STUDIEORDN ING for. Internationale udviklingsstudier. Kultur- og sprogmod. :ier CAN D.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDN ING for Internationale udviklingsstudier og Kultur- og sprogmod :ier CAN D.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhotd ti bekendtgøre[se nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannetser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og FæUesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formåt 1.2 KompetenceprofR 1.3 Hovedområdetitknytning 1.4 Normering 1.5 Tite 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstiknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens e[ementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikfortøb 3.4 Speciate 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefatet studiefortøb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - speciatet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Ti(mekiing!frametding og omprøve 6.2 SærLige prøvevilkår 6.3 FagLige udvælgetseskriterier 6.4 Beståetseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og kageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Ktageadgang 8. lkrafttræde[ses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 OvergangsregLer 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddanne[ser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannetser 9.6 Ansøgere uden bachetoruddannelser 2

3 1. Om uddannel.sen Kandidatuddannelsen cand.soc. i Internationale udviktingsstudier og Kultur- og sprogmødestudier er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Internationale udviklingsstudier udgør fag i og Kulturog sprogmødestudier udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Internationale udviklingsstudier og Kultur- og sprogmødestudier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for et avanceret teoretisk og anvendt fundament i de sammenhængende politiske, kulturelle og økonomiske processer, der relaterer sig tit uligheder og udviklingsprocesser i forbindelse med det Globale Syd. Der lægges vægt på forståelsen af udvikling på tværs af lokale, nationale, regionale og internationale sammenhænge og de studerende opfordres til at udforske udviktingsprocessernes forankring i værdier, socio-økonomiske uligheder, magtrelationer og international politik. Desuden opnår de studerende teoretisk og praktisk viden om betingelserne for formidling af faglig information tit forskellige målgrupper såsom professionel kommunikation om udviklingslande, men også det særlige forhold til medier og kommunikation internt i udviklingslandene. Kombinationskandidatuddannelsen er tværfaglig, baseret på samfundsvidenskab, politisk økonomi, geografi, sociologi! antropologi, område-, økologi- og sprogstudier. De studerende lærer at analysere udviklings- og kulturprocesser på grundlag af disse faglige perspektiver for at kunne udforske udviklings- og kutturprocesser, udfordringer og mulige fremtidige veje. Efter endt uddannelse vil de studerende forstå udvikling på nye måder og have erhvervet sig de nødvendige problemtosningsværktøjer for at kunne forstå og formidle i den stadig mere komplekse verden, vi lever i. Kombinationen giver specifikke kompetencer med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for udviklingsorganisationer (nationale og NGO er), den private sektor, konsutentvirksomheder, universiteter og ministerier. Kombinationskandidatuddannetsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forsk e rud danne Is e. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen candsoc. i den studerende følgende kompetencer: Internationale udviklingsstudier og Kultur- og sprogmødestudier giver Viden: Viden om de sammenhængende politiske, kulturelle og økonomiske processer, der relaterer sig til uligheder og udviktingsprocesser i forbindelse med det Globale Syd. Tværfaglig indsigt i, hvordan utighedsretationer er konstrueret og bliver udfordret og i, hvordan den internationale politiske økonomi fungerer samt dens samspil med lokale, nationale og regionale udviklinger i det Globate Syd. Teoretisk og anvendt forståelse af de sammenhængende politiske, økonomiske og kulturelle processer, der karakteriserer særlige udviklingsveje og interventioner. Kendskab til begreber, teorier og metoder samt praktisk viden om planlægning og tilrettelæggelse af kommunikationsmateria ler og kommunikations- og informationsprocesser. Viden om begivenheder og fænomener, som har påvirket kulturbegrebet og kulturel praksis. Viden om teoretiske tilgange til at studere kultur og analysemetoder til at forstå og arbejde med begrebet kultur. 3

4 Færdigheder: Færdigheder i at identificere teoretiske og metodiske tilgange til et bestemt akademisk arbejde inden for Internationale Udviklingsstudier, at sammenligne disse metoder, og at påpege betydningen af de underliggende forudsætninger og konceptuelle rammer. Færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder fra områderne UdvikUngsstudier og Kultur- og Sprogmødestudier til selvstændigt at formulere og kritisk analysere problemstillinger i sammenhæng med ulighed og kulturelle forskelligheder og samfund. Færdigheder i at gennemføre komplekse opgaver (fx ledelse, policy analysis, prognose og forhandling) og vurdere, vælge og anvende relevante teorier og metoder til at løse opgaverne. Færdigheder i at indsamle, systematisere og kritisk vurdere empiriske data på tværs af multikulturelle og flersprogede kontekster i en engelsk/dansk sprogkløft. Færdigheder i at vælge og anvende passende kommunikations- og formidlingsstrategier (feks. mundtlig, skriftlig, præcis, omhyggelig og detaljeret kommunikation). Kompetence r: Kompetencer til selvstændigt at planlægge og foretage en kompleks opgave inden for forudbestemte tidsrammer. Kompetencer til at arbejde effektivt med andre i et team. Kompetencer til at anvende specialiseret faglig viden til at forstå udvik[ingsmæssige udfordringer. Kompetencer til at iværksætte og gennemføre fagspecifikt såvel som tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Kompetencer til at kommunikere og formidle forskningsresultater til et bredere, ikke-ekspert publikum samt fagfæller. Kompetencer til at tage ansvar for egen tæring og specialisering inden for Internationale UdvikLingsstudier samt evnen til, kritisk, at reflektere over egen professionelle stilling og rolle. Kompetence til at analysere og beskrive konsekvenserne af sociale og kulturelle kategoriseringer og identitetskonstruktioner i et magtperspektiv og prioritere opgaver og løsninger i en given social og politisk kontekst. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Uddannetseselementerne for Kultur- og sprogmødestudier hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Internationale udviklingsstudier og Kultur- og sprogmødestudier er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.soc. i Internationale udviklingsstudier og Kultur- og sprogmødestudier Master of Science (MSc) in Social sciences in International Development Studies and Cultural Encounters 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Internationale studier. 1.7 Censorkorpstitknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for internationale udviklingsstudier. Uddannelseselementer for Kultur- og sprogmødestudier hører under censorkorpset for minoritetsstudier og komparative kulturstudier. 4

5 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgøretsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannetseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelsesetementer i henhold tit uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannetseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgøre[sen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig tit at fremsende dokumentation for, om uddannetseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannetseselementer er gennemført. Desuden skat den studerende give sit samtykke tit, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannetsesetementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelsesetementer feks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendetsen at forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skat give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og speciatet. Kursusformen kan være forelæsninger, hotdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 5

6 3.3 Projektorienteret praktikforl.eb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer tit de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesfortøb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplantægning, anbefales følgende studieforløb: Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fra en studerende godkende fravigelser fra det anbefalede studieforløb. 1. semester på Internationale Udviklingsstudier Kursus i Teori i Internationale Udviklingsstudier (5 ECTS) Kursus i Udviklingspraksis og udfordringer (5 ECTS) Valgkursus: Metodekursus 1(5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) 2. semester i Kultur- og Sprogmødestudier Kursus: A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS) 6

7 Vaigkursus C, D eller E (5 ECTS) Kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) eller praktikprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) 3. semester på Internationale Udvildingsstudier og Kultur- og Sprogmødestudier Internationale Udvi klingsstud ier Vaigkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus 11(5 ECTS) Kultur- og Sprogmødestudier Dybdekandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS). 4. semester Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen semester Formål Formålet med det første semester er at bygge videre på den viden de studerende har om Internationale Udvik[ingsstudier, svarende tit det der undervises i på bache[oruddannetsen Internationale Studier eller tilsvarende, og at give de studerende et dybdegående teoretisk og anvendt fundament i de centrale samfundsvidenskabetige diskussioner, der udgør Internationale Udvik[ingsstudiers tværfaglige område. De studerende får en stringent og kritisk introduktion tit Internationale Udviktingsstudiers perspektiver på de politiske, økonomiske og kulturelle processer, der er forbundet med utigheder og udviktingsprocesser gennem to obligatoriske kurser og et redigeret bogprojekt. De studerende får indsigt i aktuelle udviklingsmæssige udfordringer samt et overblik over centrale teoretiske og tematiske diskussioner indenfor Internationale Udviktingsstudiers faglige område. Desuden får de færdigheder i at foretage komplekse analyser. De studerende vil også få fokuseret viden om specifikke områder indenfor Internationale Udviktingsstudier og evnen til i fætleskab at skrive en kort og koncis analyse indenfor et sådant område. Som et resultat heraf, vil de studerende få kompetencer i akademisk projekt- og processtyring, formel og uformel ledelse, samt mundtlig og skriftlig formidling af forskningsresultater. Uddannetseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Pr. 1. september 2015 Kursus i Teori indenfor Internationale Udviklingsstudier (5 ECTS) Kursus i Udviklingspraksis og udfordringer (5 ECTS) Valgkursus: Fagligt seminar (5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) Pr. 1. september 2016 Kursus i Teori indenfor Internationale Udviklingsstudier (5 ECTS) Kursus i Udviklingspraksis og udfordringer (5 ECTS) Valgkursus: Metodekursus 1(5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) TiteL Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Teori indenfor InternationaLe Udviklingsstudier (Course in Theory in International. Devel.opment Studies) (Internationale UdvikLingsstudier) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden 7

