Børne-, Unge- og Familieudvalget

Transkript

1 Børne-, Unge- og Familieudvalget Referat Dato 07. oktober 2014 Mødetidspunkt 16:15 Sluttidspunkt 19:45 Sted Medlemmer Fraværende 10. Klasse Centret Lokale 6.12, Chr. Richardtsvej 43-45, Vordingborg Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand), Mette Høgh Christiansen, Birgitte Steen Jørgensen, Laura Sø, Michael Seiding Larsen, Nina Møhler Ingen Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden - 7. oktober Henvendelse fra kommunalbestyrelsesmedlem Birgitte Steen Jørgensen om brobygning Takster Dagtilbud Forslag om ændringer i skolernes Miniklub- og Juniorklubtilbud Budgetomplacering af rengøringsbudget vedr. Klosternakkeskolen Kommissorium og tidsplan for udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser for Vordingborg Kommunes skoleklubber Mål- og progressionsplan for skoleområdet Klasse og ny erhvervsrettet 10. klasse - EUD Revision af retningslinjer for befordring af folkeskoleelever Rammer for skoleledelse, herunder stillingsbeskrivelser og tidsplan for besættelsen af de nye stillinger i skolernes stabsfunktioner Orienteringspunkt om status for skolernes understøttende undervisning ultimo september Orienteringspunkt om indhold og tidsplan for ny kvalitetsrapport Orienteringspunkter - 7. oktober Forslag til mødeplan 2015 for Børne-, Unge- og Familieudvalget Årshjul - Børne-, Unge- og Familieudvalget - 7. oktober Eventuelt - 7. oktober Bilagsoversigt...37 Underskriftsside...39

3 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Godkendelse af dagsorden - 7. oktober 2014 Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Ledelsesekretariatet - Sagsbeh: Lone Larsen Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Børne-, Unge- og Familieudvalget i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til Børne-, Unge- og Familieudvalgets medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Administrationen indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt, idet Birgitte Steen Jørgensen, Mette Høgh Christiansen og Helle Mandrup Tønnesen ikke kunne tiltræde behandling af sag nr. 10, da man mener, at der er tale om et ændringsforslag til budget

4 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Henvendelse fra kommunalbestyrelsesmedlem Birgitte Steen Jørgensen om brobygning Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Dagtilbud - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Lovgrundlag Dagtilbudsloven. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsesmedlem Birgitte Steen Jørgensen har i mail af 1. oktober 2014 anmodet om, at følgende optages på Børne-, Unge og Familieudvalgets dagsorden: Birgitte Steen Jørgensen ønsker en politisk stillingtagen til den manglende brobygning mellem dagpleje og institution. D. 23 september er der sendt mail ud til dagplejerne om, at der således ikke foretages brobygning for børn under 2,10 år. Det betyder at over 100 små børn, som nu flyttes fra dagplejen til børnehusene ikke får den meget vigtige brobygning, som der tidligere har været fuld politisk opbakning til. Administrationen har til sagens behandling udarbejdet notat med beskrivelse af praksis vedrørende brobygning mellem dagpleje og daginstitution. Bilag: 1 Åben Brobygningspraksis i Dagplejen - Notat /14 Indstilling Administrationen indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Sagen blev drøftet. Administrationen beklager, at en formulering i en konkret mail har skabt usikkerhed omkring brobygning i den aktuelle situation. Administrationen har derfor sikret udsendelse af en fornyet mail, hvori det understreges, at der ikke er ændret praksis omkring brobygning mellem dagpleje og daginstitutioner. Det er samtidig understreget, at man ikke obligatorisk skal anvende brobygningskemaet for alle de 100 børn der lige nu er på vej over i de integrerede institutioner. Der vil i den aktuelle situation blive en tæt dialog omkring det enkelte barn mellem dagpleje, forældre og institutioner. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Takster Dagtilbud 2015 Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Dagtilbud - Sagsbeh: Helle Nielsen Lovgrundlag Den kommunale styrelseslov 41a. Bekendtgørelse om kommunernes tilskud til brug for dagtilbud og til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud. Sagsfremstilling Ifølge betalingsbekendtgørelsen skal kommunen offentliggøre takster for dagpleje, daginstitution, miniklub og junior klub senest 1 måned, før de træder i kraft. Kommunalbestyrelsen skal derfor senest i november 2014 fastsætte taksterne for en plads i kommunens dagtilbud m.m. for 2015, så forældrene jf. loven kan varsles om eventuelle ændringer. Der er beregnet følgende takster for 2015: Daginstitutionstakst 2015 (i 11 mdr.) Dagpleje Daginstitutioner indtil 3 år Daginstitutioner indtil 3 år/deltid Daginstitutioner fra 3 år Daginstitutioner fra 3 år/deltid Taksten opkræves i 11 måneder, juli er betalingsfri. Alle daginstitutionerne har på nuværende tidspunkt en åbningstid på 50,5 timer i tidsrummet mandag torsdag kl og fredag kl Dette gælder dog ikke for Børnecentret Lærkereden, Børnehuset Elnas Minde, Kalvehave Børnehave og Bårse Børnecenter, som er pendler-institutioner, og derfor har en udvidet åbningstid på 54,5 timer i tidsrummet mandag torsdag kl og fredag kl I budgetaftalen for 2015 er der forslag om, at kommunen i udvalgte institutioner skal tilbyde en yderligere udvidet åbningstid, så bl.a. kommunens pendlere får bedre muligheder for at sikre sammenhængen mellem arbejds- og familieliv. Hvis det vedtages, vil det blive indarbejdet i dagtilbuds samlede budget for 2015, så det ikke påvirker taksterne for de forældre, der får deres behov dækket med den nuværende åbningstid. Dette fremlægges for udvalget på et kommende møde efter budgetvedtagelsen under forudsætning af, at dette forslag fastholdes. Økonomi Økonomistaben har ingen yderligere bemærkninger. Indstilling Administrationen indstiller, at taksterne godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen anbefales. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Forslag om ændringer i skolernes Miniklub- og Juniorklubtilbud Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Skoler - Sagsbeh: Torben Jensen Lovgrundlag Folkeskoleloven. Resumé På grund af det faldende antal børn i kommunens skoleklubber, har administrationen udarbejdet oplæg til et nyt samlet pasningstilbud på kommunens skoler. Dermed lægges der op til en debat om, hvorvidt skoleklubberne skal fortsætte i den nuværende form, eller om de nuværende tilbud skal ændres mere grundlæggende med henblik på, at flere børn benytter skolernes klubtilbud. Børne-, Unge- og Familieudvalget behandlede sagen den 4. september 2014 og besluttede at udsende forslaget i høring. Sagsfremstilling Folkeskolereformen medfører, at eleverne har flere undervisningstimer og færre timer i skoleklubberne. I forbindelse med budget 2014 blev taksterne på SFO og klubber reduceret så de matchede den reducerede åbningstid. Trods disse ændringer i taksterne kan administrationen konstatere, at antallet af børn, der benytter skolernes skoleklubtilbud er faldet markant ved det nye skoleårs start. En opgørelse ved starten af dette skoleår af det antal børn, der benytter skoleklubberne viser, at der i alt er 282 børn færre i miniklubberne og 375 børn færre i juniorklubberne. På baggrund af udviklingen i løbet af august vurderer administrationen, at der kan ske en yderligere nedgang over de kommende måneder. I forhold til det antal børn, der var udgangspunktet for budgetlægningen i 2014, betyder den aktuelle nedgang i antal børn, at skolerne pt. er i gang med at tilpasse deres budgetter og reducere med 19 fuldtidsstillinger i skoleklubberne. Hvis antallet af børn i skoleklubber falder yderligere, vil der skulle gennemføres yderligere reduktioner. Med afsæt i ovenstående situation vurderer administrationen, at det er nødvendigt at se på andre veje for at sikre, at der laves et helt nyt skoleklub tilbud som i omfang, indhold og pris matcher den nye situation. En fortsættelse af den nuværende skoleklub vil med langt færre medarbejdere have vanskeligheder ved at leve op til den mål- og indholdsbeskrivelse, som blev besluttet i foråret Det vurderes, at en af årsagerne til at mange forældre fravælger skoleklubtilbud lige nu er kombination af den længere skoledag og den relativ høje takst på 1640 kr. pr. måned. Hvis flere børn skal have mulighed for at benytte skoleklubberne, kunne det ske ved at nedsætte forældrebetalingen. Derfor har administrationen beregnet driftsomkostninger ved en ændret skoleklub med en tilhørende ændret mål- og indholdsbeskrivelse som matcher situationen efter den nye folkeskolereform. Den nye skoleklub tager udgangspunkt i, at forældrebetalingen falder til 700 kr. for alle børn fra 0. til 6. klasse. Der lægges derfor op til et samlet klubtilbud fra 0. til 6. klassetrin. Den faldende forældrebetaling medfører, at antallet af ansatte falder, og at antallet af pædagogiske aktiviteter bliver færre end det kendes i dag. Det er administrationens vurdering, at skoledagen med den nye folkeskolereform er blevet mere varieret med flere nye aktiviteter i den nye understøttende undervisning, hvilket gør det muligt, at skoleklubbernes indhold kan indeholde færre aktiviteter. Åbningstiden er forudsat uændret. Som konsekvens af ændringerne i indholdet i skoleklubberne foreslår administrationen samtidig, at overflytningen af børnehavebørnene ændres således, at de først overføres den 1. august. Det sker fordi, det vurderes, at det ændrede indhold i skoleklubberne er mindre velegnet til de yngre børn. Personalemæssige konsekvenser 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Det nye skoleklubtilbud vil betyde, at antallet af fuldtidsstillinger reduceres med 14 fuldtidsstillinger på klubområdet 10 fuldtidsstillinger pga. det nye klubtilbud og 4 stillinger som følge af overflytningen af førskolebørn. Dette antal er udover de 19 fuldstillinger, som der pt. er ved at blive reduceret med. I skoleklubbernes budget er afsat ca. 3 mio. kr. til børnerelaterede udgifter. Det foreslås, at halvdelen af dette anvendes til ansættelse af personale. Det vil betyde, at der kun skal reduceres med 10 fuldtidsstillinger. Samtidig betyder det ændrede tidspunkt for start i skoleklubben pr. 1. august, at ca. 400 børn bliver 3 måneder længere i dagtilbuddene, og det vil formentligt betyde, at der bliver behov for hvad der svarer til 11 fuldtidsstillinger yderligere på dagtilbudsområdet. Samlet oversigt over antal fuldtidsstillinger i miniklubber og juniorklubber: Antal Antal børn pr. ansat fuldtidsstillinger Forudsætning for det nuværende budget Opgørelse primo august Forventet ved nyt samlet pasningstilbud Økonomiske konsekvenser Det nuværende budget for miniklubber og juniorklubber baserer sig på, at 89% af alle børn i klasse er indmeldt i miniklubberne, og at 45% af alle børn i klasse er indmeldt i juniorklubberne. Det antal børn, der er tilmeldt skoleklubberne ved starten af indeværende skoleår betyder, at kun 72% af børnene er tilmeldt miniklubberne og at kun 17% er tilmeldt juniorklubberne. Tallene bygger på det faktiske antal tilmeldte børn ved starten af dette skoleår. Den nuværende takst for en miniklubplads er 1640 kr. og 760 kr. for en juniorklubplads. Den nye takst for den nye samlede skoleklub foreslås sat til 700 kr. for alle. Det vurderes, at det nye skoleklubtilbud kan få en dækningsgrad på 83% for klassebørnene og 17% for klassebørnene. Det ændrede tidspunkt for start i skoleklubben fra 1. maj til 1. august medfører en merudgift på 4,5 mio. kr., da pasning i dagtilbud er dyrere pr. barn end pasning i skoleklubberne. Samtidig medfører det en merudgift på dagtilbudsområdet på 0,6 mio. kr. til søskenderabat og fripladser. Det betyder en samlet merudgift på dagtilbudsområdet på 5,1 mio. kr. Mindreudgiften for pasning af førskolebørnene i skoleklubber er beregnet til 1 mio. kr. Hertil kommer, at der ikke længere skal betales til SFO er på kommunens friskoler for pasning i maj, juni og juli. Det svarer til en mindreudgift på 0,2 mio. kr. Det betyder en samlet mindreudgift på skoleområdet på 1,2 mio. kr. Differencen på 3,9 mio. kr. kan dækkes indenfor budgetrammen på skoleområdet. Ved en ændret forældrebetaling på 700 kr. og en tilsvarende justering af de øvrige tildelingsparametre, så de svarer til det ændrede indhold i skoleklubtilbuddet, vil man på skoleområdets ramme opnå en besparelse, der kan dække den resterende merudgift på 3,9 mio. kr. på dagtilbudsområdet. Besparelsen findes primært på fripladser og søskenderabat, da det nu er et langt lavere beløb, der kan opnås rabat på. Besparelsen er udregnet med helårseffekt, hvorfor den kun vil kunne opnås, hvis man implementerer det nye skoleklubtilbud fra 1. januar Alle beregninger forudsætter således, at både etableringen af et nyt samlet skoleklubtilbud og ændringen af tidspunktet for overflytningen af førskolebørnene sker indenfor samme kalenderår, således at alle ændringerne får virkning for hele året. Dette er af hensyn til, at mer- og mindreudgifterne fordeles forskelligt over året. Økonomiske konsekvenser af det nye samlede pasningstilbud(1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Dagtilbud

8 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Anlæg Afledt drift Finansiering Drift Skoler Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Indstilling Administrationen indstillede at udvalget drøfter det opstillede forslag, at forslaget fremsendes til høring i skolebestyrelser, forældrebestyrelser på daginstitutionsområdet, Handicapråd samt medudvalg, at punktet inkl. indkomne høringssvar behandles igen på udvalgets møde den 7. oktober 2014 med henblik på indstilling til endelig beslutning på Kommunalbestyrelsens møde den 9. oktober Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Sagen blev drøftet med afsæt i det nye fremlagte bilag. Udvalget besluttede at udsende forslaget i høring. Et flertal i udvalget bestående af Kirsten Overgaard (V), Michael Seiding Larsen (V), Nina Møhler (V) og Laura Sø (V) tilkendegiver følgende: Såfremt forslaget vedtages bortfalder forslaget om modulordning i skolernes Miniklub. Man ser med stor tilfredshed, at forslaget indebærer, at der bliver ensartede åbningstider i skoleklubberne. Det betyder, at alle børn fra 0. til 6. klasse har mulighed for at benytte morgenåbningen fra kl til 8.00, samt at alle børn fra 0. til 6. klasse har mulighed for at benytte skoleklubberne på ikke-skoledage. Man lægger vægt på, at det kommunale tilskud til skoleklubberne forbliver uændret, og at det udelukkende er forældrebetalingen, der nedsættes. Man pointerer, at der stadig skal være fokus på en tryg overgang fra børnehave til skole. I forlængelse af dette anmoder Venstre administrationen om at udarbejde et forslag, som sikrer en systematisk og tryg overgang mellem børnehave og skole, og hvor forslaget sikrer, at personalet fra såvel daginstitution som skole medvirker. Man understreger endvidere vigtigheden af, at der også på de mindre skoleafdelinger er et passende antal personaler i skoleklubberne. Et mindretal af udvalget bestående af Mette Høgh Christiansen (A), Birgitte Steen Jørgensen (B) og Helle Mandrup Tønnesen (Ø) udtaler, at man er meget bekymrede for folkeskolen, og at denne nye discount løsning på klubdelen får direkte afsmittende effekt på den understøttende undervisning. Derudover udtaler Helle Mandrup Tønnesen (Ø), at der i det samlede budget skal findes de 5 mio. kr., der skal til for at stabilisere den nuværende normering og give den samlede folkeskole ro. Ekstrabevillingen kan gøres 2-årig, hvorefter den evalueres. Dette forslag indebærer, at forældrebetalingen nedsættes til 700 kr. samt et samlet SFO-klub tilbud med ens åbningstider. Fortsat sagsfremstilling til Børne- Unge- og Familieudvalgets møde den 7. oktober 2014 Der er fremsendt svar fra skoler, daginstitutioner, Områdeudvalget for Børn, Familie og Kultur, Handicaprådet og BUPL. Vedlagt dagsorden er dels en oversigt i skemaform samt kopier over alle de indkomne høringssvar. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Af høringssvarene fremgår bl.a. følgende: 1. En del høringssvar udtrykker forståelse for, at faldet i antal tilmeldte børn giver anledning til ændringer 2. Vedrørende forældrebetalingen - Mange høringssvar er positive overfor, at forældrebetalingen nedsættes 3. Udvidet åbningstid for børnene i de nuværende juniorklubber: - Mange høringssvar er positive overfor de muligheder den udvidede åbningstid giver for denne gruppe af børn. 4. Vedrørende 1. maj-ordningen - En del høringssvar ser positivt på, at børnene i forbindelse med skolestart forbliver i børnehaverne frem til den 1. august. - En del høringssvar peger på, at en ændring som foreslået, medfører et behov for, at der udarbejdes nye beskrivelser for overgangene fra børnehave til skole. - Nogle høringssvar peger på, ønsket om at bevare den nuværende ordning. 5. Vedrørende personalenormeringen - Mange udtrykker bekymring over, at 33 børn pr fuldtidsansat er et meget højt tal. 6. Understøttende undervisning - En del udtrykker bekymring for, at skolerne med færre pædagoger ansat, får ringere muligheder for udførelsen af understøttende undervisning Til brug for den videre sagsbehandling i Børne-, Unge og Familieudvalget har administrationen efterfølgende udarbejdet supplerende beregninger. Formålet er, at vise de personalemæssige konsekvenser, såfremt forældrebetalingen pr. måned hæves fra det oprindelige udgangspunkt på 700 kr. pr. måned til hhv. 800 kr. pr. måned og 900 kr. pr. måned. Samlet oversigt over antal fuldtidsstillinger i miniklubber og juniorklubber: Antal Antal børn pr. ansat fuldtidsstillinger Forudsætning for det nuværende budget Opgørelse primo august Forventet ved nyt samlet pasningstilbud *Forventet med ny forældrebetaling på 800 kr **Forventet ved ny forældrebetaling på 900 kr Dækningsgraden er fastholdt som ved en forældrebetaling på 700 kr. *Ved en stigning fra 700 kr. til 800 kr. vil den samlede forældrebetaling blive 1,8 mio. kr. højere. Når der reguleres for øgede udgifter til søskenderabat og friplads er provenuet 0,8 mio. kr. svarende til 2 stillinger. ** Ved en stigning fra 700 kr. til 900 kr. vil den samlede forældrebetaling blive 3,6 mio. kr. højere. Når der reguleres for øgede udgifter til søskenderabat og fripladser er provenuet 1,6 mio. kr. svarende til 4 stillinger Det skal bemærkes, at udgangspunktet for de supplerende beregninger er, at andelen af børn, der tilmeldes klubberne i de to eksempler med højere forældrebetaling er uændret. Hertil skal det imidlertid bemærkes, at en højere forældrebetaling muligvis kan medføre færre tilmeldte børn i skoleklubberne specielt for børnene i 4. 6 klassetrin, hvor der i de to nye beregninger er tale om en stigning i forældrebetalingen i forhold til i dag.. Såfremt færre børn end forudsat tilmeldes skoleklubberne, vil det beregnede antal fuldtidsstillinger reelt blive færre. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Økonomi Såfremt færre børn end forudsat tilmeldes skoleklubberne, vil det beregnede antal fuldtidsstillinger reelt blive færre. Bilag: 1 Åben Forslag om ændringer i skolernes mini- og juniorklubber /14 2 Åben Samlet oversigt over udtalelser - vers 2 - Den /14 3 Åben Alle udtalelser version pdf /14 Indstilling Administrationen indstiller, at skoleklubberne fra 1. januar 2015: a) Fortsætter som hidtil eller b) Organiseres som til et samlet skoleklubtilbud med ændret indhold og til en forældrebetaling på 700 kr. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Et flertal bestående af Kirsten Overgaard (V), Nina Møhler (V), Michael Seiding Larsen (V) og Laura Sø (V) anbefaler indstillingspunkt b således: at at at at skoleklubberne på de fem distriktsskoler fra 1. januar 2015 organiseres som et samlet skoleklubtilbud med ændret indhold og til en forældrebetaling på 700 kr. man sikrer et tilstrækkeligt antal medarbejdere på de mindre skoleafdelinger som Fanefjord, Hjertebjerg, Mern og Bårse. der afsættes kr. fra 1. januar 2015 og frem til skoleårets afslutning. Beløbet på kr. betyder ekstra personaleressourcer til 10 timer pr. skoleuge. Flertallet ser gerne, at jobbene oprettes som studiejob for studerende på pædagog- og læreruddannelsen med henblik på at fastholde de studerende i vores kommune. administrationen udarbejder et forslag som sikrer en systematisk og tryg overgang mellem børnehave og skole, hvor forslaget sikrer, at personalet fra såvel daginstitution som skole medvirker Et mindretal bestående af Birgitte Steen Jørgensen (B), Mette Høgh Christiansen (A) og Helle Mandrup Tønnesen (Ø) kan ikke anbefale denne indstilling. Mindretallet synes, at det er en rigtig god ide at nedsætte prisen og udvide åbningstiden. Mindretallet synes ligeledes, at antallet af ansatte i skoleklubberne har en stor betydning for at børnene og deres familier vil bruge skoleklubtilbuddet. Endelig synes mindretallet, at skoleklubpædagogerne har en vigtig rolle i vores folkeskole, herunder specielt i den understøttende undervisning. Med start i skoleklub i maj får børnehaveklassebørnene den meget vigtige brobygning til skolen hver dag og dermed forhåbentlig større tryghed i forhold til deres skolestart. Et enigt udvalg anbefaler, at ændringer i Mini- og juniorklubtilbud evalueres ved afslutningen af skoleåret 2014/2015. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Udskrift fra Børne-, Unge-, og Familieudvalgets møde den 7. oktober 2014 var udsendt pr. mail den 8. oktober

11 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Et flertal bestående af Knud Larsen, Bo Manderup, Thomas Christfort, Heino Hahn og Per Stig Sørensen anbefaler flertalsindstillingen fra Børne-, Unge- og Familieudvalget. Et mindretal bestående af Birgitte Steen Jørgensen, Poul A. Larsen, Tage Vestergaard og Else-Marie Langballe Sørensen kan ikke anbefale denne indstilling. Mindretallet er i øvrigt enig i bemærkningerne fra mindretallet i Børne-, Unge- og Familieudvalget. Et enigt udvalg anbefaler, at ændringer i Mini- og juniorklubtilbud evalueres ved afslutningen af skoleåret 2014/15. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Budgetomplacering af rengøringsbudget vedr. Klosternakkeskolen Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Område: Skoler/Økonomi - Sagsbeh: Signe Riise-Knudsen Lovgrundlag Principper for Økonomistyring. Sagsfremstilling I Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den 13. maj 2013, blev budgetrammerne for skoleområdet præsenteret. I samme sag blev provenuet vedr. Fokus på folkeskolen for og hvilke tiltag provenuet skulle anvendes tillige fremlagt. Indregnet i provenuet fra Fokus på folkeskolen var besparelserne vedr. lukningen af Klosternakkeskolen pr. 1. august En del af denne besparelse kommer fra rengøring og vinduespolering. Budgettet til rengøring og vinduespolering blev overført til Udvalget for Økonomi-, Planlægning og Udvikling med virkning fra budget 2012, hvorfor dette budget nu ønskes tilbageført til skoleområdets budgetramme. Kommunale Bygninger har oplyst, at kontraktsummen for 2014 udgør kr. mens der er anvendt kr. indtil 1. august Kontraktsummen for 2015 og overslagsårene udgør kr. i 2015 priser. For at der er sammenhæng imellem de tiltag, som provenuet fra Fokus på folkeskolen skal anvendes til og skoleområdets budget i 2014 samt 2015 og overslagsårene, anmodes der om budgetomplacering af kr. i 2014 fra Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling til Børne-, Unge- og Familieudvalget politikområde Skoler. Derudover anmodes der om budgetomplacering på kr. i 2015 og overslagsårene fra Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling til Børne-, Unge- og Familieudvalget politikområde Skoler. Økonomiske konsekvenser Bevillingsønske Konto Drift Prfc./omk.sted Kap.middel 403B12 Art Finansiering Konto Drift 2014: Prfc./omk.sted Kap.middel 051B : Prfc./omk.sted Kap.middel 051B12 Art alle år Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Indstilling Administrationen indstiller, at der budgetomplaceres kr. fra Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling til Børne-, Unge- og Familieudvalget politikområde Skoler i 2014, 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget at der budgetomplaceres kr. (2015 priser) fra Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling til Børne-, Unge- og Familieudvalget politikområde Skoler i 2015 og overslagsår. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen anbefales. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Kommissorium og tidsplan for udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser for Vordingborg Kommunes skoleklubber Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Skoler - Sagsbeh: Torben Jensen Lovgrundlag Folkeskoleloven. Resumé I henhold til Folkeskoleloven og Bekendtgørelse nr. 699 af 23/06/2014 om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger fastsætter kommunalbestyrelsen mål- og indholdsbeskrivelser for skoleskolefritidsordningerne ved kommunens skoler. Hvis udvalget og siden kommunalbestyrelsen den 9. oktober beslutter nye rammer for skolefritidsordninger, vil disse skulle træde i kraft fra den 1. januar 2015, og der er således behov for, at der forinden udarbejdes nye forslag til mål- og indholdsbeskrivelser. Sagsfremstilling Administrationen foreslår, at skoleafdelingen udarbejder et nyt forslag til mål- og indholdsbeskrivelser. Åbningstiden i Skoleklub for 0. 6.kl. er følgende: Skoledage: hver morgen fra klokken 06:00 til 08:00 og hver eftermiddag fra undervisningens ophør til 17:00, fredage dog kun til 16:30. Ikke skoledage: Hver dag fra klokken 06:00 til 17:00, fredage dog kun til 16:30. Der er lukket på følgende dage: Den 23. december, den 24. december, alle dage mellem jul og nytår, 31. december, fredag efter Kr. Himmelfartsdag og Grundlovsdag. Sommerferielukket uge med undtagelse af en skoleklub på hver af de 5 skoler. Alle mål- og indholdsbeskrivelser og alle aktiviteterne i kommunens nye skoleklubber skal matche skoleklubbernes ændrede rolle efter gennemførelsen af den nye folkeskolerefom fra 2014 samt i videst muligt omfang understøtte de visioner, mål mv., der fremgår af Vordingborg Kommunes Børneog Ungepolitik. Administrationen foreslår forslaget til mål- og indholdsbeskrivelser behandles på udvalgets møde i januar Indstilling Administrationen indstiller, at der såfremt der besluttes nye skoleklubtilbud udarbejdes forslag til ny mål- og indholdsbeskrivelse for kommunens skoleklubber, at forslaget til mål- og indholdsbeskrivelser behandles på udvalgets møde i januar 2015, at forslaget forinden sendes til høring i skolebestyrelser og skolernes MED-udvalg Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Mål- og progressionsplan for skoleområdet Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Skoler - Sagsbeh: Trine Raun Mørkbak Lovgrundlag Lov om folkeskolen. Resumé Dette punkt er en uddybning af Strategi for skoleområdet i Vordingborg kommune , som blev behandlet i Børne-, Unge- og Familieudvalget den 3. juni Den overordnede strategi for skoleområdet tager udgangspunkt i implementering af folkeskolereformen 2014 over en treårig periode. Formålet med strategien er implementering af skolereformen, sikre fokus på kerneopgaven og skabe overblik over forandringstiltagene. Strategien skal synliggøre en længere planlægningshorisont, sikre kommunikation og højne kvaliteten i forandringstiltag og fremtidig drift. Strategien tager afsæt i Vordingborg Kommunes vision om, at alle børn skal lære mere og trives bedre. I fastsættelsen af de vigtigste indsatsområder tager strategien derudover sit afsæt i folkeskoleloven, inklusiv ændringerne med den nye reform i 2014, Vordingborg Kommunes Børne- og Unge politik samt evalueringen af Fokus på folkeskolen og de indsatser, der er besluttet i Kommunalbestyrelsen den 30. april Strategien inddrager endvidere skolernes strategier for indeværende år og deres nuværende projekter. Sagsfremstilling De nationale mål for Folkeskolereformen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene tager afsæt i få kvantificerbare nationale måltal, der kan opgøres på kommune- og skoleniveau: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Disse nationale målsætninger er i Vordingborg Kommune blevet suppleret med tre overordnede målsætninger for skoleområdet. Målsætningerne er: Mål for alle elevers læring Gode læringsmiljøer for alle Mere og bedre samarbejde mellem elever, forældre og medarbejdere Målsætningerne udspringer blandt andet af resultaterne af Evalueringen af Fokus på folkeskolen (april 2014), hvor det konkluderes, at der fremadrettet bør sættes særligt fokus på: Styrket kompetenceudvikling Tydelige mål for undervisningen og elevernes læring Styrket kommunikation Øget gennemsigtighed i økonomien Hastighed af implementeringen Siden efteråret 2013 har repræsentanter for lærere og pædagoger sammen med skolernes ledelser arbejdet på at identificere de vigtigste nye tiltag, som bedst kan understøtte at Vordingborg 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Kommunes skoler så hurtigt som muligt kan forbedre resultaterne i forhold i de nye mål i folkeskolereformen. Ideerne har været mange og vil de kommende år være mangfoldige. Samtidig er der bred opbakning til, at der ikke skal sættes for mange nye skibe i søen, jævnfør konklusionerne fra evalueringen af Fokus på folkeskolen. Disse to tendenser er den primære baggrund for, at administrationen sammen med skolernes ledelser nu og i de kommende år vil sætte alle kræfter ind på at udvikle og understøtte en kultur i alle dele af skolerne, der sætter fokus på målfastsættelse og evaluering. Målfastsættelse og evaluering skal være omdrejningspunktet for det samlede skolevæsen, på de enkelte skoler, i de enkelte klasser og for den enkelte elev. Derfor er strategien for skoleområdet udformet som mål og progressionsplan, der har nogle få centrale mål, nogle relativt få centralt fastsatte fælles indikatorer koblet med få obligatoriske fælles målemetoder. På den enkelte skole og i den enkelte klasse kan man supplere med yderligere mål, indikatorer eller andre målemetoder, hvis man vurderer, at det vil give styrke arbejdet frem mod målet. Hovedintensionen er, at den fælles mål og progressionsplan er obligatorisk for hele skolevæsenet. Det er administrationens vurdering, at dette aktivt vil kunne understøtte, at målfastsættelse, test og evaluering på kommunalt, skole- og elevniveau kan bidrage til, at alle elever lærer bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag. Mål- og progressionsplanen indeholder få mål med progressionsmål over den treårige periode der er for skoleområdets strategi Der er udvalgt få parametre for at holde rammen og de overordnede målinger så enkle som muligt. Planen skal give rum for lokale fortløbende målsætninger og evalueringer, ligesom den skal opøves mindst muligt bureaukratisk. Omvendt viser al nyere forskning, at det ikke er muligt at opnå de ønskede forbedringer, hvis ikke der skabes klare mål og systematisk opfølgning. Målfastsættelse og evaluering bliver et redskab til at måle og sammenligne resultater på lokalt og kommunalt niveau. På den enkelte skole og de forskellige klasser og grupper vil målfastsættelse og evaluering fungere som et læringsredskab for gruppens og den enkelte elevs læring. For at sikre progression bliver der opsat årlige mål inden for følgende områder: Læring Linjer, sprog/læsning og overgange It og digitalisering Læringsmiljøer (inklusion, fleksibelt skema, åben skole og bevægelse) Trivsel og sundhed Samarbejde og trivsel Disse mål er valgt, da reformen primært er en faglig reform. Indsatsområderne danner et vigtigt fundament for at kunne styrke elevernes læringsudbytte og faglige niveau, og dermed være med til at indfri den nationale målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Trivsel er en forudsætning for læring; forskning på området viser at der er fire typer trivsel, som hver især fungerer som drivere for læring og kreativitet, som er basal sundhed og velvære, helhjertet engagement, mening og gode sociale relationer. I Vordingborg Kommune er det særlig vigtigt at løfte det faglige niveau og styrke elevernes sociale og personlige kompetencer, da elevernes afgangskarakterer ligger under landsgennemsnittet, og for få unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Læring De årlige mål betyder, at der opsættes en række målsætninger for den enkelte elevs læring. Lokalt på skolerne og centralt for Vordingborg Kommunes skoler sættes der mål og progressionsmål for andelen af elever, der får 12 og 02 i dansk og matematik for 1. til 9. klasse. I Vordingborg kommunes skoler sættes der mål og progressionsmål for, at karaktergennemsnittet over de tre år skal stige med 1 karakter i alle fag ved afgangsprøven i 9. klasse i Der lægges særlig vægt på at løfte karaktererne i dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Dette er en prioritering af de grundlæggende fag samt et naturfagligt og sprogligt fag i udskolingen. For 0. klasse er der lavet sprogtest på eleverne i dagtilbud, da de var 5 år, og denne sprogtest udgør status ved skolestart og følges op af ny sprogtest i 0. klasse lokalt på alle skoler. De nationale test bliver sideløbende brugt til måling af progressionen i den enkelte elevs læring (se bilag Oversigt over nationale test ). Til hver af de obligatoriske nationale test findes to supplerende frivillige nationale test. Ved at gøre de frivillige test obligatoriske i Vordingborg Kommune bliver de et redskab i den løbende evaluering, og tænkt ind i lærernes pædagogiske praksis. Derved kan de anvendes i den fortløbende evaluering til at 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget sætte fokus på elevens fremadrettede faglige udvikling, finde styrker og svagheder og sætte ind der, hvor det faglige behov er. Ligeledes betyder det, at det enkelte barn vil blive testet hvert år indenfor de samme områder, og der vil derfor kunne måles på det enkelte barns faglige progression, som kan overføres på klasse, skole og kommuneniveau. Det betyder, at der fremadrettet vil være nationale test på alle klassetrin en gang årligt, og disse kan suppleres med fx sprog- og læsetest efter konkrete behov. Al undervisning planlægges med udgangspunkt i forenklede Fælles mål (se bilag), som er læringsmål for hvad eleverne skal lære i hvert fag, fastsat af Undervisningsministeriet. Disse suppleres af individuelle mål for elevernes læring, som løbende fastsættes af det pædagogiske personale på skolerne. I år ét er der særligt fokus på dansk, matematik og 0. Klasse, i overensstemmelse med Skoleområdets strategi 2014/17. It og digitalisering i skolerne måles centralt på kommunalt plan, hvor der også er udarbejdet status for hver skole. Der er valgt indikatorer på det pædagogiske personales anvendelse af digitale læremidler i læringsaktiviteter, og elevernes oplevelse af, om der er tilpas brug af it i undervisningen. Status i år 2014, og derfra afledt progression over de tre år, hentes fra evalueringen af digitaliseringsstrategien samt DCUM undersøgelsen (elevtrivsel og undervisningsmiljø) for Supplerende med disse to indikatorer afventer yderligere en indikator fra et projekt under Undervisningsministeriet, der i samarbejde med forlagsportalerne har fokus på it og læringsindikatorer. For læringsmiljøer og god inklusion vil der i samarbejde med Undervisningsministeriet blive udarbejdet indikatorer i efteråret Der bliver samtidig udarbejdet status som afsæt for fastsættelse af progression og mål for den treårige periode på kommunalt og på skoleniveau. For at følge samtlige strategiske indsatser under læringsmiljøer, bliver der udarbejdet status og indikatorer med afsæt i Evaluering af Fokus på folkeskolen. Dette er udgangspunktet for målfastsættelse og progression hvad angår inklusionen og arbejdet med at øge effekten af undervisningen for alle børn. Trivsel og sundhed Området er delt op i tre overordnede fokusområder med tilhørende indikatorer: Elever Medarbejdere Øget forældresamarbejde For både elever og medarbejdere sættes der indikatorer for social kapital: Tillid, oplevelse af retfærdighed og samarbejde om kerneopgaven. Indikatorer og status er hentet fra DCUM (elevtrivsel og undervisningsmiljø) og APV (arbejdspladsvurdering) undersøgelsen i foråret 2014, som viste at eleverne på alle skoler vurderer deres trivsel i kategorien positiv til meget positiv og at eleverne mener, de har meget lidt indflydelse på hvad der arbejdes med i timerne. Medarbejderne ønsker klare mål og retning fra ledelsen. De efterspørger øget indflydelse i beslutningsprocesser. Deres motivation og engagement ligger i kerneopgaven, og de oplever at der ikke altid er tid nok til dette. Med afsæt i status bliver der centralt og på skoleniveau fastsat mål og progression. DCUM og APV undersøgelserne gentages i år 2 for at måle progressionen. Øget samarbejde med forældre tager udgangspunkt i indikatorer og status fra Evalueringen af Fokus på folkeskolen 2014, hvor 72 % af forældrene mener, de har en central rolle at spille for at skabe gode rammer for klassens skolegang. Desuden vurderer 93 % af forældrene at de ikke i tilstrækkelig grad er informeret om formålet med ændringerne i skolevæsenet. Målet er, at forældrene føler sig informeret om deres barns skolegang og er yderligere inddraget gennem nye former for samarbejde. Måling sker gennem central evaluering i år 2. Status fra skolerne Børne-, Unge- og Familieudvalget vil løbende blive orienteret om progressionen på hele skoleområdet. Progressionen i elevernes karakterer opgøres årligt, progressionen i elevernes resultater i de nationale test (obligatoriske og supplerende) vil ligeledes være en gang årligt. Derudover vil der fra 2015 kvartalsvis blive givet status på udvalgte indsatser i strategien. Skoleleder Anne-Marie Jacobsen er inviteret til at deltage under behandlingen af dette punkt. 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Bilag: 1 Åben Mål og progressionsplan for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 til / Åben Forenklede Fælles mål dansk /14 3 Åben Strategiplaner Skoleområdet /14 4 Åben Oversigt over obligatoriske nationale test /14 Indstilling Administrationen indstiller, at at at de frivillige nationale test i Vordingborg Kommune gøres obligatoriske, på klassetrinnet under og over den obligatoriske test, mål- og progressionsplan for skoleårene godkendes, udvalget får sagen til behandling i 1. kvartal 2015, når de første målinger foreligger, at udvalgets opfølgning på mål- og progressionsplanen indarbejdes i årshjulet for de kommende år. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 17

19 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Klasse og ny erhvervsrettet 10. klasse - EUD10 Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Skoler - Sagsbeh: Trine Raun Mørkbak Lovgrundlag Lov om folkeskolen. Resumé Den 24. februar 2014 indgik regeringen og V, DF, SF, C og LA aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Erhvervsuddannelsesreformen træder i kraft august En del af reformen er etablering af en ny erhvervsrettet 10. klasselinje, kaldet EUD10. Det medfører en ændring af den nuværende 10. Klasse. Da 10. Klasse hverken er omfattet af den nye folkeskolereform eller Vordingborg Kommunes lokale reform Fokus på folkeskolen fra 2012, er den kommende ændring en god lejlighed til at undersøge om det nuværende 10. klasse tilbud stadig er tidssvarende, og om tilbuddet er optimalt tilpasset til målgruppen. For at optimere tilbuddet er det relevant at undersøge, hvem der er i målgruppen og om denne målgruppe har ændret sig de senere år, hvilke uddannelsesvalg eleverne træffer efter 10. klasse og afklare hvad formålet med 10. klasse skal være fremadrettet. Sagsfremstilling 10. klasse I folkeskoleloven står der, at undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Undervisningen omfatter en obligatorisk del og en valgfri del. 10. klasse kan tilrettelægges som helårsforløb eller forløb af kortere varighed. Den obligatoriske del omfatter obligatoriske fag, brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, en selvvalgt opgave og arbejde med en undervisningsplan, herunder vejledning. Den valgfrie del omfatter tilbudsfag, andre undervisningsaktiviteter og brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Lovgivningen for 10. klasse er blevet justeret for at imødekomme en bestemt gruppe elevers behov, og udformningen af 10. klasse skal ses i lyset af regeringens målsætning om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Formålet med 10. klasse er altså at ruste flere til at begynde på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er ikke visitation til 10. klasse, hvilket betyder, at alle, der ønsker at gå i 10. klasse, skal tilbydes dette. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lavede i 2012 evalueringsrapporten 10. klasse på vej mod ungdomsuddannelse som blandt andet konkluderer at: Elever, der vurderede deres egen uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation lavt i 9. klasse, udvikler sig positivt i 10. klasse. Den elevgruppe, der i 9. klasse havde de laveste vurderinger, ændrer især deres vurderinger af, hvor vigtigt det er for dem at få en ungdomsuddannelse, hvor godt de synes om at gå i skole, deres relationer til klassekammerater og lærere og deres egne personlige og sociale kompetencer. Størstedelen af de elever, der i 9. klasse havde de laveste vurderinger, valgte at gå i 10. klasse på folkeskoler, 10.-klasse-centre og ungdomsskoler. Det vurderes derfor, at disse skoleformer løfter en anden opgave end efterskoler og privatskoler/friskoler. Der er stor forskel på elever, der starter på en erhvervsuddannelse efter hhv. 9. klasse og 10. klasse. De elever, der er fortsat i 10. klasse, vurderer deres egen uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation mere positivt på de fleste parametre end de elever, der er startet på 18

20 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget en erhvervsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse. Blandt elever, der vælger en gymnasial uddannelse, er der ikke samme forskel. Elevsammensætningen i 10. klasse på folkeskoler og efterskoler, på gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelser har været relativt stabil de sidste ti år. Siden 2008 har der dog været en svag stigning i andelen af elever, der kommer fra hjem, hvor længste uddannelse er grundskolen, der vælger 10. klasse på folkeskoler. Ny erhvervsrettet 10. klasse EUD10 Som en del af Erhvervsuddannelsesreformen er det vedtaget, at der foruden den almindelige 10. klasse skal oprettes en ny linje i 10. klasse, kaldet EUD10. Denne linje skal forberede eleverne til erhvervsuddannelserne og gøre dem klar til at opfylde adgangskravene. Forløbet er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Forløbet skal tilrettelægges, så det retter op på elevernes manglende uddannelsesparathed, og skal introducere de unge til de fire nye hovedområder på erhvervsuddannelserne: Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport EUD10 skal bestå af en obligatorisk del og en valgfri del, dog sådan at en del af den valgfri del vil bestå af obligatoriske elementer. Den obligatoriske del er grundlæggende tilsvarende en almen 10. klasse, men med toning mod erhvervsuddannelserne. Den valgfri del skal specifikt introducere til erhvervsuddannelserne, med obligatorisk brobygning samt introduktion til de fire hovedområder. Mindst 30 % af undervisningen, og op til 50 %, skal ske i samarbejde med en erhvervsskole. Alle kommuner forpligtes til at tilbyde EUD10. Kommunalbestyrelsen fastsætter kapaciteten, men det skal tilstræbes, at der tilbydes pladser nok til, at alle, der tilhører den primære målgruppe, kan optages. Kommunalbestyrelsen skal indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om samarbejdet i EUD10. Der er umiddelbart følgende 4 muligheder for organiseringen af 10. klasse i Vordingborg Kommune; nemlig som selvstændig 10. Klasse, som en del af enten Ungdomsskolen eller Gåsetårnskolen eller at den drives efter overenskomst med f.eks. EUC eller ZBC. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Som del af EUD reformen gælder der også nye regler på vejledningsområdet fra den 1. august Det betyder at vurdering af elevernes uddannelsesparathed begynder i 8. klasse, og for elever, som Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) vurderer ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, skal skolens leder og UU i samarbejde iværksætte en indsats med det mål, at eleven kan blive uddannelsesparat i 9. klasse. Skolens leder er ansvarlig for skoleindsatsen, mens UU s leder er ansvarlig for vejledningsindsatsen. Indsatsen skal fremgå af elevplanen, og eleverne skal deltage i brobygning i 9. klasse. Vejledningen omlægges, så individuel og gruppevejledning forbeholdes de ikkeuddannelsesparate elever. Alle elever skal have kollektiv vejledning, der begynder i 7. klasse. Endelig bliver det igen obligatorisk at deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelser i 8. klasse. Introduktionskurserne skal omfatte mindst en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse. Elevernes uddannelsesvalg De seneste fire år (fra ) har ca. 25 % af årgangen valgt den kommunale 10. klasse efter 9. klasse, svarende til elever. Hvis den samme andel af en ungdomsårgang fortsat vælger 10. klasse, vil elevtallet de næste 10 år være: Antal elever i 10. klasse ved uændret andel af elever fra 9. klasse År Forventet elevtal

21 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Efter 9. årgang har eleverne de sidste fire år valgt: 10. skoleår (folkeskole, efterskole, husholdningsskole, friskole/privatskole): 48,6 % Erhvervsuddannelse: 10,5 % Gymnasial uddannelse: 34,3 % Andet: 4 % Efter 10. årgang har eleverne de sidste 4 år valgt: 10./11. skoleår: 2,2 % Erhvervsuddannelse: 34,6 % Gymnasial uddannelse: 56,2 % Andet: 6,8 % Administrationen foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe til at udarbejde forslag til fremtidig organisering af 10. klasse, inklusiv EUD10 i Vordingborg Kommune. Arbejdsgruppens foreslås sammensat af repræsentanter fra: Vordingborg Kommune, Skoleafdelingen ZBC EUC Sjælland Vordingborg Gymnasium Ungdomsskolen 10. klasse UU Sjælland Syd Arbejdsgruppens kommissorium er at udarbejde et beslutningsgrundlag for politisk stillingtagen til fremtidig organisering og indhold af 10. klasse og EUD10 i Vordingborg Kommune. Administrationen foreslår følgende tidsplan: Kommissorium og tidsplan godkendes i Børne-, Unge- 7. oktober. og Familieudvalget Arbejdsgruppen udpeges og udarbejder forslag 15. oktober november. Udsendes i høring den 15. november. Arbejdsgruppens forslag behandles i skolebestyrelser og skolernes MED-udvalg. Arbejdsgruppens forslag inkl. høringssvar fra skolebestyrelser og skolernes MED-udvalg behandles på udvalgets møde 15. november december. Svarfrist 15. december. Udvalgets møde i januar Bilag: 1 Åben Notat vedrørende 10. Klasse og erhvervsrettet linje EUD /14 2 Åben Projektkommissorium 10. Klasse og ny erhvervsrettet 10. klasse EUD10 i Vordingborg Kommune /14 Indstilling Administrationen indstiller, at Børne-, Unge- og Familieudvalget godkender projektkommissoriet og tidsplanen for den fremtidige organisering af 10. klasse, inklusiv EUD10 i Vordingborg Kommune. 20

22 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 21

23 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Revision af retningslinjer for befordring af folkeskoleelever Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Trafik og Park/Skoler - Sagsbeh: Bo Kuno Christensen Lovgrundlag Folkeskoleloven. Bekendtgørelse om befordring af folkeskoleelever. Lov om trafikselskaber (revideret lov nr. 745 af 25/06/2014): I 5 indsættes efter stk. 1: Stk. 2. Den enkelte kommune kan for ruter, der oprettes til befordring af børn i henhold til lov om folkeskolen, beslutte, at der kan medtages andre passagerer. Ruten skal planlægges ud fra skoleformål, og der må ikke opkræves betaling fra passagererne for brug af ruten. Sagsfremstilling Kommunens nuværende kontrakter for lukket skolebusbefordring udløber pr. 31. juli Administrationen ønsker, at opdatere retningslinjerne om befordring med folkeskoleelever, som i høj grad vil styre omkostningerne i et nyt udbud af lukket skolebuskørsel. Endvidere ønskes det afklaret, hvorvidt alle borgere skal kunne benytte skolebusserne, hvilket er gjort mulig ved en ændring af Lov om trafikselskaber i juni De nuværende retningslinjer for befordring af folkeskoleelever er vedtaget af Teknikudvalget den 6. september Retningslinjerne sammenfatter lovgivningen på området efter Folkeskolelovens 26 sammen med nogle bestemmelser, som kommunen kan fastsætte. Retningslinjerne har været administreret i et samarbejde imellem skolernes skolesekretærer og kørselskontoret, idet kørselskontoret er budget ansvarlig. Retningslinjerne har fungeret stort set tilfredsstillende, dog ønskes nye retningslinjer gjort mere klare ved befordring indenfor/udenfor skoledistrikter, herunder fordeling af budgetansvaret imellem forældre, skole og kørselskontor. Den nye skolestruktur har her tilføjet flere muligheder, som har nødvendiggjort flere retningslinjer (beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den 2. september / Teknik- og Miljøudvalget den 8. september, om retningslinjer for skolekørsel i forbindelse med valg af linjer i overbygningen). Kommunen varetager i indeværende skoleår befordringen af folkeskoleelever imellem hjem og skole, således; 16 busruter er etableret indenfor hvert skoledistrikt med ture kl. 8.00, (ikke til alle dage), 14.00, efter fast køreplan. Busserne transporterer dagligt elever til og fra skole. Alle folkeskoleelever og privatskoleelever kan frit påstige uden skolebuskort Ca. 250 skolebuskort til kollektiv trafik udleveret til befordringsberettigede folkeskoleelever Ca. 30 folkeskoleelever befordres i minibus grundet for lange afstande til skolebus eller offentlig bus (budget i kørselskontor) eller grundet skolens ønsker om indskrivning på anden skole end distriktsskolen (budget i skoleadministrationen) Planlægningen af dette befordringssystem er en meget kompleks opgave, som hidtil er foregået manuelt på baggrund af elevlister og kort. Administrationen har nu indkøbt et GIS-baseret planlægningssystem (GIS betyder Geografisk informationssystem), som langt hurtigere på baggrund af befordringsretningslinjer, kan udpege de befordringsberettigede til henholdsvis skolebus, kollektiv buslinje (skolebuskort) eller til individuel befordring med kommunens minibusser. Herefter vil data danne grundlag for nye skolebusruter. Det nye planlægningssystem forventes, at kunne reducere den samlede udgift til skolebusbefordring. Udgiften forventes i 2014 at være på i alt 8,8 mio. kr., heraf skolebusser 7,35 mio. kr., minibusser 1,0 mio. kr., skolebuskort 0,45 mio. kr. Administrationen har opstillet 4 scenarier A, B, C, D (se bilag 1-oversigt eller bilag 2-med kommentarer), som kunne tænkes anvendt i nye befordringsretningslinjer. Scenarierne indeholder dels lovgivningens regler om afstand imellem hjem og skole, ventetid på skolen og trafikfarlige veje. Samtidig indeholder det retningslinjer, som kommunen kan bestemme, om maksimal afstand til busopsamlingssted, maksimal befordringstid i bus, maksimalt antal bus-skift, tilrettelæggelse af 22

