Kendelse. afsagt den 28. februar Sag nr [Klager] mod. Jyllands-Posten

Transkript

1 Kendelse afsagt den 28. februar 2017 Sag nr [Klager] mod Jyllands-Posten [Klager] har klaget til Pressenævnet, da Jyllands-Posten har afvist at fjerne et link med hendes navn og adresse til læserbrevet En perfid kommentar fra 24. november 2005 på jp.dk. [Klager] mener herved, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Morgenavisen Jyllands-Posten bragte den 24. november 2005 [Klager]s læserbrev En perfid kommentar. Af læserbrevet fremgår følgende: AF [Klager], [vejnavn, husnummer og bynavn er slettet af Pressenævnet] JEG HOLDER af at være velorienteret. Det er en af grundene til, at jeg læser JP, efter min mening en lødig avis. Naturligvis er der artikler og ledere, som jeg sympatiserer mere eller mindre med. Sådan er det. Jeg elsker at læse aviser, og de indgår i min verden som de nyhedsmedier, de repræsenterer. Også med hensyn til litteraturanmeldelser m.v. Stor var min forundring derfor, da jeg læste Niels Lillelunds kommentar 22/11. Magen til svada om forfatteren Carsten Jensen skal man lede længe efter. Det, der kan undre, er, hvorfor Lillelund skriver, som han gør. Hans ærinde må have haft en helt personlig indfaldsvinkel, da artiklen ligefrem lyste af en hadsk og perfid indstilling. Jeg kender ikke CJ, men ved dog, at han ikke er agtet af sine ligesindede, eller hvad vi skal kalde andre forfattere. Jeg har læst flere af hans bøger, læst synspunkter om ham, og tænkt, ja, ja - sådan er det også at være skribent og forfatter. Jeg ved, at mange kalder CJ for Lonely Planet-forfatteren - måske er det årsagen til NL's udfald, at han ikke bryder sig om Jensens rejsebøger og deres succes. Bøgerne må da af en eller anden grund have vakt NL's harme. Kan det være misundelse? Mig bekendt har NL ofte selv inddraget sin søn og hans synspunkter i

2 2 rejseartikler f.eks. om New Yorks fortræffeligheder. Ellers nogle udmærkede artikler. Provokation er udmærket, men her virker det, som om NL går efter manden og ikke bolden. Må vi være fri! Læserbrevet er også gjort tilgængeligt på jp.dk. Søger man på klagers fulde navn [Klager] på søgemaskinen Google fremkommer et direkte link til artiklen på Jyllands-Postens hjemmeside sammen med følgende tekstuddrag (fjerde øverste søgeresultat): En perfid kommentar - Debat - Jyllands-Posten [link til læserbrevet] 24. nov Af [Klager], [vejnavn, husnumme og bynavn slettet af Pressenævnet]. Naturligvis er der artikler og ledere, som jeg sympatiserer mere eller mindre med. Sådan er det. [Klager] anmodede den 19. januar 2017 Jyllands-Posten om at slette læserbrevet eller afindeksere læserbrevet, så det ikke længere fremgik som søgeresultat. Jyllands-Posten afslog samme dag [Klager]s anmodning. [Klager] klagede samme dag til Pressenævnet over afslaget. Det fremgår ved Pressenævnets opslag af 27. januar 2017 i Det Centrale Personregister (CPRregistret), at [Klager] har navne- og adressebeskyttelse. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har indledningsvis påpeget, at Jyllands-Postens afslag af 19. januar 2017 mangler en begrundelse, herunder henvisning til rette regelsæt. Allerede af den årsag mener [Klager], at hun er berettiget til at få fjernet linket med hendes navn og adresse. [Klager] har anført, at hun i 2005 skrev læserbrevet vedrørende forfatteren Carsten Jensen. Fordi hendes adresse fremgik, modtog hun mange ubehagelige breve fra læsere med ubehagelige kommentarer. Hun har ikke siden skrevet læserbreve. På grund af sit erhverv med gældsinddrivelse og på grund af de ubehagelige breve har hun siden 2006 haft navne- og adressebeskyttelse (hemmelig adresse). Hun ønsker, at Jyllands- Posten fjerner linket med hendes navn og adresse, som kan søges frem ved at skrive klagers fulde navn på søgemaskinen Google. Hun er ved at sælge huset og ønsker ikke adressen fra læserbrevet kendt. [Klager] har herudover henvist til artiklerne, der er offentliggjort som Evas dagbøger på viden.jp.dk. Artiklerne vedrørende JP Explorer fra 2004, har hun ikke noget imod, fortsat er tilgængelige.

