Planlovsdage Hvad kan kommuneplanen gøre for klimaet? Tyge Kjær Roskilde Universitetscenter. Dansk Bygningsinspektørforening

Transkript

1 Hvad kan kommuneplanen gøre for klimaet? Tyge Kjær Roskilde Universitetscenter

2 HOVEDEMNER: Baggrund - hvorfor bør kommunerne udvikle en klimaog energipolitik Hvilke konkrete indsatser kan indgå i kommuneplanen? - forebyggelse (mitigation) Hvilken betydning får klimaændringerne på planlægningen i kommunerne? - tilpasning (adaptation) Afslutning > Brug for en klimaorienteret serviceeftersyn på lovgivning og forvaltning; brug for udvikling af en række nye metoder i kortlægning og planlægning

3 Baggrund - hvorfor bør kommunerne udvikle en klimaog energipolitik Dansk Bygningsinspektørforening!"#$%&##'"()*#$#++#,- Drivhuseffekten - global opvarmning Den naturlige driv- #$%&'()*+(,& huseffekt øger -+%%'$.*/%&%00%1)& overfladetemperaturen med ca. 2'1+%(/%/&/*+0(1%& )%34%+()*+%/&56& 30 C (5.*)&!". 78 Stigende drivhus- 9'1+%(/2'-& gas koncentrationer øger over- -+%%'$.*/%&-(/& 1.'1%')+()2.'/& fladetemepartu- ren )%':/&).&2'1+%(/%& /*+0(1%& )%34%+()*+%/8 Martin Manning WG I-Report, IPCC!"

4 !"#$%"&%'()%*(&+(,-()%+.)( Globale gennemsnits temperaturer Baggrund - intrufne og forventede temperaturstigninger!"

5 Baggrund - hovedårsagen - Klimaeffekternes baggrund (IPCC) - kul-balancen Atmosfæren 750 GT Årlig overskud eller mertilførsel til luften: 3,3 GT 62,3 GT 61,6 GT 92,3 GT 90 GT Planter 500 GT Jord GT Havet GT 6,3 GT Fossile forekomster af kulstof GT

6 Baggrund - politikken - Klimapolitikken - CO2-reduktion - DK 21% fra 69,3 mill. tons i 1990 til 54,8 mill. tons i Aktuelt: 68,1 mill. tons (2004) - mangler ca mill. tons

7 Klimaindsats - to hovedområder Forebyggelse (mitigation) - Reduktion af drivhusgasudledningen - Klimakonventionen - Kyoto-protokollen - EU-byrdefordeling og nye klima- & energiplan Tilpasning (adaptation) - EU-strategi - DK-strategi (i udkast) Kommunale klimaindsatsområder Vigtig - Integrerede fremgangsmåder - Illustreret i det følgende Indsatser i kommune -planen

8 Hvilke konkrete indsatser kan indgå i kommuneplanen? Dansk Bygningsinspektørforening Drivhusgasser på sektorer Procentandel i 2004 Forventet udvikling fra 1990/95 til (NAP II) Drivhusgas procentandel Forventet udvikling - fald/stigning Energi Transport Erhverv Landbrug m.v. Husholdninger Affald Energi Transport Erhverv Landbrug m.v. Husholdninger Affald

9 Indsatsområder - de vigtigste Energiområdet: - Vind, biomasse og andre vedvarende energikilder - Anvendelse af overskudsenergi, energibesparelser - el og varme Transportområdet: - Biobrændstof og energivenlige biler - Besparelser - reduktion af transportbehov Landbrugsområdet: - Reduktion af methanbelastning (biogasanlæg) - Besparelser og udnyttelse af restprodukter til energiformål Industri- og erhvervsområdet: - Innovation og energibesparelser - Anvendelsen af alternative energikilder til procesformål International samarbejde - klimaindsats - Interreg - teknologioverførsler - JI og CDM - o.s.v.

