NA TIONALREGNSKAB 1994: 1

Transkript

1 NA TINALREGNSKAB 994:. Undersøaelser fra Grønlands Statistik. Indledning. En sammenligning af priser i Grønland og Danmark På foranledning af 0konomidirektoratet i Grønland og Finansministeriet i Danmark blev det i efteråret 993 aftalt, at der i samarbejde mellem Grønlands Statistik og Danmarks Statistik i 994 skulle gennemføres en sammenligning af priserne i Grønland og Danmark. Det lå fra starten klart, at en sammenligning af leveomkostningerne i de to lande lå udenfor projektet. Hovedresultaterne af prissammenligningen og en kort beskrivelse af de anvendte metoder fremgår af denne artikel. I de hidtidige drøftelser omkring det danske bloktilskud til Grønland er den disponible bruttonationalindkomst pr. indbygger indgået som en vigtig parameter. Det har imidlertid længe været kendt, at der på flere områder er betydelige prisforskelle mellem de to lande. Dette bevirker, at man til en række formål ikke umiddelbart kan sammenligne økonomiske opgørelser i de to lande. Det er således nødvendigt at foretage en korrektion for forskelle i prisniveauerne. 2. Hovedresultaterne af prissammenligningen. I tabel herunder ses prisindeks for hovedgrupper af bruttonatinalproduktet (BNP). Tabel. Prisindeks for hovedgrupper af BNP, Danmark=. Hovedgruppe Privat konsum i alt Prisindeks GRL-vægte (DK=) 3 ffentligt konsum i alt Faste bruttoinvesteringer i alt Lagerforøgelser 04 2 Endelig indenlandsk anvendelse i alt 7 Handelbalance-overskud Bruttonationalprodukt i alt (BNP) 23 Prisindeks DK-vægte (DK=) Prisindeks i alt (DK=) Det fremgår af tabellen, at prisindekset for BNP opgjort med grønlandske vægte er 23 med Danmark=. Fortolkningen af dette resultat er, at det generelle prisniveau for BNP i Grønland er 23 % højere end det danske, når sammenvejningen sker med grønlandske vægte. Prisindekset for BNP opgjort med danske vægte er 3 med Danmark=. Dette betyder, at når sammenvejningen foregår med danske vægte, er det generelle prisniveau for BNP i Grønland 3 % højere end det danske. Det samlede prisindeks for BNP (opgjort som det geometriske gennemsnit, dvs. kvadratroden af produktet af de to BNP prisindeks) er 8 med Danmark=. Fortolkningen heraf er, at det generelle prisniveau er 8% højere i Grønland end i Danmark, når der i sammenvejningen tages hensyn til sammensætningen af BNP i såvel Grønland som Danmark. Ser man alene på den endelige indenlandske anvendelse (dvs. summen af det private konsum, det offentlige konsum, de faste bruttoinvesteringer og

2 lagerforøgelserne) fremgår det af tabel, at prisindekset med grønlandske vægte er 7, mens det med danske vægte er 4. Det samlede prisindeks kan her beregnes til 6. Når man betragter den del af varerne og tjenesterne, der anvendes indenlandsk, er de grønlandske priser således 6 % højere end de danske. 3. Formålet med projektet Formålet med projektet er at sammenligne prisniveauerne i Grønland og Danmark med henblik på at afdække forskelle i købekraften. Der er således ikke tale om en sammenligning af leveomkostninger, men udelukkende om en prissammenligning. Dette betyder, at man i hele undersøgelsen forsøger at sammenligne prisen på identiske varer/tjenester, selvom "nytteværdien" af de enkelte varer/tjenester ikke nødvendigvis er ens i de to lande. Forskellen på en prissammenligning og en sammenligning af leveomkostninger kan illustreres ved følgende eksempel: - pvarmning af en bolig med fyringsolie. Ved en prissammenligning sammenlignes prisen på en på