstede i folkeskolen for at løse de mange opgaver i forbindelse med den forestående nye skolereform. Samtidig har Svend Gøngeskolen ikke brug for ændringer i ledelsen igen. Tværtimod har vi brug for stabilitet og forudsigelighed. Skolebestyrelsen undrer sig over, at man mindre end to år efter en skolestrukturændring vil ændre i skolestrukturen igen. Man kan ikke byde forældre og børn, at deres distriktsskole bliver ændret endnu en gang. Efter to år, så er Svend Gøngeskolen blevet til en skole med to afdelinger, hvor børn, forældre og skolens personale har fået bygget en ny praksis op, og det vil Svend Gøngeskolen gerne fortsætte med. Modulordningen er et tveægget sværd. Skolebestyrelsen kan godt lide fleksibiliteten i modulordningen, men er 11

107 Samlet oversigt over høringssvar samtidig bange for, at den kommende skoleklub bliver udhulet på grund af modulordningen. Det økonomiske provenu vil helt naturligt blive mindre, og det vil give færre pædagoger i vores skole blandt andet også til den understøttende undervisning i skolen. Det vil blive sværere at tilbyde fuldtidsstillinger, og dermed meget svært at rekruttere kvalificeret personale. Samtidig undrer det os, hvordan det hænger sammen med at Vordingborg Kommune ønsker en større bosætning i området. Vil dette tiltag tiltrække tilflyttere og pendlere, når de ikke kan aflevere deres børn tidligt om morgenen? Skolebestyrelsen har følgende indstik til høringen angående forslaget om ændringer i skolernes miniklub og Juniorklubtilbud. Vores udtalelse er udarbejdet således, at man kan se forslaget, og derefter kommer bestyrelsens indstik som kommentar til forslagene! Forslag om at børnehavebørn starter klubtilbud pr. 1. august Siden 2011 er børnehavebørn blevet overflyttet til SFO pr. 1. maj i stedet for 1. august. Baggrunden for beslutningen i 2011 var flerstrenget. De primære begrundelser var, at der i budgettilpasningen skulle gennemføres besparelser i forhold til den samlede budgetramme for børne- og familieområdet. Desuden var der nogle steder i kommunen manglende bygningsmæssig kapacitet i børnehaverne, og endelig var der et ønske om at forbedre overgangen fra børnehave til skole. Beslutningen medførte, at en omfordeling mellem dagtilbud og skole samt samlet besparelse på 2,4 mio. kr., som i 2011 blev tilført kommunekassen. Bestyrelsen mener ikke, at det er i børnehavebørnenes interesse at ændre SFO (nu skoleklub) opstart fra 1. maj til 1. august, og vi anser det som en væsentlig forringelse af det eksisterende tilbud i så fald man vælger at gennemføre forslaget. Vi undrer os samtidig over, at brobygningsplan mellem dagtilbud og SFO netop er politisk vedtaget i indeværende år og det kan virke kortsigtet, at den allerede nu skal justeres. Der er i dag et super fint brobygningsarbejde imellem børnehaverne og SFO (skoleklub) som blandt andet udmærker sig med at give børnene en god og tryg overgang fra børnehavemiljø til skolemiljø. Det vil være synd at ændre på noget som i den grad fungerer, og som især giver de børn, der er særlig sensitive eller har en diagnose som gør, at de er utrygge ved større forandringer en mulighed for ikke at skulle starte både skole og SFO (skoleklub) på samme tid, men netop have en blødere overgang hvor de kan vænne sig til det nye miljø. I vores optik har man efter den nye skolereform mere end nogensinde brug for at have den bløde opstart, ikke mindst til de inkluderede børn, som vi har mange af fremover. Ressourceberegning til skolerne til undervisning og skoleklub Med den nye skolereform er en meget stor del af kommunens pædagoger i løbet af skoledagen aktive i den understøttende undervisning. Udgiften til pædagogerne medvirken i den understøttende undervisning er ikke en del af hverken den nuværende udgift til miniklub og juniorklub eller til det nye forslag til skoleklub. Disse udgifter vil således også fremover være en del af skolens undervisningsudgifter Skolebestyrelsen har svært ved at se hvordan det IKKE vil have 12

108 Samlet oversigt over høringssvar indvirkning på den understøttende undervisning, hvis man gennemføre den nye ressourcemodel, idet man vil være nødsaget til at afskedige pædagoger som i dag deltager både i skole og SFOdelen. Dette vil medføre at vi faktisk ikke vil have mulighed for at levere den undervisning vi skal ifølge den nye skolereform. Det er et faktum at alle de pædagoger vi har ansat, deltager både i skoleteam og i klub aktiviteter. Hvis en pædagog udelukkende skal beskæftiges i skolen, vil vi skulle reducere antallet af ansatte og dermed vil vi ikke som nu, kunne have pædagoger i alle klasserne i samme omfang. For skoleklubben vil det resultere i deltidsstillinger. Vi er stærkt bekymret over om det er muligt for en landsbyskole som vores, at kunne tiltrække kvalificerede medarbejdere til de stillinger nedskæringerne vil resultere i, idet man jo vil være nødsaget til at have deltidsstillinger på under 30 timer for at kunne dække hele åbningstiden Det samme må være gældende for kommunens øvrige skoler. Bestyrelsen efterlyser en beregning af hvor meget man kan nedsætte forældrebetalingen uden at ændre på det eksisterende tilbud. En sådan beregning forefindes ikke på nuværende tidspunkt. MED-udvalg Lokalmedudvalget hilser det velkommen, at man sænker forældrebetalingen til 700 kr., som et tiltag for at bevare flest mulige børn i vore tilbud. Det er samtidig positivt, at børn op til og med 6. klasse kan benytte skoleklubben både om morgenen og i ferierne. Det vil hjælpe vore familier. Det beklagelige er, at når man sænker prisen, så sænker man også den pædagogiske kvalitet af tilbuddet på vore skoler. Dette vil ske fordi Vordingborg Kommune ikke kompenserer for den manglede indtægt fra forældrene til budgettet. Vores skoleklubs tilbud vil ændre sig markant med en voksen til 33 børn og reduktionen af midlerne til aktiviteterne med 50 % vil naturligvis også kunne mærkes. Vi kunne ønske, at man i stedet for prioriterede skoleklubben som et kvalitetstilbud. Hvis flugten fra skoleklubben skal stoppes, så skal det ikke stoppes ved at sænke kvaliteten, men ved at fastholde kvalitet. Det vil give en bedre økonomi i og med, at flere børn var i skoleklubben og samtidig ville kvaliteten af skoleklubben hjælpe vore børn med at have et bedre børneliv. I skolen skal vi arbejde med læring, trivsel og sundhed, og nu med den påtænkte nedskæring, forsvinder trivslen klokken Med så stor en reduktion vil skolen blive ramt meget hårdt, og de forskellige tiltag i forbindelse med skolereformen vil blive udhulet og måske kan man faktisk ikke leve op til reformen. Reformen er netop lige gået i gang, og både skolen, personale, forældre og elever vil straks opdage forringelserne. I tidligere høringssvar har vi netop påpeget, at hvis forslaget bliver gennemført, så vil en af konsekvenserne være, at fuldtidsansættelser blive afskaffet. Pædagogerne skal afskediges og derefter tilbydes en ny stilling med et lavere timetal. Når man skriver, at der ikke er konsekvenser ved forslaget, så vil vi ikke 13

109 Samlet oversigt over høringssvar undlade at gøre opmærksom på, at man mangler at indregne aftrædelsesordninger til de afskedigede pædagoger. Det er mange penge, som kan komme i spil, og det vil ramme skolerne. Sidst men ikke mindst så har skolen arbejdet godt og grundigt med at få ordningen med førskolebørnene til at fungere godt. Samtidig er det en ordning, som har stor forældreopbakning fordi børnene ikke starter med klub og skole på samme tid. Forældrene sætter stor pris på, at børnene får en tryg skolestart. Præstø Skolen Skolebestyrelsen Der er enkeltstående gode positive aspekter i forslaget. Skolebestyrelsen værdsætter muligheden for morgenordning og ferietilbud for Juniorklubbørn. Ligeledes er det naturligvis positivt at forældrebetalingsdelen er sat ned, så tilbuddets pris bedre matcher den reelle åbningstid. For Præstø Skoles klubtilbud er det vigtigt, at børnene mødes med kvalitet i hele deres skoledag. Indholdsbeskrivelserne for det pædagogiske arbejde er endnu ikke på plads, men det kan synes vanskeligt at tilrettelægge børneaktiviteterne optimalt med de skitserede begrænsede resurser. Argumentationen med at skoledagen nu er mere varieret og differentieret, og børnene således ikke behøver de samme slags udfordringer i klubdelen, kunne vendes til, at nu er muligheden der for at give vores børn et fuld scale propert tilbud HELE dagen som intentionerne i Folkeskolereformen er, og således at der blive større mulighed for en sammenhængende dag for det enkelte barn. Kommende store børneforsamlinger kan have en negativ betydning for nogle af vores børn, som er på arbejde med at indgå i nye relationer og deltage i fællesskaber. Heldagsskolegangen, herunder inklusionsopgaven, bør lægge op til kvalificerede tilbud også for disse børn. Der ligger også et godt arbejde i at fastholde de store børn i klubtilbuddet. De store børn er væsentlige kulturbærere for de mindre børn. Det er vigtigt med primære voksne, ellers er der risiko for at sammenhængskraften forsvinder og den er særlig vigtig for vores elever i inkluderede tilbud det kan med andre ord ikke lade sig gøre at lave inklusion uden primære kendte voksne. De ekstra personaleresurser der er tilført skolerne, er på Præstø Skole brugt til at kunne implementere Folkeskolereformen. Derfor kan en omstrukturering have den utilsigtede konsekvens, at det vanskeliggør tilrettelæggelsen af undervisningen i skoledelen; herunder eksplicit den understøttende undervisning som i vidt omfang læses af pædagoger. Antallet af ansatte har altså en væsentlig betydning, når der skal planlægges. Det er således også vigtigt at der fortsat er sammenhæng mellem personalet i klubtilbuddet og skoledelen. 1.majbørnene har vi med glæde taget imod. Processen startede på baggrund af en ønsket besparelse i børnehaveinstitutionerne, og det blev en succes. Brobygningen mellem børnehaverne og skolerne er blevet kvalitetsmæssigt højnet i dette samarbejde, med stor betydning for det enkelte barn og dets historie fra børnehaven ind i skolen. Forslaget byder nu på en ændring i denne proces, i det man ønsker at 14

110 Samlet oversigt over høringssvar fastholde børnene i børnehaverne frem til 1.august. Skiftet for børnene vil blive stort, og brobygningsarbejdet begrænset i tid (fra 1.8 til 12.8) og indhold set fra skolernes side. Helhedstanken omkring det enkelte barns trivsel bliver sat på prøve, da brobygningen vil ske fra daginstitution til skole, og det pædagogiske personale i miniklubben som en tredje part, vil ikke blive inddraget. Det enkelte barn udsættes for et kæmpe skift med flere ukendte institutioner og voksne. Skolebestyrelsen anbefaler, at man bibeholder 1. maj ordningen. Personaleledelse tages, i forslaget, fra skolernes nuværende SFOledere, og den vigtige implementering af Folkeskolereformen i folkeskolerne via vores hovedsagelig 2 professioner pædagoger og lærere, skal nu ledes på anden vis. Indtil skolerne evt. kan finde den rette måde at videreudvikle det grundlæggende samarbejde mellem og fagligheder i den anledning, bør man være forberedt på at en ændret ledelsesstruktur kan få konsekvenser for alle vores børns udvikling, dannelse og opdragelse. Det er med stor bekymring for det pædagogiske arbejde i klubberne, at der ikke forsat skal være en pædagogisk leder på det område. MED-udvalg Der er enkeltstående gode positive aspekter i forslaget. Med udvalget værdsætter muligheden for morgenordning og ferietilbud for Juniorklubbørn. Ligeledes er det naturligvis positivt at forældrebetalingsdelen er sat ned, så tilbuddets pris bedre matcher den reelle åbningstid. b-siden udtaler: Den påtænkte personalenormering gør det svært at få dagen til at hænge sammen. I tilfælde af sygdom, ferier, kurser o. lign., vil børnene blive mødt af forskellige vikarer frem for de kendte, primære voksne. For Præstø Skoles klubtilbud er det vigtigt, at børnene mødes med kvalitet i hele deres skoledag. Indholdsbeskrivelserne for det pædagogiske arbejde er endnu ikke på plads, men det kan synes vanskeligt at tilrettelægge børneaktiviteterne optimalt, med de skitserede begrænsede resurser. Argumentationen med at skoledagen nu er mere varieret og differentieret, og børnene således ikke behøver de samme slags udfordringer i klubdelen, kunne vendes til, at nu er muligheden der for at give vores børn et fuld scale propert tilbud HELE dagen som intentionerne i Folkeskolereformen er, og således at der blive større mulighed for en sammenhængende dag for det enkelte barn. Kommende store børneforsamlinger kan have en negativ betydning for nogle af vores børn, som er på arbejde med at indgå i nye relationer og deltage i fællesskaber. Heldagsskolegangen, herunder inklusionsopgaven, bør lægge op til kvalificerede tilbud også for disse børn. Der ligger også et godt arbejde i at fastholde de store børn i klubtilbuddet. De store børn er væsentlige kulturbærere for de mindre børn. De ekstra personaleresurser der er tilført skolerne, er på Præstø Skole brugt til at kunne implementere Folkeskolereformen. Derfor kan en omstrukturering have den utilsigtede konsekvens, at det vanskeliggør tilrettelæggelsen af undervisningen i skoledelen; herunder eksplicit den understøttende undervisning som i vidt omfang læses af pædagoger. Antallet af ansatte har altså en væsentlig betydning, når der skal 15

111 Samlet oversigt over høringssvar planlægges. Det er således også vigtigt at der fortsat er sammenhæng mellem personalet i klubtilbuddet og skoledelen. 1.majbørnene har vi med glæde taget imod. Processen startede på baggrund af en ønsket besparelse i børnehaveinstitutionerne, og det blev en succes. Brobygningen mellem børnehaverne og skolerne er blevet kvalitetsmæssigt højnet i dette samarbejde, med stor betydning for det enkelte barn og dets historie fra børnehaven ind i skolen. Forslaget byder nu på en ændring i denne proces, i det man ønsker at fastholde børnene i børnehaverne frem til 1.august. Skiftet for børnene vil blive stort, og brobygningsarbejdet begrænset i tid (fra 1.8 til 12.8) og indhold set fra skolernes side. Tilføjelse fra B-siden: Helhedstanken omkring det enkelte barns trivsel bliver sat på prøve, da brobygningen vil ske fra daginstitution til skole, og det pædagogiske personale i miniklubben som en tredje part, vil ikke blive inddraget. Det enkelte barn udsættes for et kæmpe skift med flere ukendte institutioner og voksne. Personaleledelse tages, i forslaget, fra skolernes nuværende SFOledere, og den vigtige implementering af Folkeskolereformen i folkeskolerne via vores hovedsagelig 2 store professioner pædagoger og lærere, skal nu ledes på anden vis. Indtil skolerne evt. kan finde den rette måde at videreudvikle det grundlæggende samarbejde mellem og fagligheder i den anledning, bør man være forberedt på at en ændret ledelsesstruktur kan få konsekvenser for alle vores børns udvikling, dannelse og opdragelse. Tilføjelse fra B-siden: Det er med stor bekymring for det pædagogiske arbejde i klubberne, at der ikke forsat skal være en pædagogisk leder på det område. Gåsetårnskolen Skolebestyrelsen og MEDudvalg Skolebestyrelsen og MED har valgt at kommentere følgende og udtaler sig hermed. Som udgangspunkt anerkendes det af såvel skolebestyrelsen og MED, at det er et problem, at børnetallet flere steder falder i klubberne. Yderligere påskønnes det, at klubbørn får mulighed for morgen og feriepasning. Forslaget er i vores behandling blevet delt op i 2 dele: maj ordningen 2. Nedsættelse af pris og kvalitet Ad maj-ordningen Der kan være god grund til at flytte børnene tilbage til børnehaverne i perioden fra 1. maj til skolestart. Det vil blive en udfordring at skulle frigøre pædagogisk personale til opgaven, uden at kvaliteten kommer til at falde på andre områder. Men prisen for at flytte ordningen tilbage til børnehaverne virker umiddelbart meget stor. Dengang opgaven kom til skolerne blev der knapt tilført en normering på SFO niveau, men ordningen bliver nu handlet tilbage ud fra en pris, der svarer til børnehavenormering. Kort sagt kan man sige, at vi købte ordningen til en rimelig pris, men den er dyr for os at sælge fra. Vi vil gerne sælge fra, men der bør findes en anden pris. 16

112 Samlet oversigt over høringssvar I øvrigt vil det være naturligt at tilbyde nuværende pædagogisk personale ansættelse i børnehaverne, såfremt ordningen vedtages. Ad. 2 Nedsættelse af pris og kvalitet Som udgangspunkt er forslaget opstået på baggrund af et ønske om at beholde børnene i klubberne og sætte en bremse i forhold til udmeldelser. Vi mener, at det meget få uger inde i skoleåret er en hurtig beslutning, da vi dårligt har kunnet konstatere, hvor store konsekvenserne vil være. Er talgrundlaget analyseret tilstrækkeligt? Vil børnene returnere til klubberne når vi nærmer os den kolde og våde tid? Hvorfor falder børnetallet mere nogle steder end andre? Vi foreslår derfor, at den endelige beslutning udskydes til eksempelvis januar, hvor de endelige konsekvenser vil kunne ses tydeligere. Det ville også kunne give mulighed for at afprøve andre scenarier. Hvordan ville det se ud med en takstnedsættelse på eksempelvis 600 kr.? Er den foreslåede takstnedsættelse den rigtige i forholdet mellem kvalitet og pris? Der er generel forståelse for at justere prisen i forhold til det tilbud, der bliver givet, og det anerkendes, at prisen er et parameter, som er vigtigt i forhold til antallet af børn i klubberne. Vi tror dog også, at kvalitet er et vigtigt parameter og på trods af, at der er mange gode aktiviteter i undervisningstiden, så vil der være behov for et kvalitativt pædagogisk ordentligt fritidstilbud. Der er en samlet bekymring for, at prisnedsættelsen og dermed kvalitetsfaldet vil ramme de i forvejen sårbare børn, herunder særligt børn, som i undervisningssammenhæng er visiteret til specialundervisning. Såfremt børn med særlige behov skal tilgodeses og serviceres på nuværende niveau, vil det være almengruppen, som vil skulle afgive flere ressourcer. Flere forskningsresultater peger på, at der generelt bliver valgt flere ekskluderende strategier, når presset på personalet øges. Vi frygter, at en pris og kvalitetsnedsættelse vil medføre ringere vilkår for børn med særlige behov, samt for inklusionen i al almindelighed. MED, medarbejdersiden Udtaler særskilt, at der er bekymring for, at arbejdspresset bliver for stort og arbejdsglæden for lille med en 33:1 normering. Derved kommer det psykiske arbejdsmiljø i fare. Yderligere udtaler MED, medarbejdersiden særskilt, at der bør kompenseres for fald i forældrebetalingen ved, at den kommunale betaling stiger, således at kvaliteten og normeringen kan bibeholdes. Som en afslutning vil vi erindre om, at dengang SFO erne startede var normering 12,5 børn til 1 voksen. I forslaget er nævnt 33 børn til 1 voksen. 17

113 Samlet oversigt over høringssvar Handicaprådet De foreslåede ændringer indebærer, at antallet af børn i mini og juniorklubber øges til 33 børn pr. ansat. Børn med særlige behov og/eller funktionsnedsættelse kan blive ramt særligt hårdt, når antallet af børn pr voksen øges. Disse børn har mere end andre børn brug for, at der er kompetente voksne i skoleklubberne, og at de voksne har mulighed for at være der for dem. Med 33 børn pr. voksen vil børn med særlige behov skulle "konkurrere" med 32 andre børn om at få det af de voksne, som barnet har brug for. Handicaprådet skal anbefale, at der over børn med særlige behov og/eller funktionsnedsættelse sættes fokus på, hvordan disse børn får den rette støtte og hjælp. BUPL BUPL Sydøst har følgende bemærkninger til det fremsatte forslag vedrørende miniklub og juniorklub tilbud. Et af elementerne i forslaget er en udvidet åbningstid i juniorklubberne, således at der også i dette tilbud er mulighed for at være i klubberne om morgenen og i skoleferierne. Det er et forslag som BUPL ved flere lejligheder har rejst som et ønske og vi hilser det velkomment, at der nu er et politisk ønske om det samme. Et andet element er nedsættelse af forældrebetal ingen. Som udgangspunkt er BUPL enige i, at dette bør ske. Forældrebetalingen er pt. urimelig høj og det er givet en medvirkende årsag til, at mange forældre fravælger klubtilbuddet og derved fravælger børnenes mulighed for at indgå i det fællesskab, der er kendetegnende for et pædagogisk fritidstilbud. Det var de positive ord. Konsekvensen ved at nedsætte forældrebetalingen er ifølge forslaget, at der reduceres med 1,5 million kroner (50 %) på det beløb der er afsat til børnerelaterede aktiviteter disse penge skal bruges til at fastholde 4 pædagogstillinger herudover skal der reduceres 1O fuldtids stillinger. Herefter vil der teknisk set være 1 pædagog til 33 børn. Det er en personale normering, som betyder, at klub tilbuddene alene vil kunne levere et til syn med børnene og ikke længere være et pædagogisk tilbud, hvor der er fokus på det enkelte barns udvikling og trivsel. De børn der har særligt behov for nærværende, engagerede og kompetente pædagoger; det være sig socialt udsatte børn og børn der har problemer i forhold til adfærd og relationer til andre, vil i særlig grad blive svigtet. Det bør tages med i overvejelserne om forældre vil betale "lidt" for ingenting. Der er mulighed for, at forældrene forsat vil fravælge klubberne. Ikke pga. af en høj betaling, men fordi tilbud det ganske enkelt er for dårligt. Den påtænkte personalenormering vil ligeledes medføre, at der kan opstå situationer, hvor personaledækningen er så ringe, at det vil være uansvarligt. Primært de mindre klubber vil være sårbare ved personalets ferie, deltagelse i uddannelse, sygdom mm. At det ikke er til gavn for børnene er indlysende, men det er lige så indlysende, at det vil være en yderst presset og utilfredsstillende 18

114 Samlet oversigt over høringssvar arbejdssituation for det pædagogiske personale. I udvalgets beslutning fra 4. september 2014 står: "Man understreger vigtigheden af, at der også på de mindre skoleafdelinger er et passende antal personaler i klubberne". Den vurdering er BUPL enig i, men skal det kunne lade sig gøre, skal der tilføres ekstra midler til skoler med små afdelinger. I oplægget nævnes, at det nye klubtilbud ikke er egnet til de mindre børn, hvorfor det fore slås, at de kommende skolebørn bliver i daginstitut ionerne indtil 1.august frem for nu 1. maj. Det betyder flere børn i daginstitutionerne. I den forbindelse skal BUPL gøre opmærksom på, at vi forudsætter, at Bygningsreglement samt øvrige myndighedskrav fortsat er overholdt. En reduktion af 10 pædagog stillinger vil ikke kunne ske uden at det får konsekvenser for pædagogernes deltagelse i skolen. BUPL er vidende om, at der budgetteknisk er afsat midler til pædagogernes deltagelse i understøttende undervisning mm. på skolernes budget, Men i praksis hentes der ressourcer fra fritidsdelen til skoledelen. Derfor vil forslaget have konsekvenser for børnenes samlede dag. Folkeskolereformens mål "Alle børn skal lære mere og trives bedre" vil ikke have de bedste kår i Vordingborg kommune. BUPL vil anbefale, at der tilføres området midler svarende til lønudgifter til 14 stillinger. Det vil betyde, at den udvidede åbningstid for juniorklubberne samt nedsættelse ad forældrebetalingen kan gennemføres uden forringelser af såvel skole som klub tilbud. Områdeudvalget for Børn, Familie og Kultur Områdeudvalget drøftede sagen, og man er enige om, at det er en udfordring, at færre børn bruger klubtilbud og SFO er. Områdeudvalget er ligeledes enige i, at der skal laves en tydelig og realistisk indholdsbeskrivelse, hvis det nye klubtilbud gennemføres. Medarbejdersiden i Områdeudvalget for Børn, Familie og Kultur havde en særskilt udtalelse om ændringer i Miniklub og Juniorklubtilbud: Medarbejdersiden mener, det er et stærkt forringet tilbud, der udvander det pædagogiske indhold. Desuden modarbejder forslaget intentionerne i Folkeskolereformen. Forslaget vil desuden påvirke det psykiske arbejdsmiljø yderligere. På mindre afdelinger vil det være vanskeligt at sikre tilbuddet. Desuden vil det være svært at tilgodese børn med særlige behov i disse tilbud. 19

115 Bilag: 4.3. Alle udtalelser version pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

116 Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 1

117 Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 2

118 Til Torben Jensen Vi i Stege børnehaves bestyrelse ser positivt på ændringerne i mini- og juniorklubtilbuddet. Set i lyset af, at der vil være mangel på pædagoger på skolen, er det meget positivt at børnene får lov at være i børnehaven tre måneder længere tid. At vi synes der kommer til at være en mangel, er konsekvensen af at 1 pædagog skal kunne håndtere op til 33 børn. Det vil komme til at betyde, som I skriver, at der vil være mindre aktivitet. Men hvordan kan man skære ned på aktiviteter, der i forvejen ikke finder sted????? Hvordan tror I, I kan tiltrække forældre til at vælge tilbuddet, selvom udgiftet bliver reduceret, når der ikke vil komme til at ske andet end ingenting????? Min personlige holdning er, at man ikke må skære mere ned nu på skoleområdet. Der er ikke personale nok som jeg ser det. Især ikke til de elever der kræver ekstra ressourcer. Det bliver en dyr udgift på sigt, når ressourcerne ikke er tilstrækkelige ved skolestart. Det siger jeg udfra den erfaring jeg har, som forældre til to skolebørn i Stege. Mvh bestyrelsesformand for Stege børnehave, Kirsten Petersen. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 3

119 Høringssvar fra Lendemark Børnehus. Risikoen i forslaget kan blive, at selvom prisen bliver nedsat til 700kr kan forældrene vælge, at tage barnet ud for at spare de sidste penge. Pengene kan bruges til, at en af forældrene kan vælge at gå ned i arbejdstid. Vi er meget bekymret for tanken om en pædagog til 34 børn. Hvilet kan være medvirkende til at forældrene fravælger Miniklub-og juniorklubtilbud. I for hold til inklusions tanken går vores bekymring på hvordan alle børn kan tilgodeses. Hvis dette forslag bliver vedtaget ser vi det positivt, at børnene har den leg/lærings mulighed i trygge rammer i børnehaven frem til skolestart 1. august frem for 1. maj. I børnehaven har pædagogerne 3 måneder længere til, at understøtte de projekter der er i forhold til Vordingborg Kommunes Fælles Pædagogisk Grundlag. Det kan være en udfordring med denne løsning, at der skal være en blid opstart for børnene i indskolingen/sfo og det harmonerer bestemt ikke med den ny skolereform hvor tiden er knap og forberedelsestiden er kort. Forældrebestyrelsen og Dagtilbudspersonalet. Med venlig hilsen Jane Holm Rasmussen Daginstitutionsleder Lendemark Børnehus Telefon: Kontor Mobil: Vuggestuen jhpe@vordingborg.dk Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 4

120 Askeby den 16.september 2014 Høringssvar til forslag om ændringer i skolernes miniklub - og juniorklub Bestyrelsen og Med udvalget i Dronning Fanes Børnehus ser nødvendigheden af forslag til ændringer i skolernes klubber i henhold til det faldende børnetal. Bestyrelsen og Med-udvalget er bekymret for, om det nye klubtilbud på en kvalitativ måde kan rumme alle børn på en inkluderende måde? et område som i forvejen har meget få resurser. Det vil blive meget svært med for den enkelte pædagog at udføre et pædagogisk kvalitets arbejde når man skal rumme 33 børn, det vil blive rent opbevaring. Med -Udvalget udtrykker stærk bekymring for den udhuling af det fritidspædagogiske område som vi ser på klubområdet. Og ser med stor bekymring på alle børns muligheder for at blive inkluderet. Bestyrelsen og Med udvalget ser positivt på, at der tilføres økonomi til at løse opgaven med brobygning mellem børnehave og skole. Dronning Fanes Børnehus har tidligere haft gode erfaringer i samarbejdet med brobygning med Fanefjordsskolen. Bestyrelsen og Med udvalget ser frem til en mere systematisk brobygning mellem børnehaven og skolen. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Venlig hilsen Bestyrelse og Medudvalg I Dronning Fanes Børnehus Side 5

121 Bogø den 29. September 2014 Vedr.: Høringssvar til forslag om ændringer i skolernes Miniklub- og Juniorklubtilbud I Lærkereden anser vi det de varslede ændringer som fornuftige, med afsæt i det dalende børnetal. Vi er især positive stemt, ved udsigten til at få lov at beholde vores kommende skolebørn til første august, og mener os i stand til at løfte den opgave det vil blive, at forberede børnene til skolestarten. Med venlig hilsen Bestyrelsen i Lærkereden Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 6

122 Til BUF udvalget Vordingborg kommune Valdemarsgade Vordingborg Høringssvar til forslag og notat om ændringer i skolernes miniklub - og juniorklub tilbud. Forældrebestyrelsen i De fire Årstider har følgende kommentarer til notat og forslag: Vi ønsker også i dette forslag, at det udsendte materiale er bedre underbygget i forhold til budgetudregninger. Det er ønskværdigt, at vi får et revideret og samlet budget tilgængeligt, så vi forstår sammenhængen. Vi ser det som positivt at forældrebetalingen for miniklubberne kommer ned på 700 kroner. Den beskrevne normering i klubberne, hvor hver pædagog har 33 børn, er dog en helt uacceptabel normering. Vi finder det nødvendigt at pædagogerne kan sætte aldersopdelte tilbud og aktiviteter i værk om eftermiddagen. Dette også set i lyset af Vordingborg kommunes børn og ungepolitik, hvor det bl.a. fremgår at man ønsker, at alle børn og unge trives, alle børn og unge udvikler deres potentialer og alle børn og unge er med i fællesskaber. Samtidig er vi i den situation, at vi ønsker tilflyttere til kommunen, og her er en høj kvalitet i daginstitutioner, skole- og klubtilbud noget vi bør kunne slå os op på, for at opnå denne tiltrækning. For at normeringen kan blive acceptabel mener vi at der bør findes midler til en højere tildeling fra kommunens side til klubbernes budgetter samtidig med at forældrebetalingen bliver på det forslåede beløb. At pædagogerne er med i skolerne ser vi som rigtig positivt. Det er dog vigtigt at pædagogernes rolle i skolen er, at de er med til at skabe det inkluderende miljø og med til at understøtte læringsmiljøet frem for at stå for undervisningen. Det er vigtigt at fastholde fuldtidsstillinger, altså sikre at pædagogerne efter skoletiden arbejder i klubberne og arbejder videre med børnenes sociale og personlige udvikling samt fællesskabsfølelsen i børnegrupperne. Igen henholder vi os til børn og ungepolitikken, hvor det er beskrevet, at vi skal støtte og inddrage børn og unge, så de tager aktivt del i de fællesskaber de indgår i. For at dette kan udføres i klubberne er en rimelig normering her nødvendig. Når børnene skal blive i børnehaverne indtil 1. august, er det vigtigt at der afsættes ressourcer til brobygningsarbejdet mellem børnehave og skole, således at der sikres en tryg overgang. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den På forældrebestyrelsen i De fire Årstiders vegne Jens-Christian Jørgensen og Lisbeth Juliussen. Side 7

123 Til BUF udvalget Vordingborg kommune Valdemarsgade Vordingborg Høringssvar til forslag og notat om ændringer i skolernes miniklub - og juniorklub tilbud. Personalegruppen i De fire Årstider har følgende kommentarer til notat og forslag: Vi ser det som positivt at forældrebetalingen for miniklubberne kommer ned på 700 kroner. Den beskrevne normering i klubberne, hvor hver pædagog har 33 børn, er dog en helt uacceptabel normering. Vi finder det nødvendigt at pædagogerne kan sætte aldersopdelte tilbud og aktiviteter i værk om eftermiddagen. Dette også set i lyset af Vordingborg kommunes børn og ungepolitik, hvor det bl.a. fremgår at man ønsker, at alle børn og unge trives, alle børn og unge udvikler deres potentialer og alle børn og unge er med i fællesskaber. Samtidig er vi i den situation, at vi ønsker tilflyttere til kommunen, og her er en høj kvalitet i såvel daginstitutioner som skole- og klubtilbud noget vi bør kunne slå os op på, for at opnå denne tiltrækning. For at normeringen kan blive acceptabel mener vi at der bør findes midler til en højere tildeling fra kommunens side til klubbernes budgetter samtidig med at forældrebetalingen bliver på det forslåede beløb. At pædagogerne er med i skolerne ser vi som rigtig positivt. Det er dog vigtigt at pædagogernes rolle i skolen er, at de er med til at skabe det inkluderende miljø og med til at understøtte læringsmiljøet frem for at stå for undervisningen. Det er vigtigt at fastholde fuldtidsstillinger, altså sikre at pædagogerne efter skoletiden arbejder i klubberne og arbejder videre med børnenes sociale og personlige udvikling samt fællesskabsfølelsen i børnegrupperne. Igen henholder vi os til børn og ungepolitikken, hvor det er beskrevet, at vi skal støtte og inddrage børn og unge, så de tager aktivt del i de fællesskaber de indgår i. For at dette kan udføres i klubberne er en rimelig normering her nødvendig. Vi har oplevet det som positivt at de kommende skolebørn er startet i SFO pr 1.5. og at den videre brobygning til skolen har ligget i SFO-regi. Det nye tiltag vil kræve ekstra brobygningsarbejde fra børnehavens side, og kræver derfor yderligere ressourcer. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den På personalegruppens vegne Lisbeth Juliussen Side 8

124 Høringssvar fra Forældrebestyrelsen i Skovhuset vedrørende: Forslag om ændringer i skolernes miniklub og junior klubtilbud. Det bliver mere attraktivt at søge klubben med reduceret forældrebetaling, og det mindre pædagogiske tilbud i klub, end i SFO, matcher prisen. De 700 kr. virker som et acceptabelt niveau og en betalingsstørelse, der vil motivere forældre til at benytte klubtilbuddet. Vi er glade for at børnene kan blive i børnehaven frem til skolestart. Det vil også øge motivitionen til at børnene indmeldes i klubberne. Det er en god ide med et mere ens og struktureret samarbejde omkring overgangen til skole, f. eks. ved at man de sidste måneder besøger skolen én dag om ugen. Det bør ske gennem et udbygget samarbejde mellem klubpersonalet og børnehaven, for at sikre en god og blid overgang. Vi håber på en dialog om overgangen mellem børnehave og klub og også hvordan den systematiske overgang skal foregå, for at skabe sammenhæng mellem målene for børnehaverne og de nye fælles mål for børnehaveklasserne. Generelt er vi positive overfor tiltaget. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen i Skovhuset Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 9

125 Høringssvar vedr. forslag om ændringer i skolernes mini- og juniorklubtilbud. Fra Bestyrelse og MED-udvalg v. Børnehuset Nordlys. Bestyrelse og lokalmedudvalg v. Børnehuset Nordlys har drøftet forslag om ændringer i skolernes mini- og juniorklubtilbud på møder af 8. og 9. september Vi gjorde os følgende overvejelser over hvilke konsekvenserne sådanne ændringer kunne have: Der var klar enighed om at den nye skolereform må have betydning for hvordan et fremtidigt klubtilbud må se ud, herunder også en reduktion af forældrebetalingen. Det er positivt at tilbuddet kan benyttes af alle i den fulde åbningstid og at åbningstiden tilpasses den nye skolestruktur. Vi kan være bekymrede for hvad det vil have af betydning for de yngste årgange og de særligt sårbare børn, at kvaliteten forringes pga. en væsentlig nedgang i personalenormering samt heraf også en væsentlig forringelse af aktivitetsniveauet. Hvad vil det have af betydning for hele inklusionstanken i et samlet skoletilbud? Vil endnu flere vælge klubtilbuddet fra når tilbuddet bliver væsentlig forringet? Og vil det så få den konsekvens at mange børn vil være overladt til sig selv efter skole og selv må tage ansvar for og initiativ til at blive en del af et socialt fællesskab. Hvad kommer det til at betyde for de yngste og de særligt sårbare børn? Vi ved at et fagligt personale har en særlig betydning for at styrke børns relationskompetencer. Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab. Vi har oplevet i det foregående år at der har været afsat meget begrænsede ressourcer på Gåsetårnsskolens Iselinge afd. til at samarbejde omkring overgangen fra dagtilbud til skole/ SFO. Med en ordning hvor børnene først overflytter pr. 1. august og hvor personaleressourcerne forringes væsentlig i klubtilbuddet,kan vi være bekymrede for at en prioritering af personaleressourcer til anbefalingen af at skabe systematiske projekter med fokus på overgange kan have ringe vilkår. Børnene vil få meget kort tid til at vænne sig til det at være en del af et skolemiljø med hvad det indebære af selv at tage ansvar for egne handlinger og læring. En indkøring på 14 dage hvor de skal rumme at være en del af et fritidstilbud med udvidede rammer og så hurtigt herefter at skulle magte at være en aktiv del af et undervisningsmiljø. Nogen børn vil magte det, men hvad med de sårbare og særligt udsatte børn,når vi også ønsker at skabe lige muligheder for alle børn? Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 10

126 Kunne man forestille sig en struktur hvor børnene blev i dagtilbuddet det første år efter skolestart så de benyttede dagtilbuddet før og efter en skoledag i 0. klasse? Hvis ressourcerne er til det, vil Børnehuset Nordlys være interesseret i en sådan ordning. Eller der hvor man ikke har fysisk kapacitet til det i dagtilbuddet, at man benyttede lokaler på skolen fra 1. maj til at overflytte de kommende skolebørn med et antal pædagoger fra børnehaven og ad den vej kunne tilgodese en systematisk indkøring/ overgang? På vegne af, Bestyrelse og lokalmedudvalg, Mark E. Andersen Bestyrelsesformand Birgitte Palsøe Institutionsleder Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 11

127 Jeg skal starte med at beklage at høringssvaret kommer for sent. Vi har fra bestyrelsen i Kastanjen ikke noget at indvende på forslaget. Fra vores perspektiv er der både fordele og ulemper. Det er ærgerligt at vores børn ikke får lov at være 1. maj børn længere - da opholdet i SFO'erne inden skole start er en god indgang til skolen - Hvor børnene får lov at falde til på SFO'en og får dannet sig en tryg base, inden selve skolen begynder. Set fra Kastanjens side, er der også både fordele og ulemper - Hvis vi ikke finder på noget smart, udelukker den senere overgang til SFO og skole muligheden for at få nogle nye børn ind. Det er ærgerligt, både fra et venteliste synspunkt, hvor der dagligt er et ønske om at vi aftager flere børn, og fra et økonomisk perspektiv. Lykkedes det at finde på noget smart, hvor vi både kan have de gamle børn, og få plads til nye, giver det naturligvis nye muligheder. På bestyrelsens vegne Troels Sønderskov Jørgensen Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 12

128 Parkhaven Parkvej Vordingborg Telefon: Parkhaven den Høringssvar vedr. forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud MED-personalemødet i Børnecentret Parkhaven har den 9. september 2014 behandlet forslaget om ændringer i skolernes miniklub- og juniortilbud, og udtaler følgende: Vi tilslutter os forslaget om ændringer på det samlede klubtilbud. Vi hæfter os især ved forslaget, om at ændringen medfører overflytning af børnehavebørn til klubtilbud 1. august, hvilket vi synes er pædagogisk bedst for børnene, da vi i dagtilbuddet hermed kan have større fokus på overgangen mellem dagtilbud og skole, og kan arbejde med projekter direkte rettet mod børns skoleparathed. Dog skal det bemærkes, at den bygningsmæssige kapacitet her i Parkhaven kan blive et problem, som skal løses. På MED-personalets vegne Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Formand Leder Ilse Andersen Kok Næstformand Pædagog Heidi Ludvigsen Side 13

129 Kære Børne-,Unge- og Familieudvalg I forholdtil forslaget om ændringer i skolernes mini- og juniorklubtilbud, har vi følgende bekymringer: Det bekymrer os som forældre, den normering der er lagt op til. 33 børn er for mange børn pr. Voksen. Børn har brug for tryghed, anerkendelse. Stor omvæltning fra 8 børn til 1 voksen ( troldehaven normering). Vi er bekymret for kvaliteten i tilbuddet. Vi bliver præsenteret for en sundhedspolitik samtidig med en ny beslutning for mini og juniorklub. I sundhedspolitikken er sociale relationer og mental sundhed vigtig, men vi er bekymrede for om det nye SFO tilbud kan leve op til at tilbyde børnene de vilkår, som kommunen gerne vil lægge op til at tilbyde sundhedsmæssigt. Bekymring for børn med særlige behov. Der kan blive "tabt" dem som især har brug for lidt ekstra og som ikke har ressourcecyldte omgivelser til at gi det ekstra. Inklusionsbørn der har brug for de voksne - skiftet er sværere at drible for børnene og det kan være svært for pædagogerne at prioritere. Vi ser følgende fordele: Morgen åbningstid Prisen kan gøre at vi måske alligevel bruger den, trods mange kun vil bruge den kort tid hver dag. At der er et sted at gå hen når de bliver lidt ældre. På vegne af forældrebestyrelsen i Børnehuset Troldehaven Charlotte Hansen, formand -- Forældrebestyrelsen Børnehuset Troldehaven Sct. Clemensvej Vordingborg Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 14

130 Æblehaven den 24. september 2014 Høringssvar på Notat om forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud fra Børnehuset Æblehaven Bestyrelsen vil som det første pege på, at det er et krav, at der arbejdes med brobygning mellem dagtilbud og skole. Det er ikke nok kun at anbefale det. Dernæst vil vi opfordre til, at der kikkes på, hvilke børn det er, der meldes ud af sfo- om det er de børn, der har størst behov. Vi vil ikke ud i at Æblehaven kommer til at stå med pladsproblemer. Vi vil gerne pege på den model, der blev anvendt fra 2004 til 2010 i vores område: Vi overflyttede børnehavebørnene til sfo delen, men havde personale med fra børnehaven, med den normering, der var gældende i børnehaven. Det gjorde at de kommende skolestartere kunne indtage skole og sfo men med kendte voksne, de var trygge ved. På bestyrelsens vegne Jette Hansen, leder Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 15

131 Høringssvar vedr. forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud udfærdiget af bestyrelsen i Bårse Børnecenter den 15/ Enige i reduceret forældrebetaling Vi er enige i, at der må laves ændringer i forældrebetalingen til det nuværende SFO tilbud. Men vi ønsker at bevare tilbuddet med SFO/Mini- juniorklub i alle afdelinger i distriktskolerne. Ændret skolestart Det skal være en forudsætning, at der er sat tid af fra skolernes side efter den nye skolereform til samarbejde omkring brobygning mellem skole og institution. Det er vigtigt, at der bliver arbejdet på, at børnene kender det nye miljø i skolen, det skal være genkendeligt, børnene skal kende strukturen samt føle tryghed ved at være ny i skolekulturen, inden de starter i skole. Hvis ovenstående sikres, ser Bårse Børnecenter positivt på at ændre skolestart til 1. august. Normering og kvalificeret aktivitetsniveau Det bekymrer os, at normeringen på SFO-området ændres. Vil der være tilstrækkeligt pædagogisk personale, til at varetage de børn som har særlige behov samt nok nærvær og kvalificeret personale til alle børn. Vi forventer samtidigt, at SFO/mini-juniorklubben kan tilbyde et kvalificeret aktivitetsniveau. Vi er meget bekymret for om tilbuddet bliver for billigt, så tilbuddet bliver så ringe, at forældre stadig vil fravælge muligheden for at få deres barn passet i SFO/mini juniorklub. Forslag til tilretning af oplæg Vi ser mere positivt på, at prisen er lidt mere end 700 kr., hvis det betyder en bedre normering, hvor der er ressourcer til at tage hånd om alle børn samt et kvalificeret aktivitetsniveau. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Skrevet på bestyrelsens vegne af bestyrelsesmedlem Lykke Jungersen Side 16

132 Præstø, d Forældre Bestyrelsen ved Daginstitutionen Nøddebo Høringssvar vedr. forslag om ændringer i skolernes Miniklub og Juniorklubtilbud I løbet af de seneste år, hvor børnene starter i SFO 1.5., har vi erfaring med, at de kommende skolebørn har fået en meget tryg og kvalitativ start på det nye skoleliv; de er gennem måneders brobygning med SFO blevet trygge ved de voksne, de kommende omgivelser, og nye kammerater fra andre institutioner. Rammer, rutiner og regler er blevet kendte, og vigtige relationer er blevet dannet. Med denne dybe introduktion til SFO, har børnene herved ballast til at kunne starte i skole 1.8 og herved ikke skulle bruge ressourcer på både at lære SFO og skole og andre kammerater at kende på én gang. Børnene er hermed i højere grad modtagelig for læring. I tilfælde af, at børnene skal i SFO/skole 1.8., er vores holdning, at det er vigtigt at have ressourcer i institutionerne til at kunne skabe de samme betingelser for introduktion til SFO/skole livet, som hvis de startede 1.5. Samtidig er det vigtigt at sikre et kontinuerligt samarbejde mellem de institutioner, der ligger omkring de kommunale skoler. For at sikre en så god overgang som muligt for barnet og familien, er det vigtigt, at der afsat ressourcer til at overlevere både mundtligt og skriftligt både fra institutionens side, samt i skoleregi. Vi har stor forståelse for, at der skal ageres, når børnetallet og ressourcerne ikke harmonerer. Vi kan dog være bekymrede for, at SFO normeringen forringes. Med venlig hilsen Forældre Bestyrelsen ved Nøddebo Daginstituion Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 17

