Kap2: Internationale prissammenligninger

Transkript

1 Side 1 af 7 Kap2: Internationale prissammenligninger Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic indicators". En købekraftsparitet er prisen på en varekurv af sammenlignelige varer og tjenesteydelser i forskellige lande. Eurostats prisindeks indeholder 28 grupper af varer og tjenesteydelser og 6 grupper af investeringsgoder. Der er anvendt oplysninger for perioden 1990 til Prisindeksene for 1999 er de nyeste offentliggjorte tal. De priser, som er præsenteret i redegørelsen, er 2 års glidende gennemsnit. De indsamlede priser for mælk, smør og yoghurt er fra 2000 og stammer fra et samarbejde mellem konkurrencemyndighederne i Sverige, Tyskland, Holland, UK og Danmark, mens prisen på post er fra 2002 og stammer fra landenes respektive postvæsner. De er beregnet på baggrund af taksterne for A-post. Prisen på autoreservedele er fra 2000, og de stammer fra Cométe Européen des Assurances 2000, mens prisen på elektricitet, autodiesel og fyringsgasolie stammer fra publikationen "Energy, prices and taxes quarterly statistics 2001" udgivet af OECD. Der er brugt afgiftsoplysninger fra OECDs Revenue Statistics og Consumption Tax Trends samt oplysninger om afgifter på emballage fra Skatteministeret. Momsoplysninger fra Europa kommissionens "Vat Rates applied in the member states of the european community". HICP (harmonized indices of consumer prices) stammer fra Danmark Statistik, Statistikbanken og bruges til at fremskrive priser. Den indeholder oplysninger frem til december Aggregeringsniveau PPP-prisindekset er på 54 varegrupper (samme som sidste år). Aggregeringsniveauet er således højt, hvilket betyder, at der indgår mange forskellige slags varer i de enkelte grupper. I priserne er moms og afgifter regnet med. Det betyder, at lande med høje afgiftsniveauer får højere prisniveauer. Derfor er et nettoprisindeks blevet beregnet, så priserne kan sammenlignes mellem lande, der har forskellige moms og afgiftssatser. Moms- og afgiftstallene er fordelt efter typer af beskatning. Af OECDs Revenue Statistics fremgår skatte- og afgiftsprovenuerne i landenes nationale valutaer. Af Consumption Tax Trends fremgår momssatser samt specielle regler for beskatning af alkohol og tobak samt afgifts- og momssatser ved køb og drift af biler. Samlede emballageafgifter, oplyst fra skatteministeret, er brugt til at korrigere læske- og alkoholiske drikke for emballageafgiften på flasker. Der er ikke korrigeret for grønne afgifter idet disse ikke lægges på specifikke forbrugsvarer men er generelle produktionsomkostninger på linie med fx. lønomkostninger. HICP harmoniseret forbrugerprisindeks er fordelt på 100 varegrupper (både for pppprisindekset og HICP-indeksene er der flere hovedgrupper, så antallet af varegrupper er reelt lavere). Det harmoniserede forbrugerprisindeks viser udviklingen i priserne inklusiv moms og afgifter frem til december 2001 og kan derfor bruges til at beregne fremskrivningsfaktorer. Fremskrivningsfaktorerne bruges til at fremskrive fra 1999 til 2001.

2 Side 2 af 7 Til udpegning af konkurrencesvage brancher er priserne blevet fordelt på 4-cifferet NACE kode niveau. Datausikkerhed Der er en vis usikkerhed forbundet med at korrigere priserne for moms og afgifter. Det skyldes, at de grupper, som forbrugerprisindekset og provenuerne er inddelt i, ikke er opgjort ens. Det kan give usikkerhed om, hvilke provenuer der skal trækkes fra hvilke forbrugerpriser. Problemerne knytter sig især til hovedgrupperne: transportmidler, rejser og kultur, bøger, aviser og magasiner samt underholdning. Priserne er opgjort som forholdet mellem købekraftspariteten og valutakursen. Variationer fra år til år kan derfor også være begrundet i valutakursændringer. Varekurve og vægtgrundlag ændres også over tid. Prissammenligningerne foretages for varer og ydelser, der så vidt mulig er identiske for alle lande. Kvaliteten af de varer, der indgår, er derfor i videst muligt omfang ens i landene. Der kan for visse varegrupper indgå mærkevarer/kvalitetsvarer, som er mere populære i nogle lande end i andre lande eller særlige hjemmemarkedsprodukter, som der er særlig efterspørgsel efter i det pågældende land. De harmoniserede forbrugerpriser er bruttotal. Det kan skabe en usikkerhed, at nettopriserne er fremskrevet med fremskrivningssatser, der er beregnet på baggrund af bruttopriser. Endvidere kan det skabe usikkerhed, at et forbrugerprisindeks fremskrives med prisændringerne i et andet forbrugerprisindeks, da de to indeks indeholder forskellige varekurve. Endvidere sker der løbende udskiftning af "varekurve" samt ændring af vægtgrundlag i begge forbrugerindeks, hvilket kan skabe stor usikkerhed ved sammenligninger af priser over tid. Metode og beregninger De danske priser er sammenlignet med priserne i EU-landene Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Sverige, Tyskland og UK. Når priserne i Danmark sammenlignes med priser i andre lande, er det vigtigt at sikre sig, at landene ligner Danmark på andre områder. De udvalgte lande minder om Danmark med hensyn til BNP pr. indbygger, BNP pr. arbejdstime, lønniveau samt samfundsstruktur. Landene er endvidere alle medlem af EU. Landene står samlet for 60\% af Danmarks samlede eksport og 65\% af Danmarks samlede import. Der har været en del diskussion om, hvorvidt UK er egnet som sammenligningsland. Arbejdsmarkedsforholdene i UK adskiller sig en del fra de andre lande, men nettoprisniveauerne i 1999 ændrer sig ikke, hvis UKs priser ikke medregnes. På grund af stigning i pundkursen er det engelske prisniveau steget til over det danske niveau. UK har således ikke afgørende betydning for sammenligningen, men er en af Danmarks vigtigste handelspartnere og er derfor med i sammenligningerne. Nettopriserne er beregnet ud fra Eurostats bruttoprisindeks fra Hver enkelt prisindeks inkl. moms og afgifter svarer til en varegruppe. Beregningen af prisindeks ekskl. skatter og afgifter foretages ud fra ovennævnte opgørelser over provenuet for skatter og punktafgifter for hver varegruppe samt omsætningen i hver varegruppe, opgjort i markedspriser (dvs. inkl. afgifter). Provenuet sættes i forhold til omsætningen i den pågældende varegruppe, og det samlede afgiftstryk beregnes som en procentsats. Herefter korrigeres prisindekset inkl. moms og afgifter med denne procentsats og en nettopris ekskl. moms og afgifter beregnes. For at gøre det muligt at sammenligne

