Soderup. Plejeplan for Vasby Mose. Del I. Redegørelse

Transkript

1 Soderup Plejeplan for Vasby Mose Del I. Redegørelse

2 Plejeplan for Vasby Mose , del I. Redegørelse Rådgiver AGLAJA Vedtaget på byrådsmødet d. 15. marts 2016

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Redegørelse Områdets beliggenhed Plejeplanens formål og baggrund Plejeplanens principper Hvad må man? Områdets administrative status Områdets administrative status Fredningskendelsen Offentlighedens plejeret Andre lovområder Naturbeskyttelsesloven Naturtyper omfattet af lovens Naturbeskyttelseslovens adgangsbestemmelser Kirkebyggelinje Miljømålsloven og Habitatdirektivet Natura Bilag IV-arter Planloven Andre arealudpegninger Museumsloven Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Områdets naturværdier og udnyttelse Geologi og landskab Arkæologi og kulturhistorie Biologi Erhvervsmæssige interesser Rekreativ udnyttelse Tekniske anlæg Hidtidig pleje Referencer Bilag 1 Fredningsbestemmelsen Bilag 2 Beskrivelse af Habitatnaturtyper Bilag 3 Ordforklaring Kortbilag 1 Matrikelkort Kortbilag 2 Kortlægning af habitatnaturtyper

4 Sammenfatning Vasby Mose er fredet i På baggrund af fredningskendelsen udarbejder kommunen en samlet 5-årig plejeplan for hele det fredede område. Vasby Mose er samtidig en del af et Natura 2000-område, der ligeledes inkluderer Sengeløse Mose. Målsætninger og overordnende handlinger for Natura 2000-området er fastlagt i den s tatslige N atura 2000 p lan. P lejeplanen e r nødvendig for at kommunen kan opfylde de statslige Natura 2000 mål og de internationale krav. Plejeplanen er et forvaltningsredskab, der skal sikre og udbygge naturværdierne i Vasby Mose. Målet er gennem pleje at bevare og fremme mosaiknatur af lysåbne afgræssede kær o g e nge (se o rdforklaring B ilag 3), tilgroende m oser, r ørskov, naturskov mm samt et hertil hørende varieret dyre- og planteliv. For private og offentlige ejere af arealer inden for fredningen gælder, at plejeplanen g iver p lejemyndigheden, Høje-Taastrup K ommune, ret, m en i kke pligt til at udføre den pleje, som er beskrevet i plejeplanen. Ønskes der foretaget ændringer o g t iltag, som i kke er beskrevet i plejeplanen, skal der s øges om dispensation fra Fredningsnævnet. Ønsker e jer s elv at f orestå de n i pl ejeplanen be skrevne pl eje på e gne are aler, aftales dette med plejemyndigheden. Plejeplanen er bindende for lodsejere for hvilken p leje (driftsform, dy rerace m m), d er k an ud føres på are alerne. I forbindelse m ed f redningen e r d er ud betalt e rstatning f or de n råd ighedsindskrænkning, som fredningen har medført på arealerne. Læsevejledning: Plejeplanen er inddelt i to separate dele: Redegørelse del I Redegørelsesdelens kapitel 1-3 omhandler fredningen og de lovområder, som Vasby Mose er omfattet af. Kapitel 4 beskriver områdets værdier og anvendelse. Plejebeskrivelse del II I plejebeskrivelsens kapitel 1 sættes målsætning og prioritering for plejeområderne, ligesom f orskellige pl ejemetoder be skrives o g v urderes. K apitel 2 beskriver de enkelte plejeområder detaljeret, samt beskriver de konkrete plejeanvisninger for plejeområderne. Dette er ligeledes sammenfattet i et oversigtligt plejeskema bagerst i rapportens del II (Bilag 3), som er et af flere bilag til plejeplanen. Øvrige b ilag udg øres af e n o rdforklaring, b eskrivelse af hab itatnaturtyper o g fredningskendelse samt forskellige kortbilag. 1. Redegørelse 1.1 Områdets beliggenhed Vasby Mose, der er beliggende nord for Sengeløse By i Høje-Taastrup Kommune (se Kort 1), blev fredet i Dette skulle sikre naturområdet med dets plante- 4

5 og dyreliv, men tilstanden af området måtte ikke ændres. Fredningen blev revideret og udvidet med endelig afsagt kendelse i Den nye fredning har skabt m ulighed f or a t udarbe jde e n s amlet p lejeplan f or d et fredede o mråde. Plejeplanen dækker hele det fredede område. 1.2 Plejeplanens formål og baggrund Plejeplanen s kal m edvirke ti l at s ikre, at fredningens f ormål o pretholdes. Formålet m ed p lejeplanen f or de t f redede o mråde e r at s ikre e n langsigtet forvaltning, der bevarer og udv ikler de værdier, som området indeholder. I plejeplanen be skrives de m etoder, de r kan styre nature ns udv ikling m od e t ønsket m ål. N aturpleje e r en grundlæggende f orudsætning f or at f orhindre tilgroning af l ysåbne naturtyper s om f.eks. ri gkær o g de rmed be vare en l ang række dyre- og plantearter. Plejeplanen tager udgangspunkt i områdets tilstand, beliggenhed, anvendelse, ønsker om naturindhold m.v. Kort 1. Det fredede område, Vasby Mose, som plejeplanen dækker. Plejeplanen er udarbejdet med det mål, at den er handlingsorienteret og fleksibel, samtidig med at den hjælper med til at skabe overblik over indsatsen i det fredede område i overensstemmelse med fredningsbestemmelserne. Målet m ed p lejeplanen e r d ermed at s ikre d e biologiske, landskabelige o g kulturhistoriske værdier, der er knyttet til Vasby Mose, samt tillige at overholde de i nternationale f orpligtigelser i f orhold t il N atura området. F or at k unne 5

