Analysen har på flere møder været drøftet med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU).

Transkript

1 NOTAT Indledning Regeringen besluttede den 20. juni 2006 at afslutte sonderingerne om et nyt forskningslandskab med institutionernes tilbagemeldinger senest 15. september Nedenstående analyse er tilbagemeldingen fra Arbejdsmiljøinstituttets bestyrelse om, hvorledes forskningen på arbejdsmiljøområdet bør organiseres i det nye forskningslandskab for bedst muligt at kunne bidrage til realisering af visionerne i regeringens globaliseringsstrategi fra april 2006, herunder de konkrete målsætninger om: 1. Et øget uddannelsesudbud og flere uddannede 2. Styrkelse af forskningsindsatsen 3. Tættere samarbejde med erhvervslivet 4. Styrket konkurrence internationalt 5. Varetagelse af myndighedsopgaver 12. september 2006 J.nr.: : Analysen er foretaget efter drøftelser med Københavns Universitet (KU), Århus Universitet (AU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aalborg Universitet (AAU) og med afsæt i dokumentation om dansk arbejdsmiljøforsknings rammer, AMI s performance og AMI s nuværende og potentielle samarbejdsrelationer med universiteterne. Analysen har på flere møder været drøftet med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU). AMI s bestyrelse har i særskilt brev fremlagt sin opsamlende indstilling til, hvorledes målsætningerne mest effektivt og hensigtsmæssigt kan imødekommes på arbejdsmiljøområdet. Der henvises i øvrigt til følgende tidligere udarbejdede dokumenter: Bestyrelsesformandens interessetilkendegivelse til beskæftigelsesministeren af 30. marts 2006 Beskæftigelsesministerens oversendelsesbrev af april 2006 til videnskabsministeren AMI s uddybende, performancedokumenterende notat af 1. juni 2006 med 14 dokumentationsbilag Side 1 af 35 L:\ADS\Ledelse og administration\planlægning\strategi\globalisering\ami-vtu-notat - final.doc

2 Resumé og anbefaling AMI er karakteriseret ved en tæt integration med hele arbejdsmiljøsystemet, som udover Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen omfatter arbejdsmarkedets parter, arbejdsmiljørådgivere og virksomhederne. Det tætte samspil med arbejdsmiljøsystemet er en afgørende betingelse for, at instituttet til stadighed kan sikre relevans for systemet i sin opsamling af videns- og forskningsbehov, forskningsprioritering, myndighedsrådgivning og brugerformidling. Interaktionen finder således sted på mange niveauer fra arbejdsmarkedets parters medlemskab i instituttets bestyrelse og til arbejdsmiljørådgivere og sikkerhedsorganisationers deltagelse i konkrete forskningsprojekter. Arbejdsmiljøforskningen er i sit genstandsfelt multidisciplinær og tværfaglig. En forudsætning for at sikre den nødvendige faglige ekspertise på prioriterede forskningsområder er, at AMI løbende udvikler og vedligeholder sine samarbejdsrelationer til andre forskningsinstitutioner. AMI har derfor et meget tæt samarbejde med hovedparten af landets universiteter i forskningsprojekter, i vejledning af ph.d.-studerende og af specialestuderende, professorassocieringer m.v. AMI s opgaveløsning nødvendiggør således både en vedvarende forankring i arbejdsmiljøsystemet og en bred mulighed for i de konkrete forskningsprojekter, at gøre brug af komplementære spidskompetencer fra andre forskningsinstitutioner. AMI s bestyrelse har i perioden februar september 2006 analyseret nuværende og potentielle faglige synergier og samarbejdsflader og hen over sommeren gennemført drøftelser om nye muligheder med Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Århus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Konklusionen på dette arbejde er entydigt, at forskning, uddannelse og myndighedsberedskab m.v. på arbejdsmiljøområdet ud fra en samlet betragtning bedst sikres ved en formaliseret samarbejdsmodel, hvor AMI ophører som sektorforskningsinstitut ved omdannelse til et selvstændigt forskningsinstitut i Beskæftigelsesministeriet. Det kan ikke afvises, at målsætningen om at styrke deltagelsen i uddannelse kunne imødekommes i samme grad ved en indfusionering som ved forankring i Beskæftigelsesministeriet, men ulemperne for målsætningerne om forskning og især om forskningsbaseret myndigheds- og systembetjening er langt større. Møderne med de enkelte universiteter har vist, at der i det ny forskningslandskab opstår et betydeligt potentiale for at opnå alle de ønskede fordele gennem gensidigt forpligtende samarbejdsaftaler mellem AMI og de nye brede og mere samfundsorienterede universiteter. Denne alternative samarbejdsløsning vil kunne implementeres pr. 1. januar 2007 med ikrafttrædelse af opgave- og Side 2 af 35

3 ansvarsfastsættende aftaler om uddannelse, forskning, myndighedsbetjening, personaleudveksling, infrastrukturudnyttelse etc. Bestyrelsen peger derfor på en formaliseret og intensiveret samarbejdsmodel som alternativ til en fusion. Nærværende analyse viser overbevisende, at globaliseringsstrategiens visioner og regeringens 5 målsætninger bedst opfyldes på denne måde for AMI s vedkommende: deltagelsen og effektiviteten i universitetsuddannelsen kan styrkes samtidigt med, at universiteternes entydige ansvar for udbud og kvalitet af uddannelse fastholdes forskningen kan styrkes ved at skabe yderligere synergier med de nye universiteter, idet universiteternes kvalitetskriterier ved ansættelse af videnskabeligt personale, publicering i internationale peer reviewede tidsskrifter og regelmæssig gennemførelse af internationale uafhængige forskningsevalueringer også fremover vil være et grundvilkår for Beskæftigelsesministeriets forskningsinstitut samarbejde med erhvervslivet, der alene gennem de seneste tre år har omfattet mere end 250 private og offentlige virksomheder, kan styrkes yderligere gennem tæt dialog med arbejdsmiljøaktørerne, der brander AMI overfor slutbrugerne som en involverende, troværdig, uafhængig og kvalificeret partner. Derimod vil en indfusionering på et universitet mindske arbejdsmiljøaktørernes indflydelse og dermed interesse i at åbne virksomhedsdøre for AMI et selvstændigt AMI styrker sin internationale konkurrenceevne ved frit at kunne vælge samarbejdspartnere afhængigt af, hvor spidskompetencerne til den konkrete opgave er bedst uanset om det er på et dansk eller udenlandsk universitet. Derimod vil en indfusionering give et incitament til at tænke internt på eget universitet. AMI kan i øvrigt dokumentere særdeles gode forudsætninger for yderligere internationalisering baseret på en stærk profil på internationale samarbejdsalliancer og fundraising myndighedsbetjeningen på arbejdsmiljøområdet fremmes bedst strategisk, indholds- og volumenmæssigt med afsæt i et selvstændigt forskningsinstitut, der er gearet til at håndtere det yderst komplekse, men veldefinerede trepartssamarbejde i arbejdsmiljøsystemet. Derimod er der en betydelig risiko for, at indfusionering på et universitet vil svække det samspil mellem videnproducent og videnaftager, der sikrer fokus og relevans i den forskningsbaserede rådgivning En indfusionering af AMI på et universitet vurderes samlet set at give langt større omkostninger end gevinster. Det er bestyrelsens vurdering, at der er reel risiko for, at AMI s strategiske rolle som hovedleverandør af sammenhængende forskningsbaseret viden til arbejdsmiljøsystemets beslutningstagere og praktikere svækkes markant ved en fusion. Med den stigende politiske opmærksomhed på arbejdsmiljøets betydning for samfundsøkonomien vil sådanne konsekvenser næppe være acceptable. Side 3 af 35

4 Forskningsmæssig synergi bør være en central del af overvejelserne ved en ændring af organiseringen af forskningen. I et dynamisk arbejdsmiljøsystem, som AMI er en del af, med skiftende politiske krav og forventninger er det netværksdannelse, der skaber synergi og peger fremad, snarere end egentlig fusion. Det virtuelle samarbejde, som AMI allerede har betydelig erfaring med, giver sandsynligvis bedre synergier end en institutionsfusion. Denne netværksdannelse som også er i udvikling i erhvervslivet er mere fremtidsrettet- og sikret end fusionsmodellen og udstrækkes til undervisningsområdet, hvor AMI efter behov og nærmere aftale, inddrages i undervisningen på et antal højere læreanstalter og ikke bare, som ved en fusionsmodel, på den fusionerede institution. På baggrund af AMI s forskningsstrategi , som tager afsæt i regeringens Redegørelse om fremtidens arbejdsmiljø 2010 en ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen, er der identificeret en række nærliggende faglige samarbejdsflader og -temaer. På møderne med universiteterne har der været udvekslet idéer om scenarier for formalisering af samarbejdet. Som resultat af drøftelserne ligger der nu færdige rammeaftaler, som er udarbejdet i fællesskab mellem AMI og de pågældende universiteter. Det er derfor bestyrelsens klare indstilling, at regeringens målsætninger for forskningen m.v. på arbejdsmiljøområdet bedst realiseres ved, at AMI omdannes fra sektorforskningsinstitut til i det ny forskningslandskab at være et selvstændigt forskningsinstitut forankret i Beskæftigelsesministeriet. Det nye forskningsinstitut skal ligesom universiteterne drive forskning på højt internationalt niveau med det formål, gennem forpligtende samarbejdsaftaler med flere universiteter, at bidrage til realiseringen af globaliseringsstrategien samtidigt med, at instituttet skal løse evidensbaserede myndigheds- og rådgivningsopgaver. Der indgås således pr. 1. januar 2007 aftaler med KU, AU, DTU og AAU. Aftalerne forpligter parterne på indfrielse af helt konkrete resultater afledt af visionerne i regeringens globaliseringsstrategi og kan fremtidssikres i forhold til såvel en kommende akkreditering af universiteterne som til skærpede krav til studietider, fx færdiggørelse af specialer. Aftalerne vedlægges som bilag 1-4. Analysens disposition Arbejdsmiljøforskningens samfundsstrategiske betydning AMI s særkende Analyse af hvilke organisationsmodeller, der er bedst egnet til at realisere regeringens målsætninger for et nyt forskningslandskab set i et arbejdsmiljøforskningsperspektiv Side 4 af 35