3 Side 3 af 7 nettopriserne mellem landene indekseres tallene i forhold til landegennemsnittet i hver varegruppe 1. Konkurrencestyrelsen har selv indsamlet priser for en række varegrupper. Dette gælder mælk, smør, yoghurt, autoreservedele, postforsendelse af breve, elektricitet, autodiesel og fyringsgasolie. Indeks er beregnet ved at omregene landenes egen priser til euro, korrigere priserne for moms og indeksere dem. Det samlede prisindeks korrigeres med de priser Konkurrencestyrelsen har selv indsamlet ved at beregne forbrugsandelen af det samlede index for hver varegruppe. Herefter skiftes Eurostats tal ud med de separat beregnede varegruppers vha. forbrugsandelene som vægte. Nettopriserne i 2000 og 2001 er fremskrevet fra et gennemsnit af 1998 og 1999 ved hjælp af HICP forbrugerprisindeks, som viser udviklingen i bruttopriser i 15 EU-lande over tid på ca. 100 varegrupper. Fremskrivningsfaktoren er endvidere korrigeret for valutakursændringer i de 9 lande. (Pris år t *kurs år t )-(Pris år t-1 *kurs år t-1 ) = fremskrivningsfaktor (Pris år t-1 *kurs år t-1 ) Priserne er harmoniserede indeks for hvert år. Kurserne er gennemsnitlige årskurser fra Danmarks Nationalbanks statistik. I HICP-tallene er der ikke taget højde for ændringer i skatter og afgifter. Skatter og afgifter ændrer sig dog ikke væsentligt fra år til år. Hvis der i et af de 9 lande er ændret væsentligt i skatter og afgifter, kan priserne have udviklet sig anderledes end fremskrivninger forudsiger. Derudover indgår forskellige varekurve i HICP-tallene og PPP-tallene, og disse varekurve samt vægtgrundlaget ændres over tid, hvilket kan have mindre betydninger for udviklingen i priserne. På grund af usikkerheden i de skatte- og afgiftskorrigerede tal og fremskrivningerne, er der brugt 2-års glidende gennemsnit. De danske nettopriser er faldet siden 1994 og vurderes i dag at udgøre ca. 4 pct., jf. tabel 1. Tabel 1: Nettopriser (2 års glidende gennemsnit) Belgien Danmark Tyskland Frankrig

4 Side 4 af 7 Italien Holland Finland Sverige UK EU Kilde: Eurostat, OECD samt Told og Skat. En dekomponering af det generelle prisniveau viser, at der er en række produkter, hvor de danske priser ligger betydeligt over EU9-gennemsnittet. Dette gælder fx for læskedrikke, autoreservedele, fyringsolie, bøger, aviser og magasiner, men der også varegrupper, hvor de danske priser ligger under EU9. Dette gælder fx for personbiler, mælk, ost og yoghurt samt elektricitet og kommunikation, jf. tabel 2. Tabel 2: Nettoprisniveauet i Danmark fordelt på varegrupper i forhold til gennemsnittet i EU9 (gennemsnit 1999/1998) Varegruppe Prisniveau i Danmark i udvalgte varegrupper i forhold til EU9 Autoreservedele* 128 Læskedrikke 124 Bøger, aviser, magasiner 123 Andre husholdningsgoder 119 Fyringsolie* 116 Alkoholiske drikke 115 Autodiesel* 114

