Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Transkript

1 N O T A T Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med de praktiserende læger, og ministeren for sundhed og forebyggelse har sendt et lovforslag i høring om rammer m.v. for almen praksis. Debatten afspejler, at der er stor tvivl og også nervøsitet om hvad ændringen kommer til at betyde for lægerne og deres patienter. I det følgende kommenterer Danske Regioner de mest udbredte misforståelser. PLO-påstand nr. 1: Regionerne vil overtage styringen med lægearbejdet i almen praksis Regionerne har ingen intentioner om at overtage styringen og driften af lægepraksis. Praktiserende læger vil fortsat kunne investere i lokaler og udstyr, ansætte deres eget personale og lede og fordele arbejdet. Lægen bestemmer over sin egen virksomhed og kan bruge sin ledelsesret fx til at beslutte om personalet skal være på fuld tid eller deltid, om der skal ansættes en sekretær eller bioanalytiker og hvordan arbejdet skal tilrettelægges - om der eksempelvis skal være åben konsultation eller tidsbestilling hver dag. Det som lægen ikke selv kan bestemme er, at praksis skal være tilgængelig på hverdage og løse kerneopgaven over for de tilmeldte patienter.

2 PLO-påstand nr. 2: Regionerne og kommunerne vil bestemme over forholdet mellem læge og patient Regioner og kommuner har overhovedet ingen ønsker om at gribe ind i den kommunikation og behandling, der foregår i mødet mellem læge og patient. Side 2 Arbejdet som praktiserende læge vil aldrig kunne følge en skabelon. Der skal være mulighed for, at lægens metoder kan tilpasses den enkelte patients behov og muligheder. Det nye er, at det bliver et krav til den enkelte praktiserende læge at holde sig fagligt opdateret og behandle patienterne i overensstemmelse med opdateret viden og faglige retningslinjer og pakkeforløb for bestemte patientgrupper fx patienter med hjertesygdomme, diabetes, KOL, astma eller kræft. Det skal sikre en ensartet høj kvalitet, systematisk opfølgning og sammenhængende patientforløb uanset hvilken lægepraksis, patienten er tilmeldt. PLO-påstand nr. 3: Lægerne vil ikke længere selv kunne bestemme hvornår de vil aflægge sygebesøg Der er ikke noget nyt i, at praktiserende lægers arbejde omfatter at tage på sygebesøg, når det er nødvendigt. Det gælder både i dag- og vagttiden. Sygebesøg er en del af kerneopgaven. De er nødvendigt for at sikre patienterne, selvom der ikke er tvivl om, at sygebesøg kan udgøre en praktisk udfordring i hverdagen på grund af lægens andre forpligtelser og aftaler med de øvrige patienter. Overenskomsten fastslår allerede, at lægen skal aflægge sygebesøg i dagtimerne på hverdage, hvis henvendelsen om sygebesøg efter lægens vurdering af sygdommen og/eller forholdene i øvrigt nødvendiggør besøg. Regionen udbetaler også et særskilt honorar, som bliver tilpasset efter, hvor langt lægen skal køre. Nogle læger føler ikke, at honoraret står mål med indsatsen ved at aflægge sygebesøg. Men det skal med i betragtning, at lægen modtager et betragteligt basishonorar for at stå til rådighed og løse opgaverne for de tilmeldte patienter. Basishonoraret udgør ca kr. i gennemsnit pr. læge.

3 PLO-påstand nr. 4: De nye krav til registrering og dokumentation vil være tidskrævende for lægerne og give øget bureaukrati Sundhedsmyndighederne har behov for bedre indblik i det arbejde, de praktiserende læger udfører med deres patienter. Både af hensyn til sundhedsplanlægning og for at kunne følge op på kvaliteten af behandlingen og kontrollere, at lægen modtager det rigtige honorar. Side 3 Som udgangspunkt er kravet til lægerne, at de skal fremlægge de oplysninger, der i forvejen bliver registreret i lægens elektroniske journalog afregningssystem og resultatet af deres målinger af patienttilfredsheden. Der skal være åbenhed om resultaterne af behandlingen i almen praksis for patienternes sundhed. Lægerne registrerer allerede kvalitetsdata i deres systemer. Regionerne og Sundhedsstyrelsen er ikke kun ansvarlige for, at patienterne får lægehjælp, men også for at hjælpen har en vis kvalitet. Derfor skal de som ansvarlige myndigheder kunne få adgang til disse oplysninger. Derudover mangler der dokumentation for, hvad patienterne i almen praksis i det hele taget kommer med af problemer og sygdomme. Regionerne ønsker at tilbyde forskellige patientgrupper sammenhængende forløb på tværs af sygehus, kommune og praksis. Det forudsætter indsigt i, hvad patienterne i almen praksis fejler, og hvor tit de går til lægen. Det er baggrunden for kravet om, at lægerne fremover skal ICPC-kode deres patienthenvendelser. Lægerne er allerede gået i gang med at kode otte kroniske sygdomme. Systemet er hverken nyt eller tidskrævende. PLO-påstand nr. 5: De offentlige parter vil have lægerne til at løbe hurtigere, og det bliver nødvendigt at sætte mindre tid af til den enkelte patient 1. Der er ikke og kommer ikke nogen regler om hvor lang tid, lægen skal sætte af til den enkelte patient. En konsultation kan være af kortere eller længere varighed og omhandle et eller flere emner. 2. Alle steder i sundhedsvæsenet og i offentlige private virksomheder er det muligt at effektivisere og arbejde smartere, også i almen praksis. Det kan gøres uden at konsultationstiden kortes ned for den enkelte patient, fx ved at lade praksispersonalet tage sig af flere opgaver så lægen kan koncentrere sig om det lægefaglige arbejde.