8 Oversigt over de teoretiske og tematiske diskussioner, der har været grundlæggende for Internationale Udviklingsstudiers faglige område samt deres fortsatte indvirkning på det aktuelle forskningsfelt Færdigheder Færdigheder i at sammenligne og analysere kerne bidrag til den akademiske litteratur via læsning at originale tekster Færdigheder i kritisk at evaluere, vurdere anvendeligheden af, og anvende teoretiske tilgange i de større skriftlige projekter. Færdigheder i at gå i dialog med de vigtigste teorier, begreber og diskussioner inden for Internationale Udviklingsstudier i historisk og nutidigt perspektiv. Kompetencer Kompetencer tit at kategorisere, forklare og udtægge de faglige diskussioner i Internationale UdvikLingsstudier Kompetencer til at tage ansvar for, reflektere over, og bidrage aktivt til læ ri ngsm i lj øet Kompetencer til at samarbejde med fagfæller i at udvælge, deltage i og reflektere over teoretiske diskussioner indenfor internationale udviklingsstudier. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Kursets mål er at give de studerende en dybdegående forståelse at de teorier, argumenter og diskussioner, der er centrale for Internationale UdvikLingsstudier. Derved har det til formål at udvikle de studerendes evne til at læse kritisk, forstå og diskutere primære tekster indenfor Internationale Udviklingsstudier og. relaterede emner med særlig fokus pa teori og dens operationatisering; typer at argumenter; og hvordan disse passer ind i klassiske og moderne udviklingsdiskussioner. Desuden hjælper kurset de studerende til at vælge, diskutere og kombinere forskellige teorier til brug for skriftlige opgaver. Kurset kombinerer standardforelæsninger med aktiv deltagelse baseret på diskussioner af det pensum, der bliver fastsat til hver undervisningsgang. De studerende udarbejder en teoretisk opgave i løbet af semesteret. Det forventes at de studerende har en grundlæggende viden om international Forudsætning for deltagelse udvikling svarende til det der undervises i på bacheloruddannelsen Internationale Studier Prøveform Eksamen består at en skriftlig teoretisk opgave kombineret med en case. På baggrund af den grundlæggende litteratur skal opgaven diskutere en række udvalgte bidrag tit de faglige diskussioner. Den skriftlige opgave, som er en kombination af den teoretiske opgave og et casestudie, skal afleveres senest en uge efter den sidste undervisningsgang. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 10 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside,indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Der gives én samlet karakter for opgaven efter 7-trinsskalaen. Opgaven bedømmes at underviseren. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang. Omprøve: Omprøve: De studerende har 48 timer tit udarbejdelsen at opgaven på baggrund af udleverede spørgsmål. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende tit fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel eksamen Ingen 8

9 Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ingen Tt i e Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Udviklingspraksis og udfordringer (Course and Chalienges)(Internationa[e Udvik[ingsstudier) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS in Devetopment Practices Viden Viden om centrale diskussioner og begreber i Internationale UdvikUngsstudier vedrørende nutidige udviklingspraksisser og deres resultater Dybere forståelse af de sammenhængende processer, som karakteriserer udviklingsindsatser fra deres planlægning til deres gennemførelse og resultater Indsigt i udviklingsrelaterede teknikker og fremgangsmåder, der anvendes rutinemæssigt i offentlige enheder, internationale organisationer, multinationale selskaber, og NGO Færdigheder... Færdighed i at genkende vigtige udfordringer for, og tilbagevendende, strategier benyttet af bade uciviklingsaktører og matgrupper (eller modtagerne ), der er berørt af virkningerne at udviklingstiltag; Færdighed i at foretage policy analysis og formulere relevante policy anbefalinger; Strategiske færdigheder i at engagere sig i internationale diskussioner relateret til globale udviklingsproblemer; Kompetencer Kompetencer til at kommunikere og formidle forskningsresultater til et bredere, ikke-ekspert publikum Kompetencer til at anvende kompleks teoretisk viden i virkelige situationer; Kurset i udviklingspraksis og udfordringer fokuserer på at anvende forståelser at aktuelle udviklingsmæssige udfordringer. Udfordringer analyseres tværfagligt fra tre forskellige perspektiver: politiske, kultur-sociologiske og politisk-økonomiske, I sammenhæng med disse, giver kurset de studerende indsigt i praktisk viden og færdigheder relateret til arbejdet med internationale udviklingsspørgsmål og diskuterer, hvordan man anvender faglig viden i praksis samt udnytter praktisk erfaring fagligt. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Således hjælper dette kursus de studerende med at forberede sig til praktik på, tredje semester ved at fokusere pa sammenhængen mellem akademisk viden og praktisk erfaring. Ved at trække på forskellige kategorier af litteratur, gør dette kursus de studerende bekendte med metodiske redskaber til at analysere udviklingspolicies og projekter. Policy Analysis består at en systematisk empirisk undersøgelse at projekt og policy-cykler, herunder problemformulering, màlsætning, policy- og projektformulering, implementering og evaluering. I sidste ende giver disse færdigheder de studerende en bedre forståelse at styrkerne, svaghederne og muligheden for at gennemføre særlige udviklingsinitiativer og interventioner. Kurset dækker centrale udviklingsteknikker og praksisser, herunder policy- og projektanalyse, et værktøj til at analysere udformningen, implementeringen og.... evalueringen at forskellige udviklingsindsatser. De forskellige trin, der er involveret i vigtige teknikker og praksisser vil blive præsenteret og de studerende 9

10 vil arbejde med disse teknikker gennem gruppeøvelser ved hjælp af cases. Endelig bliver en eller to aktuelle udviklingsmæssige udfordringer introduceret fra forskellige perspektiver. Det tilstræbes, at eksempelvis aktører fra et ministerium, en international organisation, et muttinationalt selskab, og/eller ikke-statslige organisationer drøfter deres erfaringer i forbindelse med en ekskursion til deres arbejdspladser og/eller som gæstetalere. Forudsætning for deltagelse. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Det forventes at den studerende har en grundlæggende viden om international... udvikling svarende til det der undervises i pa bachelorfaget Internationale Studier. Eksamen består at en mundtlig prøve uden forberedelse. Eksamensspørgsmålene besluttes at eksaminator. Eksaminationens varighed er 30 minutter inklusive votering. Omprøve: Omprøven har samme form som den ordinære eksamen Individuel prøve Ingen 7-trins-skalaen Intern Tite[ Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Fag[igt seminar (Internationa[e Udvikl.ingsstudier) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Specialiseret viden om et specifikt forskningsområde indenfor InternationaLe Udviklingsstudier Indgående kendskab til faglige diskussioner på området Færdigheder Færdigheder i at identificere, beskrive og forklare kerne metoder, begreber og spørgsmål i forbindelse med et konkret forskningsfelt indenfor Internationale Udviklingsstudier. Færdigheder i at udvælge og kritisk anvende relevante teorier og metoder til at studere et udvalgt område indenfor det overordnede tema for seminaret,.... Færdigheder i at formidle og diskutere teorier og empiriske resultater forbindelse med seminaret. Kompetencer Kompetencer til at tage ansvar for og reflektere over egen og fagfællers læring ved aktivt at deltage i gruppearbejde, præsentationer og mundtlige diskussioner. Kompetencer til selvstændigt at vælge og anvende videnskabelig litteratur, der er relevant for en problemstilling. Kompetencer til kritisk, selvstændigt og kreativt at identificere og formulere en kort skriftlig opgave indenfor temaet for seminaret. Det faglige seminar giver de studerende specialiseret viden om et konkret forskningsområde indenfor Internationale Udviklingsstudier. Der udbydes mindst to faglige seminarer hvert semester. Temaerne for seminarerne varierer fra semester til semester, men kan omfatte: Moderne teorier om staten i det Globale Syd Governance og økonomisk omstilling i en globaliseret verden Migration og statsborgerskabs dynamikker Policys og praksisser i global sundhed 10

11 . et Sociale og politiske dimensioner af klimaændringer Undervisnings- og arbejdsform. Seminarets form er en kombination af forelæsninger knyttet til det overordnede tema for seminaret og interaktive sessioner, hvor de studerende bidrager aktivt.. gennem gruppearbejde, diskussioner, læsninger og mundtlige og skriftlige præsentationer Det forventes, at de studerende har en grundlæggende viden om international Forudsætning for deltagelse udvikling svarende til det der undervises i på bachetoruddannelsen Internationale Studier Prøveform KursusforLøbet afsluttes med en skriftlig opgave. De studerende skal i en individuelt udarbejdet skriftlig opgave belyse et godkendt analytisk spørgsmål knyttet til det overordnede tema for seminaret. Mindst halvdelen at litteraturen skal være taget fra seminarets litteraturliste. Den studerende har en uge til udarbejdelsen at opgaven. Opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 10 normalsider. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Temaet for opgaven skal forhåndsgodkendes at underviserne. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Omprøven har samme form som den ordinære eksamen. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Ingen 7-trins-skalaen Ingen Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier Redigeret bogprojekt (Edited book project - IU) (Internationale Udvi ku ngsstud jer) Engelsk Projekt 15 ECTS Viden Specialiseret viden om et specifikt forskningstema indenfor Internationale Udviktingsstudier. Indgående kendskab til faglige diskussioner fra den relevante faglitteratur. Kendskab til kerne metoder, begreber og spørgsmål i forbindelse med forsk ni ngstem a et. Færdigheder Færdigheder i selvstændigt og kritisk at udvælge, afgrænse og analysere delemne og placere dette i forhold til den overordnede kontekst for bogens forskningstema. Færdigheder i selvstændigt og kritisk at udvælge relevant litteratur om delemnet, der skal undersøges. Færdigheder i at forklare og anvende en relevant begrebsramme i en empirisk analyse. Færdigheder i at vurdere relevansen og pålideligheden at den valgte empiri. Færdigheder i at formidle forskningsresultaterne i et akademisk format. Kompetence 11

12 Kompetencer til at arbejde effektivt med tværfaglige problemstillinger i teams. Kompetencer til at koordinere og syntetisere videns bidrag på tværs at delemner og teams. Kompetencer til at planlægge og udarbejde avancerede akademiske opgaver indenfor forudbestemte tidsrammer og bidrage til dannelsen at viden. Med det redigerede bogprojekt, skriver en gruppe studerende forskellige bogkapitler om et fælles tema, hvilket resulterer i en redigeret bog som deres fælles produkt. Hvert semester vil der blive valgt et bredt tema. Temaerne varierer fra semester til semester, men kan omfatte: Overordnet indhold Konflikt Ulighed Migration Dette projekt repræsenterer en mulighed for de studerende for at skrive en anden form for akademisk produkt/genre, at øve sig i at skrive kortfattet, mere koncist og to-the-point samt at samarbejde i større grupper. Projektet indebærer at et større antal studerende samarbejder, end normalt ved et almindeligt standard projekt. Det redigerede bogprojekt bliver kickstartet med et par forelæsninger i de to første uger af semesteret, som introducerer de studerende til dette semesters valgte tema. Herefter vil der være en gruppedannelsesproces og hver gruppe vælger en bestemt vinket på temaet, som vil komme tit at udgøre et kapitel i slutproduktet. De enkelte grupper skat bidrag med deres del tit en fælles indledning. En lille gruppe at vejledere organiserer skriveprocessen. Vejlederne faciliterer fire Undervisnings- og arbejdsform halve dages workshops i løbet at semesteret. I forbindelse med disse workshops, er der faste frister for udkastet tit kapitlerne, som grupperne er forpligtede tit at indsende. De studerende giver feedback på hinandens udkast, og vejlederne kan give yderligere feedback og vejledning til grupperne. Vejlederne forbereder også korte oplæg, der afholdes under de fire workshops. Oplæggende danner grundlag for diskussion at vigtige aspekter at bogprojektet, som feks.: Hvad er komponenterne i en god indledning? Hvordan udarbejder man en tværfaglig litteraturgennemgang? Hvordan skal empiriske data præsenteres i et kapitel? Det forventes at de studerende har en grundlæggende viden om international Forudsætning for deltagelse udvikling svarende til det der undervises i på bacheloruddannelsen Internationale Studier Prøveform Mundtlig eksamen. Mundtlig eksamen er primært baseret på kapitlet samt introduktionen, men studerende forventes at besvare spørgsmål, der dækker hele bogen. Hver studerende skal fremlægge en præsentation at en se[vvalgt problemstilling relateret til projektet at 2-3 minutters varighed pr. studerende. Præsentationen koordineres med de øvrige studerende i gruppen. Hvert kapitel må ikke overstige anslag inklusiv mellemrum svarende til 25 normalsider. Omfang at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, litteraturliste og evt, bilag. Kapitlet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Afvisning at ét kapitel vil ikke påvirke de andre gruppers mulighed tor eksamen. Prøvens varighed inkl. votering er følgende: 2 eksaminander: 45 min 3 eksaminander: 60 min 12