6 målrette plejeplanen mod dette anvendes en metode, hvor eksisterende og potentielle naturv ærdier i området re gistreres o g b eskrives. K ortlægningen v il primært basere sig på en række nyere besigtigelser fortaget af kommunen samt på de data, der fremgår af referencelisten. Umiddelbart forud f or am ternes ne dlæggelse i 2006 udarbejdede Københavns Amt et udkast til plejeplan og sendte planen i høring hos lodsejere og øvrige interessenter. I arb ejdet m ed d enne p lejeplan e r d isse hø ringssvar b levet behandlet. Høje-Taastrup K ommune har n u udarbejdet e n f ornyet pl ejeplan ud fra ny viden, d er er o pnået om tilstanden i Vasby Mose og med baggrund i, at Natura 2000-plan og handleplan for området i mellemtiden er udarbejdet og vedtaget /13/. Trusler bl.a. i f orm af t ilgroning, f orurening m ed næ ringsstoffer, uhensigtsmæssig hydrologi og invasive arter beskrives og vurderes for at k unne målrette plejen. Plejeplanen indeholder desuden en beskrivelse af bindinger i området og inddragelse af tidligere indsamlet viden. Planen klarlægger behovet for pleje og giver konkrete anvisninger for d rift i de enkelte plejeområder. Hermed skal plejeplanen ifølge fredningen redegøre for de plejeforanstaltninger, anlægsarbejder og e ventuelle ændringer i almenhedens adgangsret, som påtænkes udført i de følgende højst fem år. Denne p lejeplan har v æret i hø ring i pe rioden 1 9. j uni t il 1 4. aug ust D e indkomne bemærkninger er blevet behandlet og er indarbejdet i det omfang, at forholdene er i ov erensstemmelse m ed f redningens f ormål. D e i ndkomne bemærkninger v urderes i kke at v ære i m odstrid m ed forslaget ti l P lejeplan f or Vasby Mose, og der er derfor ikke behov for en forelæggelse for fredningsnævnet. P lejeplanen træ der i k raft i o g gæ lder i 5 år f ra by rådets vedtagelse. 1.3 Plejeplanens principper Plejeplanen bygger på følgende principper: Plejeplanens fokus er at sikre og udvikle de biologiske værdier i området Plejeplanen må ikke være i strid med Natura 2000-planen Plejen skal tage udgangspunkt i eksisterende forhold og sigte mod en mosaik af naturtyper og et varieret dyre- og planteliv Plejeindgreb, både førstegangspleje og kontinuert pleje, skal tage størst muligt hensyn til eksisterende dyre- og planteliv Plejeplanen udstikker de rammer inden for hvilken plejen kan ske Plejen skal understøtte de landskabelige værdier og udsigter 1.4 Hvad må man? Fredningen er restriktiv, og der må eksempelvis ikke ske træfældning, buskrydning, hegning, jordbearbejdning, tilsåning, nyplantning, deponering eller afbrænding. Såfremt Høje-Taastrup Kommune som plejemyndigheden ønsker at forbedre levestederne for dyr og planter, kan dette gennemføres uanset fredningens forbudsbestemmelser, når det er beskrevet i plejeplanen. 6

7 Plejeplanen e r e t f orvaltningsredskab, de r s kal leve o p t il fredningens f ormål. Planen angiver rammerne for naturpleje. Detaljerne om den konkrete naturpleje gennemføres i d ialog m ed d en en kelte lodsejer forud f or p lejetiltaget gennemføres i marken. For private og offentlige ejere af arealer inden for fredningen gælder, at plejeplanen giver plejemyndigheden ret til at gennemføre de nævnte plejetiltag, som er beskrevet under plejeområderne. Plejemyndigheden kan gennemføre tiltagene i det tempo, der er ressourcer til det. Ønskes der foretaget ændringer og tiltag, som ikke er beskrevet i plejeplanen, skal der søges om dispensation fra Fredningsnævnet. Plejeindgreb vil normal ikke kræve dispensation efter Naturbeskyttelseslovens 3, når de udføres i overensstemmelse med plejeplanen for området. Ønsker e jer s elv at f orestå de n i pl ejeplanen be skrevne pl eje på e gne are aler, aftales dette med plejemyndigheden, som er Høje-Taastrup Kommune. 2. Områdets administrative status 2.1 Områdets administrative status Vasby Mose er fredet ved Naturklagenævnets kendelse d. 19. marts Fredningen omfatter ca. 35 ha, der langt overvejende er naturarealer. Indenfor det fredede område er der i alt 18 matrikler (matrikelkort Kortbilag 1) med 18 lodsejere. Matriklerne ligger overvejende som smalle parceller mellem Spang Å i nord og Kirkestien i syd. 2.2 Fredningskendelsen. Baggrunden f or de n o prindelige f redningen i v ar ø nsket o m at b evare mosens botaniske værdier, og mosen blev fredet som en status-quo -fredning. På g rund af at f lere af m osens s jældne p lanter m istrivedes, selvom der b lev udført naturpleje, rejste Københavns Amt i 1998 fornyet fredningssag for mosen for at sikre de botaniske værdier i mosen, bl.a. ved at modernisere fredningens muligheder for naturpleje. Fredningen er overvejende en biologisk fredning, der har følgende formål: at bevare og retablere det historiske eng- og overdrevslandskab, at bevare og muliggøre en forbedring af de biologiske, landskabelige og kulturhistoriske værdier, der er knyttet til Vasby Mose, herunder sikre levesteder for dyr og voksesteder for sjældne og truede planter, at skabe spredningsmuligheder for den sjældne rigkærsvegetation, at regulere almenhedens ret til færdsel i området af hensyn til disse værdier, og at sikre og forbedre vilkårene for de naturtyper, som udgør grundlaget for fredningsområdets udpegning som EF-habitatområde Indenfor hele det fredede område gælder en række generelle retningslinjer, der direkte har indflydelse på den naturforvaltning, plejemyndigheden eller 7

8 lodsejeren har mulighed for at udføre indenfor fredningen: der må ikke foretages terrænændringer og ændringer i de nuværende vegetationsforhold, og der må ikke opføres bebyggelse eller etableres andre anlæg, med mindre sådanne tilstandsændringer umiddelbart er tilladt i de efterfølgende bestemmelser. Opgravning af vilde planter er ikke tilladt der må ikke ske træfældning, buskrydning, hegning, jordbearbejdning, tilsåning, nyplantning, deponering eller afbrænding der må ikke ske afgræsning med heste anvendelse af kunstgødning og sprøjtemidler samt fodring af andefugle er ikke tilladt når nåletræsbeplantninger afdrives, skal en eventuel genbeplantning ske med en træart, der kan godkendes af plejemyndigheden. plejemyndigheden kan af hensyn til bevarelsen af plante- og dyrelivet fastsætte regler for begrænsning af offentlighedens færdsel i området Fredningsnævnet k an m eddele di spensation f ra fredningsbestemmelserne, såfremt det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål. Fredningsområdet er inddelt i tre delområder (se Kort 2), hvor delområde 1 omfatter de l ysåbne naturo mråder, d elområde 2 udgør de s kov- og kratbevoksede naturområder, og endelig udgøres delområde 3 af et tørrere skovbevokset område. For delområder gælder følgende: i delområde 1 kan der etableres hegning med let el- eller trådhegn med træstolper i naturfarve. Der kan endvidere etableres læ- og foderhuse til græsningsdyrene efter plejemyndighedens anvisning i delområde 2 og 3 kan træfældning, hegning, tilsåning og nyplantning ske med tilladelse fra plejemyndigheden 2.3 Offentlighedens plejeret Naturpleje skal sikre, at fredningens formål sikres. I fredningens 5 om naturpleje, h envises t il M iljøministeriets gældende bekendtgørelse nr. 802 af 21/06/2013 om pleje af fredede arealer, om tilsyn og om indberetning. Bekendtgørelsen i ndeholder bestemmelser o m, a t ko mmunalbestyrelsen har adgang og ret til, at gennemføre plejeforanstaltninger på privatejede fredede arealer. Der er alene tale om en ret og ikke en pligt til at udføre pleje. Der er i forbindelse med fredningen af Vasby Mose udbetalt erstatninger til lodsejere for de rådighedsindskrænkninger, som fredningen måtte medføre, samt for de gener evt. naturpleje må afstedkomme. 3. Andre lovområder 3.1. Naturbeskyttelsesloven Naturtyper omfattet af lovens 3 Hovedparten af det godt 35 ha store fredede område er omfattet af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser i 3 (beskyttede naturtyper, se Kort 3). Mere end 80 8

9 % af det fredede areal, svarende til 28,5 ha, er omfattet af 3 som mose, 3,5 ha som eng og 1½ ha som sø og vandhuller. Blot 1 3 /4 ha er ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Spang Å, der løber i fredningsområdets nordlige grænse, er ligeledes omfattet af 3. Kort 2. Fredningskendelsens delområder 1-3. Naturområderne er i det omfang, de er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, beskyttet mod tilstandsændringer. 3-beskyttelsen indebærer, at man eksempelvis ikke m å beplante, gø dske e ller opdyrke e n 3 -eng uden forudgående dispensation fra 3-myndigheden, dvs. kommunen. Et areal, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, er fx ikke beskyttet mod naturlig tilgroning. På arealer med landbrugspligt skal rydningspligten overholdes af lodsejer; jævnfør " "Bekendtgørelse n r a f 1 0. j uni o m j ordressourcens a nvendelse t il dyrkning og natur" Naturbeskyttelseslovens adgangsbestemmelser Lovens 24 giver offentligheden adgang til uindhegnede udyrkede arealer, hvis man kan komme lovligt dertil. Lovlig adgang kan være fra offentlig vej eller via en m arkvej. E fter l oven e r de r således adgang ti l ho vedparten af de f redede område, men i praksis er adgangen begrænset pga. høj fugtighed i moseområderne, ufremkommelige pilekrat eller private boliger langs Kirkestien og tilhørende haver, som begrænser adgangen fra syd. I det sydøstlige hjørne af fredningen findes et skovbevokset areal på ca. 1½ ha ejet af Kirkeministeriet. Til dette areal er der efter naturbeskyttelseslovens 23 9

10 ligeledes offentlig adgang. Kort 3. Vejledende registrering af beskyttede naturtyper i Vasby Mose Kirkebyggelinje I det sydøstligste hjørne af fredningen ligger godt 2 ha indenfor kirkebyggelinjen (Naturbeskyttelseslovens 19). Kirkebyggelinjen ligger i en radius på 300 meter omkring Vasby Kirke. Formålet med kirkebyggelinjen er at beskytte kirker, der ligger mere eller mindre frit i l andskabet, mod, at d er o pføres be byggelse hø jere e nd 8,5 m eter, som virker skæmmende i forhold til kirken. 3.2 Miljømålsloven og Habitatdirektivet Natura 2000 Det fredede område er næsten i sin helhed Natura 2000-område (se Kort 4). Kun ca. 2 ½ ha af de n sydligste de l af f redningen m od hav erne e r i kke inkluderet i Natura 2000-område nr. 140 benævnt Vasby og Sengeløse Mose. Natura området er identisk med Habitatområde H124 med samme navn. Natura 2000-området består af to store moser (Vasby Mose og Sengeløse Mose) og udgør i alt 109 ha. Moserne er vigtige botaniske lokaliteter, og har tidligere været udnyttet til græsning og høslæt samt under og efter krigen til tørvegravning. 10

11 Natura 2000-området er udpeget for at bevare en række sjældne og karakteristiske naturtyper, kaldet habitatnaturtyper (Tabel 1). I Vasby Mose er de mest værdifulde o g v eludviklede af habitatnaturtyperne rigkær og ti dvis våd e ng. Beskrivelse af habitatnaturtyperne fremgår af Bilag 2. Derudover indgår 2 arter af vindelsnegle på udpegningsgrundlaget samt Stor vandsalamander. Den del af Vasby Mose, der er beliggende i Natura 2000-området, er omfattet af den bindende statslige plan for området Natura 2000-plan Vasby Mose og Sengeløse Mose, Natura 2000-område nr. 140, Habitatområde H124 /25/. N atura planen e r f orpligtende p å i nternationalt n iveau og s kal s ikre gunstig b evaringsstatus f or arte r o g n aturtyper f or ud pegningsgrundlaget f or Natura 2000-området. Denne forpligtigelse er indarbejdet i plejeplanen. Natura 2000-planen, der indeholder en beskrivelse af området og status for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, opstiller desuden såvel generelle som konkrete målsætninger, de r f astsætter d e l angsigtede mål f or naturty per o g arter. Tilsvarende rummer Natura 2000-planen et indsatsprogram, der afstikker både generelle som konkrete retningslinjer. Tabel 1. Naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området /25/. Retningslinjerne i det generelle indsatsprogram siger bl.a.: Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i rigkær (7230), hængesæk (7140), og tidvis våd eng, (6410). Det skal undersøges nærmere, hvor der er behov for at skabe mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyperne og disse steder sikres den for skovnaturtyperne mest hensigtsmæssig hydrologi. De terrestriske naturtyper skal sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, og vandløb med vandplanter sikres gode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet. Indsatsen for vandløb løftes gennem vandplanen. Skovnaturtyperne sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift i skovnaturtyper(urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtigelsen primært på arealer, som i forvejen i en længere periode har haft minimal eller ingen hugst. Der sikres velegnede levesteder for sump-vindelsnegl og skæv vindelsnegl. Invasive arter som kæmpe-bjørneklo skal bekæmpes og deres spredning skal forebygges. Natura 2000-planens konkrete retningslinjer siger: Naturtyperne rigkær (7230) og tidvis våd eng (6410) udgør små og fragmenterede arealer. Derfor udvides og forbindes arealer med naturtyperne. Områderne udvides 11

12 med nye græsningsområder af størrelsesordenen 3-6 ha så vidt muligt omkring arealerne med den højeste naturtilstand. Dræn søges sløjfet på tidvis våd eng. Det sikres, at områderne ikke bliver oversvømmet af næringsrigt åvand (gælder alene Sengeløse Mose) Kort 4. Det fredede område i Vasby Mose i forhold til afgræsningen af Natura området (turkis). Sidstnævnte område fortsætter mod øst ind i Sengeløse Mose. Høje-Taastrup kommune har i 2012 udarbejdet en kommunal handleplan for Natura 2000-området /13/ - Natura 2000-handleplan Vasby Mose og Sengeløse Mose, Natura 2000-område nr. 140, Habitatområde H124. Handleplanen i ndeholder en p rioritering af kommunens forventede forvaltningsindsats i planperioden, , herunder en ang ivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter samt de forventede metoder og forvaltningstiltag, som handleplan-myndigheden vil tage i brug for at f orbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus. Statens N atura plan o g k ommunens H andleplan e r b indende. D vs. at kommunen er forpligtet til at arbejde for at efterleve Natura 2000-planens målsætninger og i perioden ansvarlig for at sikre gennemførelse af de aktiviteter, de r e r n ævnt i H andleplanen. K ommunen p rioriterer, at i ndsatserne sker ved frivillige aftaler. 12

