Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi"

Hanna Andresen
8 år siden
Visninger:

1 Eksempel på Naturfagsprøven Biologi

2 Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere grunde til dette ønske. Skove er vigtige områder for fritidsaktiviteter og rekreation. Der er mulighed for at udvide skovarealet, fordi landbruget ikke har brug for så meget jord mere. Skove er vigtige for bevaring af dyre- og plantearter (naturbeskyttelse), og grundvandet beskyttes også under skovene. Når vi får mere skov, modvirkes ændringer i klimaet, og hertil kommer, at skove har stor betydning for landskabets skønhed.

Skove er vigtige områder for fritidsaktiviteter og rekreation.

3 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Vi har haft forholdsvis meget nåleskov i Danmark indtil nu. Det hænger sammen med, at det er nåleskoven, der er oprindelig i Danmark koglerne skal bruges som dyrefoder nåletræer er plantet, fordi de vokser hurtigere end bøg og eg løvtræer bliver lettere angrebet af sygdomme end nåletræer nåletræs ved er hårdere end løvtræs ved.

bruges som dyrefoder nåletræer er plantet, fordi de vokser hurtigere end bøg og eg

4 Opgave 2 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Gran og fyr er ikke løvfældende træer, sådan som vore løvtræer. Det hænger sammen med, at nåle på gran og fyr ikke mister så meget vand som løvtræers blade gran og fyr er tilpasset til at vokse i bjerge gran og fyr sætter blomster om vinteren gran og fyr på den måde kan holde planter væk i skovbunden gran og fyr slet ikke behøver sollys til at vokse.

Det hænger sammen med, at nåle på gran og fyr ikke mister så meget vand som løvtræers blade gran

5 Opgave 3 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Når man saver et fyrretræ over, kan det se ud som på fotoet. Ringene på skiven har forskellig bredde, fordi træet tager farve fra jorden hvert forår, når sneen smelter ringmønstret kun findes hos fyrretræer grundvandet står i forskellig højde året igennem træet ikke vokser lige meget hvert år træet ofte har været udsat for svampesygdomme.

Ringene på skiven har forskellig bredde, fordi træet tager farve fra jorden hvert forår, når

6 Opgave 4 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Træers vækst er et resultat af fotosyntesen, som foregår i de grønne blade. Hvad er der brug for i fotosyntesen? sæt 3 krydser

7 Opgave 5 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I skoven ser man ofte svampe vokse på træer eller på gamle træstammer på jorden. Hvordan virker svampe på træ? Svampene hjælper træet med at udnytte solens energi Svampene hjælper træet med optagelse af ilt Svampene nedbryder træets organiske stof Svampene hjælper træet med formeringen Svampene påvirker træet, så det vokser hurtigere.

Svampene hjælper træet med at udnytte solens energi Svampene hjælper træet med optagelse af

8 Opgave 6 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Løvtræer taber bladene om efteråret. Hvorfor er det en fordel for træerne? Træerne undgår svampeangreb Træerne undgår væsketab Bladene er blevet for tunge, til at grenene kan bære dem Grønkornene er brugt op Bladenes efterårsfarver er giftige for træet.

Træerne undgår svampeangreb Træerne undgår væsketab Bladene er blevet

9 Opgave 7 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Mange anemoneplanter vokser i skovbunden i bøgeskove. Anemoner vokser frem og blomstrer, inden bøgetræets blade springer ud. Det hænger sammen med, at bøgetræet opsuger alt næringsstof i jorden, når det springer ud anemonen vokser bedst i det kølige forår anemonen bruger vandet fra sneen, der smelter bøgetræets rødder hæmmer anemonens vækst senere på foråret anemonens vækst kræver lys.

Det hænger sammen med, at bøgetræet opsuger alt næringsstof i jorden, når det springer ud anemonen vokser

10 Opgave 8 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Når anemoneblomster er blevet bestøvet, dannes der små nødder med et vedhæng, som kaldes myrebrød. Myrer spiser myrebrødet. Hvad er vigtigt for planter, når de har sat frø? Planterne skal hurtigt kunne sætte nye blomster Planterne skal beskytte sig mod planteædende dyr Planterne skal vokse sig store Planterne skal have frøene spredt til andre steder At frøene ikke fjernes fra planten.

Planterne skal hurtigt kunne sætte nye blomster Planterne skal beskytte sig mod planteædende dyr

11 Opgave 9 / 20 (Opgaven tæller 5 %) De danske jorde med skov kan deles op i en række typer. De vigtigste er muldbund og morbund. Dertil kommer tørvebund, hvor skoven vokser på gammel mosejord. I en muldbund sker omsætningen af visne blade m.v. hurtigt. I en morbund sker det langsomt. Hvor kan man forvente, at der ligger flest visne blade oven på jorden? På en muldbund, fordi regnormene har brug for bladene På en muldbund, fordi den er mest frugtbar Der ligger lige mange blade på muldbund og morbund, fordi træerne smider den samme mængde blade På en morbund, fordi nåletræerne smider nålene gennem hele året På morbund, fordi der er ikke så mange regnorme og bakterier.

Hvor kan man forvente, at der ligger flest visne blade oven på jorden?

12 Opgave 10 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Hvad sker der med bladene, der falder ned på en muldbund? Bladene lægger sig som et lag oven på sidste års blade Bladene bliver ødelagt af blæsten Bladene bliver efterhånden nedbrudt, hvis de holdes tørre Bladene bliver efterhånden nedbrudt, hvis de holdes fugtige Bladene bliver efterhånden dækket af jord fra gravende dyr.

Bladene lægger sig som et lag oven på sidste års blade Bladene bliver ødelagt af blæsten

13 Opgave 11 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Skoven er levested for mange forskellige dyr og planter. Hvad skyldes det? Der er udsat mange insektarter og sået mange vilde planter for at gøre det mere spændende at gå i skoven Mikroklimaet varierer fra sted til sted i skoven, så der er mange forskellige muligheder for liv Når der først er nogle dyr og planter, kommer der hurtigt mange flere Livsbetingelserne er konstante døgnet rundt i en skov, så alle dyr og planter kan leve der Der er kun én slags træer i skoven, så der er samme mulighed for overlevelse overalt.

sted i skoven, så der er mange forskellige muligheder for liv Når der først er nogle dyr og planter, kommer der hurtigt mange flere

14 Opgave 12 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Der vokser forskellige plantesamfund på morbund og på muldbund. Det skyldes, at nogle arter er kommet først til muld, andre er kommet først til morbund forskellige arter planter er tilpasset forskellige typer jordbund planterne kan ikke selv vælge levested, for de kan ikke flytte sig planters frø spredes aldrig langt fra moderplanten de vilde planter sås efter driftsplanernes bestemmelser for muld- og morbund.

planter er tilpasset forskellige typer jordbund planterne kan ikke selv vælge levested, for de kan ikke flytte

15 Opgave 13 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I nåleskove træffes sjældent skal-bærende snegle. Det skyldes, at der ikke er føde for snegle skal-bærende snegle har vanskeligt ved at bevæge sig på de visne nåle der er for lidt lys i den tætte nåleskov der i nåleskoven er mange rovdyr, der æder skal-bærende snegle der ikke er kalk i den sure jordbund til dannelsen af sneglenes skaller.

sig på de visne nåle der er for lidt lys i den tætte nåleskov der i nåleskoven er mange

16 Opgave 14 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Skoven har betydning for kvaliteten af vores drikkevand. Det skyldes, at træernes blade skærmer for kraftig regn, så jordpartiklerne ikke slås i stykker der ikke er så stor udvaskning af stoffer fra jorden, hvor der gror skov der ligger blade på jorden, der beskytter grundvandet der findes mest grundvand under jord, hvor der vokser skov der næsten altid er fugtigt under træerne i en skov.

er så stor udvaskning af stoffer fra jorden, hvor der gror skov der ligger blade på jorden, der beskytter

17 Opgave 15 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I Danmark har vi ikke altid haft lige meget skov. Hvad skyldes det? sæt 3 krydser Hede er den oprindelige naturtype i Danmark Klimaet har ændret sig siden istiden Mennesket har ikke altid passet på skoven Der har været brug for meget landbrugsjord Det har været billigere at købe tømmer i udlandet Der har i perioder været voldsomme sygdomsangreb i skovene.

sæt 3 krydser Hede er den oprindelige naturtype i Danmark Klimaet har ændret sig siden istiden

18 Opgave 16 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Træer i en plantet skov har oftest lange, ranke stammer med få sidegrene. Det skyldes, at træerne gennem århundreder er blevet fremavlet til at have ranke stammer tyngdekraften trækker lige meget i alle træernes rødder en vigtig opgave for skovarbejderne er at rette træerne træerne stræber opad efter lyset, når de vokser tæt sammen træerne kun plantes på muldjord.

Det skyldes, at træerne gennem århundreder er blevet fremavlet til at have ranke stammer

19 Opgave 17 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I de senere år er det blevet mere almindeligt, at syge træer får lov til at blive stående i skoven. Hvilken betydning kan det få? sæt 2 krydser Skadedyrene vil holde sig fra de raske træer Der vil blive et rigere liv af insekter Hulerugende fugle får bedre ynglemuligheder Der vil blive færre svampe i skoven Skoven vil efterhånden forsvinde.

sæt 2 krydser Skadedyrene vil holde sig fra de raske træer Der vil blive et rigere liv af

20 Opgave 18 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Skove i Danmark er forskellige fra regnskove i troperne. Hvorved er de forskellige? sæt 2 krydser Træer i en regnskov kan vokse og blomstre, selv om de har smidt bladene Træerne i Danmark kan ikke vokse hele året, men det kan træerne i regnskoven Træerne i Danmark formerer sig ved frø, mens træerne i regnskoven formerer sig ved frugter Træerne i regnskoven har rødderne dybt ned i jorden, mens danske træers rødder ligger lige i overfladen Træerne i Danmark har rødderne dybt ned i jorden, mens regnskovens træer har rødderne lige i overfladen. Der er høj luftfugtighed i danske skove og meget tørt i regnskove.

Træerne i Danmark formerer sig ved frø, mens træerne i regnskoven formerer sig ved frugter Træerne i regnskoven har rødderne dybt ned i jorden, mens danske træers

21 Opgave 19 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Når man fælder et træ i skoven, så kan træet bruges til brænde. Hvor kommer energien i træet fra? Træ er organisk stof, som indeholder energi fra jorden, der kan frigøres Træ er organisk stof, som indeholder energi fra luften, der kan frigøres Træ er organisk stof, som indeholder energi fra lynet, der kan frigøres Træ er organisk stof, som indeholder energi fra solen, der kan frigøres Træ er organisk stof, som indeholder energi fra vandet, der kan frigøres.

22 Opgave 20 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Skove kan være med til at dæmpe den forøgede drivhuseffekt, hvis skoven kun udgøres af nåletræer skovarealet på jorden øges skoven dyrkes økologisk man fælder træerne, mens de er unge og vokser hurtigt der plantes skov over trægrænsen.

Relaterede dokumenter

Tip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.

Tip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Tip en 12 er Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Spørgsmål: 1 X 2 1 X 2 1 Hvor højt er træet i kasse 1? 20 m 30