Universitetet og den polytekniske Læreanstalts Forhold som Læreanstalter.

Transkript

1 Første Afsnit. Universitetet og den polytekniske Læreanstalts Forhold som Læreanstalter. A. Universitetet. I. Bestyrelse. a. Beretning for Aaret Den akademiske Lærerforsamling, har i holdt 2 Møder, nemlig 25. Okt med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor, 2) Valg af Universitetets Rektor for , 3) Valg af Lærerforsamlingens Protokolfører for , 4) Valg af 5 Medlemmer til Konsistorium, 5) Valg af 5 Medlemmer og 5 Suppleanter til Universitetets Stipendiebestyrelse, 6) Valg af Udvalg til Forberedelse af Valg af Konsistorialer, 7) Valg af 5 Medlemmer til Folkeuniversitetsudvalget, 8) Forslag vedrørende Ordningen af Universitetets Festskrifter, 9) Udnævnelse af Æresdoktorer i Anledning af Universitetets 450-Aars Jubilæum, 10) Forslag fra Professorerne Torm og Wimtner om Nedsættelse af Udvalg til at overveje Ændringer i den filosofiske Prøve, 11) Professor Bircks Forslag om Adgang til at supplere en bestaaet Fmbedseksamen med enkelte Fag indenfor en anden Embedseksamen; 2. Maj 1929 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor, 2) Valg af Universitetets Administrator, 3) Valg af et Medlem til Konsistorium i Stedet for forhenv. Professor, Dr. theol. J. C. Jacobsen for Tiden indtil 15. Novbr. 1932, 4) Valg af et Medlem til Universitetets Stipendiebestyrelse i Stedet for forhenv. Professor, Dr. theol. J. C. Jacobsen for Tiden indtil 15. Novbr. 1932, 5) Valg af et Medlem til Rask Ørsted- Fondets Komité i Stedet for forhenv. Professor, Dr. theol. J. C. Jacobsen for Tiden indtil Efteraaret 1931, 6) Valg af et Medlem ti! Dansk Studiefonds Repræsentantskab for 3-Aaret 1. Jan Decbr. 1931, 7) Forslag fra Udvalget angaaende Filosofikum. Til Rektor for Rektoratsaaret valgte den akademiske Lærerforsamling 25. Okt Professor, Dr. phil. J. Hjelmslev, som tiltraadte Rektoratet den 22. Novbr Universitetets Aarbog. 1

2 2 Universitetets Aarbog Til Protokolfører for den akademiske Lærerforsamling for Rektoratsaaret valgtes 25. Okt Docent, Dr. theol. H. Mosbech. Dekanerne i Rektoratsaaret har været Professor, Dr. theol. F. E. Torm i det teologiske, Professor, Dr. jur. Poul Andersen i det rets- og statsvidenskabelige, Professor, Dr. med. C. Lundsgaard i det lægevidenskabelige, Professor, Dr. phil. N. Bøgholm i det filosofiske og Professor, Dr. phil. H. M. Hansen i det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Til Universitetets Administrator genvalgte den akademiske Lærerforsamling 2. Maj 1929 Professor, Dr. jur. H. Munch-Petersen for Perioden 1. Juni 1929 til 31. Maj Til Medlemmer af Konsistorium genvalgte den akademiske Lærerforsamling 25. Okt Professorerne, Dr. theol. J. C. Jacobsen, Dr. jur. V. Bentzon, Dr. med. J. C. Bock og Dr. phil. Finar Biilmann samt nyvalgte Professor, Dr. phil. Johs. Pedersen, alle for 4 Aar fra den 15. Novbr at regne. Den 2. Maj 1929 valgte Lærerforsamlingen endvidere Professor, Dr. theol. J. Oskar Andersen til Medlem af Konsistorium i Stedet for fhv. Professor, Dr. theol. J. C. Jacobsen for Resten af dennes Funktionstid indtil 15. Novbr Til Medlemmer af Universitetets Stipendiebestyrelse valgte den akademiske Lærerforsamling 25. Okt Professorerne, Dr. theol. J. C. Jacobsen, Poul Johs. Jørgensen, Dr. med. V. Schaldemose, Dr. phil. Aage Brusendørff og Dr. phil. Einar Biilmann samt som Suppleanter for disse Professorerne, Dr. theol. F. E. Torm, Dr. jur. Knud Berlin, Dr. med. C. E. Bloch, Dr. phil. L. L. Hammerich og Dr. phil. Ad. S. Jensen, alle for 4 Aar fra den 15. Novbr at regne. Den 2. Maj 1929 valgte Lærerforsamlingen endvidere Professor, Dr. theol. F. E. Torm til Medlem af Stipendiebestyrelsen i Stedet for fhv. Professor, Dr. theol. J. C. Jacobsen for Resten af dennes Funktionstid indtil 15. Novbr Til Medlemmer af Udvalget til Forberedelse af Valg af Konsistorialer valgte den akademiske Lærerforsamling 25. Okt Professorerne Dr. theol. F. E. Torm, Dr. jur. Poul Andersen, Dr. med. C. Lundsgaard, Dr. phil. N. Bøgholm, Dr. phil. H. M. Hansen, Docent, Dr. theol. H. Mosbech og Lektor, Dr. phil. J. A. Christiansen. Til Medlemmer af Konsistoriums staaende Forretningsudvalg valgtes 14. Novbr Professor, Dr. phil. Kr. Sandfeld i Stedet for fhv. Professor, Dr. phil. Finnur Jonsson og 13. Febr Professor, Dr. theol. F. E. Torm i Stedet for fhv. Professor, Dr. theol. J. C. Jacobsen, begge for Tiden indtil Okt Medlemmer af Faknlteternes staaende Forretningsudvalg har i Rektoratsaaret foruden Dekanerne været: i det teologiske Fakultet Professor, Dr. theol. N. M. Plum og Docent Aage Bentzen, i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet Professorerne Poul Johs.

3 Bestyrelse. 3 Jørgensen og Dr. phil. Bertil Olilin, i det lægevidenskabelige Fakultet Professorerne, Dr. med. Fr. C. C. Hansen og Dr. med. C. tf. Bloch, i det filosofiske Fakultet Professorerne, Dr. phil. J. Østrup og Dr. phil. Arthur Christensen og i det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet Professorerne O. B. Bøggild og Dr. phil. N. E. Nørlund. Medlemmer af Fakulteternes Legatudvalg har i Rektoratsaaret været: i det teologiske Fakultet Professorerne, Dr. theol. J. C. Jacobsen, Dr. theol. F. E. Torin og Docent Aage Bentzen, i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet Professorerne Poul Johs. Jørgensen, Dr. jur. Knud Berlin og Jens Warming, i det lægevidenskabelige Fakultet Professorerne, Dr. med V. Schaldemose, Dr. med. C. E. Bloch og Dr. med. C. Lundsgaard, i det filosofiske Fakultet Professorerne, Dr. phil. Aage Brusendorff, Dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen og Dr. phil. L. L. Hammerich, i det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet Professorerne, Dr. phil. Einar Biilmann, Dr. phil. Ad. S. Jensen og Dr. phil. J. Hjelmslev. Til Medlemmer af Folkeuniversitetsudvalget genvalgte den akademiske Lærerforsamling 25. Okt Professorerne, Dr. jur. Fr. Dahl, Dr. med. L. S. Fridericia, Dr. phil. K. Fabricius, Dr. phil. Julius Petersen og Dr. phil. M. Vahl. Til Medlem af Bestyrelseskomitéen for Rask Ørsted Fondet valgte den akademiske Lærerforsamling 2. Maj 1929 Professor, Dr. theol. F. E. Torm i Stedet for fhv. Professor, Dr. theol. J. C. Jacobsen for Resten af dennes Funktionstid indtil 31. Okt Til Suppleant for de danske Medlemmer af Styrelsen for Clara Lachmanns Fond genvalgte Formanden for Grosserersocietetet, Formanden for Carlsbergfondets Direktion og Universitetets Rektor, Mag. art. H. V. Clausen for Aarene Til Medlem af Dansk Studiefonds Repræsentantskab genvalgte den akademiske Lærerforsamling 2. Maj 1929 Professor, Dr. jur. H. Munch-Petersen for Tiden 1. Jan Decbr Til Medlem af Komitéen for Samarbejde mellem Nordens Universiteter valgte Konsistorium 14. Novbr Professor, Dr. phil. N. E. Nørlund i Stedet for afdøde Professor, Dr. W. Johannsen. Under 19. Septbr valgte Konsistorium Professor, Dr. phil. Kr. Sandfeld til Medlem af Patronatskomitéen for franske Studerende i København og for danske Studerende, som rejser til franske Universiteter i Stedet for fhv. Professor, Dr. phil. Kr. Nyrop. Komitéen meddelte under 21. Okt. 1928, at den havde valgt Professor, Dr. phil. Niels Nielsen til Formand i Stedet for Professor Nyrop. (J. Nr. 317/28). Til Medlemmer af det Udvalg, hvis Opgave det er at planlægge og ordne Udsendelser af Foredragsholdere over litterære og kunstneriske Emner til Islands Universitet valgte det filosofiske Fakultet 17. Septbr Professor, Dr. phil. Erik Arup i Stedet for fhv. Professor, Dr. phil. Finnur Jonsson. (J. Nr. 334/28).

4 4 Universitetets Aarbog Til Medlemmer af Studentermusikforeningens Bestyrelse genvalgte Konsistorium 19. Septbr og 19. Maj 1929 Professorerne, Dr. jur. Viggo Bentzon og Dr. phil. V. Grønbech for henholdsvis Aarene og b. Studenterraadet. Som Formænd for Studenterraadene har i Rektoratsaaret fungeret: Det samlede Studenterraad: Stud. theol. Johs. Pedersen, det teologiske: Stud. theol. Wagn Rasmussen, det rets- og statsvidenskabelige: Stud. jur. S. Schroll Christensen, det lægevidenskabelige: Stud. med. C. Aalkjær, det filosofiske: Stud. mag. Alf Henriques og det matematisk-naturvidenskabelige: Stud. mag. Ragnar E. Norgil. Som Medlemmer af Studenterraadets Legatudvalg har fungeret: Stud. theol. Fr. Vilhelm Eilschou-Holm, Stud. jur. B. P. Cohn, Stud. med. C. Hornbech Faarup, Stud. mag. H. Jørgensen og Stud. mag. Helge Larsen. Som Medlemmer af Universitetets staaende Idrætsudvalg har fungeret: Stud. mag. Eigil Nikolaisen og Stud. mag. Erling Asmussen. I Henhold til derom fra Studenterraadet fremsat Andragende meddelte Konsistorium under 6. Okt Tilladelse til, at Raadet lod opsætte Manuduktionsopslag mod Qebyr paa Studiegaardens Laboratorier, idet Konsistorium samtidig meddelte Raadet, at Gebyret, som tidligere var fastsat til 2 Kr., men af Raadet senere forhøjet til 3 Kr., ikke kunde forhøjes uden Konsistoriums Samtykke. (J. Nr. 75n/28). Under 30. Oktbr bevilgede Konsistorium Raadet et Tilskud paa 100 Kr. til Dækning af Rejseudgifter for Raadets Repræsentant ved det baltiske Studentermøde i Riga fra den Novbr (J. Nr. 75 p/28). Under 18. Juni 1929 bevilgede Konsistorium Raadet et Tilskud paa 100 Kr. til Dækning af Rejseudgifter for Raadets Repræsentant ved Deltagelse i International Student Service's Kongres i Wien fra den 30. Juli- 7. Aug i Forbindelse med Confédération Internationale des Étudiants' Kongres i Budapest Aug. s. A. (J. Nr. 75 g/29). Under 20. Juni 1929 bevilgede Konsistorium Raadet et Tilskud paa 400 Kr. til Dækning af Rejseudgifter for Raadets Repræsentant ved Confédération Internationale des Étudiants' Kongres i Budapest i Tiden Aug (J. Nr. 75 f/29). c. Universitetets 450-Aars Jubilæum. (J. Nr. 333/1926, 77/1928, 347/1928). I sit den 27. Okt afholdte Møde besluttede Konsistorium at nedsætte et Udvalg til Overvejelse af, paa hvilken Maade man vilde kunne fejre den i 1929 indtræffende 450-Aarsdag for Københavns Universitets Oprettelse, og anmodede derefter 15. Novbr. s. A. hvert

5 Bestyrelse. 5 af Fakulteterne om at bringe et Medlem i Forslag til dette Udvalg. Udvalget, der kom til at bestaa af Rektor, Professor, Dr. Holger Pedersen, Administrator, Professor, Dr. H. Munch-Petersen og Professorerne, Dr. J. Oskar Andersen, Dr. Vinding Kruse, Dr. Johs. Fibiger, Dr. William Norvin og Dr. C. liansen Ostenfeld, holdt sit første Møde den 15. Jan Flertallet var stemt for at fejre Jubilæet ved Festligheder, kun Professor Vinding Kruse som Repræsentant for det rets- og statsvidenskabelige Fakultet mente, at man under Statens nuværende økonomiske Situation burde afholde sig fra enhver Art af Festligheder. Hele Udvalget var enig om at gøre Jubilæets Fejring saa beskeden som mulig. Som eventuelle Former for Fejring af Jubilæet fremdroges 1) Doktorpromotioner (dog i meget begrænset Omfang og væsentlig kun blandt skandinaviske Videnskabsmænd), 2) Udgivelse af et Festskrift om Universitetets Historie, særlig Afsnittet fra Universitetets Stiftelse til Reformationen (hvorved man tænkte sig dels at anvende de til det paagældende Aars Festskrifter bevilgede Beløb, dels at skaffe Penge til Udgivelsen fra anden Side), 3) Afholdelse i beskedne Former af en Fest i Universitetets Festsal, 4) Tilvejebringelse af nye Midler til Understøttelse af Studenter. Om dette foreløbige Resultat af Udvalgets Forhandlinger aflagdes Beretning i Konsistoriums Møde den 19. Jan. 1927, og Konsistorium anmodede derefter 3. Febr. s. A. det filosofiske Fakultet om at udpege en Videnskabsmand, der kunde paatage sig den Opgave at udarbejde en Fremstilling af Universitetets Historie, hvis 1ste Del, omfattende Tidsrummet fra Universitetets Stiftelse til Reformationen, kunde udkomme som Festskrift i Anledning af Jubilæet. Fakultetet udpegede 12. Febr Professor, Dr. William Norvin, der erklærede sig villig til at paatage sig Hvervet, og Konsistorium nedsatte derefter 11. April 1927 et Udvalg, bestaaende af Professorerne, Dr. Erik Arup, Dr. Knud Fabricius, Dr. Aage Friis, Dr. J. Oskar Andersen og Poul Johs. Jørgensen angaaende dette Festskrift, hvorom det videre vil blive bemærket nedenfor under Afsnittet Festskriftet. I Konsistoriums Møde den 4. Decbr behandledes Jubilæet paany. Man bestemte foreløbig Tiden til Begyndelsen af Juni og nedsatte til at forberede Festen et Udvalg, bestaaende af Rektor, Professor Dr. Martin Knudsen, Administrator, Professor, Dr. H. Munch-Petersen samt Professorerne, Dr. Viggo Bentzon, Dr. Johs. Fibiger, Dr. Victor Kuhr, Dr. C. Hansen Ostenfeld og Dr. Frederik Torm. Det paalagdes Udvalget, som fik Ret til at supplere sig, ogsaa at beskæftige sig med Oprettelsen af et Jubilæumsfond. Efter Professor Fibigers Død valgte Konsistorium i sit Møde den 21. Marts 1928 Professor, Dr. C. E. Bloch til Medlem af Udvalget og fastslog i samme Møde Festdagen til den 1. Juni Det foreløbige Resultat af Udvalgets Forhandlinger forelagdes i Konsistoriums Møde den 25. April Udvalgets foreløbige