24 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget skolernes ringetider, ruteplanlægning og visitering af skolebussens brugere. Til hvert scenarie er i bilagene anført de vurderede konsekvenser for befordringssystemet samt konsekvenser for økonomi og service. Den samlede effekt på omkostninger er skønnet som et interval med en min-max grænse. Skønnene er udført i samarbejde med eksternkonsulent og på baggrund af erfaringer fra en enkelt gennemberegnet simulering i modellen på elever i skoleåret 2013/14. Administrationen gør opmærksom på, at forskellige kombinationer af parametre vil influere på effekten i en grad, som ikke kan beregnes af modellen, hvorfor skønnene har betydelig usikkerhed. Effekten er på samme måde omsat til den ændrede omkostning i forhold til de nuværende retningslinjer og de nuværende kontraktpriser. Ændrede kontraktpriser vil give andre omkostningsændringer. Teknik- og Miljøudvalget har givet forslag til besparelser på 1,05 mio. kr. i budget 2015 på området befordring af folkeskoleelever. Forslaget forventes indarbejdet i budgettet på møde i Kommunalbestyrelsen den 9. oktober Besparelsen omhandler nedlagt hjemkørsel med skolebus kl grundet forventede tvungne lektiecafeer fra skoleåret 2015/16 (årlig besparelse 0,7 mio. kr.) samt forventet effekt ved anvendelse af nyt GIS-baseret planlægningssystem (årlig besparelse 0,35 mio. kr.). Det er således en bunden opgave at finde mindst 0,35 mio. kr. i årlige besparelser ved bestemmelse af nye retningslinjer i befordringssystemet. Nye retningslinjer i befordringssystemet vil få indflydelse på mange folkeskoleelever. Afhængig af de retningslinjer, som vælges, kan der ske væsentlige ændringer i antallet af folkeskoleelever, som; er befordringsberettigede til enten skolebus, skolekort eller minibus tidligere har brugt skolebus, som nu skal gå eller cykle skal gå eller cykle i skole langs veje, som af vejmyndigheden og politiet er vurderet trafiksikre, men som ikke opleves sådan af elev og forældre tidligere har brugt skolebus, som nu får skolebuskort til offentlig bus, evt. med bus-skift undervejs får længere eller kortere befordringstid i skolebus, eller længere vej og tidsforbrug til busopsamlingssted skal vænne sig til nye køreplaner for skolebussen, som evt. kun giver en enkelt mulighed for hjemkørsel Såfremt retningslinjerne ændres til ikke at tillade befordring i skolebusserne for SFO-børn og privatskoleelever, eller det i nye retningslinjer tillades, at alle borgere kan befordres, vil endnu flere påvirkes. Uanset de valgte retningslinjer, skal der fortsat kunne foretages individuelle skøn af elevernes befordringsbehov, hvilket betyder, at folkeskoleelever, som ikke er befordringsberettigede efter nye retningslinjer, vil kunne blive tilbudt befordring. Befordringsretningslinjerne har meget stor indflydelse på skolernes skemalægning og muligheder for at variere undervisningsdagens længde, hvilket er et af de bærende temaer i den nye skolereform. En del af retningslinjerne, som kan vælges til et nyt befordringssystem, vil derfor have direkte begrænsende indflydelse på skolernes fleksibilitet og virke som en forøgelse af omkostningerne på skolerne. Omvendt kan en forøgelse af omkostningerne i befordringssystemet ved at tilbyde større fleksibilitet i hjemkørslen (f.eks. en ekstra afgang kl ) give skolerne større muligheder for fleksibel undervisning. Skolernes særlige behov for udvidet fleksibilitet er ikke angivet ved valgmuligheder i skemaet på bilagene 1 og 2, da dette vil medføre meromkostninger, som er i modstrid med det overordnede sparekrav til kørselskontorets budget. Administrationen foreslår, at valget af nye retningslinjer sendes i høring på skoler og i lokalsamfundet med anmodning om konkret, at foreslå de ønskede retningslinjer ud fra skemaet med valgmuligheder (bilag 1 og 2). Efter modtagelse af høringssvarene vil administrationen i samarbejde med Movia vurdere, om de samlede ønsker til befordring bedst og billigst varetages af nyt udbud af lukket skolebuskørsel eller ved at skolebusruterne indgår som en del af de offentlige buslinjer. Tidsplan: 23

25 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Sag i Teknik- og Miljøudvalget den 2. oktober 2014 og Børn, Unge og Familieudvalget den 7. oktober 2014 med forslag om høring 2. Høring med høringsfrist den 10. november i; Skolebestyrelserne på de 5 distriktsskoler, Skolebestyrelsen på 10. klassecenteret, Skolebestyrelserne på kommunens privat- og friskoler, Vordingborg Uddannelsescenter, Lokalrådene 3. Endelig sag med forslag til nye befordringsretningslinjer til Børne-, Unge og Familieudvalget den 2. december og Teknik- og Miljøudvalget den 4. december og i Kommunalbestyrelsen den 18.december Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalgets behandling af sagen den 2. oktober vil foreligge på mødet. Bilag: 1 Åben Bilag 1_Nye retningslinjer for befordring af folkeskoleelever_overblik.pdf /14 2 Åben Bilag 2_Nye retningslinjer for befordring af folkeskoleelever_med kommentarer.pdf /14 Indstilling Administrationen indstiller, at valget af nye retningslinjer for befordring af folkeskoleelever, sendes i høring med høringsfrist den 10. november 2014, på skoler og i lokalsamfundet med anmodning om, konkret at foreslå de ønskede retningslinjer ud fra et skema med valgmuligheder. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Anbefales. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Udvalget drøftede sagen, og anbefaler at høringsmaterialet præciseres of forenkles, så offentligheden kan forstå konsekvenserne af de forskellige opstillede forslag til ændringer. 24

26 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Rammer for skoleledelse, herunder stillingsbeskrivelser og tidsplan for besættelsen af de nye stillinger i skolernes stabsfunktioner Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Skoler - Sagsbeh: Torben Jensen Lovgrundlag Folkeskoleloven. Vordingborg Kommunes budgetlægning for 2015 samt overslagsårene. Sagsfremstilling I budgetlægningen for 2015 samt overslagsårene indgår et forslag om ændret ledelse på kommunens distriktsskoler. Under forudsætning af, at forslaget endelig vedtages i forbindelse med godkendelse af kommunens budget, vil ændringen bl.a. medføre, at stillingerne som SFO-ledere nedlægges fra 1. januar Afdelingslederstillingen på Bårse-afdelingen af Svend Gønge-skolen bevares uændret med 0,5 fuldtidsstilling til afdelingslederfunktionen. Samtidig fastholder budgetforslaget fra flertalsgruppen, at de sparede midler skal bruges dels til projektledelse i de kommende 3 skoleår og dels til oprettelse af fem nye koordinatorstillinger med fokus på indholdet i skoleklubberne. Den ændrede ledelse på skolerne skal i givet fald gælde fra den 1. januar I henhold til forslaget, der indgår i budgetbehandlingen for 2015 er beregningsforudsætningerne for skolernes budget til ledelse mv. således: Skoleledelse 1. jan Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårnskolen Svend Gøngeskolen Antal /budget hele kr. Projektledelse m.v Skoleleder Viceskoleleder Afdelingsleder , Skoleklubkoordinering , , Samlet udgift Den samlede udgift til ledelse er således på kr. Beløbet omfatter skoleledere, viceskoleledere og afdelingsledere samt stabsfunktionerne med de nye pædagoger med særlige opgaver og projektledelse m.v. Da Præstø Skole fremover kun har én afdeling foreslås det, at der reduceres med 1 afdelingsleder. Det foreslås desuden, at Gåsetårnskolen tildeles yderligere en afdelingslederstilling. Begrundelsen herfor er dels antallet af afdelinger og dels at Iselingeafdelingen har kommunens største overbygning. Dermed bliver den samlede fordeling således: Samlet udgift Ledelsesstrukturen på skolerne består således fremover af en skoleleder, et antal afdelingsledere samt en stabsfunktion for skolelederen, der bl.a. omfatter projektledelse og opgaver vedrørende skoleklub, herunder bl.a. koordinering af det faglige indhold. De nye stillinger som pædagoger med særlige opgaver er uden personaleledelse og refererer til skolelederen. Stillingerne er del af skolernes stabsopgaver i forhold til skolens leder og I alt 25

27 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget afdelingsledere. Arbejdsopgaverne fokuserer - som det fremgår af stillingsbeskrivelsen - på skoleklubbernes faglige indhold og koordinationen med skolens virksomhed i øvrigt. Stillingerne indebærer således også udvikling af det pædagogiske indhold i skolernes samlede virksomhed. Som bilag vedhæftes stillingsbeskrivelse, tidsplan for besættelsen af de nye stillinger og et organisationsdiagram. Økonomi Det opsatte skema, der viser beregningsforudsætningerne for skolernes budget til ledelse mv. stemmer overens med det skema, som fremgår af reduktionsforslag nr. 6, som blev behandlet den 19. juni 2014 i Børne-, Unge- og Familieudvalget, dagsordenspunkt 2 - bilaget Tilpasning og strukturelle ændringer på Børne- og Familieområdet endelig version. Bilag: 1 Åben Stillingsbeskrivelse /14 2 Åben Tidsplan /14 3 Åben Organisationsdiagram version /14 Indstilling Administrationen indstiller, at skolernes budget til ledelse tildeles i henhold til forslaget der indgår i budgetbehandlingen for 2015, dog således at Præstø Skole fremover kun har én 1 afdelingsleder og Gåsetårnskolen tildeles yderligere 1 afdelingslederstilling. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Et flertal bestående af Kirsten Overgaard (V), Nina Møhler (V), Laura Sø (V), og Michael Seiding Larsen (V) tiltrådte indstillingen, idet det bemærkes, at stillingen på Præstø skole er en viceskoleleder og ikke en afdelingsleder. Et mindretal bestående af Birgitte Steen Jørgensen (B), Mette Høgh Christiansen (A) og Helle Mandrup Tønnesen (Ø) kan ikke tiltræde indstillingen. Mindretallet udtaler derudover, at evaluering af fokus på skoleskolen viste et stort behov for øget ledelse. Samtidig påpeger mindretallet, at skolelederne og SFO lederne har ydet en kæmpe indsats, både i forhold til fokus på folkeskolen og den centrale folkeskolereform. Man mener derfor ikke, at det kan hænge sammen at ændre ledelsen på skolen efter så kort tid, og at det slet ikke hænger sammen at mindske ledelsetimerne med 4 fuldtidspersoner. Til gengæld udtaler mindretallet, at det er en god ide at tilføre ekstra ledelsesressourcer til Gåsetårnsskolen, men ikke som i flertallets forslag ved kun at omfordele. Mindretallet vil med deres budgetforslag tildele ekstra midler til ledelse til folkeskoler. Mindretallet udtaler derudover, at man mener, at man ikke kan behandle sagen, da der er tale om ændringer i forhold til budget

28 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Orienteringspunkt om status for skolernes understøttende undervisning ultimo september 2014 Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Skoler - Sagsbeh: Torben Jensen Lovgrundlag Folkeskoleloven. Sagsfremstilling Kommunens 5 distriktsskoler har hver især i form af eksempler udarbejdet en kort status for, hvordan der arbejdes med den understøttende undervisning. Processen for udviklingen af indholdet i den understøttende undervisning er først lige startet. Alligevel gives der eksempler fra skolernes dagligdag på indholdet af den understøttende undervisning, Der er ikke selvstændige mål for den understøttende undervisning. Men de undervisningsrelaterede aktiviteter, der finder sted i dette tidsrum, skal understøtte opfyldelsen af folkeskolens formål generelt og målene for de enkelte fag. Udgangspunktet for statusbeskrivelsen er eksempler på følgende: Fagrelateret indhold: o Aktiviteter, der supplerer og understøtter undervisningen i fagene. - aktiviteter, hvor den understøttende undervisning understøtter læringsmålene for den fagdelte undervisning - aktiviteter, hvor der i forberedelsesfasen er mulighed for koordinering af fagdelt undervisning og understøttende undervisning. - Aktiviteter, der medfører en af bedre sammenhæng mellem undervisningens teoretiske og praktiske indhold. o Tid til at afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, eleverne får i den fagopdelte undervisning - læsetræning - matematikøvelser - lektiehjælp og faglig fordybelse Det bredere indhold: o I den understøttende undervisning gennemføres aktiviteter, der tilgodeser andre forhold f.eks. - fysisk aktivitet - sociale kompetencer, - læringsparathed - alsidige udvikling, - motivation og trivsel. - besøg på ungdomsuddannelser - andet Bilag: 1 Åben Svar fra Gåsetårnskolen /14 2 Åben Svar Kulsbjerg Skole /14 3 Åben Svar fra Svend Gønge-skolen /14 4 Åben Svar fra Præstø Skole /14 5 Åben Svar fra Møn Skole /14 Indstilling Administrationen indstiller 27

29 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 28

30 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Orienteringspunkt om indhold og tidsplan for ny kvalitetsrapport Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Skoler - Sagsbeh: Torben Jensen Lovgrundlag Folkeskoleloven. Bekendtgørelse nr. 698 af 23/06/2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Sagsfremstilling I henhold til folkeskolelovens 40 a skal kommunalbestyrelsen hvert andet år udarbejde en kvalitetsrapport. I skoleåret 2014/15 skal rapporten ekstraordinært udarbejdes, således at den kan godkendes senest den 31. marts Kommunernes Landsforening har udarbejdet inspirationsmateriale med det formål at inspirere kommunerne til arbejdet med kvalitetsrapporten som et mål- og resultatstyringsværktøj, der kan bruges i dialogen mellem politikere, forvaltning og skole. Ministeriet har udarbejdet et forslag til indhold i kvalitetsrapporten. Med udgangspunkt heri og i de lovmæssige mål og rammer i øvrigt, har administrationen udarbejdet et forslag indhold og tidsplan. Tidsplanen er opbygget således, at skoleafdelingen udsender en fælles skabelon, hvor skolerne indskriver deres bemærkninger fx til skolens arbejde med at: Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Sikre at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Sikre at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Sikre at andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Sikre at elevernes trivsel skal øges Sikre at alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Sikre lærernes kompetencedækning Sikre opfyldelsen af målsætningerne om inklusion Kvalitetsrapporten indeholder desuden skoleafdelingens sammenfattende helhedsvurdering for hele skolevæsenet samt en opsamling på eventuelle handlingsplaner, ligesom der er et afsnit om både nationalt fastsatte mål og resultatmål samt kommunalt fastsatte mål og resultatmål. Bilag: 1 Åben Inspirationsmateriale fra KL om Fokus på folkeskolens resultater med /14 kvalitetsrapport 20.pdf 2 Åben Tidsplan for udarbejdelsen af kvalitetsrapport /14 Indstilling Administrationen indstiller at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 29

31 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Orienteringspunkter - 7. oktober 2014 Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lone Larsen Sagsfremstilling Orientering fra administrationen a) Planlægningsapp klar til Skolernes Læringsmodel Administrationen har fået udviklet en planlægningsapp til Skolernes Læringsmodel og efter en kort testperiode er app en officielt gået i luften den 16. september Læringsmodellen er udviklet som en såkaldt webapplikation, således at den kan bruges uanset hvilken skærm man sidder med (Smartphone, Tablet, PC) Planerne er struktureret omkring 6 temaer (Læringsmiljø, Evaluering & Feedback, Personale, Åben skole, Formål-Læringsmål-Undervisning, Elever & Forældre) samt den overordnede målsætning: Alle elever skal lære mere og trives bedre. Teamet formulerer i fællesskab hvert af disse 6 temaer som i sammenhæng udgør den samlede plan. Til hvert tema er der en forklarende introduktion til temaet, og en tekst om hvad teamet skal lægge særlig vægt på. Der kan også være vedlagt eksterne links til inspiration og fordybelse. Når besvarelserne af alle temaerne er markeret færdige af teamkoordinatoren, vil planen automatisk blive delt på vordingborg.skoleplaner.dk og blive synlig ikke bare for andre skoler i Vordingborg Kommune, men også for fx forældre, lærere og pædagoger i andre dele af landet. Det vil desuden være muligt for alle at kommentere på hver enkelt plan og vil på den måde give brugere mulighed for f.eks. at anerkende, dele erfaringer og foreslå forbedringer. Det er gjort nemt og enkelt at komme ind i appen, da det er den største barriere for at bruge webbaserede app s. Systemet er sat op til automatisk at gemme brugerens login, og brugeren kan nemt gemme ikon for læringsmodellen på ipad eller smartphone, så den fremstår som en app hentet i appstore. Lederne, teamkoordinatorerne, frontløber og pædagogiske it-vejledere har en særlig opgave i forbindelse med implementeringen af brugen af appen. Skolekonsulent Allan Valentin Sørensen og viceskoleleder Henning Hellwing vil på mødet fremvise læringsappens muligheder og arbejdet med at implementere brugen af dem i skolerne. b) Vurdering af undervisningskompetence Folkeskolereformen medfører, at lærere i 2020 skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Målsætningen om fuld kompetencedækning gælder alle fag og alle klassetrin. På baggrund af indberetninger fra skolerne udarbejder ministeriet hvert år statistikker med status for udviklingen. Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen og KL videreformidler derfor to værktøjer, som skolelederne kan bruge til at vurdere, om lærerne har undervisningskompetence eller har opnået tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Værktøjerne kan anvendes efter behov og er tiltænkt som en understøttelse af kommunernes og skoleledelsernes arbejde med at vurdere lærernes undervisningskompetence. Det første værktøj består af en række mulige kriterier, som skoleledelserne kan inddrage i deres vurdering af, om en lærer, som ikke har formel undervisningskompetence, har kompetencer svarende hertil i et givet fag. Det andet værktøj er en kompetenceafklaringssamtale, der er udarbejdet af og kan rekvireres hos Danske Professionshøjskoler. Værktøjerne er nærmere beskrevet i de vedhæftede dokumenter. c) Videreudvikling af nationale test skal styrke lærernes brug af testresultaterne Med opbakning i folkeskoleforligskredsen lancerer undervisningsminister Christine Antorini nu en række initiativer, der skal forbedre de nationale test og gøre det nemmere for lærere og skoler at bruge testenes resultater i hverdagen. Der skal ske en omlægning af testene, så der fremover vil være en ekstra test i matematik og en ekstra test i engelsk. Der vil dog fortsat alene være 10 obligatoriske test i folkeskolen, da de 30

32 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget eksisterende test i biologi og geografi samtidig gøres frivillige. De obligatoriske test kan fortsat anvendes frivilligt på det klassetrin, hvor testen er obligatorisk og på klassetrinet under og over. Initiativerne er nærmere beskrevet i de vedhæftede bilag. d) Status på Åben skole Implementeringen af Folkeskolereformen er i fuld gang på folkeskolerne i Vordingborg kommune, også det nye tiltag Den åbne skole, hvor skolen skal samarbejde mere med det omgivende samfund. Fordi eleverne skal klædes på til det samfund, de skal være en del af, og det lokale idræts-, kulturog foreningsliv skal bidrage til at skabe fagligt dygtige og livsduelige børn og unge - (UVM). Aftalerne er på plads med partnerskabsaftalen, og tillæg til styrelsesvedtægten, som begge er godkendt af Børne-, Unge- og Familieudvalget den 19. maj Alle skoler har haft møder og dialog med deres lokale samarbejdspartnere, yderligere har administrationen via det tværkommunale samarbejde og andre kommunedækkende samarbejder en vifte af fagligt forankrede tilbud om Åben Skole. Den 9. oktober vil man ved selvsyn kunne opleve det bedste af Åben Skole i Vordingborg Kommune til 200-årsfejringen af Folkeskolen. Her vil Vordingborg centrum summe af over 2000 elever, der alle deltager i Åben Skole. e) Orientering om udviklingen i antallet af elever i friskoler Udviklingen i antallet af elever i private skoler beliggende i Vordingborg kommune er pr. 5. september i årene således: Friskoler i Vordingborg kommune Bogø Kostskole Møn Friskolen Præstø Privatskole 127 Rudolf Steiner Vordingborg Sværdborg Friskole Øster Egesborg I alt Udviklingen i det samlede antal elever fra 2013 til 2014 på friskoler fra Vordingborg Kommune viser en stigning fra 942 elever til elever, en stigning på 185 elever. Årsagen hertil skyldes især, at 2 nye friskoler er etableret pr. 1. august Hammer Frie Privatskole har 29 elever og Præstø Privatskole har 127 elever fra Vordingborg Kommune i skoleåret 2014/2015. Vedlagte bilag viser udviklingen i det samlede antal friskoleelever fra Vordingborg Kommune i perioden fordelt på skoler. f) Kursus for skolebestyrelserne Tirsdag d. 28. oktober 2014 i tidsrummet 18:30-21:00 afholdes kursus for de nye skolebestyrelser. Skolebestyrelserne orienteres om den del af lovgivningen, som har relevans for skolebestyrelser, og derefter er der oplæg om rammerne for skolebestyrelsens arbejde og skolebestyrelsens kompetence ved Landsorganisationen Skole og Forældre. g) Undervisningsministeren (UVM) har udsendt en skrivelse til alle kommuner om de nye ændringer og muligheder i folkeskoleloven Ministeren bemærker bl.a., at folkeskolereformen medfører en række ændringer og nye muligheder i folkeskoleloven, og at det er naturligt, at der her i opstartsfasen lokalt kan opstå problemer med, præcis hvordan de nye regler skal forstås. I den forbindelse oplever ministeren, at der er nogle problemstillinger, som synes at gå igen, såvel i de mange henvendelser, UVM modtager, som i pressen. Ministeren ridser derfor nogle af de regler op, som har vist sig at medføre problemer og uoverensstemmelser lokalt. Det drejer sig om regler for følgende områder: 31

33 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Lektiehjælp og faglig fordybelse Valgfag Skoledagens længde De nye regler og en lang række spørgsmål og svar om fortolkningen af reglerne kan findes på UVM s hjemmeside: Siden opdateres løbende i takt med, at ministeriet konstaterer et behov herfor. Endvidere beskriver ministeren, at UVM har fået en række nye opgaver i forhold til at understøtte udviklingen af folkeskolen. De nye opgaver er følgende: Der er etableret et nationalt korps af læringskonsulenter Der er samtidig etableret et Ressourcecenter for Folkeskolen Undervisningsministeriet har nedsat en ekspert-gruppe om ro og klasseledelse Skolechefen vil på mødet redegøre nærmere for Vordingborg Kommunes håndtering af de nye muligheder i loven samt kommunens brug af ministeriets tiltag med henblik på at understøtte udviklingen af folkeskolen. Ministerens samlede skrivelse vedhæftes som bilag. Bilag: 1 Åben Værktøjer til vurdering af lærernes undervisningskompetencer.pdf /14 2 Åben Bilag 1- Værktøj fra DLF, BKF og Skolelederforeningen.DOCX /14 3 Åben Bilag 2 - Værktøj Danske Professionshøjskoler.PDF /14 4 Åben Videreudvikling af de nationale test.pdf /14 5 Åben Oversigt over initiativer i videreudviklingen af nationale test.pdf /14 6 Åben Udviklingen i antallet af friskoleelever i perioden /14 7 Åben Brev til samtlige kommuner /14 8 Åben 1423-Daginstitutionens-betydning.pdf /14 Indstilling Administrationen indstiller, at punktet tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. Udvalget fik orientering om ny forskningsrapport fra SFI, som samler forskning for de sidste 75 år om daginstitutionernes betydning for børns udvikling og trivsel. 32

34 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Forslag til mødeplan 2015 for Børne-, Unge- og Familieudvalget Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lone Larsen Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse 8, stk. 1 og 20, stk. 1. Forretningsorden for Børne-, Unge- og Familieudvalget. Sagsfremstilling I henhold til lov om kommunernes styrelse skal Kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, hvornår og hvor ordinære kommunalbestyrelsesmøder skal afholdes. Kommunalbestyrelsens mødekalender skal offentliggøres i den lokale presse i begyndelsen af hvert regnskabsår. Det udarbejdede forslag til mødeplan for 2015 for Kommunalbestyrelsen og for alle fagudvalgene er udarbejdet jf. en ny struktur for mødeplanen, som Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling besluttede den 18. juni Kommunalbestyrelsen har godkendt sin mødeplan den 18. september 2014, herunder også datoer for temamøder og budgetseminar, hvorefter fagudvalgene godkender deres egen mødeplan hver især. Alle fagudvalgsmøder skal som udgangspunkt afholdes i den 1. uge i hver måned, og med en enkelt undtagelse afholdes kun et møde pr. måned i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling. Kommunalbestyrelsens møder afholdes primært den sidste torsdag i måneden. Juli måned er mødefri. Der er forslag om møder i Børne-, Unge- og Familieudvalget på følgende datoer: Tirsdag den 13. januar Tirsdag den 3. februar Tirsdag den 3. marts Tirsdag den 7. april Tirsdag den 5. maj Tirsdag den 2. juni Tirsdag den 11. august Tirsdag den 1. september Tirsdag den 6. oktober Tirsdag den 3. november Tirsdag den 1. december Alle møder starter kl. 16:00. Bilag: 1 Åben Forslag til mødeplan Kommunalbestyrelsen - rev /14 Indstilling Administrationen indstiller, at vedlagte forslag til mødeplan for Børne-, Unge- og Familieudvalget godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt, idet møderne starter klokken

35 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Det tilstræbes, at dialogmøder med dagtilbudsområdet og Skolesamrådsmøder lægges på samme dag i forlængelse af hinanden. 34

36 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Årshjul - Børne-, Unge- og Familieudvalget - 7. oktober 2014 Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Børn og Familie, Dagtilbud, Skoler - Sagsbeh: Helle Nielsen Sagsfremstilling For at højne informationsniveauet og for at skabe et bedre overblik over de overordnede aktiviteter, der gentages med et mere eller mindre fast interval, typisk i årlig cyklus, har det været et ønske fra Børne-, Unge- og Familieudvalgets medlemmer, at der blev udarbejdet et årshjul for udvalgets område. Administrationen har nu udarbejdet et forslag til Årshjul for 2014, som Børne-, Unge- og Familieudvalget anmodes om at drøfte og komme med input til. Årshjulet fremlægges på udvalgets kommende møder og anvendes som et dynamisk arbejdsredskab. Bilag: 1 Åben Årshjul for BUF /13 Indstilling Administrationen indstiller, at det fremlagte forslag til årshjul drøftes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 35

37 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Eventuelt - 7. oktober 2014 Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Ledelssektretariatet - Sagsbeh: Lone Larsen Sagsfremstilling. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Det blev aftalt, at der laves en redegørelse for hele processen omkring afvikling af dagplejestillingerne i september. 36

38 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Bilagsoversigt 2. Henvendelse fra kommunalbestyrelsesmedlem Birgitte Steen Jørgensen om brobygning 1. Brobygningspraksis i Dagplejen - Notat (115927/14) 4. Forslag om ændringer i skolernes Miniklub- og Juniorklubtilbud 1. Forslag om ændringer i skolernes mini- og juniorklubber (115639/14) 2. Samlet oversigt over udtalelser - vers 2 - Den (115501/14) 3. Alle udtalelser version pdf (116918/14) 7. Mål- og progressionsplan for skoleområdet Mål og progressionsplan for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 til 2017 (111894/14) 2. Forenklede Fælles mål dansk (115541/14) 3. Strategiplaner Skoleområdet (115831/14) 4. Oversigt over obligatoriske nationale test (116140/14) Klasse og ny erhvervsrettet 10. klasse - EUD10 1. Notat vedrørende 10. Klasse og erhvervsrettet linje EUD10 (111908/14) 2. Projektkommissorium 10. Klasse og ny erhvervsrettet 10. klasse EUD10 i Vordingborg Kommune (112516/14) 9. Revision af retningslinjer for befordring af folkeskoleelever 1. Bilag 1_Nye retningslinjer for befordring af folkeskoleelever_overblik.pdf (109409/14) 2. Bilag 2_Nye retningslinjer for befordring af folkeskoleelever_med kommentarer.pdf (109412/14) 10. Rammer for skoleledelse, herunder stillingsbeskrivelser og tidsplan for besættelsen af de nye stillinger i skolernes stabsfunktioner 1. Stillingsbeskrivelse (116396/14) 2. Tidsplan (116398/14) 3. Organisationsdiagram version 3 (118470/14) 11. Orienteringspunkt om status for skolernes understøttende undervisning ultimo september Svar fra Gåsetårnskolen (116446/14) 2. Svar Kulsbjerg Skole (115990/14) 3. Svar fra Svend Gønge-skolen (115520/14) 4. Svar fra Præstø Skole (115514/14) 5. Svar fra Møn Skole (115511/14) 12. Orienteringspunkt om indhold og tidsplan for ny kvalitetsrapport 1. Inspirationsmateriale fra KL om Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 20.pdf (109301/14) 2. Tidsplan for udarbejdelsen af kvalitetsrapport (109657/14) 13. Orienteringspunkter - 7. oktober Værktøjer til vurdering af lærernes undervisningskompetencer.pdf (109180/14) 2. Bilag 1- Værktøj fra DLF, BKF og Skolelederforeningen.DOCX (109181/14) 3. Bilag 2 - Værktøj Danske Professionshøjskoler.PDF (109177/14) 4. Videreudvikling af de nationale test.pdf (109173/14) Oversigt over initiativer i videreudviklingen af nationale test.pdf (109169/14) 6. Udviklingen i antallet af friskoleelever i perioden (112239/14) Brev til samtlige kommuner (115293/14) Daginstitutionens-betydning.pdf (119531/14) 14. Forslag til mødeplan 2015 for Børne-, Unge- og Familieudvalget 37

39 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Forslag til mødeplan Kommunalbestyrelsen - rev (111278/14) 15. Årshjul - Børne-, Unge- og Familieudvalget - 7. oktober Årshjul for BUF 2014 (137967/13) 38

40 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Underskriftsside Kirsten Overgaard Helle Mandrup Tønnesen Mette Høgh Christiansen Birgitte Steen Jørgensen Laura Sø Michael Seiding Larsen Nina Møhler 39

41 Bilag: 2.1. Brobygningspraksis i Dagplejen - Notat Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

42 Notat Brobygningspraksis i Dagplejen Oktober 2014

43 På baggrund af forespørgsel fra et medlem af Børne-, Unge- og Familieudvalget beskrives her den praksis der anvendes i forbindelse med brobygning fra dagplejen. Denne praksis blev etableret i forbindelse med Optik-projekt og fungerer fortsat uden ændringer. Dagplejen modtager et brobygningsskema fra sundhedsplejersken, når barnet skal starte i dagplejen. Barnet er oftest omkring ti måneder gammel, når det starter i dagplejen, og dagplejen følger barnets udvikling de kommende to år til barnet skal videre i daginstitution. Hovedparten af dagplejerne kommer fast på besøg i daginstitutionerne for at sikre, at børnene kender miljøet i daginstitutionerne, og på den måde vænner sig til - og føler sig trygge i større børnemiljøer. Hvis det er muligt sørger de enkelte dagplejere desuden for at komme på besøg nogle gange i den daginstitution, hvor et dagplejebarn skal starte umiddelbart efter, så barnet er så tryg som mulig ved overgangen. På disse besøg medvirker dagplejerne til at den kommende daginstitution får et større kendskab til barnet, så de bedst muligt kan understøtte barnets videre udvikling. Dagplejen brobygger med et brobygningsskema fra børnene er cirka 2 år og ti måneder i forbindelse med deres overgang fra dagplejen til daginstitution. Det foregår ved at dagplejepædagogen og dagplejeren i samarbejde udfylder et brobygningsskema, hvor barnets kendte udvikling beskrives. Dette brobygningsskema gennemgås med forældrene, som underskriver det, inden det følger med barnet til den daginstitution, hvor barnet skal starte. I de tilfælde hvor barnet skifter dagpleje eller forlader dagplejen før de er 2 år og ti måneder sikres en individuel tilrettelagt overlevering, så den opbyggede viden om barnet videregives. Her udfyldes der udelukkende et egentligt brobygningsskema for de børn, som har behov for nogle særlige vilkår, og som har brug for ekstra opmærksomhed. Konkret i forbindelse med beslutningen om at omdanne børnehaver til 0-6 års institutioner har vi fået tilbagemeldinger fra forældrene til omkring 100 børn, om deres ønsker til barnets nye dagtilbud. I alle tilfælde foregår overflytningerne i tæt dialog med forældre og modtagende dagplejere og institutioner. Vi har opgjort at cirka 65 procent af børnene kommer videre i et dagtilbud med en kendt voksen, som kan sikre den nødvendige tryghed for barnet og medvirke til at understøtte barnets videre udvikling.

44 Bilag: 4.1. Forslag om ændringer i skolernes mini- og juniorklubber Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

45 NOTAT Sagsbehandler: / toje/cabu/sirk Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud. På grund af det faldende antal børn i kommunens skoleklubber, har administrationen udarbejdet oplæg til et nyt samlet pasningstilbud på kommunens skoler. Dermed lægges der op til en debat om, hvorvidt skoleklubberne skal fortsætte i den nuværende form, eller om de nuværende tilbud skal ændres mere grundlæggende med henblik på, at flere børn benytter skolernes klubtilbud. Folkeskolereformen medfører, at eleverne har flere undervisningstimer og færre timer i skoleklubberne. I forbindelse med budget 2014 blev taksterne på SFO og klubber reduceret så de matchede den reducerede åbningstid. Trods disse ændringer i taksterne kan administrationen konstatere, at antallet af børn, der benytter skolernes skoleklubtilbud er faldet markant ved det nye skoleårs start. Fald i børnetallet i Mini- og Juniorklub. En opgørelse ved starten af dette skoleår viser, at antallet af børn, der benytter skoleklubberne er faldet med i alt er 282 børn i miniklubberne og 375 børn i juniorklubberne. På baggrund af udviklingen i løbet af august vurderer administrationen, at der kan ske en yderligere nedgang over de kommende måneder. Miniklub kl. Forventet Budget- Forskel aug-14 okt-14 Nov-14 gennemsnit 2014/2015 forud- sætninger 2014/2015 Svend Gønge-skolen Præstø skole Kulsbjerg skole Møn skole Gåsetårnskolen I alt Juniorklub kl. Forventet Budget- Forskel aug-14 okt-14 Nov-14 gennemsnit 2014/2015 forud- sætninger 2014/2015 Svend Gønge-skolen Præstø skole Kulsbjerg skole Møn skole Gåsetårnskolen I alt

46 NOTAT Faldene i antallet af børn er beregnet som forskellen på det tal, der er forudsat ved budgetberegningen af indeværende års budget og det faktiske antal børn, der er tilmeldt primo august Ved budgetlægningen blev det forudsat, at der var en dækningsgrad på 89 % for miniklubberne og på 45 % for juniorklubberne. De faktiske dækningsgrader forventes med udgangspunkt i opgørelsen primo august at blive på hhv. 72 % for miniklubområdet og 17 % for juniorklubområdet. Demografi Administrationen vurderer, at faldet i antal børn kun i mindre grad skyldes det faldende børnetal. Nedenfor er kommunens befolkningsprognose med den forventede procentuelle udvikling i antal børn i alderen fra 6 til 13 år: Skoledistrikt 6-13 år Gåsetårnskolen 100% 99% 99% 100% Kulsbjerg skole 100% 97% 93% 89% Møn skole 100% 100% 96% 91% Præstø skole 100% 97% 94% 93% Svend Gønge-skolen 100% 101% 96% 96% I alt 100% 99% 96% 94% I forbindelse med budgetlægningen for budget 2015 er anvendt følgende procentvise fald i antal 6-13 årige fra Antal børn årige Fald fra ,87% Forslag om ny samlet skoleklub fra klasse. Med afsæt i ovenstående situation vurderer administrationen, at det er nødvendigt at se på andre veje for at sikre, at der laves et helt nyt skoleklubtilbud som i omfang, indhold og pris matcher den nye situation. En fortsættelse af den nuværende skoleklub vil med en del færre medarbejdere have vanskeligheder ved at leve op til den mål- og indholdsbeskrivelse, som blev besluttet i foråret Det vurderes, at en af årsagerne til at mange forældre fravælger skoleklubtilbud lige nu er kombination af den længere skoledag og den relativ høje takst på 1640 kr. pr. måned. Hvis dette er en vigtig årsag, kunne en nedsættelse af forældrebetalingen give øget opbakning til klubtilbuddene. Derfor har administrationen beregnet driftsomkostninger ved en ændret skoleklub med en tilhørende ændret mål- og indholdsbeskrivelse, som matcher situationen efter den nye folkeskolereform. Den nye skoleklub tager udgangspunkt i, at forældrebetalingen falder til 700 kr. for alle børn fra 0. til 6. klasse. Der lægges op til et samlet klubtilbud fra 0. til 6. klassetrin. Den faldende forældrebetaling medfører, at antallet af ansatte falder, og at antallet af pædagogiske aktiviteter bliver færre end det kendes i dag. Det er administrationens vurdering, at skoledagen med den nye folkeskolereform er blevet mere varieret med flere nye aktiviteter i den nye understøttende undervisning, hvilket gør det muligt, at skoleklubbernes indhold kan indeholde færre aktiviteter. Åbningstiden er i forslaget forudsat på det niveau som kendes fra miniklubberne i dag. 2

47 NOTAT Forslag om at børnehavebørn starter klubtilbud pr. 1. august Siden 2011 er børnehavebørn blevet overflyttet til SFO pr. 1. maj i stedet for 1. august. Baggrunden for beslutningen i 2011 var flerstrenget. De primære begrundelser var, at der i budgettilpasningen skulle gennemføres besparelser i forhold til den samlede budgetramme for børne- og familieområdet. Desuden var der nogle steder i kommunen manglende bygningsmæssig kapacitet i børnehaverne, og endelig var der et ønske om at forbedre overgangen fra børnehave til skole. Beslutningen medførte, at en omfordeling mellem dagtilbud og skole samt samlet besparelse på 2,4 mio. kr., som i 2011 blev tilført kommunekassen. Administrationen vurderer, at hvis de foreslåede ændringer af det samlede klub tilbud gennemføres, vil det være pædagogisk mest fornuftigt, at overflytningen af børnehavebørnene ændres således, at de først overføres den 1. august. Det sker fordi, det vurderes, at det ændrede indhold i skoleklubberne er mindre velegnet til de yngre børn. Det anbefales samtidig, at der laves mere systematiske projekter med fokus på overgangen fra børnehave til skole. Disse projekter vil med fordel kunne tage udgangspunkt i de nye fælles mål for børnehaveklassen jf. den nye folkeskolereform. Personalemæssige konsekvenser I forhold til det antal børn, der var udgangspunktet for budgetlægningen i 2014, betyder den aktuelle nedgang i antal børn, at skolerne pt. er i gang med at tilpasse deres budgetter og reducere med 19 fuldtidsstillinger i skoleklubberne. Hvis antallet af børn i skoleklubber falder yderligere, vil der skulle gennemføres yderligere reduktioner. De samlede personalemæssige konsekvenser kan vises således: STATUS Nyt tilbud Opgørelse primo august 2014 Førskolebørn forbliver i børnehave nyt tilbud med ændret dækningsgrader ½ delen af børnerelaterede til personale Samlet Personalereduktion nyt tilbud -19 pædagoger -4 pædagoger -10 pædagoger 4 pædagoger -10 pædagoger I skoleklubbernes budget er afsat ca. 3 mio. kr. til børnerelaterede udgifter. Det foreslås, at halvdelen af dette anvendes til ansættelse af personale. Forslaget om at børnehavebørnene bliver i dagtilbuddene frem til 1. august vil betyde, at ca. 400 børn bliver 3 måneder længere i dagtilbuddene. Det vil formentligt betyde, at der bliver behov for hvad der svarer til 11 fuldtidsstillinger yderligere på dagtilbudsområdet. Nogle daginstitutioner vil udmønte dette således, at de vil ansætte nye medarbejdere, mens andre vil øge antallet af timer til i forvejen ansatte deltidsbeskæftigede. 3

48 NOTAT Samlet oversigt over antal fuldtidsstillinger i miniklubber og juniorklubber: Antal Antal børn pr. ansat fuldtidsstillinger Forudsætning for det nuværende budget Opgørelse primo august Forventet ved nyt samlet pasningstilbud *Forventet med ny forældrebetaling på 800 kr. **Forventet ved ny forældrebetaling på 900 kr. Dækningsgraden er fastholdt som ved en forældrebetaling på 700 kr. Bemærkninger til ny forældrebetaling *Ved en stigning fra 700 kr. til 800 kr. vil den samlede forældrebetaling blive 1,8 mio kr. højere. Når der reguleres for øgede udgifter til søskenderabat og friplads er provenuet 0,8 mio. kr. svarende til 2 stillinger. ** Ved en stigning fra 700 kr. til 900 kr. vil den samlede forældrebetaling blive 3,6 mio. kr. højere. Når der reguleres for øgede udgifter til søskenderabat og fripladser er provenuet 1,6 mio. kr. svarende til 4 stillinger Økonomiske konsekvenser Det nuværende budget for miniklubber og juniorklubber baserer sig på, at 89% af alle børn i klasse er indmeldt i miniklubberne, og at 45% af alle børn i klasse er indmeldt i juniorklubberne. Det antal børn, der er tilmeldt skoleklubberne ved starten af indeværende skoleår betyder, at kun 72% af børnene er tilmeldt miniklubberne og at kun 17% er tilmeldt juniorklubberne. Tallene bygger på det faktiske antal tilmeldte børn ved starten af dette skoleår. Den nuværende takst for en miniklubplads er 1640 kr. og 760 kr. for en juniorklubplads. Med det nye forslag er taksten for den nye samlede skoleklub sat til 700 kr. for alle. Det vurderes, at det nye skoleklubtilbud kan få en dækningsgrad på 83% for klassebørnene og 17% for klassebørnene. Med i dækninggraden for 0.-3.klassesbørnene er indregnet, at børnene først starter i klub pr. 1. august. Det ændrede tidspunkt for start i skoleklubben fra 1. maj til 1. august medfører følgende merudgift: Merudgift til pasning i dagtilbud 4.5 mio. kr. Merudgift til søskendetilbud og fripladser 0,6 mio. kr. Samlet merudgift på dagtilbudsområdet 5.1 mio. kr. Det ændrede tidspunkt for start i skoleklubben fra 1. maj til 1. august medfører følgende mindreudgift: Mindreudgift til pasning i skoleklubber 1.0 mio. kr. Mindreudgift til til SFO er på kommunens friskoler for pasning i maj, juni og juli. 0.2 mio.kr. Samlet mindreudgift på skoleområdet 1.2 mio. kr. 4

49 NOTAT Forskellen på merudgift i dagtilbudsområdet og mindreudgift i skoleområdet er en netto merudgift på 3,9 mio. kr. Denne merudgift på 3,9 mio. kr. kan dækkes indenfor budgetrammen på skoleområdet, idet den centrale ramme til fripladser og søskenderabat på klubområdet kan reduceres på følgende måde. Den ændrede forældrebetaling vil betyde, at der skal bruges færre penge til fripladser og søskenderabat, idet det er et lavere beløb, der kan opnås rabat på. Besparelsen er udregnet med helårseffekt, hvorfor den kun vil kunne opnås, hvis man implementerer det nye skoleklubtilbud fra 1. januar Finansieringen af merudgifterne på dagtilbudsområdet forudsætter således, at både etableringen af et nyt samlet skoleklubtilbud og ændringen af tidspunktet for overflytningen af førskolebørnene sker indenfor samme kalenderår, således at alle ændringerne får virkning for hele året. Taksttabel ved nuværende og nyt klubtilbud Det opstillede forslag om et skoleklubtilbud med et ændret serviceniveau, nedsættelse af forældrebetalingen til 700 kr. for både mini- og juniorklub, tilbagerulning af ordningen omkring 1. maj børn, halvering af taksten til de børnerelaterede udgifter (anvendes til lønninger), ændrede dækningsgrader samt en ændret ledelsesstruktur vil betyde en ændret økonomi for skoleklubberne. I nedenstående taksttabel ses forskellen i budgettildelingen til skoleklubområdet imellem den nuværende tildeling og det nye forslag indeholdende de førnævnte ændrede forudsætninger. Nyt tilbud med Taksttabel ændret dækningsgrad og Vedtaget budget 2014/2015 ændr. af børnerel. Udg. SFO kr kr SFO kr kr Fast sfo ledelsestid kr /* kr SFO-Ledelse SFO-barn baseret kr SFO-1 Forældrebetaling mdr kr -700 kr SFO-2 Forældrebetaling mdr -760 kr -700 kr Dækningsgrad SFO 1 88,86 % 82,87 % Dækningsgrad SFO 2 45,22 % 17,00 % SFO-1 Børnerelaterede udgifter kr kr SFO-2 Børnerelaterede udgifter kr 515 kr Ændret ledelsesstruktur, 2 mio. kr. fra det tidl. ledelsestildeling overgår til projektledelse på undervisningsområdet. /* kr Samlede udgifter inkl. udgifter til friplads og søskenderabat kr kr Note: beløbet er beregnet i henhold til det forslag om ændret ledelse, der indgår i budgetbehandling for budget 2015 og overslagsår. Det faste beløb på kr. er til den klubfaglige koordinator som forudsættes ansat på hver skole. Den samlede udgift er opgjort inkl. udgifterne til friplads og søskenderabat. Da udgiften til fripladser ikke er lineært faldende med faldet i antal tilmeldte i klubtilbuddene, er andelen af familier der får friplads sat op i forhold til det nuværende tilbud. 5

50 NOTAT Dette skyldes, at familier der får helt eller delvis friplads ikke har incitament til at trække deres børn ud af klubtilbuddet pga. forholdet imellem pris og åbningstid. Andelen af familier der får søskenderabat er antaget at være ens i begge tilbud. Da forældrebetalingen nu nedsættes (primært for børn i klasse) vil udgifterne til fripladser og søskenderabat alt andet lige falde i det nye tilbud i forhold til det nuværende tilbud. Udgiften til fripladser vil dog ikke falde i samme grad som udgiften til søskenderabat. Det antages, at med en lavere forældrebetaling vil familierne anvende klubtilbuddet i samme omfang som tidligere budgetteret, dog med undtagelse af de estimerede 400 børn, som nu tidligere var sat til at starte i miniklubben 1. maj (tidlig skolestart/ 1. maj børn ). Derfor er dækningsgraden for børn fra klasse reguleret herfor og sat til 82,87%. Årsagen til, at dækningsgraden er sat ned til 17% for juniorklubben er, at nedsættelsen i forældrebetalingen er så marginal, at det ikke antages at medføre større tilmelding til juniorklubben, end der reelt er i dag. Konsekvenserne for familiernes samlede udgift til pasning af hhv. 1 barn i børnehave og 1 barn i miniklub samt 1 barn i børnehave og et barn i juniorklub, i de to tilbudstyper, er skitseret i nedenstående tabel: Nuværende tilbud Nyt tilbud Forældrebetalinrababetalinrabat Søskende- Samlet pris Forældre- Søskende- Samlet pris 1 barn i børnehave kr kr. 1 barn i miniklub kr kr kr. 700 kr kr kr. 1 barn i børnehave kr kr. 1 barn i juniorklub 760 kr kr kr. 700 kr kr kr. Administrationen har fået stillet spørgsmålet om, hvad merudgiften er ved at fastholde det nuværende skoleklubtilbud med uændret serviceniveau herunder overflytning af førskolebørnene den 1. maj, men meden nedsættelse af forældrebetalingen til 700 kr. for både mini- og juniorklub. Beregningen viser, at det vil koste ca. 5 mio. kr., som enten skal findes indenfor udvalgets område eller fra kommunens samlede økonomi. Åbningstid i skoleklubberne Åbningstiden i det nye forslag er den samme for alle børn. Det betyder, at den åbningstid, der i dag gælder for miniklubberne også kommer til at gælde for eleverne i 4. til 6. klasse. Fra 4. til 6. klasse betyder det nye tilbud således, at eleverne kan være i skoleklubberne 2 time mere pr. dag, idet de får mulighed for at benytte morgenåbningen, ligesom de får mulighed for at benytte skoleklubberne på ikke-skoledage. Nuværende åbningstid i Klubberne: Miniklub Åbningstid Morgen 2 timer fra 6 til 8 Åbningstid eftermiddag 3 timer Fra Åbningstid fredag eftermiddag 2,5 timer fra Åbningstid ikke skoledage 11 timer fra 6 til 17. Åbningstid fredag ikke skoledage 10,5 timer fra

51 NOTAT Årlig åbningstid i timer timer Juniorklub Åbningstid eftermiddag skoleuger 2dage 3 timer fra Åbningstid eftermiddag skoleuger 2 dage 2 timer Fra åbningstid fredag eftermiddag skoleuger 1,5 timer fra Årlig åbningstid i timer 460 timer Ny åbningstid i klubben: Klub Åbningstid Morgen 2 timer fra 6-8 Åbningstid eftermiddag 3 timer Fra Åbningstid fredag eftermiddag 2,5 timer fra Åbningstid ikke skoledage 11 timer fra 6 til 17. Åbningstid fredag ikke skoledage 10,5 timer fra Årlig åbningstid i timer timer Muligheder for Modulordninger i skoleklubberne I forbindelse med budgetlægningen er der fremlagt et forslag om eventuelt at indføre modulordninger i skoleklubberne. Administrationen vurderer, at dette forslag vil være vanskeligt at gennemføre, hvis man beslutter den foreslåede nye skoleklub. Med den lavere forældrebetaling vil en modulordning helt kunne udhule økonomien for skoleklubtilbuddet. Ressourceberegning til skolerne til undervisning og skoleklub Med den nye skolereform er en meget stor del af kommunens pædagoger i løbet af skoledagen aktive i den understøttende undervisning. Udgiften til pædagogerne medvirken i den understøttende undervisning er ikke en del af hverken den nuværende udgift til miniklub og juniorklub eller til det nye forslag til skoleklub. Disse udgifter vil således også fremover være en del af skolens undervisningsudgifter. De nye Undervisningstakster gældende fra 1. august 2014 er sammensat således: Undervisning Heraf pædagogerne s deltagelse i undervisning Heraf inklusion og holddannels e Heraf specialundervisning Heraf understøttende undervisning Heraf udlægning fra central pulje klasse klasse klasse klasse