forhånd fastlagt mængde olie (fx liter fyringsolie) i begge lande. Dette gøres uden hensyntagen til, at det gennemsnitlige årlige forbrug pr. bolig er væsentligt større i Grønland end i Danmark. Var der i stedet foretaget en sammenligning af leveomkostninger, skulle omkostningen for det gennemsnitlige årlige forbrug af fyringsolie pr. bolig have været beregnet for begge lande. Projektets hovedformål er at beregne pris-pariteter for bruttonationalproduktet (BNP) og dets bestanddele; privat konsum, offentligt konsum, faste bruttoinvesteringer, lagerforøgelser og handelsbalance-overskud for varer og tjenester. Herudover har projektet bevirket, at Grønlands Statistik har opstillet et detaljeret vægtgrundlag for det grønlandske bruttonationalprodukt. Dette muliggør en sammenligning af niveauet og sammensætningen af BNP i de to lande (se tabel 5). 4. Hovedprincipper i prissammenligningen I undersøgelsen er principperne fra EU-prissammenligningerne i store træk fulgt. Dette har betydet, at der for begge lande er udarbejdet et detaljeret vægtgrundlag byggende på nationalregnskabstal. pdelingen af vægtgrundlaget følger opdelingen fra EU-prissammenligningen. Der er taget udgangspunkt i den senest udarbejdede repræsentantvareliste fra EU-prisundersøgelserne. Repræsentantvarelisten fra EU-undersøgelserne definerer de enkelte varer og tjenester meget præcist. Herved sikres det, at det er identiske varer og tjenester, der sammenlignes i de to lande. Der er dog i prissammenligningen mellem Grønland og Danmark foretaget en række korrektioner, så repræsentantvarelisten også tager hensyn til den grønlandske sammensætning af varer og tjenester indenfor BNP. Der er i første omgang foretaget en prisindsamling i Grønland. Ud fra de varer og tjenester, det er lykkes at prisfastsætte i Grønland, er der dannet en ny repræsentantvareliste. Denne liste har været anvendt ved den efterfølgende prisindsamling i Danmark. 5. mfanget af prisindsamlingen. Tabel 2 illustrerer dels hvor mange vægtgrupper, der indgår i prissammenligning, dels hvor mange repræsentantvarer, der er indsamlet priser på i prissammenligningen. Grupper uden repræsentantvarer, deflateres efter de internationale metoder med imputerede prisindeks. Et imputeret prisindeks er et beregnet/skønnet indeks. Et imputeret prisindeks anvendes for gruppen lagerforøgelser, for hvilken det er vanskeligt/umuligt at definere entydige repræsentantvarer. Et imputeret prisindeks anvendes desuden for handelsbalanceoverskuddet. Tabel 2. Antal vægtgrupper og repræsentantvarer. Lb. nr. Hovedgruppe Privat konsum i alt ffentligt konsum i alt Faste bruttoinvesteringer i alt Lagerændringer Handelsbalance-overskud Bruttonationalprodukt i alt Antal vægtgrupper Antal repræsentantvarer

3 Alle priser og lønninger er indhentet i perioden juniseptember 994. For det private konsum refererer såvel de grønlandske som de danske priser til perioden fra juni-september 994. For det offentlige konsum anvendes gennemsnitlige årslønninger for 993. For de faste bruttoinvesteringer refererer de fleste priser til 993. idet dog de grønlandske priser for bygge- og anlægsinvesteringerne refererer til 994. Med det formål at give et overblik over antallet af butikker og øvrige indberettere samt antallet af indsamlede priser/lønninger er tabel 3 udformet. Tabel 3. Antal indberettere og antal priserllønninger. Lb. nr. Hovedgrupper Privat konsum i alt ffentligt konsum i alt Faste bruttoinvesteringer i alt Lagerændringer Handelsbalance-overskud