6 6 Forslag, der ligesom det tidligere Udvalgs Forslag gik ud paa Doktor- Promotioner i begrænset Omfang, og væsentlig kun blandt skandinaviske Videnskabsmænd, Udgivelse af et Festskrift, en væsentlig kun interskandinavisk Fest og Tilvejebringelse af et Jubilæumsfond, drøftedes i Enkeltheder i Mødet, og det vedtoges at forelægge den akademiske Lærerforsamling et Forslag om af Hensyn til Jubilæumsfestlighederne i 1929 at rykke Valg af Rektor og Dekaner for frem til Lærerforsamlingens Møde før Sommerferien. Dette Forslag behandledes i Lærerforsamlingens Møde den 10. Maj 1928, men blev ikke vedtaget. Derimod blev Spørgsmaalet om Betimeligheden af i det hele taget at afholde en Jubilæumsfest taget op af Lærerforsamlingen, der anmodede det af Konsistorium nedsatte Festudvalg om til næste Lærerforsamlingsmøde at fremsætte et Forslag om Rammerne for en Jubilæumsfest, som man da kunde tage Stilling til. I Lærerforsamlingens to følgende Møder den 16. Maj og den 25. Okt drøftedes derefter Spørgsmaalet om, hvorvidt der i Anledning af Jubilæet skulde afholdes Fest eller om 450-Aarsdagen alene skulde mindes ved Doktor-Promotioner og Udsendelse af Festskrift. I det første Møde blev et af Rektor fremsat Forslag om Lærerforsamlingens Godkendelse af, at der søgtes afholdt en 450-Aars Jubilæumsfestlighed i 1929 forkastet (med 30 Stemmer mod 29), og efter at et af Professor, Dr. Vinding Kruse fremsat Forslag:»Under Hensyn til de nuværende alvorlige økonomiske' Tider for Landet beslutter Lærerforsamlingen ikke at afholde nogen Art af Festligheder i Anledning af Universitetets 450- Aars Jubilæum, men at indskrænke sig til at mindes Dagen ved Udsendelse af et Skrift til Belysning af Universitetets Historie«, var trukket tilbage af Forslagsstilleren, maatte et af Professor, Dr. J. Oskar Andersen stillet Forslag om, at der ikke skulde holdes Fest, men at Fakulteterne skulde have Ret til at fejre Jubilæet med Promotioner, anses som Udtryk for, hvad Lærerforsamlingens Flertal ønskede. I Mødet den 25. Okt hvor der forelaa en Henvendelse fra Studenterraadet om, at Lærerforsamlingen vilde tage Spørgsmaalet om Jubilæumsfest op til fornyet Overvejelse drejede Forhandlingerne sig herefter om, hvorledes Doktor-Promotionerne skulde iværksættes, idet man dels til Vejledning for Fakulteterne drøftede Principerne for Valget af Æresdoktorerne, dels drøftede Formen for en eventuel Promotions-Højtidelighed. Om det første blev der, da Udnævnelsen af Æresdoktorer efter Anordning af 13. Okt tilkom Fakulteterne med Konsistoriums Samtykke, ingen Beslutning taget. Derimod blev der med Hensyn til Promotions-Højtideligheden stillet Forslag om Nedsættelse af et Udvalg, og efter at et af Professor Dr. J. Oskar Andersen stillet Ændringsforslag om, at dette Udvalg skulde stille Forslag om Promotionsfestlighederne ved eller i Forbindelse med Aarsfesten, var blevet forkastet, blev et af Administrator stillet Forslag:»Der nedsættes et Udvalg, bestaaende af den nye

7 Bestyrelse. 7 Rektor, Administrator og de fem nye Dekaner til at overveje, hvorledes Promotionerne og Proklamation af Æresdoktorer i Anledning af Universitetets 450-Aars Jubilæum skal ske«, vedtaget. Udvalget, der saaledes kom til at forberede Promotions-Højtideligheden, der afholdtes den 1. Juni 1929, bestod af Rektor, Professor, Dr. Johs. Hjelmslev, Administrator, Professor Dr. H. Munch-Petersen og Dekanerne, Professorerne, Dr. theol. Frederik Torm, Dr. jur. Poul Andersen, Dr. med. Chr. Lundsgaard, Dr. phil. N. Bøgholm og Dr. phil. H. M. Hansen. I Overensstemmelse med Lærerforsamlingens Forhandlinger blev herefter Universitetets 450-Aars Jubilæum fejret ved 1) Udsendelse af et Festsskrift, 2) Udnævnelse af Æresdoktorer og 3) Tilvejebringelse af et Jubilæumsfond. Hertil kom yderligere Akademikernes Hyldest til Universitetet og Kommunens Fest paa Raadhuset samt det af Akademikerne tilvejebragte Jubilæumslegat for Studenter og 3 af Private i Anledning af Jubilæet oprettede Legater samt forskellige Dotationer fra Carlsbergfondet og Staten. Festskriftet. Som foran nævnt blev Professor, Dr. William Norvin af det filosofiske Fakultet udpeget som Forfatter af et Festskrift, hvis Indhold skulde være en Fremstilling af Universitetets Historie i Tidsrummet fra dets Stiftelse til Reformationen, og der blev, efter at Professor Norvin havde erklæret sig villig til at udarbejde Skriftet, af Konsistorium nedsat det ovenfor S. 5 nævnte Udvalg til at foretage det videre fornødne med Hensyn til dette Festskrift. Medens der paa et tidligere Tidspunkt havde været Overvejelser fremme om eventuelt at inddrage det ene eller begge de sædvanlige Festskrifter i 1929 for at fremskaffe de nødvendige Midler til Udsendelsen af Jubilæums- Festskriftet, rettede Udvalget i 1927 en Henvendelse til Carlsbergfondet om Understøttelse til Tilvejebringelsen af Festskriftet, og dette førte til, at Udgivelsen og Udsendelsen helt blev overtaget af Carlsbergfondet. Skriftet»Københavns Universitet i Middelalderen«af William Norvin, 272 Sider 8vo, udkom som»udgivet med Støtte af Carlsbergfondet ved Universitetets 450-Aars Jubilæum«paa O. E. C. Gads Forlag. Af Skriftet stilledes af Carlsbergfondet 625 Eksemplarer til Universitetets Disposition til Udsendelse til dets Forbindelser. Æresdoktor-Promotionerne. Ved Jubilæet blev af de paagældende Fakulteter med Konsistoriums Samtykke af 21. Marts 1919 udnævnt 36 Æresdoktorer, nemlig 5 teologiske, 3 juridiske, 1 statsvidenskabelig, 10 medicinske og 17 filosofiske, hvoraf 10 under det filosofiske Fakultet og 7 under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.

8 8 Universitetets Aarbog Æresdoktorerne var: Det teologiske Fakultet: Sveriges Ærkebiskop, Prokansler ved Universitetet i Upsala Lars Olof Jonathan Soderblom, Professor Hjalmar Holmquist, Lund, Professor Oluf Kolsrud, Oslo, Udenrigsminister, I)r. phil. L. Moltesen, København, og Præst og Forstander for Diakonissestiftelsen L. J. Koch, København. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet: Fhv. Højesteretsassessor Edvard Hagerup Bull, Oslo, Professor, Justitieraad Otto Hjalmar Granfelt, Helsingfors, og fhv. Professor og Rektor ved Lunds Universitet Dr. phil. og jur. Johan Carl Wilhelm Tliyrén, der fik tildelt den juridiske Æresdoktorgrad, og Professor ved Handelshøjskolen i Stockholm, Dr. phil. Fli F. Heckscher, der fik tildelt den statsvidenskabelige Æresdoktorgrad. Det lægevidenskabelige Fakultet: Læge H. J. Panner, København, Stabslæge Gordon Norrie, København, Professor i intern Medicin ved Oslos Universitet Peter F. Holst, Professor emeritus i Anatomi ved Upsalas Universitet J. Aug. Hammar, Professor i Radiologi ved Karolinska Institutet i Stockholm G. Forssell, Professor i Almindelig Patologi ved Lunds Universitet J. Forssman, Professor i Anatomi ved Lunds Universitet Ivar Broman, Overlæge Hj. Helweg, Oringe, fhv. Medicinaldirektør i Finland Arkiater Richard Sievers, Helsingfors, og Professor i Hygiejne ved Universitetet i Oslo Axel Holst. Det filosofiske Fakultet: Kommandør Gustav Holm, København, Finansminister Niels Neergaard, København. Overbibliotekar ved det kgl. Bibliotek Carl S. Petersen, København, Professor emer. Axel Kock, Lund, Professor i sammenlignende Sprogvidenskab med Sanskrit Evald Lidén, Gøteborg, Professor i Fornkundskap og Antikens Historia Martin P. Nilsson, Lund, Professor emer. H. Schiick, Upsala, Professor i Historie Lauritz Weibull, Lund, Professor i oldnorsk og islandsk Sprog og Litteratur Magnus Olsen, Oslo, og Professor emer. Kaarle Krohn, Helsingfors. Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet: Viceskoleinspektør, Borgmester P. Esben-Petersen, Silkeborg, Professor og Direktør ved den polytekniske Læreanstalt P. O. Pedersen, fhv. Professor ved Københavns Universitet C. Raunkiær, Professor i Kemi G. Komppa, Helsingfors, Fiskerikonsulent B. Sæmundsson, Reykjavik. Professor i Mekanik og matematisk Fysik V. Bjerknes, Oslo, Professor i Matematik A. Wiman, Upsala. Beretning om Promotions-Højtideligheden er givet i det samtidig med denne Aarbog udkommende Skrift»Promotionsfesten den 1. Juni 1929«, hvori Æresdoktorernes Selvbiografier er meddelt, og hvori findes en Fortegnelse over de Gaver, Publikationer, Adresser og andre Lykønskninger, som bragtes Universitetet i Anledning af Jubilæet. Til Afholdelse af Udgifter ved Promotions-Højtideligheden blev ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for , jfr. Rigs-

9 Bestyrelse. 9 dagstidende , Tillæg B. Sp , under Universitetets Udgiftspost d., Udgifter ved Konsistorium bevilget 3500 Kr. og paa Tillægsbevillingsloven for s. A Kr., jfr. Rigsdagstidende , Tillæg A. Sp , idet de anslaaede Udgifter ikke omfattede de Forberedelser, som maatte træffes til Modtagelsen af Akademikernes nedenfor omtalte Hyldest. Københavns Universitets Jubilæumsfond af Fundatsen for dette Fond var saalydende: Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gøre vitterligt: At Vi efter derom allerunderdanigst gjort Ansøgning og Begæring allernaadigst ville have Fundatsen for et i Anledning af Københavns Universitets 450-Aars Jubilæum oprettet Fond, kaldet Kobenhavns Universitets Jubilæumsfond af 1929 i alle dens Ord, Klausuler og Punkter, saaledes som den her vedhæftet findes, konfirmeret og stadfæstet, ligesom Vi og hermed konfirmere og stadfæste samme. Forbydende alle og enhver mod det, som foreskrevet staar, Hinder at gøre. Givet i Vor Kongelige Residensstad. Kobenhavn, den 1. Juni Under Vort Kongelige Segl. L. S. Efter Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Befaling. V r. Borgbier g. Andr. Moller. Fundats for Kobenhavns Universitets Jubilæumsfond af Efter at Carlsbergfondet i Anledning af Universitetets 450-Aars Jubilæum havde givet Tilsagn om et Bidrag af Kr. som Grundlag for Oprettelsen af et Fond til Støtte for Universitetets Virksomhed, rettede Universitetets Rektor i Jubilæums-Aaret Professor, Dr. phil Johs. Hjelmslev Henvendelse til andre Selskaber og Institutioner i det danske Samfund, som kunde forventes at have Interesse for Universitetets Gerning, om at give denne Interesse Udtryk i en Gave til det nævnte Fond. For de efter denne Henvendelse indkomne eller lovede Bidrag i Forening med Carlsbergfondets ovennævnte Bidrag tilsammen for Tiden c Kr. er Københavns Universitets Jubilæumsfond af 1929 oprettet. For dette Fond fastsætter Konsistorium herved følgende Universitetets Aarbog. 2

10 10 Universitetets Aarbog Fundats. 1. Fondets Navn er»københavns Universitets Jubilæumsfond af 1929«. 2. A. Fondets Hovedopgave er at yde Støtte til Universitetslærerne i deres Virksomhed og Stilling som saadanne i Tilfælde, hvor Staten eller Carlsbergfondet ikke kan forventes at ville træde til. Fondets Midler maa ikke anvendes til Formaal, som det efter Lovgivning eller Praksis er Statens Sag at varetage. Af Formaal indenfor ovennævnte Hovedopgave kan nævnes Støtte til a. Særlige videnskabelige Arbejder, b. Videnskabelige Hjælpemidler, f. Eks. Anskaffelse af større Værker, c. Rejser, d. Repræsentation, særlig i Forhold til Udlandet. B. For saa vidt det af enkelte af Donatorerne maatte være bestemt, at de af dem skænkede Bidrag skal anvendes til særlige Universitets-Fonnaal, bliver de herfor af Donatorerne fastsatte Bestemmelser hvorom Oplysning vedhæftes nærværende Fundats - at overholde. 3. Fondets Kapital bestaar af de af Donatorerne skænkede Beløb. Kapitalen forvaltes af Universitetskvæsturen som en for sig bestaaende selvstændig Formue, der ingensinde maa formindskes, men iøvrigt paa samme Maade som Universitetets andre Legatmidler. Hvad der indvindes paa Kapitalen udover sædvanlig Rente saaledes Kursvinding ved Udtrækning af Kapitalens Obligationer bliver at lægge til denne. Endvidere skal til Kapitalen lægges 10 pct. af de aarlige Renter, jfr. 5. a. 4. Fondet bestyres af en Komité bestaaende af Rektor, Administrator og 5 af den akademiske Lærerforsamling blandt dens Medlemmer valgte Universitetslærere 1 fra hvert Fakultet. 5. Fondets aarlige Renter anvendes saaledes: a. Til Kapitalen henlægges 10 pct. af det samlede Rentebeløb, b. Til Medhjælp anvendes det efter Komitéens Skøn nødvendige Beløb. c. Til de i 2 B. nævnte særlige Formaal anvendes et Beløb, hvis Størrelse fastsættes til en lige saa stor Del af den efter Afholdelsen af de under a. og b. nævnte Udgifter resterende Del af Renten, som de til de paagældende Formaal skænkede Bidrag til enhver Tid udgør af den samlede Kapital bortset fra dennes Forøgelse efter 3. Af det derefter resterende Rentebeløb af det almindelige Fonds Midler skal i Overensstemmelse med Fondets i 2 A. nævnte Hovedopgave: d. 25 pct. stilles til Konsistoriums Raadighed til Anvendelse til almindelige Formaal, e. medens Resten ved Beslutning af den i 4 nævnte Komité anvendes til Støtte for Universitetslærere. Nærmere Regler om Udvalgets Virksomhed fastsættes af Konsistorium efter Indstilling af Komitéen. Hvad der af de i denne Paragrafs Lit. c., d.