52 NOTAT Supplerende beregninger: Til brug for den videre sagsbehandling i Børne-, Unge og familieudvalget har administrationen efterfølgende udarbejdet nedenstående. Formålet er, at vise de personalemæssige konsekvenser, såfremt forældrebetalingen pr. måned hæves fra det oprindelige udgangspunkt på 700 kr. pr. måned til hhv. 800 kr. pr. måned og 900 kr. pr. måned. Samlet oversigt over antal fuldtidsstillinger i miniklubber og juniorklubber: Antal Antal børn pr. ansat fuldtidsstillinger Forudsætning for det nuværende budget Opgørelse primo august Forventet ved nyt samlet pasningstilbud *Forventet med ny forældrebetaling på 800 kr. **Forventet ved ny forældrebetaling på 900 kr. Dækningsgraden er fastholdt som ved en forældrebetaling på 700 kr. Bemærkninger til ny forældrebetaling *Ved en stigning fra 700 kr. til 800 kr. vil den samlede forældrebetaling blive 1,8 mio kr. højere. Når der reguleres for øgede udgifter til søskenderabat og friplads er provenuet 0,8 mio. kr. svarende til 2 stillinger. ** Ved en stigning fra 700 kr. til 900 kr. vil den samlede forældrebetaling blive 3,6 mio. kr. højere. Når der reguleres for øgede udgifter til søskenderabat og fripladser er provenuet 1,6 mio. kr. svarende til 4 stillinger Det skal bemærkes, at udgangspunktet for de supplerende beregninger er, at andelen af børn, der tilmeldes klubberne er konstant. Hertil skal det bemærkes, at en højere forældrebetaling vurderes kan medføre færre tilmeldte børn i skoleklubberne. Såfremt det bliver tilfældet, vil det beregnede antal fuldtidsstillinger reelt blive færre. 8

53 Bilag: 4.2. Samlet oversigt over udtalelser - vers 2 - Den Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

54 Samlet oversigt over høringssvar Indhold Hjertehaven... 2 Stege Børnehave...2 Lendemark Børnehave...3 Dronning Fanes Børnehus...3 Børnecentret Lærkereden...3 Børnehaven De fire Årstider...4 Skovhuset... 5 Børnehuset Nordlys...5 Børnehuset Kastanjen...6 Parkhaven... 6 Børnehuset Troldehaven...6 Børnehaven Æblehaven...7 Bårse Børnecenter...7 Nøddebo... 8 Børnehuset Mejemarken...8 Kulsbjergskole...9 Møn Skolen...10 Svend Gøngeskolen...11 Præstø Skolen...14 Gåsetårnskolen...16 Handicaprådet...18 BUPL Områdeudvalget for Børn, Familie og Kultur

55 Samlet oversigt over høringssvar Institutioner Udtalelse Hjertehaven Forældrebestyrelsen Vi hilser forslaget om, at børnehavebørnene starter d.1.8 meget velkommen. Denne ordning har vi haft tidligere og var rigtig glade for fordi: 1. De sidste måneder i børnehaven har børnene arbejdet med en teaterforestilling, som de skulle slutte af med at vise til sommerfesten på Hjertebjergskolens store scene. Forpremiere blev altid vist for indskolingsklasserne en fin måde at præsentere den kommende Bh kl. på. I dette "afgangsprojekt" har vi set, hvordan mange af børnene har taget nogle store spring i deres personlighedsudvikling, der har betydet, at de har følt sig mere klar og parat. 2. Hjertehaven har igennem de sidste 18 år haft et meget tæt samarbejde med børnehaveklasselærer og SFO. vedr. overgang. Der er blevet tænkt mange nye tanker og rigtige mange af dem er afprøvet og de bedste er implementeret igennem årene. Der kan bl.a. nævnes børnehaveklasselærerens ugentlige besøg op til sommerferien, mange besøg i BH kl. året igennem. Besøg på SFO en hel dag, hvor forældrene hentede dem der. Pædagogen fra Hjertehaven fulgte med de 2 første dage ibh.kl. og SFO'en. SFO'ens start 1.8 hvor børnene lærer rammerne bedre at kende inden de starter i Bh.kl. midt i august har altid fungeret super godt. 3. Vi er meget bekymret, hvis børnene allerede skulle starte 1.maj i denne miniklub, der er omtalt med den normering, der ligger iforslaget. Det mener vi absolut ikke de allerede er klar til der. Derfor vil vi gerne fastholde 1.8. som overgangsdato. Ideen med, at gøre SFO delen billigere, er en god ide og kunne betyde, at mange flere forældre vil benytte sig af tilbuddet. I forhold til den forebyggende indsats for børn og unge, ser vi det som en oplagt mulighed, der rækker bredere ud, end som den dyre ordning er nu, hvor mange børn er overladt til sig selv i flere timer inden forældrene kommer hjem. Stege Børnehave Forældrebestyrelsen Vi i Stege børnehaves bestyrelse ser positivt på ændringerne i mini og juniorklubtilbuddet. Set i lyset af, at der vil være mangel på pædagoger på skolen, er det meget positivt at børnene får lov at være i børnehaven tre måneder længere tid. At vi synes der kommer til at være en mangel, er konsekvensen af at 1 pædagog skal kunne håndtere op til 33 børn. Det vil komme til at betyde, som I skriver, at der vil være mindre aktivitet. Men hvordan kan man skære ned på aktiviteter, der i forvejen ikke finder sted????? Hvordan tror I, I kan tiltrække forældre til at vælge tilbuddet, selvom udgiften bliver reduceret, når der ikke vil komme til at ske andet end ingenting????? Min personlige holdning er, at man ikke må skære mere ned nu på skoleområdet. Der er ikke personale nok som jeg ser det. Især ikke til de elever der kræver ekstra ressourcer. Det bliver en dyr udgift på sigt, når ressourcerne ikke er tilstrækkelige 2

56 Samlet oversigt over høringssvar Lendemark Børnehave Forældrebestyrelsen og MEDudvalg ved skolestart. Det siger jeg ud fra den erfaring jeg har, som forældre til to skolebørn i Stege. Risikoen i forslaget kan blive, at selvom prisen bliver nedsat til 700kr kan forældrene vælge, at tage barnet ud for at spare de sidste penge. Pengene kan bruges til, at en af forældrene kan vælge at gå ned i arbejdstid. Vi er meget bekymret for tanken om en pædagog til 34 børn. Hvilet kan være medvirkende til at forældrene fravælger Miniklub og juniorklubtilbud. I for hold til inklusions tanken går vores bekymring på hvordan alle børn kan tilgodeses. Hvis dette forslag bliver vedtaget ser vi det positivt, at børnene har den leg/lærings mulighed i trygge rammer i børnehaven frem til skolestart 1. august frem for 1. maj. I børnehaven har pædagogerne 3 måneder længere til, at understøtte de projekter der er i forhold til Vordingborg Kommunes Fælles Pædagogisk Grundlag. Det kan være en udfordring med denne løsning, at der skal være en blid opstart for børnene i indskolingen/sfo og det harmonerer bestemt ikke med den ny skolereform hvor tiden er knap og forberedelsestiden er kort. Dronning Fanes Børnehus Forældrebestyrelsen og MEDudvalg Bestyrelsen og Med udvalget i Dronning Fanes Børnehus ser nødvendigheden af forslag til ændringer i skolernes klubber i henhold til det faldende børnetal. Bestyrelsen og Med udvalget er bekymret for, om det nye klubtilbud på en kvalitativ måde kan rumme alle børn på en inkluderende måde? et område som i forvejen har meget få resurser. Det vil blive meget svært med for den enkelte pædagog at udføre et pædagogisk kvalitets arbejde når man skal rumme 33 børn, det vil blive rent opbevaring. Med Udvalget udtrykker stærk bekymring for den udhuling af det fritidspædagogiske område som vi ser på klubområdet. Og ser med stor bekymring på alle børns muligheder for at blive inkluderet. Bestyrelsen og Med udvalget ser positivt på, at der tilføres økonomi til at løse opgaven med brobygning mellem børnehave og skole. Dronning Fanes Børnehus har tidligere haft gode erfaringer i samarbejdet med brobygning med Fanefjordsskolen. Bestyrelsen og Med udvalget ser frem til en mere systematisk brobygning mellem børnehaven og skolen. Børnecentret Lærkereden Forældrebestyrelsen I Lærkereden anser vi det de varslede ændringer som fornuftige, med afsæt i det dalende børnetal. Vi er især positive stemt, ved udsigten til at få lov at beholde vores kommende skolebørn til første august, og mener os i stand til at løfte den opgave det vil blive, at forberede børnene til skolestarten. 3

57 Samlet oversigt over høringssvar Børnehaven De fire Årstider Forældrebestyrelsen Forældrebestyrelsen i De fire Årstider har følgende kommentarer til notat og forslag: Vi ønsker også i dette forslag, at det udsendte materiale er bedre underbygget i forhold til budgetudregninger. Det er ønskværdigt, at vi får et revideret og samlet budget tilgængeligt, så vi forstår sammenhængen. Vi ser det som positivt at forældrebetalingen for miniklubberne kommer ned på 700 kroner. Den beskrevne normering i klubberne, hvor hver pædagog har 33 børn, er dog en helt uacceptabel normering. Vi finder det nødvendigt at pædagogerne kan sætte aldersopdelte tilbud og aktiviteter i værk om eftermiddagen. Dette også set i lyset af Vordingborg kommunes børn og ungepolitik, hvor det bl.a. fremgår at man ønsker, at alle børn og unge trives, alle børn og unge udvikler deres potentialer og alle børn og unge er med i fællesskaber. Samtidig er vi i den situation, at vi ønsker tilflyttere til kommunen, og her er en høj kvalitet i daginstitutioner, skole og klubtilbud noget vi bør kunne slå os op på, for at opnå denne tiltrækning. For at normeringen kan blive acceptabel mener vi at der bør findes midler til en højere tildeling fra kommunens side til klubbernes budgetter samtidig med at forældrebetalingen bliver på det forslåede beløb. At pædagogerne er med i skolerne ser vi som rigtig positivt. Det er dog vigtigt at pædagogernes rolle i skolen er, at de er med til at skabe det inkluderende miljø og med til at understøtte læringsmiljøet frem for at stå for undervisningen. Det er vigtigt at fastholde fuldtidsstillinger, altså sikre at pædagogerne efter skoletiden arbejder i klubberne og arbejder videre med børnenes sociale og personlige udvikling samt fællesskabsfølelsen i børnegrupperne. Igen henholder vi os til børn og ungepolitikken, hvor det er beskrevet, at vi skal støtte og inddrage børn og unge, så de tager aktivt del i de fællesskaber de indgår i. For at dette kan udføres i klubberne er en rimelig normering her nødvendig. Når børnene skal blive i børnehaverne indtil 1. august, er det vigtigt at der afsættes ressourcer til brobygningsarbejdet mellem børnehave og skole, således at der sikres en tryg overgang. MED udvalg Vi ser det som positivt at forældrebetalingen for miniklubberne kommer ned på 700 kroner. Den beskrevne normering i klubberne, hvor hver pædagog har 33 børn, er dog en helt uacceptabel normering. Vi finder det nødvendigt at pædagogerne kan sætte aldersopdelte tilbud og aktiviteter i værk om eftermiddagen. Dette også set i lyset af Vordingborg kommunes børn og ungepolitik, hvor det bl.a. fremgår at man ønsker, at alle børn og unge trives, alle børn og unge udvikler deres potentialer og alle børn og unge er med i fællesskaber. Samtidig er vi i den situation, at vi ønsker tilflyttere til kommunen, og her er en høj kvalitet i såvel daginstitutioner som skole og klubtilbud noget vi bør kunne slå os op på, for at opnå denne tiltrækning. For at normeringen kan blive acceptabel mener vi at der bør findes midler til en højere tildeling fra kommunens side til klubbernes budgetter samtidig med at forældrebetalingen bliver på det forslåede beløb. At pædagogerne er med i skolerne ser vi som rigtig positivt. Det er dog vigtigt at pædagogernes rolle i skolen er, at de er med til at skabe det inkluderende miljø og med til at understøtte læringsmiljøet frem for at stå for undervisningen. Det er vigtigt at fastholde fuldtidsstillinger, altså sikre at pædagogerne efter skoletiden arbejder i klubberne og arbejder videre med børnenes sociale og personlige udvikling samt 4

58 Samlet oversigt over høringssvar fællesskabsfølelsen i børnegrupperne. Igen henholder vi os til børn og ungepolitikken, hvor det er beskrevet, at vi skal støtte og inddrage børn og unge, så de tager aktivt del i de fællesskaber de indgår i. For at dette kan udføres i klubberne er en rimelig normering her nødvendig. Vi har oplevet det som positivt at de kommende skolebørn er startet i SFO pr 1.5. og at den videre brobygning til skolen har ligget i SFO regi. Det nye tiltag vil kræve ekstra brobygningsarbejde fra børnehavens side, og kræver derfor yderligere ressourcer. Skovhuset Forældrebestyrelsen Det bliver mere attraktivt at søge klubben med reduceret forældrebetaling, og det mindre pædagogiske tilbud i klub, end i SFO, matcher prisen. De 700 kr. virker som et acceptabelt niveau og en betalingsstørelse, der vil motivere forældre til at benytte klubtilbuddet. Vi er glade for at børnene kan blive i børnehaven frem til skolestart. Det vil også øge motivitionen til at børnene indmeldes i klubberne. Det er en god ide med et mere ens og struktureret samarbejde omkring overgangen til skole, f. eks. ved at man de sidste måneder besøger skolen én dag om ugen. Det bør ske gennem et udbygget samarbejde mellem klubpersonalet og børnehaven, for at sikre en god og blid overgang. Vi håber på en dialog om overgangen mellem børnehave og klub og også hvordan den systematiske overgang skal foregå, for at skabe sammenhæng mellem målene for børnehaverne og de nye fælles mål for børnehaveklasserne. Generelt er vi positive overfor tiltaget. Børnehuset Nordlys Forældrebestyrelsen og MEDudvalg Bestyrelse og lokalmedudvalg v. Børnehuset Nordlys har drøftet forslag om ændringer i skolernes mini og juniorklubtilbud på møder af 8. og 9. september Vi gjorde os følgende overvejelser over hvilke konsekvenserne sådanne ændringer kunne have: Der var klar enighed om at den nye skolereform må have betydning for hvordan et fremtidigt klubtilbud må se ud, herunder også en reduktion af forældrebetalingen. Det er positivt at tilbuddet kan benyttes af alle i den fulde åbningstid og at åbningstiden tilpasses den nye skolestruktur. Vi kan være bekymrede for hvad det vil have af betydning for de yngste årgange og de særligt sårbare børn, at kvaliteten forringes pga. en væsentlig nedgang i personalenormering samt heraf også en væsentlig forringelse af aktivitetsniveauet. Hvad vil det have af betydning for hele inklusionstanken i et samlet skoletilbud? Vil endnu flere vælge klubtilbuddet fra når tilbuddet bliver væsentlig forringet? Og vil det så få den konsekvens at mange børn vil være overladt til sig selv efter skole og selv må tage ansvar for og initiativ til at blive en del af et socialt fællesskab. Hvad kommer det til at betyde for de yngste og de særligt sårbare børn? Vi ved at et fagligt personale har en særlig betydning for at styrke børns relationskompetencer. Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab. Vi har oplevet i det foregående år at der har været afsat meget begrænsede ressourcer på Gåsetårnsskolens Iselinge afd. til at samarbejde omkring overgangen fra dagtilbud til skole/ SFO. Med en ordning hvor børnene først overflytter pr. 1. august og hvor personaleressourcerne forringes væsentlig i klubtilbuddet,kan vi være bekymrede for at en prioritering af personaleressourcer til anbefalingen af at skabe systematiske projekter med fokus på overgange kan have 5

59 Samlet oversigt over høringssvar ringe vilkår. Børnene vil få meget kort tid til at vænne sig til det at være en del af et skolemiljø med hvad det indebære af selv at tage ansvar for egne handlinger og læring. En indkøring på 14 dage hvor de skal rumme at være en del af et fritidstilbud med udvidede rammer og så hurtigt herefter at skulle magte at være en aktiv del af et undervisningsmiljø. Nogen børn vil magte det, men hvad med de sårbare og særligt udsatte børn,når vi også ønsker at skabe lige muligheder for alle børn? Kunne man forestille sig en struktur hvor børnene blev i dagtilbuddet det første år efter skolestart så de benyttede dagtilbuddet før og efter en skoledag i 0. klasse? Hvis ressourcerne er til det, vil Børnehuset Nordlys være interesseret i en sådan ordning. Eller der hvor man ikke har fysisk kapacitet til det i dagtilbuddet, at man benyttede lokaler på skolen fra 1. maj til at overflytte de kommende skolebørn med et antal pædagoger fra børnehaven og ad den vej kunne tilgodese en systematisk indkøring/ overgang? Børnehuset Kastanjen Forældrebestyrelsen Vi har fra bestyrelsen i Kastanjen ikke noget at indvende på forslaget. Fra vores perspektiv er der både fordele og ulemper. Det er ærgerligt at vores børn ikke får lov at være 1. maj børn længere da opholdet i SFO'erne inden skole start er en god indgang til skolen Hvor børnene får lov at falde til på SFO'en og får dannet sig en tryg base, inden selve skolen begynder. Set fra Kastanjens side, er der også både fordele og ulemper Hvis vi ikke finder på noget smart, udelukker den senere overgang til SFO og skole muligheden for at få nogle nye børn ind. Det er ærgerligt, både fra et venteliste synspunkt, hvor der dagligt er et ønske om at vi aftager flere børn, og fra et økonomisk perspektiv. Lykkedes det at finde på noget smart, hvor vi både kan have de gamle børn, og få plads til nye, giver det naturligvis nye muligheder. Parkhaven MED udvalg MED personalemødet i Børnecentret Parkhaven har den 9. september 2014 behandlet forslaget om ændringer i skolernes miniklub og juniortilbud, og udtaler følgende: Vi tilslutter os forslaget om ændringer på det samlede klubtilbud. Vi hæfter os især ved forslaget, om at ændringen medfører overflytning af børnehavebørn til klubtilbud 1. august, hvilket vi synes er pædagogisk bedst for børnene, da vi i dagtilbuddet hermed kan have større fokus på overgangen mellem dagtilbud og skole, og kan arbejde med projekter direkte rettet mod børns skoleparathed. Dog skal det bemærkes, at den bygningsmæssige kapacitet her i Parkhaven kan blive et problem, som skal løses. Børnehuset Troldehaven Forældrebestyrelsen Det bekymrer os som forældre, den normering der er lagt op til. 33 børn er for mange børn pr. Voksen. Børn har brug for tryghed, anerkendelse. Stor omvæltning fra 8 børn til 1 voksen ( troldehaven normering). Vi er 6

60 Samlet oversigt over høringssvar bekymret for kvaliteten i tilbuddet. Vi bliver præsenteret for en sundhedspolitik samtidig med en ny beslutning for mini og juniorklub. I sundhedspolitikken er sociale relationer og mental sundhed vigtig, men vi er bekymrede for om det nye SFO tilbud kan leve op til at tilbyde børnene de vilkår, som kommunen gerne vil lægge op til at tilbyde sundhedsmæssigt. Bekymring for børn med særlige behov. Der kan blive "tabt" dem som især har brug for lidt ekstra og som ikke har ressourcecyldte omgivelser til at gi det ekstra. Inklusionsbørn der har brug for de voksne skiftet er sværere at drible for børnene og det kan være svært for pædagogerne at prioritere. Vi ser følgende fordele: Morgen åbningstid Prisen kan gøre at vi måske alligevel bruger den, trods mange kun vil bruge den kort tid hver dag. At der er et sted at gå hen når de bliver lidt ældre. Børnehaven Æblehaven Forældrebestyrelsen Bestyrelsen vil som det første pege på, at det er et krav, at der arbejdes med brobygning mellem dagtilbud og skole. Det er ikke nok kun at anbefale det. Dernæst vil vi opfordre til, at der kikkes på, hvilke børn det er, der meldes ud af sfo om det er de børn, der har størst behov. Vi vil ikke ud i at Æblehaven kommer til at stå med pladsproblemer. Vi vil gerne pege på den model, der blev anvendt fra 2004 til 2010 i vores område: Vi overflyttede børnehavebørnene til sfo delen, men havde personale med fra børnehaven, med den normering, der var gældende i børnehaven. Det gjorde, at de kommende skolestartere kunne indtage skole og sfo,men med kendte voksne, de var trygge ved. Bårse Børnecenter Forældrebestyrelsen Enige i reduceret forældrebetaling Vi er enige i, at der må laves ændringer i forældrebetalingen til det nuværende SFO tilbud. Men vi ønsker at bevare tilbuddet med SFO/Mini juniorklub i alle afdelinger i distriktskolerne. Ændret skolestart Det skal være en forudsætning, at der er sat tid af fra skolernes side efter den nye skolereform til samarbejde omkring brobygning mellem skole og institution. Det er vigtigt, at der bliver arbejdet på, at børnene kender det nye miljø i skolen, det skal være genkendeligt, børnene skal kende strukturen samt føle tryghed ved at være ny i skolekulturen, inden de starter i skole. Hvis ovenstående sikres, ser Bårse Børnecenter positivt på at ændre skolestart til 1. august. Normering og kvalificeret aktivitetsniveau Det bekymrer os, at normeringen på SFO området ændres. Vil der være tilstrækkeligt pædagogisk personale, til at varetage de børn som har særlige behov samt nok nærvær og kvalificeret personale til alle børn. 7

61 Samlet oversigt over høringssvar Vi forventer samtidigt, at SFO/mini juniorklubben kan tilbyde et kvalificeret aktivitetsniveau. Vi er meget bekymret for om tilbuddet bliver for billigt, så tilbuddet bliver så ringe, at forældre stadig vil fravælge muligheden for at få deres barn passet i SFO/mini juniorklub. Forslag til tilretning af oplæg Vi ser mere positivt på, at prisen er lidt mere end 700 kr., hvis det betyder en bedre normering, hvor der er ressourcer til at tage hånd om alle børn samt et kvalificeret aktivitetsniveau. Nøddebo Forældrebestyrelsen I løbet af de seneste år, hvor børnene starter i SFO 1.5., har vi erfaring med, at de kommende skolebørn har fået en meget tryg og kvalitativ start på det nye skoleliv; de er gennem måneders brobygning med SFO blevet trygge ved de voksne, de kommende omgivelser, og nye kammerater fra andre institutioner. Rammer, rutiner og regler er blevet kendte, og vigtige relationer er blevet dannet. Med denne dybe introduktion til SFO, har børnene herved ballast til at kunne starte i skole 1.8 og herved ikke skulle bruge ressourcer på både at lære SFO og skole og andre kammerater at kende på én gang. Børnene er hermed i højere grad modtagelig for læring. I tilfælde af, at børnene skal i SFO/skole 1.8., er vores holdning, at det er vigtigt at have ressourcer i institutionerne til at kunne skabe de samme betingelser for introduktion til SFO/skole livet, som hvis de startede 1.5. Samtidig er det vigtigt at sikre et kontinuerligt samarbejde mellem de institutioner, der ligger omkring de kommunale skoler. For at sikre en så god overgang som muligt for barnet og familien, er det vigtigt, at der afsat ressourcer til at overlevere både mundtligt og skriftligt både fra institutionens side, samt i skoleregi. Vi har stor forståelse for, at der skal ageres, når børnetallet og ressourcerne ikke harmonerer. Vi kan dog være bekymrede for, at SFO normeringen forringes. MED udvalget Vi har forståelse for, at det fra politisk side er nødvendigt med en tilpasning i en sådan situation. Vi har dog følgende opmærksomheds punkter, vi håber, der vil være fokus på; - Det er vigtigt at bevare en tæt bro bygning, evt. at de kommende skolebørn har lokaler på SFO/skole fra 1. maj til 1.august, og personale fra inst. er med. - Det skaber tryghed for børnene at der er et tæt samarbejde med de omkringliggende inst., så børnene danner relationer til deres kommende kammerater i skolen. - For de børn, der er særlig sårbare, er det vigtigt der er pædagogisk personale ressourcer til at kunne hjælpe dem med at afklare eventuelle konflikter fra skoledagen. Børnehuset Mejemarken Forældrebestyrelsen Bestyrelsen i Børnehuset Mejemarken har læst notatet og sagsfremstillingen til Børne, Unge og Familieudvalget, vedrørende forslaget om ændringerne i klubtilbuddene, og kan umiddelbart godt 8

62 Samlet oversigt over høringssvar genkende den faldende tilslutning i forhold til antallet af børn i SFO Stenbukken på Gåsetårnskolen, Ørslev afdeling. Vi vil som udgangspunkt gerne prioritere et fagligt og indholdsmæssigt højt niveau i klubtilbuddene, og vil der for gerne stille spørgsmål ved: om det er undersøgt, om størrelsen af forældrebetaling er den primære årsag til, at så mange har udmeldt deres børn efter indførelsen af den nye skolereform? og, hvor lavt det pædagogiske og aktivitetsmæssige niveau kommer til at blive? I forhold til en tidligere overflytning fra dagtilbud til klub, er vi bekymrede for, om den tryghed og ro som har været kendetegnede for overgangen der har fundet sted 1. maj, vil blive afløst af en mere utryg start på skole og klublivet, med overflytning midt i sommerferien, hvor alle nye børn med stor sandsynlighed ikke vil komme til at starte samtidig. Hvis det besluttes at ændre overflytningen til 1. august, har vi følgende bemærkninger: Der skal være en struktureret og grundig brobygning mellem dagtilbud og klub, f.eks. med besøg i klubben flere gange om ugen fra 1. maj, hvor børnene kan vende sig til de nye omgivelser. Ved brobygningen skal der være en voksen fra dagtilbuddet som følger børnene, og opvejer den manglende personaledækning i klubben. Det skal undgås at der planlægges kurser og forberedelse for det faste klubpersonale fra 1. august til skolestart, så der er ro på, og fokus på at tage godt imod de nye børn. Der skal ikke være nødpasning med vikarer i uge 32 som det har været tilfældet de sidste par år. Det er meget uhensigtsmæssigt at de kommende 0. klasser starter deres skoleliv i en ferieperiode, hvor klubtilbuddet også anvendes af større børn der bruger klubtilbuddet som pasning i sommerferien. De nye vil således ikke have klubben for dem selv i formiddagstimerne og således have en ringe mulighed for at skabe et trygt og godt fundament for det fremtidige læringsmiljø. Vi er desuden bekymrede for om besparelsen på klubområdet, kommer til at have negativ betydning for den understøttende undervisning i skolen, hvor klubpersonalet jo spiller en meget større rolle end de har gjort tidligere. Kulsbjergskole Skolebestyrelsen Bestyrelsen mener, at der skal sigtes mod det bedst mulige tilbud for flest mulige børn. Dette er vi enige i vil ske med en reduktion af brugerbetalingen til kr. 700, pr. måned som foreslået. Bestyrelsen deler ikke opfattelsen af, at det er hensigtsmæssigt at rykke overflytningen af børnehavebørn tilbage til 1. august som det tidligere har været praktiseret. For at sikre en god skolestart, ser vi gerne, at perioden fra 1. maj til officiel skolestart anvendes, til at få skolebørn vænnet til miljøet på skolen. Det vil naturligvis give nogle planlægningsmæssige udfordringer på personalesiden, og her foreslår vi, at der ved en fortsat overflytning 1. maj, medfølger pædagogiske resurser (personale) fra de afgivende børnehaver. Denne resurse skal følge med i maj og juni måned, for at sikre, at der sker en glidende overgang. Da der netop sker en stor afgang fra børnehaven på én gang, hvorimod der sker en løbende tilgang fra dagplejen/vuggestuen, vil vi forvente, at børnehaven kan 9

63 Samlet oversigt over høringssvar undvære denne resurse i de to måneder. Det er afgørende for os at understrege, at budgetændringer bør meldes ud i god tid, og at eventuelle budgetreduktioner ikke bør implementeres i et allerede planlagt skoleår. Som et ekstra forslag, kunne vi pege på, at der søges et udvidet samarbejde med fritids og kulturlivet, så der kunne komme aktiviteter fra det omkringliggende samfund med ind i SFO tilbuddet, nu hvor det forventes reduceret, ved en mindre forældrebetaling. MED-udvalg Lokaludvalget mener, at uanset om der er mange eller få børn i SFO bør det være et godt tilbud for dem der anvender skoleklubben. Lokaludvalget er i tvivl om 700 kr. tilbuddet vil bevirke en øget tilgang af børn. Lokaludvalget anbefaler at klubben skal være en naturlig del af den understøttende undervisning fremover. Lokaludvalget deler ikke opfattelsen af, at det er hensigtsmæssigt at rykke overflytningen af børnehavebørn tilbage til 1. august som det tidligere har været praktiseret. Dog vil en økonomi på 700 kr. pr. barn ikke kunne opretholde et tilbud fra 1.maj. Møn Skolen Skolebestyrelsen og MEDudvalg Det er afgørende for os at understrege, at budgetændringer bør meldes ud i god tid, og at eventuelle budgetreduktioner ikke bør implementeres i et allerede planlagt skoleår. Det er oplagt, som det også fremgår af høringsmaterialet, at der med den udvidede skoledag kommer en nedgang i antallet af børn i SFO. På den baggrund må man nødvendigvis reducere i personalet for at kunne holde de økonomiske rammer. Skolebestyrelsen og Med udvalget er bekymret for det pædagogiske tilbud, som man fremover vil kunne tilbyde og stiller sig tvivlende overfor, om en reduceret betaling til et ringere tilbud vil medføre flere kunder i butikken. Under alle omstændigheder kræver det skitserede tilbud en erkendelse af og information om, at antallet af ansatte falder og at antallet af pædagogiske aktiviteter bliver færre end det kendes i dag. Pædagogerne oplever, at de kommer til at gå på kompromis med fagligheden. 33 børn pr medarbejder giver tilsyn, men ikke pædagogisk udfordrende tilbud. Vi vurderer, at man vil være nødt til at afskedige alle pædagoger og genansætte dem i nye stillinger med nye stillingsbeskrivelser alternativt skal der finansieres mere pædagog arbejdstid af skolebudgettet end der gøres i dag. Ikke fuldtidsstillinger vil gøre det rigtig svært at få kvalificerede pædagoger. Med færre pædagoger vil det til gengæld være svært at have tilstrækkelige hoveder til at dække den understøttende undervisning, da man jo kun kan være i en klasse ad gangen. De små afdelinger i yderområderne for os Hjertebjerg og Fanefjord vil blive rigtig hårdt ramt. Det er i forvejen vanskeligt at bemande klubben i åbningstiden med de nuværende ressourcer. Det vil være nødvendigt at have åbent i SFO med kun en person på arbejde. Politisk har man valgt at have små afdelinger det koster. Overgangen fra børnehave til skole pr 1. maj har været en succes, 10

64 Samlet oversigt over høringssvar Børnene har langsomt vænnet sig til skolen, de fysiske rammer, de friere forhold og de mange børn. Denne mulighed vil ikke være der fremover. Man skal overveje, om man ikke bør fortsætte denne ordning. Egentlig er der jo ikke rigtig nogen grund til at nedlægge en god model. Hvis den fortsætter vil pengene blive i skolen i stedet for at blive flyttet til børnehaverne. Penge, der kan bruges til en god overgang. Hvis den ikke fortsætter vil overgangsopgaven fortsat blive i et samarbejde mellem skole og børnehave, men nu uden ressourcer ( Venstre giver udtryk for at der stadig skal være fokus på overgangen) Alle beregninger bygger på, at besparelserne effektueres pr 1/ På den enkelte skole vil besparelserne betyde forøgede udgifter, hvis de gennemføres fra den 1/1, idet der på de fleste af de tilbageværende pædagoger er ganske lang opsigelsesvarsel ( op til 6 måneder) Lønudgiften i denne varsels tid ligger på den enkelte skole.( Vi er vidende om, at en del af de opsagte medarbejdere vil kunne genansættes på andre daginstitutioner, men sandsynligvis ikke alle) Bliver der genansættelsespligt? I forslaget hedder det : Differencen på 3,9 mill kan dækkes indenfor budgetrammen ved en tilsvarende justering af de øvrige tildelingsparametre Skolebestyrelsen og Med udvalget er ikke helt klar over hvilke tildelingsparametre, der bliver reduceret. Det ville være rigtig rart at vide. Skolebestyrelse og MED udvalg vurderer at beslutningen omkring klubtilbud er meget politisk. Det handler om kommunal service, og det handler om gode fritidstilbud til meget forskellige børn. Som kommune vil vi også fremover blive vurderet på skole og pasningstilbud. Vi vil gerne være en attraktiv tilflytter kommune. Svend Gøngeskolen Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen mener, at folkeskolen i Vordingborg skal have ro. Man bør frede skolerne i den kommende tid. Derfor bør man ikke spare på ledelse på skolerne. Det kan godt være, at ledelserne skal justeres i forhold til opgaverne, men der skal stadigvæk være den samme ledelseskraft tilstede i folkeskolen for at løse de mange opgaver i forbindelse med den forestående nye skolereform. Samtidig har Svend Gøngeskolen ikke brug for ændringer i ledelsen igen. Tværtimod har vi brug for stabilitet og forudsigelighed. Skolebestyrelsen undrer sig over, at man mindre end to år efter en skolestrukturændring vil ændre i skolestrukturen igen. Man kan ikke byde forældre og børn, at deres distriktsskole bliver ændret endnu en gang. Efter to år, så er Svend Gøngeskolen blevet til en skole med to afdelinger, hvor børn, forældre og skolens personale har fået bygget en ny praksis op, og det vil Svend Gøngeskolen gerne fortsætte med. Modulordningen er et tveægget sværd. Skolebestyrelsen kan godt lide fleksibiliteten i modulordningen, men er 11

65 Samlet oversigt over høringssvar samtidig bange for, at den kommende skoleklub bliver udhulet på grund af modulordningen. Det økonomiske provenu vil helt naturligt blive mindre, og det vil give færre pædagoger i vores skole blandt andet også til den understøttende undervisning i skolen. Det vil blive sværere at tilbyde fuldtidsstillinger, og dermed meget svært at rekruttere kvalificeret personale. Samtidig undrer det os, hvordan det hænger sammen med at Vordingborg Kommune ønsker en større bosætning i området. Vil dette tiltag tiltrække tilflyttere og pendlere, når de ikke kan aflevere deres børn tidligt om morgenen? Skolebestyrelsen har følgende indstik til høringen angående forslaget om ændringer i skolernes miniklub og Juniorklubtilbud. Vores udtalelse er udarbejdet således, at man kan se forslaget, og derefter kommer bestyrelsens indstik som kommentar til forslagene! Forslag om at børnehavebørn starter klubtilbud pr. 1. august Siden 2011 er børnehavebørn blevet overflyttet til SFO pr. 1. maj i stedet for 1. august. Baggrunden for beslutningen i 2011 var flerstrenget. De primære begrundelser var, at der i budgettilpasningen skulle gennemføres besparelser i forhold til den samlede budgetramme for børne- og familieområdet. Desuden var der nogle steder i kommunen manglende bygningsmæssig kapacitet i børnehaverne, og endelig var der et ønske om at forbedre overgangen fra børnehave til skole. Beslutningen medførte, at en omfordeling mellem dagtilbud og skole samt samlet besparelse på 2,4 mio. kr., som i 2011 blev tilført kommunekassen. Bestyrelsen mener ikke, at det er i børnehavebørnenes interesse at ændre SFO (nu skoleklub) opstart fra 1. maj til 1. august, og vi anser det som en væsentlig forringelse af det eksisterende tilbud i så fald man vælger at gennemføre forslaget. Vi undrer os samtidig over, at brobygningsplan mellem dagtilbud og SFO netop er politisk vedtaget i indeværende år og det kan virke kortsigtet, at den allerede nu skal justeres. Der er i dag et super fint brobygningsarbejde imellem børnehaverne og SFO (skoleklub) som blandt andet udmærker sig med at give børnene en god og tryg overgang fra børnehavemiljø til skolemiljø. Det vil være synd at ændre på noget som i den grad fungerer, og som især giver de børn, der er særlig sensitive eller har en diagnose som gør, at de er utrygge ved større forandringer en mulighed for ikke at skulle starte både skole og SFO (skoleklub) på samme tid, men netop have en blødere overgang hvor de kan vænne sig til det nye miljø. I vores optik har man efter den nye skolereform mere end nogensinde brug for at have den bløde opstart, ikke mindst til de inkluderede børn, som vi har mange af fremover. Ressourceberegning til skolerne til undervisning og skoleklub Med den nye skolereform er en meget stor del af kommunens pædagoger i løbet af skoledagen aktive i den understøttende undervisning. Udgiften til pædagogerne medvirken i den understøttende undervisning er ikke en del af hverken den nuværende udgift til miniklub og juniorklub eller til det nye forslag til skoleklub. Disse udgifter vil således også fremover være en del af skolens undervisningsudgifter Skolebestyrelsen har svært ved at se hvordan det IKKE vil have 12

66 Samlet oversigt over høringssvar indvirkning på den understøttende undervisning, hvis man gennemføre den nye ressourcemodel, idet man vil være nødsaget til at afskedige pædagoger som i dag deltager både i skole og SFOdelen. Dette vil medføre at vi faktisk ikke vil have mulighed for at levere den undervisning vi skal ifølge den nye skolereform. Det er et faktum at alle de pædagoger vi har ansat, deltager både i skoleteam og i klub aktiviteter. Hvis en pædagog udelukkende skal beskæftiges i skolen, vil vi skulle reducere antallet af ansatte og dermed vil vi ikke som nu, kunne have pædagoger i alle klasserne i samme omfang. For skoleklubben vil det resultere i deltidsstillinger. Vi er stærkt bekymret over om det er muligt for en landsbyskole som vores, at kunne tiltrække kvalificerede medarbejdere til de stillinger nedskæringerne vil resultere i, idet man jo vil være nødsaget til at have deltidsstillinger på under 30 timer for at kunne dække hele åbningstiden Det samme må være gældende for kommunens øvrige skoler. Bestyrelsen efterlyser en beregning af hvor meget man kan nedsætte forældrebetalingen uden at ændre på det eksisterende tilbud. En sådan beregning forefindes ikke på nuværende tidspunkt. MED-udvalg Lokalmedudvalget hilser det velkommen, at man sænker forældrebetalingen til 700 kr., som et tiltag for at bevare flest mulige børn i vore tilbud. Det er samtidig positivt, at børn op til og med 6. klasse kan benytte skoleklubben både om morgenen og i ferierne. Det vil hjælpe vore familier. Det beklagelige er, at når man sænker prisen, så sænker man også den pædagogiske kvalitet af tilbuddet på vore skoler. Dette vil ske fordi Vordingborg Kommune ikke kompenserer for den manglede indtægt fra forældrene til budgettet. Vores skoleklubs tilbud vil ændre sig markant med en voksen til 33 børn og reduktionen af midlerne til aktiviteterne med 50 % vil naturligvis også kunne mærkes. Vi kunne ønske, at man i stedet for prioriterede skoleklubben som et kvalitetstilbud. Hvis flugten fra skoleklubben skal stoppes, så skal det ikke stoppes ved at sænke kvaliteten, men ved at fastholde kvalitet. Det vil give en bedre økonomi i og med, at flere børn var i skoleklubben og samtidig ville kvaliteten af skoleklubben hjælpe vore børn med at have et bedre børneliv. I skolen skal vi arbejde med læring, trivsel og sundhed, og nu med den påtænkte nedskæring, forsvinder trivslen klokken Med så stor en reduktion vil skolen blive ramt meget hårdt, og de forskellige tiltag i forbindelse med skolereformen vil blive udhulet og måske kan man faktisk ikke leve op til reformen. Reformen er netop lige gået i gang, og både skolen, personale, forældre og elever vil straks opdage forringelserne. I tidligere høringssvar har vi netop påpeget, at hvis forslaget bliver gennemført, så vil en af konsekvenserne være, at fuldtidsansættelser blive afskaffet. Pædagogerne skal afskediges og derefter tilbydes en ny stilling med et lavere timetal. Når man skriver, at der ikke er konsekvenser ved forslaget, så vil vi ikke 13

67 Samlet oversigt over høringssvar undlade at gøre opmærksom på, at man mangler at indregne aftrædelsesordninger til de afskedigede pædagoger. Det er mange penge, som kan komme i spil, og det vil ramme skolerne. Sidst men ikke mindst så har skolen arbejdet godt og grundigt med at få ordningen med førskolebørnene til at fungere godt. Samtidig er det en ordning, som har stor forældreopbakning fordi børnene ikke starter med klub og skole på samme tid. Forældrene sætter stor pris på, at børnene får en tryg skolestart. Præstø Skolen Skolebestyrelsen Der er enkeltstående gode positive aspekter i forslaget. Skolebestyrelsen værdsætter muligheden for morgenordning og ferietilbud for Juniorklubbørn. Ligeledes er det naturligvis positivt at forældrebetalingsdelen er sat ned, så tilbuddets pris bedre matcher den reelle åbningstid. For Præstø Skoles klubtilbud er det vigtigt, at børnene mødes med kvalitet i hele deres skoledag. Indholdsbeskrivelserne for det pædagogiske arbejde er endnu ikke på plads, men det kan synes vanskeligt at tilrettelægge børneaktiviteterne optimalt med de skitserede begrænsede resurser. Argumentationen med at skoledagen nu er mere varieret og differentieret, og børnene således ikke behøver de samme slags udfordringer i klubdelen, kunne vendes til, at nu er muligheden der for at give vores børn et fuld scale propert tilbud HELE dagen som intentionerne i Folkeskolereformen er, og således at der blive større mulighed for en sammenhængende dag for det enkelte barn. Kommende store børneforsamlinger kan have en negativ betydning for nogle af vores børn, som er på arbejde med at indgå i nye relationer og deltage i fællesskaber. Heldagsskolegangen, herunder inklusionsopgaven, bør lægge op til kvalificerede tilbud også for disse børn. Der ligger også et godt arbejde i at fastholde de store børn i klubtilbuddet. De store børn er væsentlige kulturbærere for de mindre børn. Det er vigtigt med primære voksne, ellers er der risiko for at sammenhængskraften forsvinder og den er særlig vigtig for vores elever i inkluderede tilbud det kan med andre ord ikke lade sig gøre at lave inklusion uden primære kendte voksne. De ekstra personaleresurser der er tilført skolerne, er på Præstø Skole brugt til at kunne implementere Folkeskolereformen. Derfor kan en omstrukturering have den utilsigtede konsekvens, at det vanskeliggør tilrettelæggelsen af undervisningen i skoledelen; herunder eksplicit den understøttende undervisning som i vidt omfang læses af pædagoger. Antallet af ansatte har altså en væsentlig betydning, når der skal planlægges. Det er således også vigtigt at der fortsat er sammenhæng mellem personalet i klubtilbuddet og skoledelen. 1.majbørnene har vi med glæde taget imod. Processen startede på baggrund af en ønsket besparelse i børnehaveinstitutionerne, og det blev en succes. Brobygningen mellem børnehaverne og skolerne er blevet kvalitetsmæssigt højnet i dette samarbejde, med stor betydning for det enkelte barn og dets historie fra børnehaven ind i skolen. Forslaget byder nu på en ændring i denne proces, i det man ønsker at 14

68 Samlet oversigt over høringssvar fastholde børnene i børnehaverne frem til 1.august. Skiftet for børnene vil blive stort, og brobygningsarbejdet begrænset i tid (fra 1.8 til 12.8) og indhold set fra skolernes side. Helhedstanken omkring det enkelte barns trivsel bliver sat på prøve, da brobygningen vil ske fra daginstitution til skole, og det pædagogiske personale i miniklubben som en tredje part, vil ikke blive inddraget. Det enkelte barn udsættes for et kæmpe skift med flere ukendte institutioner og voksne. Skolebestyrelsen anbefaler, at man bibeholder 1. maj ordningen. Personaleledelse tages, i forslaget, fra skolernes nuværende SFOledere, og den vigtige implementering af Folkeskolereformen i folkeskolerne via vores hovedsagelig 2 professioner pædagoger og lærere, skal nu ledes på anden vis. Indtil skolerne evt. kan finde den rette måde at videreudvikle det grundlæggende samarbejde mellem og fagligheder i den anledning, bør man være forberedt på at en ændret ledelsesstruktur kan få konsekvenser for alle vores børns udvikling, dannelse og opdragelse. Det er med stor bekymring for det pædagogiske arbejde i klubberne, at der ikke forsat skal være en pædagogisk leder på det område. MED-udvalg Der er enkeltstående gode positive aspekter i forslaget. Med udvalget værdsætter muligheden for morgenordning og ferietilbud for Juniorklubbørn. Ligeledes er det naturligvis positivt at forældrebetalingsdelen er sat ned, så tilbuddets pris bedre matcher den reelle åbningstid. b-siden udtaler: Den påtænkte personalenormering gør det svært at få dagen til at hænge sammen. I tilfælde af sygdom, ferier, kurser o. lign., vil børnene blive mødt af forskellige vikarer frem for de kendte, primære voksne. For Præstø Skoles klubtilbud er det vigtigt, at børnene mødes med kvalitet i hele deres skoledag. Indholdsbeskrivelserne for det pædagogiske arbejde er endnu ikke på plads, men det kan synes vanskeligt at tilrettelægge børneaktiviteterne optimalt, med de skitserede begrænsede resurser. Argumentationen med at skoledagen nu er mere varieret og differentieret, og børnene således ikke behøver de samme slags udfordringer i klubdelen, kunne vendes til, at nu er muligheden der for at give vores børn et fuld scale propert tilbud HELE dagen som intentionerne i Folkeskolereformen er, og således at der blive større mulighed for en sammenhængende dag for det enkelte barn. Kommende store børneforsamlinger kan have en negativ betydning for nogle af vores børn, som er på arbejde med at indgå i nye relationer og deltage i fællesskaber. Heldagsskolegangen, herunder inklusionsopgaven, bør lægge op til kvalificerede tilbud også for disse børn. Der ligger også et godt arbejde i at fastholde de store børn i klubtilbuddet. De store børn er væsentlige kulturbærere for de mindre børn. De ekstra personaleresurser der er tilført skolerne, er på Præstø Skole brugt til at kunne implementere Folkeskolereformen. Derfor kan en omstrukturering have den utilsigtede konsekvens, at det vanskeliggør tilrettelæggelsen af undervisningen i skoledelen; herunder eksplicit den understøttende undervisning som i vidt omfang læses af pædagoger. Antallet af ansatte har altså en væsentlig betydning, når der skal 15

69 Samlet oversigt over høringssvar planlægges. Det er således også vigtigt at der fortsat er sammenhæng mellem personalet i klubtilbuddet og skoledelen. 1.majbørnene har vi med glæde taget imod. Processen startede på baggrund af en ønsket besparelse i børnehaveinstitutionerne, og det blev en succes. Brobygningen mellem børnehaverne og skolerne er blevet kvalitetsmæssigt højnet i dette samarbejde, med stor betydning for det enkelte barn og dets historie fra børnehaven ind i skolen. Forslaget byder nu på en ændring i denne proces, i det man ønsker at fastholde børnene i børnehaverne frem til 1.august. Skiftet for børnene vil blive stort, og brobygningsarbejdet begrænset i tid (fra 1.8 til 12.8) og indhold set fra skolernes side. Tilføjelse fra B-siden: Helhedstanken omkring det enkelte barns trivsel bliver sat på prøve, da brobygningen vil ske fra daginstitution til skole, og det pædagogiske personale i miniklubben som en tredje part, vil ikke blive inddraget. Det enkelte barn udsættes for et kæmpe skift med flere ukendte institutioner og voksne. Personaleledelse tages, i forslaget, fra skolernes nuværende SFOledere, og den vigtige implementering af Folkeskolereformen i folkeskolerne via vores hovedsagelig 2 store professioner pædagoger og lærere, skal nu ledes på anden vis. Indtil skolerne evt. kan finde den rette måde at videreudvikle det grundlæggende samarbejde mellem og fagligheder i den anledning, bør man være forberedt på at en ændret ledelsesstruktur kan få konsekvenser for alle vores børns udvikling, dannelse og opdragelse. Tilføjelse fra B-siden: Det er med stor bekymring for det pædagogiske arbejde i klubberne, at der ikke forsat skal være en pædagogisk leder på det område. Gåsetårnskolen Skolebestyrelsen og MEDudvalg Skolebestyrelsen og MED har valgt at kommentere følgende og udtaler sig hermed. Som udgangspunkt anerkendes det af såvel skolebestyrelsen og MED, at det er et problem, at børnetallet flere steder falder i klubberne. Yderligere påskønnes det, at klubbørn får mulighed for morgen og feriepasning. Forslaget er i vores behandling blevet delt op i 2 dele: maj ordningen 2. Nedsættelse af pris og kvalitet Ad maj-ordningen Der kan være god grund til at flytte børnene tilbage til børnehaverne i perioden fra 1. maj til skolestart. Det vil blive en udfordring at skulle frigøre pædagogisk personale til opgaven, uden at kvaliteten kommer til at falde på andre områder. Men prisen for at flytte ordningen tilbage til børnehaverne virker umiddelbart meget stor. Dengang opgaven kom til skolerne blev der knapt tilført en normering på SFO niveau, men ordningen bliver nu handlet tilbage ud fra en pris, der svarer til børnehavenormering. Kort sagt kan man sige, at vi købte ordningen til en rimelig pris, men den er dyr for os at sælge fra. Vi vil gerne sælge fra, men der bør findes en anden pris. 16

70 Samlet oversigt over høringssvar I øvrigt vil det være naturligt at tilbyde nuværende pædagogisk personale ansættelse i børnehaverne, såfremt ordningen vedtages. Ad. 2 Nedsættelse af pris og kvalitet Som udgangspunkt er forslaget opstået på baggrund af et ønske om at beholde børnene i klubberne og sætte en bremse i forhold til udmeldelser. Vi mener, at det meget få uger inde i skoleåret er en hurtig beslutning, da vi dårligt har kunnet konstatere, hvor store konsekvenserne vil være. Er talgrundlaget analyseret tilstrækkeligt? Vil børnene returnere til klubberne når vi nærmer os den kolde og våde tid? Hvorfor falder børnetallet mere nogle steder end andre? Vi foreslår derfor, at den endelige beslutning udskydes til eksempelvis januar, hvor de endelige konsekvenser vil kunne ses tydeligere. Det ville også kunne give mulighed for at afprøve andre scenarier. Hvordan ville det se ud med en takstnedsættelse på eksempelvis 600 kr.? Er den foreslåede takstnedsættelse den rigtige i forholdet mellem kvalitet og pris? Der er generel forståelse for at justere prisen i forhold til det tilbud, der bliver givet, og det anerkendes, at prisen er et parameter, som er vigtigt i forhold til antallet af børn i klubberne. Vi tror dog også, at kvalitet er et vigtigt parameter og på trods af, at der er mange gode aktiviteter i undervisningstiden, så vil der være behov for et kvalitativt pædagogisk ordentligt fritidstilbud. Der er en samlet bekymring for, at prisnedsættelsen og dermed kvalitetsfaldet vil ramme de i forvejen sårbare børn, herunder særligt børn, som i undervisningssammenhæng er visiteret til specialundervisning. Såfremt børn med særlige behov skal tilgodeses og serviceres på nuværende niveau, vil det være almengruppen, som vil skulle afgive flere ressourcer. Flere forskningsresultater peger på, at der generelt bliver valgt flere ekskluderende strategier, når presset på personalet øges. Vi frygter, at en pris og kvalitetsnedsættelse vil medføre ringere vilkår for børn med særlige behov, samt for inklusionen i al almindelighed. MED, medarbejdersiden Udtaler særskilt, at der er bekymring for, at arbejdspresset bliver for stort og arbejdsglæden for lille med en 33:1 normering. Derved kommer det psykiske arbejdsmiljø i fare. Yderligere udtaler MED, medarbejdersiden særskilt, at der bør kompenseres for fald i forældrebetalingen ved, at den kommunale betaling stiger, således at kvaliteten og normeringen kan bibeholdes. Som en afslutning vil vi erindre om, at dengang SFO erne startede var normering 12,5 børn til 1 voksen. I forslaget er nævnt 33 børn til 1 voksen. 17

