Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Transkript

1 Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

2 Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Projektnummer Projektleder Kvalitetssikring KAKP MEBN Revisionsnr. 2 Godkendt af CORP Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING KRAV OG ØNSKER TIL RYDNINGSPLAN Sammenfatning af interessent ønsker i forhold til beplantning Krav til rydningsplan i forhold til udvidelse af bassin RYDNINGSPLAN Observationer Placering Placering Placering Placering Placering Placering Placering Placering Placering Placering Placering Placering 12 + Underbeplantning og øvrig beplantning GENNEMGANG AF TRÆARTER Poppel Ask El Lind Glansbladet hæg, Elm, Fuglekirsebær Kastanje Acer REETABLERING / 14

4 1. INDLEDNING Bassinet ved Værebroparken er kunstigt anlagt i 1960 erne som regnvandsbassin med en dybde på ca. 1 meter. Søens funktion er at opspæde regnvand fra tage og veje i hele Værebroparken, så det ikke oversvømmer Fedtmosen syd for Værebrovej (nedstrøms). Bassinet renser vandet ved at bundfælde sand, støv og snavs fra vej og tag. Bassinet er oprindeligt gravet med ret stejle sider, og er derfor indhegnet. Bassinet har aldrig været renset op og er nu fuld af slam, ca ton. Nordvand har nu et behov for at oprense bassinet og på samme tid øge kapaciteten. I den forbindelse ønsker Gladsaxe kommune at udnytte muligheden for at skabe en mere åben forbindelse mellem bassinet og svømmehallen. Samtidig er beboerne i blok 8 også interesseret i en bedre udnyttelse af bassinet fra deres side. Det udvidede bassin er derfor tænkt som et tilgængeligt område, der betyder at hegnet skal fjernes og brinkerne skal flades ud. Den jord der opgraves for at øge selve volumenet i bassinet ønsket genindbygget på matriklen. For at muliggøre udvidelse af søen, herunder ændring af brinker og genindbygning af jorden, er det nødvendigt at fælde en stor del af træerne i området. Nærværende rapport er en vurdering af beplantningen omkring bassinet samt en rydningsplan. Figur 1: Grovskitse af bassinets udvidelse. Der arbejdes fremadrettet med formgivning af det illustrerede samt med formgivning af genindbygning af jord. 4 / 14

5 2. KRAV OG ØNSKER TIL RYDNINGSPLAN 2.1. Sammenfatning af interessent ønsker i forhold til beplantning Træer skal bevares ud mod Værebrovej. Bevar enkelte værdifulde træer på begge sider af bassinet. Særligt ønskes de to kastanjetræer lige ved siden af hinanden, helt sydøst for svømmehallen at blive bevaret. Fra svømmehallen ønsker man ikke en total blotlæggelse mod blok 8. Beboerne i blok 8 er interesserede i at åbne op, men ønsker også at bevare enkelte træer, således der fortsat er lidt skygge om sommeren, så lejlighederne ikke bliver for varme. Al underskov og selvgroet beplantning fjernes, inklusiv beplantning langs hele svømmehallens facade Krav til rydningsplan i forhold til udvidelse af bassin Da bassinet skal oprenses og den største del af den nuværende brinkflade skal ændres, fjernes al beplantning indenfor det nuværende hegn. Det foreslås dog at bevare et enkelt poppeltræ i den nordligste spids af bassinet. Brinker i bassinets nordligste ende mod loopet bevares. Træ i loopet bevares. 3. RYDNINGSPLAN 3.1. Observationer Der er den 28 september 2016, lavet en registrering af beplantningen omkring søen. Den faglige vurdering beror på, hvorvidt det er muligt at bevare træer i forhold til brinkudjævning, udvidelse af bassin og genindbygning af jord. Vurderingen beror desuden på, hvorvidt træernes tilstand vurderes egnet til bevaring. Grundlæggende bærer beplantningen præg af, at være mere eller mindre selvgroet. Kun enkelte træer har en robust opret vækst. Arterne omkring bassinet består primært af elm, ask, poppel, lind, kastanje, acer, enkelte røn, fuglekirsebær og glansbladet hæg, samt blandet underskov. Der er taget udgangspunkt i at al beplantning indenfor hegnet fældes (pånær poppel som tidligere nævnt under pkt 2.2). Det er derfor kun beplantning udenfor hegnet, der er vurderet i forhold til bevaring. Herunder er udarbejdet en mere specifik beskrivelse af rydningsplanen (der henvises til figur 2 for tegning). Efterfølgende beskrives vurderingen af de hyppigst forekommende arter i området. Der henvises til Figur 2 for placeringer. 5 / 14

6 Figur 2: Rydningsplan oversigt (eksisterende terræn). 6 / 14

7 3.1.1 Placering 1 Poppel bevares men observeres Placering 2 Ask fældes Placering 3 Ask, elm og el fældes Placering 4 Glansbladet hæg, fuglekirsebær og lind bevares. El fældes Placering 5 To store popler bevares, resten fældes Placering 6 Linderække. Lind tættest på vej bevares (grøn), 5 lind skæres ned til 5 meter og afbarkes (Blå), 1 udgået lind fældes (rød) Placering 7 To kastanjer bevares Placering 8 Tre acer fældes gem stammer til senere anvendelse/ genplacering i anlægget Placering 9 Linderække skæres ned til 5 meter og afbarkes (blå), på nær lind tættest ved Værebrovej som bevares (grøn) Placering 10 Poppel bevares men observeres. Ask fældes Placering 11 Popler bevares, Ask fældes Placering 12 + Underbeplantning og øvrig beplantning Al beplantning i placering 12 fjernes. Al underbeplantning fjernes. Al øvrig beplantning der ikke er omtalt specifikt i nærværende beskrivelse ryddes. 7 / 14