133 Høringssvar Struktur og tilpasning ifm SFO Nøddebo, d Vi har på personale møde med MED status drøftet følgende: Vi har forståelse for, at det fra politisk side er nødvendigt med en tilpasning i en sådan situation. Vi har dog følgende opmærksomheds punkter, vi håber, der vil være fokus på; - Det er vigtigt at bevare en tæt bro bygning, evt. at de kommende skolebørn har lokaler på SFO/skole fra 1. maj til 1.august, og personale fra inst. er med. - Det skaber tryghed for børnene at der er et tæt samarbejde med de omkringliggende inst., så børnene danner relationer til deres kommende kammerater i skolen. - For de børn, der er særlig sårbare, er det vigtigt der er pædagogisk personale ressourcer til at kunne hjælpe dem med at afklare eventuelle konflikter fra skoledagen. På vegne af MED udvalget i Nøddebo Daginstitution Leder Pia Charlotte Larsen Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 18

134 Til Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Høringssvar fra bestyrelsen i Børnehuset Mejemarken vedr. forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud Bestyrelsen i Børnehuset Mejemarken har læst notatet og sagsfremstillingen til Børne, Unge, og Familieudvalget, vedrørende forslaget om ændringerne i klubtilbuddene, og kan umiddelbart godt genkende den faldende tilslutning i forhold til antallet af børn i SFO Stenbukken på Gåsetårnskolen, Ørslev afdeling. Vi vil som udgangspunkt gerne prioritere et fagligt og indholdsmæssigt højt niveau i klubtilbuddene, og vil der for gerne stille spørgsmål ved: om det er undersøgt, om størrelsen af forældrebetaling er den primære årsag til, at så mange har udmeldt deres børn efter indførelsen af den nye skolereform? og, hvor lavt det pædagogiske og aktivitetsmæssige niveau kommer til at blive? Børnehuset Mejemarken Rynkebjerg 10 DK-4760 Vordingborg Tlf Susanne Hansen Institutionsleder saha@vordingborg.dk September 2014 I forhold til en tidligere overflytning fra dagtilbud til klub, er vi bekymrede for, om den tryghed og ro som har været kendetegnede for overgangen der har fundet sted 1. maj, vil blive afløst af en mere utryg start på skole- og klublivet, med overflytning midt i sommerferien, hvor alle nye børn med stor sandsynlighed ikke vil komme til at starte samtidig. Hvis det besluttes at ændre overflytningen til 1. august, har vi følgende bemærkninger: Der skal være en struktureret og grundig brobygning mellem dagtilbud og klub, f.eks. med besøg i klubben flere gange om ugen fra 1. maj, hvor børnene kan vende sig til de nye omgivelser. Ved brobygningen skal der være en voksen fra dagtilbuddet som følger børnene, og opvejer den manglende personaledækning i klubben. Det skal undgås at der planlægges kurser og forberedelse for det faste klubpersonale fra 1. august til skolestart, så der er ro på, og fokus på at tage godt imod de nye børn. Der skal ikke være nødpasning med vikarer i uge 32 som det har været tilfældet de sidste par år. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 19

135 Det er meget uhensigtsmæssigt at de kommende 0. klasser starter deres skoleliv i en ferieperiode, hvor klubtilbuddet også anvendes af større børn der bruger klubtilbuddet som pasning i sommerferien. De nye vil således ikke have klubben for dem selv i formiddagstimerne og således have en ringe mulighed for at skabe et trygt og godt fundament for det fremtidige læringsmiljø. Vi er desuden bekymrede for om besparelsen på klubområdet, kommer til at have negativ betydning for den understøttende undervisning i skolen, hvor klubpersonalet jo spiller en meget større rolle end de har gjort tidligere. Mette Holm Hansen Bestyrelsesformand Susanne Hansen Leder Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 20

136 Til Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Høringssvar til forslag om ændring af skolernes mini- og juniorklubtilbud Skolebestyrelsen ved Kulsbjerg Skole har følgende høringssvar til budget 2015 Bestyrelsen mener, at der skal sigtes mod det bedst mulige tilbud for flest mulige børn. Dette er vi enige i vil ske med en reduktion af brugerbetalingen til kr. 700,- pr. måned som foreslået. Bestyrelsen deler ikke opfattelsen af, at det er hensigtsmæssigt at rykke overflytningen af børnehavebørn tilbage til 1. august som det tidligere har været praktiseret. For at sikre en god skolestart, ser vi gerne, at perioden fra 1. maj til officiel skolestart anvendes, til at få skolebørn vænnet til miljøet på skolen. Det vil naturligvis give nogle planlægningsmæssige udfordringer på personalesiden, og her foreslår vi, at der ved en fortsat overflytning 1. maj, medfølger pædagogiske resurser (personale) fra de afgivende børnehaver. Denne resurse skal følge med i maj og juni måned, for at sikre, at der sker en glidende overgang. Da der netop sker en stor afgang fra børnehaven på én gang, hvorimod der sker en løbende tilgang fra dagplejen/vuggestuen, vil vi forvente, at børnehaven kan undvære denne resurse i de to måneder. Kulsbjerg skole Skolevej Stensved T Stensved Stensved SFO Mern Mern SFO Nyråd Nyråd SFO Den Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Det er afgørende for os at understrege, at budgetændringer bør meldes ud i god tid, og at eventuelle budgetreduktioner ikke bør implementeres i et allerede planlagt skoleår. Side 21

137 Som et ekstra forslag, kunne vi pege på, at der søges et udvidet samarbejde med fritids- og kulturlivet, så der kunne komme aktiviteter fra det omkringliggende samfund med ind i SFO tilbuddet, nu hvor det forventes reduceret, ved en mindre forældrebetaling. Thorsten Gregersen Formand for Skolebestyrelsen Fremsendes tjenstligt for skolebestyrelsen Anne-Marie Jacobsen Sekretær for skolebestyrelsen. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 22

138 Til BUF udvalget Vordingborg Kommune Høringssvar til forslag om ændring af skolernes mini- og juniorklubtilbud Lokaludvalget ved Kulsbjerg Skole har følgende høringssvar til budget 2015 Lokaludvalget mener, at uanset om der er mange eller få børn i SFO bør det være et godt tilbud for dem der anvender skoleklubben. Lokaludvalget er i tvivl om 700 kr. tilbuddet vil bevirke en øget tilgang af børn. Lokaludvalget anbefaler at klubben skal være en naturlig del af den understøttende undervisning fremover. Lokaludvalget deler ikke opfattelsen af, at det er hensigtsmæssigt at rykke overflytningen af børnehavebørn tilbage til 1. august som det tidligere har været praktiseret. Dog vil en økonomi på 700 kr. pr. barn ikke kunne opretholde et tilbud fra 1.maj. Det er afgørende for os at understrege, at budgetændringer bør meldes ud i god tid, og at eventuelle budgetreduktioner ikke bør implementeres i et allerede planlagt skoleår. Kulsbjerg skole Skolevej Stensved T Stensved Stensved SFO Mern Mern SFO Nyråd Nyråd SFO Den Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Dorit Fjord Jensen Næstformand Anne-Marie Jacobsen Formand Side 23

139 Møn Skole Hjertebjerg-Stege-Fanefjord Tlf september 2014 Udtalelse Skolebestyrelse og MED Udvalg Møn Skole Det er oplagt, som det også fremgår af høringsmaterialet, at der med den udvidede skoledag kommer en nedgang i antallet af børn i SFO. På den baggrund må man nødvendigvis reducere i personalet for at kunne holde de økonomiske rammer. Skolebestyrelsen og Med- udvalget er bekymret for det pædagogiske tilbud, som man fremover vil kunne tilbyde og stiller sig tvivlende overfor, om en reduceret betaling til et ringere tilbud vil medføre flere kunder i butikken. Under alle omstændigheder kræver det skitserede tilbud en erkendelse af og information om, at antallet af ansatte falder og at antallet af pædagogiske aktiviteter bliver færre end det kendes i dag. Pædagogerne oplever, at de kommer til at gå på kompromis med fagligheden. 33 børn pr medarbejder giver tilsyn, men ikke pædagogisk udfordrende tilbud. Vi vurderer, at man vil være nødt til at afskedige alle pædagoger og genansætte dem i nye stillinger med nye stillingsbeskrivelser alternativt skal der finansieres mere pædagog arbejdstid af skolebudgettet end der gøres i dag. Ikke fuldtidsstillinger vil gøre det rigtig svært at få kvalificerede pædagoger. Med færre pædagoger vil det til gengæld være svært at have tilstrækkelige hoveder til at dække den understøttende undervisning, da man jo kun kan være i en klasse ad gangen. De små afdelinger i yderområderne for os Hjertebjerg og Fanefjord vil blive rigtig hårdt ramt. Det er i forvejen vanskeligt at bemande klubben i åbningstiden med de nuværende ressourcer. Det vil være nødvendigt at have åbent i SFO med kun en person på arbejde. Politisk har man valgt at have små afdelinger det koster. Overgangen fra børnehave til skole pr 1. maj har været en succes, Børnene har langsomt vænnet sig til skolen, de fysiske rammer, de friere forhold og de mange børn. Denne mulighed vil ikke være der fremover. Man skal overveje, om man ikke bør fortsætte denne ordning. Egentlig er der jo ikke rigtig nogen grund til at nedlægge en god model. Hvis den fortsætter vil pengene blive i skolen i stedet for at blive flyttet til børnehaverne. Penge, der kan bruges til en god overgang. Hvis den ikke fortsætter vil overgangsopgaven fortsat blive i et samarbejde mellem skole og børnehave, men nu uden ressourcer ( Venstre giver udtryk for at der stadig skal være fokus på overgangen) Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Alle beregninger bygger på, at besparelserne effektueres pr 1/ På den enkelte skole vil besparelserne betyde forøgede udgifter, hvis de gennemføres fra den 1/1, idet der på de fleste af de tilbageværende pædagoger er ganske lang opsigelsesvarsel ( op til 6 måneder) Lønudgiften i denne varsels tid ligger på den enkelte skole.( Vi er vidende om, at en del Side 24

140 af de opsagte medarbejdere vil kunne genansættes på andre daginstitutioner, men sandsynligvis ikke alle) Bliver der genansættelsespligt? I forslaget hedder det : Differencen på 3,9 mill kan dækkes indenfor budgetrammen ved en tilsvarende justering af de øvrige tildelingsparametre Skolebestyrelsen og Med udvalget er ikke helt klar over hvilke tildelingsparametre, der bliver reduceret. Det ville være rigtig rart at vide. Skolebestyrelse og MED udvalg vurderer at beslutningen omkring klubtilbud er meget politisk. Det handler om kommunal service, og det handler om gode fritidstilbud til meget forskellige børn. Som kommune vil vi også fremover blive vurderet på skole og pasningstilbud. Vi vil gerne være en attraktiv tilflytter kommune. Venlig hilsen Troels Christensen Kim Leider Olsen Flemming Larsen Formand Skolebestyrelsen Nst. Formand MED Skoleleder. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 25

141 Svend Gønge skolen Maj 2014 Udtalelse fra skolebestyrelsen fra Svend Gøngeskolen til tilpasning og strukturelle ændringer på Børn, Unge og Familieområdet Skolebestyrelsen mener, at folkeskolen i Vordingborg skal have ro. Man bør frede skolerne i den kommende tid. Derfor bør man ikke spare på ledelse på skolerne. Det kan godt være, at ledelserne skal justeres i forhold til opgaverne, men der skal stadigvæk være den samme ledelseskraft tilstede i folkeskolen for at løse de mange opgaver i forbindelse med den forestående nye skolereform. Samtidig har Svend Gøngeskolen ikke brug for ændringer i ledelsen igen. Tværtimod har vi brug for stabilitet og forudsigelighed. Skolebestyrelsen undrer sig over, at man mindre end to år efter en skolestrukturændring vil ændre i skolestrukturen igen. Man kan ikke byde forældre og børn, at deres distriktsskole bliver ændret endnu en gang. Efter to år, så er Svend Gøngeskolen blevet til en skole med to afdelinger, hvor børn, forældre og skolens personale har fået bygget en ny praksis op, og det vil Svend Gøngeskolen gerne fortsætte med. Modulordningen er et tveægget sværd. Skolebestyrelsen kan godt lide fleksibiliteten i modulordningen, men er samtidig bange for, at den kommende skoleklub bliver udhulet på grund af modulordningen. Det økonomiske provenu vil helt naturligt blive mindre, og det vil give færre pædagoger i vores skole blandt andet også til den understøttende undervisning i skolen. Det vil blive sværere at tilbyde fuldtidsstillinger, og dermed meget svært at rekruttere kvalificeret personale. Samtidig undrer det os, hvordan det hænger sammen med at Vordingborg Kommune ønsker en større bosætning i området. Vil dette tiltag tiltrække tilflyttere og pendlere, når de ikke kan aflevere deres børn tidligt om morgenen? Med venlig hilsen Johnny Rasmussen Skolebestyrelsesformand Svend Gøngeskolen Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 26

142 Svend Gønge skolen September 2014 Høringssvar fra skolebestyrelse ved Svend Gøngeskolen til budget 2015 Forslag nr. 6 (RE26) Her henviser bestyrelsen til tidligere udarbejdet høringssvar. Høringsvaret er bilag 1 til dette høringssvar! Skolebestyrelsen tilslutter sig lokalmedudvalgets udtales til RE37 og RE38, som lyder således: Forslag 21 (RE37) kan vi ikke gennemskue, men hvis det betyder, at skolen gratis skal levere sekretærbistand til dagtilbudsområdet og det endda efter, at der er blevet lagt flere administrative opgaver ud fra centralt hold til vores sekretærer på skolen, så vil det ikke blive oplevet, som en løsning der giver tid til øget pædagogisk ledelse på skolen. Nej tværtimod! Forslag 22 (RE38) betyder, at man vil afskedige pædagoger på vore skoler. Det er et faktum, at alle pædagoger har deres arbejdstid fordelt med minimum 60 % i skolen, og resten i skoleklubben. Udmøntningen af den eventuelle besparelse på et forholdsvis overkommeligt beløb på i 2015 og i de efterfølgende år, vil betyde, at samtlige pædagoger i Vordingborg Kommune skal ned tid. I og med, at der er tale om ændrede ansættelsesvilkår, vil det betyde, at alle skal afskediges og derefter tilbydes genansættelse på et lavere timetal. Ikke alle vil kunne takke ja til en lavere ansættelsesgrad og laver løn, og i 2015 vil udgiften til aftrædelsesordninger være et anseeligt beløb, som ingen kan kende endnu. Er man klar over, at disse stillinger vil være på under 30 timer ugentligt, og har man overvejet, om man kan rekruttere kvalificeret personale på dette grundlag? Et kvalificeret personale er en grundforudsætning for at kunne levere en inkluderende skole. Vores vurdering er, at det næppe er muligt, og det vil så bevirke, at skolens muligheder for at leve op til folkeskolereformen vil blive forringet. Det vil også få store konsekvenser for vore brugere og samtidig vil det også have betydning for sociale udsatte familier. Hvis besparelsen bliver gennemført sammenholdt med den påtænkte reduktion af forældrebetalingen til klubben (BUF 2. september), vil det endelige klubtilbud have en kvalitet, som ikke vil leve op til Vordingborg Kommunes vision om at være en attraktiv bosætningskommune. Endvidere fremsender vi tidligere udarbejdet høringssvar angående modulordning, som er bilag 1. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Høringssvaret er blevet udarbejdet på skolebestyrelsesmødet mandag den 1. september Formand Johnny Rasmussen Næstformand Arne Rasmussen Side 27

143 Svend Gønge skolen Bilag 1. Udtalelse fra skolebestyrelsen fra Svend Gøngeskolen til tilpasning og strukturelle ændringer på Børn, Unge og Familieområdet Skolebestyrelsen mener, at folkeskolen i Vordingborg skal have ro. Man bør frede skolerne i den kommende tid. Derfor bør man ikke spare på ledelse på skolerne. Det kan godt være, at ledelserne skal justeres i forhold til opgaverne, men der skal stadigvæk være den samme ledelseskraft tilstede i folkeskolen for at løse de mange opgaver i forbindelse med den forestående nye skolereform. Samtidig har Svend Gøngeskolen ikke brug for ændringer i ledelsen igen. Tværtimod har vi brug for stabilitet og forudsigelighed. Skolebestyrelsen undrer sig over, at man mindre end to år efter en skolestrukturændring vil ændre i skolestrukturen igen. Man kan ikke byde forældre og børn, at deres distriktsskole bliver ændret endnu en gang. Efter to år, så er Svend Gøngeskolen blevet til en skole med to afdelinger, hvor børn, forældre og skolens personale har fået bygget en ny praksis op, og det vil Svend Gøngeskolen gerne fortsætte med. Modulordningen er et tveægget sværd. Skolebestyrelsen kan godt lide fleksibiliteten i modulordningen, men er samtidig bange for, at den kommende skoleklub bliver udhulet på grund af modulordningen. Det økonomiske provenu vil helt naturligt blive mindre, og det vil give færre pædagoger i vores skole blandt andet også til den understøttende undervisning i skolen. Det vil blive sværere at tilbyde fuldtidsstillinger, og dermed meget svært at rekruttere kvalificeret personale. Samtidig undrer det os, hvordan det hænger sammen med at Vordingborg Kommune ønsker en større bosætning i området. Vil dette tiltag tiltrække tilflyttere og pendlere, når de ikke kan aflevere deres børn tidligt om morgenen? Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Med venlig hilsen Johnny Rasmussen Skolebestyrelsesformand Svend Gøngeskolen Side 28

144 Svend Gønge skolen September 2014 Til Vordingborg Kommune. Skolebestyrelsen har følgende indstik til høringen angående forslaget om ændringer i skolernes miniklub og Juniorklubtilbud. Vores udtalelse er udarbejdet således, at man kan se forslaget, og derefter kommer bestyrelsens indstik som kommentar til forslagene! Forslag om at børnehavebørn starter klubtilbud pr. 1. august Siden 2011 er børnehavebørn blevet overflyttet til SFO pr. 1. maj i stedet for 1. august. Baggrunden for beslutningen i 2011 var flerstrenget. De primære begrundelser var, at der i budgettilpasningen skulle gennemføres besparelser i forhold til den samlede budgetramme for børne- og familieområdet. Desuden var der nogle steder i kommunen manglende bygningsmæssig kapacitet i børnehaverne, og endelig var der et ønske om at forbedre overgangen fra børnehave til skole. Beslutningen medførte, at en omfordeling mellem dagtilbud og skole samt samlet besparelse på 2,4 mio. kr., som i 2011 blev tilført kommunekassen. Bestyrelsen mener ikke, at det er i børnehavebørnenes interesse at ændre SFO (nu skoleklub) opstart fra 1. maj til 1. august, og vi anser det som en væsentlig forringelse af det eksisterende tilbud i så fald man vælger at gennemføre forslaget. Vi undrer os samtidig over, at brobygningsplan mellem dagtilbud og SFO netop er politisk vedtaget i indeværende år og det kan virke kortsigtet, at den allerede nu skal justeres. Der er i dag et super fint brobygningsarbejde imellem børnehaverne og SFO (skoleklub) som blandt andet udmærker sig med at give børnene en god og tryg overgang fra børnehavemiljø til skolemiljø. Det vil være synd at ændre på noget som i den grad fungerer, og som især giver de børn, der er særlig sensitive eller har en diagnose som gør, at de er utrygge ved større forandringer en mulighed for ikke at skulle starte både skole og SFO (skoleklub) på samme tid, men netop have en blødere overgang hvor de kan vænne sig til det nye miljø. I vores optik har man efter den nye skolereform mere end nogensinde brug for at have den bløde opstart, ikke mindst til de inkluderede børn, som vi har mange af fremover. Ressourceberegning til skolerne til undervisning og skoleklub Med den nye skolereform er en meget stor del af kommunens pædagoger i løbet af skoledagen aktive i den understøttende undervisning. Udgiften til pædagogerne medvirken i den understøttende undervisning er ikke en del af hverken den nuværende udgift til miniklub og juniorklub eller til det nye forslag til skoleklub. Disse udgifter vil således også fremover være en del af skolens undervisningsudgifter Skolebestyrelsen har svært ved at se hvordan det IKKE vil have indvirkning på den understøttende undervisning, hvis man gennemføre den nye ressourcemodel, idet man vil være nødsaget til at afskedige pædagoger som i dag deltager både i skole og SFO-delen. Dette vil medføre at vi faktisk ikke vil have mulighed for at levere den undervisning vi skal ifølge den nye skolereform. Det er et faktum at alle de pædagoger vi har ansat, deltager både i skoleteam og i klub aktiviteter. Hvis en pædagog udelukkende skal beskæftiges i skolen, vil vi skulle reducere antallet af ansatte og dermed vil vi ikke som nu, kunne have pædagoger i alle klasserne i samme omfang. For skoleklubben vil det resultere i deltidsstillinger. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Vi er stærkt bekymret over om det er muligt for en landsbyskole som vores, at kunne tiltrække kvalificerede medarbejdere til de stillinger nedskæringerne vil resultere i, idet man jo vil være Side 29

145 Svend Gønge skolen nødsaget til at have deltidsstillinger på under 30 timer for at kunne dække hele åbningstiden Det samme må være gældende for kommunens øvrige skoler. Bestyrelsen efterlyser en beregning af hvor meget man kan nedsætte forældrebetalingen uden at ændre på det eksisterende tilbud. En sådan beregning forefindes ikke på nuværende tidspunkt. På vegne af skolebestyrelsen ved Svend Gøngeskolen. Johnny Rasmussen skolebestyrelsesformand Arne Rasmussen næstformanden PS. Vore tidligere fremsendte høringssvar er vedhæftet denne udtalelse og kan understøtte vores udtalelse. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 30

146 Svend Gønge skolen September 2014 Høringssvar fra Lokalmedudvalget til høringen om ændringerne i skolernes miniklub og juniorklubtilbud. Lokalmedudvalget hilser det velkommen, at man sænker forældrebetalingen til 700 kr., som et tiltag for at bevare flest mulige børn i vore tilbud. Det er samtidig positivt, at børn op til og med 6. klasse kan benytte skoleklubben både om morgenen og i ferierne. Det vil hjælpe vore familier. Det beklagelige er, at når man sænker prisen, så sænker man også den pædagogiske kvalitet af tilbuddet på vore skoler. Dette vil ske fordi Vordingborg Kommune ikke kompenserer for den manglede indtægt fra forældrene til budgettet. Vores skoleklubs tilbud vil ændre sig markant med en voksen til 33 børn og reduktionen af midlerne til aktiviteterne med 50 % vil naturligvis også kunne mærkes. Vi kunne ønske, at man i stedet for prioriterede skoleklubben som et kvalitetstilbud. Hvis flugten fra skoleklubben skal stoppes, så skal det ikke stoppes ved at sænke kvaliteten, men ved at fastholde kvalitet. Det vil give en bedre økonomi i og med, at flere børn var i skoleklubben og samtidig ville kvaliteten af skoleklubben hjælpe vore børn med at have et bedre børneliv. I skolen skal vi arbejde med læring, trivsel og sundhed, og nu med den påtænkte nedskæring, forsvinder trivslen klokken Med så stor en reduktion vil skolen blive ramt meget hårdt, og de forskellige tiltag i forbindelse med skolereformen vil blive udhulet og måske kan man faktisk ikke leve op til reformen. Reformen er netop lige gået i gang, og både skolen, personale, forældre og elever vil straks opdage forringelserne. I tidligere høringssvar har vi netop påpeget, at hvis forslaget bliver gennemført, så vil en af konsekvenserne være, at fuldtidsansættelser blive afskaffet. Pædagogerne skal afskediges og derefter tilbydes en ny stilling med et lavere timetal. Når man skriver, at der ikke er konsekvenser ved forslaget, så vil vi ikke undlade at gøre opmærksom på, at man mangler at indregne aftrædelsesordninger til de afskedigede pædagoger. Det er mange penge, som kan komme i spil, og det vil ramme skolerne. Sidst men ikke mindst så har skolen arbejdet godt og grundigt med at få ordningen med førskolebørnene til at fungere godt. Samtidig er det en ordning, som har stor forældreopbakning fordi børnene ikke starter med klub og skole på samme tid. Forældrene sætter stor pris på, at børnene får en tryg skolestart. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Udtalelsen er udarbejdet på lokalmedudvalgets ordinære møde mandag den 29. september 2014 Søren Peter Foldberg Formand Erik Alvin Madsen Næstformand Side 31

147 Svend Gønge skolen Med venlig hilsen Søren Peter Foldberg Skoleleder Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 32

148 Høringssvar Skolebestyrelsen ved Præstø Skole d Ændringer i skolernes Miniklub - og Juniorklub Præstø Skole Skolevej Præstø Præstø SFO Skolebestyrelsen ved Præstø Skole udtaler: Der er enkeltstående gode positive aspekter i forslaget. Skolebestyrelsen værdsætter muligheden for morgenordning og ferietilbud for Juniorklubbørn. Ligeledes er det naturligvis positivt at forældrebetalingsdelen er sat ned, så tilbuddets pris bedre matcher den reelle åbningstid. For Præstø Skoles klubtilbud er det vigtigt, at børnene mødes med kvalitet i hele deres skoledag. Indholdsbeskrivelserne for det pædagogiske arbejde er endnu ikke på plads, men det kan synes vanskeligt at tilrettelægge børneaktiviteterne optimalt - med de skitserede begrænsede resurser. Argumentationen med at skoledagen nu er mere varieret og differentieret, og børnene således ikke behøver de samme slags udfordringer i klubdelen, kunne vendes til, at nu er muligheden der for at give vores børn et fuld scale propert tilbud HELE dagen som intentionerne i Folkeskolereformen er -, og således at der blive større mulighed for en sammenhængende dag for det enkelte barn. Kommende store børneforsamlinger kan have en negativ betydning for nogle af vores børn, som er på arbejde med at indgå i nye relationer og deltage i fællesskaber. Heldagsskolegangen, herunder inklusionsopgaven, bør lægge op til kvalificerede tilbud også for disse børn. Der ligger også et godt arbejde i at fastholde de store børn i klubtilbuddet. De store børn er væsentlige kulturbærere for de mindre børn. Det er vigtigt med primære voksne, ellers er der risiko for at sammenhængskraften forsvinder og den er særlig vigtig for vores elever i inkluderede tilbud - det kan med andre ord ikke lade sig gøre at lave inklusion uden primære kendte voksne. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 33

149 De ekstra personaleresurser der er tilført skolerne, er på Præstø Skole brugt til at kunne implementere Folkeskolereformen. Derfor kan en omstrukturering have den utilsigtede konsekvens, at det vanskeliggør tilrettelæggelsen af undervisningen i skoledelen; herunder eksplicit den understøttende undervisning som i vidt omfang læses af pædagoger. Antallet af ansatte har altså en væsentlig betydning, når der skal planlægges. Det er således også vigtigt at der fortsat er sammenhæng mellem personalet i klubtilbuddet og skoledelen. 1.majbørnene har vi med glæde taget imod. Processen startede på baggrund af en ønsket besparelse i børnehaveinstitutionerne, og det blev en succes. Brobygningen mellem børnehaverne og skolerne er blevet kvalitetsmæssigt højnet i dette samarbejde, med stor betydning for det enkelte barn og dets historie fra børnehaven ind i skolen. Forslaget byder nu på en ændring i denne proces, i det man ønsker at fastholde børnene i børnehaverne frem til 1.august. Skiftet for børnene vil blive stort, og brobygningsarbejdet begrænset i tid (fra 1.8 til 12.8) og indhold - set fra skolernes side. Helhedstanken omkring det enkelte barns trivsel bliver sat på prøve, da brobygningen vil ske fra daginstitution til skole, og det pædagogiske personale i miniklubben som en tredje part, vil ikke blive inddraget. Det enkelte barn udsættes for et kæmpe skift med flere ukendte institutioner og voksne. Skolebestyrelsen anbefaler, at man bibeholder 1. maj ordningen. Personaleledelse tages, i forslaget, fra skolernes nuværende SFO-ledere, og den vigtige implementering af Folkeskolereformen i folkeskolerne - via vores hovedsagelig 2 professioner - pædagoger og lærere -, skal nu ledes på anden vis. Indtil skolerne evt. kan finde den rette måde at videreudvikle det grundlæggende samarbejde mellem og fagligheder i den anledning, - bør man være forberedt på at en ændret ledelsesstruktur kan få konsekvenser for alle vores børns udvikling, dannelse og opdragelse. Det er med stor bekymring for det pædagogiske arbejde i klubberne, at der ikke forsat skal være en pædagogisk leder på det område. Skolebestyrelsesformand Ulrich Christiansen Skoleleder Helle Justesen Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 34

150 Høringssvar MED-udvalget Ændringer i skolernes Miniklub - og Juniorklub Præstø Skole Skolevej Præstø Præstø SFO Med-udvalget ved Præstø Skole udtaler: Der er enkeltstående gode positive aspekter i forslaget. Med-udvalget værdsætter muligheden for morgenordning og ferietilbud for Juniorklubbørn. Ligeledes er det naturligvis positivt at forældrebetalingsdelen er sat ned, så tilbuddets pris bedre matcher den reelle åbningstid. b-siden udtaler: Den påtænkte personalenormering gør det svært at få dagen til at hænge sammen. I tilfælde af sygdom, ferier, kurser o. lign., vil børnene blive mødt af forskellige vikarer frem for de kendte, primære voksne. For Præstø Skoles klubtilbud er det vigtigt, at børnene mødes med kvalitet i hele deres skoledag. Indholdsbeskrivelserne for det pædagogiske arbejde er endnu ikke på plads, men det kan synes vanskeligt at tilrettelægge børneaktiviteterne optimalt, med de skitserede begrænsede resurser. Argumentationen med at skoledagen nu er mere varieret og differentieret, og børnene således ikke behøver de samme slags udfordringer i klubdelen, kunne vendes til, at nu er muligheden der for at give vores børn et fuld scale propert tilbud HELE dagen som intentionerne i Folkeskolereformen er -, og således at der blive større mulighed for en sammenhængende dag for det enkelte barn. Kommende store børneforsamlinger kan have en negativ betydning for nogle af vores børn, som er på arbejde med at indgå i nye relationer og deltage i fællesskaber. Heldagsskolegangen, herunder inklusionsopgaven, bør lægge op til kvalificerede tilbud også for disse børn. Der ligger også et godt arbejde i at fastholde de store børn i klubtilbuddet. De store børn er væsentlige kulturbærere for de mindre børn. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 35

151 De ekstra personaleresurser der er tilført skolerne, er på Præstø Skole brugt til at kunne implementere Folkeskolereformen. Derfor kan en omstrukturering have den utilsigtede konsekvens, at det vanskeliggør tilrettelæggelsen af undervisningen i skoledelen; herunder eksplicit den understøttende undervisning som i vidt omfang læses af pædagoger. Antallet af ansatte har altså en væsentlig betydning, når der skal planlægges. Det er således også vigtigt at der fortsat er sammenhæng mellem personalet i klubtilbuddet og skoledelen. 1.majbørnene har vi med glæde taget imod. Processen startede på baggrund af en ønsket besparelse i børnehaveinstitutionerne, og det blev en succes. Brobygningen mellem børnehaverne og skolerne er blevet kvalitetsmæssigt højnet i dette samarbejde, med stor betydning for det enkelte barn og dets historie fra børnehaven ind i skolen. Forslaget byder nu på en ændring i denne proces, i det man ønsker at fastholde børnene i børnehaverne frem til 1.august. Skiftet for børnene vil blive stort, og brobygningsarbejdet begrænset i tid (fra 1.8 til 12.8) og indhold - set fra skolernes side. Tilføjelse fra B-siden: Helhedstanken omkring det enkelte barns trivsel bliver sat på prøve, da brobygningen vil ske fra daginstitution til skole, og det pædagogiske personale i miniklubben som en tredje part, vil ikke blive inddraget. Det enkelte barn udsættes for et kæmpe skift med flere ukendte institutioner og voksne. Personaleledelse tages, i forslaget, fra skolernes nuværende SFO-ledere, og den vigtige implementering af Folkeskolereformen i folkeskolerne - via vores hovedsagelig 2 store professioner - pædagoger og lærere, skal nu ledes på anden vis. Indtil skolerne evt. kan finde den rette måde at videreudvikle det grundlæggende samarbejde mellem og fagligheder i den anledning, - bør man være forberedt på at en ændret ledelsesstruktur kan få konsekvenser for alle vores børns udvikling, dannelse og opdragelse. Tilføjelse fra B-siden: Det er med stor bekymring for det pædagogiske arbejde i klubberne, at der ikke forsat skal være en pædagogisk leder på det område. TR Charlotte Molter Skoleleder Helle Justesen Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 36

152 Gåsetårnskolen, den 26/ Skolebestyrelsen og MED Høringssvar vedr. ændringer i skolernes mini- og juniorklubtilbud Skolebestyrelsen og MED har valgt at kommentere følgende og udtaler sig hermed. Som udgangspunkt anerkendes det af såvel skolebestyrelsen og MED, at det er et problem, at børnetallet flere steder falder i klubberne. Yderligere påskønnes det, at klubbørn får mulighed for morgen- og feriepasning. Forslaget er i vores behandling blevet delt op i 2 dele: maj-ordningen 2. Nedsættelse af pris og kvalitet Ad maj-ordningen Der kan være god grund til at flytte børnene tilbage til børnehaverne i perioden fra 1. maj til skolestart. Det vil blive en udfordring at skulle frigøre pædagogisk personale til opgaven, uden at kvaliteten kommer til at falde på andre områder. Men prisen for at flytte ordningen tilbage til børnehaverne virker umiddelbart meget stor. Dengang opgaven kom til skolerne blev der knapt tilført en normering på SFO-niveau, men ordningen bliver nu handlet tilbage ud fra en pris, der svarer til børnehavenormering. Kort sagt kan man sige, at vi købte ordningen til en rimelig pris, men den er dyr for os at sælge fra. Vi vil gerne sælge fra, men der bør findes en anden pris. I øvrigt vil det være naturligt at tilbyde nuværende pædagogisk personale ansættelse i børnehaverne, såfremt ordningen vedtages. Ad. 2 Nedsættelse af pris og kvalitet Som udgangspunkt er forslaget opstået på baggrund af et ønske om at beholde børnene i klubberne og sætte en bremse i forhold til udmeldelser. Vi mener, at det meget få uger inde i skoleåret er en hurtig beslutning, da vi dårligt har kunnet konstatere, hvor store konsekvenserne vil være. Er talgrundlaget analyseret tilstrækkeligt? Vil børnene returnere til klubberne når vi nærmer os den kolde og våde tid? Hvorfor falder børnetallet mere nogle steder end andre? Vi foreslår derfor, at den endelige beslutning udskydes til eksempelvis januar, hvor de endelige konsekvenser vil kunne ses tydeligere. Det ville også kunne give mulighed for at afprøve andre scenarier. Hvordan ville det se ud med en takstnedsættelse på eksempelvis 600 kr.? Er den foreslåede takstnedsættelse den rigtige i forholdet mellem kvalitet og pris? Der er generel forståelse for at justere prisen i forhold til det tilbud, der bliver givet, og det anerkendes, at prisen er et parameter, som er vigtigt i forhold til antallet af børn i klubberne. Vi tror dog også, at kvalitet er Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 37

153 et vigtigt parameter og på trods af, at der er mange gode aktiviteter i undervisningstiden, så vil der være behov for et kvalitativt pædagogisk ordentligt fritidstilbud. Der er en samlet bekymring for, at prisnedsættelsen og dermed kvalitetsfaldet vil ramme de i forvejen sårbare børn, herunder særligt børn, som i undervisningssammenhæng er visiteret til specialundervisning. Såfremt børn med særlige behov skal tilgodeses og serviceres på nuværende niveau, vil det være almengruppen, som vil skulle afgive flere ressourcer. Flere forskningsresultater peger på, at der generelt bliver valgt flere ekskluderende strategier, når presset på personalet øges. Vi frygter, at en pris- og kvalitetsnedsættelse vil medføre ringere vilkår for børn med særlige behov, samt for inklusionen i al almindelighed. MED, medarbejdersiden - Udtaler særskilt, at der er bekymring for, at arbejdspresset bliver for stort og arbejdsglæden for lille med en 33:1-normering. Derved kommer det psykiske arbejdsmiljø i fare. Yderligere udtaler MED, medarbejdersiden særskilt, at der bør kompenseres for fald i forældrebetalingen ved, at den kommunale betaling stiger, således at kvaliteten og normeringen kan bibeholdes. Som en afslutning vil vi erindre om, at dengang SFO erne startede var normering 12,5 børn til 1 voksen. I forslaget er nævnt 33 børn til 1 voksen. Med venlig hilsen På MED s og skolebestyrelsens vegne Thomas Dandanell Nielsen Skoleleder Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 38

154 Vordingborg Kommune Børne-, Unge- og Familieudvalget Høringssvar om forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud De foreslåede ændringer indebærer, at antallet af børn i mini- og juniorklubber øges til 33 børn pr. ansat. Børn med særlige behov og/eller funktionsnedsættelse kan blive ramt særligt hårdt, når antallet af børn pr voksen øges. Disse børn har mere end andre børn brug for, at der er kompetente voksne i skoleklubberne, og at de voksne har mulighed for at være der for dem. Med 33 børn pr. voksen vil børn med særlige behov skulle "konkurrere" med 32 andre børn om at få det af de voksne, som barnet har brug for. Handicaprådet skal anbefale, at der over børn med særlige behov og/eller funktionsnedsættelse sættes fokus på, hvordan disse børn får den rette støtte og hjælp. Med venlig hilsen Anders J. Andersen formand Vordingborg Handicapråd Rådhuset Postboks Vordingborg T F Journal nr Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 39

155 Side 40 Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den

156 Side 41 Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den

157 Til Børne-, Unge- og Familieudvalget Høringssvar til Forslag om ændringer i skolernes Miniklub- og Juniorklubtilbud Områdeudvalget for Børn, Familie og Kultur har drøftet forslaget på møde den 15. september 2014 og fremsender følgende udtalelse: Områdeudvalget drøftede sagen, og man er enige om, at det er en udfordring, at færre børn bruger klubtilbud og SFO er. Områdeudvalget er ligeledes enige i, at der skal laves en tydelig og realistisk indholdsbeskrivelse, hvis det nye klubtilbud gennemføres. Medarbejdersiden i Områdeudvalget for Børn, Familie og Kultur havde en særskilt udtalelse om ændringer i Miniklub- og Juniorklubtilbud: Medarbejdersiden mener, det er et stærkt forringet tilbud, der udvander det pædagogiske indhold. Desuden modarbejder forslaget intentionerne i Folkeskolereformen. Forslaget vil desuden påvirke det psykiske arbejdsmiljø yderligere. På mindre afdelinger vil det være vanskeligt at sikre tilbuddet. Desuden vil det være svært at tilgodese børn med særlige behov i disse tilbud. Med venlig hilsen Valdemarsgade Vordingborg Tlf Sagsnr.: 11/16485 Dokumentnr.: /14 Afdeling: Ledelsessekretariatet Sagsbehandler: Lone Larsen Dir lla@vordingborg.dk Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Lisbeth Mogensen Formand Kim Leider Olsen Næstformand Side 42

158 Bilag: 5.1. Forslag til ændring af Styrelsesvedtægt for Kommunalbestyrelsen Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

159 Styrelsesvedtægt for Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Forslag til ændring

160 Styrelsesvedtægt for Kommunalbestyrelsen Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Fællessekretariatet Fotos: Colourbox Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Tlf

161 Nærværende styrelsesvedtægt er fastsat i medfør af 2, stk. 2 i Lov om Kommunernes Styrelse. Kapitel I, Kommunalbestyrelsen 1. Vordingborg kommunalbestyrelse består af 29 medlemmer. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen vælger en borgmester og en 1. og 2. viceborgmester. 2. Borgmesteren indkalder stedfortræderen for et medlem, når borgmesteren får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til et medlems forfald af de grunde, der er nævnt i Styrelseslovens 15, stk. 2, uanset om hindringen har en kortere varighed end en måned. Stk. 2 De nærmere regler om forberedelse, indkaldelse og afholdelse af Kommunalbestyrelsens møder fastsættes i Kommunalbestyrelsens forretningsorden. Kapitel II, Borgmesteren 3. De nærmere regler om borgmesterens opgaver i forbindelse med Kommunalbestyrelsens møder fastsættes i Kommunalbestyrelsens forretningsorden. 4. Borgmesteren har ansvaret for varetagelsen af funktionerne som øverste daglige leder af kommunens administration. Stk. 2. Borgmesteren har ansvaret for, at der om sager, der hører under et udvalgs område, indhentes de nødvendige erklæringer fra udvalget, inden Kommunalbestyrelsen træffer beslutning i sagen. Stk. 3. Borgmesteren har ansvaret for sagernes ekspedition, herunder at de ekspederes uden unødvendig forsinkelse. Borgmesteren kan af udvalgene og de ansatte forlange enhver oplysning om sager, der er underlagt dem, og om sagernes ekspedition. 5. Borgmesteren har ansvaret for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling, og at udgifter og indtægter bogføres i overensstemmelse med de af Indenrigs- og Socialministeriet og kommunalbestyrelsen fastsatte regler. Finder borgmesteren, at en disposition ikke har bevillingsmæssig hjemmel, forelægges spørgsmålet for kommunalbestyrelsen. Kapitel III, Nedsættelse af udvalg og almindelige regler om disse virksomhed m.v. 6. Følgende udvalg nedsættes: 1. Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling 2. Erhvervsudvalget 3. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 4. Sundheds- og Psykiatriudvalget 5. Socialudvalget 6. Børne-, Unge- og Familieudvalget 7. Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget 8. Teknik- og Miljøudvalget 7. For hvert udvalg føres en beslutningsprotokol, hvori udvalgets beslutninger indføres. 3

162 Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der af udvalget skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt. 8. Hvis et stående udvalg agter at foretage dispositioner, der berører et andet udvalgs område, skal der inden iværksættelsen forhandles med dette udvalg, i fornødent omfang med inddragelse af Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling og borgmesteren. 9. Det stående udvalg har ansvaret for, at bevillinger og rådighedsbeløb, der er tildelt udvalget, ikke overskrides. Udvalgene foretager indstilling til Kommunalbestyrelsen gennem Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling, hvis yderligere bevillinger er ønskelige eller nødvendige. Kapitel IV, Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling 10. Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling består af borgmesteren, der er formand for udvalget, samt 8 af kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af de anliggender, der er underlagt det i medfør af Lov om kommunernes styrelse samt udvalgsopgaver, der ikke er udtrykkeligt henlagt til et af de stående udvalg. Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af løn og personaleforhold samt administrativ personaleorganisering og aftalestyring inden for ethvert af kommunens administrationsområder. Udvalget fastsætter regler for borgmesterens og administrationens behandling af personalesager. Stk. 4. Udvalget varetager kommunens økonomiske planlægning og har ansvaret for kommuneplanlægningen samt for en samordnet løsning af kommunens planlægningsopgaver. Udvalgets erklæring indhentes om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, inden sagen forelægges Kommunalbestyrelsen til beslutning. Stk. 5. Økonomiske helhedsplaner, kommuneplaner og sektorplaner forelægges dog Kommunalbestyrelsen, før udvalgene begynder deres behandling. Stk. 6. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af Kommunikation, markedsføring og information Bosætning, boligpolitik og byplanlægning samt landdistriktsudvikling Selvstyre erhvervshavne Køb og salg af fast ejendom IT-strategi Beredskabet Demokratiudvikling Stk. 7. Udvalget lader udarbejde forslag og foretager indstilling til Kommunalbestyrelsen om kommunens kasse- og regnskabsregulativ. Stk. 8. Udvalget forhandler i fornødent omfang med et stående udvalg inden iværksættelsen af foranstaltninger af væsentlig betydning for det pågældende udvalg. 4

163 11. Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling fastsætter regler om indberetninger fra den kommunale administration med henblik på udvalgets udøvelse af budget- og bevillingskontrol i hvilket omfang kommunens værdier skal forsikres samordning af kommunens indkøbsfunktioner. 12. Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling fører tilsyn med, at forvaltningen af økonomiske midler sker i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde at forvaltningen af kommunens kasser og kommunens regnskabsføring er forsvarlig at de på årsbudgettet meddelte bevillinger og rådighedsbeløb samt de ved særlig beslutning bevilgede beløb ikke overskrides uden kommunalbestyrelsens samtykke at kommunens arkivalier opbevares på betryggende måde løn og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner. Kapitel V, De stående udvalg 13. Erhvervsudvalget består af 5 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver inden for følgende områder: Erhvervs- og turistfremme samt udvikling og markedsføring Indstilling vedr. salg af kommunale erhvervsgrunde og -ejendomme Relationer til kommunens udviklingsselskaber på området Tværgående koordination af kommunens samlede relationer til kommunens erhvervsliv Femern Bælt samarbejdet Regional erhvervsudvikling og internationalt samarbejde 14. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget består af 5 medlemmer. Stk. 2. Udvalget træffer afgørelse i sager om ydelser m.v. til enkeltpersoner for de i stk. 3 nævnte områder og kan lade udarbejde regler for sagsbehandlingen. Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver inden for følgende områder: Arbejdsanvisning og virksomhedsservice Beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik Produktionsskoler Vejledning af unge, der har forladt folkeskolen, herunder sammenhængen til Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledningen af skoleelever, herunder sammenhængen til Ungdommens Uddannelsesvejledning og overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser Kontanthjælp, aktivering og beskæftigelsesordninger Førtidspension Løntilskud Integration med danskundervisning til flygtninge og indvandrere mv. Sygedagpenge Revalidering Jobtræning Fleks- og skånejob 5