5 Arbejdsmiljøforskningens samfundsstrategiske betydning Analysen af hvilken organisationsmodel, der bedst egner sig til at opfylde regeringen målsætninger om forskning, uddannelse og myndighedsberedskab m.v. tager naturligt udgangspunkt i AMI s særlige tilknytning til arbejdsmiljøsystemet. I analysen indgår også som et centralt element de nationale målsætninger, som regeringen, med tilslutning fra et flertal i Folketinget, i 2005 satte for arbejdsmiljøindsatsen og dermed også for arbejdsmiljøforskningen frem til Den fremtidige organisering af arbejdsmiljøforskningen skal således sikre, at målsætningerne for forskningen generelt opfyldes samtidigt med, at AMI s strategisk, vigtige rolle som videnproducent for arbejdsmiljøsektoren fastholdes. AMI s hovedformål er at tilvejebringe et relevant forskningsbaseret videngrundlag for at sikre sunde og udviklende arbejdsforhold i overensstemmelse med samfundsudviklingen og behovet hos arbejdsmiljøsystemet og virksomhederne. Instituttet skal således udforske og overvåge arbejdsmiljøet for dels at understøtte myndighedsudøvelsen med løsningsorienteret forskningsbaseret viden, dels at popularisere den forskningsbaserede viden og formidle den til professionelle brugere af arbejdsmiljøviden. Samspillet med arbejdsmiljøsystemet sker på alle niveauer og omfatter: Beskæftigelsesministeriet med dets styrelser Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdsmarkedets parter især i form af Arbejdsmiljørådet, AMI s bestyrelse og branchearbejdsmiljørådene, Virksomhederne og de private arbejdsmiljørådgivere Sektorbetjeningen er hovedhjørnestenen i AMI s virksomhed og dækker fra rådgivning af ministeren til involvering af brugerne på virksomhederne i den daglige forskning og formidling. Med arbejdsmiljøets stigende betydning for velfærd og beskæftigelse er efterspørgslen efter forskningsbaseret viden øget markant i de seneste år. Derfor har AMI en central rolle som leverandør til den videnbaserede politiklægning på arbejdsmiljøområdet. Denne rolle forventes udbygget yderligere i de kommende år bl.a. som led i realiseringen af regeringens velfærdspolitik, herunder implementeringen af velfærdsforliget. Arbejdsmiljøforskningens aktuelle strategiske betydning kan fx illustreres ved at AMI baseret på sin arbejdsmiljøovervågning og fageksperternes videnberedskab var drivende kraft i den kortlægning af fremtidens arbejdsmiljø, som udgjorde Arbejdsmiljørådets faglige grundlag for de prioriteringsforslag, der senere er Side 5 af 35

6 tiltrådt af både minister og Folketing: Redegørelse om fremtidens arbejdsmiljø 2010 ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen fra december Senest har AMI medvirket bredt i minister- og Arbejdstilsynsrådgivning om arbejdsmiljørelateret nedslidning i relation til velfærdsforliget af 20. juni 2006, om arbejdsmiljøet blandt ældreplejens social- og sundhedsassistenter, om tandlægeklinikassistenters udsættelse for kviksølv, om det psykiske arbejdsmiljø i Danmark og om forebyggelse af risici under udviklingen af nanoteknologier. Arbejdsmiljøforskningens funktion som vidensbasis for myndighedens regulering og vejledning på arbejdsmiljøområdet og for aktuelle og fremtidige politiske prioriteringer kræver stor fleksibilitet i forskningsorganiseringen. Det skal være muligt løbende at omprioritere forskningsressourcer, redefinere forskningsfelter og inddrage skiftende eksterne kompetencer fra landets universiteter, men også i visse tilfælde fra udlandet. Disse karakteristika gør tilsammen, at bestyrelsen fortsat mener, det er svært at se, hvordan dette kan opfyldes effektivt og tilfredsstillende for AMI i en universitetsramme, uanset om det er den velkendte traditionelle eller en fornyet mere udadvendt og anvendelsesorienteret udgave med vilje til at anvende instruktionsbeføjelse over for forskere, tæt og lydhørt samarbejde med interessenter og forståelse for den videnbaserede politikdannelse. Derfor fremmes arbejdsmiljøforskningen bedst strategisk, indholds- og volumenmæssigt med afsæt i et selvstændigt forskningsinstitut, der er en fuld integreret del af det yderst komplekse, men veldefinerede trepartssamarbejde i arbejdsmiljøsystemet. AMI s særkende I de fleste lande i Europa og i USA og Canada er den myndighedsunderstøttende arbejdsmiljøforskning organiseret i særlige helt eller delvist statsfinansierede institutioner uden for universitetssystemet, selvom de nævnte lande har meget forskellige universitetssystemer. AMI håndhæver systematisk to sidestillede principper for sin forskningsvirksomhed: kvalitet og relevans. Kvalitetsmæssigt skal forskningen være på universitetsniveau. Samtidigt og lige så vigtigt skal forskningen dække konkrete vidensbehov i arbejdsmiljøsektoren. Systembetjening gennemsyrer AMI s virksomhed fra rådgivning af ministeren til involvering af brugerne i den daglige forskning og formidling. AMI har i stigende grad opnået status som videnbank for den samlede arbejdsmiljøsektor. Den tætte dialog med arbejdsmiljøsektoren fremhæves i den seneste internationale forskningsevaluering fra 2005 og i den seneste såkaldte 66-udtalelse fra Side 6 af 35

7 Arbejdsmiljørådet fra 2006 som et helt afgørende og meget velfungerende omdrejningspunkt for den forskningsbaserede arbejdsmiljøindsats. Arbejdsmarkedets parter i form af branchearbejdsmiljørådene, arbejdsmiljørådgivere og virksomheder deltager i reglen som vigtige ressourcer i følgegrupper for de enkelte forskningsprojekter. På tilsvarende vis drives en meget vidtfavnende foredrags- og kursusvirksomhed, hvor brugerne præsenteres for ny forskningsbaseret viden og kan diskutere denne direkte med forskerne selv. Efter den politiske proces, hvor regeringen i december 2005 med efterfølgende tilslutning fra Folketinget i februar 2006 har udarbejdet en ny national arbejdsmiljøstrategi, har AMI s bestyrelse i foråret 2006 omsat denne til en forskningsstrategi for instituttet. I regeringens Redegørelse om fremtidens arbejdsmiljø 2010 ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen anlægges et sundheds- og et beskæftigelsesperspektiv på arbejdsmiljøet med vægt på arbejdsmiljøets samspil med arbejdsevne, fravær og udstødning. Heraf udspringer, jf. AMI s strategi, et behov for forskning inden for følgende kerneområder: Arbejdsulykker hvor der forskes i udvikling, implementering og evaluering af interventioner og virkemidler rettet mod forbedring af virksomhedernes sikkerhed Fravær og udstødelse hvor der forskes i mekanismerne bag fravær og udstødning fra arbejdsmarkedet og der udvikles interventionsmetoder til forebyggelse. Fraværsforebyggelse er et gennemgående træk i AMI s forskning, og fraværsforskningen er udpræget interdisciplinær og indgår i flertallet af instituttets forskningsprojekter. Arbejdsrelaterede smerter i muskler og led hvor der forskes i betydningen af smerter og besvær fra muskler, sener og led for arbejdsfravær og førtidigt arbejdsophør (fysisk nedslidning). Psykisk arbejdsmiljø hvor der bl.a. forskes i stress, mobning, herunder konsekvenserne i form af psykiske helbredsproblemer, nedsat velbefindende, depression og hjerte-karsygdomme samt psykisk nedslidning, der leder til fravær og førtidigt arbejdsophør. Organisation og ledelse - hvor der forskes i hvordan menneskelige ressourcer i arbejdet bedst muligt optimeres, hvilket bl.a. også har betydning for ældre arbejdstageres muligheder for at forlænge deres tid på arbejdsmarkedet. Nye former for arbejdsorganisering, særligt lange arbejdstider, grænseløst arbejde og skiftehold giver behov for ny viden om, hvordan man bedst håndterer samspillet mellem arbejde og fritid. Støj hvor der især forskes i effekter (stress, lav produktivitet, træthed mv.) af den ikke-høreskadende, generende støj. Nye teknologier hvor der forskes i skadelige effekter af nanopartikler, i nye grønne teknologier (fx bioenergi) samt i hvordan nye informationsteknologier indvirker på arbejdsmiljøet i bred forstand. Side 7 af 35

8 Intervention og implementering hvor forskningen på tværs af de andre forskningstemaer især er rettet mod at udvikle nye, systematiske metoder. Den brugerrettede arbejdsmiljøforskning har en række karakteristika: Der er et udpræget behov for ledelsesmæssig opmærksomhed, da behovene for rådgivning hos minister, myndigheder og i den øvrige sektor skifter hurtigt. Det gælder selvsagt særligt i forhold til den akutte rådgivning i forbindelse med pludseligt opståede problemstillinger og offentlig debat. Her kræves stram forskningsledelse og systematisk opgaveprioritering. Det gælder imidlertid også i udtalt grad de forskningsstrategiske til- og især fravalg, der styrer forskningen på det længere og strategiske sigte. Strategien tilpasses løbende arbejdspladsernes og samfundets udvikling, hvilket indebærer konsekvent forandringsledelse for at tilpasse og nedlægge nogle forskningsområder og for at kunne indprioritere og fokusere på andre og nye områder. I modsætning til universitetsforskere skal AMI s forskere besidde såvel forskningsfaglige som politisk/administrative kompetencer. Det gælder i særlig grad, når der akut skal udarbejdes ovennævnte udredninger til myndighederne. Til sådanne formål anvender AMI seniorforskere med politisk/administrativt flair som sidekompetence. Genstandsfeltet, der er en kompleks vekselvirkning af påvirkninger i og effekter af arbejdsmiljøet, kræver forskning med en høj grad af tværfaglighed frem for disciplinorientering, forskning som altid er projektorienteret og projekter som meget ofte trækker på eksterne fageksperter fra ind- og udland. AMI har et veletableret og udbredt samarbejde med erhvervslivet, hvilket selvsagt er helt afgørende, når genstandsfeltet er problemstillinger på arbejdspladsen. I AMI s seneste forskning deltager mere end 250 offentlige og private virksomheder. Deltagelsen af arbejdsmarkedets parter i instituttets bestyrelse bidrager i høj grad til at legitimere og styrke samarbejdet med virksomheder og organisationer. Arbejdsmiljøforskningens fokus på praktisk anvendelige forskningsresultater fra tidsbegrænsede projekter gør det særligt nødvendigt hurtigt at opnå kritisk masse og det højest mulige faglige niveau i det aktuelle, tværfaglige projekt. AMI indgår derfor skiftende forskningssamarbejder afhængig af det pågældende projekts behov for faglige kompetencer. Erfaringsmæssigt kan dette samarbejde ikke begrænses til et enkelt universitet, og som en konsekvens heraf har AMI da også i dag samarbejde med stort set alle universiteter i Danmark. AMI adskiller sig fra universiteterne ved en omfattende og systematisk videnspredning til arbejdsmiljøsektorens praktikere blandt arbejdsmiljørådgivere, organisationer og virksomheder. Etableringen af Videncenter for Arbejdsmiljø på Side 8 af 35

