Træer til nye klimaforhold

Transkript

1 Sektion for Landskabsarkitektur og planlægning Træer til nye klimaforhold Aspekter af plantevalg, etablering og drift Palle Kristoffersen Landskabsarkitekt Ph.d. Slotsgartner i Slots- og Kulturstyrelsen Adjungeret Professor i Parkteknologi ved Københavns Universitet Kirkegårdskonferencen 9. marts 2017

2 Hvad er klima? Klima omfatter statistikken over temperatur, luftfugtighed, tryk, vind, nedbør, partikler og andre meteorologiske elementer i en given region over en lang tidshorisont Vejr beskriver den nuværende tilstand af de samme elementer og deres variation i en periode på op til to uger

3 Klimaforandringer i Danmark Temperaturen stiger 1-3 grader om sommeren Middeltemperaturen stiger Flere og længere hedebølger Længere vækstperiode: dage Antal døgn med frost falder stærkt: døgn Sommernedbør falder: %, men styrtregnintensitet og -hyppighed stiger Stormstyrke og -hyppighed stiger: Maks +21% Havvandsstigning 0,45 1,05 m indtil 2100 Kilde: DMI, 2006 Foto: Greve Kommune

4 Positive påvirkninger Mere udendørsliv: varme sommernætter: dage Længere vækstperiode: /55 dage Antal døgn med frost falder stærkt: 73 26/44 dage Kilde: DMI 2006

5 Betragtninger om temperaturforøgelsen på kirkegårde Bykirkegårde: - Øget urbanisering - byen fortættes omkring kirke og kirkegård - Øget belægningsgrad ikke af gravsteder - men belægninger - Vegetationsgraden mindskes med afvikling af gravsteder Assistenskirkegårde og landkirkegårde: - Vegetationsgraden mindskes med afvikling af gravsteder

6 Træer vigtige på kirkegården som alléer, til læ og struktur og som tidsmåler

7 Plantet

8 Planter på kirkegårde - traditionelt Træer er typisk hjemmehørende (lokale arter): - Tilia - Lind - Acer Løn/Ahorn - Aesculus - Hestekastanje - Fraxinus - Ask - Quercus - Eg - Sorbus - Røn - (Ulmus - Elm) Buske og hække er typisk mere eksotiske, klonede og har kortere omdriftsalder = fredningstiden - Buxus, - Taxus - Thuja - M.fl.

9 - hvornår skal vi til at vælge anderledes?? Træer skal holde i 100 år mindst

10 Træarter tilpasset klimaforandringerne? Klimakort over Europa 2071 (Guardian Unlimited)

11 Bytræer i München Træ vitalitet

12 Bytræer i München Træ vitalitet 1993

13

14 Overordnede spørgsmål Hvor langt skal vi gå i klimatilpasningen af træer? 1. Hjemmehørende arter evt. i andre frøkilder/kloner 2. Look a Like andre arter af kendte slægter 3. Nye eksotiske træer risiko for invasive arter rodskud/frø Hvem bestemmer udviklingen i plantesortiment? - Kunderne NEJ - Forskningen NEJ (desværre) - Planteskolerne/træproducenterne JA - p.g.a. lang produktionstid - træghed i sortimentsudviklingen - og investeringsaspektet - Og dog Tyskland er et stort land man kan få alt på nettet fra dag til dag!!

15 Overordnede spørgsmål (2) Tommelfingerregel om træsammensætning i byer Ikke mere end 30% af én familie Ikke mere end 20% af én slægt Ikke mere end 10% af én art (Santamour) Kan i nogen grad overføres til kirkegårde Nogle (nogen) kvalificerede bud på fremtidens træer

16 Et kig over grænsen

17

18 Acer platanoides - spidsløn?? Spidsløn er næppe på vej (helt) ud Der findes mange cultivarer hvilken skal der satses på? Autumn Blaze Fairview Farlakes Green Olmsted Men også andre muligheder i acerslægten Look a Like