10 Energiområdet Indsats - grundmodel Atmosfæren 750 GT 62,3 GT 61,6 GT 92,3 GT 90 GT Årlig overskud eller mertilførsel til luften: 3,3 GT Energibesparelser Planter 500 GT Jord GT Havet GT 6,3 GT Bedre udnyttelse af energien - Rationel energiudnyttelse - kraft/varme Fossile forekomster af kulstof GT Nye energikilder - Vedvarende energiressourcer - Velkendte og nye emergiteknologier Energi-kæden Energi teknologi Energikilde Slutforbrug Helhedstænkning Synergi VE-kilder sol, vind. biomasse Kort: energibesparelser VE-teknologier og rationel energiudnyttelse

11 Fra enkeltteknologi til energisystemtænkning Eksempel Udgangspunkt Energi teknologi Forbrug: 100 Forbrugspriser her enhed: 100 Mulighed 1: Ny teknologi Energi teknologi Forbrug: 100 Forbrugspriser her enhed: 200 Mulighed 2: Ny teknologi og max. besparelse Forbrug: 30 Mulighed 3: Ny teknologi og økon. besparelse Energi teknologi Energi teknologi Forbrug: 65 Energikilde Slutforbrug Energikilde Slutforbrug Energikilde Slutforbrug Energikilde Slutforbrug Forbrugspriser her enhed: 120 Forbrugspriser her enhed: 90

12 Lokal klima- og energiplan Temaplan i kommuneplanen Hvad er en lokal energiplan? - oversigt som gør en målrettet indsats mulig Oversigt over forbrug, konvertering og forsyning - alle områder Fastlæggelse af mulige indsatsplaner - Besparelser - Øget energieffektivitet - Anvendelse af vedvarende energikilder Formulering af en indsats - Elementer til kommuneplanen - Kampagne, information, adgang til eksempler

13 572 gram/kwh El Lokale klima- og energiplaner (1) 266 gram/kwh Fyringsolie 205 gram/kwh Naturgas 122 gram/kwh Kraftvarme, fossil 0 gram/kwh Biomasse

14 572 gram/kwh El Lokale klima- og energiplaner (2) 266 gram/kwh Fyringsolie 205 gram/kwh Naturgas 122 gram/kwh Kraftvarme, fossil 0 gram/kwh Biomasse

15 572 gram/kwh El Lokale klima- og energiplaner (3) 266 gram/kwh Fyringsolie 205 gram/kwh Naturgas 122 gram/kwh Kraftvarme, fossil 0 gram/kwh Biomasse

16 572 gram/kwh El Lokale klima- og energiplaner (4) 266 gram/kwh Fyringsolie 205 gram/kwh Naturgas 122 gram/kwh Kraftvarme, fossil 0 gram/kwh Biomasse

17 Lokale energiplaner - besparelser Energibesparelser - potentialer - ca. 24% besparelser med gevinst

18 London - Majors actionplan Hovedsektorer (19,6 mill. tons reduktion): Eksisterende boliger Eksisterende kommercielle og kommunale aktiviteter Nye bygninger Energiforsyning Alm. trafik Lufttrafik Metode: - Oversigt (inventory) - Fastlæggelse af indsatsmuligheder - Reduktionsmål for indsatsen

19 London - Energiforsyning Sektorindsats - 7,2 mill. tons CO2 reduktion Reduktion af CO2-kilder fra energiforsyningen frem til 2025 Mikro energianlæg Ændringer i det nationale elforsynings brændselssammensætning Lokal e kraftvarme anlæg og netværk Energi (el/varme) fra biomasse og affald

20 London - transport Sektorindsats: 11,7 mill. tons CO2 reduktion Oversigt over bidraget fra transportsektorens reduktionsbidrag (eksklusiv fly) Drivmidler med mindre carbon Fremme af trafikformer med lavere carbon-bidrag Forbedring af den fysiske infrastruktur Mere effektiv drift af trafiksystemerne»eco-drivning«ved al trafik