164 Erhvervsafklaring og arbejdsprøvning Institutioner, som Kommunalbestyrelsen har indgået overenskomst med for at opfylde kommunens forpligtelser inden for udvalgets område Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område Borgerservicebutikker Centralvaskeriet Specialundervisning for voksne Stk. 4. Udvalget lader udarbejde forslag og foretager indstilling til Kommunalbestyrelsen om udbygningsplaner, sektorplaner m.v. inden for de i stk. 3 nævnte fagområder i samarbejde med Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling samt vedrørende institutioner og andre anlæg under udvalgets område 15. Sundheds- og Psykiatriudvalget består af 5 medlemmer. Stk. 2. Udvalget træffer afgørelse i sager om ydelser m.v. til enkeltpersoner for de i stk. 3 nævnte områder og kan lade udarbejde regler for sagsbehandlingen. Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver inden for følgende områder: Forebyggelse Sundhedscentre Tandpleje Sundhedspleje Genoptræning/rehabilitering Sundhedsplejersker i nært samarbejde med Børne-, Unge- og Familieudvalget Finansiering af sundhedsudgifter (sygesikringsydelser og sygehusbetaling) Behandling af alkohol- og stofmisbrug Institutioner, som Kommunalbestyrelsen har indgået overenskomst med for at opfylde kommunens forpligtelser inden for udvalgets område Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område Borgere med handicap med behov for hjælp, omsorg og aktiviteter. Borgere med psykiske lidelser der har behov for hjælp, omsorg og aktiviteter. Beskyttet beskæftigelse. Boliger rettet mod borgere indenfor socialpsykiatrien og Bo og naboskaber. Visitation/tilsyn for psykiatri- og handicapområdet Aktivitetshuse Støtte til frivilligt socialt arbejde 18 Tilbud til borgere med autisme Synscentralen Forsorgshjem og krisecentre Stk. 4. Udvalget lader udarbejde forslag og foretager indstilling til Kommunalbestyrelsen om udbygnings- og sektorplaner mv. for de i stk. 3 omtalte og eventuelle andre fagområder i samarbejde med Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling samt vedrørende institutioner og andre anlæg under udvalgets område 16. Socialudvalget består af 5 medlemmer. 6

165 Stk. 2. Udvalget træffer afgørelse i sager om ydelser m.v. til enkeltpersoner for de i stk. 3 nævnte områder og kan lade udarbejde regler for sagsbehandlingen. Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver inden for følgende områder: Voksne/ældre borgere med behov for hjælp, omsorg og aktiviteter Støtte til frivilligt socialt arbejde 79 Pleje og omsorg for ældre Visitation/tilsyn for ældre Demensforanstaltninger Aktivitetscentre Produktion og levering af serviceydelser som mad og vask mv. Institutioner, som kommunalbestyrelsen har indgået overenskomst med for at opfylde kommunens forpligtelser inden for udvalgets område Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område Hjælpemidler til børn og voksne, hjælpemidler/hjælpemiddeldepot Omsorgstandpleje Stk. 4. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Kommunalbestyrelsen om udbygningsplaner, sektorplaner mv. indenfor de i stk. 3 nævnte områder i samarbejde med Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling samt vedrørende institutioner og andre anlæg under udvalgets område 17. Børne-, Unge- og Familieudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget træffer afgørelse i sager om ydelser m.v. til enkeltpersoner for de i stk. 3 nævnte områder og kan lade udarbejde regler for sagsbehandlingen. Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver inden for følgende områder: Daginstitutioner, herunder specialbørnehaver og dagpleje for børn samt pladsanvisning Fritidshjem, ungdomsskoler og klubber Folkeskolen og SFO Specialskoler og specialundervisning for børn Sociale foranstaltninger for børn og unge Forebyggende opgaver og integrationsindsatsen rettet mod børn og unge Institutioner, som Kommunalbestyrelsen har indgået overenskomst med, for at opfylde kommunens forpligtelser inden for udvalgets område Pædagogisk, psykologisk rådgivning og familierådgivning Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område Vejledning af unge i folkeskolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Stk. 4. Udvalget lader udarbejde forslag og foretager indstilling til Kommunalbestyrelsen om udbygningsplaner, sektorplaner m.v. inden for de i stk. 3 nævnte fagområder i samarbejde med Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling. samt vedrørende institutioner og andre anlæg under udvalgets område 18. Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget består af 7 medlemmer. 7

166 Stk. 2. Udvalget træffer afgørelse i sager om ydelser m.v. til enkeltpersoner for de i stk. 3 nævnte områder og kan lade udarbejde regler for sagsbehandlingen. Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver inden for følgende områder: Kultur Biblioteksvæsen Fritid Idræt Folkeoplysning Kulturhuse Biografer Musikskole Museer Teater Stk. 4. Udvalget lader udarbejde forslag og foretager indstilling til Kommunalbestyrelsen om udbygningsplaner, sektorplaner m.v. inden for de i stk. 3 nævnte fagområder i samarbejde med Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling. samt vedrørende institutioner og andre anlæg under udvalgets område 19. Teknik- og Miljøudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver inden for følgende områder: Veje (trafiksikkerhed og vintervedligeholdelse) Byggemodning Nybyggeri, renoveringer, vedligeholdelse og drift af kommunale ejendomme inkl. energistyring og rengøring Kollektiv trafik (Bogø-Stubbekøbing færgen, hyre-, rute- og fragtbilkørsel) Udvikling af en alternativ kollektiv trafikbetjening i landdistrikterne Havne (lystbåde- og erhvervshavnes drift og planlægning) Samarbejde med fælleskommunale og statslige samt selvejende institutioner, private virksomheder og kommuner inden for udvalgets område Natur- og miljøforvaltning Lokalplanlægningsforberedelse Zonelovsadministration Spildevand og affald (Planlægning og drift) Havmiljø Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) Strategisk Miljø Vurdering (SMV) Agenda 21 Byggesager Administration af lokalplaner Byfornyelse GIS Grønne områder (Parker og idrætsanlæg mm.) Klimastrategi Stk. 3. Udvalget lader udarbejde forslag og foretager indstilling til Kommunalbestyrelsen om udbygnings- og sektorplaner mv. for de i stk. 2 omtalte og eventuelle andre fagområder i samarbejde med Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling. samt vedrørende institutioner og andre anlæg under udvalgets område Kapitel VI, Vederlag m.v. 8

167 20. Formanden for Erhvervsudvalget oppebærer et vederlag, som udgør 24 % af borgmesterens vederlag. Stk. 2. Formanden for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget oppebærer et vederlag, som udgør 24 % af borgmesterens vederlag. Stk. 3. Formanden for Sundheds- og Psykiatriudvalget oppebærer et vederlag, som udgør 24 % af borgmesterens vederlag. Stk. 4. Formanden for Socialudvalget oppebærer et vederlag, som udgør 24 % af borgmesterens vederlag. Stk. 5. Formanden for Børne-, Unge- og Familieudvalget oppebærer et vederlag, som udgør 24 % af borgmesterens vederlag. Stk. 6. Formanden for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget oppebærer et vederlag, som udgør 24 % af borgmesterens vederlag. Stk. 7. Formanden for Teknik- og Miljøudvalget oppebærer et vederlag, som udgør 24 % af borgmesterens vederlag. Stk. 8. Formanden for Børn og Unge-udvalget, der nedsættes efter 18 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, oppebærer et vederlag, som udgør 10% af borgmesterens vederlag. Stk. 9. Den i stk. 1 8 nævnte vederlæggelse ophører, når formanden på grund af forfald i en uafbrudt periode på 3 måneder har været forhindret i at varetage formandshvervet. 21. Når et medlem af et stående udvalg på grund af formandens sygdom, ferie eller fravær af anden årsag af udvalget er konstitueret som formand i en periode på mindst 2 uger, oppebærer vedkommende i funktionsperioden vederlag efter samme regler som formanden. Stk. 2. Funktionsvederlag kan højst oppebæres i en uafbrudt periode på 9 måneder. Kapitel VIII, Ændringer i vedtægten 22. Denne vedtægt træder i kraft den 9. oktober Samtidig ophæves den Styrelsesvedtægt, som Kommunalbestyrelsen vedtog i dets møder den 21. november 2013 og den 2. december Stk. 2. Forslag til ændringer i denne vedtægt skal behandles i to Kommunalbestyrelsesmøder med mindst 6 dages mellemrum. Stk. 3. Vedtægten er ændret ved Kommunalbestyrelsens beslutning den 18. september 2014 og den 9. oktober Henrik Holmer Borgmester Lau Svendsen-Tune Kommunaldirektør 9

168 Bilag: 6.1. Høringssvar budget Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

169

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188

189

190

191

192

193

194

195

196

197

198

199

200

201

202

203

204

205

206 Bilag: 6.2. Budgetsammendrag pr. 9. september 2014 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

207 Budgetforslag 2015 og budgetoverslag Budgetversion B15 Beløb i kr prisniveau, priser fra 12. juni 2014 Budget B u d g e t o v e r s l a g forslag (2015-pr) (2015-pr) (2015-pr) (2015-pr) SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDER Indtægter 05 Skatter Udligning og tilskud Refusion af købsmoms Indtægter, i alt Drift og refusion 05 Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Erhvervsudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg Socialudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalg Teknik- og Miljøudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalg Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg Pris- og lønstigninger vedr. HK Drift og refusion, i alt Renter Resultat af ordinær drift Anlægsudgifter 05 Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Erhvervsudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg Socialudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalg Teknik- og Miljøudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalg Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg Anlægsudgifter, i alt Resultat af skattefinansierede områder BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDER 35 Teknik- og Miljøudvalg, drift Brugerfinansieret drift, i alt Teknik- og Miljøudvalg, anlæg Brugerfinansieret anlæg, i alt Resultat af brugerfinansierede områder Finansforskydninger Afdrag på lån (1) Låneoptagelse Ændring af likvid beholdning Negative tal er indtægter - positive tal er udgifter 1) Specifikation af afdrag på lån: - Ældreboliger Øvrige I alt Økonomistaben, d. 9. september 2014

208 Bilag: 6.3. Investeringsoversigten.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

209 Bilag 2: Investeringsoversigt Budgetaftale - 4. september 2014 Afledte driftsudgifter Budgetår Hele kr. (kun nye projekter) Udvalg og Anlægsprojekter Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Kulturarvkommuneprojekt 260 Køb af Adelgade (Støberihallerne) Rådhus Erhvervsområde ved afkørsel Ejendomsfond Digitalisering af byggesagsarkiv og digital byggesagsbehandling It software genanskaffelse Teknik- og Miljøudvalget Renovering af parker og grønne områder Strandprojekt på Ore Strand Kystsikring på Farø Miljømålslov - øvrige projekter Grøn vækst-pulje Renovering udenørs idrætsanlæg (pulje) Trafiksikkerhed Renovering af P-plads ved Aarsleffsgade Renovering Valdemarsgade/badstuegade 697 Cykelstiplan Pulje til forbedring af tilgængelighed i byer Istandsættelse af broer og tunnelser Nye offentlige toiletter Forskønnelse ad bymiljøer (landsbyer fx gadekær mv., træplantning i byer mv.) Istansættelse af grusveje Renovering af færgen Ida 325 Gadebelysning, investeringsramme Vejafvanding, skift af afløsbsledninger Fehmern-Bælt (Næstvedvej) 193 Fehmern-Bælt (Sct. Clemensvej) Fehmern-Bælt (ramme - er prioriteret) Opgradering af busstoppesteder Vejbidrag (pulje) Klima- og Varmeplan Medfinansiering af byfornyelsesramme Supplerende arbejder, indsatspuljen 500 Pulje til landsbyfornyelse Energibesparende foranstaltninger Bygningsvedligeholdelsespulje

210 Præstø Havn Kalvehave Havn, renovering 85 Stege Havn, renovering Spuns, Langelinie i Stege 400 Havnerenovering, pulje Socialudvalget Skovbo sikring af klimaskærm - tag samt udskiftning af varmecentral Aggerhus Solvang - ombygning demensboliger Sundheds- og Psykiatriudvalget Autismecentrets nye døgntilbud til børn - ombygning og istandsættelse af børnehaven i Stensved Nye lokaler til Bo- og Naboskab Præstø Børne-, Unge- og Familieudvalget Renovering af Marienberg Skoleafdeling Renovering af Lundby Skoleafdeling Nye lokaler, Lundby Skoleafdeling Renovering af Stege Skoleafdeling 700 Renovering af Mern Skoleafdeling, SFO 500 Flytning af skoleklub og daginstitution i Nyråd Børnehave Parkhaven flyttes Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Panteren (samling af bevillinger og ny svømmehal) Flexhallen i Stege Idrætsbaner Ny adgangsvej til Stars 250 Udskiftning af halgulv i VU 500 Skulptur i Stege 350 Nyt fælles bibliotekssystem 582 Ny investeringsoversigt i alt

211 Bilag: 6.4. Budgetbemærkninger Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

212 Budgetbemærkninger Budget 2015 Indhold Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Oversigt over udvalgsområde Opgaver Generelt Målsætning Væsentlige anlægsprojekter Erhvervsudvalget Oversigt over udvalgsområde Opgaver Generelt Målsætning Fokusområder Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Oversigt over udvalgsområde Generelt Målsætning Mål og visioner for beskæftigelsesområdet Væsentlige anlægsprojekter Socialudvalget Oversigt over udvalgsområde Generelt Målsætning Mål og visioner for ældreområdet

213 Sundheds- og Psykiatriudvalget Oversigt over udvalgsområde Politikområde Psykiatri og handicap Politikområde Sundhed Generelt Politiske mål for sundhedsområdet Teknik- og Miljøudvalget Oversigt over udvalgsområde Trafik og Park Trafik og Park - Væsentlige anlægsprojekter Vej, Park og Havneservice Land og Miljø Land og Miljø - Væsentlige anlægsprojekter Plan og Byg Børne-, Unge- og Familieudvalget Oversigt over udvalgsområde Børn og Familie Dagtilbud Skoler Anlægsprojekter Kultur- Idræts og Fritidsudvalget Oversigt over udvalgsområde Generelt Målsætning Fokusområder Væsentlige anlægsprojekter

214 Revideret den 21. august 2014 Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2015 prisniveau Regnskab Budget Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Politikområde Økonomi, Planlægning og Udvikling - Drift 293,52 281,26 288,91 284,85 283,68 283,72 Budgetramme 1 293,52 281,26 288,91 284,85 283,68 283,72 7,71 6,94 6,80 6,68 6,68 6,68 Ledelsessekretariat 26,41 37,73 34,28 33,71 34,14 34,14 Økonomi og Personale 15,31 13,97 18,15 17,87 16,15 15,10 IT 40,69 39,68 39,11 39,07 39,07 39,07 HR og Personale 10,23 14,51 14,06 14,00 14,00 14,00 Skoler 2,52 2,34 2,29 2,28 2,28 2,28 Dagtilbud 2,34 2,47 2,42 2,41 2,41 2,41 Børn og familie 16,01 16,35 16,05 15,98 15,98 15,98 Kultur og fritid 2,20 2,08 2,03 2,02 2,02 2,02 Direktion Borger og Arbejdsmarked 55,92 50,23 53,92 50,67 50,67 50,67 Psykiatri og handicap 8,60 7,76 7,84 7,81 7,81 7,81 Sundhed 2,91 2,83 2,76 2,74 2,74 2,74 Ældre 3,84 4,07 3,87 3,85 3,85 3,85 Strategi og Implementering 12,01 10,85 4,15 4,21 4,21 4,33 Trafik og Park 8,63 2,39 9,42 9,39 9,39 9,43 Plan og Byg 3,68-1,57 11,09 11,08 11,08 12,03 Land og Miljø 21,54 22,06 15,97 15,92 15,92 15,91 Kommunale bygninger 30,96 32,57 32,40 32,54 33,00 33,00 Redningsberedskab og kommission 12,19 10,06 9,88 9,84 9,84 9,84 9,82 3,95 2,43 2,78 2,43 2,43 Budgetramme 2 25,69 29,04 28,54 29,04 29,54 30,04 Tjenestemandspensioner 25,69 29,04 28,54 29,04 29,54 30,04 Budgetramme 3 - Anlæg 27,79 12,02 28,48 47,32 28,22 58,83 347,00 322,32 345,93 361,21 341,44 372,59 Projekter Udv. for Økonomi, Planlægning og Udvikling i alt + = Udgift, - = Indtægt Udvalget for Økonomi, Planlægning og udvikling 3

215 Revideret den 21. august 2014 Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Opgaver Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling er ansvarlig for følgende delområder: Redningsberedskab Udgifter til den politiske organisation Administrationsbygningerne Udgifter til den administrative organisation Tjenestemandspensioner Forsikringsområdet Rengøringsområdet Generelt Udvalgets samlede nettodriftsbudget er i 2015 på 317,5 mio. kr. mod 310,3 mio. kr. i budget 2014 omregnet til 2015 priser. Stigningen skyldes at der i forbindelse med omorganiseringen på områderne indenfor teknik og miljø blev rettet op på en række udgifter som tidligere var placeret på fagudvalgets driftsramme, men som rettelig er administrationsudgifter og derfor er flyttet til Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling. Herudover er der udmøntet en besparelse på 3 mio. kr. som er del af kommunens samlede reduktion på 20 mio. kr. og budgettet til Erhvervsudvalget er ligeledes flyttet fra budgetrammen. Budgetrammen indeholder en bevillingsreserve på 11 mio. kr. som kan bruges til uforudsete og ufinansierede udgifter i løbet af Ligesom Udviklings- og markedsføringspuljen indgår budgetrammen. Der er i årene afsat 9,6 mio. kr. til Udviklings- og markedsføringspuljen. I forbindelse med konstitueringsaftalen blev der overført 2,5 mio. kr. til Erhvervsudvalget fra den oprindelige Udviklings- og Markedsføringspulje. I nedenstående figur kan det aflæses, at Vordingborg Kommunes administrative udgifter pr. indbygger i alle årene ligger under niveauet blandt de kommuner som er statistisk sammenlignelige. Udvalget for Økonomi, Planlægning og udvikling 4

216 Revideret den 21. august 2014 Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Kilde: ECO-nølgetal Målsætning I forlængelse af arbejdet med en ny vision for Vordingborg Kommune samt udviklingen af et nyt styringskoncept, der kan afløse den nuværende, vil der senere på året blive udarbejdet forslag til målsætninger på udvalgets område. Udvalget involveres og skal godkende det inden det tages i brug. Væsentlige anlægsprojekter Af væsentlige anlæg er der i budget 2015 hensat 30,0 mio. kr. til ny proces for administrationsbygning, mens der for budgetårene er hensat 88,9 mio. kr. Udvalget for Økonomi, Planlægning og udvikling 5

217 Revideret den 21. august 2014 Erhvervsudvalget Erhvervsudvalget Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2015 prisniveau Regnskab Budget Budget Budget Budget Budget Politikområde Erhvervsudvalget 0 12,3 10,2 10,1 10,0 10,0 Budgetramme ,30 10,2 10,1 10,0 10,0 Budgetramme 2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 12,3 10,2 10,1 10,0 10,0 Budgetramme 3 - Anlæg Politikområde i alt + = Udgift, - = Indtægt Opgaver Erhvervsudvalget består af 3 politikområder: Erhverv Turisme Internationalt samarbejde Erhvervsudvalget 6

218 Revideret den 21. august 2014 Erhvervsudvalget Generelt Erhvervsudvalgets budget omfatter aftalesummer til Vordingborg Erhverv A/S samt Vordingborg Destinationsudvikling A/S. Endvidere er der, til begge selskaber, afsat puljer til gennemførelse af projekter i regi af de 2 selskaber. Erhvervsudvalgets budget dækker desuden en række medlemsbidrag/driftsbidrag som f.eks. medlemskab af Fonden Femern Bælt og EU-kontoret i Bruxelles samt puljer afsat til enkeltstående udgifter i forbindelse med udvikling af erhvervs- og turisme indsatsen. Ligeledes indeholder Erhvervsudvalgets budget en række bevillinger til tidsbegrænsende interne og eksterne erhvervs- og turisme-projekter. Et velfungerende og dynamisk erhvervsliv er en forudsætning for, at Vordingborg Kommune også i fremtiden vil være et attraktivt sted at starte virksomhed, bosætte sig og vokse op. Skabelsen af lokale arbejdspladser er den vigtigste enkeltfaktor for, at lokalsamfundet trives og udvikles samt at nye borgere flytter til og kan få en hverdag til at fungere. En aktiv erhvervsudvikling er den bedste garant for en positiv befolkningsudvikling. Målsætning Mål og visioner for Erhvervsudvalgsområdet Visionen er: Udnytte kommunens placering mellem storbyerne til at skabe flere arbejdspladser og vækst i erhvervslivet Vi er kendt for mange iværksættere og virksomheder, som har opnået stor vækst gennem netværk med andre virksomheder og i tæt samarbejde med kommunen. Gode mobil- og bredbåndsforbindelser gør det nemt at bo og drive virksomhed eller være turist i Vordingborg Kommune. Her kan mennesker, idéer og virksomheder gro. Virksomheder med fokus på fødevarer fra landbrug, over forarbejdning, handel og til gourmet restauranter har fået en særligt stærk position og brand i Vordingborg Kommune. Masser af plads og erhvervsarealer tæt på Vordingborg station og motorvejen samt nem adgang til Kastrup Lufthavn har tiltrukket investeringer og store internationale virksomheder til kommunen. Iværksættere har skabt mindre og innovative teknologi- og produktionsvirksom heder, som med veluddannede, loyale og konkurrencedygtige medarbejdere spiller med de store. Overordnet målsætning: Vordingborg Kommune skal være en konkurrencedygtig erhvervskommune, der gennem gunstige rammevilkår bidrager til at øge omsætningen i det samlede erhvervsliv i Vordingborg Kommune. Fokusområder Globalisering og innovation o At udnytte mulighederne i forhold de store anlægs- og infrastrukturprojekter i Region Sjælland Erhvervsudvalget 7

219 Revideret den 21. august 2014 Erhvervsudvalget Kompetenceudvikling o At give de unge i folkeskolen og ungdomsuddannelserne lyst til og viden om at starte selvstændig virksomhed o At der sker en løbende dialog mellem det lokale erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne omkring relevante uddannelsestilbud og virksomhedsrettede erhvervsuddannelser Virksomheder og iværksættere o At sikre virksomhederne nem adgang til kommunale serviceydelser og relevant rådgivning o At understøtte det lokale erhvervslivs muligheder for at byde ind på kommunale udbudsopgaver o At virksomhederne møder en hurtig og effektiv sagsbehandling ved henvendelse til Vordingborg Kommune Detailhandel o At der skal ske et tættere samarbejde mellem handelsstandsforeningerne og et øget samspil og koordinering med kulturlivet omkring arrangementer og events Turisme o At Møn bliver en af de førende kystdestinationer i Danmark o At der sker en udvikling af turismeprodukterne, der kan skabe en større samlet omsætning i turismeerhvervet i Vordingborg Kommune Erhvervsudvalget 8

220 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2015 prisniveau Drift Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget ,8 758,9 744,1 738,1 737,8 737,6 27,4 0,0 5,0 6,1 4,6 7,1 32,0-0,2 0,1 5,5 6,2 4,0 7,2 30,4 0,0 0,0 6,3 6,3 4,5 6,6 30,2-0,2 0,1 5,5 6,2 4,0 6,8 29,9-0,2 0,1 5,5 6,2 4,0 6,6 29,7-0,2 0,1 5,5 6,2 4,0 6,4 0,2 0,7 0,2 0,7 0,7 0,7 2,5 1,8 0,0 0,1 4,2 3,8 3,7 2,0 0,3 0,3 0,2 2,5 3,8 2,5 3,8 2,5 3,8 0,5 0,2 0,5 0,2 0,5 0,2 736,4 2,1-1,0 5,8 0,0 6,6 30,9 43,7 192,8 84,5 1,3 62,4 0,0 44,9 24,1 16,4 95,9 5,7 5,0 66,4 1,0 726,9 0,6 1,0 7,6 0,0 7,0 28,3 38,8 178,9 84,6 1,5 56,4 713,7 1,5 2,7 7,8 0,0 6,7 22,9 36,1 189,8 77,0 1,2 66,7 707,9 0,6 1,0 7,6 0,0 7,0 28,3 38,8 167,2 77,0 1,5 55,6 707,9 0,6 1,0 7,6 0,0 7,0 28,3 38,8 167,2 77,0 1,5 55,6 707,9 0,6 1,0 7,6 0,0 7,0 28,3 38,8 167,2 77,0 1,5 55,6 43,0 25,2 14,4 97,5 43,9 26,0 14,2 97,5 43,9 26,0 14,2 97,5 43,9 26,0 14,2 97,5 5,4 69,3 15,5 49,9 24,0 18,0 81,6 0,7 5,4 67,2 12,5 5,4 69,3 15,5 5,4 69,3 15,5 5,4 69,3 15,5 27,4 24,7 23,8 24,4 24,4 24,4 13,2 5,2 1,9 12,5 10,3 4,4 6,9 5,9 5,3 12,5 10,3 4,4 12,5 10,3 4,4 12,5 10,3 4,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 763,8 758,9 744,1 738,1 737,8 737,6 Arbejdsmarked Budgetramme 1 Beboelse Andre faste ejendomme Ungdommens Uddannelsesvejledning Specialpædagogisk bistand til voksne Produktionsskoler Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende udda Andre sundhedsudgifter Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner Servicejob Øvrige sociale formål Administrationsbygninger Budgetramme 2 Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. Kontanthjælp til udlændinge Repatriering Personlige tillæg m.v. Førtidspension med 50 pct. kommunal medfinans. Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinans. Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinans. Sygedagpenge Sociale formål Kontant- og uddannelseshjælp Kontanthjælp vedrørende visse grp. flygtninge Aktiverede kontant- og udd.hjælpsmodtagere Boligydelse til pensionister - kommunal medfinans. Boligsikring - kommunal medfinansiering Dagpenge til forsikrede ledige Særlig udd.ordning og midlertidig arbejdsm.ydelse Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob Ressourceforløb Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger Budgetramme 3 - Anlæg Udd.- og Arbejdsmarkedsudvalget ialt + = Udgift, - = Indtægt Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 9 0,5

221 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Opgaver Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget varetager opgaver i forbindelse med den aktive beskæftigelsesindsats, uddannelsesvejledning og særlige uddannelsestilbud til unge og voksne, den beskæftigelsesrettede integration af flygtninge og indvandrere samt administration og udbetaling af sociale ydelser. Den aktive beskæftigelsesindsats omfatter: Jobcenterets rådgivning og vejleding af ledige modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp herunder den særlige indsats over for unge ledige, der modtager uddannelseshjælp Tilvejebringelse af relevante beskæftigelsesrettede tilbud til ledige og sygemeldte herunder de kommunale tilbud Jobcenterets opfølgning og vejleding af modtagere af sygedagpenge, ressourceforløbsydelse og revalideringsydelse Jobcenterets opfølgning og vejleding af fleksjobberettigede herunder særlig vejledning af ledige fleksjobberettigede Jobcenterets samarbejde og dialog med lokale virksomheder om beskæftigelsesindsatsen herunder service ved rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere Uddannelsesvejledningen og særlige uddannelsestilbud til unge og voksne omfatter: Ungdommens Uddannelsesvejledning Specialundervisning til voksne Ungdomsuddannelser til unge med særlige behov (STU) Produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelser (EGU) m.v. Den beskæftigelsesrettede integration omfatter: Modtagelse af og bistand af borgere, der har fået asyl Jobcenterets beskæftigelsesrettede indsats over for kontanthjælpsmodtagere i integrationsperioden Rådgivning og vejledning selvforsørgede indvandrere i integrationsperioden Tilvejebringelse af tilbud om danskundervisning m.v. til målgruppen Administration og udbetaling af sociale ydelser omfatter: Ydelseskontorets administration og udbetaling af uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og kontanthjælp herunder enkeltydelser Administration og udbetaling af sygedagpenge herunder refusion til arbejdsgivere Administration og udbetaling af ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud Administration og udbetaling af løntilskud til virksomheder ved jobtræning og fleksjob Udvalgets opgaver omfatter endvidere myndighedsopgaver i forbindelse med tilkendelse af førtidspension, fleksjob, revalidering, ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Udvalgets budgetområde omfatter endelig kommunens medfinansiering af diverse boligstøtteordninger, hvor sagsbehandling varetages af Udbetaling Danmark, og hvor ydelserne er lovbestemte, samt andre sundhedsordninger for pensionister, hvor ydelserne ligeledes tildele efter lovbestemte kriterier. Udvalgets opgaver varetages i tæt samarbejde med de to rådgivende organer på området Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) og Integrationsrådet. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 10

222 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Generelt Den kommunale beskæftigelsesindsats bliver i stort omfang tilpasset landspolitiske målsætninger og prioriteringer på området ligesom rammevilkårene for udførelsen af den kommunale beskæftigelsesindsats er afhængig den generelle økonomiske konjunkturudvikling. Beskæftigelsesindsatsen er i løbet af de seneste år blevet omlagt på mange væsentlige områder, og reformerne fortsætter også i 2015 og Reform af fleksjob og førtidspension er implementeret fra starten af 2013 bl.a. med indførelse af ressourceforløb og etablering af tværgående rehabiliteringsteams på tværs af relevante kommunale forvaltninger, som skal sikre en helhedsorienteret indsats over for borgere, der risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsreformen er indført fra Kontanthjælpsreformen betyder væsentlig ændringer i beskæftigelsesindsatsen over for specielt for unge under 30 år, som ikke længere modtager kontanthjælp, men uddannelseshjælp, og som målrettet skal motiveres til og forberedes på at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår. I sommeren 2013 er der endvidere indgået politisk aftale om en mere lempelig indfasning af den kortere dagperiode for forsikrede ledige. Det betyder bl.a. forlængelse af den særlige uddannelsesordning for ledige, der mister dagpengeretten, så denne ordning først er udløbet medio Fra starten af 2014 er i stedet indført en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Den 1. juli 2014 er der trådt nye sygedagpengeregler i kraft. De betyder, at alle sygemeldte er sikret forsørgelse under hele sygdomsforløbet, og at varighedsbegrænsningen på 12 måneder er ophævet. Efter 22 uger skal der ske en vurdering af den enkelte sag, og om sygedagpengeperioden kan forlænges. Hvis sygedagpengeperioden ikke kan forlænges efter en af forlængelsesmulighederne i loven, overgår den sygemeldte til jobafklaringsforløb, hvor den sygemeldte vil modtage en ydelse på kontanthjælpsniveau, men uafhængig af formue og ægtefælles eller samlevers indkomst. I juni 2014 er der indgået en politisk aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen for ledige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. Denne aftale vil i løbet af efteråret blive udmøntet i konkret lovgivning, som træder i kraft 1. juli 2015 (og delvis allerede 1. januar 2015). Hovedelementerne i beskæftigelsesreformen er et intensivt, tidligt kontaktforløb koordineret mellem jobcenter og a-kasse, øgede muligheder for anvendelse af ordinær uddannelse i indsatsen, ansvar og medinddragelse (empowerment), fokus på virksomhedsservice og jobformidling som en kerneopgave for jobcentrene samt afbureaukratisering og en helt ny styringsmodel for beskæftigelsesindsatsen (bl.a. nedlæggelse af de lokale beskæftigelsesråd). I forbindelse hermed har forligsparterne aftalt, at der med virkning fra 2016 skal gennemføres en omlægning af refusionssystemet baseret på, at satser for den statslige refusion aftrappes med varighed af periode på Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 11 Faktaboks borgere i kommunen indgår i de erhvervsaktive aldersgrupper, 1664 år. Heraf udgør arbejdsstyrken 70,6 % eller personer. Siden 2008 er arbejdsstyrken faldet med 12 % Der er arbejdspladser på virksomheder i kommunen. Siden 2008 er antallet af arbejdspladser reduceret med Næsten borgere i kommunen pendler til job uden for kommunegrænsen. Omvendt pendler ind i kommunen borgere i de erhvervsaktive aldersgrupper har en anden etnisk baggrund end dansk knap 900 fra ikke-vestlige lande og godt 700 fra vestlige lande. De største enkeltgrupper kommer fra Polen og Tyskland personer i de erhvervsaktive aldersgrupper modtog en permanent offentlig forsørgelsesydelse i 2013 efterløn, førtidspension, fleksjob eller ledighedsydelse modtog sygedagpenge i løbet af 2013 (gennemsnit 700 hver dag) modtog adagpenge (gennemsnit 800) modtog kontanthjælp (gennemsnit 1.200)

223 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget offentlig forsørgelse. Omlægning skal gennemføres samtidig med tilpasninger i det samlede kommunale tilskuds- og udligningssystem. Mål, strategi og rammer for den kommunale beskæftigelsesindsats fastlægges årligt i beskæftigelsesplanen, der udarbejdes i tæt samarbejde mellem udvalget og Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR). Beskæftigelsesplanen for 2015 er udarbejdet og godkendt parallelt med godkendelse af det kommunale budget for indsatsen. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de udfordringer, Vordingborg Kommune er udsat for på det beskæftigelsespolitiske område: Erhvervsstrukturen er under forandring både de private og offentlige erhverv. Manuelle, arbejdskraftintensive funktioner bortrationaliseres eller flytter ud, og hvor det for nogle år siden primært ramte produktionsvirksomhederne, har det de senere år også ramt de serviceproducerende erhverv, herunder den offentlige sektor. Østdanmark står i de kommende år over for en række store infrastrukturinvesteringer fast forbindelse over Femern Bælt, ny Storstrømsbro, jernbane/motorveje, fængsel m.v. Det kan give en dobbelt udfordring: At sikre, at virksomheder, medarbejdere og ledige i lokalområdet får størst mulig gavn og udbytte af disse investeringer, og at modvirke, at lokale virksomheder taber i konkurrencen med infrastrukturprojekterne om at tiltrække den fornødne kvalificerede arbejdskraft. Figur 1 Udviklingen i erhvervsaktive befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse og job i Vordingborg Kommune 2008 til Prognose fra 2013 til 2016 Note: Prognose for udviklingen er udarbejdet af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og egne beregninger Der er fortsat en relativ høj ledighed på arbejdsmarkedet, men på lidt længere sigt skaber den demografiske udvikling en risiko for mangel på typer af uddannet arbejdskraft. Afgangen fra arbejdsmarkedet består fortsat af nogle af de store årgange fra efterkrigsårene, mens tilgangen kommer fra små årgange af unge, der træder ind på arbejdsmarkedet. Hertil kommer en meget stor fraflytning fra kommunen af unge mellem 16 og 25 år, som langt fra opvejes af tilflytning af personer senere i livsforløbet. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 12

224 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget En følge af denne udvikling er, at det kan forventes, at den erhvervsaktive aldersgruppe, arbejdsstyrken og antallet af beskæftigede i 2016 vil være reduceret med % i forhold til niveauet i 2008 med de konsekvenser, det vil få for den kommunale økonomi og skattegrundlag, jf. figur 1. For først gang siden krisen satte ind i 2008 viser såvel de aktuelle tal som prognosen for de kommende år, at faldet i beskæftigelsen er bremset op, og at der frem til 2016 endog kan ventes en lille stigning i beskæftigelsen. Det indebærer, at risikoen mangel på visse typer af arbejdskraft øges. Den demografiske sammensætning af arbejdsstyrken viser, at der i de kommende år vil være en forholdsvis mange med en faglært eller videregående uddannelse, som forlader arbejdsmarkedet. Det vil forudsætte en særlig uddannelsesmæssig opkvalificering, hvis denne afgang sammen med de nye job på grund af den meget lille tilgang til arbejdsstyrken skal erstattes/varetages af personer i den eksisterende arbejdsstyrke. Ledigheden for forsikrede medlemmer af en a-kasse er faldet siden starten af 2010 og forventes fortsat at falde frem til udgangen af En del af dette fald kan forklares ud fra afkortningen af dagpengeperioden, og de personer, der har mistet deres dagpengeret, i stedet indgår i gruppen af kontanthjælpsmodtagere m.v. (inkl. den særlige uddannelsesydelse). Samlet har der fra starten af 2012 og frem til midten af 2014 været en kraftig stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Den stigning forventes at tage af og falde en smule i løbet af 2015, jf. figur 2. Figur 2 Udviklingen i antal modtagere af a-dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i Vordingborg Kommune 4. kvartal 2010 til 4. kvartal Prognose fra 2. kvartal 2014 Kilde: Egne beregninger baseret på jobindsats.dk og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Mere en hver fjerde i de erhvervsaktive aldersgrupper er afhængige af en offentlig overførselsindkomst og en stigende andel af disse borgere står helt uden for arbejdsmarkedet. Det har store menneskelige og økonomiske konsekvenser for den enkelte, og det er en stor økonomisk udfordring for kommunen. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 13

225 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget I marts 2014 modtog i gennemsnit personer offentlig forsørgelse inkl. førtidspension og efterløn, men ekskl. SU til uddannelsessøgende. Heraf modtog personer en midlertidig offentlig forsørgelse, mens personer modtog en af de permanent forsørgelsesydelser. Tabel 1 viser en opgørelse over modtagere af forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper. Tabel 1: Modtagere af forsørgelsesydelser, Vordingborg Kommune, marts 2014 Arbejdsløshedsdagpenge (inkl. aktiverede) Særlig uddannelsesydelse** Kontanthjælp*** Jobparate Aktivitetsparate Uddannelseshjælp*** Uddannelsesparate Aktivitetsparate (Kontant- og uddannelseshjælp samlet)*** Revalidering (inkl. for-revalidering) Sygedagpenge Ressourceforløb Alle midlertidige ydelser* Modtagere af ydelse (berørte) Antal Ændring fra samme måned året før % % % % % 403 -% 112 -% 291 -% % % % 38 -% % Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Efterløn Alle permanente ydelser* Alle ydelser* Fuldtidspersoner Antal Ændring fra samme måned året før % % % % % 391 -% 106 -% 285 -% % % % 36 -% % % % % % % % % % % % % -5 % Andel af befolkningen (aldersgrupperne år) 30 % 28 % Noter: * Hvis en person har modtaget mere end én form for ydelse i løbet af en måned, er personen talt med mere end én gang under antal modtagere (berørte) ** Særlig uddannelsesydelse og ressourceforløb indført fra starten af Derfor kraftig udvikling i antal modtagere i løbet af Tal for modtagere af uddannelsesydelse er kun opdateret frem til februar 2014 *** Fra og med 1. januar 2014 er der sket en opdeling mellem modtagere af uddannelseshjælp og modtagere af kontanthjælp som følge af kontanthjælpsreformen. Uddannelses- og kontanthjælp kun opdateret frem til februar 2014 Kilde: Målsætning Beskæftigelsesministeren sætter med de årlige ministermål den overordnede ramme og retning for arbejdet på tværs af landet på de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen. I 2015 tager indsatsen udgangspunkt i følgende ministermål: Flere unge skal have en uddannelse Jobcenteret skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke barer påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstilliner af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for, at den unge er rustet til fremtidens arbejdsmarked Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigt på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 14

226 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne støtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borge kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldt tilbage i job, lige som målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse Langtidsledighed skal bekæmpes Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelse af langtidsledighed ikke mindst i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding Ministeren fastholder de beskæftigelsespolitiske mål fra 2014 i De nuværende mål sætter fokus på områder, hvor der også i 2015 er særligt behov for en styrket indsats, ligesom målene understøtter implementeringen af de reformer, som er eller vil blive iværksat på beskæftigelsesområdet. Vordingborg Kommune vil lade de udmeldte indsatsområder og mål være retningsgivende for jobcenterets planlægning af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Vordingborg vil under de enkelte indsatsområder i tæt samarbejde med Det lokale Beskæftigelsesråd fastlægge kvantitative måltal for indsatsen, som muliggør en løbende opfølgning. Herudover vil det fortsat være kommunens mål at sikre en kvalificeret vejledning, rådgivning og aktivering af ledige uddannelses- og arbejdssøgende. Indsatsen skal øge den enkeltes muligheder for at opnå selvforsørgelse og samtidig være med til at sikre det størst mulige, kvalificerede arbejdsudbud. Endelig er det kommunens målsætning at sikre kvalitet og rettidig omhu i kontakten med ledige, sygemeldte og virksomheder. Mål og visioner for beskæftigelsesområdet Den overordnede vision for beskæftigelsesindsatsen er at understøtte den enkelte i at opnå selvforsørgelse og at medvirke til det størst mulige udbud af kvalificeret arbejdskraft. Gennem jobcenterets rådgivning og vejledning af ledige og virksomheder medvirker beskæftigelsesindsatsen til at understøtte og øge gennemsigtighed og mobilitet på arbejdsmarkedet. Gennem de årlige ministermål fastlægger beskæftigelsesministeren inden for rammerne af denne vision en række landsdækkende prioriteringer, som kommunens indsats tilpasses. Herudover fastlægger kommunalbestyrelsen i forbindelse med de årlige beskæftigelsesplaner en række lokale prioriteringer af indsatsen. De kvantitative mål for indsatsen vil blive fastlagt endeligt i slutningen af Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 15

227 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Væsentlige anlægsprojekter Der forventes ikke igangsat store anlægsprojekter på udvalgets område i 2015 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 16

228 Socialudvalget Socialudvalget Oversigt over udvalgsområde Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Politikområde Ældre DRIFT - Budgetramme ,4 404,3 406,6 413,0 420,2 432,6 Budgetramme 1 400,4 410,6 413,0 419,4 426,5 438,9 Virksomheder 335,8 321,0 325,0 325,3 325,7 326,4 5,5 6,9 6,9 6,9 6,9 6,9 275,4 258,0 258,0 258,0 258,0 258,0 19,8 21,1 26,5 27,0 27,5 28,3 Vordingborg Madservice Distrikter Forebyggelse & Aktivitetscentre Hjælpemidler 35,1 34,9 33,5 33,4 33,2 33,1 Øvrig udvalgsramme 64,5 89,7 88,0 94,1 100,8 112,5 5,6 6,2 6,3 6,3 6,3 6,3 Øvrig ældre 59,1 79,2 77,5 83,6 90,3 102,0 Mellemkommunal afregning -0,1 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 Budgetramme 2-8,0-6,4-6,4-6,4-6,4-6,4 Bygninger m.m. -8,0-6,4-6,4-6,4-6,4-6,4 41,85 2,00 0,00 0,00 0,00 0,00 41,8 2,0 0,0 0,0 0,0 0,0 434,3 406,3 406,6 413,0 420,2 432,6 Bygninger m.m. ANLÆG - Budgetramme 3 Anlæg Socialudvalget i alt + = Udgift, - = Indtægt Alle udgifter og indtægter er angivet i 2015-prisniveau Opgaver Socialudvalget består af et politikområde. Politikområdet Ældre har følgende ansvarsområder som myndighed og leverandør. I forhold til leverandører er der både kommunale som private leverandører: Pleje og omsorg jævnfør Serviceloven, herunder praktisk hjælp, personlig hjælp og madservice, samt tilsyn heraf. Pleje og behandling jævnfør Sundhedsloven, herunder sygepleje og delegeret sygepleje. Forebyggede indsats for ældre og handicappede, herunder aktiviteter og forebyggende besøg for de + 75-årige, samt rådgivende og vejledende indsats for bl.a. demente. Plejeboliger og ældreboliger. Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring. Plejevederlag og tilknyttede udgifter til alvorligt syge og døende. Uddannelse af elever og studerende. Generelt Ældreområdet er kendetegnet ved en målrettet indsats for at modvirke en ellers forventet demografisk udfordring. Ældreområdet arbejder for andre alternativer end de traditionelle i tæt Socialudvalget 17

229 Socialudvalget tværgående samarbejde med forskellige sekretariater og udvalgsområder. Ældreområdets indsats er særligt formuleret i Politik for pleje og omsorg, samt Sundhedspolitik, Frivilligpolitik og Handicappolitik. En målrettet indsats i forhold til pleje og omsorg, tæt samarbejde med frivillige, en målrettet sundhedsfremmende, forebyggende, aktiverende og rehabiliterende indsats og særligt en tidlig indsats for at modvirke unødig indlæggelse på sygehus sikrer at ældreområdet kan holde sit budget trods planlagt og gennemført reduktion af budgetterne over årene. Indsatser er udviklet løbende og har bragt Vordingborg Kommune i front og visende vejen, trods økonomiske nøgletal i bunden af sammenlignelige kommuner. Den leverede indsats er baseret på en præcis myndighedsafgørelse, hvor rådgivning om alternativer og mulighed for uafhængighed er indarbejdet i praksis. Den leverede indsats sker med højest mulige kompetence indenfor de muligheder der er rekrutteringsmæssigt uanset geografi i Vordingborg Kommune og uanset de muligheder det afsatte budget på området giver. Erfaring med velfærdsteknologi, informationsteknologi mv. inddrages og ny erfaring søges via arbejdet i forskellige projekter lokalt og regionalt. Erfaring deles med private leverandører på Frit valgs området. Private leverandører rådgives og stilles krav om at levere på sammenligneligt niveau, herunder også at opfylde forpligtelser om at uddanne elever. Udgiftsniveau på ældreområdet kr. pr. 65+ årig (2014 priser) Vordingborg Kommune Sammenligningsgruppen Regionen Hele landet KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2014 B Sammenligningsgruppen er kendetegnet ved at Udgiftsbehovet i gruppen er høj, og ressourcepresset er moderat. Kommunerne i sammenligningsgruppen er; Brønderslev, Odsherred, Kalundborg, Aalborg, Norddjurs, Helsingør, Bornholm, Guldborgsund, Odense, Aarhus og Lolland. De samme udgifter kan også gøres op i forhold til 75+ årige. Det ændrer ikke det overordnede billede, men bringer Vordingborg Kommune under det gennemsnitlige regionale niveau. Udgiftsniveau på ældreområdet kr. pr. 75+ årig (2014 priser) Vordingborg Kommune Sammenligningsgruppen Regionen Hele landet B KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Sammenligningsgruppen er kendetegnet ved at Udgiftsbehovet i gruppen er høj, og ressourcepresset er moderat. Kommunerne i sammenligningsgruppen er; Brønderslev, Odsherred, Kalundborg, Aalborg, Norddjurs, Helsingør, Bornholm, Guldborgsund, Odense, Aarhus og Lolland. Socialudvalget 18

