Grundvand og terrestriske økosystemer
|
|
|
- Emilie Lassen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet
2 Kildevæld og rigkær D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet
3 HVILKEN TYPE NATUR HAR VI HER? Kær-tidsel Fløjlsgræs Alm. star Rød svingel Lyse-siv Kær-snerre Glanskapslet siv Almindelig syre Sump-kællingetand Kryb-hvene Almindelig rapgræs Vand-mynte Bidende ranunkel Almindelig mjødurt Trævlekrone Lav ranunkel Tidvis våd eng (6410) Rigkær (7230) Våd eng Fugtig eng Kultureng Våd urtebræmme???
4 HABITATDIREKTIVETS BILAG I Kode Kort navn Fulde navn 2190 Klitlavning Fugtige klitlavninger 3110 Lobeliesø Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) 3130 Søbred med småurter Ret næringsfattige søer og vandh. med små amfibiske planter ved bredden 3260 Vandløb Vandløb med vandplanter 3270 Å-mudderbanke Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter 4010 Våd hede Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 6410 Tidvis våd eng Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Urtebræmme Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7110 Højmose * Aktive højmoser 7120 Nedbrudt højmose Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7140 Hængesæk Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Tørvelavning Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7210 Avneknippemose * Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe 7220 Kildevæld * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær Rigkær
5 DET FULDE BILLEDE AF DANSKE ÅDALE Habitatdirektivets Bilag I CORINE biotoper
6 MODELFORUDSIGELSE ax2 300 Våd urtebræmme 200 Urtebræmme Våd eng Å-mudderbanke 100 Tør urtebræmme Fugtig brakmark Tør brakmark 0 Kultureng Fugtig eng Avneknippemose Rigkær Hængesæk Fattigkær Tidvis våd eng Næringsfattig søbred Våd hede Tørveflade Højmose 900 ax1
7 WEB-BASERET BASERET BESLUTNINGSSTØTTEV TTEVÆRKTØJ ax ax1
8 HVILKEN TYPE NATUR HAR VI HER? Kær-tidsel Fløjlsgræs Alm. star Rød svingel Lyse-siv Kær-snerre Glanskapslet siv Almindelig syre Sump-kællingetand Kryb-hvene Almindelig rapgræs Vand-mynte Bidende ranunkel Almindelig mjødurt Trævlekrone Lav ranunkel ax * Modelforudsigelse 64 % - rigkær (7230) 29 % - våd eng 4 % - våd brakmark 2 % - tidvis våd eng (6410) 2 % - å-mudderbanke (3270) Rigkær Våd eng Å-mudderbanke 0 Fugtig brakmark ax1
9 Hvor ligger rigkærene rene i landskabet?
10 Hvor ligger rigkær og kilder henne?
11 MODELFORUDSIGELSE VAND KONTRA NATUR 80 % NOVANA NOVANA Ellenberg N NATUR VAND Højmose (7110) Tørveflade (7150) Våd hede (4010) Hængesæk (7140) Næringsfattig søbred (31xx) Fattigkær Tidvis våd eng (6410) Rigkær (7230) Fugtig eng Avneknippemose (7210) Våd eng Fugtig brakmark Å-mudderbanke (3270) Kultureng Tør brakmark Våd urtebræmme Tør urtebræmme Urtebræmme (6430) %
12 De gode rigkær er P- begrænset Wassen et al. Nature 2005
13 Hydrologiske forudsætninger Rigkær forudsætter høj vandmætning, lav tilgængelighed af fosfor og kvælstof, høj ph og basemætning ved især Ca- og Fe-ioner. Sænkning af grundvandstrykket kan føre til: Inflow af ilt- og næringsrigt overfladevand oxidering af tørv frigivelse af fosfor og kvælstof sænkning af ph stigning af temperatur Det forventede biologiske respons er øget vækst og tab af arter, særligt små starer, brunmosser og rosetdannende bredbladede urter.
14 Indikatorer for bevaringsstatus 500 Tvebo star Loppe-star Krognæb-star Skæne 400 ax ax1
15 Indikatorer for bevaringsstatus Lokalitet NitratMP NitratUP Eutrof Oligotrof Antal felter Dyrby Krat Ravnkilde Hyldal Mølle Store Gedhøj, Glenstrup Sø Lundehuse kilde Brænde Ådal Brobæk Mose Jelling Skov SV Maglevandsfald Mølleåen N.f. Hov, Lønnerup Fjord Svanninge bakker Krogens Møllebæk Bremerholms Kær - kilde Kær ved Diesebjerg Ågårdskæret Odense Ådal Hørret Eng
16 Indikatorer for vandkemi og hydrologi N/P-ratioer i skudspidser (begrænsende næringsstof) Temperaturprofiler (hydrologisk diagnose) Vandstandsloggere (ændringer i vandstand og vandtryk) Nitrat og fosfat i vand i marts (næringsbelastning)
17 FORVALTNING AF ÅDALE Vandmiljøplaner Naturgenopretning Vandrammedirektivet - vandplaner Begrænsning af N og P tab til overfladevand??? Habitatdirektivet Gunstig bevaringsstatus Virkemidler Retablering af søer Oversvømmede ådale Genslyngning af vandløb Konstruerede vådområder Sløjfe dræn, grøfter, pumpelag Overrisling af enge med drænvand??? Biodiversitet 2010 målet
HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder
Hængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
kenes fællestræk er, at de er dannet flydende i vandskorpen af søer og vandhuller. Efterhånden danner hængesækken et tykt tørvelag, der kun gynger eller skælver lidt, når man går på den. Langt de fleste
Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering
Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen
Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.
fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,
Moser og enge. Højtstående grundvand
Moser og enge Enge kan være meget artsrige biotoper, mens moser ofte er fattigkær og har få forskellige arter. Her er tale om biotoper i tilbagegang på grund af bl.a. dræning. Moser og enge kan underinddeles,
Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift
Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat
BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup
DANSKE PLANTESAMFUND I MOSER OG ENGE. vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr.