8 Billede 1: Billede 2: Underbeplantning ved bassinet på svømmehal siden og langs hele stien fjernes Billede 3: Krat ved facade mod svømmehal fjernes Billede 4: Underskov mod Værebrovej fjernes 8 / 14

9 4. GENNEMGANG AF TRÆARTER 4.1. Poppel Der står mange smukke poppeltræer ved bassinet. De træer der står indenfor hegnet fældes som udgangspunkt. Det anbefales at bevare flere af poplerne herunder også 2 popler (ved placering 5) indenfor hegnet hvis muligt i bassinets nordlige ende. Billede 5: Træ placering 1. Træet bør bevares med observeres for udgåede grene 9 / 14

10 Gladsaxe kommune, Nordvand - Renovering af Værebro Bassin 4.2. Ask Asketræerne omkring søen lider af asketoptørre nogle mere end andre. Ifølge vejledning fra IGN Københavns Universitet skrives følgende1: I landskabet og byerne ses også symptomer, og mange yngre træer går ud efterhånden. Store gamle træer klarer sig tilsyneladende bedre og kan formentlig overleve en del år, så længe de kan sætte nye skud i kronen. Det er vigtigt at bevare asketræerne længst muligt i landskabet, langs veje og i byer og først fælde dem, når de er døende Asketræerne står i et område, der dels står overfor en stor omdannelse og reetablering, og desuden står i et område med en forventet øget anvendelse af især skolebørn fra Skovbrynet skole. Asketoptørre kan potentielt udgøre øget nedfaldsrisiko af topgrene. Anbefalingen er derfor at asketræerne fældes til fordel for, at nye træer plantes under reetableringen af området efter bassinets udvidelse. Billede 6: Træ placering 3. der ses udgåede grene i træets højre side på billeder / 14

11 4.3. El Elletræerne klarer sig generelt godt i området, men mange af dem står skævt og er vækstmæssigt presset af omkringliggende træer. Da Elletræer vokser hurtigt anbefaler vi at rydde de eksisterende og prioritere nyplantning af el i selve reetableringen 4.4. Lind Der står et enkelt bevaringsværdigt lindetræ ved bassinet mod blok 8 (placering 4). Derudover står der to på hinanden vinkelrette trærækker af lind i det tæt bevoksede område sydvest for bassinet. Træernes står i en struktur der minder om et gammelt levn af en bevægelse igennem dette område, men træernes tilstand er vekslende, og de står i det område hvor det påtænkes at genindbygge en stor del af jorden der udgraves i bassinet. Træerne indtænkes derfor på ny vis i området. To træer bevares, et enkelt fældes og de resterende skæres ned til 5 meter og afbarkes. De træer der skæres ned skal bruges i forbindelse med et bevægelsesforløb. Der vil blive afgravet og genindbygget omkring disse træer, derfor kan de ikke overleve, men stammerne kan bruges. Billede 7: Linderække i det tæt beplantede område. Danner en karakteristisk bevægelse, men er placeret hvor jord tænkes genindbygget. Bevægelsen kan evt. indtænkes i fremtidig formgivning af området. Placering / 14

12 4.5. Glansbladet hæg, Elm, Fuglekirsebær Der står et enkelt træ af glansbladet hæg, fuglekirsebær og Elm. Glansbladet hæg og fuglekirsebær står ved placering 4 og bør bevares, men elmetræet (placering 3) skal ned Kastanje De to kastanjetræer der vokser i det tæt bevoksede område (placering 7) er begge bevaringsværdige træer. De skaber stor identitet i området og ligger i yderkanten af det areal hvor der påtænkes genindbygning af jord. Disse to træer kan derfor være med til at skabe rummelighed i dette område og vil fremstå smukke når der udtydes kraftigt i resten af bevoksningen. Billede 8: De to kastanjetræer skal bevares. Ved udtynding kommer til at stå flot solitært og vil skabe rum og bevægelse i området Acer I midten af det tæt bevoksede areal er der tre acer. Træerne er flotte, men står i det område hvor jorden skal genindbygges. Træerne skal derfor fældes, men stammerne bevares til genanvendelse i området. 12 / 14

13 Billede 9: To af de tre bevaringsværdige acer. Kan som kastanjerne skabe rum i det kommende mere åbne landskab omkring bassinet. 13 / 14

14 5. REETABLERING Der er udarbejdet en foreløbig reetableringsplan i forlængelse af den endelige skitse for bassin og indbygning af jord i området. Artsvalget for reetableringen er valgt ud fra en betragtning om at det skal fremstå robust, og afspejle hjemmehørende arter i området. Der er taget højde for indkig i svømmehallen, varieret oplevelse i forbindelse med bevægelsen gennem det nye terræn og et udtryk der varierer over årstiderne. Planen opdateres når det endelige terræn er fastlagt. Figur 3: Rydnings- og reetableringsplan. Foreløbig. Planen opdateres når det endelige terræn er fastlagt. 14 / 14