9 instituttet er et konkret udtryk for, at brugerrettet formidling fra instituttet er højt prioriteret. På uddannelsesområdet er arbejdsmiljø karakteriseret ved, at der ikke findes en egentlig kandidatuddannelse. Dertil er det danske arbejdsmarked for arbejdsmiljøforskere og rådgivere med videregående uddannelser ganske enkelt for lille. Alligevel har AMI en lang tradition for, at professorer og seniorforskere deltager i kandidatundervisning, speciale- og ph.d.-vejledning samt ph.d.- bedømmelse. Denne praksis etableredes længe før det blev indarbejdet i Lov om sektorforskningsinstitutioner, at sektorforskningsinstitutioner har pligt til at deltage i kandidat- og forskeruddannelse på områder, hvor institutterne har en særlig ekspertise. AMI s rolle som myndighedsunderstøttende videnleverandør, instituttets markant store volumen i forhold til de øvrige forskningsmiljøer på området og den tætte kontakt til sektorens praktikere, har givet AMI en naturlig rolle som koordinerende intelligent bestiller af forskning, således at der altid sikres kritisk masse på de prioriterede indsatsområder. Dette indebærer i høj grad også inddragelse af udenlandske forskere. Dansk arbejdsmiljøforskning er desuden kendetegnet ved, at der reelt kun findes kritisk masse på AMI, mens forskningsmiljøerne på universiteterne og de arbejdsmedicinske klinikker er relativt små og fragmenterede. Derfor samarbejder AMI i høj grad med spidskompetencer i udlandet for at opnå effektiv forskning i de enkelte projekter. AMI er således karakteriseret ved et omfattende internationalt samarbejde, og ca. 10% af instituttets eksterne finansiering opnås fra EU og andre internationale kilder. Instituttet er medstifter af Partnership for European Research in Occupational Safety and Health (PEROSH). Det strategiske samarbejde i PEROSH har ført til flere store gennembrud senest en EU bevilling på 20 mio. kr. fra 6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. Det sidste skal ses i lyset af, at arbejdsmiljøforskningen traditionelt har stået meget svagt i EU-rammeprogrammerne. AMI s direktør er af en række europæiske lande blevet opfordret til at være kandidat til det næste formandskab for PEROSH. Indenfor nanoteknologiområdet har AMI været særligt aktiv for at indgå i og styrke de internationale samarbejdsrelationer. AMI har fx sammen med et universitet i Edinburgh etableret et europæisk netværk, der har opnået støtte fra EU til et projekt Particle Risk, der omhandler risici ved brug af nanopartikler. I denne sammenhæng er også opnået et 2-årigt gæsteforskerlegat fra EU s 6. rammeprogram, således at en internationalt anerkendte forsker fra New York kan arbejde på AMI de næste år. Endelig har AMI fået fuld finansiering fra virksomheden Nanocover til et ph.d.-projekt om helbredsricisi ved brug af de nanopartikler, der anvendes til overfladebehandling. Side 9 af 35

10 Analyse af hvilke organisationsmodeller, der er bedst egnet til at realisere regeringens målsætninger for et nyt forskningslandskab set i et arbejdsmiljøforskningsperspektiv Den konkrete analyse af hvilken organisationsmodel, der bedst realiserer regeringens målsætninger i globaliseringsstrategien må som understreget indledningsvis tage sit afsæt i arbejdsmiljøområdets forskningsmæssige behov og kendetegn. Der er lagt vægt på at sikre en model, der bedst fremmer en målrettet, fleksibel, relevant og flerfaglig arbejdsmiljøforskning i Danmark på et højt kvalitetsniveau baseret på inddragelse af inden- og udenlandske samarbejdspartnere. I overvejelserne er inddraget flere af landets universiteter. Hen over sommeren har der været drøftelser med KU, AU, DTU og AAU, som er de universiteter, hvor der kan forventes synergi mellem forskningsområder, der er relevante for arbejdsmiljøområdet og som samtidigt matcher universiteternes strategiske prioriteringer. På møderne med universiteterne har forskellige varianter af fusionsmodeller og alternative modeller været overvejet. På undervisningsområdet vil AMI s forskere kunne bidrage til undervisningen, især på kandidatniveauet og ved ph.duddannelsen. Det vil i sagens natur ske på bekostning af den forskning, der alternativt kunne være foretaget i stedet for øget undervisning. Alt andet lige ville dette lettere, men ikke nødvendigvis med mere kvalitet, kunne gennemføres i en fusionsmodel, men til gengæld vil arbejdsmiljøforskningen og den nært tilknyttede myndighedsbetjening få markant vanskeligere vilkår. Formaliserede aftaler med en klar ansvarsfordeling og hensyntagen til en kommende akkreditering vil fuldt ud kunne håndtere en (øget) involvering i undervisning. Det er derfor fortsat vurderingen, at synergierne ved indfusionering af AMI på et universitet ikke står mål med omkostningerne for arbejdsmiljøområdet. En fusion må således frygtes på sigt at svække myndighedsberedskabet, fragmentere forskningen og mindske incitamentet til at gøre forskerkarriere på området. Et centralt punkt i drøftelserne med universiteterne har derfor været, om der er alternative modeller, der kan give samme generelle synergier som en fusion og samtidigt eliminere de negative konsekvenser for arbejdsmiljøforskningen og sektorbetjeningen og dermed sikre arbejdsmiljøforskningens centrale rolle som strategisk videnleverandør til regulering af arbejdsmiljøområdet og politiklægning. I enighed er der peget på, at brede strategiske samarbejdsaftaler kan bidrage effektivt til at realisere regeringens globaliseringsstrategi. Samarbejdsaftalerne vil sikre optimal udnyttelse af potentielle faglige synergier samt sikre realisering af regeringens målsætninger om kvalitativt og kvantitativt at styrke universitets- Side 10 af 35

11 uddannelserne og forskningen, få et tættere samarbejde med erhvervslivet og styrke den internationale gennemslagskraft og konkurrenceevne. Drøftelserne med universiteterne peger derfor entydigt i retning af en formaliseret samarbejdsmodel med det formål, at samarbejdsparterne i fællesskab bidrager til at sikre, at kvaliteten og effektiviteten i universiteternes uddannelser og undervisning matcher internationale standarder. Også kravet om entydig ledelse og ansvar håndteres effektivt i samarbejdsaftalerne. Nedenstående analyse gengiver og uddyber de argumenter og hensyn, der ligger bag disse vurderinger. Analysen er struktureret efter regeringens målsætninger for et nyt forskningslandskab. Fusionsmodellen: AMI integreres på ét universitet som en selvstændig enhed VTU har skitseret 3 forskellige modeller for indfusionering. Det antages, at de forskellige modeller for organisatorisk indplacering skal tilgodese, at sektorforskningsinstitutionerne er ganske forskellige både med hensyn til opgaveportefølje, forskningsprofil og sektortilknytning. Den ene model indebærer, at opgaverne integreres ved et fakultet eller institut, som herefter vil varetage både de opgaver, som hidtil er varetaget ved sektorforskningsinstitutioner, og opgaver, som traditionelt set har ligget i universitetsregi. Modellen er ikke anvendelig for arbejdsmiljøforskningen, der er multidisciplinær og dækker felter indenfor både sundhedsvidenskab, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Der er en meget stor risiko for en fragmentering af miljøet for forskning i arbejdsmiljø. Integration på et universitet vil som udgangspunkt kræve, at arbejdsmiljøforskningen indplaceres i en selvstændig organisatorisk enhed, der har ansvaret for de samlede sektorforskningsopgaver, herunder sektor- og myndighedsbetjeningen. Om det sker under betegnelsen fakultet eller faglig enhed er ikke afgørende, men afgørende er det, at enheden har direkte referat til rektor og bestyrelse, så der skabes entydigt og klart ledelsesansvar for den samlede sektorforskningsopgave. Det skal dog bemærkes, at det er svært at se, at en sådan model vil være synergiskabende. Det skal understreges, at det såfremt en fusion er uundgåelig kun er KU, der vurderes at være en relevant fusionspartner i det fremtidige forskningslandskab, da dette universitet er den største samarbejdspartner givet de strategiske indsatsområder for forskningen på arbejdsmiljøområdet på kort og lang sigt. Side 11 af 35

12 Bestyrelsen har tidligere påpeget, at de små universiteter i det nye forskningslandskab RUC, SDU og AAU ikke rummer et synergipotentiale for arbejdsmiljøforskningen, hverken ved indfusionering af AMI alene eller ved indfusionering i et fakultet sammen med andre sektorforskningsinstitutter. Rammebetingelserne for en fusion for sektorforskningen på arbejdsmiljøområdet kan sammenfattes i: universitetsbestyrelsen er øverste myndighed for universitetet og dermed for det indfusionerede AMI, jfr. ønsket om entydig ledelse universitetsbestyrelsen udvides eventuelt med 1-2 repræsentanter for arbejdsmarkedets parter samt eventuelt med en repræsentant for Beskæftigelsesministeriet, subsidiært et fagligt udvalg uden egentlige beføjelser. samarbejdet med BM sker gennem en flerårig kontrakt AMI s opgaver varetages i en selvstændig universitetsenhed, der ledes af en forskningskyndig direktør direktøren refererer direkte til rektor og indgår i universitetets direktion der etableres en fælles stillingsstruktur, som understøtter varetagelsen af både de hidtidige sektorforskningsopgaver og universitetsopgaver finanslovsbevillinger til arbejdsmiljøforskningen forbliver i BM og anvendes af ministeriet som tilskud til løsning af de opgaver, der fastlægges/aftales i de flerårige kontrakter med universitetet BM har fortsat ansvaret for de opgaver, som AMI løser i dag Som indledende bemærkninger til analysen af fusionsmodellen skal anføres en række generelle problemfelter: Arbejdsmiljøforskningens absolutte - og formentlig unikke - særkende er den udprægede integration med arbejdsmiljøsystemet. En indfusionering på et universitet vil afskære relationerne til systemet både formelt og uformelt. Eksempelvis kan nævnes, at AMI s repræsentationen i Arbejdsmiljørådet som udgangspunkt bortfalder, hvormed også en væsentlig kanal til dialog med arbejdsmarkedets parter bortfalder. AMI s tætte integration med myndighed departement og styrelser - gennem en række formelle mødefora, herunder BM s koncernledelse kan ikke videreføres og udvikles, når den organisatoriske forankring skifter fra BM til et universitet. Den væsentlige indflydelse, som arbejdsmarkedets parter i dag har i AMI s bestyrelse i relation til forskningen på arbejdsmiljøområdet, ophører. Selv om universiteternes bestyrelser etableres med ekspertiser på de indfusionerede forskningsområder, bliver det alt andet lige vanskeligere at få forståelse og opnå lydhørhed i en bestyrelse, som varetager mange andre og større opgaver, og Side 12 af 35