19 Acer campestre - navr Måske et rigtig godt bud. Er også etableringsvillig Nye kloner: Huibers Elegant Queen Elizabeth Elsrijk Green Column

20 Acer rubrum - rødløn Flot i Bytræarboretet Let træ smal og opret krone Sund og stor tilvækst Men følsom for høj ph, komprimeret jord samt vind og forårsfrost Ikke i vestdanmark Sorter Franksred October Glory Karpick

21 Acer x freemanii Hybrid mellem A. saccharinum og A. rubrum God vækstkraft Mindre krævende end A. rubrum Mindre tendens til grenbrud end A. saccharinum Gode erfaringer i Holland: DK: Jeffersred ( Autumn Blaze ) Celzam ( Celebration ) Elegant

22

23 Acer cappadocicum Fa Lille Asien; var i München langt bedre end hjemmehørende Acer arter, som Acer plantanoides, Acer pseudoplatanus

24 Fraxinus pennsylvanica Fraxinus americana Asketoptørre? F. pennsylvanica virker som den bedste, med sorterne Bergeson Summit Zundert F. pennsylvanica hyppigt brugt bytræ i Nordamerika, bliver dog kun 100 år.

25

26 Quercus cerris - frynseeg God eg til bymiljøet Varme- og tørketolerant Tåler højere ph-værdier Gror særdeles fint i bytræarboretet

27 Tilia tomentosa ungarsk lind Look a Like Den bedste lind for tørre bymiljøer Kultivaren Brabant fremhæves Frostfølsomhed? Bør absolut prøves!!

28

29 Platanus acerafolia Platan er allerede kendt som bytræ

30 Liriodendron tulipifera

31 Corylus colurna Lang etableringsperiode Hyggelig og selvpynteligt træ Gode vurderinger endda fra Norge Forkærlighed for kalkholdige jorde Måske til muslimske afdelinger? Tyrkisk Hassel

32 Sophora japonica - pagodetræ Fra Kina, hvor der er varme somre, kolde vintre, meget nøjsom hvad angår jord

33 Betragtninger om vindforhold på kirkegårde Bykirkegårde og landkirkegårde: - Ofte gammel træbestand klimaksvegetation - Afstand mellem typisk højstammede træer - Vil typisk være vindtestede gennem årtier - århundreder Assistenskirkegårde: - Yngre træbestand - Ligger mere udsat - Typisk større artsspredning af træer - Ofte mere intakte systemplantninger - alléer

34 Klimaforandringer betyder for planter: Temperaturforhøjelser Tørkeskader Længere vækstsæson Bedre betingelser for visse skadevoldere Nye sygdomme & skadedyr F.eks. Sorbus accuparia Alm. Røn - Kan være svære at skelne fra frøkilde problematik Mere regn Ekstremregn i vækstsæson =>Drukning Mere våde vintre => stormfaldsrisiko Vind Stormskader Snetryk

35 Hvad hændte i 2013? 2. oktober Allan kategori 4 fra SW kortvarig - stød 6. december Bodil langvarig seeeeje vindstød Seneste kategori 4 storm var i 1999 Fra kun 1 landsdækkende kategori 3 storm den 8. januar 2005 Ellers kun få kategori 2 storme og mest i Jylland Stille periode jf. DMI Dog skybrud og storm i 2011 med nogen skader Vindstød er interessante i forhold til effekten af stormen, fordi det ofte er dem, der udretter størst skade. En anden vigtig faktor er den tid, der er gået, siden tilsvarende vind sidst ramte et givet område. Citat DMI

36 Udridder Allé nu fældet og genplantet

37

38

39 Rejst op i 2005 og igen i 2013

40

41 Konklusioner på storm og klimaforandringer? Beløvede træer mest skadet naur, eg, pil Enkeltstående skader Afrevne kroner og skader Arts-selektiv Skader og fejl i konstruktionen på træer straffes Tynding i unge træer mindsker skader Fjerner risikotræer uden entydig sammenhæng Nye skader opstår i storme Adgangsveje for svampe opstår Skaber nye risikotræer