5 Side 5 af 7 Boligudgifter 112 Brød, mel og gryn mv. 111 Kollektiv transport 110 Personlig pleje mv. 110 Frugt, grønt og kartofler 109 Skotøj 108 Fritidsudstyr mv. 107 Olie og fedt 107 Hvidevarer, elapparater 106 Kød 106 Restaurant, hotel, mv. 106 Medicin og sundhed 104 Benzin* 103 Postforsendelse af breve* 102 Tobaksvarer 102 Undervisning, børneinstitutioner 100 Mælk, smør, youghurt 1 98 Andre fødevarer 98 Fisk 93

6 Side 6 af 7 Møbler og gulvbelægning 92 Tekstil 89 Elektricitet 2 87 Rejser, kultur og service 87 Kommunikation 83 Anskaffelse af transportmidler 73 Noter: 1. Danmark sammenlignet med Sverige, Norge, Tyskland, Holland og UK. 2. Danmark sammenlignet med UK, Holland, Italien og Finland. Begge er gennemsnit Note: * gennemsnit Kilde: Eurostat, OECD, F&P, hjemmesider fra landenes postvæsner og egne beregninger. Lige som i tidligere år ligger prisen på autoreservedele langt over EU9, mens prisen på nye biler ligger langt under, jf. tabel 2. Det skyldes dels de høje danske afgifter på nye biler, dels EU s gruppefritagelse, som gør det muligt for producenterne at opdele markedet. De høje danske afgifter har medført, at forhandlerne i Danmark sælger bilerne til lave nettopriser, men til gengæld tager mere for reservedelene. Der er i øjeblikket planer om at revidere gruppefritagelsen, så der kan komme mere konkurrence. Det vil sandsynligvis betyde, at prisforskellene mellem landene bliver udjævnet 2. Læskedrikke er fortsat klart dyrere i Danmark end i EU9, om end prisen er lavere i forhold til tidligere opgørelser. Læskedrikke er den varegruppe, hvor der er størst variation mellem landene. Især Holland, Belgien og Frankrig er med til at trække EU9 gennemsnittet ned. Konkurrencen på læskedrikke er begrænset pga. det danske returflaskesystem, der begrænser adgangen for udenlandske konkurrenter. Konkurrencen vil forhåbentligt blive skarpere, nu hvor dåseforbudet er blevet ophævet. Bøger, aviser og magasiner er også fortsat dyrere i Danmark end i de øvrige EU9-lande. Det danske bogmarked blev delvist liberaliseret pr. 1. januar 2001, men det har naturligvis ikke betydning for priserne i 1998 og Markederne for aviser og magasiner er fortsat kendetegnet ved fastprissystemer i form af bindende videresalgspriser. Desuden er konkurrencen fra udlandet svag pga. sproglige og kulturelle barrierer. Det kan endelig spille en rolle, at Danmark er et lille sprogområde. Også fyringsolie, som er en del af boligudgifterne, er i lighed med tidligere år dyrere i Danmark end i EU9. De høje priser hænger sammen med, at olien leveres i mindre mængder i Danmark, og at der er flere serviceydelser (fx levering hele døgnet) forbundet med leverancerne i Danmark end i de andre lande. Dette kan dog også ses som en konsekvens af, at selskaberne har valgt i højere grad at konkurrere på sådanne forhold end på prisen.

7 Side 7 af 7 De høje danske priser på autodiesel og benzin skyldes den danske tankstationstruktur, hvor der er en del mindre tankstationer, men kun få olieselskaber på markedet. Dette hænger også sammen med konkurrenceforholdene. Nogle varer i den danske dagligvarehandel er dyrere end i de øvrige EU9-lande, jf. tabel 2. Det drejer sig især om brød, mel og gryn og frugt, grønt og kartofler samt kød. Derimod er fisk og mælk, smør og yoghurt samt andre fødevarer billigere end i de øvrige EU9-lande. De høje priser på frugt og grønt skyldes formentlig de klimatiske forhold i Danmark. Forbrugerne efterspørger frugt og grønt året rundt - også når det ikke er sæson i Danmark. Detailhandlen er derfor nødt til at importere varerne, hvilket er med til at gøre frugt og grønt dyrere end i resten af Europa. De danske priser på byggeri ligger væsentligt over niveauet for EU9, jf. tabel 3 samt kapitel 3 i Konkurrenceredegørelse Tabel 3: Dansk prisniveau for investeringsgoder i forhold til EU9, gennemsnit Varegruppe Prisniveau i Danmark i forhold til EU 9 (EU9=100) Boligbyggeri 127 Erhvervsbygggeri 114 Anlægsarbejde 109 Transportudstyr 97 Ikke elektriske maskiner 114 Elektriske maskiner 126 Kilde: Eurostat, OECD og egne beregninger 1 Pga. indekseringen er det ikke muligt at aflæse afgiftstrykket som forskellen mellem prisindekset incl. moms og afgifter og prisindekset ekskl. moms og afgifter. 2 Priserne på autoreparation blev analyseret nærmere i kapitel 4 i Konkurrenceredegørelse 2001.