13 som ikke har et professionelt kendskab til arbejdsmiljøområdet og som tidsmæssigt ikke kan drøfte AMI s og eventuelt andre sektorforskningsinstitutters forhold på hvert møde. En universitetsbestyrelses arbejde med fx AMI s forskningsstrategi vil få en ganske anden karakter end i et selvstændigt institut med en bestyrelse med forståelse for forsknings- og undervisningsbehovene på området. En konstruktion med et fagligt udvalg, der i forhold til en bestyrelse vil være uden egentlige beføjelser, jfr. ønsket om entydig ledelse, vil sandsynligvis forværre de skitserede problemer. Al fusionserfaring siger, at den største organisation bliver dominerende i den fusionerede institution. Det vil i praksis betyde, at universitetskulturen vil blive dominerende. I den nuværende udgave, som dog er under ændring, vil den harmonere dårligt med de behov og ønsker, som AMI s interessenter har. Hvis AMI fremover skal deltage væsentligt mere i undervisning, som rimeligvis ikke finansieres af midlerne fra Beskæftigelsesministeriet, vil det også samtidig trække tid væk fra arbejdsmiljøforskningen. Som udgangspunkt antages, at man ikke ved en fusion ønsker at svække den samlede forskning i arbejdsmiljø. Hvis dette ikke skal ske, skal universitetet prioritere midler til at finansiere undervisningen med. Hertil kommer, at der vil være et behov for løbende samarbejde med andre universiteter selv hvis AMI måtte blive indfusioneret hos den mest relevante partner, KU. Styrkelse af forskningsindsatsen, et øget uddannelsesudbud og flere uddannede: Faglige synergier, idet integration skal øge udbuddet af uddannelser og undervisning baseret på forskning af høj international standard og øge bachelor, kandidat- og ph.d.-produktionen På de nye universiteter må det antages, at forskeren fortsat grundlæggende vælger forskningsområde efter eget ønske og anvender sine generelle akademiske kompetencer og forskningsresultater til at bedrive undervisning. I sektorforskningen skal der primært forskes for på et videnskabeligt grundlag at kunne rådgive sektorens brugere om, hvordan nuværende og potentielle problemstillinger af samfundsmæssig betydning skal håndteres. Succeskriterierne er forskellige og vægtes forskelligt i de to verdener. Et indfusioneret AMI må forudsættes at skulle deltage i øgning af uddannelses- og undervisningsudbuddet på helt lige fod med universitetets øvrige forskerstab. Det vil selvsagt kunne give et bidrag til øgning af undervisning og uddannelse, men formentlig på bekostning af vedligeholdelse og udvikling af spidskompetencerne på arbejdsmiljøforskningsområdet. Side 13 af 35

14 Allerede på forholdsvis kort sigt vil konsekvenserne sandsynligvis blive, at arbejdsmiljøforskere, der skal bidrage til den generelle, monofaglige undervisning ikke i tilstrækkelig grad kan vedligeholde sine arbejdsmiljøforskningskompetencer eller i det mindste får mindre tid til det, ligesom der samlet set må frygtes at blive udført mindre og måske ringere - forskning på grund af andre øgede arbejdsopgaver, bl.a. bachelorundervisning. Der er også reel risiko for, at arbejdsmiljøforskningskompetencer over en kort årrække reduceres, fordi enkeltforskere af karrieremæssige grunde tiltrækkes af forskningsspørgsmål af mere monofaglig karakter, der i universitetsverdenen fortsat vil være dominerende og et væsentligt succeskriterium, eller for den sags skyld af tværgående forskningsområder, som ikke matcher eller imødekommer forskningsbehovene på arbejdsmiljøområdet. Paradokset kan blive, at arbejdsmiljøforskningen efter indfusionering på et universitet kan have sværere ved at opretholde kritisk masse end ved at være forankret i en mindre, selvstændig og uafhængig enhed. Det hænger bl.a. sammen med, at kritisk masse ikke pr. definition sikres gennem dannelse af store institutioner, men derimod ved at sikre forskergrupper af en vis størrelse med fleksible muligheder for samarbejde med en flerhed af forskningsinstitutioner. AMI er i dag den eneste organisation i DK med kritisk masse på arbejdsmiljøforskningsområdet, men alligevel er det i næsten samtlige forskningsprojekter nødvendigt at anvende supplerende kompetencer fra en bred vifte af samarbejdspartnere, herunder i nogle sammenhænge også fra udlandet. Potentialet for generel forskningsfaglig synergi synes derfor, når det drejer sig om arbejdsmiljøområdet, at være beskeden ved en indfusionering. Det er vurderingen, at arbejdsmiljøforskningen med al sandsynlighed stilles ringere mht. opretholdelse af relevante spidskompetencer inden for skiftende forskningsområder. Tættere samarbejde med erhvervslivet: Integration skal afstedkomme et styrket samarbejde mellem de enkelte nye universiteter og eksterne samarbejdspartnere. Når arbejdsmiljøforskningen mister sin tætte tilknytning til arbejdsmiljøsystemet - der i høj grad er med til at åbne dørene til virksomhederne - er der betydelig risiko for at det bliver sværere at få virksomhederne til at deltage i forskningsprojekterne. Arbejdsmiljøforskningsprojekter, der savner aktiv opbakning og deltagelse fra systemet i følgegrupper, medvirkende virksomheder m.v. og som måske også har mistet fokus og relevans, kan få virksomhederne til i højere grad at søge sig betjent Side 14 af 35

15 af konsulentbranchen, der kun i mindre grad anvender evidensbaseret viden og som sådan ikke er forskningsorienteret eller aktivt forskende. AMI s model for etablering af virksomhedssamarbejde, der typisk bygges op gennem massive hvervningsinitiativer (opsøgende virksomhedsbesøg og -foredrag, markedsføringskampagner og opbygning af netværk) vil få svære vilkår som enhed forankret på et universitet. Uden at kunne trække på systemopbakningen i de konkrete forskningsaktiviteter, vil der næppe kunne opnås samme motivation hos virksomhederne for at deltage. Varetagelse af myndighedsopgaver: Integration mellem universiteter og sektorforskningsinstitutioner skal ske, så der sikres varetagelse af sektorforskningsinstitutionernes hidtidige myndighedsopgaver mv. samtidig med, at der bevares en entydig ledelsesstruktur på de nye universiteter. En helt fundamental forudsætning for en optimal varetagelse af myndighedsopgaver er, at videnberedskabet og rådgivningen er baseret på et forskningsmæssigt beredskab og en aktiv forskningsmæssig indsats, som udspringer af og er tilpasset sektorens behov. Et effektivt samspil med arbejdsmiljøsystemet på alle niveauer er derfor en absolut nødvendighed for at kunne sikre relevans og fokus i forskningsindsatsen. Ved indfusionering af arbejdsmiljøforskningen på et universitet vil samspillet få svære vilkår, fordi tilknytning til arbejdsmiljøsystemet vil skulle baseres på uformelle netværk, som kan være svære at vedligeholde og som på sigt måske helt ophører. Arbejdsmarkedets parters indflydelse vil blive reduceret væsentligt i forhold til repræsentationen i den nuværende bestyrelse for instituttet, der bredt dækker parterne på arbejdsmarkedet og finder sted på flere niveauer. Eventuelle advisory bodies vil ikke kunne kompensere for den reducerede indflydelse, idet parterne næppe vil engagere sig indgående i en rådgivningsfunktion. Med en bredt sammensat universitetsbestyrelse, der skal dække det samlede universitets forskningsfelter, vil det i sagens natur være vanskeligt at opnå samme tætte og bindende dialog om relevans i arbejdsmiljøforskningen og om nødvendig prioritering. Begrænsningen af det formelle samarbejde med arbejdsmarkedets parter vil reducere den forpligtende opbakning fra parterne. En nærliggende risiko er desuden, at systemet vil reorientere sig mod andre videnproducenter eller for den sags skyld selv vil etablere institutioner, der kan levere sådanne producenter. Det gælder både myndighed og partssystemet centralt Side 15 af 35

16 og decentralt. Den langsigtede konsekvens vil være, at det effektive samspil mellem videnproducent og videnforbruger forsvinder. Arbejdsmiljøforskning løsrevet fra arbejdsmiljøsystemet vil af gode grunde savne troværdighed og effekt på arbejdsmiljøet. En anden væsentlig forudsætning er at forskning og myndigheds- og systembetjening er fuldt ud integreret. Betjening løsrevet fra forskningsindsatsen vil hurtigt blive forringet og være uden troværdighed og gennemslagskraft. Ved en indfusionering vil sammenhængskraften i det integrerede forsknings- og systembetjeningsmiljø komme under alvorligt pres. Det vil være meget vanskeligt at udøve markant forandringsledelse over for forskerne, når kollegerne på andre institutter ikke har samme tradition for dette. Der vil være et incitament til at skifte institut. Hertil kommer, at det allerede er vanskeligt at fastholde forskere på et genstandsfelt præget af anvendelsesorientering og tværfaglighed, når der er mere prestige og flere karrieremuligheder i at vælge monofaglig grundforskning. Øremærkning af bevillinger til arbejdsmiljøforskning vil i denne sammenhæng ikke være tilstrækkeligt til at sikre hverken kritisk masse, kontinuitet, koordinering eller sammenhæng i forskningen. Endelig forudsætter betjening af arbejdsmiljøsystemet en kombination af en stærk ledelsesindsats, accept af og forståelse for, at myndighedsbetjening er lige så højt prioriteret som forskning og undervisning, og karrieremæssigt er lige så meriterende som fx forskning. Myndighedsbetjeningen skal desuden overholde stramme tidsfrister og har oftest forrang for andre aktiviteter. Skal dette opnås, kræver det utvivlsomt, at man indfusionerer AMI som en samlet enhed, hvor medarbejderne har andre arbejdsbetingelser og -muligheder end almindeligt ansatte universitetsforskere. Spørgsmålet er så, hvad der opnås ved en fusion udover at nedlægge AMI-bestyrelsen. Styrket konkurrenceevne internationalt: Integration skal forøge evnen hos de nye universiteter til at markere sig i konkurrencen om EU-forskningsmidler og topplaceringer i det europæiske forskningssamarbejde. Ligesom arbejdsmiljøforskning er et forholdsvis lille forskningsområde i Danmark, er området også begrænset internationalt. Fundraising i EU-regi har historisk set været yderst beskeden, men gennem et systematisk og meget målrettet samarbejde med andre europæiske arbejdsmiljøforskningsinstitutioner er det lykkedes gennem de senere år at markere forskningsfeltet i EU-sammenhæng også så væsentligt, at det nu har resulteret i en EU-bevilling på et to cifret millionbeløb, jf. ovenfor. Side 16 af 35