71 Samlet oversigt over høringssvar Handicaprådet De foreslåede ændringer indebærer, at antallet af børn i mini og juniorklubber øges til 33 børn pr. ansat. Børn med særlige behov og/eller funktionsnedsættelse kan blive ramt særligt hårdt, når antallet af børn pr voksen øges. Disse børn har mere end andre børn brug for, at der er kompetente voksne i skoleklubberne, og at de voksne har mulighed for at være der for dem. Med 33 børn pr. voksen vil børn med særlige behov skulle "konkurrere" med 32 andre børn om at få det af de voksne, som barnet har brug for. Handicaprådet skal anbefale, at der over børn med særlige behov og/eller funktionsnedsættelse sættes fokus på, hvordan disse børn får den rette støtte og hjælp. BUPL BUPL Sydøst har følgende bemærkninger til det fremsatte forslag vedrørende miniklub og juniorklub tilbud. Et af elementerne i forslaget er en udvidet åbningstid i juniorklubberne, således at der også i dette tilbud er mulighed for at være i klubberne om morgenen og i skoleferierne. Det er et forslag som BUPL ved flere lejligheder har rejst som et ønske og vi hilser det velkomment, at der nu er et politisk ønske om det samme. Et andet element er nedsættelse af forældrebetal ingen. Som udgangspunkt er BUPL enige i, at dette bør ske. Forældrebetalingen er pt. urimelig høj og det er givet en medvirkende årsag til, at mange forældre fravælger klubtilbuddet og derved fravælger børnenes mulighed for at indgå i det fællesskab, der er kendetegnende for et pædagogisk fritidstilbud. Det var de positive ord. Konsekvensen ved at nedsætte forældrebetalingen er ifølge forslaget, at der reduceres med 1,5 million kroner (50 %) på det beløb der er afsat til børnerelaterede aktiviteter disse penge skal bruges til at fastholde 4 pædagogstillinger herudover skal der reduceres 1O fuldtids stillinger. Herefter vil der teknisk set være 1 pædagog til 33 børn. Det er en personale normering, som betyder, at klub tilbuddene alene vil kunne levere et til syn med børnene og ikke længere være et pædagogisk tilbud, hvor der er fokus på det enkelte barns udvikling og trivsel. De børn der har særligt behov for nærværende, engagerede og kompetente pædagoger; det være sig socialt udsatte børn og børn der har problemer i forhold til adfærd og relationer til andre, vil i særlig grad blive svigtet. Det bør tages med i overvejelserne om forældre vil betale "lidt" for ingenting. Der er mulighed for, at forældrene forsat vil fravælge klubberne. Ikke pga. af en høj betaling, men fordi tilbud det ganske enkelt er for dårligt. Den påtænkte personalenormering vil ligeledes medføre, at der kan opstå situationer, hvor personaledækningen er så ringe, at det vil være uansvarligt. Primært de mindre klubber vil være sårbare ved personalets ferie, deltagelse i uddannelse, sygdom mm. At det ikke er til gavn for børnene er indlysende, men det er lige så indlysende, at det vil være en yderst presset og utilfredsstillende 18

72 Samlet oversigt over høringssvar arbejdssituation for det pædagogiske personale. I udvalgets beslutning fra 4. september 2014 står: "Man understreger vigtigheden af, at der også på de mindre skoleafdelinger er et passende antal personaler i klubberne". Den vurdering er BUPL enig i, men skal det kunne lade sig gøre, skal der tilføres ekstra midler til skoler med små afdelinger. I oplægget nævnes, at det nye klubtilbud ikke er egnet til de mindre børn, hvorfor det fore slås, at de kommende skolebørn bliver i daginstitut ionerne indtil 1.august frem for nu 1. maj. Det betyder flere børn i daginstitutionerne. I den forbindelse skal BUPL gøre opmærksom på, at vi forudsætter, at Bygningsreglement samt øvrige myndighedskrav fortsat er overholdt. En reduktion af 10 pædagog stillinger vil ikke kunne ske uden at det får konsekvenser for pædagogernes deltagelse i skolen. BUPL er vidende om, at der budgetteknisk er afsat midler til pædagogernes deltagelse i understøttende undervisning mm. på skolernes budget, Men i praksis hentes der ressourcer fra fritidsdelen til skoledelen. Derfor vil forslaget have konsekvenser for børnenes samlede dag. Folkeskolereformens mål "Alle børn skal lære mere og trives bedre" vil ikke have de bedste kår i Vordingborg kommune. BUPL vil anbefale, at der tilføres området midler svarende til lønudgifter til 14 stillinger. Det vil betyde, at den udvidede åbningstid for juniorklubberne samt nedsættelse ad forældrebetalingen kan gennemføres uden forringelser af såvel skole som klub tilbud. Områdeudvalget for Børn, Familie og Kultur Områdeudvalget drøftede sagen, og man er enige om, at det er en udfordring, at færre børn bruger klubtilbud og SFO er. Områdeudvalget er ligeledes enige i, at der skal laves en tydelig og realistisk indholdsbeskrivelse, hvis det nye klubtilbud gennemføres. Medarbejdersiden i Områdeudvalget for Børn, Familie og Kultur havde en særskilt udtalelse om ændringer i Miniklub og Juniorklubtilbud: Medarbejdersiden mener, det er et stærkt forringet tilbud, der udvander det pædagogiske indhold. Desuden modarbejder forslaget intentionerne i Folkeskolereformen. Forslaget vil desuden påvirke det psykiske arbejdsmiljø yderligere. På mindre afdelinger vil det være vanskeligt at sikre tilbuddet. Desuden vil det være svært at tilgodese børn med særlige behov i disse tilbud. 19

73 Bilag: 4.3. Alle udtalelser version pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

74 Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 1

75 Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 2

76 Til Torben Jensen Vi i Stege børnehaves bestyrelse ser positivt på ændringerne i mini- og juniorklubtilbuddet. Set i lyset af, at der vil være mangel på pædagoger på skolen, er det meget positivt at børnene får lov at være i børnehaven tre måneder længere tid. At vi synes der kommer til at være en mangel, er konsekvensen af at 1 pædagog skal kunne håndtere op til 33 børn. Det vil komme til at betyde, som I skriver, at der vil være mindre aktivitet. Men hvordan kan man skære ned på aktiviteter, der i forvejen ikke finder sted????? Hvordan tror I, I kan tiltrække forældre til at vælge tilbuddet, selvom udgiftet bliver reduceret, når der ikke vil komme til at ske andet end ingenting????? Min personlige holdning er, at man ikke må skære mere ned nu på skoleområdet. Der er ikke personale nok som jeg ser det. Især ikke til de elever der kræver ekstra ressourcer. Det bliver en dyr udgift på sigt, når ressourcerne ikke er tilstrækkelige ved skolestart. Det siger jeg udfra den erfaring jeg har, som forældre til to skolebørn i Stege. Mvh bestyrelsesformand for Stege børnehave, Kirsten Petersen. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 3

77 Høringssvar fra Lendemark Børnehus. Risikoen i forslaget kan blive, at selvom prisen bliver nedsat til 700kr kan forældrene vælge, at tage barnet ud for at spare de sidste penge. Pengene kan bruges til, at en af forældrene kan vælge at gå ned i arbejdstid. Vi er meget bekymret for tanken om en pædagog til 34 børn. Hvilet kan være medvirkende til at forældrene fravælger Miniklub-og juniorklubtilbud. I for hold til inklusions tanken går vores bekymring på hvordan alle børn kan tilgodeses. Hvis dette forslag bliver vedtaget ser vi det positivt, at børnene har den leg/lærings mulighed i trygge rammer i børnehaven frem til skolestart 1. august frem for 1. maj. I børnehaven har pædagogerne 3 måneder længere til, at understøtte de projekter der er i forhold til Vordingborg Kommunes Fælles Pædagogisk Grundlag. Det kan være en udfordring med denne løsning, at der skal være en blid opstart for børnene i indskolingen/sfo og det harmonerer bestemt ikke med den ny skolereform hvor tiden er knap og forberedelsestiden er kort. Forældrebestyrelsen og Dagtilbudspersonalet. Med venlig hilsen Jane Holm Rasmussen Daginstitutionsleder Lendemark Børnehus Telefon: Kontor Mobil: Vuggestuen jhpe@vordingborg.dk Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 4

78 Askeby den 16.september 2014 Høringssvar til forslag om ændringer i skolernes miniklub - og juniorklub Bestyrelsen og Med udvalget i Dronning Fanes Børnehus ser nødvendigheden af forslag til ændringer i skolernes klubber i henhold til det faldende børnetal. Bestyrelsen og Med-udvalget er bekymret for, om det nye klubtilbud på en kvalitativ måde kan rumme alle børn på en inkluderende måde? et område som i forvejen har meget få resurser. Det vil blive meget svært med for den enkelte pædagog at udføre et pædagogisk kvalitets arbejde når man skal rumme 33 børn, det vil blive rent opbevaring. Med -Udvalget udtrykker stærk bekymring for den udhuling af det fritidspædagogiske område som vi ser på klubområdet. Og ser med stor bekymring på alle børns muligheder for at blive inkluderet. Bestyrelsen og Med udvalget ser positivt på, at der tilføres økonomi til at løse opgaven med brobygning mellem børnehave og skole. Dronning Fanes Børnehus har tidligere haft gode erfaringer i samarbejdet med brobygning med Fanefjordsskolen. Bestyrelsen og Med udvalget ser frem til en mere systematisk brobygning mellem børnehaven og skolen. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Venlig hilsen Bestyrelse og Medudvalg I Dronning Fanes Børnehus Side 5

79 Bogø den 29. September 2014 Vedr.: Høringssvar til forslag om ændringer i skolernes Miniklub- og Juniorklubtilbud I Lærkereden anser vi det de varslede ændringer som fornuftige, med afsæt i det dalende børnetal. Vi er især positive stemt, ved udsigten til at få lov at beholde vores kommende skolebørn til første august, og mener os i stand til at løfte den opgave det vil blive, at forberede børnene til skolestarten. Med venlig hilsen Bestyrelsen i Lærkereden Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 6

80 Til BUF udvalget Vordingborg kommune Valdemarsgade Vordingborg Høringssvar til forslag og notat om ændringer i skolernes miniklub - og juniorklub tilbud. Forældrebestyrelsen i De fire Årstider har følgende kommentarer til notat og forslag: Vi ønsker også i dette forslag, at det udsendte materiale er bedre underbygget i forhold til budgetudregninger. Det er ønskværdigt, at vi får et revideret og samlet budget tilgængeligt, så vi forstår sammenhængen. Vi ser det som positivt at forældrebetalingen for miniklubberne kommer ned på 700 kroner. Den beskrevne normering i klubberne, hvor hver pædagog har 33 børn, er dog en helt uacceptabel normering. Vi finder det nødvendigt at pædagogerne kan sætte aldersopdelte tilbud og aktiviteter i værk om eftermiddagen. Dette også set i lyset af Vordingborg kommunes børn og ungepolitik, hvor det bl.a. fremgår at man ønsker, at alle børn og unge trives, alle børn og unge udvikler deres potentialer og alle børn og unge er med i fællesskaber. Samtidig er vi i den situation, at vi ønsker tilflyttere til kommunen, og her er en høj kvalitet i daginstitutioner, skole- og klubtilbud noget vi bør kunne slå os op på, for at opnå denne tiltrækning. For at normeringen kan blive acceptabel mener vi at der bør findes midler til en højere tildeling fra kommunens side til klubbernes budgetter samtidig med at forældrebetalingen bliver på det forslåede beløb. At pædagogerne er med i skolerne ser vi som rigtig positivt. Det er dog vigtigt at pædagogernes rolle i skolen er, at de er med til at skabe det inkluderende miljø og med til at understøtte læringsmiljøet frem for at stå for undervisningen. Det er vigtigt at fastholde fuldtidsstillinger, altså sikre at pædagogerne efter skoletiden arbejder i klubberne og arbejder videre med børnenes sociale og personlige udvikling samt fællesskabsfølelsen i børnegrupperne. Igen henholder vi os til børn og ungepolitikken, hvor det er beskrevet, at vi skal støtte og inddrage børn og unge, så de tager aktivt del i de fællesskaber de indgår i. For at dette kan udføres i klubberne er en rimelig normering her nødvendig. Når børnene skal blive i børnehaverne indtil 1. august, er det vigtigt at der afsættes ressourcer til brobygningsarbejdet mellem børnehave og skole, således at der sikres en tryg overgang. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den På forældrebestyrelsen i De fire Årstiders vegne Jens-Christian Jørgensen og Lisbeth Juliussen. Side 7

81 Til BUF udvalget Vordingborg kommune Valdemarsgade Vordingborg Høringssvar til forslag og notat om ændringer i skolernes miniklub - og juniorklub tilbud. Personalegruppen i De fire Årstider har følgende kommentarer til notat og forslag: Vi ser det som positivt at forældrebetalingen for miniklubberne kommer ned på 700 kroner. Den beskrevne normering i klubberne, hvor hver pædagog har 33 børn, er dog en helt uacceptabel normering. Vi finder det nødvendigt at pædagogerne kan sætte aldersopdelte tilbud og aktiviteter i værk om eftermiddagen. Dette også set i lyset af Vordingborg kommunes børn og ungepolitik, hvor det bl.a. fremgår at man ønsker, at alle børn og unge trives, alle børn og unge udvikler deres potentialer og alle børn og unge er med i fællesskaber. Samtidig er vi i den situation, at vi ønsker tilflyttere til kommunen, og her er en høj kvalitet i såvel daginstitutioner som skole- og klubtilbud noget vi bør kunne slå os op på, for at opnå denne tiltrækning. For at normeringen kan blive acceptabel mener vi at der bør findes midler til en højere tildeling fra kommunens side til klubbernes budgetter samtidig med at forældrebetalingen bliver på det forslåede beløb. At pædagogerne er med i skolerne ser vi som rigtig positivt. Det er dog vigtigt at pædagogernes rolle i skolen er, at de er med til at skabe det inkluderende miljø og med til at understøtte læringsmiljøet frem for at stå for undervisningen. Det er vigtigt at fastholde fuldtidsstillinger, altså sikre at pædagogerne efter skoletiden arbejder i klubberne og arbejder videre med børnenes sociale og personlige udvikling samt fællesskabsfølelsen i børnegrupperne. Igen henholder vi os til børn og ungepolitikken, hvor det er beskrevet, at vi skal støtte og inddrage børn og unge, så de tager aktivt del i de fællesskaber de indgår i. For at dette kan udføres i klubberne er en rimelig normering her nødvendig. Vi har oplevet det som positivt at de kommende skolebørn er startet i SFO pr 1.5. og at den videre brobygning til skolen har ligget i SFO-regi. Det nye tiltag vil kræve ekstra brobygningsarbejde fra børnehavens side, og kræver derfor yderligere ressourcer. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den På personalegruppens vegne Lisbeth Juliussen Side 8

82 Høringssvar fra Forældrebestyrelsen i Skovhuset vedrørende: Forslag om ændringer i skolernes miniklub og junior klubtilbud. Det bliver mere attraktivt at søge klubben med reduceret forældrebetaling, og det mindre pædagogiske tilbud i klub, end i SFO, matcher prisen. De 700 kr. virker som et acceptabelt niveau og en betalingsstørelse, der vil motivere forældre til at benytte klubtilbuddet. Vi er glade for at børnene kan blive i børnehaven frem til skolestart. Det vil også øge motivitionen til at børnene indmeldes i klubberne. Det er en god ide med et mere ens og struktureret samarbejde omkring overgangen til skole, f. eks. ved at man de sidste måneder besøger skolen én dag om ugen. Det bør ske gennem et udbygget samarbejde mellem klubpersonalet og børnehaven, for at sikre en god og blid overgang. Vi håber på en dialog om overgangen mellem børnehave og klub og også hvordan den systematiske overgang skal foregå, for at skabe sammenhæng mellem målene for børnehaverne og de nye fælles mål for børnehaveklasserne. Generelt er vi positive overfor tiltaget. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen i Skovhuset Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 9

83 Høringssvar vedr. forslag om ændringer i skolernes mini- og juniorklubtilbud. Fra Bestyrelse og MED-udvalg v. Børnehuset Nordlys. Bestyrelse og lokalmedudvalg v. Børnehuset Nordlys har drøftet forslag om ændringer i skolernes mini- og juniorklubtilbud på møder af 8. og 9. september Vi gjorde os følgende overvejelser over hvilke konsekvenserne sådanne ændringer kunne have: Der var klar enighed om at den nye skolereform må have betydning for hvordan et fremtidigt klubtilbud må se ud, herunder også en reduktion af forældrebetalingen. Det er positivt at tilbuddet kan benyttes af alle i den fulde åbningstid og at åbningstiden tilpasses den nye skolestruktur. Vi kan være bekymrede for hvad det vil have af betydning for de yngste årgange og de særligt sårbare børn, at kvaliteten forringes pga. en væsentlig nedgang i personalenormering samt heraf også en væsentlig forringelse af aktivitetsniveauet. Hvad vil det have af betydning for hele inklusionstanken i et samlet skoletilbud? Vil endnu flere vælge klubtilbuddet fra når tilbuddet bliver væsentlig forringet? Og vil det så få den konsekvens at mange børn vil være overladt til sig selv efter skole og selv må tage ansvar for og initiativ til at blive en del af et socialt fællesskab. Hvad kommer det til at betyde for de yngste og de særligt sårbare børn? Vi ved at et fagligt personale har en særlig betydning for at styrke børns relationskompetencer. Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab. Vi har oplevet i det foregående år at der har været afsat meget begrænsede ressourcer på Gåsetårnsskolens Iselinge afd. til at samarbejde omkring overgangen fra dagtilbud til skole/ SFO. Med en ordning hvor børnene først overflytter pr. 1. august og hvor personaleressourcerne forringes væsentlig i klubtilbuddet,kan vi være bekymrede for at en prioritering af personaleressourcer til anbefalingen af at skabe systematiske projekter med fokus på overgange kan have ringe vilkår. Børnene vil få meget kort tid til at vænne sig til det at være en del af et skolemiljø med hvad det indebære af selv at tage ansvar for egne handlinger og læring. En indkøring på 14 dage hvor de skal rumme at være en del af et fritidstilbud med udvidede rammer og så hurtigt herefter at skulle magte at være en aktiv del af et undervisningsmiljø. Nogen børn vil magte det, men hvad med de sårbare og særligt udsatte børn,når vi også ønsker at skabe lige muligheder for alle børn? Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 10

84 Kunne man forestille sig en struktur hvor børnene blev i dagtilbuddet det første år efter skolestart så de benyttede dagtilbuddet før og efter en skoledag i 0. klasse? Hvis ressourcerne er til det, vil Børnehuset Nordlys være interesseret i en sådan ordning. Eller der hvor man ikke har fysisk kapacitet til det i dagtilbuddet, at man benyttede lokaler på skolen fra 1. maj til at overflytte de kommende skolebørn med et antal pædagoger fra børnehaven og ad den vej kunne tilgodese en systematisk indkøring/ overgang? På vegne af, Bestyrelse og lokalmedudvalg, Mark E. Andersen Bestyrelsesformand Birgitte Palsøe Institutionsleder Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 11

85 Jeg skal starte med at beklage at høringssvaret kommer for sent. Vi har fra bestyrelsen i Kastanjen ikke noget at indvende på forslaget. Fra vores perspektiv er der både fordele og ulemper. Det er ærgerligt at vores børn ikke får lov at være 1. maj børn længere - da opholdet i SFO'erne inden skole start er en god indgang til skolen - Hvor børnene får lov at falde til på SFO'en og får dannet sig en tryg base, inden selve skolen begynder. Set fra Kastanjens side, er der også både fordele og ulemper - Hvis vi ikke finder på noget smart, udelukker den senere overgang til SFO og skole muligheden for at få nogle nye børn ind. Det er ærgerligt, både fra et venteliste synspunkt, hvor der dagligt er et ønske om at vi aftager flere børn, og fra et økonomisk perspektiv. Lykkedes det at finde på noget smart, hvor vi både kan have de gamle børn, og få plads til nye, giver det naturligvis nye muligheder. På bestyrelsens vegne Troels Sønderskov Jørgensen Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 12

86 Parkhaven Parkvej Vordingborg Telefon: Parkhaven den Høringssvar vedr. forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud MED-personalemødet i Børnecentret Parkhaven har den 9. september 2014 behandlet forslaget om ændringer i skolernes miniklub- og juniortilbud, og udtaler følgende: Vi tilslutter os forslaget om ændringer på det samlede klubtilbud. Vi hæfter os især ved forslaget, om at ændringen medfører overflytning af børnehavebørn til klubtilbud 1. august, hvilket vi synes er pædagogisk bedst for børnene, da vi i dagtilbuddet hermed kan have større fokus på overgangen mellem dagtilbud og skole, og kan arbejde med projekter direkte rettet mod børns skoleparathed. Dog skal det bemærkes, at den bygningsmæssige kapacitet her i Parkhaven kan blive et problem, som skal løses. På MED-personalets vegne Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Formand Leder Ilse Andersen Kok Næstformand Pædagog Heidi Ludvigsen Side 13

87 Kære Børne-,Unge- og Familieudvalg I forholdtil forslaget om ændringer i skolernes mini- og juniorklubtilbud, har vi følgende bekymringer: Det bekymrer os som forældre, den normering der er lagt op til. 33 børn er for mange børn pr. Voksen. Børn har brug for tryghed, anerkendelse. Stor omvæltning fra 8 børn til 1 voksen ( troldehaven normering). Vi er bekymret for kvaliteten i tilbuddet. Vi bliver præsenteret for en sundhedspolitik samtidig med en ny beslutning for mini og juniorklub. I sundhedspolitikken er sociale relationer og mental sundhed vigtig, men vi er bekymrede for om det nye SFO tilbud kan leve op til at tilbyde børnene de vilkår, som kommunen gerne vil lægge op til at tilbyde sundhedsmæssigt. Bekymring for børn med særlige behov. Der kan blive "tabt" dem som især har brug for lidt ekstra og som ikke har ressourcecyldte omgivelser til at gi det ekstra. Inklusionsbørn der har brug for de voksne - skiftet er sværere at drible for børnene og det kan være svært for pædagogerne at prioritere. Vi ser følgende fordele: Morgen åbningstid Prisen kan gøre at vi måske alligevel bruger den, trods mange kun vil bruge den kort tid hver dag. At der er et sted at gå hen når de bliver lidt ældre. På vegne af forældrebestyrelsen i Børnehuset Troldehaven Charlotte Hansen, formand -- Forældrebestyrelsen Børnehuset Troldehaven Sct. Clemensvej Vordingborg Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 14

88 Æblehaven den 24. september 2014 Høringssvar på Notat om forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud fra Børnehuset Æblehaven Bestyrelsen vil som det første pege på, at det er et krav, at der arbejdes med brobygning mellem dagtilbud og skole. Det er ikke nok kun at anbefale det. Dernæst vil vi opfordre til, at der kikkes på, hvilke børn det er, der meldes ud af sfo- om det er de børn, der har størst behov. Vi vil ikke ud i at Æblehaven kommer til at stå med pladsproblemer. Vi vil gerne pege på den model, der blev anvendt fra 2004 til 2010 i vores område: Vi overflyttede børnehavebørnene til sfo delen, men havde personale med fra børnehaven, med den normering, der var gældende i børnehaven. Det gjorde at de kommende skolestartere kunne indtage skole og sfo men med kendte voksne, de var trygge ved. På bestyrelsens vegne Jette Hansen, leder Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 15

89 Høringssvar vedr. forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud udfærdiget af bestyrelsen i Bårse Børnecenter den 15/ Enige i reduceret forældrebetaling Vi er enige i, at der må laves ændringer i forældrebetalingen til det nuværende SFO tilbud. Men vi ønsker at bevare tilbuddet med SFO/Mini- juniorklub i alle afdelinger i distriktskolerne. Ændret skolestart Det skal være en forudsætning, at der er sat tid af fra skolernes side efter den nye skolereform til samarbejde omkring brobygning mellem skole og institution. Det er vigtigt, at der bliver arbejdet på, at børnene kender det nye miljø i skolen, det skal være genkendeligt, børnene skal kende strukturen samt føle tryghed ved at være ny i skolekulturen, inden de starter i skole. Hvis ovenstående sikres, ser Bårse Børnecenter positivt på at ændre skolestart til 1. august. Normering og kvalificeret aktivitetsniveau Det bekymrer os, at normeringen på SFO-området ændres. Vil der være tilstrækkeligt pædagogisk personale, til at varetage de børn som har særlige behov samt nok nærvær og kvalificeret personale til alle børn. Vi forventer samtidigt, at SFO/mini-juniorklubben kan tilbyde et kvalificeret aktivitetsniveau. Vi er meget bekymret for om tilbuddet bliver for billigt, så tilbuddet bliver så ringe, at forældre stadig vil fravælge muligheden for at få deres barn passet i SFO/mini juniorklub. Forslag til tilretning af oplæg Vi ser mere positivt på, at prisen er lidt mere end 700 kr., hvis det betyder en bedre normering, hvor der er ressourcer til at tage hånd om alle børn samt et kvalificeret aktivitetsniveau. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Skrevet på bestyrelsens vegne af bestyrelsesmedlem Lykke Jungersen Side 16

90 Præstø, d Forældre Bestyrelsen ved Daginstitutionen Nøddebo Høringssvar vedr. forslag om ændringer i skolernes Miniklub og Juniorklubtilbud I løbet af de seneste år, hvor børnene starter i SFO 1.5., har vi erfaring med, at de kommende skolebørn har fået en meget tryg og kvalitativ start på det nye skoleliv; de er gennem måneders brobygning med SFO blevet trygge ved de voksne, de kommende omgivelser, og nye kammerater fra andre institutioner. Rammer, rutiner og regler er blevet kendte, og vigtige relationer er blevet dannet. Med denne dybe introduktion til SFO, har børnene herved ballast til at kunne starte i skole 1.8 og herved ikke skulle bruge ressourcer på både at lære SFO og skole og andre kammerater at kende på én gang. Børnene er hermed i højere grad modtagelig for læring. I tilfælde af, at børnene skal i SFO/skole 1.8., er vores holdning, at det er vigtigt at have ressourcer i institutionerne til at kunne skabe de samme betingelser for introduktion til SFO/skole livet, som hvis de startede 1.5. Samtidig er det vigtigt at sikre et kontinuerligt samarbejde mellem de institutioner, der ligger omkring de kommunale skoler. For at sikre en så god overgang som muligt for barnet og familien, er det vigtigt, at der afsat ressourcer til at overlevere både mundtligt og skriftligt både fra institutionens side, samt i skoleregi. Vi har stor forståelse for, at der skal ageres, når børnetallet og ressourcerne ikke harmonerer. Vi kan dog være bekymrede for, at SFO normeringen forringes. Med venlig hilsen Forældre Bestyrelsen ved Nøddebo Daginstituion Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 17

91 Høringssvar Struktur og tilpasning ifm SFO Nøddebo, d Vi har på personale møde med MED status drøftet følgende: Vi har forståelse for, at det fra politisk side er nødvendigt med en tilpasning i en sådan situation. Vi har dog følgende opmærksomheds punkter, vi håber, der vil være fokus på; - Det er vigtigt at bevare en tæt bro bygning, evt. at de kommende skolebørn har lokaler på SFO/skole fra 1. maj til 1.august, og personale fra inst. er med. - Det skaber tryghed for børnene at der er et tæt samarbejde med de omkringliggende inst., så børnene danner relationer til deres kommende kammerater i skolen. - For de børn, der er særlig sårbare, er det vigtigt der er pædagogisk personale ressourcer til at kunne hjælpe dem med at afklare eventuelle konflikter fra skoledagen. På vegne af MED udvalget i Nøddebo Daginstitution Leder Pia Charlotte Larsen Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 18

92 Til Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Høringssvar fra bestyrelsen i Børnehuset Mejemarken vedr. forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud Bestyrelsen i Børnehuset Mejemarken har læst notatet og sagsfremstillingen til Børne, Unge, og Familieudvalget, vedrørende forslaget om ændringerne i klubtilbuddene, og kan umiddelbart godt genkende den faldende tilslutning i forhold til antallet af børn i SFO Stenbukken på Gåsetårnskolen, Ørslev afdeling. Vi vil som udgangspunkt gerne prioritere et fagligt og indholdsmæssigt højt niveau i klubtilbuddene, og vil der for gerne stille spørgsmål ved: om det er undersøgt, om størrelsen af forældrebetaling er den primære årsag til, at så mange har udmeldt deres børn efter indførelsen af den nye skolereform? og, hvor lavt det pædagogiske og aktivitetsmæssige niveau kommer til at blive? Børnehuset Mejemarken Rynkebjerg 10 DK-4760 Vordingborg Tlf Susanne Hansen Institutionsleder saha@vordingborg.dk September 2014 I forhold til en tidligere overflytning fra dagtilbud til klub, er vi bekymrede for, om den tryghed og ro som har været kendetegnede for overgangen der har fundet sted 1. maj, vil blive afløst af en mere utryg start på skole- og klublivet, med overflytning midt i sommerferien, hvor alle nye børn med stor sandsynlighed ikke vil komme til at starte samtidig. Hvis det besluttes at ændre overflytningen til 1. august, har vi følgende bemærkninger: Der skal være en struktureret og grundig brobygning mellem dagtilbud og klub, f.eks. med besøg i klubben flere gange om ugen fra 1. maj, hvor børnene kan vende sig til de nye omgivelser. Ved brobygningen skal der være en voksen fra dagtilbuddet som følger børnene, og opvejer den manglende personaledækning i klubben. Det skal undgås at der planlægges kurser og forberedelse for det faste klubpersonale fra 1. august til skolestart, så der er ro på, og fokus på at tage godt imod de nye børn. Der skal ikke være nødpasning med vikarer i uge 32 som det har været tilfældet de sidste par år. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 19

93 Det er meget uhensigtsmæssigt at de kommende 0. klasser starter deres skoleliv i en ferieperiode, hvor klubtilbuddet også anvendes af større børn der bruger klubtilbuddet som pasning i sommerferien. De nye vil således ikke have klubben for dem selv i formiddagstimerne og således have en ringe mulighed for at skabe et trygt og godt fundament for det fremtidige læringsmiljø. Vi er desuden bekymrede for om besparelsen på klubområdet, kommer til at have negativ betydning for den understøttende undervisning i skolen, hvor klubpersonalet jo spiller en meget større rolle end de har gjort tidligere. Mette Holm Hansen Bestyrelsesformand Susanne Hansen Leder Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 20

94 Til Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Høringssvar til forslag om ændring af skolernes mini- og juniorklubtilbud Skolebestyrelsen ved Kulsbjerg Skole har følgende høringssvar til budget 2015 Bestyrelsen mener, at der skal sigtes mod det bedst mulige tilbud for flest mulige børn. Dette er vi enige i vil ske med en reduktion af brugerbetalingen til kr. 700,- pr. måned som foreslået. Bestyrelsen deler ikke opfattelsen af, at det er hensigtsmæssigt at rykke overflytningen af børnehavebørn tilbage til 1. august som det tidligere har været praktiseret. For at sikre en god skolestart, ser vi gerne, at perioden fra 1. maj til officiel skolestart anvendes, til at få skolebørn vænnet til miljøet på skolen. Det vil naturligvis give nogle planlægningsmæssige udfordringer på personalesiden, og her foreslår vi, at der ved en fortsat overflytning 1. maj, medfølger pædagogiske resurser (personale) fra de afgivende børnehaver. Denne resurse skal følge med i maj og juni måned, for at sikre, at der sker en glidende overgang. Da der netop sker en stor afgang fra børnehaven på én gang, hvorimod der sker en løbende tilgang fra dagplejen/vuggestuen, vil vi forvente, at børnehaven kan undvære denne resurse i de to måneder. Kulsbjerg skole Skolevej Stensved T Stensved Stensved SFO Mern Mern SFO Nyråd Nyråd SFO Den Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Det er afgørende for os at understrege, at budgetændringer bør meldes ud i god tid, og at eventuelle budgetreduktioner ikke bør implementeres i et allerede planlagt skoleår. Side 21

95 Som et ekstra forslag, kunne vi pege på, at der søges et udvidet samarbejde med fritids- og kulturlivet, så der kunne komme aktiviteter fra det omkringliggende samfund med ind i SFO tilbuddet, nu hvor det forventes reduceret, ved en mindre forældrebetaling. Thorsten Gregersen Formand for Skolebestyrelsen Fremsendes tjenstligt for skolebestyrelsen Anne-Marie Jacobsen Sekretær for skolebestyrelsen. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 22

96 Til BUF udvalget Vordingborg Kommune Høringssvar til forslag om ændring af skolernes mini- og juniorklubtilbud Lokaludvalget ved Kulsbjerg Skole har følgende høringssvar til budget 2015 Lokaludvalget mener, at uanset om der er mange eller få børn i SFO bør det være et godt tilbud for dem der anvender skoleklubben. Lokaludvalget er i tvivl om 700 kr. tilbuddet vil bevirke en øget tilgang af børn. Lokaludvalget anbefaler at klubben skal være en naturlig del af den understøttende undervisning fremover. Lokaludvalget deler ikke opfattelsen af, at det er hensigtsmæssigt at rykke overflytningen af børnehavebørn tilbage til 1. august som det tidligere har været praktiseret. Dog vil en økonomi på 700 kr. pr. barn ikke kunne opretholde et tilbud fra 1.maj. Det er afgørende for os at understrege, at budgetændringer bør meldes ud i god tid, og at eventuelle budgetreduktioner ikke bør implementeres i et allerede planlagt skoleår. Kulsbjerg skole Skolevej Stensved T Stensved Stensved SFO Mern Mern SFO Nyråd Nyråd SFO Den Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Dorit Fjord Jensen Næstformand Anne-Marie Jacobsen Formand Side 23

97 Møn Skole Hjertebjerg-Stege-Fanefjord Tlf september 2014 Udtalelse Skolebestyrelse og MED Udvalg Møn Skole Det er oplagt, som det også fremgår af høringsmaterialet, at der med den udvidede skoledag kommer en nedgang i antallet af børn i SFO. På den baggrund må man nødvendigvis reducere i personalet for at kunne holde de økonomiske rammer. Skolebestyrelsen og Med- udvalget er bekymret for det pædagogiske tilbud, som man fremover vil kunne tilbyde og stiller sig tvivlende overfor, om en reduceret betaling til et ringere tilbud vil medføre flere kunder i butikken. Under alle omstændigheder kræver det skitserede tilbud en erkendelse af og information om, at antallet af ansatte falder og at antallet af pædagogiske aktiviteter bliver færre end det kendes i dag. Pædagogerne oplever, at de kommer til at gå på kompromis med fagligheden. 33 børn pr medarbejder giver tilsyn, men ikke pædagogisk udfordrende tilbud. Vi vurderer, at man vil være nødt til at afskedige alle pædagoger og genansætte dem i nye stillinger med nye stillingsbeskrivelser alternativt skal der finansieres mere pædagog arbejdstid af skolebudgettet end der gøres i dag. Ikke fuldtidsstillinger vil gøre det rigtig svært at få kvalificerede pædagoger. Med færre pædagoger vil det til gengæld være svært at have tilstrækkelige hoveder til at dække den understøttende undervisning, da man jo kun kan være i en klasse ad gangen. De små afdelinger i yderområderne for os Hjertebjerg og Fanefjord vil blive rigtig hårdt ramt. Det er i forvejen vanskeligt at bemande klubben i åbningstiden med de nuværende ressourcer. Det vil være nødvendigt at have åbent i SFO med kun en person på arbejde. Politisk har man valgt at have små afdelinger det koster. Overgangen fra børnehave til skole pr 1. maj har været en succes, Børnene har langsomt vænnet sig til skolen, de fysiske rammer, de friere forhold og de mange børn. Denne mulighed vil ikke være der fremover. Man skal overveje, om man ikke bør fortsætte denne ordning. Egentlig er der jo ikke rigtig nogen grund til at nedlægge en god model. Hvis den fortsætter vil pengene blive i skolen i stedet for at blive flyttet til børnehaverne. Penge, der kan bruges til en god overgang. Hvis den ikke fortsætter vil overgangsopgaven fortsat blive i et samarbejde mellem skole og børnehave, men nu uden ressourcer ( Venstre giver udtryk for at der stadig skal være fokus på overgangen) Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Alle beregninger bygger på, at besparelserne effektueres pr 1/ På den enkelte skole vil besparelserne betyde forøgede udgifter, hvis de gennemføres fra den 1/1, idet der på de fleste af de tilbageværende pædagoger er ganske lang opsigelsesvarsel ( op til 6 måneder) Lønudgiften i denne varsels tid ligger på den enkelte skole.( Vi er vidende om, at en del Side 24

98 af de opsagte medarbejdere vil kunne genansættes på andre daginstitutioner, men sandsynligvis ikke alle) Bliver der genansættelsespligt? I forslaget hedder det : Differencen på 3,9 mill kan dækkes indenfor budgetrammen ved en tilsvarende justering af de øvrige tildelingsparametre Skolebestyrelsen og Med udvalget er ikke helt klar over hvilke tildelingsparametre, der bliver reduceret. Det ville være rigtig rart at vide. Skolebestyrelse og MED udvalg vurderer at beslutningen omkring klubtilbud er meget politisk. Det handler om kommunal service, og det handler om gode fritidstilbud til meget forskellige børn. Som kommune vil vi også fremover blive vurderet på skole og pasningstilbud. Vi vil gerne være en attraktiv tilflytter kommune. Venlig hilsen Troels Christensen Kim Leider Olsen Flemming Larsen Formand Skolebestyrelsen Nst. Formand MED Skoleleder. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 25

99 Svend Gønge skolen Maj 2014 Udtalelse fra skolebestyrelsen fra Svend Gøngeskolen til tilpasning og strukturelle ændringer på Børn, Unge og Familieområdet Skolebestyrelsen mener, at folkeskolen i Vordingborg skal have ro. Man bør frede skolerne i den kommende tid. Derfor bør man ikke spare på ledelse på skolerne. Det kan godt være, at ledelserne skal justeres i forhold til opgaverne, men der skal stadigvæk være den samme ledelseskraft tilstede i folkeskolen for at løse de mange opgaver i forbindelse med den forestående nye skolereform. Samtidig har Svend Gøngeskolen ikke brug for ændringer i ledelsen igen. Tværtimod har vi brug for stabilitet og forudsigelighed. Skolebestyrelsen undrer sig over, at man mindre end to år efter en skolestrukturændring vil ændre i skolestrukturen igen. Man kan ikke byde forældre og børn, at deres distriktsskole bliver ændret endnu en gang. Efter to år, så er Svend Gøngeskolen blevet til en skole med to afdelinger, hvor børn, forældre og skolens personale har fået bygget en ny praksis op, og det vil Svend Gøngeskolen gerne fortsætte med. Modulordningen er et tveægget sværd. Skolebestyrelsen kan godt lide fleksibiliteten i modulordningen, men er samtidig bange for, at den kommende skoleklub bliver udhulet på grund af modulordningen. Det økonomiske provenu vil helt naturligt blive mindre, og det vil give færre pædagoger i vores skole blandt andet også til den understøttende undervisning i skolen. Det vil blive sværere at tilbyde fuldtidsstillinger, og dermed meget svært at rekruttere kvalificeret personale. Samtidig undrer det os, hvordan det hænger sammen med at Vordingborg Kommune ønsker en større bosætning i området. Vil dette tiltag tiltrække tilflyttere og pendlere, når de ikke kan aflevere deres børn tidligt om morgenen? Med venlig hilsen Johnny Rasmussen Skolebestyrelsesformand Svend Gøngeskolen Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 26

100 Svend Gønge skolen September 2014 Høringssvar fra skolebestyrelse ved Svend Gøngeskolen til budget 2015 Forslag nr. 6 (RE26) Her henviser bestyrelsen til tidligere udarbejdet høringssvar. Høringsvaret er bilag 1 til dette høringssvar! Skolebestyrelsen tilslutter sig lokalmedudvalgets udtales til RE37 og RE38, som lyder således: Forslag 21 (RE37) kan vi ikke gennemskue, men hvis det betyder, at skolen gratis skal levere sekretærbistand til dagtilbudsområdet og det endda efter, at der er blevet lagt flere administrative opgaver ud fra centralt hold til vores sekretærer på skolen, så vil det ikke blive oplevet, som en løsning der giver tid til øget pædagogisk ledelse på skolen. Nej tværtimod! Forslag 22 (RE38) betyder, at man vil afskedige pædagoger på vore skoler. Det er et faktum, at alle pædagoger har deres arbejdstid fordelt med minimum 60 % i skolen, og resten i skoleklubben. Udmøntningen af den eventuelle besparelse på et forholdsvis overkommeligt beløb på i 2015 og i de efterfølgende år, vil betyde, at samtlige pædagoger i Vordingborg Kommune skal ned tid. I og med, at der er tale om ændrede ansættelsesvilkår, vil det betyde, at alle skal afskediges og derefter tilbydes genansættelse på et lavere timetal. Ikke alle vil kunne takke ja til en lavere ansættelsesgrad og laver løn, og i 2015 vil udgiften til aftrædelsesordninger være et anseeligt beløb, som ingen kan kende endnu. Er man klar over, at disse stillinger vil være på under 30 timer ugentligt, og har man overvejet, om man kan rekruttere kvalificeret personale på dette grundlag? Et kvalificeret personale er en grundforudsætning for at kunne levere en inkluderende skole. Vores vurdering er, at det næppe er muligt, og det vil så bevirke, at skolens muligheder for at leve op til folkeskolereformen vil blive forringet. Det vil også få store konsekvenser for vore brugere og samtidig vil det også have betydning for sociale udsatte familier. Hvis besparelsen bliver gennemført sammenholdt med den påtænkte reduktion af forældrebetalingen til klubben (BUF 2. september), vil det endelige klubtilbud have en kvalitet, som ikke vil leve op til Vordingborg Kommunes vision om at være en attraktiv bosætningskommune. Endvidere fremsender vi tidligere udarbejdet høringssvar angående modulordning, som er bilag 1. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Høringssvaret er blevet udarbejdet på skolebestyrelsesmødet mandag den 1. september Formand Johnny Rasmussen Næstformand Arne Rasmussen Side 27

101 Svend Gønge skolen Bilag 1. Udtalelse fra skolebestyrelsen fra Svend Gøngeskolen til tilpasning og strukturelle ændringer på Børn, Unge og Familieområdet Skolebestyrelsen mener, at folkeskolen i Vordingborg skal have ro. Man bør frede skolerne i den kommende tid. Derfor bør man ikke spare på ledelse på skolerne. Det kan godt være, at ledelserne skal justeres i forhold til opgaverne, men der skal stadigvæk være den samme ledelseskraft tilstede i folkeskolen for at løse de mange opgaver i forbindelse med den forestående nye skolereform. Samtidig har Svend Gøngeskolen ikke brug for ændringer i ledelsen igen. Tværtimod har vi brug for stabilitet og forudsigelighed. Skolebestyrelsen undrer sig over, at man mindre end to år efter en skolestrukturændring vil ændre i skolestrukturen igen. Man kan ikke byde forældre og børn, at deres distriktsskole bliver ændret endnu en gang. Efter to år, så er Svend Gøngeskolen blevet til en skole med to afdelinger, hvor børn, forældre og skolens personale har fået bygget en ny praksis op, og det vil Svend Gøngeskolen gerne fortsætte med. Modulordningen er et tveægget sværd. Skolebestyrelsen kan godt lide fleksibiliteten i modulordningen, men er samtidig bange for, at den kommende skoleklub bliver udhulet på grund af modulordningen. Det økonomiske provenu vil helt naturligt blive mindre, og det vil give færre pædagoger i vores skole blandt andet også til den understøttende undervisning i skolen. Det vil blive sværere at tilbyde fuldtidsstillinger, og dermed meget svært at rekruttere kvalificeret personale. Samtidig undrer det os, hvordan det hænger sammen med at Vordingborg Kommune ønsker en større bosætning i området. Vil dette tiltag tiltrække tilflyttere og pendlere, når de ikke kan aflevere deres børn tidligt om morgenen? Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Med venlig hilsen Johnny Rasmussen Skolebestyrelsesformand Svend Gøngeskolen Side 28

102 Svend Gønge skolen September 2014 Til Vordingborg Kommune. Skolebestyrelsen har følgende indstik til høringen angående forslaget om ændringer i skolernes miniklub og Juniorklubtilbud. Vores udtalelse er udarbejdet således, at man kan se forslaget, og derefter kommer bestyrelsens indstik som kommentar til forslagene! Forslag om at børnehavebørn starter klubtilbud pr. 1. august Siden 2011 er børnehavebørn blevet overflyttet til SFO pr. 1. maj i stedet for 1. august. Baggrunden for beslutningen i 2011 var flerstrenget. De primære begrundelser var, at der i budgettilpasningen skulle gennemføres besparelser i forhold til den samlede budgetramme for børne- og familieområdet. Desuden var der nogle steder i kommunen manglende bygningsmæssig kapacitet i børnehaverne, og endelig var der et ønske om at forbedre overgangen fra børnehave til skole. Beslutningen medførte, at en omfordeling mellem dagtilbud og skole samt samlet besparelse på 2,4 mio. kr., som i 2011 blev tilført kommunekassen. Bestyrelsen mener ikke, at det er i børnehavebørnenes interesse at ændre SFO (nu skoleklub) opstart fra 1. maj til 1. august, og vi anser det som en væsentlig forringelse af det eksisterende tilbud i så fald man vælger at gennemføre forslaget. Vi undrer os samtidig over, at brobygningsplan mellem dagtilbud og SFO netop er politisk vedtaget i indeværende år og det kan virke kortsigtet, at den allerede nu skal justeres. Der er i dag et super fint brobygningsarbejde imellem børnehaverne og SFO (skoleklub) som blandt andet udmærker sig med at give børnene en god og tryg overgang fra børnehavemiljø til skolemiljø. Det vil være synd at ændre på noget som i den grad fungerer, og som især giver de børn, der er særlig sensitive eller har en diagnose som gør, at de er utrygge ved større forandringer en mulighed for ikke at skulle starte både skole og SFO (skoleklub) på samme tid, men netop have en blødere overgang hvor de kan vænne sig til det nye miljø. I vores optik har man efter den nye skolereform mere end nogensinde brug for at have den bløde opstart, ikke mindst til de inkluderede børn, som vi har mange af fremover. Ressourceberegning til skolerne til undervisning og skoleklub Med den nye skolereform er en meget stor del af kommunens pædagoger i løbet af skoledagen aktive i den understøttende undervisning. Udgiften til pædagogerne medvirken i den understøttende undervisning er ikke en del af hverken den nuværende udgift til miniklub og juniorklub eller til det nye forslag til skoleklub. Disse udgifter vil således også fremover være en del af skolens undervisningsudgifter Skolebestyrelsen har svært ved at se hvordan det IKKE vil have indvirkning på den understøttende undervisning, hvis man gennemføre den nye ressourcemodel, idet man vil være nødsaget til at afskedige pædagoger som i dag deltager både i skole og SFO-delen. Dette vil medføre at vi faktisk ikke vil have mulighed for at levere den undervisning vi skal ifølge den nye skolereform. Det er et faktum at alle de pædagoger vi har ansat, deltager både i skoleteam og i klub aktiviteter. Hvis en pædagog udelukkende skal beskæftiges i skolen, vil vi skulle reducere antallet af ansatte og dermed vil vi ikke som nu, kunne have pædagoger i alle klasserne i samme omfang. For skoleklubben vil det resultere i deltidsstillinger. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Vi er stærkt bekymret over om det er muligt for en landsbyskole som vores, at kunne tiltrække kvalificerede medarbejdere til de stillinger nedskæringerne vil resultere i, idet man jo vil være Side 29

103 Svend Gønge skolen nødsaget til at have deltidsstillinger på under 30 timer for at kunne dække hele åbningstiden Det samme må være gældende for kommunens øvrige skoler. Bestyrelsen efterlyser en beregning af hvor meget man kan nedsætte forældrebetalingen uden at ændre på det eksisterende tilbud. En sådan beregning forefindes ikke på nuværende tidspunkt. På vegne af skolebestyrelsen ved Svend Gøngeskolen. Johnny Rasmussen skolebestyrelsesformand Arne Rasmussen næstformanden PS. Vore tidligere fremsendte høringssvar er vedhæftet denne udtalelse og kan understøtte vores udtalelse. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 30

104 Svend Gønge skolen September 2014 Høringssvar fra Lokalmedudvalget til høringen om ændringerne i skolernes miniklub og juniorklubtilbud. Lokalmedudvalget hilser det velkommen, at man sænker forældrebetalingen til 700 kr., som et tiltag for at bevare flest mulige børn i vore tilbud. Det er samtidig positivt, at børn op til og med 6. klasse kan benytte skoleklubben både om morgenen og i ferierne. Det vil hjælpe vore familier. Det beklagelige er, at når man sænker prisen, så sænker man også den pædagogiske kvalitet af tilbuddet på vore skoler. Dette vil ske fordi Vordingborg Kommune ikke kompenserer for den manglede indtægt fra forældrene til budgettet. Vores skoleklubs tilbud vil ændre sig markant med en voksen til 33 børn og reduktionen af midlerne til aktiviteterne med 50 % vil naturligvis også kunne mærkes. Vi kunne ønske, at man i stedet for prioriterede skoleklubben som et kvalitetstilbud. Hvis flugten fra skoleklubben skal stoppes, så skal det ikke stoppes ved at sænke kvaliteten, men ved at fastholde kvalitet. Det vil give en bedre økonomi i og med, at flere børn var i skoleklubben og samtidig ville kvaliteten af skoleklubben hjælpe vore børn med at have et bedre børneliv. I skolen skal vi arbejde med læring, trivsel og sundhed, og nu med den påtænkte nedskæring, forsvinder trivslen klokken Med så stor en reduktion vil skolen blive ramt meget hårdt, og de forskellige tiltag i forbindelse med skolereformen vil blive udhulet og måske kan man faktisk ikke leve op til reformen. Reformen er netop lige gået i gang, og både skolen, personale, forældre og elever vil straks opdage forringelserne. I tidligere høringssvar har vi netop påpeget, at hvis forslaget bliver gennemført, så vil en af konsekvenserne være, at fuldtidsansættelser blive afskaffet. Pædagogerne skal afskediges og derefter tilbydes en ny stilling med et lavere timetal. Når man skriver, at der ikke er konsekvenser ved forslaget, så vil vi ikke undlade at gøre opmærksom på, at man mangler at indregne aftrædelsesordninger til de afskedigede pædagoger. Det er mange penge, som kan komme i spil, og det vil ramme skolerne. Sidst men ikke mindst så har skolen arbejdet godt og grundigt med at få ordningen med førskolebørnene til at fungere godt. Samtidig er det en ordning, som har stor forældreopbakning fordi børnene ikke starter med klub og skole på samme tid. Forældrene sætter stor pris på, at børnene får en tryg skolestart. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Udtalelsen er udarbejdet på lokalmedudvalgets ordinære møde mandag den 29. september 2014 Søren Peter Foldberg Formand Erik Alvin Madsen Næstformand Side 31

105 Svend Gønge skolen Med venlig hilsen Søren Peter Foldberg Skoleleder Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 32

106 Høringssvar Skolebestyrelsen ved Præstø Skole d Ændringer i skolernes Miniklub - og Juniorklub Præstø Skole Skolevej Præstø Præstø SFO Skolebestyrelsen ved Præstø Skole udtaler: Der er enkeltstående gode positive aspekter i forslaget. Skolebestyrelsen værdsætter muligheden for morgenordning og ferietilbud for Juniorklubbørn. Ligeledes er det naturligvis positivt at forældrebetalingsdelen er sat ned, så tilbuddets pris bedre matcher den reelle åbningstid. For Præstø Skoles klubtilbud er det vigtigt, at børnene mødes med kvalitet i hele deres skoledag. Indholdsbeskrivelserne for det pædagogiske arbejde er endnu ikke på plads, men det kan synes vanskeligt at tilrettelægge børneaktiviteterne optimalt - med de skitserede begrænsede resurser. Argumentationen med at skoledagen nu er mere varieret og differentieret, og børnene således ikke behøver de samme slags udfordringer i klubdelen, kunne vendes til, at nu er muligheden der for at give vores børn et fuld scale propert tilbud HELE dagen som intentionerne i Folkeskolereformen er -, og således at der blive større mulighed for en sammenhængende dag for det enkelte barn. Kommende store børneforsamlinger kan have en negativ betydning for nogle af vores børn, som er på arbejde med at indgå i nye relationer og deltage i fællesskaber. Heldagsskolegangen, herunder inklusionsopgaven, bør lægge op til kvalificerede tilbud også for disse børn. Der ligger også et godt arbejde i at fastholde de store børn i klubtilbuddet. De store børn er væsentlige kulturbærere for de mindre børn. Det er vigtigt med primære voksne, ellers er der risiko for at sammenhængskraften forsvinder og den er særlig vigtig for vores elever i inkluderede tilbud - det kan med andre ord ikke lade sig gøre at lave inklusion uden primære kendte voksne. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 33

107 De ekstra personaleresurser der er tilført skolerne, er på Præstø Skole brugt til at kunne implementere Folkeskolereformen. Derfor kan en omstrukturering have den utilsigtede konsekvens, at det vanskeliggør tilrettelæggelsen af undervisningen i skoledelen; herunder eksplicit den understøttende undervisning som i vidt omfang læses af pædagoger. Antallet af ansatte har altså en væsentlig betydning, når der skal planlægges. Det er således også vigtigt at der fortsat er sammenhæng mellem personalet i klubtilbuddet og skoledelen. 1.majbørnene har vi med glæde taget imod. Processen startede på baggrund af en ønsket besparelse i børnehaveinstitutionerne, og det blev en succes. Brobygningen mellem børnehaverne og skolerne er blevet kvalitetsmæssigt højnet i dette samarbejde, med stor betydning for det enkelte barn og dets historie fra børnehaven ind i skolen. Forslaget byder nu på en ændring i denne proces, i det man ønsker at fastholde børnene i børnehaverne frem til 1.august. Skiftet for børnene vil blive stort, og brobygningsarbejdet begrænset i tid (fra 1.8 til 12.8) og indhold - set fra skolernes side. Helhedstanken omkring det enkelte barns trivsel bliver sat på prøve, da brobygningen vil ske fra daginstitution til skole, og det pædagogiske personale i miniklubben som en tredje part, vil ikke blive inddraget. Det enkelte barn udsættes for et kæmpe skift med flere ukendte institutioner og voksne. Skolebestyrelsen anbefaler, at man bibeholder 1. maj ordningen. Personaleledelse tages, i forslaget, fra skolernes nuværende SFO-ledere, og den vigtige implementering af Folkeskolereformen i folkeskolerne - via vores hovedsagelig 2 professioner - pædagoger og lærere -, skal nu ledes på anden vis. Indtil skolerne evt. kan finde den rette måde at videreudvikle det grundlæggende samarbejde mellem og fagligheder i den anledning, - bør man være forberedt på at en ændret ledelsesstruktur kan få konsekvenser for alle vores børns udvikling, dannelse og opdragelse. Det er med stor bekymring for det pædagogiske arbejde i klubberne, at der ikke forsat skal være en pædagogisk leder på det område. Skolebestyrelsesformand Ulrich Christiansen Skoleleder Helle Justesen Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 34

108 Høringssvar MED-udvalget Ændringer i skolernes Miniklub - og Juniorklub Præstø Skole Skolevej Præstø Præstø SFO Med-udvalget ved Præstø Skole udtaler: Der er enkeltstående gode positive aspekter i forslaget. Med-udvalget værdsætter muligheden for morgenordning og ferietilbud for Juniorklubbørn. Ligeledes er det naturligvis positivt at forældrebetalingsdelen er sat ned, så tilbuddets pris bedre matcher den reelle åbningstid. b-siden udtaler: Den påtænkte personalenormering gør det svært at få dagen til at hænge sammen. I tilfælde af sygdom, ferier, kurser o. lign., vil børnene blive mødt af forskellige vikarer frem for de kendte, primære voksne. For Præstø Skoles klubtilbud er det vigtigt, at børnene mødes med kvalitet i hele deres skoledag. Indholdsbeskrivelserne for det pædagogiske arbejde er endnu ikke på plads, men det kan synes vanskeligt at tilrettelægge børneaktiviteterne optimalt, med de skitserede begrænsede resurser. Argumentationen med at skoledagen nu er mere varieret og differentieret, og børnene således ikke behøver de samme slags udfordringer i klubdelen, kunne vendes til, at nu er muligheden der for at give vores børn et fuld scale propert tilbud HELE dagen som intentionerne i Folkeskolereformen er -, og således at der blive større mulighed for en sammenhængende dag for det enkelte barn. Kommende store børneforsamlinger kan have en negativ betydning for nogle af vores børn, som er på arbejde med at indgå i nye relationer og deltage i fællesskaber. Heldagsskolegangen, herunder inklusionsopgaven, bør lægge op til kvalificerede tilbud også for disse børn. Der ligger også et godt arbejde i at fastholde de store børn i klubtilbuddet. De store børn er væsentlige kulturbærere for de mindre børn. Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 35

109 De ekstra personaleresurser der er tilført skolerne, er på Præstø Skole brugt til at kunne implementere Folkeskolereformen. Derfor kan en omstrukturering have den utilsigtede konsekvens, at det vanskeliggør tilrettelæggelsen af undervisningen i skoledelen; herunder eksplicit den understøttende undervisning som i vidt omfang læses af pædagoger. Antallet af ansatte har altså en væsentlig betydning, når der skal planlægges. Det er således også vigtigt at der fortsat er sammenhæng mellem personalet i klubtilbuddet og skoledelen. 1.majbørnene har vi med glæde taget imod. Processen startede på baggrund af en ønsket besparelse i børnehaveinstitutionerne, og det blev en succes. Brobygningen mellem børnehaverne og skolerne er blevet kvalitetsmæssigt højnet i dette samarbejde, med stor betydning for det enkelte barn og dets historie fra børnehaven ind i skolen. Forslaget byder nu på en ændring i denne proces, i det man ønsker at fastholde børnene i børnehaverne frem til 1.august. Skiftet for børnene vil blive stort, og brobygningsarbejdet begrænset i tid (fra 1.8 til 12.8) og indhold - set fra skolernes side. Tilføjelse fra B-siden: Helhedstanken omkring det enkelte barns trivsel bliver sat på prøve, da brobygningen vil ske fra daginstitution til skole, og det pædagogiske personale i miniklubben som en tredje part, vil ikke blive inddraget. Det enkelte barn udsættes for et kæmpe skift med flere ukendte institutioner og voksne. Personaleledelse tages, i forslaget, fra skolernes nuværende SFO-ledere, og den vigtige implementering af Folkeskolereformen i folkeskolerne - via vores hovedsagelig 2 store professioner - pædagoger og lærere, skal nu ledes på anden vis. Indtil skolerne evt. kan finde den rette måde at videreudvikle det grundlæggende samarbejde mellem og fagligheder i den anledning, - bør man være forberedt på at en ændret ledelsesstruktur kan få konsekvenser for alle vores børns udvikling, dannelse og opdragelse. Tilføjelse fra B-siden: Det er med stor bekymring for det pædagogiske arbejde i klubberne, at der ikke forsat skal være en pædagogisk leder på det område. TR Charlotte Molter Skoleleder Helle Justesen Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 36

110 Gåsetårnskolen, den 26/ Skolebestyrelsen og MED Høringssvar vedr. ændringer i skolernes mini- og juniorklubtilbud Skolebestyrelsen og MED har valgt at kommentere følgende og udtaler sig hermed. Som udgangspunkt anerkendes det af såvel skolebestyrelsen og MED, at det er et problem, at børnetallet flere steder falder i klubberne. Yderligere påskønnes det, at klubbørn får mulighed for morgen- og feriepasning. Forslaget er i vores behandling blevet delt op i 2 dele: maj-ordningen 2. Nedsættelse af pris og kvalitet Ad maj-ordningen Der kan være god grund til at flytte børnene tilbage til børnehaverne i perioden fra 1. maj til skolestart. Det vil blive en udfordring at skulle frigøre pædagogisk personale til opgaven, uden at kvaliteten kommer til at falde på andre områder. Men prisen for at flytte ordningen tilbage til børnehaverne virker umiddelbart meget stor. Dengang opgaven kom til skolerne blev der knapt tilført en normering på SFO-niveau, men ordningen bliver nu handlet tilbage ud fra en pris, der svarer til børnehavenormering. Kort sagt kan man sige, at vi købte ordningen til en rimelig pris, men den er dyr for os at sælge fra. Vi vil gerne sælge fra, men der bør findes en anden pris. I øvrigt vil det være naturligt at tilbyde nuværende pædagogisk personale ansættelse i børnehaverne, såfremt ordningen vedtages. Ad. 2 Nedsættelse af pris og kvalitet Som udgangspunkt er forslaget opstået på baggrund af et ønske om at beholde børnene i klubberne og sætte en bremse i forhold til udmeldelser. Vi mener, at det meget få uger inde i skoleåret er en hurtig beslutning, da vi dårligt har kunnet konstatere, hvor store konsekvenserne vil være. Er talgrundlaget analyseret tilstrækkeligt? Vil børnene returnere til klubberne når vi nærmer os den kolde og våde tid? Hvorfor falder børnetallet mere nogle steder end andre? Vi foreslår derfor, at den endelige beslutning udskydes til eksempelvis januar, hvor de endelige konsekvenser vil kunne ses tydeligere. Det ville også kunne give mulighed for at afprøve andre scenarier. Hvordan ville det se ud med en takstnedsættelse på eksempelvis 600 kr.? Er den foreslåede takstnedsættelse den rigtige i forholdet mellem kvalitet og pris? Der er generel forståelse for at justere prisen i forhold til det tilbud, der bliver givet, og det anerkendes, at prisen er et parameter, som er vigtigt i forhold til antallet af børn i klubberne. Vi tror dog også, at kvalitet er Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 37

111 et vigtigt parameter og på trods af, at der er mange gode aktiviteter i undervisningstiden, så vil der være behov for et kvalitativt pædagogisk ordentligt fritidstilbud. Der er en samlet bekymring for, at prisnedsættelsen og dermed kvalitetsfaldet vil ramme de i forvejen sårbare børn, herunder særligt børn, som i undervisningssammenhæng er visiteret til specialundervisning. Såfremt børn med særlige behov skal tilgodeses og serviceres på nuværende niveau, vil det være almengruppen, som vil skulle afgive flere ressourcer. Flere forskningsresultater peger på, at der generelt bliver valgt flere ekskluderende strategier, når presset på personalet øges. Vi frygter, at en pris- og kvalitetsnedsættelse vil medføre ringere vilkår for børn med særlige behov, samt for inklusionen i al almindelighed. MED, medarbejdersiden - Udtaler særskilt, at der er bekymring for, at arbejdspresset bliver for stort og arbejdsglæden for lille med en 33:1-normering. Derved kommer det psykiske arbejdsmiljø i fare. Yderligere udtaler MED, medarbejdersiden særskilt, at der bør kompenseres for fald i forældrebetalingen ved, at den kommunale betaling stiger, således at kvaliteten og normeringen kan bibeholdes. Som en afslutning vil vi erindre om, at dengang SFO erne startede var normering 12,5 børn til 1 voksen. I forslaget er nævnt 33 børn til 1 voksen. Med venlig hilsen På MED s og skolebestyrelsens vegne Thomas Dandanell Nielsen Skoleleder Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 38

112 Vordingborg Kommune Børne-, Unge- og Familieudvalget Høringssvar om forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud De foreslåede ændringer indebærer, at antallet af børn i mini- og juniorklubber øges til 33 børn pr. ansat. Børn med særlige behov og/eller funktionsnedsættelse kan blive ramt særligt hårdt, når antallet af børn pr voksen øges. Disse børn har mere end andre børn brug for, at der er kompetente voksne i skoleklubberne, og at de voksne har mulighed for at være der for dem. Med 33 børn pr. voksen vil børn med særlige behov skulle "konkurrere" med 32 andre børn om at få det af de voksne, som barnet har brug for. Handicaprådet skal anbefale, at der over børn med særlige behov og/eller funktionsnedsættelse sættes fokus på, hvordan disse børn får den rette støtte og hjælp. Med venlig hilsen Anders J. Andersen formand Vordingborg Handicapråd Rådhuset Postboks Vordingborg T F Journal nr Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Side 39

113 Side 40 Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den

114 Side 41 Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den

115 Til Børne-, Unge- og Familieudvalget Høringssvar til Forslag om ændringer i skolernes Miniklub- og Juniorklubtilbud Områdeudvalget for Børn, Familie og Kultur har drøftet forslaget på møde den 15. september 2014 og fremsender følgende udtalelse: Områdeudvalget drøftede sagen, og man er enige om, at det er en udfordring, at færre børn bruger klubtilbud og SFO er. Områdeudvalget er ligeledes enige i, at der skal laves en tydelig og realistisk indholdsbeskrivelse, hvis det nye klubtilbud gennemføres. Medarbejdersiden i Områdeudvalget for Børn, Familie og Kultur havde en særskilt udtalelse om ændringer i Miniklub- og Juniorklubtilbud: Medarbejdersiden mener, det er et stærkt forringet tilbud, der udvander det pædagogiske indhold. Desuden modarbejder forslaget intentionerne i Folkeskolereformen. Forslaget vil desuden påvirke det psykiske arbejdsmiljø yderligere. På mindre afdelinger vil det være vanskeligt at sikre tilbuddet. Desuden vil det være svært at tilgodese børn med særlige behov i disse tilbud. Med venlig hilsen Valdemarsgade Vordingborg Tlf Sagsnr.: 11/16485 Dokumentnr.: /14 Afdeling: Ledelsessekretariatet Sagsbehandler: Lone Larsen Dir lla@vordingborg.dk Høringssvar til Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den Lisbeth Mogensen Formand Kim Leider Olsen Næstformand Side 42

116 Bilag: 7.1. Mål og progressionsplan for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 til 2017 Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

117 *X % = Der har vi data på det pt., det skal bare findes frem. Parameter Indsatsområde Indikator Evaluering / måling Status 2012/14 Mål efterår 2014 Mål forår 2015 Mål år 2015/16 Mål år 2016/17 Central og lokal progression Læring Målfastsættelse (linjer, sprog/læsning og overgange) Progression i 12 i dansk og matematik for 1 til 9 klasse Progression i 02 i dansk og matematik for 1 til 9 klasse Nationale test X % Status og målfastsættelse X % X % X % får 12 X % får 02 Progression i gennemsnit for 1 til 9 klasse og i 7 til 9 klasse på engelsk og fysik/kemi X snit +0,5 snit +0,5 snit +1 snit Progression fra 5-årige til 0. klasse slut skoleår Sprogtest af 3-, 5-årige & 0. klasse Opstartes X % X % X % It og digitalisering Pædagogisk personale har Central anvendt digitale læremidler evaluering med til læringsaktivteter selvevaluering hvert år Fra evaluering af strategi 12/14 Status og målfastsættelse X % X %

118 Eleverne oplever tilpas brug af it i undervisningen Yderligere indikator fastsættes og målemetode for som følge af evalueringen af digitaliseringsstrategi i 2014 samt forlagsportaler og UVM projekt der har fokus på læring/it indikatorer DCUM hvert år DCUM: brug af IT og digitale læremidler anvendes mere jo ældre eleverne er. IT er det element af læringsmiljøet eleverne er mindst tilfredse med. Flest svar i negativ kategori. Digitale spydsspidsskoler. Læringsmiljøer, inklusion, fleksibelt skema, åben skole og bevægelse Indikatorer fra inklusionsprojekt med UVM Eksternt samarbejde med udgangspunkt i læringsmål Fleksibelt skema med udgangspunkt i læringsmål planlagt af teamet Fastsættes senere Selvevaluering 2015 lokalt og central sammenfatning Evaluering, status og progressionsmåling forår 2015 Definer indikatorer, mål og målemetode Udarbejdes Evaluering Udarbejdes Udarbejdes Bevægelse i undervisningen med udgangspunkt i læringsmål

119 Trivsel & sundhed Samarbejde og trivsel 1. Elevers trivsel Indikatorer på trivsel samt samarbejde om kerneopgaven (timerne og undervisningen) fra DCUM Central evaluering år 2 og selvevaluering Eleverne på alle skoler vurderer deres trivsel i kategorien positiv meget positiv. Drillerier scorer lavest. Eleverne mener at de har meget lidt indflydelse på hvad der arbejdes med i timerne. X % X % X % X % 2. Medarbejdernes generelle trivsel Indikatorer på social kapital: Tillid, oplevelse af retfærdighed og samarbejde om kerneopgaven fra APV APV år 2 Medarbejderne ønsker klare mål og retning fra ledelsen. De efterspørger øget indflydelse i beslutningsprocess er. Motivation og engagement ligger i kerneopgaven, og de oplever at der ikke altid er tid nok til dette. X % X % oplever sig inddr aget 3. Øget samarbejde / inddragelse af forældre Indikatorer: forældrene Central evaluering år 2 72 % af forældrene mener at de i nogen eller høj

120 oplever at være inddraget og informeret om skolen og deres børn skoledag. grad har en central rolle i at skabe gode rammer for klassens skolegang. 60 % af forældrene føler sig passende informeret om daglige arbejde med barnet. 37 % ønsker mere info. 97 % af forældrene føler sig kun informeret i nogen/ ringe grad eller slet ikke om formålet med ændringerne som følge af Fpf. (evalueringen af fokus på folkeskolen 2014)

121 Bilag: 7.2. Forenklede Fælles mål dansk Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

122 Dansk Kompetencemål Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster Kommunikation Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer Opmærksomhedspunkter Kompetenceområde / færdigheds- og vidensområde Klassetrin Opmærksomhedspunkter Læsning / Afkodning Efter 2. klassetrin Eleven kan læse lydrette (fx to, bus og sofa) og almindelige ikke-lydrette ord på to stavelser (fx pige, komme) Fremstilling / Fremstilling Efter 2. klassetrin Eleven kan formulere sammenhængende tekster på mindst 3 linjer i en kendt teksttype Fremstilling / Korrektur Efter 2. klassetrin Eleven kan stave til lydrette (fx ti, bil og kano) og almindelige ikke-lydrette ord (fx siger, døren) Læsning / Afkodning Efter 4. klassetrin Eleven kan læse tekster med et velkendt fagligt indhold med ca. 120 ord/minuttet Fremstilling / Respons Efter 4. klassetrin Eleven kan formulere en sammenhængende tekst med en tydelig tekststruktur, fx en beretning eller en beskrivelse af et velkendt fænomen Læsning / Tekstforståelse Efter 6. klassetrin Eleven kan opdage egne forståelsesproblemer og anvende relevante strategier til at afhjælpe dem og få overblik over teksten (fx afklare ukendte ords betydning, anvende grafiske modeller eller stille spørgsmål til tekstens indhold) Fremstilling / Korrektur Efter 9. klassetrin Eleven kan foretage basal korrektur på sprog, stavning, tegnsætning og layout

123 Dansk Efter klassetrin

124 Dansk Færdigheds- og vidensmål (efter 2. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Læsning Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg Eleven kan finde tekster ved at navigere på alderstilpassede hjemmesider Eleven har viden om teksters sværhedsgrad Eleven har viden om sideopbygning på hjemmesider Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen Eleven kan anvende enkle førlæsestrategier Eleven har viden om måder til at skabe forforståelse Eleven har viden om enkle førlæsestrategier Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert Eleven har viden om bogstavernes kontekstbetingede udtaler Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i tekster til klassetrinnet Eleven kan identificere ukendte ord i tekst og tale Eleven kan forstå betydningen af indholdsord i konteksten Eleven har viden om ord og udtryk i instruktioner og opgaver Eleven har viden om forskelle og ligheder i ords betydning Eleven kan gengive hovedindholdet af tekster til klassetrinnet Eleven kan kombinere tekst og baggrundsviden til at skabe sammenhængende forståelse Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur Eleven har viden om samspillet mellem tekstens informationer og læserens viden Eleven kan forbinde tekstens emne med egen viden, erfaring og ideer Eleven kan forholde sig til tekstens emne Eleven har viden om samspil mellem tekst og læser Eleven har viden om enkle refleksions-spørgsmål Håndskrift og layout Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation og evaluering Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Eleven kan skrive små og store bogstaver i håndskrift og på tastatur Eleven kan bruge enkle funktioner i tekstbehandling Eleven har viden om bogstavers skriveveje og tastaturets opbygning Eleven har viden om formateringsfunktioner Eleven kan formulere undrespørgsmål Eleven kan bruge enkle skabeloner til at strukturere sit stof Eleven har viden om enkle ideudviklingsmetoder Eleven har viden om enkel disposition Eleven kan udarbejde enkle tekster med billeder og skrift Eleven kan udarbejde enkle tekster med titel, start, midte og slutning Eleven har viden om sprogets opbygning i ord og sætninger og om sammenhæng mellem skrift og billede Eleven har viden om genretræk ved enkle fortællende og informerende tekster Eleven kan samtale om budskabet i en produktion Eleven kan bruge skabeloner i respons Eleven har viden om produkters budskab Eleven har viden om tekststruktur Eleven kan stave lette ord Eleven kan stave til almindelige ord Eleven har viden om bogstav-lydforbindelser Eleven har viden om lydrette og ikke-lydrette ords stavemåder Eleven kan præsentere sit produkt i nære sammenhænge Eleven kan evaluere enkle fremstillingsprocesser Eleven har viden om enkle præsentationsformer Eleven har viden om enkle vurderingskriterier Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan lege med sprog, billeder og fortælling Eleven kan følge forløbet i en fortælling Eleven har viden om enkel poetisk sprogbrug og billeder Eleven har viden om begyndelse, midte og slutning Eleven kan få øje på sproglige træk Eleven kan udpege centrale elementer Eleven har viden om enkle sproglige, lydlige og billedlige virkemidler Eleven har viden tema, genre, forløb og personskildring Eleven kan finde hovedindhold Eleven kan deltage i enkel fortolkning Eleven har viden om hovedindhold Eleven har viden om metoder til enkel fortolkning Eleven kan tale om teksters temaer Eleven kan udtrykke egen opfattelse af teksten Eleven har viden om teksters typiske temaer Eleven har viden om måder at begrunde sin opfattelse på Eleven kan sætte tekstens tema i relation til eget liv Eleven kan sætte tekstens tema i relation til andres liv Eleven har viden om måder at sammenligne tekster med egne oplevelser Eleven har viden om måder at sammenligne tekster med andres liv Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Kommunikation Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan veksle mellem at lytte og ytre sig Eleven kan bruge talesprog i samtale og samarbejde Eleven har viden om turtagning Eleven har viden om enkle samtaleformer Eleven kan improvisere med kropssprog og stemme Eleven kan deltage i rollelege og rollespil Eleven har viden om enkelt kropssprog Eleven har viden om dramatiske roller Eleven kan anvende it til hverdagskommunikation Eleven kan sætte sig ind i afsenderens eller modtagernes oplevelse af kommunikationen Eleven har viden om digital kommunikation i skrift, billede og lyd Eleven har viden om modtager- og afsenderforhold i digital kommunikation Eleven kan samtale om klassens variationer af dansk sprog Eleven kan med udgangspunkt i eget sprog forstå lette norske og svenske ord og udtryk Eleven har viden om forskellige måder at tale dansk på Eleven har viden om forskelle og ligheder ved enkle danske, norske og svenske ord og udtryk Eleven kan samtale om, hvad vi bruger sproget til Eleven kan iagttage, at sprog bruges forskelligt afhængigt af situationen Eleven har viden om måder, vi handler på gennem sprog Eleven har viden om træk ved sprog i forskellige sammenhænge Se bilag for opmærksomhedspunkter

125 Dansk Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Læsning Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden Eleven kan navigere ud fra søgespørgsmål på alderssvarende hjemmesider og på biblioteket Eleven kan vurdere hjemmesiders relevans i forhold til søgespørgsmål Eleven har viden om hjemmesiders struktur Eleven har viden om enkle kildekritiske metoder på internettet Eleven kan strukturere sin baggrundsviden Eleven kan formulere enkle læseformål Eleven har viden om metoder til strukturering af viden Eleven har viden om oplevelseslæsning og faglig læsning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet hurtigt og sikkert Eleven har viden om regler for sammensætning af ord Eleven har viden om ordklasser og regler for bøjning af ord Eleven kan anvende ordbøger og opslagsværker til afklaring af ords betydning Eleven kan anvende over- og underbegreber til at skabe sammenhængende forståelse af teksten Eleven har viden om funktion og opbygning af opslagsværker og ordbøger Eleven har viden om overog underbegreber Eleven kan identificere elementer i teksten, som skaber sammenhæng Eleven kan håndtere problemer med at forstå teksten Eleven har viden om tekstbånd Eleven har viden om læseforståelses-strategier Eleven kan samtale om teksters budskaber Eleven kan gengive sin forestilling om tekstens situationer og sammenhænge Eleven har viden om teksters påvirkende funktion Eleven har viden om visualiseringsformer Håndskrift og layout Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation og evaluering Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer Eleven kan skrive med en læselig og sammenbundet håndskrift og på tastatur Eleven kan anvende enkel, genretilpasset layout Eleven har viden om effektive skriveteknikker Eleven har viden om opsætning af tekst i håndskrift og tekstbehandling Eleven kan udarbejde ideer på baggrund af andre tekster Eleven kan opdele fremstillingsprocessen i mindre dele Eleven har viden om metoder til at undersøge sprog og struktur i tekster Eleven har viden om enkle fremstillingsprocesser Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende Eleven kan udarbejde multimodale æstetiske og faglige tekster Eleven har viden om ordforråd og sproglige valgmuligheder Eleven har viden om beskrivende og berettende fremstillingsformer Eleven kan give respons på teksters genre og struktur Eleven kan give respons på teksters genre og formål Eleven har viden om æstetiske og faglige teksters struktur Eleven har viden om æstetiske og faglige teksters formål Eleven kan sætte tegn Eleven kan stave med udgangspunkt i ordenes betydningsdele Eleven har viden om punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn Eleven har viden om morfemer, ordklasser, lydfølgeregler og opslagsteknologier Eleven kan udføre en mundtlig fremlæggelse Eleven kan vurdere produktets kvalitet, formål, struktur og layout Eleven har viden om metoder til mundtlig formidling Eleven har viden om enkle evalueringsmetoder Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning Eleven har viden om tomme pladser og teksters tid og rum Eleven har viden om mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer Eleven kan undersøge virkemidler Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger Eleven har viden om enkle metoder til at afdække virkemidler i en tekst Eleven har viden om personkarakteristik Eleven kan forklare sin tekstforståelse Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden Eleven har viden om sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster Eleven har viden om metoder til omskabende arbejde Eleven kan sammenholde egen tolkning med andres tolkning Eleven kan deltage i samtale om teksters kvalitet Eleven har viden om fortolkningsmuligheder Eleven har viden om kvalitetskriterier Eleven kan sætte teksters tema ind i et tidsperspektiv Eleven kan sætte tekster i forhold til forfatterskabers særpræg Eleven har viden om måder til at sætte tekster i et tidsperspektiv på Eleven har viden om enkelte forfatterskaber Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Kommunikation Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper Eleven kan lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons Eleven har viden om samtaleregler Eleven har viden om lytteformål og undersøgende spørgsmål Eleven kan forstå eget og andres kropssprog Eleven kan dramatisere tekster og temaer sammen med andre Eleven har viden om stemmens og kroppens virkemidler og kropssprog Eleven har viden om rum, figur og forløb Eleven kan begå sig i et virtuelt univers Eleven kan forholde sig bevidst til konsekvenserne af sin færden på internettet Eleven har viden om digitale profiler og digital kommunikation Eleven har viden om digitale fodspor Eleven kan undersøge eget og andres sprog og sproglige baggrund Eleven kan forstå enkle norske og svenske film, hjemmesider og andre tekster Eleven har viden om ligheder og forskelle i sprog på tværs af sociale, geografiske og kulturelle skel Eleven har viden om norsk og svensk sprog og kultur Eleven kan iagttage forskelle på talt sprog, skrevet sprog og andre modaliteter Eleven kan iagttage ord, begreber og sætninger i fagsprog Eleven har viden om kendetegn ved tale, skrift samt ved visuelle og auditive modaliteter Eleven har viden om ord, begreber og sætningsgrammatik i fagsprog Se bilag for opmærksomhedspunkter

126 Dansk Færdigheds- og vidensmål (efter 6. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Læsning Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge Eleven kan vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider Eleven kan gennemføre billed- og fuldtekstsøgning Eleven har viden om søgerelaterede læsestrategier Eleven har viden om teknikker til billed- og fuldtekstsøgning Eleven kan orientere sig i tekstens dele Eleven kan sammenholde teksters formål og indhold med læseformål Eleven har viden om rubrikker, billeder, diagrammer og grafik Eleven har viden om teksters formål og om læseformål Eleven kan læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele Eleven kan læse ukendte ord i fagtekster Eleven har viden om morfemer i danske ord Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i fagtekster Eleven kan anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster Eleven kan udlede dele af ords betydning fra konteksten Eleven har viden om ord og udtryk, der forklarer nyt stof Eleven har viden om ordforståelsesstrategier Eleven kan gengive hovedindholdet af fagtekster Eleven kan anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold Eleven har viden om fagteksters struktur Eleven har viden om grafiske modeller Eleven kan vurdere teksters perspektiv på et emne Eleven kan vurdere teksters anvendelighed Eleven har viden om metoder til sammenligning af teksters perspektiver Eleven har viden om kriterier for teksters anvendelighed Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation og evaluering Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer Eleven kan bruge itog tænkeredskaber til at få ideer Eleven kan tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre Eleven har viden om it- og tænkeredskaber til ideudvikling Eleven har viden om fremstillingsprocesser Eleven kan konkretisere ideer gennem tænkeskrivning Eleven kan udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner Eleven har viden om tænkeskrivning, brainstorm og mindmap Eleven har viden om synopse, manuskript og storyboard Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter Eleven har viden om kommenterende og forklarende fremstillingsformer Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet Eleven kan give og modtage respons Eleven kan respondere kriteriebaseret på virkemidler Eleven har viden om responsmetoder Eleven har viden om respons ud fra fastlagte kriterier Eleven kan anvende afsnit og sætte komma Eleven kan stave alle almindelige ord sikkert Eleven har viden om sætnings- og tekststruktur Eleven har viden om bøjningssystemer og ords oprindelse Eleven kan fremlægge sit produkt for andre Eleven kan revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktionsforløb Eleven har viden om modtagerforhold Eleven har viden om revision af arbejdsproces og målsætning Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fortolkning Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan læse med fordobling Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne Eleven har viden om måder at udtrykke teksters stemning på Eleven kan undersøge fortællerpositioner Eleven kan undersøge teksters rum og tid Eleven har viden om fortællertyper Eleven har viden om scenarier og tidsforståelser Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten Eleven kan sammenfatte sin fortolkning Eleven har viden om metoder til medskabende arbejde Eleven har viden om motiv og tema Eleven kan anmelde litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid Eleven har viden om anmeldelsesgenrer Eleven har viden om måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid Eleven kan sætte teksten i forhold til andre værker Eleven kan sætte det læste i forhold til tekstens samtid Eleven har viden om intertekstualitet Eleven har viden om udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Kommunikation Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer Eleven kan påtage sig roller i samtalesituationer Eleven kan tage forskellige roller i en styret debat Eleven har viden om frie og formaliserede samtaleformer Eleven har viden om debatroller Eleven kan bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse Eleven kan skabe fælles fortællinger sammen med andre Eleven har viden om talerens virkemidler Eleven har viden om improvisation, manuskript, koreografi og scenografi Eleven kan vurdere konsekvensen af ytringer på internettet Eleven kan videndele og samarbejde via internettet Eleven har viden om muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet Eleven har viden om samarbejdsmuligheder på internettet Eleven kan indgå i sprogligt mangfoldige situationer Eleven kan kommunikere i enkle situationer med nordmænd og svenskere Eleven har viden om samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed Eleven har viden om ligheder og forskelle mellem dansk, norsk og svensk sprog Eleven kan trække tråde fra et sprog til et andet Eleven kan iagttage en kommunikationssituation Eleven har viden om sprogets historie og sprogfamilier Eleven har viden om kommunikationsmodeller Se bilag for opmærksomhedspunkter

127 Dansk Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Læsning Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst Eleven kan kildekritisk vurdere brugerog ekspertproduceret indhold Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning Eleven har viden om afsenderforhold og genrer på internettet Eleven har viden om faser i informationssøgning Eleven kan vurdere tekstens afsender og målgruppe Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning Eleven har viden om afsenderforhold og målgruppe Eleven har viden om genretræk og multimodalitet Eleven kan variere læsehastighed bevidst efter læseformål og ordkendskab i teksten Eleven kan læse komplekse danske og lånte ord hurtigt og sikkert Eleven har viden om sammenhæng mellem ordgenkendelse og læsehastighed Eleven har viden om morfemer i låneord Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler Eleven kan vurdere betydningen af ord og begreber i relation til tekstens oprindelse Eleven har viden om sproglige virkemidler Eleven har viden om sociolekter og formelt sprog Eleven kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i teksten Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster Eleven har viden om tekstelementers opbygning og funktion Eleven har viden om metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster Eleven kan sætte tekster ind i sammenhæng Eleven kan diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster Eleven har viden om sammenhæng mellem tekst og kontekst Eleven har viden om metoder til opstilling af scenarier 3. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning Eleven har viden om kildekritisk søgning Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses Eleven har viden om førlæsestrategier Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i alle tekster Eleven kan anvende ord og udtryks betydning til at forstå komplekse tekster Eleven har viden om ordvalgets betydning for budskabet Eleven kan forstå komplekse tekster Eleven har viden om metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv Eleven kan kritisk vurdere teksters udsagn på baggrund af kontekst Eleven har viden om metoder til systematisk undersøgelse af tekster Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation og evaluering Fremstilling Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Eleven kan selvstændigt formulere en afgrænset opgave Eleven kan organisere samarbejde om fremstilling Eleven har viden om opgave- og problemformulering Eleven har viden om produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper og deadlines Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet Eleven kan forberede større multimodale produktioner Eleven har viden om spørgeteknikker og observationsmetoder Eleven har viden om research, optagelse og skitser Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster Eleven kan fremstille større multimodale produktioner Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer Eleven har viden om virkemidler, grafisk design og efterproduktion Eleven kan respondere på forskellige fremstillingsformer Eleven kan respondere på sproglig stil Eleven har viden om fremstillingsformer Eleven har viden om sproglig stil Eleven kan registrere og korrigere egne og andres fejl Eleven kan korrigere teksters layout Eleven har viden om sproglig korrekthed Eleven har viden om metoder til layout af forskellige genrer Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen Eleven kan lancere større multimodale produktioner Eleven har viden om formidlingsformer Eleven har viden om PR og lancering 3. Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt Eleven har viden om komplekse fremstillingsprocesser Eleven kan disponere og layoute stof så det fremmer hensigten med produktet Eleven har viden om målrettede dispositions- og formidlingsmetoder Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper Eleven kan respondere på forholdet mellem produktion og genre Eleven har viden om genretræk Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout Eleven har viden om korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout Eleven kan opstille mål for nye fremstillingsprocesser Eleven har viden om evalueringsmetoder Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fortolkning Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster Eleven har viden om æstetisk sprogbrug Eleven har viden om komplekse fortællestrukturer og kompositioner Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed Eleven kan undersøge teksters flertydighed Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller Eleven har viden om fortællerpålidelighed og betydningslag i teksten Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster Eleven kan foretage flertydige fortolkninger Eleven har viden om identitetsfremstillinger Eleven har viden om metoder til fortolkning Eleven kan vurdere teksters form Eleven kan diskutere forskellige fortolkninger af en tekst Eleven har viden om vurderingskriterier vedrørende form Eleven har viden om forskellige læserpositioner Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger Eleven kan sætte tekster i perspektiv til litterær og kulturel tradition og udvikling gennem litteraturhistorisk læsning og Dansk litteraturs kanon Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger Eleven har viden om kulturelle og litterære perioder og Dansk litteraturs kanon 3. Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning Eleven har viden om fortolkningsorienterede læsestrategier Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst Eleven har viden om analysemetoder og forståelsesstrategier Eleven kan diskutere bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af undersøgelsen Eleven har viden om metoder til sammenstilling af undersøgelsens elementer Eleven kan vurdere teksters udsagn og kvalitet Eleven har viden om vurderingsmetoder vedrørende teksters kvalitet Eleven kan sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Kommunikation Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer Eleven kan argumentere og informere Eleven kan analysere samtaler Eleven har viden om argumentations- og informationsformer Eleven har viden om retoriske virkemidler, talehandlinger og positionering Eleven kan bruge kroppen som udtryk Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituationen Eleven har viden om krop og identitet Eleven har viden om kropslige og retoriske virkemidler Eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet Eleven kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen Eleven har viden om kommunikationsetik Eleven har viden om digitale teknologiers kommunikationsmuligheder Eleven kan kommunikere med nordmænd og svenskere Eleven kan begå sig bevidst i sprogligt komplekse situationer Eleven har viden om norsk og svensk i letforståelig form Eleven har viden om sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog Eleven har viden om sproglig modalitet Eleven har viden om nuancer i sproget og sprogets virkning 3. Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog Eleven har viden om demokratisk dialog Eleven kan analysere eget og andres kropssprog Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab Eleven har viden om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation Eleven kan kommunikere aktivt i forskellige sproglige og kulturelle situationer i en globaliseret verden Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og sprog Eleven kan karakterisere og diskutere sprog i forskellige situationer Eleven har viden om sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner Se bilag for opmærksomhedspunkter

128 Dansk Efter kompetenceområde

129 Dansk Færdigheds- og vidensmål (Læsning) Klassetrin Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Efter 2. klassetrin Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg Eleven kan finde tekster ved at navigere på alderstilpassede hjemmesider Eleven har viden om teksters sværhedsgrad Eleven har viden om sideopbygning på hjemmesider Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen Eleven kan anvende enkle førlæsestrategier Eleven har viden om måder til at skabe forforståelse Eleven har viden om enkle førlæsestrategier Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert Eleven har viden om bogstavernes kontekstbetingede udtaler Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i tekster til klassetrinnet Eleven kan identificere ukendte ord i tekst og tale Eleven kan forstå betydningen af indholdsord i konteksten Eleven har viden om ord og udtryk i instruktioner og opgaver Eleven har viden om forskelle og ligheder i ords betydning Eleven kan gengive hovedindholdet af tekster til klassetrinnet Eleven kan kombinere tekst og baggrundsviden til at skabe sammenhængende forståelse Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur Eleven har viden om samspillet mellem tekstens informationer og læserens viden Eleven kan forbinde tekstens emne med egen viden, erfaring og ideer Eleven kan forholde sig til tekstens emne Eleven har viden om samspil mellem tekst og læser Eleven har viden om enkle refleksions-spørgsmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Efter 4. klassetrin Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden Eleven kan navigere ud fra søgespørgsmål på alderssvarende hjemmesider og på biblioteket Eleven kan vurdere hjemmesiders relevans i forhold til søgespørgsmål Eleven har viden om hjemmesiders struktur Eleven har viden om enkle kildekritiske metoder på internettet Eleven kan strukturere sin baggrundsviden Eleven kan formulere enkle læseformål Eleven har viden om metoder til strukturering af viden Eleven har viden om oplevelseslæsning og faglig læsning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet hurtigt og sikkert Eleven har viden om regler for sammensætning af ord Eleven har viden om ordklasser og regler for bøjning af ord Eleven kan anvende ordbøger og opslagsværker til afklaring af ords betydning Eleven kan anvende over- og underbegreber til at skabe sammenhængende forståelse af teksten Eleven har viden om funktion og opbygning af opslagsværker og ordbøger Eleven har viden om over- og underbegreber Eleven kan identificere elementer i teksten, som skaber sammenhæng Eleven kan håndtere problemer med at forstå teksten Eleven har viden om tekstbånd Eleven har viden om læseforståelses-strategier Eleven kan samtale om teksters budskaber Eleven kan gengive sin forestilling om tekstens situationer og sammenhænge Eleven har viden om teksters påvirkende funktion Eleven har viden om visualiseringsformer Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Efter 6. klassetrin Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge Eleven kan vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider Eleven kan gennemføre billedog fuldtekstsøgning Eleven har viden om søgerelaterede læsestrategier Eleven har viden om teknikker til billed- og fuldtekstsøgning Eleven kan orientere sig i tekstens dele Eleven kan sammenholde teksters formål og indhold med læseformål Eleven har viden om rubrikker, billeder, diagrammer og grafik Eleven har viden om teksters formål og om læseformål Eleven kan læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele Eleven kan læse ukendt ord i fagtekster Eleven har viden om morfemer i danske ord Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i fagtekster Eleven kan anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster Eleven kan udlede dele af ords betydning fra konteksten Eleven har viden om ord og udtryk, der forklarer nyt stof Eleven har viden om ordforståelses-strategier Eleven kan gengive hovedindholdet af fagtekster Eleven kan anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold Eleven har viden om fagteksters struktur Eleven har viden om grafiske modeller Eleven kan vurdere teksters perspektiv på et emne Eleven kan vurdere teksters anvendelighed Eleven har viden om metoder til sammenligning af teksters perspektiver Eleven har viden om kriterier for teksters anvendelighed Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Efter 9. klassetrin Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst Eleven kan kildekritisk vurdere bruger- og ekspertproduceret indhold Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning Eleven har viden om afsenderforhold og genrer på internettet Eleven har viden om faser i informationssøgning Eleven kan vurdere tekstens afsender og målgruppe Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning Eleven har viden om afsenderforhold og målgruppe Eleven har viden om genretræk og multimodalitet Eleven kan variere læsehastighed bevidst efter læseformål og ordkendskab i teksten Eleven kan læse komplekse danske og lånte ord hurtigt og sikkert Eleven har viden om sammenhæng mellem ordgenkendelse og læsehastighed Eleven har viden om morfemer i låneord Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler Eleven kan vurdere betydningen af ord og begreber i relation til tekstens oprindelse Eleven har viden om sproglige virkemidler Eleven har viden om sociolekter og formelt sprog Eleven kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i teksten Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster Eleven har viden om tekstelementers opbygning og funktion Eleven har viden om metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster Eleven kan sætte tekster ind i sammenhæng Eleven kan diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster Eleven har viden om sammenhæng mellem tekst og kontekst Eleven har viden om metoder til opstilling af scenarier 3. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning Eleven har viden om kildekritisk søgning Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses Eleven har viden om førlæsestrategier Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i alle tekster Eleven kan anvende ord og udtryks betydning til at forstå komplekse tekster Eleven har viden om ordvalgets betydning for budskabet Eleven kan forstå komplekse tekster Eleven har viden om metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv Eleven kan kritisk vurdere teksters udsagn på baggrund af kontekst Eleven har viden om metoder til systematisk undersøgelse af tekster Se bilag for opmærksomhedspunkter

130 Dansk Færdigheds- og vidensmål (Fremstilling) Klassetrin Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Håndskrift og layout Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur * Præsentation og evaluering Efter 2. klassetrin Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Eleven kan skrive små og store bogstaver i håndskrift og på tastatur Eleven kan bruge enkle funktioner i tekstbehandling Eleven har viden om bogstavers skriveveje og tastaturets opbygning Eleven har viden om formateringsfunktioner Eleven kan formulere undrespørgsmål Eleven kan bruge enkle skabeloner til at strukturere sit stof Eleven har viden om enkle ideudviklingsmetoder Eleven har viden om enkel disposition Eleven kan udarbejde enkle tekster med billeder og skrift Eleven kan udarbejde enkle tekster med titel, start, midte og slutning Eleven har viden om sprogets opbygning i ord og sætninger og om sammenhæng mellem skrift og billede Eleven har viden om genretræk ved enkle fortællende og informerende tekster Eleven kan samtale om budskabet i en produktion Eleven kan bruge skabeloner i respons Eleven har viden om produkters budskab Eleven har viden om tekststruktur Eleven kan stave lette ord Eleven kan stave til almindelige ord Eleven har viden om bogstav-lydforbindelser Eleven har viden om lydrette og ikke-lydrette ords stavemåder Eleven kan præsentere sit produkt i nære sammenhænge Eleven kan evaluere enkle fremstillingsprocesser Eleven har viden om enkle præsentationsformer Eleven har viden om enkle vurderingskriterier Håndskrift og layout Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation og evaluering Efter 4. klassetrin Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer Eleven kan skrive med en læselig og sammenbundet håndskrift og på tastatur Eleven kan anvende enkel, genretilpasset layout Eleven har viden om effektive skriveteknikker Eleven har viden om opsætning af tekst i håndskrift og tekstbehandling Eleven kan udarbejde ideer på baggrund af andre tekster Eleven kan opdele fremstillingsprocessen i mindre dele Eleven har viden om metoder til at undersøge sprog og struktur i tekster Eleven har viden om enkle fremstillingsprocesser Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende Eleven kan udarbejde multimodale æstetiske og faglige tekster Eleven har viden om ordforråd og sproglige valgmuligheder Eleven har viden om beskrivende og berettende fremstillingsformer Eleven kan give respons på teksters genre og struktur Eleven kan give respons på teksters genre og formål Eleven har viden om æstetiske og faglige teksters struktur Eleven har viden om æstetiske og faglige teksters formål Eleven kan sætte tegn Eleven kan stave med udgangspunkt i ordenes betydningsdele Eleven har viden om punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn Eleven har viden om morfemer, ordklasser, lydfølgeregler og opslagsteknologier Eleven kan udføre en mundtlig fremlæggelse Eleven kan vurdere produktets kvalitet, formål, struktur og layout Eleven har viden om metoder til mundtlig formidling Eleven har viden om enkle evalueringsmetoder Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation og evaluering Efter 6. klassetrin Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer Eleven kan bruge it- og tænkeredskaber til at få ideer Eleven kan tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre Eleven har viden om it- og tænkeredskaber til ideudvikling Eleven har viden om fremstillingsprocesser Eleven kan konkretisere ideer gennem tænkeskrivning Eleven kan udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner Eleven har viden om tænkeskrivning, brainstorm og mindmap Eleven har viden om synopse, manuskript og storyboard Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter Eleven har viden om kommenterende og forklarende fremstillingsformer Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet Eleven kan give og modtage respons Eleven kan respondere kriteriebaseret på virkemidler Eleven har viden om responsmetoder Eleven har viden om respons ud fra fastlagte kriterier Eleven kan anvende afsnit og sætte komma Eleven kan stave alle almindelige ord sikkert Eleven har viden om sætnings- og tekststruktur Eleven har viden om bøjningssystemer og ords oprindelse Eleven kan fremlægge sit produkt for andre Eleven kan revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktionsforløb Eleven har viden om modtagerforhold Eleven har viden om revision af arbejdsproces og målsætning Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation og evaluering 1. Eleven kan selvstændigt formulere en afgrænset opgave Eleven har viden om opgave- og problemformulering Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet Eleven har viden om spørgeteknikker og observationsmetoder Eleven kan udarbejde opinionsog ekspressive tekster Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer Eleven kan respondere på forskellige fremstillingsformer Eleven har viden om fremstillingsformer Eleven kan registrere og korrigere egne og andres fejl Eleven har viden om sproglig korrekthed Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen Eleven har viden om formidlingsformer Efter 9. klassetrin Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation 2. Eleven kan organisere samarbejde om fremstilling Eleven har viden om produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper og deadlines Eleven kan forberede større multimodale produktioner Eleven har viden om research, optagelse og skitser Eleven kan fremstille større multimodale produktioner Eleven har viden om virkemidler, grafisk design og efterproduktion Eleven kan respondere på sproglig stil Eleven har viden om sproglig stil Eleven kan korrigere teksters layout Eleven har viden om metoder til layout af forskellige genrer Eleven kan lancere større multimodale produktioner Eleven har viden om PR og lancering 3. Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt Eleven har viden om komplekse fremstillingsprocesser Eleven kan disponere og layoute stof så det fremmer hensigten med produktet Eleven har viden om målrettede dispositions- og formidlingsmetoder Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper Eleven kan respondere på forholdet mellem produktion og genre Eleven har viden om genretræk Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout Eleven har viden om korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout Eleven kan opstille mål for nye fremstillingsprocesser Eleven har viden om evalueringsmetoder Se bilag for opmærksomhedspunkter

131 Dansk Færdigheds- og vidensmål (Fortolkning) Klassetrin Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Efter 2. klassetrin Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan lege med sprog, billeder og fortælling Eleven kan følge forløbet i en fortælling Eleven har viden om enkel poetisk sprogbrug og billeder Eleven har viden om begyndelse, midte og slutning Eleven kan få øje på sproglige træk Eleven kan udpege centrale elementer Eleven har viden om enkle sproglige, lydlige og billedlige virkemidler Eleven har viden tema, genre, forløb og personskildring Eleven kan finde hovedindhold Eleven kan deltage i enkel fortolkning Eleven har viden om hovedindhold Eleven har viden om metoder til enkel fortolkning Eleven kan tale om teksters temaer Eleven kan udtrykke egen opfattelse af teksten Eleven har viden om teksters typiske temaer Eleven har viden om måder at begrunde sin opfattelse på Eleven kan sætte tekstens tema i relation til eget liv Eleven kan sætte tekstens tema i relation til andres liv Eleven har viden om måder at sammenligne tekster med egne oplevelser Eleven har viden om måder at sammenligne tekster med andres liv Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Efter 4. klassetrin Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning Eleven har viden om tomme pladser og teksters tid og rum Eleven har viden om mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer Eleven kan undersøge virkemidler Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger Eleven har viden om enkle metoder til at afdække virkemidler i en tekst Eleven har viden om personkarakteristik Eleven kan forklare sin tekstforståelse Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden Eleven har viden om sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster Eleven har viden om metoder til omskabende arbejde Eleven kan sammenholde egen tolkning med andres tolkning Eleven kan deltage i samtale om teksters kvalitet Eleven har viden om fortolkningsmuligheder Eleven har viden om kvalitetskriterier Eleven kan sætte teksters tema ind i et tidsperspektiv Eleven kan sætte tekster i forhold til forfatterskabers særpræg Eleven har viden om måder til at sætte tekster i et tidsperspektiv på Eleven har viden om enkelte forfatterskaber Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Efter 6. klassetrin Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan læse med fordobling Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne Eleven har viden om måder at udtrykke teksters stemning på Eleven kan undersøge fortællerpositioner Eleven kan undersøge teksters rum og tid Eleven har viden om fortællertyper Eleven har viden om scenarier og tidsforståelser Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten Eleven kan sammenfatte sin fortolkning Eleven har viden om metoder til medskabende arbejde Eleven har viden om motiv og tema Eleven kan anmelde litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid Eleven har viden om anmeldelsesgenrer Eleven har viden om måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid Eleven kan sætte teksten i forhold til andre værker Eleven kan sætte det læste i forhold til tekstens samtid Eleven har viden om intertekstualitet Eleven har viden om udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Efter 9. klassetrin Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster Eleven har viden om æstetisk sprogbrug Eleven har viden om komplekse fortællestrukturer og kompositioner Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed Eleven kan undersøge teksters flertydighed Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller Eleven har viden om fortællerpålidelighed og betydningslag i teksten Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster Eleven kan foretage flertydige fortolkninger Eleven har viden om identitetsfremstillinger Eleven har viden om metoder til fortolkning Eleven kan vurdere teksters form Eleven kan diskutere forskellige fortolkninger af en tekst Eleven har viden om vurderingskriterier vedrørende form Eleven har viden om forskellige læserpositioner Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger Eleven kan sætte tekster i perspektiv til litterær og kulturel tradition og udvikling gennem litteraturhistorisk læsning og Dansk litteraturs kanon Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger Eleven har viden om kulturelle og litterære perioder og Dansk litteraturs kanon 3. Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning Eleven har viden om fortolkningsorienterede læsestrategier Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst Eleven har viden om analysemetoder og forståelsesstrategier Eleven kan diskutere bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af undersøgelsen Eleven har viden om metoder til sammenstilling af undersøgelsens elementer Eleven kan vurdere teksters udsagn og kvalitet Eleven har viden om vurderingsmetoder vedrørende teksters kvalitet Eleven kan sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver

132 Dansk Færdigheds- og vidensmål (Kommunikation) Klassetrin Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Efter 2. klassetrin Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan veksle mellem at lytte og ytre sig Eleven kan bruge talesprog i samtale og samarbejde Eleven har viden om turtagning Eleven har viden om enkle samtaleformer Eleven kan improvisere med kropssprog og stemme Eleven kan deltage i rollelege og rollespil Eleven har viden om enkelt kropssprog Eleven har viden om dramatiske roller Eleven kan anvende it til hverdagskommunikation Eleven kan sætte sig ind i afsenderens eller modtagernes oplevelse af kommunikationen Eleven har viden om digital kommunikation i skrift, billede og lyd Eleven har viden om modtager- og afsenderforhold i digital kommunikation Eleven kan samtale om klassens variationer af dansk sprog Eleven kan med udgangspunkt i eget sprog forstå lette norske og svenske ord og udtryk Eleven har viden om forskellige måder at tale dansk på Eleven har viden om forskelle og ligheder ved enkle danske, norske og svenske ord og udtryk Eleven kan samtale om, hvad vi bruger sproget til Eleven kan iagttage, at sprog bruges forskelligt afhængigt af situationen Eleven har viden om måder vi handler på gennem sprog Eleven har viden om træk ved sprog i forskellige sammenhænge Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Efter 4. klassetrin Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper Eleven kan lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons Eleven har viden om samtaleregler Eleven har viden om lytteformål og undersøgende spørgsmål Eleven kan forstå eget og andres kropssprog Eleven kan dramatisere tekster og temaer sammen med andre Eleven har viden om stemmens og kroppens virkemidler og kropssprog Eleven har viden om rum, figur og forløb Eleven kan begå sig i et virtuelt univers Eleven kan forholde sig bevidst til konsekvenserne af sin færden på internettet Eleven har viden om digitale profiler og digital kommunikation Eleven har viden om digitale fodspor Eleven kan undersøge eget og andres sprog og sproglige baggrund Eleven kan forstå enkle norske og svenske film, hjemmesider og andre tekster Eleven har viden om ligheder og forskelle i sprog på tværs af sociale, geografiske og kulturelle skel Eleven har viden om norsk og svensk sprog og kultur Eleven kan iagttage forskelle på talt sprog, skrevet sprog og andre modaliteter Eleven kan iagttage ord, begreber og sætninger i fagsprog Eleven har viden om kendetegn ved tale, skrift samt ved visuelle og auditive modaliteter Eleven har viden om ord, begreber og sætningsgrammatik i fagsprog Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Efter 6. klassetrin Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer Eleven kan påtage sig roller i samtalesituationer Eleven kan tage forskellige roller i en styret debat Eleven har viden om frie og formaliserede samtaleformer Eleven har viden om debatroller Eleven kan bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse Eleven kan skabe fælles fortællinger sammen med andre Eleven har viden om talerens virkemidler Eleven har viden om improvisation, manuskript, koreografi og scenografi Eleven kan vurdere konsekvensen af ytringer på internettet Eleven kan videndele og samarbejde via internettet Eleven har viden om muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet Eleven har viden om samarbejdsmuligheder på internettet Eleven kan indgå i sprogligt mangfoldige situationer Eleven kan kommunikere i enkle situationer med nordmænd og svenskere Eleven har viden om samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed Eleven har viden om ligheder og forskelle mellem dansk, norsk og svensk sprog Eleven kan trække tråde fra et sprog til et andet Eleven kan iagttage en kommunikationssituation Eleven har viden om sprogets historie og sprogfamilier Eleven har viden om kommunikationsmodeller Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Efter 9. klassetrin Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer Eleven kan argumentere og informere Eleven kan analysere samtaler Eleven har viden om argumentations- og informationsformer Eleven har viden om retoriske virkemidler, talehandlinger og positionering Eleven kan bruge kroppen som udtryk Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituationen Eleven har viden om krop og identitet Eleven har viden om kropslige og retoriske virkemidler Eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet Eleven kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen Eleven har viden om kommunikationsetik Eleven har viden om digitale teknologiers kommunikationsmuligheder Eleven kan kommunikere med nordmænd og svenskere Eleven kan begå sig bevidst i sprogligt komplekse situationer Eleven har viden om norsk og svensk i letforståelig form Eleven har viden om sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog Eleven har viden om sproglig modalitet Eleven har viden om nuancer i sproget og sprogets virkning 3 Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog Eleven har viden om demokratisk dialog Eleven kan analysere eget og andres kropssprog Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab Eleven har viden om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation Eleven kan kommunikere aktivt i forskellige sproglige og kulturelle situationer i en globaliseret verden Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og sprog Eleven kan karakterisere og diskutere sprog i forskellige situationer Eleven har viden om sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktion

133 Dansk Dansk litteraturs kanon Den fælles kanon (obligatorisk) Folkeviser Ludvig Holberg Adam Oehlenschläger N.F.S. Grundtvig St. St. Blicher H.C. Andersen Herman Bang Henrik Pontoppidan Johannes V. Jensen Martin Andersen Nexø Tom Kristensen Karen Blixen Peter Seeberg Tove Ditlevsen Henrik Ibsen

134 Bilag: 7.3. Strategiplaner Skoleområdet Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

135 NOTAT Sagsbehandler: Trine Raun Mørkbak Oprettet: Sagsnr.: 14/26134 Dokumentnr.: /14 Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Indledning Målet for strategien er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt i tre overordnede indsatsområder: Mål for alle elevers læring Gode læringsmiljøer for alle Mere og bedre samarbejde med elever, forældre og medarbejdere Målene er komplementære med målsætningerne for folkeskolereformen om at udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige som de kan, at mindske social betydning i forhold til elevernes faglighed og at styrke tillid og trivsel i skolen. For at sikre opnåelse af de overordnede mål, er der ni strategiplaner, og der er sat mål og delmål for hver strategiplan. Der bliver fortløbende målt, fulgt op og evalueret på fremdrift og effekt - centralt og lokalt. I implementeringsstrategien er det prioriteret, at der indenfor overordnede mål og rammer er rum for lokal involvering og lokale løsninger: Skolerne er forskellige, og de har forskellige tidspunkter for prioritering af indsatsområderne over den treårige periode. Når skolerne arbejder lokalt forskelligt, sikrer målstyringen af strategiplanerne og den overordnede mål og progressionsplan, at der sker endelig implementering på alle skoler jf. implementeringsstrategien. Der bliver udarbejdet lokale implementeringsstrategier for alle skoler. Strategiplanerne er en konkretisering af strategien for skoleområdet i Vordingborg kommune 2014/17. Planerne er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem skoleafdelingen og den enkelte skole og skal styrke sammenhængen mellem de organisatoriske niveauers indsatser for, at alle børn skal lære mere og trives bedre. Alle planer er gensidigt afhængige og der sker kvartalsvis opfølgning / koordinering i projektgrupperne, der understøtter den centrale og lokale målstyring jf. Plan og handleplan for målfastsættelse og evaluering i alle fag. Fælles for alle planerne er, at de har fokus på teamet som den centrale drivkraft, og den lokale ledelse som en vigtig understøttende facilitator for implementeringen af planerne. Alle andre elementer som ledelse, ressourcepersoner og repræsentanter indgår som understøttende elementer til teamets løft af opgaven i mødet med den enkelte elev. Det er en høj prioritering at skabe fokus på teamets fælles opgave omkring eleven, og udviklingsplanen er det bærende arbejdsredskab, der samler trådene fra alle indsatsområder lokalt, så alle elever lærer mere og trives bedre i en sund og varieret skoledag.

136 Mål for alle elevers læring Plan for målfastsættelse og evaluering i alle fag Planen er en systematisering og strategisk målstyring af lokale og centrale indsatser. Planen bygger på allerede igangværende tiltag for måling, evaluering og øget læring og kvalitet i undervisningen. Planen indeholder kvartalsvis formativ (fortløbende og integreret) evaluering, målfastsættelse ved nærmeste leder og på tværs i organisationen gennem projektgrupperne på hver strategiplan. Summativ (afslutningsvis, bagud skuende og konkluderende) evaluering er indlagt i planen med udgangspunkt i nationale test, og danner også grundlag for de kvartalsvise målmøder. Alle mål og evalueringer er både kvalitative og kvantitative, og tager udgangspunkt i lokal målfastsættelse. Målfastsættelse lokalt har strategisk afsæt indenfor tre parametre: Læring: Alle elever skal lære mere Trivsel: Alle elever skal trives bedre Sundhed: En mere varieret og sund skoledag Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Der sættes kvartalsvise mål for de tre temaer på skoleniveau og teamniveau. Målene defineres og følges op sammen med nærmeste ledelse. På målmøder mellem skoleledelse og teams sker angivelse af målopnåelse for indeværende periode og målfastsættelse for næste kvartal. Med afsæt i den overordnede strategi for skoleområdet udarbejdes lokale strategiplaner som ramme for målfastsættelse på skoleniveau og i teams. Der er lokal metodefrihed til den kvartalsvise måling ved brug af fx SL test (stavelæsetest), men den overordnede ramme og summative evaluering sker på baggrund af nationale test. Der skal sættes tydelige læringsmål for alle elever gennem enten kriterier eller taxonomier (som beskriver det videns- og færdighedsniveau eleven har), som eleven kender og selv er med til at definere og evaluere formativt. Der er fastsat mål for alle strategiplaner, og i strategigrupperne på tværs af organisationen er der kvartalsvis status og formativ evaluering af effekt. Statusrapporter afleveres til skolechefen, og der justeres efter evaluering og målfastsættelse. Plan for sprog og læsning med særligt fokus på faglig læsning I Læsevejledernetværket er der evalueret i forhold til anbefalinger, beskrevet i Kommunens handleplan for sprog og læsning. Det er besluttet at alle skoler skal have en lokal læseplan, skrevet med udgangspunkt i den kommunale læseplan. Alle skoler skal forsat arbejder med læsebånd og tidlig læsehjælp/dysleksikurser og klassekonferencer skal systematiseres. Fremadrettet vil fokus være på Faglig læsning/læseforståelse i alle fag, læsebånd, dysleksikurser og evaluering beskrevet i teamets fælles årsplan for læsning og med udgangspunkt i fælles og individuelle læringsmål. Dette skal sikre læsning i alle fag og progression i alle elevers læsning, tekst- og læseforståelse måles i nationale test. Projektgruppen for strategiplanen faglig læsning vil have fokus på elevens læsefaglige løft med teamet som omdrejningspunkt for, hvordan der bedst støttes op, systematiseres og ansvarsfordeles. 2

137 Plan for kommunikation Kommunikationsplanen skal understøtte implementering af strategien for skoleområdet med afsæt i kommunikationsstrategien. De primære målgrupper er medarbejdere, ledelsesteam, elever, forældre, skolebestyrelse, TR, MED-udvalg, AMR, teamkoordinatorer, elevråd. Metode og formål for kommunikationen er: Lokalt tilpassede kommunikationsplaner Sikre sammenhæng mellem lokal og central kommunikation Regelmæssig kommunikation Klæde skolerne på til kommunikationsplanlægning samt mundtlig og skriftlig kommunikation Gode læringsmiljøer for alle Plan for kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelser Kompetenceløft af medarbejdere og ledelse skal planlægges efter centrale krav og rammer med udgangspunkt i målgruppens behov og inddragelse af disse. Der arbejdes med aktionslæringsforløb med seks eksterne sparringspartnere med alle teams udvikling som professionelle læringsfællesskaber og alt pædagogisk personale løftes til linjefag eller tilsvarende kompetencer. Kompetenceudviklingen sigter på det generelle såvel som det specifikke. Fra konkrete redskaber og metoder til refleksioner over praksis og værdier. Både teams og skoleledelser skal kvalificeres i forhold til at arbejde tæt sammen om målstyret læring, formativ evaluering og differentierede læringsmiljøer, som tilgodeser, at alle elever lærer mere og trives bedre. På ledelsesniveau skal kompetenceudviklingen centreres om, hvordan lederne kan understøtte medarbejdernes faglige læring og udvikling. Lederne skal være særligt opmærksomme på at være tæt på teamet i deres forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. De skal kunne støtte medarbejderne i at udvikle faglighed og skabe høje forventninger om det tætte samarbejde i teamet, som over tid udvikles til at agere som professionelle arbejds- og læringsfællesskaber, der arbejder med målstyret undervisning og læring. Teams skal klædes på til at udnytte gruppens forskellige kompetencer og undervisningsekspertise, og gøres bevidste om, at alle ikke kan være eksperter på samme områder, hvorfor et tæt samarbejde er nødvendigt. Det gode teamsamarbejde er ikke et mål i sig selv, men mere et middel til at håndtere viden og forbedre praksis. Det omfatter både viden om praksis og viden for praksis. Plan for it og digitalisering Planen indeholder tre spor: Et ledelsesspor, et teknisk strukturelt spor og et pædagogisk didaktisk spor. Det tekniske strukturelle spor understøtter de to andre, og indeholder de konkrete devices der er til rådighed, vedligeholdelse, indkøb, it programmer, trådløst netværk etc. Det pædagogisk og didaktiske spor tager udgangspunkt i teamets kompetencer og opgaver, hvor digitaliseringen skal understøtte læringsmål for den enkelte elev, inklusion og mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater målsætningen er at forøge den enkelte elevs læring. Ledelsessporet giver ledelserne en vigtig rolle med tydelige mål, forventninger og retningslinjer for it i undervisningen/ it-integration i alle fag, og i forhold til italesættelse af brugen af it og dialog omkring udfordringer og forcer i it løsninger for teamet. Ledelserne skal 3

138 kompetenceudvikles til at stå på mål for beslutninger og udbredelse af digitale løsninger der virker. Det teoretiske afsæt for både ledelse og teams er Didaktik 2.0 en planlægningsmodel for lærere og pædagoger. Dette understøtter digitalisering og internetbaserede ressourcer i planlægning af undervisningen og inspirerer til nye arbejdsformer for både lærere og pædagoger. Der er i strategiplanens målsætning fokus på skolernes brug af resultaterne af de nationale demonstrationsskoleprojekter, digitale læringsmål og en læremiddelkultur med it-integration i alle fag. Den forventede effekt er, at skolerne udvikler en digital læremiddelkultur med integration af it i alle fag, som understøtter, at alle elever lærer mere og mindsker betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Digitalt understøttede læringsmål tydeliggør, hvad eleverne skal lære. Plan for åben skole, linjer og overgange Målene for åben skole er i tre spor: Åben skole skal øge motivation og engagement hos elever og medarbejdere, så det giver øget læring og bedre trivsel for alle elever. Overgange fra dagsinstitution til skole og fra skole til ungdomsuddannelse skal medvirke til at nå målet om at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Skolernes Linjer skal medvirke til at udfordre, motivere og engagere alle elever, så deres talenter udvikles maksimalt. Kompetenceløft af medarbejderne er en central del af strategien. Samlet set skal åben Skole være en naturlig og effektiv del af skolehverdagen, til fordel for alle interessenter: elever, forældre, medarbejdere og lokalt kultur-, forenings- og erhvervsliv. Åben Skole skal udvikles (kvalitet) og udvides (antal etablerede samarbejder) til at kunne skabe engagement og motivation hos såvel elever som medarbejdere, via et fagligt kompetent samarbejde med de eksterne interessenter ud fra opstillede læringsmål. Skolerne skal med udgangen af skoleåret evaluere Åben Skole, og alle afviklede aktiviteter skal være beskrevet i Appen for Skolernes Læringsmodel, så det kan indgå i videndelingen på tværs af Vordingborg kommunes skoler. Administrationen udarbejder en samlet evaluering, hvor også de eksterne inddrages og høres. Overgange fra dagsinstitution til skole, fra skole til ungdomsuddannelse og mellem skolens årgange skal beskrives og kvalificeres, med fokus på at styrke det tværfaglige samarbejde og støtte eleverne i overgangene. Skolernes udbud af linjer skal understøttes af Åben Skole, så motivation, engagement og stærk faglighed bliver bærende elementer for såvel elever og medarbejdere. Linjemodellen skal styrkes for såvel elever (fastholdelse) og medarbejdere (rekruttering), og linjerne bliver indskoling til ungdomsuddannelserne. Plan for skolens rammer: Planlægning og organisering Det pædagogiske personale tænker og planlægger fleksibelt. Effekt af fleksibelt skema: Flere gennemførte timer (arsnorm) Færre vikartimer og mere kvalitet i vikartimer 4

139 Teamet har styr på og planlægger dækning ved pa kendt fravær Flere timer med egne lærere Bedre sammenhæng i/for faget fx mulighed for moduler el. hele dage Større fælles pædagogisk ansvar og råderum Bedre muligheder for lodrette og vandrette forløb Det vigtigste afsæt er en klar og tydelig rammefastsættelse for både skoler og teams, på hvad der forstås ved fleksibelt skema, og hvordan der kan arbejdes med det i dagligdagen. Der er formativ evaluering af fleksibelt skema i foråret 2015, hvor fleksibelt skema og ny organisering har været i praksis i første halvdel af skoleår 1. Med udgangspunkt i evalueringen er det både centralt og lokalt muligt at tilpasse og justere til forbedringer til første halvår af skoleår 2. Målet er, at arbejdet med det fleksible skema bliver en del at teamets måde at planlægge undervisningen på, så teamet kan bruge redskabet til at understøtte den enkelte elevs læringsmål. Der er fokus på målfastsættelse, feedback, videndeling og selvevaluering af arbejdet med de nye organiseringsformer både lokalt og på tværs af skolerne. Holddannelse er en af flere undervisnings- og arbejdsformer, der kan anvendes for at tilrettelægge en undervisning for en enkelt elev, grupper eller klasser, som tager udgangspunkt i elevens forudsætninger og aktuelle udviklingstrin med sigte mod det, den enkelte elev kan nå, og derved lære mere. Holddannelse skal sammen med de andre organiseringsformer have en progression over den tre årige periode. Plan for læringsmiljøer Teamet er omdrejningspunktet og ressourcepersoner, redskaber, fysiske rammer etc. er understøttende funktioner. Planen har tre ben, hvor det vigtigste er fokus på relationer: voksen elev og elev elev. Det vigtigste for at skabe inkluderende miljøer er gode relationer, teamets rum for refleksion over styrker og udfordringer i elevgrupperinger og for den enkelte elev. Det andet ben er metoden i undervisningsorganiseringen gennem fx holddeling, differentieret undervisning, co-teaching, klasserumsledelse og cooperative learning, som alle er metoder der kompetenceløfter det pædagogiske personale lokalt og skaber ro og bedre læring i klassen. Det sidste ben er fagligheden hos det pædagogiske personale, men også fagligt fokus i arbejdet med eleverne gennem LP modellen (Læringsmiljø og pædagogisk analyse). Dette sikrer at eleverne holddeles og differentieres efter deres faglige udgangspunkt. Der arbejdes videre med igangsatte tiltag som en længere skoledag, fleksibelt skema, øget holddeling og differentieret undervisning er indsatser, der giver mulighed for at tænke ud af en fast ramme og fast struktur for (klasse)undervisning og tage udgangspunkt i børnenes forskellige måder at være og lære på. Samarbejdet med PPR har givet de samarbejdende teams pædagogiske redskaber i arbejdet med relation, organisation, faglighed og differentiering med den specifikke børnegruppe. Arbejdet med evalueringssamtaler og udviklingsplaner har givet et godt fundament for det enkelte barns faglige og sociale mål, og vil også fremadrettet være et redskab i evalueringen af det enkelte barns læringsforudsætninger og kompetencer. Efteråret 2014 igangsættes et inklusionsprojekt i samarbejde med professor Lars Qvortrup som skal skabe fælles afsæt, definition og sprog på området. Dette projekt er den røde tråd i læringsmiljøerne, hvor der fortløbende arbejdes med indikatorer på godt inklusion og velfungerende tværfagligt samarbejde i teamet omkring den enkelte elevs læring. Der vil 5

140 lokalt blive udarbejdet oversigter over de forskellige ressourcepersoner, sådan at det er nemt for det enkelte team at hente den fornødne hjælp til at understøtte deres arbejde i teamet. Mere og bedre samarbejde med elever, forældre og medarbejdere Plan for elev- og medarbejdertrivsel samt øget samarbejde med forældre Der er tre overordnede fokusområder for arbejdet: Elevtrivsel Medarbejdertrivsel Samarbejde Alle skoler i Vordingborg kommune arbejder med såvel trivsel som styrket samarbejde som noget centralt for elever/forældre og medarbejdere. Alle skoler har ansat en trivselscoach, der i samarbejde med skoleledelserne, er central i videreudviklingen af skolens trivselsarbejde, der omfatter både medarbejdere og elever. Der er forskellige lokale vilkår for trivselsarbejdet fra skole til skole, som gør at de enkelte skoler kan lægge vægt på forskellige aspekter af både trivsel og samarbejde på forskellige tidspunkter. Alle skoler vil dog arbejde med de samme målsætninger. Planen bygger på de igangværende tiltag på skolerne. I år 1 igangsættes et pilotprojekt om læring og trivsel på en af skolerne, efter evaluering og justering vil konceptet blive udrullet på alle skoler i år 2. Arbejdet med elevtrivsel hænger tæt sammen med øget elevinddragelse, og der vil derfor være fokus på metoder til at inddrage eleverne mere i planlægning og beslutninger om deres skolehverdag. Det er centralt, at der via skolebestyrelser og klassernes forældreråd er stor forældreinddragelse med udgangspunkt i elevernes læringmål / trivsel, forældrenes ønsker/kompetencer til forældresamarbejdet og skolens behov. Der er allerede igangsat projekter, der afsøger/afprøver nye former for forældresamarbejde, og evaluering og effektmåling af disse vil ligge til grund for det videre arbejde. For at styrke medarbejdertrivslen og teamarbejdet vil det primære fokus være på professionalisering af teamsamarbejdet, så opgaven og eleven kommer i centrum for alt arbejde. Måling og evaluering af trivslen på skolerne vil primært ske gennem de lovpligtige målinger; APV og trivselsmåling hvert 3. år for medarbejderne, og den nye nationale trivselsmåling for elever, som bliver obligatorisk fra skoleåret 2015/2016 (hyppighed er ikke udmeldt fra ministeriet endnu). Den politisk vedtagne SSP-strategi (juni 2014) følges og understøtter skolernes øvrige trivselsarbejde. 6

141 Bilag: 7.4. Oversigt over obligatoriske nationale test Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

142 NOTAT Sagsbehandler: Trine Raun Mørkbak Oprettet: Sagsnr.: 14/26134 Dokumentnr.: /14 Oversigt over obligatoriske nationale test Fag og klassetrin Dansk, læsning X X X X Matematik X X Engelsk X Geografi X Biologi X Fysik/kemi X Dansk som andetsprog X X

143 Bilag: 8.1. Notat vedrørende 10. Klasse og erhvervsrettet linje EUD10 Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

144 Notat vedrørende 10. klasse og EUD10 Generelt om 10. klasse lovgrundlag I folkeskoleloven står der, at undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Undervisningen omfatter en obligatorisk del og en valgfri del, det mindste antal årlige undervisningstimer er klasse kan tilrettelægges som helårsforløb eller forløb af kortere varighed, ved forløb af kortere varighed reduceres timetallet for undervisningsaktiviteterne forholdsmæssigt. Den obligatoriske del omfatter obligatoriske fag, brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, en selvvalgt opgave og arbejde med en undervisningsplan, herunder vejledning. Den valgfrie del omfatter tilbudsfag, andre undervisningsaktiviteter og brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Erhvervsuddannelsesreformen 24. februar 2014 indgik regeringen og V, DF, SF, C og LA aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Reformen træder i kraft august Der er opstillet fire overordnede mål for erhvervsuddannelserne: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Det skal blandt andet ske ved, at alle elever udfordres i deres uddannelsesvalg. Det er intentionen, at flere kvalificerede elever starter på og fuldfører en erhvervsuddannelse. I 2013 valgte 19 % af eleverne På landsplan en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Resultatmålet i den nye reform er at mindst 30 % af eleverne i 2025 vælger en erhvervsuddannelse. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse. Fuldførelsen skal stige fra 52 % i 2012 til mindst 60 % i 2020 og mindst 67 % i Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Resultatmål: Andelen af de dygtigste elever skal øges år for år. Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Resultatmål: elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod Der er desuden opstillet klare adgangskrav, for at sikre at de unge har de tilstrækkelige faglige færdigheder til at gennemføre uddannelsen. Det betyder at eleverne skal have opnået karakteren 02 i dansk og matematik for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. For elever der kommer fra 9./10. klasse gælder det desuden, at de skal være vurderet uddannelsesparate til en erhvervsuddannelse. Ny erhvervsrettet 10. klasse EUD10 Som en del af Erhvervsuddannelsesreformen er det vedtaget, at der skal oprettes en ny linje i 10. klasse, kaldet EUD10. Denne linje skal forberede eleverne til erhvervsuddannelserne og gøre dem klar til at opfylde adgangskravene. Forløbet er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. 1

145 Forløbet skal tilrettelægges, så det retter op på elevernes manglende uddannelsesparathed, og skal introducere de unge til de fire nye hovedområder på erhvervsuddannelserne: Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport EUD10 skal bestå af en obligatorisk del og en valgfri del, dog sådan at en del af den valgfri del vil bestå af obligatoriske elementer. Den obligatoriske del er grundlæggende tilsvarende en almen 10. klasse, men med toning mod erhvervsuddannelserne. Den valgfri del skal specifikt introducere til erhvervsuddannelserne, med obligatorisk brobygning samt introduktion til de fire hovedområder. Mindst 30 % af undervisningen, og op til 50 %, skal ske i samarbejde med en erhvervsskole. Alle kommuner forpligtes til at tilbyde EUD10. Kommunalbestyrelsen fastsætter kapaciteten, men det skal tilstræbes, at der tilbydes pladser nok til, at alle, der tilhører den primære målgruppe, kan optages. Kommunalbestyrelsen skal indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om samarbejdet i EUD10. Kommunalbestyrelsen vil som i dag kunne indgå overenskomst med en erhvervsskole om varetagelse af 10. klasseundervisningen, herunder EUD10. Nuværende 10. Klasse Center Eleverne er delt op i klasser efter linjevalg. Eleverne har 8 linjetimer om ugen. I de resterende timer er eleverne fra de syv linjer fordelt på fem hold, til undervisning i dansk, matematik og engelsk. Derudover har eleverne mulighed for at vælge valgfagene tysk og fysik-kemi. I skoleåret 2014/2015 udbyder skolen følgende linjer: Business-linjen (11 elever): for elever som ønsker at arbejde inden for handel. Eleverne arbejder projektorienteret med områder som personligt salg, kundebetjening, købsadfærd, udvikling af virksomhedskoncepter, principper for markedsføring, reklamer og branding. Der er virksomhedsbesøg og mulighed for at afprøve det lærte på egen virksomhed eller i samarbejde med andre virksomheder. Linjen er et samarbejde med ZBC. Design og kunst-linjen (18 elever): for elever som kan lide at arbejde kreativt. Eleverne prøver selv at fremstille designs i forskellige materialer, og øver teknikker. Der er besøg på kunstmuseer, værksteder m.m. Fag- og erhvervs-linjen/ EUD10 forsøgslinje (21 elever): for elever der ønsker en erhvervsuddannelse, og som evt. ikke er afklaret om hvilken retning de skal vælge. Der er stort fokus på at forbedre de faglige, personlige og sociale kompetencer. En del af linjen er et udvidet brobygningsforløb i samarbejde med forskellige erhvervsuddannelse, som sammen med praktikforløb vil gøre eleverne bedre rustet til at begynde og gennemføre en erhvervsuddannelse efter 10. klasse. 2

146 Global-linjen (18 elever): for elever som er interesseret i nationale og internationale samfundsforhold. Linjen samarbejder med en skole i Holland og der er årlige udvekslinger med skolen. Udvekslingsprojektet har til formål at udveksle og udvikle projekter som forbedrer forholdene i nærområderne, så innovation og brainstorming er stor del af projektet. Linjen er et EU-udvekslingsprojekt. Medie/IT-linjen (18 elever): for elever som ønsker at arbejde inden for medier, eksempelvis som journalist. Linjen laver film og nyhedsindslag for og om 10. klasse centret. Eleverne lærer om de forskellige genrer og laver selv produktioner. Der arbejdes med præsentationsprogrammer, filmanalyse m.m. Mad og sundheds-linjen (15 elever): der arbejdes professionelt i køkken og bageri, eleverne lærer om tilberedningsmetoder og teknikker der bruges i et industrikøkken. Der er teori om varekundskab, dyrs anatomi og anvendelse m.m. I faget hygiejne lærer eleverne om egenkontrol, varemodtagelse og faget afsluttes med en prøve. Der undervises i menuplanlægning og servering, tjenerens funktioner og opgaver. Linjen fremstiller og serverer mad til nogle af 10. Klasse Centrets arrangementer, så det lærte afprøves i den virkelige verden. Linjen er et samarbejde med ZBC. Sportslinjen (13 elever): for elever som ønsker en skoleuge med højt fysisk aktivitetsniveau. Der er fokus på både fysiske og teoretiske aspekter af sport og idræt, sociale kompetencer, samarbejde med lokale idrætsforeninger m.v. Elevernes uddannelsesvalg De seneste fire år (fra ) har ca. 25 % af årgangen valgt den kommunale 10. klasse efter 9. klasse, svarende til elever. Hvis den samme andel af en ungdomsårgang fortsat vælger 10. klasse, vil elevtallet de næste 10 år være: Antal elever i 10. klasse ved uændret andel af elever fra 9. kl. År Forventet elevtal Karaktergennemsnit 10. klasse afgangsprøve År Vordingborg 5,80 6,78 6,53 5,91 5,63 6,07 Kommune Landsgennemsnit 6,00 5,98 6,00 6,03 6,15 6,11 3

147 Bilag: 8.2. Projektkommissorium 10. Klasse og ny erhvervsrettet 10. klasse EUD10 i Vordingborg Kommune Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

148 Kommissorium 10. klasse og EUD10 (erhvervsrettet linje) i Vordingborg Kommune Godkendt Projektejer Skolechef Per Larsen Revideret (dato) 1. oktober 2014 Formål Udarbejde beslutningsgrundlag for politisk stillingtagen til fremtidig organisering og indhold af 10. klasse inklusiv EUD10 i Vordingborg Kommune. Ønskede resultater Der etableres en 10. klasse inklusiv EUD10 som gør eleverne uddannelsesparate og medvirker til at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Der er indgået overenskomst med en erhvervsuddannelsesinstitution om EUD10. Aktiviteter (arbejdsbeskrivelse) Analyse af målgruppen, inddrage viden fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, forskning på området samt forsøgsordninger i andre kommuner. Beskrivelse af mulige scenarier inklusiv vurdering af fordele og ulemper, økonomiberegninger. Beskrivelse af fremtidige linjer, umiddelbart tegner der sig tre retninger: EUD10, en STX (gymnasial) rettet linje og en linje rettet mod den brede gruppe unge som er uafklarede om hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge. Tidsplan (milepæle) 7. oktober Kommissorium og tidsplan godkendes i Børne-, Unge- og Familieudvalget 15. oktober til 15. november Arbejdsgruppen udpeges og udarbejder forslag. Udsendes i høring den 15. november 15. november til 15. december Arbejdsgruppens forslag behandles i skolebestyrelser og skolernes MED-udvalg. Svarfrist den 15. december Udvalgets møde i januar Arbejdsgruppens forslag inkl. høringssvar fra skolebestyrelser og skolernes MED-udvalg behandles på udvalgets møde Succeskriterier Der er etableret 10. klasse inkl. EUD10 som medvirker til at eleverne bliver uddannelsesparate og i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Organisering (medlemmer) Skolekonsulent Trine Raun Mørkbak er tovholder. Arbejdsgruppe: Børne- og Kulturdirektør Lisbeth Mogensen, Skolechef Per Larsen, Direktør ZBC Steen Sørensen, projektleder EUCSJ Kenneth Smith, Rektor Vordingborg Gymnasium Ib Brøkner, Ungdomsskoleleder Henrik Hald Krog, Afdelingsleder 10. klasse Maria Westh Kommunekoordinator Ungdommens Uddannelsesvejledning Lars Graversen Høring Skolebestyrelse og MED-udvalg på 10. klasse Skolebestyrelser og MED-udvalg ved de fem distriktsskoler Hvis der vælges en model som medfører skolenedlæggelse, skal det sendes i offentlig høring.

149 Bilag: 9.1. Bilag 1_Nye retningslinjer for befordring af folkeskoleelever_overblik.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

150 BEFORDRING AF FOLKESKOLE-ELEVER Scenarier for valg af nye retningslinjer for befordring af folkeskoleelever BKCH / 18. sept SCENARIER Effekt på omkostning 1= lille 3=stor (+ meromk. / - mindreomk. ift. skoleåret 2014/15) Regel: SKAL eller KAN Lb. nr Parameter Parameter-beskrivelse (valgmuligheder) SKØN AF EFFEKT MINIMUM MAKSIMUM FOLKESKOLEELEVER ALLE BORGERE Nuværende befordringsregler A B C D Lovgivning om befordring af skoleelever (SKAL) 1 1 Afstand imellem skole og hjem 0-3. klasse max. 2 1/2 km. / klasse max. 6 km. / klasse max. 7 km. / 10. klasse max. 9 km. 2 1 Ventetid på skolen Må normalt ikke overstige 60 minutter før og 60 minutter efter skoletid 3 1 Trafikfarlige veje Politiet og kommunen fastlægger trafikfarlige veje efter skøn over de trafikale forhold på skolevejen, elevens alder og udviklingstrin og evt. andre konkrete omstændigheder Regler, som kan fastsættes af kommunerne om befordring af skoleelever (KAN) 4 1 Maksimal afstand til bus 0-3. klasse max. 1 km / klasse max. 2 km opsamlingssted 0-3. klasse max. 1,25 km/ 4 6. klasse max. 2 km / 7 9. klasse max. 3,5 km. / 10. klasse max. 4,5 km klasse max. 2 1/2 km. / klasse max. 6 km. / klasse max. 7 km. / 10. klasse max. 9 km Maksimal ventetid på 10 minutter skolen før 1. lektion og efter sidste lektion 30 minutter minutter Maksimal befordringstid 45 minutter 1 1 i bus inkl. evt. busskift 2 60 minutter minutter Maksimal antal bus-skift Ingen begrænsning i antal busskift for klasse skift for 0-3. klasse, ingen begrænsning i antal skift for klasse 3 0 skift for klasse Tilrettelæggelse af Ens ringetid kl. 8, 14, 15 på alle skoler 0 skolernes ringetider 2 Differentierede ringetider på skoler, som indrettes efter bussens køreplan Ruteplanlægning Faste ruter Elev-optimerede ruter med ens køreplan alle dage Elev-optimerede ruter med uens køreplan på ugedage Visitering af skolebussens brugere Kun befordringsberettigede, dog kan andre folkeskoleelever og privatskoleelever også påstige på ruten. Busstørrelse dimensioneres efter konstateret behov. 0 2 Kun befordringsberettigede folkeskoleelever Alle borgere kan påstige på ruten. Busstørrelser dimensioneres efter de befordringsberettigede folkeskoleelever 0 4 Alle borgere kan påstige på ruten. Busstørrelser dimensioneres efter det samlede skønnede behov Sum af effekt a Skønnet samlet effekt på omkostning, minimum (1.000 kr.) b Skønnet samlet effekt på omkostning, maksimum (1.000 kr.) c Korrigeret budget 2014 (skolebus, skolebuskort, individuel bef.) (1.000 kr) Spareforslag budget 2015, vedtaget i TMU juni 2014; Reduceret udgift grundet bortfald af d hjemkørsel kl. 13 fra skoleår 2015/16 (tvungne lektiecafeer) -700 Spareforslag budget 2015, vedtaget i TMU juni 2014; Reduceret udgift fra skoleår 2015/16 e grundet elev-optimerede ruter (GIS-planlægning) -350 g Forventet omkostning i 2015 for skolekørsel med nuv. Befordringsregler (1.000 kr) (c-d) f Budget 2015 for skolekørsel (1.000 kr.) h Skønnet årlig omkostning ved indførelse af scenarie, minimum (1.000 kr) (g+a) i Skønnet årlig omkostning ved indførelse af scenarie, maksimum (1.000 kr) (g+b) SCENARIER A B C D Minimeret service efter lovens mindstekrav Maksimeret service og flexibilitet for folkeskoleelever og borgere Scenarie, som kun servicerer folkeskoleelever Scenarie, som servicerer folkeskoleelever og andre borgere

151 Bilag: 9.2. Bilag 2_Nye retningslinjer for befordring af folkeskoleelever_med kommentarer.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

152 BEFORDRING AF FOLKESKOLE-ELEVER Scenarier for valg af nye retningslinjer for befordring af folkeskoleelever BKCH / 18. sept SCENARIER Effekt på omkostning 1= lille 3=stor (+ meromk. / - mindreomk. ift. skoleåret 2014/15) Regel: SKAL eller KAN Lovgivning om befordring af skoleelever (SKAL) Retningslinier, som kan fastsættes af kommunerne om befordring af skoleelever (KAN) Parameter 1 1 Afstand imellem skole og hjem Parameter-beskrivelse (valgmuligheder) Kommentar til regel/retningslinje Konsekvens for befordringssystemet Konsekvens for service og økonomi Nuværende befordringsregler A B C D 0-3. klasse max. 21/2 km. / klasse max. 6 km. / klasse max. 7 km. / 10. klasse max. 9 km. 2 1 Ventetid på skolen Må normalt ikke overstige 60 minutter før og 60 minutter efter På kommunens hjemmeside foreligger kort med denne visning, som er opdateret ved 0 skoletid gennemsyn af hele vejnettet i foråret Trafikfarlige veje Politiet og kommunen fastlægger trafikfarlige veje efter skøn over Forvaltningsloven foreskriver, at skolevejen i princippet skal vurderes individuelt for de trafikale forhold på skolevejen, elevens alder og udviklingstrin og det enkelte barn. 0 evt. andre konkrete omstændigheder 4 1 Maksimal afstand til bus 0-3. klasse max. 1 km / opsamlingssted klasse max. 1,25 km/ Grænser defineret som 50 % af max. tilladt afstand. Længere afstande for alle elever til busopsamlings-stederne vil udrette og forkorte busruterne. En del elever, særligt på mellemtrin og i udskoling vil få længere vej til og fra bussen. Flere skal cykle imellem hjem og 4 6. klasse max. 2 km / Anvendes i en del andre kommuner Den mindste afstand (1,25 km) vil være styrende for muligheden for at forkorte ruterne busopsamlingssted. Enkelte vil fravælge skolebussen, hvis de har mulighed for befordring med forældre, familie, 7 9. klasse max. 3,5 km. / venner/samkørsel. Færre elever end idag vil få ret til individuel befordring med kommunens garantibiler klasse max. 4,5 km Der skal foretages individuel vurdering af hver enkelt elev og dennes ret til befordring. Såfremt en 'skrap' regel vil klasse max. 21/2 km. / Grænser defineret ens med lovgivningens max. afstand imellem hjem og skole Længere afstande for alle elever til busopsamlings-stederne vil udrette og forkorte busruterne. medføre mange individuelle vurderinger, hvor den generelle regel brydes, vil systemet udhules og kræve så mange klasse max. 6 km. / (denne afstand anvendt på busopsamlingssted er lovlig ifølge dom i Den mindste afstand (2,5 km) vil være styrende for muligheden for at forkorte ruterne ressourser at administrere, at en potentiel besparelse ikke kan opnås klasse max. 7 km. / Statsforvaltningen). Denne grænse kan være logisk at anvende for at sidestille elever, 10. klasse max. 9 km. som benytter bus, med elever, som ikke benytter bus. 5 1 Maksimal ventetid på 10 minutter Det nuværende befordringssystem er indrettet således, at næsten alle busser Et øget 'tids-vindue' til afsætning og afhentning af elever vil reducere behovet for buskapacitet. Skolerne har i lærernes arbejdstid disponeret 10 min.til opsyn med eleverne før 1. lektion og efter sidste lektion. skolen før 1. lektion og ankommer på skolerne om morgenen kl og afgår 10 min. efter kl. 13,14,15. Denne regel har samme effekt, som reglen om 'tilrettelæggelse af skolerne ringetider'. Såfremt bussens 'tids-vindue' øges, vil skolens omkostninger til øget opsyn øges. Disse omkostninger indgår ikke i efter sidste lektion Undtagelser er skolerne i Hjertebjerg og Fanefjord Såfremt skolernes ringetider indrettes efter bussens køreplan, kan den maksimale ventetid på skolen før 1. lektion og økonomiske konsekvenser i denne beregning minutter Dette kræver at skolen udvider sit opsyn med 20 minutter efter sidste lektion, indrettes som nuværende med max. 10 min.ventetid klasse max. 2 km minutter Dette kræver at skolen udvider sit opsyn med 50 minutter. Lovgivningen fastsætter grænse på max. 60 min. ventetid på skolen Maksimal befordringstid i 45 minutter Lovgivningen indeholder ingen maksimal grænse for befordringstid i skolebus. De Forholdsvis kortere befordringstid vil øge antallet af nødvendige skolebusser og reducere anvendeligheden af offentlige Den maksimale befordringstid i bus skal vurderes i sammenhæng med andre vente- og transporttider i bus inkl. evt. busskift fleste af de nuværende skolebusruter i Vordingborg kommune har en køreplantid på befordringssystemet. ca. 60 minutter. 0 MINIMUM MAKSIMUM FOLKESKOLEELEVER ALLE BORGERE busruter minutter minutter Forholdsvis længere befordringstid vil reducere antallet af nødvendige skolebusser og øge anvendeligheden af offentlige 7 1 Maksimal antal bus-skift Ingen begrænsning i antal busskift for klasse Det nuværende befordringssystem er indrettet således, at forholdsvis få elever skal En regel uden begrænsning i antal busskift vurderes reelt kun at ville medføre højst 1 busskift for næsten alle elever foretage bus-skift. 2 0 skift for 0-3. klasse, ingen begrænsning i antal skift for Lb. nr busruter -1-1 klasse befordring ved at udnytte frit-skole-valget. Især udskolingselever kan blive fristet yderligere efter nyindført regel om, at Såfremt der ikke tillades busskift vil anvendeligheden af offentlige busser reduceres markant distriktskolen afholder merudgifterne i forbindelse med elevens benyttelse af almindelig offentlig befordring, for de elever der vælger en linje på anden skole end distriktsskolen. Markant øget brug af frit-skolevalget kan udfordre 0 skift for klasse nuværende skolestruktur. 1 Tilrettelæggelse af Ens ringetid kl. 8, 14, 15 på alle skoler 0 2 skolernes ringetider Differentierede ringetider på skoler, som indrettes efter bussens Bus planlægges med ankomst/afgang +/- 10 min. i forhold til kl. 8, 14, 15. Skolens Et øget 'tids-vindue' til afsætning og afhentning af elever vil reducere behovet for buskapacitet. Skoleadministrationen vurderer, at den økonomiske konsekvens af differentierede ringetider på skolen er meget lille. Da køreplan ringetid fastsættes herefter 10 min. forskudt ift. oplyst bustid. Denne regel har samme effekt, som reglen om 'ventetid på skolen'. besparelsen i befordringssystemet til gengæld vurderes som stor, vil denne regel ud af alle være mest attraktiv Et tids-vindue på 20 min. vurderes at være nok til at betjene skolerne i Hjertebjerg og Fanefjord, således at eleverne kan befordres i sammenhæng med Stege skole i Stege. 1 Ruteplanlægning Faste ruter Ruter planlægges indenfor skoledistriktet og betjener overvejende samme veje på alle hjemture 2 Elev-optimerede ruter med ens køreplan alle dage Befordringsbehov beregnes på baggrund skoleskema for hver enkelt elev. Ruter planlægges på tværs af skoledistrikter og ringetider, således at alle befordringsberettigede kan benytte bussen på hjemkørsler kl. 14 og kl Elev-optimerede ruter med uens køreplan på ugedage Befordringsbehov beregnes på baggrund skoleskema for hver enkelt elev. Ruter planlægges på tværs af skoledistrikter og ringetider, således at de befordringsberettigede kun kan benytte bussen på hjemkørslerne kl. 14 og kl. 15, som svarer til deres ringetiden på skoleskemaet den enkelte ugedag. 1 Visitering af skolebussens brugere De befordringsberettigede folkeskoleelever bestemmes ud fra Folkeskolelovens 26 samt Bekendtgørelse om befordring af folkeskoleelever. NB: SFO-børn er IKKE befordringsberettigede. I Vordingborg kommune er trafikusikre veje bestemt af vejmyndigheden og politiet. Kun befordringsberettigede, dog kan andre folkeskoleelever og Befordringsberettigede elever defineres ud fra folkeskolelovens 26 privatskoleelever også påstige på ruten. Busstørrelse dimensioneres efter konstateret behov. 2 Kun befordringsberettigede folkeskoleelever Befordringsberettigede elever defineres ud fra folkeskolelovens 26 Ruter skal ifølge loven udelukkende planlægges efter de befordringsberettigede folkeskoleelever 3 Alle borgere kan påstige på ruten. Busstørrelser dimensioneres efter Befordringsberettigede elever defineres ud fra folkeskolelovens 26 de befordringsberettigede folkeskoleelever Ruter skal ifølge loven udelukkende planlægges efter de befordringsberettigede folkeskoleelever 4 Alle borgere kan påstige på ruten. Busstørrelser dimensioneres efter Ruter skal ifølge loven udelukkende planlægges efter de befordringsberettigede det samlede skønnede behov. folkeskoleelever Hjemkørslen af elever sker ad ruter som er ens på alle ugedage og overvejende er ens på turene kl. 13, 14 og 15. På hjemkørslerne bestemmer chaufføren korteste rute ud fra kendskabet til elevernes afsætningsadresser (der køres korteste rute, såfremt der ikke er elever af afsætte). Befordringssystemet indrettes optimalt for den samlede gruppe af befordringsberettigede. Skolebusruterne er ens på alle ugedage og er ens på turene kl. 14 og kl. 15 Befordringssystemet indrettes optimalt for den individuelle elev med individuelt skoleskema. Skolebusruterne kan blive forskellige på ugedage og på turene kl. 14 og kl. 15. Såfremt busruterne er lukkede og kun betjener folkeskoleelever, kan hjemkørslen indrettes flexibelt, således at chaufføren kører korteste rute ud fra kendskabet til elevernes afsætningsadresser. Såfremt skolebusruterne åbnes for alle borgere, vil ruten altid skulle gennemkøres efter køreplanen. Busomkostningerne for åben kørsel må forventes højere end for lukket kørsel. Såfremt skoleskemaet ændres, eller eleven af andre årsager, får behov for andet hjemkørselstidspunkt, vil dette ikke kunne imødekommes. Skolernes mulighed for fleksibel undervisning begrænses. Såfremt busruterne er lukkede og kun betjener folkeskoleelever, kan hjemkørslen indrettes flexibel, således at chaufføren kører korteste rute ud fra kendskabet til elevernes afsætningsadresser. Såfremt skolebusruterne åbnes for alle borgere, vil den meget uens køreplan gøre bussen meget vanskelig at anvende for andre end folkeskoleelever. Busomkostningerne for åben kørsel må forventes højere end for lukket kørsel. Det administrative arbejde med at ændre i køreplanerne vil være omfattende. Nuværende scenarie, som ifølge skolebustællinger betjener ca elever dagligt, som kan påstige skolebussen uden skolebuskort. Daglige brugere er bl. a. også SFO-børn og privatskoleelever samt en del gymnasieelever, som i 0 praksis ikke kan kan udsorteres af chaufføren De befordringsberettige kan kun påstige skolebussen ved forevisning af skolebuskort. Øget administration ved udlevering af skolebuskort I MINIMUMS-SCENARIET forventes ca. 550 befordringsberettigede folkeskoleelever. Heraf forventes ca. 450 elever dagligt at benytte skolebussen. Alle borgere kan påstige gratis uden billet eller skolebuskort. Chaufførens rolle er afgørende og der vil kunne opstå ubehagelige situationer for både chauffører og borgere, hvor I MINIMUMS-SCENARIET forventes ca. 550 befordringsberettigede folkeskoleelever. Heraf forventes ca. 450 elever passagerer må sorteres og nogle afvises. dagligt at benytte skolebussen. Afhængig af befordringssystemets ruteplanlægning forventes potentielle andre Åbne skolebusruter vil i praksis kun kunne anvendes for borgerne, såfremt ruterne har ens køreplan på alle dage. 0 daglige brugere af skolebusserne. Chaufføren kan dog afvise ekstra passager, såfremt han vurderer, at der ikke er ekstra plads i bussen ud over de befordringsberettigede. Alle borgere kan påstige gratis uden billet eller skolebuskort. I MINIMUMS-SCENARIET forventes ca. 550 befordringsberettigede folkeskoleelever. Heraf forventes ca. 450 elever dagligt at benytte skolebussen. Afhængig af befordringssystemets ruteplanlægning forventes potentielle andre daglige brugere af skolebusserne. Dimensioneringen af busmateriellet kan ikke optimeres og vil være vanskeligt at forudse. Et nyt befordringssystem, som er planlagt for den enkelte elev i en GIS-model, som tillader ubegrænset bus-skift, vil i langt højere grad end nu udnytte de kollektive busser. Dette forventes at betyde, at eleverne befordres ad 'omveje' (indenfor de fastsatte regel-grænser). Såfremt 'omvejene' fører forbi andre skoler, kan elever fristes til en kortere Det ubestemmelige busmateriel vil fordyre økonomien i denne løsning meget betydeligt. Åbne skolebusruter vil i praksis kun kunne anvendes for borgerne, såfremt ruterne har ens køreplan på alle dage Sum af effekt a. Skønnet samlet effekt på omkostning, minimum (1.000 kr.) SCENARIER b. Skønnet samlet effekt på omkostning, maksimum (1.000 kr.) SKØN AF EFFEKT A Minimeret service efter lovens mindstekrav c. Korrigeret budget 2014 (skolebus, skolebuskort, individuel bef.) (1.000 kr) B Maksimeret service og flexibilitet for folkeskoleelever og borgere d. Spareforslag budget 2015, vedtaget i TMU juni 2014; Reduceret udgift grundet bortfald af hjemkørsel kl. 13 fra skoleår 2015/16 (tvungne lektiecafeer) -700 C Scenarie, som kun servicerer folkeskoleelever e. Spareforslag budget 2015, vedtaget i TMU juni 2014; Reduceret udgift fra skoleår 2015/16 grundet elev-optimerede ruter (GIS-planlægning) -350 D Scenarie, som servicerer folkeskoleelever og andre borgere f. Forventet omkostning i 2015 for skolekørsel med nuv. befordringsregler (c-d) g. Budget 2015 for skolekørsel (1.000 kr.) h. Skønnet årlig omkostning ved indførelse af scenarie, minimum (1.000 kr) (g+a) i. Skønnet årlig omkostning ved indførelse af scenarie, maksimum (1.000 kr) (g+b)

153 Bilag: Stillingsbeskrivelse Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

154 NOTAT Sagsbehandler: Torben Jensen Oprettet: Sagsnr.: 14/21063 Dokumentnr.: /14 Forslag til stillingsbeskrivelser for 5 nyoprettede stillinger som pædagoger med særlige opgaver. Ledelsesstrukturen på skolerne består af en skoleleder, et antal afdelingsledere samt en stabsfunktion for ledelsen. Der henvises til vedlagte organisationsdiagram. De nyoprettede stillinger i stabsfunktionerne er uden personaleledelsesbeføjelser og refereret til skolelederen. Arbejdsområdet for de nye stillinger fokuserer på koordinering af det faglige indhold i klubberne og koordineringen af skolernes samlede virksomhed med særligt fokus på elevernes trivsel og sundhed. Stillingerne indebærer derfor arbejdsopgaver med udviklingen af det pædagogiske indhold i skolernes samlede virksomhed med særlig fokus på skoleklubberne. Stillingerne forudsætter særlige teoretiske og faglige kvalifikationer indenfor skoleklubvirksomhed, og der forudsættes pædagogiske, psykologiske og sociale forudsætninger med henblik på at stillingerne skal fokusere på følgende kerneopgaver: - Medvirker ved udvikling af pædagogiske redskaber og metoder til iagttagelse, planlægning, tilrettelæggelse, rapportering, evaluering og dokumentation. - medvirker ved udmøntning, formidling og opfølgning i forhold til de overordnede skolepolitiske og administrative beslutninger, der er relevante for skoleklubberne herunder elevernes trivsel og sundhed. - Medvirker ved tilrettelæggelsen og udførelsen af projekter og udviklingsopgaver, tværgående arbejdsgrupper o. lign. - Medvirker ved evaluering af forløb, kvalitet og resultat i skoleklubber. - Medvirker ved målformulering, metodevalg, faglig udvikling af pædagogiske forløb i tilknytning til understøttende undervisning samt i skoleklubber. - Har kontakt med børnene og samarbejder med forældre og øvrige ansatte i skoleklubberne og i stabsfunktionerne. - Varetager koordinationsarbejdet i forhold til praktik for lærerstuderende, pædagogstuderende og PAU-elever. - Varetager ad hoc opgaver efter aftale med skolelederen

155 Bilag: Tidsplan Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

156 Tidsplan for besættelse af 5 stillinger som pædagoger med særlige opgaver på skoleklubområdet med tiltrædelse den 1. januar Stillingerne oprettes som skolekonsulenter uden ledelsesbeføjelser iht. overenskomst mellem KL og BUPL Overenskomst for pædagogisk uddannet personale i særlige stillinger. Skolesekretariatet udsender internt stillingsopslag til skolelederne og til de nuværende SFO-ledere vedrørende de nye stillinger Frist for fremsendelse af ansøgninger. Ansøgningerne fremsendes gennem den nuværende skoleleder til skolechefen. Behandling af de indkomne ansøgninger. Skolechefen og de 5 distriktsskoleledere beslutter hvem af de 9 SFOledere, der tilbydes ansættelse i stillingerne. Skolechefen indkalder alle de nuværende SFO-ledere til et møde, Hvor der meddeles: 1. Beslutning i forhold til evt. fremsendt ansøgning SFO ledere meddeles afsked fra nuværende stilling og 5 tilbydes ansættelse på ændrede vilkår i de nye stillinger Skolechefen og distriktsskolelederne fremsender anmodninger til Økonomi og personale om afskedigelse af de nuværende SFO-ledere HR udfærdiger nye ansættelsesbreve til dem, der ansættes i de nye stillinger HR udsender høringsskrivelse til de nuværende SFO-ledere, der afskediges. 10. oktober oktober oktober oktober oktober 2014 Ultimo november 2014 Ultimo oktober 2014

157 Bilag: Organisationsdiagram version 3 Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

158

159 Bilag: Svar fra Gåsetårnskolen Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

160 Hvordan er status for den understøttende undervisning? Processen for udviklingen af indholdet i den understøttende undervisning er først lige startet. Alligevel vil vi gerne til brug for en orientering af Børne, Unge- og Familieudvalget anmode skoleledelserne om at give eksempler på (korte) bemærkninger til indholdet af den understøttende undervisning, sådan som det har foregået indtil nu, og sådan som det er planlagt at foregå i den kommende tid. Der er ikke selvstændige mål for den understøttende undervisning. De undervisningsrelaterede aktiviteter, der finder sted i dette tidsrum, skal understøtte opfyldelsen af folkeskolens formål generelt og målene for de enkelte fag. Skolerne bedes derfor ud for hvert af nedenstående eksempler på understøttende undervisning skrive eksempler fra skolen på, hvordan den understøttende undervisning i praksis er foregået. A. Fagrelateret indhold: Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. a. Giv eksempler på aktiviteter, hvor den understøttende undervisning understøtter læringsmålene for den fagdelte undervisning b. Giv eksempler på hvordan der i forberedelsesfasen er mulighed for koordinering af fagdelt undervisning og understøttende undervisning? c. En af mulighederne med understøttende undervisning er, at give en bedre sammenhæng mellem undervisningens teoretiske og praktiske indhold. Giv eksempler på hvordan understøttende undervisning giver en bedre kobling af teori og praksis. Læringsmål i forhold til ordklasser i dansk, nye ord i engelsk eller de fire regningsarter i matematik kan i den understøttende undervisning læres på andre måder, f.eks. Ved vendespil, hvor elever samarbejder og f.eks. lærer nye ord i engelsk. Der er mulighed for ugentligt at koordinere dette på teammøder. På Gåsetårnskolen har vi lagt teammøderne på en fast ugedage for hvert team. Eleverne får ved hjælp af anden aktivitet mulighed for at tilegne sig de faglige læringsmål på anden måde. Eleverne anvender også bevægelse for at optimere indlæringen. Vi ser også at nogle elever husker bedre ved f.eks. at bevæge sig. En matematikaktivitet kunne være måling, hvor eleverne i den understøttende undervisning for mulighed for at anvende måling på. F.eks. skolen. Dvs. det at måle bliver gjort til en aktivitet, hvor der er bedre tid til, at eleverne selv eksperimenterer med at måle forskellige ting på skolen.

161 Understøttende undervisning skal give tid til at afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, eleverne får i den fagopdelte undervisning d. Giv eksempler på hvordan der gennemføres læsetræning e. Giv eksempler på hvordan der gennemføres matematikøvelser f. Giv eksempler på hvordan der gennemføres lektiehjælp og faglig fordybelse Eleverne læser tekster på eget niveau for at øge læsehastigheden. Hoppe tabeller, leg med at eleverne skifter plads f.eks. ved primtal eller bestemte tabeller. Eksempel fra mellemtrinnet. Eleverne vælger sig et fag, hvor de vil fordybe sig. De kan vælge mellem dansk, læsning, matematik, engelsk, tysk og fransk. Indenfor hvert fagområde er der lærere, der har mulighed for at hjælpe. Derved kan hjælpen gives til eleven på det niveau. Eleven befinder sig på. B. Det bredere indhold: Giv eksempler på hvordan der gennemføres aktiviteter i den understøttende undervisning der tilgodeser andre forhold f.eks. : 1. fysisk aktivitet Læringslege. F.eks. kan en gammel leg som frugtsalat anvendes i mange forskellige sammenhænge i forhold til f.eks. indlæring af ordklasser i dansk, tabeller i matematik eller nye ord i sprogfagene. 2. sociale kompetencer, Eleverne tilkendegiver positive ting om/for hinanden i et struktureret forløb. Dette giver udvikling i forhold til den elev, som modtager anerkendelse, mens de andre elever lærer at se de positive ting hos deres klassekammerater. Derudover også klassesamtaler og elevsamtaler 3. læringsparathed Differentierede opgaver og holde flere aktiviteter i gang på samme tid. Dette gør, at eleverne bliver udfordret på det niveau, de befinder sig på. 4. alsidige udvikling, Ved klassesamtaler og elevsamtaler 5. motivation og trivsel. De gyldne 8 (Gåsetårnskolens trivselskoncept) 6. besøg på ungdomsuddannelser Sjette klasse har netop været på besøg på CELF 7. andet

162 Bilag: Svar Kulsbjerg Skole Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

163 Hvordan er status for den understøttende undervisning? Processen for udviklingen af indholdet i den understøttende undervisning er først lige startet. Alligevel vil vi gerne til brug for en orientering af Børne, Unge- og Familieudvalget anmode skoleledelserne om at give eksempler på (korte) bemærkninger til indholdet af den understøttende undervisning, sådan som det har foregået indtil nu, og sådan som det er planlagt at foregå i den kommende tid. Der er ikke selvstændige mål for den understøttende undervisning. De undervisningsrelaterede aktiviteter, der finder sted i dette tidsrum, skal understøtte opfyldelsen af folkeskolens formål generelt og målene for de enkelte fag. Skolerne bedes derfor ud for hvert af nedenstående eksempler på understøttende undervisning skrive eksempler fra skolen på, hvordan den understøttende undervisning i praksis er foregået. A. Fagrelateret indhold: Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. a. Giv eksempler på aktiviteter, hvor den understøttende undervisning understøtter læringsmålene for den fagdelte undervisning Værksteder: Vi arbejder i værksteder indtil efterårsferien. Man bliver på sit værksted hele perioden. Alle elever har været med til at vælge værksted. It værksted: Vi arbejder med "Små produktioner" på Vi afprøver forskellige Teknikker og går på opdagelse i nye Apps. Målene for arbejdet er at: - kunne arbejde med produktioner ved hjælp af it - vidensdele, samarbejde og formidling - automatisere brugen af medier til opgaveløsning. Male værksted: - Udvælge metode og farver. - Genkende forskellige billedkategorier. - Eksperimentere med de kreative metoder. Skak værksted: Et eksempel fra Stensved omkring den åbne skole som den understøttende undervisning og fagligfordybelse.

164 Der har vi et samarbejde med Skakklubben, der lige har afsluttet et forløb i 4.b, hvor de i den understøttende undervisning og matematiktimerne er blevet undervist og spillet skak. Hvilket giver helt nye muligheder for at folde fagene ud. Matematik på 8. årgang i samarbejde med erhvervslivet/håndværkere. Et emne fx en cylinder, et glas fra håndværket hvilken matematik er der i dette emne. Derudover inddrages fagskolen. Bevægelse:Understøttende undervisning og fordybelse. Et eksempel fra Stensved mellemtrin med bevægelse i den understøttende undervisning og fagligfordybelse. Da vi som sagt skal bevæge os 45 minutter hver dag, er bevægelse i den understøttende undervisning uundgåelig, hvis vi skal bevæge os løbende gennem dagen og ikke bare i træk. Læsning: Understøttende undervisning og fordybelse. Morgenlæsning hver morgen, hvor der for hele mellemtrin i Nyråd og Mern læses i 20 minutter hver dag. b. Giv eksempler på hvordan der i forberedelsesfasen er mulighed for koordinering af fagdelt undervisning og understøttende undervisning? c. En af mulighederne med understøttende undervisning er, at give en bedre sammenhæng mellem undervisningens teoretiske og praktiske indhold. Giv eksempler på hvordan Skak: Her har Helge Lindgaard fra skalklubben forberedt hele forløbet, og vi har blot stillet elever, lokaler og en lærer til. Der evalueres og der forberedes nyt forløb for 4.a i næste periode (4 uger). (Partnerskabsaftalen) Matematik: Forberedelsen sker med en matematiklærer for årgangen og håndværkerne (Partnerskabsaftalen) Bevægelse:Forberedelsen går enten på skift mellem lærer eller pædagoger, men i indskolingen har man eksempelvis to pædagoger der 2 gange om ugen har bevægelse udenfor. (Udeskole) Pædagoger har også forberedelse. Læsning: Her giver flere fag tid til disse timer, da man også læser fagligt-læsning. Og forberedelsen er man fælles om, eller skriftes til. Således at en dag er det lærer XX, og en anden dag er det lærer ZZ Skak: Det giver i høj grad en god sammenhæng mellem teori og praksis. Først lære eleverne teorien og historien omkring skak, og efterfølgende spiller de så spillet mod hinanden. Matematik: Indlysende at teori og praktisk anvendelse går hånd i hånd, en naturlig kobling mellem teori og praksis. Bevægelse: Det giver i høj grad en god sammenhæng mellem den teoretiske idrætsdel, og

165 understøttende undervisning giver en bedre kobling af teori og praksis. bevægelsen/motionen i den understøttende undervisning i praksis. Dette ses bl.a. ved at disse bevægelsestimer ofte bliver mere motorik baseret, og med udelivsog udeskoletanken. (Dog vil der være dage, hvor de skal inden for i hallen eller skoleklubben). Læsning: Da det her er læsning og fordybelse giver det god mening at man efterfølgende har faget man lige har læst om som fag. Ex. At man læser om noget i historie, og så efterfølgende har historie, hvor der kan arbejdes med stoffet.

166 Understøttende undervisning skal give tid til at afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, eleverne får i den fagopdelte undervisning d. Giv eksempler på hvordan der gennemføres læsetræning e. Giv eksempler på hvordan der gennemføres matematikøvelser f. Giv eksempler på hvordan der gennemføres lektiehjælp og faglig fordybelse B. Det bredere indhold: Giv eksempler på hvordan der gennemføres aktiviteter i den understøttende undervisning der tilgodeser andre forhold f.eks. : 1. fysisk aktivitet UU (Idræt) Vi laver Powerpauser! Fokus på det sociale, motorik og puls. Målene er at: - være fysisk aktive - forstå at bevægelse skaber glæde, motivation og fællesskab - give mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt. 2. sociale kompetencer, 3. læringsparathed 4. alsidige udvikling, 5. motivation og trivsel. 6. besøg på ungdomsuddannelser 7. andet - sundhed Vi er tilmeldt Aktiv rundt i Danmark, som sætter fokus på bevægelse og sundhed i skolen og hjemme. Alle elever har fået en folder med hjem, som skal udfyldes hjemme og bagefter registreres i klassen. Derfor skal folderen ALTID ligge i tasken frem til efterårsferien. Det er også en konkurrence om, at blive Danmarks sundestes klasse ( få flest point). Husk at høre den gakkede sang: aktivrundti.dk/gak PS: Man skal sove 10 timer for at få kryds ved "søvn"!

167 Beskrivelse af den understøttende undervisning Kulsbjerg Skole. Det overordnede mal med den understøttende undervisning er, at bidrage til at styrke elevernes faglige niveau. Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere, pædagoger og af personale med andre kvalifikationer. Den understøttende undervisning supplerer den fagdelte undervisning. Strukturen skal give en afvekslende dage, hvor der veksles mellem den fagdelte undervisning, den understøttende undervisning og de nødvendige pauser. Fordybelsen skal gavne bade de elever, der er fagligt udfordrede og de elever, som er særligt begavede. På baggrund af de, i teamet, fremlagte læringsmål skal den understøttende undervisning søge at: Understøtte de fag-faglige læringsmål. Rumme læringsaktiviteter, der har til formal at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Mindske betydningen af den sociale baggrund, da alle kan støttes i forhold til læringsmålene. Opfylde skolens forpligtende samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv samt de kommunale musik- og billedskoler. Dette vil betyde, at der er mulighed for at få nye aktører ind i skolen. Således gives der anledning til helt nye muligheder for at folde fagene ud. Give tid til fordybelse og tilføre en praktisk tilgang til emner, lektier og bevægelse. Den understøttende undervisning kan rumme følgende elementer: Lektiecafe Fordybelse Intensiv træning Bevægelse, herunder også udeskole, ekskursioner mv. Elevsamtaler Den Åbne skole, samarbejde med interessenter fra den åbne skole og klassens-tid Det skal være muligt at tilpasse indholdet i den understøttende undervisning kontinuerligt i forhold til aktuelle behov pa den enkelte skole. Strukturen er tænkt som en platform der kan give plads til, at personaleteams kan drøfte opfyldelse af læringsmålene for alle elever.

168

169 Bilag: Svar fra Svend Gønge-skolen Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

170 Hvordan er status for den understøttende undervisning? Processen for udviklingen af indholdet i den understøttende undervisning er først lige startet. Alligevel vil vi gerne til brug for en orientering af Børne, Unge- og Familieudvalget anmode skoleledelserne om at give eksempler på (korte) bemærkninger til indholdet af den understøttende undervisning, sådan som det har foregået indtil nu, og sådan som det er planlagt at foregå i den kommende tid. Der er ikke selvstændige mål for den understøttende undervisning. De undervisningsrelaterede aktiviteter, der finder sted i dette tidsrum, skal understøtte opfyldelsen af folkeskolens formål generelt og målene for de enkelte fag. Skolerne bedes derfor ud for hvert af nedenstående eksempler på understøttende undervisning skrive eksempler fra skolen på, hvordan den understøttende undervisning i praksis er foregået. A. Fagrelateret indhold: Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. a. Giv eksempler på aktiviteter, hvor den understøttende undervisning understøtter læringsmålene for den fagdelte undervisning b. Giv eksempler på hvordan der i forberedelsesfasen er mulighed for koordinering af fagdelt undervisning og understøttende undervisning? c. En af mulighederne med understøttende undervisning er, at give en bedre sammenhæng mellem undervisningens teoretiske og praktiske indhold. Giv eksempler på hvordan understøttende undervisning giver en bedre kobling af teori og praksis. I fase 1 har vi kulturtimen, hvor lærere og pædagoger har understøttende undervisning, hvor kulturtimen understøtter undervisningen i forbindelse med et projekt. Det kunne f.eks. være natur og teknik, som i faget, underviser i den lokale biotop, og man så arrangerer et foredrag, hvor den lokale naturmand (Ivan) kommer forbi og holder et foredrag samt måske en tur derud. Eller en filmfremvisning, som igen understøtter projektet i natur og teknik. Der lavet et samarbejdsbånd i indskolingen så lærer og pædagoger kan mødes til fælles forberedelse en gang ugentligt. Se ovenfor i forbindelse med kultur timen Lektie cafeen byder ligeledes med opgaver til fordybelse inden for respektiv fagblok

171 Understøttende undervisning skal give tid til at afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, eleverne får i den fagopdelte undervisning d. Giv eksempler på hvordan der gennemføres læsetræning e. Giv eksempler på hvordan der gennemføres matematikøvelser f. Giv eksempler på hvordan der gennemføres lektiehjælp og faglig fordybelse Læsebånd. Her kan der arbejdes kollektivt, men der kan også fokuseres på elever, som har særlige udfordringer. Holddeling og bevægelsesaktiviteter Fastlagt lektiecafe med faste lærer og pædagoger I udskolingen er hele fagrækken dækket af fasens lærer 2 gange ugentligt vi arbejder på at målrette lektiecafen i fagværksteder så vi i større grad kan i mødekomme den faglige fordybelse i fagblokkene B. Det bredere indhold: Giv eksempler på hvordan der gennemføres aktiviteter i den understøttende undervisning der tilgodeser andre forhold f.eks. : 1. fysisk aktivitet Vi har Gameboosters der arbejder med leg, læring og bevægelse. DGI - projektet på mellemtrinnet sidste år fortsætter på skolen og er ved at blive bredt ud til alle faser via vores bevægelsesfrontløber. 2. sociale kompetencer, Holddeling og trivsels øvelser 3. læringsparathed Tydelige markeringer i form af kort og anvisninger i klasserne så eleverne er klar på hvad der skal ske og hvornår man må hvad vi arbejder på at blive bedre til at elverne også selv bliver fokuserede på deres læring. 4. alsidige udvikling, Skoleskak er på vej til Svend Gøngeskolen. En af vore lærere har været af sted på skoleskakkurset netop i denne uge, og det skal nu sættes værk. X-citers, et fælleskommunalt projekt, hvor elever fra vores udskolingen bliver uddannet i at undervise i naturfaglige emner for vores yngste elever, kører nu på andet år. 5. motivation og trivsel. Der arbejdes med sociale spilleregler i alle klasser for at sikre, at trivslen er på plads. 6. besøg på ungdomsuddannelser Her er vores UU - vejleder på banen med besøg for udskolingen. 7. andet

172 Bilag: Svar fra Præstø Skole Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

173 Hvordan er status for den understøttende undervisning? Processen for udviklingen af indholdet i den understøttende undervisning er først lige startet. Alligevel vil vi gerne til brug for en orientering af Børne, Unge- og Familieudvalget anmode skoleledelserne om at give eksempler på (korte) bemærkninger til indholdet af den understøttende undervisning, sådan som det har foregået indtil nu, og sådan som det er planlagt at foregå i den kommende tid. Der er ikke selvstændige mål for den understøttende undervisning. De undervisningsrelaterede aktiviteter, der finder sted i dette tidsrum, skal understøtte opfyldelsen af folkeskolens formål generelt og målene for de enkelte fag. Skolerne bedes derfor ud for hvert af nedenstående eksempler på understøttende undervisning skrive eksempler fra skolen på, hvordan den understøttende undervisning i praksis er foregået. A. Fagrelateret indhold: Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. a. Giv eksempler på aktiviteter, hvor den understøttende undervisning understøtter læringsmålene for den fagdelte undervisning Vores udgangspunkt har været at den understøttende undervisning/usu skal målrettes at: -Koble teori og praksis/være virkelighedsnær -Træne og repetere færdigheder fra den fagfaglige undervisning. Desuden har vi også i første omgang haft fokus på de obligatoriske emner som er en del af undervisningens indhold, nemlig færdselslære, sundheds-og seksualundervisning, familiekundskab, dansk som 2.sprog og uddannelses-og arbejdsmarkedsorientering. I og med at der ikke er fælles mål for den understøttende undervisning, kan målene for denne kun lægge sig op ad de fælles mål. b. Giv eksempler på hvordan der i forberedelsesfasen er mulighed for koordinering af fagdelt undervisning og understøttende undervisning? c. En af mulighederne med understøttende undervisning er, at give en bedre sammenhæng mellem Vi har ¾ times teammøde hver uge på alle årgange. Her kan også denne del af undervisningen planlægges, men i praksis er det indtil nu oftest således at den ansvarlige for UsU tager udgangspunkt i bevægelse, lektiehjælp og kropslig læring. Et ex på et forløb der hedder Film og mad det handler om at læse på en anden måde, i hjemkundskab laver eleverne snack og efterfølgende bearbejdes filmen analytisk.

174 undervisningens teoretiske og praktiske indhold. Giv eksempler på hvordan understøttende undervisning giver en bedre kobling af teori og praksis.

175 Understøttende undervisning skal give tid til at afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, eleverne får i den fagopdelte undervisning d. Giv eksempler på hvordan der gennemføres læsetræning e. Giv eksempler på hvordan der gennemføres matematikøvelser f. Giv eksempler på hvordan der gennemføres lektiehjælp og faglig fordybelse Læsebånd Faglig læsning på linjerne i udskolingen: fokus på én tekstfaglighed når man er et sprogkulturlinjeelev, en anden når man er videnskabogverdenelev Løb rundt om skolen, hver gang eleven runder punkt zerro tegner de en streg. Antallet af streger danner efterfølgende regnestykker. Hente-Tallotteri med regnestykker Lektiehjælp og fordybelseslektionerne ligger hovedsagelig på tværs af årgangene. I udskolingen er det lærerteamet fra 8.årgang der har lektionerne på 9.årgang og omvendt. Vi har en lektie-og madpakkelektion på mellemtrinnet B. Det bredere indhold: Giv eksempler på hvordan der gennemføres aktiviteter i den understøttende undervisning der tilgodeser andre forhold f.eks. : 1. fysisk aktivitet Åben skole - samarbejder 2. sociale kompetencer, Klassens tids emner 3. læringsparathed Åben skole samarbejder, Klassens tids emner, Elevrådsarbejde, Obligatoriske emner og faglige emner fra den fagfaglige undervisning 4. alsidige udvikling, Elevrådsarbejde 5. motivation og trivsel. Obligatoriske emner og faglige emner fra den fagfaglige undervisning 6. besøg på ungdomsuddannelser Skillsdag på 8.årgang 7. andet

176 Bilag: Svar fra Møn Skole Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

177 Hvordan er status for den understøttende undervisning? Processen for udviklingen af indholdet i den understøttende undervisning er først lige startet. Alligevel vil vi gerne til brug for en orientering af Børne, Unge- og Familieudvalget anmode skoleledelserne om at give eksempler på (korte) bemærkninger til indholdet af den understøttende undervisning, sådan som det har foregået indtil nu, og sådan som det er planlagt at foregå i den kommende tid. Der er ikke selvstændige mål for den understøttende undervisning. De undervisningsrelaterede aktiviteter, der finder sted i dette tidsrum, skal understøtte opfyldelsen af folkeskolens formål generelt og målene for de enkelte fag. Skolerne bedes derfor ud for hvert af nedenstående eksempler på understøttende undervisning skrive eksempler fra skolen på, hvordan den understøttende undervisning i praksis er foregået. A. Fagrelateret indhold: Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. a. Giv eksempler på aktiviteter, hvor den understøttende undervisning understøtter læringsmålene for den fagdelte undervisning b. Giv eksempler på hvordan der i forberedelsesfasen er mulighed for koordinering af fagdelt undervisning og understøttende undervisning? Den teoretiske del i f.eks natur og teknik gennemgås på klassen, Den understøttende uv bruges til at gå ud i naturen. Kombinationen af bevægelse og teori. Besøg på virksomheder Samarbejde med geocenter Samarbejde med golfklub. Samarbejde med international afd. på seminariet. Naturpleje, læsebånd, fordybelse, trivselsarbejde Det har vist sig at være meget vanskeligt at få de tidsmæssige rammer til at forenes. Når lærerne underviser forbereder pædagogerne sig eller har fri og omvendt, så muligheden er meget begrænset. Specielt når det er pædagoger, der varetager UU. Lærerne oplever også, at de har svært ved at gennemføre den fælles forberedelse af den understøttende uv.alligevel foregår der meget fordi der er kommet mere tid i skolen.. Overlevering skriftlig eller i døren. Størst problem i indskoling og mellemtrin. De mødes 45 minutter om ugen. På overbygningen, og de steder, hvor den understøttende uv varetages af lærere, virker det bedre. c. En af mulighederne med under- Idrætslege med faglige indlæg. Hente/ løbe diktat, tallege, regnelege.

178 støttende undervisning er, at give en bedre sammenhæng mellem undervisningens teoretiske og praktiske indhold. Giv eksempler på hvordan understøttende undervisning giver en bedre kobling af teori og praksis. Fysik og n/t teori og ud i naturen. Alle tidligere timeløse fag. Tysk banko. Flere forsøg i natur og teknik. Geografi stafet. Masser af ture ud i naturen på cykel og gå- ben Idrætssamarbejde

179 Understøttende undervisning skal give tid til at afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, eleverne får i den fagopdelte undervisning d. Giv eksempler på hvordan der gennemføres læsetræning e. Giv eksempler på hvordan der gennemføres matematikøvelser f. Giv eksempler på hvordan der gennemføres lektiehjælp og faglig fordybelse Læsebånd i alle klasser Træningsopgaver Praktiske øvelser (se ovenfor) Der er planlagt med at der er lærere tilstede med alle fagkombinationer, så eleverne er sikre på, at de kan få hjælp B. Det bredere indhold: Giv eksempler på hvordan der gennemføres aktiviteter i den understøttende undervisning der tilgodeser andre forhold f.eks. : 1. fysisk aktivitet Cykelture, løbeture, boldspil. Der er lærere på alle pauser. Megen bevægelse i uv. 2. sociale kompetencer, Trivselsrarbejde, sociale lege, drenge / pige møder 3. læringsparathed 4. alsidige udvikling, Elevrådsarbejde 5. motivation og trivsel. 6. besøg på ungdomsuddannelser Jvnf de kommunale rammer 7. andet

180 Bilag: Inspirationsmateriale fra KL om Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 20.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

181 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0

182 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 KL 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Rie Neuchs Sats: Kommuneforlaget A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Produktionsnr pdf KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk

183 Indhold Forord Hvordan kan målstyring styrke folkeskolen? Hvad skal og kan kvalitetsrapport 2.0 indeholde?... 6 Inspiration til obligatoriske elementer i kvalitetsrapporten... 7 Hvilke indikatorer er obligatoriske i kvalitetsrapport 2.0?... 8 Hvad skal og kan den samlede vurdering af skolernes kvalitet indeholde? Hvad skal og kan handlingsplanen og opfølgning på iværksatte tiltag indeholde? Inspiration til frivillige elementer i kvalitetsrapporten Hvordan kan vi lokalt omsætte og supplere de nationale mål? Hvordan kan elevernes progression måles med nationale testdata? Processer og sammenhænge for arbejdet med kvalitetsrapport Hvordan kan organisationen arbejde med opfølgning på kvalitetsrapporten? Hvordan hænger kvalitetsrapporten sammen med Undervisningsministeriets kvalitetstilsyn? Hvilke mål, dokumentationsværktøjer og datakilder for folkeskolen findes?... 30

184 2 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Forord Det er en intention med folkeskolereformen, at fokus skal flyttes væk fra processer og timetælleri og hen mod elevernes læring. Formålet med reformen er, at alle elever skal lære mere, end de gør i dag, og at alle elever skal trives. Kvalitetsrapport 2.0 understøtter denne intention ved at fokus er rettet mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. Der er ryddet ud i alle de mange input- og aktivitetsindikatorer, som indgik i kvalitetsrapport 1.0. Den nye kvalitetsrapport understøtter i langt højere grad end tidligere, at rapporten kan bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj i kommunen. Erfaringerne fra blandt andet Ontairo i Canada viser, at det er essentielt for at skabe forbedringer, at mål- og resultatopfølgning anvendes til at opmuntre til at gå nye veje, lære af andre og dele erfaringer. Formålet med nærværende materiale er at inspirere kommunerne til arbejdet med kvalitetsrapporten som et mål- og resultatstyringsværktøj, der kan bruges i dialogen mellem politikere, forvaltning og skole. Materialet er primært skrevet til den kommunale forvaltning. Men det politiske niveau og skolerne vil også kunne finde inspiration til arbejdet med kvalitetsrapporten. Materialet er udviklet i samarbejde med KL s kommunale arbejdsgruppe for styring- og dokumentation af folkeskolen, som består af 14 kommunale direktører/chefer. KL København, september 2014

185 Hvordan kan målstyring styrke folkeskolen? Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport Den politiske interesse for resultaterne og effekterne af den kommunale opgaveløsning er stigende i disse år. Det er en udvikling, som er sket parallelt med, at kommunerne er blevet større og har fået flere opgaver. Undersøgelser viser da også, at politisk målstyring kombineret med råderum for de lokale ledelser og systematisk opfølgning giver gode resultater. Med skolereformen lægges vægt på, at alle kommuner følger tæt op elevernes læring og trivsel. Dette har betydning for såvel kommunalbestyrelsens styringsmåde som forvaltningens opfølgning i forhold til skoleledelserne. Nationale mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. På sigt skal alle elever kunne det samme i 8. kl., som de kan i 9. kl. i dag. Andre mål for eller med betydning for folkeskolen Inklusionsmål Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i 2015 Andelen af elever, som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasse prøve, reduceres i 2015 og yderligere frem mod 2018 Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen Kompetencedækning Kompetencedækningen skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i I 2018 drøftes det resterende løft til 95 procent under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader Mål for EUD-reformen Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mål for ungdomsuddannelse 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015

186 4 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Kommunalbestyrelsens og fagudvalgets rolle For kommunalbestyrelsen og fagudvalget bliver det centrale skolernes elevresultater, og hvordan det går eleverne på længere sigt. Der skal være mindre fokus på undervisning og mere opmærksomhed på læring, altså på resultater og effekter. Derfor kan følgende forhold adresseres: Er der behov for at omsætte/tilpasse de nationale mål til lokale forudsætninger? Vil kommunen udover de nationale mål opstille egne mål for skolevæsenets drift og udvikling? Hvordan kan skolernes resultater og effekten af deres indsats belyses, både i forhold til målene og i forhold til ressourceforbruget? I forbindelse med omstillingsprocessen til en ny skole vil det også være helt centralt, at der er politisk fokus på, hvordan de centrale elementer såsom den åbne skole, den understøttende undervisning og motion og bevægelse udmøntes på skolerne. Samspillet mellem forvaltning og skoleledelse For forvaltningen vil samspillet med skoleledelserne fremover være præget af, at der løbende etableres et datagrundlag, der belyser, om de politiske mål indfris, og om indsatsområder på den enkelte skole skaber resultater. Samspillet mellem forvaltning og skoleledelser systematiseres, og forvaltningen un-

187 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport Undersøgelser af effekten af målstyring på skoleområdet Målbaseret styring giver bedre resultater, når den kombineres med øget råderum for skoleledelsen, så der er fleksibilitet til at gennemføre relevante ændringer på skolen. Råderummet bør især omfatte personaleforhold, hvorimod der opnås bedre resultater, hvis målene er fastsat af andre end skolen selv. Kilde: Poul Aaes Nielsen, Performance Management, Managerial Authority and Public Service Performance, 2014 En anden undersøgelse viser, at hvis kommunen har specificeret faglige målsætninger for skolerne og følger op på dem, så er der en positiv sammenhæng mellem skoleledernes autonomi på den ene side og elevernes læring på den anden side. Der er også en positiv sammenhæng mellem en høj grad af autonomi i forhold til undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring. Kilde: Simon Calmar Andersen og Søren Winter (ed): Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne, derstøtter skoleledelserne i arbejdet med at fastholde fokus på, hvilke resultater og effekter skolen opnår. Det er vigtigt, at skoleledelserne får grundlag for at tydeliggøre for medarbejderne, at deres arbejde gør en positiv forskel, og at målene og opfølgningen understøtter, at de har råderum til at anvende deres kompetencer i samspil med kolleger. Målstyringen skal anvendes som et motiverende og understøttende redskab i arbejdet. Kvalitetsrapporten som målstyringsredskab De ændrede krav til kvalitetsrapporten betyder, at den i langt højere grad vil fungere som en afrapportering af de resultater, skolerne har nået i forhold til målsætningerne. Beskrivelsen af rammebetingelserne er nedtonet voldsomt. På den baggrund er det tydeligere, hvad der er grundlaget for vurderingen af skolevæsenets kvalitet, nemlig belysning af om de ønskede resultater nås. Mål sætter fokus Målene er med til at øge kvaliteten på skolerne. Jeg er ikke i tvivl om, at det er med til at sætte fokus på nogle ting. Det gør, at man bliver holdt op på nogle ting. Så vi ikke fortaber os i andet. Der sker sindssygt meget i vores verden. Det er fint, at der bliver et samlet fokus på nogle ting. Selvom vi skal have lov at være forskellige, så skal vi i samme retning. Børnene skal have mulighed for at ende det samme sted. Skoleleder, Odense Kommune

188 6 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Hvad skal og kan kvalitetsrapport 2.0 indeholde? I kvalitetsrapport 2.0 er hovedfokus på resultater frem for på input og aktiviteter. Fokus er rettet mod, hvilke resultater kommunen og kommunens skoler opnår med hensyn til elevernes læring, trivsel og overgang til ungdomsuddannelse samt inklusion og kompetencedækning. Den nye kvalitetsrapport understøtter som følge af skiftet i fokus og de forenklede krav i højere grad end tidligere, at rapporten kan bruges i kommunen som et fremadrettet Tidsfrister for kvalitetsrapporten Fremover skal kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år. Dermed bliver der mere tid til at arbejde med de opfølgende initiativer, som kvalitetsrapporten giver anledning til. Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten er 31. marts i lige kalenderår på baggrund af de senest tilgængelige data for hver indikator, der bliver tilgængelige i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem i oktober året før. Der skal udarbejdes en ekstraordinær kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 med vedtagelse senest 31. marts mål- og resultatstyringsværktøj. Et værktøj, der på en enkel og overskuelig måde kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning i kommunen. Kvalitetsrapport 2.0 skal indeholde følgende, som er uddybet i de følgende afsnit: 1. Nationale mål og fælles indikatorer (se afsnittet: Hvilke indikatorer er obligatoriske i kvalitetsrapport 2.0?) 2. Samlet vurdering af niveauet i skolevæsenet og på skolerne i forhold til de nationale og lokale mål (se afsnittet: Hvad skal og kan den samlede vurdering af skolernes kvalitet indeholde?) 3. Evt. handlingsplan og evt. redegørelse for virkning af tiltag til forbedring af niveauet (se afsnittet: Hvad skal og kan handlingsplanen og opfølgning på iværksatte tiltag indeholde?) Frivillige elementer i kvalitetsrapporten 4. Evt. supplerende kommunale mål og indikatorer (se afsnit nedenfor Hvordan kan vi lokalt omsætte og supplere de nationale mål? og Hvordan kan elevernes progression måles med nationale testdata?) Læs mere om bestemmelserne om kvalitetsrapport 2.0 på Nationale-maal-og-enklere-regler/Den-nyekvalitetsrapport Generelle bestemmelser om kvalitetsrapporten (folkeskolelovens 40a) Kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten skal offentliggøres på internettet Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten

189 Inspiration til obligatoriske elementer i kvalitetsrapporten

190 8 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Hvilke indikatorer er obligatoriske i kvalitetsrapport 2.0? De nationale mål og fælles indikatorer i Kvalitetsrapport 2.0 er primært rettet mod elevernes faglige resultater og trivsel frem for mod input og aktiviteter. De nationale mål og fælles indikatorer fremgår af bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen og er opsummeret i tekstboksen på følgende side. Data for de nationale mål og fælles indikatorer kan trækkes i Undervisningsministeriets kommende ledelsesinformationssystem. Systemet vil i løbet af efteråret blive tilgængeligt via UVM s hjemmeside, og kommuner vil af Undervisningsministeriet blive informeret særskilt om adgang til og brug af systemet. Data vil være tilgængelig i oktober året før for den kvalitetsrapport, der skal udarbejdes senest 31. marts. Dog oplyser UVM, at data for måltal i dansk i 2014 ikke bliver klar i oktober.

191 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0: Nationale måltal: Andel af elever, som er gode i dansk læsning og matematik i de nationale test Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test Resultater af den obligatoriske trivselsmåling Fælles indikatorer: Karaktergivning Karaktergennemsnit 9. klasseprøver, dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og bundne prøver i alt Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt. (Dvs. elevernes faglige niveau i forhold til deres sociale baggrund) Andel af 9. klasseelever med 2 eller derover i både dansk og matematik Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Elevens uddannelsesstatus 9 mdr. efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Klager Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Midlertidige oplysninger Kompetencedækning (skal indgå i kvalitetsrapporten til og med rapporten for skoleåret 2021/22) I hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence Inklusion (skal indgå i kvalitetsrapporten til og med rapporten for skoleåret 2019/20) Andel af folkeskoleelever i kommunen der modtager undervisning i den almene undervisning Resultatoplysningerne skal fremgå af kvalitetsrapporten for en treårig periode, i det omfang data er tilgængelige herfor.

192 10 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Hvad skal og kan den samlede vurdering af skolernes kvalitet indeholde? Kvalitetsrapporten skal indeholde en række indikatorer, der hver især siger noget om elevernes læring og trivsel, sådan som det er fremgået af de foregående afsnit. Kommunalbestyrelsen skal i kvalitetsrapporten også komme med en opsamlende vurdering af niveauet i skolevæsenet og på skolerne på tværs af indikatorerne. Vurderingen skal bygge på resultatoplysningerne i indikatorerne. Der skal være en vurdering både af skolevæsenet og af de enkelte skoler. Dog kan kommunen vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun fremhæve visse skoler. Der er altså ikke et krav om, at hver enkelt skole skal beskrives i den sammenfattende vurdering. Denne mulighed tager navnlig sigte på kommuner med mange skoler. Det kan være en udfordring at lave en samlet vurdering, som er overskuelig og giver et godt overblik, og som samtidig siger noget væsentligt om skolernes kvalitet. En gennemgang af kommunernes kvalitetsrapporter for 11/12 og 12/13 viser forskellige eksempler på, hvordan den sammenfattende vurdering kan gribes an, herunder: Figur, hvor alle kommunens skoler er plottet ind på nogle forskellige dimensioner En vurderingsmodel, hvor forskellige parametre summerer op til en samlet score for hver skole Skolelederens subjektive vurdering af det samlede faglige niveau, evt. kombineret med mere objektive resultatoplysninger En beskrivende sammenfatning af hovedresultater På de følgende sider fremgår nogle eksempler på sammenfattende vurderinger af det faglige niveau fra forskellige kommuners kvalitetsrapporter. Fortrolighed i testresultater De nationale testresultater er underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger på, hvordan de nationale måltal for elevernes faglighed må omtales i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten og i den sammenfattende vurdering. Det forhold, at testresultater er underlagt bestemmelser om fortrolighed, kan give nogle Hvad siger lov og bekendtgørelse? Ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter skal kommunalbestyrelsens vurdering af skolevæsenet og de enkelte skolers niveau som minimum foretages på baggrund af de obligatoriske indikatorer i rapporten. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvilke yderligere oplysninger der skal indgå. Af loven fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler. (Folkeskoleloven, 40).

193 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport udfordringer i forhold til en meningsfuld sammenfatning af resultater. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udkommer i løbet af efteråret 2014 med et nyt vejledningsmateriale om bestemmelserne om fortrolighed. Her vil det fremgå, at to typer oplysninger om testresultater kan offentliggøres i kvalitetsrapporten: 1. Kommunen kan offentliggøre oplysninger om skolers eller kommunens udvikling set i forhold til samme skole eller kommunes resultater tidligere år 2. Kommunen kan offentliggøre, hvorvidt resultatmålene for kommunen eller skolen er indfriet eller ej. Dog ikke, hvor langt man er fra målet. Det centrale er i den forbindelse, at det ikke må være muligt at rangordne skoler eller kommuner på baggrund af testresultater. Vedrørende udveksling af testresultater gælder, at resultaterne kan videregives, når det er sagligt begrundet, og når adgangen til testresultaterne er nødvendig for at kunne udføre en arbejdsopgave. En yderligere fortolkning af og eksempel på, hvad dette betyder i praksis, vil indgå i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens vejledningsmateriale, der som nævnt udkommer i efteråret.

194 12 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Eksempler på sammenfattende vurdering fra kommuners kvalitetsrapporter Rebild Kommune har udviklet en vurderingsmodel med nogle udvalgte parametre, hvor skolerne bedømmes i forhold til fire kategorier: meget tilfredsstillende, tilfredsstillende, nogenlunde tilfredsstillende, ikke tilfredsstillende. Skoler, der får vurderingen ikke tilfredsstillende skal i samarbejde med forvaltningen udarbejde en handlingsplan. Samlet vurdering 0.-6.klasse Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 2009/ /11 Bavnebakkeskolen Haverslev Skole Ravnkilde Skole Skørping Skole Øster Hornum Skole Blenstrup Skole Hellum Skole Karensmindeskolen Sortebakkeskolen Terndrup Skole Bælum-Solbjerg Skole Suldrup Skole Haverslev Skole Hellum Skole Ravnkilde Skole Skørping Skole Øster Hornum Skole Bavnebakkeskolen Karensmindeskolen Sortebakkeskolen Suldrup Skole Terndrup Skole Blenstrup Skole Bælum-Solbjerg Skole I Brønderslev vurderer skolelederne det faglige niveau på hvert klassetrin. Det giver følgende samlede oversigt for kommunen: Klassetrin Meget højt Højt Middel højt Mindre højt Slet ikke højt Børnehaveklasse 59% 41% 1. klasse 9% 41% 45% 5% 2. klasse 52% 43% 5% 3. klasse 5% 71% 14% 10% 4. klasse 5% 32% 58% 5% 5. klasse 5% 32% 58% 5% 6. klasse 75% 25% 7. klasse 43% 50% 7% 8. klasse 44% 44% 12% 9. klasse 36% 50% 14% 10. klasse 14% 86% Diagram, hvor alle kommunens skoler er plottet ind, som sammenholder to indikatorer, fx fagligt niveau og faglig udvikling fagligt niveau og trivsel fagligt niveau og inklusionsgrad testresultater og afgangskarakterer mv.

