Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Transkript

1 Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012

2 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Emneord: Second opinion, eksperimentel behandling, kræftbehandling, kræftlægemidler Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1.0 Versionsdato: 1. maj 2012 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, maj

3 Indhold 1 Second opinion ordningen Baggrund Hvad er eksperimentel behandling? Vurdering af muligheden for eksperimentel behandling 5 2 Panelets sammensætning 5 3 Årsopgørelse Antallet af sager Kræftformer Vurdering og råd fra det rådgivende panel for eksperimentel behandling Sagsbehandlingstid 11 4 Koordinering af eksperimentel behandling Det Nationale Koordinations Udvalg og enhederne for eksperimentel kræftbehandling Hurtig introduktion af nye behandlinger Øget fokus på behandling af sjældne kræftsygdomme 12 5 Konklusion 13 3

4 1 Second opinion ordningen 1.1 Baggrund Sundhedsstyrelsens rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling rådgiver om behandling af patienter, der har en livstruende kræftsygdom eller anden lignende livstruende sygdom, som der ikke umiddelbart kan tilbydes behandling for på offentlige sygehuse her i landet eller i henhold til reglerne om højtspecialiseret og forskningsmæssig behandling i udlandet. Regler for ordningen fremgår af bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling m.v. (sidste opdatering er nr. 62 af 20. januar 2010). Det rådgivende panel kan i henhold til reglerne give råd om: Yderligere udredning og behandling i Danmark Højt specialiseret behandling i udlandet Forskningsmæssig behandling i Danmark Forskningsmæssig behandling i udlandet Eksperimentel behandling i Danmark Eksperimentel behandling i udlandet Der kan kun gives råd om eksperimentel behandling i Danmark eller udlandet, når almindelige behandlingsmuligheder er udtømte. Det rådgivende panel har ikke mulighed for at anbefale eksperimentel behandling i udlandet, hvis der foreligger et relevant behandlingstilbud i Danmark. 1.2 Hvad er eksperimentel behandling? Generelt gælder for behandling under ordningen om eksperimentel behandling, at behandlingen iværksættes i relation til en bestemt patient med det formål at yde patienten den bedst mulige behandling i den konkrete situation. Patienterne vil ofte være i den situation, at de har gennemgået flere forskellige behandlinger for deres livstruende sygdom, og eksperimentel behandling er i denne situation den sidste mulighed for behandling. Udover behandlinger med lægemidler kan det rådgivende panel anbefale andre typer af eksperimentel behandling f.eks. strålebehandling og kirurgi. Sundhedsstyrelsens rådgivende panel foretager en konkret vurdering for hver enkelt patient. Det er panelets faglige vurdering, om der foreligger tilstrækkeligt grundlag til at anbefale behandlingen til den enkelte patient. Følgende typer behandling med lægemidler vil kunne komme på tale under ordningen om eksperimentel behandling: a. behandlinger med lægemidler, der er under udvikling i kliniske forsøg, men hvor patienten pga. formelle inklusions- eller eksklusionskriterier ikke kan indgå i den videnskabelige protokol b. behandlinger med lægemidler, hvor det kliniske forsøg og den videnskabelige protokol er afsluttet, og markedsføring afventes 4