3 3 2.2 Jyllands-Postens synspunkter Jyllands-Posten har anført, at der i formuleringen af punkt B.8 i de vejledende regler for god presseskik ligger en klar forudsætning om, at en sådan hindring af fortsat offentliggørelse gennem sletning, anonymisering eller afindeksering er undtagelsen fra den generelle regel om, at alt offentliggjort materiale fortsat vil være tilgængeligt på netmedierne. Der skal altså foreligge ganske særlige og velbegrundede årsager til at fjerne offentliggjorte oplysninger. I den konkrete sag er der tale om et ganske almindeligt, kritisk læserbrev, som hverken indeholder følsomme eller private oplysninger. Med hensyn til adressebeskyttelsen har Jyllands-Posten anført, at klageren er i færd med at sælge sit hus og dermed må formodes snart at flytte til en anden adresse. Beskyttelsen af adressen bliver derved irrelevant. På denne baggrund har Jyllands-Posten fastholdt, at der ikke foreligger følsomme, privat eller andre relevante omstændigheder, som kan begrunde en afindeksering af klageren i det pågældende læserbrev. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Turid Fennefoss Nielsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. God presseskik [Klager] har klaget over, at Jyllands-Posten har afvist at slette hendes læserbrev fra 2005 på jp.dk. Generelt Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

4 4 Den konkrete sag På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] selv anmodede Jyllands-Posten om at optage læserbrevet i Ifølge klagers oplysninger fik hun i 2006 navne- og adressebeskyttelse (hemmelig adresse) på grund af sit erhverv med gældsinddrivelse og på grund af trusselsbreve, som hun modtog i forlængelse af læserbrevet. Hun har siden haft hemmelig adresse. I 2017 har hun sit hus på adressen fra læserbrevet til salg og ønsker ikke, at hendes navn og adressen fra læserbrevet, kan kædes sammen via en søgning på Google. [Klager] har i dag en anden adresse. Pressenævnet finder, at der ikke foreligger tilstrækkeligt tungtvejende grunde for, at Jyllands-Posten helt burde have afpubliceret (slettet) eller afindekseret læserbrevet. Nævnet finder imidlertid, at det må anses for rimeligt, at [Klager]s adresse anonymiseres i læserbrevet. Nævnet har herved lagt vægt på, at [Klager]s adresse er uden betydning for indholdet i det læserbrev, hun indsendte tilbage i 2005, og at [Klager] ikke længere bor på adressen. Der er ikke tale om oplysninger i læserbrevet, der som udgangspunkt er særligt belastende, men nævnet har forstået, at klager frygter for repressalier ved, at adressen i læserbrevet kan søges frem. Klager har i dag hemmelig adresse. Endvidere lægger nævnet vægt på den tid, der er gået siden offentliggørelsen i Pressenævnet udtaler kritik af Jyllands-Posten for at afvise klagers anmodning om at anonymisere adressen. I medfør af medieansvarslovens 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af jp.dk at offentliggøre følgende med Pressenævnets logo som illustration: [Rubrik] Pressenævnet kritiserer JP for ikke at slette en hemmelig adresse [Underrubrik] Nævnet har kritiseret, at Jyllands-Posten ikke slettede en adresse i et læserbrev på jp.dk fra [Brødtekst] I 2005 offentliggjorde Jyllands-Posten et læserbrev med skribentens fulde adresse. Skribenten har efterfølgende fået navne- og adressebeskyttelse (hemmelig adresse). Da skribenten i 2017 satte sit hus til salg, blev Jyllands-Posten anmodet om at slette adressen fra jp.dk, så det ikke var muligt at søge den præcise adresse frem sammen med skribentens navn. Skribenten bor ikke længere i huset, og Jyllands-Posten afslog derfor at slette adressen.

5 5 Pressenævnet har kritiseret avisen for at afvise at anonymisere adressen. Skribenten ejer fortsat huset og har derved en forbindelse til den adresse, der fremgår af jp.dk. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: pressenaevnet.dk Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet. Udskriftens rigtighed bekræftes. København, den 28. februar 2017 Sanne Godthaab Olesen