13 ligesom forholder Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve 4 eksaminander: 75 min 5 eksaminander: 90 min Der gives én karakter. Ved fastsættelse af karakteren vægter den skriftlig opgave og den mundtlige prøve hver 50%. Omprøve: Omprøven har samme form som den ordinære eksamen. Studerende vil få mulighed for at revidere kapitlet og komme til mundtlig eksamen. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål Det andet semester har til formål at give de studerende indblik i og færdigheder i at analysere centrale begivenheder og arenaer hvor kultur- og sprogmøder har haft og stadig har afgørende indflydelse på kulturelle, sociale og politiske forhold. De studerende opnår desuden en avanceret forståelse for de teoridannelser, metoder og rationaler, der anvendes i udforskningen af sådanne begivenheder. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus: A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Kandidatprojekt i Kultur- og sprogmødestudier (15 ECTS) eller praktikprojekt i Kultur- og sprogmødestudier (15 ECTS) Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, gennemføre et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) i stedet for projektet. Projektorienteret praktikforløb kan kun indgå én gang i uddannelsen. Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte!. bedømmelseskriterier, A. KuI.turmoder placeret i tid, sted og rum (Kultur- og sprogmodestud ier) Dansk eller Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om teorier, der forholder sig til begivenheder og fænomener, der har været eller er centrale for kulturog sprogmødestudier. Indgående og nuanceret viden om hvordan tilgange til og fortolkninger af sådanne begivenheder eller fænomener påvirker og påvirkes af. lokaliserings- og g[obaliseringsprocesser... Indgaende og kritisk forstaelse at, hvordan forskellige opfattelser af tid indgår i teorier såvel som i kulturelle og sociale praksisser, der er eller har været centrale for kultur- og sprogmødestudier. Færdigheder Identificere, hvordan akademiske tekster andre kilder til informationer, der evt, opererer på tværs at sprogskel - sig til 13

14 centrale begivenheder, fænomener og spørgsmål inden for kultur- og sprogmødestudiers genstandsfelt Forstå og anvende ideen om groundedness eller tekstmæssig forankring på en kritisk måde, når de identificerer og analyserer kul turmødebegivenheder og fænomener og de teoretiske tilgange, der forholder sig til kulturmøder. Identificere og situere argumenter og tilgange i akademiske tekster og andre kilder med henblik på at kunne udpege deres forskellige eller delvist overlappende torståelser af tid, sted og rum. Kompetencer Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser at forskellige udlægninger at globaliseringsprocesser i tid, sted og rum, herunder en eventuel inddragelse at magtforhold og betydningsforskydninger på tværs af sprogskel. Evaluere og kritisk situere analyser og projekter, der omhandler aspekter at globaliserings-/lokaliseringsprocesser, eksempelvis syd-nord relationer. Kritisk evaluere deres egen position og egne erfaringer i den nutidige globale orden påvirker valg at teori og deres anvendel-ser at disse. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform, Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne ga til eksamen røve orm Kurset præsenterer de studerende for et udvalg at sociale og kulturelle fænomener og begivenheder, der har været eller er centrale for udviklingen af fremherskende teorikomplekser om kultur- og sprogmødestudier. Disse inkluderer kolonialisme, post/neo/de-kolonialitet; frivillige og tvungne migrationer; slaven og andre institutionaliserede undertrykkelser at specifikke sociale og kulturelle grupper: frihedsbevægelser: forskellige former for Liberalisme og andre økonomiske ideologier; oplysningstiden og dens arv. I arbejdet med udlægningerne at disse begivenheder og fænomener vil de studerende skulle forholde sig til, hvordan forskellige udlægninger er forankrede i tid, rum og sted, og evt, kan være vanskelige at forstå på tværs at kulturelle, sproglige og sociale skelsættelser. Dette kan fx komme til udtryk i kritiske vurderinger at, hvordan den fysisk-materielle, geografiske eller økonomiske sammenhæng, hvor et givent fænomen optræder, har indflydelse på, hvordan fænomenet fortolkes og anskues teoretisk. Kurset vil lægge op til det efterfølgende kursus B i Kultur- og Sprogmødestudier, der udforsker de teoretiske implikationer at spørgsmålene og betragtninger, der diskuteres på A kurset. Arbejdstormen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der foretægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse at. tekster, men ogsa formuleringen af spøngsmal og kommentarer til tekst og pro ble mfe lter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk Det anbefales, at studerende tager A kurset samme semester som B kurset, eftersom de er tæt indbyrdes forbundne. Forsiden til den skriftlige opgave skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. skriftlig opgave der svarer på et af tre annoncerede spørgsmål, som den En kursusansvaruge tormulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til 14

15 at udfærdige besvare[sen, som skal demonstrere kendskab tit kursets litteratur og temaer, og som skal indeholde referencer til Litteratur fra minimum to kursusgange. Længde på besvarelsen: tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl. obugatoriske dele: referenceliste udfyldt forside, og ekskl. mulige dele: bilag og indholdsfortegnelse. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og forside afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern T t i e Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte!. bedommelseskriterier. B. KuLtur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver. (KuLtur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om forskellige teoretiske tilgange, epistemologier, ontologier, ideologier og hvordan disse relaterer sig til politik og kultur i det globa[e nord og syd. Indgàende og nuanceret forståelse af teoretiske hoveddiskussioner og bidrag, der har forbindelse til temaer som fx modernitet, patriarkat, kolonialisme og kapitalisme, såvel som processer, der relaterer sig til globatisering og Lokalisering. Viden om hvordan forskellige opfattelser af tid, sted og rum (historisk, socialt, sprogligt betingede og! eller medieskabte. repræsentationsformer), samt forskellige opfattelser af magtpositioner. og af mobilitet/rodfæstethed pavirker pa de teoretiske hoveddiskussioner. Færdigheder Identificere, forstå og analysere, hvordan forskellige teorier optræder i og påvirker sociale og kulturelle begivenheder, debatter og produkter, evt, på tværs af magtbetonede sprogskel. Identificere, forstå og diskutere forskellige tilgange til begreber som videnskabelig validitet, epistemologi, ontologi, ideologi, agens etc. ReLatere ovenfor nævnte teoretiske begreber til konkrete eksempler, hvor der indgår forskellige opfattelser af tid, sted og rum (historisk, 15

16 socialt, medieret) samt forskellige opfattelser at magtpositioner/ relationer og at mobilitet/rodfæstethed. Kompetencer Anvende adækvate analytiske begreber fra relevante tilgange og evt, på tværs at relevante sprogsket til at beskrive problemer, der knytter an tit modernitet, patriarkat, kolonialisme og kapitalisme, såvel som til globaliserings-og lokaiiseringsprocesser projektformu[eringer og planlægning. Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser at kultur- og sprogmødefagligeproblemer, der udspringer af den nuværende globale orden, ved at anvende relevante teoretiske begreber med reference til specifikke og evt, forskellige epistemologiske og/eller ontologiske rammer. Reflektere over egen praksis i forhold til egen og andres posi-tioner inden for den nuværende globale orden. Dette kursus omhandler teorier og perspektiver, der er relevante for at kunne forstå problemer, der præsenteres i A kurset. Kurset har et særligt fokus på konceptualiseringer at nøglebegreber, der anvendes i teoretiske tilgange til kultur- og sprogmødetematikker de tilknyttede og problemfelter. Kurset præsenterer en række teoretiske tilgange, der tager forskelligartede greb på klassiske metodiske og teoretiske spørgsmål, som eksempelvis: Hvad er epistemologi i en flerkulturel sammenhæng? Er begrebet meningsfyldt uden for vestlige diskursive og ideologiske rammer? Er distinktionen vestlig/ikke-vestlig relevant, og hvis den er hvornår og hvordan? Overordnet indhold Hvordan repræsenterer forskellige teorier begrebet agens? Hvad betyder ideer om subjektpositioneringer og subjektiveringer for teoretiske argumenter og for sociale og kulturelle praksisser i forskellige dele af verden? Hvad er konsekvenserne at vores teoretiske og (epistemologiske?) viden og almindeligt accepterede ideer? Er teori politisk? Hvis det er tilfældet, hvordan definerer og teoretiserer vi så politik? Hvis det ikke er tilfældet, hvordan beskriver vi så den magt, som teorier direkte eller indirekte udøver? Kurset vil lægge vægten på den relation mellem teori og praksis ved at situere teorierne i forhold til de problemfelter, der bliver taget op i A kurset. tætte Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Undervisnings- og arbejdsform, Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af. tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og pro blemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisn ingssprog: Dansk og engelsk. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Proveform Det anbefales, at studerende tager B kurset samme semester som A kurset, eftersom de er tæt ndbyrdes forbundne. Den obligatoriske forside til synopsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til synopsis overholdt. 16