21 Input Gros energy consumption Utilization Conversion Converted value Output - End Use Converted value Energi-oversigt Imported electricity Total fuel/coal: 13,818 Raw materials, import - Coal: Fuel oil: 1,122 - Gas oil: 6,456 - Natural gas: 2,584 - LP gas: 48 - Other: 77 Total fuel: 11,138 Power outside: 13,818 Power - fossil - Power/import: 5,527 In % of total: 44.5% - Power/industry: 132 Total: 5,659 Power/industry: District heating: Heat/process:* In % of total: 35.8% ,983 Power - Renewable - CHP plant: Wind power: 722 Total: 949 Renewable power: 13.4% Utilization of power - Buildings: 1,938 - Farming: Industry: 1,092 - Service, etc: 2,861 - Other: 195 Total: 6,608 - Heating Total excl. heat: Power: 35.3% 618 5,990 INPUT: STORSTRØMS AMT Importeret elektricitet: Konverteret: Kul energi: Local raw materials - Straw: OUTPUT: - - Wood Wood waste: 2,037 chips: Waste: Total fuel: Local resources - Wind - Solar Total fuel: 1,068 4,300 1, ,826 CHP/power/heat: 908 District heating: 2,156 Individual heat.: 1,236 In % of total: 13.8% Power: 1,805 Individual heating: 21 In % of total: 5.9% Heat/process - fossil - Heat/process:* 6,988 - District heating: 603 Total: 7,591 Heat - Renewable - District heating: 1,574 - DH from CHP: Individual: Solar heating: 15 Total: 2,791 Renewable heat: 26.9% Utilization of heat - Individual and processing: - District heating - El-heating: Total: Heat: 64.7% 7,868 2, ,000 Importeret fossile brændsler: kul: 851 fuel olie: gasolie: naturgas: LP gas: 48 andet: 77 Ialt: Total fuel: 31,082 Renewable: 6,126 Fossil: 24,956 Renewable in %: 19.7% Elektricitet: TJ Varme: TJ Tab: TJ CO 2: 2,1 mill. tons SO 2: tons Aske: tons Conversion factors Power: District heating: Individual/process: 40% 73% 70% Input: 31,082 Output: 16,990 Renewable: 3,740 Fossil: 13,250 Renewable in %: 22.0% * Includes all types of utilization, i.e. heating, processing in industry, etc. Brændselsforbrug: Fossile brændsler: Vedvarende energi: VE i procent: TJ TJ TJ 19,7% Lokale råstoffer (biomasse): halm: træaffald/flis: affald: Lokale ressourcer: vindenergi: solvarme: Total: CO 2 -emissioner: Aktuelt: Ialt: tons Pr. indbygger: 8,3 tons Uden vedvarende energi: Ialt: tons Reduktion: tons I procent: 20%

22 Hvilken betydning får klimaændringerne på planlægningen i kommunerne? Tilpasning Dansk Bygningsinspektørforening To vigtige områder: - stigende nedbør - stigende temperatur Standard (1941/1980): graddage. Senest 2006/07: graddage. Fald: 36% Series1 Series

23 Tilpasning - DK-udkast Sektorerne: Kystforvaltning: - stigende havnivau og flere storme Byggeri og anlæg: - ekstrem vejr, indendørsklima (temperatur og luftfugtighed), byggeteknisk udvikling (køleanlæg), afvanding af veje og anlæg, m.v. Vandforsyning: - omlægning af vandforsyningen - ændringer i grundvandsressourcer Energiforsyning - udskiftning - mere vedvarende energi Land- og skovbrug: - længere vækstsæson, øget behov for gødskning, større skadedyrstryk, ændret nedbørsmønster med konsekvenser for dræning og vanding

24 Tilpasning Sektorerne (fortsat): Fiskeri: - ændring af fiskerimuligheder - nye forvaltningsformer Natur og naturforvaltning: - Sund og robust natur under nye klimaforhold, omlægning, iltsvind, invasive arter, fragmenteringen af natur Planlægning (fysisk planlægning): - klimaperspektiver på planlægning, arealreservationer, oversvømmelser og arealreservationer i denne forbindelse (oversvømmelsesdirektiv, EU) Sundhed: - tilpasning til overvågning af smitsomme sygdomme, hedebølger, infektioner Redningsberedskab: - tilpasning af beredskabet (fortsat), undersøgelse af dimensioneringen af det statslige beredskab, statsliug rådgivning til det kommunale beredskab

25 Adaption (adaptation) - tilpasning Fra IPCC, Adaption: New assessment methods and the characterisation of future conditions Tre elementer: - Forudsigelse af ændrede tilstande - Vurdering af sårbarhed og effekter - Tilpasning

26 Integration - Sektorintegration - mulighed for at integrere forebyggende og tilpassende initiativer - mulighed for at integrere med andre politikker - F.eks. vand: - anvende en integreret vand ressource tilgang (IWRM) - klima er ikke det eneste problem - problemer og løsninger i en større sammenhæng Mitigation Andre sektorhensyn Adaption Andre sektorhensyn

27