4 3. Lægernes honorarsystem giver et stærkt økonomisk incitament til at tilbyde patienterne mange, korte kontakter. Danske Regioner ønsker en aftale med PLO, der ændrer på incitamenterne, så man i højere grad understøtter de sundhedspolitiske mål om kvalitet og sammenhæng. Side 4 PLO-påstand nr. 6: Lægerne skal løse flere opgaver uden at få flere penge for det Der er ikke tale om nogen spareøvelse. Det offentlige betaler hvert år over 8 mia. kr. til de praktiserende læger som private leverandører af sundhedsydelser. Det er helt naturligt og rimeligt, at regioner og kommuner får større indflydelse på hvilke opgaver, der er behov for at få løst i almen praksis, dvs. hvilke ydelser, man vælger at købe af lægerne. Opgaverne skal tage udgangspunkt i lokalområdets og befolkningens behov, og de varierer alt efter hvor man er henne i landet, og hvilke alternative sundhedstilbud der er tilgængelige i området. PLO-påstand nr. 7: Det bliver usikkert at nedsætte sig som praktiserende læge og investere i sin lægepraksis Når man sammenligner med andre private erhvervsdrivende har de praktiserende læger særdeles stor sikkerhed for deres investering og løbende overskud fra driften. Ny-tilflyttere får et brev fra kommunen om, at de skal vælge en læge. Hvis borgeren ikke selv vælger en læge, får pågældende tildelt en læge i området. Alle praktiserende læger har ret stor sikkerhed for at opbygge en patientkreds, der stabilt vil efterspørge deres ydelser. Lægen modtager et basishonorar på 400 kr. om året for hver patient, der er tilmeldt klinikken, uanset om patienten møder op. Når patienten har henvendt sig og lægen har leveret en ydelse, er der fuldstændig sikkerhed for, at regionen er i stand til at betale regningen. I de ganske få tilfælde, hvor det kan blive relevant at udfase en eksisterende lægepraksis, før den lukker af sig selv, fx fordi der ikke længere er patienter nok til at drive en moderne og effektiv praksis, er lægen sikret et rimeligt varsel og en erstatning fra regionen, der afspejler praksis værdi.

5 PLO-påstand nr. 8: Lægerne bliver sat uden for indflydelse Fremover bliver det regionen, der har kompetencen til at vedtage praksisplanen og kan beslutte hvor og hvordan, der skal etableres nye lægepraksis. Det er vigtigt, fordi regionerne har myndighedsansvaret og skal kunne sikre lægedækning til patienter i alle egne af landet. Side 5 De praktiserende læger vil ikke længere have en vetoret, der kan forhindre regionen i at etablere et sundhedshus i et socialt belastet område eller bevilge et ydernummer til en satellitfunktion i et område med lægemangel. Regionerne har allerede kompetencen til at godkende praksisplaner på de fleste øvrige praksisområder eksempelvis speciallægehjælp og fysioterapi, og der bliver faggrupperne inddraget i planlægningen på samme måde som de praktiserende læger. Lægerne får stadig indflydelse på planlægningen og vil udgøre en vigtig høringspart både som leverandør af sundhedsydelser og som faglig rådgiver. PLO-påstand nr. 9: Regeringen indfører brugerbetaling Efter sundhedsloven har gruppe 1-sikrede patienter ret til vederlagsfri almen lægehjælp hos den valgte læge. I Danmark har de praktiserende læger en nøglerolle som den primære indgang til sundhedsvæsenet og dem, der henviser patienten videre til specialiseret behandling. Det nye lovforslag indebærer, at lægerne kan fortsætte på de samme vilkår som hidtil i 15 måneder. Hvis de praktiserende læger beslutter at opsige deres kontrakt med det offentlige, kan Regeringen og regionerne ikke forhindre dem i at opkræve honorar af patienterne. I så fald vil patienterne blive frameldt lægens praksis, og Regeringen og regionerne vil sørge for, at patienterne får et tilfredsstillende alternativ. Eksempelvis ved at tilbyde gratis lægehjælp i en regionsklinik, mens regionen søger efter en læge, der vil overtage ydernummeret. PLO-påstand nr. 10: Vagtlægeordningen bortfalder, hvis lægerne indleverer deres ydernummer Selvom nogle af de praktiserende læger vælger at opsige ydernummeret, vil lægevagtordningerne fortsætte, med mindre regionen vælger en anden løsning - som det eksempelvis er besluttet i Region Hovedstaden.

6 Lægevagten er en kollektiv forpligtelse for lægerne, og de vil stadig have ansvaret for denne opgave. Den enkelte læges forpligtelser i forhold til lægevagten ophører først det øjeblik, hvor ydernummeret er opsagt og udløbet. Side 6