17 Mundtlig eksamen på grundlag at en synopsis. Den studerende skriver en synopsis, der demonstrerer den studerendes evne til at analysere et givent relevant emne, præsentere og anvende udvalgte teoretiske diskussioner fra kurset, som beskrevet i viden, færdighed og kompetenceafsnittet. En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse at emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et kildemateriale, der er udvalgt af den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamenstremstilling. Materialet skal være relevant for det undersøgte problem og kan være at enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl. en obligatorisk reterenceliste som er forankret i kursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Den mundtlige eksamen består af 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt af en diskussion under ledelse at eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. I bedømmelsen indgår både vurdering at synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante problemstillinger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Individuel Ingen etekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tiuadte. Hvis den studerende vil benytte sig at en visuel præsentation, skal det meddeles på den.. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering C. Aktuelt tema og forskning i Kultur- og Sprogmødestudier (Kultur- og sp rogmødestud ler) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Læringsudbytte/,. Indgaende og nuanceret viden om et aktuelt emne bedømmelseskriterier indenfor det kultur. og sprogmedetaglige telt og den relevante torskning. 17

18 Indgående og nuanceret viden om teoretiske og metodiske tilgange og problemstillinger, der knytter sig til dette emne. Indgående og nuanceret viden om den samfundsmæssig og forskningsmæssige interesse for det valgte emne. Færdigheder forstå og analysere aktuelle emner inden for det kultur- og sprogmodefaglige felt, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og undervisningssprog udvælge og fremlægge relevante metoder og teorier tit at forstå og analysere disse emner Kompetencer Udvide sin kultur og sprogmødefaglige viden på baggrund af kritisk arbejde med aktuelle temaer og forskning Anvende og evatuere analytiske perspektiver, der fremkommer ved de forskellige mulige teoretiske og metodiske tilgange til emnet, evt, på tværs af sprogskel og forskellige akademiske discipliner. Situere valg at metode og teori, samt konsekvenser i forhold til den kontekst som analysen udfærdiges i eller evt, den kontekst i hvilken analyseresultaterne kunne anvendes. Overordnet indhold. Dette kursus indfører de studerende et aktuelt emne inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt. Der er særligt fokus på det forhold at forskning om emnet vil være igangværende, uafsluttet og præget af forhandlinger mellem forskellige..,. positioner. Kurset vil fokusere pa, hvordan man kan identificere og forsta nyere viden om emnet og de teoretiske og metodiske spørgsmål der rejses i arbejdet med det valgte emne. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. TilfredsstilLende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af Undervisnings- og arbejdsform, tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstiltinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå tit eksamen Prøveform Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret at den kursusansvarlige underviser. Opgaven skat demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. 18

19 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Tite[ Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering D. MobiLiteter (KuLtur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske tilgange til et udvalg af temaer og fikspunkter, der omhandler forskel-lige former for mobiliteter. Færdigheder identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og /eller kulturelle distinktioner Læringsudbytte/ foretage nuancerede analyser at mobilitetsprocesser samt at de teorier, bedømmelseskriterier. metoder og tilgange, der anvendes i forskningen og aktører i samfundet vurdere og eksemplificere konsekvenserne at anvendte teorier, metoder og tilgange i relation til konkrete praksisser Kompetencer identificere relevante metodotogiske strategier i udvidede studier at mobi[iteter argumentere for og anvende relevante mobititetsteorier i analyser af konkrete sociale processer og praksisser formidle faglig viden på skrift, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling af analyser at udvalgte casestudier ved hjælp at relevant teori og metode. Overordnet indhold Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, ideers og teknologiers mobilitet på højt niveau. Det fokuserer på analyser og kritiske vurderinger af teori, metodologi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobilitet og immobititet. De tre perspektiver er: Individer og grupper Ideer og normer Materialiteter og teknologier Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de Undervisnings- og arbejdsform enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ.

20 Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot Læsning og forståelse at tekster, men også formuleringen at spørgsmål og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning, workshops og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl, obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen pa et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvartige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Individuel prøve. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Titel. E. Kul.turmøder og forskelle Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømme Is es kriterier Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS (Ku[turog sprogmødestudier) Viden Forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og produktion, reproduktion eller transformation af kulturelle og /eller sproglige forskelle og ligheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder). Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen mellem struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen at magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiske resultater. Færdigheder Færdighed i kritisk at reflektere over forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet og over hvilke forståelser af magt, som er involveret i disse tilgange. Færdighed i at identificere problemstillinger og i at konstruere en analytisk ramme, der er relevant for forståelsen af et specifikt socialt domæne. 20

21 Færdighed i klar mundtlig formidling af en problemstilling og en analyse af et specifikt socialt domæne, evt, på tværs at sprogskel mellem kildesprog og formidlingssprog. Kompetencer Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre analyser at kulturmøder og af produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og formidlingssprog. Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med analyser at kulturmøder og produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke dom æ n er. Overordnet indhold. dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i form at fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er forståelsen af relationen mellem struktur, agens og...,. subjektivitet. Heri indgar, hvordan magt adresseres pa forskellige mader afhængig at tilgangen til denne relation. Forskellige måder at studere og begrebsliggøre struktur-agens-subjektivitets-relationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen af kulturelle og! eller sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og afsæt i system og struktur etc. blive belyst Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse Undervisnings- og af arbejdsform. tekster, men ogsa formuleringen at spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusa nsva ruge ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen.. Rettidig indsendelse at synopsis, der op fylder omfangskrav og udfyldt forside røve orm Mundtlig eksamen på grundlag af en synopsis. Den studerende vælger data og! eller materiale til belysning af et valgfrit emne med relation til kursets tematikker. En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse at emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover et data-materiale, der er udvalgt at den studerende og anvendes vedlægges analytisk under den mundtlige eksamensfremstilling. Materialet skal være relevant for det undersøgte problem og kan være af enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl, en obligatorisk referenceliste som er forankret i kursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens 21

22 I Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Den mundtlige eksamen består at 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt at en diskussion under ledelse af eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. bedømmelsen indgår både vurdering af synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante problemstillinger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigskrevne manuskripter er tiliadte. Hvis den studerende vil benytte sig at en visuel præsentation, skal det meddeles på den.. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Intern Titel. Projekt Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk eller Engelsk Projekt 15 ECTS (KuLturog Sprogmødestudier) Viden Indgående og nuanceret kendskab til og viden om et kultur- og sprogmødefagligt problem, herunder relevante aktørers tilgange til problemet. Indgående og nuanceret kendskab til og viden om forskellige positioner inden for forskningsfelter at relevans for det adresserede tema og problem. Indgående og nuanceret viden om forskellige metodologiske og retiske tilgange af relevans for projektets tema og problem. Færdigheder Læringsudbytte!. Færdigheder i at formulere og analysere et komplekst problem bedømmelseskriterier indenfor. feltet kultur- og sprogmødestudier pa baggrund af relevant forskning Færdigheder i at udvælge, anvende, begrunde og kritisk reflektere over de teorier og metodologier der anvendes i et kultur- og sprogmødefagligt projekt. Færdigheder i at bearbejde og formidle projektets specifikke problem og valg af teori og metodologi til fagfæller Kompetence I forlængelse af tidligere opnåede projektkompetencer, vil den studerende opnå kompetence i at relatere den valgte projektstrategi og de valgte metodologier til lignende eller andre typer at projektarbejde, teo 22

23 som den studerende tidligere har arbejdet med eller som evt, bruges på forskellige, relevante arbejdspladser. Kompetence at organisere og tage ansvar for problemorienteret projektarbejde indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier sam arbejde med medstuderende og vejledere. Kompetence at identificere og formidle komplekse problemer og analyser til akademiske fagfæller og evt. eksterne parter med interesse for emnet. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform forlængelse af tidligere opnåede kompetencer i problembaseret projektarbejde, skal de studerende lære at begrunde deres valg af argumentation, metodologi og teoretiske positionering på et mere nuanceret niveau. Pensum (dvs, videnskabelig litteratur): En studerende 750 sider To studerende 1000 sider Tre studerende 1250 sider Osv. (altså der lægges 250 sider oveni de 750 pr. studerende i en gruppe) Uddannelsens ledelse har mulighed for at supplere undervisningen med obligatoriske aktiviteter i form af intern evaluering og workshops alt efter det økonomiske råderum. Et sådant krav vil senest blive formidlet til de studerende ved semesterstart. Projektarbejdet udføres i grupper på 2-6 studerende. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder, teorier, metoder og evt. dataindsamling til deres projekt, samt for at planlægge og styre projektprocessen. Undervisningen tager form som vejledermoder og obligatoriske workshops, afhængigt af uddannelsens økonomiske råderum. Prøveform Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport og deres præsentation af denne. Eksminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdet faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Den individuelle bedømmelse baseres pà, at de studerende holder selvvalgte og forberedte individuelle oplæg af 5 minutters varighed, samt på den efterfølgende dialog ved eksaminationen. Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare: 1 eksaminant 30 minutter 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang: 1 studerende: 30 sider 2 studerende: 40 sider 3 studerende: 50 sider 4 studerende: 60 sider 5 studerende: 70 sider En side består af 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl. følgende obligatoriske dele: indholdsfortegnetse, referenceliste, abstract, udfyldt forside hentet fra uddannesens intranet. Ekskl. mulige dele: bilag. 23

24 .. evt, Abstractet skal være på anslag inkl mellemrum. Projekter skrevet på dansk har abstracts på engelsk. Projekter skrevet på engelsk har abstracts på dansk eller et andet hovedsprog efter aftale med vejlederen. Overholdes indholds- og omfangskravene ikke, afvises projektet. Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrere kompetence til at formidle faglig viden på tværs at sprogsketlet såfremt dette er aftalt med vejleder ved vejledertildelingen. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget. Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis gruppen vil benytte sig at en visuet præsentation, skal det meddeles på den obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Praktikprojekt (KuLtur- og Sprogmodestudier) Dansk eller Engelsk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om praktikstedet som en arbejdsplads, der arbejder med kulturog sprogmødefagl.ige problemstiltinger Indsigt i en given professions og arbejdsplads begrebsliggøre[se at kultur og dens praksis Forståelse for konsekvenser for vidensproduktion og for borgere af de kulturanalytiske valg, der træffes på en given arbejdsplads. Færdigheder Redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan kulturbegreber formuleres og kulturanalytisk praksis anvendes på en given arbejdsplads. Anvende adækvate kulturbegreber og analytiske tilgange i en professionel kontekst. Kompetencer Formulere og anvende kultur- og sprogmødefaglig viden på en meningsfuld måde på en given arbejdsplads Oversætte uddannelsens fagsprog og formidle kultur- og sprogmødetaglighed gennem et sprog og en praksis, der er forståelig og anvende-lig på flere niveauer og tit differentierede målgrupper - på en gi-ven arbejdsplads Praktikprojektarbejdet er et probtemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor den studerende stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som den studerende forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag at arbejdet med en selvvalgt kultur- og sprogmødefaglig problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets praksis, reflekterer over forholdet mellem den akademiske taglighed og praksis. Praktikprojektrapporten har følgende længde: 24