17 Fra en dansk arbejdsmiljøsynsvinkel er der efterhånden via det brede europæiske fundraisingsamarbejde åbnet for fremtidige muligheder for større EU-bevillinger. Selv om en indfusionering ikke pr. definition sætter begrænsninger for dette samarbejde, må det antages at en indfusioneret enhed kommer under et ganske stort pres for at kanalisere ressourcerne på arbejdsmiljøområdet ind i universitetets bredere internationale satsninger, hvilket af gode grunde gør det svært samtidigt at sikre arbejdsmiljøforskningen succes i den fælleseuropæiske fundraising på området. Især i forbindelse med store, nye satsningsområder, som fx arbejdsmiljøkonsekvenser af nanoteknologi, er det afgørende at koble sig på samarbejde med sektorforskningsinstitutioner og universiteter i andre lande. Fusion vil med andre ord ikke kunne forventes at styrke måske snarere svække - den internationale konkurrenceevne på arbejdsmiljøforskningsområdet. Danmark har bl.a. som led i videnberedskabet for Beskæftigelsesministeriet behov for repræsentanter i internationale fora, hvor der er brug for såvel forskningsfaglighed som politisk-/administrativt kendskab (EU, WHO, ILO, SCOEL, PEROSH, ICOH etc.). Indfusionering kan sætte ressourcerne til denne type aktiviteter under pres og resultatet kan over nogle år blive, at dansk arbejdsmiljøforsknings internationale gennemslags- og konkurrencekraft forringes. I flere af de internationale fora kræver deltagelse, at der foreligger formel udpegning og mandat fra Beskæftigelsesministeriet, og institutioner, der ikke er del af beskæftigelsesministeriets koncern, kan selvsagt ikke repræsentere Beskæftigelsesministeriet. Indfusionering vil derfor betyde, at den del af videnberedskabet, der skabes gennem international repræsentation bortfalder. Sammenfattende er det opfattelsen, at en fusion med et universitet vil kunne bidrage til undervisningsindsatsen, men at det vil ske på bekostning af arbejdsmiljøforskningen. Navnlig mangel på formel tilknytning til og dialog med hele arbejdsmiljøsystemet vil på langt sigt - og måske også kortere sigt - gøre det vanskeligt at sikre en arbejdsmiljøforskning, som kan danne tilstrækkeligt grundlag for en effektiv betjening af myndighed og sektor hvad enten der er tale om viden, der skal bruges som grundlag for regulering eller politiklægning. Samarbejdsmodellen: Forpligtende samarbejde med flere universiteter Regeringens globaliseringsstrategi omfatter en fundamental ændring af styringen og finansieringen af dansk forskning og akademisk uddannelse. Strategien indeholder også klare mål om bedre og mere uddannelse, bedre forskning, nyttiggørelse af den forskningsbaserede viden gennem et tæt samarbejde med erhvervslivet og større international gennemslagskraft. Side 17 af 35

18 AMI s bestyrelse kan fuldt ud tilslutte sig regeringens mål, men mener ikke, at vejen i alle tilfælde og ubetinget er fusion. Fremtiden i den vidensdrevne verden er både i erhvervslivet og forskningsverdenen virtuelle netværk til vidensudveksling, ligesom der ikke foreligger evidens for, at fusion i alle tilfælde er den bedste løsning. Den generelle organisatoriske ramme for realiseringen af målsætningerne er som nævnt et nyt forskningslandskab bygget op om nye universiteter, som har integreret sektorforskningsinstitutterne. Sektorforskningsinstitutterne er imidlertid ikke en homogen størrelse og konsekvenserne af en indfusionering, vurderes derfor at være forskellige. AMI s særlige multidisciplinære forskningsfelt og integration med arbejdsmiljøsystemet gør, at indfusionering på et universitet som middel til at indfri globaliseringsstrategiens målsætninger er uhensigtsmæssig og vil have store omkostninger for arbejdsmiljøområdet. Selv om en indfusionering af AMI på et universitet derfor ikke kan anbefales, ser bestyrelsen det ingenlunde som en hindring for at sikre, at arbejdsmiljøforskningen aktivt bidrager til at realisere globaliseringsstrategien. En samarbejdsmodel, der omfatter aftaler med flere universiteter, vil være et dynamisk instrument til i det nye forskningslandskab løbende at identificere nye og kommende strategiske potentialer og målrette indsatsen for at opfylde målsætningerne i globaliseringsstrategien. Arbejdsmiljøforskningen må som genstandsfelt baseres på en lang række fagdiscipliner og kompetencer, og prioritering af forskningsspørgsmål - der udspringer af den nationale prioritering på arbejdsmiljøområdet og de problemstillinger arbejdsmiljøovervågningen over tid identificerer - gør det nødvendigt at etablere mangeartede samarbejder for at sikre synergi mellem komplementære forskningskompetencer på AMI og universiteterne. Styrken i samarbejdsaftaler er, at de pr. definition giver de bedste muligheder for at fokusere på, hvor der strategisk er og vil være grundlag for udnyttelse af fælles potentialer. I modsætning til fusionsmodellen vil samarbejdsmodellen opretholde den nødvendige strukturelle fleksibilitet til at etablere skiftende samarbejdskonsortier og vælge de mest optimale forskningspartnerskaber ikke bare nationalt, men også internationalt. Forskningsmæssig synergi bør være en central del af overvejelserne ved en ændring af organiseringen af forskningen. I en dynamisk forskningsverden med skiftende politiske krav og forventninger er det den netværksdannelse, som samarbejde giver, der skaber synergi og peger fremad, snarere end egentlig fusion, der let (utilsigtet) kan give anledning til indadvendthed og selvtilstrækkelighed. Det virtuelle samarbejde giver sandsynligvis bedre synergier end en institutionsfusion. Side 18 af 35

19 Denne netværksdannelse som også er i udvikling i erhvervslivet - kan naturligt udstrækkes til undervisningsområdet, hvor AMI efter behov og nærmere aftale, kan inddrages i undervisningen på et antal højere læreanstalter og ikke bare som ved en fusionsmodel, på den fusionerede institution. AMI s kompetencer udnyttes reelt set bedst i en netværksbaseret samarbejdsmodel, såvel forsknings- som undervisningsmæssigt. Samtidigt bevares i samarbejdsmodellen koblingen til arbejdsmiljøsystemet og dermed en vigtig samspilspartner både i behovsopsamlingen, i prioriteringen og redefineringen af forskningsbehov og videnspredning. Hjørnestenen i samarbejdsmodellen er flerårige samarbejdskontrakter med fast årlig fornyelse. Elementerne i modellen omfatter: Forpligtende strategisk samarbejde mellem forskningsgrupper på universiteterne og AMI om arbejdsmiljørelevant forskning, som også matcher de involverede universiteters prioriteringer Ud fra AMI s forskningsstrategi, der afspejler den gældende nationale prioritering, vil det være naturligt at søge at etablere forskningssamarbejde med de forskellige universitetsinstitutter inden for en række centrale forskningstemaer. Nye uddannelser: udredning af mulighed for at indarbejde nye moduler (og eventuelt spor) inden for arbejdsmiljøkundskab i kandidatuddannelser samt master- eller kandidatuddannelse i arbejdsmiljø. Fastlæggelse af semester- eller blokvise samarbejdsaftaler mellem AMI og relevante universitetsstudienævn om anvendelse af undervisningsressourcer fra AMI baseret på universiteternes undervisningsbehov og ansættelsesprocedure. Alle undervisere evalueres efter universitetskriterier Fastsættelse af årlig tilvækst i AMI s medvirken i kandidatundervisning og specialevejledning Fælles aktiv rekruttering af henholdsvis specialestuderende og ph.d.- studerende Samarbejde om fælles speciale- og ph.d.-studerende, hvor associerede AMI-forskere ved de relevante universitetsfakulteter efter aftale kan tage hovedansvar for vejledning og gennemførelse Associering af AMI seniorforskere/forskningsprofessorer på lektor/professorniveau, bl.a. for at sikre entydig placering af ansvaret for vejledning af speciale og ph.d. studerende, men også for at sikre kvalificerede undervisere Fælles initiativer til yderligere styrkelse af samarbejdet med erhvervslivet Gensidig anvendelse af laboratoriefaciliteter og apparatur Koordinering af apparaturindkøb til brug i strategiske satsninger Fælles anvendelse af formidlingsressourcer Fælles anvendelse af ekspertise i relation til EU-fundraising Side 19 af 35

20 Modellen vil således være et særdeles slagkraftigt instrument til i det nye forskningslandskab at fastlægge konkret ansvar for at sikre øget kvalitet, kvantitet og effektivitet i uddannelse og undervisning. Når en kommende akkrediteringsmodel for universiteterne og nye regler om studietider, herunder færdiggørelse af specialer bliver fastlagt, vil det blive indarbejdet i samarbejdsaftalerne. Det entydige ansvar for vejledning af speciale- og ph.d.-studerende bliver således en del af aftalekonceptet. Det samme vil blive tilfældet for deltagelsen i forskerskoler, når der foreligger en afklaring af, hvordan styringen af forskerskolerne styrkes og effektiviseres. Aftalerne vil kunne træde i kraft pr. 1. januar 2007 og vil som sådan kunne give et meget synligt resultat allerede i løbet af aftaleperiodens første år. Samarbejdsmodellens rammebetingelser karakteriseres ved at: AMI ophører som sektorforskningsinstitution og indlejres som selvstændig forskningsinstitution i BM-koncernen Forskningsinstituttet får egen bestyrelse med en sammensætning som også afspejler de nye formelle samarbejdspartnere. Bestyrelsen indgår årligt kontrakt med BM. Kontrakterne indgås under hensyn til de årlige fornyelser af de forpligtende samarbejdskontrakter med universiteterne Det nye AMI basisfinansieres via Finansloven Et øget uddannelsesudbud, flere uddannede og styrkelse af forskningsindsatsen: Faglige synergier. Integration skal øge udbuddet af uddannelser og undervisning baseret på forskning af høj international standard og øge bachelor-, kandidat- og ph.d.-produktionen Arbejdsmiljøforskningen spænder over et meget bredt fagligt felt, der omfatter et kontinuum fra naturvidenskaber til samfundsvidenskaber og forskningsspørgsmålene kræver en tværfaglig tilgang, hvor mange forskningsdiscipliner må repræsenteres i det enkelte forskningsprojekt. AMI har derfor en lang tradition for inddragelse af særlige forskningsekspertiser fra andre forskningsinstitutioner. Også forholdsvis hurtigt skiftende arbejdsmiljøforskningsbehov gør det bydende nødvendigt at acceptere, at kompetencebredden ikke kan opbygges på enkeltinstitutioner. Nye aktuelle forskningsområder - eksemplificeret ved fx Side 20 af 35