5 c. behandlinger med lægemidler i en eksperimentel erfaringsprotokol etableret i regi af det Nationale Koordinations Udvalg (NKU) d. behandlinger med lægemidler på baggrund af mindre grad af evidens såsom mindre fase 2 undersøgelser eller lignende. 1.3 Vurdering af muligheden for eksperimentel behandling Det er den behandlende hospitalslæge, der skal indsende en anmodning om rådgivning og vurdering af en konkret patient til Sundhedsstyrelsen. Dette for at sikre at der foreligger de relevante aktuelle informationer som grundlag for rådgivningen. Det kan være den behandlende hospitalslæge og/eller patienten, der finder behov for at få en vurdering af det rådgivende panel. Patienten kan drøfte et ønske om en vurdering hos Sundhedsstyrelsens rådgivende panel med den behandlende hospitalslæge. Det er hospitalslægen der vurderer, om der skal indsendes en anmodning om vurdering til Sundhedsstyrelsen. Det rådgivende panels rådgivning er at betragte som en rådgivning fra læge til læge. Sundhedsstyrelsens rådgivende panel vurderer på baggrund af de foreliggende oplysninger mulighederne for eksperimentel behandling for den enkelte patient, men kan som nævnt ved behov også rådgive om diagnostiske undersøgelser, etablerede behandlingstilbud og forskningsmæssig behandling. Det rådgivende panel kan indhente yderligere oplysninger, hvis det skønnes nødvendigt, herunder råd fra eksperter i ind- og udland. Hvad angår udlandet har det rådgivende panel indhentet råd fra eksperter på centre i de nordiske lande, en lang række europæiske lande, Japan og USA. Det rådgivende panel rådgiver altid i forhold til den konkrete patient og vurderer således i hvert enkelt tilfælde, om den forventede effekt af behandlingen opvejer eventuel risiko og bivirkninger ved behandlingen. Det er den behandlende/henvisende afdeling i samråd med patienten, der beslutter, om et råd skal følges. Den behandlende læge vil i den forbindelse vurdere patientens kliniske tilstand og afgøre, om patienten vil kunne tåle behandlingen. Patienten vil tilsvarende på baggrund af informationer om effekt, bivirkninger mm. vurdere om han/hun ønsker den pågældende behandling. 2 Panelets sammensætning Det rådgivende panel bestået af tre eksperter som alle besidder stor erfaring: Hans von der Maase - professor, onkologisk klinik, Rigshospitalet Anders Jakobsen - professor, onkologisk afdeling, Vejle sygehus Michael Bau Mortensen professor, kirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital. 5

6 3 Årsopgørelse Antallet af sager Det rådgivende panel har vurderet henvendelser vedrørende 451 nye patienter. Antallet af nye patientsager er faldet med 101 fra 2010 til 2011, svarende til et fald på ca. 18 %. Dette fald i antallet kan formenligt forklares ved at kræftafdelingerne i Danmark råder over stadig flere behandlingsmuligheder nu end i de første år af ordningen vedr. eksperimentel behandling. Figur 1: Antal nye panelsager I figur 1 ses udviklingen i antallet af sager siden ordningen vedrørende eksperimentel behandling startede i Antallet af patientsager steg mest markant fra 2004 til 2005, hvor antallet af sager blev næsten fordoblet. Dette falder sammen med etableringen af de danske enheder for eksperimentel kræftbehandling. Udover de 451 nye patientsager har det rådgivende panel genvurderet 79 patientsager fra samme eller tidligere år. For disse patienter har den behandlende læge/afdeling således bedt om fornyet rådgivning - i hovedparten af tilfældene efter at patienten er blevet behandlet i henhold til tidligere rådgivning fra det rådgivende panel. Til sammenligning genvurderede det rådgivende panel i patientsager fra samme eller tidligere år. Figur 2: Fordelingen af mænd og kvinder: 6

7 3.2 Kræftformer Der har været henvist patienter med stort set alle kræftformer til vurdering med henblik på behandling. Nogle kræftformer er hyppigere repræsenteret. Det kan skyldes, at kræftformen er hyppigt forekommende, men det kan også skyldes, at der har været gode erfaringer med eksperimentel behandling af visse kræftformer, eller at der for visse kræftformer kun er få etablerede behandlingsmuligheder. Patienterne har haft følgende diagnoser: 106 tyk- og endetarmskræft 55 lunge- og lungehindekræft 61 kræftsygdomme i øvre mavetarmkanal inkl. bugspytkirtel, lever og galdeveje 50 gynækologiske kræftsygdomme (kræft i de kvindelige kønsorganer) 36 urologiske kræftsygdomme (kræft i urinveje inkl. prostata) 13 hoved-/halskræft 12 kræft i hjernen 42 brystkræft 76 med andre kræftformer. Figur 3: Fordelingen af kræftformer 7

8 Figur 4: Reduktionen i antal sager i procent - specificeret på kræfttyper Behandlende/henvisende afdelinger Alle hospitalsafdelinger kan henvise patienter til vurdering med henblik på eksperimentel behandling, men størstedelen af henvisningerne kommer fra de onkologiske afdelinger. Onkologiske afdelinger (92 %) Figur 5: 414 patientsager fra de onkologiske afdelinger fordelt på sygehuse: Andre afdelinger (8 %) De resterende patientsager fordeler sig over flere afdelingstyper primært medicinske og kirurgiske afdelinger. Henvisningerne fra de onkologiske afdelinger steg kraftigt i årene fra 2003 til 2008 hvorefter der skete et kraftigt fald i 2009 og Andelen af henvisninger fra ik- 8