230 Socialudvalget Plejeboliger, aflastning mv. Visiterede ydelser pr. uge. Antal borgere Timer Gennemsnit pr. borger (uge 11) 2011 (uge 11) , ,16 (uge 11) ,12 (uge 11) ,1 Når gennemsnittet pr. borger falder fra 2013 til 2014 skyldes det, at plejepakkerne er blevet reduceret med 100 minutter pr. uge og visitation er ændret fra visitation af ydelser efter Serviceloven til ydelser efter Sundhedsloven (delegeret sygepleje). Samlet set er gennemsnittet uge på 17,77 t. pr. uge, dvs. et øget niveau af den samlede visitation set i forhold til de foregående år, hvilket afspejler opgaveflytning fra sygehus til kommune opgavetilgang af bl.a. delegeret sygepleje. På Frit valgsområdet har fordeling af opgaver mellem kommunale og private leverandører fundet et fast leje. Opgaver som vareudbringning og hjælp til tøjvask er i fornuftig stigning og bidrager til, at det samlede ældreområde fortsat kan drives rentabelt. Samtidig afspejles resultatet af den samlede forebyggende og rehabiliterende indsats så det samlede antal visiterede borgere og visitationsniveau fastholdes på et stabilt niveau over årene. Denne stabilitet er nødvendig for at ældreområdet kan overholde sit samlede budget, hvor særligt mellemkommunal refusion og kropsbårne hjælpemidler er omkostninger i en stigningstakt, der følger den demografiske udvikling. Eget hjem: kommunal leverandør Visiterede ydelser pr. uge. Antal borgere Timer Gennemsnit pr. borger Eget hjem: privat leverandør Visiterede ydelser pr. uge. Antal borgere Timer Gennemsnit pr. borger (uge 11) 2011 (uge 11) ,74 (uge 11) (uge 11) , ,73 Nogle borgere har både kommunal og privat leverandør. Inkl. KRAM madservice Socialudvalget 19 (uge 11) ,02 (uge 11) ,84 (uge 11) ,28 (uge 11) ,87

231 Socialudvalget Samlet Kommunal og privat Visiterede ydelser pr. uge. (uge 11) 2011 (uge 11) 2012 (uge 11) 2013 (uge 11) 2014 Timer Ældreområdet rekrutterer personale lokalt som regionalt. De elever der uddannes har en geografisk bred regional profil og ikke alle vælger efterfølgende ansættelse med eventuel bosætning i Vordingborg Kommune. I Vordingborg Kommune arbejdes derfor målrettet med muligheder for praktikplads i forhold til eventuelt brancheskift i samarbejde med Borgerservice og Arbejdsmarkedscentret. Ældreområdet vil fortløbende have brug for at kunne rekruttere kompetent personale, særligt personale der kan levere ydelser efter Sundhedsloven. Ældreområdet vil fortløbende have behov for at kunne tilbyde kompetenceudvikling, så de krav der stilles af bl.a. tilsynsmyndigheder kan honoreres også i årene fremover. Ældreområdet er derfor engageret i arbejdet med den nye EUD-reform og udmøntningen heraf. Normering ældreomsorg Vord.borg Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet ,3 107,6 94,7 111,7 Personale pr årige ,7 107,2 90,0 108,6 KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning ,2 102,1 86,2 103, ,6 99,7 83,6 100,1 For 2013 gøres opmærksom på, at Vordingborg Kommune afholdt en større indsats med kompetenceudvikling for alle SOSU - ansatte i perioden fra uge 36 i 2012 og hele Indsatsen ses i normeringsoverblikket med et højere personaleforbrug. I 2014 forventes normeringen stort set at svare til det gennemsnitlige regionale niveau. Målsætning Målsætningerne er derfor: at ældre med få eller ingen behov for pleje og omsorg har mulighed for at være aktive borgere med et socialt og sundt liv at ældre med behov for rehabilitering og social netværk bevarer et godt liv uden afhængighed af andre at borgere med behov for pleje og omsorg modtager behandling og hjælp og ved alvorlig sygdom lindring, støtte og nærhed Mål og visioner for ældreområdet Fravær: At indsats i forhold til fremmødepolitik fortsat er i fokus Forebyggende indsats: At sundhedsfremme og forebyggelse medtænkes i enhver indsats på Socialudvalgets område Digitalisering: At digitale løsninger medtænkes i enhver indsats på Socialudvalgets område Socialudvalget 20

232 Socialudvalget Akut og tidlig indsats: Hindring af genindlæggelser med opfølgning og forebyggende indsats Rehabilitering på Socialudvalgets område: Fortsat udvikling af det rehabiliterende team ældres opgaver også i forhold til borgere med erhvervet hjerneskade Velfærdsteknologi: Afprøvning og implementering i driften med fokus på nytteværdi Demens: Fortsat implementering af forløbsprogram Væsentlige anlægsprojekter I 2014 står byggeriet i Præstø færdigt og halvdelen af boligerne på 1. sal af Solvang er ombygget fra ældreboliger til plejeboliger for demente. Det bør indenfor de nærmeste budgetår overvejes om den sidste halvdel af ældreboligerne på Solvang bør ombygges til almindelige plejeboliger eller til plejeboliger for demente. Det kan overvejes, om der bør reserveres 2 til 2½ mio. kr. til formålet med den begrundelse, at det er forholdsvist ukompliceret at udvide antallet af plejeboliger frem for at bygge nyt og frem for at have ledig kapacitet af ældreboliger, som det er og har været tilfældet de seneste år. Der er behov for at opgradere drifts- og vedligeholdelsesniveauet af de kommunalt ejede plejeboliger og ældreboliger. Boligerne administreres som aftalt i udbud af administrationsaftalen af 1. januar 2013 ved Boligselskabet Sjælland. Boligselskabet Sjælland har efter aftale med Ældresekretariatet udarbejdet tilstandsvurderinger og har udarbejdet udkast til budget 2015 for de enkelte boligområder. Flere af tilstandsvurderingerne peger mod væsentlige huslejestigninger, der ligger udover de, der kan forventes i et boligområde som ønskes udlejet medmindre der foretages de nødvendige investeringer. Det skal særligt bemærkes at Plejecentrene Skovbo og Aggerhus, samt Ældreboligerne ved Damsholte er udfordret af deres bygningsmæssige stand. Socialudvalget 21

233 Sundsheds- og Psykiatriudvalget Sundheds- og Psykiatriudvalget Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2015 prisniveau Regnskab ,7 Budget ,1 Budget ,1 Budget ,7 Budget ,2 Budget ,9 148,8 153,4 3,0 150,4 149,0 153,0 9,8 143,2 149,2 153,2 9,6 143,6 149,1 153,1 9,6 143,5 148,9 152,9 9,6 143,3 148,8 152,8 9,6 143,2 Betaling for egne borgere ( 108) Betaling for egne borgere ( 107) Betaling for egne borgere ( 103) Betaling for egne borgere ( 104) Betaling for egne borgere ( 85) Voksne med særl. behov ( 109 og 110) Kontaktperson- og ledsagerordninger Støt til friv. socialt arbejde ( 18) Refusioner Specialiserede landsdækkende tilbud 63,7 10,8 12,4 12,4 49,2 3,6 0,9 1,0-4,8 1,1 56,3 12,2 13,0 13,7 46,9 2,4 0,7 1,0-4,0 1,2 59,5 10,3 12,8 13,7 46,1 2,4 0,7 1,0-4,0 1,2 59,3 10,3 12,8 13,7 46,1 2,4 0,7 1,0-4,0 1,2 59,1 10,3 12,8 13,7 46,1 2,4 0,7 1,0-4,0 1,2 59,0 10,3 12,8 13,7 46,1 2,4 0,7 1,0-4,0 1,2 Budgetramme 2 Ældreboliger -4,6-4,6-4,0-4,0-4,0-4,0-4,0-4,0-4,0-4,0-4,0-4,0 Budgetramme 3 - Anlæg 18, Politikområde Sundhed Budgetramme 1 Virksomheder Center for Rusmidler Sundhedsplejen Tandplejen Træningsenheden Øvrig udvalgsområde Tandplejen Sundhedscentre Projekter ex. (100% overf.) Tandplejen Sundhedscentre 245,9 64,0 57,2 9,6 8,0 17,2 22,4 6,8 0,2 6,6 0-0,2 0,3 246,1 65,8 56,9 9,8 7,8 15,9 23,3 8,1 0,5 7,7 0,8 0,6 0,1 244,8 65,1 57,0 9,7 7,7 16,2 23,4 8,1 0,5 7, ,6 64,8 56,2 9,4 7,4 16,1 23,2 8,6 0,5 8, ,3 64,6 55,9 9,4 7,3 15,9 23,2 8,6 0,5 8, ,1 64,3 55,7 9,4 7,2 15,8 23,2 8,6 0,5 8, Budgetramme 2 Aktivitetsbestemt medfinan. sund. 181,9 181,9 180,3 180,3 179,7 179,7 178,8 178,8 178,8 178,8 178,8 178,8 0 0, ,8 395,6 394,1 392,7 392,2 391,9 Drift Politikområde Psykiatri og Handicap Budgetramme 1 Virksomheder Øvrig udvalgsramme Budgetramme 3 - Anlæg Sundheds- og Psykiatriudvalget i alt + = Udgift, - = Indtægt Sundheds- og Psykiatriudvalget 22

234 Sundsheds- og Psykiatriudvalget Opgaver Sundheds- og Psykiatriudvalget består af 2 politikområder, Psykiatri og handicap samt Sundhed. Politikområde Psykiatri og handicap har følgende ansvarsområder, såvel myndigheds- som driftsopgaver: Borgere med handicap med behov for hjælp, omsorg og aktiviteter Borgere med psykiske lidelser der har behov for hjælp, omsorg og aktiviteter Social virksomhed / beskyttet beskæftigelse Dagtilbud / aktivitetshuse Boliger rettet mod borgere indenfor socialpsykiatrien og Bo og naboskaber Tilbud til borgere med autisme Synscentralen Visitation psykiatri og handicap Tilsyn med tilbud inden for psykiatri og handicap i Vordingborg Kommune Godkendelse af nye tilbud inden for psykiatri og handicap i Vordingborg Kommune Støtte til frivilligt socialt arbejde 18 Institutioner, som kommunalbestyrelsen har indgået overenskomst med for at opfylde kommunens forpligtelser inden for udvalgets område Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område Politikområdet Sundhed har følgende ansvarsområder: Forebyggelse Sundhedscentre Tandpleje Sundhedspleje Genoptræning / rehabilitering Sundhedsplejersker i nært samarbejde med Børn, Unge- og Familieudvalget Finansiering af sundhedsudgifter (Sygesikringsydelser og sygehusbetaling) Behandling af alkohol- og stofmisbrug Institutioner, som Kommunalbestyrelsen har indgået overenskomst med for at opfylde kommunens forpligtelser inden for udvalgets område Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område Politikområde Psykiatri og handicap Generelt Psykiatri og handicapområdet strækker sig over et bredt spektrum af problemstillinger. I den ene ende af spektret handler det om at udvikle løsninger med gode varierede og strukturerede dagtilbud. De skal sikre, at det enkelte menneske kan mestre sit eget liv i egen bolig så tæt på egne præmisser som muligt. På den anden side af spektret kræves der løsninger, som er meget specielle og som nogen gange skal findes i andre kommuner, i regionen eller i privat regi. Det er derfor vigtigt at fokusere på, hvad vi i Vordingborg Kommune vil være rigtig gode til hvad vi vil være kendt for. Her har vi højt specialiserede tilbud til autisme, et fagligt stærkt og godt unge miljø inden for bo og naboskabsområdet, gode væresteder og botilbud til mennesker med sindslidelser og ikke mindst meget varierede tilbud i den Sociale Virksomhed. Der tilbydes også særlig tilrettelagt uddannelse, STU, inden for området. Psykiatri og Handicap er også et område, som skaber et relativt stort udgiftspres i kommunernes budgetter. Da det samtidigt er målet at have gode løsninger så tæt på en almindelig hverdag som muligt, er der brug for at finde løsninger, som kan leveres til en mindre pris end den vi kender i dag samtidig med høj kvalitet. Det skaber udfordringer til at finde de gode politiske løsninger inden for området. Området består af skal-opgaver som samtidig er rettighedsbestemte opgaver. Det betyder, at borgeren har et grundlæggende krav på at få ydelsen eller hjælpen. Men selve indholdet og Sundheds- og Psykiatriudvalget 23

235 Sundsheds- og Psykiatriudvalget omfanget af ydelsen eller hjælpen beror på et konkret, individuelt skøn i forhold til den enkelte borgers behov. Det er derfor kun indenfor rammerne af dette skøn, at der kan strammes op på udgiftsudviklingen. I Rammeaftalen for 2015 for Region Sjælland er der aftalt en takstreduktion i 2015 på minimum 1,5 % for tilbud omfattet af rammeaftalen. Aftalen skal opfyldes for den enkelte driftsherre/kommune. Aftalen betyder, at Vordingborg Kommune vil opnå besparelser på de køb der foretages i andre kommuner i Regionen Sjælland og hos regionen. Samtidigt vil der skulle ske reduktion på egne tilbud. Da Vordingborg Kommune er netto-sælger kommune, vil størstedelen af besparelsen tilfalde køberkommunerne. Vordingborg Kommune er ligesom andre kommuner udfordret ved manglende billige boliger til unge kontanthjælpsmodtagere. Derudover er udfordringen at de unge, der visiteres til et døgntilbud ikke på samme måde som tidligere (grundet kontanthjælpsreformen) bevilges førtidspension og er derfor ikke i stand til at betale huslejen. For at borgeren kan være i tilbuddet, betyder det, at differencen som borgeren ikke er i stand til at betale, påhviler Psykiatri- og handicap afdelingen at bevilge som behandlingsudgift. De mere specifikke tendenser er, at der kommer et stigende antal yngre borgere, der har brug for støtte for at klare en hverdag. Det drejer sig ofte om behov for socialpædagogisk støtte til at få struktur på hverdagen. Udviklingen går mod flere ordninger, hvor borgerne får hjælp i eget hjem sammen med et velstruktureret dagtilbud, som gør, at de klarer sig i eget hjem så tæt på egne præmisser som muligt. Men der vil fortsat være behov for at udvikle egentlige botilbud. Området har været udfordret af flere tomme pladser pga. relative store og uventede frafald af borgere. Der arbejdes løbende for at finde de bedste løsninger og tilpasse udbud til efterspørgslen. Bøgehuset under Socialpsykiatrien er pr blevet nedlagt som et skærmet tilbud. Vordingborg Kommune har besluttet at oprette et nyt tilbud hvor man har valgt at sammenlægge Bøgehuset og Kastaniehuset som fysisk er placeret ved siden af hinanden. Der er i alt 10 pladser, hvor tre er 108 pladser og de resterende syv er afklarings/akut pladser. Grafisk materiale for Psykiatri og handicap Sundheds- og Psykiatriudvalget 24 Faktaboks Antallet af borgere der får socialpædagisk bistand i eget hjem ( 85) er kraftig stigende Antallet af borgere i døgnplads ( 108) er nogenlunde konstant Der ses en svag stigning på egne borgere i Vordingborg Kommunes egne institutioner Der er svagt faldende antal borgere fra andre kommuner i Vordingborg Kommunes egne institutioner

236 Sundsheds- og Psykiatriudvalget Målsætning Målsætningen i Vordingborg Kommune er at skabe tilbud, som møder borgernes behov. Det gælder såvel de behov, som de borgere har, som bor i vores tilbud som at udvikle tilbud til nye grupper. Det handler om at skabe fleksible tilbud, som retter sig mod de aktuelle behov og de behov der vurderes at være brug for at møde fremover. Målsætningerne er derfor, at: Udvikle visitationen, så den visiterer så målrettet som muligt i forhold til loven på området og Vordingborg Kommunes serviceniveau. Dvs. til ydelser, der giver borgeren mulighed for at leve et liv så tæt på egne præmisser som muligt. Udvikle tilbud, som understøtter den enkelte borger i at få en hverdag så tæt på egne præmisser som muligt. Det handler om at udvikle til lavest effektive omkostningsniveau, det såkaldte LEON princip. Samtidig udvikles tilbuddene således, at de er attraktive for borgeren. Dvs. at vi får fagligt stærke og omkostningsbevidste tilbud. Herved kan vi udvikle flere og gode tilbud inden for en økonomisk ramme og er konkurrencedygtige i forhold til at andre kommuner ønsker at bruge vores tilbud Fortsat uddanne personalet i visitationen og i tilbuddene / virksomhederne, så de er klare til at møde nye behov Fokusere hvordan frivillige i højere grad kan være med til at gøre borgerens liv mere indholdsrigt og få en bedre balance mellem civilsamfundet og de kommunale tilbud. Vil videreudvikle koncepter som Butikken i Vordingborg By, så borgere med funktionsnedsættelse synliggøres i bybilledet som ressourcefulde medborgere Vil afholde dialogmøder med brugere og pårørende og de tilknyttede frivilligforeninger og organisationer om udvikling af tilbud Vil udvikle tilbud tilknyttet aktivitetshuset Elverhøjene i Stege til unge udviklingshæmmede med væsentlige funktionsnedsættelser Vil udvikle kompetencecentre der hver har en bestemt målgruppe tilknyttet Vision Visionen er at Vordingborg Kommune er en kommune, som er klar til at møde de behov, som er på psykiatri og handicapområdet, det såkaldte specialiserede område. Visionen er også, at der er større Sundheds- og Psykiatriudvalget 25

237 Sundsheds- og Psykiatriudvalget sammenhæng mellem det specialiserede område og det såkaldte normalområde, dvs. større inklusion med udgangspunkt i god balance mellem civilsamfundet og de kommunale tilbud. Borgerne oplever et godt møde med kommunen både i visitationen og i tilbuddene, som er attraktive såvel fagligt som økonomisk. Herved er det også gode og lærende arbejdspladser for borgerne i kommunen. Borgeren oplever sammenhæng mellem region og kommune og sammenhæng mellem de kommunale tilbud også de tilbud som andre fagsekretariater leverer. Borgeren oplever således mødet med kommunen som et helt menneske med forskellige behov på forskellige tidspunkter i livet. Politikområde Sundhed Generelt Borgernes sundhedstilstand varierer kommunerne imellem. Sammenlignet med de øvrige kommuner i Danmark, placerer Vordingborg Kommune sig i den laveste tredjedel på områderne lønindkomst, uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning. Denne placering afspejles i borgernes sundhedstilstand, da der er en tæt sammenhæng mellem indkomst og helbred. Den sociale ulighed i sundhed er en af de væsentligste, sundhedsøkonomiske udfordringer i øjeblikket - også for Vordingborg Kommune, som ligger blandt de 10 dårligste kommuner hvad angår middellevetid. På lang sigt er der både økonomiske og sundhedsmæssige gevinster ved en tidlig, forebyggende indsats. Sundhedsplejens systematiske besøg hos småbørnsfamilier, forældreuddannelse og faste undersøgelser af skolebørn på særlige klassetrin, er vigtige og veldokumenterede eksempler herpå, ligesom regelmæssig, gratis tandbehandling til børn og unge er et evidensbaseret, sundhedsfagligt effektivt og lighedsskabende tilbud. Den systematiske sundhedsscreening af alle småbørn og skolebørn Faktaboks synliggør hvor en ekstra, mere målrettet indsats, er nødvendig. Den - 21% ryger dagligt målrettede ydelse gives ofte i et tværfagligt samarbejde mellem - 15% viser tegn på sundhedsaktører som Rusmiddelcentret eller Træningsenheden og næsten alkoholafhængighed altid i et samspil med familie-, skole- eller daginstitutionsområdet. På voksenområdet er jobcentret en nær samarbejdspartner i den - 11% har et højrisikabelt helhedsorienterede, forebyggende indsats. alkoholforbrug Forebyggelse i hverdagslivet Kommuneorganisationens største potentiale består i muligheden for at servicere borgerne på tværs af forvaltningsområder. Således løses forebyggelsesopgaven kun, hvis sundhedsperspektivet integreres på skoler, i daginstitutioner, jobcenter, ældresektor, socialpsykiatrien og den fysiske planlægning i kommunen. Sundhed skal med andre ord være indtænkt, hvor borgerne færdes til hverdag. Den gældende sundhedspolitik beskriver hvordan dette kan praktiseres, og den nye sundhedspolitik, der ventes vedtaget ultimo 2014, lægger ligeledes vægt på den brede forebyggelse og det fælles ansvar. Sundhedssekretariatets anbefalinger til kommunens øvrige fagområder sker med afsæt i Sundhedsstyrelsens evidensbaserede forebyggelsespakker. Stigende ældrebefolkning kræver nye strategier Ifølge befolkningsprognosen vil gruppen af 60+-årige vokse væsentligt i Sundheds- og Psykiatriudvalget 26-16% er meget generet af psykiske symptomer - 28% er stillesiddende mere end 10 timer om dagen - 17% er svært overvægtige - 96% bruger ofte grønne områder - 7% har sjældent nogle at tale med, hvis der er problemer - 21% oplever et højt stressniveau (Kilde: Sundhedsprofil 2013 for Vordingborg Kommune samt Danmarks Statistik)

238 Sundsheds- og Psykiatriudvalget de kommende år. Det vil være nødvendigt at imødekomme den stigende ældrebefolkning med sundhedsfremmetilbud rettet mod vedligeholdelse af kroppens funktioner og evne til egenomsorg hos de raske årige og hos de borgere, der allerede har erhvervet en kronisk, livsstilsbetinget sygdom. Målet er, at sikre flest muligt en selvhjulpen alderdom med maksimal livskvalitet. Træningsenheden og patientskolerne har i samarbejde med ældreområdet og frivilligsektoren gennem de seneste år iværksat udvikling af mere effektive rehabiliteringsformer. Dette vigtige arbejde fortsætter i de kommende år. Fokus på det nære sundhedsvæsen Det højt specialiserede og centraliserede sygehusvæsen betyder, at mange i Vordingborg Kommune har lang afstand til nærmeste sygehus. Kommunal kapacitetsopbygning betyder, at sundhedsydelser, der ikke kræver sygehusteknologi eller speciallægelig kompetence, kan løftes lokalt på et højt fagligt niveau. Vordingborg Kommunes diagnosespecifikke patientskoler er et eksempel på, at det er muligt at tilbyde effektiv lokal rehabilitering. Og det integrerede samarbejde med jobcentret i forlængelse af de seneste reformer på førtidspensions- fleks- og sygedagpengeområderne, understreger vigtigheden af et driftsikkert og kompetent kommunalt sundhedsvæsen. For de mest syge og ressourcesvage borgere er lang transport ofte er en barriere for fremmøde. Derfor tilstræbes det, at alle sundhedstilbud findes flere steder i kommunen. Det gælder såvel træningstilbud som misbrugsbehandling og tandpleje. De tre kommunale sundhedscentre er en væsentlig ressource i den henseende. Aktivitetsbestemt medfinansiering Produktionen i det regionale sygehusvæsen øges år for år, hvilket afspejles i kommunernes udgift til medfinansiering af indlæggelser og ambulant behandling. Stigningen i medfinansiering dækker over komplekse sammenhænge, med ringe mulighed for præcise analyser, da kommunerne ikke har datamæssig adgang til at følge den enkelte patients vej genne sundhedsvæsenet. Vordingborg Kommune følger, sammen med regionens øvrige kommuner, udviklingen i medfinansiering nøje. Udviklingen i indlagte med forebyggelige diagnoser og genindlæggelser følges kvartalsvis og uventede udsving drøftes med regionen. Vordingborg Kommune ligger flot på disse parametre, som i øvrigt udgør under 10% af den samlede medfinansiering. Kommunerne arbejder gennem KL for en mere transparent afregningsmodel med incitamenter, der understøtter samarbejde mellem sektorerne. Styringsredskaber og lovgivning på sundhedsområdet Sundhedsloven om forebyggelse, sundhedspleje, tandpleje, genoptræning og alkoholbehandling Serviceloven 101 om stofmisbrug og 86 om vedligeholdelsestræning Sundhedsaftalen med Region Sjælland Sundhedsstyrelsens vejledende retningslinjer Regions Sjællands forløbsprogrammer Vordingborg Kommunes sundhedsprofil (2014) Sundhedspolitik Vordingborg Kommune Befolkningsundersøgelser og sundhedsfremmeforskning Sundheds- og Psykiatriudvalget 27

239 Sundsheds- og Psykiatriudvalget Grafisk materiale Sundhed Politiske mål for sundhedsområdet En ny sundhedspolitik for Vordingborg Kommune er netop anbefalet af Sundhedsog Psykiatriudvalget og sendt til høring. Det nye udspil har følgende vision: Sundhed er en integreret og naturlig del af hverdagslivet. Sunde valg er oplagte valg og tilgængelige for alle - uanset livssituation. Sundhedspolitikken bygger videre på principperne for, og resultaterne af, de seneste års sundhedspolitiske prioriterin ger i Vordingborg Kommune. Udvalget ønsker fortsat: At arbejde samlet, ambitiøst og fokuseret for at være med i front på sund hedsområdet. At forebygge sygdom og mistrivsel og give den rette og tilstrækkelige hjælp, når det er nødvendigt. At gøre dette gennem sundhedsfremmende rammer om hver dagslivet og målrettede tilbud til borgere med særlige behov. De kommende års indsatsområder vil være: Sundhed i kommunens tilbud Naturen tæt på Fællesskaber for alle Oplysning og opsporing Rehabilitering Behandling Politikken beskriver følgende konkrete målsætninger: Skabe rammer, der fremmer vores sunde valg i hverdagen Arbejde systematisk med forebyggelse i kommunens tilbud og kerne- ydelser Bruge Vordingborg Kommunes unikke natur som et stærkt redskab til sundhedsfremme Sikre gode rammer for leg, gature, løberuter, cykelruter sport og akti vitet til lands og til vands Integrere naturaktiviteter i de kom munale tilbud til børn, unge, voksne og ældre Understøtte flere, større og tættere netværk for ensomme, ældre og syge Understøtte inklusion af udsatte, sårbare, handicappede, ældre og syge i idræts- og kulturtilbud Understøtte frivilligt arbejde Sikre klar og malgruppebevidst information om sundhedsmæssige risikofaktorer Understøtte det øvrige sundheds væsens indsats for at opdage syg domme og risikoadfærd sa tidligt som muligt, sa helbredelse er mulig og senfølger minimeres Sikre relevant henvisning efter opsporing af sygdom Fortsat udvikle effektive, efter spurgte, lokale rehabiliterings- og træningstilbud Styrke det rehabiliterende perspek tiv i beskæftigelsesindsatsen Arbejde ud fra nyeste sundheds pædagogiske viden Sundheds- og Psykiatriudvalget 28

240 Sundsheds- og Psykiatriudvalget Sikre fagligt samarbejde og sam menhængende patientforløb pa tværs af hele sundhedsvæsenet Understøtte frivillige netværk som arena for opfølgende træning Tilbyde den nødvendige og til strækkelige behandling med afsæt i kommunens kvalitetsstandarder Benytte evidensbaserede og ef fektive behandlingsmetoder Arbejde med individuelle, malrettede behandlingsplaner Kvalitetssikre vores behandlings metoder Sikre glidende overgange til og fra sundhedsvæsenets øvrige sektorer Sundheds- og Psykiatriudvalget 29

241 Teknik- og Miljøudvalget Teknik- og Miljøudvalget Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2015 prisniveau Budget Budget Budget Budget Budget ,8 113,2 113,0 112,7 113,6 Drift Politikområde Trafik og Park Budgetramme 1 Vejdrift: Kolonihaver Planlægning af parker og grønne områder Stadion og idrætsanlæg Sydsjællandsleden Trafik- og Parksekretariatet Trafiksignaler og Vejbelysning Belægninger Parkeringsvagt-ordning Kørselsområdet: Rutebilstationer Kørselskontor - administration Off. buslinjer - Movia Handicapkørsel Flextur Drift og administration Befordring af elever i folkeskolen Lægekørsel efter sundhedsloven Budgetramme 2 Vintertjeneste Politikområde Vej, Park og Havneservice Budgetramme 1 Vejdrift: Parker og grønne områder Stadion og idrætsanlæg Offentlige toiletter Vej, Park og Havneservice (drift) Arbejde for egne forv. og institutioner Arb. udf. f/ ekst. /fremmede (reg. moms) Driftsbygninger og -pladser Vejvedligeholdelse m.v. Belægninger Færge og havneområdet: Færgedrift Kollektiv trafik havne og Lystbåde havne Politikområde Bygningsvedligeholdelse Budgetramme 1 Øvrig udvalgsområde Usolgte grunde - boligformål Usolgte grunde - erhvervsformål Faste ejendomme - fællesudgifter Faste ejendomme - vedligeh.pulje - drift Faste ejendomme - beboelse Faste ejendomme - andre faste ejendomme Politikområde Land og Miljø Budgetramme 1 Øvrig udvalgsområde Teknik- og Miljøudvalget 30 66,1 58,6 58,6 0,0 1,0-0,2 0,1-8,9 7,2 24,8 0,0 34,7-0,1 3,5 18,4 2,0 2,5 0,9 7,3 0,0 71,6 64,1 64,1 0,0 0,1-0,2 0,1 0,1 7,5 21,3 0,0 35,2-0,1 0,9 21,0 2,0 2,6 0,9 6,2 1,6 72,0 64,4 64,4 0,0 0,1-0,2 0,1-1,0 7,5 21,3 0,0 36,7-0,1 0,9 22,1 2,0 3,0 0,9 6,2 1,6 72,4 64,8 64,8 0,0 0,1-0,2 0,1-1,0 7,8 21,3 0,0 36,8-0,1 0,9 22,1 2,0 3,1 0,9 6,2 1,6 72,4 64,8 64,8 0,0 0,1-0,2 0,1-1,0 7,8 21,3 0,0 36,8-0,1 0,9 22,1 2,0 3,1 0,9 6,2 1,6 7,6 7,6 7,6 7,6 7,6 7,6 7,6 7,6 7,6 7,6 48,0 48,0 48,0 8,4 4,3 0,7 24,8 0,2 0,0 1,2 3,6 3,2 1,6 0,9 0,8 31,8 31,8 31,8 2,4 1,1 0,5 11,9 7,0 0,0 0,9 3,4 2,6 2,0 0,7 1,3 32,2 32,2 32,2 2,4 1,1 0,5 10,9 7,0 0,0 0,9 4,6 2,7 2,0 0,7 1,3 32,3 32,3 32,3 2,4 1,1 0,5 10,9 7,0 0,0 0,9 4,7 2,7 2,0 0,7 1,3 32,7 32,7 32,7 2,4 1,2 0,5 10,9 7,0 0,0 0,9 4,7 3,2 2,0 0,7 1,3 0,0 0,0 0,0 0,2 0,1-2,0 1,4-0,1 0,5 0,5 0,5 0,5 0,2 0,1-1,5 1,4-0,1 0,5-0,6-0,6-0,6 0,2 0,1-2,6 1,4-0,1 0,5-1,3-1,3-1,3 0,2 0,1-3,3 1,4-0,1 0,5-1,3-1,3-1,3 0,2 0,1-3,3 1,4-0,1 0,5 9,8 9,8 9,8 4,8 4,8 4,8 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,4 5,4 5,4

242 Teknik- og Miljøudvalget Forpagtning af arealer m.v. Strande, Blå Flag m.v. Naturbeskyttelse og natur- og forv. Proj. Natura 2000 Fredningserstatninger Sandflugt Vandløbsvæsen Vedligeholdelse af vandløb Bidrag for vedl.arb. - vandløbsvæsen Miljøbeskyttelse - fælles formål Jordforurening Bærbare batterier Miljøtilsyn - virksomheder Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn Skadedyrsbekæmpelse -0,4 0,5 2,3 0,5 0,0 0,0 2,5 3,3 0,1 0,3 0,1 0,0-0,3 0,9 0,0-0,4 0,6 1,2 0,5 0,0 0,0 0,7 0,8 0,5 0,1 0,1 0,0-0,1 0,8 0,0-0,4 0,6 1,4 0,5 0,0 0,0 0,7 0,7 0,5 0,1 0,1 0,0-0,1 0,8 0,0-0,4 0,6 1,4 0,5 0,0 0,0 0,7 0,7 0,5 0,1 0,1 0,0-0,1 0,8 0,0-0,4 0,7 1,4 0,5 0,0 0,0 0,7 0,7 0,5 0,3 0,1 0,0-0,1 0,9 0,0 Affaldshåndtering Brugerfinansieret Generel aff.adm. - husholdn. (reg. moms) Generel aff.adm. - virksomh. (reg. moms) Dagrenovation - husholdn. (reg. moms) Dagrenovation - virksomheder (reg. moms) Storskrald og haveaffald (reg. moms) Glas, papir og pap (reg. moms) Farligt affald (reg. moms) Genbrugspladser (reg. moms) 2,9 2,9 0,3 0,0 0,5 0,0 0,5 0,9 0,0 0,6 2,9 2,9 0,3 0,0 0,5 0,0 0,5 0,9 0,0 0,6 2,9 2,9 0,3 0,0 0,5 0,0 0,5 0,9 0,0 0,6 2,9 2,9 0,3 0,0 0,5 0,0 0,5 0,9 0,0 0,6 2,9 2,9 0,3 0,0 0,5 0,0 0,5 0,9 0,0 0,6 Politikområde Plan og Byg Budgetramme 1 Øvrig udvalgsområde Byfornyelse 2,0 2,0 2,0 2,0 1,5 1,5 1,5 1,5 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,5 1,5 1,5 1,5 41,1 46,3 42,3 52,4 20,4 169,9 159,5 155,3 165,1 134,0 Budgetramme 3 - Anlæg Teknik- og Miljøudvalget i alt + = Udgift, - = Indtægt Opgaver Teknik- og Miljøudvalget består af 5 politikområder, Trafik og Park, Vej, Park og Havneservice, Land og Miljø, Plan og Byg og Bygningsvedligeholdelse. Politikområdet Trafik og Park har følgende ansvarsområder: Jordforsyning og kolonihaver Kommunale parker og grønne områder Stadion og idrætsanlæg Rekreative ruter Faste ejendomme - offentlige toiletter og rutebilstationer og ventesale Vejmyndighed og parkeringskontrol Kollektiv trafik og kørsel af elever, ældre m.v. Anlæg og udvikling på vej-, park- og havneområdet Bestillerfunktion i forhold til vej-, park- og havnedrift Trafiksikkerhed Generelt Trafik- og Parkområdet Trafik og Park har ansvaret for administration, styring, udvikling, og anlæg af Vordingborg Kommunes infrastruktur, parker og grønne områder samt rekreative ruter, og har ligeledes ansvaret for den kollektive trafik og den kommunale kørsel samt styring og udvikling af kommunens havne. Teknik- og Miljøudvalget 31

243 Teknik- og Miljøudvalget Trafik og Park udøver myndighedsbehandling og administration af kommunens parker og grønne områder og offentlige veje og stier, samt private fællesveje og stier. Myndighedsbehandlingen omfatter bl.a. vejtilsyn, udarbejdelse af planer og regulativer indenfor vejområdet, såsom trafiksikkerhed, vintertjeneste, renholdelse, tilgængelighed mv. Afdelingen behandler ligeledes gravetilladelser og har tilsynet med den kommunale parkeringskontrol. Trafik og Park er bestiller i forhold til kommunens vej-, park- og havnedrift. Opgaverne omfatter planlægning, styring og udvikling i forbindelse med vedligeholdelse, pleje og drift af de kommunale veje og stier og de tilhørende arealer, samt kommunale parker og grønne områder, vandrestier, offentlige toiletter, kommunale havne og færgedrift. Afdelingen er ligeledes bestiller i relation til station og idrætsanlæg, rekreative områder og ruter, legeplader og kommunale institutioners udearealer. Trafik og Park varetager administrationen af 82 kommunalt ejede kolonihaver samt en samlet udlejning af 2,6 ha i Stege til en privat kolonihaveforening. Endvidere har Trafik og Park ansvaret for at samle og koordinere de kommunale kørselsordninger og den kollektive trafik bl.a. i samarbejde med Movia. Opgaven varetages i det daglige af kørselskontoret, som også har tilsynet med Taxaområdet. Efter en større omstrukturering af havneområdet, hvor alle de kommunale havne blev organiseret i Vordingborg Havne, er man i fuld gang med at udvikle havnene og de maritime miljøer i samarbejde med de lokale havnebestyrelser. Der er etableret lokale havnebestyrelser for hver af de kommunale lystbådehavne. Havnebestyrelserne repræsenterer de lokale interessenter, og skal bl.a. søge at sikre optimale forhold for havnenes økonomi i samarbejde med havnedriften. Endvidere oprettes et havneråd, hvor alle havnebestyrelsernes for- og næstformænd samles en til to gange årligt. I havnerådet er der politisk repræsentation fra Teknik- og Miljøudvalget. Medio 2015 udvides Vesthavnen i Vordingborg for at opnå en højere kapacitet. Der er allerede indgået aftaler med kunder, som ønsker at lægge deres aktiviteter på havnen og dermed forventes en større udskibning. De øgede aktiviteter på havnen forventes at give flere nye arbejdspladser. Parkområdet forvaltes i henhold til Vordingborg Kommunes Naturpolitik, Strategi- og prioriteringsplan for Vordingborg Kommunes grønne områder og de 16 grønne udviklingsplaner udarbejdet i samarbejde med lokalrådene. Parkområdet er præget af et stigende fokus på naturen og dens positive indflydelse på borgernes trivsel og sundhed samt på turisme. Faktaboks Der er 974 km offentlige veje i Vordingborg Kommune Der er udlagt 407 ha til offentlige grønne områder i Vordingborg Kommune Der er 19 offentlige legepladser fordelt i kommunen Vordingborg Kommune vedligeholder 246 km vandreruter Der er 31 havne i kommunen, hvoraf 10 er kommunale Trafik og Park beskæftiger 22 medarbejdere Den kommunale kørsel og offentlige bustrafik varetages af Kørselskontoret, som årligt disponerer et beløb på ca. 40 mio. kr. Trafik og Park vil fortsat være særligt involveret i forbindelse med Femern Bælt-projektet, herunder ændringer vedrørende jernbanen. I 2014 er der lavet en plan for de fremtidige cykelstier i kommunens tre købstæder. Planen er en opfølgning til den overordnede cykelstiplan for hele kommunen. I 2015 påbegyndes udmøntningen af planens mål og de forskellige initiativer. Teknik- og Miljøudvalget 32

244 Teknik- og Miljøudvalget Efter tilsagn om støtte fra Trafikstyrelsen er Trafik og Park i gang med at udvide busdriften og opgradere busstoppestederne med moderne inventar. Den samlede udgift til skolebusdriften udgjorde i 2013 ca. 9,4 mio. kr. Omfanget af skolebusdriften er i høj grad styret af skolesekretariatets behov og ønsker. Omkostningen er især det seneste år øget. Den vedtagne lovændring i Lov om trafikselskaber åbner for at den lukkede kørsel med skolebus kan benyttes af alle borgere. Kørselskontoret forventer at fremsætte dette som et forslag senere i Vordingborg Kommune har igen fået ansvaret for gadebelysningen. I 2015 skal den praktiske drift af belysningen i udbud. Samtidig arbejdes der på en udskiftningsplan så belysningen bliver opdateret til nutidig standard. På vej-, park- og havneområdet gennemføres der hvert år forskellige anlægsopgaver, som Trafik og Park er ansvarlige for. I den nuværende investeringsplan 2015 er der anlægsprojekter indenfor fritidsområder (Ore Strand, grønne udviklingsplaner), fritidsfaciliteter (renovering af idrætsanlæg), parker og grønne anlæg, havne-, bro- og vejanlæg, herunder cykelstier samt trafiksikkerhed og gadebelysning. Endvidere er der anmodet om midler til følgende anlægsprojekter, nye offentlige toiletter, udvikling af de rekreative ruter (Camønoprojektet og Kløverstiprojektet). Figur 1 Kilde Egne dataudtræk I forbindelse med nedsættelsen af taksten for Flextur blev telebusserne i 2013 nedlagt. Dette har øget brugen af Flextur-ordningen markant. Udviklingen ses i figur 1. Kommunens tilskud til Flextur forventes 3-doblet fra 2013 til Den samlede stigning gør sig gældende for næsten alle kommuner på Sjælland, hvorfor man indledt samarbejde for at undersøge mulighederne for at styre de kommunale tilskud til Flextur. Teknik- og Miljøudvalget 33

245 Teknik- og Miljøudvalget Budget 2014 Kollektive buslinjer administreret af Trafikselskabet Movia Tilskud pr. indbygger (kr.) Køreplantimer pr. indbygger Kommuner i Region Sjælland 553 1,158 Greve 284 0,633 Faxe 309 0,499 Solrød 338 0,533 Stevns 417 0,574 Næstved 422 1,087 Holbæk 424 0,872 Sorø 475 0,921 Vordingborg 482 1,234 Slagelse 528 1,247 Odsherred 559 1,028 Guldborgsund 600 1,18 Køge 613 1,469 Roskilde 628 1,339 Ringsted 693 1,529 Kalundborg 745 1,357 Lolland 897 1, ,843 Lejre Tabel 1 Kilde Movia Vordingborg Kommune har ca. 6 % flere køreplantimer pr. indbygger med kollektive buslinjer end gennemsnittet af kommunerne i Region Sjælland. Kommunens tilskud pr. indbygger til kollektive buslinjer er samtidig ca. 6 % lavere end gennemsnittet af kommunerne (se tabel 1). Figur 2 Kilde Egne dataudtræk Teknik- og Miljøudvalget 34

246 Teknik- og Miljøudvalget Figur 3 Kilde Egne dataudtræk Den samlede udgift til individuel behovsstyret kommunal kørsel udgjorde i 2013 ca. 15,2 mio. kr. Antallet af ture og den samlede omkostning har de seneste år været stigende (se figur 2 og 3). Figur 4 Kilde - ECO-Nøgletal, KORA Figur 4 viser udgiftsniveauet pr. meter vej i perioden Stigningen i 2010 i forhold til 2009 og 2011 skyldes en hård vinter. Stigningen i 2013 skyldes omplacering af midler fra anlæg til drift. I 2014 ligger udgifterne på niveau med de andre kommuner i sammenligningsgruppen. Teknik- og Miljøudvalget 35

247 Teknik- og Miljøudvalget Figur 5 Kilde - Udtræk fra vejman.dk Figur 5 viser udviklingen i skadesgraden ved trafikuheld i Vordingborg Kommune i perioden sammenholdt med Færdselskommissionens målsætninger for hhv. hhv og Vordingborg Kommune havde i perioden en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 61 %. På landsplan var antallet af trafikdræbte i 2012 rekordlavt, desværre var tendensen den modsatte i Vordingborg Kommune, hvor antallet forholdsvist var højt, for igen at falde kraftigt i I Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan har man valgt at følge EUs målsætning fra 2010 om en halvering af trafikdræbte frem mod 2020, og har desuden valgt en tilsvarende målsætning for antallet af alvorligt og lettere tilskadekomne med udgangspunkt i tallene fra Definition af trafikulykke, dræbt i trafikken og alvorligt tilskadekomne En trafikulykke er ifølge politiets definition en ulykke med mindst ét kørende element, som er sket på et offentligt tilgængeligt færdselsareal. Ulykker på privat grund og eneulykker med fodgængere tæller således ikke som trafikulykker i den officielle statistik. Som dræbte i trafikken regnes personer, der er døde inden for 30 dage som følge af en trafikulykke. Alvorligt tilskadekomne er personer, hvor politiet har angivet tilskadekomst og en anden skadetype end alene lettere skade Målsætning for Trafik og Park Trafiksikkerhed Vordingborg Kommune ønsker, at det skal være både sikkert og trygt at færdes i trafikken. For at nå dette mål er der vedtaget en trafiksikkerhedsplan for Formålet med planen er at nedbringe antallet af trafikuheld samt at øge trygheden blandt borgerne. Målsætningerne er derfor, at: Antallet af personskadeuheld skal i 2020 være reduceret med mindst 50% i forhold til gennemsnittet af årene Det svarer til, at der i 2020 højst må forekomme 12 personskadeuheld. Utryghed i trafikken må ikke begrænse den enkelte borgers mobilitet eller valg af transportmiddel. Teknik- og Miljøudvalget 36