195 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport I en række kommuner vælges en beskrivende opsummering af hovedresultater, fx Haderslev Kommune: Om det faglige niveau kan det konkluderes At de faglige resultater dækker over store individuelle forskelle mellem skolerne. At vi har oplevet en svag tilbagegang i elevernes resultater i faget dansk i Haderslev Kommune i skoleåret At niveauet matematik i Haderslev Kommune ligger under landsgennemsnittet. Skoler, der sidste år klarede sig dårligt i nationale test, har via en målrettet faglig indsats med større ledelsesmæssig fokus, opnået betydelig bedre resultater. At der i fagene engelsk, geografi og biologi er sket et fald i resultatet i forhold til skoleår Vi kan konstatere at målingerne af de nationale test er fra første år med ungeuniverser, hvilket er kendetegnet ved et skoleår med mange lærer- og elevflytninger grundet etableringen af ungeuniverserne. Vi kan konstatere at flere elever inkluderes i almenklasser også i ungeuniverserne. Vi kan konstatere at ungeuniverserne ligger under resultaterne på landsgennemsnittet i forskellig grad i stort set samtlige målinger i nationale test. Kolding Kommunes opfølgning på kommunale mål og tiltag. Samme tilgang vil kunne anvendes med opfølgning på nationale mål eller fx sammenligning af skoler Hvad inddrages i vurderingen? Samlet vurdering af det bornholmske skolevæsen Folkeskolen på Bornholm både som helhed og den enkelte folkeskole har et på alle områder tilfredsstillende fagligt niveau. Dette er vurderingen, selv om eleverne i nogle tilfælde præsterer under gennemsnit. Denne vurdering er foretaget på baggrund af en omfattende analyse af skolernes rammebetingelser de kommunale indsatsområder, herunder tværgående målsætninger og inkluderende læringsmiljøer skolebestyrelsernes egne vurderinger og elevernes resultater ved afgangsprøver, nationale tests og andre evalueringer

196 14 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Hvad skal og kan handlingsplanen og opfølgning på iværksatte tiltag indeholde? Hvis kommunalbestyrelsen på baggrund af den samlede vurdering, jf. foregående afsnit, konstaterer, at niveauet i skolevæsnet eller på skolerne ikke er tilfredsstillede, skal der udarbejdes en handlingsplan. Det kan fx være, når man er udtaget til kvalitetstilsyn, eller hvis én eller flere skoler ikke lever op til målene. Handlingsplanen skal beskrive, hvorfor det har været nødvendigt at udarbejde en handlingsplan, hvilke initiativer man vil iværksætte for at forbedre niveauet, hvem der har ansvaret for initiativerne, en tidsplan samt den forventede effekt. Eksempler på initiativer i en handlingsplan kan være: At kommunens fagkonsulenter eller Undervisningsministeriets læringskonsulenter tilknyttes en skole At arbejdet med opfølgning på elevernes læring intensiveres, fx i form af hyppige lærer-elev og skole-hjem-samtaler samt brug af elev-elev-feedback At der faciliteters en proces, hvor skoler kan lære af hinanden At der sker en hyppigere monitorering af elevernes progression gennem supplerende nationale test eller egne test. Handlingsplanen vil typisk blive udarbejdet i dialog mellem forvaltning og skoleledelse. Dermed sikres, at initiativerne udspringer af en fælles viden om skolens resultater, så fornemmelser og fejllæring spiller en mindre rolle. På den baggrund kan der også formuleres nogle realistiske resultatmål for de aftalte initiativer. Dialogen øger alt andet lige mulighederne for, at handlingsplanen bliver passende i om- Hvad siger lov og bekendtgørelse? Ifølge folkeskolelovens 40a, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen, hvis niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke er tilfredsstillende, udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen Ifølge bekendtgørelsen skal den eventuelle handlingsplan indeholde: En redegørelse for de forhold, der begrunder udarbejdelsen af handlingsplanen De tiltag, som skal tages for at forbedre niveauet Hvem der er ansvarlig for tiltagene En tidsplan for tiltagene Den forventede effekt Kvalitetsrapporten skal, i det omfang, det er relevant, desuden omfatte en redegørelse for virkningen af iværksatte initiativer til forbedring af niveauet, herunder handlingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen på tidligere kvalitetsrapporter, en vurdering af deres virkning og en stillingtagen til eventuelle justeringer af initiativerne

197 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport fang, bygger på fælles viden, og at initiativerne er understøttende for skoleledelsen og medarbejderne og relevante i forhold til den ønskede udvikling på skolen. Resultatmålene sikrer, at der kan følges op på virkningen af de iværksatte initiativer. I udarbejdelsen af handlingsplanen må man være opmærksom på reglerne om fortrolighed om testresultater, hvis der ønskes at henvises til disse i fx begrundelsen for at udarbejde handlingsplanen (se afsnittet om sammenfattende vurdering). Eksempel på handlingsplan (anbefalinger til kommunalbestyrelsen) (Bornholm) Anbefalinger Efteruddannelsesindsats Det anbefales, at der i dialog med skolerne og i forbindelse med udarbejdelse af skolevæsenets kompetenceudviklingsplan besluttes målsætninger for lærernes linjefagskompetencer. Et hovedmål vil være at reducere kategorien ufuldstændig linjefagskompetence. Der bør indgå en analyse af, hvad der kan håndteres i skolernes planlægning og hvad der fordres af efteruddannelse. Inklusion Det anbefales, at skolerne arbejder målrettet med inklusion, og at indsatsen sigter mod at øge inklusionsprocenten, således at Bornholm kan opfylde den nationale målsætning om en inklusionsprocent på 96 inden udgangen af For at understøtte arbejdet anbefales det, at der udarbejdes en analyse af hvordan udviklingen i inklusionen har været set over en periode på 10 år. Elevernes tilstedeværelse Det anbefales, at nedbringelse af det ulovlige fravær gøres til et tema på forårets dialogmøder i 2014 med skolebestyrelse og ledelser. Endvidere kan det anbefales, at inddrage skolebestyrelserne ved at bede om redegørelse for hvilke konkrete tiltag man på skolen har besluttet for at nedbringe fraværet. Elevernes resultater Det anbefales, at kommunalbestyrelsen beslutter få, enkle og fokuserede målsætninger for de Bornholmske elevers læringsresultater i forbindelse med arbejdet med implementering af en ny lov for folkeskolen. Både karakterresultater og testresultater angiver, at der er behov for en fokuseret indsats, med henblik på at forbedre resultaterne.

198 16 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Eksempel på handlingsplan til behandling i kommunalbestyrelsen Med afsæt i kvalitetsrapporteringen indstilles det at: 1. udviklingen i børnenes og de unges læring og udvikling, rummelighed, sundhed og trivsel samt forældreinddragelsen fortsat anvendes som mål for kvaliteten af kommunens indsatser i hele 0-18 års perspektivet. 2. den fortsatte kvalitetsudvikling som udgangspunkt tilrettelægges decentralt via de indsatsområder, der er fastlagt i forbindelse med den lokale dialog om kvalitetsrapporterne. 3. forvaltningen via øget netværksdannelse styrker videndeling og tværfagligt samarbejde på tværs af hele organisationen med henblik på at fremme lokal innovation og kvalitetsudvikling. 4. forvaltningen som supplement til de lokalt aftalte udviklingspunkter, igangsætter et fokuseret udviklingsarbejde i forhold til følgende generelle udfordringer: Stærkere inddragelse af forældre som ressource i hele 0-18 års perspektivet Metoder til tidlig identifikation af børn med dansk som modersmål, der har sproglige vanskeligheder Bredere anvendelse af indsatser der virker i forhold til at give børn med dansk som andetsprog et tidligt dansksprogligt løft En tidligere og mere tværfaglig understøttelse af de unges mulighed for at få en ungdomsuddannelse, herunder med særligt fokus på to skoler, jf. henvendelse fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. 5. forvaltningen fortsat arbejder på at forbedre og forenkle kvalitetsrapporteringen. Målet er, at styrke grundlaget for videreudvikling af dag-, undervisnings- og fritidstilbuddenes pædagogiske praksis med afsæt i bedre viden om, hvad der virker.

199 Inspiration til frivillige elementer i kvalitetsrapporten

200 18 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Hvordan kan vi lokalt omsætte og supplere de nationale mål? De nationale mål er overordnede mål for den ønskede udvikling på landsplan, og kommunalbestyrelsen kan have et ønske om at forholde sig til, hvad målene betyder for egen kommune, og om der er supplerende indikatorer, kommunalbestyrelsen vil følge, udover de fire nationale resultatindikatorer. Nedenfor er eksempler på kommunale resultatmål eller indikatorer, der relaterer sig til de tre nationale mål. Omsætning af nationalt mål om faglighed Nationalt mål 1: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Nationalt resultatmål 1: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Nationalt resultatmål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik uanset social baggrund skal stige år for år Elevsammensætningen er forskellig i kommunerne. Kommunernes udgangspunkter og forudsætninger for at nå de nationale resultatmål vil derfor være forskellige. Kommunalbestyrelsen kan vælge at beslutte et succeskriterium for kommunen eller for kommunens skoler, som forholder sig til, hvilket niveau kommunen/skolen bør opnå, givet det nationale succeskriterium om, at 80 pct. skal være gode til at læse og regne. Eksempel på mål, der omsætter de nationale mål om faglighed (Frederikssund) Mindst 80% af alle skolelever skal være gode til matematik og dansk/læsning. I 2016 skal alle skoler have nået målet for dansk/læsning. I 2018 skal alle skoler have nået det for matematik. Forskellen skyldes at der har været arbejdet fokuseret med læsning i flere år bl.a. med læsevejledere. Først fra er der etableret matematikvejledere på alle skoler Omsætning af nationalt mål om betydning af social baggrund Nationalt mål 2: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Nationalt resultatmål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Eksempel på indikatorer, der relaterer sig til målet om at mindske betydningen af social baggrund (Københavns Kommune) Chancelighed: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes Karaktergennemsnit alle elever / karaktergennemsnit tosprogede elever Forskel mellem skolernes karaktergennemsnit og de 20 pct. svageste elever Andel elever med under 2 i dansk og matematik Andel elever, der er udeblevet fra afgangsprøve

201 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport Omsætning af nationalt mål om tillid til og trivsel i folkeskolen Nationalt mål 3: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Nationalt resultatmål 4: Elevernes trivsel skal øges De nationale mål omhandler dels trivsel og dels tilliden til folkeskolen. Resultatmålet fokuserer alene på elevernes trivsel. Trivsel Det er endnu uklart, hvad det nationale trivselsmål kommer til at indeholde. Ministeriets ekspertgruppe har afgivet sine anbefalinger, og forligskredsen skal i efteråret 2014 træffe beslutning om trivselsmålingerne. Ekspertgruppen anbefaler 40 spørgsmål for kl. og færre spørgsmål i indskolingen. De anbefaler ligeledes, at kun resultaterne for kl. indgår i trivselsmålet, samt at der udvikles et måltal for hvert af seks temaer, hvoraf tre temaer er om trivsel: psykisk/fysisk velbefindende, kompetencer og oplevelse af støtte fra omgivelser, og tre temaer er om undervisningsmiljø: psykosocialt, ro/orden og fysisk. Se: Kommunen kan vælge at sætte supplerende mål for trivsel, ro og orden, udover de nationale trivselsmål. Det kan være, at kommunen har fokus på særlige indsatsområder, som enten kan dækkes ind af den obligatoriske spørgeramme i trivselsmålingerne, eller hvor man vil supplere den obligatoriske spørgeramme med yderligere spørgsmål. Kommunen kan også vælge at sætte mål for bestemte gruppers trivsel. Endelig kan der være supplerende indikatorer, som relaterer sig til trivsel, fx elevfravær. Eksempler på supplerende indikatorer Fravær: Andelen af børn og unge med bekymrende fravær over årlige fraværsdage i folkeskolen inkl. 10. klasse og specialpædagogiske tilbud (Gribskov Kommune) Deltagelse: Andelen af børn og unge i 2., 5. og 7-9. klasse, der oplever sig selv som betydningsfulde deltagere i fællesskaber (Odense Kommune)

202 20 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Tillid til folkeskolen Der er ikke et nationalt resultatmål, der operationaliserer den del af det tredje mål, der omhandler tillid til folkeskolen. Nogle kommuner har dog arbejdet med at sætte mål for tillid. Eksempel på omsætning af mål om tillid (København) Tillid og attraktivitet Mål: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Indikatorer: Andel af grunddistriktets forældre, der vælger skolen Skolens fastholdelse af elever. Nettoafgang/-tilgang i procent af skolens elevtal. Baseret på elever, der ikke har skiftet bopæl Gennemsnitlig score på spørgsmålet, om eleverne samlet set er tilfredse med skolen Tillid til folkeskolen spørg forældrene Til at belyse forældrenes tillid til skolerne og respekten for professionel viden og praksis kan anvendes det fælleskommunale koncept Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser, hvor forældrene spørges om deres holdning til en række forhold i skolen. Konceptet giver samtidig adgang til at sammenligne sig med andre kommuner. Værktøjet anvendes allerede på skoleområdet af en række kommuner, der spørger forældrene via kommunens eget surveysystem. Det består af en spørgeramme med et begrænset antal faste spørgsmål. Disse kan suppleres med frivillige spørgsmål, der også er testede. Endvidere kan kommunen tilføje egne spørgsmål. Der er mulighed for at danne seks standardrapporter, når kommunens resultater er overført til det fælles datavarehus Tilfredshedsportalen. Spørgerammen bliver i efteråret 2014 tilpasset reformen. Læs mere på og www. tilfredshedsportalen.dk. Eksempler på mål for forældretilfredshed 70 pct af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns skole Forældretilfredsheden skal være stigende i den kommende fire-årsperiode. Tilfredsheden måles hvert andet år.

203 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport Omsætning af mål om inklusion Nationale mål: Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i 2015 Andelen af elever, som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses prøve, reduceres i 2015 og yderligere frem mod 2018 Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen Elevsammensætningen er forskellig i kommunerne. Dette kan også have betydning for, hvilke mål og succeskriterier kommunen vil opstille i relation til hvor stor en andel af eleverne, der indgår i almenundervisningen. Derudover kan der være supplerende mål eller indikatorer, som fx handler om at følge op på, hvordan elevernes faglige niveau og trivsel udvikler sig i takt med, at flere elever indgår i almenundervisningen, at følge op på lærernes og pædagogernes kompetencer og kompetencebehov i forhold til inklusion, at følge brug af ressourcepersoner, at følge forældrenes opbakning til en skole for alle mv. Eksempel på mål, der supplerer de nationale mål om inklusion (Bornholm) Andelen af elever med henvisning til specialundervisning er lavere i skoleåret 2012/2013 end i skoleåret 2011/2012 (antal henvisninger/antal skoleelever) Den gennemsnitlige indskrivningstid for AKT-eleverne i Bornholms Heldagsskole nedbringes i forhold til skoleåret 2011/2012. Der er i skoleåret 2012/2013 et fald i det bekymrende og ulovlige fravær for skoleelever i forhold til niveauet i 2011/2012 (målt ved de samlede antal fraværsdage/ antal skoledage) Antallet af forældreklager til det centrale klagenævn for specialundervisning, hvor der gives medhold, stiger ikke i forhold til skoleåret 2011/2012. Udgifterne til specialundervisningen holdes indenfor den økonomiske ramme (specialtaxameteret samt specialskolerne) Andelen af elever der har modtaget specialundervisning, (enkeltintegreret støtte, specialklasse eller specialskole), der går i gang med en ungdomsuddannelse er større end i skoleåret 2011/2012

204 22 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Supplerende mål Kommunalbestyrelsen kan ligeledes vælge at sætte mål for særlige fokusområder i kommunen, der ikke er direkte koblet op på de nationale mål, fx anvendelsen af it eller udmøntningen af reformens forskellige initiativer som bevægelse, understøttende undervisning mv. Supplerende mål kan give plads til at profilere skolevæsenet netop i denne kommune og dermed sikre en særlig politisk platform i forhold til borgerne. Hvis mål skal have betydning for skolernes opgaveløsning, er det vigtigt, at der ikke er for mange. Det betyder, at kommunalbestyrelsen må prioritere, hvilke dele af skoleområdets mange opgaver, der skal sættes mål for. Hvis målene skal være retningsgivende, kan de aldrig omfatte alt. Mål, der indgår i kvalitetsrapporten, vil som udgangspunkt være mål, der knytter sig til skolens hovedformål, nemlig elevernes læring og trivsel, og hvad der har betydning for at løfte læringen. Derved kan det undgås, at kvalitetsrapporten bliver uoverskuelig. Politiske mål skal formuleres klart i forhold til målgruppe og opgave. Og de skal formuleres, så det er muligt at følge op på dem, dvs. de skal være målbare.

205 Hvordan kan elevernes progression måles med nationale testdata? Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport De nationale mål om faglighed opgøres ved brug af data fra de nationale test. Men de nationale testresultater giver også mulighed for at lave supplerende målinger og indikatorer. Særligt giver de nationale testresultater mulighed for at lave målinger i løbet af skoleforløbet, som de øvrige resultatindikatorer fx afgangskarakterer og overgang til ungdomsuddannelse ikke giver. Elevernes resultater i de nationale test kan opgøres enten ved at se på en punktmåling for, hvilket niveau eleverne aktuelt befinder sig på. Eller ved at se på, hvilken udvikling eller progression, der er sket siden sidste måling. Hvorfor punktmålinger? Det nationale måltal om, at 80 pct. skal være gode til at læse og regne, baserer sig på et punktmål. Punktmålinger kan være gode til at give en status for, hvordan eleverne aktuelt placerer sig på nationalt plan og til at sammenligne sammenlignelige skoler eller kommuner. På lokalt plan kan der dog knytte sig nogle udfordringer til punktmålinger, idet elevsammensætningen vil have betydning for niveauet, og det derfor kan være vanskeligt at sammenligne skoler med forskelligt elevgrundlag. Derudover ved vi fra forskningen, at elevernes faglige niveau ikke alene kan tilskrives skolernes indsats, men også hvad de har med sig hjemmefra. Det betyder, at i stedet for kun at vurdere skolernes indsats på elevernes faglige niveau, må man vurdere det på eleveres faglige udvikling. Skolerne kan ikke holdes op på, hvilket elevgrundlag de har fået. Men de kan holdes op på den faglige udvikling, der sker i løbet af skoletiden. Hvordan måle på progression? Hidtil har de nationale testresultater været normbaserede. Det betyder, at det er elevens placering ift. gennemsnittet, som vises. Den samme elev vil altså opnå forskelligt resultat afhængigt af, hvordan de øvrige elever placerer sig. Fremover bliver den normbaserede opgørelse suppleret med en kriteriebaseret opgørelse, hvor elevens resultat afhængigt af antal rigtige svar indplaceres i en bestemt kategori. I pilotafprøvningen er der lagt op til seks kategorier gående fra fremragende til ikke tilstrækkeligt. Der tages endelig stilling til kriterierne i efteråret Hvorfor progressionsmålinger? Progressionsmål giver mulighed for at følge, om alle elever flytter sig, uanset deres udgangspunkt. Dette er i tråd med reformens intension om, at alle elever skal blive så dygtige, de kan.

206 24 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 På baggrund af den kriteriebaserede opgørelse kan elevernes progression opgøres, idet man kan se på, hvor stor en andel der flytter sig fra én kategori til en anden. En yderligere fordel ved progressionsvisninger er, at de i modsætning til punktmålene må offentliggøres, se afsnittet om sammenfattende vurdering. Undervisningsministeriets testsystem vil komme til at indeholde visninger af elevernes progression på baggrund af nationale testdata. Undervisningsministeriet informerer yderligere herom i løbet af efteråret. Læs mere om de nationale test, herunder kriteriebaseringen, her: Uddannelser/Folkeskolen/De-nationaletest-og-evaluering/De-nationale-test Københavns Kommunes beregneren Københavns Kommune har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge elevernes progression i de nationale test (læsning) for de normbaserede testresultater. Metoden justerer for det manglende sammenligningsgrundlag mellem testene på de forskellige klassetrin. Dette er gjort ved at lade en række elever i hhv. 3., 5. og 7. klasse tage de nationale test i læsning på hhv. klassetrinnet over og under elevernes respektive klassetrin. Derved bliver man i stand til at sammenholde elevens resultat i fx 2. klasse med elevens resultat i 4. klasse og at holde den enkelte elevs progression op mod en forventet progression. Københavns Kommune stiller værktøjet (et excel-ark) frit til rådighed for andre kommuner, som ønsker at benytte det. Se mere på

207 Processer og sammenhænge for arbejdet med kvalitetsrapport 2.0

208 26 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Hvordan kan organisationen arbejde med opfølgning på kvalitetsrapporten? Uklarhed om, hvordan der konkret vil blive fulgt op på mål og resultater, kan skabe usikkerhed i en organisation. Det skal være gennemsigtigt for skoleledelserne, hvordan opfølgningsprocessen forløber, og hvilke mulige handlinger, opfølgningen kan omfatte. Erfaringerne fra Ontairo i Canada viser, at det er essentielt for at skabe forbedringer, at opfølgning anvendes til at opmuntre til at Proces for opfølgning på kvalitetsrapport i Aarhus: Kvalitetsrapporterne følges op af en kvalitetssamtale i foråret mellem områdechef og skoleleder og med deltagelse af repræsentanter for medarbejdere og skolebestyrelse. Ved kvalitetssamtalen besluttes en række udviklingspunkter, hvor skolen i de følgende år iværksætter en særlig indsats for at løfte kvaliteten. Skolelederen konkretiserer efterfølgende udviklingspunkterne i skolens udviklingsplan, hvor delmål, indsatser og opfølgning beskrives. Skolens udviklingsplan drøftes mellem områdechef og skoleledelse til udviklingssamtaler i efteråret. Til kvalitetssamtalerne aftales evt. også nogle tilsynspunkter, som skal bringes i orden. Kvalitetssamtalerne har således både kvalitetsudvikling og tilsyn som sit formål. Byrådet får sammen med kvalitetsrapporten en oversigt over de udviklingspunkter og tilsynspunkter, der er aftalt på de enkelte skoler som opfølgning på kvalitetsrapporten. På denne baggrund beslutter byrådet eventuelt generelle opfølgende indsatser i tillæg hertil. forsøge nye veje, lære af andre og dele erfaringer. Med reformen er det centralt hele tiden at have fokus på tegn på, at den enkelte skole rykker sig fra undervisning til læring og fra proces til resultater. Forvaltningen kan med udgangspunkt i kvalitetsrapporten gennemføre systematiske opfølgningssamtaler med den enkelte skoleledelse. Her aftales udviklingspunkter eller opfølgningsinitiativer, ofte med udgangspunkt i skoleledelsens egne forslag til, hvilke indsatser, man vurderer, vil være hensigtsmæssige i forhold til de opnåede resultater. Det er selvfølgelig vanskeligt at påvise effekten af opfølgningen. Men i sidste kvalitetsrapport havde 9 ud af 10 af de skoler, som ved kvalitetssamtalen havde aftalt udviklingspunkter vedr. elevfravær, faktisk haft succes med at nedbringe det Medarbejder, B&U forvaltningen, Aarhus Vores skoler skal kunne se, at det er noget, de kan bruge til noget. Vi havde nogle studerende fra Aarhus Universitet til at lave en undersøgelse af, hvad kvalitetsrapporten og kvalitetssamtalerne betyder for arbejdet på skolerne. Det viste sig, at det flytter noget ift. skolernes fokus på, hvad man skal arbejde med. At de lokale indsatsområder slår igennem ift. lærernes og pædagogernes arbejde Nils Petersen, Børn og unge direktør, Aarhus

209 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport Organisatorisk forankring Forandringsprocessen kan kun lykkes, hvis den forankres på alle niveauer på skoleområdet, og resultatopfølgningen tilrettelægges således, at den understøtter og motiverer. Der bør bl.a. være fokus på: Tydelig kommunikation om formål og værdi ved målstyring og resultatopfølgning. Kommunikation om de udfordringer, som forandringerne også vil give anledning til på de enkelte skoler. Et styrket ledelsesfællesskab mellem forvaltningsledelsen og skolerne om udformning af forslag til mål, succeskriterier og indikatorer samt opfølgningsmetoder. Hvordan arbejdes med data på skolerne? Kvalitetsrapporten er kommunalbestyrelsens redskab til at følge op på mål og resultater for kommunens skoler. Men også på den enkelte skole bliver der arbejdet med kvalitetsrapporten. Der er ikke et krav om, at der Målstyret med ord på I skolens udviklingsplan beskriver vi mål, og hvilke handlinger eller tiltag, der skal til for at nå målet. Vi beskriver også, hvordan det ser ud, når det er rigtig godt, altså tegn på, at målene er nået, og hvornår og hvordan vi vil følge op på, hvor langt vi er nået. Vi beskriver det med ord og supplerer på den måde målingerne i kvalitetsrapporten med ord. Målstyret men med ord på, tænker jeg, giver det bedste resultat. Skoleleder, Aarhus

210 28 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 skal udarbejdes kvalitetsrapporter på skoleniveau. Der er derimod et krav om, at skolebestyrelserne skal udtale sig om kvalitetsrapporten, jf. folkeskolelovens 40a, stk. 3. På den enkelte skole kan kvalitetsrapporten give anledning til en opfølgning mellem skoleledelse og medarbejdere på, hvilke resultater skolen har opnået, og hvad resultaterne eventuelt giver anledning til at iværksætte. Data fra kvalitetsrapporten vil dog ikke være tilstrækkelig datagrundlag på skoleniveau, hvor ledere og lærere vil have brug for supplerende data om den enkelte elevs progression. Rød tråd fra politikerne til lærerne De politiske mål er indarbejdet i min kontrakt. Jeg gennemgår min kontrakt for lærere og pædagoger, så der bliver skabt den røde tråd fra politikerne og ud til lærerne. Så sætter vi mål og lægger handleplaner for, hvordan vi fylder rammerne ud. Vi har fx arbejdet med målene på den måde, at vi har fået eksterne ind og hjulpet os med at lave en inklusionsstrategi. Jeg tænker det også ind i forhold til efteruddannelse. Vi har en pædagogisk koordinationsgruppe på skolen, som spiller ind i forhold til, hvad vi skal gøre for at leve op til målene, og hvornår der er behov for fx ekstern bistand og for efteruddannelse Skoleleder, Odense

211 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport Hvordan hænger kvalitetsrapporten sammen med Undervisningsministeriets kvalitetstilsyn? Undervisningsministeriets kvalitetstilsyn skal fremover tage udgangspunkt i resultatindikatorer, som også indgår i kvalitetsrapporten. Det drejer sig om: Karakterer ved folkeskolens 9.klassesprøver, herunder socioøkonomiske referencer Resultater af nationale test i dansk og matematik Resultater af trivselsmålinger Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse. De nøjagtige kriterier for udtagning er stadig under udarbejdelse og vil blive endeligt fastlagt i løbet af efteråret Processen for tilsynet er ligeledes ikke endeligt fastlagt. Vejledningen her vil blive opdateret, når kriterierne og processen er fastlagt.

212 30 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Hvilke mål, dokumentationsværktøjer og datakilder for folkeskolen findes? Kvalitetsrapporten er ét blandt flere dokumentationsværktøjer, der findes på folkeskoleområdet. For at skabe overblik over de forskellige mål, dokumentationsværktøjer og datakilder kan det være nyttigt at skelne mellem mål og værktøjer, der kigger på de aggregerede elevresultater, og mål og værktøjer der beskæftiger sig med, hvad den enkelte elev skal kunne og med opfølgning på den enkelte elevs læring og progression. Dette er illustreret i figuren. Kvalitetsrapporten viser de aggregerede resultater for elevernes læring og trivsel. Som vist i figuren dokumenterer kvalitetsrapporten de nationale mål. UVM s ledelsesinfor- Mål og dokumentation på forskellige niveauer

213 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport mationssystem (LIS) fylder data ind i kvalitetsrapporten. Derudover kan kommunen vælge at supplere med andre data fra fx testsystemet, trivselsmålinger, FLIS eller andre LI-systemer eller Tilfredshedsportalen. Figuren viser også målgrupperne for hhv. det aggregerede niveau og elevniveauet. Den primære målgruppe for kvalitetsrapporten er kommunalbestyrelsen. Derudover drøftes kvalitetsrapporten mellem politikere, forvaltning, skoleledelser og skolebestyrelser. Kvalitetsrapporten bliver også drøftet på skolerne mellem ledere og medarbejdere og er på den måde med til at sætte retning på skolerne. Derudover er der på skolerne behov for en tættere opfølgning på den enkelte elevs læring end det overordnede billede, som kvalitetsrapporten giver, dvs. man må også kigge på individniveauet og ikke kun på det aggregerede niveau. På skoleniveau arbejdes med læringsmål for den enkelte elev, som tager udgangspunkt i Fælles Mål, og som dokumenteres i elevplan og brugerportal. Dette er vist på elevniveauet i figuren. Nedenfor beskrives kort fælles mål, elevplan og brugerportal samt datakilderne. Mål Fælles Mål: Med folkeskolereformen er Fælles Mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner blevet forenklede, så det nu er tydeligere, hvilke kompetencer elever skal tilegne sig. Fælles Mål skal bl.a. danne afsæt for opstilling af læringsmål for eleverne. De nationale test tester elevernes kompetencer i udvalgte dele af Fælles Mål. Læs mere på: Dokumentationsværktøjer Elevplan: Med folkeskolereformen skal elevplanerne være digitale og rumme mål, status og opfølgning i forhold til bestemte fag på bestemte klassetrin. Fra 8. klasse skal elevplanen have fokus på at udfordre og afklare elevens uddannelsesvalg. Læs mere på: Brugerportal: Regeringen og KL har med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 indgået en aftale om et brugerportalsinitiativ frem mod Ifølge aftalen skal der på alle skoler være adgang til en brugerportalsløsning, som fx skal give elever og forældre adgang til planer for skoledagen, elevplan, elevens læringsforløb og de læremidler, der anvendes i elevens læringsproces. Samtidig skal løsningen understøtte skoleledernes og lærernes kommunikation og arbejde med elevernes faglige progression i forhold til de forenklede Fælles Mål. Læs mere på Datakilder Ledelsesinformationssystemet (LIS): Det data, der skal indgå i kvalitetsrapporten, kan trækkes i UVM s kommende ledelsesinformationssystem. Her vil indgå indikatorer for elevernes testresultater, fra trivselsmålingerne og fra øvrige indberetninger, herunder afgangskarakterer og overgang til ungdomsuddannelser. Der vil også indgå supplerende indikatorer, såsom elevfravær. UVM forventer, at ledelsesinformationssystemet er klar oktober UVM informerer særskilt kommunerne om adgang til og brug af ledelsesinformationssystemet

214 32 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 FLIS eller andre lokale LI-systemer: Kvalitetsrapporterne kan suppleres med kommunens egne mål og indikatorer eller med dataanalyser, hvor datagrundlaget kan findes i FLIS eller andre lokale LI-systemer FLIS indeholder en lang række nøgletal på skoleområdet, hvor kommunerne har mulighed for at benchmarke sig med andre kommuner, ligesom den enkelte kommune kan dykke ned i egne data og lave mere dybdegående analyser. FLIS giver eksempelvis mulighed for at lave supplerende nøgletal om til- og afgang til specialundervisning, personalets sygefravær og personaleomsætning og for bevægelser til og fra privatskoler. Ligeledes indeholder FLIS økonomidata og giver således mulighed for at analysere sammenhængen mellem økonomi og faglige resultater. FLIS giver også mulighed for at bore i egne data og analysere eksempelvis, hvilke typer af elever der flyttes til privatskoler. Den enkelte kommune kan nedbryde et nøgletal for egen kommune på skoledistrikter, skoler, køn, aldersgrupper, statsborgerskab, CPRnummer mv. Læs mere på og Testsystemet: Se Testsystemet indeholder mere detaljerede visninger af de nationale testdata end LIS. Her får kommunerne mulighed for at foretage nærmere analyser af elevernes faglige progression. Trivsel: Det er fra skoleåret 2015/2016 obligatorisk for alle folkeskoler at gennemføre den nationale trivselsmåling, og der vil blive udviklet et system, som kommunerne kan anvende. Ministeriets ekspertgruppe har afgivet sine anbefalinger, og forligskredsen skal i efteråret 2014 træffe beslutning om trivselsmålingerne. Se mere om trivselsmålingerne i afsnittet Hvordan kan vi lokalt omsætte og supplere de nationale mål? og læs ekspertgruppens anbefalinger her: trivselsmaaling.ashx. Tilfredshedsportalen: Tilfredshedsportalen giver mulighed for at sammenligne brugertilfredsheden på tværs af institutioner og kommuner. Kommunerne gennemfører egne brugertilfredshedsundersøgelser med udgangspunkt i en fælles spørgeramme og kan uploade resultaterne til Tilfredshedsportalen og derved sammenligne med andre kommuner og skoler. Spørgerammen bliver i efteråret 2014 tilpasset reformen. Se også afsnittet ovenfor Hvordan kan vi lokalt omsætte og supplere de nationale mål? samt og btu.

215

216 KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk Produktionsnr pdf

217 Bilag: Tidsplan for udarbejdelsen af kvalitetsrapport Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

218 Skoleafdelingen / TOJE Indholdet i den nye kvalitetsrapport 1. Indledning 2. Sammenfattende helhedsvurdering 2a Opsamling på eventuelle handlingsplaner 3. Mål og resultatmål 3a Nationalt fastsatte mål og resultatmål 3b Kommunalt fastsatte mål og resultatmål 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4a Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 4b Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5a Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6a Elevernes trivsel skal øges 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer 10a Kompetence-dækning 10b Inklusion 11. Skolebestyrelsens udtalelse 12. MED-udvalgenes udtalelser 13. Bilag 1: Datarapport trukket fra LIS Tidsplan for udarbejdelsen af kvalitetsrapport: Tidsplanen foreligges til orientering i BUF Udtræk af data fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem og fremsendelse af data til skolerne med anmodning om udarbejdelse af bemærkninger til nedenstående punkter. Hver skole skriver bemærkninger og evt. supplerende data til følgende punkterne oktober 2014 Skolerne Skoleafdelingen Oktober 2014 x Oktober/ medio november 2014 x x BUF x KMB

219 Behandling i SKB af skolens bemærkninger til ovenstående punkter. Hver skole fremsender bemærkninger til ovenstående punkter samt udtalelsen fra SKB og MED til skoleafdelingen. Skoleafdelingen udarbejder endelig kvalitetsrapport Behandling af endelig forslag til kvaltetsrapport i SKB og MED Behandling af endelig forslag til kvaltetsrapport i BUF Behandling af endelig forslag til kvaltetsrapport KMB Senest 15. november 2014 November 2014 x x x December2014 x x Januar 2014 x Marts 2014 x 2

220 Bilag: Værktøjer til vurdering af lærernes undervisningskompetencer.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

221 Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil Nærmere om de to inspirationsværktøjer Værktøj til skoleledelsen i vurderingen af læreres undervisningskompetence Eventuel kompetenceafklaringssamtale om læreres realkompetencer tilbud fra Professionshøjskolerne Baggrund og formål Med folkeskolereformen er det besluttet, at lærere skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence ). Målet er, at alle elever i folkeskolen i undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence eller har opnået tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning gælder alle fag og alle klassetrin. Det fremgår af folkeskolelovens 40 som et nyt stk. 7 med flg. formulering:»stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som de underviser i (kompetencedækning). Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde med godkendelse af undervisningsministeren beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt.«uni-c foretager en årlig opgørelse af kompetencedækningen. Skoleledelserne skal derfor foretage en vurdering af, om de enkelte lærere har undervisningskompetence eller kompetencer svarende til undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Dette dokument formidler to værktøjer. Værktøjerne er udviklet til at støtte skolelederens dialog med den enkelte lærer om at vurdere vedkommendes undervisningskompetence ift. folkeskolens fag, jf. aftalen om fuld kompetencedækning. Vurderingen af øvrige kompetencebehov, fx vejlederfunktioner mv. beror derfor på andre vurderinger af skolernes og de enkelte læreres kompetenceudviklingsbehov. 1 Da KL og regeringen i 2013 indgik aftale om kommunernes økonomi for 2014, blev der aftalt et mål på mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 pct. kompetencedækning under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader«. I publikationen fra KL Aftalen om fuld kompetencedækning indhold og inspiration er beskrevet nærmere information om aftalen om fuld kompetencedækning: 1

222 Det er desuden formålet med værktøjerne, at de kan bidrage til at skabe større klarhed om de mulige kriterier, der kan lægges til grund for skoleledelsens kompetencevurdering af lærerne ift. folkeskolens fag, herunder bidrage til et mere ensartet grundlag for vurderingen af de enkelte lærere. De beskrevne værktøjer kan ikke erstatte en samtale om lærernes behov for evt. anden efteruddannelse. I det følgende afsnit beskrives de to værktøjer: Det første værktøj er udarbejdet af Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen. Det består af en række mulige kriterier, skoleledelsen kan inddrage i sin vurdering af, om en lærer som ikke har formel undervisningskompetence har kompetencer svarende hertil i et givet fag. Værktøjet er umiddelbart tilgængeligt jf. vedlagte bilag 1 og kan anvendes af skoleledelsen i de vurderinger, han/hun skal foretage af konkrete læreres undervisningskompetence i et givet fag. Vurderingen kan indgå som led i at lægge en fremadrettet plan for lærerens kompetenceudvikling, jf. aftale om individuelle efteruddannelsesplaner. Det andet værktøj - udarbejdet af Danske Professionshøjskoler - kan være relevant i de situationer, hvor skoleledelsen har vurderet, at en lærer enten ikke har eller kun delvist har kompetencer svarende til undervisningskompetence i et givet fag. Værktøjet er en kompetenceafklaringssamtale, som skoleledelsen i disse situationer kan vælge at rekvirere. Samtalen gennemføres af en professionshøjskole og afdækker lærerens niveau af realkompetencer i faget og giver på baggrund heraf et konkret, individuelt forslag til mulig efterfølgende (formel) kompetenceudvikling, der vil give læreren undervisningskompetence i faget. Da værktøjet er udviklet af Danske Professionshøjskoler (jf. bilag 2) skal det rekvireres herfra, hvis kommunen/skoleledelsen ønsker at anvende det. Værktøjerne er til inspiration for skoleledelsen i vurderingen af lærernes kompetencer til at undervise i et givet fag, og det er i sidste ende altid skoleledelsens konkrete vurdering, der afgør, om en lærer har kompetencer svarende til undervisningskompetence, jf. nedenfor Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil Undervisningskompetence og kompetencer svarende hertil er ikke nærmere afgrænset i lovteksten eller i de tilhørende bemærkninger. I UNI-C s kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen fra 2013 (og i den tilhørende vejledning til skolernes indberetning) defineres kompetencer svarende til linjefag som: At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. ( ) 2

223 I UNI-C s vejledning til skolerne i forbindelse med indberetningen af kompetencedækningen fremgår endvidere at Det primære er ikke, hvor mange timer uddannelsen har varet, men hvilke kompetencer underviseren har opnået. Med definitionen er det ikke afgørende, hvilke formelle kompetencer en lærer har (fx omfang af formel kompetenceudviklingsaktivitet i relation til et undervisningsfag). Det afgørende er derimod, hvilke kompetencer læreren konkret besidder. Der er således ikke knyttet fx et formelt krav til indholdet eller omfanget af kompetenceudvikling, herunder er der ikke krav om en bestået prøve, bevis eller lignende. Det er denne definition, der anvendes i UNI-C s opgørelser og som lægges til grund i nærværende sammenhæng. Linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil omtales i dette notat herefter som undervisningskompetence. 2. Nærmere om de to inspirationsværktøjer 2.1. Værktøj til skoleledelsen i vurderingen af læreres undervisningskompetence Når skoleledelsen skal foretage en individuel og konkret vurdering af, om en lærer har undervisningskompetence i et fag, vil det bl.a. ske i en dialog med læreren. Til dette brug er der udarbejdet et kompetenceskema (bilag 1). Skemaet kan fx indgå i den årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS) mellem skoleleder og lærer i den del af samtalen, der drejer sig om lærerens uddannelsesplan og behov for kompetenceudvikling set i sammenhæng med skolens samlede kompetencebehov. Nedenfor er beskrevet en række relevante kriterier og overvejelser, skoleledelsen kan anvende i sin vurdering og i forbindelse med udfyldelse af skemaet i bilag 1. Kriterier til vurdering af undervisningskompetence I skoleledelsens vurdering af den enkelte lærers samlede undervisningskompetence i et fag kan der peges på tre relevante hovedområder af kompetencer: Lærerens faglige viden og færdigheder Lærerens didaktiske viden og færdigheder Lærerens undervisningserfaring Det afgørende i skoleledelsens vurdering er, om den enkelte lærer reelt har viden, færdigheder, erfaring og handlekompetencer inden for disse hovedområder, som samlet set sætter læreren i stand til at varetage undervisningen på niveau med en linjefagsuddannet lærer. Det er altså fremfor alt centralt at afklare: Hvad kan du? mere end blot: Hvilke kurser har du deltaget i? jf. UNI-C s definition oven for. Det kan desuden fremhæves som relevant, at en lærer både har faglig og didaktisk viden i et fag for at have undervisningskompetence. Neden for er oplistet en række relevante indikatorer, som tilsammen danner en helhedsvurdering, som kan belyse lærerens undervisningskompetence inden for de tre hovedområder af kompetencer: 3

224 Formelle kompetencer: Linjefag/undervisningsfag fra læreruddannelsen eller formel efteruddannelse i faget på diplomniveau- eller kandidatniveau Anden (efter)uddannelse, f.eks. deltagelse i læreruddannelsens grundfag 2 eller kurser Deltagelse i pædagogisk udviklingsarbejde eller aktionslæringsforløb i faget Deltagelse i faglige netværk eller faglige foreningers arbejde Undervisningserfaring 3, herunder erfaring med afgangsprøve i faget Andre relevante og dokumenterede kompetencer og uddannelser Resultater i form af elevernes udbytte af undervisningen (fx test, afgangsprøver mv.) Neden for er til inspiration angivet mulige eksempler på konkrete vurderinger: Beslægtede linjefag: Linjefag i biologi i kombination med undervisningserfaring i natur/teknik kan vurderes som undervisningskompetence i natur/teknik Grunduddannelse/fællesfag i et fag kan indgå i vurderingen af en lærers undervisningskompetence. Fx kan grunduddannelse i kristendomskundskab i kombination med undervisningserfaring i faget vurderes som undervisningskompetence i faget kristendomskundskab på klassetrin Anden uddannelse: Fx. en musikpædagoguddannelse eller konservatorieuddannelse i rytmisk musik i kombination med undervisningserfaring i musik, kan vurderes som undervisningskompetence i musik Delvist linjefag: Linjefaget dansk med aldersspecialisering 1. 6 klasse kan, suppleret med efteruddannelse, vurderes som undervisningskompetence i dansk klasse Linjefag i håndarbejde og/eller sløjd suppleret med relevant efteruddannelse, vil kunne vurderes som undervisningskompetence i håndværk og design Mulige udfald af vurderingen Læreren har undervisningskompetence Læreren vurderes at have undervisningskompetence i et fag (den samlede vurdering i skemaet bliver grøn) og der er, i denne sammenhæng, ikke behov for yderligere kompetenceudvikling. Læreren har ikke fuld undervisningskompetence Såfremt læreren vurderes til ikke at have undervisningskompetence i et givet fag, eller vurderes til delvist at have undervisningskompetence i faget (den samlede vurdering i skemaet bliver rød eller gul), kan skoleledelsen i dialog med læreren lave en plan for opnåelse af fuld undervisningskompetence. Der kan sondres mellem to situationer: 2 Lærere der er uddannet mellem 1966 og 1991 har eksamen i grundfagene dansk, kristendom og matematik mhp. undervisning i klasse. Desuden har de grunduddannelseseksamen i 3 ud af 4 flg. fag: musik, håndarbejde, formning/billedkunst eller idræt. 3 F.eks. indenfor de seneste 10 år 4

225 1) Hvis læreren vurderes at være tæt på at have undervisningskompetence (gul), kan den konkrete kompetenceudviklingsaktivitet umiddelbart besluttes af skoledelsen i dialog med læreren. 2) Vurderes læreren at have et større suppleringsbehov, eller knytter der sig en større usikkerhed til vurderingen af den pågældende lærers undervisningskompetence, kan skoleledelsen finde det hensigtsmæssigt, at læreren fx kompetencevurderes ved en samtale, der udføres af den lokale professionshøjskole (jf. inspirationsværktøj 2, afsnit 2.2. nedenfor) Eventuel kompetenceafklaringssamtale om læreres realkompetencer tilbud fra Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne har udviklet et tilbud, som kommunerne/skoleledelserne kan vælge at rekvirere i de situationer, hvor skoleledelsen har vurderet, at en lærer enten ikke har eller kun delvist har kompetencer svarende til undervisningskompetence i et givet fag. Tilbuddet består af en kompetenceafklaringssamtale, der afdækker en lærers undervisningskompetence i et fag, han/hun har undervisningserfaring i, men som han/hun ikke har en formel uddannelse inden for (fx linjefag fra læreruddannelsen). Samtalen tager udgangspunkt i kompetencemålene for faget i læreruddannelsen, og det giver mulighed for at realkompetencevurdere læreren: Hvad kan og ved læreren allerede, og hvad mangler læreren evt. for at kunne opnå undervisningskompetence? Professionshøjskolernes kompetenceafklaringssamtale varer ca. 45 minutter og tager udgangspunkt i case-materiale, fx en elevbesvarelse af en opgave, et læremiddel eller lignende. Samtalen er en faglig og fagdidaktisk samtale ud fra det konkrete materiale om undervisning i det pågældende fag. Der gives 1 time til forberedelse af casen, og samtalen varetages af erfarne lektorer i det pågældende fag fra læreruddannelsen. Prisen på en kompetenceafklaringssamtale vil ligge omkring 1500 kr., men kan variere. Der henvises til den nærmeste professionshøjskoles hjemmeside for nærmere information. Efter ønske kan kompetenceafklaringssamtalen foretages ude på den enkelte skole. Værktøjet er nærmere beskrevet i bilag 2. Dokumentet er udarbejdet i september 2014 af: Danmarks Lærerforening Børne- og Kulturchefforeningen Skolelederforeningen KL 5

226 Bilag: Bilag 1- Værktøj fra DLF, BKF og Skolelederforeningen.DOCX Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

227 September 2014 Bilag 1: Værktøj til skoleledelsen i vurderingen af læreres undervisningskompetence - kompetenceskema Værktøj udviklet af Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen Status 1. Lærerens navn: 2. Lærerens formelle kompetence: Læreruddannelse år: Linjefag/undervisningsfag: Grunduddannelse o.l.: Anden uddannelse/anden betydelig erhvervserfaring: 3. Supplerende kursus- og efteruddannelsesforløb Større (kommunale) efteruddannelsesprojekter, personlige og faglige kurser og deltagelse i særlige større udviklingsgrupper- og forløb Fag/områder Udbyder År Omfang/ects Undervisningserfaring I (parallelle) fag/områder 1

228 September Status på lærerens undervisningskompetence Her angives de fag, læreren underviser i, har undervist i, ønsker at undervise i, eller fag som skolen har behov for, at læreren underviser i. Samtidig vurderer skolelederen lærerens kompetencegrad i faget. Fag klasse klasse Antal års erfaring Kompetencegrad Rød/gul/grøn Grøn angiver, at læreren har undervisningskompetence i faget Gul angiver, at læreren er godt på vej til at erhverve sig undervisningskompetence Rød angiver, at læreren ikke har undervisningskompetence i faget Skolelederen kan supplerende have overværet lærerens undervisning i de (gule)fag, hvori læreren er på vej til at erhverve sig undervisningskompetence, før skolelederen konkluderer, om læreren har undervisningskompetence. 5. Fremadrettede aftaler I samtalen indgår en drøftelse af, hvilken kompetenceudvikling læreren kan/skal deltage i for at få udvidet antallet af fag, som læreren har undervisningskompetence i. Et undervisningsfag er på et antal ects-point. Læreren kan evt. samle "point" via efteruddannelse, udviklingsarbejde, undervisningserfaring, afgangsprøveerfaringer mv. Aftaler om yderligere kompetenceudvikling: 2

229 Bilag: Bilag 2 - Værktøj Danske Professionshøjskoler.PDF Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

230 Kompetenceafklaring - Eksempler på interviewerens spørgsmål Samtalen vil tage udgangspunkt i et forberedelsesmateriale, som typisk er et lærebogsmateriale og en elevbesvarelse. Samtalen er struktureret ud fra en spørgeguide. Spørgeguiden knytter sig til kompetencemålene for undervisningsfagene i læreuddannelsen. I spørgeguiden er 12 spørgsmål, der danner rammen for dialogen mellem intervieweren, som er lektor i det konkrete fag i læreruddannelsen og den lærer der skal kompetenceafklares i faget. Nedenfor et eksempel på spørgsmål fra spørgeguiden i dansk og biologi. Dansk 1. til 6. klassetrin Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret læseundervisning for heterogene elevgrupper. Spørgsmål 1: Hvilke læseaktiviteter vil du arbejde med i forlængelse af dette opslag? Spørgsmål 2: Hvordan kan man integrere digitale teknologier i undervisningen i forbindelse med dette opslag? Spørgsmål 3: Hvordan vil du undersøge elevernes anvendelse af læsestrategier i forbindelse med deres læsning af dette opslag? Faglig vurdering Fagdidak. vurdering Biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde omhandler, hvordan naturfag indbyrdes og i samarbejde med andre fag kan skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. Hvilke biologifaglige områder i opgaverne kan med fordel indgå i et tværfagligt forløb med geografi, fysik/kemi eller andre fag? Giv eksempler og begrund. Hvilke begreber og sammenhænge skal eleverne arbejde med i dette tværfaglige forløb? Hvorfor skal biologi indgå i tværfagligt samarbejde? Faglig vurdering Fagdidak. vurdering

231 På baggrund af lærerens undervisningserfaring i faget afklares de faglige og fagdidaktiske kompetencer indenfor kompetencemålene. Resultatet af samtalen omsættes i point, der viser, hvad læreren allerede kan, og hvor meget efteruddannelse der skal til, for at læreren kan erhverve sig formel kompetence i undervisningsfaget. 6,5-7 6,5 Direkte til prøve 6 - < 6,5 Prøveforberedelses-modul (5-10 ECTS-point) 3 - < 6 Komprimeret undervisningsfag (20-30 ECTS-point) 1 - < 3 Fuldt undervisningsfag

232 Bilag: Videreudvikling af de nationale test.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

233 Videreudvikling af nationale test skal styrke lærernes brug af testresultaterne - Undervi... Side 1 af Videreudvikling af nationale test skal styrke lærernes brug af testresultaterne [ ] Med opbakning i folkeskoleforligskredsen lancerer undervisningsminister Christine Antorini nu en række initiativer, der skal forbedre de nationale test og gøre det nemmere for lærere og skoler at bruge testenes resultater i hverdagen. Fakta om de nationale test Folkeskolereformen skal forbedre det faglige niveau i folkeskolen. Her spiller de nationale test en vigtig rolle som pædagogisk værktøj til at vurdere og arbejde med elevernes faglige niveau. Undervisningsminister Christine Antorini lancerer derfor en række initiativer vedrørende de nationale test, der skal støtte op om reformen og skolernes brug af de nationale test. Der skal ske en omlægning af testene, så der fremover vil være en ekstra test i matematik og en ekstra test i engelsk. Der vil dog fortsat alene være 10 obligatoriske test i folkeskolen, da de eksisterende test i biologi og geografi samtidig gøres frivillige. Eleverne skal således fremover til tre matematiktest i løbet af deres skolegang frem for to test som i dag. De tre test vil komme til at ligge på 3., 5. og 7. klassetrin. Denne placering skal medvirke til at fremme matematiklærernes mulighed for at følge elevernes faglige udvikling. Den ekstra test i engelsk betyder, at eleverne fremover afvikler test i engelsk på både 4. og 7. klassetrin i stedet for kun på 7. klassetrin som i dag. Med folkeskolereformen har eleverne fået engelsk allerede fra 1. klasse. Med den ekstra engelsktest sikres det, at der ikke går syv år fra engelskfagets start, før lærerne har mulighed for at følge elevernes faglige udvikling i faget. De nuværende obligatoriske nationale test i biologi og geografi i 8. klasse gøres frivillige. Der vil fortsat være mulighed for at gennemføre frivillige test i biologi og geografi både i 7., 8. og 9. klasse, og testen i fysik/kemi vil fortsat være obligatorisk.