9 ke-onkologiske afdelinger har været svagt stigende fra 2003 til 2007; stabilt fra 2007 til 2008 og faldende fra 2008 til Figur 6: Patientsager fra afdelinger fordelt over årene: 3.3 Vurdering og råd fra det rådgivende panel for eksperimentel behandling Det rådgivende panel har vurderet 451 nye patientsager. I 32 % af sagerne var panelet enig i den aktuelle behandlingsstrategi og i 31 % af patientsagerne kunne det rådgivende panel ikke pege på yderligere former for behandling, som kunne forventes at gavne patienten. I 24 % af patientsagerne var panelets råd at henvise patienten til behandling på Enhed for Eksperimentel Kræftbehandling i Danmark. Rådgivningen fordeler sig som følger: Figur 7: Alle 451 patientsager fordelt på panelets rådgivning: 9

10 Enig i aktuel behandlingsstrategi For 144 patienter har det rådgivende panel været enig i den aktuelle behandlingsstrategi, det vil sige at det rådgivende panel kan tilslutte sig den af henvisende afdeling tilbudte behandling. Der kan være tale om patientsager, hvor patienten er blevet tilbudt eller har fået en behandling som læge og/eller patient ønsker vurderet eller hvor patienten specifikt har ønsket en vurdering af mulighederne for behandling i udlandet. Rådgivning om yderligere diagnostik eller behandling i Danmark For 52 patienter er der afgivet råd om yderligere vurdering og behandling i Danmark, som ligger ud over, hvad der er foreslået fra den behandlende/henvisende afdeling. Der kan være tale om tilfælde, hvor patienten ikke er tilbudt alle tilgængelige behandlinger, men der kan også være tale om tilfælde, hvor man allerede - uden at dette fremgår af det materiale, som det rådgivende panel er i besiddelse af - fra behandlende/henvisende afdeling har foretaget en afvejning af fordele og ulemper ved en given behandling for den konkrete patient og valgt ikke at tilbyde behandlingen. Behandling på Enhed for Eksperimentel Kræftbehandling i Danmark Det rådgivende panel har i 107 patientsager afgivet råd om eksperimentel eller forskningsmæssig behandling i Danmark, svarende til 24 %. Højt specialiseret behandling i udlandet For to patienter er der afgivet råd om højt specialiseret behandling i udlandet. Forskningsmæssig behandling i Danmark Der er for fem patienter afgivet råd om forskningsmæssig behandling i Danmark uden for en af landets Enheder for Eksperimentel Kræftbehandling. Forskningsmæssig behandling i udlandet Der er ikke for nogen patienter afgivet råd om forskningsmæssig behandling i udlandet. Eksperimentel behandling i udlandet Der er for tre patienter afgivet råd om eksperimentel behandling i udlandet. Dette er et udtryk for at hovedparten af de eksperimentelle behandlinger kan tilbydes i Danmark. Ikke mulighed for yderligere behandling For 138 patienter svarende til 31 %, har panelet vurderet at der ikke foreligger yderligere former for specifik kræftbehandling, som kan forventes at gavne patienterne. 10

11 3.4 Sagsbehandlingstid Sagsbehandlingstiden, fra Sundhedsstyrelsen har modtaget en anmodning om vurdering, til der afsendes svar til den behandlende læge, er opgjort til et gennemsnit på lige under 8 arbejdsdage. I særlige tilfælde, hvor der eksempelvis er brug for at indhente yderligere viden i Danmark eller udlandet, kan sagsbehandlingstiden være længere. Kun i 4 sager er sagsbehandlingstiden længere end 20 arbejdsdage svarende til 4 uger. Hvis sagsbehandlingstiden tager længere tid end 4 uger, fordi der indhentes ekspertvurdering i ind- eller udland, vil afdelingen modtage et foreløbigt svar indenfor 4 uger. Figur 8 viser at 80 % af svar afsendes indenfor 10 arbejdsdage svarende til 2 uger. Figur 8: Svartider fordelt på antal sager 4 Koordinering af eksperimentel behandling 4.1 Det Nationale Koordinations Udvalg og enhederne for eksperimentel kræftbehandling I direkte forlængelse af ordningen vedrørende eksperimentel behandling i udlandet blev det senere vedtaget, at de dertil afsatte midler ligeledes kunne anvendes til eksperimentel behandling i Danmark. Ved de onkologiske centre er der således oprettet enheder for eksperimentel kræftbehandling. Disse enheder er placeret på Rigshospitalet og Herlev Hospital, Odense Universitetshospital og Vejle Sygehus, Århus Sygehus og Aalborg Sygehus og varetager eksperimentel behandling iværksat i samråd med det rådgivende panel. Enhedernes aktiviteter koordineres i regi af Det Nationale Koordinationsudvalg (NKU), der er sammensat af det rådgivende panel, repræsentanter fra enhederne for eksperimentel kræftbehandling og Sundhedsstyrelsen. Hermed er der skabt en struktur, der medfører, at man meget hurtigt kan etablere eksperimentel behand- 11