21 temaerne i velfærdsdebatten kræver andre kombinationer af forskningskompetencer end de eksisterende. Samarbejdsmodellen giver samme muligheder for at arbejdsmiljøforskningen kan bidrage til at øge undervisnings- og uddannelsesudbuddet under forudsætning af at det accepteres, at AMI s forskere ikke generelt skal deltage i generelle, monofaglige uddannelses- og undervisningsopgaver. Der vil således mellem lige parter kunne indgås aftaler, der tilgodeser de særlige behov arbejdsmiljøområdet som et forholdsvis lille forskningsområde har for vedvarende at kunne toptrimme sine forskningskompetenceprofiler. Fastlæggelse af undervisnings- og uddannelsesudbud gennem samarbejdsaftaler vil sikre, at udbuddet skræddersys efter de forskningsområder, hvor instituttet og samarbejdspartnerne besidder sine spidskompetencer. Udbuddet kan over tid udvikles og udbygges inden for områder, hvor forskningsfeltet strategisk prioriteres og hvor instituttet kan udbyde høj kvalificeret undervisningskompetence. Der kan fx peges på etablering af nye arbejdsmiljøspor på en række uddannelser samt overvejes etableret en masteruddannelse i arbejdsmiljø. AMI har en lang tradition for speciale og ph.d.-vejledning samt undervisning og vil i aftaler med relevante universiteter formalisere og styrke disse forpligtelser. Som led i globaliseringsstrategiens fokus på øget udbud af, øget kvalitet og større effektivitet i uddannelse og undervisning vil AMI gennem samarbejdsaftaler forpligte sig til efter aftale med universitetssamarbejdspartnerne at øge antallet af ph.d.- og specialestuderende. Aftalemodellen udmærker sig således ved, at der sættes årlige mål for hvordan arbejdsmiljøforskningen bidrager til at sikre opfyldelsen af målsætningerne for at få universiteter i verdensklasse. Aftalemodellen sikrer desuden, at der fastlægges et entydigt ansvar for realisering af de aftalte årlige målsætninger for undervisning og uddannelse. Tættere samarbejde med erhvervslivet: Integrationen skal afstedkomme et styrket samarbejde mellem de enkelte nye universiteter og eksterne samarbejdspartnere AMI har som tidligere nævnt over de seneste ca. 3 år samarbejdet med omkring 250 offentlige og private virksomheder, der har deltaget i instituttets projekter og fået nytte af denne medvirken. Der er ikke tale om generelle samarbejder, men om samarbejde udsprunget af konkrete interventions- og implementeringsforsknings- Side 21 af 35

22 projekter, hvor AMI gennem en systematisk markedsføring af projekterne har rekrutteret virksomheder til deltagelse i projekterne. Samarbejdsmodellens fokus på skiftende, veldefinerede arbejdsmiljøforskningsprojekter, der gennemføres af AMI og relevante universiteter vil givetvis være mest effektiv også henset til, at arbejdsmarkedets parter og øvrige repræsentanter for arbejdsmiljøsystemet gennem følgegruppedeltagelse m.v. kan virke som katalysatorer for indledende kontakt og dialog med virksomhederne. Gennem det tættere forskningssamarbejde med relevante universiteter vil intensiveringen af samarbejdet med erhvervslivet udvikles konkret og målrettet inden for arbejdsmiljøforskningsspørgsmål, hvor der er potentiale for en udbygning. I samarbejdskontrakterne vil der således som et forpligtende punkt indgå fælles initiativer til styrkelse af samarbejdet med erhvervslivet. Varetagelse af myndighedsopgaver: Integration mellem universiteter og sektorforskningsinstitutioner skal ske, så der sikres varetagelse af sektorforskningsinstitutionernes hidtidige myndighedsopgaver mv. samtidigt med at der bevares en entydig ledelsesstruktur på de nye universiteter En særlig komplikation i fusionsmodellen er sikringen af varetagelsen af myndighedsopgaven på arbejdsmiljøområdet. I samarbejdsaftalemodellen kan den nødvendige tætte tilknytning til arbejdsmiljøsystemet Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdsmiljørådet og underliggende branchearbejdsmiljøråd samt arbejdsmiljørådgivningsfirmaer opretholdes og dermed sikre grundlaget for en professionel og effektiv myndighedsrådgivning. En fortsat tæt formel tilknytning og systematiseret dialog med sektoren er helt essentiel som omdrejningspunkt for at afprøve sektorrelevansen i forskningsfelter og spørgsmål og for at foretage de nødvendige forskningsstrategiske til- og fravalg. AMI deltager i dag i en række formelle og uformelle sammenhænge i arbejdsmiljøsystemet. Ved et fortsat tilhørsforhold i Beskæftigelsesministeriets organisation vil AMI s formelle repræsentation i råd og udvalg fortsætte uændret og det samme gælder det forholdsvis tætte samarbejde med ministerium og myndigheder. Med intakte formelle samarbejdskanaler vil forudsætningerne for legitimitet i det mere uformelle samspil med arbejdsmiljøområdets mange aktører også bevares. Side 22 af 35

23 Med afsæt i den tætte, integrative dialog med arbejdsmiljøsystemet vil myndighedsbetjeningen de facto kunne styrkes gennem fokuseret og systematiseret samarbejde med relevante arbejdsmiljøforskere på landets universiteter. Samarbejdsaftaler vil således være et særdeles aktivt og effektivt redskab til kontinuerligt at rekruttere komplementære forskningskompetencer på relevante og prioriterede arbejdsmiljøforskningsfelter. Samarbejdskonstruktionen vil vedvarende forpligte samarbejdsparterne til at målrette og prioritere samarbejde, der giver synergi for alle involverede. Vekslende samarbejdskonstruktioner på tværs af flere institutioner giver også AMI nye muligheder for at sikre kritisk forskningsmasse til nye højt prioriterede problemstillinger inden for arbejdsmiljøforskningen. Samarbejdsmodellen giver også de bedste betingelser for at opretholde og udbygge den tætte kobling mellem videnproducent og videnforbruger. Forsat tæt samarbejde og dialog med arbejdsmiljøsystemet er en forudsætning for at sikre legitimitet i videnspredningen og for at forskningsresultaterne anvendes af de arbejdsmiljøprofessionelle og af virksomhederne. Endvidere har samarbejdsmodellen også klare fortrin i relation til AMI s vilkår for at opretholde den nødvendige integration mellem varetagelse af myndighedsopgaver og forskningsindsatsen. Endelig indebærer modellen entydig ledelse af arbejdsmiljøforskningen og mulighed for fortsat at anvende en stærk forskningsledelse, som er en nødvendighed for bl.a. at kunne håndtere myndighedsopgaver, der skal løses inden for korte frister og som ofte indebærer indprioritering af nye forskningsopgaver, der kan betyde, at der skal foretages omprioriteringer i den samlede forskningsopgaveportefølje. Styrket konkurrenceevne internationalt: Integrationen skal forøge evnen hos de nye universiteter til at markere sig i konkurrencen om EU-forskningsmidler og topplaceringer i det europæiske forskningssamarbejde I kraft af sin relative autonomi og tradition for en fleksibel organisering har AMI gennem årene fået etableret et robust internationalt samarbejde. Satsningen på det internationale samarbejde betyder, at AMI i dag repræsenterer DK i flere internationale arbejdsmiljøfora og sammen med europæiske partnere har initieret effektive forskningsfaglige partnerskaber, der som et af sine hovedmål har EU-fundraising. Side 23 af 35

24 I samarbejdsmodellen kan AMI ud fra de forskningsstrategiske arbejdsmiljøprioriteringer - i tæt samarbejde med forskellige relevante forskergrupper på universiteterne konsolidere og videreudbygge den enestående platform, som AMI har bygget op over de seneste 5-10 år i europæisk og international sammenhæng. Omtrent 10 pct. af AMI s aktuelle eksterne finansiering er opnået fra internationale fonde, herunder EU og der er indenfor de allerseneste år skabt så bæredygtige konsortier og partnerskaber på arbejdsmiljøforskningsområdet, at der er opnået EUfinansiering på 20 mio. kr. til det såkaldte NEW-OSH-ERA. Det er vurderingen, at den stigende succes i de tværnationale samarbejder netop er knyttet til satsningen på en strategisk fokusering af netværkssamarbejdet i stedet for meget generelle arbejdsmiljøforskningssamarbejder. I formaliserede samarbejdsaftaler med universiteterne kan satsningerne på international forskningsfinansiering strategisk målrettes og fokuseres, så fundraisingen koncentreres om forskningsfelter, hvor DK har de mest optimale muligheder for at indgå i internationale konsortiekonstruktioner. Sammenfattende er det opfattelsen, at samarbejdsmodellen på arbejdsmiljøområdet ud fra en samlet vurdering giver det bedste grundlag for at realisere regeringens globaliseringsstrategi - dels fordi den organisatoriske forankring af AMI bevares i Beskæftigelsesministeriet med dets tilknytning til arbejdsmiljøsystemet og dels fordi forsknings- og undervisningsmæssige synergier i en dynamisk verden i AMI s tilfælde bedst fremkommer ved samarbejde med skiftende samarbejdspartnere. Side 24 af 35

25 Appendiks 1: Performance - forskning & populærformidling AMI s forskningsvirksomhed og ledelse skal jf. ovenfor honorere to sideordnede mål: videnskabelig kvalitet på universitetsniveau og populærfaglig videnspredning til arbejdsmiljøsektoren. Videnskabelig kvalitet I perioden har AMI publiceret 369 artikler i internationale tidsskrifter med peer review. Det svarer til 1,1 artikel pr. forskerårsværk i 5- årsperioden, der har været præget af vækst til 1,2 i AMI har en målsætning om at nå 1,3 i Det har ikke været muligt at finde sammenlignelige tal for potentielle fusionspartnere, men det er opfattelsen, at AMI ligger fuldt på højde med universiteterne AMI s internationale artikler fra perioden citeredes i samme periode ifølge Institute for Scientific Information, USA gange svarende til 3,9 citation pr. artikel. Citationsraten er vokset markant gennem de seneste 10 år og har de seneste år fluktueret omkring 4. Det er især nordeuropæiske og amerikanske myndigheder, sektorforskningsinstitutioner og universiteter, der citerer AMI s forskning. I 2005 havde 61% af de i alt 75 internationale artikler AMI som førsteforfatter, og 67% af dem var skrevet sammen med forskere fra andre uden- eller indenlandske forskningsinstitutioner. Publiceringen har tidligere været størst inden for den naturvidenskabelige forskning, men fordeler sig mere og mere jævnt på alle forskningsområder. Det internationale panel af førende forskere, der nyligt evaluerede det finske arbejdsmiljøinstitut (FIOH), fremhævede i sin rapport, at FIOH med rette skal anses for at være et i international sammenhæng førende arbejdsmiljøforskningsinstitut og derfor relevant benchmark. Benchmarking mod FIOH er således en sammenligning med excellence. AMI præsterer en international publicering pr. forskerårsværk og citationsrate, der er henholdsvis på niveau med og klart større end FIOH. Se AMI s ovennævnte performancenotat for en uddybning af metoden bag denne sammenligning, der metodemæssigt endog er til AMI s ugunst. Populærfaglig videnspredning til arbejdsmiljøsektoren Der er løbende ledelsesmæssig fokus på, at forskningsresultater hurtigt omsættes til skriftlig og mundtlig populærformidling til kredsen af brugere, der er en ret heterogen gruppe og favner alt fra Arbejdstilsynets eksperter til virksomhedernes arbejdsmiljøpraktikere: brugernærheden er helt central i kommunikationen og AMI udvikler løbende i dialog med brugerne sine koncepter for foredrags- og Side 25 af 35