248 Teknik- og Miljøudvalget Cykelstinet Cykelstierne skal være i en stand, så det er attraktivt at benytte cyklen som alternativt transportmiddel. Dette vil bl.a. ske ved fokus på cykelstiernes stand, udvidelse af cykelstinettet og gennem oplysningskampagner. Målsætningerne er derfor, at: En voksende del af trafikken kommer til at foregå på cykel. Skabe bedre forhold for cyklismen ved at etablere et godt og sammenhængende cykelstinet. Sikre sammenhæng mellem de nationale, regionale cykelruter og det lokale cykelrute/stinet. Offentlige toiletter I 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen en strategi for offentlige toiletter. Strategien danner grundlag for den fremtidige drift af Vordingborg Kommunes offentlige toiletter, og skal sikre en ordentlig tilstand, forsyning, ren- og vedligeholdelse af offentlige toiletter. Målsætningerne er derfor, at: Toiletterne skal fremstå rene og velholdte og være trygge at benytte. Udbuddet af toiletter i antal, placering og standard skal svare til brugernes forventninger. Kollektiv Trafik og Kommunal kørsel Trafik og Park arbejder forsat på at gøre det attraktivt at benytte den kollektive trafik i samarbejde med Movia/Flextrafik samt effektivisere den kommunale kørsel til gavn for brugerne og kommunen. Målsætningerne er derfor, at: Optimerer skolebusdriften i samarbejde med skolerne. Sikre og optimere den individuelt behovsstyrede kommunale kørsel. Parker og grønne områder Parkområdet arbejder indenfor følgende politiske målsætninger: Der sættes fokus på bevaring og udvikling af parker og grønne områder som en integreret del af byudviklingen og til gavn for befolkningens sundhed. Bevarelse, udvikling og udbygning af rekreative ruter til gavn for befolkningens sundhed, turisme, og erhvervsudvikling. Bevarelse og udvikling af idrætsanlæg og legepladser. Der etableres partnerskaber i forbindelse med udvikling af idrætsarealer. Havne De kommunale lystbådehavne skal fastholdes og udvikles som et centralt aktiv for Vordingborg Kommune med varierende friluftsaktiviteter og som støttepunkter for den ønskede udvikling indenfor turismeerhvervet. Vordingborg Vesthavn skal fortsat udvikles og udbygges til regional erhvervshavn. Målsætningen er derfor, at: Der fortsat arbejdes med udvikling af havnene og det maritime miljø i tæt samarbejde med de lokale havnebestyrelser. Vordingborg Vesthavn fortsat udvikles og udbygges til regional erhvervshavn. Teknik- og Miljøudvalget 37

249 Teknik- og Miljøudvalget Mål og visioner for Trafik og Park Fortsat ombygning af uheldsbelastede lokaliteter, herunder sikring og forbedring af krydsningsmuligheder for fodgængere og cyklister samt etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger. Deltage i trafiksikkerhedskampagner og andre holdningsbearbejdende tiltag bl.a. i samarbejde med Trafiksikkerhedsrådet. Implementering af Strategi for offentlige toiletter samt etablering nye toiletfaciliteter som forslået i strategien. Igangsætning af systematisk renovering af kommunens offentlige toiletter. Cykelstinettet udbygges med de afsatte midler, herunder etablering af 2 1 vej på strækningen mellem Faxe og Præstø. Udarbejdelse og implementering af cykelstiplan for kommunens tre købstæder. Udvidelsen af det nuværende havneområde og forøgelse af kajlængden på Vesthavnen afsluttes 2015 jf. den foreliggende masterplan. Der afholdes fire årlige møder med hver af de lokale havnebestyrelser, og ét til to møder i havnerådet. Forøgelse af antallet af besøgende gæstesejlere fra ca (i 2013) til ca i Begrænse anvendelsen af pesticider mest muligt jfr. aftalen mellem KL og Miljøministeriet. Implementering Strategi- og prioriteringsplan for kommunens grønne områder samt de 16 grønne udviklingsplaner. Optimering og omlægning af skolebusdriften i løbet af 2015 ved brug af GIS i samarbejde med skolerne. Indgåelse af nye kontrakter på skolebus og den individuelt behovsstyret kommunale kørsel med garantibilerne i samarbejde med Movia. Væsentlige anlægsprojekter Anlægsprojekter i den nuværende investeringsplan 2015/anlægsønsker til budget : Renoveringen af parker og grønne anlæg fortsætter i overensstemmelse med Strategi- og prioriteringsplanen samt de 16 grønne udviklingsplaner. Renoveringen af kommunens udendørs idrætsanlæg fortsætter ligeledes og omfatter forbedring af vækstlaget, dræn, inventar og faciliteter til glæde for brugerne samt en forenkling af driften. I forbindelse med Digeprojektets gennemførelse vil Strandprojektet på Ore Strand realiseres i de kommende år. Strandprojektet omfatter bl.a. renovering og forbedring af de rekreative arealer. Kløverstien etableres i Ørslev. Arbejdet omfatter skiltning, forbedring af grusstier, etablering af grejbanker til udeskoler samt madpakkehus. Projektet er et samarbejde mellem Ørslev Lokalråd og Vordingborg Kommune. Videreudviklingen af Camønoen fortsætter. Projektet er en pilgrimsvandring med inspiration fra det spanske Camino, og har til formål at skabe kongerigets venligste vandre-ø bl.a. ved at samle alle lokale aktører om ét fælles kvalitetsløft af Møns turismeudbud. Vordingborg Kommune er en del af projektets styregruppe, og skal sørge for drift og vedligeholdelse af ruten. Indenfor havneområdet, er der flere større anlægsprojekter i De væsentligste er bl.a. nedrivning af den skadede nordre spuns i Masnedsund Havn samt etablering af ny stenkast Teknik- og Miljøudvalget 38

250 Teknik- og Miljøudvalget ning og løbebro. I Nordhavnen vil bassinet blive oprenset og spunsvæggen understøttet. I Stege Havn etableres nyt slæbested til gavn for bl.a. trollingfiskerne samt renovering af spunsvæg ved skibsværftet. Der udskiftes endvidere 55 m bådebro i Stege Lystbådehavn. I 2015 fortsætter istandsættelsen af kommunens 100 broer og tunneler samt klasse 6 veje, som ikke er omfattet af funktionskontrakt om vedligeholdelse af asfaltbelægningen på kommunens veje. Første etape af renovering af Københavnsvej igangsættes. Arbejdet omfatter ny belægning, etablering af bede og træer, ny belysning og renovering af signalanlæg. Endvidere fortsætter de Femern Bælt-relaterede anlægsprojekter. Projekterne omfatter bl.a. forundersøgelser, projektering, udskiftning af broer samt omlægning af Næstvedvej. Byggemodningen af erhvervsarealerne ved Afkørsel 41 igangsættes så arealerne kan blive klar til de kunder, der på nuværende tidspunkter viser interesse for arealerne. I 2015 laves forundersøgelser i forbindelse med omlægning af Ndr. Vindingevej, herunder sikker krydsning af Næstvedvej. For at øge trafiksikkerheden for især skolebørn etableres ligeledes sikker krydsning ved passage af Næstvedvej ved Bankevej. Som opfølgning på de seneste års indsatser på trafiksikkerhedsarbejdet og ambitionerne i trafiksikkerhedsplanen gennemføres fortsat forskellige anlægsprojekter. I 2015 drejer det sig bl.a. om etablering af fællessti og fartdæmpere på Ørslevvej gennem Ørslev by, sikring af kryds ved Ulvshalevej og Katedralvej, som er en af kommunens mest uheldsbelastede kryds samt udvidelse af Ugledigevej for at sikre bedre forhold for den tunge trafik til og fra industriområdet og cyklisterne fra Bygårdsvej og omegn. Cykelstinettet udbygges fortsat efter cykelstiplanen for Vordingborg Kommune, der blev vedtaget i Udbygningen sker efter fast plan med start af de højest prioriterede cykelstier. I overensstemmelse med Strategi for offentlige toiletter igangsættes renoveringen af kommunens offentlige toiletter samt etablering af et ud af seks nye toiletter over de kommende år. I forbindelse med udbud af drift af gadebelysningen påbegyndes udskiftningen af gadebelysningen langs kommunens veje, så forældede armaturer udskiftes til moderne og energieffektiv belysning. Teknik- og Miljøudvalget 39

251 Teknik- og Miljøudvalget Politikområdet Vej-, Park- og Havneservice har følgende ansvarsområder: Drift af offentlige veje, grønne områder og naturarealer Drift af lystbådehavne og færge Ledelse af beskæftigelsesprojekt Generelt Vej, Park og Havneservice Vej-, Park- og Havneservice er opstået den 1/ i forbindelse med organisationsændringer på Teknik- og Miljøudvalget, og favner driftsopgaver, der tidligere lå i Vej og Trafik samt Natursekretariat. For alle serviceområder er der fokus på en optimal udnyttelse af afdelingsressourcer samt at finde opgaver, der kan løses bedre end i dag ved opgaveløsning på tværs af serviceområderne. Formålet er at sikre, at organisationen er konkurrencedygtig. Samtidig ligger der en stor opgave i at skabe en fælles kultur i organisationen. En opgave, der løbende arbejdes med. Organisationen er opmærksom på videreuddannelse af eksisterende medarbejdere samt har for første gang i flere år antaget elever indenfor anlægsgartneri samt skovbrug. Der er sat fokus på arbejdsmiljøet, såvel det psykiske som det fysiske, for også fremover at kunne holde et lavt sygefravær i organisationen (4,14% i 2013) Målsætning for Vej, Park og Havneservice Da Vej-, Park- og Havneservice er en ny organisation er der på nuværende tidspunkt ikke opstillet konkrete mål for Den overordnede målsætning er dog minimum at levere det samme kvalitetsniveau i udførelsen som tidligere på baggrund af driftsbeskrivelser fra det tidligere Vej og Trafik. Samtidig er det ambitionen at optimere afdelingens interne logistik indenfor Vej og Park for derved at frigive ressourcer til opgaveløsningen og servicering af borgerne. På havneområdet søges synergi-effekter med den øvrige organisation havnefogederne kan fokusere på servicering af turister og fastliggere. således, at Ønsket er, i samarbejde med det nuværende Trafik og Park, at revidere de eksisterende driftsbeskrivelser fra henholdsvis Vej og Trafik samt Natursekretariatet således, at der fremadrettet driftes på baggrund af én beskrivelse. Samtidig ønskes manglende elementer i driften digitaliseret. Målsætningerne er derfor, at: Fastholde det nuværende kvalitetsniveau i opgaveudførslen Optimere intern logistik Fastholde god servicering af borgere Udarbejde én driftsbeskrivelse, der dækker alle serviceområderne i samarbejde med Trafik og Park Teknik- og Miljøudvalget 40

252 Teknik- og Miljøudvalget Digitalisere manglende elementer, såsom vejbrønde, skraldespande, bænke mv. i samarbejde med Trafik og Park Politikområdet Land og Miljø har følgende ansvarsområder: Godkendelse af og tilsyn med virksomheder og landbrug Affald Jordforurening Spildevand Grundvand og vandforsyning Vandløbsadministration Vand og natura2000 planer herunder vådområder Kystbeskyttelse Landzoneadministration Naturforvaltning og naturvejledning Strande herunder blå flag strande SMV og VVM Miljøvagt Miljøråd og Grundvandsråd Generelt Land og Miljø Land og Miljøs ydelser skal ikke ses isolerede. Opgaverne løses i samspil med andre kommunale enheder. Der fokuseres derfor på at sikre helhedsorientering i opgaveløsningen og at lave aktiviteter, der samspiller med andre politikområder. Der arbejdes på at øge de digitale tiltag til hjemmesidetilbuddene til borgere og virksomheder. forbedring af sagsbehandlingen og Det generelle informationsniveau om Land og Miljøs aktiviteter formidles via kommunes hjemmeside og ved flittig brug af nyhedsbreve. Der er selvbetjeningsmulighed under giv et tip i forhold til Kæmpebjørneklo, rotter og andre skadedyr samt affald og renovation. Der er særskilte informative (del)hjemmesider på vordingborg.dk inden for udvalgte og/eller aktuelle emner: Lige nu om affald, Miljøråd, vandløbsvedligeholdelse, vådområder og vandråd. Der arbejdes desuden med digitale selvbetjeningsløsninger i forhold til Borger.dk og Virk.dk., ligesom der skal kunne sendes og modtages informationer, ansøgninger og afgørelser digitalt. Informationer søges i vid udstrækning knyttet til GIS-baserede løsninger. Det gør det hurtigt at søge relevante oplysninger, samordne oplysninger og koordinere - og kvalitetssikre sagsbehandlingen. Der ligger et fortsat stort arbejde med at digitalisere og lagre informationer på eget eller andre myndigheders GIS systemer. Sagsbehandlingen søges fortsat gjort så kort som muligt og kvalitetssikret ved høringsprocedurer og anvendelse af de ovennævnte digitale værktøjer. Der arbejdes med dialog og direkte borgerkontakt bl.a. ved naturformidling og etablering af laug, der styrker det lokale engagement. De statslige vand og natura2000 planer har stor indflydelse på aktiviteterne knyttet til vandløbsforvaltning, spildevandsaktiviteter, grundvandsbeskyttelse og vandindvinding samt naturforvaltning. Der bruges derfor ressourcer også på dialog, kommunikation, implementering og opfølgende tiltag knyttet til disse planer. Teknik- og Miljøudvalget 41

253 Teknik- og Miljøudvalget Konsekvenser af klimaændringerne søges indarbejdet i de løsninger, der arbejdes med på vand og naturområderne, så der bidrages til klimaaftaler (borgmesterpagten og klimaaftalen med DN) og klimaplan. Klimaændringerne indarbejdes bl.a. ved, at der arbejdes med helheds orienterede planer for de enkelte vandløbssystemer, så afvanding, natur- og miljøhensyn og ændrede nedbørsforhold indgår i den samlede løsning. Affaldsområdet vil etablere forsøgsordninger med henblik på forberedelse af de nye affaldsindsamlingsordninger, der følger af affaldsplan Der er kommet en ny tilsynsbekendtgørelse med ændrede tilsynsfrekvenser, der i praksis vil betyde et større antal tilsyn på virksomheder og landbrug. Målsætning for Land og Miljø Borgerne har forventning om en god, koordineret og hurtig sagsbehandling samt tilgang til viden og information om og forvaltningen af natur og miljøområderne. Kommunen har jfr. lovgivningen en række forpligtigelser i forhold til administration, udvikling og forvaltningen af det åbne land samt natur og miljøområderne. Natur og miljø indsatsen er en forudsætning for og understøtter aktiviteter i forhold til erhvervsudvikling, sundhed, friluftsliv og turisme. Målsætningerne er derfor, at der: Informeres om Land og Miljøs aktiviteter Er fokus på dialog, kvalitet og service i forhold til erhverv og borgere Arbejdes med digitalisering og selvbetjeningsløsninger Sker en koordinering med og understøttelse af andre politikområder Leves op til national og international lovgivning og aftaler Mål og visioner for Land og Miljø Der gennemføres lovpligtige tilsyn på virksomheder herunder landbrug i et omfang, der opfylder lovgivningens krav til minimumsfrekvens Der meddeles miljøgodkendelser med vilkår tilpasset den enkelte virksomhed. Der indgås dialog med virksomheder om renere teknologi og symbioseprojekter mellem virksomheder. Visionen på affaldsområdet er: der findes ikke affald kun ressourcer. Håndtering af affald prioriteres således: Forebyggelse, genbrug, nyttiggørelse, bortskaffelse. Forurenet jord og håndtering heraf må ikke true menneskers sundhed eller grundvandet. Der sikres rene og tilstrækkelige grundvandsressourcer, så befolkningen kan få godt drikkevand med mindst mulig rensning og samtidig med naturen kan opretholde en god tilstand. Naturens mangfoldighed af bestande, arter, naturtyper og landskaber beskyttes, bevares, plejes, sammenknyttes og forbedres Invasive arter bekæmpes i henhold til indsatsplan. Udvikling af større naturområder, herunder naturparker til gavn for natur, miljø, sundhed, erhverv og befolkning. Sikring af vandføringsevnen i vandløbene af hensyn til afstrømningen af overfladevand, drænvand og spildevand. Medvirke til gennemførelse af de mål, der fremgår af nationale som internationale aftaler herunder vand og natura2000 planer. Udbygge informationerne om Land og Miljøs service og aktiviteter Teknik- og Miljøudvalget 42

254 Teknik- og Miljøudvalget Bevare, pleje og formidle den kulturhistoriske arv herunder fortidsminder kulturmiljøer. Kommunale badestrande med et højt kvalitetsniveau. Synliggørelse af Vordingborg Kommunes naturformidlings og aktivitetstilbud. og Beskyttelse af de samfundsværdier, der er afhængige af en god og sikker kystbeskyttelse, samtidig med de landskabelige, geologiske, natur- og kulturhistoriske værdier knyttet til kysten og kystlandskaberne sikres mod unødvendig kystbeskyttelse. Væsentlige anlægsprojekter Miljømålsloven: Første generations natura2000 planer er vedtaget og gældende. Der skal derfor ske en opfølgning i forhold til målene for de forskellige natura2000 områder. Vordingborg Kommune er berørt af 8 natura2000 områder, hvoraf 7 er omfattet af handleplaner. Igangsatte aktiviteter skal der følges op på og nye igangsattes. Handleplanerne skal være gennemført i Herefter vil der fra 2016 være nye natura2000 planer, som der skal planlægges og følges op på. Der er planlægningsopgaver knyttet til både første og anden generations vandplaner. Visse aktiviteter eks. etablering af vådområder er igangsatte. Der skal gennemføres og følges op på projekter, herunder også i forhold til fysiske forbedringer i vandløbene, der både tilgodeser vandmiljø og vandafledning. Forudsat at der gives anlægsbevilling: Helhedsplanlægning for Mern Å med tilløb: Der er mange hensyn at tage i forbindelse med vandløbsadministrationen. Vandløbskvalitet, vandmiljø, vandafledning (åbne land, veje og byer), ændrede nedbørsforhold (klima), omgivende natur m.m. For at sikre en helhedsorienteret forvaltning af vandløbene i Mern Åsystemet udarbejdes en analyse og helhedsorienteret planlægning for vandløbssystemet i I 2014 blev en tilsvarende helhedsplan udarbejdet for Tubæk med tilløb. Stege Jordbassiner: Stege jordbassiner er et kommunalt ejet, fredet areal tæt på Stege by. Formidlings og publikumsfaciliteter er forsømte og trænger til opdatering. Der etableres et formidlings hus med fugleskjul, der sker en renovering af stisystemet og formidlingstavler, en sikring af diger mellem bassiner (sikkerhed) samt en oprydning / sanering af de dele af sukkerfabrikkens rør mv., der ikke har kulturhistorisk værdi eller funktion i forhold til styring af vandspejl. Klintholm havn: Opfølgning på Blå Flag strandens faciliteter ved Klintholm Havn. Der etableres handicapvenlige adgangsforhold. Sti ved Ore Strand: Som led i kystbeskyttelsen sker der en retablering af 1½ km sti langs kysten. Stien er del af en gammel fredningsforpligtigelse. Teknik- og Miljøudvalget 43

255 Teknik- og Miljøudvalget Politikområdet Plan og Byg har følgende ansvarsområder: BBR-registreret. (Løbende ajourføring). Ejendomsstamregistreret (Løbende ajourføring). Opkrævning af ejendomsskat og forbrugsafgifter. Lån til betaling af ejendomsskat. (for pensionister). Fleksboligtilladelser. (Boligreguleringsloven). Tilsyn med helårsbeboelse i sommerhuse. Tilsyn med campingreglementet. Byggetilladelser, og klagebehandling i forbindelse med byggeri. Lovliggørelse af byggeri (opført uden tilladelse). Skimmelsvamp; vejledning af lejere og ejere, samt tilsyn med lejeboliger. Juridisk kontrol af udstykninger og vurdering af udstykningsmuligheder til SKAT. Lokalplanlægning, samt håndhævelse af- og dispensationer fra lokalplaner. Nedrivning af udtjente bygninger i landzone. Tilskud til renovering af bevaringsværdige bygninger i landzone og i de 3 købstæder. Facade- og skiltetilladelser i de 3 købstæder. Energi og Varmeplanlægning. Klimastrategi og Klimahandleplan. Udvikling og drift af Kommunens Geografiske Informationssystemer (GIS). Generelt Plan og Byg Byggesagsbehandlingen er omfattet af bølge 3 i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, hvilket betyder at borgerne som udgangspunkt skal benytte selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø til indlevering af byggeansøgninger fra og med 1. december Endvidere er der i 2015 to aktuelle projekter inden for Grunddatadataprogrammet, som overordnet set handler om at sikre en ensartet og effektiv lagring, kvalitetssikring, ajourføring og distribution ejendomsdata, herunder data om adresser. Digitalisering af planområdet, forventes ligeledes udbredt til - inden for de kommende år også at omfatte Lokalplaner. Endvidere forventes det, at brugen af Geografiske informationssystemer (GIS) udbredes i kommunen, hvilket vil ske i henhold til kommunens GIS-strategi. Figur 1 Udviklingen i udstedte byggetilladelser set i forhold til modtagne byggeansøgninger. Af figuren fremgår det at der siden 2012 har været jævn stigning i produktiviteten målt som udstedte byggetilladelser. I samme periode er bemandingen i Byggeteamet reduceret med ½ byggesagsbehandlerstilling. Med indførelsen af selvbetjeningsløsningen og digitalisering af byggesagsarkivet, vil bemandingen kunne reduceres med yderligere ½ stilling, samtidigt med at sagsbehandlingstiden vil kunne afkortes. Teknik- og Miljøudvalget 44

256 Teknik- og Miljøudvalget Målsætning for Plan og Byg Med indførelsen af selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø, samt fortsættelse af LEAN-styringen af byggesagsbehandlingen vil den gennemsnitlige byggesagsbehandlingstid kunne afkortes. Endvidere er det en målsætning at Vordingborg kommune kan følge den fælles offentlige Digitaliseringsstrategi, samt forfølge kommunens egen GIS-Strategi. Målsætningerne er derfor: At ejendomsdataprogrammet og adresseprogrammet gennemføres som planlagt i 2015 og starten af At skabe rammerne for udvikling af GIS-anvendelse på tværs i organisationen og at GIS i 2015 er et dagligt værktøj for sagsbehandlere i de relevante dele af forvaltningen. At den gennemsnitlige byggesagsbehandlingstid for alle sager samlet set, reduceres fra 12 uger i 2013, til 8 uger i 2014 og til 6 uger i At erhvervslivet i 2015 oplever, at der er en hurtig og imødekommende myndighedsbetjening på teknik- og miljøområdet. Politikområdet Bygningsvedligeholdelse har følgende ansvarsområder: Jordforsyning herunder arealer til beboelse, erhverv Faste ejendomme fælles formål herunder bygningsvedligeholdelsespulje og tværgående effektiviseringspuljer, herunder energibesparende foranstaltninger Faste ejendomme fælles formål herunder beboelsesudlejning og andre faste ejendomme. Teknik- og Miljøudvalget 45

257 Teknik- og Miljøudvalget Generelt Bygningsvedligeholdelse Faktaboks Bygningsvedligehold, herunder fysiske APV - arbejder Vordingborg Kommune råder (ArbejdsPladsVurdering). Prioritering af over ca. 140 vedligeholdelsesarbejder tager udgangspunkt i de ejendomme med vedligeholdelsesregistreringer af de kommunale bygninger der ca etage løbende revideres/opdateres i kommunens digitale m2. vedligeholdelsesdatabase (dbd). Der arbejdes efter en rullende Vordingborg 5 kommune har Årig prioriteringsplan. APV arbejdet tager afsæt i gennemført energibesparelser APV fra 2011 og arbejderne prioriteres og udføres i samarbejde på samlet 3.9 mio. kr. mod en med kommunens HR/Personale afdeling. I forbindelse med på 33 nyligt gennemført APV 2014 er der foretaget prioriteringer investering af mio. fra 2008 fysiske arbejdsmiljøforhold der kan udløse påbud fra AT Dette svarer (Arbejdstilsynet). opnået til en CO2 reduktion på ca. Jordforsyning omfatter salg af kommunale erhvervs- og 3350 ton årligt. boliggrunde, hvor der generelt grundet finanskrisen er lav Vordingborg aktivitet. Der arbejdes på en samlet strategi og ensretning kommune af råder udbudsmateriale for grundsalg. over erhvervsarealer i Faste ejendomme omfatter blandt andet, drift af udvalgets større eller mindre omfang, i ejendomme samt boligudlejning og anden udlejning. Vordingborg, Boligudlejning er efterhånden en mindre aktivitet, idet Ørslev, Stensved, boligudlejningsejendomme i udvalgets regi så vidt muligt Præstø og Stege og forsøges afhændet. arbejder på etablering af yderligere erhvervsområder ved afkørsel 41. Teknik- og Miljøudvalget 46

258 Børne-, Unge- og Familieudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2015 prisniveau Drift Regnskab Budget Budget Budget Budget Budget ,3 678,5 663,1 651,8 639,3 626,3 Politikområde Børn og Familie Budgetramme 1 Virksomheder PPR og Forebyggelse Familiecenter Kalvehave 145,5 137,3 16,7 14,2 2,5 151,9 143,7 16,8 14,8 2,0 145,2 137,0 16,7 14,8 2,0 143,1 134,9 16,7 14,8 2,0 141,0 132,7 16,7 14,8 2,0 139,4 131,1 16,7 14,8 2,0 Øvrig udvalgsramme TwentyFourSeven Anbringelser Børn og Unge Forebyggende Foranstaltninger Central Refusionsordning (Særligt dyre enkeltsager) 120,6 0,3 98,0 26,3-4,0 126,8 0,0 104,5 23,9-1,6 120,2 0,0 97,9 23,9-1,6 118,2 0,0 95,9 23,9-1,6 116,0 0,0 93,7 23,9-1,6 114,4 0,0 92,1 23,9-1,6 8,1 8,1 8,2 8,2 8,2 8,2 8,2 8,2 8,2 8,2 8,2 8,2 141,9 141,9 129,5 33,7 46,8 49,1 145,8 145,8 124,9 30,3 50,0 44,6 137,7 137,7 124,9 30,3 49,9 44,6 134,5 134,5 124,9 30,3 49,9 44,6 131,8 131,8 124,9 30,3 49,9 44,6 129,6 129,6 124,9 30,3 49,9 44,6 12,4 19,1 10,1-39,0 8,8 13,4 20,9 26,0 9,9-38,6 9,3 14,3 12,9 17,9 9,9-38,6 9,3 14,3 9,6 14,6 9,9-38,6 9,3 14,3 7,0 12,0 9,9-38,6 9,3 14,3 4,8 9,8 9,9-38,6 9,3 14,3 357,9 357,9 260,1 6,3 51,7 40,5 44,5 83,9 26,7-0,8 7,2 380,8 380,8 265,4 5,9 54,5 39,7 43,4 84,8 29,5 0,0 7,6 380,2 380,2 263,7 5,8 54,1 39,6 43,2 84,1 29,3 0,0 7,6 374,2 374,2 263,7 5,8 54,1 39,6 43,2 84,1 29,3 0,0 7,6 366,6 366,6 263,7 5,8 54,1 39,6 43,2 84,1 29,3 0,0 7,6 357,3 357,3 263,7 5,8 54,1 39,6 43,2 84,1 29,3 0,0 7,6 Øvrig udvalgsområde Kompetenceløft, demografi mv. Specialundervisning SFO Friskoler og efterskoler Mellemkommunale betalinger IT på Skoleområdet Øvrige fællesområde Avnø Naturcenter 97,9 4,6 18,3 17,7 40,9-4,1 7,9 12,0 0,6 115,4 10,1 17,7 18,4 41,8-1,0 10,7 17,3 0,4 116,4 19,4 17,7 17,9 41,7-3,5 10,7 12,0 0,4 110,5 19,4 17,7 17,3 41,7-3,5 10,7 6,6 0,4 102,8 15,4 17,7 16,9 41,4-3,5 10,7 3,8 0,4 93,5 15,4 17,7 16,2 41,4-3,5 10,7-4,8 0,4 Budgetramme 3 - Anlæg 39,5 33,5 9,1 7,0 5,1 0,0 684,8 712,0 672,2 658,8 644,4 626,3 Budgetramme 2 Tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter mv. Politikområde Dagtilbud Budgetramme 1 Virksomheder Daginstitutioner Integrerede institutioner Vordingborg Dagpleje Øvrig udvalgsområde Fællesområde Lederløn Forældrebetaling Friplads Privatinstitutioner Politikområde Skoler Budgetramme 1 Virksomheder 10. klassecentret Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårnskolen Svend Gønge-skolen Kompetencecenter Kalvehave Ungdomsskolen Børne-, Unge- og Familieudvalget i alt + = Udgift, - = Indtæg Børne-, unge- og Familieudvalg 47

259 Børne-, Unge- og Familieudvalg Opgaver Børne-, Unge- og Familieudvalget består af 3 politikområder - Børn og Familie, Dagtilbud og Skoler. Politikområdet Børn og Familie har følgende ansvarsområder: PPR og Forebyggelse, der beskæftiger sig med PPR opgaver i skoler og dagtilbud og andre opgaver af forebyggende karakter Familiecenter Kalvehave, der er beskæftiget med forebyggende foranstaltninger i henhold til serviceloven Særlig støtte til børn og unge, herunder anbringelser Kompenserende understøttelse til forældre med børn med funktionsnedsættelser Politikområdet Dagtilbud har følgende ansvarsområder: Dagtilbud herunder specialbørnehaver og dagpleje samt pladsanvisning Institutioner med driftsoverenskomst Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område Politikområdet Skoler har følgende ansvarsområder: Folkeskolerne Undervisning generelt Ungdomsskolen Avnø Naturskole Børne-, unge- og Familieudvalg 48

260 Børne-, Unge- og Familieudvalg Børne-, unge- og Familieudvalg 49

261 Børne-, Unge- og Familieudvalg Børn og Familie Generelt Børne- og familieområdet består af virksomhederne PPR og Forebyggelse, Familiecenter Kalvehave og afdelingen Børn og Unge, der tager sig af myndighedsopgaver på børneområdet. Områdets arbejde retter sig mod børn og unge i udsatte positioner, deres familier og de lærere og pædagoger, barnet eller den unge møder i dagtilbud og skoler. Dertil retter områdets arbejde sig mod børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier. I samarbejde med andre sektorer på børne -og unge området tager arbejdet udgangspunkt i kommunens Børne- og Ungepolitik. Politikken har 3 målsætninger: Alle børn og unge trives Alle børn og unge udfolder deres potentialer Alle børn og unge er med i fællesskaber Det betyder at støtte til børn og unge i udsatte positioner og deres familier skal tage udgangspunkt i barnets og den unges dagtilbud og skole og skal have karakter af supplement til den støtte barnet og den unge får i skoler og dagtilbud. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. Status Efter en del år med store merforbrug er økonomien kommet ind i en stabil gænge. Tabel 2 - Kilde ECO nøgletal Årene med merforbrug har betydet en tilbageholdenhed hvad angår udvikling af nye tiltag, nye samarbejdsformer og nye metoder. Dertil har Børne- og Familieområdet de sidste år arbejdet systematisk med at få nedbragt antallet af anbringelser. Hvis denne udvikling skal fortsætte er det nødvendigt at udvikle nye forebyggende foranstaltninger som alternativ til anbringelser. Eco-nøgletallene viser, at Vordingborg Kommune, set i forhold til sammenligningskommunerne, i 2014 budgetterer med forholdsmæssigt mindre på området for forebyggende foranstaltninger ca. 40 % mindre. Vordingborg Sammenl. BUDGET 2014 Anbringelser opholdssteder, Kommune pl.fam. Kr. Region kommuner Sjælland Hele landet og pr.0-22 årig Forebyggende foranstaltninger, Kr. pr årig Anbringelse på døgninstitutioner, Kr. pr. 0Børne-, unge- og Familieudvalg 50 Faktaboks Antallet af helårsanbringelser er faldet med ca. 8,5 % både fra og og yderligere 5,2 % fra Antallet af helårsanbringelser er steget lidt igen i 1. halvår af 2014 hvilket kunne pege på et øget behov for ud vikling af nye forebyggende tiltag som alternativ til anbringelser. Udgiftsniveauet i Vordingborg Kommune til børn og unge med særlige behov, ekskl. indtægter fra den særlige refusionsordning, er faldet med 12,5 % fra 2010 (regnskab) til 2012 (regnskab) og er faldet yderligere 6 % fra

262 Børne-, Unge- og Familieudvalg 22 årig Tabel 3 - Kilde ECO nøgletal Dertil har Vordingborg en anbringelsesandel, der ligger 12 % højere end sammenligningskommunerne. Vordingborg Sammenl. Region Hele kommune kommuner Sjælland landet Anbringelsesandel 80,6 70,8 67,7 69,1 Institutionsandel 16,0 19,1 26,9 35,6 Tabel 4 - Kilde ECO nøgletal Det betyder, at der er et potentiale for at gøre noget andet i stedet for at anbringe. Der er derfor et stort potentiale for at udvide indsatsviften med forebyggende foranstaltninger, der kan være et reelt alternativ til anbringelse. Målsætning Tendensen de kommende år er: Bedre kvalitet i det tværfaglige samarbejde Bedre kvalitet i det tværsektorielle samarbejde om overgange for børn og unge i udsatte positioner Bedre inklusion for alle børn og unge Øget kvalitet i myndighedsarbejdet. At gøre det rigtige rigtigt Øget krav om dokumentation, evaluering og effektmåling Iværksættelse af indsatser, der virker med et vedvarende fokus på at anvende ressourcerne på den rigtige måde Derfor vil Børne- og Familieområdet: Udbygge og løfte kvaliteten for samarbejdet om børn, unge og familier i udsatte positioner Være en kvalificeret samarbejdspartner for skoler, dagtilbud og andre sektorer med henblik på at sikre bedre inklusion for alle børn og unge Have fokus på dokumentation og evaluering med henblik på at sikre progression i barnets udvikling Iværksætte effektmålingsmetoder med henblik på at undersøge effekten af iværksatte foranstaltninger Iværksætte et øget brug af indsatser, der virker Udvide indsatsviften for forebyggende foranstaltninger til børn, unge og deres familier Væsentlige anlægsprojekter Der vil i de kommende år være behov for at etablere forebyggende tiltag, der vil kræve anlægsinvesteringer i allerede etablerede lokaler placeret forskellige steder i kommunen. Der afsøges pt. mulige lokaliteter skole- og dagtilbudsområdet får til overs pga. af faldende børnetal. Børne-, unge- og Familieudvalg 51

263 Børne-, Unge- og Familieudvalg Dagtilbud Generelt Det politisk vedtagne Fælles Faglige Fundament på dagtilbudsområdet udgør et grundlæggende udgangspunkt for arbejdet og udviklingen på dagtilbudsområdet. Det handler især om organiseringen af arbejdet, så børnene oplever den nødvendige struktur og forudsigelighed, så de kan trives og udvikle deres potentialer. Den nye Børne- og Ungepolitik er samtidig et godt tværfagligt udgangspunkt for hele børne- og ungeområdet, og vores fælles arbejde, hvor fokus er at alle børn skal opleve sig som en del af et inkluderende fællesskab. Der er et nødvendigt fokus på at anvende ressourcerne effektivt, så børnene får det bedst mulige afsæt for deres videre liv. I den forbindelse er fortsat kompetenceudvikling af alle medarbejdere på det pædagogiske område noget der prioriteres højt, det giver medarbejderne de nødvendige forudsætninger for at løfte opgaven til gavn for børnene. Det betyder bl.a. at der arbejdes systematisk på at mindske det meget store spænd mellem de børn, som er sprogligt gode og de børn, som har vanskeligheder med at udtrykke sig. De børn, som er sprogligt stærke lærer hurtigt, hvorimod de børn, som er sprogligt svage, allerede fra begyndelsen har vanskeligheder med læring. Det giver nogle store forskelle i børns livsvilkår, som kommunens dagtilbud med den rette indsats er i stand til at bryde. Det væsentlige er her, at tilrettelægge en pædagogisk praksis, der skaber struktur og gennem voksenstyrede aktiviteter fremmer tryghed, organiseret leg og læring i kommunens dagtilbud. Samtidig er det væsentligt at der i den daglige praksis tages udgangspunkt i at udnytte de fælles faciliteter og muligheder, der er i kommunen. Dagtilbudsområdet har ligeledes fokus på dokumentationen af de pædagogiske indsatser, og arbejder i den forbindelse målrettet med at skabe tid til planlægning og forberedelse af arbejdet både på kort og langt sigt, og i forhold til individuelle indsatser for det enkelte barn. Dette arbejde hænger også tæt sammen med fokusfelterne fra Vordingborg Kommunes nye børne- og ungepolitik. Det faldende børnetal gør det herudover nødvendigt at arbejde med en tilpasning og udvikling af hele området uden at kvaliteterne af de pædagogiske indsatser mindskes. I den forbindelse er det vigtigt, at udnytte de digitale muligheder både til at styrke samarbejdet med forældrene, dokumentere det pædagogiske arbejde og generelt i arbejdet med børnene. Endelig prioriteres det højt, at der både i byerne og landområderne er gode dagtilbud med fleksible åbningstider, så der kan skabes den nødvendige sammenhæng mellem arbejds- og familieliv også hvis den ene eller begge forældre pendler. Børnepasning i alt kr. pr. 0-5 år Vordingborg Kommune Udgiftsniveau, indeks Sammenl. kommuner Region Sjælland Hele landet 95,7 94,5 96,6 100 Beregnet udgiftsbehov (2011), indeks 96,4 96,5 98,7 100 Beregnet serviceniveau, indeks 99,2 97,9 98,1 100 Tabel 5 - Kilde ECO nøgletal, budget 2014 Børne-, unge- og Familieudvalg 52 Faktaboks Hvis man ser på budget 2014, så ligger udgiftsniveauet i Vordingborg Kommune på dagtilbudsområdet på et lavere niveau end sammenlignelige kommuner og region. Serviceniveauet ligger dog over de sammenlignelige kommuner og regionen. (kilde: ECO-nøgletal)

264 Børne-, Unge- og Familieudvalg Udviklingen i udgiftsniveauet for børnepasning ses af nedenstående tabel: Tabel 6 - Kilde ECO nøgletal Målsætning Vil blive indskrevet efterfølgende. Væsentlige anlægsprojekter Anlæg dagtilbud - mio. kr Børnehaven Parkhaven flyttes Børne-, unge- og Familieudvalg , ,0 0,0

265 Børne-, Unge- og Familieudvalg Skoler Generelt Børne-, Unge og Familieudvalget behandlede på mødet den 3. juni 2014 strategi og tiltag for skoleområdet Strategien tager afsæt i Folkeskoleloven, Folkeskolereformen 2014, Vordingborg Kommunes Børne- og Unge politik samt evalueringen af Fokus på folkeskolen og de indsatser, der er besluttet i Kommunalbestyrelsen den 30. april Strategien inddrager endvidere skolernes strategier for indeværende år og deres nuværende projekter. Som følge af folkeskolereformen, der får virkning fra den 1. august 2014 er der i forbindelse med budgettet for 2014 foretaget en ajourføring af den model, der blev besluttet i Børne-, Unge og Familieudvalget den til beregningen af skolernes decentrale budgetrammer. Den ajourførte beregningsmodel er grundlaget for beregningen af skolernes decentrale budgetrammer, hovedsageligt beregnet som en elevtildelingsmodel efter princippet pengene følger barnet (Jfr. beslutningen herom på mødet i BUF den 19. marts 2012). Undervisningstaksterne er opdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling samt 10. klasse og består af følgende elementer: Almindelig fagdelt undervisning Understøttende undervisning Pædagogers deltagelse i fagdelt undervisning Inklusion og holddannelse Specialundervisning Kompetenceudvikling på skoleområdet. Som en konsekvens af evalueringen af fokus på folkeskolen og udmøntningen af folkeskolereformen er der i 2014 påbegyndt en række tiltag i forhold til kompetenceudvikling på skoleområdet. Faktaboks De fem distriktsskoler er: Gåsetårnskolen Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Svend Gønge Skolen Skoleåret 2014/2015 Timeantal: Fagdelt undervisning: 0. kl. 600 timer 1. 3 kl. 760 timer kl. 920 timer kl. 960 timer 10. kl. 900 timer Understøttende undervisning: 0. kl. 382 timer 1. 3 kl. 222 timer kl. 160 timer kl. 186 timer 10. kl. 0 timer Klassestørrelse i budgettildelingen: 22 elever Lærernes undervisningsandel: Fagdelt undervisning: 760 timer Personalets understøttende undervisningsandel: timer Børne-, unge- og Familieudvalg 54

266 Børne-, Unge- og Familieudvalg ECO-nøgletal Nettodriftsudgiften pr. elev pr årig: Tabel 7 - Kilde ECO nøgletal Tabel 8 - Kilde ECO nøgletal Tabel 9 - Kilde ECO nøgletal Mål og strategier for skoleområdet Strategierne på skoleområdet tager udgangspunkt i implementering af den kommende folkeskolereform, som træder i kraft pr. august Den overordnede vision for strategien er at alle børn skal lære mere og trives bedre. Implementering af folkeskolereform 2014 sker over en treårig periode med udgangspunkt i tre overordnede målsætninger: Mål for alle elevers læring Gode læringsmiljøer for alle Mere og bedre samarbejde med elever, forældre og medarbejdere Målene er komplementære med målsætningerne for Folkeskolereformen om at: Udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige, de kan Mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater Styrke tillid og trivsel i skolerne Lokalt er målene understøttet af en vision om at alle børn skal lære mere og trives bedre. Hvert indsatsområde dækker over indsatser målrettet fx åben skole, bevægelse i undervisningen, differentieret undervisning og skoledagens struktur under Gode læringsmiljøer for alle. Strategien skal fortløbende tilpasses udviklingen lokalt og centralt. For at sikre opnåelse af de overordnede mål, vil der blive sat mål og delmål for hvert indsatsområde. Der bliver løbende målt, fulgt op og evalueret på fremdrift og effekt centralt og lokalt. I implementeringsstrategien er det prioriteret, at der indenfor overordnede mål og rammer er rum for inddragelse af lokale samarbejdsparter og lokale løsninger: Skolerne er forskellige, og de har forskellige tidspunkter for prioritering af indsatsområderne over den treårige periode. Når skolerne arbejder lokalt forskelligt, sikrer målstyringen af indsatsområderne, at der er endelig implementering på alle skoler jf. implementeringsstrategien. Der bliver udarbejdet lokale implementeringsstrategier for alle skoler. Formålet med implementeringsstrategien er implementering af skolereformen, fokus på kerneopgaven og skabe overblik over forandringstiltagene. Strategien skal synliggøre en længere planlægningshorisont, sikre kommunikation og højne kvaliteten i forandringstiltag og fremtidig drift. Ansvaret for indsatserne forankres efterfølgende hos personale i skoleledelse og administrationen. For at understøtte inddragelse af relevante interessenter er der oprettet et samarbejdsorgan bestående af skolechef, fællestillidsrepræsentanter fra DLF, BUPL og FOA samt skoleledelser. Børne-, unge- og Familieudvalg 55

267 Børne-, Unge- og Familieudvalg På alle skoler etableres endvidere et udviklingsråd, der bl.a. har til hensigt at drøfte og facilitere den lokale implementering om det faglige løft som rådgivning til skolelederen i perioden. Anlægsprojekter skoler Anlæg skoler mio. kr Renovering af Marienberg Skoleafdeling ,2 Renovering af Bårse Skoleafdeling 1,0 Renovering af Lundby Skoleafdeling 6,0 Nye lokaler, Lundby Skoleafdeling 3,6 Renovering af Stege Skoleafdeling 0,7 Renovering af Mern Skoleafdeling, SFO Børne-, unge- og Familieudvalg ,5 56

268 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg Kultur- Idræts og Fritidsudvalget Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2015 prisniveau Regnska b 2013 Budge t 2014 Budge t 2015 Budge t 2016 Budge t 2017 Budge t 2018 Politikområde Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Drift 61,9 58,6 58,0 57,8 57,5 57,3 Budgetramme 1 61,9 58,6 58,0 57,8 57,5 57,3 Virksomheder 28,1 27,6 27,6 27,6 27,6 27,6 3,8 3,8 4,0 4,0 4,0 4,0 20,0 19,1 19,0 19,0 19,0 19,0 4,2 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7 Stadion og idrætsanlæg Folkebiblioteker Musikarrangementer Øvrig udvalgsramme 33,8 31,0 30,4 30,2 29,9 29,7 Stadion og idrætsanlæg 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 Museer 7,9 6,4 6,4 6,4 6,4 6,4 Biografer 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Teatre 3,3 3,3 2,3 2,3 2,3 2,3 Musikarrangementer 2,1 1,8 1,9 1,9 1,9 1,9 Andre kulturelle opgaver 3,6 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 3,0 2,7 2,8 2,8 2,8 2,8 0,1 0,1 0,1 0,1 Puljer til kultur- og fritidsaktiviteter Projekter Kultur og Fritid -0,3 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. 9,4 10,0 9,6 9,6 9,6 9,6 Kultursamarbejde med andre kommuner 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2-0,6-0,1-0,3-0,5-0,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 61,9 58,6 58,0 57,8 57,5 57,3 Budgetpulje - demografiregulering Budgetramme 2 Budgetramme 3 - Anlæg Politikområde i alt + = Udgift, - = Indtægt Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg 57