11 Bestyrelse. 11 og e. nævnte Beløb ikke anvendes i det enkelte Aar staar til Raadighed til Anvendelse i det eller de følgende Aar. 6. Ændringer i og Tilføjelser til denne Fundats kan ske efter Indstilling fra Konsistorium, dog at Fondets Navn og Hovedopgave ligesom ogsaa de af Donatorer bestemte Særformaal, jfr. 2 B., ingensinde maa forandres. Kobenhavn, den 1. Jnni J. H i elm si e v. h. Munch-Petersen. / Fønss. Angaaende de i 2 B nævnte særlige Universitetsformaal skal anføres, at to af Donatorerne Ny Carlsbergfondet og Nordisk Insulinsfond har fastsat de nedenfor anførte Bestemmelser for de af dem skænkede Bidrag: Af Ny Carlsbergfondets Gavebrev af 15. April 1929: I Erindring om Brygger, Dr. phil. h. c. Carl Jacobsens levende og virksomme Interesse for Kunstvidenskab, klassisk Arkæologi og nordisk Arkæologi tilsiger Ny Carlsbergfondets Direktion herved Universitetets Jubilæumsfond, stiftet i Anledning af Universitetets 450-Aars Jubilæum, Kr., hvis aarlige Rente skal anvendes af Universitetets Lærere i de tre ovennævnte Discipliner til Studierejser o. lign. og til Undervisningsformaal. Af Nordisk Insulinsfond Gavebrev af 24. Juni 1929:... har vi herved den ære at meddele, at Nordisk Insulinfond ved sit møde i Stockholm d. 26. Juni 1929 har besluttet at yde et bidrag til Kjøbenhavns Universitets Jubilæumsfond paa Kr. til anvendelse i overensstemmelse med Insulinfondets vedtægter 6 a og b. Vedtægter for Nordisk Insulinfonds af 16. Decbr : Fondets Midler, efter at Administrationsudgifter er afholdt, skal dog at et Reservefond af passende Størrelse kan samles anvendes til: a) videnskabeligt Arbejde paa experimental fysiologisk Omraade. b) klinisk videnskabeligt Arbejde indenfor organterapeutisk og endocrinologisk Omraade. c) Understøttelse af Diabetespatienter i de skandinaviske Lande. Akademikernes Hyldest, Raadhusfesten, Jubilæumslegatet for Studenter og andre Legater. I Begyndelsen af 1929 traadte Repræsentanter for de betydeligste akademiske Organisationer sammen i en Komité med det Formaal i Anledning af Jubilæet at bringe Universitetet en fælles Hyldest. Komiteens Forretningsudvalg bestod af: Erik Abrahamsen, Professor, Dr. phil., Ledende Senior i Studenterforeningen. Flemming Allerup, Overretssagf., Form. f. Studenter-Sangforeningen, Komitéens Næstformand. Hans Brøchner, Stud. jur., Sekretær i Studenterraadet, Komitéens

12 12 Universitetets Aarbog Sekretær. Aug. Goll, Rigsadvokat, Komitéens Formand. Jørgen Jørgensen, Professor, Repræsentant for Studentersamfundet. Johs. Pedersen* Stud. theol., Formand i Studenterraadet, Komitéens Sekretær. lians H. Sthyr, Formand for Akademisk Skytteforening og for»to Løver«, Komitéens Kasserer. I Komitéen sad iøvrigt: Studenterraadets Forretningsudvalg: H. Abrahams, Stud. mag., Studenterraadets Arkivar. P. V. Andersen, Stud. med., S. Schroll Christensen, Stud. jur., Form. f. Det rets- og statsvidenskabelige Studenterraad. H. Hallas-Moller. Stud. med., Studenterraadets Næstformand. A. Henriques, Stud. mag., Form. f. Det filosofiske Studenterraad. H. Colding Jørgensen, Stud. polit., Helge Larsen, Stud. mag., R. Prenter, Stud. theol., O. Warmdahl, Stud. polit., samt følgende Repræsentanter for akademiske Organisationer m. m.: A. F. Andersen, Dr. phil.. Matematisk Forening. Fru Aslaug-Møller, Mag. art., Form. f. Kvindelige Akademikere. Henrik Bang, Rektor, Statsskolernes og Gymnasieskolernes Lærerforening. P. G. K. Bentzon, Dr. med., Alm. dansk Lægeforening. E. Biilmann, Professor, Dr. phil., Form. f. Kemisk Forening. Oluf Bøggild, Lektor, Form. f. Alm. dansk cand. mag.-organisation. H. Christoffersen, Pastor, Form. f. Kristelig akademisk Forening. B. Diderichsen, Stud. theol., Form. f. Danmarks kristelige Studenterforbund. P. Engberg, Stud. jur., Form. f. Studenterkredsen. T. Evensen, Stud. mag., Form. f. Hitt føroyska Studentafelagid. Holger Forchhammer, Overlæge, Form. f. Danske Studenters Idrætsraad. A. P. Hansen, Stud. jur.. Form. f. Sønderjydske Studenter. H. M. Hansen, Professor, Dr. phil., Form. f. Fysisk Forening. Ellis Henriques, Overretssagf., Sekretær i Juridisk Forening. Enoch Hjorth, Form. f. Academicum Catholicum. Høegh- Ouldberg, Politimester, Ledende Senior i Studenterforeningen i Aarhus. Ad. S. Jensen, Professor, Dr. phil., Form. f. Dansk Naturhistorisk Forening. Hal Koch, Cand. theol., Theologisk Forening. Holger Koed, Fuldmægtig, cand. polit., Socialøkonomisk Samfund. Knud Larsen, Stud. jur., Form. f. Danske Studerendes Nationalraad. Ernst Meyer, Grosserer (Firma Beckett & Meyer). Ejvind Møller, Højesteretssagfører, Form. f. Studentersamfundet. Poul Nedergaard, Pastor, Den danske Præsteforening. E. Spang-Hanssen, Akademiinspektør, Form. f. Filologisk-historisk Samfund. S. Thordarson, Stud. mag., Form. f. Fjelag islenskra Studenta i Kaupmannahofn. E. Vilner, Stud. jur. Heimdal. Den af Komitéen planlagte Hyldest omfattede et Fakkeltog til Universitetet den 31. Maj om Aftenen og en derefter følgende Raadhusfest, samt en Mindegave i Form af et Jubilæumslegat for Studenter. Komitéen henvendte sig derfor dels til Offentligheden om Bidrag til det nævnte Jubilæumslegat dels til Københavns Kommune med Anmodning om, at den vilde bidrage til Festligholdelsen af Jubilæet ved at indbyde Universitetets Lærere og Repræsentanter for Studenterne og de ældre Akademikere til en Raadhusfest Fredag den 31. Maj.

13 Bestyrelse. 13 Akademikernes Hyldest, der bragtes Universitetet den 31. Maj, formede sig derefter saaledes: a. Et Fakkeltog, der gennemførtes efter følgende Program: Kl. 9 pr. samledes Fakkeltogets Deltagere i Rigsdagsgaarden og Kl. 9V 2 afgik Fakkeltoget fra Rigsdagsgaarden over Højbro, Højbroplads, Amagertorv, Vimmelskaftet, Skoubogade, Skindergade forbi Metropolitanskolen til Frue Plads, hvor følgende foregik: 1. Fakkelsang af Joks. V. Jensen (sunget af hele Forsamlingen). 2. Tale af Komitéens Formand, Rigsadvokat Aag. Goll (trykt i Politiken 1. Juni 1929). 3. «Hellige Flamme«(sunget af Studenter-Sangforeningen). 4. Tale af Rektor magnificus, Professor, Dr. phil. Johs. Hjelmslev (trykt i Berlingske Tidende 1. Juni 1929 Aften). 5.»Vort Hjem, du danske Jord«(sunget af hele Forsamlingen). 6. Faklerne kastes i Baal. b. Komitéens Formand, Rigsadvokat Aug. Goll overrakte efter sin Tale Rektor en kunstnerisk udført Adresse, der tillige indeholdt Gavebrev paa»jubilæumslegatet af 1929 for Studenter«, hvis Kapital er paa Kr. 4V2 pct. Obligationer. Fundatsen er aftrykt nedenfor S c. Efter Højtideligheden paa Frue Plads var Universitetets Lærere, Repræsentanter for Akademikerne og Studenterne, alle med Damer, Københavns Kommunes Gæster ved en Aftenfest paa Københavns Raadhus. Programmet for denne Fest var: 1. Tale af Overpræsidenten. 2. Studenternes Sang til Universitetet ved 450-Aars Jubilæet (Sunget af Studenter-Sangforeningen.) 3. Tale af Studenterraadets Formand, stud. theol. Johs. Pedersen. 4.»Vivat academia«. (Sunget af hele Forsamlingen.) 5. Tale af Rektor magnificus, Professor, Dr. phil. Johs. Hjelmslev. 6.»Hel sjelden rørtes Pen og Bog«. (Sunget af hele Forsamlingen.) Derefter Forfriskninger og Dans. Foruden»Københavns Universitets Jubilæumsfond af 1929«, og»jubilæumslegatet af 1929 for Studenter«blev i Anledning af Jubilæet oprettet»vexellerer Otto R. Henriques' og Hustru Elisa Henriques', f. Bendix, Rejselegat for unge Nationaløkonomer«,»Professor Dr. theol. J. Oskar Andersens Legat for teologiske Studenter«; Kapitalen for»professor Carl Torps Rejselegat for juridiske Kandidater«blev forøget med Kr. 4 1 / 2 pct. Obligationer. Fundatserne for disse Legater er trykt nedenfor S. 217 ff. Endvidere blev de hidtil paa Kommunitetets Budget bevilgede 2 Stipendier paa 3000 Kr. hver for unge Videnskabsmænd forøget med 2 Stipendier å 3000 Kr. og alle 4 Stipendier opført paa Universitetets Budget, jfr. nedenfor S Endelig blev der af Carlsbergfondet givet Tilsagn om et Beløb af Kr. til Opførelse af et matematisk Institut og af Undervisningsministeriet Tilsagn om de til dette Instituts Udstyr og Drift nødvendige Bevillinger. Nærmere Meddelelse vil blive givet i et se^ nere Hefte af Aarbogen.

14 14 Universitetets Aarbog Forskellige Sager. Til Dækning af Udgifter ved Modtagelsen af Stndenterraadets Gæster ved Jubilæet bevilgede Konsistorium 17. April 1929 Raadet et Beløb af 1000 Kr. af Legaternes Overskudsfond (J. Nr. 75 d/1929). Til Køb af 200 Eksemplarer af Bogen»Universitetet og Samfundet«(de akademisk-sociale Foredrag, holdt paa Universitetet i Foraarssemestret 1929) til Uddeling blandt Universitetets Studerende bevilgede Konsistorium 15. Maj Kr. af Legaternes Overskudsfond (J. Nr. 78 e/1929). I Anledning af Jubilæet bevilgede Konsistorium under 17. April 1929 Stiftelsesfondet for Bestillingsmænd ved Universitetet og den Polytekniske Læreanstalt et Bidrag paa 1000 Kr., at afholde af Legaternes Overskudsfond. (J. Nr. 196/1929). d. Forslag om Støtte til cand. mag.'er og Magistre, som er ansatte i det offentliges Tjeneste, til Fortsættelse af videnskabeligt Studium. (J. Nr. 210/1926). Under 4. Maj 1926 fremsendte det filosofiske Fakultet følgende Forslag til Skrivelse til Konsistorium, som et af Fakultetet nedsat Udvalg, bestaaende af Professorerne Knud Fabricius. Aage Friis og L. L. Hammerich havde udarbejdet, idet Fakultetet samtidig udtalte sin Sympati for Forslagets Hovedtanker:»Det filosofiske Fakultet tillader sig at anmode Konsistorium om paa passende Maade snarest at ansøge Undervisningsministeriet om at tilvejebringe Hjemmel for, at der paa nedenfor nærmere angivne Punkter ydes universitetsuddannede Kandidater og Magistre Støtte til Fortsættelse af videnskabeligt Studium. Der foreslaas følgende: 1) Reglerne om Gymnasielærernes Lønningsanciennitet ændres saaledes, at candidati (candidatæ) magisterii og magistri (magistræ) artium (scientiarum) ved Ansættelse i Gymnasieskolen eller i andre tilsvarende Institutioner (Biblioteker, Arkiver, Museer, Laboratorier og lignende) faar tillagt en højere Lønningsanciennitet, naar de dokumenterer, at de aktivt og med væsentligt Resultat har beskæftiget sig med videnskabeligt Arbejde. Dette bør gælde Kandidater, der har Universitetets Doktorgrad eller en anden Udmærkelse af videnskabelig Karakter, der kan sidestilles dermed; dernæst saadanne der har udført eller deltaget i betydningsfulde videnskabelige Arbejder af anden Art: endelig dem der efter Anbefaling af Københavns Universitet har virket som Lektorer i Dansk eller i lignende Stillinger i Udlandet. For saa vidt det drejer sig om erhvervede Doktorgrader og Prisbelønninger, bør disse Meriter uden videre kvalificere til den højere Lønningsanciennitet. I andre Tilfælde bør Kvalifikationen erhverves ved motiveret Indstilling af det eller de Fakulteter, indenfor hvis Rammer vedkommende Videnskab henhører.

15 Bestyrelse. 15 2) Candidati (candidatæ) magisterii og magistri (magistræ) artium (scientiarum), der er Lærere i Gymnasieskolen eller ansat i tilsvarende Stillinger og ønsker at besvare Prisopgaver, erhverve Doktorgrader eller udføre videnskabelige Arbejder af anden Art, bør have Adgang til a) ar faa nedsat deres Pligttimetal uden Tab af Lønningsanciennitet, enten med forholdsvis Nedsættelse af Lønningen eller i visse Tilfælde uden Lønningstab; b) at faa Orlov med saa ringe Afdrag i Lønningen til Betalingen af Vikar som mulig. Ønskeligt var det, om Nydelsen af større Universitetsstipendier, saasom de Smithske, Eichelske, Regenburgske, Kommunitetets Kandidat- og Rejsestipendier, eventuelt større eller fleraarige Understøttelser af Carlsbergfondet, den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse eller andre videnskabelige Fonds, endelig motiverede Anbefalinger fra en bestemt videnskabelig Autoritet, f. Eks. vedkommende Fakultet eller Videnskabernes Selskab, kunde danne Grundlaget for en Ret til de under 2. nævnte Begunstigelser. Det henstilles til Konsistorium at foranledige en Forhandling mellem Repræsentanter for det filosofiske, matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, eventuelt for andre Fakulteter til Overvejelse af den nærmere Udformning af ovenstaaende Forslag, saaledes at dette snarest kan indgaa til Undervisningsministeriet.«Efter at Konsistorium under 6. Maj 1926 havde udbedt sig en Udtalelse fra det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, som under 7. Juni 1926 udtalte, at man»har Sympati for nogle af Tankerne i Forslaget, og mener, at Sagen bør overvejes«, nedsattes efter Beslutning i Konsistoriums Møde den 9. Juni 1926 et Udvalg, bestaaende foruden af Rektor, Professor, Dr. med. Johannes Fibiger og Administrator samt valgte af Fakulteterne Professorerne J. C. Jacobsen, F. E. Torm, Poul Johs. Jørgensen, Axel Nielsen, C. E. Bloch, Aage Friis, L. L. Hammerich og J. Hjelmslev. I Overensstemmelse med Forslag fra dette Udvalg tilskrev Konsistorium under 21. Juli 1927 Ministeriet saaledes: Som et Led i de Bestræbelser, der fra Universitetets Side gøres for at fremme det videnskabelige Arbejde blandt de unge Akademikere har Konsistorium fra det filosofiske Fakultet modtaget en Opfordring til at søge udvirket, at der skaffes de unge cand. mag.'er og Magistre, som tager Ansættelse i den højere Skoles Tjeneste, større Opfordring og Lejlighed til Fortsættelse af videnskabelige Studier, end der hidtil har været givet dem. Det er Universitetets levende Ønske at ophjælpe Bestræbelser af den Art, saa meget mere som de ugunstige økonomiske Kaar, der bydes de unge Akademikere, som ønsker at fortsætte videnskabelige Studier, betyder en alvorlig Fare for det videnskabelige Liv; Univer