26 kursusvirksomhed. Eksempelvis lægges der vægt på at sprede møder geografisk og arrangere dem i samarbejde med lokale aktører. der gennemføres regelmæssigt dialogmøder med kernebrugergrupper, ligesom der anvendes fokusgrupper, kursusevalueringer og gennemføres brugerundersøgelser for at kunne imødekomme brugernes ønsker. Den internationale publicering omsættes i populær skriftlig formidling i et omfang svarende til den internationale formidling. Der er således i perioden publiceret 333 populære dansksprogede artikler, faktaark, pjecer, rapporter, bogkapitler og bøger. Desuden er den opnåede viden spredt i 5-årsperioden gennem 645 oplæg for arbejdsmiljørådgivere og andre brugere til eksterne arrangementer samt til AMI s egne formidlings- og dialogmøder, der årligt gennemsnitligt tiltrækker knapt 900 mødedeltagere, mens AMI s viden skønsmæssigt eksponeres for ca tilhørere, såfremt deltagere i de eksterne arrangementer medtælles (statistikken om eksterne mødedeltagere er under indfasning) endelig er instituttets forskere i i 494 tilfælde citeret i aviser, radio og TV som kilder til nyheder AMI s hjemmeside er instituttets højst prioriterede medium for kommunikation med brugerne og har oplevet en markant vækst gennem en årrække, især målt på antallet af downloads. Hjemmesiden havde således i 2005 godt downloads af pdf-dokumenter og en samlet trafik på godt eksterne opslag Side 26 af 35

27 Appendiks 2: Samarbejdsflader med universiteterne Et særligt karakteristikum i AMI s virksomhed er koordinering og samarbejde med andre nationale og internationale arbejdsmiljørelaterede forskningsinstitutioner. Det sker ved projektsamarbejde og sampublicering med førende universiteter og sektorforskningsinstitutioner i Danmark og udlandet, ved publicering i førende internationale tidsskrifter med peer review og ved regelmæssige internationale forskningsevalueringer 1992, 2000 og senest i efteråret 2005 i øvrigt med et meget tilfredsstillende resultat. For at optimere den faglige ekspertise i sin virksomhed udvikler AMI til stadighed relationerne til eksterne spidskompetencer gennem samarbejde om forskning og undervisning med universiteterne, om forskning med relevante sektorforskningsinstitutioner og om praksisorienteret forskning og formidling med de arbejdsmedicinske klinikker. Stort set samtlige forskningsprojekter gennemføres i et samarbejde med andre forskningsinstitutioner baseret både på formelle og mere uformelle samarbejdskonstruktioner. Langt hovedparten af de videnskabelige artiklers forfattere repræsenterer flere forskningsinstitutioner. I forhold til universiteterne omfatter samarbejdsfladen: 1. Forskningsprojekter 2. Speciale- og ph.d-vejledning 3. Undervisning, associering og censorvirksomhed 4. Deltagelse i forskerskoler Forskningsprojekter AMI har gennem mange år haft forskningsprojekter med alle landets universiteter og helt overvejende har og er disse samarbejder knyttet til gennemførelse af større, tværfaglige forskningsprojekter, hvor der skabes synergi mellem komplementære forskningskompetencer ved AMI og universiteterne. Arbejdsmiljøsystemet nærer stor tillid til, at AMI agerer ud fra den overordnede prioritering, når der indgås forskningssamarbejde med universiteterne. AMI har så at sige rollen som intelligent bestiller af forskning ved at initiere samarbejde om ansøgninger til fx Arbejdsmiljøforskningsfonden. Ph.d.-studerende AMI deltager allerede i dag i vejledningen af en række ph.d.-studerende og AMI har i perioden haft i alt 28 ph.d.-studerende og kandidatstipendiater. Ca. halvdelen af de ph.d.-studerende i 5-årsperioden er samfinansieret med Forskningsstyrelsen. Side 27 af 35

28 Da AMI har ph.d-studerende indenfor mange forskellige faglige discipliner, er de studerende indskrevet på en række forskellige universiteter, fx Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet og Handelshøjskolerne i henholdsvis Århus og København. Undervisning af specialestuderende AMI gennemfører allerede i dag en omfattende undervisning af specialestuderende i samarbejde med en række forskellige universitetsinstitutter. AMI har i perioden haft 55 specialestuderende. De specialestuderende på AMI bliver rekrutteret fra universiteterne via instituttets samarbejdspartnere og netværk, igennem opslag på AMI s hjemmeside og i forbindelse med AMIforskeres undervisning på universiteterne. Undervisning, associering og censorvirksomhed AMI s forskere bidrager i bred forstand til uddannelse på universiteterne og øvrige læreanstalter gennem undervisnings- og kursusvirksomhed. Flere af undervisningstilbuddene er udviklet af instituttet og er meritgivende for ph.d.- studerende. AMI har professor-associeringer ved Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Danmarks Farmaceutiske Universitet og Københavns Universitet. Hertil kommer, at en række forskere er eksterne lektorer og censorer. Forskerskoler AMI deltager i forskerskole i Psykologi ved Århus Universitet, Forskerskole i Biostatistik ved Københavns Universitet og er medlem af bestyrelsen for Danmarks Forskerskole i Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet Konkrete samarbejdsflader med universiteterne Samarbejdsprofilen er karakteriseret af stor faglig bredde og nedenfor redegøres for hvilke universiteter, herunder fakulteter og institutter, der samarbejdes med inden for de strategiske forskningstemaer, der er udmøntningen af regeringens arbejdsmiljøhandlingsplan 2010: Oversigt over AMI s samarbejdsflader med universiteterne Forskningstema Samarbejdspartnere Arbejdsulykker KU DTU CBS RUC AMK* Fravær og udstødelse KU DTU AU CBS AMK* Arbejdsrelaterede KU AU AAU SDU AMK* smerter i muskler og led Psykisk arbejdsmiljø KU DTU AU CBS AMK* Organisation og ledelse KU DTU CBS RUC Støj DTU AAU DPU AMK* Nye teknologier KU DTU AU * AMK Arbejdsmedicinske klinikker med universitetstilknytning Side 28 af 35

29 Nedenfor gennemgås samarbejdsfladerne med de enkelte universiteter. Københavns Universitet (KU) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut for Folkesundhedsvidenskab (IFSV) Samarbejdet har over årene omhandlet en lang række forskningsprojekter, der ofte har haft tilknyttet fælles speciale- og ph.d.-studerende. AMI deltager i Forskerskole i Folkesundhedsvidenskab og i Forskerskole i Biostatistik. Samarbejdet har været særligt intensivt med følgende afdelinger: Biostatistisk Afdeling har et ganske stort løbende samarbejde med AMI, først og fremmest indenfor statistisk metodeudvikling i forbindelse med surveys og spørgeskemaundersøgelser, specielt i forhold til forløbsdata. Endvidere bidrager AMI til afdelingens undervisning. Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin (MAM) har et betydeligt samarbejde med AMI, især grupperne vedr. kemisk arbejdsmiljø, partikeltoksikologi og molekylær epidemiologi. AMI s professor i arbejdsmiljøtoksikologi er associeret til MAM. Forskningssamarbejdet mellem MAM og AMI har som overordnede temaer især partikeltoksikologi, som bl.a. omfatter mekanismer for helbredsrisici knyttet til luftforurening og nanoteknologi, og molekylær epidemiologi, som omhandler risikofaktorer for helbredsudfald belyst ved måling af biomarkører i biologiske prøver fra populationer. Der er gennem årene opnået store nationale og internationale bevillinger. Afdeling for Social Medicin har et stærkt voksende samarbejde med AMI bl.a. om udnyttelse af AMI s store datamateriale fra den Nationale Arbejdsmiljøovervågning især i forhold til forskningsområdet Fravær og arbejdsophør. I forlængelse heraf er indledt samarbejde om iværksættelse af et nyt stort projekt vedr. fastholdelse af seniormedarbejdere. Endvidere samarbejdes om sociale konsekvenser af dårligt mentalt helbred, herunder depressionslignende tilstande. Det Naturvidenskabelige Fakultet Kemisk Institut (KI) Siden begyndelsen af 1990'erne har Kemisk Institut samarbejdet med AMI om avancerede analytisk-kemiske undersøgelser. Samarbejdet har fortrinsvist bestået i, at studerende fra KI har udført ph.d., speciale- og bachelorprojekter på AMI. Indeklima og kemisk arbejdsmiljø herunder nanotoksikologi er de områder på AMI, hvor der er størst interessefællesskab med forskere på KI. AMI har stor Side 29 af 35

30 ekspertise på specielle områder, hvor analytisk kemi anvendes, og AMI råder over en avanceret instrumentpark, som er langt større og mere moderne, end det KI for tiden kan tilbyde de studerende til specialeprojekter. Med udbygningen af de eksperimentelle faciliteter på KI inden for rammerne af Copenhagen University Center for Atmospheric Research (CCAR) eksisterer et klart potentiale for samarbejde inden for (nano)partikeldannelse i såvel atmosfæren som indendørs, og undersøgelser af de sundhedsmæssige konsekvenser heraf i et samarbejde mellem AMI, KI og Institut for Folkesundhedsvidenskab. Endelig er det nanotoksikologiske område naturligvis af relevans for Nano-Science Centret og et af NanoKonsortiets fokusområder. Institut for Idræt (IFI) Der har gennem mange år eksisteret et tæt forskningssamarbejde mellem IFI og AMI, som har resulteret i talrige publikationer, samarbejder vedr. specialer og ph.d.-uddannelse samt diverse formidlingsaktiviteter. AMI-forskere indgår i det landsdækkende censorkorps for idræt og lejlighedsvist tillige ved bedømmelsen af ph.d.-afhandlinger. I de senere år har AMI's forskningsprofil i nogen grad flyttet sig fra mekanisme forskning og forskning i ergonomisk forandringsarbejde til bredere epidemiologisk orienterede befolkningsundersøgelse, hvor fysisk aktivitet og inaktivitet og sundhedsparametre er i fokus. Aktuelt samarbejder IFI og AMI om flere store interventionsprojekter vedr. fysisk aktivitet bl.a. rettet mod brancher, hvor fysisk inaktivitet og ensidigt gentaget arbejde er fremtrædende. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Sociologisk Institut Sociologisk Institut og AMI har inden for de senere år intensiveret forskningssamarbejdet specielt i forhold til eksplorative studier af virksomhedskultur, fx knyttet til uformel sikkerhedslæring (forskningsområde arbejdsulykker) og konflikthåndtering i et nystartet, stort projekt om mobning (forskningsområde psykisk arbejdsmiljø). Mange af medarbejderne indenfor forskningsenheden Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) har igennem årene gennemført forskningsprojekter sammen med AMI. Samarbejdet har i vid udstrækning været baseret på fælles ph.d.-studerende. Institut for Psykologi Instituttet har for nyligt ansat den internationalt meget anerkendte arbejdslivsforsker Robert Karasek som professor i arbejds og organisationspsykologi og forventer, at samarbejdet med AMI vil blive stærkt intensiveret. Karasek har i flere perioder været gæsteprofessor på AMI. Senest har han i perioden været ansat på AMI (finansiering delt mellem AMI og Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning) og forsket i arbejdsbetinget stress og Side 30 af 35