DANSKE PLANTESAMFUND I MOSER OG ENGE vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse Faglig rapport fra DMU nr. 728 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] DANSKE PLANTESAMFUND
Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.
Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige
Avneknippemose. Avneknippemoserne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som sø eller mose, hvis arealet alene eller sammen med andre beskyttede
ns vegetation er høj med rørsump-karakter, og plantesamfundet findes langs bredden af søer eller i uudnyttede eller ekstensivt udnyttede moser i de østlige dele af landet, hvor kalkforekomster i undergrunden
Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.
Planlovstilladelse til etablering af en ny sø ved Ormstrupvej 9, 7500 Holstebro
Side 1/7 Anders Hedegaard Gransgårdvej 19 7620Lemvig Dato: 22-11-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-76-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.: 9611 7557 [email protected]
STATUS FOR VAND- OG NATURINDSATSEN UNDER MILJØMILLIARDEN
INDLEDNING I 2005 vedtog Folketinget at afsætte en milliard til miljøforbedringer i Danmark i perioden fra 2006 2009. Ca. halvdelen af beløbet skulle bruges til at gennemføre en mere omfattende indsats
Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.
Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både
Natura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
7. Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger
7. Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Natura 2000 områder Natura 2000 områderne er udpeget i medfør af EU s habitatdirektiv og omfatter habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Kommunen
Skive Kommune, Teknisk Forvaltning, Byg og Miljø Att.: Maria Rask Rådhuspladsen Skive. Den 16. juni 2016
Skive Kommune, Teknisk Forvaltning, Byg og Miljø Att.: Maria Rask Rådhuspladsen 2 7800 Skive Den 16. juni 2016 Tilladelse efter vandløbsloven til etablering af spang over kanal i Skive-Karup ådal Skive
Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme
Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. september 2018 Jesper L. Bak Institut for Bioscience
MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins. (6 juni 2019)
Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins (6 juni 2019) Formål med kvælstofvådområder At genskabe naturlige hydrologiske forhold for derved at mindske kvælstofudledningen
Afgørelse om ikke-vvm-pligt for etablering af cykelstier langs Gjessøvej
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt med mail til: [email protected] 1. september 2017 Afgørelse om ikke-vvm-pligt for etablering af cykelstier langs Gjessøvej
Natura 2000 handleplaner
Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides
TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 [email protected] www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande
TEKNIK OG MILJØ Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 [email protected] www.herning.dk Dato: 18. april 2013 Udtalelse om arealer beliggende i
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder
Bilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov
Bilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov Naturtype Tålegrænse Kg N/ha/år Differentiering Kg N/ha/år Overdrev 10-25 sure overdrev 10-20, kalkholdige
Stenholt Skov og Stenholt Mose
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stenholt Skov og Stenholt Mose Natura 2000-område nr. 228 Habitatområde H228 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 for Stenholt Skov og Stenholt Mose Udgiver: Silkeborg
Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet
20. maj 2010 Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet EU s habitatdirektiv udpeger en række
Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm
Vandplan 2009-2015 Bornholm Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet,
Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer)
Eksempler på en præsentationer ved borgermøder Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer) Tendenser (miljø) Eksempler på en præsentationer ved borgermøder VVM-redegørelsens
Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131
Natura 2000-handleplan 2012-2015 Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 1 Indholdsfortegnelse Vedtagelse af naturhandleplan... 3 Baggrund... 4 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...
Vandplan 2009-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland
Vandplan 2009-2015 Køge Bugt Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt: Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,
Forslag til. Natura 2000-handleplan. Sønder Ådal. Natura 2000-område nr. 101. Fuglebeskyttelsesområde F63
Forslag til Natura 2000-handleplan Sønder Ådal Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde F63 maj 2012 1 Kolofon Titel Forslag Natura 2000-handleplan Sønder Ådal Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde
Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16
Eivind Johansen og Lene Gerd Sørensen Nordre Strandvej 182 A 3140 Ålsgårde Den 2. oktober 2014 Natur, Miljø og Trafik Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16 Odsherred Kommune har modtaget din ansøgning
Tilladelse til regulering af grøfttilløb til Sandemandsbækken.
Ejendomsselskabet Lysbroengen P/S Papirfabrikken 34, 8600 Silkeborg 24. august 2016 Tilladelse til regulering af grøfttilløb til Sandemandsbækken. Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven 1
Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær
RigKilde life Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær Lærervejledning til undersøgelser på eng og i rigkær. Klasse: 3. 4. klasse Fag: Natur og teknologi, billedkunst, dansk Varighed: 3-4 lektioner Introduktion
3-dispensation til oprensning af regnvandsbassin ved Vestervang 28b i Videbæk
Returadresse Land, By og Kultur Land og Vand Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Ringkøbing Skjern Forsyning Ånumvej 28 6900 Skjern Sagsbehandler Anders Peter Hjort-Hansen Direkte telefon 99741780 E-post
Dagmar Kappel Andersen Sektion for Vandløbs- og ådalsøkologi Aarhus Universitet
Dagmar Kappel Andersen Sektion for Vandløbs- og ådalsøkologi Aarhus Universitet Hvilke faktorer bestemmer forekomsten af forskellige arter? Philip Grime: To overordnede processer styrer forekomsten af
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