Bruttonationalprodukt i alt Antal indberettere GRL Antal priser mv. GRL Q60 Antal indberettere DK Antal priser mv. DK Det fremgår af tabel 3, at der er indhentet priser/lønninger fra 7 butikker og øvrige indberettere i Grønland og 298 i Danmark. I alt har disse butikker og øvrige indberettere bidraget med priser/lønninger for Grønland og priser/lønninger for Danmark. For det private konsum gælder, at priserne er indsamlet i butikker i hovedstadsområderne i begge lande. Det vurderes, at prisniveauet for de fleste varegrupper udenfor Nuuk ikke afviger væsentligt fra prisniveauet i Nuuk. Dette hænger først og fremmest sammen med. at langt den største virksomhed indenfor detail-handel, KNI Detail, har en prispolitik gående ud på ensartede priser i hele Grønland. gså i Danmark vurderes det, at geografiske prisforskelle er relativt begrænsede. Det kan endvidere nævnes, at den danske del af EU-prisundersøgelsen begrænser sig til Københavns-området. Butikkerne er udvalgt med det formål at afspejle omsætningsstrukturerne i de respektive lande. Dette betyder fx., at der i den danske butiks liste indgår discountforretninger. Discount-forretninger er ikke medtaget for Grønland, da denne butikstype ikke findes her. For turistbalancen er der anvendt et imputeret prisindeks på, da det ikke er muligt at foretage en prissammenligning på dette område. For foreninger, organisationer mv. er der ligeledes anvendt et imputeret prisindeks, idet prisindekset for offentligt konsum i alt overføres. Arsagen hertil er, at størstedelen af udgifterne for foreninger. organisationer mv. udgøres af lønninger. Forholdet mellem de gennemsnitlige årslønninger for ansatte i foreninger, organisationer mv. i Grønland og Danmark vurderes til at ligge meget tæt på forholdet mellem de gennemsnitlige årslønninger for offentligt ansatte i Grønland og Danmark. For det offentlige konsum i alt er der anvendt et prisindeks baseret på gennemsnitlige årslønninger for udvalgte stillingsgrupper i 993. Begrundelsen for udelukkende at anvende gennemsnitlige årslønninger er, at størstedelen af den offentlige sektors konsum i både Danmark og Grønland udgøres af lønninger. Til belysning af de gennemsnitlige årslønninger er der i alt udvalgt 6 stillingsgrupper. som er fordelt på følgende 4 undergrupper; "verordnede offentlige tjenester mv.", "Undervisning og forskning", "Sundhedsvæsen" og "Social tryghed og velfærd". I de anvendte gennemsnitlige årslønninger er overarbejdsbetaling samt diverse personlige tillæg (fx. stedtillæg, funktionstillæg og rådighedstillæg) inkluderet. Arbejdsgiverens og den ansattes pensionsbidrag er ikke inkluderet, da disse er meget svære at opgøre for visse stillingsgrupper (fx. for tjenestemænd i Danmark). For de gennemsnitlige grønlandske årslønninger er de årlige udgifter til feriefrirejser medtaget for de stillingsgrupper, for hvilke feriefrirejser indgår i overenskomsten. De faste bruttoinvesteringer er opdelt i to grupper; maskiner og udstyr samt bygge- og anlægsinvesteringer. For maskiner og udstyr anvendes en fra EUprissammenligningerne prædefineret liste. der i alt indeholder 67 repræsentantvarer. De danske priser fra 993 inklusive eventuelle afgifter fremgår af denne liste. Da størstedelen af de grønlandske investeringsgoder importeres fra Danmark via skib fra Aalborg, er de grønlandske priser beregnet som de danske 993 priser (exe!. afgifter) tillagt omkostninger til fragt, ensfragt-tillæg (pt. 8,50 % af fragten), forsikring samt eventuelle indførselsafgifter. For bygge- og anlægsinvesteringer tages udgangspunkt i 0 investeringsprojekter, der anvendes i EU-prisundersøgelsen. Det rådgivende ingeniørfirma BVK Projektering AIS har for Grønlands Statistik beregnet omkostningerne i 994 ved opførelse af disse prædefinerede projekter i Grønland. De danske priser for de tilsvarende investeringsprojekter er opgjort i 993-priser. De danske 994-priser for investeringsprojekterne er endnu ikke beregnet. men 3