12 ling. Den største del af behandlingen gennemføres i regi af almindelige forskningsprotokoller eller såkaldte erfaringsopsamlingsprotokoller. Oprettelsen af enhederne for eksperimentel kræftbehandling og samarbejdet i NKU har medført et væsentligt forbedret behandlingstilbud til patienter med i øvrigt beskedne behandlingsmuligheder. Der er skabt en struktur, der tillader, at nye behandlinger indføres på eksperimentel basis med meget kort varsel. Den protokollerede aktivitet medfører, at der skabes evidens for nye behandlinger, før de indføres som generel standard. 4.2 Hurtig introduktion af nye behandlinger På baggrund af rådgivning fra panelet vedrørende eksperimentel behandling har en række patienter fået mulighed for at få tilbud om behandlinger, som ikke har været ibrugtaget i Danmark på det pågældende tidspunkt. Ved ordningens start måtte nogle patienter rejse til udlandet for at modtage medicinske behandlinger, der endnu ikke var indført i Danmark. For ordningens første år gælder således, at hovedparten af de behandlingsmuligheder i udlandet, som panelet rådgav om i et givent år, året efter var indført som behandlingstilbud i Danmark, enten som standard eller som led i protokollerede behandlingsforsøg. Gennem de seneste år har behandlinger i stedet kunnet tilbydes på de ovenfor omtalte enheder for eksperimentel kræftbehandling, hvorved svært syge patienter har kunnet undgå ofte strabadserende rejser til udlandet. Behandlinger har kunnet tilbydes på enhederne, så snart lægemidlet var tilgængeligt i Danmark. 4.3 Øget fokus på behandling af sjældne kræftsygdomme For sjældne kræftsygdomme gælder det, at det på grund af det lille patientantal kan være vanskeligt at opnå evidens for en given behandling på samme niveau som for de hyppige sygdomme. I regi af NKU gennemføres der derfor flere gange årligt en analyse af medical needs, dvs. en vurdering af, om der er sygdomme herunder især også sjældne kræftsygdomme hvor der er brug for yderligere behandlingstilbud. På baggrund af den løbende opsamling af viden vurderes det, hvilke nye behandlingstiltag der kan iværksættes, fx i regi af enhederne for eksperimentel kræftbehandling. Ordningen vedrørende eksperimentel behandling har således medført øget fokus på behandlingen af sjældne kræftsygdomme og forbedrede behandlingsmuligheder for patienter med sådanne sygdomme både i Danmark og hvis behandlingen ikke kan tilbydes i Danmark i udlandet. 12

13 5 Konklusion Ordningen med vurdering af individuelle patienter med henblik på mulig eksperimentel behandling har eksisteret i ni år, og har i den tid været i konstant udvikling. Fra 2003 til 2008 var antallet af patienter der er blevet vurderet af det rådgivende panel markant stigende, mens antallet fra 2008 til 2011 har været faldende. Dette kan formenligt forklares ved at kræftafdelingerne i Danmark råder over langt flere behandlingsmuligheder nu end i de første fem år af ordningen vedrørende eksperimentel behandling. Den danske ordning vedrørende eksperimentel behandling er unik i international sammenhæng, og andre lande har vist stor interesse for ordningen, herunder både dens muligheder for at tilbyde eksperimentel behandling og dens tilbud om en uvildig ekspertvurdering ved anden ekspert end patientens vanlige behandlende læge. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at ordningen vedrørende eksperimentel behandling har medført konkrete behandlingstilbud for en lang række patienter, for hvem der ellers ikke var yderligere behandlingstilbud. Ordningen har været direkte medvirkende til at skabe fokus på behandlingstilbuddene til svært syge patienter, til etableringen af enheder for eksperimentel kræftbehandling i Danmark, hurtig introduktion af nye behandlinger, øget fokus på sjældne kræftsygdomme mv. Endelig skal det nævnes, at ordningen har medført en ensretning af behandlingstilbuddene for kræftpatienter i Danmark til gavn ikke blot for de patienter, der har fået deres sag vurderet af panelet, men også for en lang række andre patienter. 13