16 16 Universitetets Aarbog sitetets Legatmidler strækker langt fra til, selv om der just ud fra de nævnte Betragtninger fra Tid til anden oprettes nye Legater saaledes f. Eks. for nylig Carlsbergfondets Universitetslegat af 25. Sept og de sig dertil sluttende oprettede Stipendier under Kommunitetets Budget paa indeværende Aars Finanslov. Det er ud fra den Betragtning, at Muligheden for Fortsættelsen af videnskabeligt Arbejde ligger særlig vanskeligt for de unge Kandidater, der tager Ansættelse i den højere Skoles Tjeneste, at det filosofiske Fakultet har rejst Sagen. Der bydes de unge Adjunkter et forholdsvis ringe Vederlag for den Tjeneste, der kræves af dem: 27 Timers ugentlig Undervisning, som i sig selv er mere anstrengende og opslidende end mange andre unge Akademikeres Arbejde, dertil Hjemmeforberedelse til Undervisningen, Rettelse af skriftlige Arbejder (som kun i visse Tilfælde honoreres særligt), Deltagelse i Skolens almindelige administrative Arbejde saasom Karaktergivning, Lærermøder o. s. v. Konsekvensen af de beskedne Lønninger bliver Forsøg paa ved Bibeskæftigelse at raade Bod paa den daarlige økonomiske Stilling; men en saadan Bibeskæftigelse, som i Reglen kun kan faas i Form af Overtimer eller anden Undervisning, udelukker i Reglen dermed enhver Mulighed for videnskabeligt Arbejde. Men hertil kommer, at Skolearbejdet er i høj Grad tids- og stedsbundet, saaledes at der som oftest rejser sig Vanskeligheder for de unge Adjunkter, uden økonomiske Ofre, der ganske overstiger deres Evne, ved given Lejlighed helt eller delvis at frigøre sig for deres Skolearbejde for at kunne hellige sig videnskabeligt Arbejde; de uheldige Konsekvenser heraf er indlysende; det kan blandt andet paapeges, at denne Omstændighed hos de nævnte unge Kandidater i højere Qrad end hos andre hindrer en effektiv Udnyttelse af de Stipendier, der af Universitetet og andre Institutioner kan stilles til deres Raadighed. Konsistorium har derfor gjort Sagen til Genstand for Behandling i et særligt Udvalg, og under Behandlingen er ogsaa Spørgsmaalet om Støtte til videnskabeligt Arbejde for andre unge Kandidater, navnlig de teologiske blevet rejst. Udvalget har derefter stillet det vedlagte Forslag til forøget Lønningsanciennitet for de unge Adjunkter og Præster, der har taget Doktorgraden eller udført andet værdifuldt videnskabeligt Arbejde, eller for Adjunkter, der har virket i visse Lærerstillinger, saaledes navnlig som videnskabelige Assistenter ved Universitetet; en saadan Virksomhed synes ganske at maatte sættes i Klasse med Virksomhed ved Skolerne. Endvidere foreslaas fastsat bestemte Regler for Adjunkter for Opnaaelse af Orlov paa lempelige Vilkaar af Hensyn til Beskæftigelse med videnskabeligt Arbejde. Hovedsynspunkterne for disse Forslag har været, dels at der skal aabnes de unge Kandidater Mulighed for ved Ansættelse i Statstjenesten at opnaa et haandgribeligt Udbytte af deres Beskæftigelse med videnskabeligt Arbejde og Undervisning, for derved at modvirke en af øko

17 Bestyrelse. 17 nomiske Grunde udsprungen Tilbøjelighed til for hurtigt at gaa ind i en Beskæftigelse, som let vil berøve dem Muligheden for fortsat videnskabeligt Arbejde, dels, at der ved Forslaget om Orlov paa lempelige Vilkaar skal aabnes Mulighed for Fortsættelse af det videnskabelige Arbejde. Forslaget er udformet dels som en Tilføjelse til Tjenestemandslovens 780 som nyt Stk. efter 3. Stk. og til Lov om Folkekirkens Lønningsvæsen udenfor København og Frederiksberg 16, 6. Stk., dels som en Bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet angaaende Orlov for Adjunkter paa samme Vilkaar. Under Sagens Behandling i det af Konsistorium nedsatte Udvalg har som berørt ogsaa Spørgsmaalet om lignende Bestemmelser for andre unge Kandidater været rejst. Det rets- og statsvidenskabelige og det lægevidenskabelige Fakultet har dog ikke for Tiden ønsket at stille tilsvarende Forslag, men ment at ville nøjes med den Bestemmelse, der findes i Reglerne om Doktordisputatser, hvorefter Doktorer hver i sit Fag skal komme i særlig Betragtning ved Embeder, hvortil Kundskab i Faget udkræves, jfr. det nylig indsendte Forslags 16*); men disse Fakulteter forbeholder sig dog, hvis Forholdene skulde gøre det paakrævet, senere at fremkomme med Forslag om tilsvarende Bestemmelser for de fra disse Fakulteter udgaaende Kandidater og Doktorer.«De medfølgende Forslag til Tilføjelser i Tjenestemandsloven og Lov om Folkekirkens Lønningsvæsen udenfor København og Frederiksberg samt til Bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet var saalydende: Forslag til Tilføjelse som nyt Stykke efter Tjenestemandslovens 780, 3. Stk.: 1. Paa lignende Maade skal den Tid, hvori han maatte have fungeret som fast videnskabelig Assistent ved Universitetet eller som honorarlønnet videnskabelig Assistent sammesteds, naar Arbejdet har været af lignende Omfang, eller som Lektor ved Universitetet, eller efter Universitetets Anbefaling som Lektor i Dansk ved udenlandske Universiteter, komme ham til gode ved Beregningen af hans Alderstillæg. 2. En Adjunkt, som erhverver eller forud for sin Ansættelse har erhvervet Doktorgraden ved Universitetet, optiaar derved en Forhøjelse af sin Lønningsanciennnitet paa 2 Aar. Har en Adjunkt udført anerkendt værdifulde videnskabelige Arbejder af anden Art (f. Eks. gennem Deltagelse i en Professorkonkurrence, Besvarelse af Prisopgaver, Medarbejder ved videnskabelige Institutioner, Deltagelse i videnskabelige Ekspeditioner eller lignende), kan der paa Grundlag heraf efter Ansøgning til Undervisningsministeriet tillægges ham en forøget Lønningsanciennitet, der efter herom *) Kgl. Anordning af 13. Oktober , jfr. Universitetets Aarbog for , Side 136. Universitetets Aarbog. 3

18 18 Universitetets Aarbog fremlagte Erklæringer fra danske videnskabelige Autoriteter kan formenes at staa i et rimeligt Forhold til Arbejdets Karakter og Resultat. Den paa denne Maade for videnskabeligt Arbejde tillagte Anciennitet skal være uafhængig af, om vedkommende har udført Arbejdet i eller uden for Statstjeneste eller i eller uden for Nummer i denne. Forslag til Tilføjelse som nyt Stykke efter 17, 6. Stk., i Lov om Folkekirkens Lønningsvæsen udenfor København og Frederiksberg:»En Præst, som erhverver eller forud for sin Ansættelse har erhvervet Doktorgraden ved Universitetet, opnaar derved en Forhøjelse af sin Tjenestealder med to Aar. Har han udført anerkendt værdifulde videnskabelige Arbejder af anden Art (f. Eks. gennem Deltagelse i en Professorkonkurrence, Besvarelse af Prisopgaver eller lignende), kan der paa Grundlag heraf efter Ansøgning til Kirkeministeriet tillægges ham en Forhøjelse af hans Tjenestealder, der efter herom fremlagte Erklæringer fra danske videnskabelige Autoriteter kan formenes at staa i et rimeligt Forhold til Arbejdets Karakter og Resultat.«Forslag til Bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet:»Adjunkter, der har taget Skoleembedseksamen eller Magisterkonferens ved Universitetet, og som ønsker at udføre videnskabeligt Arbejde, skal, for at kunne opnaa fornøden Tid hertil, gennem Ansøgning til Undervisningsministeriet, naar Ansøgningen anbefales af Universitetet, have Adgang til: 1) at faa nedsat det pligtmæssige ugentlige Timetal med indtil 12 Timer uden Tab af Lønningsanciennitet mod en tilsvarende eller mindre Nedsættelse af Lønningen, eller i ganske særlige Tilfælde uden Nedsættelse af Lønningen; 2) at faa Orlov paa lempelige Vilkaar.«Herefter tilskrev Ministeriet Konsistorium under 2. Jan saaledes:»med Skrivelse af 21. Juli 1927 (210/26) har D'Herrer Rektor og Professorer hertil indsendt et med Henblik paa det videnskabelige Arbejdes Fremme blandt de unge Akademikere udarbejdet Forslag angaaende Forøgelse af Lønningsancienniteten for unge Adjunkter og tildels ogsaa Præster paa Grundlag af tidligere Tjeneste med videnskabeligt Arbejde, Erhvervelse af Doktorgraden eller andet nærmere angivet videnskabeligt Arbejde. Henvendelsen indeholder tillige Forslag til bestemte Regler for Adjunkters Opnaaelse af Orlov eller nedsat Tjenestetid paa lempelige Vilkaar af Hensyn til Beskæftigelse med videnskabeligt Arbejde. I Anledning heraf skal man, efter om Sagen at have brevvekslet med Undervisningsinspektøren for Gymnasieskolerne, herved udtale følgende med Hensyn til de foreslaaede Bestemmelser: ad Forslagets Punkt a. 1. Medregning af tidligere Tjeneste som videnskabelig Assistent m. v. Ministeriet maa mene, at en Ændring som den her omhandlede nødvendigvis maatte gøres mere vidtræk

19 Bestyrelse. 19 kende end her forudsat, idet der ikke synes at være Anledning til at begrænse Reglen til Adjunkter eller til Universitetstjeneste, men en saadan principiel Ændring af Statstjenestemandslovens generelle Regler, som der herved vilde blive Spørgsmaal om, vil man ikke herfra kunne stille Forslag om. Spørgsmaalet om en saadan Regels Gennemførelse maatte eventuelt komme til Drøftelse ved en Revision af den nævnte Lov. ad Forslagets Punkt a. 2. Forøgelse af Ancienniteten for Adjunkter, der har erhvervet Doktorgraden. Selv om Ministeriet er klar over den Interesse, den rent videnskabelige Kvalitet kan have for Lærerstandens Niveau i det hele, maa man dog fremhæve, at Hovedvægten maa ligge paa det Omraade, hvor vedkommende har sin Hovedopgave, altsaa det undervisningsmæssige. Om en Adjunkt har taget Doktorgraden (specielt om den er taget ved Universitetet) eller ej, behøver ikke i det enkelte Tilfælde at betyde en Forøgelse af hans Kvalifikationer for Skolen; det er jo bl. a. ikke givet, at Disputatsen ligger paa den paagældendes særlige Omraade ved Skolen. Men ogsaa her gælder det, at det vilde være vilkaarligt at begrænse en saadan Regel til Adjunkter ved Statsskolerne, ligesom det iøvrigt her drejer sig om Indførelse af et nyt Princip, som næppe vilde kunne indføres i Tjenestemandsloven. torslagets Punkt b. Forøgelse af Ancienniteten for Præster i Folkekirken. Forslaget herom er herfra tilstillet Kirkeministeriet til Afgørelse. ad torslagets Punkt c. 1 og 2. Tilstaaelse af Orlov eller nedsat Tjenestetid paa lempelige Vilkaar for Adjunkter med Skoleembedseksamen eller Magisterkonferens. Ministeriet mener, at der, uanset den Betænkelighed, der set fra Skolens Side kan være ved Indrømmelse af saadan Orlov eller Lempelser i Tjenesten en Betænkelighed, der ikke alene har Forbindelse med de økonomiske Hensyn, men i særlig Grad med Hensynet til Fievernes normale Undervisning, i de enkelte Tilfælde tages alt tilbørligt Hensyn til den videnskabelige Interesse. Man kan imidlertid ikke anse det for rigtigt at give nogen almindelig Udtalelse i denne Henseende, idet Afgørelsen maatte bero paa en Afvejelse i de enkelte Tilfælde af de forskellige Interesser. Iøvrigt undlader man heller ikke med Hensyn til dette Punkt at bemærke, at det vilde forekomme irrationelt at begrænse den her omhandlede Adgang saa snævert som til Statsskoleadjunkter, der har taget Skoleembedseksamen eller Magisterkonferens ved Universitetet.«Tillige meddelte Ministeriet Konsistorium under 13. Marts 1928, at Kirkeministeriet under 25. Febr. s. A. havde tilskrevet det saaledes:»i Anledning af den med Undervisningsministeriets Skrivelse af 2. f. M. (2218/27) hertil oversendte Skrivelse af 21. Juli 1927 med Bilag fra Konsistorium, blandt andet indeholdende Forslag til Regler om visse Begunstigelser med Hensyn til Anciennitetsberegningen for

20 20 Universitetets Aarbog Præster, der driver videnskabelige Studier, skal man tjenstlig meddele til Underretning, at nærværende Ministerium ikke for Tiden finder at kunne fremsætte Forslag om en Ændring i de gældende Lovregler om Beregning af Præsters Tjenestealder med Hensyn til Alderstillæg, men at man ved en eventuel Revision af Præstelønningsloven vil have sin Opmærksomhed henvendt paa det rejste Spørgsmaal.«Herefter tilskrev Konsistorium under 26. April 1928 Ministeriet saaledes:»i Skrivelse af 2. Januar d. A. (J. Nr. 2218/27) har det høje Ministerium taget Stilling til nogle Forslag, som Konsistorium har fremsat til Fremme af det videnskabelige Arbejde blandt de unge Akademikere. Man skal i den Anledning tillade sig at udtale: Som almindelig Grundbetragtning skal man tillade sig at stille i Spidsen, at det ved denne Sag mindre drejer sig om et Billighedskrav overfor enkelte Personer end om det almindelige Hensyn til at søge at fjerne eller lette de stadig stigende Vanskeligheder for unge Videnskabsdyrkere, en Sag, hvis overordentlige Betydning for hele vort Samfund vistnok fra alle Sider turde være anerkendt, og som netop Universitetet som Videnskabsanstalt og de Myndigheder, hvorunder det sorterer, synes at være de nærmeste til efter al Evne at støtte og fremme. Med Hensyn til Ministeriets Bemærkninger til Forslagets enkelte Punkter skal man nærmere tillade sig at fremhæve. Ad Forslagets Punkt a. 1. Dette Forslag tilsigter nærmest kun at afværge den Skade, som unge Mænds Beskæftigelse en vis Tid af deres Liv med videnskabeligt Arbejde ellers let vilde kunne medføre for dem. De unge Kandidater, der bestemmer sig til, i hvert Fald for en Tid, at vie sig til Gerningen som videnskabelige Assistenter eller Lektorer ved Universitetet, vil, hvis man ikke giver dem Sikkerhed for, at denne Virksomhed vil komme dem til Gode ved deres senere Gerning i Statens Tjeneste, med de begrænsede Udsigter, som den akademiske Vej hos os aabner, ofte blive daarligere stillede, end om de, uden at benytte sig af disse Muligheder for yderligere at uddanne og dygtiggøre sig, straks var slaaet ind paa Skolevejen. Dette virker særlig uretfærdigt, fordi det her netop ofte vil dreje sig om særlig dygtige Kandidater, og fordi deres Gerning ved Universitetet for en væsentlig Del bestaar i Undervisning af Studerende. En saadan Undervisning af Fremtidens Lærere synes dog ikke at burde vurderes ringere end Undervisning af Skolebørn, og særlig vil Undervisning af Studenter og Gymnasiaster være af en saa naturbeslægtet Karakter, at det synes ubegrundet, lønningsmæssig at behandle dem, der besørger den førstnævnte Art af Undervisning, paa en mindre gunstig Maade. Der kan da heller ingen Tvivl være om, at Frygten for en saadan uretfærdig Behandling afskrækker adskillige dygtige unge Kandidater, som ellers kunde have ønsket, og som set fra Samfundets Synspunkt meget gerne