4 ifølge BVK Projektering AIS forventes disse ikke at afvige væsentligt fra 993-priserne. Tidsforbruget for opførelse af investerings-projekterne i Grønland er beregnet som i Danmark med et tillæg på 0-30 % til kompensation for grønlandske forhold såsom vejrlig og undergrund. Arbejdslønnen er beregnet på grundlag af overenskomster med Grønlands Landsstyre med tillæg for sociale ydelser, arbejdspladsomkostninger og honorarer (i alt 90 %). I materialepriserne er indregnet 20 % til spild og honorar og desuden tillagt transportudgifter i overensstemmelse med Royal Artic Line's takster. For lagerforøgelser prissammenligning. på benyttet. er det ikke muligt at foretage en Derfor er et imputeret prisindeks For handelsbalance-overskuddet er det ligeledes ikke muligt at foretage en prissammenligning, hvorfor der også i dette tilfælde anvendes et imputeret prisindeks på. 6. Beregningen af prisindeks. Beregningen af prisindeks foregår i flere stadier svarende til fremgangsmåden i EU-prisundersøgelserne. Der tages udgangspunkt i de enkelte repræsentantvarer (fx. " kg. Arno hvedemel"). Herefter aggregeres til enkelte vægtgrupper, i dette tilfælde vægtgruppen "Mel", der igen aggregeres til nationalregnskabsgrupper, i dette tilfælde nationalregnskabsgruppen "Mel, gryn, brød og kager". Nationalregnskabsgrupperne samles i undergrupper, i dette tilfælde undergruppen "Føde-, drikkevarer og tobak". Undergrupperne aggregeres til hovedgrupperne i BNP, i dette tilfælde "Privat konsum i alt". Sluttelig aggregeres hovedgrupperne til BNP. Beregningerne udføres som følger;. For samtlige repræsentantvarer beregnes for henholdsvis Grønland og Danmark simple (uvejede) gennemsnit af de indsamlede priser. Der foregår således ingen vægtning af butikkernes/de øvrige indberetteres priser. Stikprøven forudsættes at være selwejende. 2. For samtlige repræsentantvarer udregnes et prisindeks som forholdet mellem gennemsnitsprisen i Grønland og gennemsnitsprisen i Danmark. 3. For hver vægtgruppe beregnes et prisindeks som det geometriske gennemsnit af pris-indeksene for repræsentantvarerne i vægtgruppen. De enkelte repræsentantvarer i en vægtgruppe indgår således med samme vægt. 4. Prisindekset for hver nationalregnskabsgruppe udregnes som et vægtet gennemsnit af vægtgruppernes prisindeks. Som vægte anvendes de grønlandske og de danske nationalregnskabstal. Dette medfører, at der beregnes to forskellige prisindeks for hver nationalregnskabsgruppe (et ud fra grønlandske vægte og et ud fra danske vægte). Det samlede prisindeks for nationalregnskabsgruppen fremkommer som det geometriske gennemsnit af de to landes prisindeks. 5. Prisindekset for undergrupperne beregnes som et vægtet gennemsnit af nationalregnskabsgruppernes prisindeks. Der fremkommer dermed også i denne beregning to prisindeks for hver undergruppe, (et med grønlandske vægte og et med danske vægte). gså her fremkommer det endelige prisindeks for undergruppen som det geometriske gennemsnit af de to landes prisindeks. 