269 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg Opgave Kultur-, Idræts- og Fritidsområdet dækker 4 politikområder: Kultur og Fritids politik som omhandler kulturelle aktiviteter indenfor områderne o Folkeoplysning, musik, teater, billedkunst, museumsdrift og biblioteksvirksomhed Idrætspolitik o Aktiviteter indenfor idræt, sundhed og forebyggelse Folkeoplysningspolitik o Rammesættende for det folkeoplysendes arbejde for sundhed, trivsel, undervisning, udfoldelse og den deraf følgende sammenhængskraft i Vordingborg Kommune. Politik for frivillighed o Støtter de frivillige i at være frivillige o Vil gøre det endnu nemmere at være frivillig o Ønsker at styrke og udvikle nye former for samarbejder i fællesskab med de frivillige Generelt Kultur og Fritids politikken baseres på forskellige lovgivninger og økonomiske rammer som Folkeoplysningsloven, Teaterloven, Biblioteksloven. Musikloven og Museumsloven. Politikken understøtter kulturlivets mod til at agere utraditionelt og derved bidrage til at samle og integrere. Idrætspolitikken fremmer og understøtter aktiviteter indenfor idræt, sundhed og forebyggelse og skal motivere af alle borgernes idrætsdeltagelse. I forlængelse heraf med et særligt fokus på motionssvage borgere. Det lokale idrætsliv skal så vidt muligt indtænkes i socialt og præventivt arbejde. Idrætspolitikken understøtter vækst og samarbejder omkring idrætsfaciliteter og uddannelse af frivillige trænere og ledere, som nogle af flere virkemidler til at fastholde borgere i at være idræts, og motionsaktive. Desuden understøtter politikken udvikling af idræt for handicappede, udvikling af eliteidræt samt have et fokus på mulighederne for internationalt samarbejde. Folkeoplysningspolitikken understøtter det frivillige folkeoplysende arbejde ved at rådgive, vejlede og være behjælpelig med at etablere folkeoplysende aktiviteter. Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg 58

270 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg Samtidig skal Folkeoplysningens værdier, kvaliteter og potentialer indtænkes i politikområder hvor fritidslivet og folkeoplysning ikke traditionelt ses som et aktiv. Der skal indtænkes en særlig indsats målrettet uorganiserede idrætter, og sidst er det vigtigt i egen organisation at opbygge strukturer og samarbejder, der skaber grundlag og forudsætninger for lige adgang og muligheder for deltagelse. Det samlede kultur, idræts og fritidsområde i Vordingborg Kommune indeholder en meget bred og mangfoldig vifte af kulturelle institutioner, frivillige foreninger, klubber, aftenskoler og idrætslige og kulturelle ildsjæle. Frivillige godkendte foreninger fordelt ud over hele Vordingborg Kommunes geografi er med til at sikre både sammenhængskraft og lokal forankring. I alt mere end 500 foreninger heraf 290 godkendte folkeoplysende foreninger med mere end medlemmer. Der er 9 registrerede aftenskoler. Vordingborg Bibliotekerne med afdelinger i Stege,Præstø, Lundby og Vordingborg sikrer sammen med et stort udbud af kulturelle aktiviteter omkring billedkunst, musik og teater en synlighed af nogle af de styrker som er med til at sætte Vordingborg Kommune på det nationale kulturkort. Det regionale spillested Stars, Vordingborg Egnsteater Cantabile 2, Performance Teatret Neander,, Vordingborg Musikskole, Festivalen Vilde Vulkaner Vordingborg, Borgcentret, Geocenter Møns Klint, Musikforeningen Cæcilia, lokale kunstforeninger, osv. er blot et lille udpluk af de mange kulturelle tilbud der er til borgere i Vordingborg Kommune. En mangfoldighed af tilbud som i henhold til Strategiplan 2021 samt den vedtagne brandingstrategi skal synliggøres og benyttes som varemærke for Vordingborg kommune. Målsætning Hele Vordingborg Kommune sætter over de kommende år yderligere fokus på, hvordan vi styrker dialog, udvikling og synlighed i forhold til vore borgere og brugere. Målsætningerne for kultur og fritid er: Kultur og fritid skal spille en afgørende rolle i den samlede brandingstrategi af Vordingborg Kommunen. Det giver store perspektiver og muligheder - og mange ny opgaver. Vi skal brande os udenfor Vordingborg blandt andet ved hjælp af de store spillere på banen Stars, bibliotekerne, Museum Sydøstdanmark, Cantabile 2, Borgcenter osv. Det kræver nye netværker og nye samarbejdsformer, der skal udvikles og dyrkes. De opgaver vi kender og løser nu ser anderledes ud i morgen, og de kan ikke løses med de værktøjer vi har i dag. Vi har brug for nye kompetencer, ny viden og helt nye måder at løse opgaverne på. Mål og visioner for Kultur, Idræts og Fritidsområdet Visionen er: Vordingborg Kommune vil være kendt for attraktive og alsidige kultur- og fritidstilbud og købstæder med sjæl, fællesskab, og kvalitet. Overordnet målsætning: Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg 59

271 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg Vi vil samle, koordinere og markedsføre Vordingborg Kommunes mangfoldige kultur- og fritidstilbud, så borgere, gæster og turister kan opleve den spændvidde og kreativitet som de mange professionelle og frivillige bidrager til. Kultur- og Fritidssekretariatet vil derfor i de kommende år arbejde med tre fokusområder for at nå visionen og målsætningerne. Fokusområder 1. Styrke samarbejdet foreninger, frivillige og ildsjæle I Vordingborg Kommune spiller aktive og kreative foreninger og ildsjæle en vigtig rolle i det lokale samfund. Et stærkt foreningsliv og et aktivt fritidsliv skaber oplevelser og netværk af vital betydning for borgerne og bidrager til at binde kommunen sammen. Gennem fælles oplevelser får ikke mindst børn, unge og ældre et uvurderligt tilskud af kultur- og fritidsvitaminer. Vi skal derfor arbejde med følgende mål: Ændre arbejdsgangene i Kultur og Fritid, så brugerne oplever, at det er lige til, når de har brug for hjælp, fx ved hjælp af brugerdreven innovation Udvikle og forbedre it-løsninger og kommunikationssystemer Professionalisere netværksdannelse og øge videndeling Understøtte de foreningsløses aktiviteter Skabe bedre rammer og udvikle nye faciliteter Øge samarbejdet på tværs, så vi udvikler helhedsløsninger, der letter livet for foreningerne, fx fælles værktøjer og fælles uddannelse. Knytte kulturinstitutioner, Folkeskoler, daginstitutioner og foreninger tættere sammen, blandt andet som en konsekvens af den nye Folkeskolereform. Folkeoplysning og foreningsarbejde: 9 aftenskoler 290 foreninger med i alt medlemmer heraf under 25 år (år 2013) 2. Få kulturinstitutionerne til at skinne igennem Med udgangspunkt i en stærk kulturprofil og gennem en fælles prioriteret og retningsgivende indsats skal områdets mange kulturelle attraktioner sikres en særlig plads i folks bevidsthed. Dette kan gøres ved at alle kulturinstitutioner og eksterne og interne samarbejdspartnere indgår i konkrete markedsføringsinitiativer. Vi skal derfor arbejde efter følgende mål: Skabe tættere relationer og nye samarbejdsformer mellem institutionerne og skoler og daginstitutioner og mellem institutionerne og Kultur- og Fritidssekretariatet Udvikle fælles branding- og PR-løsninger, der skal være med til at gøre institutionerne endnu mere kendte i og udenfor kommunen. Bane vejen for nye samarbejder med kulturinstitutionerne, Folkeskoler, daginstitutioner og foreninger Øge samarbejdet på tværs af institutionerne, så vi udvikler helhedsløsninger, der letter livet for dem, fx fælles værktøjer og fælles uddannelse. Udvikle tværkommunalt samarbejde omkring Kulturregion Storstrøm Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg 60

272 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg 3. Dyrke Stjernestunderne I de kommende år vil Vordingborg Kommune lægge rum og plads til en lang række projekter, der samlet set kan sætte byen på landkortet. Disse stjernebegivenheder/stjernestunder vil være en god lejlighed til at fastholde og udbrede den gode historie om Vordingborg Kommune som et attraktivt kulturelt energicentrum både lokalt, regionalt og nationalt. Hvis vi skal få det maksimale ud af disse begivenheder, skal vi fortsat arbejde efter følgende mål: Udvikle projektledelses- og formidlingskompetencerne hos de relevante projektledere Udvikle fælles branding - og PR-løsninger, der skal være med til at gøre projekterne endnu mere kendte i og udenfor kommunen. Øge netværksdannelse og videndeling projekterne imellem. 4. Et solidt fundament De tre foregående fokusområder kan ikke stå alene. De bygger på et solidt fundament. Et fundament, der består af et robust og kompetent sekretariat. Sekretariatet skal udgøre det bærende element i denne kultur- og fritidskonstruktion, og de nye arbejdsområder kræver en ændret organisering. Vi skal organisere vores opgaver og udvikle nye kompetencer og færdigheder således at vi kan levere noget andet end vi gør i dag. Derfor skal vi fortsat arbejde efter følgende mål: Vi skal kommunikere langt mere effektivt til vores brugere blandt andet gennem vores hjemmeside Vi skal øge synliggørelsen af de mange initiativer og begivenheder fx via pressen Vi skal veksle fra en til en - kommunikation til viden for mange kommunikation. Væsentlige anlægsprojekter Idrætsområdet Færdiggørelsen af Vordingborg kommunes første kunstgræsbane beliggende i Vordingborg by samt den påbegyndte overflytning af fodboldbaner i Vordingborg fra det eksisterende stadionanlæg til et areal beliggende bag ved Gåsetårnskolens Iselingeafdeling. Der er afsat midler til midlertidig istandsættelse og lovliggørelse af det store tværgående projekt Panteren i Vordingborg. Panteren skal fremadrettet være en dynamo for udviklingen af idræt, -kultur og erhvervsliv i Vordingborg kommune. Derudover er der igangsat forundersøgelser i forbindelse med evt. anlæg af en ny Svømmehal i Vordingborg, idet den eksisterende kun forventes at kunne opfylde lovens krav indtil 31. juli Væsentlige anlægsprojekter Anlægsprojekter Anlæg - mio. kr Kultur og Fritid - anlæg total ,4 9,8 3,8 Flexhallen i Stege 0,8 0,8 0,8 Idrætsbaner i fb med ny hal 1,0 1,0 0,0 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg 61

273 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg Køb af Adelgade (Støberihallerne) -2,1 0,0 0,0 Ny sportshal i Vordingborg 8,0 8,0 0,0 Nye lokaler til teater 0,0 0,0 3,0 Nyt fælles bibliotekssystem 0,7 0,0 0,0 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg 62

274 Bilag: 6.5. Takstoversigt 2015 rev pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

275 Rev Takster 2015 Indhold Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling... 2 Øvrige attester og gebyrer... 2 Oplysninger... 2 Diverse planer... 2 Opkrævning af ydelser... 2 Bødestraf efter CPR-loven... 2 Øvrige... 2 Socialudvalget... 3 Madservice... 3 Øvrige takster på ældreområdet... 3 Børne,- Unge- og Familieudvalget... 4 Dagtilbudstakster... 4 Teknik- og Miljøudvalget... 5 Tømning af samletanke... 5 ALFA Specialaffald... 6 Affaldsgebyrer for virksomheder 2014/ Affaldsgebyrer for husholdninger 2014/ Affaldsgebyrer for erhvervs benyttelse af genbrugspladser 2014/ Rottebekæmpelse Kolonihaver Udlejning arealer til cirkus Parkeringsfond Øvrige Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Bibliotek Musikskole Svømning Gebyrer for lovpligtigt skorstensfejerarbejde Beredskabet Materiel Operative opgaver Serviceopgaver Vagtcentralydelser Kurser

276 Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Øvrige attester og gebyrer Oplysninger BBR-ejermeddelelse 70,00 70,00 Vurderingsattest 70,00 70,00 Skatteattest / skattebillet med bilag 50,00 50,00 Folkeregisteroplysning, f.eks. bopælsattest og adresseoplysning Takst pr. oplysning 52,00 52,00 Oplysning om ejerforhold vedr. fast ejendom til vandværker, grundejerforeninger m.v ejendomme 1.200, ,00 Diverse planer Lokalplaner Gebyrfri Digital Kommuneplaner 100,00 Digital Spildevandsplaner Gebyrfri Gebyrfri Affaldsplaner Gebyrfri Gebyrfri Opkrævning af ydelser Rykkerskrivelser for krav med udpantningsret Takst for 1. rykker 250,00 250,00 Rykkerskrivelser for krav med udpantningsret Takst for 2. rykker 250,00 250,00 Rykkerskrivelser for krav uden udpantningsret Takst for 1. rykker 100,00 100,00 Rykkerskrivelser for krav uden udpantningsret Takst for 2. rykker 100,00 100,00 Rykkerskrivelser for krav uden udpantningsret Takst for øvrige rykkere pr. stk. 100,00 100,00 Rykkerskrivelser ved misligholdt betalingsaftale Takst pr. rykker 250,00 250,00 Bødestraf efter CPR-loven Ikke rettidig flytteanmeldelse (mere end 1 måneds Overskridelse 600,00 600,00 Manglende anmeldelse af en opgivet flytning 800,00 800,00 Afgivelse af forkerte oplysninger om selve flytningen 2.000, ,00 Undladelse af at give ønskede oplysninger eller afgivelse af urigtige oplysninger 2.000, ,00 I særlige grove tilfælde eller ved gentagelsestilfælde 2.000, ,00 Øvrige Vielse / registreret partnerskab af personer bosiddende uden for Danmark (udenlandske statsborgere) Takst pr. gang 500,00 500,00 Personnummerbevis 52,00 52,00 Sundhedskort (gult) Takst pr. kort 180,00 185,00 EU-sygesikringskort (blåt) 0 0 Legitimationskort fra og med 16 år Takst pr. kort 150,00 150,00 Knallertbevis under 18 år 450,00 Knallertbevis over 18 år 120,00 2

277 Takster på Ældre-området i Kommunalt Madservice tilskud 2015 Almindelig hovedret Takst pr. enhed 39,12 38,41 0,00 Almindelig biret Takst pr. enhed 9,46 8,93 0,00 Almindelig biret og hovedret Takst pr. enhed 48,58 49,56 0,00 Specialkost som f.eks findelt, proteinberiget, diætkost Takst pr. enhed 39,12 38,41 0,00 Morgenmad Takst pr. enhed 28,36 26,80 0,00 Madpakke/aftensmad Takst pr. enhed 37,82 35,74 0,00 Udbringsgebyr Takst pr. enhed 9,88 10,83 0, Kommunalt Borgere i plejeboliger tilskud 2015 Almindelig hovedret Takst pr. enhed 33,68 34,67 3,74 Almindelig biret Takst pr. enhed 8,15 8,06 0,87 Almindelig biret og hovedret Takst pr. enhed 41,83 42,73 4,61 Specialkost som f.eks findelt, proteinberiget, diætkost Takst pr. enhed 33,68 34,67 3,74 Morgenmad Takst pr. enhed 24,42 24,19 2,61 Madpakke/aftensmad Takst pr. enhed 32,56 32,25 3,48 Kaffe/the/drikke Takst pr. enhed 11,46 13,43 1,45 Vask af tøj og linned Borgere i eget hjem Takst pr. uge 32,00 32,67 Ægtepar Takst pr. uge 46,60 47,58 Beboere på plejecentre - vask af eget tøg og linned Takst pr. måned 315,04 321,66 - vask og leje af linned og håndklæder Takst pr. måned 315,04 321,66 Ældreområdet, øvrige takster Personlig og praktisk hjælp: - hverdage kl Takst pr. time 411,00 419,63 - øvrige tider Takst pr. time 474,00 483,95 Kørsel til dagcenter Takst pr. måned 145,87 148,94 Aflastningpladser omfatter rengøringsmidler,vask af eget tøj, leje og vask af linned) Takst pr. dag 6,00 10,58 Omsorgstandpleje Takst pr. år 430,00 440,00 3

278 Børne,- Unge- og Familieudvalget Daginstitutionstakst 2015 ( i 11 mdr.) stigning i procent Dagpleje ,2 Daginstitutioner indtil 3 år ,0 Daginstitutioner indtil 3 år/deltid ,0 Daginstitutioner fra 3 år ,1 Daginstitutioner fra 3 år/deltid ,1 Udvidet åbningstid (pendlerdaginstitutioner): Daginstitutioner indtil 3 år (ekstra) 416 Daginstitutioner fra 3 år (ekstra) 208 Pasning på Kalvehave Ressourcecenter pr. år: indtil 3 år - brutto indtil 3 år - netto (fratrukket forældreandel) fra 3 år - brutto fra 3 år - netto (fratrukket forældreandel)

279 5 Teknik- og Miljøudvalget TØMNING AF SAMLETANKE Tømning af samletanke i Vordingborg Kommune kan tilbydes til følgende priser m/moms: Tømning til og med liter Takst pr. tømning 1385, ,00 Tømning til og med liter Takst pr. tømning 2365, ,00 Tømning til og med liter Takst pr. tømning 2960, ,00 For tømning udenfor normal arbejdstid tillægges 3.450, ,00 Bortskaffelse af slam på renseanlæg Takst pr. m³ 115,00 138,00* Alle priser er inklusive moms. Taksterne reguleres årligt pr. 1/ 5 med Nettoprisindekset. * Der er en forøget prisstigning på ydelsen, da tidligere anvendte priser ikke har været i overensstemmelse med bortskaffelsesomkostningen til renseanlæg. 5

280 6 ALFA Specialaffald Afhentning af emballeret farligt affald INDIVIDUEL Alle priser er ekskl. moms Deklarationsafhentning farligt affald Ekspeditionsgebyr: kr. 275,-/deklaration kr. 278,-/deklaration Afhentning: KK-paller/palletank kr. 270,-/stk. kr. 275,-/stk. 660 liters containere kr. 241,-/stk. kr. 244,-/stk. EUR-palle kr. 201,-/stk. kr. 203,-/stk. Lyskildecontainer kr. 186,-/stk. kr. 190,-/stk. 1/1 fad, tromle eller pesticidsæk kr. 134,-/stk. kr. 136,-/stk. 1/2 fad, 1/4 fad eller tromle kr. 122,-/stk. kr. 124,-/stk. Dunke kr. 103,-/stk. kr. 104,-/stk. Storcontainer kr ,-/stk. kr ,-/stk. Behandling af affald: Den til enhver tid gældende behandlingspris for affaldet hos valgte affaldsbehandler. Deklarationsafhentning elektronikaffald Ekspeditionsgebyr kr. 275,-/ekspedition kr. 278,-/ekspedition Afhentning kr. 244,-/pallebur, 2,6 m³ kr. 247,-/pallebur, 2,6m³ kr. 191,-/pallebur, 1,7m³ kr. 193,-/pallebur, 1,7m³ kr. 242,-/container, 600 l kr. 245,-/container, 600 l Pakning/omemballering kr. 685,-/time kr. 691,-/time Levering af materiel kr. 405,-/levering kr. 410,-/levering Behandling af affald: Den til enhver tid gældende behandlingspris for affaldet hos valgte affaldsbehandler. AKUT Ekspeditionsgebyr: kr. 275,-/deklaration kr. 278,-/deklaration Afhentning: Den til enhver tid gældende timepris Behandling af affald: Den til enhver tid gældende behandlingspris for affaldet LEVERING Prisen er uanset antal eller type emballage kr. 405,-/levering kr. 410,-/levering Afhentning af uemballeret farligt affald INDIVIDUEL Deklarationsafhentning farligt affald Ekspeditionsgebyr: kr. 590,-/deklaration kr. 596,-/deklaration Afhentning: kr. 945,-/ton kr. 955,-/ton Mindste pris kr ,- kr ,- Behandling af affald: Den til enhver tid gældende behandlingspris for affaldet hos valgte affaldsbehandler. Tømning af privates fyringsolietanke Bundsugning incl. bortskaffelse af affald kr. 725,-/tømning kr. 732,-/tømning AFTALE Olie- og benzinudskillere Første udskiller på én adresse kr. 767,- kr. 775,- Følgende udskillere på samme adresse kr. 525,- kr. 530,- Udskillere over 8m³ kr ,- kr ,- Tømning uden for planlagt rute 6

281 7 Tillæg for ekstra tømning uden for planlagt rute kr. 750,- kr. 755,- Tillæg for tømning uden for tidsrummet Mandag til torsdag kl og fredag eller på fast tidspunkt kr ,- kr ,- Tillæg for sand/slam liter sand/slam i udskiller kr. 585,- kr. 591,- Mere end 600 liter sand/slam i udskiller kr. 900,- kr. 910,- Forgæves tømning kr. 400,- kr. 405,- Sandfang Sandfang op til 1m³ kr. 598,- kr. 604,- Sandfang fra 1m³ op til 2m³ kr. 890,- kr. 899,- Sandfang fra 2m³ op til 3m³ kr ,- kr , Sandfang fra 3m³ op til 4m³ kr ,- kr ,- Sandfang fra 4m³ op til 5m³ kr ,- kr ,- Sandfang >5m³ kr ,-/time kr ,-/time Forgæves tømning kr. 400,- kr. 405,- Bortskaffelse af sand til godkendt anlæg kr ,-/ton kr ,-/ton AKUT Akutafhentning inden for 24 timer Ekspeditionsgebyr: kr. 590,-/deklaration kr. 595,-/deklaration Afhentning: Den til enhver tid gældende timepris Behandling af affald: Den til enhver tid gældende behandlingspris for affaldet 7

282 8 Affaldsgebyrer for virksomheder 2014/2015 Administrationsgebyr Administrationsgebyret skal dække kommunens omkostninger til planlægning, den nationale regulativdatabase, Affaldsdatasystemet, information, anvisning af ikke genanvendeligt erhvervsaffald og farligt affald mv. Administrationsgebyret opkræves hos de virksomheder, som affaldsbekendgørelsen har fastlagt er gebyrpligtige kr. pr. år 2015 kr. pr. år inkl. moms inkl. Moms Pr. virksomhed (P-nr.) Rykkergebyr pr. gang Dagrenovation Jf. erhvervsaffaldsregulativet skal virksomheder, der har dagrenovationslignende affald enten være tilmeldt den kommunale indsamlingsordning for dagrenovation eller træffe aftale om afhentning med en registreret transportør. Der betales for den valgte ordning. Uanset valg af tømning, tømmes beholderen hver uge i ugerne Ekstrasæk skal købes i Vordingborg Kommune. Ekstratømning skal bestilles hos Vordingborg Kommune. Priserne i den kommunale indsamlingsordning er følgende: Tømning pr. Beholder 2014 kr. pr. år 2015 kr. pr. år inkl. moms inkl. Moms 140 l Uge 190 l l l /660 l /800 l Affald i nedgravet beholder*) dage 140 l l l Affald i nedgravet beholder**) gange pr. uge ***) 400 l /660 l /800 l Ekstra tømning l l Ekstrasæk pr. stk. inkl. tømning *) Prisen er pr. m3 beholdervolumen **) Tømmes hver 14. dag hele året, prisen er pr. m3 beholdervolumen ***) 2 gange pr. uge hele året 8

283 9 Særgebyr Særgebyr opkræves ud over det faste gebyr for de ekstraomkostninger, som kommunen påføres pga. særskilt afhentning, hvor grundejer ikke opfylder de regulativmæssige forpligtelser kr. pr. år inkl. moms 2015 kr. pr. år inkl. Moms Pr. mand pr. påbegyndt time Pr. bil pr. påbegyndt time Affaldsgebyrer for husholdninger 2014/2015 Dagrenovation Gebyret for dagrenovation dækker omkostninger til beholder, tømning af beholder samt forbrænding af affald og administration i forbindelse hermed. Alle husstande skal være tilmeldt en ordning. Der betales for den valgte ordning. Uanset valg af tømning, tømmes beholderen hver uge i ugerne Ekstrasæk skal købes i Vordingborg Kommune. Ekstratømning skal bestilles hos Vordingborg Kommune. Tømning pr. Beholderstørrelse Helårsboliger 2014 Helårsboliger 2015 kr. pr. år inkl. moms Sommerhuse 2014 Sommerhuse 2015 kr. pr. år inkl. Moms Uge 14 dage 2 gange pr. uge ****) 110 l sæk*) l l l l /660 l /800 l Affald i nedgravet beholder**) l l l Affald i nedgravet beholder***) l /660 l /800 l

284 10 Ekstra tømning l l Ekstrasæk pr. stk. inkl. tømning *) 110 l sæk kræver dispensation **) Prisen er pr. m3 beholdervolumen ***) Tømmes hver 14. dag hele året, prisen er pr. m3 beholdervolumen ****) Tømmes 2 gange om ugen hele året Øvrige affaldsordninger Gebyrer for øvrige affaldsordninger betales af alle helårsboliger og sommerhuse. Der betales pr. boligenhed anført i BBR Storskrald Papir og glas Farligt affald 5 6 Genbrugsplads Grundbidrag Særgebyr Særgebyr opkræves ud over det faste gebyr for de ekstraomkostninger, som kommunen påføres pga. særskilt afhentning, hvor grundejer ikke opfylder de regulativmæssige forpligtelser Pr. mand pr. påbegyndt time Pr. bil pr. påbegyndt time

285 11 Affaldsgebyrer for erhvervs benyttelse af genbrugspladser 2014/2015 Gebyr Der opkræves en betaling pr. besøg på genbrugspladserne på 153,- kr. ekskl. moms. Gebyrer for farligt affald Udover betaling pr. besøg opkræves der yderligere gebyr pr. kg for aflevering af farligt affald på genbrugspladserne. Alle beløb er ekskl. moms. Affaldstype Pris (kr./kg) 2014 Pris (kr./kg) 2015 Batterier og akkumulatorer 0,- 0,- Opløsningsmidler, herunder kasserede rensevæsker fra renserier 6,- 6,- Maling, farver, klæbestoffer m.v. 5,- 7,- Farligt affald fra biler, herunder oliefiltre, køle/sprinklervæsker og bremsevæsker 5,- 7, Pesticider/gift 24,- 24,- Spildolie, hydraulikolie m.v. 1,- 1,- Spraydåser og trykbeholdere 13,- 15,- Syrer/baser 15,- 15,- Skarpe og spidse genstande (klinisk risikoaffald) 66,- 25,- Lægemidler, medicinrester 12,- 15,- Andet farligt affald, herunder ukendt affald 56,- 60,- Rottebekæmpelse Taksten beregnes som en procentsats af ejendomsværdien. Rottebekæmpelse opkræves uden moms ,0036 % 0,0034 % 11

286 12 Kolonihaver Taksterne er reguleret med nettoprisindekset pr. 1. januar Leje af kolonihave Trellemarken, Vordingborg Takst pr. m2/år 3,00 3,03 Leje af kolonihave Fremtiden, Vordingborg Takst pr. m2/år 3,00 3,03 Leje af havelodder i Lendemarke og Borre Takst pr. havelod 200,00 202,00 Leje Haveforeningen Blegdammen Stege Takst pr. år , ,00 Udlejning af arealer til cirkus Små cirkus (under 300 siddepladser) Leje, kr. pr. besøg 2.000, ,00 Store cirkus (over 300 siddepladser) Leje, kr. pr. besøg 4.000, ,00 Parkeringsfond Parkeringsfonden er et tilbud til de grundejere, butiksejere m.v., som ikke har mulighed for at etablere det nødvendige antal parkeringspladser. Ved indbetaling til parkeringsfonden kan man således undlade at etablere parkeringspladser på egen ejendom Takst pr. parkeringsplads , ,00 Øvrige takster Udstedelse af førerkort Takst pr. stk. 200,00 200,00 Påtegning af toldattest Takst pr. stk. 300,00 300,00 Udlevering af trafikbog Takst pr. stk. 70,00 70,00 Udlevering af tilladelsesnummerplade Takst pr. stk. 300,00 300,00 12

287 13 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Bibliotek - - Voksne Børn under 14 år - - Gebyr ved for sen aflevering uge (1-7 dage) 20,00 20,00 10,00 10,00 2. uge (8-14 dage) 50,00 50,00 20,00 20,00 3. uge (15-21 dage) 75,00 75,00 20,00 20,00 4. uge (22-28 dage) 100,00 100,00 20,00 20, uge (29-56 dage) 120,00 120,00 50,00 50,00 9. uge og derover (57 dage og derover) 200,00 200,00 100,00 100,00 Fotokopier og print Pr. side i sort/hvid 2,00 2,00 Pr. side i farve 5,00 5,00 Udlån af salen i KulturArkaden For installation af IT-program i værksted (pris pr. medarbejdertime) 200,00 200,00 Takst pr. time (min. 3 timer) 1.000, ,00 Musikskole Takster gældende for skoleåret : 2013/ /15 Forskole (rytmik/rytmisk værksted) Takst pr. rate (2 rater) 600,00 600,00 Musikkarrusel Takst pr. måned (8 rater) 250,00 250,00 Instrumentalundervisning og solosang Takst pr. måned (9 rater) 350,00 350,00 Yoga for børn Takst pr. måned (4 rater) 300,00 udgår Instrument og leg (hold for begyndere) Takst pr. måned (8 rater) 250,00 250,00 Babybongo og rytmik Takst pr. måned (4 rater) 300,00 300,00 Nodeværksted Gebyrfri Gebyrfri Sammenspil og kor (for instrumentalelever) Gebyrfri Gebyrfri Sammenspil og kor (for ikke instrumentalelever) Takst pr. rate 75,00 75,00 Leje af instrument Takst pr. rate 75,00 75,00 I forbindelse med første rate opkrævet 35 kr. ekstra til Copydan-afgift. Takster opkræves hver måned, første gang 1/9 og sidste gang 1/5. 13

288 14 Svømning - - Voksne Børn under 16 år - - Iselinge / Bosei Svømmehal Enkeltbillet (takst pr. time) 30,00 30,00 15,00 15,00 Rabatkort (10-gangs kort) 250,00 250,00 120,00 120,00 Årskort (uden ferierettelse) - gælder i 13 måneder 1.800, ,00 500,00 500,00 Årskort til morgenbadning - gælder i 13 måneder 1.500, ,00 Pensionistrabat/studierabat 30 pct. 30 pct. Leje af svømmehal pr. time 700,00 700,00 Livredder pr. time 250,00 250,00 14

289 Vordingborg Brandvæsen Haminavej 4 DK-4760 Vordingborg T F brandstationen@vordingborg.dk Maj 2014 Gebyrer for lovpligtigt skorstensfejerarbejde 2015 For rensning af første skorsten på ejd. indtil 10 m højde kr. 100,97 For efterfølgende skorstene indtil 10 m højde på samme ejd. kr. 79,11 For skorstene over 10 m betales for hver påbegyndt m over 10 m. kr. 3,57 For lovpligtig rensning af centralkedler. kr. 230,54 For lovpligtig rensning af brændeovne. Er et krav, når soden fra skorsten eller røgrør kun kan udtages gennem brændeovnen kr. 115,24 Rensning af skorstene forhøjes, når der er tilsluttet ildsteder med: Under 35 kw ingen forhøjelse kw 50% kw 100% Over % Indtil 35 x 35 cm indvendigt mål - for den første meter. kr. 53,42 - for efterfølgende påbegyndt meter. kr. 26,06 Over 35 x 35 cm indvendigt mål - betales for første meter. kr. 106,51 - for efterfølgende påbegyndt meter. kr. 53,42 For ekstra tilkald, og for fejning uden for de sædvanlige fejningsterminer, samt for fejning på bestemt ugedag eller tidspunkt fastsat af husejer eller ejendommens bruger, kan skorstensfejermesteren opkræve et "tilkalds gebyr". kr. 244,96 15

290 16 Såfremt skorstensfejeren afvises - eller ikke kan opnå adgang til ejendommen på et aftalt tidspunkt kan der opkræves "forgæves gebyr". For brandpræventivt syn, herunder syn i forbindelse med afmelding af skorsten, betales uanset antallet af skorstene på ejendommen. kr. 122,48 kr. 100,97 For tilkald til skorstensbrand betales kr ,82 For tilmelding af nye skorstene og ildsteder betales kr. 375,27 Gebyr for tegning af prøvningsattest kr. 102,95 Det er husejerens pligt, at sørge for sikker adgang til skorstenen. Såfremt der hverken er trin på taget eller renselem på loftet, kan skorstensfejermesteren beregne gebyr for oplægning af tagstige kr. 163,32 16

291 17 Beredskabet Materiel Køretøjer/materiel m.v.: Automobilsprøjte Pr. time kr. 566,- 577,32 Vandtankvogn Pr. time kr. 566,- 577,32 Redningslift/klinteredning Pr. time kr. 773,- 788,46 Redningsvogn Pr. time kr. 532,- 542,64 Indsatslederbil Pr. time kr. 358,- 365,16 Udkald med redningsbåd Pr. 3 timer udkald kr , ,94 Pr. efterfølgende time do Pr. time kr , ,24 Pumper og aggregater m.v.: Pumpe over liter i min. Pr. time kr. 334,- 340,68 Dykpumper Pr. døgn kr. 223,- 227,46 Vandstøvsuger Pr. døgn kr. 278,- 283,56 Affugter Pr. døgn kr. 556,- 567,12 Generator Pr. døgn (40 kw) kr ,- 1135,26 Generator Pr. døgn (7,7 kw) kr. 835,- 851,70 Generator Pr. døgn (4,4 kw) kr. 389,- 396,78 NB: Ved leje af motoriserede aggregater skal dertil lægges forbrug af brændstof m.v. Indkvarteringsmateriel/forplejning: Tæpper (ekskl. vask) Pr. døgn kr. 10,- 11,00 Madrasser Pr. døgn kr. 17,- 17,34 Termospande Pr. døgn kr. 55,- 56,10 Feltkomfur Pr. døgn (første døgn) (+ mandskab) kr ,- 1550,40 Efterfølgende døgn (+ mandskab) kr. 608,- 620,16 Slanger/amaturer for do.: Slanger (pr. 15 meter) 1. døgn pr. stk. kr. 41,- 41,82 Amaturer for do. Efterfølgende dage kr. 20,- 20,40 Amaturer for do. Pr. døgn kr. 41,- 41,82 Brandslukningsmateriel: Udlån af håndslukkere Pr. døgn kr. 25,- 25,50 Nysalg af slukkerudstyr, jf. separat prisliste. Årligt eftersyn Pr. enhed kr. 41,- 41,82 Trykprøvning Vandfyldt slangevinde (hvert 5. år) kr. 279,- 284,58 Trykprøvning Pulverslukker, trykvandslukker og skumslukker (hvert 5. år) kr. 258,- 263,16 Trykprøvning Kulsyreslukker (hvert 10. år) kr. 258,- 263,16 17

292 Operative opgaver Personale: Indsatsleder Pr. time kr. 552,- 563,04 Brandmand Pr. time kr. 476,- 485,52 ABA alarmer Pr. udkald. Blind alarm kr , ,00 Trafikuheld/miljøuheld: (gældende fra august 2014) Oprydning efter mindre forureningsuheld á en varighed på 1,5 time kr ,- Oprydning på vej efter trafik-/miljøuheld Pr. time pr. mand (min. 3 mandetimer) kr. 476,- Oprydning på vej efter trafik-/miljøuheld Pr. time (indsatsledertime) kr. 552,- Oprydning på vej efter trafik-/-miljøuheld Pr. sæk kattegrus/ssd kr. 127,- Flydespærring Jf. forbrug Serviceopgaver Løft borgere: Løft. Ældre/gangbesværede Pr. løft kr , ,40 Km tillæg Pr. km kr. 3,82 3,80 Jf. aftale m. ældreområdet Udkald tyverialarmer m.v.: Tyverialarmer Udkald. Pr. udkald kr , ,- Elevatoralarmer Pr. år. Udkald kr , ,- Vagtcentralydelser Tilslutningsabonnement, vagtcentral: ABA alarmer Overvågning pr. anlæg pr. år kr , ,- ABA alarmer Tilslutning pr. anlæg kr , ,- Tyverialarmer Overvågning pr. anlæg pr. år kr , ,- Tyverialarmer Tilslutning kr , ,- Elevatoralarmer Overvågning pr. elevator kr , ,- Elevatoralarmer Tilslutning kr , ,- Tekniske alarmer Overvågning pr. anlæg pr. år kr , ,- Tekniske alarmer Tilslutning kr , ,- 18

293 Kurser (max 12 deltagere): Elementær brandbekæmpelse 2 timer kr , ,- Elementær brandbekæmpelse Pr. bog kr. 30,- 31,- Førstehjælp, grundkursus 12 timer kr , ,- Førstehjælp, modulopbygget 3 timer kr , ,- Førstehjælp, virksomhedskursus 3 timer kr , ,- Førstehjælp, vedligeholdelse 3 timer kr , ,- Førstehjælpsbøger 12 timers Pr. bog kr. 100,- 102,- Hjertestarterkursus *1 3 timer kr , ,- Hjertestarterkursus *2 4 timer kr , ,- Kursusbog til hjertestop Pr. bog kr. 100,- 102,- Leje af førstehjælpsdukker Pr. stk. pr. dag kr. 500,- 510,- Hjertestarter model Zoll+ Pr. stk. kr , ,- Hjertestarter model Zoll pro Pr. stk. kr , ,- Instruktør timer Pr. stk. kr. 575,- 586,50 Km tillæg Pr. km kr. 3,82 3,80 *1 deltagerne har kursus i hjerte/lungeredning *2 deltagerne har ingen forudsætninger Alle priser er pr. påbegyndt time/døgn og er ekskl. moms. Herudover betales reparation eller nypris for skader eller bortkomst af det lejede materiel. 19

294 Bilag: 6.6. Takstblad 2015 Vordingborg lystbådehavne Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

295 14/18511 TAKSTBLAD Kommunale fiskeri- og lystbådehavne i Vordingborg Kommune Vordingborg Nordhavn, Masnedsund Havn, Kalvehave Havn, Stege havn, Bogø havn, Skåninge Bro og Klintholm Havn Illustration René Lundby For afgifter opkrævet af havnefogederne eller kommunen 2015 gældende takster. Alle priser er inklusive moms, medmindre andet er nævnt. Alle priser reguleres årligt, som hovedregel, efter nettoprisindekset.

296 TAKSTER 2015 Kommunale fiskeri- og lystbådehavne i Vordingborg Kommune Vordingborg Nordhavn, Masnedsund Havn, Kalvehave Havn, Stege havn, Bogø havn, Skåninge Bro og Klintholm Havn. 14/18511 Fastliggere 1 Pladser Pladslejen bliver beregnet efter største længde og bredde af det enkelte fartøj. For flerskrogede skibe betales bådpladsafgift efter skrogenes samlede areal. 1.2 Sommerpladsleje Pris 140 kr. pr. m², gælder alle havne Gælder for perioden fra den 1. april til og med den 31. oktober. Sommerpladsen er inklusiv el, vand, bad- og toiletfaciliteter og internet (WiFi) Der er en mindste areal beregning på 12 m² 1.3 Vinterpladsleje Pris 70 kr. pr. m², gælder alle havne Gælder for perioden fra 1. november til den 31. marts. Fartøjer kan efter forudgående aftale med havnens personale, henstilles på havnearealer, hvis der er plads Vinterpladsleje - forlænget periode Kun efter aftale med havnens personale, kan både forblive på land efter den 15. maj. Afgiften er 50 kr. om dagen. 1.4 Varigt ophold Bådejere som tager ophold i båden af varig karakter skal i perioden fra 1. november til den 31. marts betale en afgift svarende til sommerpladsleje. (Se generelt punkt 4.2) 1.5 Elforbrug I tidsrummet fra 1. november til den 31. marts skal bådene benytte havnens godkendte elkabler med bimåler. Elkabler udleveres på havnekontoret mod indbetaling af 500 kr. depositum. Elforbrug skal registreres efter installering af måler, og afregnes efter aflæst forbrug. For 2015 er prisen 3,50 kr. pr. kwh. Der afregnes pr. 31. marts. 1.6 Rabatordning for fastliggere I perioden fra den 15. september til den 30. maj kan fastliggere, frit ligge i andre kommunale lystbådehavne, dog i maksimal 5 sammenhængende dage. Derefter gælder de almindelige takster for gæstesejler. 1.7 Serviceydelser Der tilbydes bl.a. hydraulisk bådvogn, Beddingsvogn, håndtering af bådstativer (Se generelt punkt 4.1) 1.8 Gebyr og opsigelse Fastliggere betaler et gebyr på 2000 kr. ved tilmelding og oprettelse som bruger på respektive lystbådehavn. Gebyret er et oprettelses- og administrationsgebyr og betales ikke tilbage Opsigelse Der er 3 måneders opsigelse til den første i en måned. 1.9 Ansvarsforsikring Så længe en bruger har en båd liggende i en kommunal lystbådehavn, skal båden have en ansvarsforsikring. Enhver fastligger skal derfor foreligge dokumentation for en gyldig ansvarsforsikring. En kopi af dette dokument skal sendes til havnekontoret. Alle priser er inklusive moms, medmindre andet er nævnt. Alle priser reguleres årligt, som hovedregel, efter nettoprisindekset. Takster er gældende fra 1. april 2015 til 31. marts 2016 med mindre andet er anført. Side 1

297 TAKSTER 2015 Kommunale fiskeri- og lystbådehavne i Vordingborg Kommune Vordingborg Nordhavn, Masnedsund Havn, Kalvehave Havn, Stege havn, Bogø havn, Skåninge Bro og Klintholm Havn. 14/18511 Gæstesejler, camper og andre gæster Takster er inklusiv el, vand, bad- og toiletfaciliteter og internet (WiFi) 2.0 Gæstesejler i *højsæson 1. juni 2015 til 15. september 2015 bådlængde takst 0 5,99 meter 80 kr. 6 8,99 meter 120 kr. 9 11,99 meter 150 kr ,99 meter 190 kr ,99 meter 240 kr meter 350 kr. *Klintholm Havn opkræver takster svarende til højsæson i perioden fra 1. april 2015 til 30. maj Gæstesejler i lavsæson16. september 2015 til 30. maj 2016 Bådlængde takst 0 5,99 meter 60 kr. 6 8,99 meter 100 kr. 9 11,99 meter 120 kr ,99 meter 150 kr ,99 meter 190 kr meter 250 kr. 2.2 Rabatordning En gæstesejler opnår, efter 4 sammenhængende dage i Vordingborg Kommunes lystbådehavne, 1 gratis overnatning. 2.3 Brug af slæbesteder i Vordingborg kommunale lystbådehavne Dagskort 100 kr. Årskort (kalenderår) til ubegrænset brug af alle slæbesteder 500 kr. Slæbestedskort kan købes på havnekontorerne, turistkontorerne og hos købmanden i Klintholm. 2.4 Autocamper Uanset længde, for brug af havnens faciliteter 120 kr. 2.5 Andre gæster (cyklister, gående, kajak og kano mm.) Kontakt havnepersonalet for overnatningsmuligheder på de enkelte havne. Pr. person pr. overnatning, for brug af havnens faciliteter 30 kr. Alle priser er inklusive moms, medmindre andet er nævnt. Alle priser reguleres årligt, som hovedregel, efter nettoprisindekset. Takster er gældende fra 1. april 2015 til 30. maj 2016 med mindre andet er anført. Side 2

298 TAKSTER 2015 Kommunale fiskeri- og lystbådehavne i Vordingborg Kommune Vordingborg Nordhavn, Masnedsund Havn, Kalvehave Havn, Stege havn, Bogø havn, Skåninge Bro og Klintholm Havn. 14/18511 Arealleje 3 Faste pladslejer for havnerelaterede aktiviteter For udlejning af havnearealer betales en årlig takst: Areal til erhvervsformål: For det samlede grundareal afregnes der for de første m² 55 kr. pr. m² For de efterfølgende m² 45 kr. pr. m² Herefter fra 1501 m² og opefter 25 kr. pr. m² Dog afregnes der minimum for leje af erhvervsareal kr. Areal til fritidsformål: For areal til fritidsareal afregnes 40 kr. pr. m² Areal med kommunal bygning - minimum 100 kr. pr. m² Hvor havnen køber bygninger, skal lejen afspejle havnens udgifter, herunder også udvendig vedligeholdelse, renter og afdrag. Dette aftales med havnedriften i hvert enkelt tilfælde. 3.1 Faste pladslejer - for ikke havnerelaterede virksomheder og aktiviteter For udlejning af havnearealer betales en årlig takst: For det samlede grundareal afregnes der for de første m² 100 kr. pr. m² For de efterfølgende m² 50 kr. pr. m² Herefter fra 500 m² og opefter 25 kr. pr. m² Pris pr. m² med kommunal bygning 150 kr. 3.2 Fastlejepladser for ikke havnerelaterede virksomheder, reguleres over en 5 årig periode, startende i Elforbrug Forbrug af strøm er kun tilladt såfremt der er monteret bimåler. Forinden skal der indhentes tilladelse fra havnedriften. 3.4 Areal Hvor havnen køber bygninger, skal lejen afspejle havnens udgifter herunder også til udvendig vedligeholdelse, renter og afdrag. Dette aftales med havnedriften i hvert enkelt tilfælde. Alle priser er inklusive moms, medmindre andet er nævnt. Alle priser reguleres årligt, som hovedregel, efter nettoprisindekset. Takster er gældende for kalenderåret Side 3

299 TAKSTER 2015 Kommunale fiskeri- og lystbådehavne i Vordingborg Kommune Vordingborg Nordhavn, Masnedsund Havn, Kalvehave Havn, Stege havn, Bogø havn, Skåninge Bro og Klintholm Havn. 14/18511 Generelle betingelser 4. Generelt 4.1 Serviceydelser Der tilbydes ekstra serviceydelser i de enkelte havne og prisen aftales med havnens personale. Der tilbydes bl.a. hydraulisk bådvogn, Beddingsvogn, håndtering af bådstativer 4.2 Varigt ophold i båden. Der tillades ophold i båden af permanent karakter, såfremt følgende krav er opfyldt: alle som tager permanent ophold i båden, skal være tilmeldt folkeregistret i Vordingborg Kommune mindst én af de tilmeldte personer, skal eje båden strømforbrug skal afregnes efter forbrug, målt på bimåler der må ikke afledes nogen form for spildevand fra båden, i havnebassinet der skal tegnes ansvarsforsikring på båden Havnedriften kan til enhver tid afvise både, med baggrund i tilstand og udseende. 4.3 Liggeafgift m.v. for fiskerbåde (Gælder for fiskerbåde) Der betales en årlig liggeafgift på kr. Denne reduceres med de betalte vareafgifter i kalenderåret, til pågældende havn for lossede fisk m.v. Vareafgiften er fastsat til 2,8 %. Eventuel reduktion berigtiges ved udløbet af kalenderåret, mod forelæggelse af dokumentation for betalt vareafgift. Andre fiskerbåde (joller m.v.), der betaler liggeafgift efter andre regler fastsat i regulativet, får ligeledes denne afgift refunderet. Dette sker ved regnskabsårets afslutning, mod fremvisning af dokumentation for, at vareafgift for lossede fisk m.v. overstiger betalt liggeafgift Vareafgift For fartøjer, som ikke kan henføres til fisker- / lystfartøj og som er henvist til fiskerihavn eller lystbådehavnen af havnefogeden, er afgiften i henhold til Vordingborg Havns takstblad vedrørende skibs- og vareafgifter, disse afgifter er ekskl. 25 % moms 4.4 Turistsejlads For sejlads med turister, afregnes kr. årligt uanset antal sejldage. 4.5 Sejlklubber Joller som hales på land og tilhører en af Vordingborg Kommunes godkendte sejlklubber er afgiftsfri. 4.6 Både over 15 m. Både over 15 m. kan pålægges at betale et depositum på kr. i form af bankgaranti for bådens ophold i havnene. Alle priser er inklusive moms, medmindre andet er nævnt. Alle priser reguleres årligt, som hovedregel, efter nettoprisindekset. Takster er gældende fra 1. april 2015 til 31. marts 2016 Side 4

300 TAKSTER 2015 Kommunale fiskeri- og lystbådehavne i Vordingborg Kommune Vordingborg Nordhavn, Masnedsund Havn, Kalvehave Havn, Stege havn, Bogø havn, Skåninge Bro og Klintholm Havn. 14/ Vederlag for brugsret af havnebassin Vederlag for brugsret af havnebassin betales for fartøjer, som efter havnedriftens tilladelse henligger i havnen i mere end 2 uger. Ligeledes betales vederlag af pladsafgift for fartøjer, som efter havnedriftens tilladelse oplægges i havnen eller ved broer og estakader uden påmønstret fuldtallig besætning, samt for pladsafgift til skibsværfter, flydedokker og reparationsflåder m.v. Oplagte skibe, herunder også oplagte men stadig registrerede fiskerbåde, for hvilke der er betalt havneafgift i en herværende kommunal havn, kan henligge afgiftsfrie i andre havne i kommunen. Afgift betales dog til den havn, hvor et oplagt skib ligger pr. 1. januar. Såfremt der opstår kajpladsproblemer, vil Havnebestyrelsen tage stilling til afvisning af oplagte skibe. Vederlag fastsættes af havnedriften med baggrund i regulativets øvrige takster. 4.8 Vandafgift For skibe på 20 bruttoregistertons og derover, betales der i de kommunale havne i Vordingborg Kommune en afgift for påfyldning af vand efter måler med den til enhver tid gældende vandafgift, samt andre eventuelle afgifter. 4.9 Beddingsanlæg Ophalerbedding ved Stege skibsværft og Klintholm Havn: Afregnes til skibsværftet. 5. Særaftaler Er båden registreret i Træskibs Sammenslutningen, er første døgn gratis, herefter normal takst. Skibe, som har betalende gæster ombord, betaler normal havnetakst efter bådens størrelse. BEMÆRK! Der skal udstedes kvittering for alle beløb, der betales til havnens personale. Hertil må alene anvendes autoriseret formular for havnefogederne eller kvittering direkte fra Vordingborg Kommune. Takstbladet vil være lagt ud på havnens hjemmeside og ophængt på de lokale havnekontorer, ligesom yderligere oplysninger kan fås hos havnedriften. Således vedtaget af Teknik- og Miljøudvalg. Vordingborg Kommune 2015 Thomas Christfort Udvalgsformand Jan Michelsen Udviklingsdirektør Alle priser er inklusive moms, medmindre andet er nævnt. Alle priser reguleres årligt, som hovedregel, efter nettoprisindekset. Takster er gældende fra 1. april 2015 til 31. marts 2016 Side 5

301 Bilag: 6.7. Tekniske ændringsforslag Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

302 Tekniske ændringsforslag Beløb i hele kr. Budgetår Driftsudgifter til ren- og vedligeholdelse af nye/ renoverede offentlige toiletter Justering kirkeskatter jf. udmelding fra Provstiudvalget Tidl. Kommunalbestyrelsessag sag nr. 11, Driftsbudget til ny daginstitution, Sct. Clemensvej I alt Negative tal angiver indtægter og reduktioner + Positive tal angiver udgifter og budgetudvidelser

303 Bilag: 6.8. Ændringsforslag - Enhedslisten Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

304

305

306 Bilag: 6.9. Ændringsforslag budget Mindretalsgruppen (A, F, Ø og B).xlsx Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

307 BUDGETBALANCE INKL. ANLÆG OG FINANSIERING ÆNDRINGSFORSLAGSNR. ÆNDRINGSFORSLAG SAGSNR. BESKRIVELSE UDDYBNING BESKRIVELSE Budgetbalance fra sammendraget til ØPU (inkl. Tekniske korrektioner, ny lovgivning, nyeste PLskøn, statsgaranterede indtægter) Forklaringen af hvordan disse tal er opstået findes i materialet til budgetseminaret som udsendes 22. august 2014 (og det der er udsendt til ØPU til mødet 20. august) Oprindeligt anlæg fra vedtaget budget Denne udgår af balancen og i stedet skal de samlede prioriterede anlægsprojekter fremgå af næste linje Nyt anlæg Det fremgår af den økonomiske politik at 80 mio. kr. skal være niveauet for anlægsinvesteringer. Dette er reduceret i 2015 med 7 mio. kr. på grund af BUF-udvalgets indstilling om at foretage nye anlægsinvesteringer i 2014 for 7 mio. kr. Tilpasninger af overførsler mv. (budgetramme 2) Analyse foreligger til budgetseminaret. - Tal fra Lau Yderligere effektiviseringer i budget: 2015 RE26 /BUF6 reduktion af ledelse på skole afdelinger A,B,SF og Ø ønsker ikke at afskedige 9 SFO leder, for derefter at lade dem søge de tilbageværende 5 stillinger. Vi ønsker ro i Folkeskolen. I forhold til flertallets forlig betyder det en merudgift i 2018 på RE32/BUF15 Lukning fritidstilbud for 4-9 klasse A,B,SF og Ø kan ikke tilslutte sig lukning af fritidstilbud for 4-9 klasse på KCK. Familier med børn, der går på Kompetence centeret i Kalvehave, har et stort behov for at deres børn kan passes på betryggende vis, når forældrene er på arbejde i dele af sommerferien. Vi vil ikke spare i 2015 og i overslags årene. RE38/BUF22 Modulordninger i skoleklubberne Modulordning i skoleklubberne kan ikke støttes af A,B,SF og Ø En modulordning vil i høj grad tilgodese de ressource stærke familier, og medvirke til en social slagside i skoleklubberne. Det nye forslag om at lade RE38 erstatte af 700 kr.s ordningen med 33 børn til 1 pædagog kan vi heller ikke støtte. Modulordningen gav en mindreudgift på i 2015, derefter årligt. BUF13 Gåsetårnsskolen yderligere midler til ledelse A,B,SF og Ø ønsker opretholdt forslaget om at styrke ledelsen på Gåsetårnskolen. Evaluering af Fokus på Folkeskolen viser i høj grad, at der er mangel på ledelseskraft. Gåsetårnskolen fik en særlig stor reducering, da den nye skolereform blev indført for 2 år siden. Vi mener, at der er behov for den opnormering på til Gåsetårnskolen, som der blev foreslået i BUF udvalget.

308 RE33 Ansættelse af dagplejeleder A,B,SF og Ø ønsker ikke at fjerne dagplejelederen Vi har gennem 2014 oplevet ret kaotiske tilstande på børnepasningsområdet, hvor der ikke har været nogen dagplejeleder. Selv om der nu er reduceret på antallet af medarbejdere på dagplejeområdet, mener vi, at der er behov for en ordentlig ledelse. Derfor ønsker vi ikke at spare årligt til en dagplejeleder Teknik og Miljøudvalget RE12/TM17 Ejendomscenterfunktion A,B,SF og Ø ønsker ikke en samlet Ejendomscenterfunktion. Lokal-kendskab til de kommunale bygninger er en forudsætning for hurtig og effektiv sagsbehandling. En samlet Ejendomscenterfunktion vil, som vi ser det give længere sagsbehandlingtid. RE16/TM20 Strukturtilpasning - Vej, Park og Havneservice (udlicitering af slamsuger) KIF RE47 Grund- og aktivitetstilskud A,B,SF og Ø ønsker ikke at reducere Grund- og aktivitetstilskud med A, B, SF og Ø ønsker at sætte fokus dels på frivillighed og dels på sundhed, som er en afgørende faktor i den nye vision for Vordingborg Kommune. Det er blevet sværere at fastholde de frivillige i en tid, hvor målet er at flere dyrker idræt og indgår i sociale sammenhænge. Kultur- Idræt- og Fritidsudvalget vil i samarbejde med foreningerne arbejde på ny fordelingsnøgle af Grund- og aktivitetstilskuddet, så den tilgodeser flest muligt. RE49 ØA1 Erhvervsudvalg Vordingborg Destination (bliver på nuværende lokalitet) ØPU Budget til turisme. Budgettet øges, tages fra markedsføringspuljen A, B, SF og Ø ønsker yderligere reduktion af udvalgets ramme på kr ,00. I forbindelse med udmøntning af reduktionspuljen, har Erhvervsudvalget peget på en besparelse på kr ,00 i forbindelse med husleje for Vordingborg Destination, da de forbliver i kommunale lokaler. Der er afsat i alt kr ,00 til denne post. Derfor bør den fulde besparelse være på kr , A, B, SF og Ø ønsker at øge det samlede budget for turismeområdet med kr ,00. Vi ønsker at øge indsatsen og sætte fokus på turismeområdet. Vi skal sætte gang i yderligere udvikling i dette felt i forbindelse med skuldersæsoner. Det kan vi ved at have råderum til nye kvalitetsprojekter med fokus på f.eks. service. Beløbet reduceres tilsvarende i udviklings og markedsføringspuljen.

309 markedsføringspuljen ØA2 reduktion af U&M pulje ØA3 Offensiv uddannelsesindsats for ufaglærte ledige ØA4 Ekstraordinært tilskud til kørsel/leje til 150 Gundslevholm/Svenstrup kunstgræs Vordingborg Ungdomsråd A, B, SF og Ø ønsker at det nyetablerede ungdomsråd får en mulighed for at tage på tur, udveksling, møder med andre ungdomsråd, afholde arrangementet m.m. Derfor ønsker A,B,SF og Ø at der afsættes kr til Vordingborg Ungdomsråd i budget år 2015 og overslagsår. Varige årlige effektiviseringer Administrationen anbefaler et langsigtet effektiviseringsmål som betyder at virksomheder og afdelinger kan arbejde på at skabe fornuftige effektiviseringer også selvom der er lang forberedelsestid. Tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune Tilskud udmeldes af ØIM 29. august 2014 Dispensation til øget låneadgang Dispensationer udmeldes af ØIM 29. august 2014 Budgettets påvirkning på kassebeholdningen Forventet finansiering fra tilbageført bloktilskud, særtilskud,låneadgang eller kasse Resultat Øvrige ændringsforslag RE43 Billedkunst grundskolen Radikale Venstre ønsker ikke at fjerne til BGK. Billedskunstskolen er vigtig for de kreative unge. Kommunens tilskud er en mindre, men meget vigtig del af skolens budget. Enhver, der beskæftiger sig med kulturprojekter ved godt, at det er nødvendigt med lokal medfinansiering for at kunne søge midler fra fonde. Midler, som er nødvendige for opretholde en god billedkunstskole. ØV1 Borgerrådgiver + sekretariatsarbejde Ø ønsker at Vordingborg Kommmune opretter en stilling som borgerrådgiver, der uafhængig af forvaltningen skal tage sig af henvendelser fra borgerne i kommunen. Henvendelser kan være som klager eller angå konflikter, uforståelig information m.m og de kan komme fra enkelte borgere, virksomheder, foreninger.

310 ØV2 Administrationsbygning Socialdemokraterne ønsker at bygge nyt rådhus. Budgetterne for overslagsårene er lagt med den forudsætning, at der skal findes årlige effektiviseringer på 1/2 %. Vi mener ikke, at denne forudsætning kan være til stede, hvis der ikke gives mulighed for ordentlige arbejdsvilkår, trivsel, samarbejde og muligheden for bedre arbejdsgange og ikke mindst for nye måder at samarbejde på. Denne synergieffekt opnår man ikke ved at sprede administrationen ud på endnu flere adskilte matrikler. Desuden vil driftudgifterne stige, hvis vi binder os til yderligere lejemål, det ønsker vi ikke. Det vil være dyrere at renovere og udbygge den nuværende administrationsbygning i Vordingborg end det vil være at bygge en ny tidssvarende bygning. Vi ønsker den løsning, der på lang sigt er bedst og billigst. Socialdemokraterne mener, at Vordingborg kommune har brug for en ledelse med fokus på udvikling og økonomisk forsvarlig drift. Socialdemokraterne vil gerne sikre et godt arbejdsmiljø for de ansatte på vores rådhuse. Der skal findes en løsning på de massive indeklimaproblemer og på samarbejdet mellem alle de spredte ØV3 Tilgængelighedspuljen SF ønsker at opretholde Tilgængelighedspuljen på 1 mio årligt. Flertalsgruppen har i sit budgetforslag etableret en pulje, der kan understøtte forbedret tilgængelighed til butikker, frisører, restaurationer mv. i bymidterne i kommunens 3 købstæder. Dette støttes af A, B, SF og Ø. Total balance Tilgængelighedspuljen på 1 mio. kr. er derimod ikke længere en del af budgettet. Det er beklageligt. Puljen har gjort stor gavn i de fire år den har eksisteret, hvorfor det foreslås, at tilgængelighedspuljen fortsætter i forhold til at etablere teleslynger og øge tilgængeligheden til/i kommunale ejendomme samt ikke-kommunalt ejede valgsteder og lokalrådenes mødelokaler herunder forsamlingshusene.

311 ÆNDRINGSFORSLAG FRA A, B, SF OG Ø BUDGETFORSLAG BUDGET ÅR (Beløb i hele ) AFLEDT DRIFT (Beløb i hele ) ÆNDRINGSFORSLAGSNR. ÆNDRINGSFORSLAG UDVALG BESKRIVELSE BESKRIVELSE ØPU Digitalbyggesagsbehandling Afkørsel 41, byggemodning og rundkørsel Kunst Hal Glas Tilbageførelse af deponering Nye lokaler til teaterlokaler IT og software genanskaffelse Kulturarvskommuneprojekt 260 Ejendomsfond BUF Renovering af Marienberg skole Renovering af Lundbyskole Nye lokaler til Lundbyskole Renovering af Stege skoleafdeling 700 Parkhaven flyttes til SFO Ændring af Hasselitten til Daginstitutionen de 4 årstider (Nyråd) KIF Skulptur i Stege 350 Udviklingen af Sport og kulturområdet Panteren A, B, SF og Ø ønsker at overføre de 8 mio der var afsat i 2015 til 2016, så der samlet afsættes 16 mill til FASE 1 på Panteren i 2016, som ønsket af DGI i deres rapport. For at leve op til dels Vordingborg kommunes nye vision og dels DGIs udviklingsplan for PANTEREN i den såkaldte FASE 1, om at skabe liv og aktivitet på område fra start, anslås det i rapport fra DGI at anlægsøkonomien i FASE 1 estimeres til ca. 16 mill. Vandhus på Panteren netto For at få et budget i balance og overholde vores økonomiske politik ønsker A, B, SF og Ø etableringen af en ny svømmehal i Vordingborg by påbegyndt i 2017, til dette formål afsættes i årene mill til kommunal medfinansiering af den planlagte svømmhal i et kommende DGI-hus på Panteren Nye idrætsbaner bag iselingehallen Flexhallen i Stege Bibliotekssystem, fælles 582

312 Ny APP til arrangements oversigt (integreres som en del af den omlægning af Vordingborg.nu arbejder med) Man skal sikre, at der også er oplysninger om"tilgængelighed" - vi skal optimere kommunikationen mellem Kulturnaut Ny adgangsvej til spillestedet STARS, for at skabe mulighed for at lave K3 koncerter (exp. DAD). Dette vil på langsigt sikre spillestedet. Så lang tid vi afvikler gæld, har vi svært at udvikle STARS. Udarbejdelse af projekt, der skal danne grundlag for fondsansøgninger til renovering og ny indretning af de bygninger, som stars i dag består af. Kunstgræsbane placeres ved Iselingehallen (på det militære område) - ved anlægget skal der tages hensyn til "Vilde Vulkaner Vordingborg", da det er et af de aller største visitkort for Vordingborg Kommune -det er fremtidens gæster - borgere. Udvikling af udendørsarealer med bl.a. Streetbasket, Beach volly, Skateboardbaner m.m. samt siddeog samlingpladser med bænke og borde A,B,SF og Ø ønsker at afsætte til udvikling af en app vedrørende aktiviteter. A, B, SF og Ø har fokus på, at der bliver bedre fysisk, auditiv og IT-tilgængelighed til kultur- og fritidsaktiviteterne i kommunen. A, B, SF og Ø støtter forslaget om app og ønsker, at app'en også indeholder oplysninger om tilgængelighed, adgangsog toiletforhold samt teleslynger A, B, SF og Ø ønsker at overføre dette beløb til budget år 2016, og i stedet sikre at der til STARS i 2015 afsættes kr til udarbejdelse af projekt der skal danne grundlag for fondsansøgninger til renovering af og nyindretning af de bygninger som i dag udgør STARS. Til et sådanne projekt skal der tilknyttes de rigtige kompetencer, rådgivere og eksperter. Det er derfor nødvendig med økonomisk støtte til udarbejdelse af et sådanne projektet A, B, SF og Ø ønsker at afsætte kr i budget år 2015 til udarbejdelse af et projekt der skal danne grundlag for fondsansøgninger til renovering af og nyindretning af de bygninger som i dag udgør STARS A,B,SF og Ø ønsker at der afsættes kr. til etablering og opførelse af Streetfaciliteter, eksempelvis skaterramper, bordtennis, basket, parkour m.m på Panteren i forbindelse med anlæg af den nye kunststofgræsbane. Et sådanne initativ vil sikre at man fra start understøtter den stratgi DGI beskriver i deres rapport om skabe liv og aktivitet på område fra start. Samtidig vil denne type faciliteter kunne anvendes af alle 24/7 - borgere, skoler, uddannelsesinstutionerne, foreningerne m.m Socialudvalget Skovbo -skovbo sikring af klimaskærm Solvang - ombygning demensboliger (tomme boliger - kan betyde store tab) Aggershus - sikring af klimaskærm udskiftning af tag. M.v Sundheds- og Psykiatriudvalget

313 Autismecentrets nye døgntilbud til børn - ombygning og istandsættelse af Børnehaven i Stensved Nye lokaler til aktivitetstilbudet "Bo og Naboskab" i Præstø Teknik og Miljøudvaget Renovering af parker og grønne områder Grønne udviklingsplaner I samarbejde med lokalrådene (Forskønnelse af bymiljøer) A, B, SF og Ø ønsker at afsætte 1 mio årligt til Grønne Udviklingsplaner. (GUP) A, B, SF og Ø finder, at lokaldemokrati og udvikling af landdistrikterne og er en meget vigtigt del af visionen for Vordingborg kommune. A, B, SF og Ø ønsker derfor at prioritere inddragelse af lokalrådene højt og afsætte 1 mio i alle årene til arbejdet med de Grønne Udviklingsplaner. Renovering / Etablering af toiletfaciliteter A,B,SF og Ø mener ikke man kan renovere og bygge nye toiletter rundt omkring i hele kommunen, især vores købstæder for 1 mio. pr. år, derfor ønsker vi at afsætte det dobbelte, nemlig 2 mio. i 2015 og hvert år i overslagsårene. Strandprojekt på Ore Strand bl.a. Sti A, B, SF og Ø ønsker ikke at udskyde arbejdet med dæmning på Ore. De store klimaforandringer har medvirket til at skabe utryghed for egen bolig på Ore og A, B, SF og Ø ønsker hurtigst muligt at sætte arbejdet med dæmning og sti i forbindelse med samme, i gang. Kystsikring på Farø Miljømålsprojekter Renovering af udendørs idrætsarealer Trafiksikkerhedspulje Renovering af Valdemarsgade / badstuegade - afventer et evt. nyt rådhus 697 A, B, SF og Ø ønsker at sikre gode faciliteter til idrætten i HELE kommunen og ikke kun på Panteren, herunder anlæg af skaterbane i Hjertebjerg. Derfor vil vi opretholde den oprindelige pulje på kr pr. år til renovering af idrætsanlæg. A, B, SF og Ø vil prioritere trafiksikkerheden i vores kommune. Både for børn og voksne, gående, cyklende og bilister. En bedre trafiksikkerhed er også med til at understøtte at folk går eller cykler i stedet for at tage bilen, og dermed en sundere kommune for både borgere og miljø. En bedre trafiksikkerhed vil også have stor betydning for cykel og vandre turismen i vores kommune.

314 Cykelstiplan - anlæg af nye stier brutto Broer - istandsættelser Istandsættelse af klasse 6 veje Færgen Ida - renovering 325 Gadebelysning Vejafvanding renovering af afløbsledninger Femern Belt -pulje til diverse anlægsarbejder Renovering af Københavnsvej (Etape 1-4) Vejbidrag Klima og varmeplan Medfinasiering af Byfornyelsesrammen (statslig medfiansieret) Pulje til Landsbyfornyelse (Renovering /nedrivingspuljen) (60% statslig medfinansiering) Energibesparende foranstaltnigner (låneberettiget) A, B, SF og Ø ønsker at fremme cyklisme, hvad enten det gælder sikre og gode cykelstier for egne borgere - barn som ældre eller om det handler om at udnytte vores gode placering på cykelruten "Berlin - København" og udvikle cykelturisme. Vi ønsker derfor at afsætte midler til Cykelstier. Vi mener at dette vil være med til at opfylde visionen for Vordingborg kommune - den sundeste og smukke forhave Da Københavnsvej er porten til Vordingborg fra nord forbi Panteren til Borgcenteret, mener A,B,SF og Ø ikke man skal udskyde renoveringen ud over overslagsårene, derfor ønsker vi at starte i 2016 med 4,45 mio. Og afsætte 4,854 mio. i 2017 og 5,695 mio. i For at få et budget i balance og overholde vores økonomiske politik om nettoafvikling af kommunens gæld vil A,B,SF og Ø nedsætte udgiften til energibesparende foranstaltninger til 4,0 mio. i ,0 mio. i mio. i 2017 og 7 mio. i 2018 Bygningsrenovering Havnerenoveringer: Pulje A,B,SF og Ø har i anlægsbudgettet afsat penge til ny administrationsbygning, derfor kan budgettet til bygningsrenovering nedsættes til 4 mio. i mio. i mio. i 2017 og 7 mio. i 2018.

315 Kløverstien A, B, SF og Ø ønsker at afsætte til Kløverstien i Ørslev A, B, SF og Ø finder, at lokaldemokrati og udvikling af landdistrikterne og er en meget vigtigt del af visionen for Vordingborg kommune. A, B, SF og Ø ønsker at prioritere sundhed og muligheden for bevægelse højt. Kløversti-projektet i Ørslev er et godt og ambitiøst samarbejde mellem Ørslev Lokalråd, Vordingborg Kommune og lokale aktører, der vil synliggøre de mange historier og spændende steder og virksomheder, der gemmer sig i Ørslev og omegn. Ruter, rum og faciliteter kan benyttes af skolen, i forbindelse med den nye skolereform, af spejdere, børnehave, borgere og af idrætforeningens medlemmer til leg og til træning. Camønoen (medfinasiering fra Realdania) A, B, SF og Ø ønsker at afsætte kr. til samarbejdet med Realdania om Camøoen. Det er et af omdrejningspunkterne i vores fælles vision om højt til loftet, og plads til alle. Vandringsruterne er et godt brand og understøtter både vision om sundhed, turisme og giver muligheden for at gå på opdagelse i vores smukke forhave. Mern Å Præstø lystbådehavn Klimaændringerne bevirker store ændringer i nedbørsforholdene. Vi har som kommune forpligtelse til at sikre afvanding og forbedre miljøet i vandløb og søer.der er behov for en helhedsorienteret indsats, så vi beskyttes mod oversvømmelser. Der er i 2014 afsluttet et analysearbejde af Tubæk Å systemet ved Præstø med henblik på at lave en langsigtet plan for vandløbssystemet. Der er et tilsvarende behov for analyse af Mern Å, Borre Sømose,Næs Å, de to Køng Å systemer og Præstegårdsvandløbet. A, B, SF og Ø ønsker derfor at afsætte i 2015, 2016 og 2017

316 Kitesurfing - 31 A, B, SF og Ø ønsker at fremme udviklingen af et aktivitetsområde i Vordingborg Kommune med fokus på vandsport - dvs, Kitesurfing, vandski, kneeboard, dykning m.m Netop området mellem Farø og Bogø er blandt Danmarks bedste. A, B, SF og Ø ønsker at man som med "Motorløbsbanen beskevet af flertalsgruppen i budget 2015", arbejder på muligheden for at etablerer og skabe de nødvendige rammer der kunne udvikle dette område til et af Danmarks bedste udendørs vandsportsområde. Dette kunne gøres ved at der i 2015 nedsættes en komite af brugere, borgere og eksperter, der fik til opgave at udvikle et hæfte med ideer, behovsafklaringer, løsninger, anlægsøkonomi m.m. som kunne danne grundlag for en prioriterning af et vandsportsområde ved Farø/Bogø i budget Lån - kvalitetsprojekter SUM Anlæg i alt

317 SF-FORSLAG: SF ønsker at opretholde Tilgængelighedspuljen på 1 mio årligt. Flertalsgruppen har i sit budgetforslag etableret en pulje, der kan understøtte forbedret tilgæn Tilgængelighedspuljen på 1 mio. kr. er derimod ikke længere en del af budgettet. Det er beklageligt. Puljen har gjort stor gavn i de fire år den har eksisteret, hvorfor det foreslå

318 ngelighed til butikker, frisører, restaurationer mv. i bymidterne i kommunens 3 købstæder. Det ås, at tilgængelighedspuljen fortsætter i forhold til at etablere teleslynger og øge tilgængelighe

319 tte støttes af A, B, SF og Ø. eden til/i kommunale ejendomme samt ikke-kommunalt ejede valgsteder og lokalrådenes møde

320 Bilag: Ændringsforslag budget Socialdemokraterne.docx Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

321 Socialdemokraterne indgiver følgende ændringsforslag til budget 2015 og overslagsår. Administrationsbygning. Socialdemokraterne vil bygge en ny administrationsbygning. Budgetterne for overslagsårene er lagt med den forudsætning, at der skal findes årlige effektiviseringer på 1/2 %. Vi mener ikke, at denne forudsætning kan være til stede, hvis der ikke gives mulighed for ordentlige arbejdsvilkår, trivsel, samarbejde og muligheden for bedre arbejdsgange og ikke mindst for nye måder at samarbejde på. Denne synergieffekt opnår man ikke ved at sprede administrationen ud på endnu flere adskilte matrikler. Desuden vil driftudgifterne stige, hvis vi binder os til yderligere lejemål, det ønsker vi ikke. Det vil være dyrere at renovere og udbygge den nuværende administrationsbygning i Vordingborg end det vil være at bygge en ny tidssvarende bygning. Vi ønsker den løsning, der på lang sigt er bedst og billigst. Socialdemokraterne mener, at Vordingborg kommune har brug for en ledelse med fokus på udvikling og økonomisk forsvarlig drift. Socialdemokraterne vil gerne sikre et godt arbejdsmiljø for de ansatte på vores rådhuse. Der skal findes en løsning på de massive indeklimaproblemer og på samarbejdet mellem alle de spredte arbejdspladser. Med venlig hilsen Poul A. Larsen Socialdemokraterne

322 Bilag: Ændringsforslag budget Socialistisk Folkeparti.txt Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

323 Fra: Helle Munk Sendt: 29. september :45 Til: Rita Stensbjerg Emne: VS: ndringsforslag til budget 2015 og overslags r Med venlig hilsen Helle Munk Sekretariatschef Ledelsessekretariatet Telefon: Mobil: / Fax: hemu@vordingborg.dk Valdemarsgade Vordingborg EAN: Breve sendes til: Vordingborg Kommune Postboks 200 Valdemarsgade Vordingborg Vordingborg Kommune < Oprindelig meddelelse----- Fra: Komm. best. Else-Marie L. S rensen Sendt: 28. september :50 Til: Lau Svendsen-Tune; Helle Munk Emne: ndringsforslag til budget 2015 og overslags r Socialistisk Folkeparti har indgivet f lgende ndringsforslag til budget 2015 og overslags rene. V 3: SF nsker at opretholde Tilg ngelighedspuljen p 1 mio rligt. Flertalsgruppen har i sit budgetforslag etableret en pulje, der kan underst tte forbedret tilg ngelighed til butikker, fris rer, restaurationer mv. i bymidterne i kommunens 3 k bst der. Dette st ttes af A, B, SF og. Tilg ngelighedspuljen p 1 mio. kr. er derimod ikke l ngere en del af budgettet. Det er beklageligt. Puljen har gjort stor gavn i de fire r den har eksisteret, hvorfor det foresl s, at tilg ngelighedspuljen forts tter i forhold til at etablere teleslynger og ge tilg ngeligheden til/i kommunale ejendomme samt ikkekommunalt ejede valgsteder og lokalr denes m delokaler herunder forsamlingshusene. Med venlig hilsen Else-Marie Langballe S rensen Medlem af kommunalbestyrelsen SF Vordingborg emsoerensen@vordingborg.dk

324

325 Bilag: Ændringsforslag budget Det Radikale Venstre m. underskrift Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

326

327 Bilag: Budgetforslag og ændringsforslag.xlsx Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

328 Flertalsgruppens forslag Budgetbalance fra sammendraget til ØPU Afvigelser år 15 Mindretallets ændringsforslag (inkl. Tekniske korrektioner, ny lovgivning, nyeste PL-skøn, statsgaranterede indtægter, demografi og reduktion på 20 mio.) Tilpasninger af overførsler mv. (budgetramme 2) Varige årlige effektiviseringer (ca. 1/2 pct årligt) Nye budgetønsker i alt Satsning på uddannelse af ledige Midler til etablering af samarbejde med nordtyske kommuner Afledt Drift af anlægsbudget Borgmesterens tekniske korrektioner Tilskud til fodboldklubber ifm brug af kunstgræs i andre kommuner RE26 /BUreduktion af ledelse på skole afdelinger RE32/BUFLukning fritidstilbud for 4-9 klasse RE38/BUFModulordninger i skoleklubberne BUF13 Gåsetårnsskolen yderligere midler til ledelse RE33 Ansættelse af dagplejeleder RE12/TM1Ejendomscenterfunktion RE16/TM2Strukturtilpasning - Vej, Park og Havneservice (udlicitering af slamsuger) 0 RE47 Grund- og aktivitetstilskud RE49 Vordingborg Destination (bliver på nuværende lokalitet) ØA1 Budget til turisme. Budgettet øges, tages fra markedsføringspuljen markedsføringspuljen ØA2 reduktion af U&M pulje Vordingborg Ungdomsråd Radikale Billedkunst grundskolen Radikale EnhedslisBorgerrådgiver + sekretariat Enhedslisten 0 Anlægsforslag Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Kulturarvkommuneprojekt Køb af Adelgade (Støberihallerne) Rådhus Erhvervsområde ved afkørsel Ejendomsfond Digitalisering af byggesagsarkiv og digital byggesagsbehandling It software genanskaffelse Tilbageførelse af deponering Nye lokaler til teater Soc. Administrationsbygning Soc. 0 Teknik- og Miljøudvalget Renovering af parker og grønne områder Strandprojekt på Ore Strand Kystsikring på Farø Miljømålslov - øvrige projekter Grøn vækst-pulje Renovering udenørs idrætsanlæg (pulje) Trafiksikkerhed Renovering af P-plads ved Aarsleffsgade Renovering Valdemarsgade/badstuegade Cykelstiplan Pulje til forbedring af tilgængelighed i byer Istandsættelse af broer og tunnelser Nye offentlige toiletter Forskønnelse ad bymiljøer (landsbyer fx gadekær mv., træplantning i byer mv.) Istansættelse af grusveje Renovering af færgen Ida Gadebelysning, investeringsramme Vejafvanding, skift af afløsbsledninger Fehmern-Bælt (Næstvedvej) Fehmern-Bælt (Sct. Clemensvej) Fehmern-Bælt (ramme - er prioriteret) Opgradering af busstoppesteder Vejbidrag (pulje) Klima- og Varmeplan Medfinansiering af byfornyelsesramme Supplerende arbejder, indsatspuljen

329 SF Pulje til landsbyfornyelse Energibesparende foranstaltninger Bygningsvedligeholdelsespulje Præstø Havn Kalvehave Havn, renovering Stege Havn, renovering Spuns, Langelinie i Stege Havnerenovering, pulje Renovering af Københavnsvej (Etape 1-4) Kløverstien Camønoen (medfinasiering fra Realdania) Mern Å Tilgængelighedspulje kommunale bygninger + valgsteder + tilgængelighed i byerne SF Udendørs vandsportsområde Farø/Bogø (hensigtserklæring) 0 0 Socialudvalget Skovbo sikring af klimaskærm - tag samt udskiftning af varmecentral Aggerhus Solvang - ombygning demensboliger Sundheds- og Psykiatriudvalget Autismecentrets nye døgntilbud til børn - ombygning og istandsættelse af børnehaven i Stensved 0 Nye lokaler til Bo- og Naboskab Præstø Børne-, Unge- og Familieudvalget Renovering af Marienberg Skoleafdeling Renovering af Lundby Skoleafdeling Nye lokaler, Lundby Skoleafdeling Renovering af Stege Skoleafdeling Renovering af Mern Skoleafdeling, SFO Flytning af skoleklub og daginstitution i Nyråd Børnehave Parkhaven flyttes Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Panteren (samling af bevillinger og ny svømmehal) Flexhallen i Stege Idrætsbaner Ny adgangsvej til Stars Udskiftning af halgulv i VU Skulptur i Stege Nyt fælles bibliotekssystem Projekt fundraising Stars Ny adgangsvej til Stars APP til arrangementer Nye idrætsbaner bag iselingehallen Udviklingen af Sport og kulturområdet Panteren Vandhus på Panteren netto Udendørsarealer Panteren Anlæg i alt Oprindeligt anlæg fra vedtaget budget Særtilskud Yderligere lånoptagelse Forventet finansiering fra tilbageført bloktilskud, særtilskud,låneadgang eller kasse Forventet finansiering fra tilbageført bloktilskud, særtilskud eller kasse Samlet balance

330 Afsatte midler til at understøtte visionen 127,25 åbningstid daginstitutioner 13,6 Folkeskolen 30? samarbejde med tyske kommuner 0,4 uddannelse ledige 3,1 turisme 2 forskønnelse af natur og byrum 2,15 Panteren 55 Erhvervsområde afkørsel 41 21

331 Bilag: Underændringsforslag budget Enhedslisten Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

332

333 Bilag: Takster 2015 for Socialudvalgets område - Godkendt på Socialudvalgets møde Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

334

335

336 Bilag: Takster Dagtilbud - Godkendt på Børne-, Ungeog Familieudvalgets møde Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

337

338 Bilag: 7.1. Kortbilag til sagsfremstilling Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 99133/14

339

340 Bilag: 7.2. Ansøgning om etablering af holdeplads Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 99124/14

341 Vordingborg Kommune Jungshoved d Vordingborg Vedrørende: Informationsplads : Velkommen til Jungshoved - et sving ud i naturen Jungshoved Lokalråd, v. Udvalget for transport, bosætning og turisme, ansøger herved om, at Vordingborg Kommune etablerer en holdeplads på den sydlige side af Jungshovedvej der, hvor den møder Neblevej, - med nogenlunde samme placering som den selvbestaltede plads, der findes i dag. Vi ønsker holdepladsen anvendt til flg. formål: 1. Informationstavle ( ca. 130x110 cm) Vi vil gerne byde velkommen til Jungshoved med en informationstavle, der kan inspirere til at køre et sving ud i naturen på vores naturskønne halvø med fortidsminder, historiske seværdigheder med forbindelse til bl.a. Danmarks Borgcenter, en kirke fra 1200-tallet med altertavle og døbefont af Bertel Thorvaldsen og et sjældent kalkmaleri, en flora og fauna ud over det sædvanlige, hav, fjord og nor på tre sider, små idylliske havne, strande, aktive lokalsamfund omkring unikke landsbyer, 11 vandreruter, cykelruten Panoramarute Eventyrlig idyl- Jungshoved, som er en del af Berlin - Københavnruten, Sydsjællandsleden, et stort sommerhusområde, enkelte overnatningssteder, kajakcenter, Naturrum Præstø Fjord med Fyrtårn og shelterplads i Roneklint, en del af Margueritruten m.m. Der er nok at informere om. Målgruppen for informationstavlen er borgere i Vordingborg Kommune og turister fra ind - og udland. Vordingborg Kommune har vid geografisk udstrækning, og vi finder det vigtigt at alle borgere i kommunen får det bedst mulige kendskab til de forskellige egne for at skabe den samhørighed en ny storkommune, har brug for. Turister giver overnatninger og nogle får måske lyst til at bosætte sig eller til at købe et sommerhus. 2. En trafiksikker plads til af- og påstigning fra og til private biler eller Flextur, samt plads til enkelte cykler. Vi har i lokalrådet været meget tilfredse med vores inddragelse i processen omkring Flextur til kommunetakst og busruter med forbindelse til tog. Efter ændringerne benytter flere bussen, der kører ad Neblevej, og kommer videre hertil i bil eller på cykel. Andre benytter sig af pendlerordninger og bruger også den selvbestaltede plads. Vi har i forbindelse med forarbejdet til denne ansøgning søgt oplysninger hos Trafik- og parksekretariatet, som var meget imødekommende. De har efter besigtigelse af stedet oplyst os om de lovmæssige krav. Pladsen skal være trapezformet med 50 meter som den længste side og 3 meter bred. Landbrugsjordens

342 ejer, Torben Rasmussen, er villig til at afgive jorden til pladsen. Da disse krav ikke umiddelbart kan opfyldes ved frivillig hjælp, ansøges kommunen om etablering af pladsen. Baggrund for ansøgningen: Jungshoved Lokalråd lavede i 2012 en LUP for vores område med flg. nedenstående overordnede mål. Lokalrådets mål er at styrke: Aktiviteterne i og vedligeholdelsen af Jungshoved skole Tilgængelighed og viden om Jungshoveds flotte natur Udvikling og brug af de kommunale grønne områder Et rent miljø på Jungshoved Kommunikation mellem Jungshoved borgere Muligheder for at dyrke motion Ældre borgeres mulighed for samvær og aktivt liv Kulturelle oplevelser Mindre ikke forurenende erhverv og arbejdspladser Kendskab til lokalhistorie Tiltag for turisme og bosætning Børnefamiliers mulighed for at lære hinanden at kende og skabe fællesskab Transportmuligheder på halvøen og til og fra Præstø samt sikkerhed for bløde trafikanter Den gamle Brugs- nedrivning og forskønnelse af området Genanvendelse af de murede transformatortårne Der blev efter udarbejdelsen af LUP en på efterfølgende borgermøder nedsat en række udvalg bl.a. Udvalget vedrørende transport, bosætning og turisme. Dette udvalg består af to medlemmer fra lokalrådets bestyrelse og to andre borgere. På et borgermøde d om turisme og bosætning, blev der opsat en lang række mål. Etablering af en informationsplads havde høj prioritet. (Se mere i LUP for Jungshoved) Vi har med stor interesse læst Vordingborg Kommunes Planstrategi- vision 2021, Strategisk bosætningshandleplan , Strategisk handleplan Landdistrikter, Vordingborg kommunes Mål for Turisme, Referat fra dialogmøde på dagtilbudsområdet d m.m. og synes vores ønske om en informationsplads passer ind i disse planer. I Mål for Turisme hæfter vi os bl.a. ved at udviklingen af turismen skal ske på basis af de styrker, der i forvejen findes i kommunen: Kulturhistorien, de landskabelige værdier, den lokale fødevareproduktion af høj kvalitet, mulighederne ved kysten og det autentiske landsby- og købstadsmiljø. Ved markedsføring af vores unikke købstæder og de to fyrtårne Danmarks Borgcenter og Geocenter Møn er et naturområde som Jungshoved et fint supplement, - her kan man køre et sving ud i naturen og opleve fortiden i nutiden. En indbydende velkomst- og informationstavle vil arbejde for at flere turister bliver gjort opmærksom på vores fantastiske, (måske lidt oversete?) beliggenhed med mulighed for overnatninger i acceptabel afstand fra alle Sjællands attraktioner, og det vil forbinde vores halvø med resten af Vordingborg Kommune.

343 I Mål for Friluftsliv hæfter vi os i sær ved at befolkningens adgang til information om natur - og kulturspor skal forbedres. Ved halvøens gadekær opsættes i 2014 små infoskabe om vores grønne områder, landsbyer og vandreruter. Det er tanken, at disse informationer også skal indgå i den omtalte informationstavle. Ved at fortælle om alle mulighederne, sender vi et signal om, at her er et sted, der er værd at besøge og værd at bosætte sig. I håb om velvillig modtagelse, med venlig hilsen Jungshoved Lokalråd Formand Gerda Silke Holm Udvalget vedrørende transport, bosætning og turisme: Ruth Christiansen, Lenette Beck, Jette Ramshøj og Lise Jacobsen

344 Bilag: 8.1. Høringssvar og administrative bemærkninger Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 98397/14

345 Høringssvar og administrative bemærkninger til Affaldsplan Sagsbehandler: Henrik Schou Sørensen Oprettet: Sagsnr.: 11/21357 Dokumentnr.: 95507/14 Høringssvar og administrative bemærkninger Vordingborg Kommunes Affaldsplan har været i offentlig høring 1. maj juli Ved høringsfristen var der indgået 4 høringssvar til affaldsplanen. De 4 høringssvar, og administrationens bemærkninger hertil, fremgår af nedenstående. Høringssvar: Præstø Lokalråd v./henny Jørgensen har ved brev af 1. juli 2014 indgivet nedenstående høringssvar: Præstø Lokalråd, har gennemgået oplægget om affaldssortering. Vi kan kun være enige i at en bedre, mere miljø venlig udnyttelse af affald, er en rigtig god ide. Så vi støtter forslaget, som er meget fyldigt (detaljeret!), og ud fra den viden vi besidder, den rigitge vej at gå. Administrative bemærkninger: Vordingborg Kommune har i den nu foreliggende affaldsplan med fuldt overlæg undladt at detailplanlægge de indsamlingssystemer m.v., der skal etableres i forbindelse med gennemførelse af planen. Dette netop for reelt at kunne inddrage borgerne i den endelige udformning. Affaldsplanen lægger blot op til, at der skal udsorteres i så få fraktioner som muligt, netop for at undgå mange affaldsbeholdere på den enkelte bopæl, idet sortering af kildeopdelte materialer så tænkes udført på centrale anlæg. Kommunen ser frem til at planlægge indsamlingssystemerne i nært samarbejde med borgerne. Som borgere, og de egentlige brugere vil vi dog gerne påpege, at vi ikke ønsker yderligere husstands sortering iværksat, før vi med sikkerhed ved, at der reelt er mulighed for fornuftig indsamling, sortering og genanvendelse. Vi har hørt for mange eksempler hvor husholdninger har sorteret i flere år, og alt alligevel blot er endt i en pærevælling. Det er en forudsætning i affaldsplanen, at afsætning og miljørigtig håndtering af indsamlede materialer skal være på plads førend indsamling iværksættes, og kommunen er helt enige med lokalrådet i, at dette skal håndhæves. For god ordens skyld skal det påpeges, at der kommunen bekendt ikke har forekommet eksempler på sammenblanding af ellers udsorterede, genanvendelige materialer i hverken Vordingborg Kommune eller de kommuner, som Vordingborg Kommune i sin tid dannedes ud fra.

346 Vi synes ikke vi som borgere, på deres bopæl, skal yderligere belastes med store, skæmmende affaldscontainere, og forslår derfor, at et borgerpanel får afgørende indflydelse på en udformning. Men som bemærket, først når det virkelig har et formål. I positiv forventning om at blive indkaldt i det videre forløb. Bårse-Beldinge Lokalråd v/karina Fromberg har ved brev af 30. juni 2014 afgivet høringssvar således: Mere genanvendelse, mindre forbrug af ressourcer og mindre CO²udslip en god målsætning for et bæredygtigt samfund. Overordnet virker planen om 3-typer-affalds sortering (madaffald, papir/emballage og restaffald) som et fornuftigt tiltag, men måske bør man i større udstrækning opfordre til kompostering ved den enkelte husstand frem for at alt skal indsamles til central behandling. Mange har i dag en kompostbeholder stående, men hvor mange bruger den? Der bør opfordres til og informeres om brugen heraf. I den lille folder Fra affald til ressourcer er det beskrevet, at der i beholderen til emballage og papir skal lægges alle former for emballage (dåser, plast, papir, pap og andet), som køres til central sortering. Flere steder i den detaljerede plan står det anført, at der sorteres efter kildeopdelt genanvendeligt affald, og her er så nævnt pap, plast, glas mv. Så vidt vi kan se, er det jo den opdeling, vi har i dag og sådan vi opdeler tingene på genbrugsstationerne. Vi ser det som om der er modstridende oplysninger i den lille folder contra den detaljerede plan. Det virker endvidere også modstridende, at der under overskriften central sortering i folderen Fra affald til ressourcer anføres, at jo bedre affaldet er opdelt hjemmefra, jo bedre resultat og samtidig H Med hensyn til hjemmekompostering kontra central behandling (bioforgasning) af organisk affald, peger alle nyere analyser entydigt på, at bioforgasning er miljø- og klimamæssigt så langt at foretrække. Dels opnås såvel en energi- som en materialegevinst, dels giver det anledning til mindre udslip af metan (som er en meget aggressiv drivhusgas). Endelig vil såvel animalsk som vegetabilsk affald kunne nyttiggøres, mens der ved hjemmekompostering ikke må indgå animalsk mad- og køkkenaffald, som udgør i størrelsesordenen 20 % af det organiske affald. Det er korrekt, at selve detailplanlægningen af de nødvendige ordninger til affaldsplanens udrulning skal ske i løbende dialog med borgerne. Derfor er der ikke en præcis beskrivelse af ordningerne i hverken affaldsplanen eller den lille folder Fra affald til ressourcer, og kommunen skal beklage, hvis der synes at være uoverensstemmelse mellem folderen og planen. Der kan pt. ikke skrives mere præcist, hvordan ordningerne vil ende op med at være, bl.a. fordi borgerne skal have medindflydelse på udformningen af ordningerne. Når der i folderen slås til lyd for, at grundig sortering i hjemmet forbedrer slutresultatet ved centralsorteringen, sigtes der til, at desto bedre affaldet er kildeopdelt i de bestemte fraktioner, der ender med at skulle være i hver beholder, desto renere fraktioner kan opnås ved centralsortering. Sådanne problemstillinger er vanskelige at forklare i 2

347 beskriver man så, hvad der skal placeres i emballage- og papirbeholderen. Er det ikke lidt dobbeltarbejde, at der skal sorteres godt og grundigt i husstand, hvorefter det hele sendes til central sortering? En sidste væsentlig ting er økonomien i affaldsplanen. Som borger kan man blive nervøs for, om der pludselig kommer en stor regning ind af døren, eller at man bliver overrasket når årets skattebillet kommer. I materialet er det anført, at der forventes en stigning på kr. pr. husstand, hvilket er et acceptabelt beløb, set i lyset af den service, man vil opleve, når mere affald kan afhentes på bopælen. I dag betaler man som borger et væsentligt beløb til dagrenovation, og jo større beholder man har, jo dyrere er det! Vil man fremover opstille et mere gennemskueligt regnskab overfor borgerne? Hvis man samler nogle typer affald, bør posterne på ejendomsskattebilletten også blive mere overskuelige. Lidt info til sammenligning: Vi kan oplyse, at man i Sverige kører med et sorteringssystem i husholdningen. Her er der 2 slags affaldsposer (rød og grøn) til husholdningen den ene til madaffald, den anden til emballage fra madvarer, køkkenrulle mv. Dåser, pap mv. skal smides i dertil indrettede containere. Efter at have været i Sverige flere gange, er det observeret, at det system virker for svenskerne og når de kan i Sverige, kan vi også i Danmark! (Og så vidt vi er orienteret, er der faktisk byer i Nordsjælland, hvor dette system eksisterer/har eksisteret.) en kort folder, og kommunen tager til efterretning, at der burde have foreligget en supplerende læsevejledning til hele planen. Kommunen er også bekendt med de svenske erfaringer, og kan tillige oplyse, at udenlandske erfaringer i så vid udstrækning som muligt har været inddraget i kommunens arbejde med affaldsplanen. I planens bilag 3 findes et særskilt afsnit om de udenlandske erfaringer, der har været inddraget. Med hensyn til økonomi og gebyrfastsættelse samt tydeliggørelse af renovationsgebyrets sammensætning er dette relativt snævert reguleret i lovgivningen i dag. Regeringen lægger i sin ressourcestrategi og plan op til, at det bør overvejes, om gebyrfastsættelsen kan komme til at rumme incitamenter til øget forebyggelse og korrekt sortering. Det vil alt andet lige stille større krav til formidlingen af gebyrernes sammensætning, og kommunen vil i givet fald gerne gøre sit til at løfte denne opgave. Generelt finder vi materialet omkring affaldsplanen meget bredt (nærmest for bredt) til, at vi som lokalråd kan sætte os ind i det hele og forstå konsekvenserne for borgerne. Den lille folder Fra affald til ressourcer har været et godt og overskueligt værktøj for os, men da vi H 3

348 samtidig ser nogle modstridende oplysninger i den detaljerede plan, er det svært at vide, hvad vi skal forholde os til. Til så omfattende et materiale burde der være en læsevejledning! Vi ser frem til, at der kommer mere materiale ud omkring affaldsplanen, idet vi henviser til referat af møde den 7. april 2014 i Teknik- og Miljøudvalget, pkt. 6: Det konkrete indsamlingssystem skal først besluttes senere i planprocessen, hvor kommunalbestyrelsen skal fastsætte de nye indsamlingsordninger i husholdningsaffaldsregulativet. Vi forstår dette således, at de helt konkrete tiltag/ændringer i affaldsplanen kommer ud til høring. Jørn Rasmussen den 30. juni 2014 skrevet følgende på affaldsportalen: Indsigelse til affaldsplan for Vordingborg Kommune Bemærkninger til høringssvarets konklusioner: Ad. 1) Se bemærkningerne herover vedr. hjemmekompostering kontra central behandling. Der findes ikke affald kun ressourcer er et godt udgangspunkt for affaldsplanlægning. Denne indstilling har igennem tiderne i øvrigt altid været gældende. Kunne man ikke selv finde en måde at anvende sine restprodukter på, var der ofte andre der kunne finde en levevej ud af at samle et restprodukt sammen til en bestemt udnyttelse. Men for en 1½ menneskealder siden gik der også politik i affald, og befolkningens egen måde at løse problemerne på overtaget af staten. Nu var visdommen, at så meget som muligt skulle brændes. Så i øjeblikket tårner forbrændingsanlæggene sig op i landskabet, på samme måde som domkirkerne dominerede horisonten i middelalderen. Producerer vi ikke affald nok, hænder det, at vi må hente noget udenlands for at holde afbrændingsanlæggene kørende. H Ad. 2) Fastsættelse og beregning af renovationsgebyrer er i dag meget tæt reguleret af lovgivningen, men regeringens ressourceplan lægger op til, at det skal vurderes, om der kan indbygges flere incitamentsstrukturer i gebyrfastsættelsen. Dersom dette bliver tilfældet, er kommunen indstillet på at gøre brug af sådanne incitamenter d.v.s. belønne husstande med mindre affald. Allerede i dag udnyttes de muligheder, der foreligger for differentieret gebyr i f.t. beholdervolumen mv. Ad. 3) Spørgsmålet om privatisering af affaldshåndteringen er et lovgivningsmæssigt spørgsmål, som falder uden for kommunernes kompetence. Opmærksomheden henledes dog på, at indsamling og behandling af kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse allerede i dag er undtaget kommunal anvisning, og at mange kommunale 4

349 Vi må have dette i tankerne, når en ny politik på området skal planlægges. Da der er gået politik i affald, må et omfattende materiale udarbejdes, som ganske få orker at sætte sig ind i. Selv ikke de politikere der formelt har fået ansvaret for gennemførelsen. Affald, som tidligere generationer har forstået at udnytte direkte (og hvor markedet tog sig af resten og gled naturligt ind i nye små kredsløb), har nu fået opbygget sin egen verden som kun eksisterer pga. overdreven politisk aktivisme og et alt for svagt civilsamfund. Bæredygtigt er det i hvert fald ikke. Et par eksempler til at belyse ovenstående: Hvis ikke der ikke var en renovationsordning, ville alle helt automatisk blive mere bevidst om hvad de slæbte med hjem til husstanden. Ikke mere emballage end højst nødvendig ville blive hjembragt og rester af mad og andet organisk ildelugtende ville blive minimeret. Alternativt ville man tænke på at udnytte det som en ressource. Køkkenaffald til hønsehold og andet organisk til gødning og humus efter bakterieomsætning. Således gjorde man i gamle dage og undertegnede har gjort det i de sidste 20 år uden at der har været behov en renovationsspand. Et par besøg om året på den lokale genbrugsstation for at primært at aflevere emballage er min status nu. affaldsopgaver (herunder indsamling) er udliciteret, ligesom genanvendelse af alt andet end haveaffald sker hos private operatører. Ad. 4) Kommunen er underlagt politiske krav fra regering og folketing om at gennemføre affaldsplanlægningen og derigennem skabe et bedre grundlag for, at genanvendelsen øges. Genanvendelse af det genanvendelige affald fra erhverv er allerede underlagt markedsbetingelser og har været det siden 2010, men heller ikke her ses at være gjort de helt store fremskridt. EU-Kommissionen har netop offentliggjort en meddelelse om genanvendelse af bygge- og anlægsaffald, og konstaterer heri, at der er visse markedsbrister, som gør, at genanvendelsen ikke forløber pr. automatik, herunder at vi ikke betaler for de miljøomkostninger, der er forbundet med udvinding af nye råstoffer, når vi køber disse, og heller ikke betaler de fulde miljøomkostninger, der er forbundet med bortskaffelse af affald, når vi kasserer brugte produkter. Det betyder, at nye råstoffer ofte bliver billigere end genvundne. Samtidig ser Kommissionen også en markedsbrist i, at omkostningerne ved at oparbejde affald til genanvendelige materialer ligger i affaldsleddet, mens gevinsterne ved at anvende genvundne materialer ligger i produktionsleddet, og at de to led i værdikæden ikke pr. automatik deler omkostninger og gevinster. Kommunen er derfor af den opfattelse, at en vis regulering af affaldets håndtering er nødvendig, hvis genanvendelsen reelt skal øges. Min erfaring siger max. 3 måneders tilvendingstid, så vil mange kunne få den samme oplevelse. Kommunen blev for 3 år siden inviteret til at få del i mine erfaringer. Men jeg oplevede kommunen som værende meget negative. I stedet blev en renovationsspand tvangsplaceret på min ejendom. Altså efter at jeg havde fået tillagt mig gode skralde- og H 5

350 kildesorteringsvaner skulle de ødelægges, da kommunens dagsorden tilsyneladende var en helt anden. Hvis man skal prøve at se lidt positivt på det, er målsætningen om den skitserede affaldspyramide et skridt i den rigtige retning. Men at man deraf udleder, at alt organisk affald skal indsamles er en misforståelse, og det er jo den væsentligste ændring fra nuværende ordning. Gældende jura. Men ligegyldigt hvor gode argumenter der kan fremføres for det ene eller det andet synspunkt, så overtrumpfer juraen alt andet, når så stort et embedsværk og eksterne rådgivningsfirmaer er indblandet. Der henvises flere steder til EU direktiver. Den overordnede regel forureneren betaler-princippet understreges her flere steder. Der er 2 forhold omkring forureneren betaler princippet der er vigtig her. 1. Dels kan de enkelte husstande have meget forskellig mængder af affald, der gør at dette princip længe har været krænket. Nogen har brug for en ugentlig tømning, andre foretager en effektiv kildesortering, så der kan gå flere år imellem før der er behov for en tømning. Der vil således være tale om krydssubsidiering, som faktisk ikke er tilladt, selvom myndighederne benægter dette. 2. Men det vigtigste ved forureneren betaler princippet er, at en hel anden motivation for ressourcebevidsthed opstår, og fokus bliver meget mere direkte rettet imod hvor affaldsproblemerne faktisk opstår. Økonomiske instrumenter kan spille en afgørende rolle for at nå målene for affaldsforebyggelsen og -håndteringen. Affald har ofte værdi som H 6

351 ressource, og en mere vidtgående anvendelse af økonomiske instrumenter vil muligvis kunne maksimere miljøfordelene.... Citat EU direktiv 2008/98/EF (42) En vigtig bog En analyse af affaldssektorens politiske organisering er foretaget af Jørgen Grønnegård Christensen (f. 1944) cand. pol., professor i offentlig forvaltning ved institut for Statskundskab, Århus Universitet. Jeg vil sige, at det er pligtlæsning hvis man vil bidrage med noget konstruktivt til kommende affaldsplan. Derfor har jeg for nemheds skyld kopieret de sidste afsnit af bogen, så man hurtigt kan få indblik i hans vægtige argumenter. En interessant iagttagelse er, at da Miljøministeriet, i starten af de øvrige ministerier, blev betragtet lidt af en opkomling og derved havde vanskeligt ved at få fodfæste, skabte det alliancer med bl.a. Kommunerens Landsforening og grønne organisationer. Miljøministeriet fik derved en platform og alliancepartnere, hvor man gensidig begunstiger hinanden med magt og indflydelse. En form for gøgeungeeffekt, men med manglende demokratisk kontrol til følge. Min konklusion: 1. En central opsamling af organisk affald vil være ganske overflødig og misbrug af ressourcer, kun en form for beskæftigelsesterapi. Dette siger jeg med over 20 års erfaring uden kommunal tømning af renovationsspand. 2. Der henvises til at EU direktiver er grundlaget for ny affaldsplanlægning, derfor skal den vigtigste regel derfra forureneren betaler princippet ikke længere krænkes. Det vil udelukke ensartede H 7

352 gebyrer, da man ikke kan gebyrsætte forskellige grupper ens. Vi vil også hurtigere og mere effektivt komme i mål med mantraet, at der ikke findes affald kun ressourcer. 3. Monopolet skal brydes så ressource- og effektivitetsgevinster fremmes. Derfor skal private også have mulighed for at byde ind på affaldsopgaven. Det ses i øvrigt som en meget normal foranstaltning i EU's affaldsplan fra Måske er det kun i Danmark, at man har så lukkede og uigennemskuelige affaldssystemer. Forklaringen hertil peger på det magtfulde Miljøministerium. 4. Som i så mange andre forhold er det den megen politiske aktivisme der er problemet. Hvis affaldspolitik blev nedtonet fandt befolkningen og markedet automatisk ud af mange alternative løsninger, der automatisk ville tilpasse sig affaldspyramiden, da den bedste økonomi opnås jo mere der kan genbruges. Vordingborg Lokalråd har ved mail af skrevet således om affaldsplanen: Ingen administrative bemærkninger. Tak for fremsendte forslag til affaldshåndtering Vi har behandlet oplægget i Vordingborg lokalråd. Rådet har ingen konstruktive forslag at bidrage med, men kan understøtte kommunens forslag. H 8

353 Bilag: 9.1. Høring om linjefordeling Sjælland Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97683/14

354 Notat Til: Kommuner i Region Sjællands område og Region Sjælland Kopi til: Sagsnummer Sag Movit Sagsbehandler TOR Direkte Fax - TOR@moviatrafik.dk CVR nr: EAN nr: juni 2014 Høring om linjefordeling Sjælland Baggrund Ændring af Lov om Trafikselskaber blev vedtaget i Folketingen 11. juni Loven fastlægger en ny fordelingsmodel for fælleskommunale linjer i Movias område. Loven tiltænker endvidere regionerne et større trafikkøberansvar, så det sikres, at regionerne varetager trafikkøberansvaret for de buslinjer, der primært betjener regionale rejser. Transportministeriet har i bemærkningerne til lovforslaget vurderet, at S-, R- og N-linjer anses for at være af regional karakter og derfor flyttes til regional finansiering. Movias bestyrelse skal dog efter en konkret vurdering og forhandling med kommuner og regioner fastlægge, hvilke linjer der skal være regionale. For at dække regionernes meromkostninger som trafikkøber fastlægger loven, at kommunerne skal dække en del af de administrative udgifter, så regionerne hver for sig får uændrede omkostninger. Den ændrede opgavefordeling skal således være DUT-neutral. Den ændrede finansieringsmodel med tilhørende linjefordeling skal træde i kraft fra 1. januar Movia har i dialog med KKR Sjælland, Region Sjælland, KKR Hovedstaden, Region Hovedstaden og Københavns kommune for begge regioner udarbejdet forslag til, hvilke linjer der samlet vil udgøre et regionalt busnet, som fra 2016 finansieres af regionerne. Ved denne høring anmodes kommuner og regioner således om bemærkninger og eventuelle ændringsforslag til forslaget. Trafikselskabet Movia Rådgivning StorKøbenhavn, Trafik- og rådgivningscenter 1/12

355 Sagsnummer Sag Movit Den ny fordelingsmodel Den ny lovbestemte fordelingsmodel indebærer, at linjer, der kører i én kommune, uændret finansieres af kommunen. For linjer, der kører i to eller flere kommuner, dækkes 80% af tilskudsbehovet af de kommuner linjen kører i med antal køreplantimer som fordelingsnøgle. De resterende 20% dækkes solidarisk af alle kommuner i regionen efter befolkningstal. Movia har beregnet, at effekten af den nye fordelingsmodel i forhold til budget 2014 ville være, at 11 kommuner i regionen ville få meromkostninger på knap 9 mio. kr. årligt. Tilsvarende ville de resterende 6 kommuner spare. Lovbemærkningernes udgangspunkt for udpegning af et regionalt linjenet Det nuværende regionalt finansierede kollektive trafiknet består dels af Regionstog dels af 24 buslinjer, som helt eller delvist finansieres af Region Sjælland. Som nævnt er der i bemærkningerne til lovforslaget lagt op til, at regionerne udover de nuværende regionalt finansierede buslinjer skal overtage trafikbestilleransvaret for S-, R- og N-busser, idet disse linjer antages at varetage regionale betjeningsopgaver. Kommunerne skal tilsvarende bidrage til de administrative udgifter. I Region Sjællands område er det linjerne 91N, 93N, 97N, 98N, 99N, 230R, 660R, 661R og 720R (660R og 720R finansieres allerede nu delvist af regionen). Alle S-busser i regionen finansieres i forvejen af Region Sjælland. Movia har beregnet, at 12 kommuner i regionen ville øge omfordelingen mellem kommunerne til godt 16 mio. kr. årligt Gevinsterne ved en sådan linjefordeling ville tilfalde de resterende 5 kommuner i regionen. Forslag til regionalt busnet for Region Sjællands område Der er i udarbejdelsen af forslaget lagt vægt på at fastlægge principper for hvilke linjer, der må betragtes som regionale. Dette med henblik på at tilvejebringe en løsning, der giver så god en fordeling af regionalt og kommunalt ansvar som muligt, samtidig med at kravet om DUT-neutralitet respekteres. Det foreslås, at foreslås at trafikkøberansvaret for i alt 20 linjer overføres til Region Sjælland. 4 buslinjer, der enten er regionale eller ville blive regionale, foreslås finansieret af kommunerne. Følgende overordnede principper er lagt til grund Linjer der forbinder større bysamfund 2/12

356 Sagsnummer Sag Movit Linjer der betjener større rejsemål eller indgår med en særlig rolle i et netværk/opkobling til banerne Linje 228 Holbæk Station Kirke Hyllinge. Linjen finansieres af Region Sjælland med tilskud fra Holbæk og Lejre kommuner. Linjen vurderes ikke at have regional interesse, og har primært en lokal funktion, idet 230R varetager den regionale betjening for Kirke Hyllinge. Linje 264 Karise Haslev Regionens bidrag til linjen bortfalder, da linjen ikke har regional interesse. Linje 570 mellem Dianalund og Gørlev vurderes primært at have lokal betydning og denne del af linjen foreslås flyttet til kommunal finansiering Linje 661R vurderes primært at have lokal betydning, fordi linjen bl.a. bygger på en sammenlægning af den tidligere bybus (661) i Vordingborg samt den tidligere rent kommunale linje 663 mellem Vordingborg og Præstø. Linjen har desuden stor lokalpolitisk betydning og interesse og er derfor i forslaget forudsat finansieret af Vordingborg kommune. Øvrige R-linjer linjerne 230R, 660R, og 720R (660R og 720R finansieres allerede nu delvist af regionen) vurderes at leve op til principperne og foreslås overført til regional finansiering. Natbuslinjer Linje 91N, Helsingør Station Greve Station. Linje 93N, (Gevninge) Roskilde Station Københavns Rådhusplads Linje 97N, Køge Station Københavns Rådhusplads Linje 98N, Roskilde Station Frederikssund Station Linje 99N, Karise Station Køge Station Alle natbusser vurderes at have regional betydning og forslås regionalt finansieret. Linjer der krydser regionsgrænsen Linje 120 betjener strækningen Køge Høje Taastrup og fungerer som tværforbindelse mellem Køge Bugt og Høje Taastrup. Linjen betjener erhvervsområder i Greve kommune beliggende vest for Køge Bugt Motorvejen med lang afstand til banebetjening og giver forbindelse til City 2. Linjen forbinder trafikale knudepunkter og kører desuden over regionsgrænsen. Linjen foreslås overført til finansiering af de to regioner. 3/12

357 Sagsnummer Sag Movit Linje 123 betjener strækningen Glostrup Høje Taastrup Roskilde. Linjen kører langs banen, men der er relativt stor afstand mellem stationerne. Buslinjen giver forbindelse til de trafikale knudepunkter Roskilde, Høje Taastrup og Glostrup og betjener en række større erhvervsområder samt indkøbscentrene Ros Torv og City 2, der har stor afstand til en station. Linjen kører desuden over regionsgrænsen. Linjen foreslås overført til finansiering af de to regioner. Øvrige linjer med regional betydning For Region Sjællands område vurderes derudover, at følgende linjer har regional eller primært regional funktion: Linje 234 Ringsted-Slagelse. Betjener uddannelsesinstitutioner i såvel Slagelse, som Ringsted og Sorø. I Ringsted og Slagelse er der forbindelse til øvrige regionale og landsdækkende forbindelser ligesom linjen i Slagelse betjener sygehuset. Linje 240 Roskilde Ringsted. Pendlernet-linje mellem Roskilde og Ringsted, som samtidig giver betjening hertil for byer som Osted og Jystrup. Linje 263 Faxe Haslev. Linjen indgår som en naturlig forlængelse af linje 440R mellem Ringsted og Haslev, som bliver særlig aktuel ifm. åbningen af Ringstedbanen i 2018 hvorved der særligt fra Haslev opnås betydelige rejsetidsgevinster i trafikken til/fra København. Linje 460 Korsør Skælskør delfinansiering af regionen. Forbinder to større bysamfund uden indbyrdes banebetjening. Delfinansieringen er sammensat, så regionen finansierer strækningen mellem Korsør og Skælskør, mens linjens sidste del mellem Skælskør og Stigsnæs, alene anses som em lokal forpligtelse. Linje 520 Holbæk st. Svinninge Kalundborg. Betjener uddannelsesinstitutioner i Kalundborg og Holbæk samt borgere til hospitalet i Holbæk. Via Svinninge sikrer linjen sammen med Odsherredsbanen forbindelsen mellem Kalundborg-området og Odsherred. Linje 680 Næstved st. Ringsted st. Betjener uddannelsesinstitutioner i Ringsted og Næstved. Sikrer forbindelse til øvrige regionale og landsdækkende forbindelser i Ringsted. Linje 750E Stege Nykøbing F. Giver Møn direkte forbindelse til uddannelsesinstitutioner i Nykøbing F, supplement til andre regionale forbindelser. Linje 760E Maribo Vordingborg Uddannelsescenter. Giver den vestlige og nordvestlige del af Guldborgsund kommune direkte forbindelse til uddannelsesinstitutioner i Vordingborg, supplement til andre regionale forbindelser. Del af linje 736 Regionen får finansieringen af linjens nordlige del mellem Stubbekøbing og Nr. Alslev, mens strækningen mellem Stubbekøbing og Nykøbing F. fastholdes som kommunal. Stubbekøbing er i dag den største by i regionen uden regional betjening. Med 4/12

358 Sagsnummer Sag Movit linjen får regionen ansvaret for at binde Stubbekøbing til det overordnede banenet (stationen i Nr. Alslev). Del af linje 780 Den yderste del af linje 780 (strækningen Nakskov Tårs Færge) ses som en naturlig forlængelse af Lollandsbanen og giver forbindelse videre til Færgen. Linjen løser dermed den regionale opgave med forbindelser videre til Langeland/Fyn. Movia har beregnet, at 9 kommuner for meromkostninger på i alt knap 13 mio. kr. årligt, mens 8 har uændret udgift eller sparer. Administrationsudgifter fremtidig fordeling Når regionerne overtager buslinjer med regional betydning skal tilsvarende omkostninger efter lovforslaget overføres som administrative udgifter til busdriften. De administrative udgifter fordeles efter køreplantimer i regioner og kommuner. Der er således en direkte sammenhæng mellem hvor mange udgifter regionerne overtager og overdrager, så omfordelingen af ansvar bliver DUT-neutral. Regionale administrationsbid rag Administration sbidrag budget 2014 Basis R-, N- og S-linjer Regionalt Mio. kr. administrations bidrag Mio. kr. Forslag Regionalt administration sbidrag Region Sjælland 73,3 51,9 61,5% 1,6 2,0% Med forslaget reduceres regionens administrationsbidrag til et minimum svarende til ca 2% af de nuværende administrative omkostninger. Tilsvarende er der en direkte sammenhæng mellem hvor mange linjer, der overgår til regional finansiering, og det administrationsbidrag pr. køreplantime, som lægges ud på alle buslinjer efter antal køreplantimer på linjerne. Administrative udgifter pr. køreplantime Region Sjælland med tilhørende kommuner Nuværende linjefordeling R, N, S regionale Forslag kr. pr. køreplantime kr. pr. køreplantime kr. pr. køreplantime 0 25,5 64,7 Med fastlæggelsen af hvilke buslinjer der overgår til regional finansiering fastlægges samtidig % satsen af de administrative udgifter, som hver region skal betale fremadrettet. Herved sikres, at effektiviseringer, p/l regulering og andre forhold, der ændrer 5/12

359 Sagsnummer Sag Movit administrationsudgifterne fordeles efter en fast nøgle på de administrative udgifter pr køreplantime og regionernes administrationsbidrag. Nøglen revideres i forbindelse med større strukturændringer, hvor der flyttes buslinjer mellem kommuner og regioner. Overgangsordning Linjefordeling og dermed ansvar for beslutninger om ændringer gennemføres i 2016 i henhold til loven. For enkelte kommuner indebærer den samlede omlægning en betydelig meromkostning. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at indfase de økonomiske effekter over en periode. Der foreslås en overgangsordning for indfasning af de økonomiske konsekvenser ved en ny model omfatter alle kommuner. Overgangsordningen har således alene økonomisk betydning og giver kommuner, der får større omkostninger, en tid til enten at effektivisere busbetjeningen eller finde de nødvendige ekstra midler. Effekterne gennemføres med 33 % i 2106, 66 % i 2017 og med fuld effekt fra De beregnede effekter ved ny linjefordeling i forhold til budget 2014 anvendes i overgangsordningen, så der er tale om faste beløb for alle kommuner i overgangsårene. Principper for fremtidige revisioner af linjefordeling Efter lovforslaget vil det i princippet være op til årlig forhandling, hvilke linjer der er regionale og hvilke der er kommunale. Det indebærer, at også de regionale administrationsbidrag skal fastlægges årligt. Den nedsatte styregruppe har drøftet dette, og der er enighed om, at det ikke vil være hensigtsmæssigt årligt at revidere linjefordeling og administrationsbidrag. Lovforslaget tilføjer et nyt 2. punkt i 9: Planen skal indeholde et strategisk grundlag, der som minimum fastlægger de overordnede principper for rutenettet og et flerårigt budgetoverslag. Det foreslås i stedet, at linjefordelingen mellem kommuner og regioner lægges fast i 2016 sammen med de tilhørende regionale bidrag til trafikselskabets administration og drift. 6/12

360 Sagsnummer Sag Movit Herefter foreslås, at Trafikplanen for Movia som en del af det flerårige budgetoverslag fastlægger om og hvornår, der i planens strategiske overslagsperiode konkret vil være anledning til at revidere linjefordeling og administrationsbidrag. I den forbindelse foreslås, at trafikplanprocessen tilrettelægges, så trafikplanen vedtages i det første år efter nyvalg til regionsråd og kommunalbestyrelser. Større strukturændringers konsekvens for ansvarsfordeling mellem kommuner og regioner indgår således som et element i fremtidige trafikplaner for Movia. Det kan for eksempel være i forbindelse med indfasning af metrocityringen, letbanen i ring 3, København Ringsted og større planlagte strukturændringer af busbetjeningen. 7/12

361 Sagsnummer Sag Movit Bilag 1 viser udsving for de enkelte kommuner første kolonner viser effekten af ny fordelingsmodel, de følgende kolonner viser effekter af fordelingsmodel og en overførsel af S-, R- og N-linjer til regional finansiering. De sidste kolonner viser effekterne af forslaget. Budget 2014 Ny Fordelingsmodel Lovens linjefordeling Forslag-Budget 2014 (mio. kr.) Forskel % Forskel % Forskel % Lejre 28,7-6,2-21,7% -8,1-28,4% -8,4-29,2% Greve 13,6 0,6 4,7% 0,8 5,9% -0,6-4,4% Roskilde 52,5 0,7 1,3% 0,8 1,4% 1,0 1,9% Køge 35,4 2,0 5,7% 3,3 9,4% 3,0 8,4% Solrød 7,1-2,0-27,6% -2,0-27,6% -3,5-49,2% Stevns 9,1-2,5-27,9% -2,5-27,5% -2,2-24,0% Kalundborg 36,0-1,4-3,9% -0,4-1,0% -0,3-0,8% Sorø 13,9-0,1-0,5% 0,3 2,3% 0,0 0,1% Odsherred 18,1 0,6 3,3% 1,1 6,2% 2,2 12,1% Næstved 34,2-0,2-0,6% 1,3 3,7% 0,0 0,0% Slagelse 40,7 0,6 1,5% 2,0 5,0% 0,7 1,8% Faxe 10,8 0,9 8,1% 1,1 10,3% 1,1 9,9% Holbæk 29,4 1,0 3,2% 1,8 6,1% 1,6 5,4% Ringsted 23,0 0,6 2,6% 1,5 6,4% -1,6-7,0% Lolland 39,9 1,0 2,5% 0,6 1,4% 1,9 4,9% Vordingborg 21,9 0,6 2,6% -6,8-31,0% 0,5 2,1% Guldborgsund 36,8 0,3 0,8% 1,5 4,2% 0,7 2,0% 8/12

362 Sagsnummer Sag Movit Bilag 2 viser kommunalt finansierede køreplantimer pr indbygger som konsekvens af ny fordelingsmodel, lovens overvejelser om linjefordeling og Movias forslag til linjefordeling Nuværende linjefordeling Tilskud pr. indbygger Køreplantimer pr. indbygger Lovens linjefordeling Tilskud pr. indbygger Køreplantimer pr. indbygger Forslag Tilskud pr. indbygger Køreplantimer pr. indbygger Kommuner i Region S 553 1, , ,033 Lejre , , ,534 Greve 284 0, , ,495 Roskilde 628 1, , ,164 Køge 613 1, , ,321 Solrød 338 0, , ,306 Stevns 417 0, , ,559 Kalundborg 745 1, , ,228 Sorø 475 0, , ,753 Odsherred 559 1, , ,028 Næstved 422 1, , ,966 Slagelse 528 1, , ,095 Faxe 309 0, , ,430 Holbæk 424 0, , ,808 Ringsted 693 1, , ,375 Lolland 897 1, , ,632 Vordingborg 482 1, , ,072 Guldborgsund 600 1, , ,143 9/12

363 Sagsnummer Sag Movit Bilag 3 kort over linjer 10/12

364 Sagsnummer Sag Movit /12

365 Sagsnummer Sag Movit /12

366 Bilag: 9.2. Kommunale buslinjer Vordingborg, Budget 2014 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97679/14

367 12. Nøgletal pr. linje i kommune Budget: Budget beh Vordingborg Budget/Regnskab Linje Timer i kommunen Timer på linjen Påstigere Lokale Linjer R R Lokale Linjer Lokale Flere kommuner E E Lokale Flere Kommuner Total linjer i kommunen Regionale Linjer 102 Regional R R Regional Regionale Linjer Nøgletal i tabellen pånær timer i kommune og kommunens finansiering er for HELE linjen NB! Regionale linjer finansieres af regionerne og indgår således ikke i kommunens finansierin Sep 10, 2013

368 Indtægter Udgifter Linjens Finansiering Selvfinansieringsgrad Nettoudgift pr. linje kommune ,00% ,94% ,94% ,04% ,02% ,05% ,25% ,05% ,57% ,04% ,60% ,96% ,10% ,93% ,81% ,29% ,89% ,71% ng 1

369 Andel af linjens finansiering 100,05% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 71,05% 54,94% 19,37% 49,91% 90,35% 6,24% 42,84% 100,00% 43,61% 10:46:39 AM

370 Bilag: Høringssvar fra lokalråd vedr. flexboliger Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

371 Opsummering af høringssvar vedr. ændret administrationspraksis for flexboliger Lokalråd Kastrup Neder Vindinge - Næs Østmøn Lundby Bårse Beldringe Præstø Bemærkninger/Indsigelse Gør indsigelse imod ændringerne. Udtrykker bekymring for købstæderne. I forhold til eget lokalområde er der bekymring for at tilladelser til flexboliger vil kunne sætte den nuværende positive udvikling i stå. Støtter forslaget om ændring, men udtrykker bekymring for handelslivet i Stege og at byen bliver død om vinteren. Foreslår at udviklingen evalueres løbende. Har ingen indsigelser til forslaget. Støtter forslaget i forhold til eget lokalområde. Men er bekymrede for butikslivets udvikling i Præstø, hvorfor det anbefales, at hovedgaden og tilstødende småveje friholdes for flexboliger, så der fortsat er liv i byen. Mener at samme princip bør gælde i Vordingborg og Stege. Kan ikke tilslutte sig, at der gives fri adgang til flexboliger. Lægger vægt på at Præstø ikke skal udvikle sig til et sommerhusområde med vinterlukkede butikker.

372 Kastrup Neder Vindinge Næs Lokalråd Fra: Hans-Jørgen Henriksen Sendt: 25. september :58 Til: Karsten Kolle Emne: Indsigelse fra Kastrup - Neder Vindinge - Næs lokalråd vedr. udstedelse af flexboligtilladelser. Til afdeling for Plan og Byg Karsten Kolle. Indsigelse fra Kastrup Neder Vindinge - Næs lokalråd vedr. flexboliger i Vordingborg Kommune. Grunden er den, at vi ser det som et meget dårligt tiltag, da vi mener, det vil påvirke visionerne om udviklingen befolkningen bosætningen samt styrkelsen af Vordingborg Kommune. Endvidere mener vi, at man bør fastholde princippet om ikke at tillade flexboliger i købstæderne, da de i forvejen kæmper for at overleve samt også for at undgå vigende befolkningstal. Vi er nødt til at gøre opmærksom på, at det vil påvirke/true skoler børnehaver og idrætslivets eksistens. Kastrup Neder Vindinge er et område, hvor der er størst positiv udvikling i Vordingborg kommune. Der er i området rigtig gode muligheder i forhold til offentlig transport ny flot børnehave skole for mindre børn - ny dagligvarebutik, så tilladelse til flexboliger vil kunne sætte den nuværende positive udvikling i stå. Med venlig hilsen På vegne af Kastrup Neder Vindinge Næs lokalråd Jette Henriksen.

373 Østmøn Lokalråd Jsc, 2. oktober 2014 Høringssvar om ændring af praksis for flexbolig-tilladelser Borgerne på Østmøn er meget afhængige af, at der hele året er et blomstrende handelsliv i vores nærmeste provinsby, Stege. Vi blev derfor lidt ængstelige, da to ejendomsmæglere i Stege udtrykte deres betænkeligheder ved forslaget om, at det skal være muligt at købe huse til fritidsbeboelse i bl.a. Stege. Fx udtaler ejendomsmægler Jens Bregneberg til Sjællandske d. 15. september d.å.:.. tænker man lidt længere frem, så har vi et forretningsliv ned gennem byen, som også skal kunne overleve i vinterhalvåret. Jeg ser meget nødigt, at Stege ender som en slags Skagen, hvor der er lukket om vinteren. Det vil på længere sigt gøre byen mindre attraktiv og gøre det svært at sælge ejendommene. På den baggrund besluttede Østmøn Lokalråd at henvende sig til Møns Handelsstandsforening, der må anses for at have den største interesse og indsigt i Steges butiksliv. Handelsstandsforeningen ved formanden Elly Nielsen lægger vægt på følgende: - Flexbolig-tilladelser vil styrke boligsalget - Mange fritidshusejere bosætter sig senere permanent - Håndværkere får mere arbejde - Detailhandel, cafe- og restaurationslov styrkes - Udbuddet af kulturelle tilbud styrkes Handelsstandsforeningen støtter derfor forslaget om at tillade flexboliger i Stege, om end man også udtrykker forståelse for andres betænkeligheder. På den baggrund hælder Østmøn Lokalråd til også at støtte forslaget, men vi lægger afgørende vægt på, at ordningen og dens effekter løbende og systematisk evalueres. Det er selvfølgelig meget vigtigt, at Stege ikke udvikler sig til en spøgelsesby om vinteren. Det gælder også for befolkningen øst for Stege. Med venlig hilsen Østmøn Lokalråd Torben Nielsen, formand, og Jan Schlegel, næstformand

374 Lundby Lokalråd Fra: Jens Larsen Sendt: 5. oktober :53 Til: Karsten Kolle Cc: Maj-Britt & Steen; Gitte Kjaer; Orla Andersen; Rütger Ask Jacobsen; Peter Christensen, Svinø; Vibeke Gad, Lokalråd; Søren Meinertz Emne: Re: Supplement til: Høring af lokalråd i forhold til ændring af praksis for flexbolig-tilladelser - Høringsfrist d. 6. oktober kl. 8:00 Hej Karsten Her fra Lundby Lokalråd, har vi ingen indsigelser til forvaltningens forslag Hilsen Jens Larsen

375 Bårse-Beldringe Lokalråd Vordingborg Kommune Afdeling for Plan og Byg Valdemarsgade Vordingborg Att.: Karsten Kolle Bårse, den 5. oktober 2014 Høringssvar angående ændring af praksis for flexbolig-tilladelser Det modtagne materiale indeholder en sagsfremstilling omkring ændring af praksis for flexboligtilladelser, således at det skal blive muligt at få flexbolig-tilladelse i hele Vordingborg Kommune. Vores lokalråd dækker området Bårse-Beldringe, og dette område er berørt af forslaget om flexboliger, da man i dag i vores små byer ikke kan få tilladelse til weekendattest/flexbolig. Som udgangspunkt vil tilladelse til flexboliger i vores område ikke have den store betydning. Vi mener ikke, at ejendomme, der er til salg i vores område, vil blive mere attraktive for køberne ved en evt. flexbolig-tilladelse. Vores område tiltrækker nye beboere på grund skolen og motorvejen. Dog kan der være de mere specielle ejendomme - f.eks. nedlagte landbrug eller skønne stråtækte ejendomme på landet - som den store familie fra København ønsker at bruge som sommerhus. I disse situationer er det en væsentlig forbedring med flexbolig-tilladelse som alternativ til en lang salgsperiode og/eller en ubeboet ejendom. Men skal vi se på storbyen tæt på os Præstø bør tilladelsen til flexbolig deles op i bydele. Ejendomme i yderkanten af byen herunder kan også medtages de ejendomme, der ligger ved vandet bør få flexbolig-tilladelse uden videre; alene af den grund, at ejendommene vil være nemmere at sælge, hvilket vil skabe liv i boligmarkedet. Men ejendomme/lejligheder i selve hovedgaden og småvejene omkring hovedgaden bør ikke få flexbolig-tilladelse. Vi mener, at hvis ejendomme i og omkring hovedgaden kan blive flexboliger, vil der være risiko for, at Præstø med tiden bliver en død by altså at de omkringliggende ejendomme kun benyttes som sommerhus med de følger, at byens butikker må lukke på grund af manglende kunder. Hvis bykernen bliver sommerhus-område vil der ikke være samme initiativ til byens aktiviteter, såsom Fransk Forår, Halloween, modeshow, juletræstænding mv., og det vil skabe en sovekammer-by, som måske vil skræmme kommende beboere. Det samme gør sig gældende for bykernen i Vordingborg og Stege. Man bør friholde selve hovedgaderne og småvejene omkring. Alt i alt: Flexbolig-tilladelser i en større del af Vordingborg Kommune vil sætte skub i en masse positive ting (som f.eks. mere gang i boligmarkedet i de berørte områder), men man skal passe på i og omkring hovedstrøgene; de må ikke lide døden, så der kommer 50 tomme butikker i hver hovedgade. Pil op for flexbolig-tilladelser i flere områder men giv tilladelserne med omhu! Med venlig hilsen Bårse-Beldringe Lokalråd v/ Formand Karina Fromberg

376 Præstø Lokalråd Høringssvar vdr. Ændring af praksis for flexbolig tilladelse. Okt Præstø Lokalråd har drøftet udvalgets forslag til ændret praksis vdr. flexbolig ordningen. Vi er enige i, at det ville være rart hvis hele boligmassen var i brug og vedligeholdt, og det er indlysende, at sælgere og ejendomsmæglere gerne vil have handlen. Lokalrådet mener dog, at Købstaden Præstø skal forblive som bosætning for helårsbeboelse, så det fastholdes at være en levende by, med beboere i alle aldersgrupper. Den lukrative flexordning vil i høj grad tiltrække mennesker på vej til pensionistlivet, og med al respekt, så har vi da rigeligt af gråhårede, måske nok velstillede og kreative, men under alle omstændigheder på vej til at kræve hjælp for at klare hverdagen. Nu har vi 6 til 7 ældre til hver plejehjemsplads, om 20 år er der 11, ifølge prognoser. For livet i byen, er det en meget bedre ide, at unge/yngre borgere kunne benytte sig af tidens lavere huspriser, kommunen kunne tilbyde tidsbegrænset gratis daginstitutionsplads, dem har vi nok af, og på sigt vil det være en meget bedre investering. Allerede nu har vi huse, der ikke er beboet helårligt. Der kan med de nuværende bestemmelser gives dispensation, så f.eks. udstationerede familier, kan købe hus, og forberede at flytte til Danmark igen. Med den ordning er der lidt styring på, hvordan husene bruges. Enhver ordning kan misbruges, men større opkøb af byhuse, med udlejning som formål, vil have meget negative konsekvenser for en lille by som Præstø, den udvikling medfører at en række butikker simpelthen bliver vinterlukket, og omdannes til sommer kiosker, vi kan ikke acceptere at fastboende borgere i en by skal påtvinges, at bo midt i sommerhusområde, med skiftende beboere, som i øvrigt ikke bidrager til fællesskabet. Præstø har allerede nu mange turister og gæster, det er tæt på grænsen af hvad byen kan rumme. At man efter et år vil evaluere situationen, er jo ikke på nogen måde, et sikkerhedsnet. De huse der har fået fleks status kan jo ikke ændres tilbage, før ved nyt salg. Så konklusionen på det fremlagte forslag er: Præstø Lokalråd, kan ikke tilslutte sig at der gives fri afgang til at benytte helårshusene til feriebolig. Derimod kan nuværende dispensations ordning være rimelig, hvis det administreres seriøst. Vi finder det uacceptabelt, at borgere der bosætter sig i en by med helårsstatus, i den grad kan få ændret vilkår, af hensyn til et par meget få borgeres ønske om økonomisk vinding, på kort sigt. På langt sigt negativ effekt på de borgere der ønsker fortsat at bo i en helstøbt, helårs by. Vores opfordring er derfor, at kommunalbestyrelse denne gang tager hensyn til byens mange borgere, som er glade for at bo i en købstad der fungerer hele året. Henny Jørgensen Præstø Lokalråd

377 Bilag: Høringssvar fra Allerslev-Skibinge Lokalråd Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

378 Fra: Allerslev-Skibinge Lokalråd Sendt: 6. oktober :00 Til: Karsten Kolle Cc: Andersen, Preben; Dammegaard, Peter; Frederiksen, Inger; Gotfredsen, Janne; Lund,Steen; Tejmers, Niels Green Emne: Re: Høring af lokalråd i forhold til ændring af praksis for flexbolig-tilladelser - Høringsfrist d. 6. oktober kl. 8:00 Kære Karsten Tak for din mail. Da det i lokalområdet Allerslev-Skibinge allerede er tilladt at etablere flexboliger, har vi ikke bemærkninger til din høring ud over, at tilladelserne i byerne måske kun skal gives efter nærmere overvejelse i hvert enkelt tilfælde af hensyn til byernes fortsatte funktion. Med venlig hilsen Ole Gunnar Petersen sekretær i lokalrådet

379 Bilag: Høringssvar - Vordingborg Lokalråd Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 09. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

380 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks Vordingborg 04. september 2014 HØRING VEDR. FLEKSBOLIGORDNING I VORDINGBORG BY Lokalrådet har behandlet oplægget. Med overvejende majoritet er der enighed om, at rådet ikke kan gå ind herfor, hvorfor vi må afvise en fleksboligordning for Vordingborg by s vedkommende. Venlig hilsen Vordingborg lokalråd Jørgen Nymark. N.formand