25 En studerende: sider to - tre studerende: sider Pensum (dvs, videnskabelig litteratur): En studerende: 500 sider To studerende: 700 sider Tre studerende: 900 sider Osv. (altså der lægges 200 sider oveni de 500 pr. studerende i en gruppe) Undervisnings- og arbejdsform Praktikprojektarbejdet udføres individuelt, evt, i en gruppe på 2-3 studerende, såfremt de er i praktik på samme arbejdsplads Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder, teorier, metoder og evt. dataindsamling til deres projekt, samt for at planlægge og styre projektprocessen. Undervisningen tager form som vejledermoder mellem den studerende opg vejleder. Forudsætninger for at kunne gå tit eksamen At praktiksted og praktikkontrakt er udfyldt og godkendt af uddannelsen. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en individuel eller gruppeprøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendes praktikprojektrapport og deres præsentation af denne. Eksminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt inden for projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvalgte og forberedte individuelle oplæg af 5 minutters varighed, samt på den efterfølgende dialog ved eksaminationen. Prøveform Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare: 1 eksaminant 30 minutter 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter Praktikprojektrapporten har følgende længde: 1 studerende: sider 2-3 studende: sider En side består at 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl følgende obligatoriske dele: ndholdsfortegnelse, referenceliste, udfyldt forside hentet fra uddannesens intranet. Ekskl. mulige dele: bilag. Overholdes indholds- og omfangskravene ikke, afvises projektet. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel eller gruppe Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrere kompetence til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt dette er aftalt med vejleder ved vejledertildelingen. Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget. Hjælpemidler tit eksamen, Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller tærdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende eller gruppen vil, benytte sig af en visuel præsentation, skat det.... meddeles pa den obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Ekstern 25

26 semester Det 3. semester består at uddannetsesaktiviter på både Internationale udviklingsstudier og Kultur- og sprogmødestudier. Formål Internationale Udviklingsstudier Formålet med semestret er at sætte sig ind i avancerede teoretiske, empiriske og metodiske diskussioner indenfor Internationale udviklingsstudier. Det har to komponenter, der består af Specialiseringskursus, hvor de studerende fàr avanceret og specialiseret viden om et bestemt område inden for Internationale udviklingsstudier samt evnen til at foretage komplekse analyser. Metodekursus II, hvor de studerende udvikter evnen til at forstå, hvordan kvantitative og kvalitative metoder anvendes til udviklingsmæssige problemstillinger. Metodekurset er specielt designet til at forberede de studerende metodisk til specialet. Kultur- og Sprogmødestudier Formålet med tredje semester på faget Kultur- og Sprogmødestudiers vedkommende har semesteret til formål at give den studerende viden om og færdigheder og kompetencer til at arbejde med kulturmødefaglige problemstillinger på et avanceret niveau inden for et udvalg at specialiserede områder. Der lægges vægt på en dybere eller bredere behandling at begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af analytiske og praktiske færdigheder der sigter mod tilegnelse, analyse og formidling af kultur- og sprogmødefaglig viden til relevante målgrupper. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Internationale Udviklingsstudier Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus 11(5 ECTS). De studerende vælger mellem de specialkurser og metodekurser, som Studienævnet udbyder hvert semester. Listen at kurser bliver offentliggjort på kursus.ruc.dk. Kultur- og sprogmødestudier Dybdekandidatprojekt i Kultur- og sprogmødestudier (15 ECTS) Dybdekandidatprojektetet kan efter ansøgning i studienævnet erstattes af enten: (a) et projektorienteret praktikforløb i Kultur- og sprogmødestudier (15 ECTS) eller (b) valgkursus D eller E med workshop (10 ECTS) og vatgkursus C. D eller E (5 ECTS). Valgkurserne C, D og E må hver kun tages maksimalt én gang i løbet af kandidatuddannelsen (uanset om det er med eller uden workshop). Aktiviterne på 3. semester kan, efter ansøgning i studienævnet, erstattes at et projektorienteret praktiktorløb (15 ECTS) enten på Internationale Udviklingsstudier eller Kultur- og sprogmødestudier. Aktiviteterne i 3. semester på Internationale Udviklinsstudier og Kultur- og sprogmødestudier kan efter godkendelse i studienævnet erstattes at et projektorienteret praktikforløb (30 ECTS). Projektorienteret praktiktorløb kan kun indgå én gang i uddannelsen. Titel. Vaigkursus: Metodekursus II Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Engelsk Type Valgkursus ECTS-normering 5 ECTS Læringsudbytte/ bedømmelseskrterier Viden 26

27 i.... Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analyser ved hjælp af akademiske og/eller praksisrettede metoder. Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetence Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold tit relevante problemstitlinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Overordnet indhold Metodekurserne udbydes indenfor et af følgende emner: 1. Kvantitativ analyse af globate data. 2. Feltstudier. 3. Forskningsmetoder inden for et specifikt akademisk felt. 4. InternationaL komparativ metode. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Eksamen består af en individuel skriftlig metodeopgave, som diskuterer og problematiserer forskellige mulige metodiske tilgange til en større skriftlig opgave. Opgaven afleveres senest en uge efter kursets afslutning. Prøveform. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende tit 8 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, ndholdsfortegnetse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ompreve: er en ugeeksamen som følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur ALLe 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Seneste ændring pr. 1. september 2016 Speciatiseringskursus med mundtlig prøve (Internationale udvikl.ingsstudier) 27

28 Undervisningssprog Type ECTS-normering Engelsk Valgkursus 10 ECTS Viden Specialiseret viden om et bestemt emne indenfor Internationale Udvi klingsstudier; Avanceret viden om faglige og metodiske diskussioner relateret til faget; Færdigheder Færdigheder i at udvælge relevante teorier tit at undersøge et valgt område; Læringsudbytte/ Færdigheder i at udvælge og kritisk anvende relevante teorier og bedømmelseskriterier metoder; Færdigheder i at formidle og diskutere teorier og empiriske resultater; Kompetencer Kompetencer tit at tage ansvar for og reflektere over egen og fagfællers tæring ved aktivt at deltage i gruppearbejde, præsentationer og diskussioner; Kompetencer til selvstændigt at vælge og anvende videnskabelig litteratur, der er relevant for en specifik problemstilling; Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Formålet med specialiseringskurset er at give de studerende avanceret viden indenfor et specifikt forskningsområde. Der udbydes mindst to specialiseringsseminarer hvert semester. Temaerne kan omfatte: Moderne teorier om staten i det Globale Syd. Governance og økonomisk omstilling i en globaliseret verden Migration og statsborgerskab Policys og praksisser i global sundhed Sociale, politiske og økonomiske aspekter af ktimaændringer Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Individuel, mundtligt prøve med udgangspunkt i pensum. Prøven har en samlet varighed af 60 minutter fordelt på ca. 30 minutters forberedelsestid (inkl, tiden til at trække spørgsmål) og Ca. 30 minutters mundtlig eksamination inklusive votering. De studerende inviteres til at komme med forslag tit eksamensspørgsrnåt, og der udmeldes derefter 8-15 spørgsmål, der tilsammen dækker pensum. Ved prøvens begyndelse trækker den studerende 2 spørgsmål. De 2 spørgsmål danner udgangspunkt for eksaminationen, hvor den studerende efter forberedelsestiden præsenterer og diskuterer spørgsmålene på baggrund af pensum. Der kan ved eksaminationen spørges ind til hele kursets pensum. Alle hjælpemidler er tilladt i forberedetseslokalet. I eksamenslokatet er alene noter skrevet i forberedelsestiden tilladt. Den kursusansvarlige kan tillade, at særlige hjælpemidler er tilladt i eksamenstokalet, fx forberedte hand-outs eller lignende. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle (jf. ovenfor) 7-trins-skalaen Intern 28

29 Tt i e. Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Specialiseringskursus med skriftlige opgaver (Internationale udviklingsstudier) Engelsk Valgkursus 10 ECTS Viden Specialiseret viden om et bestemt emne indenfor Internationale Udvi klingsstudier: Avanceret viden om faglige og metodiske diskussioner relateret til faget; Færdigheder Færdigheder i at udvælge relevante teorier til at undersøge et valgt område; Læringsudbytte/ Færdigheder i at udvælge og kritisk anvende relevante teorier og bedammelseskriterier metoder; Færdigheder i at formidle og diskutere teorier og empiriske resultater; Kompetencer Kompetencer til at tage ansvar for og reflektere over egen og fagfætlers læring ved aktivt at deltage i gruppearbejde, præsentationer og diskussioner; Kompetencer til selvstændigt at vælge og anvende videnskabelig litteratur, der er relevant for en specifik problemstilling; Formålet med specialiseringskurset er at give de studerende avanceret viden indenfor et specifikt forskningsområde. Der udbydes mindst to specialiseringsseminarer hvert semester. Temaerne kan omfatte: Overordnet indhold Moderne teorier om staten i det Globale Syd Governance og økonomisk omstilling i en globaliseret verden Migration og statsborgerskab Policys og praksisser i global sundhed Sociale, politiske og økonomiske aspekter af klimaændringer Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Under kursusforløbet udarbejdes en skriftlig opgave, som er en besvarelse at et Undervisnings- og arbejdsform spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen afleveres i forbindelse med sidste kursusgang og indgår i bedømmelsen. Besvarelsen må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til fem normalsider. Omfanget er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Overstiger opgaven det tilladte omfang afvises den fra eksamen, og der er brugt et forsøg. Prøven består at to dele 1: En skriftlig opgave som udarbejdes under kursus forløbet. Preveform 2: En 48 timers skriftlig hjemmeopgave Den ene delopgave er en besvarelse at et spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen må ikke overstige anslag inklusive mellemrum svarende til fem normalsider. Den anden detopgave er en 48-timers opgave. 48-timers opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Heller ikke 48-timers 29

30 opgaven må overstige anslag inkl, mellemrum svarende til fem normalsider. De to delopgaver samles i ét dokument, som uptoades på onlineeksamen.ruc.dk. Omfang at opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdstortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises begge fra eksamen, hvis én eller begge overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Der gives én samlet karakter. De to delopgaver vægter ligeligt ved bedømmelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Har den studerende ikke afleveret den tørste skriftlige opgave ved sidste kursusgang afleveres denne senest to uger efter kursets afslutning. Omprøven til den 48-timers skriftlige hjemmeopgave foregår i reeksaminationsperioden. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel. Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) ISG opgaver Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Engelsk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om samfundsforhold inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt, herunder særligt de aspekter, som den studerende vælger at skrive projekt om. Viden om, hvordan en beskæftigelsesrelevant organisation som praktikstedet fungerer internt, herunder dets arbejdsopgaver, arbejdsgange og beslutningsprocesser. Viden om krav til og betingelser for konkret opgaveløsning i den organisation, hvor praktikken foregår. Indblik i fagets teoretiske, metodiske og analytiske tilgange og begrebers praktiske anvendelighed. Indsigt i den nyeste faglitteratur relevant for at belyse praktikprojektets problemstilling. Færdigheder Færdighed i at arbejde med en faglig relevant problemstilling inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt i forbindelse med p roje kta rbejdet. Færdighed i at kombinere akademiske indsigter (teorier, metoder, tilgange) fra fagene og koble disse til praktiske problemstillinger og opgaver på praktikstedet. Færdighed i at gennemføre konkrete opgaver bestilt af praktikværten. Færdighed i at koble akademisk indsigt og viden fra faget til praktiske probl.emstiuinger og dynamikker på en arbejdsplads. Kompetence Kompetence til selvstændigt at udarbejde et praktikprojektet, herunder at planlægge og styre arbejdsprocessen. 30

31 Kompetence til at relatere praksisviden og -erfaring til fagets faglige teorier, begreber og metoder.kompetence til at relatere praksisviden og -erfaring til fagenes faglige teorier, begreber og metoder. Håndtere gennemførelsen at flere parallelle opgaver (opgaver hos praktikstedet samt opgaver til universitetet). Ansvar for egen faglig og professionel udvikling. Ansvar for at agere professionelt i et arbejdsfællesskab på en arbejdsplads. Overordnet indhold Læringen i praktikforløbet foregår ved en blanding at praktisk arbejde, refleksioner over mødet mellem teori og praksis og ved den selvstændige udarbejdelse af praktikopgaver. Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og den praktiske afvikling af praktikforløbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtigelser overfor universitetet gennemføres. Praktikopholdets samlede arbejdsomfang svarer til et halvt semester, Ca. 400 tim er. Undervisnings- og arbejdsform Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af studienævnet inden det påbegyndes. Praktikantens hovedaktiviteter skal beskrives og ligge inden for fagets genstandsfelt. Praktikfoløbet afsluttes med en skiftlig opgave bestående af 3 delopgaver. Der udpeges en praktikkoordinator, som har ansvaret praktikken. Praktikkoordinatoren er tillige bedømmer på opgaverne. Individuel skriftlig prøve bestående at 3 delopgaver Prøveform Delopgave i skal indeholde refleksioner over (a) brugen at samfundsfaglige metoder på praktikstedet og (b) en diskussion at enten hvorledes praktiskstedet kunne udnytte forskellige metodiske tilgange mere optimalt eller et eksempel på, hvorledes praktikstedet kunne tilrettelægge en arbejdsopgave med brug af forskellige samfundsfaglige metoder og disses styrker og svagheder set i lysets at praktikstedes særlige interesser. Delopgave 2 skal indeholde refleksioner over teorier inden for faget, der er særligt relevante for praktikstedet og/eller praktikstedets genstandsfelt. Delopgave 3 skal indeholde et 5-siders notat til praktikstedet. Temaet for notatet vælges frit at den studerende, men skal dog have relevans for praktiskstedet og være inden for fagets genstandsfelt. Som eksempler på notater kan nævnes et policy brief, en begrundet anbefaling til kommende indsatsområder, eller et motiveret forslag til organisationsændring Omfang af opgaverne er baseret på anslag (inkl, mellemrum) pr. side,eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Der gives én samlet karakter for de 3 delopgaver, der vægtes lige. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titet Projektorienteret praktikforøb (30 ECTS) IU og KOS (ENG) 31

32 .. Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. 0verord ne ifl dh Id Engelsk Projektorienteret praktiktorløb 30 (15+15) ECTS Viden Viden om samfundsforhold inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt, herunder særligt de aspekter, som den studerende vælger at skrive projekt om. Viden om, hvordan en beskæftigelsesrelevant organisation som praktikstedet fungerer internt, herunder dets arbejdsopgaver, arbejdsgange og beslutningsprocesser Viden om krav til og betingelser for konkret opgaveløsning i den organisation, hvor praktikken foregår Indblik i fagenes teoretiske, metodiske og analytiske tilgange og begrebers praktiske anvendelighed Indsigt i den nyeste faglitteratur relevant for at belyse praktikprojektets problemstilling. Færdigheder Færdighed i at arbejde med en faglig relevant problemstilling inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt i forbindelse med projektarbejdet. Færdighed at kombinere akademiske ndsigter (teorier, metoder, tilgange) fra fagene og koble disse til praktiske problemstiltinger og opgaver på praktikstedet. Færdighed i at gennemføre konkrete opgaver bestilt af praktikværten. Færdighed i at koble akademisk indsigt og viden fra begge fag tit praktiske problemstillinger og dynamikker på en arbejdsplads. Kompetencer Kompetence til selvstændigt at udarbejde et praktikprojektet, herunder at planlægge og styre arbejdsprocessen. Kompetence til at relatere praksisviden og -erfaring tit fagenes faglige teorier, begreber og metoder. Håndtere gennemførelsen af flere parallelle opgaver (opgaver hos praktikstedet samt opgaver til universitetet). Ansvar for egen faglige og professionelle udvikling. Ansvar for at agere professionelt i et arbejdsfætlesskab på en arbejdsplads. Læringen i praktikforløbet foregår ved en blanding af praktisk arbejde, refleksioner over mødet mellem teori og praksis og ved den selvstændige udarbejdelse af praktikprojektet. Udarbejdelsen af praktikprojektet sker under vejledning fra en praktikvejleder. Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og den praktiske afvikling af praktikfor[øbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtigelser overfor universitetet gennemføres. Undervisnings- og arbejdsform Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af studienævnet inden det påbegyndes. Det forventes, at semesterets arbejdsindsats fordeles med ¼ til praktikstedet og til universitetet (svarer til Ca timer hos praktikværten og Ca. 200 timer til universitetet). Praktikantens hovedaktiviteter skal beskrives og ligge inden for genstandsfeltet af begge fag. Den studerende har forpligtigelser til begge fag. Overordnet set modtager Internationale udviklingsstudier en række opgaver og Kultur- og sprogmødestudier et praktikprojekt. 32

33 Forpligtelser til Internationale udviklingsstudier: Faget modtager en afsluttende skiftlig opgave bestående af 3 delopgaver. Der udpeges en praktikkoordinator, som har ansvaret for Internationale udviklingsstudier andel i praktikken. Praktikkoordinatoren er tillige bedømmer på opgaverne. Forpligtelser til Kultur- og sprogmødestudier: Den studerende skal udarbejde en midtvejsrapport, der skal indholde 1. Refleksioner over praktikopholdet bestående at én sides beskrivelse af praktikstedets opgaver/aktiviteter og centrale problemstillinger disse adresserer samt den studerendes daglige opgaver i organisationen og af to sides refleksion over, hvilke af fagets teorier hhv, metoder, der har været særligt relevante for det hidtidige arbejde hos praktikværten og hvorfor. 2. Praktikprojektets problemfelt og problemformulering (max. 2 sider) 3. Udkast til praktikprojektets struktur (teori, metode, empiri, analyse) 4. Forslag til minimum 300 sider af praktikprojektets samlede litteratur på 650 sider. Praktfkprojekt Praktikprojektets problemstilling skal relatere sig til teoretiske eller empiriske problemstillinger fra fagets genstandsområde, som opholdet hos praktikværten (eller dennes aktiviteter) giver anledning til at belyse, men vælges i øvrigt frit af den studerende. De studerende opfordres til at fokusere på problemstillinger, hvor aspekter fra Internationale udviklingsstudier kan komme i spil. Se iøvrigt beskrivelsen af praktikprojektet under prøveform. Der er tale om to selvstændige og uafhængige prøver for henholdsvis Internationale udviklingsstudier og Kultur- og sprogmødestudier. Internationale udviklingsstudier: Individuel skriftlig prøve bestående at 3 delopgaver. Prøveform Delopgave i skal indeholde refleksioner over (a) brugen at samfundsfaglige metoder på praktikstedet og (b) en diskussion af enten hvorledes praktiskstedet kunne udnytte forskellige metodiske tilgange mere optimalt eller et eksempel på, hvorledes praktikstedet kunne tilrettelægge en arbejdsopgave med brug at forskellige samfundsfaglige metoder og disses styrker og svagheder set i lysets at praktikstedes særlige interesser. Delopgave 2 skal indeholde refleksioner over teorier inden for faget, der er særligt relevante for praktikstedet og/eller praktikstedets genstandsfelt. Delopgave 3 skal indeholde et 5-siders notat til praktikstedet. Temaet for notatet vælges frit af den studerende, men skal dog have relevans for praktiskstedet og være inden for fagets genstandsfelt. Som eksempler på notater kan nævnes et policy brief, en begrundet anbefaling til kommende indsatsornråder, eller et motiveret forslag til organisationsændring Omfang at opgaverne er baseret på anslag (inkl, mellemrum) pr. side,eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. 33

34 Gruppeprove eller individuel prøve Individuel prøve på begge fag Der gives én samlet karakter for de 3 delopgaver, der vægtes lige. Kultur- og sprogmødestudier: Individuel mundtlig eksamen på baggrund at praktikprojektet. Det færdige praktikprojekt, der udarbejdes individuelt, skal indeholde 1. Et executive summary på max anslag inklusive mellemrum (svarende tit to normalsider af anslag), der forholder sig til projektets indhold og tit de væsentligste punkter, en læser særligt bør være opmærksom på 2. En hoveddel; herunder et obligatorisk litteraturreview, der giver en oversigt over den nyeste forskning inden for det område af faget, som praktikprojektet behandler (state of the art-litteraturreview). Litteraturen tit projektet består at i alt 650 sider, der udvælges af den studerende i samarbejde med vejleder. Omfanget af det samlede projekt må ikke overstige anslag inklusive mellemrum (svarende til 25 normatsider at anslag) Alt undtagen standardforside og bilag/apendiks tæller med i omfanget. Praktikprojektet afvises fra eksamen, hvis det overstiger den maksimale projektomfang og der er brugt et eksamensforsøg. Den mundtlige eksamen varer 30 minutter inklusiv votering. Hjælpemidler tit eksamen Bedømmelse Censur Internationale udviklingsstudier: Alle Kultur- og sprogmødestudier: Ingen Fag 1: 7-trins-skaLaen Fag 2: 7-trins-skalaen Fag 1: Ingen Fag 2: Intern TiteL Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Dybdeprojekt (KuLtur- og Sprogmødestud ler) Dansk eller Engelsk Projekt 15 ECTS Viden Indgående og nuanceret kendskab til og viden om et kultur- og sprogmødefagligt problem, herunder relevante aktørers tilgange tit problemet. Indgående og nuanceret kendskab til og viden om forskellige positioner inden for forskningsfelter at relevans for det adresserede tema og problem. Indgående og nuanceret viden om forskellige metodologiske og teoretiske tilgange at relevans for projektets tema og problem. Færdigheder Færdigheder i at formulere og analysere et komp[ekst problem indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier pa baggrund at relevant forskning Færdigheder i at udvælge, anvende, begrunde og kritisk reflektere over de teorier og metodologier der anvendes i et kultur- og sprogmødefagligt projekt. Færdigheder i at bearbejde og formidle projektets specifikke problem og valg at teori og metodologi til fagfæller Komp ete n cer I forlængelse at tidligere opnåede projektkompetencer, vil den studerende opnå kompetence i at relatere den valgte projektstrategi og valgte metodologier til lignende eller andre typer af projektarbejde, 34

35 som den studerende tidligere har arbejdet med eller som evt, bruges på forskellige, relevante arbejdspladser. Kompetence at organisere og tage ansvar for problemorienteret projektarbejde indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier i samarbejde med medstuderende og vejledere. Kompetence i at identificere og formidle komplekse problemer og analyser tit akademiske fagfæller og evt. eksterne parter med interesse for emnet. forlængelse af tidligere opnåede kompetencer i problembaseret projektarbejde, skal de studerende lære at begrunde deres valg af argumentation, metodologi og teoretiske positionering på et mere nuanceret niveau. Pensum (dvs, videnskabelig Litteratur): Tit projekter: En studerende 750 sider To studerende 1000 sider Overordnet indhold Tre studerende 1250 sider Osv. (altså der lægges 250 sider oveni de 750 pr. studerende i en gruppe) Den studerende forventes at placere den opnåede akademiske viden, færdigheder og kompetencer i relation til læring opnået gennem studieaktiviteter på det fordugående semester på Kultur- og Sprogmødestudier. Uddannelsens ledelse har mulighed for at supplere undervisningen med obligatoriske aktiviteter i form af intern evaluering og workshops alt efter det økonomiske råderum. Et sådant krav vil senest blive formidlet til de studerende ved semesterstart. Undervisnings- og arbejdsform Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder, teorier, metoder og evt. dataindsamling til deres projekt, samt for at planlægge og styre projektprocessen. Undervisningen tager form som vejledermøder og obligatoriske workshops, afhængigt af uddannelsens økonomiske råderum. Projektarbejdet udføres i grupper på 2-6 studerende. (Solo-projekter er tilladte, men undervisning i form af vejledermøder kan ikke garanteres). Projektrapportens maksimale omfang: 1 studerende: 30 sider 2 studerende: 40 sider 3 studerende: 50 sider 4 studerende: 60 sider 5 studerende: 70 sider Prøveform En side består af 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl. følgende obligatoriske dele: indholdsfortegnelse, referenceliste, abstract, udfyldt forside hentet fra uddannesens intranet. Ekskl. mulige dele: bilag. Abstractet skal være på anslag inkl. mellemrum. Projekter skrevet på dansk har abstracts på engelsk. Projekter skrevet på engelsk har abstracts på dansk eller et andet hovedsprog efter aftale med vejlederen. Overholdes indholds- og omfangskravene ikke, afvises projektet. Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare: 35

36 .. 1 eksaminant 30 minutter 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport og deres præsentation at denne. Eksminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdet faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvalgte og forberedte individuelle oplæg at 5 minutters varighed, samt på den efterfølgende dialog ved eksaminationen. Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrere kompetence til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt dette er aftalt med vejleder ved vejledertildelingen. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget. Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis gruppen vil benytte sig at en visuel præsentation, skal det meddeles på den obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøg[e eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Praktikprojekt (Kultur- og Sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Projektorienteret praktiktorløb 15 ECTS Viden Viden om praktikstedet som en arbejdsplads, der arbejder med kulturog sprogmødefaglige problemstillinger Indsigt i en given professions og arbejdsplads begrebsliggorelse af kultur og dens praksis Forståelse for konsekvenser for vidensproduktion og for borgere at de kulturanatytiske valg, der træffes på en given arbejdsplads. Færdigheder Redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan kulturbegreber formuleres og kulturanalytisk praksis anvendes på en given arbejdsplads. Anvende adækvate kulturbegreber og analytiske tilgange i en professionel kontekst. Kompetencer Formulere og anvende kultur- og sprogmødefaglig viden på en meningsfuld måde på en given arbejdsplads Oversætte uddannelsens fagsprog og formidle kultur- og sprogmødefaglighed gennem et sprog og en praksis, der er forståelig og 36

37 tre evt, anvende-lig på flere niveauer og til differentierede målgrupper - på en gi-ven arbejdsplads Overordnet indhold Praktikprojektarbejdet er et prob[emorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor den studerende stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet og afpraver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som den studerende forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag af arbejdet med en selvvalgt kultur- og sprogmødefaglig problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets praksis, reflekterer over forholdet mellem den akademiske faglighed og praksis. Praktikprojektrapporten har følgende længde: En studerende: sider to - studerende: sider Pensum (dvs, videnskabelig litteratur): En studerende: 500 sider To studerende: 700 sider Tre studerende: 900 sider Osv. (altså der lægges 200 sider oveni de 500 pr. studerende i en gruppe) Undervisnings- og arbejdsform Praktikprojektarbejdet udføres individuelt, evt, i en gruppe på 2-3 studerende, såfremt de er i praktik på samme arbejdsplads Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder, teorier, metoder og evt. dataindsamling til deres projekt, samt for at planlægge og styre projektprocessen. Undervisningen tager form som vejledermøder mellem den studerende opg vejleder. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen At praktiksted og praktikkontrakt er udfyldt og godkendt af uddannelsen. Det projektorienterede praktikforlob bedømmes ved en individuel eller gruppeprøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendes praktikprojektrapport og deres præsentation af denne. Eksminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt inden for projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvalgte og forberedte individuelle oplæg af 5 minutters varighed, samt på den efterfølgende dialog ved eksaminationen. Prøveform.... Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare: i eksaminant 30 minutter 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter Praktikprojektrapporten har følgende længde: i studerende: sider 2-3 studende: sider En side består af 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl. følgende obligatoriske dele: indholdsfortegnelse, referenceliste, udfyldt forside hentet fra uddannesens intranet. Ekskl. mulige dele: bilag. Overholdes indholds- og omfangskravene ikke, afvises projektet. 37

38 Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrere kompetence tit at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt dette er aftalt med vejleder ved vejledertildelingen. Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel eller gruppe Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende eller gruppen vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det Hjælpemidler tit eksamen, meddeles pa den obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB nøgle eller tidssvarende enhed. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern Tt i e [ Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering C. Aktuelt tema og forskning i Kultur- og Sprogmødestudier (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om et aktuelt emne indenfor det kulturog sprogmødefaglige felt og den relevante forskning. Indgående og nuanceret viden om teoretiske og metodiske tilgange og problemstiltinger, der knytter sig til dette emne. Indgående og nuanceret viden om den samfundsmæssig og forskningsmæssige interesse for det valgte emne. Færdigheder forstå og analysere aktuelle emner inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og Læri ngsud bytte! undervisn ingss p rog bedømmelseskriterier udvælge og fremlægge relevante metoder og teorier tit at forstå og analysere disse emner Kompetencer Udvide sin kultur- og sprogmødefaglige viden på baggrund af kritisk arbejde med aktuelle temaer og forskning Anvende og evaluere analytiske perspektiver, der fremkommer ved de forskellige mulige teoretiske og metodiske tilgange til emnet, evt, på tværs af sprogskel og forskellige akademiske discipliner. Situere valg af metode og teori, samt konsekvenser i forhold til den kontekst som analysen udfærdiges i eller evt, den kontekst i hvilken analyseresultaterne kunne anvendes. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Dette kursus indfører de studerende et aktuelt emne inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt. Der er særligt fokus på det forhold at forskning om emnet vil være igangværende, uafsluttet og præget af forhandlinger mellem forskellige..... positioner. Kurset vil fokusere pa, hvordan man kan identificere og forsta nyere viden om emnet og de teoretiske og metodiske spørgsmål der rejses i arbejdet med det valgte emne. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier.. og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de matte finde pa eget initiativ. 38

39 Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men også formuleringen af spørgsmål og kommentarer til tekst og pro b lemfe Iter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl, obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end.. undervsningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogske[let såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivetsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Titel D. Mobiliteter (Kultur- og sprogmødestudier) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedemmelseskriterier Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske tilgange til et udvalg af temaer og fikspunkter, der omhandler forskel-lige former for mobiliteter. Færdigheder identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og /eller kulturelle distinktioner foretage nuancerede analyser af mobilitetsprocesser samt af de teorier, metoder og tilgange, der anvendes i forskningen og aktører i samfundet 39