42

43 Betragtninger om vandforhold på kirkegårde Bykirkegårde og landkirkegårde: - Ligger ofte højt i landskabet ikke tilstrømning - afstrømning - Gammel jordbund - Kistebegravelser gennem århundreder - God dræningsevne Assistenskirkegårde og udvidelser: - Anlagt hvor der var plads da det var aktuelt - På restarealer uden bebyggelse flade og lave ånære? - Risiko for tilstrømning opstuvning - oversvømmelse - Drænet for sænkning af grundvandsspejl - Nyere kirkegårdsudvidelser mm kan være komprimerede

44

45 Typiske skadesbilleder ved oversvømmelse - Acer spidsløn/ahorn - Malus æbler/paradisæbler - Crateagus - tjørn - Fagus - bøg - Kan dø efter få ugers (dages) oversvømmelse i vækstsæsonen - Skader kan også vise sig flere år efter p.g.a. afstødning af rødder

46 Betragtninger om snetryksskader på kirkegårde Faktorer som øger udsatsgraden Stor andel af stedsegrønne Stor andel klippede elementer firkantede flade i toppen Mange gamle træer hvis kroner er tætte Træer bevokset med vedbend Faktorer som mindsker udsatsgraden Bedre plejeniveau end så mange andre steder

47 Eksempler baseret på november 2015, hvor voldsomt snefald ramte Midtsjælland

48 Snevejret Snedybder

49 DMI s beskrivelse Lørdag eftermiddag og aften og et pænt stykke ind i søndag væltede sneen ned over først det østlige Danmark og siden lidt mere jævnt fordelt. "Fredag aften og natten til lørdag lå et relativt svagt lavtryk over Østersøen lidt syd for Sjælland. Der var ingen vind i de højere luftlag, der kunne flytte lavtrykket, så det lå i ro og samlede fugt op fra det varme hav. Samtidig sivede koldere luft fra Sverige ind under den fugtige luft over Danmark. Det gav så kraftig nedbør, at temperaturen faldt yderligere, og regnen gik over i sne," fortæller vagtchef Frank Nielsen. Søndag morgen afslørede snedybdekortet, at Roskilde var hårdest ramt symboliseret ved en måling på 43 centimeter sne ved en manuel DMI-måler.

50

51

52 Piletræ med konstruktionsfejl delte sig i 3 stammer i 4 m s højde

53 Egetræ med afrevet gren typisk skadesbillede

54 Cypres med fraflækket sidegren typisk skadesbillede

55 Troldpil flået i stykker

56 Birk med store afrevne grene står måske til fældning

57 Alm. tjørn opstammet til stor højde grene hænger langs stammen

58

59 Søjletaks taxus b. Fastigiata Paraplytaks Taxus b. Umbraculifera

60 Sammenfatning på snetryksskader Usædvanligt store snemænger Stille vejr blev liggende hvor det landede også bagefter Tung sne Mildt efterår der kom først frost efter snefaldet Sent løvfald i praksis dagen efter!! Mange træer var fuldt beløvede Gik hårdest ud over fingrenede træer som tjørn, birk, pil, eg m.fl. og hængeformerne Afslørede konstruktive fejl spidse grenvinkler, dårlig struktur, dårligt rodfæste

61 Sammenfattende betragtninger træer tilpasset klimaforandringer Det er ikke nemt!! Vælg træer, der kan tåle 100 års temperaturstigninger Vælg bredt dvs. flere arter Vælg træer, der taber bladene før det blæser dagslængdeafhængige og før sneen falder Vælg ikke for fingrenede træer, der kan fange vind og sne Vælg træer, der kan tåle at få våde tæer Plej træerne så de får en stærk struktur uden fejl og skader

62 Held og lykke!!! Og tak til: Lektor Oliver Bühler IGN for hjælp og billeder Slotsgartner kolleger for stormfaldsopgørelser og billeder

63 Tak for opmærksomheden