6. For hver hovedgruppe beregnes prisindekset som et vægtet gennemsnit af undergruppernes prisindeks. Dette resulterer i 2 prisindeks for hver hovedgruppe, (et med grønlandske vægte og et med danske vægte). Det endelige prisindeks for hovedgruppen beregnes som det geometriske gennemsnit af de to landes prisindeks. 7. For BNP beregnes prisindekset som et vægtet gennemsnit af hovedgruppernes prisindeks. Dette resulterer i to prisindeks, (et med grønlandske vægte og et med danske vægte). Det endelige prisindeks beregnes som det geometriske gennemsnit af de to landes prisindeks. Denne noget tunge beregningsprocedure er nødvendig for at sikre, at der i resultaterne af prissammenligningen er taget højde for BNP's forskellige sammensætning i Grønland og Danmark. 7. De benyttede af vægte. Vægtgrundlaget for både Grønland og Danmark er nationalregnskabsopgørelser for året 992. Dette år er valgt, da væsentlige dele af kildematerialet til opstilling af grønlandske nationalregnskabstal for 993 ikke har været til rådighed. I særlig grad gør det sig gældende for udenrigshandelsstatistikken og selva ngivelses-oplysn ingerne. 8. Kommentarer til resultaterne. Som tidligere nævnt er projektets formål at beregne prispariteter for BNP og de fem hovedgrupper. Tabel 4 viser resultaterne fordelt på hoved- og undergrupper. 4

5 Som det fremgår af tabel 4, er der betydelig forskel på prisindekset for BNP opgjort med grønlandske vægte (23) og prisindekset for BNP opgjort med danske vægte (3). Da der i de to beregninger indgår nøjagtig det samme pris materiale, er årsagen forskelle i prisindeksene udelukkende, at de to lande har en meget forskellig vægtstruktur indenfor BNP. Denne forskel i vægtstrukturen indenfor BNP kan observeres på forskellige niveauer: De enkelte hovedgruppers andele af BNP er i visse tilfælde meget forskellige i de to lande. De enkelte undergruppers andele af hovedgrupperne er i visse tilfælde meget forskellige i de to lande. De enkelte nationalregnskabsgruppers andele af undergrupperne er i visse tilfælde meget forskellige i de to lande. De enkelte vægtgruppers andele af nationalregnskabsgrupperne er i visse tilfælde meget forskellige i de to lande. Det samlede prisindeks for hovedgruppen "Privat konsum i alt" er 25. Indenfor denne hovedgruppe er der betydelig forskel på prisindekset opgjort med grønlandske vægte og prisindekset opgjort med danske vægte. pgjort med grønlandske vægte er prisindekset således 3, mens det opgjort med danske vægte er 9. Det samlede prisindeks for hovedgruppen "ffentligt konsum i alt" er 05. Der er her kun en mindre forskel på prisindeksene opgjort med grønlandske og danske vægte. Resultatet afspejler, at de gennemsnitlige årslønninger for offentlige ansatte i Grønland generelt er lidt højere end de danske. Dette hænger sammen med, at de gennemsnitlige årslønninger for ansatte indenfor sundhedsvæsenet (specielt læger og sygeplejersker) er væsentligt højere i Grønland end i Danmark. Det samlede prisindeks for hovedgruppen "Faste bruttoinvesteringer i alt" er opgjort til 2. gså for denne hovedgruppe er der kun mindre forskel på prisindeksene opgjort med grønlandske og danske vægte. Når det generelle prisniveau for "Faste bruttoinvesteringer i alt" er højere i Grønland end i Danmark, hænger det både sammen med udgifterne til transport (fragt, ensfragtafgift og forsikring) af investeringsgoder fra Danmark til Grønland og de grønlandske indførselsafgifter på transportmidler. Ligeledes er omkostningerne til jordarbejde ved bygge- og