Vederlagsfri fysioterapi

Transkript

1 Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med de øvrige parter. Rammen for mødet var dels de spørgsmål som KL rejste om styringen af den vederlagsfrie ordning dels Danske Fysioterapeuters udspil om kvalitet i ordningen og det politiske forlig fra Dato: 15. februar [email protected]/aso@fysio. dk Tlf. direkte: Indledningsvist vil vi gerne kvittere for, at ministeriet på mødet gav en så entydig opbakning til at fremme kvalitetsdagsordenen. Vi anerkender behovet for en stærkere dokumentation af kvaliteten i ordningen og ser frem til et tæt samarbejde mellem patienter, fysioterapeuter og myndigheder i det fremadrettede arbejde. Danske Fysioterapeuter finder, at en tydelig satsning på dokumentation af kvaliteten kan skabe gennemsigtighed i sammenhængen mellem kvalitet og økonomi. Gennemsigtigheden er forudsætningen for, at patienterne kan udøve det frie valg på et oplyst grundlag, og at samfundet kan foretage en relevant prioritering af de ressourcer, der er til rådighed. Danske Fysioterapeuters kvalitetsudspil vil sikre og dokumentere en høj kvalitet i den konkrete patientbehandling. Dernæst vil vort udspil være med til at give viden om udmøntning af ordningen, som vil være til gavn for den generelle prioriteringsdebat: Systematisk brug af kliniske retningslinjer og test og mål vil give solid basis for sundhedsøkonomiske analyser på området. Vort udspil kommer omkring både den faglige, den patientoplevede og den organisatoriske kvalitet. Fælles for forslagene er kerneord som åbenhed og gennemsigtighed. Det skal være tydeligere at se, hvad der foregår i selve behandlingen både for patienten, for lægen og for kommunen. Det skal vi opnå ved systematisk brug af test og måleredskaber, et større fokus på specialiserede kompetencer

2 hos den enkelte fysioterapeut og et langt stærkere kommunikationsværktøj i form af en bedre og fornyet behandlingsplan. Vi foreslår en målsætning om kliniske retningslinjer for 60 pct. af patienterne inden for de næste to år, en anvendelsesorienteret forskningsstrategi og ikke mindst en tværsektoriel klinisk database med henblik på at sikre den løbende kvalitetsudvikling. Det er samtidig forudsætningen for at kunne opstille sundhedsøkonomiske analyser på dette felt. Og endelig skal patientens grundlag for frit valg være tydeligere: Vi foreslår, at alle behandlingssteder bliver tilknyttet mærkeordningen på godadgang.dk, at der gennemføres endnu en patienttilfredshedsundersøgelse, og at vi indfører en egentlig kvalitetsdeklaration, hvor patienterne nemt kan få information om de forskellige tilbud og behandlingssteder. Større åbenhed vil understøtte koordinationen af sundhedstilbud på tværs af sektorerne, som er så vigtig. Vi stiller derfor også forslag om, at der skal være pligt til dialog mellem kommune og fysioterapeut, når det f.eks. handler om børn. Det kræver, at kommunerne udpeger en ansvarlig for dialogen med praktiserende fysioterapeuter. Danske Fysioterapeuters kvalitetsudspil, som fik bred opbakning på mødet, er vort bud på at imødekomme ønsket om at have mere klarhed over ordningen, hvad patienterne opnår, og hvordan økonomien hænger sammen med de ydelser, der leveres. Som nævnt på mødet vil Danske Fysioterapeuter gerne medvirke til at finde finansiering af udvikling af kliniske retningslinjer, etablering af klinisk database og forskningsstrategi. De øvrige forslag finansierer Danske Fysioterapeuter Det kan næppe overraske, at Danske Fysioterapeuter er tilfreds med den nuværende organiseringsmodel, og at vi ikke ser noget behov for at ændre den. Ordningen bliver kritiseret for, at økonomien er ukontrollerbar. Det er ikke korrekt. Det centrale element i økonomistyringen er udviklingen i udgifterne pr. patient. De er faldet svagt fra 2008 til 2009, og tallene for de første 11 måneder i 2010 peger i retning af et fald også i det seneste år. Det vil sige, at stigningen i de samlede udgifter efter 1. august 2008 skyldes, at der er kommet flere patienter. Fra 1995 til 2009 voksede antallet af patienter da også fra ca til ca /4

