Aarhus København Tlf: Bank: Vestjysk Bank CVR: Ellebjergvej 25 Lykkesholms Alle 2A, 3.

Transkript

1 Aarhus København Tlf: Bank: Vestjysk Bank CVR: Ellebjergvej 25 Lykkesholms Alle 2A, 3. Reg: 7270 IBAN: DK Risskov 1902 Frederiksberg C Konto: SWIFT: VEHODK22

2 Analyse af Lokale og Anlægsfondens 2013 Indledning 3 2 Del-analyse 1 Det overordnede billede Facilitetsindeks Kort: Facilitetsindeks 2013 Trængsel målt ved befolkningstal Hvad betyder kommunens økonomiske stand? Hvad betyder kommunens driftsudgifter? Del-analyse 2 Trængsel målt ved befolkningstal Trængsel målt ved kommunernes areal Balancen mellem privat og offentligt Kort: Andel private idræts Udvikling over tid Bilag: Indhold af regneark Kort Instruktion til kommunerne vedr. indberetning

3 Indledning Denne rapport består af to delanalyser. I begge analyser er datagrundlaget tal for antallet af inden for idræt, friluftsliv, kultur samt øvelokaler i kommunerne. Tallene er indrapporteret af kommunerne selv og findes i Lokale og Anlægsfondens. Tallene er indsamlet i 2012 og starten af Egedal, Norddjurs og Samsø kommuner har ikke oplyst deres tal, og kommunerne optræder derfor ikke i denne analyse. Generelt kaldes tallene i denne analyse for 2013-tal. Del-analyse 1 bygger på indberetninger om ni udvalgte hovedtyper af idræts, hvor Lokale og Anlægsfonden har efterprøvet kommunernes indberetninger for at højne kvaliteten i data. Dette er gjort ved stikprøvekontrol og efterprøvning af tal, som har vist store udsving fra foregående år. rne er i de tilfælde blevet kontaktet og bedt om at verificere deres tal. De ni idræts er: Idrætshaller over 800 m2 Fodboldbaner 11 mands Heraf baner med kunstgræs Svømmehaller minimum 25 m. Skøjtehaller / Isstadioner Skydecentre Tennishaller / specialhaller Tennisbaner udendørs Lysløjper / oplyste motionsstier rettet mod løb Multibaner / Bandebaner minimum 13*21 m 3 Del-analyse 2 bygger derudover også på tal om de resterende idræts- og kultur, som kommunerne har indrapporteret. Disse tal har på grund af den store datamængde ikke været udsat for nogen kontrol af Fonden og hviler alene på kommunernes arbejde. Del-analyse 1 indledes med et kapitel, hvori der trækkes linjer tilbage til en optælling fra 2001, hvor der også blev foretaget en omfattende efterprøvning af de kommunale indberetninger. Lokale og Anlægsfonden har valgt ikke at bruge de mellemliggende opdateringer af n, da en række stikprøver har vist store unøjagtigheder i indrapporteringerne. Også del-analyse 2 indeholder sammenligninger med ældre tal. Indsamlingen af data i 2013 adskiller sig på flere punkter fra indsamlingen i 2001, hvorfor der ikke kan foretages en fuldstændig sammenligning. Indbyggertal, der anvendes i denne rapport, stammer fra Danmarks Statistiks Statikstikbank og er enten pr eller pr

4 Del-analyse 1 Det overordnede billede Overordnet går det en anelse tilbage for kommunerne, når det gælder om at skaffe rum og rammer for danskernes idrætsudfoldelser. Der er samlet set for seks udvalgte kategorier af idræts blevet tre procent (svarende til 372) færre over de seneste ca. 12 år. Men tallene dækker over udsving til begge sider. Ifølge Facilitetsdatabasens tal er den største stigning sket inden for idrætshaller over 800 kvadratmeter, mens det største fald er sket inden for udendørs tennisbaner. Facilitetstyper - antal Forskel Idrætshaller over 800 kvm Fodboldbaner, 11 mands Heraf med kunstgræs Ikke opgjort 159 Svømmehaller minimum 25 meter (herunder også svømmehaller min. 50 m) Skøjtehaller/Isstadioner Skydecentre Tennishaller/specialhaller Ikke opgjort 83 Tennisbaner, udendørs Lysløjper / oplyste motionsstier rettet mod løb Ikke opgjort 40 Multibaner / Bandebaner minimum 13*21 m Ikke opgjort 611 Hvis man holder antallet af de samme typer op mod antallet af, bliver resultatet, at vi i snit er 545 om at dele hver facilitet. Men der er jo stor forskel på, hvor mange, der er etableret til de forskellige idrætsgrene, hvad der også resulterer i store forskelle i, hvor mange der må deles. Dette eksemplificeres senere i rapportens kommunefordelte trængselsoversigter. Facilitetstyper pr facilitet Forskel Idrætshaller over 800 kvm % Fodboldbaner, 11 mands % Heraf med kunstgræs Ikke opgjort Svømmehaller minimum 25 meter (herunder også svømmehaller min. 50 m) % Skøjtehaller/Isstadioner % Skydecentre % Tennishaller/specialhaller Ikke opgjort Tennisbaner, udendørs % Lysløjper / oplyste motionsstier rettet mod løb Ikke opgjort Multibaner / Bandebaner minimum 13*21 m Ikke opgjort 9032

5 Nedenstående fordeling på regioner viser, at trængslen pr. facilitet klart er størst i Hovedstadsregionen og mindst i Jylland og på Fyn. Regional bestand af idræts Faciliteter Indbyggere pr. facilitet Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Hovedtotal Facilitetsindeks For at få et overordnet billede af, om de respektive kommuners borgere har lige god adgang til idræts, er her udregnet et samlet facilitetsindeks. For hver af de anvendte idrætsfacilitetstyper er de 98 kommuner tildelt en rang sat i forhold til, hvor mange eller hvor få, der må deles om det antal, der eksisterer inden for hver kommune. Derefter er der på basis af disse rangordner beregnet en sum og fundet en endelig samlet rang. I indekset indgår kun de ni idræts, der er blevet efterprøvet af LOA. Princippet bag facilitetsindekset er: Jo flere, der må deles, jo lavere rang. Rang 98 er bedst. Rang 1 er dårligst. Stiller kommunen ikke til rådighed, eller har kommunen oplyst, at den ikke stiller til rådighed, tildeles kommunen automatisk rang 0. Herunder ses de 11 kommuner, der scorer højest i det samlede facilitetsindeks (to deler en plads). Her har borgerne altså de potentielt bedste muligheder for at have adgang til udvalgte idræts. 5 Indbyggertal Facilitetsindeks Varde Struer Ringkøbing-Skjern Faaborg-Midtfyn Skive Allerød Herning Læsø Odsherred Guldborgsund

6 Disse ti kommuner scorer lavest i det samlede facilitetsindeks. Her har borgerne altså de potentielt dårligste muligheder for at have adgang til udvalgte idræts: Indbyggertal Facilitetsindeks Sorø Stevns Odder Frederiksberg Hvidovre Vesthimmerland Halsnæs Lejre København Dragør Danmarkskort: Facilitetsindeks 2013 Bemærk, at kun de typer, som Lokale og Anlægsfonden har efterprøvet, indgår i beregningen af indekset.r, der er hvide, er ikke med i analysen. 6 Et kort med samme indhold findes i en interaktiv udgave her:

7 Trængsel ved (målt ved befolkningstal) For de tidligere nævnte facilitetstyper ses der her på de bedst placerede kommuner, når man beregner, hvor mange der er om at dele de pågældende. Her er naturligvis ikke taget hensyn til kvaliteten af ne. Blot om de er til stede og i hvilket forhold sat over for indbyggertallet. Herunder er medtaget de ti bedst og dårligst placerede kommuner. Listerne findes i regnearkets faneblad trængselslister Her efter for hver facilitets-kategori to skemaer med henholdsvis top og bund. Fodboldbaner (11 mands) Følgende kategorier er medtaget: Fodboldbaner (11 mands) naturgræs Fodboldbaner (11 mands) kunstgræs Fodboldbaner (11 mands) jord/grus Borgere pr. facilitet Herning Ringkøbing- Skjern Lemvig Mariagerfjord Tønder Varde Hjørring Vesthimmerland Assens Nordfyns Borgere pr. facilitet Frederiksberg København Gentofte Fanø Hørsholm Rudersdal Rødovre Gladsaxe Glostrup Stevns Landsgennemsnittet er 1076 borgere pr. facilitet. let af 11 mandsbaner varierer meget i de enkelte kommuner. Det skyldes, at banestørrelsen årligt tilpasses, så den passer til de brugergrupper, der skal anvende banerne, således at 11-mandsbanerne opdeles i hhv. 5- og 7 mandsbaner.

8 Fodboldbaner (11 mands) kunstgræs Borgere pr. facilitet Allerød Brøndby Furesø Gladsaxe Tårnby Gentofte Vallensbæk Slagelse Ringsted Roskilde Borgere pr. facilitet Esbjerg Silkeborg Næstved Sønderborg Aalborg Frederikshavn Aabenraa Ringkøbing- Skjern Holstebro Haderslev kommuner har ifølge oplysningerne ikke Fodboldbaner 11 mands (kunstgræs) Landsgennemsnittet er borgere pr. facilitet.

9 Bandebaner (multibaner) Borgere pr. facilitet Læsø Varde Skive Albertslund Langeland Fanø Favrskov Kerteminde Aalborg Faaborg-Midtfyn Borgere pr. facilitet Hvidovre Hillerød Vordingborg Halsnæs Frederikshavn Sorø Nordfyns Ringkøbing- Skjern Herlev Billund kommuner har ifølge oplysningerne ikke Bandebaner (multibaner) Landsgennemsnittet er 9032 borgere pr. facilitet.

10 Idrætshaller på 800 m2 eller derover Borgere pr. facilitet Fanø Lemvig Ringkøbing- Skjern Langeland Læsø Billund Struer Furesø Mariagerfjord Rebild Borgere pr. facilitet Albertslund Gentofte Frederiksberg København Dragør Herlev Gladsaxe Hvidovre Vesthimmerland Rødovre Landsgennemsnittet er 3694 borgere pr. facilitet.

11 Skøjtehaller/isstadioner Borgere pr. facilitet Rødovre Hørsholm Hvidovre Billund Herlev Haderslev Gentofte Tårnby Herning Lolland Borgere pr. facilitet København Århus Aalborg Odense Silkeborg Gladsaxe Frederikshavn Esbjerg Lolland Herning kommuner har ifølge oplysningerne ingen skøjtehaller Landsgennemsnittet er borgere pr. facilitet.

12 Svømmehaller min. 25 m bassin (herunder også kategorien Svømmehaller min. 50 m bassin ) Borgere pr. facilitet Lemvig Ærø Ballerup Brøndby Billund Ringkøbing- Skjern Varde Odsherred Stevns Hedensted Borgere pr. facilitet Skanderborg Frederiksberg Hillerød Kalundborg Greve København Kolding Horsens Gribskov Odense kommuner har ifølge oplysningerne ikke svømmehaller min 25 m bassin. Landsgennemsnittet er borgere pr. facilitet.

13 Lysløjper / oplyste motionsstier rettet mod løb Borgere pr. facilitet Vallensbæk Hedensted Assens Lolland Rødovre Faaborg-Midtfyn Billund Albertslund Odsherred Jammerbugt Borgere pr. facilitet Aalborg København Esbjerg Frederiksberg Viborg Herning Horsens Sønderborg Svendborg Ringkøbing- Skjern kommuner har ifølge oplysningerne ikke lysløjper/oplyste motionsstier rettet mod løb Landsgennemsnittet er borgere pr. facilitet.

14 Skydeanlæg Borgere pr. facilitet Læsø Faaborg-Midtfyn Varde Ringkøbing- Skjern Bornholm Langeland Fanø Nordfyns Billund Herning Borgere pr. facilitet København Frederiksberg Roskilde Gribskov Aarhus Rødovre Gentofte Ringsted Hjørring Viborg kommuner har ifølge oplysningerne ikke skydeanlæg Landsgennemsnittet er 9944 borgere pr. facilitet.

15 Tennisbaner udendørs Borgere pr. facilitet Læsø Fanø Rudersdal Hørsholm Aabenraa Lyngby-Taarbæk Rebild Varde Skive Allerød Borgere pr. facilitet Hvidovre København Ikast-Brande Vesthimmerland Odder Slagelse Thisted Ballerup Hedensted Tønder kommuner har ifølge oplysningerne ingen udendørs tennisbaner Landsgennemsnittet er 2854 borgere pr. facilitet.

16 Tennishaller Borgere pr. facilitet Gentofte Hørsholm Lyngby-Taarbæk Herlev Vallensbæk Frederikshavn Rudersdal Furesø Ringkøbing- Skjern Tårnby Borgere pr. facilitet København Esbjerg Vejle Aarhus Odense Randers Viborg Kolding Silkeborg Herning kommuner har ifølge oplysningerne ikke tennishaller Landsgennemsnittet er borgere pr. facilitet.

17 Hvad betyder kommunens økonomiske stand? Vi benytter her det økonomiske nøgletal strukturelt overskud eller underskud til at undersøge en eventuel sammenhæng mellem kommunens økonomiske stand og niveauet inden for idræts i kommunen her udtrykt ved facilitetsindekset, vi beregnede tidligere. Det strukturelle overskud eller underskud benyttes i udligningsberegninger og opgøres som forskellen mellem en kommunes beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter beregnet ud fra en gennemsnitlig skatteprocent. Det strukturelle overskud eller underskud er udtryk for en kommunes samlede økonomiske situation, hvor der er taget hensyn til både udgiftsbehov og beskatningsmuligheder. Det strukturelle overskud eller underskud viser således, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent. rnes seneste oplyste strukturelle over- og underskud er hentet fra publikationen: Kommunal udligning og generelle tilskud 2013, der er udgivet af Økonomi- og indenrigsministeriet. rne opdeles i denne analyse i tre grupper efter deres nøgletal. Som det ses af grafikken herunder, overlapper usikkerhedsintervallerne for kommunerne med bedst og lavest nøgletal ikke hinanden. Disse to grupper af kommuner har altså et signifikant forskelligt facilitetsindeks. Vi kan altså med 95 procents sikkerhed konkludere, at de mest ressourcestærke kommuner tilbyder deres borgere et lavere niveau med hensyn til fritidstilbud end de kommuner, der er dårligst stillede. Samme resultat fremkom ved analysen i Denne analyse viser dog intet om, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. Den siger heller intet om de enkelte s kvalitet, kun at borgerne i de dårligst stillede kommuner samlet set har det bedste udbud af i forhold til antallet af som det er udtrykt i denne analyses brug af begrebet facilitetsindeks. 17

18 Hvad betyder kommunens driftsudgifter til idræts? Der er undersøgt, om der kan ses en sammenhæng mellem kommunens placering på facilitetsindekset og kommunens driftsudgifter til idræts. Fra Danmarks Statistiks Statistikbanken er hentet samtlige kommuners driftsudgifter fra disse konti. Udgifterne er lagt sammen til ét tal: Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller Andre fritids Idræts for børn og unge Lokaletilskud (her ganges med 0,75, ud fra oplysninger fra en erfaring om, at idrætsudgifter på disse konti erfaringsmæssigt er på dette niveau). Der er hentet regnskabstal for årene 2009, 2010 og 2011, og der er beregnet et gennemsnit for disse tre regnskaber. Dette gennemsnit er sat i forhold til antallet af midt i perioden, dvs. januar Driftsudgifterne til idræts varierer meget fra kommune til kommune. Størst er den i Albertslund med 1128 kr. pr. indbygger. Mindst er den i Langeland kommune med 180 kr. pr indbygger. Alle tal findes i regnearket i fanebladet driftsudgifter. rne er rangordnet efter driftsudgiften pr. indbygger og delt i tre grupper. Det viser sig, at der ingen signifikant forskel er på facilitetsindekset for disse tre grupper af kommuner. Der kan altså ikke påvises nogen sammenhæng mellem kommunens driftsudgifter til idræts og kommunens facilitetsindeks. 18

19 Del-analyse 2: I dette kapitel analyseres data, som er indrapporteret af kommunerne, men som ikke eller kun delvist er efterprøvet af Lokale og Anlægsfonden.. Da nogle af analyserne foretages på et niveau, hvor en række er grupperet, indgår der også i nogle tilfælde nogle af de tidligere analyserede og efterprøvede tal. Der ses på disse overordnede grupper af facilitetstyper: Atletikanlæg Boldbaner Friluftsliv Haller, idrætslokaler og gymnastiksale Klublokaler- og øvelokaler Kultur Skøjteanlæg Svømmehaller Øvrige idræts (herunder bl.a. gadeidræt, skianlæg, tennis, badminton, golf, motionscentre etc.) 19

20 Trængsel ved (målt ved befolkningstal) For hver af de overordnede facilitetstyper ses der her på de bedst placerede kommuner, når man beregner, hvor mange der er om at dele de pågældende. Her er naturligvis ikke taget hensyn til kvaliteten af ne. Blot om de er til stede og i hvilket forhold sat over for indbyggertallet. Herunder er medtaget de ti bedst og dårligst placerede kommuner. Listerne findes i regnearkets faneblad trængselslister Her efter for hver facilitets-kategori to skemaer med henholdsvis top og bund: Atletikanlæg Følgende kategorier er medtaget: Atletikanlæg med 400 m bane og min 2 spring og 3 kast Atletikanlæg med 200 m bane og min 2 spring og 3 kast Mindre atletikanlæg Indendørs atletikanlæg - opvisning Indendørs atletikanlæg - træning Borgere pr. facilitet Esbjerg Aalborg Roskilde Gentofte Holbæk Gladsaxe Frederiksberg København Fredericia Randers Borgere pr. facilitet Læsø Ringkøbing- Skjern Bornholm Stevns Jammerbugt Kerteminde Lemvig Aabenraa Varde Greve Fire kommuner har ifølge oplysningerne ikke atletikanlæg Landsgennemsnittet er borgere pr. facilitet

21 Boldbaner Følgende kategorier er medtaget: Fodboldbaner (11 mands) naturgræs Fodboldbaner (11 mands) kunstgræs Fodboldbaner (11 mands) jord/grus Andre udendørs boldbaner Amerikansk fodboldbaner Baseballbaner Cricketbaner Rugbybaner Softballbaner Borgere pr. facilitet Frederiksberg Gentofte København Rudersdal Gladsaxe Aarhus Dragør Lyngby-Taarbæk Herlev Roskilde Borgere pr. facilitet Varde Ringkøbing- Skjern Lemvig Læsø Esbjerg Holstebro Fanø Vejen Silkeborg Herning Landsgennemsnittet er 757 borgere pr. facilitet

22 Friluftsliv Følgende kategorier er medtaget: Hytter Lejrpladser og andre friluftsanlæg Lystbådehavne Borgere pr. facilitet Odense Hvidovre Frederiksberg Hjørring Lyngby-Taarbæk Glostrup Ballerup København Rødovre Hørsholm Borgere pr. facilitet Læsø Rebild Tønder Langeland Morsø Bornholm Ikast-Brande Lemvig Skive Vordingborg En enkelt kommune har ifølge oplysningerne ikke Friluftsliv- Landsgennemsnittet er 2251 borgere pr. facilitet

23 Gadeidræt Følgende kategorier er medtaget: BMX, dirt jump og andre cykelbaner (indendørs) BMX, dirt jump og andre cykelbaner (udendørs) Bandebaner (multibaner) Idrætslegepladser Parkourbaner (udendørs) Parkourbaner (indendørs) Rulleskøjteløjper/baner og speedskaterbaner (udendørs) Rulleskøjteløjper/baner og speedskaterbaner (indendørs) Skaterbaner/anlæg (udendørs) Skaterbaner/anlæg (indendørs) Borgere pr. facilitet Syddjurs Nyborg Nordfyns Hvidovre Glostrup Slagelse Ringsted Hjørring Hillerød Vordingborg Borgere pr. facilitet Læsø Varde Favrskov Ærø Albertslund Skive Solrød Køge Lemvig Helsingør Tre kommuner har ifølge oplysningerne ikke Gadeidræt- Landsgennemsnittet er 4546 borgere pr. facilitet

24 Haller, idrætslokaler og gymnastiksale Følgende kategorier er medtaget: Idrætshal på 800 m2 eller derover Idrætshaller, idrætslokaler og gymnastiksale mellem 300 m2-799 m2 Idrætslokaler og gymnastiksale under 300 m2 Borgere pr. facilitet København Fredensborg Odder Faaborg-Midtfyn Vesthimmerland Horsens Gentofte Frederiksberg Aarhus Odense Borgere pr. facilitet Lemvig Læsø Ringkøbing- Skjern Fanø Frederikshavn Holstebro Gribskov Skive Varde Mariagerfjord Landsgennemsnittet er 1369 borgere pr. facilitet

25 Klublokaler og øvelokaler Følgende kategorier er medtaget: Klublokaler- og øvelokaler Klublokaler til idrætsforeninger Klublokaler til andre foreninger Øvelokaler til musik Borgere pr. facilitet Ikast-Brande Lejre Odsherred Dragør Odense Mariagerfjord Vesthimmerland Albertslund Rudersdal Ringsted Borgere pr. facilitet Ærø Rebild Randers Læsø Lolland Ishøj Nordfyns Kolding Varde Lemvig Landsgennemsnittet er 788 borgere pr. facilitet

26 Kultur Følgende kategorier er medtaget: Biblioteker (ikke skolebiblioteker) Biografer Forsamlingshuse Friluftsscener Kulturhuse Museer Musikhuse Teatre -amatør Teatre professionelle Borgere pr. facilitet Hedensted Glostrup Odder Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Hvidovre Greve Tårnby København Vallensbæk Borgere pr. facilitet Fanø Læsø Morsø Ærø Viborg Ringkøbing- Skjern Tønder Rebild Skive Kalundborg Landsgennemsnittet er 1785 borgere pr. facilitet

27 Skøjteanlæg Følgende kategorier er medtaget: Curlinghaller Skøjtehaller / Isstadioner Mobile skøjtebaner og andre udendørs skøjte Borgere pr. facilitet Aarhus København Vejle Odense Randers Viborg Silkeborg Sønderborg Holbæk Aalborg Borgere pr. facilitet Aabenraa Hvidovre Rødovre Tårnby Ishøj Struer Gentofte Hørsholm Billund Herlev kommuner har ifølge oplysningerne ikke skøjteanlæg Landsgennemsnittet er borgere pr. facilitet

28 Svømmehaller Følgende kategorier er medtaget: Svømmehaller min. 25 m bassin Svømmehaller min. 50 m bassin Andre svømme (friluftsbade, badelande, svømmehaller under 25 m) Havne- og søbade Kurbade, velværecentre og lign Faciliteter til vinterbadere (min. sauna, bad og omklædning) Borgere pr. facilitet Lejre Odense Hillerød Kalundborg Greve Glostrup Struer Odder Fredensborg Vesthimmerland Borgere pr. facilitet Læsø Lemvig Stevns Ærø Billund Bornholm Herning Varde Mariagerfjord Tønder En enkelt kommune har ifølge oplysningerne ikke svømmehaller herunder i de øvrige nævnte kategorier. Landsgennemsnittet er 8718 borgere pr. facilitet

29 Vedr. adgang til øvrige idræts Denne samle-kategori dækker en lang række områder: BMX, dirt jump og andre cykelbaner Bandebaner (multibaner) Idrætslegepladser Parkourbaner Rulleskøjteløjper/baner og speedskaterbaner Skaterbaner/anlæg Skianlæg Badmintonhaller Bowlinganlæg Golfanlæg Klatreanlæg Motionsstier Motionscentre/styrketræningscentre Træningspavilloner og andet udendørs fitnessudstyr Motorsportsanlæg Petanque og bocciabaner Ridebaneanlæg Ro-, kano- og kajak Skydeanlæg Squashbaner Strandsportsbaner Tennisbaner udendørs Tennishaller 29 Borgere pr. facilitet Odder Hvidovre Dragør Lejre Aarhus Gladsaxe Frederikshavn København Frederiksberg Ringsted

30 Borgere pr. facilitet Læsø Bornholm Varde Rebild Fanø Langeland Skive Struer Lolland Viborg Landsgennemsnittet er 634 borgere pr. facilitet 30

31 Trængsel ved idræts (målt ved kommunernes areal) En ting er, hvor meget trængsel der er ved ne, hvis alle møder frem. Men afstanden kan også være en relevant faktor at inddrage i dag, hvor mange kommuner dækker store områder. I nedenstående top ti ses de ti kommuner, hvor der er flest idrætsanlæg (sports) i forhold til kommunens areal (i kvadratkilometer). Her er medtaget: Haller idrætslokaler og gymnastiksale Svømmehaller Atletikanlæg Skøjteanlæg Boldbaner Øvrige idræts Som nævnt tidligere bygger del-analyse 2 på data, der er indrapporteret af kommunerne, men ikke i fuldt omfang efterprøvet af Lokale og Anlægsfonden. Ikke overraskende er det hovedstadskommunerne, hvor befolkningstætheden er høj, der ligger højest placeret. 31 Areal (km2) Faciliteter i alt Anlæg pr km2 Frederiksberg ,88 København 77, ,49 Rødovre 12,2 97 7,95 Herlev 12,1 88 7,27 Gentofte 25, ,68 Vallensbæk 9,5 63 6,63 Gladsaxe 24, ,14 Albertslund 23, ,65 Glostrup 13,3 70 5,26 Brøndby ,86 Og en række landkommuner ligger dårligst enten fordi de er store, har relativt få eller mest oplagt - en kombination. Areal (km2) Faciliteter i alt Anlæg pr km2 Tønder 1281, ,16 Vesthimmerland 769, ,18 Ikast-Brande 733, ,18 Odder 223,7 40 0,18 Thisted 1073, ,2 Jammerbugt 863, ,2 Brønderslev ,24 Vordingborg 619, ,25 Syddjurs 689, ,26 Morsø 366,4 97 0,26

32 I beregningen indgår Atletikanlæg, boldbaner, haller, skøjteanlæg, svømmehaller og øvrige idræts. Danmarks Statistik har justeret areal-opmålingsmetoden, og man kan derfor ikke umiddelbart sammenligne med tidligere rapporter. Balancen mellem privat og offentligt Der er set på balancen mellem offentlig og privat. For at meget små facilitetstyper ikke skal skævvride billedet, er en række perifere typer fravalgt. I analysen er der kun medtaget facilitetstyper, hvor der er 10 eller flere på landsplan. Samlet set stiller det offentlige stadig flest til rådighed; tre ud af fire er ifølge kommunernes oplysninger offentlige. I 55 tilfælde er der flest offentlige, typisk inden for diverse boldbaner og atletikanlæg. I 8 tilfælde er der flest private, fx motionscentre, golfanlæg og ridebaneanlæg. I grafikken på næste side vises forholdet mellem andelen af private og offentligt drevne. Der er kun medtaget typer, hvor der er minimum 10 i alt på landsplan. Som nævnt tidligere bygger del-analyse 2 på data, der er indrapporteret af kommunerne, men ikke i fuldt omfang efterprøvet af Lokale og Anlægsfonden. 32 For at undgå forskellige opfattelser af, hvad der er privat og offentligt, har kommunerne alle fået denne instruktion, som de er blevet bedt om at forholde sig til i forbindelse med indrapporteringen. Private indbefatter kommercielle tilbud. Det er naturligvis kun som den brede offentlighed har mulighed for at benytte (enten gennem medlemskab af en forening eller selvorganiseret) som skal opgøres i denne undersøgelse. Private swimmingpools, tennisbaner m.v., der kun kan benyttes af få på forhånd navngivne privatpersoner, indgår naturligvis ikke i undersøgelsen. Det er op til en individuel vurdering om fx private virksomheders svømmehaller, idrætshaller m.v. skal tælles med eller ej. Hvis de i vidt omfang lejes ud til lokale foreninger/lokale borgere, er de relevante at tælle med. Ved offentlige forstås alle kommunale, regionale, statsligt ejede lokaler og anlæg samt selvejende institutioner - uanset om de er forbeholdt foreningsmedlemmer eller kommunens borgere i almindelighed.

33 33 Analyse af Lokale og Anlægsfondens

34 Billedet kan naturligvis skifte fra kommune til kommune. Et naturligt spørgsmål er derfor, om det er muligt at konstatere regionale forskelle på, hvordan man har delt ansvaret mellem det offentlige og det private? Herunder er kun medtaget idræts. Ved en sammentælling på regionalt niveau ses, at der tilsyneladende er en vis forskel på i Øst- og Vestdanmark. Private Offentlige Faciliteter i alt Andel private Hovedstaden ,76% Midtjylland ,20% Nordjylland ,04% Sjælland ,55% Syddanmark ,92% Hovedtotal ,29% Danmarkskort: Andel private idræts 34 Når vi lægger vi data på et landkort, ses fordelingen.

35 En nærmere regional analyse viser, at der med hensyn til, hvor stor en del af kommunernes idræts, der er private, kun er signifikant forskel på kommunerne i Region Hovedstaden og kommunerne i Region Midtjylland. Som det ses i den følgende grafik, overlapper usikkerhedsintervallerne for kommunerne i Hovedstadsregionen ikke usikkerhedsintervallerne i den nævnte region. Vi kan altså med 95 pct. sikkerhed konkludere, at kommunerne i Hovedstadsregionen har færre private idræts end kommunerne i Midtjylland. 35

36 Udvikling over tid Som et supplement til den indledende sammenligning over tid, følger her en sammenligning, der bygger på samtlige af kommunernes indrapporterede facilitetstal om idræts og ikke kun de tal, som Lokale og Anlægsfonden har efterprøvet. Lokale og Anlægsfonden har historiske data over kommunernes bestand af diverse. Herunder sammenlignes de nyeste tal med tilsvarende tal fra Der er kun sammenlignet hovedgrupper inden for idræts. Det kan ikke udelukkes, at forskellen mellem tallene bunder i forskelle i dels indsamlingsmetode og dels, hvilke typer der er blevet optalt gennem årene. En del af den store vækst i 2013 inden for Øvrige idræts skyldes formentlig de mange nye tilbud inden for gadeidræt. Facilitets-hovedtype Forskel Haller, idrætslokaler og gymnastiksale % Svømme % Boldbaner % Skøjte % Atletik % Øvrige idræts % Total % 36 Regional bestand af idræts Forskel Hovedstaden % Midtjylland % Nordjylland % Sjælland % Syddanmark % Hovedtotal % Ovenstående sammenligning af facilitetsbestanden (kun idræt) viser en udbygning, der varierer geografisk. Størst tilvækst af er sket i Hovedstadsregionen. Mindst i Nordjylland, mens de øvrige regioner ligger tættere på hinanden. Da regionerne ikke eksisterede i 2001, har vi til brug for analysen først omregnet antallet af i de gamle kommuner til tilsvarende i de nye kommuner. Der er brugt en metode, hvor vi for de kommuner, der blev delt ved strukturreformen, har set på, hvor stor en del af indbyggerne der gik til hver af de nye kommuner. let af i disse ophørende kommuner er forsøgt delt på samme vis. I denne omregning er der opstået en mindre difference på 19, svarende til 1 promille af antallet af i 2001.

37 Bilag Regneark indhold: Vedlagte Excel-dokument Facilitetsdata-analyse-2013.xlsx indeholder en række faneblade med rådata og beregninger. Her gennemgås kort indholdet af dokumentet: rådata indeholder ubearbejdede data fra Lokale og Anlægsfondens. DST-folketal indeholder indbyggertallet fra Danmarks Statistik pr Areal indeholder oplysninger om hver kommunes areal i kvadratkilometer. Kilde: Danmarks Statistik. Strukturelt over-underskud indeholder oplysninger om hver kommunes beregnede strukturelle overskud eller underskud. Se side 22 for forklaring om nøgletallet. facilitetsindeks 2013 indeholder for alle kommuner det beregnede facilitetsindeks. I indekset indgår kun de ni idræts, der er blevet efterprøvet af LOA trængsel-delanalyse1 indeholder sorterede lister, der for hver kommune viser, hvor mange der teoretisk må deles om hver facilitet. Her er kun medtaget de idræts, der er blevet efterprøvet af LOA. trængsel-delanalyse2 indeholder sorterede lister, der for hver kommune viser, hvor mange der teoretisk må deles om hver facilitet. Her er også medtaget idræts, der ikke er blevet efterprøvet af LOA. Driftsudgifter indeholder for alle kommuner beregninger af kommunernes driftsudgifter til idræts (ifølge kommunernes regnskabstal) pr. indbygger. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. off-privat-grafik indeholder data vedr. kommunernes antal, der er henholdsvis offentlige/selvejende og private. Disse stammer fra rådata samt en beregning af forholdet mellem andelen af offentlige/selvejende og private. Kun, hvor der er mindst 10 på landsplan, er medtaget. 37 Kort Det interaktive kort er fremstillet i Google Fusiontables og kan frit anvendes til webbrug. Det findes i en fuldskærmsversion her: De kort, der er afbildet i rapporten, er fremstillet i kortprogrammet Mikromarketer Xpress og er gemt som statiske billeder i png-format. Facilitetsindeks: Andel private : Fælles for alle kortene er, at de er visuelle præsentationer af data fra regnearket.