31 stressforebyggelse. Han planlægger ligeledes i fremtiden at forske inden for stressområdet sammen med AMI og arbejdsmedicinske klinikker. AMI deltager i Dansk Forskerskole i Psykologi og er repræsenteret i denne forskerskoles bestyrelse. Institut for Psykologi har et par samfinansierede ph.d.- stipendier sammen med AMI (formidlet via forskerskolen). Flere ph.d.-stipendier, eksternt eller KU-finansieret, har haft arbejdsplads på AMI, men været indskrevet ved Institut for Psykologi. Forskere fra AMI er involveret i undervisningen i arbejds og organisationspsykologi. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Indenfor de sidste år har DTU og AMI haft et godt og voksende samarbejde, og der er et stort potentiale, som både omfatter et par af de prioriterede arbejdsmiljøområder og samarbejde indenfor tekniske analysemetoder. De samarbejder, der har været gennem tiden, udgør en naturlig platform for i de kommende år at udvikle samarbejdet til egentlige forpligtigende aftaler. Institut for Produktion og Ledelse (IPL) Inden for forskningsområdet ledelse og produktionsmetoder har IPL og AMI i de seneste år samarbejdet i flere store, tværfaglige projekter knyttet til det psykiske arbejdsmiljø. IPL bidrager med teoretisk viden om ledelses- og produktionsmetoder samt eksplorative/kvalitative metoder, mens AMI især bidrager med spørgeskemabaseret måling af en række forskellige dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Af større projekter kan nævnes det meget omfattende, tværinstitutionelle SARA-projekt (Sociale og velfærdsmæssige konsekvenser af udvikling af de menneskelige ressourcer i arbejdet) og det tilknyttede projekt PIFT (Projekt Intervention Fravær og Trivsel). Endvidere kan fremhæves projekt APV og psykisk arbejdsmiljø. Senest har samarbejdet omhandlet det omfattende projekt VIPS (Virksomhedernes indsats for et forbedret psykisk arbejdsmiljø), der i 15 større private og offentlige virksomheder afprøver og analyserer konkrete metoder til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. To af forskerne ved IPL blev første halvår 2006 ansat ved AMI med det formål at etablere en ny enhed for forskning i ledelse og arbejdsmiljø. Der er herved skabt et yderligere grundlag for at kunne intensivere samarbejdet. BIO-Centrum Samarbejdet mellem BIO-Centrum og AMI har vedrørt mindre projekter omhandlende mikrobiologiske eksponeringer, fx ved håndtering af organisk affald, biobrændsel eller biopesticider. AMI har bidraget med arbejdshygiejnisk ekspertise knyttet til måling af eksponeringsniveauer i felten. BIO-Centrum har bidraget med ekspertviden om identifikation af forskellige typer af mikroorganismer. Forskning i arbejdsmiljøkonsekvenser af nye teknologier, herunder de grønne teknologier, er prioriteret højt på AMI, og der er et godt grundlag for at intensivere samarbejdet. Side 31 af 35

32 Institut for Mekanik, Energi og Konstruktion (MEK) Samarbejdet mellem IMEK og AMI er begrænset af, at indeklima ikke længere er et prioriteret forskningsområde for AMI. Der foregår dog til stadighed mindre samarbejder, især knyttet til ventilationsforhold. NanoDTU Forskning i arbejdsmiljøkonsekvenser af nanoteknologi er højt prioriteret i den nationale prioritering af arbejdsmiljøindsatsen frem til På den baggrund har AMI taget initiativ til at etablere et stærkt, tværinstitutionelt forskernetværk, der sammen kan forestå forskning i mulige helbredsrisici ved nanoteknologi. I dette netværk indtager NanoDTU en vigtig plads. NanoDTU er et forskningscenter på tværs af DTU s institutter. Netværket er for nærværende i gang med større ansøgninger såvel nationalt (NABIIT og Arbejdsmiljøforskningsfonden) som i EU. ØrstedDTU Den nationale prioritering af arbejdsmiljøindsatsen omfatter også støj, og AMI prioriterer forskning i effekter (stress, lav produktivitet, træthed mv.) af den ikkehøreskadende, generende støj. I en fremtidig stor, tværfaglig forskningsindsats forventer AMI, at instituttets ekspertise i effektmålinger komplementeres af ekspertviden om akustik ved ØrstedDTU. Institut for Miljø og Ressourcer (M&R) M&R og AMI har i løbet af 2005 og 2006 etableret et konkret samarbejde med fokus på toksikologiske undersøgelser af nanopartikler og risikoaspekter. I samarbejdet er det for nyligt besluttet, at etablere et eller flere specialeprojekter med start i efteråret 2006, hvor specialestuderende fra DTU bl.a. kan udvide deres humantoksikologiske baggrund på AMI. Foruden dette konkrete samarbejde har vi samarbejdet om projektansøgninger med det ønske at udnytte det store synergipotentiale, der eksisterer mellem de to institutter. Dette er senest udmøntet i projektet PrinSafe indsendt til NABIIT i august DTU og AMI sidder også sammen i flere nanoteknologi-relaterede netværk, hvor nye muligheder også er identificeret. Århus Universitet (AU) AMI har et tæt og frugtbart forskningssamarbejde med AU inden for flere af AMI s prioriterede forskningsområder. Arbejdsmiljøforskningens stadigt vekslende behov for tværfaglighed har indebåret tæt samarbejde med flere institutter på AU, fortrinsvis ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det eksisterende samarbejde udgør en naturlig platform for at indgå forpligtende samarbejdsaftaler, der effektivt kan bidrage til realisering af regeringens mål. Side 32 af 35

33 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Anatomisk Institut AMI har for nyligt indledt samarbejde med Anatomisk Institut i forbindelse med AMI s satsning på forskningen i helbredseffekter af nanoteknologi. Forskningssamarbejdet er knyttet til et fælles ph.d.-projekt, der omhandler nanopartiklers passage af cellemembraner og vævsbarrierer. Institut for Folkesundhed Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin og AMI har i en årrække haft et tæt forskningssamarbejde, især vedrørende skader på arvematerialet ved udsættelse for partikelforureninger samt potentielle helbredseffekter ved udsættelse for luftbårne mikroorganismer ved arbejde med grønne teknologier (biobrændsel og biopesticider). I dette samarbejde har AMI bidraget med ekspertise om måling af eksponeringsniveauer, mens AU har bidraget med miljø- og arbejdsmedicinsk ekspertise især knyttet til detaljerede undersøgelser af eksponerede personer. Klinisk Institut AMI har et godt samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik indenfor flere prioriterede forskningsområder, fx forskning i effekter af den ikke-høreskadende, generende støj, forskning i stressbiologi og rehabiliteringsforskning. De senere år har AMI indledt et frugtbart samarbejde med Center for Psykiatrisk Grundforskning. Forskningen har omhandlet identifikation af jobtyper, der er kendetegnet ved en overhyppighed af behandlinger, der registreres i det Psykiatriske Centralregister. Endvidere samarbejdes om forskning i sammenhænge mellem genetik, kortisolrespons og psykiatriske lidelser. Institut for Human Genetik AMI har et intensivt forskningssamarbejde med Institut for Human Genetik. Emnet er variation i genetisk betinget følsomhed overfor at udvikle kræft. Samarbejdet har ført til en række fælles videnskabelige artikler og patentansøgninger, og de to institutioner har flere fælles ph.d.-projekter. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Psykologisk Institut AMI s samarbejde med Psykologisk Institut inden for det arbejdspsykologiske område har bl.a. omhandlet mobning på arbejdspladsen. Endvidere indgår AMI i Dansk Forskerskole i Psykologi. Side 33 af 35

34 Det Naturvidenskabelige Fakultet Center for Idræt AMI har i flere år haft et tæt samarbejde med Center for Idræt i mere basal muskelfysiologisk og biomekanisk forskning. Samarbejdet er fortrinsvist blevet udmøntet gennem en række fælles ph.d.-studerende. I de senere år har AMI s forskningsprofil i nogen grad flyttet sig fra mekanismeforskning til bredere epidemiologisk orienterede befolkningsundersøgelse, hvor fysisk aktivitet, inaktivitet og sundhedsparametre er i fokus. AMI forventer dog fortsat at samarbejde med Center for Idræt. Aalborg Universitet (AAU) AAU og AMI har et godt, men begrænset samarbejde inden for et par af de prioriterede arbejdsmiljøområder. Det eksisterende samarbejde udgør en naturlig platform for i de kommende år at udvikle samarbejdet til egentlige forpligtigende aftaler. Det kan særligt peges på følgende områder på AAU: Arbejdsrelaterede skader på muskelskelet-systemet og dertil knyttede arbejdsrelaterede smerter Organisation og ledelse, forandringsledelse Psykisk arbejdsmiljø, arbejdspsykologi Arbejdsmarkedet og ældre arbejdstagere Roskilde Universitetscenter (RUC) RUC og AMI har et godt, men begrænset samarbejde inden for et par af de prioriterede arbejdsmiljøområder, arbejdsulykker og psykisk arbejdsmiljø. Det eksisterende samarbejde udgør en naturlig platform for i de kommende år at udvikle samarbejdet. Der er fælles ph.d.-studerende med Institut for Miljø, Teknologi og Samfund (TekSam) og Institut for Psykologi og Filosofi samt fælles forskningsbevillinger. AMI medvirker desuden i undervisningen på Institut for Biologi og Kemi, hvor en AMI-seniorforsker er adjungeret professor. Syddansk Universitet (SDU) AMI har et godt, men meget begrænset samarbejde med SDU. Eventuel fusionering af Forskningsenhed for Maritim Medicin i SDU vil øge samarbejdsfladen væsentligt. Professoren i arbejdsfysiologi ved AMI er associeret professor ved Institut for Idræt og Biomekanik. Endvidere er der et godt samarbejde med forskere på Odense Universitetshospital omkring ulykker. Side 34 af 35

35 Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) AMI har i en årrække haft et formaliseret samarbejde med DFU om undervisning inden for det toksikologiske område. AMI har en seniorforsker, der er associeret professor ved Institut for Farmaci og Analytisk Kemi. Copenhagen Business School (CBS) og Aarhus School of Business (ASB) Samarbejdet med CBS og ASB har fået stadig større strategisk betydning for AMI omkring satsningen på området organisation og ledelse. Samarbejdet med CBS er især knyttet til Institut for Organisation og Arbejdssociologi (IOA), Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF) samt International Center for Business and Politics (CBP). Samarbejdet med finder bl.a. sted med Institut for Markedsøkonomi og Center for Corporate Performance (CCP). Side 35 af 35