13 3.2.2 Bilag IV-arter Habitatdirektivet g iver e n r ække arte r ud videt beskyttelse af deres yngle- og rasteområder. Denne beskyttelse gælder i modsætning for arterne på Bilag II også udenfor Natura 2000-områderne. Arterne er opført på Habitatdirektivets Bilag IV og kaldes populært Bilag IV-arter. Dette omfatter eksempelvis alle arter af flagermus, enkelte planter og insekter samt flere paddearter (frøer, tudser og salamandre). Høje-Taastrup har gennemført en række registreringer af padder i Vasby Mose; senest i 2011, hvor Bilag IV-padderne Stor vandsalamander og Spidssnudet frø er registreret. Derudover findes med stor sandsynlighed en række arter af flagermus. 3.3 Planloven I kommuneplan 2014 for Høje-Taastrup k ommune /9/ indgår Vasby Mose i en række are aludpegninger. K ommuneplanens af snit o m are alanvendelse rum mer bestemmelser og overordnede retningslinjer for anvendelse og udnyttelse af arealerne i kommunen. For Vasby Mose gælder bl.a. følgende udpegninger: området har landzonestatus området er udlagt til biologisk kerneområde mosen er udpeget som lavbundsareal Det sydøstligste hjørne af fredningen er omfattet af lokalplan 7.18 /8/ fra 2001, der har til formål at skabe en balance, hvor landsbyens (=Sengeløse) identitet og historie respekteres uden at udviklingen sættes i stå Mod syd ligger det fredede område op til byzoneareal, der i kommunens lokalplan fra 1982 er udlagt til åben, lav bebyggelse. 3.4 Andre arealudpegninger Vasby Mose er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. 3.5 Museumsloven. Det l okale Kroppedal Museum s kal h øres i forbindelse m ed ev entuel a nsøgning om terrænregulering herunder tørveskrab, naturgenopretning, retablering af grøfter og etablering af publikumsfaciliteter. Der findes ikke beskyttede jord- og stendiger efter museumslovens 29a inden for det område, plejeplanen dækker. 3.6 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Høje-Taastrup Kommune har en indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Indsatsplanen gælder for hele kommunen, såvel for privatejede som offentligt ejede a realer. Planen e r ud arbejdet m ed hj emmel i Lov o m d rift af landbrugsjorde. Forekomst af K æmpe-bjørneklo, s om k ommunen p å n uværende tidspunkt har kendskab til, kan ses på Kort 5. 13

14 Indsatsplanen betyder, at m an s om l odsejer har pl igt t il at b ekæmpe K æmpe- Bjørneklo på s in e jendom. I ndenfor d et f redede område er de t e fter f redningsbestemmelserne ikke tilladt at anvende sprøjtemidler. Herudover e r de t ge nerelt e fter N aturbeskyttelseslovens 3 ikke t illadt a t anvende sprøjtemidler indenfor beskyttede naturtyper. 4. Områdets naturværdier og udnyttelse 4.1 Geologi og landskab Vasby Mose er en af flere ret tætliggende større moser på K øbenhavns Vestegn. Mosen e r dann et v ed tø rveophobning i v andfyldte lavninger, s om e r e fterladt i perioden efter istidens afslutning. Blandt de øvrige moser skal fremhæves den nærliggende Sengeløse Mose, Porsemose (delvist i Egedal Kommune), Tysmosen (Egedal kommune) og Katrinebjerg Enge samt vådområdet ved Enghave.(delvis Roskilde kommune). Mosen ligger i et let bakket moræne-landskab, hvilket dog ikke fornemmes, når man opholder sig i de tilgroede moser; men til dels når man færdes på veje og stier udenfor og mellem moserne. Mindre kanaler forbinder flere af moseområderne med hinanden. Kort 5. F oreløbig re gistrering af K æmpe-bjørneklo i ndenfor d et f redede om råde i V asby Mose, som kommunen pt. har kendskab til. Uanset om en bestand er registreret på kortet, skal bjørneklobestande bekæmpes. 14

15 4.2 Arkæologi og kulturhistorie Der er i Vasby Mose gjort en række fund fra forskellige perioder af oldtiden: primitiv bro eller vejanlæg, der endnu er udateret et ottekantssværd og to guldfingerringe fra ældre bronzealder urner fra yngre bronzealder samt i 1793 blev de r gj ort i f und af e n tjæret træ bøtte, hv ori d er v ar sølvtøj i form af 4 bægre, 13 skeer og 1 skeblad. Skatten vurderes at være nedgravet ca. 150 år tidligere. Mosen r ummer en mængde y ngre k ulturspor, de r ræ kker e t p ar hund rede år tilbage o g v idner o m l andbrugsmæssig udny ttelse o g tø rvegravning. D en landbrugsmæssige udnyttelse bestod i afgræsning og høslæt. Endvidere var mosen et sted, hvor beboerne fra Sengeløse Landsby kunne he nte brænde og gærdsel. 4.3 Biologi Det fredede område, Vasby Mose, er en af Sjællands mest værdifulde botaniske lokaliteter. D er vo kser bl.a. M elet K odriver og R ust-skæne, og det gør d ermed mosen til det eneste sted i Danmark, hvor disse arter vokser på samme lokalitet. På de lysåbne områder i Vasby Mose vokser der en stor rigdom af sjældne eller karakteristiske arter for stærk kalkpåvirket tørvejord. Mosen rummer en mængde forskellige habitatnaturtyper (se Kortbilag 2) med veludviklet og karakteristisk vegetation. Følgende habitatnaturtyper er kortlagt: kransnålalgesøer, typekode 3140 næringsrige søer med flydebladsvegetation, typekode 3150 hængesæk, typekode 7140 tidvis våd eng på kalk, typekode 6410 kilde og væld, typekode 7220 rigkær, typekode 7230 aske- og ellesump, typekode 91E0 Vasby Mose rummer i kraft af sine mange forskellige naturtyper eng, mose, sø, krat og skov tillige et rigt og varieret dyreliv, der tæller flere fredede arter og Bilag I V-arter. Mosen rum mer bl.a. s tore o g l ivskraftige y nglebestande af Spidssnudet frø og Stor vandsalamander. De v ærdifulde naturt yper i m osen e r m eget påv irket af vandbevægelserne i mosen. S åledes e r rigkær, væld o g ti l dels tidvis våd eng af hængig af, at planterne vokser i jordbund, der er mættet med mineralrigt (kalkholdigt) vand og gerne de t m est af å ret. D enne v andtilgang e r b etinget af o padgående grund - vandsstrømme. Ændrede hydrologiske forhold - eksempelvis hvis de opadgående grundvandsstrømme reduceres eller lokalt forsvinder, eller hvis opstuvning af vand m edfører m ere eu trofe v oksesteder - udgør trus ler m od naturv ærdierne i mosen. Høje-Taastrup kommune har derfor i 2014 iværksat en undersøgelse af jordbund og vandstandsforholdene i Vasby Mose og Sengeløse Mose /29/. Af undersø- 15

16 gelserne ses bl.a, at områder med mulighed for kalkholdig grundvandsbetingende oversvømmelser er til stede i Vasby M ose. Dette skyldes givetvis reduceret vandindvinding i en periode. Ændrede nedbørsforhold kan sammen med opadgående grundvandsstrømme betyde, at regnvand ikke kan sive ned i jorden, men kun kan ophobes som stående vand eller transporteres bort fra grøfter og dræn til S pang Å. D a d rænsystemet ( underjordiske d ræn o g åbne grø fter) i m osen imidlertid ikke er vedligeholdt, sker bortledningen af vand fra mosen til Spang Å meget dårligt eller i visse områder slet ikke. Såfremt vandet ikke kan komme videre fra Spang Å kan det endvidere forekomme, at mosen er mere våd i længere perioder, som på sigt kan være uhensigtsmæssigt for fastholdelse og udvikling af den værdifulde natur. Udover o vennævnte undersøgelser bl ev de r i o psat v andføringsstationer i Spang Å og Sengeløse å. Stationerne indsamler oplysninger om vandafledningsmængder o g o m v andstand. D ata s kal b l.a. f remadrettet indgå i vurdering af eventuelle påvirkninger fra de omkringliggende vandindvindinger. Med den fremtidige overvågning af grundvandssvingninger og afledning af vand indsamles detaljeret viden (datagrundlag), som er en forudsætning for, at der kan vurderes, om der eventuelt kan være behov for at dispensere fra fredningen, hvis man ønsker at ændre drænforhold og afledning. Samlet betragtet er Vasby Mose biologisk meget værdifuld. Under beskrivelsen af de enkelte plejeområder findes en udbygget beskrivelse af områdernes biologiske værdier. 4.4 Erhvervsmæssige interesser De er hvervsmæssige i nteresser i V asby Mose er i dag m eget b egrænsede, i det der i kke s ker no gen e rhvervsmæssig udny ttelse af græ snings- og hø slætsarealerne. Efter 2. verdenskrig viser luftfoto fra 1954 (se Kort 6), at mosen i høj grad bl ev udnyttet til afgræsning og høslæt. 4.5 Rekreativ udnyttelse Det fredede området anvendes langt overvejende af de private lodsejere, idet det kun i be grænset o mfang e r m uligt f or o ffentligheden at f å adgang ti l o mrådet. Der foregår i meget begrænset omfang jagtudnyttelse i området. 4.6 Tekniske anlæg Indenfor de t f redede o mråde forløber et øs t-vestgående h øjspændingstracé. Desuden f indes i den ø stlige del af mosen flere ledninger til spildevand og regnvand samt tillige et regnvandsbassin. Placeringen af disse tekniske anlæg er vist på Kort 6. 16

17 Kort 6. Placering af ledninger til spildevand og regnvand samt regnvandsbassin i den østlige del af Vasby Mose. 4.7 Hidtidig pleje Mosen har som nævnt i udstrakt grad tidligere været anvendt til tørveskæring og afskrælning. Endvidere har der været afgræsning og høslæt på hovedparten af de arealer, der ikke var for våde. Luftfoto fra 1954 (se Kort 7) viser desuden en række husmandssteder eller lignende bebyggelser langs den nuværende Kirkesti; blot var der væsentligt færre ejendomme end tilfældet er i dag. En forudsætning for den mere intensive drift før og efter 2. verdenskrig har været et udbygget og vedligeholdt system af dræn og åbne grøfter (se Kort 8). Dette har sikret, at d er ikke blot kunne graves tørv, men o gså at høslæt k unne praktiseres. Andre arbejdsgange og lettere transportmidler (manuel le-slåning og heste) muliggjorde slæt på arealer, hvor nutidens maskiner ikke kan komme. Dele af Vasby Mose har været plejet siden 1986, hvor de centrale lysåbne partier og engen i mosens vestende kom under græsning med kreaturer. Naturplejen havde i de c entrale de le af m osen e n po sitiv e ffekt på de s jældne arte r, M elet 17

18 Kodriver o g R ust-skæne, de r b egunstigedes af k reaturgræsningen. forsvandt de sjældne arter fra mosens vestende. Derimod Kort 7. Luftfoto over Vasby Mose fra Efter en periode med hestegræsning centralt i mosen ophørte afgræsningen her. I en periode henlå arealet uden pleje. Fra 2003 blev der gennemført et årligt høslæt omkring skæne-tuerne af frivillige, og det resterende blev slået maskinelt af Københavns Amt og efterfølgende Høje-Taastrup Kommune. I mosens vestlige ende ophørte afgræsningen i Den østlige ende af mosen har derimod tilsyneladende været afgræsset siden 1954 i følge luftfoto. For at ge nskabe k alkrig b lottet j ordbund m ed v ærdifuld k ærvegetation har Hovedstadsrådet og senere Københavns Amt gennemført tørveafskrabning på mindre part ier i m osen. P å d isse af skrabningsflader er ef terfølgende i ndvandret sjældne planter som Melet Kodriver, Rust-Skæne, andre sjældne halvgræsser og orkideer. 18

19 Kort 8. Vasby Mose vist på målebordsblad fra ca

20 5. Referencer 1) By- og landskabsstyrelsen 2009: Tillæg om ny viden til Natura basisanalyse for Vasby Mose og Sengeløse Mose (Natura 2000-område nr. 140). B501-56CF62490DB0/93133/N140Basisanalysetillaeg.pdf 2) Fredningsstyrelsen Oversigt over Botaniske Lokaliteter, I. Sjælland. 3) Hovedstadsrådet 1982: Botanisk overvågning i hovedstadsregionen Moser. Christiansen, Søren Grøntved & Moeslund, Sten. Arbejdsdokument. 4) Hovedstadsrådet 1983: Botanisk overvågning i hovedstadsregionen Moser. Christiansen, Søren Grøntved & Moeslund, Sten. Arbejdsdokument. 5) Hovedstadsrådet 1984: Botanisk overvågning i hovedstadsregionen Moser, s trandenge, heder o g overdrev. Christiansen, Søren Grøntved & Moeslund, Sten. Arbejdsdokument nr. 20 6) Hovedstadsrådet 1985: Botanisk overvågning i hovedstadsregionen Moser, strandenge, heder og overdrev. Christiansen, Søren Grøntved & Moeslund, Sten. Arbejdsdokument nr. 32 7) Hovedstadsrådet 1989: Botanisk overvågning i hovedstadsregionen Christiansen, Søren Grøntved & Moeslund, Sten Arbejdsdokument nr. 74 8) Høje-Taastrup kommune 1982: Lokalplan Et område i den nordvestlige del af Sengeløse pdf 9) Høje-Taastrup Kommune 2014: Kommuneplan 2014 for Høje-Taastrup kommune. 10) Høje-Taastrup Kommune 2010: Undersøgelse af be skyttede 3 - naturtyper på Katrinebjerg Enge og arealer langs Hove Å. Upubliceret rapport udarb ejdet af K laus A ndersen o g Eigil P löger, A GLAJA, f or H øje- Taastrup Kommune 11) Høje-Taastrup Kommune 2010: 3-registrering i dele af Vasby Mose. Registreringen udf ørt af A GLAJA v. O rla B jørneskov f or H øje-taastrup Kommune. 20

21 12) Høje-Taastrup K ommune 2 011: Padderegistrering i H øje-taastrup Kommune Feltarbejde og afrapportering udført af AGLAJA for Høje- Taastrup Kommune. 13) Høje-Taastrup K ommune Natura 2000-handleplan for Vasby Mose og Sengeløse M ose, Natura område nr. 140, Habitatområde H lan_vasby_mose_sengeloese_mose.pdf 14) Høje-Taastrup Kommune 2012: Undersøgelse af vandforhold i Vasby- og Sengeløse m oser. Na tura område. R apport udarb ejdet af N iras for Høje-Taastrup Kommune 15) Københavns Amt 2006: Basisanalyse til Natura 2000-plan for Vasby Mose og Sengeløse Mose. E0B0-4A64-9BCE-4F152FDD1835/0/140_basisanalyse.pdf 16) Københavns Amt Guldsmede og dagsommerfugle i Vasby Mose Jan Fischer Rasmussen. 17) Københavns Amt 2004: Plejeplan for Vasby Mose. Landskabsarkitekterne Roskilde. 18) Københavns A mt 1 994: B otaniske interesser i S engeløse M ose, V asby Mose og Tysmosen, Rapport nr ) Miljøportalen 2012: NOVANA-oplysninger fra på 20) Miljøportalen 2012: GIS-temaer fra vedr. DEVANO-kortlagte naturtyper og levesteder og beskyttede naturtyper. 21) Moeslund, S ten 1 989: O vervågning o g p leje af Melet K odriver ( Primula farinosa) i hovedstadsregionen. URT 1989 (3) 22) Moeslund, Sten 1983: Rust-Skæne i Vasby Mose. URT 1983 (1) 23) Mogens Holmen 2006: Lidt om vindelsnegle (upubl.) 24) Naturklagenævnet 2003: Naturklagenævnets afgørelse af 19. marts 2003 om ændring og udvidelse af den eksisterende fredning af Vasby Mose i Høje-Tåstrup Kommune, Københavns Amt (sag nr / ) 25) Naturstyrelsen 2010: Natura 2000-plan Vasby Mose og Sengeløse Mose. Natura 2000-område nr. 140, Habitatområde H

22 26) Plöger, Eigil 2010: Plejeprioriteringer i Vasby Mose. Upubliceret notat udarbejdet for Høje-Taastrup Kommune. 27) Plöger, Eigil 2010: Forhøringsnotat til Forslag til Natura 2000-plan Vasby Mose og Sengeløse Mose Natura 2000-område nr. 140 Habitatområde H 124. U publiceret no tat udarb ejdet f or Høje-Tåstrup Kommune 28) Plöger, Eigil 2009: Biologiske registreringer i Vasby Mose, matr. nr 2 k og 7s. Upubliceret rapport udarbejdet af Eigil Plöger, AGLAJA, for Høje- Tåstrup Kommune 29) Nilsson, Bertel et al. 2014: Samspillet mellem grundvand, natur og overfladevand i Vasby og Sengeløse moser (NATURA 2000 område), Høje Taastrup kommune. GEUS 30) Bjarne S øgaard o g B jarne A sferb ( eds) 2 007: H åndbog o m d yrearter p å habitatdirektivets Bilag IV. 31) Moeslund, Sten 2015: Rust-Skæne gennem 30 år i Vasby Mose. URT 2015 (1) 32) Nilsson, Bertel et al. 2015: Hvad har melet kodriver og rust-skæne med grundvand at gøre? URT 2015 (1) 22

23 Bilag 1 Fredningsbestemmelsen 23

24 24

25 25

26 26

27 27

28 28

29 29

30 30

31 31

32 32

33 33

34 Bilag 2 Beskrivelse af Habitatnaturtyper 34

35 35

36 36

37 37

38 Bilag 3 Ordforklaring Mose og kær: Betegnelsen omfatter naturarealer med høt grundvandsstand, således at arealerne er mere eller mindre permanent våde; mest udpræget i vinterhalvåret, hvor de kan være decideret oversvømmede. På grund af den høje vandstand sker der ophobning af tørv, som er delvis omsat dødt plantemateriale. Vegetationen er oftest højtvoksende med dominans af Tagrør, Eng-Rørhvene, Lodden Dueurt, Almindelig Mjødurt eller Stor Nælde. I uafgræsset tilstand udvikles over tid typisk pilekrat eller ellesump, når arealerne gror til med træer og buske. Enge: I Danmark dækker det moser og kær som er i drift. Driften kan være afgræsning eller hø slæt. V egetationen e r s om f ølge af d riften lavtvoksende, o g e r g enerelt mere artsrig end i uafgræsset form. Rigkær: Betegnelse dæ kker o ver e n be stemt ty pe af e nge o g m oser, de r rum mer e n karakteristisk o g o fte arts rig v egetation. Rigkær ud vikles al mindeligvis p å k alkeller mergelrig bund. Vegetationen er karakteriseret ved arter som Trævlekrone, Tvebo B aldrian, K ær-tidsel, M aj-gøgeurt, K ødfarvet Gø geurt o g e n ræ kke s må halvgræsser (starer). Rigkær er ikke rige på næringsstoffer (tværtimod), men rige på arter. Kalkkær: Kalkkær er rigkær, der er udviklet på ekstrem kalkholdig bund. Vegetationen vil i mange tilfælde være naturligt lavtvoksende som følge af fosfat-begrænsning. Vegetationen kan være meget artsrig og rumme en række halvgræsser, orkidéer og andre urter, som er meget usædvanlige i landet. Naturtypen er sjælden i Danmark, fordi naturtypen i tidligere tider blev opdyrket. Rigkær o g k alkkær r ummer d en m est ty piske o g v ærdifulde v egetation, når de enten af græsses e ller anv endes ti l hø slæt. Li gger de he n uden d rift, v il d e langsomt gro til og blive til mose på kalkrig bund. 38

39 Kortbilag 1 Matrikelkort 39 Høje-Taastrup kommune