anlægsinvesteringer markant højere i Grønland end i Danmark. Når det samlede indeks på trods af ovennævnte forhold "kun" ligger på 2, skyldes det, at de offentlige investeringer (fx. anlæg af veje og opførelse af folkeskole) og investeringer til husholdninger (boligbyggeri) i Danmark pålignes 25 % moms. Til sammenligning pålignes der som bekendt ikke moms i Grønland. I denne forbindelse kan det nævnes, at priserne på erhvervsinvesteringer i Danmark er opgjort eksklusiv moms, da erhverv med udgående moms har mulighed for at fratrække den indgående moms. Momsudgiften ved investeringer er derfor ikke en reel omkostning for erhvervene. For hovedgruppen "Lagerforøgelser" er der som tidligere nævnt anvendt et imputeret prisindeks på, da det ikke er muligt at foretage en prissammenligning indenfor denne hovedgruppe. Prisindekset for hovedgruppen "Handelsbalanceoverskuddet for varer og tjenester" er ligeledes imputeret til. Heller ikke for denne hovedgruppe er det muligt af foretage en prissammenligning mellem de to lande. 9. Eventuelle fremtidige prissammenligninger Der foregår i øjeblikket overvejelser om mulighederne for at foretage en fremtidig prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Det ville i en sådan undersøgelse være muligt at måle, om der sker ændringer i forskellen i det generelle prisniveau for BNP i Grønland og Danmark, som i 994 her er beregnet til 8 %. - 5

6 Tabel 4. Prisindeks for grupper af BNP, Danmark= Prisindeks Prisindeks Prisindeks GRL-vægte DK-vægte i alt Lb. nr. Undergruppe/hovedgruppe (DK=) (DK=) (DK=) 00 Føde-, drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse, brændsel mv Boligudstyr, husholdningstjenester mv Medicin, lægeudgifter Transport og kommunikation Fritidsudstyr og underholdning Andre varer og tjenester Turistbalance Foreninger og organisationer mv Privat konsum i alt verordnede offentlige tjenester mv Undervisning og forskning Sundhedsvæsen Social tryghed og velfærd mv ffentligt konsum i alt Maskiner og inventar Transportmidler Boligbyggeri Andet byggeri Anlæg Stambesætninger Faste bruttoinvesteringer i alt Lagerforøgelser Handelsbalance for varer og tjenester 0000 Bruttonational produktet Tabel 5. Nationalregnskabsvægte for 992 Vægte %-fordeling Vægte %-fordejing GRL GRL DK DK Lb. nr. Undergruppe/hovedgruppe (mill. kr.) (% af BNP) (mil!. kr.) (% af BNP) 00 Føde-, drikkevarer og tobak , , Beklædning og fodtøj 5 2, , Boligbenyttelse, brændsel mv. 80 2, , Boligudstyr, husholdningstjenester mv. 83 2, , Medicin, lægeudgifter , , Transport og kommunikation 365 5, , Fritidsudstyr og underholdning 229 3, , Andre varer og tjenester 353 5, , Turistbalance 04, , Foreninger og organisationer mv. 28 0, , Privat konsum i alt , ,7 300 verordnede offentlige tjenester mv , , Undervisning og forskning 737, , Sundhedsvæsen 539 8, , Social tryghed og velfærd mv , , ffentligt konsum i alt , ,5 40 Maskiner og inventar 32 5, ,4, Transportmidler 370 5, ,5 420 Boligbyggeri 498 7, , Andet byggeri 29 3, , Anlæg 29 3, , Stambesætninger 0, , Faste bruttoinvesteringer i alt , , Lagerforøgelser - -, , Handelsbalance for varer og tjenester , , Bruttonationalproduktet 6.46, ,00 t 6

7 7.

8 Signaturforklaring: plysninger foreligger ikke Mindre end Y:zaf den anvendte enhed Nul * Interne overførsler er konsolideret GRØNLANDS STATISTIK PSTBX NUUK Telefon Telefax december 994 Eventuelle henvendelser: Annette Jelle Hansen Tlf lokal 4324 Grønlands Statistik er statistikvirksomheden i Grønlands Hjemmestyre ISSN: