Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode

Transkript

1 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview og besøg i undervisningen, som jeg indsamlede ved tilsynsbesøget torsdag den 31. marts 2014 og på data, som jeg fik tilsendt fra skolens ledelse inden tilsynsbesøget. Konceptet for tilsynsbesøget er det samme som det, der blev anvendt ved tilsynet i 2013 og som blev præsenteret for bestyrelsen onsdag den 27. februar Konklusion 2.1 Generel konklusion Hver gang jeg kontakter eller besøger Ådalens Privatskole, oplever jeg, at jeg bliver mødt af en venlig og servicemindet administration og af imødekommende og hjælpsomme elever og lærere. I de timer, hvor jeg besøgte undervisningen, oplevede jeg professionelle og fagligt engagerede lærere, der underviste eller faciliterede lærings processer, med fokus på højst muligt udbytte for eleverne. I undervisningstimerne oplevede jeg elever, der generelt var optagede af at lære. Jeg oplevede tillid og respekt i relationerne mellem lærere og elever, og en rar og anerkendende omgangstone både mellem elever og lærere og mellem hhv. lærere og elever indbyrdes. Mit interview med eleverne gav bl.a. følgende citater, som understøtter og udbygger mit generelle indtryk af skolen. Eleverne sagde fx: Jeg finder motivation til skolearbejdet, fordi jeg gerne vil noget med livet, komme andre steder hen og hjælpe andre og Dem, der vil noget bogligt, - de er her! og Hvis der er nogen, der har lyst til og behov for praktisk-musiske fag, så kan de tage dem på Ungdomsskolen! 2.2 Konklusion i forhold til centrale krav Det er min helt klare og entydige konklusion: - at undervisningen på Ådalens Privatskole lever op til kravet om, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen - at undervisningen forbereder eleverne til et samfund med frihed og folkestyre - at skolen arbejder seriøst med elevernes alsidige personlige udvikling - at skolen anvender tidssvarende undervisningsmaterialer af høj faglig og pædagogisk kvalitet - at undervisningssproget er dansk med mindre, der undervises i fremmedsprog som engelsk og tysk - at skolen lever op til forpligtelsen om undervisning i dansk som andet sprog (når skolen har elever, der har behov for undervisning i dansk som andetsprog) - at skolen tilbyder specialundervisning til elever med særlige behov.

2 Jeg bygger min konklusion på besøg i undervisningen, indblik i de anvendte undervisningsmaterialer samt på oplysninger, der er indsamlet ved tilsendte data og interview med hhv. elever, lærere og ledelse. 3. Dokumentation 3.1 Vurdering af elevernes standpunkt i dansk, matematik, engelsk og historie Lærerne gav udtryk for, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og derfor har de fokus på at stille differentierede forventninger og krav til eleverne, og lade disse krav og forventninger afspejles i de materialer og opgaver, som eleverne udfordres med. Lærerne oplever, at eleverne scorer højt i dansk og matematik både til afgangsprøverne og til de nationale test. Skolen har tradition for at følge de nationale test. Lærerne påpeger, at de ikke kan udtale sig med lige så stor sikkerhed i forhold til elevernes niveau i historie, da det eksisterende datamateriale er spinkelt, fordi faget er et udtræksfag. Ledelsen udtaler, at de er optaget af, at støtte opbygning af gode relationer, for det er en forudsætning for et godt læringsmiljø. Fra besøg i undervisningen Ved besøgene i undervisningen oplevede jeg i høj grad læringssituationer, hvor der blev satset på, at det var eleverne, der var aktive. Elever der indsamlede og bearbejdede datamateriale, elever der underviste hinanden i teorien bag de fire regningsarter, elever der solgte og købte varer af hinanden på tysk, elever der sang, dansede og spillede på trommer, elever der fortalte om egne oplevelser, og elever der arbejder med fantasigenren og relaterer deres tekster til Arkens aktuelle udstilling. Ved besøg på skolen så jeg udskrift af elevernes karakterer ved folkeskolens afgangsprøver 2013, og de bekræftede lærernes oplevelser af elevernes faglige standpunkt. 3.2 Vurdering af om undervisningen står mål med hvad der almindelig kræves i folkeskolen Skolen følger folkeskolens trinmål og slutmål, men har valgt deres egen vægtning af fag på de forskellige klassetrin. Det gælder engelsk på begyndertrinnet, de praktisk-musiske fag og idræt i overbygningen. Fra skoleåret 2015/16 gælder det også tysk. I forhold til engelsk begynder undervisningen allerede i 0. klasse. Skolen har udarbejdet undervisningsplaner for engelsk på begyndertrinnet og for de praktisk-musiske fag. De praktiskmusiske fag (sløjd, håndarbejde og hjemkundskab) læses i særlige emneuger, hvor skemaet er omlagt. Den traditionelle idrætsundervisning med skemalagte timer slutter efter 7. klasse. Eleverne oplever, at de er nået længere i deres faglige udvikling, end deres kammerater på andre skoler. Eleverne fortæller, at der her på skolen er meget fokus på at følge med i undervisningen, og at der ikke er ret mange elever, der laver ballade. Det er elevernes vurdering, at det er

3 forældrenes forventninger og indstilling til skolen, der er afgørende for elevernes indstilling til skolen og skolearbejdet. Vi kan sagtens stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og vi står også mål med forældrenes forventninger til skolen. Vi står klart mål med folkeskolen og med vores elever, kan vi nå endnu mere. Fra besøg i undervisningen Fra mine besøg i undervisningen er det også mit indtryk, at det undervisningstilbud, som eleverne får, i høj grad står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. 3.3 Vurdering af kravet om, at undervisningen skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre Skolen har ikke en særlig læseplan for frihed og folkestyre. Skolen har elevråd for elever fra 4. til 9. klasse og en elevrådskontaktlærerordning. Skolen har klasseregler og arbejder aktivt med elevernes involvering i undervisningsmiljøvurderingerne. Eleverne fortæller, at de har et velfungerende elevråd. Hvis der er klagesager, går de via elevrådet til skoleledelsen. Der har været nogle aktuelle sager fx en om larm fra sfo en og en om piftede cykler. De sager er løst ved fælles indsats fra elever, lærere, ledelse og forældre. Eleverne fortæller, at de deltager i arrangementer som Politiker for en dag på Christiansborg, Journalist for en dag på Politikken, og så er der tradition for at besøge Byretten for at undersøge, hvad der sker i en retssal. Eleverne oplever også, at de har medindflydelse i undervisningen. Lærerne spørger os indimellem, hvad vi gerne vil arbejde med. Det foregår på den måde, at lærerne forbereder nogle forslag, og så stemmer vi om dem. Lærerne fortæller, at de tager temaer om frihed og folkestyre med ind i fag som dansk, historie, samfundsfag og sprogfag. Der hvor det passer ind med trinmål og slutmål. De fortæller også, at skolen har tradition for at tage en dag på Christiansborg og en dag i byretten med elever fra udskolingen. De mindre klassetrin har også fokus på, hvad der sker i samfundet omkring os, de besøger fx hospitalet og brandstationen. Lærerne fortæller, at de gerne vil have at eleverne/elevrådet oplever, at de skal gøre en aktiv indsats for at være med til at ændre noget. Elevrådet har fx bidraget til at ændre kursen for brug af mobiltelefoner. Det er vigtigt for lærerne, at eleverne oplever, at de bliver set og hørt og taget alvorligt, når de har forslag til ændring af den daglige praksis. Det er dog ikke ensbetydende med, at alle elevernes forslag bliver omsat til virkelighed.

4 Vi har et elevråd, og vi kører elevrådskursus, hvor der er fokus på det repræsentative demokrati. Vi har faste aktiviteter, som besøg i byretten, på Christiansborg, på Politikken og så arbejder vi med Ulandskalenderen. Elevrådsrepræsentanterne deltager også i den debat, som bestyrelsen har om skolens værdier. Ledelsen fortæller, at de gerne vil lære eleverne, at hvis man vil opnå noget, så må man arbejde for det, og finde en god måde at køre sagen på. 3.4 Elevernes alsidige personlige udvikling Klasselærerne har det overordnede ansvar for klassens og elevernes trivsel. Skolen arbejder med trivselsmål og har en socialhandleplan og en klassehandleplan. Eleverne fortæller, at de holder en emneuge, som de kalder Åby. Her kan de afprøve forskellige job, hvor de kan afprøve og supplere deres faglighed og kreativitet fx indenfor emnerne mad, genbrug, avis og lign. Eleverne oplever, at de træner andre kompetencer, end dem der er fokus på i den traditionelle undervisning, og de oplever, at de både lærer noget fagligt og noget socialt i emneugen, bl.a. fordi de arbejder i grupper/hold på tværs af klasser og årgange. Eleverne fortæller også, at de oplever, at klasselærerne gerne vil have, at eleverne vil hinanden, og at eleverne kan indgå i grupper. Det er en af grundene til, at vi tager på lejrskole hvert år. Eleverne oplever, at lærerne er sjove og seriøse på samme tid, og det er de glade for. Lærerne skaber en rolig stemning og supplerer gerne undervisningen med lege og konkurrencer. Lærerne fremhæver også emneugen Åby, hvor eleverne arbejder på tværs af klasser og årgange, og her er der ekstra fokus på at tage ansvar for hinanden og være gode rollemodeller. I uge 41 har vi fokus på de sociale kompetencer, i 2013 lagde vi særligt vægt på positiv psykologi. Både forældre og lærere udtrykker forventninger til elevernes læring og udvikling, og det er helt legalt, at eleverne gerne vil lære noget. Vi har gode rollemodeller, og vi fremhæver, at de elever, der vil, skal have lov til at lære, og vi kæmper for, at det er normen i alle klasser. For at nå så mange elever som muligt arbejder vi med bl.a. læringsstile og cooperativ learning. Lærerne vægter et inspirerende læringsmiljø, hvor eleverne både kan få ro til at arbejde og få mulighed for at være aktiv og samtidig bliver set og lyttet til. Lærerne ser et attraktivt læringsmiljø, som et vigtigt aktiv i elevernes arbejde med at udvikle selvtillid. Vi er en fagfaglig skole, og det forventer forældrene også, men en god faglig udvikling støttes af en god alsidig dannelse. Her på skolen scorer man ikke ved at sige Det gider jeg ikke! Forældrene er den største faktor i forhold til om eleverne og skolen lykkes. Forældrenes engagement er afgørende fx ved elevers svigtende fremmøde i 8. og 9. klasse. Det er vigtigt at både skole og forældre understøtter elevernes udvikling at tillid til sig selv og andre. Fra besøg i undervisningen Ved besøg i undervisningen oplevede jeg meget varierede undervisnings- og organisationsformer, fra individuelt skriftligt arbejde, til gruppearbejde, fremlæggelser, elever i lærerrollen og kreativ

5 udfoldelse. Der blev trænet, - jeg venter til det bliver min tur, - og jeg ved først rigtigt, om jeg har forstået teorien bag praktikken, når jeg kan lære den videre til andre. 3.5 Fritagelsesgrad ved Folkeskolens afsluttende prøver Skolens ledelse oplyste, at samtlige elever i 9. klasserne deltog i folkeskolens afsluttende prøver i 2013, og det er et helt normalt billede. 3.6 Underrettelse af elever og forældre om elevernes udbytte af undervisningen Elever og forældre underrettes om elevernes udbytte af skolegangen to gange om året. Eleverne får karakter fra 7. klasse. Eleverne fortæller, at der er elevsamtaler mellem lærer og elev to gange om året. Samtalerne ligger umiddelbart inden skole-hjem samtalerne. Ved elev-lærersamtalerne drøfter vi spørgsmål, der handler om, hvordan vi har det, om vi oplever, at vi lærer noget, og hvad vi synes om undervisningen. 3.7 Evaluering af skolens samlede undervisning Skolen har i 2013/14 udarbejdet en plan for evaluering af skolens samlede undervisning. I indeværende skoleår tester skolen denne plan. Den foreløbige læring fra arbejdet med evaluering/test i dansk/læsning er, at resultaterne af den systematiske indsats er så gode, at skolen ønsker, at udbrede det systematiske evaluerings/ testarbejde til også at omfatte faget matematik. Derfor vil skolen uddanne to lærere til matematikvejledere. Ud over elevernes faglige udbytte af undervisningen evaluerer skolen også særlige aktiviteter, tema og emne dage og uger. Disse evalueringer har til formå at opsamle erfaringer, som skal bringes i spil, ved planlægning af næste temadag/uge. Det kunne være interessant, hvis disse evalueringer også havde fokus på, i hvilken grad formål og mål for temadage og emneuger opfyldes. 3.8 Undervisning i dansk som andetsprog Skolen oplyser, at der pt. ikke er elever, der har behov for undervisning i dansk som andetsprog. 3.9 Tilbud om specialundervisning/støtteundervisning Skolen tilbyder støtte til elever med særlige behov. Skolen anvender 30 lektioner pr. uge fordelt med 17 timer til dansk og 3 timer til matematik. I princippet kan elever fra alle klassetrin få del i den ekstra støtte, og støtten kan udvides til andre fag end danske og matematik. Hvis der kommer en ny elev i fx 6. kl., får denne elev ekstra timer i tysk, til eleven har mulighed for at følge med i klassens undervisning.

6 4 Metode 4.1 Fokuspunkter Som tilsynsførende ved Ådalens Privatskole er det min opgave, at holde fokus på og vurdere følgende 14 punkter 1. At vurdere elevernes standpunkt i dansk, matematik, engelsk og historie 2. At vurdere om undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen 3. At vurdere om undervisningen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre 4. At registrere at undervisningssproget er dansk 5. At vurdere arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling 6. At iagttage undervisningen indenfor det naturfaglige, det humanistiske og det praktiskmusiske område 7. At drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med leder og lærere 8. At vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet 9. At føre tilsyn med omfanget af elever, der går til folkeskolens afgangsprøver, og omfanget af fritagelser 10. At føre tilsyn med skolens undervisningsplaner 11. At føre tilsyn med, at skolen regelmæssigt underretter elever og forældre om elevernes udbytte af skolegangen 12. At føre tilsyn med, at skolen regelmæssigt foretager en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen 13. At vurdere undervisning i dansk som andetsprog 14. At vurdere tilbud om specialundervisning. 4.2 Data indhentet inden tilsynsbesøget For at vurdere de 14 punkter har jeg i forbindelse med tilsynet indhentet data om: a) elevernes karakterer ved folkeskolens afsluttende prøver, b) skolens undervisningsplaner c) omfanget af elever der går til folkeskolens afsluttende prøver d) skolens plan for evaluering af den samlede undervisning 4.4 Besøg i undervisningen Ved tilsynsbesøget har jeg overværet undervisning i følgende klasser. Klasse Fag 1.b Engelsk 2.a Musik 1.b Musik

7 4.a Dansk 3.b Matematik 5.b Matematik 6.b Matematik 7.b Tysk 4.5 Interview med elever, lærere og ledelse Ved tilsynsbesøget gennemførte jeg tre fokusgruppeinterview, et med elever, et med lærere og et med ledelsen. Repræsentanterne fra eleverne var udvalgt blandt de elever, der er valgt til elevrådet. Lærerrepræsentanterne blev valgt ud fra objektive kriterier, som fødselsdage. Formålet med interviewene er, at jeg får mulighed for at kende elevers, læreres og ledelsens syn på og vurdering af deres skole. Disse informationer bidrager til at give mig et mere nuanceret billede af skolen end det, jeg kan skabe udelukkende gennem besøg i undervisningen og ved studie af data. Interviewene skaber også en mulighed for at sammenholde de billeder, som elever, lærere og ledelse tegner af deres skole med det billede, som jeg oplever, når jeg er på besøge i undervisningen.