40 vurdere og eksemplificere konsekvenserne af anvendte teorier, metoder og tilgange i relation til konkrete praksisser Kompetencer identificere relevante metodologiske strategier i udvidede studier at mobiliteter argumentere for og anvende relevante mobilitetsteorier analyser at konkrete sociale processer og praksisser tormidle faglig viden på skritt, evt, på tværs at sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling at analyser at udvalgte casestudier ved hjælp at relevant teori og metode. Overordnet indhold Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, ideers og teknologiers mobilitet på højt niveau. Det fokuserer på analyser og kritiske vurderinger at teori, metodologi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobilitet og immobilitet. De tre perspektiver er: Individer og grupper Ideer og normer MateriaLiteter og teknologier Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der foretægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tiltredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse at Undervisnings- og arbejdsform, tekster, men ogsa formuleringen at sporgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning, workshops og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger tor at kunne gå til eksamen Proveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til Litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen pa et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern 40

41 . Titel. Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bed ø mm elses kriterier Overordnet indhold. E. Ku[turmøder og forskelle (KuLtur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Va[gkursus 5 ECTS Viden Forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og produktion, reproduktion eller transformation af kulturelle og /eu.er sproglige forskeue og ligheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder). Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen mellem struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen af magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiske resultater. Færdigheder Færdighed i kritisk at reflektere over forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet og over hvilke forståelser at magt, som er involveret i disse tilgange. Færdighed i at identificere problemstillinger og i at konstruere en. analytisk ramme, der er relevant for forstaelsen af et specifikt socialt domæne. Færdighed i klar mundtlig formidling at en problemstilling og en analyse af et specifikt socialt domæne, evt, på tværs at sprogskel mellem kildesprog og formidlingssprog. Kompetencer Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre analyser af kulturmøder og at produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner, evt, på tværs at sprogske[ mellem kilde- og formidlingssprog. Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med analyser at kulturmøder og produktion, reproduktion og transformation at kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke d o mæ n er. I dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i form at fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er forståelsen at relationen mellem struktur, agens og.. subjektivitet. Heri ndgar, hvordan magt adresseres pa forskellige mader afhængig at tilgangen til denne relation. Forskellige måder at studere og begrebsliggøre struktur-agens-subjektivitets-relationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen at kulturelle og / eller sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og atsæt i system og struktur etc. blive belyst.., Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de Undervisnings- og arbejdsform enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. 41

42 Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot Læsning og forståelse at tekster, men også formuleringen at spørgsmål og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen. Rettidig indsendelse at synopsis, der op fylder omfangskrav og udfyldt forside Mundtlig eksamen på grundlag af en synopsis. Den studerende vælger data og! eller materiale til belysning at et valgfrit emne med relation til kursets tematikker, En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse af emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et data-materiale, der er udvalgt at den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamensfremstilling. Materialet skal være relevant for det undersøgte problem og kan være at enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl, en obligatorisk referenceliste som er forankret i kursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Proveform. Den mundtlige eksamen bestar at 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt af en diskussion under ledelse af eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. I bedømmelsen indgår både vurdering at synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante problemstillinger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamerissprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende vil benytte sig at en visue[ præsentation, skal det meddeles på den.. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøg[e eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering D. MobiLiteter (med workshops) (KuLtur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS 42

43 Viden Indgående og nuanceret viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Indgående og nuanceret viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske tilgange til et udvalg af temaer og fikspunkter, der omhandler forskellige former for mobiliteter. Færdigheder Udvidede færdigheder i at identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og /eller kulturelle distinktioner Udvidede færdigheder i at foretage nuancerede analyser at Læringsudbytte/ mobilitetsprocesser samt af de teorier, metoder og tilgange der bedømmelseskriterier anvendes i forskningen og aktører i samfundet Udvidede færdigheder i at vurdere og eksemplificere konsekvenserne at anvendte teorier, metoder og tilgange i relation til konkrete praksisser Kompetence Kompetencer i at identificere, beskrive og vurdede relevante metodologiske strategier for studiet af mobiliteter Kompetencer i at anvende mobilitetsteorier med henblik på at opnå en indgående og nuanceret forståelse af konkrete sociale processer og praksisser med udgangspunkt i en skriftlig analyse Kompetencer i at formidle avanceret faglig viden på skrift, evt, på tværs at sprogske[ mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling af dybdegående analyser at udvalgte casestudier ved hjælp af relevant teori og metode Overordnet indhold Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, ideers og teknologiers mobilitet på et avanceret niveau. Det fokuserer på teori, metodologi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobilitet og immobilitet. De tre perspektiver er: Individer og grupper Ideer og normer Materialiteter og teknologier Formålet er at arbejde i dybden med teoretiske og analytiske perspektiver. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen Prøveform Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse at tekster, men også formuleringen af spørgsmål og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Gennem en række workshops vil der bliver arbejdet dybtegående med de ovennævnte tre perspektiver. De studerende arbejder individuelt med analyse af cases relateret til kursets emne. Disse analyser vil udgøre udgangspunktet for den skriftlige hjemmeopgave. Evt, andre eller supplerende arbejdsformer annonceres af kursusansvarlig ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk.... Det anbefales kraftigt at man deltager i undervisningen inkl. workshops. 43

44 Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur En skriftlig besvarelse, der svarer på et af tre opstillede spørgsmål som den kursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen. Længde på besvarelsen: tegn inkl mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside, og ekskl mulige dele: bilag og indholdsfortegnelse. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og forside afvises. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) Individuel Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte! bedømmetseskriterier E. Kutturmoder og forskelle (med workshops) (KuLtur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Viden Indgående forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og produktionen, reproduktionen eller transformationen af kulturelle og! eller sproglige forskelle og ligheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder) ndgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen mellem struktur, agens og subjektivitet (inktusiv betydningen af magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiske resultater Færdigheder Udvidet færdighed i at identificere de specifikke dynamikker, der kan associeres med forskellige sociale domæner, og at vælge relevante analytiske tilgange associeret med denne specificitet Udvidet færdighed i kritisk og dybdegående vurdering af forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet og over hvilke forståelser af magt, som er involveret i disse tilgange Færdighed i at identificere komplekse problemstillinger og i at konstruere en analytisk ramme, der muliggør en dybdegående analyse af et specifikt socialt domæne Færdighed i at fremstille en klar skriftlig formidling af en problemstilling og en dybdegående analyse af et specifikt socialt domæne, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesprog og formidlingssprog Kompetencer 44

45 Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Prøvetorm. Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre indgående og nuancerede analyser af kulturmoder og at produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og formidlingssprog Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange til at forstå relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med indgående og nuancerede analyser af kulturmøder og produktion, reproduktion og transformation at kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner Kompetencer i at formidle avanceret faglig viden på skrift, evt, på tværs at sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling at dybdegående analyser at udvalgte casestudier ved hjælp at relevant teori og metode I dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i form at fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er en udvidet og nuanceret forståelse at relationen mellem struktur, agens og subjektivitet. Heri indgåret indgående kendskab til, hvordan magt adresseres på forskellige måder afhængig af tilgangen til denne relation.,.. Forskellige mader at studere og begrebsliggøre stru ktur-agens-subjektivitets relationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen af kulturelle og evt. sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og afsæt i system og struktur etc, blive belyst. Målet er at bidrage til den studerendes empiriske viden om konkrete kulturmøde situationer, som den studerende arbejder med på baggrund at metodologiske og analytiske perspektiver. Arbejdstormen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have toreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse at tekster, men også formuleringen at spørgsmål og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Gennem en række workshops vil der bliver arbejdet dybtegående med de ovennævnte perspektiver. De studerende arbejder individuelt med analyse at cases relateret til kursets emne. Disse analyser vil udgøre udgangspunktet for den skriftlige hjemmeopgave. Evt, andre eller supplerende arbejdsformer annonceres at kursusansvarlig ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. En skriftlig besvarelse, der svarer på et af tre opstillede spørgsmål, som den kursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen. Længde på besvarelsen: 21,000-24,000 tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside, og ekskl. mulige dele: bilag og. indhoidsfortegnelse. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og kravet om forside afvises. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogsketlet såfremt muligheden herfor fremgår at 45

46 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvare[sen i januar (ved efterårssemestre) og august (forå rssemestre) Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern semester - speciatet Specialet er normeret til 30 ECTS. Speciatet skrives med udgangspunkt i Internationale udviklingsstudier og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Internationale udvikljngsstudiers undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studietederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmetdingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Speciatearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse at den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk målgruppe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Specialet udarbejdes individuelt eller i grupper på 2-6 studerende. De studerende modtager i løbet at specialearbejdet vejledning i et omfang, der er fastsat at Studienævnet, og der afholdes et specialeseminar. Omfanget af specialet er: i person: anslag inkl, mellemrum svarende til normalsider 2 eller flere deltagere anslag inkl, mellemrum svarende til normalsider Omfang af specialet er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Specialet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. 46

47 og fastsættes medmindre Prøvens Længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: 1 eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hvis der er 4 eksaminander eller flere kan der indlægges en pause i eksaminationen, der tillægges prøvens Længde. Bedømmelse Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag at specialet, eller 2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedommelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet at en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generetl.e bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. regelsamling/uddannelse/ 6.1 Ti[melcling/framelding og omprove Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevitkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættetse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i provesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning at prøvens niveau. 47

48 6.3 Faglige udvælgetseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælgelseskriterier: Pladserne fyldes op efter først til mølle princippet. Studerende, som skat tage kurset er sikret plads. 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udme[dt, De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsreg[er. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skat have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregter for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannetsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler studieordningen, der alene er fastsat af stud ienævnet. 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold tit denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelsesetementer kan herudover indbninges for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives tit Uddannelse og Internationatisening (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelsesetementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering at udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse at klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisening (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af rettige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 48

49 8.2 Overgangsregter Ændringerne af 1. september 2016, træder i kraft 1. september Godkendt i Studienævn for nternationate studier d. 26. oktober 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en bachetoruddannelse på RUC i Internationale udviklingsstudier og Kultur- og sprogmødestudier, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Internationale udviklingsstudier og Kultur- og sprogmødestudier (cand.soc. i Internationale udviklingsstudier og Kultur- og sprogmødestudier). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannetse i Internationale udviklingsstudier og KuLtur- og sprogmødestudier skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i Løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannetse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er Ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Humanistisk-teknologiske bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabetige bachetoruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabelige bache[oruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. 49

50 9.3 Adgangsgivende bache[oruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Syddansk Universitet (SDU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Aarhus Universitet (AU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Aalborg Universitet (AAU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôöskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbachel.oruddanne[ser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser Har du en anden bachetoruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannetsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bachetoruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering at det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 50

51 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannel.ser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 51