21 21 skulde have Adgang til at fortsætte deres videnskabelige Uddannelse, fra at gøre dette. Ministeriet udtaler vel, at en Ændring som den her omhandlede nødvendig maatte gøres mere vidtrækkende end her forudsat, idet der ikke synes at være Anledning til at begrænse Reglen til Adjunkter eller til Universitetstjeneste, men en saadan principiel Ændring af Statstjenestemandslovens generelle Regler, som der herved vilde blive Spørgsmaal om, vil det ikke kunne stille Forslag om. Spørgsmaalet om cn saadan Regels Gennemførelse maatte eventuelt komme til Drøftelse ved en Revision af den nævnte Lov. Hertil skal Konsistorium imidlertid bemærke, for det første, at en noget beslægtet Tanke allerede har fundet Udtryk i Statstjenestemandslovens 780, Stk. 3., hvorefter der er tillagt anden Lærergerning end den ved Statens højere Almenskoler Betydning ved Beregning af cn Adjunkts Alderstillæg. At Tanken maaske i og for sig kan føre videre end til de her fremsatte Forslag, skal ikke bestrides, og Universitetet skal heller ikke paa nogen Maade modsætte sig, at disse videregaaendc Konsekvenser drages. Man tillader sig derfor paany indtrængende at henstille til det høje Ministerium, eventuelt i det videre Omfang, hvori det maatte finde det rimeligt, at tage Spørgsmaalet op til Overvejelse ved den snart forestaaende Revision af Tjenestemandsloven. Ad Forslagets Punkt a. 2. Imidlertid vil en saadan Anciennitetsgodtgørelse for videnskabelige Assistenter og Lektorer i langt overvejende Grad komme Kandidater under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet til Gode, men kun i ringe Grad gavne Kandidaterne under det filosofiske Fakultet, for hvem der kun findes et meget lille Antal saadanne Stillinger. Det er som en ringe Erstatning for det Tab i Tid og Penge, som Beskæftigelse med videnskabeligt Arbejde ofte vil have medført ogsaa for disse Kandidater, at man har foreslaaet den beskedne Forøgelse af Lønningsanciennitet paa Grundlag af Doktordisputats og andre værdifulde videnskabelige Arbejder. Ogsaa her har Hovedhensynet været at lette Vanskelighederne ved Udførelsen af videnskabeligt Arbejde, og en saadan Lettelse af Videnskabens Kaar synes i et lille Land særlig ønskelig og paakrævet. Konsistorium mener med desto større Styrke at kunne tage Ordet for saadanne Foranstaltninger, som det nærer den bestemte Opfattelse, at de vilde komme ikke blot Videnskaben, men ogsaa Skolerne selv til gode. Ministeriet udtaler da ogsaa, at det»er klar over den Interesse, den rent videnskabelige Kvalitet kan have for Lærerstandens Niveau i det hele«, men tilføjer dog nogle Begrænsninger, hvorved det særlig fremhæves, at»det jo bl. a. ikke er givet, at Disputatsen ligger paa den paagældendes særlige Omraade ved Skolen«. Heroverfor mener man at maatte hævde, at den videre Horisont og dy

22 22 Universitetets Aarbog bere Forstaaelse, som Beskæftigelse med videnskabeligt Arbejde er egnet til at give, ikke vil kunne undgaa at vise sine Virkninger langt ud over det specielle Emne, der er Afhandlingens Genstand, og i det hele at gøre den paagældende mere kvalificeret netop til at udøve Lærergerning ved en højere Almenskole. Det skal ikke benægtes, at der ogsaa her maaske kan være Grund til at give Reglen en noget videre Anvendelse, men for Lærergerningens Vedkommende har det vist sig at være af særlig Betydning at faa en saadan Ordning lovfæstet, ligesom det ogsaa synes at ligge særlig nær baade for Universitetet og Undervisningsministeriet at søge Reglen gennemført paa dette Omraade. Man undlader ikke i denne Forbindelse at henlede Opmærksomheden paa den Holdning, som Kirkeministeriet ifølge Undervisningsministeriets Skrivelse af 13. ds. har indtaget over for den tilsvarende Sag (Forslagets Punkt b.) paa dets Omraade, idet det har erklæret ved en eventuel Revision af Præstelønningsloven at ville have sin Opmærksomhed henvendt paa det rejste Spørgsmaal om visse Begunstigelser med Hensyn til Anciennitetsberegningen for Præster, der driver videnskabelige Studier. Endvidere skal man tilføje, at man f. Eks. i vort Naboland Sverrig i vidt Omfang anerkender»lårdomsfortjånsta«ved Siden af»undervisningsskicklighet«som Befordringsgrund til de højere Lærerstillinger ved Skolerne. Ad Forslagets Punkt c. 1 og 2. Angaaende disse Forslag til Bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet om, at der vil kunne tilstaas Adjunkter Nedsættelse af det pligtmæssige Timetal eller Orlov til Udførelsen af videnskabeligt Arbejde, skal man i Anledning af Ministeriets Bemærkninger endnu tillade sig at udtale: Det er vel Konsistorium bekendt, at der i enkelte Tilfælde har været indrømmet Adjunkter saadan Orlov eller Lempelser i Tjenesten af videnskabelige Grunde. Men de vil dog aldrig med nogensomhelst Sikkerhed kunne regne herpaa, og det vilde netop være af den allerstørste, direkte og indirekte Betydning, at det mere i Almindelighed stilledes dem i Udsigt at opnaa saadanne Lempelser, hvor Forholdene paa nogen Maade maatte gøre det muligt. Man tillader sig derfor paany meget indtrængende at gentage sin Henstilling om, at der i en eller anden Form fremkommer en mere almindelig Udtalelse fra Ministeriet, hvorved Sagens principielle Betydning slaas fast, om denne da muligvis skal tage lidt videre Sigte end af Konsistorium foreslaaet, skal man ganske henstille til det høje Ministeriums egen Overvejelse.«Herefter tilskrev Ministeriet under 20. Juli 1928 Konsistorium saaledes:»under Henvisning til tidligere Brevveksling, senest D'Herrer Rektors og Professorers Skrivelse af 26. April d. A. (210/26) vedrørende de af Dem til Fremme af det videnskabelige Arbejde blandt

23 Bestyrelse. 23 unge Akademikere udarbejdede, med Skrivelse af 21. Juli f. A. hertil indsendte Forslag angaaende Anciennitetsberegning, Adgang til at træde udenfor Nummer m. m. skal Ministeriet herved udtale følgende med Hensyn til Forslagets enkelte Punkter: ad Vorslagets Punkt a. 1. Medregning af videnskabelig Assistent m. v. tidligere Tjeneste som Som det vil være Konsistorium bekendt, er der i Tjenestemandsloven anvendt det Princip, at Lønningsanciennitet i en vis Lønningsklasse erhverves ved og er afhængig af Tjeneste i denne Klasse, dog saaledes, at man ved Oprykning i ny Lønningsklasse straks opnaar et lønningsmæssigt Avancement. Overførelse af Lønningsanciennitet fra anden Tjeneste er kun hjemlet i ganske særlige Undtagelsestilfælde, navnlig for Lærere, men Betingelsen er her den, at den tidligere Tjeneste har været af tilsvarende Art og Omfang som den nye. Tjenestemandsloven har selv fastslaaet Forskellen mellem Adjunktens og den videnskabelige Assistents Stilling gennem Placeringen af dem i Lønningsklasser, der afviger fra hinanden med 600 Kr. At fremsætte Forslag som det af Universitetet formulerede, vilde bortset fra, at det, som tidligere fremhævet, ikke lader sig gøre at begrænse det som foreslaaet paa nærværende Tidspunkt efter Ministeriets Opfattelse ikke kunne føre til noget Resultat og kun virke uheldigt. Det maa ske under Overvejelser om Lovens Revision, og det ønskede Maal maatte formentlig snarest søges naaet gennem en Omklassificering. Man undlader iøvrigt ikke at henlede Opmærksomheden paa, at Forholdet allerede nu er det, at Tjeneste i Assistentstillingen pensionsretlig kommer de paagældende til gode ved senere Overgang til anden Stilling. Som det formentlig fremgaar af Ministeriets Skrivelse af 26. April d. A. er det Ministeriets Agt at bringe dette Spørgsmaal frem til Overvejelse ved den forestaaende Lovrevision. ad Forslagets Punkt a. 2. Forøgelse af Ancienniteten for Adjunkter, der har erhvervet Doktorgraden. Ministeriet beklager med Hensyn til Forslaget om at medgive Lønningsanciennitet for Erhvervelse af Doktorgrad m. v. ikke at kunne give Løfte om at gaa ind for et saadant Forslag, om end man vil bringe det frem til Overvejelse. En videnskabelig Grads Erhvervelse eller videnskabelig Produktionsvirksomhed forekommer ikke Ministeriet rationelt at burde medføre forøget Anciennitet, der er Udtryk for Tjenestetid. Men dette betyder paa ingen Maade, at man underkender Værdien af den videnskabelige Virksomhed, jfr. ogsaa Bestemmelsen i kgl. Anordning af 13. Okt , og hvad særlig angaar Overgang i den højere Skoles Tjeneste, kan man udtale, at en videnskabelig Doktorgrad, naar iøvrigt Forholdene staar lige, maa give vedkommende et Fortrin i Konkurrencen. Der kan imidlertid være an

24 24 Universitetets Aarbog dre Maader, hvorpaa en Lærer kan vise sin særlige Dygtighed, først og fremmest inden for det undervisningsmæssige, eventuelt det administrative, og at man ikke inden for Skolen kan tilsidesætte saadanne Kvalifikationer for de rent videnskabelige, der ikke nødvendigvis følges af skolemæssige, er en Selvfølge. ad Forslagets Punkt c. /. og 2. Tilstaaclse af Orlov eller nedsat Tjenestetid paa lempelige Vilkaar for Adjunkter med Skoleembedseksamen eller Magisterkonferens. Naar det af Konsistorium udtales, at det vel er Samme bekendt,»at der i enkelte Tilfælde har været indrømmet Adjunkter Orlov eller Lempelse af videnskabelige Grunde«, indeholder denne Udtalelse en Forudsætning om, at dette har været en Sjældenhed eller i alt Fald en Undtagelse. Dette er imidlertid ikke stemmende med de faktiske Forhold; der kan næppe paapeges noget Tilfælde, hvor Ministeriet har stillet sig afvisende, og ud fra det Hovedhensyn, som fra Konsistoriums Side naturligt fremhæves, vil Ministeriet ogsaa i Fremtiden i paakommende Tilfælde vise den størst mulige Imødekommenhed, men man maa forbeholde sig at skønne over Forholdene i de enkelte Tilfælde og principalt tage Hensyn til den paagældende Skoles særlige Forhold og den Undervisnings Tarv, for hvis Skyld Stillingerne er normerede. Det er ogsaa Centraladministrationens Pligt at tage Hensyn til, at Pensionsretten er tillagt de paagæidende for Tjeneste i den normerede Stilling, og en udstrakt Orlovstilladelse, selv mod Afgivelse af Lønning, kan medføre, at man paa dette Punkt gaar ud over, hvad der kan betragtes som administrativt berettiget.«endelig tilskrev Konsistorium under 8. Okt Ministeriet saaledes:»i Anledning af det høje Ministeriums Skrivelse af 20. Juli d. A. vedrørende et Forslag til Fremme af det videnskabelige Arbejde blandt unge Akademikere, skal Konsistorium tillade sig at udtale: ad a. /. Konsistorium maa vedblivende finde, at der er en saadan Lighed med Hensyn til Art og Omfang mellem Stillingerne som videnskabelig Assistent ved Universitetet og som Lærer ved de højere Almenskoler, at en Overførelse af Lønningsanciennitet mellem de to Klasser vilde være naturlig. Naar imidlertid Ministeriet anser det for udelukket paa nærværende Tidspunkt at rejse denne Sag og mener, at den maa vente til den snart forestaaende Revision af Tjenestemandsloven, kan man ganske slutte sig til den af Ministeriet udtalte Tanke, at Maalet herved maa være at gennemføre en Omklassificering af de nævnte Stillinger ved Universitetet. Dette bør da efter Konsistoriums Mening ske paa den Maade, som er foreslaaet ved det med Skrivelse af 7. Novbr herfra indsendte Lønningsforslag, hvorved der stilles Krav om fuld lonningsmæssig Ligestilling for de videnskabelige Assistenter med Lærerne ved de højere Almenskoler og gøres

25 Bestyrelse. 25 nærmere Rede for de Grunde, der gør det bydende nødvendigt, at de ikke stilles ringere. ad a. 2. Konsistorium beklager, at Ministeriet ikke mener at kunne give Løfte om at gaa ind paa et Forslag om forhøjet Anciennitet paa Grundlag af Erhvervelse af Doktorgrad eller Udførelse af andet videnskabeligt Arbejde. Man sætter naturligvis Pris paa den Anerkendelse af det videnskabelige Arbejdets Betydning, som ligger i Ministeriets Tilsagn om at ville bringe det i den kgl. Anordning af 13. Okt udtalte Princip om Fortrinsret for Doktorer til Anvendelse ogsaa indenfor den højere Skoles Tjeneste. Det vil imidlertid altid bero paa Omstændighederne, hvor stor praktisk Betydning denne Fortrinsret vil faa, og den vil paa ingen Maade gøre Forslaget om forøget Anciennitet paa Grundlag af anerkendt videnskabeligt Arbejde overflødigt. Hovedtanken hermed er jo, som allerede i tidligere Skrivelser overfor det høje Ministerium fremhævet, i nogen Grad at skadesløsholtle Kandidater, der paa Grund af Beskæftigelse med videnskabeligt Arbejde hvorved de blandt andet ogsaa netop vil dygtiggøre sig til en senere Gerning i det højere Skolevæsens Tjeneste først senere er naaet til en fast Stilling indenfor dette, for det Tab i lønningsméessig Henseende, de ellers vilde lide, og herfor synes i lige Grad Retfærdighedshensyn og Hensynet til at lette Kaarene for det videnskabelige Arbejde i vort Land at tale. ad c. 1. os, 2. Konsistorium paaskønner meget den velvillige Stilling, Ministeriet indtager til Spørgsmaalet om at tilstaa Adjunkter Orlov eller nedsat Tjenestetid paa lempelige Vilkaar for at give dem Lejlighed til at udføre videnskabeligt Arbejde. Man tillader sig at henstille, at Ministeriets Opfattelse gøres bekendt for Almenskolernes Rektorer og Lærere, saa at den kan blive taget til Rettesnor ved Fiehandlingen af saadanne Henvendelser fra Lærerpersonalets Side.«Under 12. Okt gentog Konsistorium overfor den til Revision af Tjenestemandsloven nedsatte Kommission det ovenanførte Forslag til en Tilføjelse til Tjenestemandsloven 780 efter Stk. 3. e. Oprettelse af en Universitetsundervisning i Aarhus. (J. Nr. 178/28). Under 13. April 1928 tilskrev Ministeriet Konsistorium saaledes:»i Anledning af den hoslagte Skrivelse af 23. f. M. fra Aarhus Byraad angaaende en forsøgsvis Indførelse af Universitetsundervisning i Aarhus skal man udbede sig D'Herrer Rektor og Professorers Udtalelser med Hensyn til Spørgsmaalet om Anerkendelse af en i Aarhus bestaaet filosofisk Prøve som givende Adgang til at indstille sig til Embedseksamen ved Universitetet. Man skal derhos anmode om, at der maa blive indhentet en Udtalelse fra det filosofiske Fakultet med Hensyn til Etableringen af Sprogundervisning m. v. paa en saadan Maade, at de, der har gennem- Universitetets Aarbog. 4

26 26 Universitetets Aarbog gaaet denne Undervisning, kan bygge videre derpaa ved fortsatte Studier ved Københavns Universitet.«Den medfølgende Skrivelse af 28. Marts 1928 fra Aarhus Byraad var saalydende:»i Skrivelse af 24. Jan. d. A. (J. Nr ) har Undervisningsministeriet udtalt, at Ministeriet med visse nærmere angivne Forbehold vil kunne stille sig imødekommende overfor det fra»universitetssamvirket i Aarhus«fremsatte Forslag til en forsøgsvis Ordning, hvorefter der her i Byen med Støtte af Kommunen og af privat indsamlede Midler paabegyndes en Undervisning for Studenter i den første Studietid, specielt til Filosofikum med Eksamen i dette Fag, men desuden ogsaa i sproglige Fag for studerende til Skoleembedseksamen, hvorefter Ministeriet udtaler Forventning om, at der fra Byraadets Side fremsættes et mermere formuleret Forslag til Planens praktiske Gennemførelse. Foranlediget heraf skal Byraadet tillade sig at meddele, at man i Forventning om, at Undervisningen allerede vil kunne paabegyndes i Løbet af Regnskabsaaret , nemlig ved Begyndelsen af Efteraarssemestret 1928, har opført paa Kommunens Budget for nævnte Aar et Beløb paa Kr., der menes at kunne tilstrække til Lønning af 1 Professor og 3 Docenter samt til Anskaffelse af Bøger, til Administration samt eventuelt til Lønning af Undervisningsassistenter. løvrigt kan man oplyse, at Planen efter et fra Universitetssamvirket nu foreliggende Forslag i Forbindelse med Samvirkets Redegørelse af 15. Okt. f. A. gaar ud paa følgende: 1. Undervisningen. Det er givet, at der maa ansættes en Professor i Filosofi, i hvilket Fag det ventes, at Ministeriet vil give Ret til at afholde Eksamen, og selvfølgelig vil det være af den allerstørste Vigtighed, at man til denne Professorpost, foreløbig den eneste ved Universitetsundervisningen i Aarhus, faar den bedst muligt kvalificerede Mand; man tænker sig derfor Stillingen lønnet med Kr. aarlig. Som i Ministeriets Skrivelse af 24. Jan. nævnt, er det Tanken at indrette»en Undervisning for Studenter i den første Studietid«, og man tænker herved foruden den filosofiske Undervisning særlig paa sproglige Fag for studerende til Skoleembedseksamen. Der tænkes derfor ansat Docenter i moderne Sprog, foreløbig 3 å 4 med en Løn af 6000 Kr. aarlig. Det vil ikke paa Forhaand bestemt kunne siges, hvilke Fag man vil kunne faa Docenter i, da personlige Forhandlinger jo ikke ret vel kan komme i Stand, inden hele Foretagendet har et sikkert Grundlag. Det kan dog anses for tilraadeligt, at der søges Docenter i de europæiske Flovedsprog, Tysk, Fransk og Engelsk, eventuelt tillige i Dansk. Ved Siden heraf bør der arrangeres Undervisning i andre af Universitetets Hovedfag, og Studenterne maa vel i al Almindelighed selv

27 Bestyrelse. 27 betale for saadan Undervisning (Manuduction); men det vil dog være rigtigt at afsætte en Sum til Manuductører eller Undervisningsassistenter, idet det kan forudses, at ikke faa ubemidlede Studenter vil have Vanskelighed ved at udrede Betalingen. Man regner til dette Formaal 6000 Kr., idet tilføjes, at Forholdene kan komme til at ligge saa gunstigt, naar Stillingerne som Docenter bekendtgøres ledige, at man vil kunne faa 4 anerkendt dygtige Docenter i saadanne Fag, som maa anses for særdeles vigtige for Formaalet, og hvis det bliver Tilfældet, vil det rimeligvis være at foretrække at ansætte 4 Docenter å 6000 Kr., hvorefter Posten til Undervisningsassistenter maa bortfalde, hvormed dog paa ingen Maade skal være sagt, at man bør opgive at søge oprettet Manuduction i Universitetets almindelige Fag. 2. Boganskaffelser og Administration. Det er naturligvis af den største Vigtighed for hele Spørgsmaalet, at Statsbiblioteket findes her i Byen. Det vil da ogsaa være en Selvfølge, at man knytter en intim Forbindelse med denne Statsinstitution, som paa sin Side forhaabentlig vil stille sig til Disposition paa bedste Maade. Paa den anden Side er Biblioteket næppe forberedt paa at stille det forødne Materiale i fremmede Sprog til Raadighed, og det vil derfor være ønskeligt, at der bevilges cu Kr. til øjeblikkelig Anskaffelse af Haandbøger, hvortil den Biblioteket paa Finansloven givne Bevilling næppe vil være tilstrækkelig. Lokaler til Undervisning haaber man at kunne faa i teknisk Skoles Filial, Nørre Allé, som ligger passende centralt og ikke for langt fra Statsbiblioteket. 2. Sal i denne Skole er ledig om Dagen, og man kan ikke tænke sig, at teknisk Skoles Bestyrelse vil fordre nogen Husleje udover Betaling for Lys, Varme og Rengøring. Hertil vil der ventelig komme nogen Udgift til Inventar, og vi anslaar derfor til Lokale m. in Kr. Til egentlig Administration, herunder Undervisningsmidler som Papir, Penne, Blæk o. s. v. regnes med 2000 Kr. Universitetssamvirket gaar ud fra, at der maa vælges en Bestyrelse, som har Ledelsen af Institutionen. Hvorledes denne skal sammensættes, er der endnu ikke truffet Bestemmelse om, men man kunde tænke sig, at den kom til at bestaa, dels af Medlemmer, valgte af Byraadet, dels af Medlemmer, valgte af Universitetssamvirkets Bestyrelse samt den filosofiske Professor. Bestyrelsen maa have en Forretningsfører, som varetager de daglige Forretninger. Et fuldt Aars Driftsudgifter vil herefter blive: Løn til en Professor Kr. 3 Docenter a 6000 Kr Undervisningsassistenter Boganskaffelser Lokaler m. m Administration lait Kr.

28 28 Universitetets Aarbog Kollegiet. Universitetssamvirket har erhvervet Øjenlæge Lindgreens Klinik til en Studentergaard, hvor der vil kunne blive Bolig for ca. 25 Studenter, som ikke har deres Hjem her i Byen. Der vil af de indsamlede Midler kunne ydes Tilskud til Driften. løvrigt venter man, at der vil blive Tale om at skaffe en Del flere Studenter Logis og Kost i Byen, et Punkt, som Samvirket vil interessere sig for. 1 Forventning om, at Ministeriet vil finde de her meddelte Oplysninger fyldestgørende, og under Henvisning til derom ført mundtlig Forhandling anmoder man om, at Undervisningsministeriet i Overensstemmelse med givet Tilsagn vil anerkende Examen philosophicum. taget i Aarhus som givende Adgang til at indstille sig til Københavns Universitets Embedsexamina, og om at Undervisningsministeriet vil foranledige, at Københavns Universitet er Universitetssamvirket behjælpeligt med at indrette den begyndende Universitetsundervisning her i Aarhus, saaledes at den kan erstatte tilsvarende Undervisning ved Københavns Universitet, samt med at udvælge de dertil egnede Lærerkræfter. Endvidere tilstillede Ministeriet under 2. Maj 1928 Konsistorium følgende Skrivelse af 20. April s. A. fra Aarhus Byraad:»I Fortsættelse af Byraadets Skrivelse af 23. f. M. angaaende det økonomiske Grundlag og Planer for Universitetsundervisningen her i Byen tillader man sig herved at meddele, at der nu er dannet en Bestyrelse for Institutionen, bestaaende foreløbig af 6 Medlemmer: Borgmester Jakob Jensen, Smed H. P. Christensen og Landsretssagfører Holst-Knudsen valgt af Aarhus Byraad. Overlæge V. Albeck, Skoledirektør Chr. Buur og Rektor L. Christiansen valgt af Universitetssamvirket. Bestyrelsen har holdt Møde og konstitueret sig med Overlæge V. Albeck som Formand og Landsretssagfører Holst-Knudsen som Sekretær. Endvidere har Bestyrelsen besluttet at benævne den Institution, som den leder,»universitetsundervisningen i Jylland«. Som bemærket i Raadets forannævnte Skrivelse af 23. f. M. er det Meningen, at Bestyrelsen skal supplere sig med den Mand, der ansættes som Professor i Filosofi, saaledes at den kommer til at bestaa af iait 7 Medlemmer. Det vil være af stor Vigtighed for Sagens Fremme, at denne Professor snarest muligt kan blive ansat, for at den samlede Bestyrelse gennem Forhandling kan opnaa den i Undervisningsministeriets Skrivelse af 24. Jan. d. A. nævnte Tilslutning fra Københavns Universitets Side til den Støtteundervisning for unge Studerende, der vil forberede sig til Filosofikum her i Aarhus, som jo er en nødvendig Betingelse for Tilgang af unge Studenter. Det vil jo imidlertid ikke være let for den valgte Bestyrelse at træde i Forbindelse med Videnskabsmænd med Kvalifikationer i Filo

29 Bestyrelse. 29 sofi, forinden Undervisningsministeriet har anerkendt den som Organ for den Undervisning, som indrettes, og idet man giver foranstaaende Meddelelser, tiliader man sig at anmode Ministeriet om at ville foranledige, at der gives Bestyrelsen Ret til foreløbig for 2 å 3 Aar at indrette Undervisning til Filosofikum her i Aarhus, saaledes at den Professor, som ansættes, sammen med en af Ministeriet udnævnt Censor afholder Eksamen og udsteder Vidnesbyrd. Samtidig tillader man sig at henstille, at Forhandlingerne angaaende Universitetsundervisningen i Aarhus herefter sker med den forannævnte Bestyrelse.«Under 25. April 1928 tilskrev Konsistorium det filosofiske Fakultet saaledes:»i Anledning af den fra Undervisningsministeriet under 13. ds. modtagne Sag om Universitetsundervisning i Aarhus, jfr. det vedlagte Bilag, skal man udbede sig en Udtalelse fra Fakultetet, om der ved en Universitetsundervisning i Aarhus som den paatænkte er Mulighed for at udfylde den første Studietid med filosofiske og sproglige Studier paa en for det videregaaende Studium hensigtsmæssig Maade. Det bemærkes, at man imødeser denne Udtalelse som Grundlag for Forhandlingen paa den akademiske Lærerforsamlings Møde den 10. n. M., medens iøvrigt den af Ministeriet fra Fakultetet forlangte Udtalelse først forventes afgivet efter Mødet i Lærerforsamlingen.«Denne Skrivelse besvarede det filosofiske Fakultet under S, Maj 1928 saaledes:»i Besvarelse af Skrivelse fra Konsistorium af 25. April d. A. med Forespørgsel om Muligheden for ved en Universitetsundervisning i Aarhus at udfylde den første Studietid med filosofiske og sproglige Studier paa en for det videregaaende Studium hensigtsmæssig Maade, skal Fakultetet, efter at have gjort Sagen til Genstand for Forhandling paa et Møde den 7. ds., ved hvilket det viste sig, at Meningerne om Sagens pricipielle Side var stærkt delte, nøjes med at udtale, at samtidig med at man beklager, at Fakultetets enkelte Medlemmer ikke har haft Lejlighed til at gøre sig nærmere bekendt med Sagens Dossier, er man dog af den Formening, at man ingenlunde kan afvise Muligheden for, at en saadan Undervisning kan etableres, idet man forbeholder sig at komme nærmere tilbage til Spørgsmaalet, naar dette har været for paa Lærerforsamlingen.«Sagen behandledes derefter paa to Møder i den akademiske Lærerforsamling den 10. og 16. Maj 1928 og under 8. Juni 1928 tilskrev Konsistorium Ministeriet saaledes:»efter Modtagelsen af det høje Ministeriums Skrivelser med Bilag af 13. April d. A. (J. Nr. 2516/27) og 29. f. M. (samme J. Nr.) angaaende Universitetsundervisningen i Aarhus har man forelagt Sagen fra dens principielle Side for den akademiske Lærerforsamling,

30 30 Universitetets Aarbog og denne har med et Flertal paa 32 Stemmer vedtaget følgende Udtalelse:.. Jio.»Universitetet kan udtale, at Oprettelsen af et nyt selvstændigt Universitet vil være af stor kulturel og videnskabelig Betydning for vort Land og haaber, at den af Universitetskommissionen foreslaaede Plan for Universitetets Etablering efterhaanden kan gennemføres. Med Hensyn til de os af Ministeriet stillede Spørgsmaal skal Universitetet udtale, at en propædeutisk Undervisning i Filosofi med afsluttende Eksamen vil kunne gennemføres i Aarhus, ligesom det maa betragtes som muligt at ordne en propædeutisk Undervisning i Sprog. Betingelsen er dog, at de Lærere, der skal varetage Undervisningen, vælges paa Grundlag af en sagkyndig Bedømmelse af deres Kvalifikationer.«Et Mindretal paa 30 Stemmer har stemt for følgende Udtalelse:»Det stærkt stigende Studentertal gør det i mange Maader vanskeligt for Københavns Universitet at gennemføre den akademiske Undervisning paa tilfredsstillende Maade. Københavns Universitets Lærerforsamling ønsker imidlertid at udtale, at en Ændring af Undervisningskaarene kun bør ske enten ved Udvidelser indenfor Københavns Universitets Rammer eller ved Oprettelsen af et nyt Universitet, eventuelt et enkelt eller flere Fakulteter af et saadant, med tilstrækkelige videnskabelige Hjælpemidler og med fast ansatte, fuldt kompetente Professorer,, der kan virke selvstændigt med fuldt akademisk Ansvar. Københavns Universitet kan ikke anbefale en Undervisning der ikke svarer til disse Krav, ligesom det ogsaa maa befrygtes at en Begynderundervisning i Aarhus for Studenter undet det filosofiske Fakultet kun i ringe Grad vil lette den Byrde der for Tiden hviler paa Københavns Universitet. Og man maa gøre opmærksom paa, at en virkelig betryggende videnskabelig Undervisning ikke vil kunne skabes uden betydelige Ofre fra Statens Side.«Derefter har man fra det filosofiske Fakultet indhentet den ligeledes vedlagte Erklæring med Bilag af 7. ds.«den nævnte Erklæring fra det filosofiske Fakultet af 7. Juni og de dermed fulgte Udtalelser fra Faglærerne heri indbefattet Historie, særlig Nationaløkonomi, som Universitetsundervisningen i Aarhus ved en Skrivelse af 26. Maj til Undervisningsministeriet havde ønsket inddraget i Planen var saalydende:»1 Anledning af Undervisningsministeriets Skrivelse af 13. April 1928, hvori man efter Henvendelse fra Aarhus Byraad udbeder sig en Udtalelse fra det filosofiske Fakultet om Etableringen af en Sprogundervisning under den paatænkte Universitetsundervisning i Aarhus, samt i Besvarelse af Konsistoriums Skrivelse af 31. Maj d. A. (J. Nr. 178/28), hvori Fakultetet anmodes om ogsaa at overveje Muligheden for at indrette en Undervisning i Historie, særlig Nationaløkonomi, i det første Studieaar, skal det filosofiske Fakultet udtale følgende:

31 Bestyrelse. 31 Idet Fakultetet har taget den paa den akademiske Lærerforsamling den 16. Maj stedfundne Afstemning om en Universitetsundervisning i Aarhus til Efterretning, ønsker det at præcisere, at en Garanti for Undervisningens videnskabeligt fyldestgørende Karakter kun kan opnaas, saafremt der tilsikres den i Fakultetet repræsenterede Sagkundskab en afgørende Indflydelse paa Udvælgelsen af de Lærerkræfter, der tænkes anvendt, samt at Udvælgelsen bør finde Sted efter lignende Regler som ved Københavns Universitet, og Lærerne i Aarhus faa en tilsvarende Lærefrihed. Fakultetet kan i denne Forbindelse ikke undlade at udtrykke en Tvivl om, hvorvidt det vil være muligt i alle Fag at fremskaffe Lærerkræfter, der, i Betragtning af de særlige Forhold som bydes i Aarhus, fuldt ud vil kunne tilfredsstille det her udtrykte Krav, ligesom man mener at burde pege paa de Vanskeligheder, der kan være ved at sikre, at Undervisningen indrettes saaledes, at den uden nogen vanskelig Overgang for de Studerende kan fortsættes direkte ved Universitetet i København. Samtidigt anser Fakultetet det for sin Pligt at gøre opmærksom paa de formentlig vidtrækkende økonomiske Konsekvenser, som vil opstaa, hvis det her paa Foranledning af Aarhus Kommune og med dens økonomiske Støtte paabegyndte Værk tidligere eller senere overtages af Staten. Endvidere skal man gøre opmærksom paa, dels, at de til Undervisningsmidler beregnede 2000 Kr. maa siges at være utilstrækkelige til at anskaffe det nødvendige, dels, at den for Docenter beregnede Qage kun i utilstrækkelig Grad kan sikre en tilfredsstillende videnskabelig Arbejdskraft, dersom Lærerne skal have fuld akademisk Lærervirksomhed. Angaaende Undervisning i de tre Hovedsprog samt Dansk og Historie med Nationaløkonomi fremsendes hoslagt Udtalelser fra de fire førstnævnte Faggrupper samt fra to af Professorerne i Historie. P. F. V. J. Østrup, Dekan. Den engelske Faggruppe skal angaaende Spørgsmaalet om Oprettelsen af et eventuelt Docentur i Engelsk under Universitetsbestyrelsen i Aarhus udtale følgende: Undervisningen i Engelsk som Led i Skoleembedseksamen ved Københavns Universitet er indrettet saaledes, at der kun findes een enkelt og mindre betydelig Del af Faget, der kan udskilles og gøres til Genstand for en særlig første Aars Undervisning, nemlig Doceringen af engelsk Samfundskundskab. Udover dette kan der naturligvis ogsaa i Aarhus oprettes en første Aars elementær Undervisning i Lighed med den, der i København gives gennem Undervisningsassistenter. Vi maa

32 32 Universitetets Aarbog imidlertid gøre opmærksom paa, at et saadant Kursus vil betyde en Forsinkelse for de studerende, idet det ikke er muligt for den eventuelle Docent i Aarhus som ene Mand at gennemgaa det Stof, der i København indenfor samme Tidsrum gennemgaas af de normerede tre Universitetslærere, og eventuelle Undervisningsassistenter i Aarhus ikke vil kunne udrette mere end de københavnske. Den foreslaaede Plan vil saaledes efter vort Skøn hverken kunne siges at betyde nogen Vinding for de studerende eller en Lettelse af Undervisningen i København, ligesom vi heller ikke finder det sandsynligt, at det Overtal af Studenter, hvorunder Faget i Øjeblikket lider, vil blive aflastet ved Oprettelsen af et saadant Docentur. Derimod er det en Selvfølge, at der, hvis der ansættes en tilstrækkelig kvalificeret Docent, i og for sig vil kunne holdes fortræffelige videnskabelige Forelæsninger i Aarhus allerede nu. Aage Brusendorff. C. A. Bodelsen. N. Bogholm. Angaaende den planlagte Undervisning i Aarhus for førsteaars Studerende skal vi med Hensyn til Faget Tysk bemærke, at der for at sikre en rimelig Gennemførelse samt naturlig Tilslutning til det videre Studium ved Københavns Universitet inaa stilles følgende Krav vedrørende: A. Undervisningens Indhold, B. Undervisningsmidler og C. Lærerkraft. Ad A. Indførelse i elementært Kendskab til Middelhøjtysk ved Læsning af f. Eks. nogle Hundrede Strofer Nibelungenlied. Gennemgang af to Tekster fra det 18. Aarhundrede, 1 Lessing-tekst eller tilsvarende (f. Fks. Minna von Barnhelm eller Emilia Galotti) og 1 Sturm- und Drang-tekst (f. Eks. Werther eller Gotz), samt i Indledningsforelæsninger eller paa anden Maade Vejledning til sammenhængende Literaturlæsning. Vejledning i tysk Sprogfærdighed. ad B. Vi forudsætter, at der i Aarhus bliver dannet et Studiebibliotek, hvor den nødvendige Litteratur (d. e. Fagtidsskrifter, videnskabelige Ordbøger, Grammatiker, Literaturhistorier o. lign., samt de litteraturhistorisk vigtige Forfattere i anerkendte Udgaver) er tilgængelig for de Studerende, saaledes at disse ikke bliver henvist til det Kongelige Bibliotek, som efter vor Erfaring allerede nu har Vanskelighed ved at virke som Universitetsbibliotek i vore Fag, hvorfor enhver yderligere Belastning vil ske paa Bekostning af Københavns Universitets Studerende, som ikke finder tilstrækkelig Støtte i det filologisk-historiske Laboratorium paa Grund af dettes Lokaleforhold og ringe Annuum. ad C. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Lærerkraft til at bestride den under A skitserede Undervisning skal vi henholde os til Fakul-

33 33 tetets almindelige Udtalelse desangaaende og, hvad særlig Tysk angaar, bemærke, at vi mener, det i Øjeblikket er muligt at pege paa en dertil egnet Person. Carl Roos. L. L. Hammerich. En forberedende Undervisning i Fransk i Aarhus kan efter vor Formening etableres paa den Maade, at der gives de Studerende et Kursus i moderne Fransk bestaaende dels i Indøvelse af moderne fransk Lydlære (teoretisk og praktisk), dels i Tekstlæsning med indgaaende Behandling af et enkelt Afsnit af Grammatikken. Desuden kan der paa Grundlag af en Tekst fra 17. Aarhundrede gives dem en første Vejledning i Sproghistoriens elementære Dele. En afsluttende Prøve vil sikkert være at anbefale. En Forudsætning er det selvfølgeligt, at der skaffes de bedst egnede Kræfter til at varetage denne Undervisning, men selv i saa Tilfælde vil et saadant Kursus efter vor Mening ikke kunne veje op med de Muligheder for Kundskabstilegnelse, som bydes de Studerende ved Københavns Universitet. Kr. Nyrop. Kr. Sandfeld. Med Hensyn til en eventuel Universitetsundervisning i Dansk i Aarhus udtaler Faggruppen, at man maa anbefale at indrette praktiske elementære Kursus saa nøje som muligt svarende til de ved Københavns Universitet specielt for det første Studieaar indrettede Kursus (i Oldnordisk, Fonetik, Sproghistorie og nydansk Grammatik). Paa Faggruppens Vegne Johs. Brøndum-Nielsen. Naar der i Aarhus indrettes en førsteaars Undervisning til Skoleembedseksamen ved Siden af et propædeutisk Kursus i Filosofi, vil det være meget ønskeligt, at denne ogsaa kommer til at omfatte Historie, da dette Fag, sammen med Dansk, Engelsk og Tysk udgør de største Fag ved Skoleembedseksamen, d. v. s. de Fag, der vælges af langt det overvejende Antal Studenter. Indenfor Undervisningen heri danner Gennemgangen af den Samfundsøkonomi, der kræves af Historikere, en ganske særlig afsluttet Disciplin. Undertegnede Arup plejer at gennemgaa den eksaminatorisk i et Semester paa Grundlag af Riis-Hansens Samfundsøkonomi, men det har været vanskeligt at gennemføre dette indenfor et Semester, saa meget mere som den historiestuderende har megen Brug for, at der i Forbindelse hermed meddeles ham en Oversigt over den almindelige økonomiske Historie, hvortil min Varehandelshistorie har kun- Universitetets Aarbog. 5

34 34 net være Grundlag. 1 det sidste Semester har mag. art. Albert Olsen som Undervisningsassistent taget dette igennem med 4 forskellige Hold i 4 Timer ugentlig, idet han dog tillige har benyttet Ely: Nationaløkonomi i Grundtræk, der nu anvendes ved Undervisningen ved det retsog statsvidenskabelige Fakultet i Stedet for Riis-Hansen. For dem, der begynder et historisk Studium i Aarhus, vil det derfor være meget gavnligt at anvende de første to Semestre paa en Tilegnelse af Samfundsøkonomi og almindelig økonomisk Historie, der for andet Semesters Vedkommende vil kunne udvides til en bredere Gennemgang af den økonomiske Udvikling i 19. Aarhundrede og den nyeste Tid. En saadan Gennemgang vil spare dem for en senere Deltagelse i et tilsvarende Kursus ved Københavns Universitet og er sikkert i sig selv den bedste Begynderundervisning i Historie. Erik Arup. 1 Anledning af Ministeriets Forespørgsel om, hvorledes en Historieundervisning i det første Studenteraar kan tilvejebringes i Aarhus, skal jeg udtale følgende: Det er først for et Par Dage siden ved Konsistoriums Meddelelse til det filosofiske Fakultet blevet klart, at der foruden filosofisk og sproglig Undervisning ogsaa paatænkes indført en Undervisning i Historie i Aarhus, og Spørgsmaalet om, hvorledes en saadan kunde tænkes indrettet, hvis den overhovedet er mulig, har derfor heller ikke været Genstand for nogen Art af Forhandling mellem de tre historiske Professorer. Af disse har Professor Aage Friis siden Begyndelsen af Maj været borte med Orlov og ventes først tilbage hertil i Slutningen af Juni. Jeg maa derfor principielt betegne det som det eneste rette, at Spørgsmaalets Løsning ikke præjudiceres ved nogen Afgørelse, før en kollegial Forhandling da hår fundet Sted mellem de historiske Professorer, idet det tillige forekommer mig usandsynligt, at en saa kort Udsættelse skulde have nogen afgørende Betydning, naar hele Problemet om Aarhusundervisning har staaet uløst gennem saa mange Aar. Angaaende det af Professor Erik Arup fremsatte Forslag om en Undervisning i Nationaløkonomi og økonomisk Historie skal jeg foreløbigt bemærke, at jeg anser det for meget sandsynligt, at der her foreligger en af de Veje, som man vil kunne slaa ind paa, hvis man overhovedet naar til det Resultat at betegne Indførelsen af en Undervisning i Historie som ønskelig, idet det dog er meget muligt, at der foruden denne findes andre, lige saa naturlige Veje. Særligt skal jeg dog fremhæve den Omstændighed, at efter mit Skøn ingen Undervisning i Historie i Aarhus kan lægges i Hænderne paa en»undervisningsassistent«, hvilken Titel han end maatte bære hvorved efter vor Sprogbrug forstaas en Lærer, som underviser paa Ansvar og

35 35 under Tilsyn af vedkommende Professor i Historie, saaledes at denne 1) kontrollerer Undervisningen, og 2) deltager i Bedømmelsen af de skriftlige Besvarelser. En propædeutisk Historieundervisning maa derimod ledes af en selvstændig stillet Lærer, der er udrustet med lignende Kvalifikationer, som man maa kræve af en Universitetslærer, og det følger heraf, at Besættelsen af en saadan Stilling maa foretages ud fra lignende Synsmaader, som gøres gældende i tilsvarende Tilfælde ved Københavns Universitet. Knud Fabricius. Endvidere fremsendte Konsistorium under 2. Juli 1928 følgende Udtalelse fra Professor, Dr. phil. Aage Friis af 26. Juni s. A.:»Efter ved min Hjemkomst fra Orlov at være gjort bekendt med de af mine Fagkolleger afgivne Betænkninger vedrørende Planen om eventuel Historieundervisning i Aarhus i det første Studenteraar, skal jeg udtale følgende: Jeg kan ubetinget tiltræde det af Professor Fabricius i Slutningen af hans Betænkning fremhævede Synspunkt, at en propædeutisk Undervisning for unge Studerede, der paabegynder det historiske Universitetsstudium, alene bør og kan gives af en Historiker, der er fuldt kvalificeret til at overtage en Universitetslærerpost. Som af Professor Fabricius fremhævet, er det faste Princip ved den ved Universitetet indførte Undervisning i Dele af det positive Eksamensstof ved Hjælp af Undervisningsassistenter, at disse arbejder under vedkommende Universitetslærers Ansvar, stadige Vejledning og Tilsyn. Dobbelt nødvendigt er det, at de Historiestuderende i deres første Studenteraar har Adgang til en fuldt kvalificeret Universitetslærers Vejledning, fordi Studiets Karakter kræver, at de unge Studenter ikke lader sig nøje med Tilegnelsen af en vis Del af det Kundskabsstof, der forlanges til Eksamen, men straks faar Oversigt over det historiske Studiums Maal og Former, Vejledning til Benyttelse af den forskelligartede historiske Litteratur, til Tilegnelsen af historisk kritisk Metode, Øvelse i Læsning af Kilder og lignende, saaledes som det bl. a. sker ved de af mig hvert Aar holdte Indledningsforelæsninger og dertil knyttede Øvelser i Kildelæsning samt i tilsvarende Vejledning, der paa Universitetet eller privat gives af de to andre historiske Professorer. Saafremt der i Aarhus indrettes en Begynderundervisning i Historie, der ikke byder de Studerende noget tilsvarende, vil disse ikke kunne faa fuldt Udbytte af deres første Studieaar og deres hele Studium vil besværliggøres og forlænges. Med Hensyn til det Afsnit af det positive Kundskabsstof, der eventuelt skulde gennemgaas med de unge Studerende, mener jeg, at et Afsnit af den almindelige Verdenshistorie, i hvilken der foreligger, i det væsentlige, fuldt brugbare Lærerbøger, vil være hensigtsmæssigst. Derimod mener jeg ikke, at det vilde være heldigt at begynde med Gennemgang af det Pensum i Samfundslære og af Samfunds

36 36 Universitetets Aarbog økonomi, der efter de gældende Bestemmelser kræves til Skoleembedseksamen.«Under 25. Juni 1928 tilskrev Ministeriet Konsistorium saaledes:»efter Modtagelsen af D'Hrr. Rektor og Professorers Erklæring af 8. Juni d. A. tilskrev Ministeriet under 21. s. M. Bestyrelsen for Universitetsundervisningen i Jylland som følger:»med Henvisning til Skrivelser af 23. Marts og 20. April d. A. fra Aarhus Byraad samt Bestyrelsens Skrivelse af 26. f. M. angaaende Indretning af en Universitetsundervisning i Aarhus, skal man under Vedlæggelse af Afskrift af en fra Konsistorium i Sagen indhentet Erklæring med Biiag hoslagt fremsende et i Ministeriet udarbejdet Udkast til en kongelig Anordning angaaende en til den almindelige filosofiske Prøve ved Københavns Universitet svarende Prøve i Aarhus, hvorved man bemærker, at man, naar Læreren i Eilosofi er udpeget og Valget godkendt, vil være sindet at nedlægge Forestilling om, at han maa føre Benævnelsen»Professor«. Med Hensyn til den paatænkte Undervisning i Sprog og Historie maa man henvise til de foreliggende Udtalelser fra Københavns Universitet, hvorved bemærkes, at Ministeriet forstaar Forholdet saaledes, at det drejer sig om at planlægge en begyndende Undervisning saaledes, at den faktisk kan udnyttes som Grundlag for det videre Studium ved Københavns Universitet, men ikke skal slutte med en Prøve i Aarhus i alt Fald ikke en Prøve af officiel Karakter. Ministeriet betragter derfor denne Undervisning som noget, der uden nogen Forskrift eller Anerkendelse af Ministeriet ordnes efter Aftale mellem Institutionen i Aarhus og Københavns Universitet. Endelig skal man ikke undlade at henlede Opmærksomheden paa den af det filosofiske Fakultet fremsatte Tvivl om, at de til Undervisningsmidler afsatte 2000 Kr. strækker til, idet man bemærker, at Statsbiblioteket i Aarhus i Forhold til sit Annuum over for hele Landet har meget betydelige Opgaver at løse, som ikke bør forsømmes af Hensyn til den her omhandlede Sag. Udkastet til den kongelige Anordning forbeholder man sig til sin Tid ogsaa at forelægge Københavns Universitet.«Ministeriet har derefter fra Universitetsundervisningen i Jylland modtaget følgende Skrivelse af 23. s. M.:»I Skrivelse af 21. ds. J. N. 2516/27 Brev Nr har det høje Ministerium tilstillet undertegnede Bestyrelse for Universitetsundervisningen i Jylland Udkast til kongelig Anordning angaaende en til den almindelige filosofiske Prøve ved Københavns Universitet svarende Prøve i Aarhus med Bemærkning, at Ministeriet forbeholder sig til sin Tid ogsaa at forelægge Københavns Universitet Udkastet til den kongelige Anordning, og at Ministeriet, naar Læreren i Filosofi er udpeget og Valget godkendt, vil være sindet at nedlægge Forestilling om, at han maa føre Benævnelsen Professor.

37 Bestyrelse. 37 I den Anledning skal man herved meddele, at Bestyrelsen intet finder at indvende imod det saaledes fremsendte Udkast til en kongelig Anordning og Ministeriets Bemærkninger hertil. Bestyrelsen er derhos enig med Ministeriet i, at det med Hensyn til den paatænkte Undervisning i Sprog og Historie drejer sig om at planlægge en begyndende Undervisning, saaledes at den faktisk kan udnyttes som Grundlag for det videre Studium ved Københavns Universitet, men ikke skal slutte med nogen Prøve af officiel Karakter i Aarhus, saa at denne Undervisning er noget, der uden nogen Forskrifter eller Anerkendelse af Ministeriet ordnes efter Aftale mellem Institutionen i Aarhus og Københavns Universitet. Under Henvisning hertil tillader man sig allerærbødigst at anmode om, at der maa blive tilstillet Københavns Universitet Underretning herom med Anmodning om snarest at optage de nødvendige Forhandlinger med Universitetsundervisningen i Jylland om Indretningen af denne Undervisning. Da man har bragt i Erfaring, at det filosofiske Fakultet afholder sit sidste Møde før Sommerferien allerede førstkommende Mandag den 25. ds., og da det er aldeles nødvendigt, for at Undervisningen kan begynde den 1. September d. A., at Udnævnelsen af en Professor og Docenter sker hurtigst muligt, vilde man meget indtrængende henstille, at Skrivelsen til Universitetet allerede maatte komme det filosofiske Fakultet i Héende førstkommende Mandag den 25. ds. om Formiddagen. Bestyrelsen har bemærket den af det filosofiske Fakultet fremsatte Tvivl om, at det til Undervisningsmidler fastsatte Beløb 2000 Kr. tilstrækker, og Ministeriets Tilføjende om, at Statsbiblioteket i Aarhus ikke bør forsømme sine øvrige betydelige Opgaver af Hensyn til den her omhandlede Sag, og skal man, saafremt Fakultetets Tvivl skal vise sig rigtig, søge Beløbet 2000 Kr. forøget i det nødvendige Omfang. I Anledning af, at Konsistorium i sin Skrivelse af 8. Juni 1928 udtaler, at det er en Betingelse for Konsistoriums Tilladelse til Sagen, at de Lærere, der skal varetage Undervisningen, vælges paa Grundlag af en sagkyndig Bedømmelse af deres Kvalifikationer, skal Bestyrelsen tilføje, at man er enig med Konsistorium heri.«efter den saaledes givne Anledning skal man udbede sig efter Omstændighederne snarest belejligt en Udtalelse om, hvorvidt der fra Københavns Universitets Side maatte være noget at erindre imod det medfølgende her i Ministeriet udfærdigede af Bestyrelsen for Universitetsundervisningen tiltraadte Udkast til en kongelig Anordning angaaende en til den almindelige filosofiske Prøve ved Københavns Universitet svarende Prøve i Aarhus, ligesom man skal anmode om, at det filosofiske Fakultet eventuelt gennem et Udvalg maa faa Lejlighed til at optage de nødvendige Forhandlinger med Universitets

38 38 Universitetets Aarbog undervisningen i Jylland angaaende den paatænkte Undervisning ved dertil egnede Lærerkræfter, specielt Undervisning i Sprog og Historie.«Efter at det med Ministeriets Skrivelse fulgte Udkast til en kgl. Anordning om en filosofisk Prøve ved Universitetsundervisningen i Jylland havde været forelagt Professorerne i Filosofi og det filosofiske Fakultet og under 10. Juli 1928 var tilbagesendt Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, udstedtes under 8. August 1928 følgende Anordning om Indretning af en almindelig filosofisk Prøve ved Institutionen»Universitetsundervisningen i Jylland«: 1. Undervisningsministeren bemyndiges til for et Tidsrum af 3 Aar at anerkende en filosofisk Prøve for studerende, indrettet ved Institutionen»Universitetsundervisningen i Jylland«paa de nedenfor angivne nærmere Betingelser. 2. Valget af den Lærer eller de Lærere, der antages til at lede Undervisningen og afholde Prøven, skal godkendes af Ministeren efter forud indhentet Erklæring fra det filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet. 3. Prøvens Genstand er filosofisk Propædeutik, saaledes som denne 1 et Kursus af væsentlig samme Indhold og Karakter som det ved Københavns Universitet afholdte fordelt paa det akademiske Aars 2 Semestre med mindst 4 ugentlige Timer i hvert er foredraget af vedkommende Lærer. 4. Prøven er mundtlig under Overværelse af en af Ministeren efter Indstilling fra det filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet beskikket Censor. Der gives for Prøven en enkelt Karakter: Udmærket Godt, Meget Godt, Godt eller Temmelig Godt. Temmelig Godt er Betingelse for, at Prøven anses for bestaaet. 5. Prøven afholdes i Januar og Juni Maaned. Under særlige Omstændigheder kan Ministeren give Tilladelse til, at der afholdes Prøve uden for Eksamensterminerne. 6. Eksamensbeviset udstedes af vedkommende Lærer og Censor. 7. Udgifterne ved Undervisningen og Prøven, herunder Censuren, er Staten uvedkommende. 8. Ingen studerende kan stedes til Prøven, førend der er hengaaet et Studieaar, efter at den paagældende har bestaaet Studentereksamen.

39 Bestyrelse. 39 Dispensation fra denne Bestemmelse kan under særlige Omstændigheder gives af Ministeren efter indhentet Erklæring fra det filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet samt fra Læreren i Filosofi ved Universitetsundervisningen i Jylland. 9. Filosofisk Prøve, bestaaet i Henhold til foranstaaende Regler, skal i enhver Henseende regnes lige med filosofisk Prøve, bestaaet ved Københavns Universitet. De paagældende Stillinger som Lærere i Filosofi, Dansk, Engelsk, Tysk og Fransk ved Universitetsundervisningen i Jylland blev herefter opslaaet ledige og de indkomne Ansøgninger tilstillet Universitetet til Erklæring. Under 14. og 31. August 1928 indstillede det filosofiske Fakultet, at de ledige Stillinger i Dansk, Engelsk, Tysk og Fransk blev besat med henholdsvis cand. mag. Peter Skautrup, cand. mag. Torsten Dahl, Dr. phil. Christen Møller og Adjunkt, Dr. phil. Andreas Blinkenberg og anbefalede, at Stillingen som Lærer i Filosofi blev besat med Dr. phil Kort Kortsen. Under 5. September 1928 godkendte Ministeriet Valget af Dr. phil. K. Kortsen som Lærer i Filosofi ved»universitetsundervisningen i Jylland«og ved kgl. Resolution af 7. s. M. blev der tillagt Indehaveren af denne Stilling Ret til at føre Benævnelsen»Professor«. Indvielsen af den nye Universitetsundervisning fandt Sted i Aarhus den 11. September Universitetet var repræsenteret af Rektor, Professor, Dr. phil. Martin Knudsen, Administrator, Professor, Dr. jur. H. Munch-Petersen samt Professor, Dr. phil. V. Kuhr. f. Opstillins af en Buste af Vilhelm Thomsen paa Frue Plads. (J. Nr. 114/28). Under 15. Maj 1928 tilskrev Carlsbergfondets Direktion og Ny Carlsbergfondets Direktion Konsistorium saaledes:»carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet tilbyder herved Universitetet i Forening at bekoste Udførelsen og Opstillingen af en Buste af Vilhelm Thomsen med tilhørende Sokkel til Anbringelse paa Pladsen foran Universitetet. Vilhelm Thomsens Betydning som Videnskabsmand er saa stor og saa almindelig anerkendt, at Tanken om at hædre ham ved et offentligt Mindesmærke ikke behøver nærmere Motivering. Den Form, der her er foreslaaet, har vi fundet naturlig saavel af Hensyn til at Vilhelm Thomsens Livsgerning udelukkende har været af rent videnskabelig Karakter, som til hans mangeaarige og udmærkede Virksomhed som Universitetslærer.«I Anledning heraf nedsatte Konsistorium i sit Møde den 23. Maj 1928 et Udvalg, bestaaende af Rektor, Professor, Dr. phil. Martin

40 40 Universitetets Aarbog Knudsen, Administrator, Professor, Dr. jur. H. Munch-Petersen, Dekanus for det filosofiske Fakultet, Professor, Dr. phil. J. Østrup, Direktør, Docent, Dr. phil. Francis Beckett og Professor, Dr. med. J. C. Bock til at stille Forslag om Valg af Buste samt om dennes Plads og de dermed i Forbindelse staaende Forhold. Under 24. September 1928 tilskrev Konsistorium Carlsbergfondets Direktion og Ny Carlsbergfondets Direktion, at man med Tak modtog Tilbudet, og at man, efter at Sagen havde været overvejet i et af Konsistorium nedsat Udvalg, vilde finde det rettest, at der skete Flenvendelse til Billedhuggeren Ludvig Brandstrup om at udføre en Kolossalbuste og at man vilde sætte Pris paa til sin l id at blive bekendt med Resultatet af Billedhuggerens Arbejde, forinden endelig Bestemmelse blev truffet. Det blev herefter overdraget Billedhugger Ludvig Brandstrup at udføre Busten og efter at det af Konsistorium nedsatte Udvalg den 5. December 1928 havde besigtiget Kunstnerens Lermodel, blev Busten støbt i Bronce hos kgl. Hof-Broncestøber L. Rasmussen. Sokkelens Udførelse blev overdraget E. Nielsens mekaniske Stenhuggeri. Busten blev afsløret ved en Højtidelighed paa Universitetet den 2. Oktober Kl. 4 afholdtes i Universitetets Festsal et Mindeforedrag om Vilhelm Thomsen af Professor, Dr. phil. Holger Pedersen. Derefter gik den tilstedeværende Forsamling ud paa Frue Plads og Formanden for Carlsbergfondets Direktion, fhv. Professor, Dr. phil. A. B. Drachmann holdt paa Givernes Vegne en Tale, hvorved Busten overdroges Universitetet. Rektor, Professor, Dr. phil..1. Hjelmslev modtog Gaven paa Universitetets Vegne og rettede en Tak til Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet og til Kunstneren. g. Ændring i den akademiske Lærerforsamlings Vedtagelse af 30. Marts 1911 angaaende Universitetets Festskrifter. (J. Nr. 55/28). Paa den akademiske Lærerforsamlings Møde den 25. Oktober 1928 blev vedtaget en Ændring i 3 af Lærerforsamlingens Vedtagelse af 30. Marts 1911 angaaende Universitetets Fester (jfr. Universitetets Aarbog , S. 197). Lærerforsamlingen tilskrev herom under 9. November 1928 Konsistorium saaledes: Paa Lærerforsamlingens Møde den 25. f. M. blev der efter Administrator, Professor, Dr. jur. H. Munch-Petersens Forslag vedtaget en Ændring i de af Lærerforsamlingen 30. Marts 1911 fastsatte Regler angaaende Universitetets Festskrifter, gaaende ud paa at man med Hensyn til Fremskaffelse af Afhandlinger til Universitetets Festskrifter skulde anvende den Fremgangsmaade, at man ved Udsendelsen af et Cirkulære to Aar, forinden det paagældende Festskrift skal udkomme, opfordrer alle Lærerforsamlingens Medlemmer til at skrive Afhand-

41 Bestyrelse. 41 lingen, og da, som Regel paa Grundlag af Anciennitetsprincippet, træffer Valget mellem de Forfattere, som har meldt sig. Skulde ingen Tilbud indkomme, kan man subsidiært gaa tilbage til den under 30. Marts 1911 fastsatte Ordning, dog at Delingen i to Aldersrækker bortfalder. Dette skal man herved meddele Konsistorium, idet tilføjes, at det desuden blev vedtaget at overlade til Konsistorium at redigere det paagældende Cirkulære. h. Forskellige Sager. Ved Toulouse's Universitets 700-Aars Jubilæum Juni 1929 var Københavns Universitet repræsenteret ved Rektor, Professor, Dr. phil. J. Hjelmslev, som overrakte en Adresse (J. Nr. 134/29). Ved den»nordisk-tyske Uge for Kunst og Videnskab« Juni i Kiel var Københavns Universitet repræsenteret ved Rektor, Professor, Dr. phil. J. Hjelmslev, Administrator, Professor, Dr. jur. H. Munch-Petersen, Professor, Dr. theol. Fr. Torm, Professor, Dr. med. Kn. Faber og Professor, Dr. phil. Holger Pedersen (J. Nr. 334/27). Ved den polytekniske Læreanstalts 100-Aars Jubilæum den 30. August 1929 var Københavns Universitet repræsenteret ved Rektor, Professor, Dr. phil. J. Hjelmslev, som overrakte en Adresse (J. Nr. 285/29). Det 18. skandinaviske Naturforskermøde holdt i Dagene August 1929 en Del af sine Møder i Universitetets Festsal og i andre af Universitetets Lokaler (J. Nr. 409/28). Københavns Universitet har i været repræsenteret paa følgende Kongresser: 23. internationale Amerikanistkongres i New York September 1928 ved Professor William Thalbitzer (J. Nr. 258/27), den præliminære Konference, som 2. Kommission for den internationale Jordbundsforskningskongres havde sammenkaldt i Budapest i Begyndelsen af Juli 1929 ved Professor, Dr. phil. Einar Biilmann (J. Nr. 191/29), 5. internationale Kongres for Religionshistorie i Lund August 1929 ved Professorerne, Dr. phil. Poul Tuxen og Dr. phil. Johannes Pedersen (J. Nr. 272/28). I Anledning af en Forespørgsel fra Politidirektøren i København af 20. April 1929 om det var af Interesse, at der vedvarende tilførtes saadanne Politirapporter, som optoges over Studenter, ogsaa angaaende blotte Politiforseelser, Oplysning om de paagældendes Dimissionsaar og Studiefag, saaledes at Retten paa Grundlag heraf senere kunde give Konsistorium Underretning om Sagen og dens Udfald, svarede Konsistorium under 18. Juni 1929 Politidirektøren, at man gerne saa den nuværende Ordning opretholdt (J. Nr. 215/29). Paa Finansloven for , jfr. Rigsdagstidende for , Tillæg A., Sp , forhøjedes Honoraret for Udarbejdelsen af Universitetets Aarbog. 6

42 42 Universitetets Aarbog Universitetets Aarsliste fra 240 Kr. aarlig til 360 Kr. aarlig, alt foruden midlertidigt Tillæg (J. Nr. 53 b/28). Paa Finansloven for , jfr. Rigsdagstidende for , Tillæg A., Sp , forhøjedes Konsistoriums Normalsum (Universitetets Udgiftspost d. 3) med 800 Kr. fra 8400 Kr. til 9200 Kr. og paa Tillægsbevillingsloven for Finansaaret , jfr. Rigsdagstidende for , Tillæg A., Sp , med 1600 Kr. fra 8400 Kr. til Kr. (J. Nr. 224/28).