3 Hvis man sammenligner udgifterne til vederlagsfri fysioterapi med andre sygesikringsomkostninger, fremgår det, at udviklingen ligger på niveau med de øvrige, bortset fra tandlægehjælp. Vi har vedlagt to grafer, der illustrerer, at væksten i ordningen kan tilskrives et bevidst politisk valg om at udvide patientkredsen. Der er mange grunde til, at den nuværende model er fornuftig. Den er baseret på en række principper, som hver for sig giver helt klare fordele for den enkelte patient og for samfundet. For det første giver en landsdækkende overenskomst det samme gode tilbud til patienterne, uanset hvor de bor. Patienterne har sikkerhed for, at der er ensartethed i ydelserne. Danske Fysioterapeuter finder det uhensigtsmæssigt, at de enkelte kommuner selv fastlægger deres eget serviceniveau. Behandling også i denne del af sundhedsvæsenet bør være baseret på nationale kliniske retningslinjer. For det andet sikrer organiseringen et reelt og mangfoldigt frit valg for patienterne. De relativt få kommunale tilbud opvejes af et net af klinikker for fysioterapi, mere end 650, som ikke er begrænset til de store byer, men også rækker ud i landet. Den model, som KL foreslår, vil begrænse patientens frie valg: Det vil være den enkelte kommunalbestyrelse, som beslutter, om der skal være valgmulighed, og der vil ikke være frit valg på tværs af kommunegrænserne, som tilfældet er det nu. Det er vores oplevelse, at patienterne i vid udstrækning bruger klinikker i andre kommuner end bokommunen enten på grund af særlige faciliteter, kompetencer eller af praktiske hensyn. Med KLs forslag vil patienterne udover generelt at få valgfriheden kraftigt beskåret ligeledes få en meget ulige adgang til valgmulighederne set i forhold til en landsdækkende overenskomst. For det tredje er der tale om et velfungerende og for patienterne ganske ubureaukratisk tilbud, der ud fra en lægefaglig vurdering giver let adgang til den relevante sundhedsydelse. Det er Danske Fysioterapeuters vurdering at indgåelse af leverandøraftaler på kommuneniveau vil medføre øgede administrationsomkostninger både for klinikker og kommuner sammenlignet med en landsdækkende aftale. Dertil kommer, at klinikker for fysioterapi er små erhvervsdrivende, som ofte afholder sig fra at byde på kommunale opgaver allerede på grund af de administrative byrder, som er forbundet med selv mindre udbud. KL har anført, at de ser kommunernes rolle reduceret til alene at betale for ydelserne i vederlagsfri ordning. På praksisområdet er der tværtimod både 3/4

4 mulighed og tradition for at aftale rammerne for samarbejdet både fagligt, koordinationsmæssigt og med hensyn til økonomistyring. Danske Fysioterapeuter har stillet flere forslag, og vi ser gerne, at KL griber de offensive muligheder, som en overenskomstforhandling på praksisområdet giver. For eksempel har Danske Fysioterapeuter gennem længere tid foreslået et forpligtende samarbejde mellem praksissektor og kommunerne om patienter med særlige behov f.eks. beboere på plejehjem. Overenskomsten giver pt. mulighed for at planlægge kapaciteten og have økonomiopfølgning på regionalt niveau. Såfremt kommunerne måtte ønske ændringer i den lokale økonomistyring, herunder involvering af de enkelte kommuner, er det vores forventning, at ønsker i den retning vil blive fremført i forbindelse med fornyelse af overenskomsten. Endelig rummer KLs forslag en betydelig risiko for landets mere end 650 klinikker for fysioterapi: 40 pct. af omsætningen hidrører fra den vederlagsfrie ordningen, og uden landsdækkende overenskomst vil grundlaget for effektiv klinikdrift og mulighederne for investering i faciliteter blive kraftigt reduceret; i nogle områder vil det givet forsvinde. Den nuværende geografiske dækning vil ikke kunne opretholdes med en rentabel klinikdrift, og det vil være nødvendigt at skære i antallet af ydernumre, medmindre regionerne ønsker en øget dækning på almen fysioterapi Danske Fysioterapeuter ser gerne et stærkere kommunalt engagement i tilbuddet til de ca patienter, der nyder godt af ordningen om vederlagsfri fysioterapi. Vore medlemmer i såvel kommuner som praksissektor er optagede af at give patienterne de bedste tilbud, og det er vor klare opfattelse, at der er en vilje og lyst til at samarbejde på tværs af sektorerne til gavn for patienterne. Grundlæggende finder Danske Fysioterapeuter, at vort kvalitetsudspil imødekommer behovet for større åbenhed og mere gennemsigtighed i behandlingen og i økonomien. Vi ser frem til at høre fra dig. Med venlig hilsen Johnny Kuhr Formand 4/4

5 Note Figuren viser udviklingen i de samlede udgifter på forskellige sygesikringsområder siden 1999 i løbende priser. Det kan konkluderes, at udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi ligger på niveau med udviklingen på de øvrige sygesikringsområder frem til 2008, bortset fra udgifterne til tandlægehjælp. At udgifterne til vederlagsfri fysioterapi er steget mere end gennemsnittet fra 2008 til 2009 var forventet som følge af indførelsen af den nye patientgruppe (patienter med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom).

6